Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 19 Bilag 9
Offentligt
Ændringsforslag stillet den {FREMSAT}
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til udbudsloven
Af erhvervs- og vækstministeren
Til § 41
1)
I stk. 1 nr. 2 litra a) ændres »Danske standarder« til: »Nationale standarder«
[Teknisk korrektion]
2)
I stk. 1 nr. 2 litra f) ændres »Danske standarder« til: »Nationale standarder«
[Teknisk korrektion]
3)
I stk. 1 nr. 2 litra g) ændres »Danske tekniske godkendelser« til: »Nationale tekniske
godkendelser«
[Teknisk korrektion]
4)
I stk. 1 nr. 2 litra f) ændres »Danske tekniske specifikationer « til: »Nationale tekniske
specifikationer«
[Teknisk korrektion]
Til § 46
5)
Stk. 3 affattes således:
»Stk.
3.
En ordregiver, som kræver et bestemt mærke, skal acceptere alle mærker, der opfylder
tilsvarende mærkekrav.
[Præcisering af at ordregiver altid skal acceptere tilsvarende mærker]
6)
Som nyt stk. 4 indsættes:
»Stk.
4.
En ordregiver skal altid acceptere anden passende dokumentation, hvis
1) en tilbudsgiver ikke har mulighed for at få det krævede mærke eller et tilsvarende mærke
inden for den gældende frist af årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende, eller
2) en tilbudsgiver ikke har det krævede mærke, selvom det har været muligt at opnå inden for
den gældende frist, og ordregiveren kan konstatere, at mærkekravene er opfyldt uden, at de
ressourcer som ordregiveren skal bruge på dette, efter en konkret vurdering i
uhensigtsmæssigt omfang overstiger de ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at
konstatere, at tilbudsgiveren er i besiddelse af det krævede mærke.«
[Præcisering af under hvilke vilkår, der kan kræves anden dokumentation]
L 19 - 2015-16 - Bilag 9: Ændringsforslag, fra erhvervs- og vækstministeren
Til § 48
7)
§ 48 affattes således:
»En ordregiver skal altid acceptere anden passende dokumentation, hvis
1) en tilbudsgiver ikke har adgang til at få udstedt de krævede testrapporter eller certifikater, jf.
§ 47, stk. 1, eller ikke har mulighed for at få de krævede testrapport eller certifikater, jf. §
47, stk. 1, inden for den gældende frist af årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende,
eller
2) en tilbudsgiver ikke har de krævede testrapporter eller certifikater, selvom det har været
muligt at opnå inden for den gældende frist, og ordregiveren kan konstatere, at kravene i de
tekniske specifikationer, kriterierne for tildeling eller vilkårene for kontraktens udførelse er
opfyldt uden, at de ressourcer som ordregiveren skal bruge på dette, efter en konkret
vurdering i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de ressourcer, som ordregiveren ville skulle
bruge på at konstatere, at tilbudsgiveren er i besiddelse af de krævede testrapporter eller
certifikater.«
[Præcisering af under hvilke vilkår, der kan kræves anden dokumentation]
Til § 157
8)
Stk. 2 affattes således:
»En ordregiver skal acceptere tilsvarende certifikater fra organer i andre medlemsstater.
[Præcisering af at ordregiver altid skal acceptere tilsvarende kvalitetssikringsstandarder]
9)
Som nyt stk. 3. indsættes:
»Stk.
3.
En ordregiver skal altid acceptere anden passende dokumentation, hvis
1) en ansøger eller tilbudsgiver ikke har mulighed for at få det krævede certifikat for en
kvalitetssikringsstandard eller et tilsvarende certifikat inden for den gældende frist af
årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende, eller
2) en ansøger eller tilbudsgiver ikke har det krævede certifikat for en kvalitetssikringsstandard,
selvom det har været muligt at opnå inden for den gældende frist, og ordregiveren kan
konstatere, at de foreslåede kvalitetssikringsforanstaltninger svarer til foranstaltningerne, der
kræves i forhold til den krævede kvalitetssikringsstandard, uden at de ressourcer som
ordregiveren skal bruge på dette, efter en konkret vurdering i uhensigtsmæssigt omfang
overstiger de ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konstatere, at
tilbudsgiveren er i besiddelse af den krævede kvalitetssikringsstandard.«
[Præcisering af under hvilke vilkår, der kan kræves anden dokumentation]
Til § 158
10)
Stk. 2 affattes således:
»Stk.
