Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 19
Offentligt
1564983_0001.png
Folketingets Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
8. november 2015
Besvarelse af spørgsmål 5 ad L 19 stillet af udvalget den 4. november
2015 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF)
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Amgros, jf. L 19 - bilag
8, og herunder svare på, om ministeren vil være villig til at udskyde lov-
forslagets ikrafttræden den 1. januar 2016 til et senere tidspunkt – eksem-
pelvis den 1. april 2016?
Svar:
I henvendelsen fra Amgros anføres det, at lovens ikrafttrædelsestidspunkt
den 1. januar 2016 ikke vil give tilstrækkelig tid til at indarbejde og af-
prøve de elektroniske udbudsdokumenter fra EU-Kommissionen i ud-
budssystemet. Derfor foreslås det, at loven i stedet skal træde i kraft fx
den 1. april 2016.
Jeg er enig i, at det ville have været hensigtsmæssigt, hvis de elektroniske
udbudsdokumenter, som udvikles af EU-Kommissionen havde været klar
til brug i god tid før ikrafttrædelsestidspunktet. EU-Kommissionens ar-
bejde med de elektroniske versioner af standardskabelonerne har været en
længere proces end forventet. Det er forventningen, at standardskabelo-
nerne snart vil være klar, men der er endnu ikke kommunikeret til med-
lemslandene, hvornår standardskabelonerne er færdige. Det gælder også
for det fælleseuropæiske dokument (ESPD), der er den tro- og loveerklæ-
ring, som alle virksomheder, der byder på en opgave, skal aflevere.
Den elektroniske version af ESPD’en vil formentlig ikke være klar ved
årsskiftet, og det er endnu ikke afklaret, om den vil være klar i april 2016.
Omvendt er det klart forventningen, at den skriftlige version af ESPD’en
vil være klar den 1. januar 2016, hvor regeringen har lagt op til, at ud-
budsloven skal træde i kraft.
Indtil den elektroniske version er klar, vil den skriftlige version af stan-
dardskabelonerne kunne anvendes. Det vurderes ikke, at dette vil medføre
problemer i forhold til at gennemføre udbud.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil vejlede om, hvordan de skriftlige
versioner kan anvendes, indtil de elektroniske versioner er klar.
Når jeg alligevel ønsker at fastholde, at loven skal træde i kraft den 1. ja-
nuar 2016, skyldes det, at jeg mener, at det er vigtigt, at vi hurtigst muligt
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
L 19 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelse af 26/10-15 fra Amgros, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
får de nye regler på plads. Det skal understøtte, at offentlige myndigheder
og virksomheder kan gøre brug af de nye muligheder i lovforslaget, der
skal gøre det nemmere, billigere og mere fleksibelt for det offentlige at
sende opgaver i udbud, og for virksomhederne at byde ind. Det er min
opfattelse, at der fra mange kanter er en efterspørgsel efter at gøre brug af
de nye regler.
Regeringen har samtidig lagt vægt på, at lovforslaget træder i kraft på den
fælles ikrafttrædelsesdag 1. januar 2016. Det gør det nemmere for virk-
somhederne at orientere sig om ny erhvervsrettet lovgivning.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen