L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 19 Bilag 2
Offentligt

Dato: 18. marts 2015

Høringsnotat til forslag til udbudslov

1. Indledning

Regeringen har besluttet at indføre en dansk udbudslov, der skal sætte

rammerne for det offentlige indkøb, der udgør ca. 300 mia. kr. årligt. Ud-

budsloven skal implementere det reviderede udbudsdirektiv, som EU´s

ministerråd vedtog i februar 2014. Direktivet skal implementeres i med-

lemsstaterne senest i april 2016. Formålet med direktivet er at sikre, at

ordregivere overholder de EU‐retlige principper om ligebehandling, gen-

nemsigtighed og proportionalitet. Det nye direktiv indebærer en række

ændringer i forhold til de gældende regler, herunder en række forenklin-

ger, men der er fortsat tale om et omfattende og komplekst regelsæt. Lov-

forslagets indhold er baseret på det udkast til en ny udbudslov, som rege-

ringens udbudslovsudvalg har udarbejdet.

Forslaget er sendt i høring den 5. december 2014 med høringsfrist den 8.

Januar 2015 til i alt 108 organisationer, virksomheder, myndigheder m.v.

Der er modtaget høringssvar fra i alt 62 organisationer, virksomheder,

myndigheder m.v.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.

Flere høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og tek-

niske præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke

grundlæggende ved substansen i lovforslaget og omtales derfor ikke

nærmere i dette notat.

Lovforslaget forventes at reducere omkostningerne ved udbud for både

det offentlige og det private. Der arbejdes med at kvantificere lettelserne

for begge parter, herunder vil de erhvervsøkonomiske konsekvenser af

lovforslaget blive kvantificeret inden fremsættelsen.

2. Generelle bemærkninger

Høringen tegner overordnet et billede af, at der er stor opbakning til lov-

forslaget blandt de organisationer, myndigheder virksomheder mv., der

har afgivet høringssvar.

De generelle bemærkninger er opdelt i følgende emner:

KONKURRENCE- OG

FORBRUGERSTYRELSEN

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTERIET

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

2.1 Overordnede generelle bemærkninger

2.2 Høringsfristens længde

2.3 Udbudslovsudvalget

2.4 En samlet dansk udbudslov

2.5 En videreførelse af gældende ret eller ny ret

2.6 Bedre adgang for små og mellemstore virksomheder

2.7 Forsynings- og Koncessionsdirektivet

2.8 Vejledningsindsatsen

2.9 Øvrige generelle bemærkninger.

2.1 Overordnede generelle bemærkninger

Akademikerne/FTF, Bæredygtigt Erhverv, Dansk Affaldsforening, Dansk

Byggeri, CO-industri, Dansk Erhverv, DANSK IT, Danmarks Almene

Boliger (BL), Danske Regioner, De Samvirkende Købmænd (DSK), DI,

Falck, Ingeniørforeningen, IKA, IT-Branchen, KL, Københavns Kom-

mune, Lejre Kommune, Medicoindustrien, Miljømærkning Danmark,

Selveje Danmark og SKI er positive og bakker overordnet op om lov-

forslaget. Det fremhæves bl.a. at loven vil forenkle reglerne, skabe øget

klarhed og gøre det nemmere at arbejde med udbud. Det fremhæves også,

at loven vil give øget fleksibilitet og reducere udbudsomkostningerne.

Bygherreforeningen forholder sig kritisk til lovforslaget og bemærker, at

det overordnet er Bygherreforeningens opfattelse, at forslaget til udbuds-

lov ikke repræsenterer den forenkling af udbudsreglerne, der er blevet

stillet i udsigt. Bygherreforeningen mener ikke, at udbudsloven, som fo-

reslået, vil føre til en reduktion af transaktionsomkostningerne. Den vil

heller ikke vende den uheldige udvikling, som har kendetegnet udbud i de

senere år, med stadigt øget fokus på juridiske aspekter og tilsvarende

mindre på kommercielle hensyn.

2.2 Høringsfristens længde

Advokatrådet finder det på baggrund af både det omfattende forarbejde,

det omfattende resultat og den grundlæggende ændring af hele regule-

ringsformen for EU-udbudsretten i Danmark ud fra en retssikkerheds-

mæssig betragtning særdeles betænkeligt, at høringsperioden alene løber

fra den 5. december 2014 til den 8. januar 2015, dvs. en periode på ca. 1

måned henover en lang juleperiode. Efter Advokatrådets opfattelse inde-

bærer denne proces med stor grad af sandsynlighed, at høringen omkring

udkastet til udbudsloven ikke vil give det reelle indtryk og de reelle tilba-

gemeldinger, som en lov af så omfattende karakter og afgørende betyd-

ning tilsiger.

Bygherreforeningen bemærker, at høringsfristen har været meget kort

(henover jul og nytår). Bygherreforeningen mener, at det er kritisabelt,

når der er tale om så omfattende et materiale, og når processen omkring

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

udvalgsarbejdet samtidig har været lukket. I lyset heraf har det ikke været

muligt at granske alle dele af materialet fyldestgørende.

Danmarks Almene Boliger (BL) finder henset til lovens store betydning

sammenholdt med lovens og bemærkningernes meget betydelige omfang,

at høringsfristen forekommer urimelig kort.

Danske Arkitektvirksomheder bemærker, at i forhold til materialets om-

fang og kompleksitet er det meget beklageligt, at organisationerne får så

kort tid til at kommentere udkastet. Det er på den korte tid umuligt at

komme til bunds i alle problemstillinger. Henset til udkastets betydning

for erhvervslivet, burde lovgiver have givet erhvervslivet og andre inte-

ressenter mere tid til at reflektere over indholdet.

Dansk Byggeri bemærker, at sekretariatet og som udvalgets medlemmer

har arbejdet under et betydeligt tidspres, som også afspejler sig i, at hø-

ringsfristen strækker sig ind over jul og nytår i 2014.

Medicoindustrien bemærker, at da høringsperioden har været henover en

juleferie har det været vanskeligt at gennemføre den normale høringspro-

ces internt i foreningen, og de er derfor meget kede af, at Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen har valgt at fastsætte så kort en høringsfrist af no-

get så vigtigt, som de har ventet ganske længe på.

Kommentar

Udbudslovsudvalget blev nedsat i juni 2013 og havde til opdrag at afle-

vere sin rapport med forslag til en dansk udbudslov til erhvervs- og

vækstmisteren, så lovforslaget kunne fremsættes i Folketingssamlingen

2014-2015. Der var tale om en bredt sammensat udvalg med deltagelse

af de mest centrale interessenter på området. Formålet med at fremsætte

lovforslaget i denne samling er at sikre, at loven hurtigst muligt får effekt

i forhold til danske udbud til gavn for både offentlige ordregivere og pri-

vate virksomheder.

Udvalget har i perioden september 2013 – november 2014 afholdt 22

udvalgsmøder og afleverede i december 2014 en omfattende rapport in-

deholdende lovforslag til en ny dansk udbudslov. Det omfattende arbejde

og hensynet til at kunne fremsætte lovforslaget i indeværende folketings-

samling har haft den betydning, at høringsfristen har løbet hen over jul

og nytår fra d. 5. december 2014 til d. 8. januar 2015. Det bemærkes i

øvrigt, at det generelle princip om fire ugers høring er overholdt. Der har

været tale om en afvejning mellem ønsket om en lang høringsperiode og

behovet for at bringe loven til effekt.

2.3 Udbudslovsudvalget

Advokatrådet finder det i lyset af omfanget af opgaven - og henset til at

det nye udbudsdirektiv først skal være implementeret til april 2016, rets-

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

sikkerhedsmæssigt betænkeligt, at udvalget ikke har haft længere tid til at

færdiggøre sit arbejde.

Dansk Byggeri konstaterer, at udvalgsarbejdet har været omfattende og

karakteriseret ved, at sekretariatet ved Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen har udført et omfattende og grundigt forarbejde, som oplæg til dis-

kussionerne i udvalget. Grundet emnets omfattende karakter - og kravet

om - at udkastet, efter en høringsrunde, skulle fremsættes af regeringen i

Folketinget i første halvår af 2015, har såvel sekretariatet og som udval-

gets medlemmer arbejdet under et betydeligt tidspres.

Håndværksrådet retter en skarp kritik af processen omkring udvalgsar-

bejdet ved udarbejdelsen af lovforslaget. Håndværksrådet peger på, at

man fra politisk side besluttede, at arbejdet med implementering af ud-

budsdirektiverne skulle igangsættes på et tidspunkt, hvor direktiverne

ikke var endeligt vedtagne. Dette skete først ca. 6 måneder efter udvalgets

start. Desuden skulle arbejdet færdiggøres efter kun ca. 1 års arbejde og

1�½ år inden implementeringsfristens udløb. Håndværksrådet bemærker,

at dette helt unødvendigt forhastede forløb har bevirket, at der skulle ud-

formes danske regler, inden der var opnået en fælles fortolkning af væ-

sentlige bestemmelser på EU-plan. Derved risikerer man at skulle foreta-

ge ændringer af den danske udbudslev kort efter lovens ikrafttrædelse,

hvis udvalgets fortolkning ikke stemmer overens med den fælles forståel-

se af reglerne.

FSC mærket, Verdens Skove, Certificeret Bæredygtigt Fiskeri MSC,

IBIS, Clean Clothes Campaign, Amnesty International, Fairtrade, Track-

er, aktiveforbrugere, Mellemfolkeligt Samvirke, Danmarks Naturfred-

ningsforening, Herning Kommune og Det Økologiske Råd (FSC mærket,

Verdens skove m.fl) bemærker, at der i udbudslovsudvalget ikke har væ-

ret udviklings-, menneskerettigheds- eller miljøorganisationer repræsen-

teret, og at Miljøministeriet heller ikke har været repræsenteret i udbuds-

lovsudvalget. Som organisationer, der arbejder med etik og bæredygtig-

hed finder de dette stærkt kritisabelt, særligt set i lyset af, at det nye EU-

udbudsdirektiv lægger op til en række forbedringer i forhold til at sikre

ansvarlige offentlige indkøb.

Kommentar

Regeringen nedsatte i juni 2013 et bredt sammensat udvalg om udbuds-

lovgivningen. Udvalgets sammensætning har været en afvejning af, på

den ene side at sikre et udvalg, der favner så bredt som muligt, og på den

anden side, at udvalget ikke blev for stort. Rammerne for udvalgets ar-

bejde fremgår af udvalgets kommissorium.

Udvalget har i forbindelse med udarbejdelsen af udvalgets udkast til lov

inddraget eksterne juridiske eksperter og professorer i udbudsret fra Kø-

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

benhavns Universitet, CBS, Syddansk Universitet og Århus Universitet.

Klagenævnet for Udbud har også været inddraget i udvalgets arbejde.

Det har været et ønske fra regeringens side, at de nye regler kan træde i

kraft hurtigst muligt, så de nye muligheder i det nye regelsæt kan få virk-

ning hurtigst muligt. Det har naturligvis været en forudsætning, at dette

ikke skulle gå udover kvaliteten af det nye regelsæt. Bl.a. set i lyset af de

positive tilkendegivelser ift. lovforslaget i denne høring, vurderes dette

ikke at have været tilfældet.

2.4 En samlet dansk udbudslov

Byggesocietetet (Nielsen og Nørager) anfører, at lovforslaget i høj grad er

en gengivelse af det nye udbudsdirektiv, hvorfor man kan stille spørgs-

målstegn ved, om lovforslaget overholder sit hovedformål om klarhed,

forenkling og fleksibilitet med lavest mulige transaktionsomkostninger

for såvel ordregivere og tilbudsgivere, eller om det ikke havde været enk-

lere for udbudsdanmark alene at skulle forholde sig udbudsdirektivet.

Byggesocietetets udbudsretsudvalg bemærker, at beslægtet med udbuds-

loven, er det forhold, at Danmark som et af de eneste EU-lande har sær-

regler som Tilbudsloven. Det bør overvejes at afskaffe denne helt, således

at alle regler er samlet i en lov.

Danmarks Almene Boliger (BL) bemærker, at samling af alle relevante

regler vedrørende gennemførelse af udbud i en lov efter BL's opfattelse

vil medvirke til, at der skabes klarhed og overskuelighed over udbudsreg-

lerne. Opretholdelse af regler i anden lovgivning, som også har betydning

for indkøb efter udbudslovens regler, som eksempelvis tilbudslovens § 7,

der fortsat vil være gældende, er efter BL's opfattelse med til at gøre reg-

lerne unødigt komplicerede og uoverskuelige. Som led i at skabe mere

klarhed over udbudsreglerne bør tilbudslovens afsnit 1 efter BL's opfat-

telse derfor indskrives evt. som selvstændigt afsnit i udbudsloven i lighed

med afsnit 5 og 6, hvorved alle regler om indkøb af bygge- og anlægsar-

bejder vil være samlet i en lov.

Bygherreforeningen bemærker, at tilbudslovens bestemmelser ikke er

indarbejdet på bygge- og anlægsområdet på trods af henvendelse til ud-

valget om de åbenlyse fordele, det ville give, kun at have et sammenhæn-

gende regelsæt at forholde sig til.

Dansk Byggeri har konstateret, at der er overvejelser om en revision af

"Bekendtgørelse at lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og

offentligt støttede kontrakter, Afsnit I, Bygge- og anlægskontrakter".

Dansk Byggeris opbakning til ovennævnte forslag til en udbudslov kan

ikke uden videre udstrækkes til, også at kunne danne grundlag for en til-

slutning til ændringer i tilbudslovens afsnit 1, navnlig vil Dansk Byggeris

tilslutning til ændringer i tilbudsloven være betinget af, at de ikke fører til

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

øgede tilbudsomkostninger, hvorimod Dansk Byggeri vil hilse ændrings-

forslag om tilsvarende øget gennemsigtighed velkommen.

Kommentar

Udbudslovsudvalget har lagt vægt på at skabe klarhed og overskuelighed

ved at udarbejde et udkast til forslag til en samlet lov, der både indehol-

der EU’s udbudsregler og de danske regler for indkøb af varer og tjene-

steydelser under EU’s tærskelværdier (tilbudslovens afsnit 2). Visse be-

stemmelser fra lov om håndhævelse af udbudsreglerne foreslås ligeledes

integreret i den nye udbudslov således, at det kun er reglerne om Klage-

nævnet for udbud, der bevares i en separat lov.

Udbudslovsudvalget har ikke behandlet tilbudslovens afsnit 1, hvorfor det

ikke indgår som en del af lovforslaget. Det fremgår af regeringens byg-

gepolitiske strategi (2014), at erhvervs- og vækstministeren sikrer, at der

gennemføres en analyse af de konkurrencemæssige virkninger af tilbuds-

lovens bestemmelser i tilbudslovens afsnit 1 om bygge- og anlægskon-

trakter. I forlængelse af analysen vil det blive vurderet, om det ikke også

vil være hensigtsmæssigt at indarbejde reglerne i tilbudslovens afsnit 1 i

udbudsloven.

2.5 Videreførelse af gældende retspraksis eller nye regler

Byggesocietetets udbudsretsudvalg anfører, at bemærkningerne til forsla-

get i nogle tilfælde kan være en hjælp i fortolkningen af de nye regler,

men i andre tilfælde skaber de konkrete bemærkninger yderligere tvivl

om fortolkningen af de nye regler. Dette hænger bl.a. sammen med, at

bemærkninger flere steder synes, at indsnævre lovteksten eller fremkom-

me med krav/betingelser, der ikke fremgår af lovteksten. Derimod havde

det været hjælpsomt med en tydeliggørelse i bemærkningerne af, hvorvidt

der er tale om nye regler, der skal fortolkes anderledes end de eksisteren-

de.

