L 19 - 2015-16 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 19 Bilag 11
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 19

Folketinget 2015-16

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den [12. november 2015]

2. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til udbudsloven

[af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 33 ændringsforslag til lovforslaget. Sociali-

stisk Folkepartis medlemmer udvalget har stillet ændrings-

forslag nr. 1, Alternativets medlemmer af udvalget har stillet

ændringsforslag nr. 2, 4, 8, 12, 13 og 22, Enhedslistens med-

lemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3, 16 og

25-28, erhvervs- og vækstministeren har stillet ændringsfor-

slag nr. 5-7, 9-11, 17-21, 23, 24, og 30-33, Dansk Folkepar-

tis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 29

og ændringsforslag nr. 14 og 15 er stillet af Enhedslistens og

Alternativets medlemmer af udvalget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2015 og var til

1. behandling den 29. oktober 2015 Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Høring

Lovforslaget er en genfremsættelse af L 164 (folketings-

året 2014-15, 1. samling) med visse ændringer. Dette lovfor-

slag blev sendt i høring, og den daværende erhvervs- og

vækstminister sendte den 17. december 2014 dette udkast til

udvalget, jf. (folketingsåret 2014-15, 1. samling) ERU alm.

del – bilag 88. Den 20. marts 2015 sendte den daværende er-

hvervs- og vækstminister de indkomne høringssvar og et no-

tat herom til udvalget. Den 8. oktober 2015 sendte erhvervs-

og vækstministeren et brev til udvalget om de foretagne æn-

dringer i forhold til det tidligere fremsatte lovforslag, jf. L

19 – bilag 1.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Amgros

Danske Slagtermestre

Dansk Vand- og Spildevandsforening og

IKA�½s bestyrelse, KL, SKI, Danske Regioner, DI og

Dansk Erhverv

Erhvervs- og vækstministeren har over for udvalget kom-

menteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Danske Slagtermestre mundtligt over for

udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 10 spørgsmål til erhvervs- og vækst-

ministeren til skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret. ]

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

flertal

af udvalgets medlemmer (V, DF, ALT, RV,

KF) bemærker, at flertallet støtter forslaget om at indføre et

følg- eller forklar-princip, hvorefter ordregiver skal opdele

kontrakter i delkontrakter, eller forklare, hvorfor kontrakten

ikke opdeles. Det er vigtigt, at SMV’er har gode muligheder

for at være med, når det offentlige sender opgaver i udbud

og det glæder derfor flertallet, at ministeren vil undersøge,

om følg- eller forklar-princippet bliver brugt hensigtsmæs-

sigt. Flertallet opfordrer alle offentlige myndigheder til at

gøre brug af princippet på en hensigtsmæssig måde, så kon-

trakter, der med fordel kan opdeles, også bliver det.

Socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget bemær-

ker, at med indkøb for omkring 300 mia. kroner årligt har

offentlige myndigheder i Danmark en enorm købekraft og

DokumentId

Journalnummer

L 19 - 2015-16 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

dermed et enormt potentiale for at indfri visioner om bedre

miljø og klima, respekt for menneske- og arbejdstagerettig-

heder og ansvarlig skattepraksis. Som det fremgår af det af

Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag til lovens

formålsparagraf og bemærkningerne hertil, er dette et cen-

tralt formål med Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv af

26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af

direktiv 2004/18/EF. I EU-direktivet lægges der klart op til

en bred, samfundsmæssig fortolkning af den bedst mulige

udnyttelse af offentlige midler, og den danske udbudslov

bør afspejle dette. Derfor har SF stillet ændringsforslag om

en ændret formulering af formålsparagraffen.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-

senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke

adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-

ser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Til § 1

Af et

mindretal

(SF), tiltrådt af: <>

Efter »midler« indsættes: »,og at disse bidrager til at

opnå en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.«.

[Præcisering af, at udbud skal bidrage til en intelligent, bæ-

redygtig og inklusiv vækst]

Af et

mindretal

(ALT), tiltrådt af: <>

Som

stk. 2

indsættes:

»Stk. 2.

Ordregiver skal ved tildelingen af kontrakter læg-

ge vægt på hensyn til arbejdsforhold, menneskerettigheder

og miljøkrav.«

[Hensyn til miljø-, menneske- og arbejdstagerrettigheder

skal indgå som krav i alle udbud og kontrakter]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af: <>

Til § 2

Efter stk. 2 indsættes som nye stykker:

»Stk. 3.

Ordregiver skal stille enslydende etiske krav om

samfundsansvar i alle udbud og kontrakter, omfattet af lo-

ven. Kravene skal stilles konkret på vareproduktionen eller

leveringen, således at der i forbindelse med produktionen el-

ler leveringen ikke må være sket brud på grundlæggende ar-

bejdstagerrettigheder, jf. ILO-konventionens bestemmelser,

menneskerettigheder, internationale miljøstandarder og in-

ternational folkeret.

Stk. 4.

Ordregiver skal stille krav om, at de enslydende

etiske krav, jf. stk. 3, overholdes af den samlede leverandør-

kæde.«.«

[Ordregiver skal stille enslydende etiske krav om samfunds-

ansvar i alle udbud og kontrakter, ligesom ordregiver skal

sikre, at leverandører indestår for sine underleverandører]

Af et

mindretal

(ALT), tiltrådt af: <>

Ny paragraf

Efter § 2 indsættes som ny paragraf:

»01.

Ordregivere skal offentligt redegøre for samfundsan-

svar i relation til deres indkøbspraksis.«

[Ordregivere underlægges pligt til at redegøre for samfunds-

ansvar i relation til deres indkøbspraksis]

erhvervs- og vækstministeren,

tiltrådt af: <>

Til § 41

stk. 1 nr. 2 litra a)

ændres »Danske standarder«

til: »Nationale standarder«

[Teknisk korrektion]

stk. 1 nr. 2 litra g)

ændres »Danske tekniske godken-

delser« til: »Nationale tekniske godkendelser«

[Teknisk korrektion]

stk. 1 nr. 2 litra h)

ændres »Danske tekniske specifi-

kationer « til: »Nationale tekniske specifikationer«

[Teknisk korrektion]

Til § 46

Af et

mindretal

(ALT), tiltrådt af: <>

Stk. 1

affattes således:

»Når ordregivende myndigheder agter at anskaffe bygge-

og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser med specifik-

ke miljømæssige, sociale eller andre egenskaber, kan de i de

tekniske specifikationer, tildelingskriterierne eller vilkårene

for kontraktens udførelse kræve et bestemt mærke som do-

kumentation for, at bygge- og anlægsarbejderne, varerne el-

ler tjenesteydelserne svarer til sådanne påkrævede egenska-

ber, når

1) mærkekravene kun vedrører krav, der er forbundet med

kontraktens genstand, og er egnede til at definere egen-

skaberne ved de bygge- og anlægsarbejder, varer eller

tjenesteydelser, der er genstand for kontrakten,

2) mærkekravene er fastsat på grundlag af objektivt verifi-

cerbare og ikkediskriminerende kriterier,

3) mærkerne er udviklet på grundlag af en åben og gen-

nemsigtig procedure, i hvilken alle relevante interes-

senter kan deltage,

4) mærkerne er tilgængelige for alle potentielle tilbudsgi-

vere, og

5) mærkekravene er fastsat af en tredjemand, som den

økonomiske aktør, der ansøger om mærket, ikke udø-

ver en afgørende indflydelse på.«

L 19 - 2015-16 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

[Præcisering af, at mærker kan dække over både sociale

egenskaber og kendetegn]

erhvervs- og vækstministeren,

tiltrådt af: <>

Stk. 3

affattes således:

»En ordregiver, som kræver et bestemt mærke, skal ac-

ceptere alle mærker, der opfylder tilsvarende mærkekrav.«

[Præcisering af at ordregiver altid skal acceptere tilsvarende

mærker]

10)

Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4.

En ordregiver skal altid acceptere anden passende

dokumentation, hvis

1) en tilbudsgiver ikke har mulighed for at få det krævede

mærke eller et tilsvarende mærke inden for den gæl-

dende frist af årsager, der ikke kan tilskrives den på-

gældende, eller

2) en tilbudsgiver ikke har det krævede mærke, selvom

det har været muligt at opnå inden for den gældende

frist, og ordregiveren kan konstatere, at mærkekravene

er opfyldt uden, at de ressourcer som ordregiveren skal

bruge på dette, efter en konkret vurdering i uhensigts-

mæssigt omfang overstiger de ressourcer, som ordregi-

veren ville skulle bruge på at konstatere, at tilbudsgive-

ren er i besiddelse af det krævede mærke.«

[Præcisering af under hvilke vilkår, der kan kræves anden

dokumentation]

Til § 48

11)

Paragraffen affattes således:

»§ 48.

En ordregiver skal altid acceptere anden passende

dokumentation, hvis

1) en tilbudsgiver ikke har adgang til at få udstedt de kræ-

vede testrapporter eller certifikater, jf. § 47, stk. 1, eller

ikke har mulighed for at få de krævede testrapport eller

certifikater, jf. § 47, stk. 1, inden for den gældende frist

af årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende, eller

2) en tilbudsgiver ikke har de krævede testrapporter eller

certifikater, selvom det har været muligt at opnå inden

for den gældende frist, og ordregiveren kan konstatere,

at kravene i de tekniske specifikationer, kriterierne for

tildeling eller vilkårene for kontraktens udførelse er op-

fyldt uden, at de ressourcer som ordregiveren skal bru-

ge på dette, efter en konkret vurdering i uhensigtsmæs-

sigt omfang overstiger de ressourcer, som ordregiveren

ville skulle bruge på at konstatere, at tilbudsgiveren er i

besiddelse af de krævede testrapporter eller certifika-

ter.«

[Præcisering af under hvilke vilkår, der kan kræves anden

dokumentation]

Af et

mindretal

(ALT), tiltrådt af: <>

Til § 129

12)

Stk. 2

affattes således:

»Bekendtgørelser om indgåede kontrakter skal indeholde

de oplysninger, der er anført i bilag V, del D, til Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2014/24 EU af 26. februar

2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv

2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65) samt op-

lysninger om de leverandørkæder, der anvendes til opfyldel-

se af kontrakten, dog med mulighed for dispensation i særli-

ge tilfælde, hvor der måtte være behov for fortrolighed.«

[Offentlighed om leverandørkæder]

Til § 135

13)

Stk. 1, nr. 6,

affattes således:

»overtrædelse af straffelovens § 262 a, eller for så vidt

angår en dom fra et andet land angående børnearbejde og

andre former for menneskehandel, som defineret i artikel 2 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5.

april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneske-

handel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af

Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA (EU-Tidende nr. L

101 af 15.4.2011, s. 1) eller brud på menneskerettighederne

eller arbejdsrettighederne i øvrigt.«

[Brud på menneskerettighederne eller arbejdsrettighederne

generelt fører til obligatorisk udelukkelse]

Af et

mindretal

(EL og ALT), tiltrådt af: <>

Til § 136

14)

stk. 1,

indsættes efter nr. 3, som nyt nummer:

»4) ansøgeren eller tilbudsgiveren har tilsidesat gældende

forpligtelser inden for det miljø-, social- eller arbejds-

retlige område i henhold til EU-retten, national lovgiv-

ning, kollektive aftaler eller de miljø-, social- eller ar-

bejdsretlige forpligtelser, der er afledt af konventioner-

ne, der er nævnt i bilag X til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/24 EU af 26. februar 2014 om of-

fentlige udbud og om ophævelse af direktiv

2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65), eller

er omfattet af retsakter, der vedtages af Europa-Kom-

missionen i medfør af direktivets artikel 57, stk. 4, jf.

artikel 88.«

[Brud på miljø- social eller arbejdsretlige forpligtelser gene-

relt fører til obligatorisk udelukkelse]

Til § 137

15)

stk. 1

udgår

nr. 1.

Nr. 2-7 bliver herefter nr. 1-6.

[Teknisk korrektion, som konsekvens af ændringsforslag nr.

14]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af: <>

16)

Efter nr. 7, der bliver nr. 6, indsættes som nyt num-

mer:

»7) ansøgeren eller tilbudsgiveren er baseret i skattely eller

på anden måde unddrager sig den generelle beskatning

af selskabets fortjeneste.«

L 19 - 2015-16 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

[Indførelse af mulighed for at udelukke virksomheder, der er

baseret i skattely eller på anden måde unddrager sig den ge-

nerelle beskatning af selskabets fortjeneste, udelukkes]

erhvervs- og vækstministeren,

tiltrådt af: <>

Til § 152

17)

stk. 2

indsættes efter »§§ 153-155, 157 og 158«: »,

samt dokumentation krævet i henhold til § 141«

[Teknisk korrektion]

Til § 157

18)

Stk. 2

affattes således:

»En ordregiver skal acceptere tilsvarende certifikater fra

organer i andre medlemsstater.«

[Præcisering af at ordregiver altid skal acceptere tilsvarende

kvalitetssikringsstandarder]

19)

Efter

stk. 2

indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3.

