L 189 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 189 Bilag 2
Offentligt

Notat

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring

af integrationsloven og forskellige andre love (Bedre rammer for at modtage og

integrere flygtninge, styrket virksomhedsrettet integrationsprogram m.v.)

1. Indledning

Udlændinge, Integrations- og Boligministeriet har ved e-mail af 5. april 2016 hørt en række

myndigheder og organisationer over udkast til lovforslag om ændring af integrationsloven

og forskellige andre love (Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge, styrket

virksomhedsrettet integrationsprogram m.v.) med høringsfrist den 15. april 2016. Lov-

forslaget har endvidere været optaget på høringsportalen.

Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lovudkastet:

Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL),

CLAVIS, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Almene Boliger, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Friskoleforening, Dansk

Oplysnings Forbund, Dansk Selskab for IndvandrerSundhed, Dansk Lungemedicinsk Sel-

skab, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Regioner, Dansk Røde Kors Danske Studeren-

des Fællesråd, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, Dignity – Dansk Institut mod Tortur,

Efterskoleforeningen, FOA – Fag og Arbejde, Folkehøjskolernes Forening, Foreningen af

Frie Fagskoler, Frie Skolers Læreforening, Frivilligrådet, Foreningen af Socialchefer i Dan-

mark, FTF, Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital, Institut for Men-

neskerettigheder, KL, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lægeforeningen, Odense

Kommune, Odsherred Kommune, Rådet for Etniske Minoriteter, Uddannelsesforbundet,

Udbetaling Danmark, Vejle Kommune.

Følgende myndigheder og organisationer har oplyst ikke at have bemærkninger til lovud-

kastet:

ATP-Ejendomme, Børnerådet, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Ældreråd, Landsforenin-

gen Ældre Sagen, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rigsrevisionen, Statsforvaltnin-

gen,

Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Alzheimerforeningen, Amnesty International, Andels-

boligforeningens Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Boligselska-

bernes Landsforening, BOSAM, Byfornyelsesrådet, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden

vedr. Byfornyelse, Børne- og Kulturchefforeningen, Daginstitutionernes Landsorganisation

(DLO), Danmarks Privatskoleforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Retspolitisk

Forening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer,

Danske Seniorer, Danske Udlejere, Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und

Sprachverein für Nordschleswig, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskri-

mination, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Etnisk Ung, Finansrådet,

FOBU, FOF’s Landsorganisation, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af

Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af

Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen for Kristne Friskoler,

Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Ældre og Enlige, Forsikring og Pension, Fre-

densborg Kommune, Fredericia Kommune,, Gladsaxe Kommune, Husleje- og Beboerklage-

nævnsforeningen, Håndværksrådet, Jobrådgivernes Brancheforening, Kollegiekontorerne i

Danmark, Kommunekredit, Kommunernes Revision, Landsbyggefonden, Landsforeningen

af Forældre til Børn i Dagtilbud (FOLA), Lejernes Landsorganisation i Danmark, Liberalt

Oplysningsforbund, Lærernes Centralorganisation, NETOP - Netværk for oplysning, OK-

Side

1/31

5. maj 2016

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Integrationskontoret

Slotsholmsgade 10

Post

1216 København K

Tel.

7226 8400

Mail

[email protected]

Web

www.uibm.dk

CVR-nr.

Sags-nr.

36977191

2016-2929

L 189 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Fonden, Private Gymnasie- og Studenterkurser, Rådet for Socialt Udsatte, Statens Bygge-

forsikringsinstitut (SBI), Udbetaling Danmark, UNHCR, Vesthimmerland Kommune og Vi-

borg Kommune.

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar samt Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeriets, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings og

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger hertil. For en fuldstændig gennemgang af samt-

lige indsendte synspunkter henvises til vedlagte høringssvar.

2. Bemærkninger til lovudkastets forslag til ændringer af integrationsloven

2.1. Generelle bemærkninger (integrationsloven)

Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at regeringen ønsker at fremme

flygtninge og familiesammenførtes adgang til det danske arbejdsmarked og har i den for-

bindelse nogle helt generelle anbefalinger.

Instituttet anbefaler, at offentlige og private arbejdsgivere får samme adgang til at frem-

me beskæftigelsesmulighederne for etniske minoriteter, herunder flygtninge og familie-

sammenførte, som arbejdsgivere allerede har for så vidt angår ældre lønmodtagere og

personer med handicap.

Instituttet anbefaler endvidere, at der udarbejdes en ny vejledning til forskelsbehandlings-

loven, hvori Beskæftigelsesministeriet gennem konkrete eksempler gør det klart, i hvilke

tilfælde og hvordan arbejdspladser frivilligt efter de gældende regler kan iværksætte tiltag

for at fremme etniske minoriteter, herunder flygtninge og familiesammenførtes adgang til

arbejdsmarkedet.

Instituttet anbefaler endvidere, at der inden for en kortere årrække foretages en evalue-

ring af lovens konsekvenser.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har noteret sig ovenstående synspunkter,

der også – for så vidt angår forskelsbehandlingsloven – vil blive videreformidlet til Beskæf-

tigelsesministeriet.

2.2. Tidspunkt for anvisning af en permanent bolig til nye flygtninge

FOA bemærker, at den forslåede ændring i kommunernes pligt til at anvise en flygtning en

permanent bolig indeholder en forskelsbehandling mellem flygtninge og andre borgere, og

at kommunerne nu kan trække boligplaceringen i langdrag, hvilket vil vanskeliggøre inte-

grationsprocessen. FOA foreslår derfor, at der i kommunernes vurdering af behovet for en

permanent bolig tages højde for, at flygtningen ikke har samme muligheder for selv at

finde en bolig, som andre af kommunens borgere har.

Dansk Røde Kors er enig i, at en flygtnings behov for at komme i en permanent bolig ikke

nødvendigvis skal gå forud for andre borgere i Danmark, men Dansk Røde Kors mener

fortsat, at der bør være en anvisningsfrist eller en hensigtserklæring om, hvornår en

kommune seneste bør anvise en permanent bolig.

Ankestyrelsen vurderer, at der vil tilgå flere klagesager til Ankestyrelsen, idet kommuner-

ne - i forhold til de nugældende regler - får en videre ikke-præciseret tidsramme til at

skaffe den enkelte flygtning en permanent bolig. Ankestyrelsen vurderer, at med den

ændrede formulering vil der gå længere tid, før der kan findes en permanent bolig og

sammenholdt med, at rammerne for midlertidig indkvartering er ændret, betyder det, at

der vil komme flere klager.

Side

2/31

L 189 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Dansk Flygtningehjælp anerkender, at nogle kommuner har vanskeligt ved at løse bolig-

placeringsopgaven for flygtninge, både hvad angår midlertidig indkvartering og anvisnin-

gen af en permanent bolig. Det betyder, at flygtninge må opholde sig længere tid i midler-

tidig indkvartering, hvilket, Dansk Flygtningehjælp vurderer, har negative konsekvenser for

integrationsprocessen. Dansk Flygtningehjælp frygter, at fjernelsen af ordet ”snarest” i

lovteksten vil betyde, at flere flygtninge får meget langvarige ophold i midlertidig indkvar-

tering. Det påpeges endvidere, at nyankomne flygtninge normalt ikke har samme mulig-

heder som andre boligsøgende for selv at skaffe en lejebolig, samt at flygtninge på grund

af integrationslovens boligplaceringsregler som udgangspunkt skal blive boende i den

kommune, de er henvist til.

Rådet for Etniske Minoriteter har forståelse for det pres, som kommunerne oplever i for-

bindelse med boligplacering, men understeger, at det er vigtigt at finde en permanent

bolig til flygtninge hurtigst muligt.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har noteret sig de forskellige synspunkter

og bemærker generelt, at der i de nugældende regler ikke er fastsat en tidsmæssig grænse

for, hvor længe en flygtning kan være midlertidigt boligplaceret, idet det her fremgår, at

en kommune ”snarest muligt” skal anvise en permanent bolig.

Med den foreslåede ændring tilsigtes en smidiggørelse af kommunernes opgave med at

finde boliger, men det fremgår også af lovforslaget, at der ved anvisning af en permanent

bolig hver gang skal foretages en konkret vurdering og prioritering af, hvem der er mest

boligtrængende. I den konkrete vurdering af den enkelte flygtnings behov skal der fortsat

tages højde for det integrationsmæssige sigte med integrationslovens boligplaceringsreg-

ler, som er at sikre flygtningen en base for den videre integrationsproces.

Ministeriet bemærker endvidere, at afgørelser om konkrete anvisninger af boliger til flygt-

ninge, herunder manglende anvisning af boliger, som hidtil kan påklages til Ankestyrelsen.

2.3. Integrationsansvar ved flytning til en anden kommune

Odense Kommune foreslår, at det præciseres, at det alene er, hvis der er tale om ordinær

beskæftigelse af et vist omfang, at en kommune får pligt til at overtage integrationsansva-

ret for en udlænding, der ønsker at flytte til den kommune, hvor pågældende har fået job.

Odense Kommune ønsker endvidere, at det skal være muligt for en kommune at afslå at

overtage integrationsansvaret, hvis flytningen ikke vil være fremmende for udlændingens

mulighed for at opnå beskæftigelse, f.eks. hvis flytningen alene er begrundet i ægtefællens

forhold.

Ankestyrelsen foreslår, at det præciseres i lovens klagebestemmelse, at fraflytningskom-

munen er klageberettiget over tilflytningskommunens afgørelse.

DA mener, at det bør fremgå direkte af bemærkningerne, at hvis en flygtning har et kon-

kret jobtilbud i en kommune, så bør udlændingen som udgangspunkt boligplaceres i den

kommune. DA finder, at det er positivt, at det nu er præciseret, at en kommune skal ove-

tage integrationsansvaret for en udlænding, hvis denne eller dennes ægtefælle har fået

ordinær beskæftigelse i en anden kommune end den, hvor de er boligplaceret, og flytning

er nødvendig for, at udlændingen kan varetage stillingen. De finder endvidere at, det lige-

ledes skal finder anvendelse for en flygtning, der starter i en IGU-stilling.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet bemærker, at de nugældende regler om

boligplacering i integrationsloven ikke er til hinder for, at en flygtning flytter til en anden

Side

3/31

L 189 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

kommune end den, den pågældende først er blevet boligplaceret i. I den situation skal

tilflytningskommunen dog beslutte, om man vil overtage integrationsansvaret for flygtnin-

gen. En kommune kan altid vælge at overtage integrationsansvaret, og i nogle tilfælde vil

tilflytningskommunen også være forpligtet til det. Det gælder, hvis flytningen er af væsent-

lig betydning for flygtningens integrationsforløb eller hvis særlige personlige forhold i øv-

rigt taler derfor, og det er i praksis antaget, at dette vil være tilfældet, hvis en flygtning

opnår beskæftigelse i en anden kommune, og flytning er nødvendig for at varetage dette

job. Den foreslåede ændring er således en præcisering og tydeliggørelse heraf.

Ministeriet kan endvidere oplyse, at et tilbud om ansættelse efter den nye integrations-

grunduddannelsesordning, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om integrationsgrundud-

dannelse (IGU), vil være at betragte som ordinær ansættelse.

I forhold til bemærkningerne fra Odense Kommune henvises til lovforslagets bemærknin-

ger, hvoraf fremgår, at der ved vurderingen af overtagelsen af integrationsansvaret kan

lægges vægt på, om der er tale om varig eller midlertidig beskæftigelse.

2.4. Målretning af tilbud om helbredsmæssige vurderinger

2.4.1. Generelle bemærkninger til målretning af helbredsvurderinger

Lægeforeningen vurderer, at lovforslaget resulterer i en forringelse og et tilbageskridt i

forhold til den nuværende ordning om helbredsmæssige vurderinger. Selvom flygtningene

er omfattet af den offentlige sygesikring, og derved får tildelt en praktiserende læge mv.,

kan alvorlige sygdomstilstande, fysiske som psykiske, blive afdækket ved en helbredsmæs-

sig vurdering, hvorfor det efter foreningens opfattelse er nødvendigt at have særligt fokus

på en tidlig indsats.

Lægeforeningen foreslår, at i de tilfælde, hvor der ikke foreligger lægeoplysninger, bør

flygtningen fortsat altid få tilbudt en helbredsmæssig vurdering for at sikre, at der ikke

overses fysiske eller psykiske sygdomme, der kræver en behandlings- eller forebyggelses-

mæssig indsats.

Danske Regioner bemærker, at der kan være stor variation i, hvor fyldestgørende sund-

hedsoplysninger flygtninge har, og at der kan være sket en forandring i helbredstilstanden,

som ikke er registreret eller opdaget.

DA gør opmærksom på, at en helbredsvurdering ikke alene er relevant for kommunen,

men også i høj grad for den kommende virksomhed. DA påpeger, at ved at informere

arbejdsgiveren om eventuelle helbredsmæssige problemer (indenfor lovens rammer) og

relevante tilpasningsbehov, sikres en bedre forventningsafstemning og dermed et bedre

match på sigt.

FOA mener, at alle flygtninge bør have tilbud om en helbredsvurdering, da en sådan kan

være det første skridt til at fjerne helbredsmæssige barrierer for deltagelse på arbejds-

markedet, ligesom der vil være en samfundsøkonomisk besparelse i at få klarlagt eventu-

elle helbredsproblemer så tidligt som muligt.

FOA foreslår på den baggrund, at der tilbydes helbredsvurderinger med baggrund i de

sundhedstjek, der er foretaget i asylfasen, ligesom der bør tilbydes helbredstjek til alle,

som ikke har fået foretaget sundhedstjek i asylfasen.

Side

4/31

L 189 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det fastholdes, at kommunerne fortsat skal

tilbyde alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge en helbredsmæssig

vurdering, således at det ikke beror på en kommunal sagsbehandlers vurdering, om en

flygtning har behov for en helbredsvurdering. Det påpeges, at ifølge fagfolk vil en del

flygtninge fremstå forholdsvis raske - dog uden at være det.

Dansk Flygtningehjælp er betænkelig ved de foreslåede ændringer og opfordrer til, at de

nuværende lovmæssige rammer fastholdes. Det påpeges, at en tidlig samlet helbredsvur-

dering kan øge chancen for, at flygtninge får hurtig behandling af medbragte sundheds-

problemer. Danske Flygtningehjælp påpeger videre, at sundhedsproblemer, der ikke op-

fanges i tide, kan betyde større ressourceanvendelse på et senere tidspunkt.

Danske Regioner vurderer, at lovforslaget på længere sigt risikerer at ville medføre øgede

udgifter på grund af, at sygdomme opdages senere og på et langt mere alvorligt og be-

handlingskrævende stadie.

DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur, kritiserer, at man vil fjerne det obligatoriske tilbud om

en helbredsmæssig vurdering, som har til formål at sikre identifikation af behandlingsbe-

hov og tidlig intervention hos alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygt-

ninge.

DIGNITY påpeger, at det kan have betydelige samfundsøkonomiske konsekvenser og nega-

tive konsekvenser for integration, hvis tidlig intervention ikke finder sted. I den forbindelse

henviser DIGNITY til, at det nuværende sundhedstjek i asylfasen ikke systematisk identifi-

cerer torturofre, og at sundhedstjekket derfor ikke kan bruges som argument for ikke at

tilbyde helbredsundersøgelsen til alle flygtninge. DIGNITY bemærker derudover, at stort

set ingen af instituttets klientgruppe, hvor størstedelen er torturofre, er identificeret ved

sundhedstjek i asylfasen, samt at de i gennemsnit har været 15,7 år i Danmark, før de

henvises dertil.

Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, kritiserer, at kommunerne igen

skal overtage ansvaret for at vurdere flygtninges behov for tilbud om en helbredsmæssig

vurdering. Indvandrermedicinsk Klinik anfører i den forbindelse, at kommunerne tidligere

har vist, at de ikke magter opgaven, og at indførelsen i 2013 af kommunernes forpligtelse

til at tilbyde helbredsvurderinger skal ses i sammenhæng med erfaringerne med patienter

med flygtningebaggrund, som de indvandrermedicinske klinikker, traume- og torturbe-

handlingscentrene og enkeltstående kommuner havde gjort sig, som viste, at forebyggelse

klart betaler sig for denne patientgruppe. Derudover henviser klinikken til, at helbredsvur-

deringen koster 2.200 kr., mens en for sent diagnosticeret flygtning koster 230.000 kr. om

året.

Indvandrermedicinsk Klinik påpeger derudover, at det har været fremført, at der lige nu

vurderes at være mange ”raske unge mænd”, men at denne gruppe nu er begyndt at blive

henvist til de indvandrermedicinske klinikker med oversete problemer som kroniske syg-

domme, handicaps, PTSD, sygdomsangst og indlæringsproblemer. Derudover bemærker

Indvandrermedicinsk Klinik, at helbredsvurderingen også blev indført for at give de prakti-

serende læger den tid, de føler, at de mangler til ”den svære samtale” og screening af

denne patientgruppe. Endelig anbefaler Indvandrermedicinsk klinik, at børn burde være

særskilt omtalt i lovforslaget.

Side

5/31

L 189 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

FTF vurderer, at det er uklogt at afskaffe det obligatoriske tilbud om en lægefaglig hel-

bredsvurdering samt at udskyde tidspunktet for, hvornår tilbuddet skal gives. FTF anfører i

den forbindelse, at tidlig diagnosticering af sygdomme og behandling gør en stor forskel i

forhold til den enkelte flygtnings mulighed for at integrere sig, herunder varetage uddan-

nelse og job.

Danske Regioner udtrykker bekymring for, at fristen for, hvornår tilbud om helbredsvurde-

ring skal gives, rykkes fra tre til seks måneder, idet man risikerer, at eventuel sygdom for-

værres.

Dansk Selskab for IndvandrerSundhed (SIS) finder, at målretningen af helbredsundersøgel-

ser af flygtninge bør tages ud af loven, da den forudsætter, at nogen er i stand til at be-

dømme, hvem der har behovet for en undersøgelse, og at dette selv for klinisk uddannet

personale er meget vanskeligt at vurdere uden en egentlig undersøgelse.

SIS finder endvidere, at der er væsentlig dokumentation for, at det er nødvendigt at beva-

re lovkravet om et tilbud til alle, samt at helbredsundersøgelserne underbygger integrati-

onsindsatsen, letter de nye borgeres adgang til sundhedsvæsenet og forebygger, at uer-

kendt sygdom hindrer integration.

Odense Kommune udtrykker tilfredshed med, at fristen for at give tilbud om helbredsun-

dersøgelsen ændres fra tre til seks måneder. Odense Kommune bemærker derudover, at

de fleste børn bliver familiesammenført og derfor ikke har fået et sundhedstjek i Danmark

inden ankomsten til kommunen.

Lægeforeningen, Dignity, Danske Regioner, SIS, Indvandrermedicinsk klinik, FTF og Odense

kommune bemærker, at det bør være personer med en vis sundhedsfaglig indsigt og ikke

kommunale medarbejdere, der foretager vurderingen af behovet for en helbredsmæssig

vurdering.

Endvidere udtrykker Lægeforeningen, Danske Regioner og SIS bekymring for, om lov-

forslaget skaber ulighed i sundhed i forhold til denne særlige sårbare gruppe.

SIS og Indvandrermedicinsk klinik frygter, at lovændringerne vil betyde, at der sker bespa-

relser på området.

Rådet for Etniske Minoriteter finder det problematisk at helbredsvurderingen ikke længe-

re er obligatorisk og påpeger, at når fokus for lovforslaget er at få folk hurtigere i beskæf-

tigelse, så er det vigtigt at være opmærksom på udsatte grupper. Rådet påpeger, at kom-

munen kan have svært ved at vurdere, hvorvidt en flygtning har psykiske traumer, hvis

disse ikke manifesterer sig som symptomer på overfladen. Konsekvensen kan være, at den

pågældende ikke tilbydes den nødvendige helbredsvurdering.

Dansk Røde Kors tager kommunernes udfordringer med at tilbyde det tidligere obligato-

risk helbredsundersøgelse indenfor tre måneder til efterretning, men påpeger samtidig, at

der skal tages højde for, at den foreslåede ordning stiller øgede krav til en enkelte sagsbe-

handler. Dansk Røde Kors foreslår på den baggrund, at sagsbehandlerne skal efteruddan-

nes, specielt i forhold til at kunne identificere symptomer på PTSD/psykiske traumer.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal til de nævnte synspunkter indlednings-

vis bemærke, at lovforslaget ikke indebærer en afskaffelse af ordningen med tilbud om

Side

6/31

L 189 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

helbredsmæssige vurderinger, men en målretning af ordningen, så der ikke tilbydes hel-

bredsmæssige vurderinger, hvor der ikke findes at være et behov herfor.

Ministeriet skal endvidere bemærke, at alle flygtninge og familiesammenførte, herunder

de flygtninge og familiesammenførte, som fremover ikke tilbydes en helbredsmæssig vur-

dering, fortsat er omfattet af den offentlige sygesikring og derved fra start får tildelt en

praktiserende læge samt har adgang til gratis lægehjælp og øvrige sundhedsydelser i lig-

hed med andre borgere i Danmark.

Det vil herigennem – og igennem den kontakt, som flygtninge og deres familier har til

offentlige institutioner og myndigheder, herunder dagtilbud og skoler, socialforvaltninger

og jobcentre m.v. – være muligt at identificere behov for sundhedsmæssig undersøgelse og

behandling. Det gælder ikke bare i de første måneder efter ankomsten til kommunen, men

også i de tilfælde, hvor behovet opstår senere.

For så vidt angår det forhold, at det er kommunen, der skal vurdere, om der skal gives

tilbud om en helbredsmæssig vurdering, skal ministeriet bemærke, at kommunens vurde-

ring kan tage udgangspunkt i de oplysninger, der er tilvejebragt i asylfasen, herunder ved

det sundhedstjek, der sker her. Det bemærkes i den forbindelse, at ministeriet samtidig vil

fremme, at der sker en mere systematisk videregivelse af relevante oplysninger fra asyl-

indkvarteringsoperatørerne til kommunerne, herunder for så vidt angår de helbredsmæs-

sige oplysninger. Der vil i forbindelse med arbejdet herom blive taget højde for det behov,

de kommunale sagsbehandlere vil have for oplysninger, der kan anvendes til at vurdere

behovet for at tilbyde en helbredsundersøgelse. For så vidt angår familiesammenførte til

flygtninge uden et forudgående ophold i et asylcenter må vurderingen baseres på oplys-

ninger fra de pågældende selv sammenholdt med oplysningerne om referencepersonen,

herunder fra dennes ophold i asylcenteret.

Det bemærkes, at det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at kommunen

skal træffe afgørelse på et tilstrækkeligt fagligt og sagligt grundlag. Det indebærer, at en

kommune skal inddrage de fagkompetencer, der er nødvendige for at foretage vurderin-

gen i den konkrete sag. Det kan således blive relevant for kommunen at inddrage sund-

hedsfaglig ekspertise til at foretage vurderingen.

For så vidt angår børn kan ministeriet oplyse, at tilbuddet om en helbredsmæssig vurde-

ring fortsat også omfatter uledsagede mindreårige flygtningebørn samt børn, der er fami-

liesammenført til flygtninge, såfremt kommunerne vurderer, at disse børn og unge har

behov herfor.

Ministeriet bemærker til bekymringen for, at fristen rykkes fra tre til seks måneder, at der

er behov for at tage højde for det store antal nyankomne flygtninge og det dermed øgede

pres på kommunerne. For at ordningen skal kunne fungere i praksis får kommunerne der-

for lidt længere tid til at træffe beslutning om, hvorvidt tilbud om den helbredsmæssige

vurdering skal gives.

2.4.2.

Særligt om risikoen for udbredelse af visse sygdomme

Dansk Selskab for IndvandrerSundhed (SIS) anfører, at Danmark ikke screener for tuberku-

lose, at risikoen for tuberkulose er højest lige efter ankomst til modtagerlandet, og at

risikoen er vedvarende høj i op til flere år efter ankomsten.

Side

7/31

L 189 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

SIS udtrykker bekymring for, at ændringen vedrørende de helbredsmæssige vurderinger

kan få betydelige negative følger for udbredelse af vaccineforebyggelige sygdommer,

herunder at den systematiske tilgang til helbredsvurderinger har været med til at sikre, at

gruppen af flygtningebørn, der ikke er fuldt vaccineret, opdateres i forhold til det danske

program. SIS henviser derudover til, at opfølgning på vaccinationsstatus gerne skal ske

allerede i asylcentret, men at det langtfra altid sker, samt at familiesammenførte ikke altid

har haft ophold i et asylcenter.

Danske Regioner bemærker, at den enkelte flygtning fx kan have været udsat for smitteri-

siko for tuberkulose under indkvarteringsopholdet, som ikke kan være registret eller op-

daget.

Dansk Lungemedicinsk Selskab udtrykker ligeledes bekymring for smitterisikoen og be-

mærker, at det er oplevelsen på de lungemedicinske afdelinger, at andelen af tuberkulo-

seramte flygtninge og indvandrere er stigende, samt at der beskrives tilfælde af formodet

smitte efter ankomsten til Danmark blandt samboende flygtninge og indvandrere. Selska-

bet finder det derfor påkrævet, at nyankomne flygtninge fortsat tilbydes en helbredsvur-

dering, herunder undersøgelse for tuberkulose, med henblik på at undgå egentlige tuber-

kuloseudbrud.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at screening for tuber-

kulose af asylansøgere fra risikoområder, herunder interview og vejledning og lægelig

undersøgelse efter behov sker som led i den medicinske modtagelse i asylfasen efter Sund-

hedsstyrelsens vejledninger herfor.

Det bemærkes, at der er nedsat en arbejdsgruppe, der har til formål at gennemgå den

medicinske modtagelse af asylansøgere med henblik på at afdække behovet for eventuelle

tilpasninger af den eksisterende ordning. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra

Udlændingestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og forskellige indkvarteringsoperatører, herunder

Røde Kors. Det forventes, at arbejdet er gennemført i juni 2016.

Ministeriet bemærker endvidere, at kommunerne fortsat er forpligtiget til at tilbyde en

helbredsmæssig vurdering til kvoteflygtninge, der ankommer direkte til kommunen fra

flygtningelejre i tredjelande. I forhold til familiesammenførte til flygtninge vil det være op

til kommunerne at vurdere, hvorvidt der er behov for en helbredsmæssig vurdering. Så-

fremt der eksempelvis er en kendt smitterisiko knyttet til personer fra visse lande, fx om

smitsom leverbetændelse, vil det kunne indgå i vurderingen. Kommunen vil kunne rådgive

børnefamilier om at afklare vaccinationsbehov ved almindelig konsultation hos egen læge i

de tilfælde, hvor man vurderer, at der ikke er behov for at tilbyde en særskilt helbredsmæs-

sig vurdering i medfør af integrationsloven.

