Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
L 190 Bilag 1
Offentligt
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Maj 2016
Høringsnotat om
Forslag til lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske
børn og unge
1. Indledning
Et udkast til lovforslag har i perioden 21. marts 2016 til 8. april 2016 været sendt i høring hos 44 myn-
digheder og organisationer. Lovforslaget blev også offentliggjort på Høringsportalen.
Der er pr. 11. april 2016 modtaget 28 høringssvar.
I notatet er medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene. En oversigt med angivelse af, hvem
der har afgivet høringssvar, er vedlagt.
Det bemærkes endvidere, at dette høringsnotat alene behandler de bemærkninger, som vedrører forsla-
get om at give kommunerne mulighed for at oprette særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse
udenlandske børn og unge. En del af høringssvarene vedrører ændring af bekendtgørelse nr. 690 af 20.
juni 2014 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, dagtilbudsloven og lovgivningen om
de frie skoler, som kort er omtalt i lovforslagets almindelige bemærkninger. Udkast til ændring af be-
kendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog forventes at blive sendt i sædvan-
lig offentlig høring i løbet af foråret 2016. Forslag om ændring af dagtilbudsloven og lovgivningen om
de frie skoler indgår i det udkast til lovforslag om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge
samt styrket virksomhedsrettet integrationsprogram, som Udlændinge-, Integrations- og Boligministeri-
et har sendt i offentlig høring den 5. april 2016.
2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i det fremsatte lovforslag i forhold
til det udkast, der har været i høring:
Der er indsat en ny bestemmelse i § 3, stk. 3, svarende til folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 1,
hvorefter kommunalbestyrelsen efter overenskomst med en anden kommune kan henvise ele-
ver til særlige tilbud om grundskoleundervisning i en anden kommune.
Der er indsat en ny bestemmelse i lovforslagets § 5, stk. 2, om, at formålet med tilbuddet er, at
de børn og unge, der henvises til tilbuddet, opnår de personlige, sociale og faglige kompetencer,
der skal til for, at de er forberedt til hurtigst muligt at blive en del af almenområdet.
Der er i § 7, stk. 2, indarbejdet en henvisning til folkeskolelovens bestemmelser om adgang til at
klage til Klagenævnet for Specialundervisning.
Der er indsat en såkaldt solnedgangsklausul som ny bestemmelse i § 21, stk. 2, hvorefter loven
automatisk ophæves efter fem år den 31. juli 2021. I bemærkningerne til bestemmelsen er ind-
arbejdet en beskrivelse af den evaluering af lovens virkninger, der vil blive igangsat i foråret
2019.
Der er indsats et afsnit i de almindelige bemærkninger om forholdet til grundloven og Dan-
marks internationale forpligtelser.
1
 L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1629326_0002.png
Det er i bemærkningerne præciseret, hvad der menes med, at undervisningen skal ”stå mål
med” undervisningen i folkeskolen.
Det er præciseret over alt i lovtekst og bemærkninger, at målgruppen for de særlige tilbud er to-
sprogede børn og unge.
Det er præciseret i bemærkningerne, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis kommunerne indgår
samarbejde med ungdomsskolerne om overgangen fra tilbud om særlig grundskoleundervisning
til ungdomsuddannelse.
Det er præciseret i bemærkningerne, at kommunalbestyrelsen har ansvar for, at personer, som
ansættes til at undervise ved det særlige tilbud om grundskoleundervisning, kan varetage opga-
ven på forsvarlig vis.
Det er understreget i bemærkningerne, at hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger
særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening,
skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening.
Det er præciseret i bemærkningerne, at værger for uledsagede flygtningebørn også vil have ad-
gang til deltagelse i forældrerådsarbejde.
Det er præciseret i bemærkningerne, at det er væsentligt, at der mellem det særlige tilbud og
hjemmet er et godt samarbejde om undervisningen.
Det er tilkendegivet i bemærkningerne, at det ofte vil være hensigtsmæssigt, at lederen af det
særlige tilbud om grundskoleundervisning er særlig opmærksom på at bistå eleverne med råd og
dåd i forhold til deres elevrådsarbejdet grundet mangelfulde danskkundskaber mv.
Bemærkningerne om kommunalbestyrelsens stillingtagen til kvalitetsrapporten, for så vidt angår
kommunens særlige tilbud om grundskoleundervisning, er udbygget.
Det er anført i bemærkningerne, hvordan termen ”vedvarende dårlig kvalitet” skal forstås.
Endelig er det tilkendegivet i bemærkningerne, at ministeriet er positivt indstillet over for KL’s
ønske om udarbejdelse af vejledningsmateriale, og at ministeriet vil gå i dialog med KL herom.
Der er foretaget en række ændringer af sproglig og lovteknisk karakter i lovforslaget, der er fundet hen-
sigtsmæssige på baggrund af høringen.
3. Generelle bemærkninger til lovforslaget
1.
KL bakker op om lovforslaget. Kommunerne får med lovforslaget flere valgmuligheder og større
fleksibilitet i en ekstraordinær situation, hvor kommunerne skal løse opgaven med at integrere et stort
antal børn og unge med flygtningebaggrund. KL bemærker endvidere, at forslaget giver mulighed for at
etablere et tilbud, der er målrettet nogle børn og unge med flygtningebaggrund, som af pædagogiske
årsager har brug for et anderledes tilbud.
Tilsvarende tilslutter DA, DI, Socialpædagogerne, Ungdomsskoleforeningen og Landsforeningen af
Ungdomsskoleledere sig lovforslaget.
Børne- og Kulturchefforeningen støtter den del af lovforslaget, der vedrører etablering af et tilbud for
unge over 15 år, men ønsker ikke at børn og unge i den undervisningspligtige alder undervises løsrevet
fra almenområdet.
2
 L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1629326_0003.png
Dansk Røde Kors, Danmarks Lærerforening, Red Barnet, Dansk Psykolog Forening, Skole og Foræl-
dre, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, Skolelederforeningen, Uddannelsesforbundet,
Foreningen af undervisere i dansk som andetsprog på professionshøjskolerne, Dokumentations- og
Rådgivningscenteret om Racediskrimination, Tosprogede børn og unges vilkår, Danmarks Institut for
Pædagogik og Uddannelse, Børnerådet, Børns Vilkår, Frie Skolers Lærerforening, Dansk Friskolefor-
ening, Danmarks Privatskoleforening og Dansk Flygtningehjælp er imod lovforslaget. Det anføres bl.a.,
at lovforslaget vil svække kvaliteten af undervisningen af tosprogede børn. Undervisningen bør fortsat
varetages i regi af folkeskolens undervisning i modtagelsesklasser af hensyn til muligheden for integrati-
on med danske børn i overensstemmelse med de rammer, som folkeskoleloven sætter for undervisnin-
gen, og som efter foreningernes opfattelse bedst sikrer, at undervisningen har den fornødne kvalitet.