En ordregiver skal altid acceptere anden passende

dokumentation, hvis

1) en ansøger eller tilbudsgiver ikke har mulighed for at få

det krævede certifikat for en kvalitetssikringsstandard

eller et tilsvarende certifikat inden for den gældende

frist af årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende,

eller

2) en ansøger eller tilbudsgiver ikke har det krævede certi-

fikat for en kvalitetssikringsstandard, selvom det har

været muligt at opnå inden for den gældende frist, og

ordregiveren kan konstatere, at de foreslåede kvalitets-

sikringsforanstaltninger svarer til foranstaltningerne,

der kræves i forhold til den krævede kvalitetssikrings-

standard, uden at de ressourcer som ordregiveren skal

bruge på dette, efter en konkret vurdering i uhensigts-

mæssigt omfang overstiger de ressourcer, som ordregi-

veren ville skulle bruge på at konstatere, at tilbudsgive-

ren er i besiddelse af den krævede kvalitetssikrings-

standard.«

[Præcisering af under hvilke vilkår, der kan kræves anden

dokumentation]

Til § 158

20)

Stk. 2

affattes således:

»En ordregiver skal acceptere tilsvarende certifikater fra

organer i andre medlemsstater.«

[Præcisering af at ordregiver altid skal acceptere tilsvarende

miljøledelsessystemer eller miljøledelsesstandarder]

21)

Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3.

En ordregiver skal altid acceptere anden passende

dokumentation, hvis

1) en ansøger eller tilbudsgiver ikke har mulighed for at få

det krævede certifikat for et miljøledelsessystem eller

en miljøledelsesstandard eller et tilsvarende certifikat

inden for den gældende frist af årsager, der ikke kan til-

skrives den pågældende, eller

en ansøger eller tilbudsgiver ikke har det krævede certi-

fikat for et miljøledelsessystem eller en miljøledelses-

standard, selvom det har været muligt at opnå inden for

den gældende frist, og ordregiveren kan konstatere, at

de foreslåede foranstaltninger svarer til foranstaltnin-

gerne, der kræves i forhold til det krævede miljøledel-

sessystem eller den krævede miljøledelsesstandard,

uden at de ressourcer som ordregiveren skal bruge på

dette, efter en konkret vurdering i uhensigtsmæssigt

omfang overstiger de ressourcer, som ordregiveren vil-

le skulle bruge på at konstatere, at tilbudsgiveren er i

besiddelse af det krævede miljøledelsessystem eller den

krævede miljøledelsesstandard.«

[Præcisering af under hvilke vilkår, der kan kræves anden

dokumentation]

Til § 177

Af et

mindretal

(ALT), tiltrådt af: <>

22)

stk. 1,3,4

ændres »kan« til: »skal«

[Det gøres obligatorisk for ordregivere at stille de anførte

krav i bestemmelsen til tilbudsgivernes benyttelse af under-

leverandører]

erhvervs- og vækstministeren,

tiltrådt af: <>

23)

stk. 2

ændres »udførelsen af kontakten« til:

»udførelsen af kontrakten«

[Korrektion]

Til § 185

24)

stk. 2

ændres »lov om håndhævelse af udbudsregler-

ne« til: »lov om Klagenævnet for Udbud«

[Korrektion]

Af et

mindretal,

(EL) tiltrådt af: <>

25)

Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3.

Ordregiver kan bringe en kontrakt eller rammeaf-

tale til ophør, når de enslydende etiske krav, som ordregive-

ren har stillet i medfør af § 2, stk. 3, er overtrådt.«

[Sanktionsbestemmelse i lovforslaget, hvorefter det sikres,

at en ordregiver kan hæve kontrakten uden at skulle svare

erstatning, såfremt de enslydende etiske krav er overtrådt]

Til § 190

26)

stk. 1

ændres »kan« til: »skal«.

[Obligatorisk anvendelse af organisationer, der udelukkende

beskæftiger sig med sådanne tjenesteydelser, som omhand-

let i lovens afsnit 3]

27)

stk. 2

udgår

pkt. 4.

[Karensperiode for organisationer, der tidligere har fået til-

delt kontakten udgår]

28)

Stk. 3

udgår.

L 19 - 2015-16 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

[Tidsbegrænsning på løbetid af kontrakterne udgår]

Til § 196

Af et

mindretal,

(DF), tiltrådt af: <>

29)

stk. 1, 2

ændres »januar« til: »april«.

[Udskudt ikrafttræden]

erhvervs- og vækstministeren,

tiltrådt af: <>

30)

Efter stk. 8 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 9.

Udbudsloven evalueres 2 år efter, at loven er fuldt

indfaset.«

[Fastsættelse af evaluering af loven]

Til § 197

31)

nr. 20

indsættes »udbudslovens« før »§ 185, stk. 2«

[Teknisk præcisering]

Til § 198

32)

nr. 6

ændres »udbudsdirektivets artikel 9« til »direk-

tivets artikel 9«

[Teknisk præcisering]

33)

Nr. 9

udgår.

[Teknisk korrektion]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget præciseres det i formålsbestem-

melsen, hvad er skal forstås ved den bedst mulige udnyttelse

af offentlige midler, og herved bringes loven i bedre over-

ensstemmelse med formålet i Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige

udbud og om ophævelse af Direktiv 2004/18/EF.

Til nr. 2

Formålet med forslaget er at understrege hensynet til mil-

jø og mennesker. Det skal efter forslaget indgå som krav

ved tildelingen af alle kontrakter, at der ikke må ske brud på

menneskerettighederne i forbindelse med produktionen eller

leveringen af en genstand eller en tjenesteydelse.

Til nr. 3

Formålet med forslaget er at sikre samfundsansvar i of-

fentlige indkøb.

Det skal efter forslaget indgå som krav, at ordregiver skal

stille enslydende etiske krav om samfundsansvar i alle ud-

bud og kontrakter, der er omfattet af loven.

Det følger af forslaget, at ordregivere skal stille krav om,

at de enslydende etiske krav overholdes af den samlede le-

verandørkæde. Til sikring heraf kan ordregiveren udføre

stikprøvekontroller hos sin leverandør og dennes underleve-

randører i forhold til overholdelsen af de enslydende etiske

krav. Sådanne stikprøvekontroller kan foretages i alle led af

leverandørkæden. En leverandør indestår for sine underleve-

randører. Dette indebærer, at hovedleverandøren er ansvar-

lig i forhold til ordregiveren for, at de enslydende etiske

krav overholdes af den samlede leverandørkæde.

Til nr. 4

Det følger af forslaget, at ordregivere skal redegøre for

samfundsansvar i relation til deres indkøbspraksis. Redegø-

relsen skal være offentlig tilgængelig, f.eks. på ordregive-

rens hjemmeside.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget præciseres det, at ordregiver ikke

blot kan henvise til danske standarder, men til nationale

standarder. Det kan ikke udelukkes, at der i Danmark kunne

være interesse i at henvise til en national standard fra en an-

den medlemsstat f.eks. en tysk standard. Præciseringen føl-

ger af udbudsdirektivets ordlyd.

