L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
L 190 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 00

Folketinget 2015-16

Fremsat den 4. maj 2016 af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby)

Forslag

til

Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse

udenlandske børn og unge

§ 1.

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at

kommunen opretter og driver et særligt tilbud om grundsko-

leundervisning til tosprogede børn og unge.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer

for det særlige tilbuds grundskoleundervisning, herunder be-

villinger og økonomiske rammer, tilbuddets omfang med

hensyn til klassetrin, elevtal, specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand, undervisning i fritiden, antal

skoledage og rammer for klassedannelsen, elevernes under-

visningstimetal og skoledagens længde.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at det særlige

tilbud omfatter tilbud om optagelse i en fritidsordning.

Stk. 4.

Beslutninger efter stk. 1-3 træffes på møder i kom-

munalbestyrelsen.

§ 2.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for det i § 1, stk.

1, nævnte særlige tilbud om grundskoleundervisning.

§ 3.

Kommunalbestyrelsen kan henvise tosprogede børn

og unge i den undervisningspligtige alder til et særligt tilbud

om grundskoleundervisning, efter § 1, stk. 1, hvis det vurde-

res, at eleverne har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte

i form af undervisning i dansk som andetsprog, og det vur-

deres at være pædagogisk påkrævet at henvise eleverne til

det særlige tilbud.

Stk. 2.

Henvisningen efter stk. 1 skal ophøre, når eleverne

vurderes at kunne deltage i undervisningen i en almindelig

klasse i folkeskolen og senest efter to års forløb.

Stk. 3.

En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst

med en anden kommune henvise elever til undervisning ef-

ter stk. 1 ved et tilbud om særlig grundskoleundervisning i

en anden kommune.

§ 4.

Kommunalbestyrelsen kan tilbyde en tosproget ung

under 25 år, som ikke er i den undervisningspligtige alder, at

deltage i særlig grundskoleundervisning efter § 1, stk. 1,

hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det er det mest rele-

vante undervisningstilbud for den unge.

§ 5.

Særlige tilbud om grundskoleundervisning giver un-

dervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin,

som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folke-

skolen.

Stk. 2.

Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår

de personlige, sociale og faglige kompetencer, der kræves

for, at de hurtigst muligt kan optages i en almindelig klasse i

folkeskolen, på en ungdomsuddannelse eller komme i arbej-

de.

Stk. 3.

Tilbuddet skal i øvrigt efter sit formål og i hele sit

virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det

danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke ele-

vernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds-

og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem køn-

nene.

§ 6.

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte slutmål og del-

mål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt

kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner, jf.

dog stk. 3.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen udarbejder i det omfang, det

er relevant, undervisningsplaner for de fagområder og em-

ner, der er nævnt i stk. 1. Undervisningsplanerne skal angive

udviklingen hen mod slutmålene, beskrive, på hvilke klasse-

eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder

og emner, samt beskrive, hvorledes det samlede undervis-

ningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling.

Stk. 3.

I det omfang kommunalbestyrelsen ikke har fastsat

slutmål og delmål, jf. stk. 1, gælder folkeskolelovens regler

om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for

folkeskolens fag og emner (Fælles Mål).

§ 7.

Særlige tilbud om grundskoleundervisning omfatter

1) specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-

stand,

2) supplerende undervisning eller anden faglig støtte til

elever, der har brug for støtte, og som ikke kan under-

DokumentId

Journalnummer

L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

støttes alene ved brug af undervisningsdifferentiering

og holddannelse m.v.,

3) personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at over-

vinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med sko-

legangen, og

4) undervisning til elever, der gennem længere tid på

grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller

velfærd ikke kan undervises i det særlige tilbud.

Stk. 2.

Folkeskolelovens § 3, stk. 2, § 3 a, § 5, stk. 5, og §

12, stk. 2, § 23, stk. 1, § 51, stk. 3 og 5, § 51 a og § 51 b

gælder tilsvarende for elever i særlig tilbud om grundskole-

undervisning.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan tilbyde elever på 7.-9.

klassetrin vejledning om valg af ungdomsuddannelse og er-

hverv, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse og er-

hverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

§ 8.

Undervisningspligtige elever, som deltager i særlig

grundskoleundervisning efter denne lov, aflægger ved af-

slutningen af undervisningen på 9. klassetrin folkeskolens

∙

-klasseprøver.

Stk. 2.

Folkeskolelovens § 14, stk. 1-4, om folkeskolens 9.

-klasseprøver og regler fastsat i medfør heraf gælder tilsva-

rende for særlige tilbud om grundskoleundervisning og de i

stk. 1 nævnte elever.

§ 9.

Alle udgifter til særlig tilbud om grundskoleundervis-

ning påhviler kommunen, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af foræl-

dre til umyndige elever og af myndige elever, som deltager i

undervisning i fritiden, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 3.

Folkeskolelovens § 50, stk. 5-9, gælder tilsvarende

for undervisningspligtige elever i særlige tilbud om grund-

skoleundervisning.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen opkræver hel eller delvis

betaling af elever omfattet af § 4.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen opkræver betaling for fri-

tidsordningen af forældre til umyndige børn, der er optaget i

en fritidsordning, jf. § 1, stk. 3.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen yder søskendetilskud til fa-

milier med mere end ét barn i fritidsordninger, daginstitutio-

ner m.v. og helt eller delvist fripladstilskud under hensyn til

forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale, pæda-

gogiske eller behandlingsmæssige forhold gør sig gældende.

Reglerne, der er fastsat i medfør af dagtilbudsloven om

kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud

og forældrenes egenbetaling, gælder tilsvarende ved ydelse

af søskendetilskud og ved ydelse af helt eller delvist fri-

pladstilskud.

Stk. 7.

Folkeskolelovens § 50 a gælder tilsvarende for

særlig tilbud om grundskoleundervisning.

Stk. 8.

Har en person, der modtager integrationsydelse,

uddannelseshjælp eller kontanthjælp i henhold til §§ 22-25 i

lov om aktiv socialpolitik, undladt at betale for fritidsord-

ningen, jf. § 1, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen tilbagehol-

de den fremtidige månedlige betaling i den fremtidige inte-

grationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Stk. 9.

Restancer vedrørende betaling for fritidsordningen,

jf. § 1, stk. 3, kan inddrives ved modregning i børne- og un-

geydelsen efter reglerne i lov om en børne- og ungeydelse.

§ 10.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om søskendetil-

skud og fripladstilskud, jf. § 9, stk. 6, og afgørelser om af-

visning af ansøgninger, der ikke er indgivet ved digital selv-

betjening, jf. § 9, stk. 7, kan indbringes for Ankestyrelsen

efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og admini-

stration på det sociale område.

§ 11.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring

mellem særlige tilbud om grundskoleundervisning og hjem-

met eller dettes nærhed af undervisningspligtige elever, der

har længere skolevej end 2 1/2 km i børnehaveklasse og på

1.-3. klassetrin, 6 km på 4.-6. klassetrin og 7 km på 7.-9.

klassetrin, samt af undervisningspligtige elever, der har kor-

tere skolevej, hvis hensynet til elevernes sikkerhed i trafik-

ken gør det særligt påkrævet.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for be-

fordring til og fra særlige tilbud om grundskoleundervisning

af syge og invaliderede undervisningspligtige elever.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende an-

vendelse på befordring mellem særlige tilbud om grundsko-

leundervisning og dagtilbud i henhold til lov om social ser-

vice af undervisningspligtige elever, der uden for skoletiden

er anbragt i daginstitution m.v.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for

befordring efter stk. 1 kan opfyldes ved at henvise eleverne

til offentlige trafikmidler eller ved at godtgøre deres udgifter

til egen befordring.

Stk. 5.

Stk. 1 gælder ikke for elever, som vælger et andet

undervisningssted i medfør af § 12, stk. 1.

Stk. 6.

Stk. 2 gælder ikke for elever, som vælger et andet

undervisningssted i medfør af § 12, stk. 1. I disse tilfælde

skal kommunalbestyrelsen afholde udgifter til befordring

svarende til de udgifter, som kommunalbestyrelsen ville væ-

re forpligtet til at afholde efter stk. 2, hvis eleven benyttede

det tilbud, som eleven er visiteret til.

Stk. 7.

Kommunalbestyrelsen kan godtgøre udgifter til be-

fordring for elever omfattet af § 4, som har længere end 10

km mellem det særlige tilbud om grundskoleundervisning

og hjemmet.

§ 12.

Forældre til elever i den undervisningspligtige alder

har frit valg blandt særlige tilbud om grundskoleundervis-

ning eller ligeartede tilbud i folkeskolen i bopælskommunen

eller i en anden kommune, når det kan ske inden for de ram-

mer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i

henhold til § 1, stk. 2, eller folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr.

4. Har en elev bopæl i en anden kommune end skolekom-

munen, aftaler kommunalbestyrelsen i skolekommunen og

kommunalbestyrelsen i bopælskommunen betalingen for

elevens undervisning m.v. i særlig tilbud om grundskoleun-

dervisning.

Stk. 2.

Indgås der ikke aftale om bopælskommunens beta-

ling til skolekommunen efter stk. 1, kan kommunalbestyrel-

sen i skolekommunen kræve betaling fra bopælskommunen

L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

for udgifterne ved elevens undervisning m.v. i henhold til

stk. 3-6.

Stk. 3.

Bopælskommunens betaling til skolekommunen

for undervisningen af eleven udgør bopælskommunens gen-

nemsnitlige udgift pr. elev ved særlig grundskoleundervis-

ning, dog højst et beløb svarende til skolekommunens tilsva-

rende udgift. Har bopælskommunen ikke særlig tilbud om

grundskoleundervisning, betaler bopælskommunen dennes

gennemsnitlige budgetterede nettoudgift pr. plads i modta-

gelsesklasse.

Stk. 4.

Bopælskommunens betaling til skolekommunen

for fritidsordningen udgør bopælskommunens gennemsnitli-

ge nettoudgift pr. barn i fritidsordning. Har bopælskommu-

nen ikke fritidsordning, betaler bopælskommunen dennes

gennemsnitlige budgetterede nettoudgift pr. plads i fritids-

hjem, klub m.v. for den aldersgruppe, som eleven tilhører.

Stk. 5.

Betalingsforpligtelsen efter stk. 3 indtræder, når

eleven påbegynder undervisningen, og ophører, når eleven

afslutter undervisningen. Afslutter eleven undervisningen

ved sommerferiens begyndelse, betales dog for resten af

skoleåret.

Stk. 6.

Betalingsforpligtelsen efter stk. 4 indtræder, når

eleven begynder i fritidsordningen, og ophører, når eleven

slutter i ordningen.

§ 13.

Forældre eller værger til umyndige børn i særlige

tilbud om grundskoleundervisning kan oprette et forældre-

råd.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om foræl-

drerådets sammensætning, herunder spørgsmål om medar-

bejder- og elevrepræsentation, også for så vidt angår myndi-

ge elever.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjel-

ser efter denne lov til forældrerådet bortset fra de beføjelser,

der følger af arbejdsgiverkompetencen og spørgsmål om

økonomiske og bevillingsmæssige rammer.

§ 14.

Kommunalbestyrelsen påser, at elever, der er opta-

get i særlige tilbud om grundskoleundervisning i medfør af

§ 3, stk. 1, deltager i undervisningen, og kan pålægge foræl-

drene at give skriftlig oplysning om grunden til en elevs

udeblivelse fra undervisningen. Skyldes udeblivelsen syg-

dom af mere end 2 ugers varighed, kan kommunalbestyrel-

sen forlange en lægeattest.

§ 15.

Eleverne og forældre til umyndige elever skal regel-

mæssigt underrettes om lærernes vurdering af elevernes ud-

bytte af skolegangen.

§ 16.

Har et særligt tilbud om grundskoleundervisning

elever på 10 år eller derover, kan eleverne danne et elevråd.

§ 17.

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan

til varetagelse af lovgivnings- og vejledningsfunktioner m.v.

forlange enhver oplysning om særlige tilbud om grundskole-

undervisning, som ministeren skønner nødvendige, meddelt

af kommunalbestyrelsen, herunder oplysninger til brug for

opfølgning på de særlige tilbuds resultater eller forhold i øv-

rigt.

Stk. 2.

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling

kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1, skal leveres i elek-

tronisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket format le-

veringen skal ske.

Stk. 3.

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling

kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem

myndigheder, og om anvendelse af digital signatur i forbin-

delse med levering af oplysninger efter stk. 1 og 2.

§ 18.

Særlige tilbud om grundskoleundervisning indgår i

kvalitetsrapporten for kommunens skolevæsen, jf. folkesko-

lelovens § 40 a. Regler fastsat i medfør af § 40 a gælder til-

svarende for det særlige tilbud om grundskoleundervisning.

§ 19.

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fø-

rer tilsyn med særlige tilbud om grundskoleundervisnings

kvalitetsudvikling.

Stk. 2.

I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet kan ministe-

ren for børn, undervisning og ligestilling med henblik på at

forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at udarbej-

de en handlingsplan, jf. folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, og

eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Ministe-

ren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen.

§ 20.

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan

bemyndige en styrelse under Ministeriet for Børn, Undervis-

ning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i denne

lov er tillagt ministeren.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte regler om fremgangsmå-

den ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truf-

fet i henhold til bemyndigelsen, jf. stk. 1, herunder om, at

afgørelser ikke kan indbringes for ministeren.

§ 21.

Loven træder i kraft den 1. august 2016.

Stk. 2.

Loven ophæves den 31. juli 2021.