2.
En ordregiver skal acceptere tilsvarende certifikater fra organer i andre medlemsstater.
[Præcisering af at ordregiver altid skal acceptere tilsvarende miljøledelsessystemer eller
miljøledelsesstandarder]
L 19 - 2015-16 - Bilag 9: Ændringsforslag, fra erhvervs- og vækstministeren
11)
Som nyt stk. 3. indsættes:
»Stk.
3.
En ordregiver skal altid acceptere anden passende dokumentation, hvis
1) en ansøger eller tilbudsgiver ikke har mulighed for at få det krævede certifikat for et
miljøledelsessystem eller en miljøledelsesstandard eller et tilsvarende certifikat inden for
den gældende frist af årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende, eller
2) en ansøger eller tilbudsgiver ikke har det krævede certifikat for et miljøledelsessystem eller
en miljøledelsesstandard, selvom det har været muligt at opnå inden for den gældende frist,
og ordregiveren kan konstatere, at de foreslåede foranstaltninger svarer til
foranstaltningerne, der kræves i forhold til det krævede miljøledelsessystem eller den
krævede miljøledelsesstandard, uden at de ressourcer som ordregiveren skal bruge på dette,
efter en konkret vurdering i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de ressourcer, som
ordregiveren ville skulle bruge på at konstatere, at tilbudsgiveren er i besiddelse af det
krævede miljøledelsessystem eller den krævede miljøledelsesstandard.«
[Præcisering af under hvilke vilkår, der kan kræves anden dokumentation]
Til § 152
12)
I stk. 2 indsættes efter »§§ 153-155, 157 og 158«: », samt dokumentation krævet i henhold til §
141«
[Teknisk korrektion]
Til § 177
13)
I stk. 2 ændres »udførelsen af kontakten« til: »udførelsen af kontrakten«
[Korrektion]
14)
I stk. 3 ændres »udførelsen af kontakten« til: »udførelsen af kontrakten«
[Korrektion]
Til § 185
15)
I stk. 2 ændres »lov om håndhævelse af udbudsreglerne« til: »lov om Klagenævnet for Udbud«
[Korrektion]
Til § 196
16)
Som nyt stk. 9 indsættes:
»Stk.
9.
Udbudsloven evalueres 2 år efter, at loven er fuldt indfaset«
[Fastsættelse af evaluering af loven]
Til § 197
17)
I nr. 20 indsættes »udbudslovens« før »§ 185 stk. 2«
[teknisk præcisering]
Til § 198
18)
I nr. 6 ændres »udbudsdirektivets artikel 9« til »direktivets artikel 9«
L 19 - 2015-16 - Bilag 9: Ændringsforslag, fra erhvervs- og vækstministeren
[teknisk præcisering]
19)
Nr. 9 udgår.
[teknisk korrektion]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget præciseres det, at ordregiver ikke blot kan henvise til danske standarder,
men til nationale standarder. Det kan ikke udelukkes, at der i Danmark kunne være interesse i at
henvise til en national standard fra en anden medlemsstat fx en tysk standard. Præciseringen følger
af udbudsdirektivets ordlyd.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget præciseres det, at ordregiver ikke blot kan henvise til danske standarder,
men til nationale standarder. Det kan ikke udelukkes, at der i Danmark kunne være interesse i at
henvise til en national standard fra en anden medlemsstat fx en tysk standard. Præciseringen følger
af udbudsdirektivets ordlyd.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget præciseres det, at ordregiver ikke blot kan henvise til danske tekniske
godkendelser, men til nationale tekniske godkendelser. Det kan ikke udelukkes, at der i Danmark
kunne være interesse i at henvise til en national teknisk godkendelse fra en anden medlemsstat fx en
tysk teknisk godkendelse. Præciseringen følger af udbudsdirektivets ordlyd.