Flere høringsparter er endvidere af den opfattelse, at udgangspunktet for lovforslaget alene er et hensyn
til kommunernes økonomi og ikke hensynet til børnene, og der udtrykkes i øvrigt bekymring over, at
der med det nye tilbud bliver skabt endnu et administrativt ”lag” i kommunerne, som vil kræve mange
udgifter til administration.
2.
Danmarks Lærerforening anfører, at lovforslaget er i strid med grundlovens § 76. Foreningen finder
derfor, at det er nødvendigt med en præcisering i loven om, at forældrene altid kan vælge at få deres
barn indskrevet i folkeskolen. Efter lærerforeningens opfattelse er lovforslaget desuden i strid med
FN’s Flygtningekonvention, hvorefter flygtninge har ret til samme undervisning som alle andre. Børne-
og Ungdomspædagogernes Landsforbund, Danmarks Pædagogiske Institut for Pædagogik og Uddan-
nelse, Dansk Flygtningehjælp og Dokumentations- og Rådgivningscenteret for Racediskrimination fin-
der ligeledes lovforslaget problematisk i forhold til grundlovens § 76. Red Barnet og Danmarks Psyko-
log Forening henviser til FN’s Børnekonvention, hvorefter hensynet til barnets tarv kommer i første
række i forhold til beslutninger, som angår børn. Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund,
Dansk Flygtningehjælp, Børnerådet og Dokumentations- og Rådgivningscenteret for Racediskriminati-
on finder ligeledes lovforslaget problematisk i forhold til Danmarks internationale forpligtigelser.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen i lovforslagets bemærkninger redegør for for-
slagets forhold til grundloven og Danmarks internationale, herunder menneskeretlige, forpligtelser.
3.
KL foreslår, at der foretages en evaluering af loven efter 2-3 år. DA foreslår tilsvarende, at der sker
en evaluering af de resultater, som kommunerne har på området med henblik på, at informationen kan
deles mellem kommunerne.
Danmarks Lærerforening anfører, at lovens som minimum bør tidsbegrænses til 2-3 år, da argumentet
for loven er den ekstraordinære flygtningesituation.
Ministeriets bemærkninger:
1.
Lovforslaget er en opfølgning på regeringens og KL’s aftale om bedre rammer for den kommunale
integrationsindsats, som skal sikre kommunerne den fornødne fleksibilitet i rammerne for deres integra-
tionsindsats, herunder forbedre kommunernes muligheder for at stille uddannelsesmuligheder til rådig-
hed for de mange udlændinge, som er kommet til landet i forbindelse med den ekstraordinære flygtnin-
gesituation i Europa.
3
 L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1629326_0004.png
Med lovforslaget får kommunerne mulighed for at oprette særlige tilbud om grundskoleundervisning til
visse udenlandske børn og unge. De særlige tilbud om grundskoleundervisning vil være et alternativ til
folkeskolens undervisning i modtagelsesklasser. Herved får kommunerne større frihed til at indrette et
tilbud, der matcher den gruppe af flygtningebørn, der kommer til kommunerne, herunder børn med
krigstraumer og andet, som stiller særligt krav til organiseringen og tilrettelæggelsen af undervisningen.
Kommunalbestyrelsens beslutning om i givet fald at oprette et særligt tilbud skal bygge på en vurdering
af, at der kan tilvejebringes et undervisnings- og læringsmiljø, der både kan tilgodese elevernes faglige
og sociale kompetencer, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 1. Hertil kommer, at målgruppen
for de særlige tilbud om grundskoleundervisning er elever, der er henvist dertil, fordi det konkret er
vurderet, at eleverne har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som
andetsprog, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleverne til det særlige tilbud. Det
kræver særlig tilrettelagt undervisning med henblik på at imødekomme elevernes behov for faglig og
sproglig udvikling.
Formålet med lovforslaget er altså ikke at lempe kravene til undervisningens kvalitet, eller at kommu-
nerne skal kunne spare penge ved at oprette discount-modtagelsesklasser, men derimod at give kom-
munerne den fornødne fleksibilitet til at handle på de aktuelle udfordringer. De frihedsgrader, som
kommunalbestyrelsen får, ændrer ikke ved, at undervisningen naturligvis fortsat skal stå mål med, hvad
der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre det.
2.
Med hensyn til forholdet til grundlovens § 76 bemærkes, at efter bestemmelsens ordlyd har ”alle
børn i den undervisningspligtige alder (...) ret til fri undervisning i folkeskolen”. Det offentlige er altså
forpligtet til at tilbyde gratis undervisning for børn i den undervisningspligtige alder i folkeskolen. Den
nærmere udformning af dette grundskoletilbud og fastsættelsen af den undervisningspligtige alder er
overladt til lovgiver.
Grundlovens § 76 kan ikke antages at være til hinder for, at der i forhold til børn, der har et ikke uvæ-
sentligt behov for sprogstøtte, og som det er pædagogisk påkrævet at undervise på anden måde end i
det almindelige folkeskoletilbud, etableres et særligt tilbud om grundskoleundervisning. Det er derfor
ikke i strid med grundlovens § 76, stk. 1, hvis Folketinget vedtager en lov, som giver mulighed for, at
udenlandske børn og unge på baggrund af en konkret pædagogisk vurdering kan henvises til et gratis
særligt tilbud om grundskoleunderisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkesko-
len.
Det skal i øvrigt bemærkes, at forældre eller værger, der selv sørger for, at børn omfattet af lovforslaget
får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, ikke har pligt til at
lade barnet deltage i undervisningen i et særligt tilbud om grundskoleundervisning.
Det er endvidere vurderingen, at lovforslaget heller ikke er i strid med Danmarks internationale forplig-
tigelser. Det følger af Danmarks internationale forpligtelser, at forskelsbehandling kun er berettiget,
hvis den har et legitimt formål og samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål.
Det er bl.a. anerkendt i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis [sagsnr. 15766/03, Oršuš
m.fl. mod Kroatien], at det er sagligt at forskelsbehandle børn med det formål at bringe børnenes
4
 L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1629326_0005.png
sprogkundskaber op til et tilstrækkeligt niveau, når det sikres, at børnene kommer i en almindelig klasse,
når det bliver muligt. Det er endvidere regeringens opfattelse, at forslaget står i et rimeligt forhold til
dette formål. Det skyldes, at henvisning til tilbuddet alene kan ske på baggrund af en pædagogisk faglig
vurdering. Det vil sige, at det skal vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i
form af undervisning i dansk som andetsprog, og at det er pædagogisk påkrævet at henvise eleven til
særlig grundskoleundervisning frem for almindelig undervisning i distriktsskolen.
[Der henvises endvidere til ministeren for børn, undervisning og ligestillings besvarelse af Børne- og
Undervisningsudvalgets spørgsmål 189 og 196 og samrådsspørgsmål AC, AD og AE (alm. del).
NB
ikke afgået endnu.]
Regeringen har indarbejdet et afsnit i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet til grundlo-
ven og Danmarks internationale forpligtelser. [Almindelige
bemærkninger afsnit 4]
3.
Ministeriet noterer sig ønsket om, at der foretages en evaluering af lovens virkninger. Ministeriet vil
derfor sørge for, at der iværksættes en evaluering af loven med det formål at vurdere, i hvilket omfang
loven har haft de tilsigtede virkninger, herunder set i sammenligning med folkeskolens undervisning i
modtagelsesklasser henholdsvis de frie grundskolers særlige tilbud om grundskoleundervisning af to-
sprogede elever i den undervisningspligtige alder. Iværksættelse af evalueringen vil ske i foråret 2019.
Resultatet heraf forventes derfor at kunne sendes til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg i
slutningen 2019.
I fortsættelse heraf er der indsat en solnedgangsklausul som ny bestemmelse i § 21, stk. 2, hvorefter
loven automatisk ophæves efter fem år den 31. juli 2021. Ophævelsen af loven betyder, at undervisning
i særlige grundskoletilbud skal ophøre senest den 31. juli 2021, medmindre Folketinget vurderer, at mu-
ligheden for undervisning i de særlige tilbud opretholdes og vedtager dette ved lov. I modsat fald vil
eleverne i de særlige tilbud skulle overgå til undervisning i folkeskolen, herunder efter omstændigheder-
ne i modtagelsesklasser. [Ny
§ 21, stk. 2]
4. Bemærkninger til enkeltelementer til udkastet til lovforslag
4.1. Oprettelse
Dansk Friskoleforening og Danmarks Privatskoleforening udtrykker bekymring over, at der med lov-
forslaget gives kommunerne adgang til at oprette skoler på særligt lovgrundlag, der blander regelsæt fra
folkeskolen og frie skoler.
Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse anfører, at det bør fremgå af selve loven, i hvilke lo-
kaler undervisning kan finde sted, i hvilket regi, og hvem som har ledelsesansvaret.
KL og Børne- og Kulturchefforeningen foreslår, at det bliver muligt for kommunerne at oprette fælles
tilbud på tværs af kommunegrænser.
5
 L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1629326_0006.png
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet er enigt med KL og Børne- og Kulturchefforeningen i, at det vil være hensigtsmæssigt, at
flere kommuner kan være fælles om et særligt tilbud om grundskoleundervisning på tværs af kommu-
negrænser.
Ministeriet har derfor indarbejdet en bestemmelse i lovforslaget svarende til folkeskolelovens § 22, stk.
1, nr. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen efter overenskomst med en anden kommune kan henvise ele-
ver til særlige tilbud om grundskoleundervisning i en anden kommune. [Ny
§ 3, stk. 3]
Ministeriet finder ikke, at der er anledning til at fastsætte regler om, i hvilke lokaler undervisningen skal
finde sted – en sådan beslutning træffes bedst lokalt. Folkeskoleloven indeholder tilsvarende ikke be-
stemmelser om de bygningsmæssige forhold eller lignende.
4.2. Eleverne
Danmarks Pædagogiske Institut for Pædagogik og Uddannelse og Dokumentations- og Rådgivnings-
centeret for Racediskrimination finder det problematisk, at loven omhandler ”udenlandske børn og
unge”, da det efter deres opfattelse virker ekskluderende. Danmarks Pædagogiske Institut for Pædago-
gik og Uddannelse foreslår, at lovforslagets målgruppe i stedet omtales som ”tosprogede”.
Børne- og Kulturchefforeningen støtter, at der løbende skal foretages en konkret vurdering af den en-
kelte elevs sproglige udvikling, så ingen elev unødigt fastholdes i tilbud om særlig grundskoleundervis-
ning. Foreningen anbefaler, at ministeriet udarbejdet testmateriale.
Institut for Menneskerettigheder foreslår, at det tilføjes i lovteksten til § 3, stk. 2, at det løbende vurde-
res, om der er et behov for undervisning i dansk som andetsprog, som kan begrunde opretholdelse af
en henvisning til særlig grundskoleundervisning. Når der ikke længere er et ikke uvæsentligt behov for
særlig grundskoleundervisning, skal eleven have tilbud om overførsel til distriktsskolen.
Børne- og Kulturchefforeningen er usikre på, om unge, som efter to år ikke er klar til udslusning, heref-
ter vil kunne undervises inden for rammerne af modtagelsesklasser i igen to år.
Ungdomsskoleforeningen peger på, at det for mange unge – ikke mindst i udskolingen – vil være en for
kort periode at deltage i tilbuddet i 2 år og foreslår, at der åbnes op for, at unge kan forblive i tilbuddet i
længere tid – evt. efter en konkret vurdering af den unges behov.
Dansk Flygtningehjælp anfører, at bestemmelsen om frit valg af undervisningssted i lovforslagets § 12
for at være reel for nyankomne forældre med flygtningebaggrund kræver, at forældrene får grundig vej-
ledning om mulighederne, da de ved ankomsten mangler vidensmæssige og sproglige forudsætninger
herfor.
KL foreslår, at det anføres i loven, at formålet med tilbuddet er, at de børn og unge, der henvises til
tilbuddet, opnår de personlige, sociale og faglige kompetencer, der skal til for, at de er forberedt til hur-
tigst muligt at blive en del af almenområdet, hvad enten det er en folkeskole, 10. klasse eller lignende
tilbud eller en ungdomsuddannelse.
