Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 20. maj 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 9 til L 189 efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 9:
”Ministeren bedes kommentere henvendelse fra Dansk Selskab for
Indvandrersundhed, herunder specifikt forholde sig til det anførte om, at en
beskeden udgift har stor effekt, jf. s. 5 i bilag 6.”
Svar:
Det er vigtigt at pointere, at lovforslaget ikke medfører en afskaffelse af ordningen
med tilbud om helbredsmæssige vurderinger, men en målretning af ordningen, så
der ikke tilbydes helbredsmæssige vurderinger, hvor der ikke findes at være
behov herfor.
Regeringen har lagt vægt på, at kommunerne skal kunne følge med situationen
med et stort antal nye flygtninge, og har derfor lyttet til kommunernes ønske om
at målrette ordningen mod de nye flygtninge og familiesammenførte til
flygtninge, hvor der vurderes at være behov for nærmere at afdække de
sundhedsmæssige forhold.
Samtidig er alle flygtninge og familiesammenførte, herunder også den gruppe som
ikke tilbydes en helbredsmæssig vurdering, omfattet af den offentlige sygesikring
og får derved fra start tildelt en praktiserende læge samt har adgang til gratis
lægehjælp og øvrige sundhedsydelser i lighed med andre borgere i Danmark. Det
betyder også, at der for alle vil kunne ske henvisning til særlige behandlingstilbud i
sundhedssystemet, herunder tilbud som nævnt i oplægget fra Dansk Selskab for
Indvandrersundhed, fx til et traumecenter, en indvandrermedicinsk klinik etc.
Henvisning til sådanne tilbud følger i dag og vil også fremover følge de gældende
retningslinjer i sundhedssystemet. Endelig medfører lovforslaget ikke ændringer,
der er til hinder for det tværsektorielle samarbejde mellem kommune, egen læge
og sundhedssystemet, der nævnes i oplægget fra Dansk Selskab for
Indvandrersundhed.
25. maj 2016
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 2333
79191
Side
1/2