L 191 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 24/5-16 fra Amnesty International, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16, Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16, Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 191 , L 191 A , L 191 B
Offentligt

Ministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 1. juni 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 40 til L 191 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som

hermed besvares.

Spørgsmål nr. 40:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. maj 2016 fra Amnesty

International, jf. L 191 - bilag 6.

Svar:

Det fremgår af høringssvaret fra Amnesty International, at fremgangsmåden med

at fremsætte lovforslaget for Folketinget samtidig med, at lovforslaget sendes i

høring, er problematisk.

Amnesty International henviser herved for det første til, at inddragelse af relevant

sagkundskab i selve udarbejdelsen af lovforslaget vanskeliggøres.

Jeg skal hertil bemærke, at EU-Domstolens dom i sagen C-561/14, Genc, betyder,

at udlændingelovens § 9, stk. 16, i sin helhed ikke kan anvendes. Der kan derfor

ikke længere stilles et krav om, at familiesammenføring med et barn er betinget af

vellykket integration.

Efter min opfattelse er det nødvendigt snarest muligt at lukke det hul, som

dommen har medført. Derfor har jeg fremsat forslaget hurtigst muligt, og derfor

fremgår det af lovforslaget, at lovændringen kommer til at gælde for udlændinge,

der ansøger om opholdstilladelse fra og med tidspunktet for lovforslagets

fremsættelse. Herved sikres det, at kravet om vellykket integration igen vil finde

anvendelse fra det tidligst mulige tidspunkt.

For det andet henviser Amnesty International herved til, at forslaget – udover en

kortfattet liste af kriterier – er så godt som tomt for relevante kriterier for

afgørelsen af, hvornår et barn har gode muligheder for en vellykket integration.

Amnesty International savner således en grundig gennemgang af forslagets mål og

midler, herunder særligt hvorledes man forestiller sig diverse kriterier for et

konkret barns muligheder for en vellykket integration implementeret. Amnesty

2. juni 2016

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

2016-5066

84122

Side

1/3

L 191 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 24/5-16 fra Amnesty International, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

International opregner herved en række spørgsmål, som findes at burde afklares

nærmere, førend der kan tages reel stilling til lovforslaget. Amnesty International

opfordrer til, at lovforslaget revideres, så forslaget kommer til at indeholde reelle

kriterier for, hvornår det giver mening at konkludere, at et barn ikke kan

integreres i det danske samfund.

Jeg kan hertil henvise til afsnit 2.1. i lovforslaget. Som det fremgår heraf, er

vurderingen af, om grundlaget for en vellykket integration er til stede,

skønsmæssig, og afgørelsen af, om grundlaget for en vellykket integration er til

stede i den enkelte sag, beror på en konkret vurdering. I denne vurdering indgår

en lang række objektive kriterier. Disse kriterier er udførligt beskrevet i afsnit 2.1.

Videre fremgår det af lovforslagets afsnit 2.3., at det ikke er hensigten med

lovforslaget at ændre på selve vurderingen af, om der i en konkret sag er grundlag

for en vellykket integration her i landet. Der skal således ved vurderingen lægges

vægt på de samme kriterier som hidtil, idet udlændingemyndighederne som følge

af dommen i sagen C-561/14, Genc, dog ikke længere som et selvstændigt

kriterium skal lægge vægt på den tid, der er forløbet siden, at den herboende

forælder er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med

mulighed for varigt ophold. Den forløbne tid kan dog få indirekte betydning, idet

dette kan have betydning for vurderingen af de øvrige kriterier, der indgår i den

samlede vurdering af, om der er grundlag for en vellykket integration.

Det er i forlængelse heraf anført, at udlændingemyndighedernes fortsat skal

lægge vægt på bl.a.

barnets alder (jo yngre barnet er, jo større er sandsynligheden for, at

barnet har mulighed for en vellykket integration),

længden og karakteren af barnets ophold i henholdsvis Danmark og

hjemlandet (der lægges vægt på, hvor barnet har haft hovedparten af sin

opvækst og har gået i skole, og om barnet har haft ophold i Danmark,

herunder skoleophold),

barnets sproglige kundskaber (der lægges vægt på, om barnet taler

dansk),

den herboende forælders intentioner i forhold til at lade barnet blive i

hjemlandet (der lægges vægt på, om den herboende forælder bevidst har

valgt at lade barnet blive i hjemlandet med henblik på, at barnet skulle

have en opvækst i overensstemmelse med hjemlandets kultur og skikke),

den herboende forælders integration i det danske samfund (der lægges

bl.a. vægt på, om den herboende forælder har opnået og fortsat har fast

beskæftigelse), og

barnets forhold til forælderen i hjemlandet og denne forælders forhold.

Jeg kan i den forbindelse også henvise til Institut for Menneskerettigheders

høringssvar af 31. maj 2016 til lovforslaget (L 191 – bilag 3), hvori instituttet bl.a.

bemærker, at der i lovbemærkningerne redegøres udførligt for en række kriterier

for, hvordan vurderingen af kravet om udsigt til vellykket integration foretages i

Side

2/3

L 191 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 24/5-16 fra Amnesty International, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

dag og skal foretages fremover. Instituttets høringssvar er kommenteret i svaret

på spørgsmål 19.

Endvidere kan jeg oplyse, at Udlændingenævnet på nævnets hjemmeside

(www.udln.dk) i anonymiseret form gengiver eksempler på konkrete afgørelser i

sager, hvor nævnet har behandlet spørgsmålet om hensynet til vellykket

integration. Nævnet offentliggør løbende praksis på området.

Amnesty International anfører endvidere, at man risikerer, at en afskaffelse af 2-

årsreglen med det resultat, at kravet om vellykket integration fremover skal stilles

i alle sager vedrørende familiesammenføring med børn, vil kunne føre til en

eventuel fremtidig afgørelse imod kravet om vellykket integration i henhold til

stort set de samme overvejelser, som generaladvokaten gør gældende i Genc-

sagen. Amnesty International henviser herved til generaladvokatens forslag til

afgørelse, punkt 54. Amnesty International bemærker hertil, at generaladvokatens

betragtninger selvsagt primært er anført med henblik på 2-årsreglen, men at de

indeholdte, generelle principper om en konkret påvisning af sammenhæng

mellem de anførte kriterier og den angiveligt uoverstigelige hindring for barnets

vellykkede integration gør sig fuldt ud gældende for de øvrige kriterier, der indgår

i kravet om vellykket integration.

Jeg kan i den forbindelse henvise til svaret på spørgsmål 4.

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

3/3