§ 22.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets indhold

3.1. Gældende ret

3.1.1. Undervisning i folkeskolen i dansk som andet-

sprog

3.1.2. Undervisningspligt

3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.1. Oprettelse af særlige tilbud om grundskoleun-

dervisning til visse udenlandske børn og unge

3.2.2. Eleverne

3.2.3. Fagene, specialundervisning, prøver m.v.

3.2.4. Udgifterne til særlige tilbud om grundskoleun-

dervisning

3.2.5. Forældreråd m.v.

3.2.6. Kvalitetsrapporter

3.2.7. Det almindelige kommunale tilsyn

4. Forholdets til grundlovens § 76 og Danmarks internatio-

nale forpligtelser

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-

fentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerene

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Danmark står i disse år over for en stor udfordring med at

modtage og integrere et ekstraordinært højt antal af flygtnin-

ge. Den nuværende situation medfører et pres på den gene-

relle kommunale service på bl.a. dagtilbuds-, skole og sund-

hedsområdet. Regeringen og KL har derfor indgået en aftale

om bedre rammer for den kommunale integrationsindsats og

er her blevet enige om en række initiativer, som har til for-

mål at sikre, at kommunerne får den fornødne fleksibilitet i

rammerne for deres integrationsindsats.

Som en del af aftalen får kommunerne mulighed for at eta-

blere særlige tilbud om grundskoleundervisning som alter-

nativ eller supplement til undervisning i folkeskolens mod-

tagelsesklasser.

Lovforslaget følger op på denne aftale. Med lovforslaget får

kommunerne således mulighed for at oprette særlige tilbud

om grundskoleundervisning til tosprogede børn og unge i

kommunalt regi som alternativ eller supplement til folkesko-

lens undervisning i modtagelsesklasser. Derved forbedres

kommunernes mulighed for lokalt at organisere det indle-

dende grundskoletilbud til tosprogede børn og unge i over-

ensstemmelse med kommunale prioriteringer, ønsker og be-

hov.

Kommunalbestyrelsens beslutning om i givet fald at oprette

et særligt tilbud skal bygge på en vurdering af, at der kan til-

vejebringes et undervisnings- og læringsmiljø, der både kan

tilgodese elevernes faglige sociale kompetencer.

Efter lovforslaget vil særlige tilbud om grundskoleundervis-

ning skulle oprettes som særskilte tilbud uden for rammerne

af folkeskoleloven. Bestemmelserne i folkeskoleloven finder

derfor ikke anvendelse for disse tilbud, medmindre det

fremgår af denne lov. F.eks. vil bestemmelserne i folkesko-

leloven om de afsluttende prøver, befordring, specialunder-

visning og anden specialpædagogisk bistand, supplerende

undervisning samt bestemmelserne om kvalitetsrapporter og

tilsyn finde anvendelse ved de særlige tilbud om grundsko-

leundervisning.

Særlige tilbud om grundskoleundervisning bliver efter lov-

forslaget ikke omfattet af folkeskolelovens bestemmelser

om undervisningens organisering og tilrettelæggelse, folke-

skolens undervisningstimetal, folkeskolens fagrække, for-

målet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatori-

ske emner (Fælles Mål), folkeskolens kvalifikationskrav til

lærerpersonalet, holddannelse, klassestørrelser m.v.

Med lovforslaget vil kommunalbestyrelsen derved få stor

frihed til at udforme det tilbud, der bedst stemmer overens

med lokale prioriteringer, ønsker og behov.

Undervisningen, der efter lovforslaget skal gives inden for

børnehaveklassen og 1.-9. klassetrin, skal dog stå mål med,

hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

2. Lovforslagets baggrund

Lovforslaget er en udmøntning af den del af regeringens af-

tale med kommunerne om »Bedre rammer om den kommu-

nale integrationsindsats«, som indeholder forskellige initiati-

ver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings

område. Nærværende lovforslag omhandler den del af afta-

len, hvoraf det fremgår, at kommunerne skal have mulighed

for at etablere særlige tilbud om grundskoleundervisning

som alternativ eller supplement til undervisning i folkesko-

lens modtagelsesklasser.

I henhold til aftalen skal ordningen indebære, at kommuner-

ne ikke skal leve op til folkeskolelovens krav om klasseloft,

timetal, lærerkvalifikationer mv., men selv træffer beslut-

ning herom. Undervisningen skal stå mål med, hvad der al-

L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

mindeligvis kræves i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen

skal derfor opstille mål og rammer for undervisningstilbud-

det, herunder om opfølgning på elevernes læring.

Lovforslaget skal derved medvirke til at give kommunalbe-

styrelsen stor frihed til at udforme det indledende grundsko-

letilbud til tosprogede børn og unge, der bedst stemmer

overens med de lokale prioriteringer, ønsker behov.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling vil efter

en vedtagelse af lovforslaget gå i dialog med KL om udar-

bejdelse af vejledningsmateriale med information til kom-

muner, som vælger at oprette og drive et særligt tilbud om

grundskoleundervisning. Ministeriet vil gå i dialog med KL

om, hvad det nærmere indhold af sådant vejledningsmateria-

le mest hensigtsmæssigt kunne være. Øvrige interessenter

inddrages evt. også i arbejdet. Det er vigtigt at få understre-

get vigtigheden af, at der tilvejebringes nogle undervisnings-

og læringsmiljøer, der både kan tilgodese elevernes faglige

og sociale kompetencer. Elever med et ikke uvæsentligt be-

hov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som an-

detsprog kræver særlig tilrettelagt undervisning med henblik

på at imødekomme elevernes behov for faglig og sproglig

udvikling.

Ministeriet vil i forbindelse hermed tillige inddrage spørgs-

mål om behov for testmateriale til brug ved vurderingen af

elevernes sproglige udvikling. I dialogen med KL vil også

indgå kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter for så

vidt angår de særlige tilbud. Endvidere vil spørgsmålet om

information af børnene og de unge og deres forældre indgå,

herunder i forhold til frit valg.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med udmøntningen af

de øvrige med KL aftalte initiativer på Ministeriet for Børn,

Undervisning og Ligestillings område.

Som en del af aftalen er det besluttet at lempe krav til mod-

tagelsesklasser, sådan at klasseloftet for modtagelsesklasser

hæves fra 12 til 15, hvis det vurderes at være pædagogisk

forsvarligt (og op til 18 hvis overvejende samme sproglige

baggrund), samt at kravet om højst at spænde over tre klas-

setrin hæves til højest fem, hvis eleverne overvejende har

samme sproglige- og læringsmæssige baggrunde. Endvidere

ændres reglerne, så eleverne fremover inden for rammerne

af holddannelsesreglerne i folkeskolelovens § 25 a, skal ha-

ve alle eller en del af deres timer i modtagelsesklassen. An-

tallet af timer fastsættes efter en vurdering af elevens behov

for basisundervisning i dansk som andetsprog for at kunne

deltage og få udbytte af undervisningen i den almindelige

klasse. Disse ændringer vil blive foretaget ved en ændring af

bekendtgørelse nr. 690 af 20. juni 2014 om folkeskolens un-

dervisning i dansk som andetsprog.

Herudover fremgår det af aftalen med KL, at der skal være

større fleksibilitet i forbindelse med sprogstimulering til

flygtningebørn uden for dagtilbud. Kommunerne får i en

midlertidig periode mulighed for selv at tilrettelægge ram-

merne, herunder det tidsmæssige omfang, for sprogstimule-

ringsindsatsen for nytilkomne flygtningebørn, som ikke er

optaget i dagtilbud på tidspunktet for sprogvurderingen.

Dette vil skabe mere fleksibilitet for kommunerne, som i

dag er forpligtet til at tilbyde 15/30 timer om ugen.

Endelig har regeringen til hensigt at indgå hensigtserklærin-

ger med de frie grundskolers foreninger om, at de frie skoler

vil tage del i ansvaret ved at tilbyde konkrete pladser til

flygtninge på skolerne. Aftalen med de frie grundskolers

foreninger skal danne ramme for lokale overenskomster

mellem kommuner og konkrete frie grundskoler. Hensigts-

erklæringerne forventes udformet som korte, frivillige, ikke-

juridisk bindende aftaler mellem staten og de relevante for-

eninger.

Regeringen har til hensigt at indgå en tilsvarende hensigtser-

klæringer med Efterskoleforeningen og Foreningen af Frie

Fagskoler om, at skolerne vil tage del i ansvaret for integra-

tionen af nyankomne flygtningebørn ved at tilbyde konkrete

pladser til uledsagede flygtninge i alderen 14-17 år på sko-

lerne.

Sidstnævnte initiativer om dagtilbud, frie grundskoler og ef-

terskoler kræver lovændring. Forslag herom indgår i udlæn-

dinge-, integrations- og boligministers lovforslag nr. L

[4. maj]

2016.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Gældende ret

3.1.1. Undervisning i folkeskolen i dansk som andetsprog

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at ethvert undervis-

ningspligtigt barn i kommunen indskrives i folkeskolen eller

får en undervisning, der står mål med, hvad der almindelig-

vis kræves i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 1.

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling har ved be-

kendtgørelse nr. 690 af 20. juni 2014 om folkeskolens un-

dervisning i dansk som andetsprog fastsat en række regler

om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at skolelederen

ved optagelse – efter inddragelse af fornøden sagkundskab

og efter samråd med forældrene – beslutter, om den enkelte

elev har behov for sprogstøtte, og i givet fald hvordan ele-

ven skal gives undervisning i dansk som andetsprog. Det

fremgår af § 3, stk. 1, at hvis en tosproget elev er i stand til

at deltage i den almindelige undervisning i klassen, skal ele-

L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

ven det med fornøden sprogstøtte i klassen eventuelt kombi-

neret med supplerende undervisning.

I henhold til bekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 2, skal to-

sprogede elever, hvis behov for sprogstøtte betyder, at de ik-

ke ved optagelsen kan deltage i den almindelige undervis-

ning i klassen, gives basisundervisning i dansk som andet-

sprog. Basisundervisningen gives i modtagelsesklasser, hvor

eleverne i begyndelsen har alle eller den overvejende del af

deres timer, så at de efterhånden får en del af deres under-

visning i en almindelig klasse, på særlige hold eller som en-

keltmandsundervisning eller i udvidede modtagelsesklasser

på 8.-10. klassetrin for tosprogede elever, der er flyttet til

Danmark, efter at de er fyldt 14 år.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 3 og 4, at elevtal-

let i modtagelsesklasser ikke må overstige 12 ved skoleårets

begyndelse, medmindre klassen undervises af to lærere eller

andet undervisende personale i fællesskab. Det skal tilstræ-

bes, at elevtallet ikke i løbet af skoleåret kommer til at over-

stige 12. En modtagelsesklasse må højst omfatte tre klasse-

trin. Elevtallet på særlige hold må ikke overstige syv, men

må spænde over flere klassetrin.

Undervisningen skal tilrettelægges efter folkeskolelovens

krav til fx fagrække, timetal og lærerkvalifikationer.

Mange tosprogede børn og unge begynder grundskoleunder-

visningen i modtagelsesklasser, da de ikke vil få udbytte af

undervisningen i en almindelig klasse, fordi de ikke har til-

strækkelige sproglige forudsætninger til straks at få udbytte

af undervisningen.

3.1.2. Undervisningspligten

Det er fastsat i grundlovens § 76, at alle børn i den undervis-

ningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen.

Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en

undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis

kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene under-

vise i folkeskolen. De nærmere regler om undervisningsplig-

ten fremgår af folkeskolelovens §§ 32-35.

Det er fastsat i folkeskolelovens § 32, at ethvert barn, der

bor her i landet, er undervisningspligtigt efter reglerne i fol-

keskolelovens §§ 33-35, medmindre det omfattes af bestem-

melser om undervisningspligt i anden lovgivning. Det

samme gælder børn, der skal opholde sig her i landet i

mindst 6 måneder.

Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i under-

visningen i folkeskolens grundskole eller i en undervisning,

der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkesko-

len, jf. folkeskolelovens 33, stk. 1. Folkeskolens grundskole

omfatter en børnehaveklasse og 1.-9. klasse. Undervisnings-

pligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet

fylder 6 år, og ophører den 31. juli ved afslutningen af un-

dervisningen på 9. klassetrin. Undervisningspligten ophører

dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder

17 år, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 1.

Folkeskolelovens § 32 om undervisningspligt omfatter alle

børn, der bor eller opholder sig her i landet, uanset om de er

danske statsborgere eller ej. Asylansøgere er ikke omfattet

af undervisningspligten i henhold til folkeskolelovens § 32.

Der er i udlændingelovens § 42 g, stk. 1, fastsat regler om,

at disse børn skal deltage i særskilt tilrettelagt undervisning

eller i en undervisning, der står mål med, hvad der alminde-

ligvis kræves efter den særskilte tilrettelagte undervisning.

Det er udlændingemyndighederne, som har ansvaret for den-

ne undervisning.

3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.1. Oprettelse af særlig tilbud om grundskoleundervis-

ning til visse udenlandske børn og unge

Med lovforslaget etableres den retlige ramme for, at kom-

munerne får mulighed for at oprette særlige kommunale til-

bud om grundskoleundervisning til tosprogede børn og un-

ge. Disse tilbud vil være et alternativ til folkeskolens under-

visning i modtagelsesklasser og vil således udgøre de hen-

viste børns grundskoletilbud. Henvisningen kan også være

et supplement til modtagelsesklasser, så kommunerne fx vil

kunne vælge at henvise en elev til en modtagelsesklasse i

folkeskolen efter et år i tilbud om særlig grundskoleunder-

visning. Derved forbedres kommunernes mulighed for lokalt

at organisere det indledende grundskoletilbud til tosprogede

børn og unge i overensstemmelse med kommunale priorite-

ringer, ønsker og behov.