6
 L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1629326_0007.png
KL forslår i øvrigt en forpligtigelse for ungdomsuddannelserne til at indgå i et samarbejde med kom-
munen omkring overgangen fra tilbud om særlig grundskoleundervisning til ungdomsuddannelse.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at der
ved henvisningen af eleverne ikke må lægges vægt på elevernes navne, etniske oprindelse, herunder
forældrenes etniske oprindelse. Instituttet anbefaler endvidere, at det på linje med lov om social service
§ 153, stk. 3, pålægges medarbejdere ved de særlige tilbud om grundskoleundervisning at underrette
kommunens sociale myndigheder om ulovligt bekymrende fravær med henblik på, at der hurtigst muligt
bliver sat ind med nødvendig støtte til eleven, hvis der er brug for det.
Uddannelsesforbundet anfører, at det er vigtigt, at de 18-25-årige unge tilbydes undervisning, som lever
op til de til kvalitetskrav, der allerede eksisterer i danskuddannelsesloven. Det vil være væsentligt, at
omfanget af danskundervisning ikke reduceres, og at undervisningen fortsat forankres og gennemføres i
et pædagogisk miljø med specifikt kvalificerede lærere i dansk som andetsprog.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet er ikke enigt i, at betegnelsen ”udenlandske børn og unge” virker ekskluderende, men har
for at sikre konsistens i sprogbrug på tværs ændret ”udenlandske” børn og unge til: ”tosprogede” børn
og unge. Det præciseres således i både lovtekst og lovbemærkninger, at målgruppen for de særlige til-
bud er tosprogede elever. [Over
alt i lovforslaget]
Det fremgår af lovforslaget, at henvisningen til særlige tilbud om grundskoleundervisning skal ophøre,
når eleverne vurderes at kunne deltage i den almindelige undervisning i folkeskolen, og senest efter to
års forløb.
Det betyder, at overflytning til distriktsskolen med henblik på undervisning i en almindelig klasse kan
ske tidligere på baggrund af en vurdering af elevens sproglige kompetencer. Det skal løbende vurderes,
om der er et behov for undervisning i dansk som andetsprog, som kan begrunde fortsat opretholdelse
af den pligtmæssige henvisning til særlig grundskoleundervisning. Når der ikke længere er et ikke uvæ-
sentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog, skal eleven have tilbud om overførsel til di-
striktsskolen. For særlig grundskoleundervisning vil den højeste tidsramme for denne type af undervis-
ning være 2 år. Det vil sige, at eleven efter højst 2 år skal overføres til undervisning i en almindelig klas-
se i folkeskolen. Da særlig grundskoleundervisning er et alternativ til undervisning i en modtagelsesklas-
se i folkeskolen, kan en elev samlet set kun deltage i sammenlagt to år i de to tilbud.
Baggrunden herfor er et ønske om, at eleven skal integreres i et almindeligt tilbud i folkeskoleregi, så
snart det er muligt. Derfor skal der løbende foretages en konkret vurdering af den enkelte elevs sprog-
udvikling, sådan at ingen elev fastholdes unødigt i særlig grundskoleundervisning. Ministeriet vil i for-
bindelse med dialogen med KL om det under afsnit 4.3 omtalte vejledningsmateriale inddrage spørgs-
målet om behov for testmateriale til brug ved vurderingen af elevene sprogudvikling. [Almindelige
be-
mærkninger afsnit 3.2.3]
7
 L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1629326_0008.png
Ministeriet er endvidere enigt i vigtigheden af, at børnene og de unge og deres forældre vejledes om de
muligheder, de har for at vælge et andet tilbud i henhold til lovforslagets § 12. Ministeriet vil derfor
også inddrage dette spørgsmål i dialogen med KL om det omtalte vejledningsmateriale. [Almindelige
bemærkninger afsnit 3.2.3]
Ministeriet har i overensstemmelse med KL’s forslag indarbejdet en bestemmelse i lovforslaget om, at
formålet med tilbuddet er, at de børn og unge, der henvises til tilbuddet, opnår de personlige, sociale og
faglige kompetencer, der skal til for, at de er forberedt til hurtigst muligt at blive en del af almenområ-
det, hvad enten det er en folkeskole, 10. klasse eller lignende tilbud eller en ungdomsuddannelse eller at
komme i arbejde. [Ny
§ 5, stk. 2]
For så vidt angår KL’s forslag om, at ungdomsuddannelserne skal indgå i et samarbejde med kommu-
nen omkring overgangen fra særlige tilbud om grundskoleundervisning til ungdomsuddannelse, bemær-
kes, at det ofte vil være hensigtsmæssigt med et sådant samarbejde, men at stillingtagen hertil konkret
må bero på lokale behov. Ministeriet finder derfor ikke grundlag for at fastsætte en egentlig pligt her-
om. Oplysning om muligheden for at indgå et sådant samarbejde er indarbejdet i lovforslagets bemærk-
ninger. [Specielle
bemærkninger til § 7, stk. 3]
For så vidt angår forslaget om, at medarbejdere ved de særlige tilbud om grundskoleundervisning skal
underrette kommunens sociale myndigheder om ulovligt bekymrende fravær, bemærkes det, at der net-
op allerede findes præcise regler om social underretning i serviceloven. Medarbejderne vil som fagper-
soner have en særlig underretningspligt, der går forud for deres tavshedspligt.
Lovforslaget ændrer ikke på retten til danskuddannelse i henhold til danskuddannelsesloven. Tilbuddet
kan således være et supplement for de 18- til 25-årige, men det vil ikke erstatte danskuddannelsen.
4.3. Fagene, specialundervisning, prøver mv.
Red Barnet, Danmarks Lærerforening, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædago-
gernes Landsforbund, Dansk Røde Kors, Uddannelsesforbundet, Tosprogede børn og unges vilkår,
Børnerådet, Børn Vilkår, Dansk Flygtningehjælp og Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse er
kritiske over for, at kommunerne i henhold til lovforslaget ikke er forpligtede til at leve op til gældende
krav om klasseloft, timetal mv. i forhold til tilbud om særlig grundskoleundervisning. Det anføres bl.a.,
at det betyder, at der fra statens side stilles færre krav til rammerne for undervisning af en udsat elev-
gruppe, end der stilles på de fleste andre undervisningsområder. Ligeledes anføres det, at der er en
manglende sammenhæng mellem de friere rammer og mål og forventninger.
Skolelederforeningen finder det uhensigtsmæssigt, at 98 kommunalbestyrelser hver især skal fastsætte
slutmål og delmål for folkeskolens fagområder henholdsvis obligatoriske emner, opgøre udgifterne til
tilbuddet samt udarbejde kvalitetsrapporter. Frie Skolers Lærerforening finder det kritisabelt og uforstå-
eligt, at hverken folkeskolens mål og bestemmelser, eller de frie skolers kvalitetskriterier findes i nærvæ-
rende lovforslag. DI opfordrer til, at kommunerne pålægges at orientere Ministeriet for Børn, Under-
visning og Ligestilling om de slutmål og delmål, der fastsættes af kommunalbestyrelsen.