Til nr. 6

Med ændringsforslaget præciseres det, at ordregiver ikke

blot kan henvise til danske tekniske godkendelser, men til

nationale tekniske godkendelser. Det kan ikke udelukkes, at

der i Danmark kunne være interesse i at henvise til en natio-

nal teknisk godkendelse fra en anden medlemsstat f.eks. en

tysk teknisk godkendelse. Præciseringen følger af udbudsdi-

rektivets ordlyd.

Til nr. 7

Med ændringsforslaget præciseres det, at ordregiver ikke

blot kan henvise til danske tekniske specifikationer, men til

nationale tekniske specifikationer. Det kan ikke udelukkes,

at der i Danmark kunne være interesse i at henvise til en na-

tional teknisk specifikation fra en anden medlemsstat f.eks.

en tysk teknisk specifikation. Præciseringen følger af ud-

budsdirektivets ordlyd.

Til nr. 8

Formålet med forslaget er at fastlægge, at mærker kan

dække både sociale egenskaber og kendetegn, og at begge

dele kan benyttes som tekniske specifikationer. Sociale

egenskaber refererer til forhold omkring produktionen af et

produkt. Dette kan blandt andet være forhold omkring vilkår

for arbejdstagere.

Til nr. 9

Ændringsforslaget medfører, at ordregivere som kræver

et bestemt mærke, altid skal acceptere alle mærker, der op-

fylder tilsvarende mærkekrav. Ændringsforslaget er en kon-

sekvens af, at kravene, til hvornår ordregivere skal acceptere

anden dokumentation, beskrives i et nyt § 46, stk. 4 jf. æn-

dringsforslag nr. 610

Til nr. 10

Ændringsforslaget medfører, at ordregiver under visse

betingelser altid har en pligt til at acceptere anden passende

dokumentation.

Hvis en tilbudsgiver ikke har mulighed for at få det kræ-

vede mærke eller et tilsvarende mærke inden for den gæl-

dende frist af årsager, der ikke kan tilskrives den pågælden-

L 19 - 2015-16 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

de, skal ordregiver altid acceptere anden dokumentation. I

dette tilfælde anses anden dokumentation for at være pas-

sende, hvis en rimeligt oplyst og normalt påpasselig ordregi-

ver uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug kan

konstatere, at mærkekravene indeholdt i det krævede mærke

er opfyldt.

Årsager, der ikke kan tilskrives tilbudsgiveren, kan f.eks.

være hvis tilbudsfristen er kortere, end den tid det tager at

opnå et mærke.

Anden passende dokumentation kan eksempelvis være

verificeret dokumentation eller erklæringer fra tredjepart el-

ler dokumentation eller erklæring fra producenten. Det er

tilbudsgiveren, der vurderer, hvilken dokumentation, som

denne ønsker at indlevere for at påvise, at tilbuddet lever op

til de tekniske specifikationer, kriterierne for tildeling eller

vilkårene for kontraktens udførelse. Som følge heraf kan or-

dregiveren ikke fastsætte specifikke formkrav for den pas-

sende dokumentation. Det er tilbudsgiver, der har bevisbyr-

den for, at den anden dokumentation er passende i forhold

til at påvise, at tilbuddet lever op til de tekniske specifikatio-

ner, kriterierne for tildeling eller vilkårene for kontraktens

udførelse.

Ordregiveren skal acceptere anden dokumentation, hvis

en tilbudsgiver ikke har det krævede mærke, selvom det har

været muligt at opnå inden for den gældende frist, og ordre-

giveren kan konstatere, at mærkekravene er opfyldt uden, at

de ressourcer som ordregiveren skal bruge på dette, efter en

konkret vurdering i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de

ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konsta-

tere, at tilbudsgiveren er i besiddelse af det krævede mærke.

Med ressourcer menes både administrative og økonomiske

ressourcer.

Det er således muligt at afvise passende dokumentation,

hvis ressourcerne efter en konkret vurdering i uhensigts-

mæssigt omfang overstiger de ressourcer, der er forbundet

med at konstatere, at tilbudsgiveren har det krævede mærke.

Det vil sige, at i den situation, hvor ordregiveren har krævet

et bestemt mærke, der er udstedt og dokumenteret af en uaf-

hængig tredjepart, kan ordregiveren afvise tilbudsgivere

med passende dokumentation, hvis dokumentationen nød-

vendiggør, at ordregiveren skal bruge flere ressourcer i

uhensigtsmæssigt omfang på at konstatere, at de krævede

mærkekrav er opfyldt. I forhold til den nye affattelse af §

46, stk. 4, nr. 1 anses anden dokumentation for at være pas-

sende, hvis en rimeligt oplyst og normalt påpasselig ordregi-

ver uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug kan

konstatere, at mærkekravene indeholdt i det krævede mærke

er opfyldt. I forhold til den nye affattelse af § 46, stk. 4, nr.

2, vil den samme vurdering ikke være gældende, idet der er

mulighed for at afvise tilbud, selvom det ikke kræver et

uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug. Det væsentlige er,

om ordregiveren skal bruge uhensigtsmæssigt flere ressour-

cer ud fra en konkret vurdering. Hvis tilbudsgivere kan

fremvise dokumentation fra en uafhængig tredjepart på, at

produktet har det krævede mærke, vil det være en nem ar-

bejdsgang for ordregiverne at konstatere, at tilbudsgiveren

lever op til de stillede krav. I denne forbindelse vil det være

forbundet med brugen af flere ressourcer i uhensigtsmæssigt

omfang, hvis ordregiveren skal bruge mere end en time pr.

tilbud, ud over hvad ordregiveren ville skulle bruge på at

konstatere, at tilbudsgiveren har det krævede mærke, på at

konstatere, at den anden dokumentation er passende.

Ordregiveren skal i udbudsbekendtgørelsen anføre, hvor-

ledes tilbudsgiveren skal dokumentere, at denne er i besid-

delse af det krævede mærke. Dette sætter tilbudsgivere, der

ikke er i besiddelse af det krævede mærke, i stand til at vur-

dere, hvordan de på anden vis kan dokumentere, at mærke-

kravene er opfyldt, uden at det vil medføre, at de ressourcer

som ordregiveren skal bruge på at konstatere, om de kræve-

de mærkekrav er opfyldt, i uhensigtsmæssigt omfang over-

stiger de ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på

at konstatere, at tilbudsgiveren er i besiddelse af det kræve-

de mærke.