2.4.3. Særligt om videregivelse af helbredsmæssige oplysninger

Danske Regioner støtter op om, at arbejdet med at fremme en systematisk videregivelse

af relevante oplysninger, herunder helbredsmæssige oplysninger fra asylindkvarterings-

operatørerne til kommunerne.

Danske Regioner finder, at det bør være obligatorisk for læger, der undersøger flygtninge

på asylcentrene, at registrere oplysninger på lige fod med læger i resten af sundhedsvæ-

senet. Herved sikres at opsporing og opfølgning på sygdom mv. i højere grad muliggøres i

det videre forløb.

Side

8/31

L 189 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Lægeforeningen bemærker, at videregivelse af helbredsoplysninger fra asylcentersyste-

met til kommunen kræver samtykke.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at det bl.a. fremgår af

Udlændingestyrelsens kontrakt med Røde Kors om indkvartering og underhold af asylan-

søgere m.fl., at læger i asylcentrene på baggrund af den medicinske modtagelse skal opda-

tere oplysningerne i et journaliseringssystem, herunder eventuelt med en medicinsk hand-

leplan, for samtlige asylansøgere. Flygtningens egen læge har således mulighed for med

den pågældendes samtykke at få adgang til oplysningerne. Det bemærkes i den forbindel-

se, at ministeriet samtidig vil fremme, at der sker en mere systematisk videregivelse af

relevante oplysninger fra asylindkvarteringsoperatørerne til kommunerne, herunder for så

vidt angår de helbredsmæssige oplysninger.

Ministeriet skal endvidere bemærke, at den udveksling af helbredsmæssige oplysninger,

der kan være relevant i forhold til den helbredsmæssige vurdering, skal ske inden for ram-

merne af persondataloven og sundhedslovens kapitel 9 om adgang til at videregive hel-

bredsoplysninger.

2.4.4. Særligt om indsatsen for traumatiserede flygtninge

FTF efterlyser, at den tidlige behandlingsindsats til flygtninge med traumer forbedres væ-

sentligt, og at der bliver gjort en indsats for at reducere ventetiden på behandling af trau-

mer.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har noteret sig FTF´s synspunkter, men

finder, at opfølgning herpå ligger uden for rammerne af lovforslaget.

2.5. Forenkling af planer

Dansk Røde Kors støtter, at de værktøjer, som anvendes i integrationsarbejdet forenkles,

og finder det positivt, at den koordinerede funktion fra integrationsplanen videreføres i

integrationskontrakten. Dansk Røde Kors bemærker dog, at man er bekymret over, at det

helhedsorienterede fokus ikke videreføres, men at det alene fremgår, at de ikke beskæfti-

gelsesrettede indsatser skal sikres og ikke må modarbejde den beskæftigelsesrettede

indsats.

Dansk Røde Kors bemærker også, at alle aktiviteter rettet mod aktivt medborgerskab

skrives ud af integrationsprogrammet og skal gennemføres sideløbende med integrations-

programmet. Dansk Røde Kors frygter, at der vil ske en reel nedprioritering af samarbejdet

med civilsamfundsorganisationerne, hvis det ikke længere har en formel rolle i integrati-

onsprogrammet, hvilet igen vil have en negativ konsekvens for integrationen.

FTF vurderer, at det giver god mening at samle flere planer i én plan og ser forslaget som

et positivt skridt mod en bedre koordineret indsats, der samtidig afskaffer unødigt bu-

reaukrati. Dog så FTF gerne en præcisering af, at en nyankommen flygtning skal mødes

med tilbud om en tværfaglig og koordineret indsats og mener derfor, at integrationskon-

trakten skal rumme en samlet plan for både social-, sundheds-, beskæftigelses og uddan-

nelsesområdet.

Dansk Socialrådgiverforening (DS) er meget positiv overfor forslaget om forenklingen ved

at slå integrationskontrakten og integrationsplanen sammen, samt at det bliver muligt at

anvende ”Min Plan”. DS er dog bekymrede over, hvorvidt den helhedsorienterede indsats

er tilstrækkeligt indarbejdet i integrationskontrakten eller om vigtige helhedsorienterede

elementer fra integrationsplanen vil gå tabt.

Side

9/31

L 189 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

DS påpeger, at det forhold at den koordinerede forvaltning nu skal fastlægges i integrati-

onskontrakten, vil give et stærkt incitament til at lægge den koordinerede rolle i jobcente-

ret, hvilket vil give sagsbehandleren i jobcenteret yderligere arbejde og kræve mere tid af

den enkelte sagsbehandler i jobcenteret.

FOA udtrykker bekymring over, at integrationsplanen afskaffes, da man finder, at det vil

have en negativ effekt på ønsket om en hurtigere integrations- og beskæftigelsesindsats.

FOA foreslår derfor, at integrationsplanen og kontrakten samles og alle elementerne fra

integrationsplanen tages med over i integrationskontrakten, og at tidsfristen for kommu-

nerne i forhold til, hvornår de skal have indgået integrationskontrakten med udlændingen,

fastholdes eller eventuelt udvides til 2 måneder.

LO bemærker, at det er vigtigt, at integrationskontrakten bliver så konkret og handlings-

anvisende som muligt, samt at den er så præcis som mulig i forhold til at fastlægge ret og

pligt, hvilket er et bærende princip i den danske beskæftigelseslovgivning. Det er endvide-

re vigtigt for LO, at det kan monitoreres, om kommunerne lever op til forpligtelserne i

henhold til integrationskontrakten, samt at kommunerne får mulighed for erfaringsud-

veksling.

Dansk Flygtningehjælp er positive overfor at forenkle planredskaberne, men ser gerne

flere elementer fra integrationsplanen integreret i integrationskontrakten. Der efterlyses

fokus i integrationskontrakten på tilbud om aktiviteter, der kan styrke et aktivt medbor-

gerskab. Dansk Flygtningehjælp anbefaler videre, at udredningsdelen fra integrationspla-

nen videreføres i integrationskontrakten, således at der sikres en mere helhedsorienteret

indsats i integrationsprogrammet.

Daghøjskolernes Forening er bekymrede for den manglende fokus på medborgerskab,

dannelse og kulturel integration i lovforslaget og bemærker, at civilsamfundet kan spille

en rolle her, men at det er vigtigt, at det er kommunerne, der har det endelige ansvar for,

at der er fokus på disse elementer.

Frivilligrådet er tilfredse med, at der skal være en koordinerende forvaltning i kommuner-

ne men efterlyser større fokus på inddragelsen af civilsamfundet i lovforslaget. Rådet

forslår derfor, at det fremgår af forslaget, at der tilskyndes til samarbejde og koordinering

imellem kommunen og lokale aktører i civilsamfundet.

Rådet for Etniske Minoriteter finder det beklageligt, at der ikke er mere fokus på inddra-

gelsen af civilsamfundet i lovforslaget, herunder at det vurderes, at aktiviteter rettet mod

et aktivt medborgerskab skal gennemføres sideløbende med integrationsprogrammet,

uden at dette reguleres i integrationskontrakten.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan henvise til de generelle bemærkninger i

lovforslaget, hvor det fremgår, at ordningen i den gældende regulering med en koordine-

rende forvaltning fastholdes, og at denne funktion har til hensigt at understøtte en fortsat

helhedsorienteret tilrettelæggelse af integrationsindsatsen, således at de forskellige kom-

munale indsatser for den enkelte udlænding understøtter hinanden, og at der ved tilrette-

læggelsen tages hensyn til udlændinges samlede situation, herunder også situationen for

familiemedlemmer, som kan have betydning for udlændingens integrationsproces. Det

fremgår endvidere af bemærkningerne, at den koordinerende forvaltning har til opgave i

samarbejde med udlændingen at sikre, at der er overblik over og sammenhæng i de ind-

satser, der iværksættes i de enkelte forvaltninger i kommunen. Det afgørende er således,

at der i tilrettelæggelsen af indsatsen sikres en koordinering og indbyrdes afstemning af

indsatserne, så det undgås, at forskellige mål og indsatser modvirker hinanden.

Side

10/31

L 189 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

For så vidt angår bemærkningerne om inddragelse af civilsamfundet i integrationsproces-

sen bemærker ministeriet, at civilsamfundet fortsat bør spille en central rolle i den hen-

seende, men at der ikke findes at være behov for en lovmæssig regulering heraf.

2.6. Forenkling af opfølgning på integrationskontrakten

Dansk Røde Kors er positive overfor forslaget om forenkling af opfølgningen af integrati-

onsprogrammet.

FTF finder forslaget fornuftigt, så længe der holdes fast i minimum fire opfølgningssamta-

ler om året.

Vejle Kommune finder, at kravet om, at der fremover skal afholdes mindst 4 opfølgnings-

samtaler inden for 12 måneder, ikke harmonerer med deres status som frikommune, hvor

de selv kan tilrettelægge kontakten på baggrund af den enkelte udlændings behov.

Ministeriet bemærker hertil, at det allerede fremgår af integrationsloven, at en kommune

har pligt til at følge op på integrationskontrakten. Heri ligger, at hvis der konkret er behov

for hyppigere opfølgning, er kommunen allerede forpligtet til at foretage en sådan opfølg-

ning.

Det fremgår af frikommuneloven, at kommunalbestyrelsen i en frikommune kan tilrette-

lægge hyppigheden, formen og indholdet af opfølgningen på integrationskontrakten, som

integrationsydelsesmodtagere, der deltager i integrationsprogrammet, efter § 20, stk. 1-4,

i integrationsloven skal have. Ministeret finder ikke, at der er behov for justeringer på

baggrund af de foreslåede ændrede proceskrav, da en frikommune allerede kan vælge at

tilrettelægge hyppigheden, formen og indholdet af opfølgningen på integrationskontrak-

ten, som den ønsker.

2.7. Forenkling af regler om dækning af transportudgifter

Dansk Røde Kors er positive over for en forenkling af reglerne om dækning af transportud-

gifter men påpeger dog, at der kan være et behov for nogle retningslinjer for, hvad rimeli-

ge udgifter dækker med henblik på ensartning af praksis i landets kommuner.

Vejle Kommune finder det positivt, at trangsvurderingen vedr. transportgodtgørelse op-

hæves og forventer at have den samme frihed vedr. integrationslovens § 23 f som hidtil.

Ankestyrelsen anbefaler, at det kommer til at fremgå direkte af lovteksten, at løn som

svarer til integrationsydelsen umiddelbart vil kunne sidestilles med integrationsydelse,

f.eks. offentlig ansættelse med løntilskud.

Ministeriet bemærker, til det af Vejle Kommune fremførte, at det af frikommuneloven

fremgår, at en frikommune kan træffe beslutning om, at § 23 f i integrationsloven fraviges,

således at § 76, stk. 1 og 2, og § 77 om hjælpemidler og §§ 82 og 83 om befordringsgodt-

gørelse m.v. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse for inte-

grationsydelsesmodtagere, som deltager i integrationsprogrammet efter integrationslo-

ven. Dette gælder således også efter nærværende forslag.

I forhold bemærkningerne fra Ankestyrelsen vedrørende offentlig ansættelse med løntil-

skud kan det oplyses, at det nu af ordlyden af bestemmelsen fremgår, at bestemmelsen

ligeledes finder anvendelse for udlændinge, der modtager tilbud om offentlig ansættelse

med løntilskud.

2.8. Intensivt integrationsprogram med entydigt jobfokus det første år

Side

11/31

L 189 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Dansk Socialrådgiverforening (DS) anfører, at det er problematisk at indføre et visitations-

krav, hvor der fokuseres på indsatsen og ikke målet. Det svækker det sociale arbejde, hvis

der visiteres efter indsats og ikke efter mål om selvforsørgelse. DS opfordrer til i stedet at

indføre kriterier, der er mere realistiske, fx at forlænge fristen for, hvornår en person, der

er erklæret aktivitetsparat i integrationsprogrammet, forventes at kunne være selvforsør-

gende. Fristen vil man med fordel kunne øge fra 3 til 6 måneder.

Dansk Socialrådgiverforening bemærker videre, at det er positivt med en øget virksom-

hedsrettet fokus det første år, samt at integrationsprogrammet kan forlænges op til 5 år.

Dog anføres det, at det er unødvendigt med det foreslåede forlængelseskrav, da social-

rådgiverne i forvejen løbende vurderer og følger op på mål og indsats. DS foreslår derfor,

at forlængelseskriteriet skal være mere simpelt og at det skal baseres på en konkret vur-

dering i hver enkelt sag, hvorvidt det er nødvendigt at revidere mål og indsats.

Dansk Røde Kors støtter intentionen og målet om, at langt flere flygtninge skal opnå varig

beskæftigelse, samt at manglende danskkundskaber samt it-kundskaber ikke skal være en

hindring for at være jobparat.

LO ønsker, at det tydeligt fremgår, hvornår en kommune har pligt til at forlænge integrati-

onsprogrammet udover det obligatoriske år. LO bemærker endvidere, at en formel vurde-

ring af en udlændings uddannelse er en forudsætning for at kunne udnytte udlændingens

medbragte kompetencer.

LO bemærker, at det foreslås, at den virksomhedsrettede indsats skal iværksættes allere-

de inden for de første to uger, men at selve visitationen først skal ske inden for de første

tre måneder og foreslår, at der er et større tidsmæssigt sammenfald imellem de to aktivi-

teter af hensyn til såvel udlænding som virksomhed.