Kommunalbestyrelsens beslutning om i givet fald at oprette

et særligt tilbud skal bygge på en vurdering af, at der kan til-

vejebringes et undervisnings- og læringsmiljø, der både kan

tilgodese elevernes faglige og sociale kompetencer.

Efter forslaget oprettes særlige tilbud om grundskoleunder-

visning uden for rammerne af folkeskoleloven. Bestemmel-

serne i folkeskoleloven finder derfor ikke anvendelse for

særlige tilbud om grundskoleundervisning, medmindre det

fremgår af denne lov.

Med forslaget får kommunalbestyrelsen derfor stor frihed til

at udforme det indledende grundskoletilbud til børn og un-

ge, der bedst stemmer overens med lokale prioriteringer, øn-

sker og behov.

Beslutningen om oprettelse af særlige tilbud om grundskole-

undervisning og rammerne herfor, herunder bevillinger og

økonomi i øvrigt, tilbuddets omfang med hensyn til klasse-

trin, elevtal, specialundervisning og anden specialpædago-

L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

gisk bistand, fritidsordning m.v., træffes af kommunalbesty-

relsen på et møde. Der henvises til lovforslagets § 1.

Undervisningen, der efter forslaget gives inden for børneha-

veklassen og 1.-9. klassetrin, skal stå mål med, hvad der al-

mindeligvis kræves i folkeskolen. Særlige tilbud om grund-

skoleundervisning skal i samarbejde med forældrene give

eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til

videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. Tilbud-

dene skal efter deres formål og i hele deres virke forberede

eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed

og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til

og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettighe-

der, herunder ligestilling mellem kønnene.

Formålet med henvisning til særlig grundskoleundervisning

er, at de pågældende børn og unge opnår de personlige, soci-

ale og faglige kompetencer, der kræves for, at de hurtigst

muligt kan blive en del af almenområdet i folkeskolen, på en

ungdomsuddannelse eller komme i arbejde. Der henvises til

lovforslagets § 5.

3.2.2. Eleverne

Det er kommunalbestyrelsen, som vil skulle visitere og hen-

vise tosprogede børn eller unge til særlige tilbud om grund-

skoleundervisning. Undervisningstilbuddet vil kunne omfat-

te elever op til 25 år.

Kommunen vil kunne henvise tosprogede børn og unge i

den undervisningspligtige alder til et særligt tilbud om

grundskoleundervisning, hvis det vurderes, at eleven har et

ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af undervis-

ning i dansk som andetsprog, og det vurderes at være pæda-

gogisk påkrævet at henvise eleven til det særlige tilbud om

grundskoleundervisning. Der henvises til lovforslaget § 3,

stk. 1.

Afgørelsen om henvisning til særlig grundskoleundervisning

vil forudsætte, at der ud fra en konkret individuel vurdering

af elevens sproglige udvikling, ved fornøden inddragelse af

sagkyndig bistand og eventuel brug af testmateriale konsta-

teres et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk som

andetsprog, der fordrer en særlig tilrettelagt undervisning

med henblik på at imødekomme elevens behov for faglig og

sproglig udvikling. Der må ved henvisning ikke lægges

vægt på elevernes navne, etniske oprindelige, herunder for-

ældrenes etniske oprindelse.

Denne vurdering vil svare til den, som finder sted efter fol-

keskolelovens § 5, stk. 7, med tilhørende bekendtgørelse om

folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog i forhold

til elever, som har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte,

og hvor det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvi-

se eleven til en anden skole end distriktsskolen.

Elever i den undervisningspligtige alder, som måtte henvises

til særlig grundskoleundervisning, får ret til befordring mel-

lem det særlige tilbud om grundskoleundervisning og hjem-

met på tilsvarende måde, som hvis de deltog i undervisning i

deres lokale distriktsskole i henhold til folkeskoleloven.

Dette svarer til folkeskolelovens bestemmelser om befor-

dring af elever, der henvises til en anden folkeskole end di-

striktsskolen på baggrund af et ikke uvæsentligt behov for

sprogstøtte. Der henvises til lovforslagets § 11.

Kommunen vil endvidere mod hel eller delvis betaling kun-

ne tilbyde tosprogede unge under 25 år, som ikke er i den

undervisningspligtige alder, at deltage i særlig grundskole-

undervisning, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det

konkret er det mest relevante undervisningstilbud. Der hen-

vises til lovforslaget § 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte

at give fuldt eller delvist tilskud til betalingen. Der henvises

til lovforslagets § 9, stk. 4.

Muligheden for at deltage i tilbuddet vil ophøre, når den på-

gældende fylder 25. Den undervisning, som tilbydes denne

gruppe, er tilsvarende grundskoleundervisning inden for

børnehaveklassen og 1.-9. klassetrin.

Hensigtsmæssigheden i at tilbyde tosprogede unge over den

undervisningspligtige alder at deltage i særlig grundskoleun-

dervisning vil skulle afvejes i forhold til øvrige relevante til-

bud, f.eks. 10. klasse, danskuddannelse til voksne udlændige

(f.eks. danskuddannelse 2), ungdomsskolen eller en ung-

domsuddannelse.

Lovforslaget vil ikke ændre på retten til danskuddannelse i

henhold til danskuddannelsesloven. Tilbuddet kan således

være et supplement for de 18- til 25-årige, men det vil ikke

erstatte danskuddannelsen.

Målet for undervisningstilbuddet vil være at få de tosproge-

de børn og unge indsluset i den almindelige folkeskole eller

i øvrig uddannelse eller arbejde.

Eleverne vil derfor maksimalt kunne deltage i tilbuddet i to

år. Overflytning til distriktsskolen af børn i den undervis-

ningspligtige alder med henblik på undervisning i en almin-

delig klasse vil kunne ske tidligere på baggrund af en vurde-

ring af eleven sproglige kompetencer. Derfor vil der løbende

skulle foretages en konkret vurdering af den enkelte elevs

sprogudvikling, sådan at ingen elev fastholdes unødigt i sær-

lig grundskoleundervisning. Der henvises til lovforslagets §

3, stk. 2.

Eleverne vil ikke kunne henvises til særlig grundskoleunder-

visning, hvis de allerede har deltaget i undervisning i en

modtagelsesklasse i to år, da der er tale om et alternativ til

folkeskolens undervisning i modtagelsesklasser. Der er en

L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

tilsvarende begrænsning på to år for deltagelse i folkesko-

lens undervisning i en modtagelsesklasse, jf. § 4, stk. 5, i be-

kendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som an-

detsprog. Da særlig grundskoleundervisning vil være et al-

ternativ eller supplement til undervisning i en modtagelses-

klasse, kan en elev samlet set kun deltage i sammenlagt to år

i de to tilbud.

Forældre til børn, som henvises til særlig grundskoleunder-

visning, vil som udgangspunkt have frit valg af undervis-

ningssted i bopælskommunen eller i en anden kommune.

Dette svarer til, hvad der gælder efter folkeskolelovens § 36,

stk. 3 Forældrene vil derfor kunne vælge, at barnets skal del-

tage i særlig grundskoleundervisning et andet sted, hvis der

er ledig kapacitet, eller deltage i et tilsvarende tilbud i folke-

skolen. Det frie valg vil være begrænset af, om der er en

modtagelsesklasse på den ønskede skole, og om der er plads

i ordningen. Der henvises til lovforslaget § 12, stk. 1.

Forældre eller værger, der selv måtte ønske at sørge for, at

børn omfattet af lovforslaget får en undervisning, der står

mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, vil

ikke have pligt til at lade barnet deltage i undervisningen i et

særligt tilbud om grundskoleundervisning men kan altid sø-

ge at få deres barn optaget i en fri grundskole eller selv stå

for barnets undervisning i form af hjemmeundervisning.

3.2.3. Fagene, specialundervisning, prøver m.v.

Undervisningen i særlige tilbud om grundskoleundervisning

vil, ligesom det gælder for f.eks. de frie grundskoler, skulle

stå mål med den undervisning, der almindeligvis kræves i

folkeskolen. Der henvises til lovforslagets § 5, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen vil kunne fastsætte slutmål og delmål

for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan

opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner. Der hen-

vises til lovforslagets § 6.

Det er hermed forudsat, at slutmål og delmål vil skulle stå

mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. I det

omfang det er relevant, vil kommunalbestyrelsen skulle ud-

arbejde undervisningsplaner for de forskellige fagområder.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke selv kan fastsætte slutmål

og delmål for undervisningen m.v., finder folkeskolens reg-

ler om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål

for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) anvendelse.

At undervisningen vil skulle stå mål med folkeskolen bety-

der, at slutmålene og delmålene skal stå mål med, hvad der

almindeligvis kræves i folkeskolen, og dermed også med de

mål, der gælder for folkeskolens undervisning. Undervisnin-

gens slutmål og delmål skal kunne sammenlignes med fol-

keskolens Fælles Mål, og de samme kundskabs- og færdig-

hedsområder skal kunne findes begge steder. Tilbuddet om

særlig grundskoleundervisnings slutmål og delmål behøver

ikke være ligeså omfattende eller detaljerede som folkesko-

lens mål. Det væsentlige er, at målene er skrevet, så det bli-

ver helt tydeligt, at en elev, som deltager i særlig grundsko-

leundervisning, samlet set har de samme muligheder for at

bygge videre på sin skolegang, for eksempel med en ung-

domsuddannelse, som hvis eleven havde gået i en folkesko-

le. Der henvises til lovforslagets § 6.

Kommunerne vil med tilbuddet få en stor grad af frihed med

hensyn til organiseringen af modtagelsesundervisning. Der

vil således i modsætning til i folkeskoleloven ikke være fast-

sat krav til f.eks. timetal, lærerkvalifikationer, klasseloft og

fagrække. Det er op til kommunerne særskilt at beslutte,

hvilke rammer for undervisning der er relevante. Der henvi-

ses til lovforslagets § 1, stk. 2.

I forhold til underviserne ved det særlige tilbud om grund-

skoleundervisning vil kommunen dermed få mulighed for at

ansætte fx en psykolog, børnerådgiver eller en anden person,

som kommunen måtte mene med fordel kan knyttes op på

modtage tilbuddet til flygtningebørn. Kommunalbestyrel-

sens vil have ansvaret for, at personer, som ansættes til at

undervise ved det særlige tilbud om grundskoleundervis-

ning, kan varetage opgaven på forsvarlig vis. Det vil være

kommunalbestyrelsen, der foretager vurderingen af, hvor-

vidt de personer, de ønsker at ansætte til at varetage under-

visningen, har de fornødne pædagogiske og faglige forud-

sætninger for at varetage undervisningen i de særlige tilbud

om grundskoleundervisning. Det vil sige, at personer, som

ansættes til at undervise ved det særlige tilbud om grundsko-

leundervisning, naturligvis skal kunne varetage opgaven på

forsvarlig vis – de skal have fornøden pædagogisk sagkund-

skab, men ikke nødvendigvis i form af uddannelsen til lærer

i folkeskolen. Det svarer til, hvad der gælder for de frie

grundskoler.

Kommunerne skal ved tilrettelæggelsen af den særlige

grundskoleundervisning tilstræbe, at undervisningen knytter

an til den ordinære undervisning i folkeskolen. Det kan

f.eks. være ved inddragelse af undervisningsmetoder og

medarbejderkompetencer fra modtagelsesklasser, eller ved

at eleverne deltager i visse dele af den almindelige undervis-

ning i folkeskolen. Det må således forventes, at der vil være

et tæt samarbejde mellem tilbuddet og folkeskolen med hen-

blik på at sikre den bedst mulige overgang for eleven fra det

særlige tilbuds grundskoleundervisning til undervisning i en

almindelig klasse i folkeskolen.

Særlige tilbud om grundskoleundervisning vil skulle give

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til

elever, der måtte have behov herfor, tilbyde supplerende un-

dervisning eller anden faglig støtte til elever, der måtte have

brug for støtte, yde personlig assistance, der kunne hjælpe

elever med at overvinde praktiske vanskeligheder i forbin-

L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

delse med skolegangen og give undervisning til elever, der

gennem længere tid på grund af sygdom eller af hensyn til

deres sundhed eller velfærd ikke har kunnet undervises i til-

buddet. Der henvises til lovforslagets § 7, stk. 1.

Bestemmelserne i folkeskoleloven om specialundervisning

og anden specialpædagogisk bistand, supplerende undervis-

ning eller anden faglig støtte, personlig assistance og syge-

undervisning vil skulle gælde tilsvarende for særlig grund-

skoleundervisning, herunder i forhold til at klage til Klagen-

ævnet for Specialundervisning. Der henvises til lovforsla-

gets § 7, stk. 2.

Undervisningspligtige elever i særlige tilbud om grundsko-

leundervisning vil ved afslutningen af 9. klassetrin skulle af-

lægge folkeskolens 9.-klasseprøver. Der henvises til lovfor-

slagets § 8.