Til nr. 4
Med ændringsforslaget præciseres det, at ordregiver ikke blot kan henvise til danske tekniske
specifikationer, men til nationale tekniske specifikationer. Det kan ikke udelukkes, at der i Danmark
kunne være interesse i at henvise til en national teknisk specifikation fra en anden medlemsstat fx
en tysk teknisk specifikation. Præciseringen følger af udbudsdirektivets ordlyd.
Til nr. 5
Ændringsforslaget medfører, at ordregivere som kræver et bestemt mærke, altid skal acceptere alle
mærker, der opfylder tilsvarende mærkekrav. Ændringsforslaget er en konsekvens af, at kravene, til
hvornår ordregivere skal acceptere anden dokumentation, beskrives i et ny § 46, stk. 4 jf.
ændringsforslag nr. 6.
Til nr. 6
Ændringsforslaget medfører, at ordregiver under visse betingelser altid har en pligt til at acceptere
anden passende dokumentation.
Hvis en tilbudsgiver ikke har mulighed for at få det krævede mærke eller et tilsvarende mærke
inden for den gældende frist af årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende, skal ordregiver altid
acceptere anden dokumentation. I dette tilfælde anses anden dokumentation for at være passende,
hvis en rimeligt oplyst og normalt påpasselig ordregiver uden et uforholdsmæssigt stort
ressourceforbrug kan konstatere, at mærkekravene indeholdt i det krævede mærke er opfyldt.
L 19 - 2015-16 - Bilag 9: Ændringsforslag, fra erhvervs- og vækstministeren
Årsager, der ikke kan tilskrives tilbudsgiveren, kan f.eks. være hvis tilbudsfristen er kortere, end
den tid det tager at opnå et mærke.
Anden passende dokumentation kan eksempelvis være verificeret dokumentation eller erklæringer
fra tredjepart eller dokumentation eller erklæring fra producenten. Det er tilbudsgiveren, der
vurderer, hvilken dokumentation, som denne ønsker at indlevere for at påvise, at tilbuddet lever op
til de tekniske specifikationer, kriterierne for tildeling eller vilkårene for kontraktens udførelse. Som
følge heraf kan ordregiveren ikke fastsætte specifikke formkrav for den passende dokumentation.
Det er tilbudsgiver, der har bevisbyrden for, at den anden dokumentation er passende i forhold til at
påvise, at tilbuddet lever op til de tekniske specifikationer, kriterierne for tildeling eller vilkårene
for kontraktens udførelse.
Ordregiveren skal acceptere anden dokumentation, hvis en tilbudsgiver ikke har det krævede
mærke, selvom det har været muligt at opnå inden for den gældende frist, og ordregiveren kan
konstatere, at mærkekravene er opfyldt uden, at de ressourcer som ordregiveren skal bruge på dette,
efter en konkret vurdering i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de ressourcer, som ordregiveren
ville skulle bruge på at konstatere, at tilbudsgiveren er i besiddelse af det krævede mærke. Med
ressourcer menes både administrative eller økonomiske ressourcer.
Det er således muligt at afvise passende dokumentation, hvis ressourcerne efter en konkret
vurdering i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de ressourcer, der er forbundet med at konstatere,
at tilbudsgiveren har det krævede mærke. Det vil sige, at i den situation hvor ordregiveren har
krævet et bestemt mærke, der er udstedt og dokumenteret af en uafhængig tredjepart, kan
ordregiveren afvise tilbudsgivere med passende dokumentation, hvis dokumentationen
nødvendiggør, at ordregiveren skal bruge flere ressourcer i uhensigtsmæssigt omfang på at
konstatere, at de krævede mærkekrav er opfyldt. I forhold til den nye affattelse af § 46, stk. 4, nr. 1
anses anden dokumentation for at være passende, hvis en rimeligt oplyst og normalt påpasselig
ordregiver uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug kan konstatere, at mærkekravene
indeholdt i det krævede mærke er opfyldt. I forhold til den nye affattelse af § 46, stk. 4, nr. 2, vil
den samme vurdering ikke være gældende, idet der er mulighed for at afvise tilbud, selvom det ikke
kræver et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug. Det væsentlige er, om ordregiveren skal bruge
uhensigtsmæssigt flere ressourcer ud fra en konkret vurdering. Hvis tilbudsgivere kan fremvise
dokumentation fra en uafhængig tredjepart på, at produktet har det krævede mærke, vil det være en
nem arbejdsgang for ordregiverne at konstatere, at tilbudsgiveren lever op til de stillede krav. I
denne forbindelse vil det være forbundet med brugen af flere ressourcer i uhensigtsmæssigt omfang,
hvis ordregiveren skal bruge mere end en time pr. tilbud ud over hvad ordregiveren ville skulle
bruge på at konstatere, at tilbudsgiveren har det krævede mærke, på at konstatere, at den anden
dokumentation er passende.