KL ønsker en præcisering i lovforslaget vedrørende den situation, hvor en udlænding un-

der 25 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse bliver pålagt et uddannelses-

pålæg. Det fremgår ikke, om et uddannelsespålæg træder i stedet for en kontinuerlig

virksomhedsrettet indsats, og hvilken indsats, der skal tilbydes, indtil udlændingen vil

kunne påbegynde uddannelsen. KL ser gerne, at kommunerne får mulighed for at tilbyde

særlige uddannelsesrettede indsatser og brobygningsforløb for denne målgruppe.

KL anbefaler, at virksomhedspraktik for jobparate udlændinge med erhvervserfaring har

en længere varighed end de 4 uger, der er foreslået. Forslaget vil medføre mange korte

forløb og erfaring viser, at der er behov for længere sammenhængende praktikforløb, før

udlændingen får tilbudt en ansættelse med løntilskud eller et ordinært job.

Dansk Flygtningehjælp efterlyser et stærkt fokus på sammenhængende forløb, da man

vurderer, at det vil være med til at sikre en varig tilknytning til det danske arbejdsmarked.

Dansk Flygtningehjælp mener ikke, at kravet om, at der makimalt må være 6 uger imellem

hvert virksomhedsrettede tilbud, alene er tilstrækkeligt til at sikre et kontinuerligt og reelt

beskæftigelsesperspektiv i tilbuddene.

Dansk Flygtningehjælp er positiv overfor, at en flygtnings kompetencer afklares så hurtigt

som muligt og ser gerne, at der - udover den foreslåede pligt for kommunerne til at oplyse

om muligheden for at få vurderet medbragte uddannelseskvalifikationer - også ydes støtte

og vejledning til processen med at få vurderet uddannelseskvalifikationerne.

Dansk Flygtningehjælp ser også gerne, at der ske en yderligere afklaring af en flygtnings

realkompetencer og efterlyser tiltag til opkvalificering i lovforslaget.

Side

12/31

L 189 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Folkehøjskolernes Forening i Danmark udtrykker bekymring over, at lovforslagets entydige

fokus på virksomhedsrettede tilbud fremover vil forhindre, at flygtninge kan deltage på et

langt højskoleophold i det første år af integrationsprogrammet. Foreningen påpeger, at

mange kommuner har anvendt højskoleophold i integrationsfasen, og foreslår, at der i

lovforslaget indarbejdes en mulighed for, at der kan gives et højskoleophold til flygtninge i

forbindelse med f.eks. et uddannelsespålæg.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet bemærker, at det er målet med lovforsla-

get, at nyankomne flygtninge og familiesammenførte i højere grad skal integreres i det

danske samfund, og vejen hertil er langt hurtigere at få de nyankomne udlændinge ind på

de danske arbejdspladser. Skal målet nås, kræver det, at alle mødes med en forventning

om at bidrage på arbejdsmarkedet fra start. Nyankomne skal på den baggrund mødes som

jobparate, medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i en

virksomhedsrettet indsats, og kommunerne skal sigte efter at igangsætte den virksom-

hedsrettede indsats inden 2 uger og er forpligtede til at give en virksomhedsrettet indsats

senest efter 1 måned. Ved udgangen af de første 3 måneder efter kommunalbestyrelsen

har overtaget ansvaret for en udlænding, skal der ske en visitation af udlændingen. Ved

visitation har kommunalbestyrelsen mulighed for at inddrage den afdækning af udlændin-

gens forudsætninger og kompetencer, som allerede har fundet sted, herunder erfaringerne

fra de første måneder i integrationsprogrammet.

Ministeriet henviser til, at kombinationen af et tidligt virksomhedsrettet tilbud, de ændre-

de visitationsregler og det forhold, at der maksimalt må være 6 uger imellem de virksom-

hedsrettede tilbud for jobparate udlændinge, har til hensigt at sikre et kontinuerligt be-

skæftigelsesrettet forløb.

Ministeriet bemærker endvidere, at i de situationer, hvor integrationsprogrammet skal

forlænges udover 1 år, er målet for indsatsen fortsat, at udlændingen kommer i beskæfti-

gelse. Det er ministeriets opfattelse, at der på det tidspunkt vil være god anledning til, på

basis af det første års forløb i integrationsprogrammet, at vurdere, hvad der skal indgå i

det videre forløb i integrationsprogrammet.

I forhold til bemærkningerne fra Dansk Flygtningehjælp vedrørende flygtninges kompeten-

ceafklaring, skal ministeriet bemærke, at støtte og vejledning til processen med at få vur-

deret uddannelseskvalifikationer er en naturlig del af kommunens opgave med at tilrette-

lægge integrationsindsatsen for den enkelte. Det bemærkes endvidere, at der som led i

trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration er aftalt initiativer som kan understøtte en

styrket kompetenceafklaring.

I forhold til unge under 25 år, som er uddannelsesegnede, kan det oplyses, at ministeriet

har præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at der fortsat skal gives et uddannelses-

pålæg, hvis den unge ikke i forvejen har en erhvervskompetencegivende uddannelse og

ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn. I perioden, indtil en udlænding, som

har modtaget et uddannelsespålæg, påbegynder uddannelse, omfattes den pågældende af

de foreslåede regler om en virksomhedsrettet indsats. Når udlændingen påbegynder ud-

dannelse, vil den pågældende derimod ikke længere være omfattet af den virksomhedsret-

tede indsats. Her vil udlændingen desuden modtage SU, elevløn eller lignende.

Ministeriet bemærker, at for de flygtninge, som vurderes aktivitetsparate, kan der fortsat

gives tilbud om bl.a. opkvalificering. Det vil her fortsat være muligt at tilbyde uddannelses-

forløb, hvis det vurderes at kunne bringe udlændingen ind på arbejdsmarkedet, og der ikke

er rimelig udsigt til, at udlændingen opnår ordinær beskæftigelse i den periode, tilbuddet

Side

13/31

L 189 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

varer. For denne gruppe vil der altså, hvis kommunen konkret vurderer, at de nævnte be-

tingelser er opfyldt, kunne anvendes højskoleophold.

2.9. Tidlig virksomhedsrettet indsats

Dansk Socialrådgiverforening bemærker, at det er uklart, hvilke virksomhedsrettede krav

der vil blive stillet til aktivitetsparate. Uklarheden er knyttet til begreberne skal og kan,

hvor det ikke klart fremgår, hvornår en aktivitetsparat person skal/kan tilbydes et virk-

somhedsrettet tilbud, og hvornår der kan tilbydes et forberedende forløb samt hvilke

indsatser, der kan tilbydes efterfølgende.

FOA henstiller til, at der ikke skal være et entydigt beskæftigelsesfokus i integrationspro-

cessen og foreslår, at der fokuseres på, at flygtninge sikres både uddannelses- og beskæf-

tigelsesmæssige kompetencer til at kunne klare sig på det danske arbejdsmarked.

FOA finder ikke, at nytteindsatsen skal indgå i viften af redskaber i integrationsprocessen,

da der ikke er et beskæftigelsesmæssigt sigte med nytteindsatsen, men derimod et ønske

om at sikre, at arbejdsløse arbejder for deres ydelse.

DA er positive overfor at flygtninge som udgangspunkt skal mødes som jobparate, men DA

ser gerne at visitationen sker tidligere i forløbet, f.eks. inden det er besluttet hvilken ind-

sats en udlænding skal modtage.

DA mener, at det skal fremgå tydeligere af bemærkningerne, hvilke rettigheder og pligter,

der er for henholdsvis en kommune, en virksomhed og en udlænding i de tilfælde, hvor

der tilbydes et for forløb.

DA ser gerne, at virksomhedspraktikken er af længere varighed, da korte forløb medfører

en risiko for, at det er svært at få fodfæste på en virksomhed. DA opfordrer til, at der

bliver udarbejdet en vejledning til kommunerne, så det undgås, at reglerne administreres

forskelligt på tværs af kommunerne, og at der efterfølgende følges op kommunernes

praksis i forhold til, hvordan de tilrettelægger de virksomhedsrettede tilbud.

FTF er enig i, at flygtninge og familiesammenførte som udgangspunkt skal mødes som

jobparate og have et tidligt virksomhedsrettet tilbud. Dog påpeger FTF, at det er vigtigt, at

flygtninge og familiesammenførte med f.eks. sociale eller helbredsmæssige problemer skal

visiteres aktivitetsparate og får tilbud om den nødvendige hjælp og behandling.

FTF vurderer, at det er urealistisk, at der for størstedelen af de nyankomne udlændinges

vedkommende, vil være en virksomhedsrettet indsats indenfor to uger og tvivlsomt om

det vil være tilfældet senest efter 1 måned.

FTF finder det positivt, at der skal ske en visitation indenfor 3 måneder men mener dog, at

den egentlige visitation kunne gøres mere fleksibelt således, at den tidsmæssige visitering

til enten jobparat eller aktivitetsparat skal ske på baggrund af en socialfaglig vurdering.

FTF er ikke tilhænger af, at der skal indgå nytteindsats i integrationsprogrammet.

Dansk Røde Kors er bekymrede over, at en så hurtig indsats kan være en udfordring for

traumatiserede flygtninge og opfordrer derfor til, at det præciseres, at der inden et påbe-

gyndt virksomhedsrettet tilbud skal gennemføres en grundig individuel vurdering, såfremt

der er mistanke om, at en flygtning har helbredsmæssige, sociale eller psykiske problemer,

der kan hindre ordinær beskæftigelse.

LO finder ikke, at nytteindsats skal indgå i viften af redskaber i integrationsprogrammet..

Side

14/31

L 189 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

LO anfører endvidere, at hvis nytteindsats skal indgå i viften af redskaber i integrations-

programmet, så bør kravet om, at nytteindsats det første år i integrationsprogrammet ikke

kan indgå i de 15 ugentlige timer, gælde under hele integrationsprogrammet. LO har en-

delig den betragtning, at en udlænding skal have både ret og pligt til at deltage i de virk-

somhedsrettede tilbud.

Odense Kommune bemærker, at det kan være vanskeligt for en kommune at finde et

egnet virksomhedsrettet tilbud inden for fristen, da det er væsentligt at finde et tilbud,

der passer til udlændingen og vil bane vejen for ordinær beskæftigelse.

Dansk Flygtningehjælp finder det positivt, at flygtning ses som en ressource fremfor en

byrde og ser det som et positivt tiltag, at kommunerne forpligtes til at igangsætte en hur-

tig beskæftigelsesrettet indsats men påpeger dog vigtigheden af, at der er et godt match

mellem flygtningens kvalifikationer og ønsker samt virksomhedens behov.

Daghøjskoleforeningen anfører, at der ses et stigende antal virksomheder, der siger fra

over for at tage flygtninge i praktik, da virksomhederne har dårlige erfaringer med flygt-

ninge, der har det så dårligt, at de er en belastning for virksomheden. Foreningen er derfor

bekymret for at det kan blive problematisk at få tilknyttet de forberedende forløb til virk-

somheder og foreslår, at det gøres tydeligt, at socialøkonomiske virksomheder kan anven-

des i disse for forløb.

Rådet for Etniske Minoriteter finder det positivt, at flygtninge anses som en ressource for

samfundet, men advarer mod at betragte alle nyankomne som jobparate, da der kan være

behov for tilpasning til det danske samfund hos den enkelte. De anbefaler, at forløbene

differentieres, så de passer til de forskellige individer.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet bemærker, at nytteindsats indgår som et

redskab i integrationsindsatsen, da det er centralt for regeringen, at man stiller sig til rå-

dighed for arbejdsmarkedet, og at man arbejder for sin ydelse. Det bemærkes, at i den

generelle beskæftigelsesindsats, kan et tilbud om virksomhedspraktik tillige gives som

nytteindsats. Det vurderes endvidere, at en nytteindsats også har et beskæftigelsesmæs-

sigt sigte.

Ministeriet bemærker, at der med lovforslaget ikke lægges op til ændringer i forhold til

længden af virksomhedsrettede tilbud.

Ministeriet bemærker endvidere, at det nu i lovforslaget er præciseret, hvilke indsatser en

aktivitetsparat udlænding kan modtage og på hvilke betingelser. Det fremgår af lovtek-

sten, at for en aktivitetsparat udlænding tilrettelægges den kontinuerlige virksomhedsret-

tede indsats efter en konkret vurdering af udlændingens forudsætninger og behov. For en

aktivitetsparat udlænding kan de virksomhedsrettede tilbud i de første 6 måneder efter

kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for udlændingen omfatte forberedende

forløb til virksomhedsrettede tilbud, jf. § 23 a, stk. 1, nr. 5. Der henvises i øvrigt til lov-

forslagets bemærkninger, hvor det fremgår, at udlændingen ved siden af de virksomheds-

rettede tilbud efter §§ 23 b og 23 c og i perioderne mellem tilbud skal udlændingen deltage

i danskuddannelse. Herudover kan der fortsat efter en konkret vurdering af behovet gives

tilbud om vejledning og opkvalificering efter § 23 a, hvis kommunen vurderer, at det un-

derstøtter udlændingen i at komme nærmere arbejdsmarkedet.

Det fremgår af lovforslaget, at alle nyankomne skal mødes som jobparate og have en tidlig

virksomhedsrettet indsats, medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til

at deltage i et virksomhedsrettet tilbud. Ministeriet bemærker, at der altid skal tages et

Side

15/31

L 189 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

individuelt hensyn, og at kommunalbestyrelsen 3 måneder efter at have overtaget ansva-

ret for udlændingen, skal visitere den pågældende som jobparat eller aktivitetsparat i

overensstemmelse med visitationsreglerne i den generelle beskæftigelsesindsats.

