Det eneste punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 191:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love. (Ophævelse af 2-årsfristen i sager om familiesammenføring med børn og overgangsregel for ret til ferie for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrationsydelse).

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 31.05.2016).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Dan Jørgensen fra Socialdemokratiet.

Jeg kan gøre det ganske kort. Desværre må min første bemærkning være den, at vi jo har behov for at udtrykke en kritik af, at vi står i den her situation, hvor vi skal hastebehandle det her forslag. Det er klart, der er nogle udefrakommende faktorer, der gør, at man har været under pres, og det er forståeligt, men at vi først får dokumenterne så sent, som vi har gjort, og har så lidt tid, som vi har, er selvfølgelig ret kritisabelt.

Når det er sagt, går vi selvfølgelig konstruktivt ind i arbejdet. Vi støtter også som udgangspunkt intentionerne bag forslaget. Den del, der specifikt handler om ret til ferie for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrationsydelse, ser vi som ret uproblematisk og vil selvfølgelig gerne hjælpe med at løse de problemer, der er der.

I forhold til det med 2-årsfristen har vi en række spørgsmål, som vi skal have svar på i udvalgsbehandlingen, og før vi har svar på dem, kan vi selvfølgelig ikke give endeligt tilsagn. Men som sagt er vi som udgangspunkt positivt indstillet, fordi vi sådan set synes, at integrationsparathedskriteriet er et rimeligt kriterie, al den stund det giver et incitament til at få søgt familiesammenføring, hvis man ønsker det så tidligt i et barns liv som overhovedet muligt, og det mener vi er en god ting. Tak.

Der er en kort bemærkning fra fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Hvis det her lovforslag gennemføres, vil det betyde, at man kommer til at foretage integrationspotentialevurderinger af børn på 6 år. Mener Socialdemokraterne virkelig, det er fair? Når man indfører den lovgivning, betyder det jo også, at der er børn på 6 år, som kan ende i en situation, hvor danske myndigheder vender tommeltotten nedad og siger: Nej, du er ikke integrerbar.

Støtter Socialdemokraterne det?

Ordføreren.

Jeg tror, at fru Johanne Schmidt-Nielsen skal se på det på en lidt anden måde. Det her handler jo ikke om at straffe nogen eller holde nogen ude, men det handler tværtimod om at give et incitament til at søge en familiesammenføring så tidligt som muligt.

Forestiller vi os f.eks. en somalisk mand eller kvinde, som har en ægtefælle i sit hjemland og et barn i sit hjemland, og som gerne vil søge om familiesammenføring, er det klart bedre, at det sker så tidligt som muligt og ikke så sent som muligt. Det er altså klart bedre, at det sker for barnet som 6-årig eller endnu yngre end som 14-årig. Derfor er det klart, at det, at der er et incitament, fordi det jo er nemmere at blive erklæret integrationsparat, jo yngre du er, sådan set er en god ting.

Så anerkender jeg, at der selvfølgelig er nogle spørgsmål, der rejser sig, om, hvor den konkrete grænse ligger. Den har sådan set hele tiden været 6 år, men der har bare været mulighed for at få en undtagelse i forhold til de her 2 år, og det er nogle af de ting, vi skal have spurgt ind til i udvalgsbehandlingen, og ministeren må svare på, hvorfor man præcis lægger grænsen der, hvor man lægger den.

Spørgeren.

Det ændrer ikke på, at børn på 6 og 7 år i dag ikke udsættes for en integrationsvurdering. De kan familiesammenføres med deres mor eller far her i Danmark, hvis forældrene i øvrigt lever op til kravene. Den her lov vil betyde, at 6-årige og 7-årige børn skal udsættes for en integrationspotentialevurdering med den risiko for at få et afslag, som det nu engang indebærer.

For det første: Støtter Socialdemokraterne virkelig, at man laver integrationspotentialevurderinger af 6-årige og 7-årige børn?

For det andet: Kan jeg forstå Socialdemokraternes melding på talerstolen sådan, at man kunne være interesseret i at hæve aldersgrænsen?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, jeg udtrykte det ganske klart, da jeg havde ordet første gang, nemlig at vi jo ikke ser det her som noget, der skal indføres for at holde nogen ude eller straffe nogen. Tværtimod ser vi det som et redskab til at sikre, at man søger familiesammenføring så tidligt som muligt.

Det er også klart, at der er en række spørgsmål, som melder sig, når nu man ændrer reglerne, for vi var selv – der var et bredt flertal i Folketinget – med til at indføre dem, og jeg er lige ved at tro, at spørgerens parti også var med, formentlig med nogle lidt andre motiver, men alligevel.

Det er klart, at når vi nu ændrer dem, for det er vi tvunget til af den dom, der er kommet fra EU-Domstolen, bliver vi nødt til at have både en juridisk vurdering og også en politisk vurdering fra ministerens side, så vi kan se, om det er rimeligt, at det er lige præcis der, den ligger.

Som udgangspunkt er vi positive i forhold til princippet bag den ændring, som der bliver foreslået her.

Fru Josephine Fock.

Tak til ordføreren. I min optik er det en sammenblanding, der er lavet i det her lovforslag. Jeg er ikke enig i den måde, ministeren har lavet lovforslaget på. Man skal nu se, om børn helt ned til 6 år er integrerbare.

Det, jeg egentlig gerne vil spørge ind til, er det andet om feriegodtgørelsen. Er Socialdemokraterne enige i, at det kunne være hensigtsmæssigt at dele lovforslaget op?

Ordføreren.

Ja.

Spørgeren.

Det var et dejlig kort svar. Det håber jeg vi kan blive enige om og få flertal for under udvalgsbehandlingen, så det er jeg rigtig, rigtig glad for.

Når det er sagt, vil jeg gerne spørge om, om Socialdemokratiet virkelig synes, det er hensigtsmæssigt, at man fremadrettet ved hjælp af den her lov ser, om børn helt ned til 6 år er integrerbare, som det så fint hedder i det danske sprog.

Ordføreren.

Nu fornemmer jeg en vis polemisk undertone hos Josephine Fock. Det plejer man vist ellers ikke at have i det parti. Men den måde, det blev udtrykt på, skulle næppe forstås helt bogstaveligt.

Lad mig prøve at gentage, hvad jeg sagde før. Vi synes, det er vigtigt, at der er sådan et kriterium. Derfor var vi også med til at lave den lovgivning, som blev indført med et bredt flertal i Folketinget for en del år tilbage. Hvorfor? Fordi det er meget, meget bedre at sikre sig, at børn, der skal familiesammenføres til Danmark, kommer så tidligt som muligt til Danmark. Derfor er det godt, at der er nogle incitamenter. Derfor er det godt, at man siger, at hvis et barn er yngre, hvis et barn har andre former for tilknytning, sprogkundskaber osv., skal det selvfølgelig tælle positivt med i sager om familiesammenføring.

