Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16, Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16, Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 191 Bilag 3, L 191 A Bilag 3, L 191 B Bilag 3
Offentligt
Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Danmark
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 4123 8861
MENNESKERET.DK
Att. Merete Milo,
samt
og
DOK. NR. 16/01737-2
HØRING OM OPHÆVELSE AF 2 ÅRS FRISTEN I SAGER
OM FAMILIESAMMENFØRING AF BØRN M.V.
Ved e-mail af 31. maj 2016 har Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet anmodet om Institut for Menneskerettigheders
eventuelle bemærkninger til lovforslag nr. L 191 af 31. maj 2016 om
ændring af udlændingeloven (Ophævelse af 2 års fristen i sager om
familiesammenføring med børn og overgangsregel for ret til ferie for
uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til
integrationsydelse) senest den 2. juni 2016 kl. 12.00.
Lovforslaget har sin baggrund i, at EU-Domstolen (EUD) den 12. april
2016 afsagde dom i sag C-561/14, Genc, hvor EUD fandt, at
udlændingelovens § 9, stk. 16, vedrørende vellykket integration i sager
om familiesammenføring med børn var en ubegrundet ny begrænsning
i forhold til Associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet.
Lovforslaget har til formål at bringe udlændingelovens § 9, stk. 16, i
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser,
herunder Associeringsaftalekomplekset.
Instituttet støtter naturligvis, at dansk ret hurtigt bringes i
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, men vi
stiller os generelt kritisk over for en utilstrækkelig høringsprocedure
forud for fremsættelse af lovforslag.
Instituttet har trods de vanskelige arbejdsvilkår valgt at prioritere en
hurtig afgivelse af et høringssvar, således at førstebehandlingen i aften
kan inddrage vores høringssvar.
OPHÆVELSE AF 2 ÅRS R EGLEN
Ifølge udlændingelovens § 9, stk. 16, skal der ved familiesammenføring
med børn over 6 år stilles krav om udsigt til en vellykket integration,
medmindre blandt andet ansøgningen indgives senest 2 år efter den
31. MAJ 2016