Danmarks Almene Boliger (BL) bemærker, at uagtet at udbudsloven på

nogle områder indebærer en række forenklinger, skaber mere klarhed

over reglerne mv., er det på den anden side BL's opfattelse, at udbudslo-

ven på andre områder kan give anledning til tvivl om udbudslovens ræk-

kevidde og forståelse i forhold til gældende praksis fra EU-domstolen,

praksis fra Klagenævnet for Udbud, vejledninger m.v. En række af be-

stemmelserne i det nye udbudsdirektiv er videreført fra det nugældende

udbudsdirektiv, ligesom udbudsdirektivet på en række områder er en ko-

dificering af EU-domstolens retspraksis. Gældende praksis må derfor i

vist omfang antages også at have betydning i forhold til forståelsen af

udbudslovens bestemmelser. BL finder det problematisk, at der i be-

mærkningerne til udbudsloven kun i begrænset omfang er henvist til gæl-

dende praksis, vejledninger m.v.

Kommentar

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

Der er i mange tilfælde være tale om en kodificering af gældende praksis

og deraf videreførelse af gældende ret. For ikke at normere, hvordan

Klagenævnet for Udbud og domstolene forventes at vurdere de nye reg-

ler, er der ikke angivet, om de nye regler viderefører gældende praksis.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil som opfølgning på loven gen-

nemføre en større vejledningsindsats, der bl.a. skal skabe øget klarhed

om de nye elementer i lovgivningen.

2.6 Bedre adgang for små og mellemstore virksomheder

De Samvirkende Købmænd har med tilfredshed noteret, at såvel direkti-

vet som lovforslaget indeholder en række tiltag, der skal gøre de offentli-

ge kontrakter mere tilgængelige for små og mellemstore virksomheder.

Ingeniørforeningen finder, at den offentlige indkøbspolitik i øget omfang

tilgodeser mindre og nye teknologivirksomheder.

Kooperationen konstaterer med glæde, at forslaget ser ud til at kunne

indfri de høje forventninger om blandt andet lavere omkostninger, flek-

sible regler og lettere adgang for SMV'erne.

Københavns Kommune anfører, at forslaget til udbudslov understøtter de

små og mellemstore virksomheders mulighed for at deltage i kommunens

udbud.

Kommentar

Der har i udbudslovsudvalget arbejde været fokus på, hvordan der skabes

bedre rammevilkår for små og mellemstore og nystartede virksomheders

deltagelse i udbud. I lovforslaget styrkes rammevilkårene bl.a. ved, at

ordregivere ikke må stille større krav til tilbudsgivernes minimale årsom-

sætning end det dobbelte af kontraktens værdi og, at der indføres en ny

pligt for offentlige ordregivere til at opdele kontrakter i delkontrakter

eller forklare hvorfor en kontrakt ikke opdeles.

2.7 Forsynings- og Koncessionsdirektivet

DANVA opfordrer til, at der ved implementeringen af Forsyningsdirekti-

vet er fokus på at skabe en parallelitet i reguleringen - evt. i forhold til

håndtering af vand- og spildevandsforsyninger. Bevæggrunden hertil er,

at ordregivere/moderselskaber med aktiviteter/datterselskaber omfattet af

forskellige direktiver ikke bør belastes med unødvendig bureaukrati og

ressourceforbrug på grund af forskellige krav i de forskellige regelsæt

samt forøgelse af transaktionsomkostninger.

Kommentar

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er opmærksom på samspillet mel-

lem lovforslaget og forsyningsdirektivet og koncessionsdirektivet og vil i

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

forbindelse med udarbejdelsen af implementeringsbekendtgørelser og det

efterfølgende vejledningsarbejde have dette for øje.

2.8 Vejledningsindsatsen

Bygherreforeningen mener, at der vil være et udpræget behov for vejled-

ning til bygherrerne med svar på, hvordan reglerne kan udmøntes i prak-

sis. Det er afgørende, at vejledningsindsatsen målrettes reelle behov og

tager hensyn til de praktiske udfordringer, bygherrerne står over for. En

vejledningsindsats på engelsk i forhold til at sikre udenlandske virksom-

heders adgang til det danske marked vil også være på sin plads, så den

nye lov ikke kommer til at virke som en barriere i forhold til internationa-

le bydende.

Dansk Erhverv fremhæver, at der efter vedtagelsen af en ny udbudslov

forestår et stort arbejde med at udnytte de nye muligheder, ændre ud-

budskulturen samt at få udarbejdet en række praktiske vejledninger til

udbudsloven. Dansk Erhverv ser det som helt afgørende, at erhvervslivet

bliver tæt inddraget i det arbejde, herunder udarbejdelse af nye vejlednin-

ger.

De private sociale tilbud bemærker, at en gennemlæsning af lovforslaget

afdækker et behov for en betydelig vejledningsindsats overfor såvel

kommuner som potentielle tilbudsgivere.

DI opfordrer til, at der gennemføres en omfattende vejledningsindsats

målrettet de praktikere, der på begge sider af udbudsbordet er involveret i

udbudsprocesser. I udarbejdelsen af vejledningerne bør det tilstræbes at

involvere repræsentanter fra både den offentlige sektor og virksomheder-

ne for at sikre, at vejledningerne får et relevant indhold.

Falck ser frem til at der fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen iværk-

sættes en grundig vejledningsindsats, der kan sikre, at de nye procedurer

og former også vinder indpas i det daglige samarbejde mellem offentlig

og privat. Falcks foreslår, at vejledningsindsatsen sker i et nært samarbej-

de med leverandør- og udbydersiden således, at de praktiske forhold om-

kring et godt offentligt-privat samarbejde kommer i fokus.

FSC Mærket, Verdens skove mfl. opfordrer på det kraftigste til, at under-

skriverne af høringsvaret inddrages, når der efter vedtagelsen af udbuds-

loven skal udarbejdes retningslinjer og indkøbsvejledninger til offentlige

ordregivere/indkøbere.

Institut for Menneskerettigheder bemærker, at en tilfredsstillende efterle-

velse af udbudslovgivningen forudsætter, at offentlige indkøbere har til-

strækkeligt kendskab til udbudslovens rammer og muligheder. Instituttet

finder således, at det bør sikres, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

til at kapacitetsopbygge statslige, regionale og kommunale indkøbere til

at anvende den nye udbudslovgivning.

KL bemærker, at det er afgørende for anvendelsen af det nye danske re-

gelsæt, at loven følges op af en god og praktisk vejledning - både i form

af en opdatering af eksisterende vejledninger samt udarbejdelse af nye -

inden loven træder i kraft.

Kooperationen opfordrer til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen af-

sætter ressourcer til at understøtte implementeringen af den kommende

lovgivning lokalt i kommunerne.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at udbudsloven er temmelig omfangs-

rig og omfatter en række forskellige forhold af mere eller mindre speciel

karakter. Det må således forventes fortsat at være en udfordring at over-

skue området for mange parter. Dette stiller fortsatte krav til en klar, flek-

sibel og effektiv vejledningsindsats fra bl.a. Konkurrence- og Forbruger-

styrelsens side.

Medicoindustrien vil meget gerne byde ind med input til og konstruktiv

dialog med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i forhold til den vejled-

ningsindsats der venter samt bemyndigelserne til ministeren bl.a. vedrø-

rende nærmere regler for beregning af livscyklusomkostninger.

Miljømærkning Danmark har erfaret at det påtænkes at der skal udarbej-

des en vejledning om bæredygtighed i udbud. Miljømærkning Danmark

vil meget gerne tilbyde sin miljømæssige ekspertise og viden om mærk-

ningsordninger og certificeringssystemer i dette arbejde ved at deltage i

en eventuel følgegruppe til vejledningsarbejdet eller ved at kommentere

på udkast til vejledningen.

Kommentar

Som opfølgning på udbudslovsudvalgets arbejde etablerer Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen en følgegruppe for styrelsens vejledningsindsats

på udbudsområdet baseret på sammensætningen af udbudslovsudvalget.

Følgegruppen for udbud får til formål at sikre en fortsat tæt inddragelse

af de centrale aktører på udbudsområdet samt at bidrage til at kvalificere

styrelsens vejledninger. Der vil være møder i følgegruppen efter behov,

og der vil blive indkaldt til separate møder for hver ny vejledning, der

igangsættes. Derudover vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen inddra-

ge andre relevante interessenter og praktikere efter behov.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil kommunikere vejledningsindsat-

sen igennem flere kanaler for derved bedst muligt at understøtte indkø-

bernes anvendelse af de nye regler. Der er ikke aktuelle planer om at

oversætte vejledningerne til engelsk.

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

2.9 Øvrige generelle bemærkninger

Ordregivers samfundsansvar

Dansk Institut for Etisk Handel opfordrer den danske regering til at have

de samme forventninger til de offentlige indkøbere, som man stiller til de

private virksomheder i Danmark - det offentlige ikke bare påvirker mar-

kedet, det skaber markedet grundet dets enorme indkøbsvolumen. Derfor

er det vigtigt, at det offentlige er med til at fremme ansvarlig leverandør-

praksis gennem samarbejde og dialog med sine leverandører, og den dan-

ske udbudslov skal naturligvis understøtte dette arbejde.

FSC Mærket, Verdens skove mfl. opfordrer på det kraftigste til, at rege-

ringen med en ny udbudslov forpligter de offentlige myndigheder til at

rapportere om deres samfundsansvarlige indsats på lige fod med - og i

samme omfang - som store danske virksomheder. Ellers lever regeringen

ikke op til sin egen målsætning om, at det offentlige skal skabe gode

rammer for ansvarlig vækst gennem sine egne aktiviteter, som det frem-

går af regeringens seneste handlingsplan for virksomheders samfundsan-

svar. FSC Mærket, Verdens skove mfl. anbefaler samtidig, at regeringen

sikrer de fornødne ressourcer og viden til at forankre samfundsansvar i

kommunerne og regionerne, hvilket desværre ikke er tilfældet på nuvæ-

rende tidspunkt.

Kommentar

Lovforslaget sætter den overordnede ramme for en effektiv konkurrence

om de offentlige indkøb, så de kan foregå så effektivt som muligt, herun-

der med lavest mulige transaktionsomkostninger for ordregivere og til-

budsgivere. Det er op til den enkelte ordregiver at vurdere, hvilke krav

der stilles i det konkrete udbud, så ordregivers behov bedst opfyldes.

Ordregiver får med lovforslaget en række muligheder, der kan understøt-

te bæredygtige offentlige indkøb. Eksempelvis får ordregiver mulighed

for at tildele opgaver på baggrund af vurdering af livscyklusomkostnin-

ger og ikke blot på grundlag af anskaffelsespriser. Ligeledes bliver det

også muligt for ordregiver at henvise til mærker og udelukke ansøgere

eller tilbudsgivere for overtrædelse af miljø-, social- og arbejdsretlige

forpligtelser.

Fair skat

FOA anfører, at der er et behov for at præcisere mulighederne for at tage

hensyn til bl.a. virksomhedens skatteforhold og -strategi. FOA anbefaler,

at der i lovforslagets bemærkninger gives klare konkrete eksempler på

muligheder for at stille krav om fair skattepraksis.

FSC Mærket, Verdens skove mfl. anbefaler, at regeringen sikrer, at det er

tydeligt, at der kan stilles krav om governance, gennemsigtighed og of-

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

fentliggørelse i forhold til skattepolitik for at sikre de tilbudsgivende

økonomiske aktørers egnethed til at opfylde en kontrakt.

Kommentar

Regeringen har i december 2014 indgået en politisk aftale om en skatte-

lypakke på erhvervsområdet. Aftalen indeholder en række målrettede

initiativer på nationalt og internationalt niveau, som skal dæmme op for

skatteunddragelse, hvidvask og misbrug af de danske registreringssyste-

mer. En stor del af aftalen om skattelypakken på erhvervsområdet vil

blive omsat til lovgivning, der fremsættes allerede i denne Folketingssam-

ling.

Pakken indeholder en række initiativer. Det fremgår bl.a., at regeringen

vil opfordre relevante interessenter til at etablere et dansk fair-tax mærke

efter britisk eksempel. Mærket vil kunne udgøre et konkurrenceparameter

på det private marked for de virksomheder, der ønsker at skabe en særlig

grad af gennemsigtighed omkring deres skatteforhold. Regeringen vil

også sikre et styrket fokus på skatteforhold i forbindelse med udbud. Of-

fentlige ordregivere vil kunne udelukke virksomheder fra udbud, der

skylder det offentlige penge pga. skattesnyd. Samtidig vil regeringen ar-

bejde for, at krav om skatteforhold kan indgå i udbud i EU, samt under-

søge mulighederne for at stille krav om en fair skattepraksis i udbud, der

ikke er omfattet af EU’s udbudsregler.

Løbende evaluering af loven

Bygherreforeningen opfordrer til, at man løbende evaluerer implemente-

ringen af de nye regler.

Kooperationen opfordrer til, at der efter 3 år laves en evaluering af loven

og de administrative konsekvenser for at vurdere, om loven har givet en

ressourcemæssig lettelse for erhvervslivet og den offentlige administrati-

on.

Kommentar

Det påhviler medlemsstaterne at sikre, at anvendelsen af reglerne om

offentlige udbud overvåget. Som led i rapporteringen til Kommissionen,

skal medlemsstaterne senest d. 18. april 2017 og herefter hvert tredje år

fremsende en overvågningsrapport til Kommissionen, som i givet fald

dækker de hyppigste kilder til forkert anvendelse eller juridisk usikker-

hed, herunder eventuelle strukturelle eller tilbagevendende problemer

med anvendelsen af reglerne, graden af SMV'ers deltagelse i offentlige

udbud og om forebyggelse, afsløring og fyldestgørende rapportering om

tilfælde af svig, korruption, interessekonflikter og andre alvorlige ure-

gelmæssigheder.

3. Bemærkninger til konkrete elementer i lovforslaget

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

Formål

Mærker

Livscyklus

Tilbudsevaluering

Sideordnede og alternative tilbud

Tidsfrister

Adgang til udbudsbudsmaterialet ved offentliggørelse af udbuds-

bekendtgørelsen

3.8

Udelukkelsesgrunde

3.9

Light regime

3.10 Fleksible udbudsprocedurer

3.11 Socialøkonomiske virksomheder

3.12 Klagenævnet for udbuds kompetence

3.13 Opdeling af kontrakter

3.14 Ophør af kontrakter

3.15 Tildelingskriterier

3.16 Udbud under tærskelværdierne

3.17 Krav til kontraktens gennemførelse

3.18 Underleverandører

3.19 Ændring af udvalgte ansøgere/tilbudsgivere

3.20 Konsortier og solidarisk hæftelse

3.21 E-udbud

3.22 Det fælles europæiske udbudsdokument

3.23 Øvrige emner

3.24.1. Øget antal sager hos KLFU

3.24.2. Blandede udbud med ikke-udbudspligtige og udbudspligtige ind-

køb

3.24.3. Delydelser

3.24.4. Fortrolighed

3.24.5. Højere tærskelværdi

3.1 Formål

FMC Mærket, Verdens Skove mfl. bemærker, at offentlige myndigheder

med indkøb for knap 300 mia. årligt har en enorm købekraft og derved et

enormt potentiale for at indfri visioner om bedre klima og miljø, ansvar-

lig skattepraksis og respekt for menneske- og arbejdsretlighederne. Dette

er et centralt formål med det nye EU udbudsdirektiv. FMC Mærket, Ver-

dens Skove mfl. anbefaler derfor, at regeringen i udbudslovens formåls-

paragraf indskriver og understreger hensyn til miljø og mennesker; at pris

ikke må udgøre eneste kriterium for tildeling af kontrakter, at ansvaret

gælder for hele livscyklus af varen, tjenesteydelsen eller bygge- og an-

lægsarbejdet.