Jeg synes også, det er vigtigt at understrege, hvad det er for en type familiesammenføringssager, der er tale om. Det kunne f.eks. være en familie med en far, der lever i Danmark, og en mor, der lever i Somalia. Der er måske umiddelbart lige meget tilknytning til hvert sted. Så er der jo nogle kriterier, der skal afgøre, om det er rimeligt at få familiesammenføring eller ej.

Fru Sofie Carsten Nielsen.

Tak for det. Ordføreren nævnte i indledningen, og det er jeg enig med ordføreren i, at det er kritisabelt at gennemføre hastelovgivning på den her måde over 2 døgn. Men ordførerens parti har jo lagt stemmer til, at det netop kan gennemføres med den her hast, altså på 2 døgn. Den foregående ordfører var inde på, at der faktisk her er tale om to helt forskellige elementer, der skal hastes igennem.

Vil ordføreren redegøre for, om ordføreren og hans parti mener, at det hele haster på den måde, at det skal gennemføres på 2 døgn?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, at det er rimeligt, at det skal gennemføres på 2 døgn. Jeg så gerne, at vi havde haft meget længere tid. Nu står vi i den situation, vi står i, og alternativet, som jo er at udsætte det betydelig længere, er næppe en farbar vej. Så derfor har vi valgt at bakke op, selv om vi altså også udtrykker kritik.

Spørgeren.

Vil ordføreren redegøre for, hvorfor det haster så meget at gennemføre den her lovgivning om integrationsvurdering af børn helt ned til 6 år?

Ordføreren.

Der er to elementer i det her. Det ene handler om feriepenge. Det handler simpelt hen om, at de mennesker, det her handler om, skal kunne få de feriepenge.

Den anden del handler om familiesammenføring. Der er jo kommet en utilsigtet situation i den danske lovgivning. Vi støttede jo den oprindelige lovgivning. Så kom der en afgørelse fra EU-Domstolen. Den skal man selvfølgelig reagere på så hurtigt som muligt, så vi kan få rettet vores lovgivning til, så den er i overensstemmelse med det, vi mener. Det synes jeg er ganske rimeligt. At vi så kun har 2 dage, havde jeg gerne set var anderledes.

Tak til hr. Dan Jørgensen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går til den næste ordfører, og det er hr. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Jeg kan allerede røbe nu, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Den foreslåede ændring betyder, at det fremover ikke vil være afgørende for, om der skal foretages integrationsvurdering, om ansøgning om familiesammenføring er indgivet, mere eller mindre end 2 år efter at den herboende forælder opfylder betingelserne for familiesammenføring.

I sager om familiesammenføring med børn, hvor barnet og den anden forælder bor i hjemlandet og barnet er over 6 år, vil udgangspunktet altid være, at opholdstilladelsen er betinget af, at barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der vurderes at være grundlag for en vellykket integration her i landet, og det krav vil så gælde, uanset hvornår ansøgning om familiesammenføring er indgivet. Det betyder en stramning af de eksisterende regler, og vi synes sådan set, at det er en meget rimelig stramning. Den er ganske fornuftig, og så er det jo også et forsøg på at lukke et hul, som EU-Domstolen har slået i de danske udlændingeregler. Jeg synes, det er ganske udmærket, at man agerer hurtigt fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets side. Så vi støtter den del.

Den anden del af lovforslaget indeholder en ændring i den lov, der går på, at fra den 1. juli er der en række udlændinge – også nogle af dem, der har fået opholdstilladelse under Helle Thorning-Schmidts regering – der bliver sat ned i ydelse. Med forslaget foreslås det så, at der kommer en overgangsbestemmelse, som indebærer, at de berørte personer kan afholde den optjente ferie på integrationsydelse i 12 måneder frem. Det er ikke noget, der er groet i vores have, men det siger vi ja til.

Martin Henriksen, vil du vente et øjeblik?

Det er sådan, at vi har en rød telefon heroppe, som ringer. Det gør den normalt ikke under mødet, så jeg vil godt bede om, at vi holder en pause på ½ minut. Det kan være brand, det kan være andre ting. Vi vil lige have afklaret, hvad det er, inden vi fortsætter. Det ville være synd at ødelægge ordførerens tale. ( Martin Henriksen ( DF): Den var faktisk færdig, så det passede fint med telefonopringningen). Der har været en brandalarm. Den skal vi selvfølgelig reagere på, men vores folk fortæller os, at vi godt kan fortsætte mødet, for det var i hvert fald ikke lige her. Men de skal jo meddele os, hvad der sker.

Jeg vil give ordføreren mulighed for at komme med flere bemærkninger, for det er lidt forstyrrende at have sådan en telefon ringende og en brandbil i baggrunden.

Jeg tror ikke, jeg brænder inde med mere. Vi støtter lovforslaget.

Så skal jeg høre, om der er nogle korte bemærkninger til hr. Martin Henriksen. Det er der fra fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Tak for det. Er ordføreren enig i, at til den del, der vedrører familiesammenføring med børn, er der absolut ingen argumenter for, at det skal hastebehandles? Altså, vi kunne sagtens vente til efter sommerferien med at få den danske lovgivning bragt i overensstemmelse med den her EU-dom, hvis man i øvrigt mener, at man skal overholde EU-domme osv. Der er ikke noget, der sådan haster afgørende. Vi kunne godt vente til efter sommerferien.

Ordføreren.

Det er jeg ikke enig i. Jeg synes, det er vigtigt, at man, når der bliver slået hul i dansk udlændingepolitik, så hurtigt som muligt forsøger at lappe det hul. Det vil også være sådan, at når der er kommet en dom, vil man jo også se, at den måde, reglerne forvaltes på, vil begynde at indrette sig efter dommen. Der synes jeg at det er hensigtsmæssigt, at man så kører efter det, der bliver vedtaget i Folketinget, i stedet for at køre efter det, der kommer fra EU-Domstolen.

Spørgeren.

Men kan ordføreren henvise til et eller andet sted, hvor EU siger, at den danske lov og praksis skal ændres nu og ikke efter sommerferien, så man kunne nå at få en høringsproces?

Ordføreren.

Det er jo normalt sådan, at når der kommer en dom, retter man ind efter den. Og hvis jeg kender skiftende regeringer korrekt, skynder de sig at rette ind, når der kommer en dom fra EU-Domstolen. Derfor ser vi helst fra Dansk Folkepartis side, at der kommer klarhed på området. Klarheden bliver så gennem den lovgivning, som flertallet forhåbentlig vedtager, så det ikke er EU-Domstolen, der i sidste ende kommer til at afgøre det.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Marcus Knuth fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Mange tak. Der er ikke nogen grund til at lægge skjul på, at det her lovforslag er en solid opstramning af reglerne på familiesammenføringsområdet. Forslaget sikrer, at alle børn over 6 år fremover som udgangspunkt skal integrationsvurderes, hvis en af forældrene bor i hjemlandet. Det gælder fremadrettet, uanset hvornår ansøgningen om familiesammenføring indgives.