Ordregiveren skal i udbudsbekendtgørelsen anføre, hvorledes tilbudsgiveren skal dokumentere, at
denne er i besiddelse af det krævede mærke. Dette sætter tilbudsgivere, der ikke er i besiddelse af
det krævede mærke, i stand til at vurdere, hvordan de på anden vis kan dokumentere, at
mærkekravene er opfyldt, uden at det vil medføre, at de ressourcer som ordregiveren skal bruge på
at konstatere, om de krævede mærkekrav er opfyldt, i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de
ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konstatere, at tilbudsgiveren er i besiddelse af
det krævede mærke.
L 19 - 2015-16 - Bilag 9: Ændringsforslag, fra erhvervs- og vækstministeren
Ordregiveren kan dog altid vælge at acceptere anden passende dokumentation, uanset at de
ressourcer som ordregiveren skal bruge på at konstatere, om de krævede mærkekrav er opfyldt, i
uhensigtsmæssigt omfang overstiger de ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at
konstatere, at tilbudsgiveren er i besiddelse af det krævede mærke.
Til nr. 7
Ændringsforslaget medfører, at ordregiver under visse betingelser altid har en pligt til at acceptere
anden passende dokumentation.
Hvis en tilbudsgiver ikke har mulighed for at få de krævede testrapporter eller certifikater inden for
den gældende frist af årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende, skal ordregiver altid
acceptere anden dokumentation. I dette tilfælde anses anden dokumentation for at være passende,
hvis en rimeligt oplyst og normalt påpasselig ordregiver uden et uforholdsmæssigt stort
ressourceforbrug kan konstatere, at kravene til de tekniske specifikationer, kriterierne for tildeling
eller vilkårene for kontraktens udførelse er opfyldt.
Årsager, der ikke kan tilskrives tilbudsgiveren, kan f.eks. være hvis tilbudsfristen er kortere, end
den tid det tager at opnå de krævede testrapporter eller certifikater.
Anden passende dokumentation kan eksempelvis være verificeret dokumentation eller erklæringer
fra tredjepart eller dokumentation eller erklæring fra producenten. Det er tilbudsgiveren, der
vurderer, hvilken dokumentation, som denne ønsker at indlevere for at påvise, at tilbuddet lever op
til de tekniske specifikationer, kriterierne for tildeling eller vilkårene for kontraktens udførelse. Som
følge heraf kan ordregiveren ikke fastsætte specifikke formkrav for den passende dokumentation.
Det er tilbudsgiver, der har bevisbyrden for, at den anden dokumentation er passende i forhold til at
påvise, at tilbuddet lever op til de tekniske specifikationer, kriterierne for tildeling eller vilkårene
for kontraktens udførelse.
Ordregiveren skal acceptere anden dokumentation, hvis en tilbudsgiver ikke har de krævede
testrapporter eller certifikater, selvom det har været muligt at opnå inden for den gældende frist, og
ordregiveren, kan konstatere, at kravene til de tekniske specifikationer, kriterierne for tildeling eller
vilkårene for kontraktens udførelse er opfyldt uden, at de ressourcer som ordregiveren skal bruge på
dette, efter en konkret vurdering i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de ressourcer, som
ordregiveren ville skulle bruge på at konstatere, at tilbudsgiveren er i besiddelse af de krævede
testrapporter eller certifikater. Med ressourcer menes både administrative eller økonomiske
ressourcer.
