Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 3. behandling af lovforslag nr. L 191 A:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ophævelse af 2-årsfristen i sager om familiesammenføring med børn).

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg).

(2. behandling 02.06.2016. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning 02.06.2016).

Forhandlingen drejer sig i første omgang om det stillede ændringsforslag.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen. Ændringsforslaget? Nej, fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslaget slut, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (EL, ALT, RV og SF).

Afstemningen er slut.

For stemte 23 (EL, ALT, RV og SF), imod stemte 80 (S, DF, V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Forhandlingerne drejer sig derefter om lovforslaget som helhed.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig om lovforslaget? Fru Johanne Schmidt-Nielsen, værsgo.

Kl. 09.33 i dag – det er jo ikke så længe siden – fik Folketingets medlemmer af Udlændinge- og Integrationsudvalget tilsendt en mail, som indeholdt den kommenterede høringsoversigt fra ministeren. Kl. 09.33. Vi fik i øvrigt også et par høringssvar, som vi ikke har set før, f.eks. et høringssvar fra Dansk Socialrådgiverforening og fra Ægteskab Uden Grænser. Jeg har ikke nået at læse den kommenterede høringsoversigt, jeg har heller ikke nået at læse de nye høringssvar. De andre fik vi i går eftermiddag.

Det viser jo med al tydelighed, at det her er en ikke bare forhastet, men også sjusket lovgivningsproces. Jeg mener ikke, der er nogen saglige argumenter for at sjuske den her lovgivning igennem. Ordet sjusk er relevant, fordi det er det, der ofte sker, hvis man skynder sig så meget, at man ikke lytter til civilsamfundet. Man risikerer, at der opstår fejl. Ud over det er det voldsomt udemokratisk, at man tilsyneladende er så ligeglad med civilsamfundet, at man haster en lovgivning igennem på den her måde. Både Advokatrådet, Børnerådet, Dansk Flygtningehjælp, Foreningen af Udlændingeadvokater, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, Røde Kors og mange andre påpeger entydigt, at de er voldsomt utilfredse med, at lovgivningen bliver hastet igennem på den her måde, for de kan ikke nå at komme med kvalificerede høringssvar, kvalificerede input, på trods af at de jo faktisk arbejder med det her område, på trods af at der kunne være politikere, som blev klogere, fordi man fik tilført nye perspektiver ved f.eks. at lytte til Børnerådet eller Red Barnet eller Advokatrådet.

Jeg må sige, at jeg synes, som jeg også har sagt ved både første- og andenbehandlingen – to behandlinger, der jo har været i den her uge – at det her er udtryk for sjusk og for manglende respekt for vores folkestyre. Derudover vil den her lov jo betyde, at endnu flere børn kommer til at blive udsat for integrationsvurderinger. Børn på 8 år skal igennem en såkaldt integrationsvurdering. Man skal vurdere, om de har potentiale til at blive integreret i Danmark. Det er ikke at tage udgangspunkt i barnets tarv. For det første mener jeg helt åbenlyst, at børn selvfølgelig kan integreres. Jeg synes, det er direkte latterligt at integrationsvurdere 8-årige børn. Og for det andet mener jeg, at det bør være en selvfølge, at børn har ret til at være sammen med deres forældre.

Med det her lovforslag vil endnu flere børn blive udsat for integrationsvurderinger, endnu flere børn vil altså risikere, at de danske myndigheder vender tommeltotten nedad og siger: Du må ikke blive familiesammenført med din far eller din mor her i Danmark. Jeg har det sådan, at hvis man siger, at far eller mor må få opholdstilladelse i Danmark, så bør det være en selvfølge, at eventuelle børn også kan få opholdstilladelse i Danmark.

Regeringen har vældig mange gange sagt, at det haster så frygtelig meget, fordi der er faldet en dom ved EU-Domstolen. For det første er det omkring 1½ måned siden, at den dom faldt. Hvorfor har vi så først fået lovforslaget søndag aften? Det synes jeg at ministeren mangler at svare på. Jeg synes, det ville klæde ministeren at gå på talerstolen og svare på lige præcis det spørgsmål. For det andet: Mon ikke, man kunne vente til efter sommerferien, sådan så vi kunne overholde de normale høringsfrister m.v.?

Derudover er det her ikke den eneste måde at reagere på den dom, der er faldet ved EU-Domstolen, på. Man kunne have valgt at fjerne integrationsvurderingerne. Det har Enhedslisten sammen med Alternativet og Radikale Venstre og SF stillet forslag om, det er desværre blevet stemt ned. Men sådan kunne man have reageret. Man kunne have sagt: Vi fjerner integrationsvurderingerne. Man kunne også have fjernet 2-års reglen, men til gengæld hævet grænsen for, hvornår børn skal integrationsvurderes, til f.eks. 15 år. Man kunne have valgt at reagere på mange andre måder end ved at sige, at alle børn fra 8 år og opefter nu skal udsættes for integrationsvurderinger med den risiko, at de kan havne i en situation, hvor de danske myndigheder siger: Vi mener ikke, at du har integrationspotentiale, du må ikke blive familiesammenført med din far eller mor.

Enhedslisten støtter ikke forslaget, og jeg håber som sagt, at ministeren går på talerstolen og bl.a. svarer på, hvorfor man ikke kom med lovforslaget tidligere, eftersom det er 1½ måned siden, at dommen er faldet.

Tak til fru Johanne Schmidt-Nielsen. Så er det fru Josephine Fock – nej, det faktisk først fru Sofie Carsten Nielsen. Nå, nej, vi har ikke styr på det lige nu, men det har vi nu. Værsgo til fru Josephine Fock.

Ellers vil jeg gerne give ordet til fru Sofie Carsten Nielsen først. Det skulle ikke skille os ad. ( Formanden (Pia Kjærsgaard): Ja, ja, men det skal foregå i den rigtige rækkefølge, så det er fint). Jamen tak for ordet.

Grunden til, at jeg vælger at tage ordet her ved den sidste behandling af lovforslaget, er, at jeg vil problematisere den hastebehandling, forslaget er blevet udsat for. Det er en lov, som får indgribende konsekvenser. Vi har fået et påbud fra EU-Domstolen om, at vi skal rette loven, men det er altså 1½ måned siden, den her dom er kommet, og derfor har jeg så uendelig svært ved at forstå, hvorfor vi pludselig skal stå her og hastebehandle sagen. Vi har først fået høringssvarene sent i går, og i langt de fleste af dem skriver høringsparterne, at de simpelt hen ikke kan nå at tage stilling.

Jeg synes, det er uendelig problematisk, at vi, når regeringen har siddet med den her viden i så lang tid, skal hastebehandle forslaget her lige inden sommerferien, og hvorfor man ikke vælger at gøre det på helt traditionel vis, så der er tid til høring og tid til en ordentlig gennemarbejdning af sagen, sådan at vi kan tage ordentlig stilling og alle vi folketingsmedlemmer også bliver klædt fuldstændig på i forhold til at kunne træffe en beslutning. Så det synes jeg er uendelig beklageligt, og jeg synes, det er en problemstilling, vi bliver nødt til at drøfte her i Folketinget, for vi kan ikke blive ved med at hastebehandle sager. Noget andet er, hvis man skal hastebehandle en sag, fordi det er tvingende nødvendigt, men det er det ikke her. Vi kunne sagtens have ventet til efter sommerferien.

Når det så er sagt, er jeg rigtig glad for, at der har været flertal for at stille et ændringsforslag, så det nu trods alt kun er børn over 8 år, der skal integrationsvurderes. Vi har jo stillet et ændringsforslag, som desværre er blevet stemt ned, om, at man ikke skulle integrationsvurdere, og det finder vi beklageligt. Det er også det, der gør, at vi vælger at stemme nej til det samlede lovforslag.