8
 L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1629326_0009.png
KL foreslår, at ministeriet udsender en vejledning med inspiration til, hvis de vælger at oprette og drive
et særligt tilbud om grundskoleundervisning. Vejledningen kan indeholde eksempler på udformning af
særlige tilbud samt på mål og opfølgning på elevernes læring og trivsel.
Rådet for Etniske Minoriteter anfører, at det skal sikres, at de friere rammer til at organisere undervis-
ningen ikke betyder en forringelse af undervisningen for målgruppen.
Børnerådet savner en nærmere beskrivelse af, hvad der ligger i, at undervisningen ”står mål med, hvad
der almindeligvis kræves i folkeskolen”.
DH bemærker, at der blandt lovforslagets målgruppe vil være børn og unge med både synlige og usyn-
lige handicap, hvorfor det er vigtigt, at personlet kan trække på relevante kompetencer, og det i øvrigt
sikres, at elevernes behov for at blive kompenseret imødekommes.
Landssamrådet af PPR-chefer anbefaler, at det tydeliggøres i udkastet til lovforslag, at specialunderis-
ningsbekendtgørelsen gælder for de særlige tilbud om grundskoleundervisning, og at der tages stilling til
spørgsmålet om klageadgang.
Børne- og Kulturchefforeningen mener, at det bør præciseres om aflæggelse af folkeskolens 9-
klassesprøver skal ske med udgangspunkt i elevernes alder, det antal undervisningsår, de har haft, eller
om de har gennemført det toårige forløb i det særlige undervisningsforløb.
Ministeriets bemærkninger:
De særlige tilbud om grundskoleundervisning vil være et alternativ til folkeskolens undervisning i mod-
tagelsesklasser. Herved får kommunerne større frihed til at indrette et tilbud, der matcher den gruppe af
flygtningebørn, der kommer til kommunerne, herunder børn med krigstraumer og andet, som stiller
særligt krav til organiseringen af undervisningen. De frihedsgrader, som kommunalbestyrelsen får, æn-
drer ikke ved, at undervisningen naturligvis skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkesko-
len. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at det sker.
At undervisningen skal stå mål med folkeskolen betyder, at slutmålene kan stå mål med, hvad der al-
mindeligvis kræves i folkeskolen, og dermed også med de mål, der gælder for folkeskolens undervis-
ning. Undervisningens slutmål og delmål skal altså kunne sammenlignes med folkeskolens Fælles Mål,
og man skal kunne finde de samme kundskabs- og færdighedsområder begge steder.
Tilbuddet om særlig grundskoleundervisnings slutmål behøver ikke at være ligeså omfattende eller de-
taljerede som folkeskolens mål. Det væsentlige er, at målene er skrevet, så det bliver helt tydeligt, at en
elev, som deltager i særlig grundskoleundervisning, samlet set har de samme muligheder for at bygge
videre på sin skolegang, fx med en ungdomsuddannelse, som hvis eleven havde gået i en folkeskole.
Ministeriet har i lovforslagets bemærkninger præciseret, hvad der menes med, at undervisningen skal stå
mål med folkeskolens. [Almindelige
bemærkninger afsnit 3.2.2 og specielle bemærkninger til § 5, stk. 1]
9
 L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
De foreslåede bestemmelser om selv at udarbejde slutmål og delmål giver mulighed for at målrette be-
skrivelsen af målene for undervisningen i de særlige tilbud mere konkret i forhold til de lokale helt ak-
tuelle behov. Kommunalbestyrelsen kan i stedet for at gøre det selv beslutte, at det er folkeskolens Fæl-
les Mål, der gælder for kommunens særlige tilbud om grundskoleundervisning, hvis dette findes mere
hensigtsmæssigt.
Ministeriet er positivt over for KL’s forslag om at udarbejde vejledningsmateriale med information til
kommuner, som vælger at oprette og drive et særligt tilbud om grundskoleundervisning. Ministeriet vil
gå i dialog med KL om, hvad det nærmere indhold af et sådant vejledningsmateriale mest hensigtsmæs-
sigt kunne være. Øvrige interessenter inddrages evt. også i arbejdet. Det er vigtigt at få understreget
vigtigheden af, at der tilvejebringes nogle undervisnings- og læringsmiljøer, der både kan tilgodese ele-
vernes faglige og sociale kompetencer. Elever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af
undervisning i dansk som andetsprog kræver særlig tilrettelagt undervisning med henblik på at imøde-
komme elevernes behov for faglig og sproglig udvikling. [Almindelige
bemærkninger afsnit 3.2.3]
Det fremgår af lovforslagets § 7, stk. 1-2, at særlige tilbud om grundskoleundervisning omfatter special-
undervisning og anden specialpædagogisk bistand og supplerende undervisning eller anden faglig støtte
mv., og at folkeskolelovens § 3, stk. 2, og § 12, stk. 2, om specialundervisning, folkeskolelovens § 3 a og
§ 5, stk. 5, om supplerende undervisning eller anden faglig støtte og folkeskolelovens § 3 a om personlig
assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegan-
gen, gælder tilsvarende.
Med henvisningen til de nævnte bestemmelser i folkeskoleloven sikres det, at der gælder de samme ind-
holdsmæssige krav til specialpædagogisk bistand og supplerende undervisning som i folkeskolen. Her-
ved sikres det, at eleverne i de særlige tilbud – ligesom elever i folkeskolen – får den specialpædagogiske
bistand og supplerende undervisning mv., som den enkelte elev har behov for. Det forhold, at beslut-
ninger om iværksættelse af specialpædagogisk bistand ikke er omfattet af de specifikke proceskrav i
specialundervisningsbekendtgørelsen, ændrer ikke på, at en beslutning om iværksættelse af specialpæda-
gogisk bistand skal bygge på en pædagogisk faglig vurdering af, hvordan elevens behov for faglig og
sproglig udvikling mest hensigtsmæssigt kan imødekommes. Det kan efter omstændighederne være i
form af en pædagogisk-psykologisk vurdering.