Ordregiveren kan dog altid vælge at acceptere anden pas-

sende dokumentation, uanset at de ressourcer som ordregi-

veren skal bruge på at konstatere, om de krævede mærke-

krav er opfyldt, i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de

ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konsta-

tere, at tilbudsgiveren er i besiddelse af det krævede mærke.

Til nr. 11

Ændringsforslaget medfører, at ordregiver under visse

betingelser altid har en pligt til at acceptere anden passende

dokumentation.

Hvis en tilbudsgiver ikke har mulighed for at få de kræ-

vede testrapporter eller certifikater inden for den gældende

frist af årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende, skal

ordregiver altid acceptere anden dokumentation. I dette til-

fælde anses anden dokumentation for at være passende, hvis

en rimeligt oplyst og normalt påpasselig ordregiver uden et

uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug kan konstatere, at

kravene til de tekniske specifikationer, kriterierne for tilde-

ling eller vilkårene for kontraktens udførelse er opfyldt.

Årsager, der ikke kan tilskrives tilbudsgiveren, kan f.eks.

være hvis tilbudsfristen er kortere, end den tid det tager at

opnå de krævede testrapporter eller certifikater.

Anden passende dokumentation kan eksempelvis være

verificeret dokumentation eller erklæringer fra tredjepart el-

ler dokumentation eller erklæring fra producenten. Det er

tilbudsgiveren, der vurderer, hvilken dokumentation, som

denne ønsker at indlevere for at påvise, at tilbuddet lever op

til de tekniske specifikationer, kriterierne for tildeling eller

vilkårene for kontraktens udførelse. Som følge heraf kan or-

dregiveren ikke fastsætte specifikke formkrav for den pas-

sende dokumentation. Det er tilbudsgiver, der har bevisbyr-

den for, at den anden dokumentation er passende i forhold

til at påvise, at tilbuddet lever op til de tekniske specifikatio-

ner, kriterierne for tildeling eller vilkårene for kontraktens

udførelse.

Ordregiveren skal acceptere anden dokumentation, hvis

en tilbudsgiver ikke har de krævede testrapporter eller certi-

fikater, selvom det har været muligt at opnå inden for den

gældende frist, og ordregiveren, kan konstatere, at kravene

til de tekniske specifikationer, kriterierne for tildeling eller

vilkårene for kontraktens udførelse er opfyldt uden, at de

ressourcer som ordregiveren skal bruge på dette, efter en

L 19 - 2015-16 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

konkret vurdering i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de

ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konsta-

tere, at tilbudsgiveren er i besiddelse af de krævede testrap-

porter eller certifikater. Med ressourcer menes både admini-

strative og økonomiske ressourcer.

Det er således muligt at afvise passende dokumentation,

hvis ressourcerne efter en konkret vurdering i uhensigts-

mæssigt omfang overstiger de ressourcer, der er forbundet

med at konstatere, at tilbudsgiveren har de krævede testrap-

porter eller certifikater. Det vil sige, at i den situation, hvor

ordregiveren har krævet, at tilbudsgiveren er i besiddelse af

et bestemte testrapporter eller certifikater, der er udstedt af

et specifikt overensstemmelsesvurderingsorgan, kan ordre-

giveren afvise tilbudsgivere med passende dokumentation,

hvis dokumentationen nødvendiggør, at ordregiveren skal

bruge flere ressourcer i uhensigtsmæssigt omfang på at kon-

statere, at kravene til de tekniske specifikationer, kriterierne

for tildeling eller vilkårene for kontraktens udførelse er op-

fyldt. I forhold til den nye affattelse af § 48, nr. 1, anses an-

den dokumentation for at være passende, hvis en rimeligt

oplyst og normalt påpasselig ordregiver uden et uforholds-

mæssigt stort ressourceforbrug kan konstatere, at kravene til

de tekniske specifikationer, kriterierne for tildeling eller vil-

kårene for kontraktens udførelse er opfyldt. I forhold til den

nye affattelse af § 48, nr. 2, vil den samme vurdering ikke

være gældende, idet der er mulighed for at afvise tilbud,

selvom det ikke kræver et uforholdsmæssigt stort ressource-

forbrug. Det væsentlige er, om ordregiveren skal bruge

uhensigtsmæssigt flere ressourcer. Hvis tilbudsgivere kan

fremvise de krævede testrapporter eller certifikater via et

certifikat udstedt af et overensstemmelsesvurderingsorgan,

vil det være en nem arbejdsgang for ordregiverne at konsta-

tere, at tilbudsgiveren har lever op til de stillede krav. I den-

ne forbindelse vil det være forbundet med brugen af flere

ressourcer i uhensigtsmæssigt omfang, hvis ordregiveren

skal bruge end en time pr tilbud på at konstatere, at den an-

den dokumentation er passende.

Ordregiveren skal i udbudsbekendtgørelsen anføre, hvor-

ledes tilbudsgiveren skal dokumentere, at denne er i besid-

delse af de krævede testrapporter eller certifikater. Dette

sætter tilbudsgivere, der ikke er i besiddelse af de krævede

testrapporter eller certifikater, i stand til at vurdere, hvordan

de på anden vis kan dokumentere, at kravene til de tekniske

specifikationer, kriterierne for tildeling eller vilkårene for

kontraktens udførelse er opfyldt, uden at det vil medføre, at

de ressourcer som ordregiveren skal bruge på at konstatere,

om kravene er opfyldt, i uhensigtsmæssigt omfang oversti-

ger de ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at

konstatere, at tilbudsgiveren er i besiddelse af de krævede

testrapporter eller certifikater.

Ordregiveren kan dog altid vælge at acceptere anden pas-

sende dokumentation, uanset at de ressourcer som ordregi-

veren skal bruge på at konstatere, om kravene er opfyldt, i

uhensigtsmæssigt omfang overstiger de ressourcer, som or-

dregiveren ville skulle bruge på at konstatere, at tilbudsgive-

ren er i besiddelse af de krævede testrapporter eller certifi-

kater.

Til nr. 12

Formålet med forslaget er at skabe offentlighed omkring

offentlige leverandørkæder.

Der kan være tilfælde, hvor væsentlige eller særlige grun-

de taler for, at disse oplysninger ikke bør være offentligt til-

gængelige. Det fremgår derfor af bestemmelsen, at der kan

dispenseres for kravet om offentlighed, hvor der måtte være

behov for fortrolighed.

Til nr. 13

Det følger af forslaget, at brud på menneskerettighederne

eller arbejdsrettighederne generelt fører til obligatorisk ude-

lukkelse.

