Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 189:

Forslag til lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love. (Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge og styrket virksomhedsrettet integrationsprogram m.v.).

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 04.05.2016).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet.

Integrationen af flygtninge og familiesammenførte i Danmark fungerer p.t. langtfra tilfredsstillende. Tallene taler desværre deres eget tydelige sprog. Kun 28 pct. af de 16-64-årige var i job efter 3 års integrationsprogram i 2014. Det skal vi gøre bedre. Derfor er det glædeligt, at arbejdsmarkedets parter og kommunerne er gået med i toparts- og trepartsaftaler, der kan være med til at vise vejen i retning af en bedre og stærkere integration.

Vi Socialdemokrater har længe argumenteret for, at flygtninge, der kommer til Danmark, bør på arbejdsmarkedet hurtigst muligt, og at de som udgangspunkt bør erklæres jobparate fra dag et. Vi har også sagt, at der er meget at hente ved at blive bedre til at screene, hvilke kompetencer den enkelte har, og ved at tage hensyn til beskæftigelsesmuligheder, når vi taler boligplacering. Derfor hilser vi det velkommen, at treparts- og topartsforhandlingerne mundede ud i en række konkrete initiativer, som vil imødekomme disse forslag.

Vi støtter også, at der gennemføres en regelforenkling, en forenkling, der kan sikre, at integrationsindsatsen kan blive mere fleksibel og mindre bureaukratisk.

Overordnet set er dette et godt lovforslag med mange gode, konkrete initiativer. Der er dog også anmærkninger, der giver anledning til bekymringer, i de høringssvar, der er kommet ind, ting, jeg forventer vi kommer til at beskæftige os med i udvalgsbehandlingen, og som ministeren måske også kan motiveres til at sige et par ord om her i dag.

En ting, vi Socialdemokrater er nervøse for, er, at vi med lovforslaget unødigt skaber barrierer for, at højskolerne fortsat kan spille en positiv rolle i integrationen i Danmark, for uagtet at vi selvsagt mener, at det bedste for flygtningene er at komme i arbejde fra første dag, er der helt sikkert også tilfælde, hvor det ikke vil ske. Her tror jeg, at højskolerne kan være en vigtig partner til at sikre sproglige og kulturelle kompetencer, som jo er vigtige i vores samfund. Jeg håber derfor, at ministeren vil sige et par ord om højskolernes rolle, ligesom jeg helt sikkert i udvalgsbehandlingen ønsker, at vi adresserer dette spørgsmål.

Et andet spørgsmål vedrører målretningen af den helbredsmæssige vurdering. Også her er der i høringssvarene blevet rejst en række kritiske punkter, som jeg gerne høre ministerens holdning til. Vi Socialdemokrater er også bekymrede for, at denne målretning kan få utilsigtede konsekvenser.

Alt i alt er vi dog positive og støtter overordnet set forslaget. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at høre fra hr. Dan Jørgensen, hvordan Socialdemokraterne ser på, at man indfører diskrimination af danskere. For hvis det her lovforslag bliver vedtaget, vil det være sådan, at en virksomhed får et økonomisk tilskud, hvis de ansætter en med flygtningebaggrund, men ikke får det, hvis de ansætter en dansker.

Ordfører.

Men vi har det sådan, at det er ekstremt vigtigt at få flygtninge i arbejde, og det mener vi af to årsager. Vi mener, det er vigtigt i forhold til det enkelte menneskes værdighed, altså at det at have noget at stå op til om morgenen og det at have en identitet via sit arbejde er vigtigt. Men vi mener også, at det for samfundet er en rigtig god forretning at gå endog ganske vidt for at få de her mennesker i arbejde, for alternativet er jo, at de sidder på passiv forsørgelse. Og alternativet betyder derfor, at det er en stor udgift for vores samfund, hvor det burde være det modsatte, nemlig en indtægt.

Spørger.

Jeg er helt med på, at Socialdemokraterne ønsker at integrere de mange flygtninge, der kommer hertil, og ønsker at tage nogle tiltag i forhold til det. Det ser vi så ikke helt ens på. Men når nu man ønsker at integrere de mange flygtninge, der kommer, kunne man så ikke i det mindste finde en måde at gøre det på, hvor man ikke laver en forskelsbehandling af danskere?

Altså, dybest set siger man jo med det her lovforslag sådan set til en virksomhed: Hvis I ansætter en flygtning, får I nogle penge for det, men hvis I ansætter en dansker i præcis det samme job, så får I ikke nogen penge for det. Det er jo reelt at diskriminere danskere, og er det ikke principielt forkert?

Ordfører.

Nej, jeg er slet ikke enig i den grundlæggende præmis. Hvis man dog alligevel skal prøve at gå ind og se lidt mere i detaljen, med hensyn til hvor vi f.eks. kan forestille os, at vi kan blive langt bedre til at få flygtninge i arbejde, ja, så er det jo bl.a. i forhold til nogle af de erhverv, som i dag varetages af østeuropæisk arbejdskraft.

Derfor mener jeg faktisk også, at Dansk Folkepartis modstand mod det her er en lille smule underlig – simpelt hen fordi jeg er ret sikker på, at hvis Dansk Folkeparti fik magt, som de har agt, ville det betyde, at der i fremtiden ville være flere jobs, som blev varetaget af østeuropæere, men som kunne være blevet varetaget af flygtninge.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er jo sådan her i livet, at nogle gange kan man ikke få det bedste, og så må man nøjes med det næstbedste, og hvis man heller ikke kan få det næstbedste, ja, så må man nøjes og tage til takke med det makværk, som vi behandler her i dag i form af en række lovforslag, senest L 189.

Dette lovforslag og det tidligere lovforslag er udtryk for den magtesløshed, som præger regeringen og andre partiers ageren i migrant- og flygtningekrisen. Når vi om 10 år ser tilbage, vil vi se tilbage på udmøntningen af tre- og topartsaftalerne, som ikke bragte noget afgørende nyt med sig, men som til gengæld cementerede flere årtiers fejlslagne integrationspolitikker i stedet for at fokusere på hjemsendelse og udsendelse. Når man ikke er i stand til at forstå, hvad der er gået galt, og hvilke fejl man har begået i fortiden, ja, så er man jo dømt til at gentage fortidens fejltagelser, og det er sådan set det, der sker her. Alle de gode meninger er samlet i dagens lovforslag, men der bliver ikke skabt noget afgørende nyt. Det er gammel vin på nye flasker. Der har været, jeg tror, det er 21 integrationsplaner, og de har grundlæggende ikke gjort en forskel, for vi kan ikke integrere mennesker, som ikke vil integreres. Så enkelt og så besværligt er det.

Denne plan er skønne spildte kræfter, og det er en skam, for tiden kunne være brugt på at skaffe flertal for en egentlig hjemsendelsesstrategi. Vi ved, at hvis der ikke arbejdes på at sende folk hjem, så rejser de ikke hjem. Dansk Folkeparti ønsker at samarbejde. Vi vil gerne indgå i kompromiser med andre partier og regeringen, men vi skal også kunne se vore medlemmer og vore vælgere og danskerne i øjnene bagefter. Det kan vi ikke, når det udelukkende handler om at integrere, uden at der samtidig er fokus på en hjemsendelsesstrategi.

Vi mener, at hele systemet lige fra modtagelse hen over indkvartering, uddannelse, arbejde, sprogundervisning og til praktiske gøremål bør bygges op omkring, at flygtninge kun skal være i Danmark i en begrænset periode. Al den information, som tilgår flygtninge og deres familier, bør indeholde et klart budskab om, at de allerede ved ankomsten skal være klar over, at de er gæster, og derfor vil de blive sendt ud af landet igen. Det er det mål, embedsværket skal arbejde hen imod; det er det mål, vi politikere skal arbejde hen imod; det er det, hele systemet skal styres efter. Vi har gennemført mange asylstramninger, og det er godt. Men står det til os, skal asylpolitikken helt omlægges. Tre- og topartsaftalerne fastholder alt det, der ikke virker.

I forhold til de enkelte elementer i lovforslaget mener vi ikke i Dansk Folkeparti, at der er noget, som afgørende ændrer ved status quo. Det er udmærket, at man svækker flygtninges krav på en bolig, men regeringen fjerner jo ikke retskravet. Det består sådan set. Så ikke engang det kan regeringen levere. Regeringen kunne også have sagt: O.k., vi integrerer, vi beholder flygtningene, som vi plejer at gøre, men vi fjerner i det mindste flygtningenes særlige adgang til tandbehandling, særlige adgang til førtidspension eller deres særlige adgang til familiesammenføring, så de ikke på disse områder fortsætter med at være bedre stillede end danskere. Men ikke engang det kan regeringen levere.

Udmøntningen af tre- og topartsaftalerne vil ødelægge gode folkeskoler og gode friskoler til stor skade for danske børn. Selv om det imod forventning skulle lykkes at få alle disse flygtninge boligplaceret på en fornuftig måde og i jobs, ændrer det ikke en tøddel ved, at langt størstedelen af disse mennesker ikke vil blive integreret. De vil fastholde hjemlandets skikke, de vil fastholde den sociale kontrol af deres piger, og de vil stille krav om, at det danske samfund skal rette ind efter deres religiøse og kulturelle spilleregler. Og der vil blive rettet ind, for der findes ikke i dette hus det fornødne mod til at sige fra, ej heller den fornødne vilje til at passe på vore egne skikke og traditioner. Derfor vil det gå, som det altid går. Det går galt.

Noget, som jo virkelig er rystende, er, at i dette lovforslag – på side 25 tror jeg det er – er der en opskrift på, hvordan man kan diskriminere imod danskere; en opskrift på, hvordan regering og Folketing kan sætte egne borgere i bageste række og de fremmede i forreste række. Det er usmageligt, og jeg forstår slet ikke, hvordan man kan sidde i et forhandlingsforløb og så få den idé, at de borgere, som vi repræsenterer, nu som en slags andenrangsmennesker skal stilles ringere end de fremmede, der ikke har løftet en finger for det her land. Det er helt uden for vores begrebsverden. Det, jeg taler om, er selvfølgelig, at nu skal virksomhederne have penge for at ansætte flygtninge, hvilket uundgåeligt vil skubbe arbejdsløse danskere endnu længere væk fra arbejdsmarkedet.

I Dansk Folkeparti siger vi til regeringen, at så længe der ikke er skyggen af reelle forbedringer med i pakken såsom afvisning af asylansøgere ved grænsen, statslige asylcentre, hjemsendelsesstrategi eller andre asyl- og udlændingestramninger, ja, så kan vi ikke hjælpe. Så må regeringen søge hjælp hos andre partier og se, om de vil assistere regeringen i forhold til at sikre bekvemmelighedsflygtninges rettigheder på bekostning af det danske folks rettigheder.

Så på den baggrund skal jeg meddele, at Dansk Folkeparti er skeptiske over for lovforslaget.

Kort bemærkning til hr. Marcus Knuth.

Tak. Ordføreren anerkendte under den tidligere lovbehandling, at nogle asylansøgere og flygtninge kommer til at være her hele livet. Jeg er jo rørende enig med ordføreren i, at hvis man kunne trykke på en knap, skulle alle flygtninge hjem til et sikkert land i dag, men det er jo nu engang en verden, hvor der er krige, der varer ved, hvor der er områder, hvor det bare ikke kommer til at være ansvarligt at sende folk tilbage til, og derfor kommer en del, forhåbentlig en lille del, af dem til at være her hele livet. Mener ordføreren, at det er ansvarligt for dem, der kommer til at være her hele livet, som ordføreren talte om før, at placere dem i en lejr afskærmet fra omverdenen uden at arbejde hele livet i stedet for at komme ud og bidrage til det danske samfund?

Ordføreren.

Grunden til, at rigtig mange med flygtningestatus ender med at være her hele livet, er jo, at man politisk har valgt ikke at arbejde for, at de bliver sendt hjem igen. Det er jo det, der er årsag til det. Hvis der var et flertal her i Folketinget, der sagde, at nu arbejder vi benhårdt på at sørge for, at de her mennesker bliver sendt hjem, lige så snart der er mulighed for det, at vi lader være med at stille dem i udsigt, at de kan være permanent her i Danmark, at vi lader være med at stille dem i udsigt, at deres fremtid er i Danmark og i stedet for stiller dem i udsigt, at de skal vende tilbage igen, hvis vi bygger hele systemet op omkring, at de skal vende tilbage igen, så ville det jo være sådan, at vi kunne sende flere tilbage. Men det er der ikke politisk flertal for i Folketinget. Det er jo realiteterne. Til gengæld er der politisk flertal for, at man bliver ved med at gøre mere af det, som vi netop ved fastholder folk i Danmark til evig tid.

Spørgeren.

Jamen jeg synes jo egentlig, at ministeren lige før meget fint opridsede nogle af de tiltag, der er i gang for at få folk tilbage, så lad mig tage et mere konkret eksempel: Hvis vi tager en systemkritiker fra Iran, så ser det ikke ud til, at der kommer et regimeskifte inden for den nærmere fremtid i Iran, og dermed vil det ikke være ansvarligt at sende personen tilbage til Iran, fordi personen måske risikerer dødsstraf. Men så har vi jo med en person at gøre, hvor vi, ligegyldigt hvor meget vi ændrer på tingene herhjemme, ikke kan sende personen tilbage. Er det så ikke mere ansvarligt at sige: I den tid, hvor personen er i Danmark, måske indtil der kommer et regimeskifte, kan vi opkvalificere personens kvalifikationer ved at have personen på arbejdsmarkedet?

Ordføreren.

Men der er jo eksempler på folk fra Iran, der har fået asyl i Danmark, som efterfølgende tager på ferie og sygebesøg i Iran, som alligevel ikke får inddraget deres opholdstilladelse. Altså, der er så meget, vi kan arbejde videre med her i Folketinget, der så meget, vi kan gøre bedre, hvis vi rent faktisk ønsker at hjemsende dem, der har asylstatus i dag. Men det gør man jo ikke. Og det er jo det, der er dybt, dybt problematisk.

Når man kigger på det opholdsgrundlag, som flygtninge får, så er det jo et midlertidigt opholdsgrundlag, hvor der står, at man kan sendes ud igen, men pointen er, at så længe der ikke er politisk pres på systemet, og så længe der ikke er et politisk ønske om at ændre lovgivningen, så det bliver nemmere at sende dem ud, nemmere at inddrage deres opholdstilladelse og sende dem ud igen, så kommer det ikke til at ske. Nu er der brugt mange måneder på at lave nye integrationsplaner. De måneder kunne være brugt på at lave nye planer, der sørger for, at folk rent faktisk også bliver sendt hjem, lige så snart der er mulighed for det. Men det er jo et politisk valg, at man har ønsket ikke at gøre det.

Jeg er lidt i tvivl. Fru Sofie Carsten Nielsen har ikke bedt om en kort bemærkning, men det har hr. Dan Jørgensen.

Tak. Hvis vi antager, at der er omkring hundredtusind østeuropæere, der har beskæftigelse i Danmark i dag – det er nok ikke helt galt – vil hr. Martin Henriksen så foretrække, at de hundredtusind jobs også i fremtiden varetages af østeuropæere, eller vil hr. Martin Henriksen foretrække, at de kunne varetages af flygtninge?

Ordfører.

Jeg foretrækker, at de jobs varetages af danskere. Og hvis der er en dansker, som får tilbudt et arbejde og ikke ønsker at tage imod det arbejde, så skal danskeren have den besked, at så kan du ikke modtage offentlig forsørgelse.

Spørger.

Nu var det ikke det, jeg spurgte om. Jeg spurgte hr. Martin Henriksen om de jobs, som jo i dag de facto, det må man bare konstatere, ikke bliver varetaget af danskere. Og hr. Martin Henriksen har tidligere i dag faktisk sagt, så jeg ved ikke, om det er noget helt nyt, at han da var villig til at overveje at lytte til fakta. De her jobs er oven i købet nogle, som nok kan varetages i stor stil af flygtninge, fordi det ikke er nogen, der kræver danskkompetencer og andet. Så hvad er det egentlig, hr. Martin Henriksen har imod, at vi nu laver en målrettet indsats, der sikrer, at flere af de jobs i fremtiden vil blive varetaget af flygtninge?

Ordfører.