Lovforslaget er fremsat af regeringen, efter at Gencdommen blev afsagt af EU-Domstolen, da denne har åbnet for et hul i de danske regler. Det hul vil Venstre ikke ignorere, og vi mener, at hullet skal lukkes hurtigst muligt. Deraf også hastebehandlingen. Vi er nemlig ikke interesserede i, at det skal være nemmere at blive familiesammenført til Danmark, hvis det ikke er rimeligt, og især ikke, hvis man ikke opfylder kravet om vellykket integration. Venstre står på mål for en ansvarlig og stram udlændingepolitik og integrationspolitik, også på familiesammenføringsområdet. Vi skal kunne integrationsvurdere, så de mennesker, der kommer hertil, har den optimale mulighed for at blive integreret. Den mulighed mister vi som følge af EU-dommen, hvis vi ikke gennemfører den her stramning.

For en god ordens skyld skal jeg nævne, at Venstre selvfølgelig også støtter det andet hovedelement i lovforslaget, som gør det muligt at afholde optjent ferie, når man overgår fra kontant- eller uddannelseshjælp til integrationsydelsen. Og jeg skal hilse fra De Konservative og sige, at de beklager, at de ikke kan være her i aften, men at de selvfølgelig også støtter lovforslaget.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Kan Venstres ordfører beskrive et barn på 6 år, som Venstre mener ikke kan integreres? For det bliver jo konsekvensen af den her lov. I dag er der reelt en aldersgrænse på 8 år, før man risikerer at blive udsat for en såkaldt integrationspotentialevurdering. Nu skal også 6- og 7-årige børn udsættes for integrationspotentialevurderinger. Kunne Venstre ikke for mig og for offentligheden beskrive, hvornår et 6-årigt barn ikke er integrerbart i Danmark?

Ordføreren.

Jeg synes sådan set, at ordføreren for Socialdemokratiet kom med nogle udmærkede eksempler før. Nu er det jo ikke os politikere, der skal vurdere det, men lad os sige, at der er et barn, som i langt overvejende grad har tilknytning til den ene af sine forældre, som f.eks. bor i Somalia, mens barnet ikke har nogen tilknytning til den anden forælder, og den forælder har boet meget, meget lang tid i Danmark. Så er det jo som sagt ikke os politikere, der skal vurdere den enkelte sag, men der kan være tilfælde, hvor man vurderer, at barnet har langt større tilknytning til den forælder, som bor i hjemlandet. Mere kompliceret er det sådan set ikke. Vi gennemfører jo allerede de her vurderinger i dag, som ordføreren selv var inde på, af børn, der er 6 år, og hvor forældrene har været her i op til 2 år.

Spørgeren.

I den dom, som det her handler om, står der i præmis 66, at man faktisk ikke bare er bekymret over den her 2-årsregel, man er også bekymret over, om de danske regler i tilstrækkelig grad sikrer, at vurderingen af integrationspotentialet hos et barn på f.eks. 7 eller 10 år foretages på grundlag af tilstrækkelig præcise objektive og ikkediskriminerende kriterier. Kan ordføreren pege på, hvordan det her lovforslag på nogen måde gør den danske lovgivning i overensstemmelse med den her bekymring?

Ordføreren.

Det vil jeg sige er lige over min tekniske kunnen her på stående fod, men faktum er jo, at vi gør det her i kølvandet på en EU-dom, og det gør vi jo for at rette ind efter de EU-regler, der er, således at de familiesammenføringer, vi har, foregår på en måde, så de flygtningebørn, der kommer herop, ikke risikerer at blive fjernet fra den ene forælder i deres hjemland – det kunne lige så godt også være, hvad ved jeg, Tyrkiet – for så at komme op til en forælder og en integrationssituation i Danmark, som ikke er optimal.

Fru Sofie Carsten Nielsen.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, om ikke det er korrekt, at for at rette ind efter den her EU-dom, kunne regeringen også have foretaget andre valg. Regeringen kunne have valgt at droppe integrationsegnethedvurderingen af børn; regeringen kunne have valgt at sætte en aldersgrænse på f.eks. 8 eller 10 eller 15 år og derved opfylde EU-dommens krav.

Ordføreren.

Jo, vi kunne have gjort en række ting, men vi har gjort det, vi mener er mest hensigtsmæssigt i forhold til at rette ind efter EU-dommen. Og der er jo altså også noget med beskyttelsen af børnene. Der er jo ikke nogen, og det tror jeg heller ikke ordføreren eller ordførerens parti har, der har en interesse i at familiesammenføre børn, hvor barnet bliver revet væk fra en forælder, det måske er meget mere tilknyttet til, og en hjemstavn, det måske er meget mere tilknyttet til, for så at komme til Danmark til en forælder, det måske slet ikke kender, og et land, det slet ikke kender.

Spørgeren.

Jeg skal lige forstå det: Det er altså ordførerens vurdering, at det her – at gennemføre en integrationsegnethedsvurdering af børn på helt ned til 6 år – gør ordføreren og ordførerens parti af hensyn til barnets tarv.

Ordføreren.

Der er jo en række ting. Man gør det bl.a. på grund af barnets tarv, og fordi Danmark ikke skal blive en magnet for familiesammenføringer. Men det her er jo noget, man gør for at gå ind og vurdere, hvor barnet har en tilknytning, om det er til hjemlandet eller til forældre. Så selvfølgelig er det et bredere billede, hvor det er en blanding af barnets tarv, forældrene, og hvad der giver mest mening.

Fru Josephine Fock.

Tak for det. Jeg hæftede mig ved det, jeg hørte ministeren sige i morges i radioen, nemlig at hun sådan set ikke er sikker på, at det her ikke er i strid med menneskerettighederne. Er det noget, der bekymrer Venstre? Er man sikker på, at vi ikke nu laver endnu en hastelovgivning, som vi så får dømt ude ved EU-Domstolen?

Ordføreren.

Med al respekt tror jeg ikke, at vi ville gennemføre et lovforslag, hvis vi mente, det var i strid med menneskerettighederne. Uden at skulle lægge ord i ministerens mund vil jeg sige, at jeg er helt sikker på, at det ville ministeren ikke gå ud og sige. Det, vi har sagt, også om andre tiltag, er, at vi er villige til at acceptere en vis procesrisiko, fordi det er vigtigt for os at have ansvarlige familiesammenføringsregler.

Spørgeren.

Jeg beklager, hvis jeg fik sagt det forkert. Det er fuldstændig rigtigt, som ministeren sagde, at hun anerkender, at der måske er en procesrisiko i det her. Men det synes Venstre ikke er problematisk? I virkeligheden kunne man tolke det sådan, at der bliver spekuleret i at stramme loven lidt for meget, for så er der en procesrisiko. Men så går den i hvert fald nogle år.