3.2.4. Udgifterne til særlig tilbud om grundskoleundervis-

ning

Alle udgifter til særlig grundskoleundervisning for elever i

den undervisningspligtige alder vil skulle påhvile kommu-

nerne. Kommunalbestyrelsen vil derfor ikke kunne opkræve

betaling for undervisningen. Der henvises til lovforslagets §

Der foreslås, at der vil skulle opkræves betaling for fritids-

ordning af forældre til børn og unge, der er optaget i en fri-

tidsordning. Efter forslaget vil kommunalbestyrelsen skulle

yde søskendetilskud til familier med mere end et barn i fri-

tidsordninger, daginstitutioner m.v. og helt eller delvist fri-

pladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske for-

hold, eller hvor sociale, pædagogiske eller behandlingsmæs-

sige forhold gør sig gældende. Reglerne, der er fastsat i

medfør af dagtilbudsloven om kommunens tilskud til brug

for dag-, fritids- og klubtilbud og forældrenes egenbetaling,

vil skulle gælde tilsvarende ved ydelse af søskendetilskud

og ved ydelse af helt eller delvist fripladstilskud. Efter for-

slaget vil kommunalbestyrelsens afgørelser om søskendetil-

skud og fripladstilskud kunne indbringes for Ankestyrelsen.

De foreslåede bestemmelser om fritidsordninger svarer til,

hvad der gælder for forældre til børn og unge, der optaget i

en fritidsordning i folkeskolen. Det samme gælder de fore-

slåede bestemmelser om udgifterne til ekskursioner, lejrsko-

ler og skolerejser for så vidt angår elever i den undervis-

ningspligtige alder. Der henvises til lovforslagets § 9.

Har en elev bopæl i en anden kommune end skolekommu-

nen, vil kommunalbestyrelsen i skolekommunen og kommu-

nalbestyrelsen i bopælskommunen skulle aftale betalingen

for elevens undervisning m.v. i særlig tilbud om grundskole-

undervisning.

Indgås der ikke aftale om bopælskommunens betaling til

skolekommunen, vil kommunalbestyrelsen i skolekommu-

nen kunne kræve betaling fra bopælskommunen for udgif-

terne ved elevens undervisning m.v.

Bopælskommunens betaling til skolekommunen for under-

visningen af eleven vil i sådanne tilfælde skulle udgøre bo-

pælskommunens gennemsnitlige udgift pr. elev i særlige til-

bud om grundskoleundervisning, dog højst et beløb svaren-

de til skolekommunens tilsvarende udgift. Har bopælskom-

munen ikke særlige tilbud om grundskoleundervisning, vil

bopælskommunen skulle betale dennes gennemsnitlige bud-

getterede nettoudgift pr. plads i modtagerklasse. Der henvi-

ses til lovforslagets § 12.

Bopælskommunens betaling til skolekommunen for fritids-

ordningen vil skulle udgøre bopælskommunens gennemsnit-

lige nettoudgift pr. barn i fritidsordning.

3.2.5. Forældreråd m.v.

Kommunalbestyrelsen vil skulle beslutte, hvorledes særlige

tilbud om grundskoleundervisning skal organiseres.

Efter forslaget vil forældre eller værger til umyndige børn i

særlige tilbud om grundskoleundervisning kunne oprette et

forældreråd. Der henvises til lovforslaget § 13.

Kommunalbestyrelsen vil, bortset fra de beføjelser, der føl-

ger af arbejdsgiverkompetencen og spørgsmål om økonomi-

ske og bevillingsmæssige rammer, kunne vælge at henlægge

kompetencer til forældrerådet.

3.2.6. Kvalitetsrapporter

Efter forslaget vil tilbud om særlig grundskoleundervisning

skulle indgå i kvalitetsrapporten, som kommunalbestyrelsen

hvert andet år skal udarbejde på folkeskoleområdet, jf. fol-

keskolelovens § 40 a. Der henvises til lovforslagets § 18.

Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen,

skolernes og de særlige tilbuds faglige niveau, de foranstalt-

ninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det

faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den

seneste kvalitetsrapport.

Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbe-

styrelsen, der skal tage stilling til rapporten og til opfølgning

af kvalitetsrapporten. Kommunalbestyrelsens stillingtagen

til kvalitetsrapporten for så vidt angår kommunens særlige

tilbud om grundskoleundervisning vil fx kunne tage ud-

gangspunkt i en vurdering af de særlige tilbuds faglige ni-

veau og opfølgning herpå i forhold til kommunens folkesko-

ler.

L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau ud fra en

helhedsvurdering ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbe-

styrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at for-

bedre niveauet i det særlige tilbud. Forinden drøftelsen i

kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om hand-

lingsplanen fra forældrerådet, hvis der er oprettet et sådant.

Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbe-

styrelsen.

Efter forslaget vil ministeren for børn, undervisning og lige-

stilling skulle føre tilsyn med kvalitetsudviklingen på særli-

ge tilbud om grundskoleundervisning. Der henvises til lov-

forslagets § 19.

I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet vil ministeren for

børn, undervisning og ligestilling med henblik på at forbed-

re det faglige niveau kunne pålægge kommunalbestyrelsen

at udarbejde en handlingsplan. Ministeren vil fastsætte en

frist for udarbejdelsen af handlingsplanen. Ved vedvarende

dårlig kvalitet i forhold til et særlig tilbuds undervisning for-

stås, at det faglige niveau ud fra en helhedsvurdering i flere

på hinanden følgende år ikke svarer til det niveau, der al-

mindeligvis må kræves i folkeskolen, herunder som det bl.a.

kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater.

I vurderingen af, om særlige tilbud om grundskoleundervis-

ning udviser dårlig kvalitet, kan indgå flere forhold, hvor det

centrale vil være, om elevernes præstationer lever op til de

faglige mål, som er opstillet for undervisningen på de for-

skellige klassetrin, herunder i forhold til undervisningen i

dansk som andetsprog. Hvis kvaliteten afviger i forhold til,

hvad der burde forventes ud fra landsgennemsnit og elev-

sammensætning, vil det også kunne være et tegn på dårlig

kvalitet. Termen ”vedvarende dårlig kvalitet” hidrører fra

bemærkningerne til L 170, jf. Folketingstidende 2005-06,

tillæg A, spalte 5794, om ændring af folkeskoleloven.

3.2.7. Det almindelige kommunale tilsyn

Særlige tilbud om grundskoleundervisning vil være omfattet

af det almindelige tilsyn med den kommunale forvaltning.

Efter den kommunale styrelseslov varetages tilsynet af

Statsforvaltningen og økonomi- og indenrigsministeren.

4. Forholdet til grundlovens § 76 og Danmarks interna-

tionale forpligtigelser

Det er fastsat i grundlovens § 76, at alle børn i den undervis-

ningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen.

Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en

undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis

kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene under-

vise i folkeskolen.

Det offentlige er herved forpligtet til at tilbyde gratis under-

visning for børn i den undervisningspligtige alder i folke-

skolen. Den nærmere udformning af dette grundskoletilbud

og fastsættelsen af den undervisningspligtige alder er over-

ladt til lovgiver.

Grundlovens § 76 kan ikke antages at være til hinder for, at

der i forhold til børn, der har et ikke uvæsentligt behov for

sprogstøtte, og som det er pædagogisk påkrævet at undervi-

se på anden måde end i det almindelige folkeskoletilbud,

etableres et særligt tilbud om grundskoleundervisning. Det

er derfor ikke i strid med grundlovens § 76, stk. 1, hvis Fol-

ketinget vedtager en lov, som giver mulighed for, at to-

sprogede børn og unge på baggrund af en konkret pædago-

gisk vurdering kan henvises til et gratis særligt tilbud om

grundskoleunderisning, som står mål med, hvad der almin-

deligvis kræves i folkeskolen.

Det skal i øvrigt bemærkes, at forældre eller værger, der selv

sørger for, at børn omfattet af lovforslaget får en undervis-

ning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i fol-

keskolen, ikke har pligt til at lade barnet deltage i undervis-

ningen i et særligt tilbud om grundskoleundervisning.

Det er endvidere regeringens vurdering, at lovforslaget ikke

er i strid med Danmarks internationale forpligtigelser. Det

følger af Danmarks internationale forpligtelser, at forskels-

behandling kun er berettiget, hvis den har et legitimt formål

og samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål.

Det er bl.a. anerkendt i Den Europæiske Menneskerettig-

hedsdomstols praksis i sag nr. 15766/03, Oršuš m.fl. mod

Kroatien, at det er sagligt at forskelsbehandle børn med det

formål at bringe børnenes sprogkundskaber op til et tilstræk-

keligt niveau, når det sikres, at børnene kommer i en almin-

delig klasse, når det bliver muligt. Det er regeringens opfat-

telse, at forslaget står i et rimeligt forhold til dette formål.

Det skyldes, at henvisning til tilbuddet alene kan ske på bag-

grund af en pædagogisk faglig vurdering. Det vil sige, at det

skal vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for

sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog,

og at det er pædagogisk påkrævet at henvise eleven til særlig

grundskoleundervisning frem for almindelig undervisning i

distriktsskolen.

Det fremgår af flygtningekonventionens artikel 22, nr. 1, at

med hensyn til elementær undervisning skal de kontraheren-

de stater indrømme flygtninge samme behandling som den,

der tilkommer egne statsborgere.

Konventionsflygtninge og børn af konventionsflygtninge

skal således have samme adgang som danske børn til gratis

undervisning på grundskoleniveau.

Med det fremsatte lovforslag skabes der mulighed for, at to-

sprogede børn og unge på baggrund af en konkret pædago-

L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

gisk vurdering kan henvises til et gratis særligt tilbud om

grundskoleundervisning, som står mål med, hvad der almin-

deligvis kræves i folkeskolen. Det er klart forudsat, at de

slutmål og delmål, der skal gælde for det særlige tilbud, skal

svare til de mål, der gælder for folkeskolens undervisning.

Lovforslaget er derfor i overensstemmelse med flygtninge-

konventionens artikel 22, stk. 1, hvorefter de kontraherende

stater med hensyn til elementær undervisning skal indrøm-

me flygtninge samme behandling som den, der tilkommer

egne statsborgere.

I henhold til artikel 28, stk. 1, litra a, i FN’s børnekonventi-

on skal grundskoleuddannelse i overensstemmelse med lige-

stillingsprincippet gøres tvungen og gratis tilgængelig for al-

le.

Særlig tilbud om grundskoleundervisning er gratis for børn

og unge i den undervisningspligtige alder, som kommunen

henviser til tilbuddet.

Henvisningen til tilbuddet kan alene ske på baggrund af en

konkret pædagogisk vurdering. Det vil sige, at det skal vur-

deres, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte

i form af undervisning i dansk som andetsprog, og at det er

pædagogisk påkrævet at henvise eleven til særlig grundsko-

leundervisning fremfor almindelig undervisning i distrikts-

skolen. Det gratis særlige tilbud om grundskoleundervisning

skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkesko-

len. Det er klart forudsat, at de slutmål og delmål, der skal

gælde for det særlige tilbud, skal svare til de mål, der gælder

for folkeskolens undervisning. Henvisningen til det særlige

tilbud om grundskoleundervisning sker således på baggrund

af saglige hensyn.

Lovforslaget er derfor i overensstemmelse med børnekon-

ventionen artikel 28, stk. 1.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget indeholder bestemmelser om kommunal opret-

telse og drift af særlige tilbud om grundskoleundervisning til

visse udenlandske børn og unge og om at oprette fritidstil-

bud i tilknytning til undervisningstilbuddet.

Det særlige undervisningstilbud kan gives fra børnehave-

klasse til og med 9. klasse i et omfang, der for den enkelte

elev kan vare op til to år. Det forudsættes, at det særlige un-

dervisningstilbud skal stå mål med, hvad der almindeligvis

kræves i folkeskolen.

Tilbuddet omfattes ikke af folkeskolelovens bestemmelser

om undervisningens organisering og tilrettelæggelse, herun-

der undervisningstimetal, fagrække, kvalifikationskrav til

lærerpersonale, klasse- og holddannelser m.m.

Det betyder, at kommunerne som alternativ til at optage ny-

ankomne børn i folkeskolen i en overgangsfase på op til to

år, inden de pågældende børn skal optages i folkeskolens al-

mindelige undervisning, får frihed til at udforme de indle-

dende grundskoletilbud til udenlandske børn og unge, der

bedst stemmer overens med lokale prioriteringer, ønsker og

behov.

Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at etablere

særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske

børn og unge, men det er ikke på forhånd muligt at vurdere,

i hvilket omfang kommunerne vil gøre brug af lovforslagets

muligheder, og hvordan kommunerne konkret vil tilrette-

lægge tilbuddene. Det er på den baggrund ikke muligt at op-

gøre de økonomiske konsekvenser af lovforslaget. Lovfor-

slaget vil efter omstændighederne kunne indebære min-

dreudgifter for kommunerne sammenlignet med de udgifter,

der vil være forbundet med at give de pågældende børn un-

dervisningstilbud efter folkeskoleloven, idet tilbuddet ikke

omfattes af en række af folkeskolelovens bestemmelser om

undervisningens organisering m.v.

Lovforslaget giver endvidere mulighed for at optage nyan-

komne børn i en fritidsordning på samme vilkår, der gælder

for børn optaget i en fritidsordning i folkeskolen. Dvs. at der

kan opkræves betaling efter takster, der fastsættes af kom-

munen, og ydes søskendetilskud og fripladstilskud mv. efter

de samme regler, der gælder efter dagtilbudsloven. Denne

del af lovforslaget vil derfor som udgangspunkt ikke betyde

merudgifter for kommunerne sammenlignet med de tilbud,

der kan gives efter folkeskoleloven og dagtilbudsloven.