Tak til fru Josephine Fock. Så er det fru Sofie Carsten Nielsen, værsgo.

Tak for det. Jeg tager også ordet her ved tredjebehandlingen. Det føler jeg faktisk er en pligt. Som fru Johanne Schmidt-Nielsen sagde, er der, mens vi har siddet og stemt og diskuteret de foregående lovforslag, tikket et høringsnotat ind i indbakken her for 20 minutter siden. Og det er altså helt grundlæggende noget makværk, når vi i Folketinget, som er valgt af danskerne til at repræsentere dem, ikke har et oplyst grundlag at tage stilling til de lovforslag, der bliver fremsat, på. Jeg har i de her døgn virkelig forsøgt at forstå, hvad der kan siges at være af saglige grunde for, at den her sag skal hastes igennem Folketinget på under 3 døgn. Jeg synes, det har været meget svært at få svar.

Jeg har to eksempler. Vi har spurgt, om der er andre eksempler på, at EU-domme har underkendt dansk lov, og hvor man ikke har hastebehandlet for at ændre reglerne, men blot har administreret i overensstemmelse med EU-dommen, indtil en ny lov har kunnet vedtages. Vi har også spurgt om, hvor stor persongruppen er, altså hvor mange børn der ikke er blevet integrationsvurderet på grund af 2-årsfristen i 2015. For os i Det Radikale Venstre er det helt relevante og meget grundlæggende spørgsmål i forbindelse med at kunne argumentere for hastebehandlingen af det her lovforslag og for, at vi kan tage stilling til, hvad det er for et problem, vi har at gøre med. Men i begge tilfælde har vi fået at vide, at det kan ministeriet ikke svare på på grund af den korte tidsfrist.

Når vi så spørger ministeren, om vi ville have kunnet få et svar, hvis lovforslaget ikke var blevet hastebehandlet, så svarer ministeren, at det for hende ikke er et relevant spørgsmål. Det mener jeg faktisk er grundlæggende foragt for folkestyret. Det er for mig udtryk for en holdning om, at alle vi, der ikke deler regeringens og flertallets syn på sagen, bare kan gå ud. Regeringen har sit flertal, og så er resten ligegyldigt. Men det er ikke sådan, jeg er opdraget til folkestyre. Det er et vrangbillede af folkestyret, vi udstiller for den danske befolkning.

Jeg kan ikke nå til anden konklusion på det her, end at vi hastebehandler, fordi ministeren kan , fordi hun har et flertal og ikke ser nogen grund til, at vi, der ikke er en del af det flertal, besværliggør det hele med spørgsmål og krav om høringer. Det er jo ligegyldigt. Forslaget bliver vedtaget alligevel.

Det er jeg rigtig ærgerlig over, og derfor tog jeg ordet ved tredjebehandlingen. Grundlæggende er vi også uenige i forslagets indhold, nemlig at vi skal integrationsparathedsvurdere børn. For os er det en grundlæggende ret, at børn kan være sammen med deres forældre, når det tjener barnets tarv. Men det var faktisk ikke det, der var relevant her: Det handler om, at vi haster ting igennem, som vi slet ikke kan få svar på.

Tak til fru Sofie Carsten Nielsen. Er der flere, der ønsker at udtale sig? Hr. Marcus Knuth, værsgo.

Tak. Lad mig bare ganske kort sige, at der jo altså ikke er noget unormalt i at hastebehandle et lovforslag, når situationen kræver det. Nu havde jeg den fornøjelse at debattere med fru Sofie Carsten Nielsen i går på DR om netop det her. Jeg mener, at noget af kritikken fra fru Sofie Carsten Nielsen gik på, at det her var udemokratisk eller noget i den retning. Der er jo altså regler her i Folketinget, som er blevet fulgt, og de regler siger, at hvis et stort antal af partier støtter op om det her, er det okay at hastebehandle det. De regler er nu engang blevet fulgt, og derfor mener jeg i allerhøjeste grad, at det her er demokratisk og ikke udemokratisk.