Til nr. 14

Det følger af forslaget, at den frivillige udelukkelses-

grund i lovforslagets § 137, stk. 1, nr. 1, bliver obligatorisk.

Efter forslaget skal ordregiver udelukke en ansøger eller en

tilbudsgiver fra deltagelse i en udbudsprocedure, når ordre-

giveren kan påvise, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har til-

sidesat gældende forpligtelser inden for det miljømæssige-,

sociale- eller arbejdsretlig område i henhold til EU-retten,

national lovgivning, kollektive aftaler eller de miljø-, social-

eller arbejdsretlige forpligtelser, der er afledt af konventio-

nerne, der er nævnt i bilag X til Udbudsdirektivet, jf. Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. fe-

bruar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direk-

tiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65), eller

er omfat-tet af retsakter, der vedtages af Europa-Kommissi-

onen i medfør af direktivets artikel 57, stk. 4, jf. artikel 88.

Til nr. 15

Ændringen er en konsekvens af, at udelukkelsesgrunden i

§ 137, stk. 1, nr. 1, gøres obligatorisk og dermed flyttes fra

bestemmelsen i § 137 om de frivillige udelukkelsesgrunde

til bestemmelsen i § 136 om de obligatoriske udelukkelses-

grunde.

Til nr. 16

Det følger af forslaget, at virksomheder, der er baseret i

skattely eller på anden måde unddrager sig den generelle be-

skatning af selskabets fortjeneste, skal udelukkes fra delta-

gelse i procedurer for indgåelse af offentlige kontrakter efter

udbudsloven.

Til nr. 17

Ændringsforslaget præciserer, hvilke former for bevis en

ordregiver kan kræve af tilbudsgiver som dokumentation

for, at der ikke er grundlag for udelukkelse af tilbudsgive-

ren. Der tilføjes med ændringsforslaget en henvisning til do-

kumentation i medfør af § 141, der vedrører egnethed til ud-

førelsen af det pågældende erhverv.

Til nr. 18

Ændringsforslaget medfører, at ordregivere som kræver

et bestemt certifikat for en kvalitetssikringsstandard, altid

skal acceptere tilsvarende certifikater fra organer i andre

medlemsstater. Ændringsforslaget er en konsekvens af, at

kravene, til hvornår ordregivere skal acceptere anden doku-

L 19 - 2015-16 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

mentation, beskrives i et nyt § 157, stk. 3, jf. ændringsfor-

slag nr. 19.

Til nr. 19

Ændringsforslaget medfører, at ordregiver under visse

betingelser altid har en pligt til at acceptere anden passende

dokumentation.

Hvis en ansøger eller tilbudsgiver ikke har mulighed for

at få det krævede certifikat for en kvalitetssikringsstandard

eller et tilsvarende certifikat inden for den gældende frist af

årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende, skal ordre-

giver altid acceptere anden dokumentation. I dette tilfælde

anses anden dokumentation for at være passende, hvis en ri-

meligt oplyst og normalt påpasselig ordregiver uden et ufor-

holdsmæssigt stort ressourceforbrug kan konstatere, at de

foreslåede foranstaltninger svarer til foranstaltningerne, der

kræves i forhold til den krævede kvalitetssikringsstandard.

Årsager, der ikke kan tilskrives ansøgeren eller tilbudsgi-

veren, kan f.eks. være hvis tilbudsfristen er kortere, end den

tid det tager at opnå et certifikat for en kvalitetssikringsstan-

dard.

Anden passende dokumentation kan eksempelvis være

verificeret dokumentation eller erklæringer fra tredjepart el-

ler dokumentation eller erklæring fra producenten. Det er

ansøgeren eller tilbudsgiveren, der vurderer, hvilken doku-

mentation, som denne ønsker at indlevere for at påvise, at

tilbuddet lever op til de foranstaltningerne, der kræves i for-

hold til den krævede kvalitetssikringsstandard. Som følge

heraf kan ordregiveren ikke fastsætte specifikke formkrav

for den passende dokumentation. Det er ansøger eller til-

budsgiver, der har bevisbyrden for, at den anden dokumen-

tation er passende i forhold til at påvise, at tilbuddet lever op

til de foranstaltningerne, der kræves i forhold til den kræve-

de kvalitetssikringsstandard.

Ordregiveren skal acceptere anden dokumentation, hvis

en ansøger eller tilbudsgiver ikke har det krævede certifikat

for en kvalitetssikringsstandard, selvom det har været muligt

at opnå inden for den gældende frist, og ordregiveren kan

konstatere, at foranstaltningerne, der kræves i forhold til den

krævede kvalitetssikringsstandard er opfyldt uden, at de res-

sourcer som ordregiveren skal bruge på dette, efter en kon-

kret vurdering i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de res-

sourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konstate-

re, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er i besiddelse af det

krævede certifikat for en kvalitetssikringsstandard. Med res-

sourcer menes både administrative og økonomiske ressour-

cer.

Det er således muligt at afvise passende dokumentation,

hvis ressourcerne efter en konkret vurdering i uhensigts-

mæssigt omfang overstiger de ressourcer, der er forbundet

med at konstatere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har det

krævede certifikat for en kvalitetssikringsstandard. Det vil

sige, at i den situation, hvor ordregiveren har krævet et be-

stemt certifikat for en kvalitetssikringsstandard udstedt af et

uafhængigt organ, kan ordregiveren afvise ansøgere eller til-

budsgivere med passende dokumentation, hvis dokumentati-

onen nødvendiggør, at ordregiveren skal bruge flere ressour-

cer i uhensigtsmæssigt omfang på at konstatere, at de kræve-

de foranstaltninger for at få et certifikat for en kvalitetssik-

ringsstandard er opfyldt. I forhold til den nye affattelse af §

157, stk. 3, nr. 1, anses anden dokumentation for at være

passende, hvis en rimeligt oplyst og normalt påpasselig or-

dregiver uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug

kan konstatere, at foranstaltningerne, der kræves i forhold til

den krævede kvalitetssikringsstandard er opfyldt. I forhold

til den nye affattelse af § 157, stk. 3, nr. 2, vil den samme

vurdering ikke være gældende, idet der er mulighed for at

afvise tilbud, selvom det ikke kræver et uforholdsmæssigt

stort ressourceforbrug. Det væsentlige er, om ordregiveren

skal bruge uhensigtsmæssigt flere ressourcer ud fra en kon-

kret vurdering. Hvis ansøgere eller tilbudsgivere har et certi-

fikat for en kvalitetssikringsstandard, der er udstedt af et

uafhængigt organ, vil det være en nem arbejdsgang for or-

dregiverne at konstatere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren

lever op til de krævede foranstaltninger. I denne forbindelse

vil det være forbundet med brugen af flere ressourcer i

uhensigtsmæssigt omfang, hvis ordregiveren skal bruge me-

re end en time pr. tilbud, ud over hvad ordregiveren ville

skulle bruge på at konstatere, at ansøgeren eller tilbudsgive-

ren har det krævede certifikat, på at konstatere, at den anden

dokumentation er passende.