Det er således muligt at afvise passende dokumentation, hvis ressourcerne efter en konkret
vurdering i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de ressourcer, der er forbundet med at konstatere,
at tilbudsgiveren har de krævede testrapporter eller certifikater. Det vil sige, at i den situation hvor
ordregiveren har krævet, at tilbudsgiveren er i besiddelse af et bestemte testrapporter eller
certifikater, der er udstedt af et specifikt overensstemmelsesvurderingsorgan, kan ordregiveren
afvise tilbudsgivere med passende dokumentation, hvis dokumentationen nødvendiggør, at
ordregiveren skal bruge flere ressourcer i uhensigtsmæssigt omfang på at konstatere, at kravene til
de tekniske specifikationer, kriterierne for tildeling eller vilkårene for kontraktens udførelse er
opfyldt. I forhold til den nye affattelse af § 48, nr. 1, anses anden dokumentation for at være
passende, hvis en rimeligt oplyst og normalt påpasselig ordregiver uden et uforholdsmæssigt stort
ressourceforbrug kan konstatere, at kravene til de tekniske specifikationer, kriterierne for tildeling
L 19 - 2015-16 - Bilag 9: Ændringsforslag, fra erhvervs- og vækstministeren
eller vilkårene for kontraktens udførelse er opfyldt. I forhold til den nye affattelse af § 48, nr. 2, vil
den samme vurdering ikke være gældende, idet der er mulighed for at afvise tilbud, selvom det ikke
kræver et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug. Det væsentlige er, om ordregiveren skal bruge
uhensigtsmæssigt flere ressourcer. Hvis tilbudsgivere kan fremvise de krævede testrapporter eller
certifikater via et certifikat udstedt af et overensstemmelsesvurderingsorgan, vil det være en nem
arbejdsgang for ordregiverne at konstatere, at tilbudsgiveren har lever op til de stillede krav. I denne
forbindelse vil det være forbundet med brugen af flere ressourcer i uhensigtsmæssigt omfang, hvis
ordregiveren skal bruge end en time pr tilbud på at konstatere, at den anden dokumentation er
passende.
Ordregiveren skal i udbudsbekendtgørelsen anføre, hvorledes tilbudsgiveren skal dokumentere, at
denne er i besiddelse af de krævede testrapporter eller certifikater. Dette sætter tilbudsgivere, der
ikke er i besiddelse af de krævede testrapporter eller certifikater, i stand til at vurdere, hvordan de
på anden vis kan dokumentere, at kravene til de tekniske specifikationer, kriterierne for tildeling
eller vilkårene for kontraktens udførelse er opfyldt, uden at det vil medføre, at de ressourcer som
ordregiveren skal bruge på at konstatere, om kravene er opfyldt, i uhensigtsmæssigt omfang
overstiger de ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konstatere, at tilbudsgiveren er i
besiddelse af de krævede testrapporter eller certifikater.
Ordregiveren kan dog altid vælge at acceptere anden passende dokumentation, uanset at de
ressourcer som ordregiveren skal bruge på at konstatere, om kravene er opfyldt, i uhensigtsmæssigt
omfang overstiger de ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konstatere, at
tilbudsgiveren er i besiddelse af de krævede testrapporter eller certifikater.
Til nr. 8
Ændringsforslaget medfører, at ordregivere som kræver et bestemt certifikat for en
kvalitetssikringsstandard, altid skal acceptere tilsvarende certifikater fra organer i andre
medlemsstater. Ændringsforslaget er en konsekvens af, at kravene, til hvornår ordregivere skal
acceptere anden dokumentation, beskrives i et ny § 157, stk. 3, jf. ændringsforslag nr. 9.
Til nr. 9
Ændringsforslaget medfører, at ordregiver under visse betingelser altid har en pligt til at acceptere
anden passende dokumentation.
Hvis en ansøger eller tilbudsgiver ikke har mulighed for at få det krævede certifikat for en
kvalitetssikringsstandard eller et tilsvarende certifikat inden for den gældende frist af årsager, der
ikke kan tilskrives den pågældende, skal ordregiver altid acceptere anden dokumentation. I dette
tilfælde anses anden dokumentation for at være passende, hvis en rimeligt oplyst og normalt
påpasselig ordregiver uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug kan konstatere, at de
foreslåede foranstaltninger svarer til foranstaltningerne, der kræves i forhold til den krævede
kvalitetssikringsstandard.
Årsager, der ikke kan tilskrives ansøgeren eller tilbudsgiveren, kan f.eks. være hvis tilbudsfristen er
kortere, end den tid det tager at opnå et certifikat for en kvalitetssikringsstandard.