Jeg har grundlæggende det imod det, at det her er endnu en integrationsplan i en lang række af integrationsplaner. Ingen af de andre har virket, så der er ikke noget, der taler for, at den her kommer til at virke. Men jeg hørte sådan set godt spørgsmålet, og jeg har et svar. Jeg er med på, at det ikke var en af de svarmuligheder, som hr. Dan Jørgensen opremsede, men ikke desto mindre er det svaret herfra. Vi mener, at danskerne skal varetage de jobfunktioner. Og hvis det er sådan, at man nu kan sige, at de danskere, som var på offentlig forsørgelse, er rykket ud på arbejdsmarkedet, og der så ikke er mere arbejdskraft at hente i arbejdskraftreserven, så mener vi, at så kan man lukke op for at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark – ikke flygtninge. Og så synes vi i øvrigt, det skal være sådan – og det er uanset hvilken baggrund man har, når man er her i dag – at hvis man står over for et arbejde og ikke tager imod det, men bliver på offentlig forsørgelse, så skal man have taget kontanthjælpen, også som dansker.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken med hr. Marcus Knuth, Venstre.

Med lovforslaget her udmønter regeringen en hel stribe af de tiltag, som er aftalt med kommunerne i topartshandlingerne og med arbejdsmarkedets parter i trepartsforhandlingerne. Det drejer sig bl.a. om at ændre integrationslovens regler, så den bliver mere liberal i forhold til boligplacering af flygtninge. Det drejer sig om ændrede regler vedrørende tidspunkt for anvisning af permanent bolig til nye flygtninge; en lang række forenklinger af regler, der er i dag hindrer kommuner og andre i at løse den kæmpemæssige integrationsopgave – ganske enkelt en kamp mod bureaukratiet.

Med disse tiltag fortsætter regeringen ud ad den sti, som er blevet lagt, for at sikre bedre integration gennem en øget tilknytning til arbejdsmarkedet. Med dem sender regeringen, arbejdsmarkedets parter og kommunerne et klokkeklart signal om, at de er villige til at samarbejde for løsninger, der kan gøre integrationsprocessen mere strømlinet.

Det er, modsat hvad Dansk Folkeparti siger, ikke gammel vin på nye flasker, som regeringen her præsenterer. Det er nemlig vaskeægte nytænkning, som skal gøre op med årevis af fejlslagen integration; en fejlslagen integration, der har efterladt næsten halvdelen af alle indvandrere og efterkommere på perronen, uden for beskæftigelse, mens jobtoget er kørt forbi. Det er det, vi skal væk fra.

Men tiltagene i den her lovpakke er ikke kun det. Det er samtidig et signal om, at vi forventer en aktiv deltagelse i samfundet fra de flygtninge, der måske skal være her i en længere årrække, indtil de kan komme hjem igen. De skal ud at arbejde, tjene deres egne penge og være en del af det stærke fællesskab, som vi igennem generationer har bygget op her i Danmark – og forhåbentlig tage de kvalifikationer med sig hjem.

Vi skal naturligvis fra myndighedernes side gøre alt for, at vejen ud på arbejdsmarkedet bliver så kort og så ukompliceret som muligt. Det er vores ansvar. Men vi skal også have en forventning til, at de, der kommer hertil, skal være deres ansvar bevidst, så de bliver en brugbar og aktiv del af det danske samfund. Med den her lovpakke sørger regeringen, kommunerne og arbejdsmarkedets parter for, at rammerne bliver væsentlig forbedret. Den udmønter hovedparten af bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge og trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration, som regeringen har indgået med KL og arbejdsmarkedets parter. Det støtter Venstre naturligvis op om, og jeg skulle sige fra De Konservative, såfremt de ikke nåede frem, at de også støtter op om det.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe.

Jeg vil godt anfægte præmissen om, at det her skulle være noget helt nyt. Selve forudsætningen for alt det, vi taler om, er slet ikke ny. Jeg kan huske den diskussion tilbage til 1980'erne, lige da det begyndte. Alle de flygtninge, der kom her, havde på en eller anden måde en ret til at blive her, og så indrettede man sig på det. Der var aldrig nogen sinde og har aldrig nogen sinde været nogen vilje til at sende de her mennesker tilbage. Det har der bare ikke. Det, jeg så bare kan tvivle på, er, om Venstre egentlig bare indretter sig på, at de her mennesker aldrig kommer tilbage.

Ellers kan jeg slet ikke forstå, hvorfor man sætter det her store integrationsprogram i gang. Jeg fatter det simpelt hen ikke. Hvis det er et spørgsmål om midlertidig beskyttelse, vil man bruge andre foranstaltninger. Men er det et spørgsmål om, at de bare skal ind i det danske samfund og have Danmark ind under huden, som integrationsministeren sagde før, giver det jo god mening. Det er bare ikke vores strategi. Vores strategi er hjemsendelse.

Ordføreren.

For det første hjemsender vi jo i det omfang, vi overhovedet kan. Vi gør det i det omfang, vi vurderer, at det er ansvarligt under hensyntagen til den enkeltes situation og under hensyntagen til situationen i hjemlandet. Det gør vi jo. Som vi har debatteret tidligere i dag, sender vi sågar hjem til dele af Afghanistan.

Derudover mener jeg, der er utrolig meget nytænkning i det her. Tag bare integrationsydelsen, som vi mere eller mindre halverer i forhold til under den tidligere røde regering. Vi inkluderer sprogbonus, vi fjerner bureaukrati i kommunerne, så det ikke kun er 3 pct. af flygtningene, der bliver erklæret jobklar, men pr. definition alle, medmindre de har en eller anden form for lidelse eller lignende. Så der er en hel vifte af nye tiltag i det her, som netop gør, at det er en helt, helt anden tilgang til integration, end vi har haft tidligere.

Spørgeren.

Det, der virkelig ville være et nybrud i dansk flygtninge- og integrationspolitik, ville være, hvis man tog nogle af de ord, som Dansk Folkepartis ordfører så fint nævnte fra talerstolen, alvorligt. Det vil sige, at man begyndte at sige som forudsætning, når folk kommer hertil: Kære venner, I er her midlertidigt. Det er midlertidig beskyttelse. I skal hjem, når der er fred i jeres land, og vi begynder allerede fra dag et med at lave en strategi for, hvordan I vender tilbage til jeres eget land. Det ville være et nybrud. Det ville være et rigtigt nybrud.

Ordføreren.

Jeg vil gerne minde spørgeren om, at det ikke er andet end et par måneder siden, at vi gennemførte en lang række asylstramninger sammen med Dansk Folkeparti, hvor vi bl.a. forkortede længden af opholdstilladelser. Jeg er ret sikker på, at hvis man kommer hertil som f.eks. syrisk flygtning og får at vide, at man har en opholdstilladelse på 1 år, som derefter bliver forlænget med maks. 1 år og derefter bliver forlænget med maks. 1 år, og når der er fred i hjemlandet, skal vedkommende hjem, tror jeg nu, det er ret klart. Men der er ikke nogen relation til, at man ikke godt i mellemtiden kan sige: Du kan bidrage til det samfund, du opholder dig i, indtil du skal hjem.

Så er det hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Hr. Marcus Knuth bliver ved med at sige, at hver gang der er chance for det, sender vi nogle hjem. Det passer altså ikke. Vi sender stort set ikke nogen hjem. Af dem, der har fået en opholdstilladelse i Danmark med asylstatus, sender vi stort set ikke nogen hjem. Det er ikke nogen nyhed. Sådan har det været i årtier. Det er jo det, vi skal lave om på, og det er det, vi efterlyser fra Dansk Folkepartis side.

Øvrigt vil jeg gerne medgive, at jeg begik en fejl, for hr. Marcus Knuth sagde, at jeg fejlagtigt kom til at sige, at der slet ikke var noget nyt. Jeg skal da medgive, at der er et par enkelte nye tiltag i det her, bl.a. det her med, at man vil diskriminere danskere. Det er jo nyt, i hvert fald på arbejdsmarkedet. Man siger til en virksomhed: Hvis du ansætter en flygtning, får du penge for det, og hvis du ansætter en dansker, får du ikke nogen penge. Jeg kunne godt tænke mig at vide: Hvem fik egentlig den idé?

Ordføreren.

Jeg må faktisk være spørgeren svar skyldig. Jeg ved ikke, præcis hvem i regeringen eller under forhandlingerne der kom med præcis den del. Jeg ved ikke, om det kom fra udlændinge-, integrations- og boligministeren eller beskæftigelsesministeren.

Men det er i hvert fald noget, som vi støtter helhjertet, og vi mener, der er en forskel mellem som dansk arbejdsgiver at tage en dansker gennem egu-forløbet eller en flygtning. Selvfølgelig er der nogle udfordringer ved at tage en flygtning, og derfor skaber vi et ekstra incitament ved netop at give en bonus, fordi vi har regnet os frem til, at hver gang du får en håndfuld flygtninge i arbejde, er der jo massive besparelser på sigt for den danske regering. Så det er ganske enkelt et regnestykke, der går op, og som ikke udhuler det danske velfærdssamfund, hvilket ville være tilfældet, hvis vi fulgte Dansk Folkepartis strategi og bare parkerede folk permanent på sociale ydelser.

Spørgeren.

Jeg synes, regeringen skulle regne på, hvor mange penge det danske samfund kunne spare, hvis man begyndte at inddrage nogle flere opholdstilladelser og sende flygtninge hjem igen eller til andre lande for den sags skyld. Jeg tror, der også ligger et forholdsvis stort potentiale der for forbedring af dansk økonomi. Det vil jeg bare sige i al stilfærdighed.

Med hensyn til diskrimination af danskere vil jeg spørge om noget. Venstre har jo tidligere sammen med Dansk Folkeparti fjernet den positive særbehandling, der har været af flygtninges adgang til at få børnecheck sammenlignet med østeuropæere. Man har også sagt ja til at fjerne den positive særbehandling, adgang til at få dansk folkepension, som flygtninge har. Flygtninge skulle ikke optjene retten, som danskere skal. Så der har man jo sådan set været med til at fjerne noget af den positive særbehandling, der har været af flygtninge, og den negative særbehandling af danskere. Men her indfører man så på ny diskrimination af danskere. Er det ikke principielt forkert?

Så er det ordføreren.

Problemet med at få folk hjem er, at der ofte ganske enkelt er krig i hjemlandet. Altså, ligegyldigt hvor mange regler vi ændrer i Danmark, ændrer det ikke på, at der fortsat er en meget, meget voldsom borgerkrig i Syrien. Det er en borgerkrig, som vi aktivt går ind og prøver at forhandle fred mellem parterne i. Samtidig med det kæmper vi imod Islamisk Stat. Så jeg synes, vi gør utrolig meget for netop at bidrage til at skabe fred i de områder, hvor en del af flygtningene kommer fra, således at de kan blive sendt hjem igen.

Derudover vil jeg da kvittere for ordførerens opsummering af de mange tiltag, vi er kommet med, for netop ikke at lave særbehandling af flygtninge i forhold til danskere.

Tak. Så går vi videre i spørgerækken til fru Susanne Eilersen.

Tak for det. Jeg vil fortsætte lidt i det spor med særbehandling af danskere, som ordføreren mener ikke finder sted. Det er jo også sådan, at i de her aftaler kommer flygtninge og migranter foran i boligkøen. Det gør så, at kommunerne bliver rigtig presset i spørgsmålet om boliger, især små boliger til unge, der skal studere i byerne. Vi kan desværre også læse i avisen, at pensionister, der af en eller anden årsag må gå fra hus og hjem, bliver tilbudt at kunne tage på herberg. Det gælder en 82-årig pensionist, der har betalt sin skat med glæde hele sit liv, så vi har det her velfærdssamfund i dag, så vi har råd til at hjælpe og tage os af nogle flygtninge.

Jeg godt tænke mig at høre ordføreren, om det er Venstres politik, at man fremadrettet vil lave positiv særbehandling af flygtninge, og hvordan man vil forklare danskerne de ting, de får stillet i udsigt, kontra det, som flygtninge gør.

Ordføreren.

Årsagen til, at flygtninge har en form for særstatus, når de kommer direkte fra asylcenteret, er, at hvis man kommer direkte fra Syrien, så er det ikke lige så nemt at gå ud og forstå det danske boligmarked. For at vi ikke ender med at have flygtninge, der lever i gaderne, som måske risikerer at komme ud i kriminalitet, som ikke har tag over hovedet, som falder fuldstændig uden for samfundet, pålægger vi kommunerne at hjælpe dem med at finde en bolig. Det synes jeg nu engang kun er fair nok.

Derudover har vi givet massiv ekstra støtte til kommunerne, for at de netop kan hjælpe med den opgave, således at det ikke bliver et problem for de almindelige danskere i kommunerne.

Spørgeren.

Det undrer mig bare lidt, når ordføreren siger, at flygtninge, der kommer til Danmark, skal leve i gaderne. Det gør vi jo ikke. Vi har stillet teltlejre an, vi har lavet flygtningecentre rundtomkring. Hvad skulle være til hinder for, at en flygtning kan bo lidt længere tid på sådan et center, indtil vedkommende kan noget mere dansk, indtil der tilfældigvis lige var en bolig ledig? I løbet af meget, meget kort tid har man krav på en bolig, mens danskere kan få at vide, at de kan flytte på herberg. Jeg synes bare, at ordføreren har brug for at forklare de danske borgere, hvorfor det her krav er der. Teltlejren er jo lige så varm i dag som om et halvt år.

Ordføreren. Værsgo.

Den er nok endnu varmere om et halvt år. Men vores tilgang er meget ligetil. Man skal sidde i teltlejren kortest mulig tid. Hvis man får afslag ved sin asylbehandling – det er der også rigtig mange der gør – skal man hjemsendes hurtigst muligt. Hvis man får krav på ophold i Danmark, skal man ud på arbejdsmarkedet. Man skal integreres i det danske samfund hurtigst muligt. Det mønster, vi ser, er, at jo længere tid man bare sidder og stirrer ud i luften og ikke kommer i gang med et arbejde, jo større er risikoen for, at man kommer til at sidde permanent på social overførselsindkomst som en kæmpe byrde for det danske samfund.

Så er det hr. Finn Sørensen.

Tak for det. Og tak til ordføreren. Jeg har en bemærkning til en detalje, men alligevel en vigtig detalje. Er ordføreren opmærksom på, at de regler, man vil indføre, betyder, at man afskærer kommunerne fra at sende flygtninge på et højskoleophold, fordi man skriver, at for jobparate flygtninge, og det er jo pr. definition dem alle sammen efter det her lovforslag, uanset hvordan de i øvrigt har det, må der maks. gå 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud. Det afskærer jo kommunerne fra at sende flygtninge af sted på et 26-ugersophold på højskole. Det er i hvert fald sådan, jeg læser loven, og det er der mange andre, der har gjort.

Er ordføreren enig i den udlægning af loven, og synes ordføreren, at det er hensigtsmæssigt?

Ordføreren.

Jamen vi mener ikke, at kommunerne skal bruge højskoleophold som en eller anden form for smuthul for ikke at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet. Vi mener, at det nu engang er på arbejdsmarkedet, at integration foregår. Derudover er der jo altså nogle særregler f.eks. for unge under 25 år, som bliver erklæret for særlig uddannelsesegnede, og dem skal man have over i nogle særlige uddannelsestiltag. Så jeg mener, at der er rigeligt med muligheder for at kunne uddanne dem, som virkelig er egnet til det, i den korrekte alder. Men at bruge højskolerne pr. definition som sådan et smuthul tror jeg man skal være påpasselig med.

Spørgeren.

Hvorfor kalder ordføreren det et smuthul? Okay, jeg er ikke ekspert i højskoleverdenen, men det er mit indtryk, at de der 26-ugersophold er noget, der gavner integrationen i Danmark langt bedre, end hvis flygtningen bliver placeret på en arbejdsplads f.eks. inden for hotel og restauration, hvor der ikke er nogen dansktalende. Der er jo masser af arbejdspladser inden for hotel og restauration, hvor der simpelt hen ikke er nogen dansktalende tilbage. Så er det da mere fornuftigt, at flygtningen kommer i gang med et højskoleophold og får noget almendannelse og får forbedret sine sprogkundskaber. Jeg har indtryk af, at der er rigtig gode erfaringer med det. Men det vil man altså med åbne øjne bare lige lukke ned for.

Ordføreren.

Jeg mener, at det er meget individuelt og afhængigt af den enkelte flygtning. Vi vil ikke afvise, at der godt kunne åbnes op for visse former for højskoleophold for visse flygtninge. Den dialog er vi selvfølgelig villige til at tage. Men at gøre det til sådan en de facto-mulighed for alle i alle situationer tror jeg man skal være påpasselig med.

Så er det fru Sofie Carsten Nielsen.

Det må få mig til at følge op her, fordi jeg undrer mig over overføreren. Mener ordføreren, at kommunerne vil søge efter smuthuller for ikke at få flygtninge i arbejde, og at højskolerne er et sådant smuthul? Mener ordføreren det?

Ordføreren.

Som jeg sagde før, tror jeg, det er meget op til den enkelte flygtning. Vi er villige til at tage en dialog for at se, om vi kan komme med et ændringsforslag, således at højskoleophold i visse situationer, hvor det er det optimale for flygtningen, godt kan komme på tale. Den præcise udformning af det synes jeg vi skal tage en nærmere snak om. Men jeg tror, man skal være lidt påpasselig med bare at åbne op for de kommuner, der måske ser det som en nemmere løsning bare at sende folk på et højskoleophold i stedet for at få dem ud på arbejdsmarkedet.

Som sagt: Vi er villige til at tage en snak om det, men det tror jeg er bedre gjort i et sådan lidt mere åbent forum end det her.

Spørgeren.

Folketingssalen er da det mest åbne forum, man kan komme i nærheden af.

Jeg er glad for, at ordføreren ikke sådan helt fornægter, at kommunerne faktisk har en interesse i at få flygtninge i arbejde. Det er jo også til gavn for kommunerne, og det er vel det, den her aftale er blevet til på baggrund af. Jeg ser det i hvert fald i høj grad som en hjælp til kommunerne.

Er ordføreren bekendt med, at den nuværende miljø- og fødevareminister og tidligere uddannelsesordfører for Venstre selv foreslog, da Venstre sad i opposition for blot 2 år siden, at alle flygtninge skulle tilbydes 6 måneders højskoleophold, og er dette ikke længere Venstres politik?

Ordføreren.

Venstres politik er i dag, at flygtninge primært skal integreres igennem arbejdsmarkedet.

Som sagt er vi villige til at tage en dialog. Lige så vel som vi har nogle særlige uddannelsestiltag for flygtninge under 25 år, som er erklæret særlig uddannelsesklar, er vi også villige til at se på det i forhold til højskoler. Men bare at åbne op for, at kommunerne kan gøre det på må og få, tror jeg vi skal være påpasselige med.

Så er det hr. Peder Hvelplund.

Nu blev jeg lige grebet af ordførerens bemærkning om det her med højskolerne og kommunernes ret til at bruge højskolerne i integrationsindsatsen. Jeg forstår ikke helt det der med, at det er noget, kommunerne gør på må og få, som det antydes, altså nærmest en eller anden form for mistænkeliggørelse af, at det her ikke virker så godt som det at bruge arbejdsmarkedet til integration. Erfaringerne er jo lige præcis, at det at sende flygtninge på højskole er med til at styrke integrationsprocessen i forhold til at klargøre dem til at træde ind på arbejdsmarkedet efterfølgende. Det er jo der, de får f.eks. danskkundskaber, fordi de går sammen med folk, der taler dansk 24-7, og det er jo også der, hvor de får kendskabet til dansk kultur.

Så jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad der er ved den højskoleindsats, der skulle være dårlig. Hvad er det, der gør, at arbejdsmarkedet skulle integrere bedre, end højskolerne gør, når erfaringerne viser præcis det modsatte?

Ordføreren.

Jeg beklager meget, hvis jeg ikke udtrykte mig korrekt eller klart nok før. Venstre ønsker, at så mange som muligt skal ud på arbejdsmarkedet. Hvis der er unge flygtninge, som vil falde i en kategori, hvor de har bedre af at komme på en højskole, så er vi villige til at tage en dialog om det. Vi ønsker bare ikke, at det skal være en de facto-løsning for alle kommuner at kunne gøre det på må og få. Vi synes, det skal tilpasses, præcis ligesom vi har tilpasset det for særlig uddannelsesklare unge på 25 år, for der er særlige ordninger for dem. Så vi er selvfølgelig villige til at se på en særlig ordning. Men jeg mener ikke, at det pr. definition er det bedste for alle flygtninge bare at komme på et højskoleophold. Jeg mener, at der er rigtig, rigtig mange, nok flertallet, der vil have langt bedre af at komme ud på arbejdsmarkedet.

Spørgeren.

Jamen jeg er da glad for at høre, at ordføreren i hvert fald åbner op for en dialog om det her. Men jeg bliver nødt til at spørge til det der med, at det skulle være noget, kommunerne gjorde på må og få. Det er jo noget, kommunerne gør, fordi de vurderer, at det er det bedst tænkelige i den her situation. Er ordføreren så ikke enig i, at kommunerne fortsat skal kunne træffe det valg, nemlig at vælge at sige, at i det her tilfælde er det bedre med et højskoleophold end at bruge arbejdsmarkedet? Skal kommunerne ikke stadig væk have den ret til at træffe et fagligt fornuftigt valg og sige, at det er det, der giver bedst mening i det her tilfælde?

Ordføreren.

Igen vil jeg beklage, hvis jeg ikke udtrykte mig særlig klart før. Vi er som sagt villige til at tage en dialog om det, men det skal være en skræddersyet løsning, således at det skal være tilpasset de flygtninge, der har reelt behov for det, og ikke bare for alle flygtninge. Formålet er at få folk i arbejde.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Enhedslisten er selvfølgelig enig i, at det er vigtigt, at flygtninge integreres hurtigst muligt, og at deltagelse på arbejdsmarkedet er et vigtigt led i det, ligesom målet jo også må være, at flygtningene får et ordinært job, som de kan leve af med den behagelige sidegevinst, at de så betaler et større skattebidrag til det danske samfund, end man gør, hvis man er på overførselsindkomst.

Jeg tror nu ikke på, at det her lovforslag vil føre til, at ret mange flygtninge får et ordinært job – det er sådan set ikke det, der er meningen med det, kan man se, når man kigger ned igennem det – og hvis de får det, vil det jo i høj grad ske på bekostning af nogle af de 170.000 ledige, vi har i forvejen. For det er jo sådan, at det her lovforslag ligner alt mulig anden politik fra regeringens og for den sags skyld også fra den tidligere regerings side: Det, man er meget optaget af, er at øge det her arbejdsudbud – altså øge udbuddet af arbejdskraft. Man beskæftiger sig ikke med at øge efterspørgslen efter arbejdskraft ved at skabe nogle flere job, hvilket jo ellers ville give plads på arbejdsmarkedet, ikke bare til flygtninge, men til de mange arbejdsløse, vi har i forvejen.

Det fremgår jo klart af hele lovforslaget og for den skyld også af den trepartsaftale, som det bygger på, at hensigten er, at alle flygtninge langt hurtigere end i dag skal ud i såkaldt virksomhedsrettede tilbud. Men hvad betyder det? Det lyder godt, men i virkelighedens verden er det jo virksomhedspraktik, nemlig en ordning, hvor flygtningene arbejder gratis for virksomheden i op til 3 måneder, og hvor det ene praktikforløb kan afløse det andet. Det er der rigtig mange virksomheder der allerede har fundet ud af. Man vil ovenikøbet stramme op på dette felt, sådan at der ikke må gå mere end 6 uger imellem hver praktik.

Dette hensyn, de såkaldt virksomhedsrettede tilbud, står over alt andet, og det bygger det her lovforslag på. Det står højere end ordentlig sprogundervisning. Det står højere end social- og sundhedsmæssige indsatser. Disse ting må vige, så de underordnes det erklærede formål, og dermed er lovforslaget jo et led i en massiv plan for at bruge flygtninge som billig eller gratis arbejdskraft.

Lovforslaget skal jo ses i sammenhæng med igu-lovforslaget, vi lige har behandlet. Det var det med den billige arbejdskraft, nogle steder endda meget billige. Her har vi så den gratis arbejdskraft. Hvordan er erfaringerne så med det, og hvor havner flygtningene henne efter denne her politik? Erfaringerne er, at jobeffekten af virksomhedsrettede tilbud i form af praktik er meget, meget lille. Socialrådgiverne siger, at det kun er 11 pct. af forløbene, der afsluttes med et ordinært job.

Samtidig ligger det jo også i trepartsaftalen, at man først og fremmest skal have flygtninge hen i de brancher, hvor der er jobåbninger. Men hvor er det, der er mange såkaldte jobåbninger? Det er der, hvor der er stort gennemtræk. Det er i hotel- og restaurationsbranchen. Det er inden for rengøring. Det er i servicebranchen, i landbrug, i skovbrug, i gartneri. Det er især i hotel- og restaurationsbranchen og rengøringsbranchen. Hvem møder flygtningen så der? Flygtningen møder en hel masse udlændinge. Flertallet inden for hotel- og restaurationsbranchen i de ufaglærte job er jo mennesker af en anden herkomst end dansk. Der tales ikke dansk på mange af de arbejdspladser; der tales engelsk. Der er ikke meget god integration i det.