Derudover er lovforslaget en reaktion på en EU-dom, hvor der har været rigelig tid til at læse høringssvar osv. Fra Venstres side mener vi, det er direkte uansvarligt at lade det her hul i den danske lovgivning stå åben hen over sommeren og ikke gøre noget ved det.

Lad mig slutte med at sige, at det her lovforslag jo ikke er så kompliceret. Institut for Menneskerettigheder har også været ude at sige, at det her er inden for skiven, og at det ikke er noget, der er på kant med konventioner eller noget. Det er, som jeg ser det, simpelt hen et følgeforslag af en EU-dom og dermed ikke kompliceret.

Tak for det. Så er der er par korte bemærkninger. Fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Værsgo.

For det første må jeg sige til hr. Marcus Knuth, som sagde, at der var rigelig tid til at læse høringssvar: Arh, de kom i går! Derudover har vi lige fået det her kl. 09.33. Det er ikke engang 30 minutter siden. Rigelig tid? Arh, hr. Marcus Knuth!

Nå, jeg vil gerne spørge til, hvorfor lovforslaget først kommer nu. Dommen faldt den 12. april 2016. Hvorfor får vi så først lovforslaget nu?

Værsgo.

Når jeg sagde »rigelig tid« var det i forhold til EU-dommen. Det var i relation til det. Lovforslaget kommer nu, eftersom ministeriet ganske enkelt skulle have tid til at lave det forberedende lovarbejde. Længere er den sådan set ikke.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Det er omkring halvanden måned siden, at den her EU-dom faldt. Kunne det virkelig ikke lade sig gøre, at Folketinget fik det her lovforslag hurtigere? Helt seriøst, hr. Marcus Knuth, det tror jeg simpelt hen ikke på.

Derudover vil jeg gerne have hr. Marcus Knuth til at give et konkret eksempel på et 8-årigt barn, som ikke har integrationspotentiale og derfor skal afvises. Når det spørgsmål er relevant, er det jo, fordi der må være 8-årige børn, som hr. Marcus Knuth og Venstre mener skal afvises. Ellers ville det her forslag jo ikke komme. Hvilket 8-årigt barn har ikke integrationspotentiale og skal derfor afvises?

Værsgo.

I forhold til den første del af spørgsmålet om, hvorfor det kommer nu, tror jeg, at jeg svarede på det lige før. Derudover kunne vi sige, at vi godt kunne vente til den anden side af sommerferien, men så ville vi efterlade et hul i dansk lovgivning på noget så centralt som familiesammenføring. Det mener jeg ganske enkelt ikke er ansvarligt.

I forhold til at vurdere integrationspotentialet for et barn vil jeg sige, at det jo er vores myndigheder, der går ind og gør det i hver individuelle situation. Hvis, som ordføreren siger, alle 8-årige børn selvfølgelig kan integreres, så vil de i så fald blive vurderet integrerbare. Men hvis der er situationer med et barn fra f.eks. Somalia, som ikke har noget forhold til faren, der er i Danmark, og selv bor i Somalia og er tæt knyttet til moren, så vil man måske vurdere, at det er bedre, at barnet bliver i hjemlandet sammen med moren.

Tak for det. Så er det fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

Jeg er nødt til at sige til hr. Marcus Knuth, at jeg selvfølgelig respekterer Folketingets flertal. Det, jeg i går kaldte det i debatten på tv med hr. Marcus Knuth, og som jeg tidligere og nu igen har kaldt det, er foragt for folkestyret. Jeg mener, det her er udtryk for foragt for folkestyret.

Hr. Marcus Knuth brugte det argument, at Institut for Menneskerettigheder har godkendt, at dette er i overensstemmelse med konventionerne, og det respekterer jeg fuldt og helt. Men folkestyret handler jo om en oplyst debat om de lovforslag, som vi vedtager.