Ordregiveren kan dog altid vælge at acceptere anden pas-

sende dokumentation, uanset at de ressourcer som ordregi-

veren skal bruge på at konstatere, om de krævede foranstalt-

ninger for at få et certifikat for en kvalitetssikringsstandard

er opfyldt, i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de ressour-

cer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konstatere, at

ansøgeren eller tilbudsgiveren er i besiddelse af det krævede

certifikat.

Til nr. 20

Ændringsforslaget medfører, at ordregivere som kræver

et bestemt certifikat for et miljøledelsessystem eller en mil-

jøledelsesstandard, altid skal acceptere tilsvarende certifika-

ter fra organer i andre medlemsstater. Ændringsforslaget er

en konsekvens af, at kravene, til hvornår ordregivere skal

acceptere anden dokumentation, beskrives i et nyt § 158,

stk. 3, jf. ændringsforslag nr. 21.

Til nr. 21

Ændringsforslaget medfører, at ordregiver under visse

betingelser altid har en pligt til at acceptere anden passende

dokumentation.

Hvis en ansøger eller tilbudsgiver ikke har mulighed for

at få det krævede certifikat for et miljøledelsessystem eller

en miljøledelsesstandard eller et tilsvarende certifikat inden

for den gældende frist af årsager, der ikke kan tilskrives den

pågældende, skal ordregiver altid acceptere anden dokumen-

tation. I dette tilfælde anses anden dokumentation for at væ-

re passende, hvis en rimeligt oplyst og normalt påpasselig

ordregiver uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug

kan konstatere, at de foreslåede foranstaltninger svarer til

foranstaltningerne, der kræves i forhold til det krævede mil-

jøledelsessystem eller den krævede miljøledelsesstandard.

Årsager, der ikke kan tilskrives ansøgeren eller tilbudsgi-

veren, kan f.eks. være hvis tilbudsfristen er kortere, end den

L 19 - 2015-16 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

tid det tager at opnå et certifikat for et miljøledelsessystem

eller en miljøledelsesstandard.

Anden passende dokumentation kan eksempelvis være

verificeret dokumentation eller erklæringer fra tredjepart el-

ler dokumentation eller erklæring fra producenten. Det er

ansøger eller ansøgeren eller tilbudsgiveren, der vurderer,

hvilken dokumentation, som denne ønsker at indlevere for at

påvise, at tilbuddet lever op til de foranstaltningerne, der

kræves i forhold til det krævede miljøledelsessystem eller

den krævede miljøledelsesstandard. Som følge heraf kan or-

dregiveren ikke fastsætte specifikke formkrav for den pas-

sende dokumentation. Det er ansøger eller tilbudsgiver, der

har bevisbyrden for, at den anden dokumentation er passen-

de i forhold til at påvise, at tilbuddet lever op til de foran-

staltningerne, der kræves i forhold til det krævede miljøle-

delsessystem eller den krævede miljøledelsesstandard.

Ordregiveren skal acceptere anden dokumentation, hvis

en ansøger eller tilbudsgiver ikke har det krævede certifikat

for et miljøledelsessystem eller en miljøledelsesstandard,

selvom det har været muligt at opnå inden for den gældende

frist, og ordregiveren kan konstatere, at foranstaltningerne,

der kræves i forhold til det krævede miljøledelsessystem el-

ler den krævede miljøledelsesstandard er opfyldt uden, at de

ressourcer som ordregiveren skal bruge på dette, efter en

konkret vurdering i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de

ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konsta-

tere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er i besiddelse af det

krævede certifikat for et miljøledelsessystem eller en miljø-

ledelsesstandard. Med ressourcer menes både administrative

og økonomiske ressourcer.

Det er således muligt at afvise passende dokumentation,

hvis ressourcerne efter en konkret vurdering i uhensigts-

mæssigt omfang overstiger de ressourcer, der er forbundet

med at konstatere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har det

krævede certifikat for et miljøledelsessystem eller en miljø-

ledelsesstandard. Det vil sige, at i den situation, hvor ordre-

giveren har krævet et bestemt certifikat for et miljøledelses-

system eller en miljøledelsesstandard udstedt af et uafhæn-

gigt organ, kan ordregiveren afvise ansøgeren eller tilbuds-

givere med passende dokumentation, hvis dokumentationen

nødvendiggør, at ordregiveren skal bruge flere ressourcer i

uhensigtsmæssigt omfang på at konstatere, at de krævede

foranstaltninger for at få et certifikat for et miljøledelsessy-

stem eller en miljøledelsesstandard er opfyldt. I forhold til

den nye affattelse af § 158, stk. 3, nr. 1, anses anden doku-

mentation for at være passende, hvis en rimeligt oplyst og

normalt påpasselig ordregiver uden et uforholdsmæssigt

stort ressourceforbrug kan konstatere, at foranstaltningerne,

der kræves i forhold til det krævede miljøledelsessystem el-

ler den krævede miljøledelsesstandard er opfyldt. I forhold

til den nye affattelse af § 158, stk. 3, nr. 2, vil den samme

vurdering ikke være gældende, idet der er mulighed for at

afvise tilbud, selvom det ikke kræver et uforholdsmæssigt

stort ressourceforbrug. Det væsentlige er, om ordregiveren

skal bruge uhensigtsmæssigt flere ressourcer ud fra en kon-

kret vurdering. Hvis ansøgere eller tilbudsgivere kan fremvi-

se certifikat for et miljøledelsessystem eller en miljøledel-

sesstandard, der er udstedt af et uafhængigt organ, vil det

være en nem arbejdsgang for ordregiverne at konstatere, at

ansøgeren eller tilbudsgiveren lever op til stillede krav. I

denne forbindelse vil det være forbundet med brugen af fle-

re ressourcer i uhensigtsmæssigt omfang, hvis ordregiveren

skal bruge mere end en time pr. tilbud, ud over hvad ordre-

giveren ville skulle bruge på at konstatere, at ansøgeren eller

tilbudsgiveren har det krævede certifikat, på at konstatere, at

den anden dokumentation er passende.

Ordregiveren kan dog altid vælge at acceptere anden pas-

sende dokumentation, uanset at de ressourcer som ordregi-

veren skal bruge på at konstatere, om de krævede foranstalt-

ninger for at få et certifikat for et miljøledelsessystem eller

en miljøledelsesstandard er opfyldt, i uhensigtsmæssigt om-

fang overstiger de ressourcer, som ordregiveren ville skulle

bruge på at konstatere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er i

besiddelse af det krævede certifikat.

