Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16, Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16, Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 191 Bilag 3, L 191 A Bilag 3, L 191 B Bilag 3
Offentligt
1641171_0001.png
Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Danmark
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 4123 8861
[email protected]
MENNESKERET.DK
Att. Merete Milo,
[email protected]
samt
[email protected],
og
[email protected].
DOK. NR. 16/01737-2
HØRING OM OPHÆVELSE AF 2 ÅRS FRISTEN I SAGER
OM FAMILIESAMMENFØRING AF BØRN M.V.
Ved e-mail af 31. maj 2016 har Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet anmodet om Institut for Menneskerettigheders
eventuelle bemærkninger til lovforslag nr. L 191 af 31. maj 2016 om
ændring af udlændingeloven (Ophævelse af 2 års fristen i sager om
familiesammenføring med børn og overgangsregel for ret til ferie for
uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til
integrationsydelse) senest den 2. juni 2016 kl. 12.00.
Lovforslaget har sin baggrund i, at EU-Domstolen (EUD) den 12. april
2016 afsagde dom i sag C-561/14, Genc, hvor EUD fandt, at
udlændingelovens § 9, stk. 16, vedrørende vellykket integration i sager
om familiesammenføring med børn var en ubegrundet ny begrænsning
i forhold til Associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet.
Lovforslaget har til formål at bringe udlændingelovens § 9, stk. 16, i
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser,
herunder Associeringsaftalekomplekset.
Instituttet støtter naturligvis, at dansk ret hurtigt bringes i
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, men vi
stiller os generelt kritisk over for en utilstrækkelig høringsprocedure
forud for fremsættelse af lovforslag.
Instituttet har trods de vanskelige arbejdsvilkår valgt at prioritere en
hurtig afgivelse af et høringssvar, således at førstebehandlingen i aften
kan inddrage vores høringssvar.
OPHÆVELSE AF 2 ÅRS R EGLEN
Ifølge udlændingelovens § 9, stk. 16, skal der ved familiesammenføring
med børn over 6 år stilles krav om udsigt til en vellykket integration,
medmindre blandt andet ansøgningen indgives senest 2 år efter den
31. MAJ 2016
 L 191b - 2015-16 - Bilag 3: Henvendelse af 31/5-15 fra Institut for Menneskerettigheder
herboende forælder opfylder betingelserne for familiesammenføring
med barnet.
Baggrunden for sagen var en tyrkisk arbejdstagers ansøgning om
familiesammenføring med et barn efter udløbet af to års fristen. EUD
skulle derfor vurdere kravet om vellykket integration i lyset af
Associeringsaftalekomplekset med Tyrkiet, nærmere betegnet om
kravet var en uforholdsmæssige hindring i tyrkiske arbejdstageres fri
bevægelighed under aftalekomplekset.
EUD fokuserede imidlertid ikke først og fremmest på kravets
begrænsende virkning på den fri bevægelighed, idet EUD først og
fremmest – i dommens præmisser 60-65 – er kritisk over for 2 års
reglen.
EUD anfører blandt andet, at det forhold, at ansøgningen om
familiesammenføring er indgivet inden for eller efter de 2 år, ikke i sig
selv kan udgøre et holdepunkt for hensigten hos forældrene for så vidt
angår barnets integration i Danmark.
Regeringen foreslå derfor og i fuld overensstemmelse med EUD’s
begrundelse, at denne 2 års regel ophæves.
SYSTEMATISKE AFSLAG?
Med ophævelsen af 2 års reglen vil alle ansøgninger om
familiesammenføring med børn blive mødt med et krav om udsigt til en
vellykket integration, medmindre ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, taler derimod.
EUD fokuserede i dommen ikke udelukkende på undtagelsen i form af
en 2 års regel, men også på selve kravet om vellykket integration.
EUD anfører således – i dommens præmis 66 – desuden, at vurderingen
af, hvorvidt der er udsigt til en vellykket integration, skal foretages ”på
grundlag af tilstrækkeligt præcise, objektive og ikke-diskriminerende
kriterier, som skal bedømmes konkret, og idet der træffes en begrundet
afgørelse, der faktisk kan indbringes for en retsinstans med henblik på
at forebygge en administrativ praksis med systematiske afslag.”. EUD
har således fokus på, om kriterierne for vurderingen er tilstrækkelig
klare, således at en systematisk begrænsning i adgangen til
familiesammenføring undgås.