Kommentar

Formålet med loven er at fastlægge procedurerne for offentlige indkøb,

så der gennem en effektiv konkurrence opnås en effektiv udnyttelse af de

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

offentlige midler. Loven skal således være med til at skabe de bedst muli-

ge rammer for en effektiv konkurrence om de offentlige indkøb, så disse

kan foregå så effektivt som muligt, herunder med lavest mulige transakti-

onsomkostninger for ordregivere og tilbudsgivere. Lovforslaget indehol-

der en formålsbestemmelse, som sætter en klar overordnet ramme for den

konkrete anvendelse af reglerne. Bestemmelsen er ikke en implementering

af en bestemmelse i direktivet.

Lovforslaget indeholder desuden en indledende bestemmelse om, at or-

dregivere skal overholde de EU-retlige principper om ligebehandling,

gennemsigtighed og proportionalitet.

Lovforslaget indebærer en række muligheder, der kan understøtte bære-

dygtige offentlige indkøb. Eksempelvis har ordregiver mulighed for at

tildele opgaver på baggrund af vurdering af livscyklusomkostninger og

ikke blot på grundlag af anskaffelsespriser. Ligeledes bliver det også mu-

ligt for ordregiver at henvise til mærker. Det er op til den enkelte ordre-

giver at fastlægge sine krav i forbindelse med det konkrete udbud, da

ordregiver bedst selv kender sine behov, og da det kan variere, hvorledes

disse bedst opfyldes i forbindelse med konkrete indkøb.

Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af regeringens strategi for intelli-

gent offentligt indkøb, at bæredygtighed er en overordnet målsætning

med det offentlige indkøb. Målsætningen skal opnås gennem miljø- og

energikrav og udvikling af grønne løsninger samt ved at tage samfunds-

ansvar og sociale hensyn. Strategien indeholder en række initiativer, der

skal understøtte denne målsætning.

På den baggrund opretholdes forslaget uændret.

3.2 Mærker

Lejre Kommune, Alliance +, Scandic Hotel A/S, Duba-B8 A/S, Respekt

Danmark A/S, Toptryk Grafisk, Miljømærkning Danmark, MM Distribu-

tion & MM Print Supplies, Beirholm Væverier A/S, Sharp Electronics

Danmark, Vendia Grafisk, Schjerning Farver A/S, Nopa Nordic A/S, FSC

Mærket, Verdens Skove, Dansk Naturfredningsforening, Mellemfolkeligt

Samvirke, IBIS, Amnesty International, Aktive Forbrugere, Fairtrade

Mærket, Det Økologiske Råd, Clean Clothes Campaign, MSC, Tracer

ApS, Herning Kommune og Forbrugerrådet Tænk anfører, at udbudslo-

ven vil gøre det lettere for ordregivere at opstille klare og gennemsigtige

krav til den udbudte anskaffelse, herunder særligt miljøkrav. Det anføres

endvidere, at det er positivt, at ordregivere har mulighed for at kræve

mærker som dokumentation for opfyldelse af kravene.

Forbrugerrådet TÆNK anfører endvidere, at forslagets § 45, stk. 3 og 4,

hvorefter ordregiver i særlige situationer skal acceptere anden passende

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

dokumentation og tilsvarende mærker, udgår, således det alene er mær-

ker, som kan kræves som dokumentation.

Dansk Industri, Håndværksrådet, Landbrug & Fødevarer, Medicoindu-

strien, Danske Mediers Arbejdsgiverforening og Dansk Erhverv anbefa-

ler, at udbudslovsudvalgets forslag opretholdes, således at ordregivere

altid skal acceptere anden dokumentation for opfyldelse af mærkekrav,

såfremt der er tale om passende dokumentation. Det anføres blandt andet,

at det særligt for de små og mellemstore virksomheder kan det være for-

bundet med relativ store omkostninger at erhverve et mærke.

Danske Mediers Arbejdsgiverforening anfører endvidere, at det ikke er

hensigtsmæssigt, at virksomheder skal oppebære specifikke mærker.

Arkitektforeningen anfører, at det er positivt med muligheden for at hen-

vise til mærker, men at der bør være muligheder for at dispensere fra do-

kumentationskravet, eksempelvis hvis det kan dokumenteres, at en løs-

ning lever op til kriterierne for mærket, selvom tilbudsgiveren ikke har

det specifikke mærke.

Kommentar

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ordregivere kan kræve et spe-

cifikt mærke. Ordregivere skal dog acceptere tilsvarende mærker som

bevis for, at et tilbudt produkt har de krævede egenskaber. Endvidere skal

ordregivere acceptere anden passende dokumentation, hvis tilbudsgive-

ren, af årsager, der ikke kan tilskrives tilbudsgiveren, ikke har mulighed

for at få det krævede mærke inden for den gældende frist. Ordregiver kan

også vælge generelt at acceptere anden dokumentation for at en virksom-

hed, lever op til mærkekravene. Det præciseres i lovforslaget, at ordregi-

ver ved fremsendelse af anden passende dokumentation, kan anmode til-

budsgiveren om at redegøre for, hvorfor det ikke har været muligt at op-

nå mærket eller et tilsvarende mærke. Ordregiveren kan ikke afvise en

virksomhed, der ikke imødekommer anmodningen. Reglerne har til for-

mål at gøre det lettere for offentlige ordregivere at gøre brug af krav om

mærker.

Angående forslaget om, at ordregiver ikke i særlige situationer skal kun-

ne acceptere anden passende dokumentation og tilsvarende mærker, vil

dette ikke være muligt, idet disse bestemmelser følger direkte af udbuds-

direktivet.

3.3 Livscyklus

Kooperationen anfører i forbindelse med livscyklusomkostninger, at de-

finitionen af livscyklus bør udvides, så den også tager højde for socialt

afkast på investeringer.

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

Selveje Danmark anfører i lighed med Kooperationen, at livcyklusom-

kostninger også kan rettes mod velfærdsområderne, således der kan tages

højde for de langsigtede effekter af den gennemførte indsats i forhold til

de berørte borgere.

Bæredygtigt Erhverv anfører, at der er behov for beregningsstandarder

ved livscyklusomkostninger, der baserer sig på anerkendte internationale

certifikater og standarder, idet mange virksomheder sælger til udlandet.

I denne forbindelse anfører Arkitektforeningen, at det er vigtigt at sikre

den praktiske anvendelighed af Europa-Kommissionens forventede fælles

metode til beregning af livscyklusomkostninger.

Kommentar

Den foreslåede bestemmelse om livscyklusomkostninger giver mulighed

for at ordregivere kan tildele opgaver på baggrund af samlede livcyklus-

omkostninger, det vil sige fx også inddrage omkostninger ved anvendelse,

vedligehold og ved at skaffe sig af med produktet. Bestemmelsen angår

kvantificerbare omkostninger eller besparelser for ordregiveren, der ind-

går i tilbudsvurderingen. Det fremgår af forslaget, at de eksterne om-

kostninger i forbindelse med en anskaffelse, der kan tælles med i opgørel-

sen af livscyklusomkostningerne for et produkt, alene kan angå miljøet.

Bestemmelsen vedrørende livscyklus følger direkte af udbudsdirektivet,

og det er derfor ikke muligt at udvide bestemmelsen til andre områder.

Der fremgår dog af lovforslaget, at sociale forhold kan indgå som et ele-

ment i tilbudsvurderingen. Som følge heraf vil det være muligt at inddra-

ge sociale forhold, så længe kravene til de sociale forhold opfylder betin-

gelserne i udbudsloven, herunder betingelsen om, at de krav som ordre-

giver stiller skal være forbundet med kontraktens genstand. Det kan fx

være kriterier forbundet med ansættelse af langtidsledige eller iværksæt-

telse af uddannelsesinitiativer for ledige eller unge i løbet af gennemfø-

relsen af den kontrakt, der skal tildeles.

Angående udarbejdelsen af beregningsstandarder kan det oplyses, at

Europa-Kommissionen har tilkendegivet, at de arbejder på beregnings-

standarder. Endvidere vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i vejled-

ningsindsatsen vejlede i forhold til brugen af livscyklusomkostninger som

kriterium for tildeling.

3.4 Tilbudsevaluering

Bygherreforeningen anfører, at kravet om offentliggørelse af metoden for

tilbudsevaluering indebærer nye byrder for bygherren, øger risikoen for

flere annullerede udbud og forlænger potentielt udbudsprocessen.

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

Byggesocietetets anfører, at det hverken virker umiddelbart hensigtsmæs-

sigt eller i overensstemmelse med effektivitetsprincippet at afskære kla-

ge- og retsinstanser fra at tilsidesætte evalueringsmetoder.

Dansk Affaldsforening anfører, at en skærpelse af kravet til at fremlægge

en meget ufleksibel evalueringsmodel vil kunne medføre utilsigtede kla-

ger fra tilbudsgivere om, at en udmeldt evalueringsmodel ikke er fulgt

ned i mindstedetalje. Det fører blot til unødige ekstraomkostninger i den

samlede udbudsprocedure.

Herning Kommune anfører, at offentliggørelse af evalueringsmetoden

kan føre til, at tilbud målrettes den beskrevne evalueringsmetode frem for

de krav til kriterier for tildeling, som udbuddet indeholder.

Foreningen af offentlige indkøbere (IKA) samt Herning Kommune anfø-

rer, at offentliggørelse af en tilbudsevaluering kan medføre en risiko for

en forøgelse i antallet af annullerede udbud. Dette skyldes blandt andet, at

ordregivere kan modtage tilbud, der falder uden for den valgte evalue-

ringsmodel.

Kommentar

Den foreslåede bestemmelse om tilbudsevaluering har til formål at sikre

opfyldelsen af gennemsigtigheds- og ligebehandlingsprincipperne, der

fremgår af udbudsdirektivet. Når evalueringsmetoden offentliggøres, har

ansøgere og tilbudsgivere et bedre grundlag for at vurdere, om de ønsker

at bruge ressourcer på at udarbejde en ansøgning eller et tilbud. Endvi-

dere kan tilbudsgivere optimere deres tilbud samt efterfølgende kontrol-

lere, at evaluering er sket i overensstemmelse med den offentliggjorte

metode.

Der kan være en række praktiske udfordringer i forhold til den konkrete

tilrettelæggelse af et udbud med hensyn til evalueringen. Som følge heraf

vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som et led i den opfølgende vej-

ledningsindsats udsende en opdateret vejledning om evalueringsmodeller

med henblik på at imødegå disse praktiske udfordringer.

I forhold til Klagenævnet for Udbuds kompetence til at efterprøve den

offentliggjorte evalueringsmetode, fremgår det af lovbemærkningerne til

bestemmelsen om tilbudsevaluering, at bestemmelsen tydeliggør indhol-

det af de pligter, der er indeholdt i de udbudsretlige principper. Forslaget

indebærer, at en evalueringsmetode ikke kan tilsidesættes, hvis den er

gennemsigtig og overholder ligebehandlingsprincippet. Det betyder mod-

sætningsvist, at en evalueringsmetode skal tilsidesættes, hvis den er i

strid med gennemsigtigheds- eller ligebehandlingsprincippet.

3.5

Sideordnede og alternative tilbud

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

TEKNIQ finder, at begreberne alternative tilbud og sideordnede tilbud

kan være vanskelige at adskille fuldstændigt. Således kan det forhold, at

udbyder kan bestemme, at tilbudsgiveren kan tildeles en eller flere eller

alle delkontrakter efter § 48, opfattes som sideordnede udbud.

Byggesocietetet finder, at § 52 i praksis vil betyde en væsentlig byrde for

ordregiveren, og da sammenligningen af sideordnede tilbud i sagens natur

vil være vanskelig, vil det formentlig heller ikke have større nytteværdi

for tilbudsgiveren. Det foreslås, at bestemmelsen ændres, så der ikke på

forhånd skal fastlægges en metode for tilbud, der ikke lader sig sammen-

ligne, men at der skal fastlægges en metode til evaluering af de bud, der

kan sammenlignes. For at mindske de administrative byrder, bør kravet

om antallet af de sideordnede bud i stedet halveres til 4.

IKA finder, at det ikke er hensigtsmæssigt, at ordregiverne pålægges en

begrundelsespligt, hvis der anmodes om mere end 8 sideordnede tilbud.

Herudover finder IKA, at kravet om at tydeliggøre, hvordan der vælges

mellem flere sideordnede tilbud ikke giver god mening i forbindelse med

varekøb og tjenesteydelser, som eks. IT systemer.

Kommentar

Opdeling af kontrakter i delkontrakter, alternative tilbud og sideordnede

tilbud er reguleret i hver deres bestemmelse i lovforslaget. Det fremgår af

loven, at opdeling af en kontrakt vedrører muligheden for at afgive tilbud

på forskellige dele af en udbudt kontrakt, hvorimod alternative og side-

ordnede tilbud vedrører muligheden for at afgive forskellige løsninger på

den samme udbudte kontrakt. Ved et alternativt tilbud forstås, at en til-

budsgiver afgiver et tilbud, som på væsentlige punkter afviger fra det, der

er fastsat i udbudsmaterialet. Ved sideordnede tilbud forstås, at ordregi-

veren i udbudsmaterialet har fastsat, at der kan eller skal afgives forskel-

lige tilbud på udførelsen af den udbudte bygge- og anlægsopgave under

udførelse af forskellige udførelsesmetoder, materialer eller lignende.

Formålet med kravet i lovforslaget om, at ordregiveren på forhånd skal

oplyse, hvordan det økonomisk mest fordelagtige tilbud identificeres og

dermed, hvordan sammenligningen mellem de forskellige tilbud med for-

skelige udførelsesmetoder, materialer og lignende foretages er at sikre, at

tilbudsgiverne behandles lige. Dette er en følge af det EU-retlige ligebe-

handlingsprincip og selve hovedformålet med udbudsdirektivet, som lov-

forslaget fremsættes for at gennemføre. Det vil i lovbemærkningerne blive

præciseret, at bestemmelsen vedrører tilbud, der ikke lader sig sammen-

ligne på pris alene, men som kræver en nærmere beskrivelse af, hvordan

sammenligningen skal foregå.

Af hensyn til den væsentlige økonomiske byrde, som det er for tilbudsgi-

verne at udarbejde tilbud, stiller forslaget til udbudslov krav om, at or-

dregiver angiver en forklaring på, hvorfor der stilles krav om mere end 8

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

sideordnede tilbud.