Anerkender hr. Marcus Knuth, at der ikke har været tid til en grundlæggende oplyst debat om det her lovforslag, i og med at vi har modtaget høringsnotatet for 24 minutter siden?

Hr. Marcus Knuth.

Lad mig begynde med at beklage, at jeg brugte ordet udemokratisk, jeg skulle have sagt foragt for folkestyret, hvis det var det ord, som ordføreren brugte. Men det ændrer nu ikke mit grundlæggende syn på det, nemlig at hvis vi er inden for skiven af de regler, der nu engang er i Folketinget, så kan jeg ikke se noget problem i det.

For alternativet er at efterlade et hul i dansk lovgivning hen over sommeren, og det mener jeg bare ganske enkelt ikke er ansvarligt. Så mere kompliceret synes jeg sådan set ikke den her sag er.

Fru Sofie Carsten Nielsen.

Der er regler i Folketinget, der siger, at der som udgangspunkt skal være en 4-ugers høringsfrist. Det er jo de regler, som et flertal i Folketinget har dispenseret fra – dispenseret fra, vil jeg sige til hr. Marcus Knuth.

Så det er ikke reglerne, der siger, at der ingen høringsfrist skal være og man skal haste lovgivning igennem. Der er tværtimod her tale om en dispensation, som et flertal i Folketinget har bedt om. Derfor er udgangspunktet, at vi altid bør have en grundlæggende demokratisk debat.

Hr. Marcus Knuth mener, at det her skulle hastes igennem, og så vil jeg gerne bede hr. Marcus Knuth om at redegøre for, hvorfor den gældende retstilstand ikke kunne lade sig gøre, og hvorfor tredjebehandlingen ikke har kunnet udskydes til et tidspunkt så hurtigt som muligt efter sommerferien.

Så ville vi ikke behøve at komme ind i en ny samling og skulle starte forfra, men vi kunne have haft tid til at få høringsnotatet og svar på vores spørgsmål fra dem, der ved noget om det.

Værsgo, hr. Marcus Knuth.

Jamen igen vil jeg sige, at når et så stort antal partier vælger at støtte op om en hastebehandling, kan jeg ikke se, at der er noget problem. Og forhold til den anden del af spørgsmålet tror jeg, at jeg svarede meget klart før:

Hvis vi venter til den anden side af sommerferien, efterlader vi et hul i dansk lovgivning på noget så centralt som familiesammenføring. Og der kan jeg bare konstatere at vi er uenige.

Tak for det, hr. Marcus Knuth. Så er det udlændinge-, integrations- og boligministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne takke et stort flertal i Folketinget for, at vi kan hastebehandle dette lovforslag. Jeg vil grundlæggende sige, at det jo altid er bedst, hvis man kan overholde de frister, der nu engang er fastsat, men nogle gange kan man også komme i en situation, og det er vi så nu, hvor det desværre ikke kan lade sig gøre.

Så derfor er jeg selvfølgelig meget glad for, at vi kan hastebehandle det her lovforslag, som jo så også er blevet delt op i to. Og hvis man skal lytte til bl.a. Det Radikale Venstre, men jo i høj grad også til Enhedslisten og fru Johanne Schmidt-Nielsen, så må jeg forstå, at den ene del af lovforslaget godt kan hastebehandles, nemlig den del, der handler om integrationsydelse og ferie, hvorimod man slet ikke kan være bekendt at hastebehandle den anden del af lovforslaget, nemlig den del, der handler om familiesammenføring og opstramninger på familiesammenføringsdelen.

Det forstår jeg ikke helt. Altså, jeg forstår ikke helt, hvorfor noget kan hastebehandles, mens noget andet ikke kan hastebehandles – men der er jo så meget, man kan sætte spørgsmålstegn ved i den forbindelse.