Ordføreren.

Vi gennemfører udelukkende lovgivning, som efter vores bedste vurdering er inden for de internationale rammer, der er. Men vi har også sagt, at vi er villige til at gå til kanten, og jura er nu engang ikke altid så sort-hvid. Derfor er vi villige til at acceptere en vis procesrisiko, fordi man har stået i en flygtningesituation, hvor man var ved at ende som flygtningemagnet. Man behøver blot at kigge på Sverige for at se, hvad der sker, hvis man ikke fører en ansvarlig udlændingepolitik. Hvad vi gør, mener vi er inden for skiven, men vi er villige til at gennemføre en så konsekvent politik, at vi også accepterer en vis procesrisiko.

Tak til hr. Marcus Knuth. Det udfordrer ikke flere til korte bemærkninger. Så byder jeg velkommen til fru Johanne Schmidt-Nielsen for Enhedslisten.

Tak. For det første foreslår Enhedslisten sammen med bl.a. Radikale Venstre, Alternativet og SF, at det lovforslag, vi her hastebehandler, bliver delt i to. Der er simpelt hen ingen saglige argumenter for, at to så forskellige lovændringer bliver behandlet i samme lovforslag.

Derudover er den ene lovændring, nemlig den, der handler om, at modtagere af integrationsydelse, som tidligere har været på kontanthjælp, skal have lov til at holde optjent ferie, yderst simpel. Det er i øvrigt et forslag, som Enhedslisten støtter. Den anden del af lovforslaget, nemlig den del, der handler om at forringe børns mulighed for at blive familiesammenført med deres forældre, er vældig kompliceret og bestemt ikke et forslag, som Enhedslisten støtter. Jeg synes, det er en uskik, at så forskellige lovændringer bliver blandet sammen i et lovforslag.

Enhedslisten støtter en hastebehandling af den del af lovforslaget, der vedrører muligheden for at holde ferie for modtagere af integrationsydelse. Det er en hasteopgave at sikre, at de får mulighed for at holde ferie, hvis de har opnået ret til ferie efter aktivloven.

Enhedslisten modsætter sig til gengæld på det kraftigste en hastebehandling af den del af lovforslaget, som handler om familiesammenføring med børn. Der er tale om et stykke dybt kompliceret lovgivning, der vedrører både menneskerettigheder og EU-regler. Der er brug for en helt regulær lovgivningsproces, hvor vi bl.a. kan få lavet en ordentlig høringsproces, således at f.eks. Institut for Menneskerettigheder, Advokatrådet, Red Barnet og andre organisationer, som beskæftiger sig med det her område, kan komme med deres kvalificerede vurdering af lovforslaget. Det er jo altså ikke bare for sjov eller for syns skyld, at vi foretager høringer, inden et lovforslag bliver fremsat. Det er faktisk, fordi civilsamfundet vældig ofte har vældig relevante overvejelser eller indsigelser eller forslag, som vi politikere gør klogt i at lytte til. Netop inddragelsen af civilsamfundet er jo et grundlæggende princip i vores folkestyre, både fordi det er demokratisk, men også fordi det simpelt hen sikrer bedre lovgivning. Den her slags hastebehandling, som jeg faktisk synes der er begyndt at gå inflation i på udlændingeområdet, er respektløs over for vores folkestyre.

Så er der selve indholdet af loven. Først er der den del, der vedrører integrationsydelsesmodtageres mulighed for at holde ferie, hvis de har optjent den ret efter aktivloven. Altså, der er jo tilsyneladende tale om, at regeringen har haft alt for travlt med at stramme reglerne på udlændingeområdet, og i den forbindelse er der altså et forhold, man har glemt at forholde sig til. Så kan man sige, at det i det mindste er godt midt i al den elendighed og fattigdom, som reglerne om integrationsydelse i øvrigt skaber, at der rettes op på det her. Den del af lovforslaget støtter Enhedslisten.

Den anden del af lovforslaget, nemlig den, der vedrører børns mulighed for familiesammenføring, er jeg dybt bekymret over og uenig i. I 2012 var Enhedslisten med til at lave en aftale med Liberal Alliance og den daværende regering om familiesammenføring med børn. Vi lavede en aftale, som bl.a. betød, at der i praksis ikke skal foretages vurderinger af et barns evne til integration i Danmark, når et barn er yngre end 8 år. Det blev altså opnået ved at indføre en grænse på 6 år. Børn under 6 år bliver ikke efter lovændringen integrationsvurderet. Men da de 2 år kommer oveni, betød det altså reelt, at vi i dag ikke integrationsvurderer børn under 8 år. Nu kommer vi også til at integrationsvurdere børn på 6 og 7 år.

Jeg anerkender fuldstændig, at EU-Domstolen med sin dom af 12. april 2016 siger, at 2-årsreglen ikke har noget med muligheden for vellykket integration at gøre, og at den risikerer at føre til usaglig forskelsbehandling. Regeringens konklusion er så, at man i huj og hast gennemfører et lovforslag, som strammer reglerne for familiesammenføring med børn, så alle børn over 6 år som udgangspunkt skal integrationsvurderes.

For det første kan jeg ikke se nogen saglige argumenter for at haste det her igennem uden at få en ordentlig høringsproces. Hvis der er et eller andet papir eller brev fra EU, hvor de siger, at vi ikke kan vente med at ændre loven til efter sommerferien, vil jeg meget gerne se det.

For det andet vælger regeringen altså at reagere på den her dom ved at konkludere, at alle børn, uanset om ansøgningen er indsendt inden for 2 år, nu skal udsættes for en integrationsvurdering. Det vil sige, at loven betyder, at flere børn skal integrationsvurderes i forhold til i dag. Det er Enhedslisten lodret modstander af. Vi synes, det er urimeligt at påstå, at et barn på 6 år eller for den sags skyld 8 år eller 14 år ikke har udsigt til en vellykket integration. Det er vel sådan, formuleringen i loven er. Selvfølgelig kan et 6-årigt barn integreres. Derudover mener vi jo faktisk, at det bør være et grundlæggende princip, at børn skal have ret til at være sammen med deres forældre. Hvis man giver mor eller far lov til at være i Danmark, må man også lade de eventuelle børn, der er, få lov til at være her.

Så til det der med, at vi er nødt til at gøre det. Jamen det er man da ikke. Man kunne have reageret anderledes. Man kunne f.eks. have afskaffet det her med integrationspotentialevurderingen, eller man kunne have hævet aldersgrænsen for integrationspotentialevurderinger.

Tak til fru Johanne Schmidt-Nielsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så jeg skal byde velkommen til hr. Simon Emil Ammitzbøll for Liberal Alliance.