3.6 Tidsfrister

Byggesocietetets udbudsretsudvalg anfører, at da minimumstidsfristerne

er kortere end de tidsfrister, der anvendes i dag, og da minimumsfrister

altid vil indebære en risiko for at anvendelse af disse snarere er reglen

end undtagelsen, er det væsentligt at understrege, at fastsættelse af tidsfri-

ster altid skal ske under behørig hensyntagen til proportionalitetsprincip-

pet. Det foreslås derfor, at bestemmelsen i lovudkastets § 92, stk. 1 modi-

ficeres således, at bestemmelsen får samme ordlyd som bestemmelsen i

det nye udbudsdirektivs artikel 47, stk. 1.

Danmarks Almene Boliger (BL) hilser det overordnet velkomment, at

udbudsdirektivets bestemmelser om minimumsfrister i forbindelse med

de enkelte udbudsprocedurer er videreført uændret i udbudsloven. Efter

BL's opfattelse vil dette - navnlig for de ukomplicerede udbud - være

medvirkende til en langt mere smidig og fleksibel udbudsproces til gavn

for både ordregiverne og de økonomiske aktører.

IT-branchen ser gerne længere minimums tidsfrister i udbuddenes for-

skellige faser, da erfaringen er, at mange udbud har tendens til kun lige

akkurat at leve op til minimumsfristerne.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at lovforslaget giver mulighed for at

gøre brug af kortere minimumsfrister, end der anvendes i dag. Landbrug

& Fødevarer er forbeholden overfor anvendelsen af denne stramning, og

opfordrer ordregivere til at have stærk fokus på, at denne mulighed i

praksis bliver anvendt med varsomhed og på en fleksibel måde, der ikke

hæmmer konkurrence og innovation.

Medicoindustrien noterer sig med bekymring, at tidsfristerne er blevet

afkortet. Uanset, at det af § 92 fremgår, at ordregiver skal fastsætte 'pas-

sende' tidsfrister, så oplever Medicoindustrien ikke sjældent, at mini-

mumsfristen benyttes. Med mulighed for at fastsætte frister på ned til 10

dage ved offentligt udbud og 5 dage ved begrænset udbud, hvis ordregi-

ver også har fremsendt en forhåndsmeddelelse, vil der ikke kunne skabes

den fornødne kvalitet i tilbuddene.

Kommentar

Lovforslaget giver mulighed for at gøre brug af kortere minimumstidsfri-

ster, end der anvendes i dag. De kortere minimumstidsfrister øger ordre-

givers fleksibilitet især i mindre og ukomplicerede udbud.

I de tilfælde hvor ordregiver benytter muligheden for at sætte kortere

frister, skal de økonomiske aktører udarbejde ansøgninger og tilbud på

kortere tid. Det fremgår derfor klart af loven, at der skal fastsættes en

passende frist i det konkrete udbud til, at ansøgere og tilbudsgivere kan

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

udarbejde deres ansøgninger og tilbud. Ordregivers fastsættelse af fri-

stens længde skal ske under hensyntagen til udbuddets og kontraktens

kompleksitet, herunder antallet og omfanget af dokumentationskrav og de

krævede oplysningers karakter. Ordregiveren kan i forbindelse med fast-

sættelsen af tidsfristen inddrage andre hensyn.

Hvilken tidsfrist, der er passende i det konkrete udbud, beror således på

en konkret vurdering. Ordregiveren kan ikke gå ud fra, at minimumsfri-

sterne vil udgøre en passende frist for modtagelse af ansøgninger eller

tilbud.

Det fremgår af direktivet, at der ved fastsættelse af tidsfrister skal tages

hensyn til kontraktens kompleksitet og den tid, der er nødvendig til udar-

bejdelsen af tilbud. I lovforslaget fremgår det af lovteksten, at tidsfristen

skal være passende og af lovbemærkningerne, hvad der forstås herved,

bl.a., at det skal ske under hensyntagen til udbuddets og kontraktens

kompleksitet, jf. ovenfor.

På den baggrund giver bemærkningerne ikke anledning til ændringer.

3.7

Adgang til udbudsbudsmaterialet ved offentliggørelse af udbudsbe-

kendtgørelsen

Bygherreforeningen finder, at det er vigtigt, at der ikke sker en restriktiv

fortolkning af udbudsdirektivets krav om offentliggørelse af det fulde

udbudsmateriale, men at fokus udelukkende er på de styrende og nødven-

dige oplysninger, såsom fx kontraktuelle forhold.

Byggesocietet finder, at kravet om adgang til udbudsmaterialet fra offent-

liggørelse af udbudsbekendtgørelsen indebærer en væsentlig tungere ar-

bejdsgang og vil på ingen måde resultere i enkelthed, men blot at proces-

serne bliver forlænget. En så byrdefuld bestemmelse bør hverken bero på

fortolkning eller en udtalelse fra Europa-Kommissionen, men alene på

retspraksis.

Danmarks Almene Boliger (BL) finder, at kravet om, at ordregiver skal

give fri, direkte og elektronisk adgang til det fulde udbudsmateriale sam-

tidig med datoen for offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen er uklart

beskrevet i bemærkningerne. Det er især uklart, hvordan det klarlægges,

om bestemmelsen er opfyldt i forhold til en situation, hvor ordregiver

efterfølgende finder anledning til at foretage ændringer i eller supplere

udbudsmaterialet.

Medicoindustrien finder, at det er tilfredsstillende, at der nu er pligt for

ordregiver til at give fri, direkte og fuld elektronisk adgang til udbudsma-

terialet fra datoen for offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen.

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

Kommentar

Europa-Kommissionen har skriftligt bekræftet over for Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, at udbudsdirektivet indeholder et krav om offentlig-

gørelse af udbudsmaterialet samtidig med offentliggørelse af en udbuds-

bekendtgørelse. Dette krav gælder for alle procedurer i direktivet. Kravet

følger af medlemslandenes ønske om kortere minimumsfrister under for-

handlingerne af direktivet. WTO-landenes aftale om offentlige udbud

(Government Procurement Agreement), som EU er part i, sætter grænser

for, hvor korte minimumsfristerne i udbudsdirektivet kan være. Et af kra-

vene til, at direktivets minimumsfrister er så korte er, at der gives adgang

til al udbudsmaterialet fra tidspunktet for offentliggørelse af udbudsbe-

kendtgørelsen. Det er dog naturligvis fuldt ud tilladt at foretage ændrin-

ger af udbudsmaterialet med henblik på at præcisere indholdet.

På den baggrund opretholdes forslaget uændret med den præcisering, at

det er tilladt at supplere oplysningerne i udbudsmaterialet.

3.8 Udelukkelsesgrunde

Herning Kommune har anført et spørgsmål om, hvorvidt de nye regler

medfører, at tilbudsgivere både skal levere en tro og love-erklæring ved

ansøgning og ved tilbud.

FSC Mærket, Verdens Skove m.fl. anbefaler, at krænkelser af alle men-

neskerettighederne samt miljøkonventioner skal være obligatoriske ude-

lukkelsesgrunde. De anbefaler endvidere, at udelukkelsesgrunde også

gælder for underleverandører.

Dansk Industri, Københavns Kommune, Advokatrådet og Foreningen af

Rådgivende Ingeniører (FRI) anfører, at det er uklart, hvorledes udeluk-

kelsesperioden på 2 år skal forstås i forhold til overtrædelse af konkur-

rencereglerne, samt hvorledes udelukkelsesperioden skal forstås i forhold

til løbende kontraktforhold.

LO og Københavns Kommune anfører, at det er uhensigtsmæssigt, at det

i udbudsbekendtgørelsen udtrykkeligt skal anføres, hvis en ordregiver vil

gøre brug af de frivillige udelukkelsesgrunde. LO anfører endvidere, at

forslaget kan betyde, at en ordregiver ikke kan udelukke en tilbudsgiver,

selvom det påvises, at tilbudsgiveren eksempelvis har tilsidesat gældende

forpligtelser inden for det miljømæssige, sociale og arbejdsretlige områ-

de.

Danmarks Almene Boliger (BL) samt IT-Branchen anfører, at det i for-

bindelse med den frivillige udelukkelsesgrund angående konkurrencefor-

vridende aftaler kan præciseres, hvad der nærmere forstås ved ”plausible

indikationer”.

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

Kommentar

Lovforslaget indebærer, at alle ansøgere eller tilbudsgivere skal indleve-

re et fælles europæisk udbudsdokument. Det vil sige, at ved et begrænset

udbud, skal ansøgeren alene indsende et fælles europæisk udbudsdoku-

ment sammen med fremsendelsen af ansøgningen, og altså ikke genfrem-

sendes i forbindelse med tilbudsafgivelse.

Det fælles europæiske udbudsdokument er en formel erklæring fra ansø-

geren eller tilbudsgiveren, som er et foreløbigt bevis på, at ansøgeren

eller tilbudsgiveren ikke er omfattet af de obligatoriske udelukkelses-

grunde, herunder ubetalt forfalden gæld til det offentlige på over 100.000

kr. Hvis ordregiveren har anført, at de frivillige udelukkelsesgrunde be-

nyttes, er det fælles europæiske udbudsdokument et foreløbigt bevis på, at

ansøgeren eller tilbudsgiveren ikke er omfattet af en af de frivillige ude-

lukkelsesgrunde.

På den baggrund opretholdes forslaget uændret.

Bestemmelserne vedrørende de frivillige og obligatoriske udelukkelses-

grunde følger af udbudsdirektivet. Forslaget indeholder de udelukkelses-

grunde, der også er indeholdt i udbudsdirektivet med enkelte tilpasnin-

ger. Dermed følger forslaget den linje, der er lagt fra EU’s side angåen-

de indhold af udelukkelsesgrundene. De obligatoriske udelukkelsesgrun-

de angår visse menneskerettigheder som eksempelvis forbud mod børne-

arbejde og menneskehandel. Endvidere rummer de frivillige udelukkel-

sesgrunde mulighed for, at ordregivere kan udelukke tilbudsgivere, der

foretager handlinger, der er i strid med forpligtelser, der følger af men-

neskerettighederne. Eksempelvis kan overtrædelse af regler, der gennem-

fører ILO konventioner om tvangsarbejde, om afskaffelse af tvangsarbej-

de, om lavalder, om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og

erhverv og om ligeløn for samme arbejde medføre udelukkelse. Derud-

over kan ordregiveren også udelukke en tilbudsgiver, der i forbindelse

med udøvelsen af erhvervet har begået alvorlige forsømmelser, der sår

tvivl om tilbudsgiverens integritet. Hvis der tilføjes flere udelukkelses-

grunde kan det medføre, at dokumentationspligten for den vindende til-

budsgiver og undersøgelsespligten for ordregiveren udvides. Henset til at

en række overtrædelser er håndteret i de obligatoriske og de frivillige

udelukkelsesgrunde, og at det kan medføre øgede transaktionsomkostnin-

ger i forbindelse med gennemførelsen af udbudsprocessen at tilføje flere

udelukkelsesgrunde, opretholdes forslaget uændret.

Underleverandører er i henhold, til lovforslaget også omfattet af udeluk-

kelsesgrundene. Det fremgår således af forslaget, at ordregiveren skal

kræve, at en underleverandør erstattes, hvis underleverandøren er omfat-

tet af én af de obligatoriske udelukkelsesgrunde. Hvis underleverandøren

er omfattet af én af de frivillige udelukkelsesgrunde, skal ordregiveren

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

kræve, at underleverandøren erstattes, hvis det i udbudsmaterialet er

angivet, at ordregiveren vil gøre brug af muligheden for at udelukke en

ansøger eller tilbudsgiver på denne baggrund.

På den baggrund opretholdes forslaget uændret.

Det fremgår af lovforslaget, at den 2-årige periode løber fra den relevan-

te hændelse eller handling, der kan begrunde udelukkelse. Det er ikke

tidspunktet, hvor ordregiveren kan påvise den pågældende handling eller

en eventuelt bøde. Det betyder fx, at hvis en tilbudsgiver skal udelukkes

på grund af alvorlige forsømmelser, der sår tvivl om ansøgeren eller til-

budsgiverens integritet, vil det være tidspunktet for handlingen, der kan

karakteriseres som en alvorlig forsømmelse, der er grundlaget for ude-

lukkelsesperioden.

I forhold til udelukkelse pga. aftaler med henblik på konkurrencefordrej-

ning, fremgår følgende af forslag til udbudsloven: ”Såfremt den relevante

hændelse udgør et løbende forhold, beregnes den 2-årige periode fra

tidspunktet for afslutningen af det løbende forhold, der kan begrunde

udelukkelse.” Aftaler med henblik på konkurrencefordrejning vil ofte

have en længere varighed, og som følge af ovennævnte vil det være ved

udløbet af aftalen eller den seneste kendte handling, der danner grundlag

for beregningen af udelukkelsesperioden. Når ordregiveren har tilstræk-

kelige plausible indikationer til at konkludere, at en ansøger eller en til-

budsgiver har indgået en aftale med andre økonomiske aktører med hen-

blik på konkurrencefordrejning, skal ordregiveren vurdere, om disse

plausible indikationer angår en handling, der er foretaget for mere end 2

år siden. Såfremt det er tilfældet, kan ordregiveren ikke udelukke den

pågældende ansøger eller tilbudsgiver. Det skal i denne forbindelse næv-

nes, at en ansøger eller tilbudsgiver ikke kan udelukkes, hvis denne kan

påvise sin pålidelighed også kaldet self-cleaning.

På baggrund af ovenstående præciseres det, så det fremgår klart, at det

er tidspunktet for handlingen, der er afgørende for udelukkelsesperioden.

Det fremgår kort af lovbemærkningerne, hvordan begrebet ”plausible

indikationer” i forbindelse med den frivillige udelukkelsesgrund angåen-

de konkurrenceforvridende aftaler skal forstås. Det er dog vurderingen,

at dette kan gøres tydeligere ved at udbygge bemærkningerne med flere

eksempler.

Baggrunden for at det i udbudsbekendtgørelsen udtrykkeligt skal anføres,

hvis en ordregiver vil gøre brug af de frivillige udelukkelsesgrunde er at

øge gennemsigtigheden således, at ansøgere og tilbudsgivere får et bedre

grundlag for at vurdere, hvorvidt de vil bruge ressourcer på at deltage i

udbuddet.

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

På baggrund heraf opretholdes forslagets tekst.

3.9 Light regime

Danske Handicaporganisationer (DH) er bekymret for at konkurrenceud-

sætte et område, som det sociale, særligt når det drejer sig om den social-

pædagogiske støtte, som personer med handicap har brug for og som of-

test foregår i borgerens hjem. DH er bekymrede for, at nogle kommuner i

deres udbud alene vil fokusere på pris og ikke det indhold og den kvalitet,

som er nødvendig for at sikre borgernes udviklingsmuligheder, sundhed

og livskvalitet. DH mener derfor, at den mulighed, som direktivet giver

medlemsstaterne til at stille krav om, at ordregiver skal vurdere prisen i

sammenhæng med kvaliteten, bør indføjes i udbudsloven.

Derudover mener DH, at der er tale om en række retssikkerhedsmæssige

udfordringer ved at konkurrenceudsætte et område som botilbudsområ-

det. For det første fordi, der er tale om en service, der skal ydes i borge-

rens hjem, og at borgeren derved ikke får mulighed for at blive inddraget

i processen. For det andet fordi udenlandske leverandører kan have en

anden form for pædagogik, der strider mod danske principper og medbe-

stemmelse og deltagelse på lige fod. DH ser også en problemstilling i, at

en leverandør, der har vundet et udbud om drift af et botilbud eller andre

tilbud, skal godkendes af Socialtilsynet, og eventuelt efterfølgende ikke

opnår denne godkendelse, og dermed ikke kan optages på tilbudsportalen.