Men i hvert fald vil jeg sige tak for, at vi nu kunne hastebehandle det her, og også for, at der er et stort flertal bag lovforslaget.

Der er par korte bemærkninger. Fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil gerne bede ministeren om at beskrive et 8-årigt barn, der ikke er integrerbart i Danmark.

Ministeren.

Det kan jeg jo af gode grunde ikke – det er jo ikke mig, der sidder og gennemfører vurderingerne – men jeg kan sige, at da vi i sin tid indførte kravet om, at man skal være integrerbar, var det jo rent faktisk også for at beskytte de børn, der kommer til Danmark. Jeg synes faktisk godt, man kan vende hele spørgsmålet om og se, hvad der er på den anden side af mønten, fordi ellers glemmer man jo fuldstændig, synes jeg, at der er et element i det her om, at når et barn kommer til Danmark, skal barnet også kunne indgå i det danske samfund, skal kunne få kammerater og kunne blive en del af den helt almindelige danske hverdag.

Hvis man ikke foretager sådan en integrationsvurdering, som der er lagt op til i det her lovforslag, jamen så kerer man sig jo faktisk ikke om den del af det. Men hvis man skruer tiden nogle år tilbage, var det jo rent faktisk det, diskussionen gik på dengang. Men jeg kan jo ikke sige præcis, hvad det er, der gør, om et 8-årigt bare er integrerbart eller ej – det er der helt andre mennesker, der kan, nemlig folk, der har forstand på den slags.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

De 8-årige børn, som nu er i fare for at få afslag på ...

Undskyld, fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Jeg tror, at vi heroppe har lidt svært ved at høre, hvad der foregår. Der er lidt for meget uro, så vi skal lige have dæmpet støjen.

Værsgo.

De 8-årige børn, som nu er i fare for at få afslag på at kunne være sammen med deres far eller mor her i Danmark, ser det nok ikke som en beskyttelse, vil jeg sige til ministeren. Jeg synes faktisk, det er bemærkelsesværdigt, at ministeren ikke er i stand til at beskrive et 8-årigt barn, som ikke er integrerbart, fordi der jo må være 8-årige børn, som ministeren mener ikke er integrerbare – ellers ville den her lovgivning og den her grænse på 8 år ikke give mening.

Altså, jeg er med på, at det er nogle embedsmænd, selvfølgelig, man sætter til at lave den konkrete vurdering, men ministeren har jo ansvaret for lovgivningen, og med den her lovgivning siger man: Vi synes, det giver mening, at 8-årige børn skal integrationsvurderes. Hvilket barn på 8 år er ikke integrerbart i Danmark? Det må være muligt for ministeren at svare på.

Værsgo til ministeren.

Jeg synes jo ikke bare, at det er 8-årige børn. Jeg synes jo også, at 6-årige børn skal integrationsvurderes.

Når det er sagt, kan der jo være mange ting, der spiller ind, og det er jo derfor, man kigger bredt på det. Man kigger jo både på forældrenes intentioner med at få barnet hertil, man kigger på sproget, man kigger bredt på, om det her barn vil kunne integreres i Danmark. Og der er altså ikke meget ved for et barn at komme til Danmark, hvis ikke det kan blive integreret.

Det her er jo altså også et spørgsmål om forældrenes intentioner med at få barnet hertil. Det var i virkeligheden det, man diskuterede for år tilbage, da man lagde integrationsvurderingen ind. Det var sådan set også for at sige til forældrene, at hvis de vil have børn hertil, er det en meget stor fordel at få børnene hertil tidligt, fordi sandsynligheden selvfølgelig så øges for, at de kan integreres.

Tak for det. Så er det hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan man overhovedet kan få den tanke, at børn skal integrationsvurderes. Der er da kun en ting, der gælder, når det drejer sig om børn, og det er, at de hurtigst muligt kommer sammen med deres forældre. Hvor svært kan det være?

