BILAG ad spm. nr. 22 (L 189)
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet,
j.nr. 2016/2333
Ændringsforslag
Forslag til lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love
(Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge og styrket virksomhedsrettet
integrationsprogram m.v.) – L 189
Af Josephine Fock (ALT):
Til § 1
1)Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 12, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»I de tilfælde, hvor kommunen har anvist et midlertidigt opholdssted, hvor der er sket fravigelse fra
de grænseværdier for støj, der er fastsat i Miljøstyrelsens vejledninger og bekendtgørelser eller
anvist en enlig flygtning et beboelsesrum, som skal deles med en eller flere andre enlige flygtninge,
skal kommunalbestyrelsen snarest muligt anvise flygtningen en permanent bolig.
«
[Anvisning af permanent bolig snarest muligt, hvis midlertidigt opholdssted deles med flere eller er
placeret sådan, at der er sket fravigelse af grænseværdier for støj]
Bemærkninger
Til nr. 1
I lovforslaget som fremsat, gøres rammer for kommunernes boligplacering af flygtninge mere
smidige, ved at § 12, stk. 1, ændres, således at kommunen skal anvise en bolig, når det er muligt.
Med ændringen tydeliggøres det både, at kommunen ikke er forpligtet til at finde en permanent
bolig inden for en bestemt tidsramme, og at kommunen ikke er forpligtet til at sætte opgaven med at
finde permanente boliger til flygtninge over behovet for at finde boliger til andre.
Med ændringsforslaget foreslås, at i de situationer, hvor kommunalbestyrelsen har anvist en
flygtning en midlertidig indkvartering, og der i forbindelse med den midlertidige indkvartering er
sket en fravigelse af de grænseværdier for støj, der er fastsat i Miljøstyrelsens vejledninger og
bekendtgørelser, eller hvor en enlig flygtning er blevet anvist et beboelsesrum, der skal deles med
en eller flere andre enlige flygtninge, skal kommunen snarest muligt anvise flygtningen en
permanent bolig.