DH påpeger endeligt, at lovforslagets anvisninger på, hvordan tærskel-

værdien for light-regimet beregnes, ikke er tilstrækkelig tydelig.

Danske Regioner har anført, at de forudsætter, at der ikke som følge af

loven kommer begrænsninger i den måde som private i dag benyttes på

kerneydelserne på sundhedsområdet, som for eksempel inden for praksis-

sektoren, herunder i forhold til hvilke områder, der er udbudspligtige.

Såfremt der er uklarheder herom, skal anbefaler Danske Regioner, at dis-

se afklares inden fremsættelsen.

FOA er skeptiske over for særregler for sociale tjenesteydelser, idet FOA

mener, at sociale tjenesteydelser ikke har særlige egenskaber, der gør det

uhensigtsmæssigt at anvende de normale fremgangsmåder ved et EU-

udbud, herunder derved give mulighed for at anvende mulighederne for

dialog og forhandling. FOA er i forlængelse heraf bekymrede for, om de

alternative regler, der nationalt bliver foreslået for sociale tjenesteydelser,

kan sikre de grundlæggende krav om gennemsigtighed, ligebehandling og

proportionalitet samt sikre, at udvælgelsen af tilbudsgivere sker på grund-

lag af objektive, saglige og ikke diskriminerende kriterier, og at der ikke

finder forskelsbehandling sted mellem tilbudsgivere. FOA anbefaler på

den baggrund, at de nationale regler for sociale tjenesteydelser i højere

grad afspejler de generelle regler eller, at reglerne for sociale tjeneste-

ydelser integreres i de generelle bestemmelser.

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

Selveje Danmark anfører, at der er en række botilbud, herunder beskæfti-

gelsestilbud knyttet til lov om aktiv beskæftigelsesindsats, der ikke ligger

på tilbudsportalen. Selveje Danmark opfordrer derfor til, at der i det efter-

følgende arbejde med udarbejdelse af relevante vejledninger sikres tyde-

lighed i forhold til anvendelsen af light-regimet på de opgaver.

Kommentar

Det følger af udbudsdirektivet, at sociale og andre specifikke tjeneste-

ydelser, der er nævnt i direktivets bilag XIV, er omfattet af direktivets

anvendelsesområde og light-regimet. Da udbudsloven er en implemente-

ring af udbudsdirektivet, skal sociale og andre specifikke tjenesteydelser

tilsvarende være omfattet af udbudslovens anvendelsesområde. I forbin-

delse med implementeringen af direktivet, er det således ikke muligt at

indskrænke dette anvendelsesområde. Det bemærkes i øvrigt, at der ikke

af reglerne følger en udbudspligt. Det vil altså også fortsat være op til

den enkelte ordregiver at vurdere, om en opgave ønskes løst af det offent-

lige eller af det private inden for rammen af den gældende lovgivning på

området.

I lovforslaget er de tjenesteydelser, der er omfattet af light-regimet angi-

vet ved en række CPV-koder i bemærkningerne til lovforslagets § 184.

Der vil i forbindelse med anvendelsen af loven - og særligt det nye light-

regime - være behov for at få klarlagt, hvilke ydelser, der helt specifikt er

omfattet af anvendelsesområdet, herunder hvilke ydelser inden for sund-

hedsområdet, der er omfattet. Dette vil bl.a. ske gennem anvendelsen af

loven i praksis og Konkurrence – og Forbrugerstyrelsens vejledningsind-

sats, jf. nærmere nedenfor.

Lovforslaget fastsætter, at hvis en tjenesteydelse er omfattet af light-

regimet, er der ikke pligt til at gennemføre et udbud efter lovens alminde-

lige procedureregler i afsnit 3. Der er i forbindelse med lovforslaget lagt

vægt på, at ordregiver i videst muligt omfang er frit stillet til at tilrette-

lægge en procedure eller fremgangsmåde efter eget valg, så længe den

blot giver mulighed for, at interesserede virksomheder kan tilkendegive

deres interesse. En ordregiver er således ikke forpligtet til at vælge et af

de tildelingskriterier, der følger af lovforslaget, men kan vælge det tilde-

lingskriterium og eventuelle underkriterier, som ordregiver finder pas-

sende. Herunder kan ordregiver i det konkrete udbud vurdere, om det vil

være hensigtsmæssigt alene at lægge vægt på pris eller om kvalitetsmæs-

sige parametre også bør inddrages. Det vurderes, at dette bør være en

konkret vurdering i forbindelse med det enkelte udbud med henblik på at

sikre de bedste rammer for, at udbuddene kan gennemføres hensigtsmæs-

sigt.

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

Der er efter lovforslaget ikke noget til hinder for, at ordregiver i forbin-

delse med udbud af sociale og andre specifikke tjenesteydelser anvender

procedurereglerne eller dele heraf i lovens afsnit 3. Ordregiver er blot

ikke forpligtet hertil. Dermed har ordregiver også mulighed for at anven-

de de muligheder for dialog og forhandling, som gives i lovens afsnit 3.

Efter lovforslaget kan indkøb af en række sociale tilbud ske via tilbuds-

portalen. Denne model sikrer, at der er mulighed for at tage hensyn til en

konkret situation i forhold til en enkelt borger. Sådanne grundlæggende

hensyn kan betyde, at ydelsen ikke skal i udbud.

Med de foreslåede regler sikres ordregiver en betydelig frihed til at tilret-

telægge proceduren på den måde, som ordregiver måtte finde mest hen-

sigtsmæssig. Ordregiver kan efter lovforslaget tage hensyn til en række

kvalitative parametre og andre nærmere bestemte særlige hensyn forbun-

det med ydelserne, hvilket netop kan være relevant inden for det sociale

område. På den baggrund opretholdes forslaget uændret.

Der vil som opfølgning på lovforslaget være behov for at gennemføre en

særlig indsats med at vejlede og skabe kendskab til reglerne, herunder

særligt vedrørende udbud under light regimet, hvor der endnu ikke er

særlige erfaringer på området. Konkurrence – og Forbrugerstyrelsen vil

derfor udarbejde en vejledning vedrørende udbud af sociale og andre

specifikke tjenesteydelser. Vejledningen vil blive udarbejdet via målrettet

brugerinddragelse med væsentlige interessenter.

3.10 Fleksible udbudsprocedurer

3.10.1 Udbud med forhandling, konkurrencepræget dialog og innovati-

onspartnerskaber

Landbrug & Fødevarer, Kooperationen, DI, Dansk Byggeri, Dansk Er-

hverv, Arkitektforeningen, FRI, Medicoindustrien, Ingeniørforeningen,

Bygherreforeningen, IT-Branchen, Danske Regioner og Dansk IT er posi-

tive overfor, at lovforslaget vil gøre det enklere at anvende de mere flek-

sible udbudsformer konkurrencepræget dialog og udbud med forhandling,

ligesom der med lovforslaget åbnes for muligheden for at benytte innova-

tionspartnerskaber.

Kooperationen, DI, FRI, Medicoindustrien, Ingeniørforeningen og TEK-

NIQ udtrykker dog bekymring for de øgede transaktionsomkostninger,

som anvendelsen af disse udbudsformer vil medføre.

Danmarks Almene Boliger (BL) bemærker, at der er et grundlæggende

behov for, at reglerne og mulighederne for at anvende udbud med for-

handling og konkurrencepræget dialog i langt højere grad beskrives og

uddybes i forhold til de foreliggende lovbemærkninger.

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

Kommentar:

Lovforslaget udvider adgangen til de fleksible udbudsprocedurer, kon-

kurrencepræget dialog og udbud med forhandling, hvis visse betingelser

er opfyldt. Endvidere indeholder lovforslaget en bestemmelse om innova-

tionspartnerskaber, som er en ny fremgangsmåde ved innovative indkøb.

Den udvidede adgang til dialog og forhandling gennem de fleksible pro-

cedurer er til gavn for både de offentlige ordregivere og tilbudsgivere.

Udvidelsen medfører større fleksibilitet og understøtter en god udbuds-

kultur med fokus på innovation og effektivitet.

Det fremgår af lovforslaget, at ordregiveren i valget af udbudsprocedure

og tilrettelæggelse af processen skal tage hensyn til de forventede trans-

aktionsomkostninger, der er forbundet med den påtænkte procedure. Der

indføres samtidig et krav om, at en ordregiver – der ønsker, at mere end

fem tilbudsgivere deltagere i en fleksibel procedure – kort skal begrunde,

hvorfor dette er hensigtsmæssigt. Det skal understøtte, at transaktions-

omkostningerne ikke bliver unødigt høje.

På den baggrund opretholdes forslaget uændret.

For at understøtte forståelsen af forskellene mellem de fleksible procedu-

rer samt hvordan og hvor de bedst anvendes, vil Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen udarbejde en vejledning.

3.10.2 Evaluering af erfaringerne med de fleksible procedurer

DI foreslår, at der fra centralt hold iværksættes et projekt, der over en

toårig periode følger en række udbud inden for forskellige sektorer, som

gennemføres ved brug af fleksible udbudsformer. Projektet skal indsamle

og videreformidle viden om, hvordan de fleksible udbudsformer anven-

des mest hensigtsmæssigt.

FRI tilkendegiver, at der fra centralt hold iværksættes et projekt, der over

en toårig periode følger en række udbud inden for forskellige sektorer,

som gennemføres ved brug af fleksible udbudsformer med henblik på at

indsamle og videreformidle viden om, hvordan de fleksible udbudsformer

anvendes mest hensigtsmæssigt. Et sådant tiltag vil også være i overens-

stemmelse med regeringens byggepolitiske strategi.

Kommentar

Udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog kan i dag alene

anvendes til særligt komplekse projekter. Lovforslaget giver mulighed for

mere dialog og samarbejde mellem det offentlige og det private, da ad-

gangen til at anvende dialog og forhandling i form af fleksible udbuds-

procedurer (herunder konkurrencepræget dialog og udbud med forhand-

ling) med lovforslaget bliver udvidet væsentligt.

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

Lovforslaget vil blive fulgt op af en vejledningsindsats, hvor der også vil

blive vejledt om anvendelsen af de fleksible procedurer. Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen vil løbende følge brugen af de fleksible procedurer

for at kunne viderebringe erfaringer og best practice i markedet.

Regeringen vil i øvrigt som et led i byggepolitisk strategi drive en række

testprojekter, som vil blive udbudt efter fleksible udbudsformer med hen-

blik på at opnå erfaringer hermed og medvirke til at opnå et billigere og

mere innovativt byggeri. På baggrund af erfaringerne fra testprojekterne

vurderes mulighederne for at udarbejde vejlednings- og informationsma-

teriale til brug for andre statslige bygherrer samt kommuner og regioner

i deres fremtidige anvendelse af de fleksible udbudsretlige former.

3.11 Socialøkonomiske virksomheder

Falck anfører, at lovforslagets § 188 om reserverede kontrakter, er en

implementering af artikel 77 i udbudsdirektivet, der er frivillig at imple-

mentere. Falck har i den forbindelse anført, at de finder, at bestemmelsen

strider mod en veludviklet udbudskultur, som støtter udviklingen af dan-

ske servicevirksomheders evne til at konkurrere internationalt.

Kommentar

Lovforslagets § 188 er en implementering af en bestemmelse i udbudsdi-

rektivets, der er frivillig at implementere. Bestemmelsen indebærer, at

offentlige ordregivere kan vælge at reservere konktrakter til organisatio-

ner, der udelukkende beskæftiger sig med de tjenesteydelser, der er om-

fattet af light-regimet, og som opfylder følgende betingelser:

1. Organisationens formål er at varetage offentlige tjenesteydelses-

opgaver med tilknytning til levering af tjenesteydelser omfattet af

light-regimet

2. Organisationens udbytte geninvesteres for at opfylde organisatio-

nens målsætninger.

3. Organisationens ledelses – eller ejerskabsstruktur skal være base-

ret på principper om medarbejderejerskab eller deltagelse eller

kræve aktiv deltagelse af medarbejdere, brugere eller interessen-

ter.

4. Kontraktens løbetid må højest være tre år.

Hensigten med at implementere bestemmelsen er at fremme muligheden

for at tilgodese socialøkonomiske virksomheder.

3.12 Klagenævnet for udbuds kompetence

Klagenævnet for udbud (KLFU) har anført, at lovforslaget tillægger kla-

genævnet kompetence til at behandle klager, der angår overtrædelse af

udbudsloven og regler udstedt i medfør af denne lov, og at den nugæl-

dende bestemmelse, hvorefter klagenævnet er kompetent med hensyn til

EU-retten vedrørende offentlige kontrakter, samtidig udgår. KLFU har i

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

den forbindelse bemærket, at den foreslåede formulering i klagenævnslo-

vens § 1, stk. 2, medfører, at KLFU ikke længere vil være kompetent til

at behandle klager over overtrædelser af udbudsretlige regler og princip-

per, der hverken findes i udbudsloven, i udbudsdirektiver, der er imple-

menteret ved bekendtgørelse i henhold til udbudsloven, eller i tilbudslo-

ven. KLFU foreslår på den baggrund, at klagenævnslovens § 1, stk. 2,

formuleres således, at loven fortsat også finder anvendelse ved håndhæ-

velsen af EU-udbudsreglerne vedrørende indgåelse af offentlige kontrak-

ter.

KLFU har endvidere bemærket, at efter lovforslagets § 195, stk. 1, træder

loven i kraft den 1. oktober 2015. Efter § 195, stk. 3, gennemføres udbud,

der er iværksat inden denne dato, efter de hidtil gældende regler. KLFU

bemærker, at det i den forbindelse bør fastsættes udtrykkeligt, at klage-

nævnet også efter udbudslovens ikrafttræden er kompetent til at behandle

klager over overtrædelser af de således hidtil gældende udbudsregler.

KLFU anfører videre, at det alene i de specielle bemærkninger til over-

gangsreglen i lovforslagets § 195, stk. 3 fremgår, at bestemmelsen om

ændringer i kontrakter, samt ophør af kontrakter, finder anvendelse på

kontrakter, hvor udbuddet af den pågældende kontrakt er iværksat efter

lovens ikrafttræden. KFLU har i den forbindelse bemærket, at det bør

overvejes at indsætte en udtrykkelig bestemmelse herom i udbudsloven.

Kommentar

Det er ikke hensigten med lovforslaget, at KLFU ikke længere skal være

kompetent til at behandle klager over overtrædelser af udbudsretlige reg-

ler og principper, der hverken findes i udbudsloven, i udbudsdirektiver,

der er implementeret ved bekendtgørelse i henhold til udbudsloven eller i

tilbudsloven. Lovforslaget præciseres derfor, så det fremgår, at klage-

nævnsloven fortsat også finder anvendelse ved håndhævelsen af EU-

udbudsreglerne vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter, der er om-

fattet af udbudslovens afsnit 3 og 4.

Det foreslås i lovforslaget, at loven træder i kraft den 1. oktober 2015.

Udbud, der er iværksat inden denne dato, skal gennemføres efter de hidtil

gældende regler. Det foreslås, at det tydeliggøres i lovforslaget, at klage-

nævnet også efter udbudslovens ikrafttræden er kompetent til at behandle

klager over overtrædelser af de hidtil gældende udbudsregler.