Men det, jeg undrer mig over, er argumentet med, at hvis man ikke laver en hastelovgivning her, så kommer der et hul i dansk lovgivning i forhold til den EU-dom, der er faldet. Det forstår jeg ikke rigtigt. Vi har da et løbende eksempel på, at der i Danmark administreres i strid med dansk lov, men i overensstemmelse med EU-retten. Det er jo hele sagen om børnechecken. Det har stået på i meget lang tid. Så hvorfor kan man ikke også gøre det i det her tilfælde, at vi bare sørger for at administrere i overensstemmelse med den dom, der er faldet, og at der så bliver god tid til at lave et ordentligt gennemarbejdet lovforslag.

Tak. Ministeren.

Der ligger et ordentligt gennemarbejdet lovforslag her. Det vil jeg gerne slå fast.

Når det er sagt, er det jo sådan med den EU-dom, der er faldet, at så gælder der ikke et integrationskrav, og det er der nu engang et stort flertal i Folketinget der mener at der skal. Derfor skal lovforslaget selvfølgelig igennem Folketinget nu, for ellers går vi en sommer og begyndelsen af et efterår i møde uden et integrationskrav, og det er helt imod det, et meget stort flertal i Folketinget står bag.

Hr. Finn Sørensen.

Så konstaterer jeg bare, at den begrundelse eller undskyldning, som hr. Marcus Knuth kom med, slet ikke havde noget med det at gøre. Det handler om at vise handlekraft fra regeringens side, sådan at man tilfredsstiller sit parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, ved, at der hele tiden skal strammes op og gøres ved i forhold til flygtninge, så der udsendes de her signaler, som regeringen så gerne vil, til den store verden om, at flygtninge og nu ikke engang deres børn altså ikke er velkomne her i Danmark. Det er det, det handler om, og ikke al mulig anden tågesnak om hul i lovgivningen osv.

Men vil ministeren indrømme: Det er da noget forfærdeligt juks og dårlig stil, at de ordførere, der skal forholde sig til et lovforslag, ikke engang har høringssvarene i så god tid, at de kan nå at læse dem, og at alle dem, der gerne vil bidrage til sådan en proces med høringssvar, faktisk ikke har mulighed for det? Kan ministeren ikke se, at der er bare et eller andet problem i den proces?

Ministeren.

Jeg er ked af at sige det, men det er ganske enkelt noget sludder, hvad hr. Finn Sørensen siger. For det første er det her ikke for at tilfredsstille nogen som helst andre end os selv, for det her er regeringens politik, og det står vi fast på. Det er der så tilfældigvis et stort og bredt flertal i Folketinget, der bakker op om, og det er jo godt.

Det andet er, at det her lovforslag ikke omfatter flygtninge. Deri tager hr. Finn Sørensen fuldstændig fejl, og det kunne måske være en fordel lige at sætte sig ind i den del, før man begynder at kritisere den. Og det sidste, at det skulle være dårlig stil, forstår jeg ganske enkelt ikke. Jeg forstår det slet ikke, hvis det ikke er dårlig stil, at den ene halvdel af lovforslaget, nemlig det, der handler om integrationsydelsen og ferie, bliver hastet igennem, men at det åbenbart er dårlig stil, at det andet bliver hastet igennem. Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Så er det fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre. Værsgo.

Nu bringer ministeren selv op, at der er to dele her, som nu er skilt i to lovforslag. Det var det ikke, da regeringen fremlagde det. Jeg vil gerne bede ministeren redegøre for, om ikke det er korrekt, at det næste, vi skal stemme om, og som Radikale Venstre kommer til at stemme ja til, er den del, der handler om regeringens lovsjusk, nemlig kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrationsydelse, og som havde optjent ferie. Det havde regeringen glemt, og derfor vil de mennesker ikke kunne afholde den ferie, vi står over for, medmindre vi stemmer ja og får det lovforslag gennemført nu. Kan ministeren bekræfte det?

Ministeren.