Samlet set kan lovforslaget forventes at indebære kommuna-

le mindreudgifter sammenlignet med de undervisnings- og

fritidstilbud, der vil skulle gives efter eksisterende lovgiv-

ning. De konkrete udgifter vil afhænge af omfanget af den

kommunale anvendelse af tilbuddene, samt hvordan kom-

munerne vælger at tilrettelægge undervisningstilbuddene.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet mv.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-

gerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. marts 2016

til den 8. april 2016 været sendt i høring hos følgende myn-

digheder og organisationer m.v.:

Amnesty International, Børnerådet, Børne- og Kulturchef-

foreningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsfor-

bund (BUPL), Danmarks Lærerforening, Danmarks Privat-

skoleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygt-

ningehjælp, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk

Psykolog Forening, Dansk Røde Kors, Danske Handicapor-

11. Sammenfattende skema

ganisationer, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Det

Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Administrative konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for bor-

gerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Mulighed for mindreudgifter

Ingen

für Nordschleswig, Dignity – Dansk Institut mod Tortur,

Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimi-

nation, Efterskoleforeningen, Foreningen af Frie Fagskoler,

Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Foreningen af

Katolske Skoler i Danmark, Foreningen for Kristne Frisk-

oler, Foreningen Nydansker, Frie Kostskolers Fællesråd,

Frie Skolers Lærerforening, Institut for Menneskerettighe-

der, KL, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU),

Landsorganisationen i Danmark, Landssamråd for PPR-che-

fer, Lilleskolerne, Private Gymnasier og Studenterkurser,

Retspolitisk Forening, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for

Etniske Minoriteter, Skole og Forældre, Skolelederforenin-

gen, Socialpædagogernes Landsforbund og Ungdomsskoler-

nes Udviklingscenter.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

for rammerne af folkeskoleloven. Undervisning ved særlige

tilbud om grundskoleundervisning vil være et alternativ eller

supplement til undervisning i folkeskolens modtagelsesklas-

ser.

Oprettelse af et særligt tilbud om grundskoleundervisning

forudsætter, at kommunalbestyrelsen vurderer, at der er et

tilstrækkeligt elevtal til at oprette et sådan tilbud, således at

der kan tilvejebringes et undervisnings- og læringsmiljø, der

både kan tilgodese elevernes faglige og sociale kompeten-

cer.

Det fremgår af

stk. 2,

at kommunalbestyrelsen fastlægger

mål og rammer for det særlige tilbuds grundskoleundervis-

ning, herunder bevillinger og økonomiske rammer, tilbud-

dets omfang med hensyn til klassetrin, elevtal, specialunder-

visning og anden specialpædagogisk bistand, undervisning i

fritiden, antal skoledage og rammer for klassedannelsen,

elevernes undervisningstimetal og skoledagens længde.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det fremgår af

stk. 1,

at kommunalbestyrelsen kan træffe

beslutning om, at kommunen opretter og driver et særligt til-

bud om grundskoleundervisning til tosprogede børn og un-

ge. Ved tosprogede børn og unge forstås børn og unge, der

har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt

med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens un-

dervisning, lærer dansk.

I dag begynder mange tosprogede børn og unge deres

grundskoleundervisning i folkeskolens modtagelsesklasser,

da de alt efter støtteforanstaltninger mv. ikke forventes at

ville kunne få tilstrækkelig udbytte af undervisningen i en

almindelig klasse, fordi de ikke har tilstrækkelige dansk-

sproglige forudsætninger til straks at få udbytte af undervis-

ningen.

Efter lovforslaget kan der oprettes særlige tilbud om grund-

skoleundervisning til sådanne tosprogede børn og unge uden

L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Bestemmelserne i folkeskoleloven finder ikke anvendelse

for særlige tilbud om grundskoleundervisning, medmindre

det fremgår af loven, jf. nærmere bl.a. lovforslagets § 7.

Efter

stk. 3,

kan kommunalbestyrelsen beslutte, at det særli-

ge tilbud omfatter tilbud om optagelse i en fritidsordning.

Beslutningen kan træffes i forbindelse med oprettelsen af et

særligt tilbud om grundskoleundervisning eller på et senere

tidspunkt. Fritidsordningen vil være en del af tilbuddet og

vil kunne indrettes efter lokale prioriteringer, ønsker og be-

hov. Efter lovforslagets § 9, stk. 5, skal kommunalbestyrel-

sen opkræve betaling af forældre til børn, der er optaget i en

fritidsordning. Der henvises til bemærkningerne til § 9.

Endelig foreslås det i

stk. 4,

at kommunalbestyrelsens be-

slutninger efter stk. 1-3 træffes på møder i kommunalbesty-

relsen. Det vil sige, at beslutningskompetencen ikke kan de-

legeres til et udvalg under kommunalbestyrelsen eller for-

valtningen. Da kommunalbestyrelsens møder er offentlige,

indebærer forslaget, at der sikres mulighed for, at beslutning

om oprettelse af særlige tilbud om grundskoleundervisning

kan blive et tema i den lokale, offentlige kommunalpolitiske

debat.

Til § 2

Det fremgår af

§ 2,

at kommunalbestyrelsen har ansvaret for

det i § 1, stk. 1, nævnte særlige tilbud om grundskoleunder-

visning. Kommunalbestyrelsen har således ansvaret for, at

undervisnings- og læringsmiljøet tilgodeser elevernes fagli-

ge og sociale kompetencer, undervisningens kvalitet, herun-

der at undervisningen står mål med folkeskolens, at det un-

dervisende personale har de fornødne pædagogiske og fagli-

ge forudsætninger m.m. Derved tydeliggøres det, at kommu-

nalbestyrelsen har ansvaret for styringen af det særlige til-

bud om grundskoleundervisning i kommunen i overensstem-

melse med bestemmelserne i den kommunale styrelseslov-

givning.

Det fremgår derfor af lovforslagets § 18, at særlige tilbud

om grundskoleundervisning indgår i kvalitetsrapporten for

kommunens skolevæsen. Der henvises til bemærkningerne

til § 18. Kommunalbestyrelsen har som anført også ansvaret

for kvaliteten af undervisningen.

Til § 3

Det fremgår af

stk. 1,

at kommunalbestyrelsen kan henvise

tosprogede børn og unge i den undervisningspligtige alder

til et særligt tilbud om grundskoleundervisning, efter § 1,

stk. 1, hvis det vurderes, at eleverne har et ikke uvæsentligt

behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som an-

detsprog, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at

henvise eleverne til det særlige tilbud.

Gældende ret om henvisning af tosprogede børn til andre

skoletilbud end distriktsskolen er i bemærkningerne til L

135, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, spalte 6438,

beskrevet sådan, at alle tosprogede elever, der ved optagel-

sen vurderes at have et ikke uvæsentligt sprogstøttebehov i

form af undervisning i dansk som andetsprog, efter kommu-

nalbestyrelsens beslutning kan henvises til en anden skole

end distriktsskolen, hvis det er påkrævet af pædagogiske

hensyn.

Bestemmelsen i stk. 1, betyder, at alle tosprogede elever i

den undervisningspligtige alder, som vurderes at have et ik-

ke uvæsentligt sprogstøttebehov i form af undervisning i

dansk som andetsprog, fremover efter kommunalbestyrel-

sens beslutning også kan henvises til særlige tilbud om

grundskoleundervisning, hvis det er pædagogisk påkrævet

ud fra en individuel vurdering af elevens behov.

Afgørelsen om henvisning til særlige tilbud om grundskole-

undervisning forudsætter, at der ud fra en konkret individuel

vurdering af elevens sproglige udvikling, ved fornøden ind-

dragelse af sagkyndig bistand og eventuel brug af testmate-

riale konstateres et ikke uvæsentligt behov for undervisning

i dansk som andetsprog, der fordrer en særlig tilrettelagt un-

dervisning med henblik på at imødekomme elevens behov

for faglig og sproglig udvikling.

Denne vurdering svarer til den, som finder sted efter folke-

skolelovens § 5, stk. 7, med tilhørende regler i bekendtgørel-

se nr. 690 af 20. juni 2014 om folkeskolens undervisning i

dansk som andet sprog, i forhold til elever, som har et ikke

uvæsentligt behov for sprogstøtte, og hvor det vurderes at

være pædagogisk påkrævet at henvise eleven til en anden

skole end distriktsskolen.

Det fremgår af

stk. 2,

at henvisningen efter stk. 1 skal ophø-

re, når eleverne vurderes at kunne deltage i undervisningen i

en almindelig klasse i folkeskolen og senest efter to års for-

løb. Det betyder, at overflytning til distriktsskolen kan ske

tidligere på baggrund af en vurdering af elevens sproglige

kompetencer. Det skal løbende vurderes, om der er et behov

for undervisning i dansk som andetsprog, som kan begrunde

fortsat opretholdelse af den pligtmæssige henvisning til sær-

lig grundskoleundervisning. Når der ikke længere er et ikke

uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog,

skal eleven have tilbud om overførsel til distriktsskolen. For

særlig grundskoleundervisning vil den højeste tidsramme for

denne type af undervisning være 2 år.

Da særlig grundskoleundervisning vil være et alternativ eller

supplement til undervisning i en modtagelsesklasse, kan en

elev kun deltage sammenlagt i to år i de to tilbud. Det vil si-

ge, at eleven efter højst to år skal overføres til undervisning i

en almindelig klasse i folkeskolen. Baggrunden herfor er et

ønske om, at eleven skal integreres i et almindeligt tilbud i

L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

folkeskoleregi, så snart det er muligt. Derfor skal der løben-

de foretages en konkret vurdering af den enkelte elevs

sprogudvikling, sådan at ingen elev fastholdes unødigt i sær-

lige tilbud om grundskoleundervisning.

Det fremgår af

stk. 3,

at en kommunalbestyrelse efter over-

enskomst med en anden kommune kan henvise elever til un-

dervisning efter stk. 1 ved et tilbud om særlig grundskoleun-

dervisning i en anden kommune. Bestemmelsen svarer ind-

holdsmæssigt til folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 1, hvoref-

ter en kommunalbestyrelse efter overenskomst med en an-

den kommune eller den pågældende skole kan henvise ele-

ver til undervisning i en anden kommunes skoler.

Til § 4

Det fremgår af

§ 4,

at kommunalbestyrelsen kan tilbyde en

tosproget ung under 25 år, som ikke er i den undervisnings-

pligtige alder, at deltage i særlig grundskoleundervisning ef-

ter § 1, stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det er

det mest relevante undervisningstilbud for den unge. Ved

”unge under 25 år” forstås unge under 25 år, som er ud over

den undervisningspligtige alder.

I dag undervises unge udlændinge, som er under 18 år, men

over den undervisningspligtige alder som udgangspunkt i

dansk som andetsprog i den kommunale ungdomsskole.

Unge over 18 år vil derimod være omfattet af danskuddan-

nelseslovens målgruppe. Her gælder kommunens forpligtel-

se til at tilbyde danskuddannelse imidlertid alene nyankom-

ne udlændinge.

Den undervisning, som tilbydes denne gruppe, er ligeledes

undervisning inden for børnehaveklassen og 1.-9. klassetrin.

Hensigtsmæssigheden i at henvise unge over den undervis-

ningspligtige alder til særlig grundskoleundervisning skal

afvejes i forhold til øvrige relevante tilbud, f.eks. 10. klasse,

danskuddannelse til voksne udlændige (f.eks. danskuddan-

nelse 2), ungdomsskolen eller en ungdomsuddannelse.

Lovforslaget ændrer ikke på retten til danskuddannelse i

henhold til danskuddannelsesloven. Tilbuddet kan således

være et supplement for de 18- til 25-årige, men det vil ikke

erstatte danskuddannelsen.

Eleven skal betale for udgifterne forbundet med undervis-

ningen efter § 4. Der henvises til bemærkningerne til § 9,

stk. 4. Kommunen kan fortsat også etablere undervisnings-

tilbud i regi af ungdomsskolen for unge tosprogede udlæn-

dinge, som ikke kan optages i folkeskolen.

Efter folkeskolelovens § 3, stk. 8, kan folkeskolen, hvor

geografiske eller andre særlige forhold taler derfor, tilbyde

voksne at deltage i folkeskolens undervisning i 8.-10. klas-

setrin. Bestemmelsen er i nogle kommuner blevet forstået

som bred hjemmel til i større omfang at tilbyde unge udlæn-

dinge over 18 at deltage i folkeskolens undervisning i udvi-

dede modtagelsesklasser (dvs. modtagelsesklasser på 8.-10.

klassetrin for tosprogede elever, der er flyttet til Danmark,

efter at de er fyldt 14 år). Det fremgår af forarbejderne til

folkeskolelovens § 3, stk. 8, at hensigten med den foreslåede

affattelse af bestemmelsen var at foretage en præcisering af,

hvornår det kan tilbydes voksne at deltage i folkeskolens un-

dervisning, og at der dermed i lovteksten gives udtryk for, at

det kun har været hensigten at lade et begrænset antal voks-

ne deltage i folkeskolens undervisning på de ældste klasse-

trin i tilfælde, hvor der er langt til voksenundervisningstil-

bud (bemærkningerne til L 130, jf. Folketingstidende

2002-03, tillæg A, spalte 2949).

Ministeriet vil i forbindelse med den kommende ændring af

bekendtgørelse nr. 690 af 20. juni 2014 om folkeskolens un-

dervisning i dansk som andetsprog, jf. foran afsnit 2, præci-

sere over for kommunerne, at tilbud om undervisning i fol-

keskolens udvidede modtagelsesklasser af voksne tosproge-

de alene kan ske i begrænset omfang, og kun hvis geografi-

ske eller andre særlige forhold taler derfor, dvs. hvor der er

langt til voksenundervisningstilbud. Hvis det konkret vurde-

res, at et grundskoletilbud konkret er det mest relevante un-

dervisningstilbud, skal dette foregå i kommunale særlige til-

bud om grundskoleundervisning for tosprogede børn og un-

ge eller i regi af ungdomsskolen.