I de specielle bemærkninger fremgår det, at bestemmelsen om ændringer

i kontrakter samt bestemmelsen om ophør af kontrakter finder anvendelse

på kontrakter, hvor udbuddet af den pågældende kontrakt er iværksat

efter lovens ikrafttræden. Dette præciseres ligeledes i lovforslaget.

3.13 Opdeling af kontrakter

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

Dansk Affaldsforening finder, at kravet om en forklaring på ordregivers

beslutning om ikke at opdele en kontrakt i separate delkontrakter kan føre

til mere bureaukrati. Dansk Affaldsforening anbefaler, at det præciseres,

hvor omfattende forklaringer, der skal gives.

Dansk IT finder, at lovudkastets bestemmelse om opdeling af kontrakter

må forventes at være et positivt bidrag til at give mindre virksomheder

muligheder for at byde, hvilket særligt på it-området kan være fremmen-

de for innovationen.

Herning Kommune finder, at det er positivt, at ordregivere generelt skal

tænke mere over, om opgaver kan deles op, men det savner mening, at

begrundelsen skal stå i udbudsmaterialet. Det er ikke en oplysning til-

budsgiver har noget som helst nytte af, og giver således alene unødig støj

for ordregiver såvel som tilbudsgiver. Et alternativ kan være, at ordregi-

ver inden offentliggørelse skal lave et notat på sagen, hvor ordregiver

begrunder sit valg, eller noterer det i den efterfølgende udbudsrapport.

IKA finder, at det bør tydeliggøres, om en manglende forklaring på be-

slutningen om ikke at opdele en kontrakt har en retslig konsekvens og i

bekræftende fald hvilken. Derudover bør det præciseres, at det i alle til-

fælde er ordregivers vurdering.

Medicoindustrien og Dansk IT finder, at opdeling af kontrakter i delafta-

ler gør adgangen til markedet for små- og mellemstore virksomheder me-

re realisabel, hvilket særligt på it-området kan være fremmende for inno-

vationen, og opfordrer til, at praksis på dette område bliver, at der skal

ganske vægtige grunde til ikke at opdele.

TEKNIQ foreslår, at begrundelsen for ikke at opdele en kontrakt og ud-

byde separate delkontrakter, jf. § 48 stk. 3 også skal fremgå af den skrift-

lige rapport, der skal udarbejdes efter § 172.

Kommentar

Lovforslaget indebærer, at ordregivere skal overveje, om en konkret op-

gave bør opdeles i mindre dele. Hvis opgaven ikke opdeles, skal bag-

grunden for dette fremgå af udbudsmaterialet. Formålet er at skabe bed-

re rammer for SMV’er i udbud.

I bemærkningerne til bestemmelsen om opdeling af kontrakter, fremgår

det, at ordregiveren har et vidt skøn i forhold til at vurdere, hvorvidt det

er hensigtsmæssigt at opdele en kontrakt eller ej. Ordregiverens vide

skøn kan ikke tilsidesættes, medmindre ordregiveren har handlet i strid

med de udbudsretlige principper. Der stilles ikke krav til omfanget af

forklaringen.

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

Baggrunden for, at der ikke er indført mulighed for at angive forklarin-

gen i den individuelle rapport er, at skabe gennemsigtighed omkring or-

dregivernes overvejelser. Dette er årsagen til, at forklaringen skal fremgå

af udbudsmaterialet.

3.14 Ophør af kontrakter

Danske Regioner mener, at § 183, stk. 2, som fastsætter de situationer,

hvor en ordregiver er forpligtet til at bringe en kontrakt til ophør, kan

opfattes som en stramning af de hidtidige regler. Danske Regioner fore-

slår derfor, at udbudslovsudvalget drøfter de præcise formuleringer, og

drøfter, hvorvidt der er tale om en stramning eller blot en præcisering af

gældende praksisregler.

IKA finder, at udkastets § 183, stk. 2, vil blive meget omkostningstung

for både ordregiver og tilbudsgiver. Hvis ordregiver skal sikre sig mod, at

en indgået kontrakt skal bringes til ophør, hver gang en kontrakt udbydes,

skal man afvente klagesagers afgørelse, før man kan underskrive kontrak-

ten. Ellers risikerer man at starte en kontrakt op, som efter fx �½ år annul-

leres. Så står man med et halvfærdigt byggeri, eller en leverandør der har

investeret en masse penge i et produktionsapparat/biler. Dette giver en

stor usikkerhed for både ordregiver og tilbudsgiver, hvilket i sidste ende

kun kan resultere i højere priser, samt forlænge processerne, da ordregi-

ver i visse tilfælde vil være nødsaget til at afvente Klagenævnet for Ud-

buds afgørelse. Det er derfor IKA´s holdning, at § 183, stk. 2, bør slettes

således, at den situation, hvor en tildelingsbeslutning annulleres alene er

reguleret af håndhævelsesloven.

Københavns Kommune gør opmærksom på, at § 183, stk. 2, medfører

betydelige økonomiske og tidsmæssige ressourcer, hvorfor kommunen

ønsker at henlede opmærksomheden på, at det alternativt kombineres

med mindre restriktive sanktioner - eksempelvis bødestraf.

Medicoindustrien finder, at det hidtil har været vanskeligt for en tilbuds-

giver at forstå, at i sager hvor Klagenævnet for Udbud har annulleret or-

dregivers tildelingsbeslutning, så har dette ikke i praksis fået nogen be-

tydning for den aftale, der sidenhen blev indgået på baggrund af tilde-

lingsbeslutningen. Dette gøres der nu op med, da §183, stk. 2, klart for-

pligter ordregiver til at bringe en kontrakt eller rammeaftale, som er ind-

gået på grundlag af en annulleret tildelingsbeslutning, til ophør med et

passende varsel. Medicoindustrien er meget tilfreds med denne styrkelse

af håndhævelsen af reglerne.

Kommentar

Det fremgår af udbudslovsudvalgets rapport, at det i forbindelse med

overvejelserne vedrørende implementeringen af direktivets bestemmelse,

om opsigelse af kontrakter, har været drøftet, hvorvidt der bør være en

pligt til at bringe kontrakter til ophør, når tildelingen er blevet annulleret

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

på baggrund af resultatet af en klagesag. Hverken den danske retspraksis

eller praksis fra EU

‐

Domstolen har medført klarhed om denne problem-

stilling. Udvalget har bl.a. på baggrund af retspraksis fundet det hen-

sigtsmæssigt at indføre bestemmelser, der klargør ordregivers forpligtel-

se til at bringe en indgået kontrakt til ophør, hvis tildelingsbeslutningen

annulleres, medmindre særlige forhold, der tilsiger kontraktens viderefø-

relse, gør sig gældende.

Det har ved udarbejdelsen af § 183, stk. 2, været hensigten at sikre en

passende balance mellem effektiv håndhævelse og effektiv ressourcean-

vendelse.

3.15 Tildelingskriterier

FOA, og Certificeret Bæredygtigt Fiskeri MSC, Verdens Skove m.fl. op-

fordrer til at udelukke muligheden for at tildele offentlige kontrakter efter

pris som eneste tildelingskriterium. FOA anfører desuden, at udelukkelse

af kriteriet laveste pris ville give en bedre mulighed for at sikre gennem-

sigtighed og ligebehandling, da anvendelsen af kriteriet på urealistisk vis

forudsætter, at udbyder er i stand til udtømmende at beskrive alle øvrige

krav til leverancen. Dette gælder i særligt grad for udbud af sociale tjene-

steydelser og i øvrigt for mere komplekse ydelser. Medicoindustrien an-

fører, at de havde foretrukket, at Danmark havde benyttet sig af mulighe-

den for at insistere på, at kvalitets- og funktionalitetsparametre altid skal

indgå ved indkøb af medicinsk teknologi.

Dansk Affaldsforening finder, at det er uklart i hvilken udstrækning tilde-

lingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet” kan evalueres på

grundlag af omkostninger, herunder livscyklusomkostninger. Der opfor-

dres til en præcisering eller uddybning heraf, da det er et meget centralt

punkt ved et udbud, som der ikke bør være tvivl om.

Medicoindustrien anfører, at de havde foretrukket, at Danmark havde

benyttet muligheden for at insistere på, at kvalitets- og funktionalitetspa-

rametre altid skal indgå ved indkøb af medicinsk teknologi. Medicoindu-

strien vil derfor opfordre til, at der i § 160 indføjes en specifik hjemmel

til, at udbud af medicinsk udstyr aldrig kan være genstand for en ren pris-

konkurrence.

Selveje Danmark anfører, at det fremgår af bemærkningerne, at krav om

en særlig social og/eller miljø politik ikke kan indlægges som et kriteri-

um. Selveje Danmark foreslår, at det i et videre omfang gøres muligt.

Kommentar

Det vurderes, at de mest hensigtsmæssige resultater af de offentlige ind-

køb opnås, hvis den enkelte ordregiver har frihed til at fastlægge det en-

kelte indkøb ud fra, hvad der er behov for i den konkrete situation. Det er

derfor op til den enkelte ordregiver at fastlægge tildelingskriterierne i det

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

enkelte udbud. Lovforslaget indeholder øgede muligheder for ordregiver-

ne for at lægge vægt på andre hensyn end pris i udbud af offentlige kon-

trakter, men ingen forpligtelser hertil.

Det fremgår af lovforslaget, at underkriterier skal være forbundet med

kontraktens genstand. Det fremgår endvidere af lovforslaget, at underkri-

terier er forbundet med kontraktens genstand, hvis de relaterer sig til det,

der skal leveres i henhold til kontrakten. Ordregiveren kan med henblik

på at integrere sociale og miljømæssige hensyn i udbudsprocedurerne

anvende underkriterier eller fastsætte vilkår for gennemførelse af kon-

trakten, der skal leveres i henhold til den offentlige kontrakt, for så vidt

angår alle aspekter og ethvert trin i deres livscyklus, så længe disse krite-

rier er forbundet med kontraktens genstand. Et krav om, at tilbudsgivere

har indført en særlig social og/eller miljø politik har ikke den krævede

forbindelse til kontraktens genstand og vil som følge heraf stride imod

udbudsdirektivet. Det er derfor ikke muligt at indføre en sådan mulighed i

dansk ret.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen om tildelingskriterier,

at ordregiveren skal inddrage pris eller omkostninger, herunder livscy-

klusomkostninger, samt kvalitet som underkriterier ved anvendelse af

tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet. Ordregiveren

kan også anvende tildelingskriteriet bedste forhold mellem omkostninger

og kvalitet.

På baggrund af ovenstående opretholdes lovforslaget uændret.

3.16 Udbud under tærskelværdierne

Danske Arkitekter og Landbrug & Fødevarer støtter, at man med lov-

forslaget forsøger at forenkle og reducere transaktionsomkostningerne for

mindre indkøb. Samtidig opfordres til, at man overvåger udviklingen på

området, så det sikres, at ændringen ikke kommer til at begrænse konkur-

rencen og afholde potentielle leverandører fra at blive inddraget i de of-

fentlige indkøb, samt sikre, at ordregiverne ikke ulejliger for mange til-

budsgivere på de små opgaver eller kræver omfangsrigt tilbudsmateriale.

Klagenævnet for Udbud (KLFU) har noteret, at klagenævnet efter forsla-

get ikke længere vil have kompetence til at behandle klager der vedrører

bestemmelsen i lovforslagets § 191 om indkøb på markedsmæssige vil-

kår, der for så vidt angår offentlige indkøb under tærskelværdierne og

uden klar grænseoverskridende interesse erstatter de hidtidige regler i

tilbudslovens afsnit II. KLFU har i den forbindelse anført, at de disse

regler er specielt målrettet mindre, offentlige indkøb, og disse indkøb vil

derfor i højere grad passe til små og mellemstore virksomheders produk-

tionsapparat. Forslaget indebærer på den baggrund, at disse små og mel-

lemstore virksomheder bliver stillet ringere end større leverandører til

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

større kontrakter, idet de reelt henvises til at anlægge en retssag ved de

almindelige domstole.

Medicoindustrien finder det problematisk, at der ved indkøb under tær-

skelværdien uden klar grænseoverskridende interesse ikke længere er et

krav om annoncering. Medicoindustrien foreslår, at man i lovforslagets §

191 gør annoncering på udbud.dk eller egen hjemmeside obligatorisk, da

det vil være med til at skabe gennemsigtighed. Medicoindustrien finder

ikke, at en obligatorisk annoncering vil være byrdefuld for ordregiver, da

ordregiver blot ville skulle fortsætte med praksis, som den er efter de

gældende regler om annoncering.

Byggesocietetet anfører, at grænsen på 500.000 kr. for offentlige indkøb

under tærskelværdien med klar grænseoverskridende alene er nævnt i

lovbemærkningerne til § 189, mens beløbsgrænsen ikke er at finde i selve

lovteksten.

Kommentar

De gældende regler i tilbudslovens afsnit II har skabt usikkerhed om,

hvilke krav, der stilles til disse udbud, hvilket kan indebære, at ordregive-

re gennemfører mere komplekse udbudsprocedurer end nødvendigt, hvil-

ket medfører unødvendigt høje transaktionsomkostninger for både det

offentlige og det private. Det er på den baggrund fundet hensigtsmæssigt

at ændre de nuværende regler i tilbudslovens afsnit II med henblik på at

sikre, at offentlige midler anvendes fornuftigt, at der sker en afbureaukra-

tisering og at transaktionsomkostningerne ved de mindre anskaffelser

under EU’s tærskelværdier begrænses for såvel ordregivere som økono-

miske aktører.

Det forhold, at en ordregiver efter de gældende regler skal foretage en

annoncering, og efter det foreslåede regelsæt ikke er forpligtet hertil,

vurderes således at medvirke til en afbureaukratisering, og at transakti-

onsomkostningerne begrænses for såvel ordregivere som økonomiske

aktører.

Der er efter lovforslaget ikke noget krav om annoncering for indkøb un-

der EU tærskelværdien uden grænseoverskridende interesse. Ordregive-

ren er således alene berettiget, men ikke forpligtet til at foretage annon-

cering på udbud.dk, egen hjemmeside eller lokale medier. Ordregiveren

kan ligeledes frit vælge at offentliggøre en frivillig bekendtgørelse i den

Europæiske Unions Tidende

Offentlige forvaltningsmyndigheder er derudover omfattet af de alminde-

lige forvaltningsretlige principper i forbindelse med indkøb under EU-

tærskelværdien uden klar grænseoverskridende interesse. Det drejer sig

om det danske forvaltningsretlige princip om saglig forvaltning, herunder

forbuddet mod varetagelse af private hensyn, ligebehandlingsprincippet,

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

kravet om forsvarlig økonomisk forvaltning og et proportionalitetsprin-

cip.

Det påhviler efter direktivet medlemsstaterne at overvåge udviklingen på

området og hvert tredje år rapportere til Kommissionen om resultaterne

af disse overvågningsaktiviteter. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil

i forbindelse med overvågningen af de regler, der følger af udbudsdirek-

tivet også følge udviklingen på reglerne om udbud under EU’s tærskel-

værdier.