Det er jo ikke et spørgsmål om lovsjusk. Jeg tror heller ikke, at det er første gang i verdenshistorien, der er blevet tilrettet lovforslag. Jeg har i hvert fald set utallige eksempler på det, også under den tidligere regering, også da fru Sofie Carsten Nielsen var en del af en regering. Så det der synes jeg man skal lægge væk, det er ene og alene jo bare for at have sådan en lidt indigneret indgang til det her. Men jeg takker da meget for, at Det Radikale Venstre også stemmer for den del af det.

Fru Sofie Carsten Nielsen.

Ministeren svarede til gengæld ikke på spørgsmålet. Er det korrekt, at det handler om, at de her mennesker skal kunne afholde ferie, som de har optjent, og at det er derfor, lovforslaget skal vedtages nu, ellers kan de ikke afholde ferie i den ferie, vi står over for? Det er det første. Jeg er nødt til at spørge til det næste, for det hænger jo sammen, nemlig proportionaliteten i lovforslag L 191 A, som vi diskuterer nu: Kan ministeren redegøre for, hvor stor personkredsen, der vil blive omfattet, såfremt vi ikke hastebehandler dette lovforslag, er? For det er jo helt, helt afgørende for at kunne tage stilling til problemets omfang. Hvad er det, der ville ske, hvis ministeren havde en almindelig lovproces med det her lovforslag?

Værsgo.

I forhold til feriedelen kan jeg bekræfte, at folk nu får mulighed for at afholde den ferie, som de har optjent. Men det er bare ikke i orden at sige, at det er på grund af lovsjusk – det er det ikke, det her er en overgangsbestemmelse, som nu er kommet ind. Med hensyn til personkredsen, altså hvor mange det kommer til at dreje sig om på familiesammenføringsdelen, kan man jo ikke sige, for det kommer an på, hvor mange der ansøger om familiesammenføring. Det er jo klart, at hvis der ikke er et krav, vil der alt andet lige være en meget stor sandsynlighed for, at der så er flere, der vil ansøge om familiesammenføring.

Tak til ministeren. Værsgo til fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Tak for det. Jeg kan ikke stille flere spørgsmål til ministeren, og derfor tager jeg en anden runde. Det er, fordi jeg synes, at ministerens sammenligning af de to lovforslag ikke er rimelig. Det ene lovforslag – eller den ene del af det første lovforslag, nu er det blevet delt op i to – som handler om at sikre, at nogle mennesker, som har optjent ret til ferie, faktisk også kan afholde den ferie, kan ikke med rimelighed sammenlignes med det forslag, som handler om at begrænse børns ret til familiesammenføring.

En væsentlig forskel på de to lovforslag, de to ændringer, er jo, at det ene forslag er bebyrdende for de mennesker, det vedrører, og det andet forslag ikke er bebyrdende for de mennesker, det vedrører. Det forslag, som handler om ferie, handler om at give nogle mennesker bedre rettigheder. Altså, de har haft ret til ferie, på grund af ministerens egen lovgivning glemte man, eller hvad ved jeg, at videreføre deres ret til ferie. Nu kommer man så og siger, at hvis de skal have mulighed for at holde den ferie, må vi skynde os at få det her lovforslag igennem. Det vil sige, det ikke er bebyrdende for de mennesker, det vedrører.

Det andet lovforslag handler om, at flere børn skal udsættes for integrationsvurdering. Det vil sige, at gruppen af børn, som bliver ringere stillet i forhold til at blive familiesammenført med deres forældre, udvides. Det er bebyrdende for den gruppe børn. Jeg kunne faktisk godt tænke mig at få ministeren til at bekræfte, at det er en ret afgørende forskel på de to lovforslag, som derfor er yderst relevant, i forhold til om man kan hastebehandle dem eller ej.

Er der flere, der ønsker ordet?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 79 (S, DF, V, LA og KF), imod stemte 24 (EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.