Ministeriet har i lovforslaget indarbejdet en henvisning til folkeskolelovens § 51, stk. 3, § 51 a og § 51 b
om klage til Klagenævnet for Specialundervisning. Herved sikres det, at elever i den undervisningsplig-
tige alder, der er henvist til undervisning i særlige tilbud om grundskoleundervisning, og deres forældre
kan klage til Klagenævnet for Specialundervisning i samme omfang som elever og deres forældre i fol-
keskolen. [§
7, stk. 2]
For så vidt angår spørgsmålet om, hvornår en elev skal aflægge folkeskolens 9-klasseprøver bemærkes,
at dette skal ske, når den pågældende har afsluttet undervisning på det klassetrin, som svarer til folke-
skolens 9. klasse.
10
 L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1629326_0011.png
4.4. Lærerkvalifikationer
KL anfører, at kommunerne med lovforslaget får mulighed for at oprette og drive særlige grundskole-
under-visningstilbud, som kan have et andet indhold og en anden struktur end undervisningen i folke-
skolen – fx ved at have tilknyttet voksne med andre kvalifikationer og kompetencer end dem, som man
i dag har i modtagelsesklasserne, hvor fokus er på tosprogsundervisning og fagrækken. Efter KL’s op-
fattelse kan det være en god løsning i forhold til nogle børn, som har andre behov.
Danmarks Lærerforening, Dansk Røde Kors, Uddannelsesforbundet, Foreningen af undervisere i
dansk som andetsprog på professionshøjskolerne, Børne- og Kulturchefforeningen, Tosprogede børn
og unges vilkår, Frie Skolers Lærerforening, Dansk Flygtningehjælp, Børnerådet og Danmarks Institut
for Pædagogik og Uddannelse er imod, at der ikke stilles krav i lovforslaget om, at undervisningen skal
varetages af dertil uddannede lærere på samme måde som i forhold til undervisningen i folkeskolen.
Det anføres bl.a., at det er i strid med viden på området, at der ikke stilles krav i loven til uddannelsen
af de personer, som skal forestå undervisningen i det særlige grundskoletilbud. Foreningerne ønsker, at
der stilles krav om, at underviserne skal opfylde de samme uddannelseskrav, som gælder i folkeskolen.
Rådet for Etniske Minoriteter udtrykker håb om, at man i kommunerne er opmærksomme på, at gode
faglige og pædagogiske kompetencer hos lærerpersonalet er væsentlige for at understøtte de tosprogede
elever på den bedste måde.
DI finder, at det er oplagt, at kommunerne inddrager kompetencer fra folk, som har erfaring med at
undervise elevgruppen og ikke mindst taler deres modersmål, herunder flygtninge og indvandrere med
undervisererfaring. DI ser gerne, at det beskrives, hvem der har ansvaret for at vurdere, om personalet i
et særligt tilbud om grundskoleundervisning har de fornødne kvalifikationer og kompetencer til at vare-
tage undervisningen.
Socialpædagogerne anfører, at et godt grundskoletilbud med fordel kan benytte den socialpædagogiske
faglighed, da socialpædagoger tænker i børnene og familiernes hele livssituation og dermed også i det
liv, der leves uden for undervisningstilbuddet. Ligeledes anbefales det, at erfaringer og ressourcer fra
døgninstitutioner indtænkes.
Ungdomsskoleforeningen og Landsforeningen af Ungdomsskoleledere bemærker, at ungdomsskolen
som skoleform har både solide erfaringer med og gode forudsætninger for at kaste sig ud i opgaven
med etablering af tilbud om særlig grundskoleundervisning og er sikre på, at mange af ungdomsskoler-
ne vil stå klar til at bistå positivt.
Ministeriets bemærkninger:
Hensigten med de særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge er at
give kommunalbestyrelsen frihed til at indrette et tilbud, der matcher fx den gruppe af flygtningebørn,
der kommer til kommunerne, herunder børn med krigstraumer og andet, som stiller særligt krav til or-
ganiseringen og tilrettelæggelsen af undervisningen, og som altså stemmer bedst overens med de lokale
behov. Derfor stilles der heller ikke specifikke krav om, at undervisere i de særlige tilbud om grundsko-
leundervisning skal være uddannet som lærer i folkeskolen. De frihedsgrader, som kommunalbestyrel-
11
 L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1629326_0012.png
sen får, ændrer ikke ved, at undervisningen naturligvis skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at det sker.
Kommunen får med forslaget mulighed for at ansætte fx en psykolog, børnerådgiver eller en anden
person, som kommunen mener med fordel kan knyttes op på modtagetilbuddet til flygtningebørn.
Det er kommunalbestyrelsen, der foretager vurderingen af, hvorvidt dem, de ønsker at ansætte til at
varetage undervisningen, har de fornødne pædagogiske og faglige forudsætninger for at varetage under-
visningen i de særlige tilbud om grundskoleundervisning. Det vil sige, at personer, som ansættes til at
undervise ved det særlige tilbud om grundskoleundervisning, naturligvis skal kunne varetage opgaven
på forsvarlig vis – de skal have fornøden pædagogisk sagkundskab, men ikke nødvendigvis i form af
uddannelsen til lærer i folkeskolen. Det svarer til, hvad der gælder for de frie grundskoler.
Ministeriet har i lovforslagets bemærkninger præciseret kommunalbestyrelsens ansvar for, at personer,
som ansættes til at undervise ved det særlige tilbud om grundskoleundervisning, kan varetage opgaven
på forsvarlig vis. [Almindelige
bemærkninger afsnit 3.2.2]
4.5. Udgifter til særlig tilbud om grundskoleundervisning
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det tilføjes i bemærkningerne, at kommunerne skal sikre,
at der gives tilstrækkelig information og vejledning til forældre eller andre, der vil søge om friplads i
SFO, så de har fulde muligheder også i praksis til at få den støtte, de har krav på.
Skole og Forældre og Skolelederforeningen er bekymrede over, at lovforslaget pålægger forældrene til
denne gruppe at børn og unge at skulle benytte kommunernes digitale selvbetjeningsplatforme i forbin-
delse med fripladsansøgning, da det må formodes, at forældrene ikke har den sproglige kompetence til
at kunne bruge disse.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet har noteret sig synspunkterne om bekymringerne i forhold forældregruppens forudsætnin-
ger for at benytte digital selvbetjening.
Ministeriet har derfor i lovforslagets bemærkninger understreget, at hvis kommunalbestyrelsen finder,
at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbe-
tjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening i overensstemmelse med folkeskolelovens § 50 a, stk. 2 og 3. [Specielle
bemærkninger til § 9,
stk. 3]
4.6 Forældreråd mv.
Skole og Forældre finder det bekymrende, at det ikke fremgår, hvordan forældrerådet vælges i en de-
mokratisk proces, og hvilken kompetence der tillægges disse forældreråd. Det anføres i øvrigt, at det er
bekymrende at tillægge forældre ansvar og stille krav, som man må formode, at de ikke umiddelbart kan
løfte grundet sproglige udfordringer mv. Skolelederforeningen giver udtryk for lignende synspunkter.