Regeringen redegør derfor i lovforslaget udførligt for en række kriterier
for, hvordan vurderingen foretages i dag og skal foretages fremover,
idet der ikke er tilsigtet nogen ændring på det punkt.
2/4
 L 191b - 2015-16 - Bilag 3: Henvendelse af 31/5-15 fra Institut for Menneskerettigheder
Instituttet antager, at den nuværende administrative praksis ikke
har karakter af systematiske afslag, men anbefaler for en god
ordens skyld, at regeringen over for Folketinget oplyser i hvor
mange sager, udlændingemyndighederne har vurderet, at kravet til
en vellykket integration er opfyldt, og i hvor mange sager
myndighederne har vurderet, at kravet ikke er opfyldt.
ER PRAKSIS FOR VURDERING AF VELLYKKET INTEGRATION
FOR STRENG?
EUD’s fokus på klarheden af de kriterier, der indgår i vurderingen,
henviser til punkt 54 i generaladvokatens udtalelse. Generaladvokaten
anfører i sit forslag til afgørelse i punkt 54:
”De danske myndigheders vurdering i forbindelse med beslutningen om
at meddele opholdstilladelse på grundlag af udlændingelovens § 9, stk.
13 [indsat af instituttet: nu § 9, stk. 16], foretages ganske vist i henhold
til en lang række kriterier. Disse er imidlertid både for talrige og for
utilstrækkeligt præcise til at være forudsigelige og forebygge en
administrativ praksis med systematiske afslag. Jeg gentager, at jeg f.eks.
finder det meget problematisk, at de danske værdier og normer ikke er
uddybet. De nævnte kriterier, som vil udgøre grundlaget for de danske
myndigheders vurdering, er opregnet i de forklarende bemærkninger,
men for størstedelen af disse er det anført, at de isoleret set ikke er
afgørende […], hvorfor man kan spørge sig selv, om de ikke er
kumulative, og i givet fald vil kravniveauet være meget højt. Desuden,
og således som jeg har anført, er håndteringen af disse kriterier ikke
nødvendigvis fuldstændigt sammenhængende med det forfulgte
formål, eftersom det ikke rigtigt er blevet godtgjort, hvorledes den
manglende opfyldelse af disse kriterier udgør en alvorlig og
uoverstigelig hindring for det mindreårige barns vellykkede
integration.”.
Generaladvokaten rejser således spørgsmålet, om kravene til udsigt til
vellykket integration er for høje.
EUD henviser lidt uklart til generaladvokatens udtalelse, hvorfor det er
vanskeligt at bedømme, om EUD deler generaladvokatens skepsis over
for, om der i praksis stilles for store krav.
EUD’s formulering af dommens begrundelse i præmisserne 60-66 og af
dommens konklusion efterlader imidlertid det indtryk, at spørgsmålet
om integrations-kravets højde ikke var afgørende for EUD, der – i det
væsentlige – baserede dommen på en kritik af undtagelsen i form af 2
3/4
 L 191b - 2015-16 - Bilag 3: Henvendelse af 31/5-15 fra Institut for Menneskerettigheder
års reglen og – desuden, men ikke afgørende – pegede på risikoen for
en administrativ praksis på systematiske afslag.
Instituttet anbefaler derfor, at Folketinget efter vedtagelse af
lovforslaget fortsætter arbejdet med at gennemgå praksis med først og
fremmest på en politisk vurdering, om der i praksis stilles for uklare og
for høje krav til udsigten til en vellykket integration.
Instituttet har efter aftale med udvalgssekretæren for Folketingets
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg sendt høringssvaret direkte
til udvalgssekretæren med henblik på videreformidling til udvalgets
medlemmer inden førstebehandlingen i aften.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2016-5066.
Med venlig hilsen
Jonas Christoffersen
DIREKTØR
4/4