Til nr. 22

Det følger af forslaget, at en ordregiver i udbudsmateria-

let skal kræve, at en tilbudsgiver i sit tilbud angiver, hvilke

dele af den udbudte kontrakt tilbudsgiveren har til hensigt at

give i underleverance til tredjemand, samt hvilke underleve-

randører tilbudsgiveren foreslår.

Til nr. 23

Ændringsforslaget er en korrekturrettelse, så lovteksten

rettes til udførelsen af kontrakten i stedet for udførelsen af

kontakten.

Til nr. 24

I § 185, stk. 2, henvises det til lov om håndhævelse af ud-

budsreglerne. I medfør af lovforslagets § 197, nr. 1, ændres

titlen på lov om håndhævelse af udbudsreglerne til lov om

Klagenævnet for Udbud. Med ændringsforslaget rettes hen-

visningen i § 185, stk. 2, derfor til lov om Klagenævnet for

Udbud.

Til nr. 25

Formålet med forslaget er at sikre gennemførelsen af de

enslydende etiske krav, som ordregiveren har stillet i medfør

af § 2, stk. 3. Bringer en ordregiver en kontrakt til ophør i

medfør af denne bestemmelse skal ordregiveren ikke svare

erstatning til den leverandør, der er indgået kontrakt med.

Til nr. 26

Formået med forslaget er, at gøre det obligatorisk for or-

dregiver – når det drejer sig om tjenesteydelser på sund-

heds-, social- og kulturområdet, som omhandlet i lovens af-

snit 3 – at indgå kontrakter med organisationer, der udeluk-

kende beskæftiger sig med disse områder, og som skal leve

op til de krav, der fremgår af § 190, stk. 2.

Til nr. 27 og 28

Med forslaget udgår den foreslåede maksimale løbetid på

3 år for kontrakter, der indgås i medfør af § 190 på sund-

heds-, social- og kulturområdet. Samtidig udgår den foreslå-

ede karensperiode for organisationer, der tidligere har fået

tildelt kontrakten.

L 19 - 2015-16 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Til nr. 29

Med forslaget udskydes lovforslagets ikrafttræden fra

den 1. januar 2016 til den 1. april 2016. Herved gives virk-

somheder og tilbudsgivere længere tid til at implementere de

nye regler, og den periode, hvori loven evt. vil skulle admi-

nistreres uden brug af de elektroniske udbudsdokumenter,

der udvikles af EU-Kommissionen, og som endnu ikke er

færdigudviklede, forkortes. Gennemførelsesfristen i direkti-

vet, hvorefter reglerne skal gennemføres i medlemsstaterne

senest den 18. april 2016, vil fortsat være overholdt.

Til nr. 30

Ændringsforslaget indebærer, at der i lovforslagets § 196

indsættes et nyt stk. 9 om evaluering af udbudsloven. Lov-

forslaget vil blive evalueret 2 år efter, at loven er fuldt indfa-

set. Loven er fuldt indfaset i efteråret 2018, hvor det bliver

obligatorisk, at alle udbud skal gennemføres elektronisk som

e-udbud. Evalueringen af loven vil derfor blive foretaget i

efteråret 2020. Evalueringen vil blive oversendt til Folketin-

gets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.

Til nr. 31

Det præciseres med ændringsforslaget, at der henvises til

§ 185, stk. 2, i udbudsloven.

Til nr. 32

I § 198, nr. 6, er den tekst, der ønskes ændret i lov om

indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støtte-

de kontrakter, ikke gengivet korrekt. Ændringsforslaget in-

debærer derfor, at udbudsdirektivets artikel 9 korrigeres til

direktivets artikel 9, der er den gældende ordlyd.

Til nr. 33

Lovforslagets § 198, nr. 9, ophæver § 1, stk. 5, i lov om

indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støtte-

de kontrakter. Dette forslag er overflødigt, da lovforslagets §

198, nr. 10, nyaffatter bestemmelsen. Med ændringsforsla-

get udgår § 198, nr. 9, derfor.

Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Lise Bech (DF) Tilde Bork (DF)

Dorthe Ullemose (DF) Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Jacob Jensen (V)

Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) Christina Egelund (LA) Joachim B. Olsen (LA)

nfmd.

Brian Mikkelsen (KF)

Erik Christensen (S) Karin Gaardsted (S) Kirsten Brosbøl (S) Mette Reissmann (S) Morten Bødskov (S)

fmd.

Rasmus Horn Langhoff (S) Thomas Jensen (S) Pelle Dragsted (EL) Henning Hyllested (EL) Rasmus Nordqvist (ALT)

Christian Poll (ALT) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

L 19 - 2015-16 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 19

Bilagsnr. Titel

Brev fra erhvervs- og vækstministeren vedr. genfremsættelsen af for-

slag til udbudslov

Høringsnotat og høringsliste, fra erhvervs- og vækstministeren

Foreløbig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Henvendelse af 23/10-15 fra Danske Slagtermestre

Henvendelse af 29/10-15 fra IKA�½s bestyrelse, KL, SKI, Danske Re-

gioner, DI og Dansk Erhverv

Henvendelse af 2/11-15 fra Dansk Vand- og Spildevandsforening

Henvendelse af 26/10-15 fra Amgros

Ændringsforslag, fra erhvervs- og vækstministeren

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 19

Spm.nr.

Titel

Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/10-15 fra Danske Slagter-

mestre, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå

Spm. tilbagetaget

Spm. om kommentar til henvendelse af 29/10-15 fra IKA�½s bestyrelse,

KL, SKI, Danske Regioner, DI og Dansk Erhverv , og ministerens

svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 2/11-15 fra Dansk Vand- og

Spildevandsforening, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 26/10-15 fra Amgros, til er-

hvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan og hvorfor det med loven bliver lettere for små og

mellemstore virksomheder at byde ind på offentlige opgaver, til er-

hvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan udbudsloven kan bruges til at fremme iværksætteri

og lokale virksomheder, til erhvervs- og vækstministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om ministeren vil overveje indsættelse af en bestemmelse i lov-

forslaget om, at der skal foretages en evaluering af loven, eksempelvis

senest 2 år efter lovens ikrafttræden, til erhvervs- og vækstministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor regeringens forslag til udbudslov ikke har bæredyg-

tighed som en central del af formålsparagraffen, til erhvervs- og

vækstministeren, [og ministerens svar herpå]

Spm. om at sikre udbudsloven krav om redegørelse for samfundsan-

svar, til erhvervs- og vækstministeren, [og ministerens svar herpå]