Til § 5

Det fremgår af

stk. 1,

at det særlige tilbud om grundskoleun-

dervisning skal give undervisning inden for børnehaveklas-

sen og 1.-9. klassetrin, som kan stå mål med, hvad der al-

mindeligvis kræves i folkeskolen.

Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for kvaliteten

af undervisningen på det særlige tilbud om grundskoleun-

dervisning og dermed også for, at undervisningen kan stå

mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Der

henvises til bemærkninger til lovforslagets § 2.

At undervisningen skal stå mål med folkeskolen betyder, at

slutmålene og delmålene, jf. nærmere lovforslagets § 6, skal

stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen,

og dermed også med de mål, der gælder for folkeskolens un-

dervisning. Slutmålene defineres som undervisningsmæssi-

ge pejlemærker. Uanset hvordan det særlige tilbud tilrette-

lægger sin undervisning, skal det formulere, hvilke kundska-

ber og færdigheder tilbuddets undervisning leder eleverne

frem mod inden for det enkelte fag/fagområde eller emne.

Undervisningens slutmål og delmål skal kunne sammenlig-

nes med folkeskolens mål, og de samme kundskabs- og fær-

L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

dighedsområder skal kunne findes begge steder. Tilbuddet

om særlig grundskoleundervisnings slutmål og delmål behø-

ver ikke være ligeså omfattende eller detaljerede som folke-

skolens mål. Det væsentlige er, at målene er skrevet, så det

bliver helt tydeligt, at en elev, som deltager i særlig grund-

skoleundervisning, samlet set har de samme muligheder for

at bygge videre på sin skolegang, for eksempel med en ung-

domsuddannelse, som hvis eleven havde gået i en folkesko-

le.

Det følger af

stk. 2,

at formålet med undervisningen er, at

eleverne opnår de personlige, sociale og faglige kompeten-

cer, der kræves for, at de hurtigst muligt kan optages i en al-

mindelig klasse i folkeskolen, på en ungdomsuddannelse el-

ler komme i arbejde. Forslaget skal ses i sammenhæng med

kravet om, at undervisningen skal stå mål med folkeskolens,

jf. stk. 1.

Det fremgår af

stk. 3,

at tilbuddet i øvrigt efter sit formål og

i hele sit virke skal forberede eleverne til at leve i et sam-

fund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle

og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæg-

gende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling

mellem kønnene.

Det vil således efter forslaget udtrykkeligt fremgå, at de sær-

lige tilbud om grundskoleundervisning er forpligtede til at

undervise eleverne på en sådan måde, at eleverne vil kunne

lære og bl.a. derigennem kunne komme til at respektere, at

det danske samfund bygger på en række grundlæggende

menneske- og frihedsrettigheder, herunder forbud mod dis-

krimination, hvad enten det drejer sig om køn, race eller re-

ligion m.v. Dette er i bestemmelsen særligt fremhævet for så

vidt angår ligestillingen mellem kønnene. Tilbuddene må

derfor ikke foretage handlinger eller undladelser, som kræn-

ker kravet om, at tilbuddene skal udvikle og styrke elevernes

kendskab til og respekt for f.eks. ligestillingen mellem køn-

nene.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, svarer til, hvad der

gælder for kommunale internationale grundskoler, jf. § 4,

stk. 2, i lov om kommunale internationale grundskoler og de

frie grundskoler, herunder de internationale frie grundskoler

og skoleafdelinger, jf. § 1, stk. 2, 2. pkt., i lov om friskoler

og private grundskoler m.v.

Til § 6

Stk. 1

indebærer, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte slut-

mål og delmål for de fagområder, som folkeskolens fag-

kreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatori-

ske emner.

Slutmålene defineres som de undervisningsmæssige pejle-

mærker. Uanset hvordan det særlige tilbud tilrettelægger sin

undervisning, skal det formulere, hvilke kundskaber og fær-

digheder undervisningen leder eleverne frem mod inden for

det enkelte fag/fagområde eller emne. Tilbuddet kan vælge

at fastsætte slutmål for de enkelte fag, som der underviser i,

eller for flere fag under ét, hvis tilbuddet har tilrettelagt

tværfaglig undervisning. For at undervisningen står mål

med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, vil det

være en forudsætning, at de slutmål, som fastsættes for un-

dervisningen, som minimum står mål med de mål, der gæl-

der for folkeskolens obligatoriske fag og emner.

Delmål beskriver mål for undervisningen på bestemte tids-

punkter i undervisningsforløbet for de enkelte fag/fagområ-

der og emner. Fastsættelsen af tidspunkterne for delmålene

kan variere fra fag til fag, men for alle fag/fagområder og

obligatoriske emner vil gælde, at der flere gange i undervis-

ningsforløbet skal være formuleret delmål. Delmålene skal

indeholde en beskrivelse af, hvilke kundskaber og færdighe-

der tilbuddets undervisning leder eleverne frem mod inden

for det enkelte fag/fagområde eller emne på det tidspunkt,

som delmålet er fastsat for.

Det er hermed forudsat, at slutmål og delmål står mål med,

hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Hvis slutmål

og delmål ikke fastsættes, gælder folkeskolens Fælles Mål,

jf. nærmere stk. 3.

Stk. 2

indebærer, at kommunalbestyrelsen i det omfang, det

er relevant, udarbejder undervisningsplaner for de fagområ-

der og emner, der er nævnt i stk. 1. Undervisningsplanerne

skal angive udviklingen hen mod slutmålene, beskrive, på

hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskelli-

ge fagområder og emner, samt beskrive, hvorledes det sam-

lede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig person-

lig udvikling.

Hvor et slutmål er tilbuddets undervisningsmæssige pejle-

mærke, er en undervisningsplan beskrivelsen af, hvordan

slutmålene nås – herunder angivelse af undervisningens pro-

gression hen imod slutmålene. Herudover skal undervis-

ningsplanerne indeholde en beskrivelse af bl.a., hvad der ar-

bejdes med på de enkelte klasse- eller alderstrin, samt hvilke

arbejdsmetoder der anvendes, hvilke undervisningsmateria-

ler, der benyttes. Som et led i udarbejdelsen af undervis-

ningsplanen beskrives, hvorledes det samlede undervis-

ningstilbud giver mulighed for elevens alsidige personlige

udvikling. Det indebærer, at tilbuddet skal tilgodese alle si-

der af elevens udvikling, herunder den åndelige, intellektu-

elle, musiske, fysiske og sociale.

Undervisningsplanerne anvendes som et redskab i undervi-

sernes samarbejde om fag og tværfaglige forløb frem mod

slutmålene for de enkelte fag med henblik på at understøtte

den enkelte elevs udvikling og behov.

L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Stk. 3

indebærer, at i det omfang, kommunalbestyrelsen ikke

har fastsat slutmål og delmål, jf. stk.1, gælder folkeskolelo-

vens regler om formål, kompetencemål og færdigheds- og

vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål).

Folkeskolens Fælles Mål fastsætter nationale mål for, hvad

eleverne skal lære i skolens fag og emner samt børnehave-

klassen. De Fælles Mål er bindende mål og skal være sty-

rende for undervisningen i folkeskolen. Fælles Mål er læ-

ringsmål og beskriver, hvad eleven skal lære, ikke hvad un-

dervisningen skal indeholde.

Til § 7

Stk. 1, og stk. 2,

skal ses i sammenhæng. Stk. 1 fastsætter, at

det særlige tilbud om grundskoleundervisning skal give spe-

cialundervisning m.v., og i stk. 2 fastsættes, hvilke bestem-

melser i folkeskoleloven der finder anvendelse for den på-

gældende aktivitet.

Stk. 1, nr. 1,

indebærer, at særlige tilbud om grundskoleun-

dervisning omfatter specialundervisning og anden special-

pædagogisk bistand. Det vil sige, at særlige tilbud om

grundskoleundervisning skal give specialundervisning og

anden specialpædagogisk bistand til elever, der har brug for

støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervis-

ningsdifferentiering og holddannelse m.v.

Stk. 1, nr. 2,

indebærer, at særlig tilbud om grundskoleun-

dervisning omfatter supplerende undervisning eller anden

faglig støtte til elever, der har brug for støtte, og som ikke

kan understøttes alene ved brug af undervisningsdifferentie-

ring og holddannelse m.v.

Stk. 1, nr. 3,

indebærer, at særlig tilbud om grundskoleun-

dervisning omfatter personlig assistance, der kan hjælpe ele-

ven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse

med skolegangen.

Stk. 1, nr. 4,

indebærer, at særlig tilbud om grundskoleun-

dervisning omfatter undervisning til elever, der gennem læn-

gere tid på grund af sygdom eller af hensyn til deres sund-

hed eller velfærd ikke kan undervises i det særlige tilbud.

Det vil sige, at elever, der gennem længere tid af hensyn til

deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises ved det

særlige tilbud, undervises i deres hjem eller på den institu-

tion, hvor de opholder sig. Det påhviler kommunalbestyrel-

sen at indrette undervisning på de i kommunen beliggende

sygehuse, hospitaler og andre institutioner, medmindre der

på anden måde sørges for børnenes undervisning.

Stk. 2

indebærer, at folkeskolelovens § 3, stk. 2, § 3 a, § 5,

stk. 5, og § 12, stk. 2, § 23, stk. 1, § 51, stk. 3 og 5, § 51 a

og § 51 b gælder tilsvarende for elever i særlig tilbud om

grundskoleundervisning. Det betyder, at folkeskolelovens

bestemmelser om specialundervisning og anden specialpæ-

dagogisk bistand, supplerende undervisning eller anden fag-

lig støtte, personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at

overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skole-

gangen, sygeundervisning og klage til Klagenævnet for Spe-

cialundervisning gælder tilsvarende for særlige tilbud om

grundskoleundervisning.

Stk. 3

indebærer, at kommunalbestyrelsen kan tilbyde elever

på 7.-9. klassetrin vejledning om valg af ungdomsuddannel-

se og erhverv, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse

og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Bestemmelsen svarer til friskolelovens § 3, stk. 5, hvorefter

skolen kan tilbyde sine elever vejledning om valg af ung-

domsuddannelse og erhverv. Bestemmelsen skal endvidere

ses i sammenhæng med vejledningslovens bestemmelser,

hvorefter kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vejledning

om valg af ungdomsuddannelse og erhverv også omfatter

unge, der ikke går i folkeskolen.

Det kan lokalt være hensigtsmæssigt, hvis kommunen ind-

går et samarbejde med ungdomsuddannelserne omkring

overgangen fra særlige tilbud om grundskoleundervisning til

en ungdomsuddannelse.

Til § 8

stk. 1

fremgår, at undervisningspligtige elever, som del-

tager i særlig grundskoleundervisning, aflægger ved afslut-

ningen af undervisningen på 9. klassetrin folkeskolens 9.-

klasseprøver.

Stk. 2

indebærer, at folkeskolelovens § 14, stk. 1-4, om fol-

keskolens 9. -klasseprøver og regler fastsat i medfør heraf

gælder tilsvarende for særlige tilbud om grundskoleunder-

visning og de i stk. 1 nævnte elever.

Af folkeskolelovens § 14, stk. 1, fremgår fagene, der kan

gennemføres prøver i. Af § 14, stk. 2, fremgår hvilke fag,

som eleverne skal aflægge prøve i. Af § 14, stk. 3, fremgår

hvilke fag, som eleverne herudover kan vælge at aflægge

prøve i. § 14, stk. 4, bemyndiger ministeren til at fastsætte

nærmere regler om prøverne. De nærmere regler om folke-

skolens 9.-klasseprøver er fastsat i bekendtgørelse nr. 1824

af 16. december 2015 om folkeskolens prøver.

Til § 9

Stk. 1

indebærer, at kommunalbestyrelsen skal afholde alle

udgifter til særlige tilbud om grundskoleundervisning, her-

under udgifter til nødvendige undervisningsmidler. Som føl-

L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

ge heraf kan der ikke opkræves forældrebetaling for under-

visningen.

Stk. 2

giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at opkræve

betaling af forældre til børn, som deltager i undervisning i

fritiden på særlig tilbud om grundskoleundervisning.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §

1, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen fastlægger mål og

rammer for den enkelte skoles virksomhed, herunder under-

visning i fritiden. Det er op til kommunalbestyrelsen at be-

slutte, hvorvidt og i bekræftende fald i hvilket omfang der

skal tilbydes eleverne på særlig tilbud om grundskoleunder-

visning undervisning i fritiden. Hvis det særlige tilbud om

grundskoleundervisning tilbyder eleverne undervisning i fri-

tiden, skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om,

hvorvidt der skal opkræves betaling for undervisningen og i

bekræftende fald fastlægge størrelsen af betalingen.

Stk. 3

fastsætter, at folkeskolelovens § 50, stk. 5-9, om eks-

kursioner, lejrskoler og skolerejser gælder tilsvarende for

undervisningspligtige elever på særlige tilbud om grundsko-

leundervisning.

Det er fastsat i folkeskolelovens § 50, stk. 5, at kommunal-

bestyrelsen dækker alle udgifter, hvis afholdelse er en forud-

sætning for gennemførelsen af ekskursioner og lejrskoler.