Liberal Alliance er en del af det tre fjerdedeles flertal i Folketinget, som sammen med de øvrige borgerlige partier og Socialdemokraterne har stemt for, at vi kan foretage en hastebehandling af det foreliggende forslag. Det har to elementer, som vi kan se har hastende karakter. Når jeg lægger ud med at tale om det, er det, fordi vi generelt er meget tilbageholdende i Liberal Alliance med at medvirke til dispensationer, så der kan komme hastebehandlinger her i Folketinget, da vi selvfølgelig har det udgangspunkt, at sagerne skal behandles grundigt og ordentligt. Men en gang imellem kan det være nødvendigt, og det er det så i disse to sager.

Den ene sag handler om mennesker, som er gået fra uddannelseshjælp og kontanthjælp over til integrationsydelse, og som i forvejen havde opsparet ret til ferie på deres tidligere ydelser. Man lader nåde gå for ret så at sige og siger, at de så kan få lov til at afholde den allerede optjente ferie. Det synes vi sådan set er meget fair. Da det drejer sig om noget, der skal ske i år, må man jo sige, at det har en hastende karakter, og derfor har det givet mening at give dispensation.

Det andet handler om familiesammenføring for børn. Der er faldet en EU-dom, der gør, at man ikke længere kan have den her 2-årsundtagelse, der har været hidtil i de sager, der handler om familiesammenføring med børn, hvor den anden forælder stadig er boende i hjemlandet. Man fjerner sådan set undtagelsesreglen og holder fast i hovedreglen, nemlig at der automatisk kan gives ophold til børn under 6 år, men der skal være denne integrationsegnethedsvurdering af børn fra 6-årsalderen og op.

Vi synes, det er dejligt, at regeringen for en gangs skyld reagerer hurtigt på de ting, der kommer fra EU, så man ikke skal plages med senere tvivlstilfælde, så man ikke længere kan gøre det på en ordentlig måde, som det f.eks. ses i PSO-forhandlingerne, hvor der kun er grund til at kritisere regeringen.

Så har der været rejst et spørgsmål om, om man skulle dele lovforslaget i to. Da der helt åbenlyst er tale om to helt forskellige elementer, støtter Liberal Alliance selvfølgelig, at vi skal dele lovforslaget i to, så man kan få lov til at stemme for det ene og imod det andet, hvis man måtte have det ønske. Vi appellerer altid selv til andre partier om at tage hensyn til os, når man er i den situation og der er forskelligartet indhold, og derfor vil vi selvfølgelig også altid strække os til det yderste, for at andre partier ikke bliver sat i den ubehagelige situation, og derfor støtter vi en deling.

Jeg ved godt, at man rent teknisk ikke kan skrive det ind i betænkningen, hvilket jeg er blevet belært om, men jeg kan alligevel her afsløre, at efter delingen kommer vi til at støtte begge halvdele, når vi kommer dertil.

Tak for det til ordføreren. Jeg kan meddele, at der er en kort bemærkning.

Jeg vil bare lige meddele først, at den amokløbne mikroovn er fundet og uskadeliggjort, så der ikke kom en egentlig brand ud af det. Det er bare, så I ved, hvad der er sket. Der er i hvert fald ingen risiko her.

Den første korte bemærkning er fra fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Tak for det. Først og fremmest synes jeg, det er positivt, at Liberal Alliance støtter, at lovforslaget bliver delt op i to. Jeg synes, der skal være rigtig gode argumenter, hvis man skal haste et lovforslag igennem, fordi det bl.a. betyder, at civilsamfundet ikke bliver hørt. Man når ikke at have den høringsproces, som man normalt har, man når ikke at få alle de indspark fra civilsamfundet, som man normalt har, og som jeg synes det vældig ofte er yderst relevant at lytte til.

Er ordføreren for Liberal Alliance bekendt med, at der skulle være et eller andet, der gjorde, at man ikke kunne vente med at ændre loven til efter sommerferien, sådan at vi fik en normal lovgivningsproces med de høringsfrister osv., som normalt gør sig gældende for at sikre en ordentlig kvalitet i loven?

Ordføreren.

Jeg er sådan set enig med fru Johanne Schmidt-Nielsen i, at der skal være gode grunde til, at man haster lovgivning igennem. Det har vi i lighed med regeringen vurderet at der er i denne sag, og det vurderer vi, på baggrund af at der er faldet den før omtalte EU-dom. Vi synes, det er på sin plads, at man hurtigst muligt får retstilstanden på plads. Havde der nu været tale om et meget kompliceret stykke lovgivning, så havde vi måske været mere tilbageholdende, men det er jo bare undtagelsesbestemmelsen, som man i virkeligheden fjerner. Derfor er det jo i virkeligheden mere enkelt, end det umiddelbart bliver fremstillet her i debatten.

Spørgeren.

Det undrer mig, at ordføreren siger, at det skulle være så frygtelig enkelt, og at det kun handler om 2-årsreglen. Som jeg nævnte tidligere, er der bl.a. i præmis 66 en henvisning fra EU-Domstolens side til, at man er bekymret for, om vurderingen af det her integrationspotentiale foretages på grundlag af tilstrækkelig præcise, objektive og ikkediskriminerende kriterier. Hvis ordføreren for Liberal Alliance mener, at den her EU-dom er så ukompliceret og simpel, kan ordføreren så ikke lige redegøre for præmis 66 i dommen og for, om man med den her lovændring kommer i overensstemmelse med den præmis?

Ordføreren.

Vi kan være i hvert fald bede ministeren om at redegøre for, hvorledes det foregår, og eventuelt forklare, om man har mulighed for at præcisere noget i den anledning. Det, som er det væsentlige, er spørgsmålet om undtagelsesbestemmelsen. Og man skal jo huske på, at der også var nogle regler tilbage før 2012, før fru Johanne Schmidt-Nielsen og jeg selv og andre var med til at ændre dem sidst. Så jeg mener sådan set ikke, at man kommer hen på et andet grundlag, end man var.

Så siger vi tak til hr. Simon Emil Ammitzbøll for hans indsats. Den næste er fru Josephine Fock fra Alternativet.

Tak til formanden. Jeg vil helt indledende sige, at der er to forhold i det her lovforslag, som vi finder rigtig beklagelige. For det første, og det har allerede været nævnt, synes vi, det er rigtig kritisabelt, at vi endnu en gang skal have en hastebehandling. Der er jo en grund til, at vi har den almindelige lovproces, som vi har, nemlig at det er vigtigt at få hørt alle relevante parter. Der er en overhængende risiko for, at det, når vi hastebehandler, medfører utilsigtede konsekvenser i lovgivningen og decideret lovsjusk. Det kunne man måske sige der er tale om her, når vi også skal behandle det om ferie. Det kunne man måske godt sige har været lovsjusk.