Ministeriet kan i forhold til den tidlige virksomhedsrettede indsats og tidshorisonten for,

hvornår kommunen skal give en udlænding et virksomhedsrettet tilbud, henvise til, at det-

te er et element i aftalen ”Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge” indgået

imellem regeringen og KL den 18. marts 2016. Det vil være op til kommunerne at sikre, at

de foreslåede tidsmæssige krav imødekommes.

2.10. Midlertidig forhøjelse af grundtilskud

Odense Kommune er positiv overfor forslaget om en midlertidig forhøjelse af grundtil-

skuddet og foreslår, at det også skal gælde for uledsagede mindreårige flygtninge, da der

er mange ekstraordinære udgifter til den gruppe.

FTF er positiv overfor, at grundtilskuddet forhøjes, men ser gerne, at kommunernes ser-

viceramme samtidig forhøjes og opfordrer til, at dette tages op i de kommende økonomi-

forhandlinger mellem Finansministeriet og KL

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har noteret sig bemærkningerne.

2.11. Styrkelse af resultattilskud

Dansk Røde Kors bakker op om en incitamentsstruktur for kommunernes integrationsind-

sats men ser gerne, at resultattilskuddene samlet forøges til det foreslåede niveau samt

fordeles ligeligt for ordinær uddannelse, ordinær beskæftigelse og danskprøve.

Dansk Røde Kors er bekymrede for, at det ændrede resultattilskud for bestået danskprøve

vil svække fokus på behovet for danskkundskaber, samt at der kan være en risiko for at

f.eks. højtuddannede hurtigt sendes ud i lavtlønnede jobs, da fokus vil være på at komme i

beskæftigelse og ikke på, at det skal være beskæftigelse, der matcher den enkeltes kom-

petencer.

KL ser gerne, at formuleringen vedrørende hvilken kommune, der kan hjemtage resultat-

tilskuddet, ændres, da de mener, at den hjemtagende kommune skal være den kommune,

der er ansvarlig for integrationsindsatsen på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder

f.eks. arbejdet, og ikke den kommune, som udlændingen fx er flyttet til i løbet af ansættel-

sesforholdet.

DA er positive overfor gradueringen af resultattilskuddet, men havde gerne set, at det var

endnu mere gradueret.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har noteret sig bemærkningerne.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet bemærker, at regeringen med lovforslaget

understreger, at beskæftigelse er den vigtigste vej til integration, hvilket er afspejlet i for-

slagene om de ændrede resultattilskud.

Ministeriet kan oplyse, at forslaget om, at justere hvilken kommune, der modtager resul-

tattilskuddet, er udgået af lovforslaget. Reglerne er således uændrede på dette punkt.

2.2.12. Midlertidig kommunal bonus for beskæftigelse

Dansk Røde Kors er positive overfor dette forslag samt det forhold, at bonussen deles op i

ansættelse efter henholdsvis 6 måneder og et år.

Side

16/31

L 189 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har noteret sig bemærkningerne.

2.2.13. Virksomhedsbonus for beskæftigelse

Datatilsynet bemærker, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration med

forslaget får hjemmel til at foretage opslag i indkomstregisteret. Datatilsynet bemærker i

den anledning, at det er et grundlæggende krav, at offentlige myndigheder mv. ikke må

behandle eller have adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i forbindelse med

deres konkrete myndighedsudøvelse, og det ikke fremgår klart af bemærkningerne, hvor-

vidt der er taget stilling til om Styrelsen for International Rekruttering og Integration kon-

kret har behov for at kunne foretage opslag i indkomstregisteret.

Datatilsynet henstiller endvidere, at det tydeliggøres, hvad der påtænkes med bemyndi-

gelsen, hvorefter Udlændinge-, Integrations- og Boligministeren bemyndiges til at fastsæt-

te nærmere regler om bonusordningen, herunder om administration af ordningen.

Datatilsynet bemærker, at det skal overvejes om den påtænkte indsamling i det fælles

datagrundlag m.v. er i overensstemmelse med persondatalovens § 5, samt at det skal

sikres, at behandlingen af oplysningerne sker under iagttagelse af de grundlæggende krav

i persondataloven.

DA ønsker bl.a. præciseret, hvilke regler der er gældende i forhold til beregningen af de 19

timer pr. uge.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet henviser vedrørende Datatilsynets be-

mærkninger til lovforslagets bemærkninger, hvoraf fremgår, at ansøgning om bonus sker

via digital ansøgningsportal i Styrelsen for International Rekruttering og Integration. An-

søgningen sker på tro og love. Udlændingen og virksomheden vil i den forbindelse blive

gjort opmærksom på, at oplysningerne ved ansøgning kan blive benyttet i kontroløjemed,

og at oplysninger vil blive anvendt under iagttagelse af persondataloven. Brugen af oplys-

ninger vil således ske fremadrettet i forbindelse med udbetaling af bonus.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal sammenstille oplysninger til

brug for kontrol og administration af udbetaling af bonus samt i statistisk sammenhæng til

at foretage opfølgning og evaluering af ordningen løbende. Disse oplysninger er nødvendi-

ge for at kunne udbetale og kontrollere, at tildeling af bonus sker på et korrekt og forsvar-

ligt grundlag. Den endelige afgrænsning af nødvendige oplysninger vil ske i forbindelse

med den administrative fastsættelse af ordningen.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil forud for iværksættelse af sam-

menstilling og samkøring af data anmelde denne til Datatilsynet, jf. persondatalovens §

43, og styrelsen skal indhente tilsynets udtalelse, inden behandlingen iværksættes, jf. per-

sondatalovens § 45, stk. 1, nr. 4.

Hvorvidt kravet om, at ansættelsen skal udgøre over 19 timer om ugen, er opfyldt, opgøres

på basis af den månedlige indkomst. Indkomsten skal svare til gennemsnitligt 76 arbejds-

timer på månedsbasis til en overenskomstmæssig minimumsløn på det aktuelle ansættel-

sesområde eller en for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende minimumsløn.

3. Udbud af danskundervisning på tværs af kommunegrænser

3.1 Generelle bemærkninger (Danskuddannelsesloven)

Side

17/31

L 189 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

KL, Dansk Flygtningehjælp og DDS (De Danske Sprogcentre) støtter lovforslagets overord-

nede intentioner og fremkommer - med henvisning til lovforslagets generelle bemærknin-

ger – med generelle overvejelser vedr. den kommende analyse af og kommende initiativer

på danskuddannelsesområdet.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan oplyse, at disse bemærkninger vil indgå

i overvejelserne i forbindelse med det videre arbejde.

3.2 Bemærkninger til de enkelte ændringsforslag (danskuddannelsesloven)

3.2.1. Udbud af danskundervisning på tværs af kommunegrænser

Dansk Flygtningehjælp og DA støtter forslaget.

AOF og DOF (Oplysningsforbundenes Fællesråd) udtrykker stærk bekymring for, at der

gives mulighed for, at flere aktører, herunder erhvervsvirksomheder, kan etablere sig som

udbydere af danskuddannelse, og at danskuddannelsen dermed kommer til at finde sted i

ikke-læringsmiljøer. AOF og DOF påpeger, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvilken

kommune der har tilsynsforpligtigelsen, når udbyder kan udbyde på tværs af kommune-

grænser.

FTF er enig i, at danskuddannelse også kan foregå på større virksomheder, men forudsæt-

ter, at der bliver tilfredsstillende regler i danskuddannelsesloven om bl.a. sikring af kvalitet

m.v., og at arbejdsmarkedets parter bliver inddraget i fastsættelsen af disse regler. FTF

anfører endvidere, at en virksomhed, der indgår aftaler på tværs af kommunegrænser,

skal godkendes som udbyder i den kommune, hvor undervisningen afvikles.

DDS opfordrer til, at der iværksættes yderligere tiltag og krav til det kommunale tilsyn, der

sikrer, at kommunerne har mulighed for og pligt til at udføre et reelt tilsyn med danskud-

dannelser, der udbydes andre steder i landet.

Uddannelsesforbundet støtter forslaget om, at virksomheder kan indgå aftaler om dansk-

uddannelse på tværs af kommunegrænserne under den forudsætning, at aftalerne skal

godkendes i den kommune, hvor undervisningen fysisk afvikles. Uddannelsesforbundet

mener endvidere, at det vil være mest enkelt for udlændingen, hvis det er det samme

sprogcenter, der underviser i ordinær danskuddannelse, da mange udlændinge kan nå at

komme i flere praktikforløb.

DSF (Danske Studenters Fællesråd) mener, at hensynet til, at uddannelsestilbuddet risike-

rer at komme til at ligge langt væk fra kursisterne, bør vægtes i højt i forbindelse med

udbydelsen af danskundervisningen.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal bemærke, at den foreslåede bestem-

melse alene vedrører virksomhedsforlagt danskundervisning, og at der er tale om en udvi-

delse af den eksisterende bestemmelse, således at en udbyder fremover kan tilbyde både

arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og ordinær danskuddannelse i en anden kommu-

ne, uden at den stedlige kommune skal godkende det, når undervisningen finder sted på en

virksomhed eller en uddannelsesinstitution og kun er for udlændinge med tilknytning til

virksomheden eller uddannelsesinstitutionen. Ministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt,

hvis den enkelte udlænding skal undervises af det samme sprogcenter på evt. forskellige

virksomheder, da det bl.a. vil mindske fleksibiliteten for både virksomheder og sprogcentre.

Den forslåede udvidelse af bestemmelsen ændrer ikke ved de gældende regler for tilsyn

m.v. Ministeriet vil i forbindelse med evt. senere ændringer af danskuddannelsesloven se

Side

18/31

L 189 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

på behovet for evt. præciseringer af det kommunale tilsyn med udbydere af danskuddan-

nelse.

Ministeriet kan endvidere henvise til lovforslagets generelle bemærkninger, hvor det frem-

går, at der som en del af udmøntningen af topartsaftalen mellem regeringen og KL og

trepartsaftalen mellem regeringen, DA og LO skal iværksættes en analyse af danskuddan-

nelserne, der bl.a. skal afdække yderligere muligheder for at fremme virksomhedsorganise-

ret danskundervisning. På baggrund af analysen vil regeringen fremlægge en model for

virksomhedsorganiseret danskundervisning.

3.2.2. Omlægning af modultakster

DA og Dansk Flygtningehjælp støtter den foreslåede ændring.

CLAVIS – Sprog- og Kompetence anfører, at forudsætningen for en succesfuld sprogunder-

visning på virksomheder er, at undervisningen fokuserer på kursisternes konkrete sprogli-

ge behov, herunder primært mundtligt sprog – og ikke på modultestmålene. Modultest

består af både mundtlige og skriftlige prøver, og hvis kursister, der er blevet undervist på

virksomheder, klarer sig godt mundtligt, men ikke kan bestå den skriftlige del, betyder det,

at sprogcentret ikke kan få udbetalt den sidste halvdel af modultaksten. CLAVIS vurderer,

at den finansieringsmæssige udfordring vil blive forværret med den foreslåede ændrede

opdeling af modultaksten. CLAVIS foreslår som løsning, enten at den skriftlige del af mo-

dultesten forskydes til senere moduler, eller at den virksomhedsforlagte danskundervis-

ning for flygtninge og familiesammenførte, der følger ordinær danskuddannelse, finansie-

res efter en centralt fastsat timetakst svarende til de gældende finansieringsregler for

arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

DDS mener, at det eksisterende modultestsystem med samtidig test af mundtlige og skrift-

lige færdigheder i endnu højere grad end i dag vil udgøre en barriere for undervisning på

virksomheder, hvis takstfordelingen ændres til 30-70 pct. Da kursister, som modtager

sprogundervisning på virksomheder, ofte har bedre mundtlige end skriftlige færdigheder,

får sprogcentrene udbetalt sluttaksten sent i forløbet. Det vil kunne tilskynde sprogcen-

trene til at fastholde kursisterne i undervisningen på sprogcentrene. DDS foreslår over-

ordnet, at ændring af takststrukturen udskydes og vurderes i forbindelse med den kom-

mende revision af danskuddannelserne i efteråret 2016.

AOF og DOF (Oplysningsforbundenes Fællesråd) påpeger, at kommunerne over årene har

sænket modultaksterne, hvorfor sprogcentrene af økonomiske årsager har været nødsa-

get til at forhøje holdstørrelserne. AOF og DOF mener endvidere, at bestemmelsen vil

skabe store likviditetsproblemer for private udbydere, da de ikke har ekstra likviditet til at

klare kravene. AOF og DOF foreslår, at det indføjes i lovteksten, at der skal ydes forhøjet

tilskud til virksomhedsforlagt danskuddannelse, som det fx er tilfældet i FVU-loven.

Uddannelsesforbundet og FTF støtter ikke forslaget bl.a. med henvisning til, at økonomi-

ske incitamenter ikke i sig selv sikrer kvalitet i undervisningen.

FTF vurderer, at økonomiske incitamenter i denne sammenhæng kan medføre en risiko

for, at karaktergivning bliver målrettet de højere sluttakster.

Uddannelsesforbundet anfører, at situationer, hvor en udlænding får arbejde på en af de

virksomheder, der selv kan udbyde danskuddannelse, kan betyde, at det afgivende sprog-

center får udbetalt starttaksten på 30 %, selv om det kan have stået for hovedparten af

undervisningen, mens modtageren får 70 % af taksterne for en langt mindre del af under-

visningen. Og omvendt, hvis virksomheden udelukkende modtager starttaksten, og et

sprogcenter modtager sluttaksten.