Kommunalbestyrelsen afholder desuden alle udgifter til læ-

rernes deltagelse i skolerejser, jf. folkeskolelovens § 50, stk.

Efter folkeskolelovens § 50, stk. 7, kan kommunalbestyrel-

sen dog kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for ele-

vens forplejning under ekskursioner. Kommunalbestyrelsen

kan også kræve betaling af forældrene til dækning af udgif-

terne til elevernes forplejning under lejrskoler og skolerej-

ser. Betalingen fastsættes under hensyn til et anslået normalt

sparet hjemmeforbrug.

Endvidere fremgår det af folkeskolelovens § 50, stk. 8, at

klassens elever og forældre kan, eventuelt i samarbejde med

skolen, ved fælles indsamling eller på anden måde i fælles-

skab tilvejebringe midler til dækning af udgifter, der ikke

dækkes af kommunen. Den enkelte elevs ret til deltagelse i

ekskursioner, lejrskoler og skolerejser kan ikke betinges af

erlæggelse af et beløb eller en anden ydelse, jf. folkeskolelo-

vens § 50, stk. 9.

Med

stk. 4

fastsættes det, at elever omfattet af § 4 deltager i

særlige tilbud om grundskoleundervisning mod hel eller del-

vis betaling af udgifterne forbundet med undervisningen.

Det fastsættes med

stk. 5,

at kommunalbestyrelsen opkræver

betaling for fritidsordningen af forældre til børn, der er opta-

get i en fritidsordning.

Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for folkeskolen, jf.

§ 50, stk. 2, i folkeskoleloven, hvorefter kommunalbestyrel-

sen opkræver betaling af forældre til børn, der er optaget i

en skolefritidsordning. Vælger forældrene en folkeskole i en

anden kommune end bopælskommunen med tilhørende sko-

lefritidsordning, betaler forældrene til skolekommunen den-

nes takst for skolefritidsordningen, dog betales bopælskom-

munens takst, hvis denne er højest.

Stk. 6

fastsætter, at kommunalbestyrelsen yder søskendetil-

skud til familier med mere end ét barn i fritidsordninger,

daginstitutioner m.v. og helt eller delvist fripladstilskud

under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor

sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige forhold gør

sig gældende. Reglerne, der er fastsat i medfør af dagtil-

budsloven om kommunens tilskud til brug for dag-, fritids-

og klubtilbud og forældrenes egenbetaling, gælder tilsvaren-

de ved ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af helt eller

delvist fripladstilskud.

Stk. 7

indebærer, at folkeskolelovens § 50 a om digital selv-

betjening i forbindelse med ansøgninger om helt eller delvist

økonomisk fripladstilskud gælder tilsvarende for særlig til-

bud om grundskoletilbud.

Det er fastsat i folkeskolelovens § 50 a, stk. 1, at ansøgning

om helt eller delvist økonomisk fripladstilskud skal indgives

til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løs-

ning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetje-

ning). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetje-

ning, afvises af kommunalbestyrelsen.

Efter folkeskolelovens § 50 a, stk. 2, kan kommunalbesty-

relsen dog tilbyde, at ansøgning kan indgives på anden vis,

hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke

kan forventes at kunne anvende den digitale selvbetjenings-

løsning.

Kommunalbestyrelsen kan desuden helt ekstraordinært også

undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved di-

gital selvbetjening, jf. folkeskolelovens § 50 a, stk. 3.

Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige

forhold, fx grundet sproglige vanskeligheder, der gør, at for-

ældrene som ønsker at søge om friplads ikke må forventes at

kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbesty-

relsen således tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden

måde end ved digital selvbetjening i overensstemmelse med

folkeskolelovens § 50 a, stk. 2 og 3.

Stk. 8

fastsætter, at hvis en person, der modtager integrati-

onsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i henhold til

§§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, har undladt at betale

for fritidsordningen, jf. § 1, stk. 3, kan kommunalbestyrel-

L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

sen tilbageholde den fremtidige månedlige betaling i den

fremtidige integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kon-

tanthjælp. Den foreslåede bestemmelse svarer til, hvad der

gælder for folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 50, stk. 3,

hvorefter kommunalbestyrelsen kan tilbageholde den fremti-

dige månedlige betaling i den fremtidige integrationsydelse,

uddannelseshjælp eller kontanthjælp for en person, der mod-

tager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontant-

hjælp i henhold til §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, og

som har undladt at betale for skolefritidsordning.

Stk. 9

giver hjemmel til, at restancer vedrørende betaling for

fritidsordningen kan inddrives ved modregning i børne- og

ungeydelsen efter regler fastsat i lov om en børne- og unge-

ydelse. Den foreslåede bestemmelse, svarer til, hvad der

gælder for folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 50, stk. 4,

hvorefter restancer vedrørende betaling for skolefritidsord-

ning kan inddrives ved modregning i børne- og ungeydelsen

efter regler fastsat i lov om en børne- og ungeydelse.

Til § 10

Det foreslås i

§ 10,

at kommunalbestyrelsens afgørelser om

søskendetilskud og fripladstilskud, jf. § 9, stk. 6, og afgørel-

ser om afvisning af ansøgninger, der ikke er indgivet ved di-

gital selvbetjening, jf. § 9, stk. 7, kan indbringes for Anke-

styrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

Den forslåede bestemmelse i § 10 svarer til, hvad der gælder

for folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 51, stk. 6, hvorefter

afgørelser om søskendetilskud og fripladstilskud i henhold

til § 50, stk. 2, og afgørelser om afvisning af ansøgninger ef-

ter § 50 a, stk. 1, 2. pkt., kan indbringes for Ankestyrelsen

efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og admini-

stration på det sociale område.

Til § 11

Stk. 1

indebærer, at kommunalbestyrelsen skal sørge for be-

fordring mellem særlige tilbud om grundskoleundervisning,

og hjemmet eller dettes nærhed af undervisningspligtige ele-

ver, der har længere skolevej end 2 1/2 km i børnehaveklas-

se og på 1.-3. klassetrin, 6 km på 4.-6. klassetrin og 7 km på

7.-9. klassetrin, samt af undervisningspligtige elever, der har

kortere skolevej, hvis hensynet til elevernes sikkerhed i tra-

fikken gør det særlig påkrævet.

Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for folkeskolen, jf.

§ 26, stk. 1, i folkeskoleloven, hvorefter at kommunalbesty-

relsen skal sørge for befordring mellem skolen eller brobyg-

ningsinstitutionen, jf. kapitel 2 a og kapitel 2 a i lov om vej-

ledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,

beskæftigelse m.v., og hjemmet eller dettes nærhed af børn,

der har længere skolevej end 2 1/2 km i børnehaveklasse og

på 1.-3. klassetrin, 6 km på 4.-6. klassetrin, 7 km på 7.-9.

klassetrin og 9 km i 10. klasse, og børn, der har kortere sko-

levej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør

det særlig påkrævet.

Stk. 2

fastsætter, at, kommunalbestyrelsen endvidere skal

sørge for befordring til og fra særlige tilbud om grundskole-

undervisning af syge og invaliderede elever i den undervis-

ningspligtige alder. Bestemmelsen svarer til, hvad der gæl-

der for folkeskolen, jf. § 26, stk. 2, i folkeskoleloven, hvor-

efter at kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring til og

fra skole af syge og invaliderede elever.

Stk. 3

indebærer, at bestemmelserne i stk. 1-2 finder tilsva-

rende anvendelse på befordring mellem særlig tilbud om

grundskoleundervisning og dagtilbud i henhold til lov om

social service af elever i den undervisningspligtige alder, der

uden for skoletiden er anbragt i daginstitution m.v. Bestem-

melsen svarer til, hvad der gælder for folkeskolen, jf. § 26,

stk. 4, i folkeskoleloven.

Stk. 4

fastsætter, at kommunalbestyrelsens forpligtelse til at

sørge for befordring efter stk. 1 kan opfyldes ved at henvise

eleverne til offentlige trafikmidler eller ved at godtgøre de-

res udgifter til egen befordring. Bestemmelsen svarer til fol-

keskolelovens § 26, stk. 5, hvorefter at forpligtelsen til at

sørge for befordring kan opfyldes ved at henvise eleverne til

offentlige trafikmidler eller ved at godtgøre deres udgifter til

egen befordring.

Stk. 5

fastsætter, at stk. 1 ikke gælder for elever, som vælger

et andet undervisningssted i medfør af § 12, stk. 1, om frit

valg af andet undervisningssted. Det vil sige, at disse elever

ikke har krav på befordring betinget af afstand mellem hjem

og tilbud mv.

Stk. 6

fastsætter, at stk. 2 ikke gælder for elever, som vælger

et andet undervisningssted i medfør af § 12, stk. 1. I disse

tilfælde skal kommunalbestyrelsen afholde udgifter til be-

fordring svarende til de udgifter, som kommunalbestyrelsen

ville være forpligtet til at afholde efter stk. 2, hvis eleven be-

nyttede det tilbud, som eleven er visiteret til. Bestemmelsen

svarer til, hvad der gælder for folkeskolen, jf. § 26, stk. 7, i

folkeskoleloven.

Stk. 7

fastsætter, at kommunalbestyrelsen kan godtgøre ud-

gifter til befordring for elever omfattet af § 4, som har læn-

gere end 10 km mellem det særlige tilbud om grundskoleun-

dervisning og hjemmet.

Til § 12

Stk. 1

fastsætter, at forældre til elever i den undervisnings-

pligtige alder har frit valg blandt særlige tilbud om grund-

L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

skoleundervisning eller ligeartede tilbud i folkeskolen i bo-

pælskommunen eller i en anden kommune, når det kan ske

inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommu-

nen har fastsat i henhold til § 1, stk. 2, eller folkeskolelovens

§ 40, stk. 2, nr. 4. Har en elev bopæl i en anden kommune

end skolekommunen, aftaler kommunalbestyrelsen i skole-

kommunen og kommunalbestyrelsen i bopælskommunen

betalingen for elevens undervisning mv. i særlige tilbud om

grundskoleundervisning. Ved ligeartede tilbud i folkeskolen

forstås tilsvarende tilbud i folkeskolens modtagelsesklasser.

Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling for undervis-

ningsudgifterne m.v. for elever, der henvises eller optages

på særlig tilbud om grundskoleundervisning, og som har bo-

pæl i en anden kommune. Betalingens størrelse fastsættes

efter aftale mellem kommunalbestyrelsen i skolekommunen

og kommunalbestyrelsen i bopælskommunen.

Det fastsættes i

stk. 2,

at indgås der ikke aftale om bopæls-

kommunens betaling til skolekommunen efter stk. 1, kan

kommunalbestyrelsen i skolekommunen kræve betaling fra

bopælskommunen for udgifterne ved elevens undervisning

m.v. i henhold til stk. 3-6.

Stk. 3

fastsætter, at bopælskommunens betaling til skole-

kommunen for undervisningen af eleven udgør bopælskom-

munens gennemsnitlige udgift pr. elev ved særlig grundsko-

leundervisning, dog højst et beløb svarende til skolekommu-

nens tilsvarende udgift. Har bopælskommunen ikke særlig

tilbud om grundskoleundervisning, betaler bopælskommu-

nen dennes gennemsnitlige budgetterede nettoudgift pr.

plads i modtagelsesklasse.

Der kan herudover ikke kræves betaling for elevens under-

visning. Betalingen til skolekommunen udgør således den

udgift, som bopælskommunen ville have haft, hvis eleven i

stedet var blevet undervist til særlig tilbud om grundskole-

undervisning i bopælskommunen. Der kan dog højst opkræ-

ves et beløb, der svarer til skolekommunens tilsvarende ud-

gift.

Stk. 4

fastsætter, at bopælskommunens betaling til skole-

kommunen for fritidsordningen udgør bopælskommunens

gennemsnitlige nettoudgift pr. barn i fritidsordning. Har bo-

pælskommunen ikke fritidsordning, betaler bopælskommu-

nen dennes gennemsnitlige budgetterede nettoudgift pr.

plads i fritidshjem, klub m.v. for den aldersgruppe, som ele-

ven tilhører.

Betalingen til skolekommunen udgør således den udgift,

som bopælskommunen ville have haft, hvis eleven i stedet

var blevet optaget i en fritidsordning i bopælskommunen.

Da enkelte kommuner ikke har fritidsordning, er det fastsat i

stk. 4, 2. pkt.,

at bopælskommunens betaling i sådanne til-

fælde udgør den gennemsnitlige budgetterede nettoudgift pr.

plads i fritidshjem, klub m.v. for den aldersgruppe, som ele-

ven tilhører.

Stk. 5

fastsætter, at betalingsforpligtelsen efter stk. 3 indtræ-

der, når eleven påbegynder undervisningen, og ophører, når

eleven afslutter undervisningen. Afslutter eleven undervis-

ningen ved sommerferiens begyndelse, betales dog for res-

ten af skoleåret.

Det følger af

stk. 6,

at betalingsforpligtelsen efter stk. 4 ind-

træder, når eleven begynder i fritidsordningen, og ophører,

når eleven slutter i ordningen.

Til § 13

Stk. 1

indebærer, at forældre eller værger til umyndige børn i

særlige tilbud om grundskoleundervisning kan oprette et

forældreråd. Værger for uledsagede flygtningebørn er såle-

des ligestillede med forældre i forhold til adgangen til foræl-

drerådsarbejde. Det er op til forældrene selv ved de enkelte

særlige tilbud, om de ønsker at få oprettet et forældreråd.