Anden passende dokumentation kan eksempelvis være verificeret dokumentation eller erklæringer
fra tredjepart eller dokumentation eller erklæring fra producenten. Det er ansøgeren eller
tilbudsgiveren, der vurderer, hvilken dokumentation, som denne ønsker at indlevere for at påvise, at
L 19 - 2015-16 - Bilag 9: Ændringsforslag, fra erhvervs- og vækstministeren
tilbuddet lever op til de foranstaltningerne, der kræves i forhold til den krævede
kvalitetssikringsstandard. Som følge heraf kan ordregiveren ikke fastsætte specifikke formkrav for
den passende dokumentation. Det er ansøger eller tilbudsgiver, der har bevisbyrden for, at den
anden dokumentation er passende i forhold til at påvise, at tilbuddet lever op til de
foranstaltningerne, der kræves i forhold til den krævede kvalitetssikringsstandard.
Ordregiveren skal acceptere anden dokumentation, hvis en ansøger eller tilbudsgiver ikke har det
krævede certifikat for en kvalitetssikringsstandard, selvom det har været muligt at opnå inden for
den gældende frist, og ordregiveren kan konstatere, at foranstaltningerne, der kræves i forhold til
den krævede kvalitetssikringsstandard er opfyldt uden, at de ressourcer som ordregiveren skal bruge
på dette, efter en konkret vurdering i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de ressourcer, som
ordregiveren ville skulle bruge på at konstatere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er i besiddelse af
det krævede certifikat for en kvalitetssikringsstandard. Med ressourcer menes både administrative
eller økonomiske ressourcer.
Det er således muligt at afvise passende dokumentation, hvis ressourcerne efter en konkret
vurdering i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de ressourcer, der er forbundet med at konstatere,
at ansøgeren eller tilbudsgiveren har det krævede certifikat for en kvalitetssikringsstandard. Det vil
sige, at i den situation hvor ordregiveren har krævet et bestemt certifikat for en
kvalitetssikringsstandard udstedt af et uafhængigt organ, kan ordregiveren afvise ansøgere eller
tilbudsgivere med passende dokumentation, hvis dokumentationen nødvendiggør, at ordregiveren
skal bruge flere ressourcer i uhensigtsmæssigt omfang på at konstatere, at de krævede
foranstaltninger for at få et certifikat for en kvalitetssikringsstandard er opfyldt. I forhold til den nye
affattelse af § 157, stk. 3, nr. 1, anses anden dokumentation for at være passende, hvis en rimeligt
oplyst og normalt påpasselig ordregiver uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug kan
konstatere, at foranstaltningerne, der kræves i forhold til den krævede kvalitetssikringsstandard er
opfyldt. I forhold til den nye affattelse af § 157, stk. 3, nr. 2, vil den samme vurdering ikke være
gældende, idet der er mulighed for at afvise tilbud, selvom det ikke kræver et uforholdsmæssigt
stort ressourceforbrug. Det væsentlige er, om ordregiveren skal bruge uhensigtsmæssigt flere
ressourcer ud fra en konkret vurdering. Hvis ansøgere eller tilbudsgivere har et certifikat for en
kvalitetssikringsstandard, der er udstedt af et uafhængigt organ, vil det være en nem arbejdsgang for
ordregiverne at konstatere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren lever op til de krævede
foranstaltninger. I denne forbindelse vil det være forbundet med brugen af flere ressourcer i
uhensigtsmæssigt omfang, hvis ordregiveren skal bruge mere end en time pr. tilbud ud over hvad
ordregiveren ville skulle bruge på at konstatere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har det krævede
certifikat, på at konstatere, at den anden dokumentation er passende.
Ordregiveren kan dog altid vælge at acceptere anden passende dokumentation, uanset at de
ressourcer som ordregiveren skal bruge på at konstatere, om de krævede foranstaltninger for at få et
certifikat for en kvalitetssikringsstandard er opfyldt, i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de
ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konstatere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er
i besiddelse af det krævede certifikat.