Side

19/31

L 189 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal bemærke, at taksten pr. modul for hver

af de tre danskuddannelser aftales mellem kommunalbestyrelsen og udbyderen af dansk-

uddannelse, det vil sige, at takstens størrelse skal forhandles mellem kommunalbestyrelsen

og udbyderen. Ministeriet skal i den forbindelse ligeledes bemærke, at kommunalbestyrel-

sen har ansvar for at tilbyde danskuddannelse til voksne udlændinge, der er omfattet af

danskuddannelseslovens målgruppe, ligesom kommunalbestyrelsen har pligt til at føre

tilsyn med de udbydere af danskuddannelse, som kommunalbestyrelsen har indgået drifts-

aftale med, for at sikre, at undervisningen gennemføres efter reglerne i danskuddannelses-

loven.

Ministeriet skal endvidere bemærke, at udbyder løbende skal evaluere kursistens sprogtil-

egnelse. Oprykning fra ét modul til det næste kan først finde sted, når udbyder ved test-

ning af kursistens dansksproglige niveau har vurderet, at kursisten har nået målene for

modulet. Testningen skal gennemføres ved brug af obligatorisk testmateriale, som er ud-

arbejdet af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet til alle moduler. Der gives ikke

karakterer ved modultest, der bedømmes bestået/ikke bestået. Udbyder er ansvarlig for at

indstille kursisten til modultest, når udbyderen/læreren vurderer, at kursisten har nået

målene for pågældende modul som beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsens fagbeskri-

velse for det pågældende modul. Endvidere har udbyder ansvaret for, at modultesten gen-

nemføres på forsvarlig måde. De afsluttende danskprøver, der bedømmes med karakterer,

er centralt stillede, og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet fører tilsyn med prø-

vernes indhold, kvalitet og praktiske gennemførelse, herunder resultaterne af prøverne.

3.2.3. Overgangsbestemmelser

DDS, Dansk Flygtningehjælp, AOF og DOF (Oplysningsforbundenes Fællesråd) giver udtryk

for, at der savnes en overgangsordning i lovforslaget for så vidt angår ændringer af modul-

taksterne og henviser til, at der i forbindelse med tidligere ændringer af modultakstsyste-

met var en overgangsordning på flere år. Da kontraktlængden på området typisk er fire år,

foreslår Dansk Flygtningehjælp, at indfasningen sker, så den er gældende for nye kontrak-

ter ved lovens vedtagelse og i forhold til eksisterende kontrakter senest pr. 1. januar 2020.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan oplyse, at der i det fremsatte lovforslag

er indsat forslag til ændring af danskuddannelseslovens § 13, stk. 4, således at det frem-

går, at der for de aftaler, som er indgået før den 1. juli 2016, fortsat vil være en start- og

en sluttakst på hver 50 pct. Dette vil gælde indtil den 1. januar 2020, hvorefter aftaler

indgået mellem en kommunalbestyrelse og en udbyder af danskuddannelse skal være i

overensstemmelse med lovens § 2.

3.2.4 Modultestmateriale

CLAVIS – Sprog og Kompetence efterspørger, at de eksisterende modultest revideres og

gøre mere tidssvarende og i højere grad rettet mod arbejdsmarkedet.

DA ser gerne, at det bliver vurderet, om fx modultestene på modulerne reelt matcher

trepartsaftalens ambition om, at danskuddannelserne bliver arbejdsmarkedsrettede og i

øvrigt i højere grad kan foregå på virksomhederne.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal henvise til, at indholdet i og opdatering

af det materiale, der skal anvendes ved modultest, ikke er omfattet af lovforslaget.

4. Kollektive bofællesskaber

KL har i høringssvaret tilkendegivet, at hvis ændringerne i lov om almene boliger skal få

effekt efter intentionen, nemlig at bidrage til udfordringen i forhold til at tilvejebringe

boliger til flygtninge og udsatte borgere på overførselsindkomst, kan det overvejes om

Side

20/31

L 189 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

adgangen til boligstøtten og boligmuligheden kan hænge bedre sammen. KL ser gerne, at

der foretages en tilsvarende ændring i lov om individuel boligstøtte, som gør, at borgere i

et sådant bofællesskab fremover kan ansøge om og få tildelt boligstøtte.

Udbetaling Danmark har gjort opmærksom på, at såfremt beboere i et kollektivt bofælles-

skab godkendt til kun to beboere skal kunne ansøge om og modtage boligstøtte efter lov

om individuel boligstøtte, kræver det en lovændring.

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at der ikke lægges op til at foretage ændringer i

boligstøttereglerne i forhold til boligsikring eller boligydelse, da forslaget ligger uden for

aftalen af 18. marts 2016 mellem regeringen og KL (”Bedre rammer for at modtage og

integrere flygtninge”). For at understøtte de nye kollektive bofællesskaber vil det dog indgå

i lovforslaget, at der ydes lån til beboerindskud til personerne i bofællesskaberne, hvis

betingelserne i øvrigt er opfyldt.

5 Friskoleloven

5.1 Generelle bemærkninger

Dansk Friskoleforening, Danmarks Privatskoleforening og Foreningen af Kristne Friskoler

tilkendegiver, at de er bekendt med mange medlemsskoler, der gerne løfter opgaven med

at undervise flygtningebørn. Rammerne er naturligvis bestemmende for, om og hvordan

dette kan ske.

Frie Skolers Lærerforening er enig i, at det er en fælles samfundsopgave at løse de udfor-

dringer, som en øget flygtningestrøm giver, og hilser det velkomment, at de frie skoler får

mulighed for at deltage i opgaveløsningen. Hvis vi som samfund skal lykkes med integrati-

onsopgaven, er det afgørende, at flygtningebørnene møder danske børn og lærer dem at

kende. Og det gør de ikke, hvis de placeres i særlige ekskluderende tilbud og i skolefilialer.

Foreningen oplever derfor, at hele tænkningen i forslaget er forkert; det ekskluderer i

stedet for at integrere.

KL hilser det velkomment, at friskoler, private grundskoler og efterskoler får bedre mulig-

hed for at tage del i ansvaret. Det er vigtigt, at flere tager et medansvar for at integrere de

markant flere børn og unge, der kommer til Danmark.

Danmarks Lærerforening finder, at lovforslaget bør trækkes tilbage eller ændres, så det

sikres, at tilbuddet til flygtninge tager udgangspunkt i disse elevers grundlæggende behov

og rettigheder.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker,

finansieringsmodellen med

fuld kommunal finansiering af skolens driftsudgifter for særligt tilbud om grundskoleun-

dervisning til tosprogede er foreslået på baggrund af aftale af 18. marts 2016 mellem

regeringen og KL ”Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge”.

5.2. Bemærkninger til de enkelte ændringsforslag

5.2.1. Kommunal finansiering

KL er tilfreds med, at loven er formuleret således, at det er op til kommunen og skoler

lokalt at indgå konkrete aftaler om rammerne for optagelse og kommunens tilskud.

Dansk Friskoleforening, Danmarks Privatskoleforening og Foreningen af Kristne Friskoler

ville hellere have en model, som ikke beror på kommunernes villighed til at lade flygtnin-

gebørn undervise på de frie grundskoler.

Side

21/31

L 189 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Frie Skolers Lærerforening undrer sig over, at det er op til kommunerne at indgå aftaler

om særlige grundskoleundervisning med de enkelte frie skoler. Med andre almindelige

elevgrupper følger et statsligt tilskud, som knytter til udgifterne for elever i folkeskolen,

men på dette punkt går man helt andre veje. Det er dermed tvivlsomt, i hvor høj grad de

frie skoler vil blive bedt om at løse denne samfundsopgave, når hele finansieringen skal

komme fra kommunernes økonomi. Foreningen ønsker, at forslaget ændres, så de frie

skoler kan få det sædvanlige statslige tilskud til disse børn, mens kommunerne således kun

skal varetage forældrebetalingen samt betalingen for de særlige behov, som eleverne vil

have.

Dansk Friskoleforening, Danmarks Privatskoleforening og Foreningen af Kristne Friskoler

opfordrer til at der ikke sættes måltal på antallet af elever, der efter denne ordning kom-

mer på de frie grundskoler. Da det er kommunerne, der beslutter, hvor de vil tilbyde bør-

nene skolegang, har skolerne ikke selv mulighed for at opnå de fastsatte måltal. De frie

grundskoler vil derfor kunne bebrejdes, at vi ikke tager del i opgaven, selvom vi gerne vil,

fordi vi af kommunerne ikke bliver medinddraget i løsningen af udfordringen.

Dansk Friskoleforening, Danmarks Privatskoleforening og Foreningen af Kristne Friskoler

finder det er vigtigt, at de børn, der optages i et særligt tilbud om grundskoleundervisning

på en fri grundskole, også har mulighed for at fortsætte deres skolegang på den frie

grundskole, når barnet overflyttes til den almindelige grundskoleundervisning. Flygtninge-

børn har, ligesom alle andre børn, brug for så få skoleskift som muligt. Som foreningerne

læser forslaget, skal børnene tilbydes plads på distriktsskolen, når det særlige tilbud om

grundskoleundervisning ophører. Foreningerne foreslår derfor, at kommunerne skal for-

pligtes til at yde økonomisk støtte til de økonomisk trængte flygtningefamilier, der ønsker,

at deres børn får den almindelige grundskoleundervisning på en fri grundskole.

Frie Skolers Lærerforening anbefaler, at forslaget ændres, så eleverne får reelle økonomi-

ske muligheder for og rettigheder til at fortsætte deres skolegang på den frie skole, hvor

de har modtaget den særlige grundskoleundervisning, da det vil være direkte kontrapro-

duktivt for integrationen med et skoleskifte.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at lovforslaget alene regulerer

tilskuddene til friskoler og private grundskoler for elever i et særligt tilbud om grundskole-

undervisning til tosprogede elever i den undervisningspligtige alder, så der for denne elev-

gruppe ikke er statstilskud efter lov om friskoler og private grundskoler m.v., men i stedet

kommunal finansiering. Ligeledes finder kravene i loven om krav til egenbetalingens om-

fang ikke anvendelse for disse elever.

Den foreslåede ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. indebærer, at inte-

grationsopgaven bliver fastholdt i kommunen, der kan vælge, om den vil løse opgaven i

regi af folkeskolen, et tilbud i medfør af det samtidig fremsatte lovforslag om kommunale

særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske børn og unge, eller om den vil

indgå en aftale med en friskole eller privat grundskole om at varetage opgaven.

Den foreslåede § 36 h i lov om friskoler og private grundskoler m.v. giver kommunerne

hjemmel til at yde driftstilskud til en friskole eller privat grundskole for tosprogede elever i

den undervisningspligtige alder, der er omfattet af integrationsloven, som deltager i et

særligt tilbud om grundskoleundervisning. Det kommunale tilskud skal dække skolens

driftsudgifter i forbindelse med elevens skolegang fuldt ud. Forslaget indebærer, at staten

efter den foreslåede § 36 i ikke yder tilskud til skolens driftsudgifter mv. for disse elever,

idet skolen skal dækkes fuldt ud for sine omkostninger af den kommune, der har indgået

Side

22/31

L 189 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

aftale med skolen om undervisning af elever i et særligt tilbud om grundskoleundervisning

for udenlandske elever. Da skolens driftsudgifter for disse elever dækkes fuldt ud af kom-

munen, kan der ikke opkræves forældrebetaling for undervisningen.

Finansieringsmodellen med fuld kommunal finansiering af skolens driftsudgifter for særlige

tilbud om grundskoleundervisning for udenlandske elever i den undervisningspligtige alder

er foreslået på baggrund af aftale af 18. marts 2016 mellem regeringen og KL ”Bedre

rammer for at modtage og integrere flygtninge”.

5.2.2. Tilsyn

Dansk Friskoleforening, Danmarks Privatskoleforening og Foreningen af Kristne Friskoler

ønsker at fremhæve følgende vigtige præmis i deres forståelse af lovforslaget: Under-

visningsministeren fører tilsyn med de frie grundskoler, hvilket indebærer, at tilsynspligten

med lovforslaget ikke på noget som helst område overgår til en anden myndighed eller

instans, herunder kommunerne. Dette gælder såvel det økonomiske, det institutionelle

som det pædagogiske tilsyn.

Danmarks Lærerforening påpeger, at lovforslagsudkastet mangler indholdsmæssige be-

skrivelser af bl.a. omfang og indhold, sikring af lærerkvalifikationer og -kompetencer samt

tilstrækkelige regler og grundlag for et kvalificeret tilsyn.

Frie Skolers Lærerforening finder det afgørende, at det sikres, at tilbuddet på frie grund-

skoler er kvalitativt i orden, og at de etableres et tilsyn, som sikrer, at tilbuddet står mål

med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet bemærker, at lovforslaget alene regulerer

tilskuddene til friskoler og private grundskoler for elever i et særligt tilbud om grundskole-

undervisning for udenlandske elever i den undervisningspligtige alder. Disse elever og til-

bud er omfattet af de almindelige regler om tilsyn i lov om friskoler og private grundskoler

m.v.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at for alle elever på friskoler

og private grundskoler, der er undervisningspligtige i henhold til folkeskoleloven, skal sko-

len tilbyde en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Det kommunale tilskud skal dække skolens driftsudgifter i forbindelse med elevens skole-

gang fuldt ud, herunder også skolens udgifter til sproglig og pædagogisk støtte.