Lovforslaget indebærer, at Klagenævnet for Udbud ikke skal kunne be-

handle klager over vare- og tjenesteydelseskontrakter under EU-

tærskelværdierne uden klar grænseoverskridende interesse. Baggrunden

for lovforslaget på dette punkt er, at den nye bestemmelse om indkøb un-

der EU-tærskelværdien uden klar grænseoverskridende interesse ikke

indeholder lovfastsatte procedureregler, som skal overholdes. Det der i

givet fald ville kunne klages over, er vurderingen af, om købet er foregået

på markedsmæssige vilkår, dvs. vurderingen af ordregivers skøn. Dertil

kommer, at det primære formål med ændringen af reglerne for indkøb

under EU-tærskelværdierne uden klar grænseoverskridende interesse er

afbureaukratisering og begrænsning af transaktionsomkostningerne. Det-

te er særlig relevant ved mindre anskaffelser under EU’s tærskelværdi,

hvor omkostningerne i forbindelse med en klagesag kan komme til at

overstige de gevinster, der er ved at gennemføre et indkøb.

Det bemærkes i øvrigt, at der i disse tilfælde kan anlægges sag mod en

offentlig ordregiver ved domstolene for overtrædelse af lovens bestem-

melser om indgåelse af vare- og tjenesteydelseskontrakter under EU-

tærskelværdierne uden klar grænseoverskridende interesse. Reglerne om

indgåelse af vare- og tjenesteydelses kontrakter under EU-tærskel-

værdierne retter sig bl.a. mod kommunale og regionale myndigheder.

Derfor er det også mulighed for, at overholdelsen heraf, kan vurderes af

det almindelige kommunaltilsyn, der varetages af Statsforvaltningen, i det

omfang særlige klagemyndigheder ikke kan tage stilling hertil.

3.17 Krav til kontraktens gennemførelse

Danmarks Almene Boliger (BL) står uforstående over for henvisningen

til ”de forvaltningsretlige forpligtelser til forsvarlig økonomisk forvalt-

ning”, idet ikke alle ordregivere, herunder de almene boligorganisationer,

er underlagt de forvaltningsretlige regler. De almene boligorganisationer

er underlagt regler om forvaltningsrevision, der skal sikre sparsommelig-

hed og effektivitet. Disse regler følger imidlertid af anden lovgivning. BL

peger endvidere på, at der ikke i bemærkningerne er nærmere redegjort

for, hvilke overvejelser der ligger til grund for bemærkningen om, at

”Ordregiveren skal derfor overveje omkostningerne forbundet med de

krav, den stiller til kontraktens gennemførelse med henblik på at vurdere,

om den merpris, der betales for opfyldelsen af disse krav er rimelig i for-

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

hold til det formål, der forfølges.” Bemærkningen er derfor med til at

skabe usikkerhed om forståelsen og rækkevidden af udbudsreglerne.

FOA finder, at det bør præciseres, at mulighederne for at stille krav med

direkte tilknytning til kontraktens genstand, ikke er begrænset af potenti-

elle tilbudsgiveres eventuelle aktuelle omkostninger ved at opfylde så-

danne krav. Uden en sådan præcisering kan FOA frygte, at der vil være

risiko for, at tilbudsgiver vil hævde, at sådanne krav til specifikke leve-

rancer vil være i strid med loven, fordi de er forbundet med uforholds-

mæssigt store omkostninger. FOA peger på, at det er udbyders ret at vur-

dere, hvorvidt opfyldelse af specifikke krav vil kunne medføre en uhen-

sigtsmæssig fordyrelse. Derfor bør det af lovforslagets bemærkninger

fremgå, at udbyder har ret at vælge at stille sådanne krav, hvor det anses

for hensigtsmæssigt.

FSC mærket, Verdens Skove m.fl. anfører, at det skal være et krav, at

kontraktens udførelse skal verificeres. Det vil sige, at ordregiver er for-

pligtet til at følge op på om en leverandør faktisk også opfylder kravene

til kontraktens udførelse efter kontraktindgåelse. Herudover anbefaler de,

at regeringen beslutter at stille leveløn som krav til produkter, hvor løn-

ningsniveauet i branchen er så lavt, at det må anskues for at være i strid

med ILO konventioner om ret til en ordentlig løn.

Kommentar

Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at proportionali-

tetsprincippet ikke finder anvendelse i forhold til vurderingen af, hvor

mange meromkostninger et krav til kontraktens gennemførelse medfører,

men kun i forhold til, hvorledes et eventuelt krav til kontraktens gennem-

førelse påvirker konkurrencen. På den baggrund præciseres det i be-

mærkningerne, at muligheden for at stille krav til kontraktens gennemfø-

relse ikke er begrænset af hensynet til de omkostninger, som kravet med-

fører.

Det vurderes, at de mest hensigtsmæssige resultater opnås, hvis det over-

lades til den enkelte offentlige ordregiver at fastlægge behov i forbindelse

med det konkrete indkøb, da relevante hensyn og ønsker kan være meget

forskelligartede. Lovforslaget indeholder øgede muligheder for, at den

enkelte ordregiver kan lægge vægt på andre hensyn end pris i udbud af

offentlige kontrakter, så som leveløn til de medarbejdere, der skal udføre

kontraktydelsen, men ingen forpligtelser hertil.

Det vurderes at være mest hensigtsmæssigt, at det er op til den enkelte

ordregivers vurdering, i hvilket omfang der er behov for at følge op på,

om en leverandør faktisk også opfylder kravene til kontraktens udførelse

efter kontraktindgåelse.

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

På den baggrund opretholdes lovforslaget uændret i forhold til krav om

leveløn og krav om verifikation af kontraktens udførelse. Herudover præ-

ciseres det i bemærkningerne, at muligheden for at stille krav til kontrak-

tens gennemførelse ikke er begrænset af hensynet til de omkostninger,

som kravet medfører og at pligten til forsvarlig økonomisk forvaltning

kun finder anvendelse, idet man er omfattet af de forvaltningsretlige reg-

ler.

Herudover præciseres det, at pligten til forsvarlig økonomisk forvaltning

kun finder anvendelse, såfremt man er omfattet af de forvaltningsretlige

regler.

3.18 Underleverandører

Bygherreforeningen finder, at det er positivt med klargøring af, at en or-

dregiver i udbudsmaterialet kan kræve, at en tilbudsgiver i sit tilbud angi-

ver, hvilke dele af den udbudte kontrakt, tilbudsgiveren giver i underleve-

rance og til hvem. Det er også positivt med muligheden for at kræve er-

klæring om, at underleverandører ikke er omfattet af situationer, der med-

fører udelukkelse, samt med muligheden for udskiftning af underleveran-

dører, er omfattet af sådanne situationer.

FOA finder, at bestemmelserne i lovforslaget om regulering af anvendel-

sen af underleverandører er en smule uklare. Det bør i lovbemærkninger-

ne fremgå klart, at udbyder har mulighed for at stille krav om godkendel-

se af eventuelle underleverandører, samt at udbyder har mulighed for at

udelukke anvendelsen af underleverandører, når der i øvrigt er saglige

grunde hertil.

FRI og DI anfører, at det fremgår af § 175, stk. 5, at ordregiveren kan

kræve, at underleverandører ikke er omfattet af én af de situationer, der

medfører udelukkelse. Hvis underleverandører er omfattet af én eller flere

af udelukkelsesgrundene, skal ordregiveren kræve, at underleverandører

udskiftes. Det fremgår imidlertid af § 145, stk. 3, at ordregiveren skal

kontrollere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren også efter en ændring af en

tilbudsgivers eller ansøgers sammensætning i henhold til § 145, stk. 1,

ikke er omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde og de frivillige

udelukkelsesgrunde, som ordregiveren har anført vil medføre udelukkel-

se. Da § 145, stk. 3 er mere snævert formuleret end § 175, stk. 5, foreslås

§ 175, stk. 5 tilpasset ordlyden i § 145, stk. 3.

FSC mærket, Verdens Skove m.fl. anbefaler, at det fremhæves tydeligt og

klart i udbudsloven, at offentlige ordregivere har ansvar for, at ordentlige

arbejdsforhold, respekt for menneskerettighederne og miljøkrav sikres

ned gennem leverandørkæden både i og udenfor Danmark. Endvidere

anbefaler de, at offentlige ordregivere forpligtes til altid at kræve doku-

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

mentation på alle leverandører og underleverandører i forbindelse med en

offentlig ordre.

LO noterer sig med tilfredshed, at lovforslaget ikke vil forhindre, at or-

dregivere kan forlange solidarisk hæftelse mellem tilbudsgivere og til-

budsgiveres underentreprenører. Ordregivers mulighed for at udelukke

anvendelsen af underleverandører, når der er saglige grunde hertil, kunne

med fordel beskrives tydeligere i bemærkningerne til lovforslaget.

Kommentar

Det fremgår af udbudsdirektivet, at ordregiverne kan kræve, at visse cen-

trale opgaver udføres direkte af tilbudsgiveren selv eller, hvis et tilbud

indgives af en sammenslutning af økonomiske aktører, af en deltager i

den pågældende sammenslutning. Det fremgår således af lovforslaget, at

der alene er mulighed for at udelukke anvendelsen af underleverandører,

hvis der er tale om centrale elementer, der i væsentlig grad bidrager til

opfyldelsen af kontrakten. Indførelse af en mulighed for at udelukke an-

vendelsen af underleverandører, når anvendelsen heraf i øvrigt er saglig

begrundet vil efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering stride

imod direktivet.

Bestemmelsen i lovforslaget om ændring af udvalget af ansøgere om-

handler situationer, hvor der foretages ændringer i sammensætningen af

en ansøger eller tilbudsgiver. I sådan en situation vil det efter Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen vurdering stride imod ligebehandlingsprin-

cippet ikke at sikre, at ansøgeren eller tilbudsgiveren også efter ændrin-

gen ikke er omfattet af en udelukkelsesgrund. De samme hensyn gør sig

ikke gældende i forhold til underleverandører generelt, hvorfor det kun er

en mulighed at kræve oplysninger vedrørende udelukkelse i denne situa-

tion.

Det vurderes, at de mest hensigtsmæssige resultater opnås, hvis det over-

lades til den enkelte offentlige ordregiver at fastlægge behov i forbindelse

med det konkrete indkøb, da relevante hensyn og ønsker kan være meget

forskelligartede. Lovforslaget indeholder øgede muligheder for, at den

enkelte ordregiver kan lægge vægt på andre hensyn end pris i udbud af

offentlige kontrakter, så som ordentlige arbejdsforhold, respekt for men-

neskerettighederne og miljøkrav, men ingen forpligtelser hertil.

På den baggrund opretholdes lovforslaget uændret.

3.19 Ændring af udvalgte ansøgere/tilbudsgivere

Danmarks Almene Boliger (BL) hilser det velkomment, at der i udbuds-

loven er medtaget bestemmelse om, at ordregiver under nærmere fastsatte

betingelser kan acceptere ændringer hos ansøgere og tilbudsgivere. Efter

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

BL’s opfattelse vil dette være medvirkende til mere fleksible udbudsreg-

ler.

Klagenævnet for Udbud opfordrer til at afvente EU-Domstolens præjudi-

cielle afgørelse i en sag, der stiller spørgsmål om netop muligheden for at

foretage ændringer i sammensætningen af en ansøger i en udbudsproces,

således, at der bliver mulighed for at tage højde for afgørelsens indhold

ved fastsættelsen af de nationale regler.

Kommentar

Baggrunden for forslaget om, at der indsættes en bestemmelse om mulig-

heden for, at der kan foretages ændringer i ansøgernes eller tilbudsgi-

vernes sammensætning, er at sikre den nødvendige fleksibilitet, og at sik-

re den bedst mulige konkurrence om de offentlige kontrakter.

Det er usikkert, hvornår EU-Domstolens præjudicielle afgørelse bliver

truffet, og for at sikre at de nye udbudsregler kan bringes til anvendelse

snarest muligt, vurderes det mest hensigtsmæssigt at fremsætte forslaget i

denne samling af Folketinget.

På den baggrund, opretholdes lovforslaget uændret.

3.20 Konsortier og solidarisk hæftelse

Danske Arkitekt Virksomheder finder, at der er risiko for, at ordregiverne

ukritisk vil stille krav om solidarisk hæftelse for kontraktens udførelse

uden at reflektere over, om det nu også er nødvendigt. Et sådan krav med-

fører risiko for, at små og mellemstore virksomheder ikke vil eller kan

byde på en opgave, fordi de skal hæfte solidarisk med en aftalepart. Kra-

vet om solidarisk hæftelse vil derfor risikere at modarbejde de få tiltag,

der er taget for de små og mellemstore virksomheder. Bestemmelsen i §

142, stk. 6 bør derfor tages helt ud af loven, men skal naturligvis fremgå

af forarbejderne og en eventuel kommende vejledning.

De Samvirkende Købmænd havde gerne set en øget – og ikke mindst

forenklet - mulighed for indgåelse af konsortier i forslaget til udbudslov.

Der er i dag mange mindre erhvervsdrivende, der med de nye og store

kommuner ikke er i stand til at tilbyde at kunne dække en hel kommunes

indkøb af eksempelvis dagligvarer. Her vil indgåelse af konsortier kunne

være en mulighed for, at flere erhvervsdrivende i fællesskab kan tilbyde

sådanne leverancer.

DI og Danske Arkitekter gør opmærksom på, at solidarisk hæftelse – sær-

ligt inden for byggeriet – vil være en markant fravigelse fra de normale

hæftelsesforhold i kontrakter. Solidarisk hæftelse kan gøre det sværere

for de mindre og mellemstore virksomheder at deltage i offentlige udbud.

Efter DI’s opfattelse er det derfor en mulighed, ordregiverne bør være

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

meget tilbageholdne over for at benytte, hvilket også bør fremgå af lov-

bemærkningerne.

FRI finder, at bestemmelsen om muligheden for at kræve solidarisk hæf-

telse i § 142, stk. 6 er uhensigtsmæssig i en dansk kontekst, idet den fra-

viger praksis fra de normale hæftelsesforhold fx inden for byggeriet, hvor

deltagere som udgangspunkt hæfter pro-rata, hvis der ikke er tale om

Joint Ventures eller totalrådgivergrupper. Kravet om solidarisk hæftelse

rejser

spørgsmålet:

Hvordan

adskiller

hovedleveran-

dør/underleverandør forhold sig så fra et konsortium med de implikatio-

ner dette medfører? Hvis ikke bestemmelsen kan udgå af loven, bør for-

arbejderne og som minimum en efterfølgende vejledning adressere pro-

blemerne i forhold til praksis inden for byggeriet og begrænsningerne i

forhold til at danne konsortier.

Kommentar

Formålet med udbudsloven er at skabe et regelsæt, der i videst muligt

omfang fører til større klarhed, forenkling og fleksibilitet med lavest mu-

lige transaktionsomkostninger hos såvel ordregivere som leverandører.

Der er derfor lagt op til, at udbudsdirektivets fulde fleksibilitet indføres i

dansk ret, og derfor indeholder lovforslaget mulighed for, at ordregiver

kan kræve solidarisk hæftelse for kontraktens gennemførelse. Spørgsmå-

let om solidarisk hæftelse indgår i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens

vejledning om konsortier.

For at styrke klarheden vedrørende anvendelsen af konsortier offentlig-

gjorde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i juni 2014 en opdateret vej-

ledning til ordregivere om udbud med deltagelse af konsortier.

3.21 E-udbud

DANSK IT har med stor tilfredshed noteret, at udbudsområdet også vil

følge med den øvrige digitalisering i samfundet gennem introduktion af

e-udbud.

Landbrug & Fødevarer bakker op om en øget brug af digital kommunika-

tion, da det kan bidrage til at sænke transaktionsomkostningerne og

mindske fejl. Det er dog centralt, at den digitale kommunikation tilrette-

lægges på en enkel, sikker og ensartet måde, så der ikke opstår ny usik-

kerhed og nye transaktionsomkostninger.