Hertil kommer der jo så en række yderligere klare forringelser af kvaliteten i forhold til integrationsindsatsen over for flygtningene. Alle flygtninge er pr. definition jobparate fra dag et. Det er kun, hvis det er åbenlyst, at man kan visiteres som aktivitetsparat, altså en, som ikke umiddelbart er parat til arbejdsmarkedet. Men også disse mennesker har rådighedsforpligtelse ifølge lovforslaget, og det rammer jo de mange flygtninge, der har krigstraumer og forskellige sygdomme. De kan risikere at blive sanktioneret om end på et lidt lavere niveau end andre.

Man svækker forpligtelserne til at skaffe flygtningene en permanent bolig. Der er ingen forpligtelser længere til, at kommunerne skal foretage et sundhedstjek, med det resultat, at mange fysiske og psykiske lidelser og sygdomme hos flygtningene ikke bliver opdaget og forebygget og helbredt. Så lemper man kravet til sprogundervisning og til integrationsprogrammet i det hele taget. Færre får mulighed for transportgodtgørelse. Det er bare for at nævne nogle af de forringelser, der er. Oven i det indfører man så et fuldstændig tåbeligt bonussystem, hvor kommuner og virksomheder, der får flygtninge i ordinære job, får en bonus. Tilsvarende har man jo ikke, hvis en dansk arbejdsløs kommer i arbejde, og det er en usolidarisk ordning.

Alt i alt gavner lovforslaget ikke integrationen. Det er ikke godt for integrationen at bruge flygtningene som gratis eller billig arbejdskraft, og det er ikke godt for integrationen at slække på kravene til sundhedstjek, sprogundervisning, almen uddannelse og social- og sundhedsmæssige indsatser.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance.

Så kom vi til det næste forslag, samleforslaget, som jeg har hørt flere kalde det, fordi der er utrolig mange forskellige dele af lovgivningen, som bliver berørt af dette forslag. Det handler jo dybest set om at skulle sørge for at kunne integrere flygtninge bedre, både i forhold til virksomheder og i forhold til dagtilbud og skoler og lave en ordentlig fleksibilitet for kommunerne på en lang række af de her områder. Noget af det hænger jo også sammen med det forslag, der skal behandles i morgen på undervisningsministerens område, L 190, om de frie skoler.

Liberal Alliance er positiv over for det her forslag. Vi har sådan set kun en enkelt ting, som vi er lidt optaget af, og som vi også på forhånd har meddelt ministeren, nemlig komplikationen i forhold til muligheden for, at de her flygtninge stadig kan komme ind på et længerevarende højskoleforløb. Det vil vi gerne diskutere i behandlingen af det her lovforslag, og jeg håber, vi kan finde en løsning på det. Jeg skulle i øvrigt hilse fra min gode ven hr. Naser Khader og sige, at præcis den indvending også gør sig gældende for Det Konservative Folkeparti.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til fru Josephine Fock.

Tak for det. Det forslag, vi behandler her, er i store træk udmøntningen af to- og trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration. I Alternativet vil vi gerne kvittere for, at regeringen, kommunerne og arbejdsmarkedets parter har søgt et konstruktivt samarbejde og adresseret mange af de bureaukratiske hindringer, der i dag er, som trækker integrationsindsatsen i langdrag. At sikre en god og ordentlig integration af vores nye medborgere er en helt afgørende faktor, og det er vigtigt, at der på tværs af sektorer og aktører, både politiske og på arbejdsmarkedet, er bred opbakning og vilje til samarbejde.

Selve lovforslaget her er en større omgang, og det er ganske vanskeligt at komme hele vejen rundt på den tid, vi har til rådighed her. Helt generelt synes vi i Alternativet, at det øgede fokus på at skabe større samspil mellem asyl- og integrationsfasen er en vigtig og prisværdig del af dette lovforslag. Det er vigtigt, at der i højere grad fokuseres på integrationspotentialet i forhold til placeringen i kommunerne, og at mulighederne for at flytte efter jobs forbedres. Det er vigtigt, at unødig ventetid søges elimineret eller i hvert fald minimeret, og det er vigtigt, at der kommer fokus på en hurtig beskæftigelsesrettet indsats.

I Alternativet har vi tidligere argumenteret for, at de klassiske trepartsforhandlinger i det her tilfælde burde være åbnet op og være udvidet til det, vi så kunne kalde firepartsforhandlinger. Vi havde nemlig gerne set, at civilsamfundets organisationer var repræsenteret ved forhandlingerne, for de repræsenterer en enorm viden om både emnet og målgruppen, og de leverer allerede i dag et enormt stykke arbejde for at binde de forskellige systemer sammen og styrke integrationsindsatsen på tværs.

Det her lovforslag er arbejdsmarkedspolitisk, og det er selvfølgelig vigtigt at vurdere det som sådan. Men det betyder desværre også, at der med ret stor tydelighed ikke har været repræsenteret et mere helhedsorienteret syn på integration ved forhandlingerne. I Alternativet er vi meget fokuserede på, at integration på arbejdsmarkedet er en væsentlig del af integrationen. Men det er kun en del af en vellykket integrationsindsats. Vi savner et større fokus på det, vi så kan kalde hverdagsintegrationen med etablering af meningsfulde og værdifulde fællesskaber, nære kontakter og relationer og et liv med generel glæde og tryghed. Her har frivillige og andre aktører i civilsamfundet spillet en ekstremt vigtig rolle, og den generelle trivsel i hverdagen og gode netværk er altså afgørende for integrationen, også på arbejdsmarkedet.

Derfor finder vi det også beklageligt, at lovforslaget her ikke bare mangler det helhedsorienterede sigte, men i nogle tilfælde rent faktisk modarbejder en integrationsindsats, som vi ved virker. Det gælder f.eks. det, som allerede har været nævnt heroppe fra talerstolen, nemlig højskoleophold for flygtninge. I Alternativet er vi ikke i tvivl om, at højskolerne har en fuldstændig unik mulighed for at levere en god introduktion til det danske samfund og dermed kickstarte integrationen på en meget effektiv og unik måde. Kommunerne har generelt været enormt positive over for højskoleophold i integrationsprocessen, og flygtningene er glade for opholdet. I Alternativet opfordrer vi til og håber på, at der kan findes en løsning på den udfordring i udvalgsbehandlingen. Det vil være en meget, meget trist svækkelse af noget af det, vi ved fungerer allerbedst i den nuværende integrationsindsats.

De obligatoriske helbredsmæssige vurderinger ser vi ligeledes meget gerne fastholdt. Især nu hvor alle borgere som udgangspunkt skal erklæres jobparate, er det vigtigt, at det sker på et ordentligt grundlag. Lægetjekket er både nødvendigt af helbredsmæssige årsager, det er en god kontakt og introduktion til det danske velfærdssystem, og det lader også til, at det er vigtigt for virksomhederne – det gør de i hvert fald selv opmærksom på – som f.eks. skal oprette det, vi lige før har debatteret, nemlig de omtalte igu-forløb. Der er det vigtigt for virksomhederne at have en afklaring på flygtningenes fysiske og psykiske helbredsmæssige tilstand.

Så vil jeg også gerne udtrykke bekymring for lovændringer om anvisning til permanente boliger. Flygtningene bor allerede i dag længe i det, der kan kaldes midlertidige boliger, og ligeledes har nylig lovgivning lempet på kravene for disse midlertidige boliger, så det nu er muligt at bo under forhold, som vi ellers ikke vil tilbyde ikkeflygtninge at bo under. En uvished om, hvor længe flygtningene nu kan bo under såkaldte midlertidige forhold, er bekymrende for integrationsprocessen.

Som nævnt er det her et enormt stort lovforslag med en lang række forhold, der som sådan ikke nødvendigvis hænger sammen, og det er en stor mundfuld. Der er helt klart elementer, vi støtter i lovforslaget, men som jeg også har været inde på, er der nogle, vi er meget bekymrede over, og derfor vil vi rigtig gerne anmode ministeren om at tage de bekymringer med. Og jeg håber, ministeren kan komme med svar på nogle af de omtalte bekymringer her på talerstolen, således at vi kan komme i dialog om de ting, jeg har nævnt. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre.

Tak for det. I udgangspunktet er vi faktisk meget positivt indstillede over for det her lovforslag. Der er en hel del elementer fra SR-regeringens udspil »Alle skal bidrage«, der udkom for over et år siden, men som Venstre dengang ikke ville være med til at diskutere. Så jeg er rigtig glad for, at Venstre i dag ser anderledes alvorligt på integrationsopgaven; bedre sent end aldrig.