Til nr. 10
Ændringsforslaget medfører, at ordregivere som kræver et bestemt certifikat for et
miljøledelsessystem eller en miljøledelsesstandard, altid skal acceptere tilsvarende certifikater fra
organer i andre medlemsstater. Ændringsforslaget er en konsekvens af, at kravene, til hvornår
L 19 - 2015-16 - Bilag 9: Ændringsforslag, fra erhvervs- og vækstministeren
ordregivere skal acceptere anden dokumentation, beskrives i et ny § 158, stk. 3, jf. ændringsforslag
nr. 11.
Til nr. 11
Ændringsforslaget medfører, at ordregiver under visse betingelser altid har en pligt til at acceptere
anden passende dokumentation.
Hvis en ansøger eller tilbudsgiver ikke har mulighed for at få det krævede certifikat for et
miljøledelsessystem eller en miljøledelsesstandard eller et tilsvarende certifikat inden for den
gældende frist af årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende, skal ordregiver altid acceptere
anden dokumentation. I dette tilfælde anses anden dokumentation for at være passende, hvis en
rimeligt oplyst og normalt påpasselig ordregiver uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug
kan konstatere, at de foreslåede foranstaltninger svarer til foranstaltningerne, der kræves i forhold til
det krævede miljøledelsessystem eller den krævede miljøledelsesstandard.
Årsager, der ikke kan tilskrives ansøgeren eller tilbudsgiveren, kan f.eks. være hvis tilbudsfristen er
kortere, end den tid det tager at opnå et certifikat for et miljøledelsessystem eller en
miljøledelsesstandard.
Anden passende dokumentation kan eksempelvis være verificeret dokumentation eller erklæringer
fra tredjepart eller dokumentation eller erklæring fra producenten. Det er ansøger eller ansøgeren
eller tilbudsgiveren, der vurderer, hvilken dokumentation, som denne ønsker at indlevere for at
påvise, at tilbuddet lever op til de foranstaltningerne, der kræves i forhold til det krævede
miljøledelsessystem eller den krævede miljøledelsesstandard. Som følge heraf kan ordregiveren
ikke fastsætte specifikke formkrav for den passende dokumentation. Det er ansøger eller
tilbudsgiver, der har bevisbyrden for, at den anden dokumentation er passende i forhold til at påvise,
at tilbuddet lever op til de foranstaltningerne, der kræves i forhold til det krævede
miljøledelsessystem eller den krævede miljøledelsesstandard.
Ordregiveren skal acceptere anden dokumentation, hvis en ansøger eller tilbudsgiver ikke har det
krævede certifikat for et miljøledelsessystem eller en miljøledelsesstandard, selvom det har været
muligt at opnå inden for den gældende frist, og ordregiveren kan konstatere, at foranstaltningerne,
der kræves i forhold til det krævede miljøledelsessystem eller den krævede miljøledelsesstandard er
opfyldt uden, at de ressourcer som ordregiveren skal bruge på dette, efter en konkret vurdering i
uhensigtsmæssigt omfang overstiger de ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at
konstatere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er i besiddelse af det krævede certifikat for et
miljøledelsessystem eller en miljøledelsesstandard. Med ressourcer menes både administrative eller
økonomiske ressourcer.
Det er således muligt at afvise passende dokumentation, hvis ressourcerne efter en konkret
vurdering i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de ressourcer, der er forbundet med at konstatere,
at ansøgeren eller tilbudsgiveren har det krævede certifikat for et miljøledelsessystem eller en
miljøledelsesstandard. Det vil sige, at i den situation hvor ordregiveren har krævet et bestemt
certifikat for et miljøledelsessystem eller en miljøledelsesstandard udstedt af et uafhængigt organ,
kan ordregiveren afvise ansøgeren eller tilbudsgivere med passende dokumentation, hvis
dokumentationen nødvendiggør, at ordregiveren skal bruge flere ressourcer i uhensigtsmæssigt
omfang på at konstatere, at de krævede foranstaltninger for at få et certifikat for et
miljøledelsessystem eller en miljøledelsesstandard er opfyldt. I forhold til den nye affattelse af §
L 19 - 2015-16 - Bilag 9: Ændringsforslag, fra erhvervs- og vækstministeren
158, stk. 3, nr. 1, anses anden dokumentation for at være passende, hvis en rimeligt oplyst og
normalt påpasselig ordregiver uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug kan konstatere, at
foranstaltningerne, der kræves i forhold til det krævede miljøledelsessystem eller den krævede
miljøledelsesstandard er opfyldt. I forhold til den nye affattelse af § 158, stk. 3, nr. 2, vil den samme
vurdering ikke være gældende, idet der er mulighed for at afvise tilbud, selvom det ikke kræver et
uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug. Det væsentlige er, om ordregiveren skal bruge
uhensigtsmæssigt flere ressourcer ud fra en konkret vurdering. Hvis ansøgere eller tilbudsgivere kan
fremvise certifikat for et miljøledelsessystem eller en miljøledelsesstandard, der er udstedt af et
uafhængigt organ, vil det være en nem arbejdsgang for ordregiverne at konstatere, at ansøgeren eller
tilbudsgiveren lever op til stillede krav. I denne forbindelse vil det være forbundet med brugen af
flere ressourcer i uhensigtsmæssigt omfang, hvis ordregiveren skal bruge mere end en time pr.