12
 L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1629326_0013.png
Børne- og Kulturchefforeningen spørger til, om medlemskab af forældreråd også gælder for værger for
uledsagede flygtningebørn.
Socialpædagogerne udtrykker ønske om, at lovforslagets § 15 også benævner vigtigheden af dialogen
mellem undervisningstilbud og hjemmet, således at både eleven og dennes forældre eller værge sikres en
stemme i et egentligt samarbejde om undervisningsforløbet.
Skolelederforeningen synes, at det er uklart, hvordan elevråd med elever med mange modersmål skal
fungere.
Ministeriets bemærkninger:
Rammerne for etablering af forældreråd og kompetenceforholdene skal i henhold til lovudkastet fast-
lægges lokalt af kommunalbestyrelsen og er altså ikke reguleret i lovforslaget, sådan som skolebestyrel-
serne er i henhold til folkeskoleloven. Det har sammenhæng med det forhold, at eleverne maksimalt vil
kunne være to år i tilbuddet, og at det for manges vedkommende i praksis vil kunne være af væsentligt
kortere tid. Der vil derfor løbende være stor udskiftning i forældregruppen, og det vurderes på den
baggrund mest hensigtsmæssigt, at de formelle rammer fastlægges lokalt. Herved vil rammerne tillige
bedre kunne afspejle den til en hver tid værende forældregruppes forudsætninger og behov.
Ministeriet har i lovforslagets bemærkninger præciseret, at værger for uledsagede flygtningebørn også vil
have adgang til deltagelse i forældrerådsarbejde. [Almindelige
bemærkninger afsnit 3.2.5 og specielle bemærknin-
ger til § 13]
Ministeriet er enigt i vigtigheden af, at der mellem det særlige tilbud og hjemmet er et godt samarbejde
om undervisningen. Bestemmelsen i lovforslagets § 15 er derfor affattet i overensstemmelse med folke-
skolelovens § 13, stk. 1. Ministeriet har i lovforslagets bemærkninger understreget dette. [Specielle
be-
mærkninger til § 15]
For så vidt angår spørgsmålet om, hvordan elevrådet skal fungere i praksis, bemærkes, at forholdet med
de mange modersmål og dårlige dansksproglige forudsætninger vil være et grundvilkår for alt arbejde på
tilbud om særlig grundskoleundervisning. Det vil derfor ofte også være hensigtsmæssigt, at lederen af
det særlige tilbud om grundskoleundervisning er særlig opmærksom på at bistå eleverne med råd og dåd
i forhold til deres elevrådsarbejde. Ministeriet har i lovforslagets bemærkninger indarbejdet en tilkende-
givelse herom. [Specielle
bemærkninger § 16]
4.7. Kvalitetsrapporter
Børne- og Kulturchefforeningen støtter, at tilbuddet skal indgå i kvalitetsrapporten, men anfører, at det
kræver, at ministeriet på samme vis som på det øvrige skoleområde stiller data til rådighed herom, og at
det konkret defineres, hvilke kvalitetsindikatorer der skal benyttes set i lyset af, at det særlige undervis-
ningstilbud ikke er omfattet af de sædvanlige krav om timetal, fagrække mv. Foreningen bemærker end-
videre, at der vil være den samme ministerielle opmærksomhed omkring kvalitet, som er gældende for
folkeskolen og samme forventninger til kommunal opfølgning på elevernes læring, selv om de generelle
nationale krav, som netop rammesætter kvaliteten i almenområdet, ikke vil være gældende for det særli-
ge tilbud.
13
 L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1629326_0014.png
Institut for Menneskerettigheder foreslår, at det præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at kom-
munalbestyrelsen særskilt i forbindelse med drøftelse af kvalitetsrapporten om kommunens skoler skal
vurdere, om de særlige tilbud om grundskoleundervisning har et niveau, der svarer til deres folkesko-
lers.
Socialpædagogerne ønsker tydeliggjort i lovforslaget, hvad der forstås ved vedvarende dårlig kvalitet.
Børnerådet er skeptisk over for, om det er tilstrækkeligt, at tilbuddet indgår i kvalitetsrapporterne, når
der ikke stilles krav til undervisningens kvalitet i lovgivningen. Først i tilfælde af vedvarende dårlig kva-
litet kan ministeren pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan. Det betyder, at der
potentielt kan gå flere år, før der rettes op på et tilbud med en utilfredsstillende kvalitet. I lyset heraf
anbefaler Børnerådet, at klageadgangen tydeliggøres.
Ministeriets bemærkninger:
Det fremgår af lovforslagets § 18, at særlige tilbud om grundskoleoplysninger skal indgå i kommunens
kvalitetsrapport om sit skolevæsen, og at regler fastsat i medfør herom i medfør af folkeskoleloven gæl-
der tilsvarende for det særlige tilbud. Det betyder, at kommunalbestyrelsens vurdering af dets særlige
tilbud om grundskoleundervisning som minimum skal foretages på baggrund af de oplysninger, der er
opregnet i bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter i folkeskolen (navnlig resultat-
oplysninger om karaktergivning ved 9.-klasseprøverne, testresultater i dansk og matematik samt over-
gang til ungdomsuddannelse). Endvidere fremgår det af kvalitetsrapportbekendtgørelsens § 9, at kvali-
tetsrapporten vedtages den 31. marts i lige kalenderår på baggrund af de senest tilgængelige data, der er
klar i ministeriets ledelsesinformationssystem (LIS) oktober året før.
Oplysningerne om de særlige tilbud om grundskoleundervisning vil derfor kun skulle fremgå af kvali-
tetsrapporten i det omfang, der foreligger tilgængelige data herom. Ministeriet er opmærksomt på, at
der – som følge af at eleverne maksimalt vil kunne være to år i tilbuddet, og at det for manges ved-
kommende i praksis vil kunne være af væsentligt kortere tid – ofte ikke vil foreligge tilgængelige resul-
tatoplysninger om særlige tilbud om grundskoleundervisning på en måde og i samme omfang, som det
er tilfældet for kommunens folkeskoler. Det vil derfor ofte være nødvendigt, at kommunalbestyrelsen
træffer beslutning om, hvilke yderligere oplysninger der skal indgå i kvalitetsrapporten, for at kvalitets-
rapporten kan give fornødent grundlag for drøftelsen af (på et møde i kommunalbestyrelsen) og stil-
lingtagen til kvalitetsrapporten for så vidt angår særlige tilbud om grundskoleundervisning.