Flygtninges kompetencer skal vurderes hurtigere. Der sættes gang i noget aktivering tidligere og i turbodansk i asylfasen. Integrationsprogrammet skal være langt mere virksomhedsrettet. Sprogundervisning kan foregå samtidig med virksomhedspraktik, og integrationsindsatsen skal foregå langt mere sammenhængende med mindre bureaukrati og mere fleksibilitet til kommunerne. Og så skal flygtninge i højere grad boplaceres i kommuner, hvor der netop er behov for dem og deres kompetencer. Det er alt sammen rigtig fornuftigt.

Så er der to store tidsler i det her lovforslag. Det ene handler om at droppe det obligatoriske kommunale sundhedstjek af alle flygtninge, det er vi rigtig kede af i Radikale Venstre. Vi er bange for, at det er en besparelse, som kommer rigtig dårligt igen. Det håber vi, som andre ordførere tidligere har udtrykt, at regeringen vil se på igen.

Den anden tidsel stikker endda meget voldsomt. Der er heldigvis en række ordførere, der har været inde på det. Den handler om, at kommunerne som følge af loven ikke længere får mulighed for at bruge højskoleophold ud over 6 uger som en del af integrationsprogrammet. Og højskolerne er nogle af de allerbedste til integration. Det er faktisk en ren integrationsbooster. Her taler man dansk døgnet rundt. Her får man netværk, der holder resten af livet. Her får flygtninge på mange måder en manual til, hvad man vel kan kalde den danske indforståethed. Man får praktisk talt dansk kultur, danske værdier, ligestilling, ligeværd, lige rettigheder og demokratiforståelse ind i kroppen gennem alle sanser. Derfor må jeg jo kigge mig omkring i Folketingssalen og spørge: Hvem er det, der ikke kan lide det? Og hvorfor er I imod de ting, gode danske værdier? Praktiserer I ikke det, I prædiker? Jeg savner Højskolevenstre.

For Radikale Venstre er det afgørende, at kommunerne fortsat har mulighed for at bruge højskolerne som en del af integrationsprogrammet, og derfor vil vi i lighed med en række andre partier afvente ministerens indstilling til dette. Vi håber at høre mere om det, før vi tager endelig stilling til det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Vi skal blive meget bedre til at gøre en vanskelig situation lettere. Der er brug for mange initiativer og mindre bureaukrati. En vellykket integration er til glæde både for den enkelte flygtning og for samfundet. Kommunerne og arbejdsmarkedet er jo netop to vigtige tandhjul i den maskine, der skal få nye borgere ind i det daglige liv i Danmark.

Det her lovforslag er måske ikke lige et, der rykker de store hegnspæle, men de mange forslag, som er aftalt med kommunerne, kan, som vi ser det, samlet set ende med en bevægelse i den rigtige retning. Der er også mange udfordringer i lovforslaget, bl.a. indholdet i den virksomhedsrettede indsats, men grebet rigtigt an kan et forløb i en virksomhed ende med at blive vejen til job og ikke til at blive udnyttet som billig arbejdskraft. Men det kræver, at der er opkvalificering tæt forbundet med det virksomhedsrettede forløb. Vi ser også, at man på anden vis kan bruge opkvalificering som netop det, der kan bane vejen ind til hjertet af det danske samfund, og herunder ser vi, at højskoleophold kunne spille en vigtig rolle.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Tak til ordføreren. Jeg kan høre, at ordføreren i hvert fald et stykke ad vejen deler Enhedslistens bekymringer i forhold til den her, jeg ville kalde det overdrevne vægt, der lægges på de virksomhedsrettede forløb, som jo i praksis er virksomhedspraktik. Så siger ordføreren, at det kan blive meget godt, hvis det er forbundet med noget opkvalificering i de her forløb, men problemet er, at det indeholder lovforslaget jo ikke noget om. Tværtimod står der jo et sted i bemærkningerne, at det, det handler om, er, at flygtninge så hurtigt som muligt kommer ud og arbejder for integrationsydelsen. Og hvor lav den er, ved vi to i hvert fald. Jamen altså, det siger jo mere end mange ord, hvad det her egentlig handler om. Er det ikke rigtigt?

Ordføreren.

Jeg synes, at jeg har et lidt mere nuanceret syn på det. Jeg synes, at vi i en række situationer har oplevet, at hvis man griber virksomhedspraktik rigtigt an, så kan det blive en træningsbane, det kan blive et tilløb, som nogle mennesker kan have brug for i en periode af deres liv. Men det kræver jo – og nu bruger jeg ordet opkvalificering, men det er opkvalificering forstået bredt – at hvis det eksempelvis er, som hr. Finn Sørensen tidligere har nævnt, at det ender i virksomhedspraktik på et eller andet lager et sted, hvor der ikke er et øje i nærheden, så man ikke i den forstand får kulturel, sproglig eller på anden vis opkvalificering, giver det ikke meget mening. Men grebet rigtigt an i rigtige virksomheder kan det faktisk være det, der flytter folk over i job.

Hr. Finn Sørensen.

Det er jeg sådan set i princippet enig i. Det var jo sådan, det oprindelig var tænkt, dengang virksomhedspraktik maks. var 4 uger, men nu er den altså 3 måneder. Og der er jo ikke i lovgivningen, heller ikke i det, der foreslås her, nogen krav til arbejdsgiverne om, hvad det egentlig er, flygtningen skal have ud af det. Og så har vi jo erfaringerne. Dansk Socialrådgiverforening har jo undersøgt, hvad jobeffekten af den her virksomhedspraktik for flygtninge er. 11 pct. kommer i ordinært arbejde. Socialforskningsinstituttet har lavet en undersøgelse, der viser, at man ikke kan dokumentere, at der er nogen jobeffekt af betydning.

Ordføreren.

Nej, det er rigtigt. Det er en stor udfordring, man har, med hensyn til hvordan man tager fat om det. Men jeg synes nu egentlig, at erfaringerne fuldstændig afhænger af, hvad det er for en type virksomhed, og hvad det er for en type mål, man har sat op.

De steder, hvor man har et meget snævert, måske ovenikøbet økonomisk mål med det, flytter det jo ikke noget som helst. Der risikerer man jo, som hr. Finn Sørensen selv har været inde på, at man kommer til at arbejde sammen med mennesker, der netop slet ikke er danskere, eller man kommer til at arbejde alene et sted, og så giver det ingen mening overhovedet. Men forløb kan skrues sammen, så de bliver en træningsbane eller et tilløb til at komme ind på arbejdsmarkedet, men det kræver rigtigt nok, at det er virksomheder, der formår at sætte forløbet ind som andet end billig arbejdskraft.

Tak til ordføreren. Dermed er ordførerlisten udtømt, og så giver vi ordet til udlændinge-, integrations- og boligministeren.

Jeg vil gerne takke for debatten, og som Dansk Folkepartis ordfører, hr. Martin Henriksen, lagde ud med at sige, er det så langtfra første gang, vi har diskuteret integration her i Folketinget, og der har været mange bud og der har været mange mislykkede bud på, hvordan man får integrationen i gang. Der er også nogle, der mener, at man skal lægge mindre vægt på integration, men samlet set tror jeg i hvert fald man må sige, at når det har fyldt så meget over så mange år, som det har, er det jo, fordi vi har en reel udfordring. Alt for få af de nytilkomne, der er kommet hertil, deltager på arbejdsmarkedet, deltager i det almindelige hverdagsliv i Danmark, så der er nok at tage fat på.

En af de ting, som vi jo har gjort fra regeringens side helt fra begyndelsen, var at indføre integrationsydelsen, og det er jo netop for at presse flere ud på arbejdsmarkedet. Der er en række andre tiltag, og det sammen med de opstramninger helt generelt, så der kommer færre flygtninge til Danmark, skulle jo gerne gøre, at vi får mere gang i integrationen.

Integration på arbejdsmarkedet er det helt afgørende efter min mening. Vi har lige haft et andet lovforslag til debat her i Folketingssalen, nemlig spørgsmålet om igu'en, som er en del af den trepartsaftale, som regeringen jo har indgået med arbejdsmarkedets parter, og nu diskuterer vi så det forslag, der ligger her om aftalen med kommunerne. Der er lagt op til store ændringer. Hele tilgangen til, hvordan man ser de flygtninge, der kommer hertil, er anderledes, end den tidligere har været. Der bliver stillet flere krav, og så bliver der givet langt mere fleksibilitet i forhold til kommunerne og løsningen af opgaven.