5.2.3. Andet

Dansk Friskoleforening, Danmarks Privatskoleforening og Foreningen af Kristne Friskoler

ønsker, at der kan ydes statstilskud til børnene fra den dag de overflyttes til almindelig

grundskoleundervisning. Tilskuddet må ikke afvente kommende 5. septembers optælling,

idet der er tale om en helt særlig situation og en særlig opgave.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet bemærker, at lovforslaget alene regulerer

tilskuddene til friskoler og private grundskoler for elever i et særligt tilbud om grundskole-

undervisning for udenlandske elever i den undervisningspligtige alder.

Danmarks Lærerforening finder det særligt bekymrende, at frie grundskoler kan oprette

disse tilbud uden for lov om frie grundskolers almindelige regler om at udgøre en geogra-

fisk enhed.

Danmarks Lærerforening finder det meget betænkeligt, at en fri grundskole, som ikke kan

opfylde gældende regler om elevtalskrav og klassetrinskrav for at være berettiget til stats-

Side

23/31

L 189 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

tilskud, skal kunne sikre sig statstilskud ved at indgå aftale om undervisning af flygtninge-

børn – også selv om disse ikke medregnes i skolens tilskudsgrundlag.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at forslaget skal muliggøre, at

frie grundskoler, der ikke i deres nuværende bygninger har ledig kapacitet til etablering af

særlige tilbud om grundskoleundervisning for visse udenlandske elever, kan få mulighed

for at etablere et sådan tilbud. Frie grundskoler, som er med til at tage ansvar for at løse

integrationsopgaver, skal ikke fratages retten til statstilskud, selvom eleverne, som under-

vises i det særlige undervisningstilbud, ikke indgår i grundlaget for beregning af statstil-

skud. Reglerne om elevtalskrav og klassetrinskrav har til formål at sikre, at skolernes pæ-

dagogiske miljø har tilstrækkeligt med elever til at sikre, at eleverne har gode faglige ud-

viklingsmuligheder. Eleverne i de særlige undervisningstilbud til udenlandske elever indgår

på den baggrund i skolens samlede elevtal og er med til samlet set at sikre et sundt pæda-

gogisk og fagligt miljø.

DA foreslår, at det tilføjes i lovforslaget, at der vil ske en evaluering af de resultater, der

opnås ved at skolerne bliver inddraget i at give tilbud til flygtningebørn med henblik på at

uddrage viden om, hvad der virker og med henblik på, at denne information kan deles

mellem kommunerne og aktørerne.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at nærværende forslag vil

blive omfattet af lovovervågning. Som led i lovovervågningen vil Ministeriet for Børn, Un-

dervisning og Ligestilling, når loven har virket i to år, gennemføre en undersøgelse med det

formål at vurdere, om loven har haft den tilsigtede virkning.

6. Lov om efterskoler og frie fagskoler

6.1 Generelle bemærkninger

Danmarks Lærerforening finder, at lovforslaget bør trækkes tilbage eller ændres, så det

sikres, at tilbuddet til uledsagede flygtninge tager udgangspunkt i disse elevers grundlæg-

gende behov og rettigheder.

Dansk Arbejdsgiverforening foreslår, at det tilføjes i lovforslaget, at der vil ske en evalue-

ring af de resultater, der opnås ved at skolerne bliver inddraget i at give tilbud til flygtnin-

gebørn med henblik på at uddrage viden om, hvad der virker og med henblik på, at denne

information kan deles mellem kommunerne og aktørerne.

Efterskoleforeningen vurderer, at den foreslåede finansieringsmodel for uledsagede flygt-

ninge på efterskoler vil afholde en lang række kommuner fra at benytte efterskolerne for

uledsagede flygtninge. Foreningen konkluderer samlet set, at forslaget bør frafaldes.

Foreningen af Frie Fagskoler bemærker, at der med finanslovbesparelser på skoleformen

er skabt tvivl om de frie fagskolers fremtid, og at det i den nuværende situation ikke giver

mening at indgå en hensigtserklæring om optag af uledsagede flygtningebørn, som har

længerevarende karakter.

Frie Skolers Lærerforening bakker op om, at et efterskoleophold kan være en rigtig god idé

til uledsagede flygtninge, og at det kan bruges konstruktivt i en integrationsproces.

Dansk Røde Kors ser en risiko for, at forslaget bryder med, at alle unge er sidestillede i

forhold til tilskudsmuligheder for efterskoleophold og er bekymrede for, hvorvidt det vil

betyde, at langt færre uledsagede børn vil få gavn af et efterskoleophold, hvilket der er

gode erfaringer med.

Side

24/31

L 189 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Rådet for Etniske Minoriteter fraråder på det kraftigste, at de statslige tilskud til eftersko-

ler bortfalder. Netop disse ophold har vist sig effektive og meningsfulde i forhold til inte-

grationen af både unge uledsagede, men også unge og voksne enlige flygtninge. Rådet

anbefaler, at der sættes fokus på muligheden for at benytte efterskoleophold og udvide

mulighederne for brugen af sådanne ophold.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at finansieringsmodellen med

fuld kommunal finansiering af skolens driftsudgifter for uledsagede flygtninge er foreslået

på baggrund af aftale af 18. marts 2016 mellem regeringen og KL ”Bedre rammer for at

modtage og integrere flygtninge”.

I forhold til DA ´s forslag om en tilføjelse i lovforslaget om en evaluering af resultaterne af,

at skolerne inddrages i at give tilbud til flygtningebørn, bemærker ministeriet, at det frem-

går af lovforslagets almindelige bemærkninger til lovforslagets § 6, at loven vil blive omfat-

tet af lovovervågning. Som led i lovovervågningen vil Ministeriet for Børn, Undervisning og

Ligestilling senest to år efter lovens ikrafttræden gennemføre en undersøgelse med det

formål at vurdere, om loven har haft den tilsigtede virkning. Ministeriet for Børn, Under-

visning og Ligestilling vil i den forbindelse indhente oplysninger fra skoleforeningerne og

kommunerne til brug for undersøgelsen. Skoleforeningerne og kommunerne vil blive ind-

draget i vurderingen af, om undersøgelsen bør føre til ændringer af ordningen. Resultatet

af undersøgelsen vil senest i 2018 blive sendt til Folketingets Børne- og Undervisningsud-

valg.

6.2. Bemærkninger til de enkelte ændringsforslag

6.2.1. Kommunal finansiering

Efterskoleforeningen fremhæver som præmis for sin forståelse af lovforslagsudkastet, at

de efter lovforslagsudkastet kommunalt finansierede uledsagede flygtninge på efterskoler

medregnes i skolens årselevtal. Foreningen konstaterer, at der med lovforslaget ikke er

statstilskud, herunder statslig elevstøtte til nedbringelse af egenbetalingen, for uledsage-

de flygtninge på efterskoler omfattet af den foreslåede § 29 b, stk. 1, men i stedet en

hjemmel til, at en kommune kan yde driftstilskud til en efterskole for en uledsaget flygt-

ning. Foreningen udtrykker betænkeligheder ved, at der med lovforslaget fratages de

uledsagede flygtninge rettigheder på efterskoleområdet. Foreningen vurderer, at den

kommunale udgift til efterskoleophold for en uledsaget flygtning omfattet af integrations-

loven vil stige fra nu 40-50.000 kr. til 200.000 kr. pr. år, og at dette vil afholde en lang

række kommuner fra at benytte efterskolerne for uledsagede flygtninge.

Foreningen af Frie Fagskoler oplyser, at frie fagskoler har stor erfaring med kommunalt

samarbejde om særlige elevgrupper, og at skolerne på den baggrund vil være gearet til at

modtage en bredere gruppe af kommunalt finansierede kursister. Foreningen vurderer, at

antallet af uledsagede flygtningebørn med den foreslåede finansieringsmodel må forven-

tes at være minimalt.

Frie Skolers Lærerforening finder det helt uacceptabelt, at lovforslagsudkastet fratager

uledsagede flygtninge det statstilskud, som andre elever er berettiget til. Foreningen fryg-

ter, at kommunerne kun i meget begrænset omfang vil vælge at tilbyde de uledsagede

flygtninge et efterskoleophold.

Kommunernes Landsforening (KL) bemærker, at den foreslåede ændring af lov om efter-

skoler og frie fagskoler indebærer, at kommunerne ikke længere kan hjemtage statsrefu-

Side

25/31

L 189 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

sion for uledsagede flygtningebørn, der henvises efter folkeskolens § 22, stk. 1, nr. 4 og 5

og stk. 4. Dette undrer KL, og der ønskes en forklaring på baggrunden for ændringen.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at lovforslaget regulerer til-

skuddene til efterskoler og frie fagskoler for uledsagede flygtninge, så der for denne elev-

gruppe ikke er statstilskud efter lov om efterskoler og frie fagskoler, men i stedet kommu-

nal finansiering. Ligeledes finder kravene i lovens § 11, stk. 2-4, og § 13, stk. 3 om krav til

egenbetalingens omfang ikke anvendelse for disse elever.

Den foreslåede ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler indebærer, at integrations-

opgaven bliver fastholdt i kommunen, der kan vælge, om den vil løse opgaven i regi af

folkeskolen, eller om den vil indgå en aftale med en efterskole eller fri fagskole om at vare-

tage opgaven.

Den foreslåede § 29 b i lov om efterskoler og frie fagskoler giver kommunerne hjemmel til

at yde driftstilskud til en efterskole eller en fri fagskole for en uledsaget flygtning, der er

omfattet af integrationsloven. Det kommunale tilskud skal dække skolens driftsudgifter i

forbindelse med elevens skolegang fuldt ud. Forslaget indebærer, at staten ikke yder til-

skud til skolens driftsudgifter samt statslig elevstøtte og individuel elevstøtte for disse

elever, idet skolen skal dækkes fuldt ud for sine omkostninger af den kommune, der har

indgået aftale med skolen om den pågældende uledsagede flygtning. Da skolens driftsud-

gifter for den pågældende elev skal dækkes fuldt ud af kommunen, skal der ikke erlægges

egenbetaling for opholdet.

Finansieringsmodellen med fuld kommunal finansiering af skolens driftsudgifter for uled-

sagede flygtninge er foreslået på baggrund af aftale af 18. marts 2016 mellem regeringen

og KL ”Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge”.

I forhold til Efterskoleforeningens præmis om medregning af uledsagede flygtninge omfat-

tet af den foreslåede § 29 b, stk. 1, i skolens årselevtal efter § 12 i lov om efterskoler og frie

fagskoler, bemærkes det, at da det forventes, at denne elevgruppe indgår i den almindeli-

ge undervisning og det almindelige samvær på efterskoler, omfatter de almindelige regler

om medregning i skolens årselevtal også denne elevgruppe.

I forhold til KLs bemærkning til lovforslagets § 6, nr. 1 (bemærkning til den foreslåede § 29

b, stk. 4, i lov om efterskoler og frie fagskoler), bemærker ministeriet, at finansieringsmo-

dellen med fuld kommunal finansiering af skolens driftsudgifter for uledsagede flygtninge

er foreslået på baggrund af aftale af 18. marts 2016 mellem regeringen og KL ”Bedre

rammer for at modtage og integrere flygtninge”.

Den foreslåede ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler indebærer, at integrations-

opgaven bliver fastholdt i kommunen, der kan vælge, om den vil løse opgaven i regi af

folkeskolen, et tilbud i medfør af det samtidig fremsatte lovforslag om kommunale særlige

tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske børn og unge, eller om den vil indgå en

aftale med en efterskole eller fri fagskole om at varetage opgaven. Den foreslåede be-

stemmelse i § 29 b, stk. 4, i lov om efterskoler og frie fagskoler skal sikre, at kommunerne

fastholdes på integrationsopgaven.

6.2.2. Tilsyn

Side

26/31

L 189 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Danmarks Lærerforening påpeger, at lovforslagsudkastet mangler indholdsmæssige be-

skrivelser af bl. a. omfang og indhold, sikring af lærerkvalifikationer og -kompetencer samt

tilstrækkelige regler og grundlag for et kvalificeret tilsyn.

Efterskoleforeningen understreger som præmis for forståelsen af lovforslagsudkastet, at

det er Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og ikke kommunerne, der fører det

økonomiske, institutionelle og pædagogiske tilsyn med efterskolerne.

Frie Skolers Lærerforening finder det afgørende, at det sikres, at tilbuddet på efterskoler-

ne er kvalitativt i orden, og at de etableres et tilsyn, som sikrer, at tilbuddet står mål med,

hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at lovforslaget alene regulerer

tilskuddene til efterskoler og frie fagskoler for uledsagede flygtninge. Da det forventes, at

denne elevgruppe indgår i den almindelige undervisning og det almindelige samvær på

efterskoler, omfatter de almindelige regler om tilsyn også denne elevgruppe. For elever,

der er undervisningspligtige i henhold til folkeskoleloven, skal skolen tilbyde disse elever en

undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det kommu-

nale tilskud skal dække skolens driftsudgifter i forbindelse med elevens skolegang fuldt ud,

herunder også skolens udgifter til sproglig og pædagogisk støtte.