Forældrerådet er et forum, som kan benyttes til at drøfte for-

hold omkring dagligdagen i særlige tilbud om grundskole-

undervisning. Forældrerådet kan deltage i drøftelser om den

faglige udvikling og sociale forhold, og medvirke til at un-

derstøtte børnenes hverdag både fagligt og socialt.

Det er fastsat i

stk. 2,

at kommunalbestyrelsen træffer be-

slutning om forældrerådets sammensætning, herunder

spørgsmål om medarbejder- og elevrepræsentation, også for

så vidt angår myndige elever.

Stk. 3

fastsætter, at kommunalbestyrelsen kan henlægge sine

beføjelser efter denne lov til forældrerådet, bortset fra de be-

føjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen og spørgs-

mål om økonomiske og bevillingsmæssige rammer. Ek-

sempler på opgaver for forældrerådet kan være fastsættelse

af ordensregler og værdiregelsæt.

Til § 14

§ 14

indebærer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at påse,

at elever, der er optaget i særlige tilbud om grundskoleun-

dervisning i medfør af § 3, stk. 1, deltager i undervisningen

og kan pålægge forældrene at give skriftlig oplysning om

grunden til en elevs udeblivelse fra undervisningen. Skyldes

udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan

kommunalbestyrelsen forlange en lægeattest.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der konkret kan gives

en elev tilladelse til at holde fri fra skole uden for de almin-

delige ferier og fridage, hvis der foreligger særlige grunde

L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

hertil. Afgørelsen om ekstraordinære ferier og fridage træf-

fes på grundlag af en konkret vurdering af elevens behov for

at holde fri sammenholdt med hensynet til undervisningen af

eleven.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med folkeskolelo-

vens § 40, stk. 1, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrel-

sen har ansvaret for, at ethvert barn i kommunen indskrives i

folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med,

hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Til § 15

§ 15

indebærer, at eleverne og forældre til umyndige elever

regelmæssigt skal underrettes om lærernes vurdering af ele-

vernes udbytte af skolegangen.

Det er væsentligt, at der mellem det særlige tilbud og hjem-

met er et godt samarbejde om undervisningen. Ved regel-

mæssig underretning forstås i denne forbindelse, at underret-

ningen sædvanligvis skal ske mindst to gange om året.

Til § 16

§ 16

fastsætter, at hvis et særligt tilbud om grundskoleunder-

visning har elever på 10 år eller derover, kan danne et elev-

råd. Dette svarer til, hvad der gælder for elevråd i folkesko-

len, jf. § 46, stk. 1, 1. pkt., i folkeskoleloven bortset fra, at

det her er 5. klassetrin, som er en betingelse for elevernes ret

til at danne elevråd.

Da et elevråd ved tilbud om særlig grundskoleundervisning

må forventes at bestå af elever med flere forskellige moders-

mål og dårlige danskkundskaber, vil det ofte være hensigts-

mæssigt, at lederen af det særlige tilbud om grundskoleun-

dervisning er særlig opmærksom på at bistå eleverne i for-

hold til deres elevrådsarbejde.

Til § 17

Stk. 1

fastsætter, at ministeren for børn, undervisning og li-

gestilling til varetagelse af lovgivnings- og vejledningsfunk-

tioner m.v. kan forlange enhver oplysning om særlig grund-

skoleundervisning, som ministeren skønner nødvendig,

meddelt af kommunalbestyrelsen, herunder oplysninger til

brug for opfølgning på de særlige tilbuds resultater og for-

hold i øvrigt.

Den foreslåede bestemmelse svarer til, hvad der gælder for

folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 56, stk. 1, hvorefter mini-

steren for børn, undervisning og ligestilling kan til vareta-

gelse af bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner forlange

enhver oplysning, som ministeren skønner nødvendig til ud-

førelse af disse opgaver, meddelt af kommunalbestyrelsen

og regionsrådet, og folkeskolelovens § 56, stk. 2, hvorefter

ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan bestem-

me, at kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe oplysninger,

som ministeren skønner nødvendige til brug for opfølgning

på folkeskolens resultater og forhold i øvrigt.

Stk. 2

fastsætter, at ministeren for børn, undervisning og li-

gestilling kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1, skal leve-

res i elektronisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket

format leveringen skal ske.

Bestemmelsen svarer til hvad der gælder for folkeskolen, jf.

folkeskolelovens § 56, stk. 4, hvorefter ministeren for børn,

undervisning og ligestilling kan bestemme, at oplysninger,

jf. folkeskolelovens § 56 stk. 1 og 2, skal leveres i elektro-

nisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket format leve-

ringen skal ske. Ministeren for børn, undervisning og lige-

stilling kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3

fastsætter, at ministeren for børn, undervisning og li-

gestilling kan fastsætte regler om elektronisk kommunika-

tion mellem myndigheder, og om anvendelse af digital sig-

natur i forbindelse med levering af oplysninger efter stk. 1

og 2.

Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for folkeskolen, jf.

folkeskolelovens § 56, stk. 5, hvorefter ministeren for børn,

undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om elektro-

nisk kommunikation mellem myndigheder, herunder skoler,

samt om anvendelse af digital signatur i forbindelse med af-

levering af oplysninger efter stk. 1-4.

Til § 18

Det fremgår af

§ 18,

at særlige tilbud om grundskoleunder-

visning indgår i kvalitetsrapporten for kommunens skolevæ-

sen, jf. folkeskolelovens § 40 a. Regler fastsat i medfør af §

40 a gælder tilsvarende for det særlige tilbud om grundsko-

leundervisning.

Det fremgår af folkeskolelovens § 40 a, stk. 1, at kvalitets-

rapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers

niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål, kommu-

nalbestyrelsens vurdering af niveauet og opfølgning herpå

og kommunalbestyrelsens opfølgning på tidligere relevante

kvalitetsrapporter.

For så vidt angår kommunens særlige tilbud om grundskole-

undervisning kan kommunalbestyrelsen fx tage udgangs-

punkt i en vurdering af de særlige tilbuds faglige niveau og

opfølgning herpå i forhold til kommunens folkeskoler.

Er niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke tilfredsstil-

lende, skal kommunalbestyrelsen endvidere som en del af

L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

kvalitetsrapporten udarbejde en handlingsplan med opføl-

gende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i sko-

levæsenet eller på skolen, jf. folkeskolelovens § 40 a, stk. 2.

Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbe-

styrelsen, der tager stilling til rapporten, herunder opfølg-

ning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen ind-

hentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitets-

rapporten, jf. folkeskolelovens § 40 a, stk. 3. Kommunalbe-

styrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter med eventuel-

le handlingsplaner og skolebestyrelsernes udtalelser herom

på internettet, jf. folkeskolelovens § 40 a, stk. 4. De nærme-

re regler om kvalitetsrapporter fremgår af bekendtgørelse nr.

698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter i folkeskolen.

Det betyder, at kommunalbestyrelsens vurdering af dets sær-

lige tilbud om grundskoleundervisning som minimum skal

foretages på baggrund af de oplysninger, der er opregnet i

bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrappor-

ter i folkeskolen (navnlig resultatoplysninger om karakter-

givning ved 9.-klasseprøverne, testresultater i dansk og ma-

tematik samt overgang til ungdomsuddannelse). Endvidere

fremgår det af kvalitetsrapportbekendtgørelsens § 9, at kva-

litetsrapporten vedtages den 31. marts i lige kalenderår på

baggrund af de senest tilgængelige data, der er klar i mini-

steriets ledelsesinformationssystem (LIS) oktober året før.

Oplysningerne om de særlige tilbud om grundskoleundervis-

ning vil derfor kan i sagens natur kun skulle fremgå af kvali-

tetsrapporten i det omfang, der foreligger tilgængelige data

herom.

Ministeriet er opmærksomt på, at der – som følge af at ele-

verne maksimalt vil kunne være to år i tilbuddet, og at det

for manges vedkommende i praksis vil kunne være af væ-

sentligt kortere tid – ofte ikke vil foreligge tilgængelige re-

sultatoplysninger om særlige tilbud om grundskoleundervis-

ning på måde og i samme omfang, som det er tilfældet for

kommunens folkeskoler. Det vil derfor ofte være nødven-

digt, at kommunalbestyrelsen i henhold til § 1, stk. 2, træffer

beslutning om, hvilke yderligere oplysninger der skal indgå

i kvalitetsrapporten, for at kvalitetsrapporten kan give fornø-

dent grundlag for drøftelsen af (på et møde i kommunalbe-

styrelsen) og stillingtagen til kvalitetsrapporten for så vidt

angår særlige tilbud om grundskoleundervisning.

Til § 19

Stk. 1

fastsætter, at ministeren for børn, undervisning og li-

gestilling fører tilsyn med særlige tilbud om grundskoleun-

dervisnings kvalitetsudvikling.

Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for folkeskolen, jf.

folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, hvorefter ministeren for

børn, undervisning og ligestilling fører tilsyn med folkesko-

lers kvalitetsudvikling.

stk. 2

er det fastsat, at i tilfælde af vedvarende dårlig kvali-

tet kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling med

henblik på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrel-

sen at udarbejde en handlingsplan i henhold, jf. folkeskole-

lovens § 40 a, stk. 2, og eventuelt som et delelement heri at

deltage i vejledning fra Ministeriet for Børn, Undervisning

og Ligestilling. Ministeren fastsætter en frist for udarbejdel-

sen af handlingsplanen.

Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for folkeskolen, jf.

folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, hvorefter i tilfælde af vedva-

rende dårlig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet

kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling med

henblik på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrel-

sen at udarbejde en handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, og even-

tuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Mini-

steriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Ministeren

fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen.

Ved vedvarende dårlig kvalitet på et særligt tilbud om

grundskoleundervisning forstås, at det faglige niveau ud fra

en helhedsvurdering i flere på hinanden følgende år ikke kan

stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen,

herunder som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og

prøveresultater. I vurderingen af, om det særlige tilbud om

grundskoleundervisning udviser dårlig kvalitet, kan indgå

flere forhold herunder, som det bl.a. kommer til udtryk i te-

stresultater og prøveresultater.

I vurderingen af, om særlige tilbud om grundskoleundervis-

ning udviser dårlig kvalitet, kan indgå flere forhold, hvor det

centrale vil være, om elevernes præstationer lever op til de

faglige mål, som er opstillet for undervisningen på de for-

skellige klassetrin på de forskellige klassetrin, herunder i

forhold til undervisningen i dansk som andetsprog. Hvis

kvaliteten afviger i forhold til, hvad der burde forventes ud

fra landsgennemsnit og elevsammensætning, vil det også

kunne være et tegn på dårlig kvalitet. Termen ”vedvarende

dårlig kvalitet” hidrører fra lovforslag nr. L 170 af 1. marts

2006 om ændring af folkeskoleloven.

Til § 20

Stk. 1

fastsætter, at ministeren for børn, undervisning og li-

gestilling kan bemyndige en styrelse under Ministeriet for

Børn, Undervisning og Ligestilling til at udøve de beføjel-

ser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Bestemmelsen sikrer, at ministeren for børn, undervisning

og ligestilling med henblik på en effektiv og hensigtsmæssig

udnyttelse af ressourcerne kan henlægge opgaver til styrel-

ser på ministeriets område.

Det fremgår af

stk. 2,

ministeren kan fastsætte regler om

fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørel-

L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

ser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, jf. stk. 1, her-

under om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.

Bemyndigelsen kan f.eks. anvendes til at fastsætte regler

om, at en klage først skal sendes til en styrelse, der så skal

vurdere sagen med henblik på om afgørelsen skal ændres,

eller at klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens

udtalelse. Bemyndigelsen kan også benyttes til at afskære

klageadgangen fra styrelsen til ministeriet.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klagead-

gang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Det forventes, at blandt andet opgaver vedrørende tilsyn i

første omgang henlægges til Styrelsen for Undervisning og

Kvalitet.

Til § 21

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. august

2016.

Efter forslagets

stk. 2

ophæves loven automatisk den 31. juli

2021. Forslaget indebærer, at undervisning i særlige grund-

skoletilbud bliver underlagt en såkaldt solnedgangsklausul.

Herved understreges lovens særlige og midlertidige karak-

ter.

Ophævelsen af loven betyder, at undervisning i særlige til-

bud om grundskoleundervisning skal ophøre senest den 31.

juli 2021, medmindre Folketinget vurderer, at muligheden

for undervisning i de særlige tilbud opretholdes, og inden da

vedtager dette ved lov. I modsat fald vil eleverne i de særli-

ge tilbud skulle overgå til undervisning i folkeskolen, herun-

der efter omstændighederne i modtagelsesklasser, fra og

med den 1. august 2021.

Ministeriet vil sørge for, at der iværksættes en evaluering af

loven med det formål at vurdere, i hvilket omfang loven har

haft de tilsigtede virkninger, herunder set i sammenligning

med folkeskolens undervisning i modtagelsesklasser hen-

holdsvis de frie grundskolers særlige tilbud om grundskole-

undervisning af tosprogede elever i den undervisningspligti-

ge alder i henhold til de foreslåede bestemmelser i udlæn-

dinge,- integrations- og boligministerens lovforslag om bed-

re rammer for at modtage og integrere flygtninge, jf. almin-

delige bemærkninger afsnit 2.

Iværksættelse af evalueringen vil ske i foråret 2019. Resul-

tatet heraf forventes derfor at kunne sendes til Folketingets

Børne- og Undervisningsudvalg i slutningen 2019.

Til § 22

Efter forslaget gælder loven ikke for Færøerne og Grønland.