For det andet finder vi sammenblandingen af de to forslag, som vi også har været inde på, i et lovforslag kritisabelt. Der håber jeg meget at vi kan opnå flertal i udvalget til at få delt lovforslaget op. Det er endnu en gang et eksempel, som jeg synes vi har set rigtig mange af, på, at man sammenblander forslag, som ingenting har med hinanden at gøre. Den del, der handler om fejl i lovgivningen om at udvide personkredsen for modtagelse af integrationsydelse, har ikke spor at gøre med familiesammenføringsreglerne. I virkeligheden kan jeg sådan set ikke forestille mig, at der vil være rigtig meget debat om den del af lovforslaget. Det kan vi i hvert fald bakke op om. Så vi vil rigtig gerne se en opsplitning af forslaget.

Som sagt kan jeg støtte den del af lovforslaget, der handler om at rette op på fejlen i lov nr. 300, således at mennesker, som bliver sat på integrationsydelse, selvfølgelig kan få den ferie, de har ret til.

Det, vi derimod ikke kan støtte, er den del af lovforslaget, som vedrører reglerne for familiesammenføring. Det er selvfølgelig fuldstændig klart, at man skal reagere på en dom fra EU-Domstolen. Men jeg kan ikke se nogen som helst grund til, at det skal hastebehandles, og jeg kan heller ikke se, at den model, som regeringen og ministeren har valgt, er den rigtige. Ministeren udtalte i Danmarks Radio i morges, sådan som jeg hørte hende – og det er muligt, det er et fejlcitat, og så beklager jeg – at det kan være på kant med menneskerettighederne. Er det et fejlcitat? ( Udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg): Nej, det var mig). Undskyld, det var ministeren, der lavede en fejl. Jeg mener nemlig også, at det var det, jeg hørte, og jeg blev en anelse overrasket over det. Jeg synes selvfølgelig, det er dybt beklageligt, at en minister for et pågældende område kan sige: Det kan godt være, at det, vi laver her, er på kant med menneskerettighederne.

Alternativet synes ikke, det er den rigtige vej at gå at tage endnu en såkaldt procesrisiko – det var i hvert fald et citat fra Venstres ordfører. Jeg har helt grundlæggende den holdning, at børn bør have mulighed for at bo sammen med deres forældre her i Danmark. Derfor har vi også den holdning, at den mest ordentlige måde at imødekomme EU-Domstolens kendelse på ville være helt at afskaffe vurderingskravet om en vellykket integration for børn.

Derfor skal jeg indstille, at lovforslaget bliver opsplittet. Alternativet kan i så fald stemme for det omkring ferierettighederne. Hvis det er sådan, at det ikke bliver delt op, vil vi stemme nej til det samlede forslag.

Tak til fru Josephine Fock. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor er næste ordfører, som er velkommen heroppe, fru Sofie Carsten Nielsen – hvis hun ønsker at bruge sit ord. Fru Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre.

Tak. I Det Radikale Venstre har vi sammen med andre partier, som der blev gjort opmærksom på her, anmodet om, at dette lovforslaget deles op i to. Det giver ingen mening, at vi skal tage stilling til ret til ferie for mennesker, der nu skal på integrationsydelse, samtidig med at vi i samme lovforslag skal behandle strammere regler for familiesammenføring med børn på helt ned til 6 år. Det er altså noget gedigent sjusk, især når vi så samtidig på 2 døgn skal hastebehandle et lovforslag, der på den her måde så alvorligt griber ind i små børns muligheder for at være sammen med deres forældre. Det mener vi faktisk er forkasteligt.

Jeg er helt med på, at regeringen er blevet vant til at hastelovgive, men jeg mener, at den udviser en gennemgående disrespekt for folkestyret og ikke mindst for alle de mennesker, der kunne give høringsbidrag og gøre os klogere på konsekvenserne af det her forslag. Civilsamfundet, organisationer, der ved så meget om det her, bliver ikke hørt. Og nok allerværst betyder det, at vi som lovgivere ikke oplyses på det niveau, som vi burde for at kunne lovgive. Det er en tendens, at det ikke er nødvendigt at diskutere noget længere, og det er heller ikke nødvendigt, at vi alle sammen bliver klogere. Pyt med input fra eksperter, pyt med, at de folkevalgte, vi, har en reel viden om, hvad der stemmes om. Man har øjensynligt sit flertal.

Hvad er det for en magtarrogance? Hvad er det for en cirkusforestilling, som vi tvinges til at deltage i? En ting er, at ministeren prioriterer at skælde unge drenge ud på Nørrebro for at hænge ud på gadehjørnet uden at kere sig om, hvorvidt de faktisk er i gang med en uddannelse eller job, men skulle vi ikke tage det, der foregår her i huset, på hjemstedet for vores demokrati, en hel del mere seriøst end det?

Derudover er vi som Enhedslistens ordfører grundlæggende imod, at børn skal vurderes på, om de lever op til kriterier om integrationsegnethed. Børn på 6 år har ret til at være sammen med deres forældre, også når forældrene er i et andet land. Det burde de have. Regeringen kunne have reageret på mange andre måder for at leve op til EU-dommen. Man kunne have sat grænsen ved 8 år, man kunne selvfølgelig også helt have droppet integrationsegnethedsvurderingen, eller man kunne have lovgivet i en proces, så der var tid til at høre eksperter, civilsamfundet, de mennesker, som lovgivningen handler om. Det er vi rigtig kede af den ikke har gjort.

Men vi er selvfølgelig glade for, at det ser ud til, at der tegner sig et flertal, så vi kan komme til at stemme om de to forskellige dele af lovforslaget. Vi støtter selvfølgelig, at mennesker, der nu overgår til integrationsydelse, men egentlig havde optjent ferie, kan afholde deres ferie. Så den del vil vi gerne stemme for, men ikke den her del, der handler om børns ret til at være sammen med deres forældre og om, hvorvidt de er integrationsegnede eller ej.

Tak til fru Sofie Carsten Nielsen. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor skal jeg byde velkommen til hr. Holger K. Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak, formand. Det glæder mig meget at blive kaldt op på den måde. Genvalg til formanden, synes jeg. Nå. Da vores ordfører, hr. Jacob Mark, ikke kan være til stede, skal jeg på vegne af SF sige følgende:

I SF er vi skeptiske over for regeringens forslag om at ophæve 2-årsfristen i sager om familiesammenføring med børn. Forslaget vil indebære, at i forhold til i dag skal flere børn over 6 år, som skal genforenes med en herboende forælder, integrationsvurderes. Lovforslaget udvider samtidig målgruppen, idet yngre børn i alderen fra 6 til 8 år nu også skal kunne integrationsvurderes.

Vi mener, at børn fortsat bør have særlige rettigheder i forbindelse med sagsbehandling om familiesammenføring. Små børn skal ikke integrationsvurderes, før de måske, alt efter skønnet, kan blive sammenført med deres herboende forælder. Vi er indforstået med, at der allerede i dag er en række undtagelser fra reglen om at skulle integrationsvurderes, men det ændrer ikke ved, at der med dette forslag er tale om en forringelse af børns muligheder for at blive genforenet med en herboende forælder.