6.2.3. Andet

Frie Skoler Lærerforening foreslår, at lovforslaget ændres, så at uledsagede flygtninge kan

deltage i efterskolelivet, herunder i udenlandske studierejser. Endvidere foreslår forenin-

gen, at lovforslaget forholder sig til, hvor de uledsagede flygtninge på efterskoler skal

opholde sig i de perioder, hvor de ikke kan være på efterskolen, fx i ferier.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling,, at den foreslåede ændring af lov om

efterskoler og frie fagskoler indebærer, at integrationsopgaven bliver fastholdt i kommu-

nen. Kommunen kan vælge, om den vil løse opgaven i regi af folkeskolen, eller om den vil

indgå en aftale med en efterskole eller fri fagskole om at varetage opgaven. Ansvaret for

de uledsagede flygtnings bopæl, herunder ophold i de perioder, hvor de ikke kan være på

efterskolen, fx i ferier, er en del af integrationsopgaven, der fastholdes i kommunen. Mini-

steriet bemærker endvidere, at da efterskoler og frie fagskoler selv tilrettelægger under-

visningen af skolens elever, herunder også af uledsagede flygtninge, vil den enkelte skole

varetage spørgsmålet om udenlandske studieture og elevernes deltagelse heri.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at nærværende forslag vil

blive omfattet af lovovervågning. Som led i lovovervågningen vil Ministeriet for Børn, Un-

dervisning og Ligestilling, når loven har virket i to år, gennemføre en undersøgelse med det

formål at vurdere, om loven har haft den tilsigtede virkning.

7. Dagtilbudsloven

7.1. Generelle bemærkninger

KL er positiv overfor, at kommunerne selv får mulighed for at tilrettelægge sprogunder-

støttende aktiviteter for flygtningebørn og selv kan beslutte, om sprogstimuleringen af

børnene skal ske via optagelse i et dagtilbud.

BUPL finder, at forslaget betyder, at flygtningebørnene får et forringet tilbud om sprog-

stimulering.

FOA giver udtryk for, at dagtilbuddene er en god platform i forhold til at blive integreret i

samfundet og lære sprog, og at sprogstimulering alene ikke sikrer integration af børnene.

Side

27/31

L 189 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

FOA finder det derfor trist, at økonomi og logistik kan medføre, at integrationen af børne-

ne bliver forringede i kraft af, at kommunerne i en periode på to år ikke er forpligtet til at

tilbyde dem optagelse i et dagtilbud.

FTF finder, at forslaget kan give kommunerne mulighed for at gennemføre uheldige be-

sparelser på området, som kan betyde, at flygtningebørnene ikke får en god og hurtig

integration.

7.2 Bemærkninger til de enkelte ændringsforslag

7.2.1. Ikrafttræden

KL undrer sig over, hvorfor lovforslagets § 7, nr. 8, 10, 12 og 14 først træder i kraft den 1.

juli 2018.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at forslagets § 7, nr. 7, om

øgede muligheder for at tilrettelægge sprogstimulering til en gruppe af flygtningebørn

træder i kraft 1. juli 2016. Da forslaget foreslås indført i en midlertidig periode på to år,

træder lovens § 7, nr. 8, 10, 12 og 14 i kraft den 1. juli 2018, hvorefter retstilstanden bliver

den samme, som i dag er gældende.

7.2.2. Varetagelse af sprogstimulering

BUPL er kritiske over for, at personer med pædagogisk grunduddannelse kan varetage

opgaven med sprogstimulering.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at dette svarer til gældende

retstilstand.

7.2.3. Pædagogers kontrol af sprogstimuleringstilbud

BUPL bemærker, at forældre til flygtningebørn er omfattet af sanktionen om standsning af

børneydelsen, hvis forældrene ikke samarbejder om barnets sprogvurdering og sprogsti-

mulering. BUPL forudser, at pædagogernes kontrolopgave kan blive vanskeligere, hvis

kommunerne ikke udstikker klare rammer for de tilbud, som pædagogerne skal kontrolle-

re.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at det må forventes, at kom-

munerne tilrettelægger sprogstimuleringstilbuddene på en måde, så opgaven omkring

kontrol fortsat kan varetages.

8. Bedre virksomhedsservice

FOA og LO er positive overfor den forslåede ændring, hvor jobcentrene skal sikre, at virk-

somhedsservice koordineres på tværs af kommunegrænserne.

DA har i høringssvaret tilkendegivet, at udmøntningen i lovgivningen af forslagene i tre-

partsaftalen om arbejdsmarkedsintegration om bedre virksomhedsservice mangler at

blive konkretiseret. DA foreslår, at der f.eks. bliver konkretiseret servicemål for den tvær-

gående virksomhedsservice i stil med servicemålene for Jobservice Danmark.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil

udarbejde en vejledning til kommunerne om god virksomhedsservice. Vejledningen vil bl.a.

konkretisere jobcentrenes samarbejde på tværs af kommunegrænser. Det bemærkes, at

Jobservice Danmarks servicemål beror på frivillige aftaler mellem Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering og de kommunale jobcentre.

9. Lov om individuel boligstøtte

Side

28/31

L 189 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

9.1. Generelle bemærkninger

ATP bemærker i relation til lempelsen af størrelseskravet for kollektive bofællesskaber (fra

mindst 3 til mindst 2 værelser), at det kræver en lovændring, hvis beboerne i et sådant

bofællesskab godkendt til kun 2 beboere skal kunne modtage boligstøtte efter lov om

individuel boligstøtte.

KL bemærker, at det er positivt, at der lægges op til at lempe på størrelseskravet til alme-

ne familieboliger, som skal anvendes til kollektive bofællesskaber. Det anføres i den for-

bindelse, at der er tale om en generel ændring, som ikke kun vil komme til at gælde for

bofællesskaber til flygtninge, hvilket bør fremgå tydeligt af lovforslaget.

KL bemærker yderligere, at det kan overvejes, om adgangen til boligstøtte og boligmulig-

hed kan hænge bedre sammen. I den forbindelse ser KL gerne, at der foretages en æn-

dring af boligstøtteloven, som gør, at der vil kunne ydes boligstøtte til lejerne i et bofæl-

lesskab indrettet til 2 personer.

Beskæftigelsesministeriet bemærker hertil, at der lægges ikke op til at foretage ændringer i

boligstøttereglerne i forhold til boligsikring og boligydelse, da forslaget ligger uden for 2-

partsaftalen Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge. For at understøtte de

nye kollektive bofællesskaber vil det dog blive foreslået i lovforslaget, at der ydes lån til

beboerindskud til personerne i bofællesskaberne, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Det vil blive anført udtrykkeligt i bemærkningerne til lovforslaget, at ændringen vedr. stør-

relsen på boligerne vil komme til at gælde alle kollektive bofællesskaber omfattet af al-

menboliglovens § 3.

9.2 Bemærkninger til de enkelte ændringsforslag

9.2.2. Beslutningskompetencen

Danmarks Almene Boliger (BL) er imod, at kommunen med forslaget om ændring af al-

menboliglovens § 51 a får mulighed for at bestemme, at en bestemt almen familiebolig,

som opfylder størrelseskravet, fremover skal være et kollektivt bofællesskab for flygtnin-

ge. BL foretrækker således, at kommunen og boligorganisationen fortsat, når kommunen

har besluttet, at en bolig fremover skal udlejes som et bofællesskab, skal aftale, hvordan

udlejningen finder sted. Foreningen finder det vigtigt, at bofællesskaber etableres i enig-

hed mellem kommunen og boligorganisationen, ligesom den mener, at enighed er en

fordel både for de eksisterende lejere i afdelingen og for flygtningene. I den forbindelse

bemærkes det, at kommunen og boligorganisationen i fællesskab har fokus på at sikre, at

bofællesskaber ”fortsat danner grundlag for blandede boligområder”, idet BL’s erfaringer

peger på, at en ensidig beboersammensætning medfører øgede omkostninger for de en-

kelte personer, kommunen og boligorganisationen. BL peger i fortsættelse af disse be-

mærkninger på, at det er væsentligt at være opmærksom på, at lovforslaget samtidig

udvider perioden for, hvor længe flygtninge kan være placeret midlertidigt (i bofællesska-

berne), inden der sker placering i en permanent bolig.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan indledningsvis bemærke, at der, når

værelser i kollektive bofællesskaber udlejes til flygtninge, ikke er tale om midlertidig ind-

kvartering. Et værelse i et bofællesskab anses som en permanent bolig, og flygtningen kan

blive boende, så længe den pågældende ønsker det, medmindre lejeforholdet misligholdes.

Forslaget om at give kommunerne bedre mulighed for at få indrettet bofællesskaber til

flygtninge er begrundet i det stigende antal nyankomne flygtninge. Her har regeringen

Side

29/31

L 189 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

vurderet, at der er behov for at give kommunerne en effektiv vej til at finde permanente

boliger til flygtningene. Kommunerne bør naturligvis bestræbe sig på at opnå enighed med

de relevante boligorganisationer og på i det hele taget at opnå et smidigt og problemfrit

samarbejde med boligorganisationen.

Det lægges også til grund, at kommunen foretager en konkret vurdering af, om et bofæl-

lesskab for flygtninge vil kunne indpasses i en konkret afdeling, ligesom kommunen også

skal vurdere, om den enkelte flygtning er egnet til at indgå i så tæt et fællesskab, som et

bofællesskab

er.

9.2.3. Udlejningen

BL foreslår, at de boliger, som skal anvendes til bofællesskaber, udlejes til kommunen,

som herefter videreudlejer værelserne til flygtningene (på individuelle lejekontrakter).

Dansk Flygtningehjælp opfordrer til, at kommunens anvisning til denne boligform i relati-

on til flygtninge sker efter en nøje vurdering af den enkelte flygtnings sociale og personlige

situation, og at anvisningen sker efter høring af både den beboer/de beboere, der allerede

måtte bo i bofællesskabet, og den nye beboer. Der henvises til, at der er tale om en ”tæt

boligform”, og at beboerne skal kunne fungere sammen, hvis det skal være en rimelig

løsning.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet bemærker, at udlejning af almene boliger

skal som altovervejende hovedregel ske direkte til den, som skal bo i boligen. Der synes

ikke her grundlag for at fravige denne hovedregel ved at indskyde kommunen som mellem-

led mellem boligorganisationen og den enkelte lejer, således som BL foreslår. De gældende

undtagelser vedrører aflastningsboliger og bofællesskaber for socialt udsatte, hvor kom-

munen yder en social omsorgsindsats, hvorfor det i disse situationer kan være hensigts-

mæssigt, at kommunen lejer boligerne af boligorganisationen.

I relation til den kommunale anvisning forudsættes det, at anvisningen – som i alle andre

tilfælde – sker efter en konkret vurdering. Det bør indgå i kommunens vurdering, om der er

tale om en person, der er egnet til at indgå i så tæt et fællesskab, som et bofællesskab er.

Denne vurdering er særlig relevant, når der er tale om boligsøgende med traumer og psy-

kiske lidelser i øvrigt. Hvis det vurderes, at den pågældende uden problemer kan indgå i et

bofællesskab, bør kommunen ved den konkrete anvisning tage hensyn til køn og alder m.v.

for derved at sikre, at bofællesskabet bliver så velfungerende som muligt.

Når der er tale om bofællesskaber for flygtninge, er det fundet rimeligt at give kommunen

ret til at bestemme, hvordan udlejningen skal finde sted, herunder om de eksisterende

lejere skal have indflydelse på, hvem et ledigt værelse skal udlejes til. Dette forenkler pro-

cessen – og gør den dermed hurtigere – i forhold til, at der ville skulle indgås en aftale om

udlejningen med boligorganisationen.

9.2.4. Udgifter til etableringen

BL mener ikke, at udgifter forbundet med etablering af et bofællesskab, f.eks. udgifter til

ekstra låse, og øgede administrationsomkostninger skal belaste boligorganisationen og

dermed lejerne.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet bemærker, at det forventes, at der vil være

tale om begrænsede arbejder, som vil skulle udføres i forbindelse med etableringen af

bofællesskabet. Sådanne arbejder vil formentlig typisk være forbedringsarbejder. Forbed-

ringsarbejder indebærer lejeforhøjelse, men da arbejderne må forventes at blive begræn-

sede, vil lejeforhøjelserne tilsvarende blive af beskeden størrelse. Også med hensyn til den

yderligere administration må det forventes, at der vil være tale om marginale udgifter.

Side

30/31

L 189 - 2015-16 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

9.2.5. Indvendig vedligeholdelse

I relation til forslaget vedr. § 25 i den almene lejelov om, at vedligeholdelse af bofælles-

skabsværelserne og istandsættelse ved fraflytning skal ske efter B-ordningen, hvor det er

boligorganisationen, der har pligten, giver BL udtryk for, at vedligeholdelseskontoen vil

være på 0 kr., og at der vil kunne være udgifter forbundet med et skifte fra B-ordningen til

A-ordningen, hvor lejeren har pligten.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet bemærker, at for så vidt angår forslaget om

vedligeholdelse efter B-ordningen vurderes dette at være mest hensigtsmæssigt, da der er

tale om en særlig konstruktion. Om der er midler på en sådan vedligeholdelseskonto af-

hænger af trækket på kontoen, hvis der har været en vedligeholdelseskonto. Det bemær-

kes, at kontoen videreføres ved genudlejning. Problemstillingen knytter sig således ikke til

den omstændighed, at der lejes ud til bofællesskaber. Det skal samtidig bemærkes, at

vedligeholdelsesarbejder – uanset hvilken ordning der gælder - vil skulle udføres og afhol-

des enten af lejeren eller af de beløb, som lejerne betaler til vedligeholdelseskontoen.

9.2.6. Bofællesskaber i den private udlejningssektor

KL giver udtryk for, at der også bør kunne etableres bofællesskaber i den private udlej-

ningssektor, da almene boliger kun udgør 17 pct. af den samlede boligmasse.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet bemærker hertil, det det allerede er muligt

at indrette bofællesskaber i den private udlejningssektor.

Side

31/31