Kommentar

I lovforslaget lægges der op til, at regler om e-udbud indføres ved be-

kendtgørelse, da den endelige danske model for e-udbud afventer et

igangværende standardiseringsarbejde i EU med henblik på at sikre, at

det etableres et system, der skaber gode rammer for international kon-

kurrence om opgaverne. Samtidig vil en implementering ved bekendtgø-

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

relse i højere grad give mulighed for at ændre krav i takt med den tekno-

logiske udvikling.

På basis af det igangværende arbejde på europæisk og nationalt plan,

lægges der i lovforslaget op til, at der bliver udfærdiget en dansk be-

kendtgørelse vedrørende regler for kommunikation. Bekendtgørelsen skal

sikre en effektiv løsning for e-udbud i Danmark.

3.22 Det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD)

Det er FRI og DI’s indtryk, at kommissionens foreløbige arbejde med at

udforme udbudsdokumentet ikke i tilstrækkelig grad sikrer en administra-

tiv lettelse for tilbudsgiverne. Udbudsdokumentet bør have karakter af en

simpel, standardiseret egenerklæring, der kan genbruges af tilbudsgiveren

fra udbud til udbud. DI opfordrer til, at den danske regering søger at på-

virke udbudsdokumentets udformning mest muligt i det videre forløb.

Kommentar

Kompetencen til at udarbejde standardformularen ligger hos Europa-

Kommissionen. Den danske regering har videregivet FRI’s og DI’s be-

mærkninger til Europa-Kommissionen i forbindelse med udarbejdelsen af

Kommissionens udkast til standardformular. Kommissionen har iværksat

den skriftlige procedure i forbindelse med vedtagelsen af Kommissionens

retsakt til gennemførelse af standardformularen. Høringsfristen er d. 15.

februar 2015 og de indkomne høringssvar vil blive inddraget, når der

afgives svar til Kommissionen.

Bemærkningerne til ESPD’en giver ikke anledning til ændringer i lov-

forslaget.

3.23 Øvrige emner

Nedenfor gennemgås emner, hvor enkelte af høringsparterne i øvrigt har

haft bemærkninger. Det drejer sig om 1) Antallet af sager hos Klagenæv-

net for udbud, 2) Blandede udbud med ikke-udbudspligtige og udbuds-

pligtige indkøb, 3) Delydelser, 4) Fortrolighed og 5) Højere tærskelvær-

dier.

3.23.1. Øget antal sager hos KLFU

KLFU bemærker generelt, at enhver indførelse af nye udbudsretlige reg-

ler erfaringsmæssigt giver anledning til et antal sager, hvor parterne og

deres advokater adresserer reglernes fortolkning og prøver grænser af. De

peger på, at en ny udbudslov, på den baggrund må antages at medføre et

større antal klagesager, indtil de nye regler er indarbejdet hos ordregivere,

tilbudsgivere og deres rådgivere.

Kommentar

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

Det må på den ene side forventes, at en implementering af det nye ud-

budsdirektiv i en dansk udbudslov kan medføre, at der bliver indbragt

flere sager for Klagenævnet for udbud. På den anden side vurderes det,

at en dansk udbudslov i sig selv skaber en større klarhed, om, hvad reg-

lerne indebærer, bl.a. fordi lovbemærkningerne bidrager til at tydeliggø-

re forståelsen af reglerne, hvilket kan føre til, at der bliver indbragt færre

sager for Klagenævnet for udbud. På denne baggrund forventes det, at

der i den første tid efter vedtagelsen af udbudsloven vil være et øget antal

klager, men at den nye udbudslov på længere sigt ikke vil medføre, at der

bliver indbragt flere sager for Klagenævnet for udbud.

3.23.2. Blandede udbud med ikke-udbudspligtige og udbudspligtige ind-

køb

Danske Arkitektvirksomheder bemærker, at det er uklart, hvornår et ikke-

udbudspligtigt grundkøb fra en kommune kombineret med et udbudsplig-

tigt byggeri udløser udbudspligt efter direktivet og loven. Situationen i §

23, stk. 4 synes at være, hvor man opdeler en kontrakt for at undgå ud-

bud. Ved jordkøb kombineret med opførelse af eksempelvis almennyttigt

byggeri er situationen den omvendte, nemlig at den samlede ydelse kan

have den konsekvens at udbud af byggeriet kan undgås. Danske Arkitekt-

virksomheder peger på, at § 23, stk. 4 bør tilvejebringe klarere retnings-

linjer herfor.

Kommentar

Den situation, hvor en kontrakt både vedrører ydelser, der er omfattet af

loven, og ydelser, der ikke er omfattet af loven, er reguleret i § 24. Hvis

de forskellige dele af en kontrakt ikke objektivt kan adskilles, er den ydel-

se, der udgør hovedformålet med kontrakten, afgørende for, hvilke regler

der finder anvendelse på udbuddet.

Det fremgår klart af både lovtekst og lovbemærkningerne hertil, at hvis

ordregiveren tildeler en samlet kontrakt, finder udbudsloven anvendelse

for den samlede kontrakt, hvis den anslåede værdi af den del af kontrak-

ten, der er omfattet af loven overstiger de gældende tærskelværdier, uan-

set værdien af de dele, der ikke er omfattet af loven. Dette gør sig også

gældende, når der er tale om et kombineret grundkøb og byggeri.

Det fremgår endvidere af forslagets § 2, at et offentligt indkøb ikke må

udformes med det formål at udelukke det fra lovens anvendelsesområde.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer.

3.23.3. Delydelser

Danske Ark og FRI anfører, at delydelsesreglen i forslaget bør indeholde

den maksimale beløbsgrænse på henholdsvis 80.000 € og 1.000.000 €,

der er fastsat i udbudsdirektivet.

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

BL, Byggesocietetets og IKA anfører, at det fremgår af forslagets lovbe-

mærkninger, at delydelsen alene kan benyttes i det omfang, at det fra pro-

jektets begyndelse er planlagt, hvorledes delydelsesreglen skal bruges.

Dette fremgår ikke af udbudsdirektivet. BL anfører blandt andet, at i de

situationer, hvor samfundsudviklingen ændrer sig under projektets gen-

nemførelse, og hvor der efter projektets begyndelse opstår behov eller

ønsker hos ordregiverne, vil det være hensigtsmæssigt med en mulighed

for at anvende delydelsesreglen.

Kommentar

Delydelsesreglen indebærer, at visse delkontrakter i forhold til et påtænkt

anskaffelse kan friholdes fra udbud, hvis en række betingelser er opfyldt.

Rækkevidden af delydelsesreglen præciseret i lovbemærkningerne. Ud-

budsloven indeholder bl.a. bestemmelser om supplerende leveringer og

gentagelseskøb af tilsvarende tjenesteydelser eller bygge- og anlægsar-

bejder. Endvidere indeholder udbudsloven mulighed for at foretage æn-

dringer i en indgået kontrakt, der er lavere end 10 pct. af værdien af den

oprindelige kontrakt for tjenesteydelses- og vareindkøbskontrakter, og

lavere end 15 pct. af værdien af den oprindelige kontrakt for bygge- og

anlægskontrakter. Som følge heraf er de situationer, hvor der opstår et

uforudset behov for ordregiveren til at foretage en yderligere anskaffelse,

reguleret i forslaget. Delydelsesreglen har derimod relevans, når ordre-

giveren planlægger den påtænkte anskaffelse, hvor der efter delydelses-

reglen er mulighed for under visse betingelser at friholde ydelser fra ud-

bud.

Beløbsgrænserne der fremgår af udbudsdirektivet er i euro. For at gøre

udbudsloven mest anvendelig, vil beløbsgrænserne blive indarbejdet i

kroner i lovforslaget.

3.23.4. Fortrolighed

Herning kommune og IKA peger på, at § 5 om fortrolighed virker over-

flødig, da udbuds1oven ikke erstatter offentlighedsloven eller forvalt-

ningsloven, som allerede indeholder denne bestemmelse.

Københavns Kommune mener, at det bør præciseres, om § 5 om fortro-

lighed er udtryk for et fortrolighedskrav eller fortrolighedsønske for an-

søger/tilbudsgiver. Altså om ordregiver skal efterkomme (hvis ikke andet

følger af Udbudsloven eller lovgivning i øvrigt) kravet, eller om ordregi-

ver skal vurdere, om de relevante oplysninger reelt udgør fortrolige op-

lysninger (som det skal fortolkes i henhold til bl.a. Offentlighedsloven).

TEKNIQ finder, at det bør fremgår af § 5, at bestemmelsen skal iagttages

under udbud med forhandling, udbud med konkurrencepræget dialog og

udbud i innovationspartnerskab. TEKNIQ foreslår endvidere, at der ind-

sættes en henvisning til § 5 i bestemmelserne om udbud med forhandling,

konkurrencepræget dialog og innovationspartnerskaber. I disse udbuds-

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

former er det afgørende, at tilbudsgiverne kan stole på, at de oplysninger,

herunder om forslag til løsninger, processer og fremgangsmåder, som

tilbudsgiveren baserer sit tilbud på ikke videregives til konkurrenterne.

Dette svarer til den model, direktivet har lagt til grund.

Kommentar

En ordregiver må ikke offentliggøre oplysninger, som en økonomisk aktør

har betegnet som fortroligt, medmindre andet følger af udbudsloven eller

anden lovgivning i øvrigt, herunder især offentlighedsloven og § 169 i

lovforslaget om underretning til ansøgere eller tilbudsgivere. Der er så-

ledes blot tale om, at en ansøger eller tilbudsgiver har betegnet nogle

oplysninger som fortrolige og dermed et ønske om fortrolighed, ikke et

krav. For at sikre klarhed om de forpligtelser, der påhviler ordregivere

ved gennemførelse af udbud af offentlige kontrakter, vurderes det hen-

sigtsmæssigt at indføre bestemmelsen i § 5 om fortrolighed.

Bestemmelsen om fortrolighed gælder for hele udbudsloven, således også

for bestemmelserne om udbud med forhandling, konkurrencepræget dia-

log og innovationspartnerskaber. Hvis der i bestemmelsen indsættes en

særlig henvisning til netop disse bestemmelser, kan det give det indtryk,

at fortrolighedsbestemmelsen alene gælder i disse situationer eller har en

særlig betydning i disse situationer. På denne baggrund vurderes det ikke

at være hensigtsmæssigt at indsætte en særlig henvisning til bestemmel-

sen om fortrolighed i bestemmelserne om udbud med forhandling, kon-

kurrencepræget dialog og innovationspartnerskaber, men det kan præci-

seres i lovbemærkningerne. På den baggrund opretholdes lovteksten

uændret, men forpligtelsen om fortrolighed præciseres i lovbemærknin-

gerne til bestemmelserne om udbud med forhandling, konkurrencepræget

dialog og innovationspartnerskaber.

3.23.5. Højere tærskelværdi

Arkitektforeningen bemærker, at de er fortalere for, at tærskelværdierne

for, hvornår udbudsloven skal anvendes burde hæves betydeligt, så min-

dre opgaver kunne løses mere smidigt. Derfor kan det ærgre, at der ikke

er tiltag i denne retning i lovforslaget.

Kommentar

Størrelsen af tærskelværdierne fastsættes hver andet år af Europa-

Kommissionen i henhold til udbudsdirektivets artikel 6. Tærskelværdierne

reguleres blandt andet på baggrund af tærsklerne i Verdenshandelsorga-

nisationens aftale om offentlige udbud (GPA-aftalen). Det er derfor ikke

muligt på nationalt plan at hæve tærskelværdierne. Bemærkningerne gi-

ver således ikke anledning til ændringer.

Oversigt over hørte organisationer mv.

Advokatsamfundet, Akademikernes centralorganisation, Amagerfor-

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

brænding, AMGROS, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Asfaltindustri-

en, Banedanmark, BAT-kartellet, Bryggeriforeningen, Byggesocietetet,

Bygherreforeningen, Børsmæglerforeningen, Clean Clothes Campaign,

CO-Industri, Coop Danmark, Danmarks Almene Boliger, Danmarks

Apotekerforening, Danmarks Eksportråd, Danmarks Fiskeriforening,

Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Affaldsfor-

ening, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Indu-

stri, Dansk Intiativ for Etisk Handel, Dansk IT, Dansk Landbrugsrådgiv-

ning, Danske Maritime, Dansk Skovforening, Dansk Taxi Råd, Dansk

Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder,

Danske Busvognmænd, Danske Dagblades Forening, Danske Malerme-

stre, Danske Maritime, Danske Service, Danske Regioner, Danske Revi-

sorer, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Det

Økologiske Råd, Dong Energy, Ecolabel, Fair Trade, Falck, Finansrådet,

Forbrugerrådet, Foreningen af offentlige indkøbere, Foreningen af Råd-

givende Ingeniører, Forlæggerforeningen, Forsikring & Pension, Frede-

riksberg Kommune, FSC, FTF, Horesta, Håndværksrådet, Ingeniørfor-

eningen, IT-Branchen, IT Projektrådet, KL, Klagenævnet for udbud, Ko-

operationen, Kreativitet og kommunikation, Københavns Kommune,

Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark, Lederne, Libe-

rale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, LOS De private sociale til-

bud, Offentligt Ansattes Organisationer, Realkreditforeningen, Realkre-

ditrådet, Rigsrevisionen, Rådet for samfundsansvar, Statens og Kommu-

nernes Indkøbsservice, TEKNIQ, Verdens Skove.

Følgende organisationer mv. har afgivet høringssvar:



Dansk Arbejdsgiverforening



Sharp Electronics Denmark



Schjerning Farver



Vendia Grafik



Nopa Nordic



Herning Kommune



Falck



Beierholm



MM print supplies



FTF



Dansk Byggeri



Danske Arkitetsvirksomheder



Danske handicaporganisationer



Forbrugerrådet Tænk



Nybo Workwear



Finansrådet



Toptryk grafik



Miljømærkning Danmark

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren



Ringkøbing-Skjern Kommune

Landbrug og Fødevarer

Bæredygtigt Erhverv

De private sociale tilbud

Kooperation

De Samvirkende Købmænd

Respekt Danmark

Dansk Erhverv

Danva

FSC Mærket, Verdens Skove, Dansk Naturfredningsforening, Mel-

lemfolkeligt Samvirke, IBIS, Amnesty International, Aktive Forbru-

gere, Fairtrade Mærket, Det Økologiske Råd, Clean Clothes

Campaign, MSC, Tracer Aps. og Herning Kommune.

SKI

Håndværksrådet

KLAGENÆVNET FOR UDBUD

Offentligt Ansattes Organisationer

FOA

Danske Mediers Arbejdsgiverforening

Akademisk Arkitektforening

Duba-B8 A/S

FRI

Scandic

Byggesocietetets udbudsretsudvalg (Nielsen & Thomsen Advokater)

TEKNIQ

Københavns Kommune

Medicoindustrien

Selveje Danmark

Alliance plus

Institut for menneskerettigheder

Ingeniørforeningen IDA

Danske Affaldsforening

Bygherreforeningen

IKA

IT-Branchen

CO-industri

Danske Regioner

Danmarks almene boliger, BL

Dansk IT

Lejre Kommune

Statens IT-projekt råd

L 19 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren



Etisk handel

Advokatrådet

Danske Maritime