Vi anerkender, at det kan forhindre en god integration, hvis en forælder bevidst venter med at indgive ansøgning om familiesammenføring, til deres børn er næsten voksne, og at det efterfølgende kan give flere udfordringer med at få barnet godt integreret i det danske samfund. Men vi mener som udgangspunkt ikke, at det bør føre til en generel ophævelse af 2-årsfristen, som går ud over alle de andre børn, som kunne have nydt godt af reglen. Det er selvfølgelig afgørende, at vi tilpasser dansk lovgivning i lyset af EU-Domstolens afgørelse i Gencsagen, men vi mener, der bør være andre måder at tilpasse lovgivningen på, som netop ikke på et generelt plan forringer børnenes rettigheder. Vi vil derfor stille en række spørgsmål i udvalgsbehandlingen.

For så vidt angår den anden del af lovforslaget, som vedrører overgangsregler for personer, som overgår til integrationsydelse, er vi positive over for at sikre, at de nuværende uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere kan afholde deres optjente ferie, selv om de senere får integrationsydelse. Vi vil i den forbindelse foreslå, at lovforslaget opdeles – og her er vi enige med en række andre partier – så det bliver muligt at stemme særskilt om de to dele af lovforslaget.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at det er ærgerligt – måske et værre udtryk – at regeringen endnu en gang ønsker at hastebehandle et lovforslag. Det indebærer, at vi får en meget sammenpresset udvalgsbehandling, og at der ikke forud for behandlingen af lovforslaget vil være gennemført en ordentlig høringsproces.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og det betyder, at vi kan gå over til udlændinge-, integrations- og boligministeren. Velkommen.

Jeg vil gerne takke for de indlæg, der har været indtil nu. Der er behov for, at vi hurtigst muligt får lukket det hul i udlændingeloven, som er opstået, efter at EU-Domstolens dom i Gencsagen er blevet afsagt. Med lovforslaget gør vi det muligt igen at stille krav om vellykket integration i sager om familiesammenføring med børn, og det er helt nødvendigt at stille krav som disse. Samtidig får vi med lovforslaget rettet op på, at der ikke blev taget stilling til retten til optjent ferie for de personer, der snart skal overgå fra f.eks. kontanthjælp til integrationsydelse som led i, at vi i foråret udvidede personkredsen for modtagere af integrationsydelsen. Med lovforslaget får vi mulighed for at rette op på de to elementer.

Med lovforslaget får vi altså mulighed for igen at stille krav om vellykket integration i sager om familiesammenføring med børn. Indtil EU-Domstolens afgørelse i Gencsagen har det jo været sådan, at familiesammenføring med et barn, hvis barnet og den anden forælder bor i udlandet og barnet er mere end 6 år, som udgangspunkt har været betinget af, at der er grundlag for vellykket integration i Danmark. Kravet er dog bl.a. ikke blevet stillet, hvis ansøgningen blev indgivet, senest 2 år efter at den herboende forælder opfyldte betingelserne for at få familiesammenføring med barnet.

EU-Domstolen har for nylig afsagt dom i den såkaldte Gencsag, som netop omhandlede 2-årskravet. Dommen konkluderer, at fordi kravet kun stilles for ansøgninger indgivet efter 2-årsfristen, er kravet om proportionalitet ikke opfyldt, og kravet kan derfor ikke begrundes. EU-dommen betyder, at den grundlæggende regel om vellykket integration ikke kan anvendes, og vi kan således ikke uden en lovændring stille krav om en vellykket integration.

Regeringen mener, det er vigtigt, at vi kan stille krav om vellykket integration i disse sager. Lovforslaget handler om at ophæve 2-årsfristen, samtidig med at vi fastholder kravet om vellykket integration. Det vil bringe reglen i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser. Lovforslaget betyder, at alle børn over 6 år fremover som udgangspunkt skal integrationsvurderes, hvis en forælder bor i hjemlandet. Det gælder, uanset hvornår ansøgningen om familiesammenføring indgives. 2-årsfristen har betydet, at det i praksis kun har været børn, der er mindst 8 år, som er blevet integrationsvurderet. Ophævelsen af 2-årsfristen betyder også, at børn i alderen fra 6 til 8 år ligeledes skal integrationsvurderes.

Baggrunden for det andet element i lovforslaget er, at vi ikke fik taget højde for den overgangsproblematik, som der er tale om, da vi i marts fik vedtaget lovforslaget, der udvider personkredsen for integrationsydelse. Lovforslaget får virkning fra den 1. juli, så det haster selvsagt med at finde en løsning på lige præcis den her problemstilling. Sagen er, at kontanthjælpsmodtagere optjener ret til at afholde ferie, sådan at man under ferien modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Det gælder ikke modtagere af integrationsydelse. Personer på integrationsydelse optjener altså ikke ret til ferie og dermed integrationsydelse under ferie. Med lovforslaget sikrer vi, at dem, der har optjent ret til ferie i kontanthjælpssystemet, også får ret til at afholde den, selv om de overgår til en ny ydelse. Vi skal huske på, at der jo er tale om en overgangsbestemmelse her.

Lovforslaget skal behandles så hurtigt som muligt. Det skyldes, at det hul, der er i udlændingeloven, og som er opstået efter EU-dommen, hurtigst muligt skal lukkes. På den måde sikrer vi, at integrationskravet vil gælde for flest mulige udlændinge. Et flertal i Folketinget har jo ønsket, at der skal stilles et integrationskrav i disse sager, og det er derfor den retstilstand, som vi nu foreslår genoprettet i videst muligt omfang.

Samtidig skal vi have styr på rettighederne i overgangen fra kontanthjælp til uddannelseshjælp og fra uddannelseshjælp til integrationsydelse. Udvidelsen af personkredsen for integrationsydelse får som nævnt virkning fra den 1. juli, så det haster selvsagt med at få fastlagt overgangsreglen. På den baggrund har regeringen anmodet Folketinget om en hastebehandling af lovforslaget, og jeg er meget glad for at kunne konstatere, at der er et flertal for netop en hastebehandling her i dag. Derfor sendes lovforslaget i høring samtidig med fremsættelsen, og vi foreslår, at loven træder i kraft hurtigt.

I forhold til familiesammenføringsdelen foreslår vi, at reglerne skal gælde for ansøgninger, der indgives fra tidspunktet for lovforslagets fremsættelse.

Jeg vil gerne afslutningsvis takke for den opbakning, der har været til lovforslaget her i dag, om end jeg selvfølgelig også har hørt de kritikpunkter, der har været. Jeg ser selvfølgelig meget frem til den videre behandling af lovforslaget her i Folketinget og står selvfølgelig også til rådighed for besvarelse af spørgsmål, hvis der skulle være samråd eller andet.

