Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16, Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16, Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 191 , L 191 A , L 191 B
Offentligt
1642048_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 1. juni 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 40 til L 191 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 40:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. maj 2016 fra Amnesty
International, jf. L 191 - bilag 6.
Svar:
Det fremgår af høringssvaret fra Amnesty International, at fremgangsmåden med
at fremsætte lovforslaget for Folketinget samtidig med, at lovforslaget sendes i
høring, er problematisk.
Amnesty International henviser herved for det første til, at inddragelse af relevant
sagkundskab i selve udarbejdelsen af lovforslaget vanskeliggøres.
Jeg skal hertil bemærke, at EU-Domstolens dom i sagen C-561/14, Genc, betyder,
at udlændingelovens § 9, stk. 16, i sin helhed ikke kan anvendes. Der kan derfor
ikke længere stilles et krav om, at familiesammenføring med et barn er betinget af
vellykket integration.
Efter min opfattelse er det nødvendigt snarest muligt at lukke det hul, som
dommen har medført. Derfor har jeg fremsat forslaget hurtigst muligt, og derfor
fremgår det af lovforslaget, at lovændringen kommer til at gælde for udlændinge,
der ansøger om opholdstilladelse fra og med tidspunktet for lovforslagets
fremsættelse. Herved sikres det, at kravet om vellykket integration igen vil finde
anvendelse fra det tidligst mulige tidspunkt.
For det andet henviser Amnesty International herved til, at forslaget – udover en
kortfattet liste af kriterier – er så godt som tomt for relevante kriterier for
afgørelsen af, hvornår et barn har gode muligheder for en vellykket integration.
Amnesty International savner således en grundig gennemgang af forslagets mål og
midler, herunder særligt hvorledes man forestiller sig diverse kriterier for et
konkret barns muligheder for en vellykket integration implementeret. Amnesty
2. juni 2016
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016-5066
84122
Side
1/3
L 191a - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 24/5-16 fra Amnesty International, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
International opregner herved en række spørgsmål, som findes at burde afklares
nærmere, førend der kan tages reel stilling til lovforslaget. Amnesty International
opfordrer til, at lovforslaget revideres, så forslaget kommer til at indeholde reelle
kriterier for, hvornår det giver mening at konkludere, at et barn ikke kan
integreres i det danske samfund.
Jeg kan hertil henvise til afsnit 2.1. i lovforslaget. Som det fremgår heraf, er
vurderingen af, om grundlaget for en vellykket integration er til stede,
skønsmæssig, og afgørelsen af, om grundlaget for en vellykket integration er til
stede i den enkelte sag, beror på en konkret vurdering. I denne vurdering indgår
en lang række objektive kriterier. Disse kriterier er udførligt beskrevet i afsnit 2.1.
Videre fremgår det af lovforslagets afsnit 2.3., at det ikke er hensigten med
lovforslaget at ændre på selve vurderingen af, om der i en konkret sag er grundlag
for en vellykket integration her i landet. Der skal således ved vurderingen lægges
vægt på de samme kriterier som hidtil, idet udlændingemyndighederne som følge
af dommen i sagen C-561/14, Genc, dog ikke længere som et selvstændigt
kriterium skal lægge vægt på den tid, der er forløbet siden, at den herboende
forælder er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med
mulighed for varigt ophold. Den forløbne tid kan dog få indirekte betydning, idet
dette kan have betydning for vurderingen af de øvrige kriterier, der indgår i den
samlede vurdering af, om der er grundlag for en vellykket integration.
Det er i forlængelse heraf anført, at udlændingemyndighedernes fortsat skal
lægge vægt på bl.a.
-
-
barnets alder (jo yngre barnet er, jo større er sandsynligheden for, at
barnet har mulighed for en vellykket integration),
længden og karakteren af barnets ophold i henholdsvis Danmark og
hjemlandet (der lægges vægt på, hvor barnet har haft hovedparten af sin
opvækst og har gået i skole, og om barnet har haft ophold i Danmark,
herunder skoleophold),
barnets sproglige kundskaber (der lægges vægt på, om barnet taler
dansk),
den herboende forælders intentioner i forhold til at lade barnet blive i
hjemlandet (der lægges vægt på, om den herboende forælder bevidst har
valgt at lade barnet blive i hjemlandet med henblik på, at barnet skulle
have en opvækst i overensstemmelse med hjemlandets kultur og skikke),
den herboende forælders integration i det danske samfund (der lægges
bl.a. vægt på, om den herboende forælder har opnået og fortsat har fast
beskæftigelse), og
barnets forhold til forælderen i hjemlandet og denne forælders forhold.
-
-
-
-
Jeg kan i den forbindelse også henvise til Institut for Menneskerettigheders
høringssvar af 31. maj 2016 til lovforslaget (L 191 – bilag 3), hvori instituttet bl.a.
bemærker, at der i lovbemærkningerne redegøres udførligt for en række kriterier
for, hvordan vurderingen af kravet om udsigt til vellykket integration foretages i
Side
2/3
L 191a - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 24/5-16 fra Amnesty International, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
dag og skal foretages fremover. Instituttets høringssvar er kommenteret i svaret
på spørgsmål 19.
Endvidere kan jeg oplyse, at Udlændingenævnet på nævnets hjemmeside
(www.udln.dk) i anonymiseret form gengiver eksempler på konkrete afgørelser i
sager, hvor nævnet har behandlet spørgsmålet om hensynet til vellykket
integration. Nævnet offentliggør løbende praksis på området.
Amnesty International anfører endvidere, at man risikerer, at en afskaffelse af 2-
årsreglen med det resultat, at kravet om vellykket integration fremover skal stilles
i alle sager vedrørende familiesammenføring med børn, vil kunne føre til en
eventuel fremtidig afgørelse imod kravet om vellykket integration i henhold til
stort set de samme overvejelser, som generaladvokaten gør gældende i Genc-
sagen. Amnesty International henviser herved til generaladvokatens forslag til
afgørelse, punkt 54. Amnesty International bemærker hertil, at generaladvokatens
betragtninger selvsagt primært er anført med henblik på 2-årsreglen, men at de
indeholdte, generelle principper om en konkret påvisning af sammenhæng
mellem de anførte kriterier og den angiveligt uoverstigelige hindring for barnets
vellykkede integration gør sig fuldt ud gældende for de øvrige kriterier, der indgår
i kravet om vellykket integration.
Jeg kan i den forbindelse henvise til svaret på spørgsmål 4.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
3/3