Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 20. maj 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 11 L 189 efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 11:
”Er ministeren lydhør over for at justere forslaget, så der f.eks. indføres et mere
fleksibelt obligatorisk sundhedstjek, eller at der altid skal tilbydes en
helbredsvurdering i de tilfælde, hvor der ikke foreligger lægeoplysninger for den
pågældende flygtning?”
Svar:
Lovforslaget indebærer ikke en afskaffelse af ordningen med tilbud om
helbredsmæssige vurderinger, men en målretning af ordningen, så der ikke
tilbydes helbredsmæssige vurderinger, hvor kommunen vurderer, at der ikke er
behov herfor. Det følger også af den aftale om bedre rammer for at modtage og
integrere flygtninge, som regeringen har indgået med KL.
Heri ligger, at forslaget ikke vil blive ændret til et tilbud, der skal gives i alle sager.
Det kan i øvrigt oplyses, at det heller ikke efter den gældende ordning er sådan, at
der gennemføres helbredsmæssige vurderinger i alle sager, idet det er frivilligt for
den enkelte udlænding, om den pågældende vil tage imod tilbuddet om en
helbredsmæssig vurdering. Undersøgelser peger på, at ressourcerne kan
anvendes mere målrettet, fordi en stor gruppe flygtninge og familiesammenførte
takker nej til tilbuddet, ikke møder frem til undersøgelsen eller er raske og derfor
ikke har behov for undersøgelsen.
Jeg kan endelig oplyse, at det af lovforslaget fremgår, at kommunerne skal give
tilbuddet til udlændinge, der meddeles opholdstilladelse i medfør af
udlændingelovens § 8 (kvoteflygtninge). Baggrunden herfor er, at kvoteflygtninge
ankommer til kommunerne direkte fra flygtningelejre i tredjelande og således ikke
har nogen sygehistorik i Danmark. For øvrige flygtninge og familiesammenførte til
flygtninge gives tilbuddet efter en konkret vurdering af behovet. I den forbindelse
25. maj 2016
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 2333
79191
Side
1/2