tilbud ud over hvad ordregiveren ville skulle bruge på at konstatere, at ansøgeren eller
tilbudsgiveren har det krævede certifikat, på at konstatere, at den anden dokumentation er passende.
Ordregiveren kan dog altid vælge at acceptere anden passende dokumentation, uanset at de
ressourcer som ordregiveren skal bruge på at konstatere, om de krævede foranstaltninger for at få et
certifikat for et miljøledelsessystem eller en miljøledelsesstandard er opfyldt, i uhensigtsmæssigt
omfang overstiger de ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konstatere, at ansøgeren
eller tilbudsgiveren er i besiddelse af det krævede certifikat.
Til nr. 12
Ændringsforslaget præciserer, hvilke former for bevis en ordregiver kan kræve af tilbudsgiver som
dokumentation for, at der ikke er grundlag for udelukkelse af tilbudsgiveren. Der tilføjes med
ændringsforslaget en henvisning til dokumentation i medfør af § 141, der vedrører egnethed til
udførelsen af det pågældende erhverv.
Til nr. 13
Ændringsforslaget er en korrekturrettelse, så lovteksten rettes til udførelsen af kontrakten i stedet
for udførelsen af kontakten.
Til nr. 14
Ændringsforslaget er en korrekturrettelse, så lovteksten rettes til udførelsen af kontrakten i stedet
for udførelsen af kontakten.
Til nr. 15
I § 185, stk. 2, henvises det til lov om håndhævelse af udbudsreglerne. I medfør af lovforslagets §
197, nr. 1, ændres titlen på lov om håndhævelse af udbudsreglerne til lov om Klagenævnet for
Udbud. Med ændringsforslaget rettes henvisningen i § 185, stk. 2, derfor til lov om Klagenævnet
for Udbud.
Til nr.16
Ændringsforslaget indebærer, at der i lovforslagets § 196 indsættes et nyt stk. 9 om evaluering af
udbudsloven. Lovforslaget vil blive evalueret 2 år efter, at loven er fuldt indfaset. Loven er fuldt
indfaset i efteråret 2018, hvor det bliver obligatorisk, at alle udbud skal gennemføres elektronisk
som e-udbud. Evalueringen af loven vil derfor blive foretaget i efteråret 2020. Evalueringen vil
blive oversendt til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.
Til nr. 17
L 19 - 2015-16 - Bilag 9: Ændringsforslag, fra erhvervs- og vækstministeren
Det præciseres med ændringsforslaget, at der henvises til § 185, stk. 2, i udbudsloven.
Til nr. 18
I § 198 nr. 6 er den tekst, der ønskes ændret i lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og
offentligt støttede kontrakter, ikke gengivet korrekt. Ændringsforslaget indebærer derfor, at
udbudsdirektivets artikel 9 korrigeres til direktivets artikel 9, der er den gældende ordlyd.
Til nr. 19
Lovforslagets § 198, nr. 9, ophæver § 1, stk. 5, i lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og
offentligt støttede kontrakter. Dette forslag er overflødigt, da lovforslagets § 198, nr. 10, nyaffatter
bestemmelsen. Med ændringsforslaget udgår § 198, nr. 9, derfor.