Nu har jeg jo selvfølgelig siddet og lyttet til debatten, og man må sige, at der er en ting, der har fyldt rigtig meget, og det er højskolerne. Dansk Folkepartis ordfører nævnte vist ikke højskolerne, men ellers tror jeg, at alle andre ordførere har nævnt højskoleophold og de forringelser, der ligger i det her lovforslag om højskoleophold. Det er nu ikke helt rigtigt, at lovforslaget udelukker højskoleophold for flygtninge i integrationsprogrammet, men det er rigtig nok, at det med det her lovforslag ikke vil være muligt i de første 3 måneder at komme på højskole og ikke muligt for dem, der er jobparate.

Men når jeg lytter til debatten her i dag, kan jeg jo høre, at der er et udpræget ønske om at tage fat på det her område, og derfor vil jeg også indkalde de partier, der har stillet sig positive over for lovforslaget helt generelt, til en drøftelse om netop højskolespørgsmålet. For regeringen er det meget vigtigt, at et højskoleophold ikke kommer til at blokere eller forsinke det endemål, som vi jo vel alle har, nemlig at man skal ud på arbejdsmarkedet, men inden for rammerne af det er jeg selvfølgelig villig til at diskutere det med Folketingets partier, og jeg kan jo høre, at det er noget, der har fyldt meget i gruppeværelserne her op til førstebehandlingen.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Det er meget smukt at se, hvordan de fleste af Folketingets partier kan samles om, at flygtninge skal sendes på højskole, og så bliver alting jo nok godt igen. Så held og lykke med den proces. Den kan vi så evaluere efter et par år og se, om ikke højskoleopholdene virkelig har rykket i forhold til at få integreret de her mennesker fra meget fremmede kulturer. Pøj, pøj med den del af det. Sarkasme kan forekomme, vil jeg sige.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt ind til den del af lovforslaget, der handler om, at man kan få et økonomisk tilskud, hvis man som virksomhed ansætter en flygtning. Synes ministeren ikke, at det sender et kedeligt signal, at du som virksomhed i Danmark får et økonomisk tilskud, hvis du ansætter en med flygtningebaggrund, men du får det ikke, hvis du ansætter alle mulige andre i det danske samfund? Er det ikke et lidt kedeligt signal at sende?

Ministeren.

Nej, det synes jeg bestemt ikke det er, og det synes jeg ikke, fordi vi alle sammen ved, at det ikke nødvendigvis er nemt at få en flygtning ind på en arbejdsplads. Det er jo selvfølgelig sådan, at man meget sjældent kan arbejde sin egen løn hjem fra begyndelsen. Man kan have traumer med, og der kan være andre ting, der gør, at det kan være besværligt. Og så er der jo også det faktum, som især hr. Christian Langballe påpegede under førstebehandlingen af det forrige lovforslag om igu'en, at det jo er mennesker, der kommer med en helt anden kulturel baggrund. Derfor kan det være svært.

For at opmuntre virksomhederne og for at give virksomhederne en håndsrækning synes jeg faktisk at det er ganske udmærket, at man så får en bonus for det.

Hr. Martin Henriksen.

Men står ministeren ved, at det de facto er forskelsbehandling og diskrimination af danskere, og at det så er Venstres politik? Og er der andre områder, hvor man så ønsker at indføre det, fordi man mener, at man kan gøre det for at sikre en bedre integration?

Ministeren.

Nej, det mener jeg bestemt ikke det er, alene af den grund at der jo også tidligere er set bonusordninger for andre grupper. Det kan f.eks. være lærlinge. Der har der også være bonusordninger, og det har jeg ikke haft opfattelsen af skulle være diskriminerende over for nogen.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.

Jeg vil godt høre ministeren – for nu vil jeg godt prøve at være lidt positiv og konstruktiv – med hensyn til det der med højskoler, som jeg har lidt svært ved forstå, for jeg vil virkelig mene, at det jo sådan er lidt den samme utopi: Tror man virkelig på – det vil jeg godt høre ministerens holdning til – at hvis man nu sender mange af de her flygtninge, måske 100.000 eller flere, på højskole frem mod 2020, så bliver de bare uden videre integreret i det danske samfund? Det er der jo altså nogen der tror på.

Ministeren.

Nej, men jeg vil jo ikke afvise, at det for nogle kan være et vigtigt skridt. Derfor synes jeg også, vi må prøve at kigge på det. Det kunne jo f.eks. være en kombination af, at man også deltog i noget erhvervsfaglig undervisning f.eks. på en erhvervsskole, så man kunne kombinere hånden og ånden.

Hr. Christian Langballe.

Jeg må så bare konstatere, at det måske i virkeligheden er en mangel på alvor i forhold til de generelle problemer og udfordringer, vi står over for, at man tror, at man bare kan sende folk en tur på højskole. Altså, det er mennesker, der kommer med en hel anden kulturbaggrund og fra en helt anden kulturkreds. Jeg må så sige, at det har jeg meget svært ved at begribe, men jeg tror ikke, jeg skal sige mere i den her sag.

Ministeren.

Men det vil jeg så godt. For det vigtige er jo selvfølgelig, at de flygtninge, der kommer hertil, kommer i job. Det er klart det primære formål. Om der så er nogle, der ville kunne have gavn af en kombination af f.eks. noget erhvervsfaglig undervisning og så det at bo på en højskole, kan jeg ikke afvise.

Men det vigtige er, at man kommer ud og bidrager, at man får et job, og at man derved kommer til at tjene sin egen løn, så det ikke er hr. Christian Langballe og alle andre, der skal forsørge en.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. Jamen jeg vil bare kvittere for, at ministeren vil invitere for at drøfte det med højskolerne. Det synes jeg er rigtig positivt. Så vil jeg spørge ind til det med helbredserklæringer. Det er der også flere der har udtrykt bekymring over. Kan ministeren kommentere det?

Ministeren.

Først og fremmest kan jeg sige, at jeg glæder mig til at se de partier, der er positive over for det her lovforslag, til en snak om mulighederne for højskoleophold. Om helbredsundersøgelse vil jeg sige, at jeg synes, det jo er altafgørende, at vi bruger pengene bedst muligt. Og hvis man kan se, at man har med en helt ung og frisk mand at gøre, er der jo ingen grund til at bruge rigtig mange ressourcer på at helbredsundersøge vedkommende. Jeg synes, vi skal prioritere helbredsundersøgelserne og sundhedsvæsenet til dem, der virkelig har brug for det. Derfor er der nu lagt en prioriteringsmulighed ind.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Ministeren sagde, at hvis man nu har en ung og rask og frisk flygtning, er der ingen grund til at sende ham til helbredstjek, så jeg spørger bare ministeren: Hvem skal afgøre, om den her flygtning er rask og frisk? Er det kommunen, der skal afgøre det? Det er jo sådan noget, vi normalt har læger til, men hvem skal afgøre det?

Ministeren.

Det er et samspil. Det er også den enkelte flygtning selv, og derfor er det et samspil. Det er jo ikke sådan, at når man kommer her til Danmark, mister man fuldstændig al selvstændighed, og så skal man nødvendigvis pakkes ind i vat og sagsbehandlere. Der må sådan set også være et ansvar, der påhviler den enkelte, der kommer hertil. Så det er et samspil imellem kommuner, asylcentre, den historik, der er, og så selvfølgelig flygtningen selv.

Hr. Finn Sørensen.

Jeg har ikke oplevet de hidtil gældende regler som et forsøg på at pakke flygtninge ind i vat. Det er vel bare en meget fornuftig tilgang at have til det, at når der kommer mennesker, der har været udsat for alvorlige ting og måske også har opholdt sig i flygtningelejre et stykke tid, hvor de sanitære forhold, hygiejne osv. ikke er noget at prale af – for at sige det mildt – så er det en god idé, at man lige foretager et helbredstjek.

Så er det ikke bare nogle meget, meget små sko, man går i, fordi man ikke lige vil bruge den time? Jeg kan ikke se, det er andet. For det kunne jo forkorte den periode, fra flygtningen kommer til landet, og så til vedkommende kan komme ud og være i en virksomhedspraktik og arbejde for integrationsydelsen. Er det det, der plager ministeren, altså at der går en times tid fra det forløb?

Så er det ministeren.

Jeg kan sige helt ærligt, at jeg synes, vi skal prioritere sundhedsvæsenet til de mennesker, der rent faktisk har behov for at blive behandlet og blive helbredstjekket. Der kommer altså også flygtninge hertil, som absolut ikke har behov for at få et stort og omfangsrigt helbredstjek.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.