Tak. Der er nogle korte bemærkninger, den første er fra fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Tak for det. Som ministeren ganske rigtigt siger, vil målgruppen af børn, der nu udsættes for integrationspotentialevurdering, blive udvidet, fordi også 6- og 7-årige børn nu skal integrationsvurderes med den risiko, det nu engang indebærer, for, at de kan få at vide: Næ, vi synes ikke, du er integrerbar. Du må ikke komme og være sammen med din mor eller far her i Danmark.

I dag er grænsen jo reelt 8 år. Hvad er argumentet fra regeringens side for at udvide målgruppen? For man kunne også bare have sagt: Så hæver vi aldersgrænsen; altså, så sætter vi en grænse på 8 år. Hvad er argumentet for, at også 6- og 7-årige børn skal udsættes for den her integrationspotentialevurdering?

Ministeren.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen har fuldstændig ret i, at man også kunne have sagt 8 år. Man kunne også have sagt 10 år, og man kunne have sagt mange andre ting. Men vi har valgt at bruge 6-årsgrænsen, og det har vi, fordi vi ønsker en reel opstramning på det her område, og det får vi med det her. Det synes jeg er soleklart, og det er der overhovedet ingen grund til at skjule.

Men lad mig nu også lige sige, at det jo er vigtigt, at det både er præcist, objektivt og selvfølgelig ikkediskriminerende, når man foretager de her vurderinger af integrationsegnetheden. Derfor mener jeg ikke, det foregår på den måde, som fru Johanne Schmidt-Nielsen siger, når fru Johanne Schmidt-Nielsen bruger et sprog, som at man udsættes for, og at man risikerer at få at vide, at man ikke er integrationsegnet. Sådan foregår det jo ikke. Det er objektivt; det er så præcist, som sådan noget overhovedet kan være; og det er selvfølgelig ikkediskriminerende. Men her er en politisk uenighed, og det synes jeg lige så godt vi kan stå ved.

Spørgeren.

Jeg er glad for, at ministeren lige præcis bruger ordene præcise, objektive og ikkediskriminerende kriterier. Men det er faktisk lige præcis en del af den her EU-dom. Altså, EU-dommen handler ikke kun om 2-årsgrænsen. Der udtrykkes også bekymring for, om vurderingen af integrationspotentialet i et barn på f.eks. 7 eller 10 år foretages på baggrund af præcise, objektive og ikkediskriminerende kriterier. Kan ministeren med sikkerhed sige, at det vil være i overensstemmelse med dommen, altså også præmis 66, når den her lovændring gennemføres, eller er det her endnu et område, hvor man løber procesrisiko, som I kalder det?

Ministeren.

Nu ved jeg, at der rent faktisk er blevet stillet et skriftligt spørgsmål lige præcis om præmis 66. Men selvfølgelig er der taget højde for det, og som jeg husker det, der står i selve præmissen, er det sådan set ikke, at der bliver hævet øjenbryn eller noget. Som jeg forstår det, og som jeg husker det, er det en anmærkning om, at det jo skal være præcist og ikkediskriminerende og selvfølgelig objektivt. Ikke dermed sagt, at det ikke har været det hidtil, men det er blot en præcisering af, at det skal det selvfølgelig også være fremadrettet.

Men nu bliver der svaret skriftligt på det spørgsmål, som er blevet stillet, og det vil selvfølgelig ske hurtigst muligt.

Fru Sofie Carsten Nielsen.

Tak for det. Kan ministeren oplyse, om der findes eksempler på, at der er faldet en EU-dom, som Danmark har skullet rette ind efter, og at man derefter har hastebehandlet på 2 dage?

Ministeren.

Det kan jeg ganske enkelt ikke svare på på stående fod. Det vil der givetvis kunne findes eksempler på. Det kan også være, at der ikke kan det, men jeg kan i hvert fald sige, at regeringen har fundet det helt nødvendigt at hastegennemføre den her lovgivning netop for at lukke det hul, som der er, og vi har så benyttet lejligheden til også at foretage en yderligere opstramning.

Spørgeren.

Det var hastedelen, jeg spurgte til. Det spørgsmål kommer jeg selvfølgelig til at stille skriftligt.

Kan ministeren så redegøre for, vurdere, sandsynliggøre – for det må vel være grunden til, at man ønsker at sætte aldersgrænsen ved 6 år – hvor mange børn det så er mellem 6 og 8 år, som man vurderer vil være ikkeintegrationsegnede og derfor er en del af den stramning, som ministeren selv fremfører som formålet med lovgivningen?

Ministeren.

Nu er det jo rent faktisk ikke sådan, at vi ved præcis, hvem det er, der vil søge familiesammenføring i Danmark. Så derfor kan jeg jo selvsagt ikke svare på spørgsmålet med et eksakt tal. Men det, jeg kan sige, er, at vi ønsker den her opstramning, fordi vi mener, det er helt rimeligt. Og ja, der er en politisk uenighed, og det kan vi lige så godt stå ved, og den kan vi jo sagtens diskutere, og det er helt relevant at diskutere det, men her skilles vandene nok bare i Folketinget; det tror jeg vi må sige.

Fru Josephine Fock.

Tak for ordet. Der, hvor vandene skilles, er, at jeg har enormt svært ved at se, at et 6-årigt barn ikke er integrerbart. Hvad er det ved et 6-årigt barn, der gør, at det ikke er integrerbart, hvis det kommer til Danmark som 6-årigt? Kunne ministeren svare på det?

Ministeren.

Jeg kan sige, at de kriterier, der bliver lagt til grund, jo er og skal være så brede som overhovedet muligt, og så skal der foretages en vurdering, der er så objektiv og så præcis som overhovedet muligt, og som selvfølgelig heller ikke må være diskriminerende. Men noget af det, man lægger vægt på, er jo f.eks. sprog, det er tilknytning og hvilke intentioner forældrene har med at familiesammenføre. Man ser jo bredt på det, når man vurderer, om et barn er integrerbart, og så er der givetvis nogle 6-årige, der vil være det, og nogle 6-årige, der ikke vil være det, men det er det jo ikke op til mig at bedømme.

Spørgeren.

Det er helt klart, at vi der har en politisk uenighed, for jeg har meget svært ved at forestille mig, at et 6-årigt barn ikke er integrerbart, hvis det kommer til Danmark på det tidspunkt, hvor det er 6 år. Nu sagde jeg jo fra talerstolen, at jeg havde hørt ministeren sige i P1 i morges, at det her lovforslag kunne være på kant med menneskerettighederne. Hvordan er det, ministeren kan fremsætte et forslag, som ministeren selv mener er på kant med menneskerettighederne?

Ministeren.

Det her forslag er ikke på kant med menneskerettighederne.

Så siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget. Hvis ikke der er nogen, der gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.