Ministeriet vil i forbindelse med dialogen med KL om det under afsnit 4.3 omtalte vejledningsmateriale
inddrage spørgsmålet om, hvilke yderligere oplysninger der hensigtsmæssigt kan indgå i kvalitetsrappor-
ten for så vidt angår særlige tilbud om grundskoleundervisning. [Almindelige
bemærkninger afsnit 3.2.3]
Ministeriet har endvidere i lovforslagets bemærkninger indarbejdet en tilkendegivelse om, at kommu-
nalbestyrelsens stillingtagen til kvalitetsrapporten for så vidt angår kommunens særlige tilbud om
grundskoleundervisning kan tage udgangspunkt i en vurdering af de særlige tilbud om grundskoleun-
dervisnings faglige niveau og opfølgning herpå i forhold til deres folkeskolers. [Almindelige
bemærkninger
afsnit 3.2.6 og specielle bemærkninger til § 18]
14
 L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1629326_0015.png
Termen ”vedvarende dårlig kvalitet” hidrører fra lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006 om ændring af
folkeskoleloven. Det følger heraf, at der ved ”vedvarende dårlig kvalitet” i forhold til et særlig tilbuds
undervisning skal forstås, at det faglige niveau ud fra en helhedsvurdering, herunder som det bl.a.
kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, i flere på hinanden følgende år ikke på tilfredsstil-
lende måde svarer til det niveau, der (almindeligvis) må kræves i folkeskolen. I vurderingen vil således
indgå flere forhold, hvor det centrale vil være, om elevernes præstationer lever op til de faglige mål, som
er opstillet for undervisningen på de forskellige klassetrin, herunder i forhold til undervisningen i dansk
som andetsprog. Hvis kvaliteten afviger i forhold til, hvad der burde forventes ud fra landsgennemsnit
og skolens elevsammensætning, vil det også kunne være et tegn på dårlig kvalitet. Ministeriet har i lov-
forslagets bemærkninger indarbejdet en tekst herom. [Specielle
bemærkninger til § 19]
Med hensyn til Børnerådets anbefaling om klageadgang henvises til det foran under afsnit 4.3 anførte.
4.8. Det almindelige kommunale tilsyn
Rådet for Etniske Minoriteter og Børnerådet anfører, at det kommunale- og statslige tilsyn skal sikre en
ensartet undervisning blandt kommunerne af tilstrækkelig høj kvalitet.
Danmarks Lærerforening finder, at der bør fastsættes regler, som sikrer, at tilsynet med særlig grund-
skoleundervisning står mål med det tilsyn, der føres på de frie skoler, fx suppleret med faglig ekspertise
fra Børnerådet.
Ministeriets bemærkninger:
Driften af de særlige tilbud om grundskoleundervisning er en kommunal opgave, og det er derfor
kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for de særlige tilbud. Der må ikke være tvivl om, at det er den
enkelte kommunalbestyrelse, som har det endelige ansvar for undervisningen i de særlige tilbud.
Herudover fremgår det af lovforslagets § 19, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling fører
tilsyn med særlige tilbud om grundskoleundervisnings kvalitetsudvikling, og at ministeren, hvis kvalite-
ten viser sig vedvarende at være dårlig, i så fald med henblik på at forbedre niveauet kan pålægge kom-
munalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.7, er særlige tilbud om grundsko-
leundervisning tillige omfattet af det almindelige tilsyn med den kommunale forvaltning. Efter den
kommunale styrelseslov varetages tilsynet af Statsforvaltningen og social- og indenrigsministeren. Stats-
forvaltningens tilsyn med kommunerne er et legalitetstilsyn, hvor der kan tages stilling til, om kommu-
nerne overholder lovgivningen. Tilsynet omfatter overholdelse af den lovgivning, der særligt gælder for
offentlige myndigheder.
På den anførte baggrund vurderes det, at det lovgivningsmæssige grundlag i forhold til at sikre, at der
lokalt tilvejebringes undervisnings- og læringsmiljøer, der både kan tilgodese elevernes faglige og sociale
kompetencer og stå mål med folkeskolens undervisning, er tilstrækkeligt.
15
 L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
5. Øvrige ændringer
Der er foretaget en række ændringer af sproglig og lovteknisk karakter i lovforslaget, der er fundet hen-
sigtsmæssige på bagrund af høringen.
16
 L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1629326_0017.png
Oversigt over modtagne høringssvar pr. 8. april 2016 kl. 12.00 til Forslag til Lov om kommunale
særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge
Myndigheder, organisationer mv.
Amnesty International
Børnerådet
Børns Vilkår
Børne- og Kulturchefforeningen
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsfor-
bund (BUPL)
Danmarks Institut for Pædagogik og Uddan-
nelse
Danmarks Lærerforening
Danmarks Privatskoleforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Flygtningehjælp
Dansk Friskoleforening
Dansk Industri
Dansk Psykolog Forening
Dansk Røde Kors
Danske Handicaporganisationer
Danske Regioner
Danske Skoleelever
Det Centrale Handicapråd
Deutscher Schul- und Sprachverein für
Nordschleswig
Dignity – Dansk Institut mod Tortur
Dokumentations- og Rådgivningscentret om
Racediskrimination
Efterskoleforeningen
Foreningen af Frie Fagskoler
Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler
Foreningen af Katolske Skoler i Danmark
Foreningen for Kristne Friskoler
Foreningen Nydansker
Foreningen af undervisere i dansk som andet-
sprog på professionshøjskolerne
Frie Kostskolers Fællesråd
Frie Skolers Lærerforening
Institut for Menneskerettigheder
KL
Høringssvar modtaget ved fristens udløb
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja (fælles høringssvar med Dansk Friskolefor-
ening)
Ja
Ja
Ja (fælles høringssvar med Danmarks Privatsko-
leforening)
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
17
 L 190 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1629326_0018.png
Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU)
Landsorganisationen i Danmark
Landssamråd for PPR-chefer
Lilleskolerne
Private Gymnasier og Studenterkurser
Red barnet
Retspolitisk Forening
Rådet for Socialt Udsatte
Rådet for Etniske Minoriteter
Skole og Forældre
Skolelederforeningen
Socialpædagogernes Landsforbund
Tosprogede børn og unges vilkår
Uddannelsesforbundet
Ungdomsskoleforeningen
Ungdomsskolernes Udviklingscenter
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
18