Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 188
Offentligt
Talepapir
Arrangement:
Samråd ad L 188 om IGU
Hvornår:
19. maj 2016
DET TALTE ORD GÆLDER
Samrådsspørgsmål A
Som oplyst af ministeren i besvarelsen af BEU alm. del - spm. nr. 285 vil enlige
forsørgere i et IGU-forløb i det offentlige opleve en indtægtsnedgang på over 2.000
kr. om måneden i forhold til at modtage integrationsydelse. I forlængelse af denne
besvarelse bedes ministeren redegøre for, om det efter ministerens vurdering vil
være muligt at få tilstrækkeligt med ledige flygtninge til at gennemføre et IGU-
forløb i det offentlige, når det for enlige forsørgere på integrationsydelse indebærer
en væsentlig indtægtsnedgang, og dermed ikke ifølge regeringens egen præmis kan
betale sig at arbejde for denne gruppe?
Samrådsspørgsmål B
Ministeren bedes redegøre for regeringens holdning til, at lønnen for en flygtning i
et IGU-forløb i det offentlige kun udgør omkring det halve af lønnen i et IGU-
forløb på det private område? Og om denne lønforskel mellem det offentlige og
private område giver ministeren anledning til at genoverveje denne del af forsla-
get?
10. maj 2016
Sags nr.
Akt-id
2016 - 2660
70171
 L 188 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om L 188, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
2
[Indledning]
Tak for ordet. Og for spørgsmålene.
De 2 spørgsmål består af flere delelementer, som i høj
grad hænger sammen. Og derfor besvarer jeg spørgs-
målene under ét.
[Det skal betale sig at arbejde]
Det første, der slog mig, da jeg læste spørgsmålene,
var, at Karsten Hønge og SF, som noget helt nyt i par-
tiets 57-årige historie, tilsyneladende nu anerkender,
at hvis man skal have flere i arbejde,
skal
det kunne
betale sig at arbejde.
Og det bliver jeg jo selvfølgelig kun glad for.
For så længe jeg kan huske, har venstrefløjen nemlig
altid
skudt løs mod os borgerlig-liberale politikere,
når vi har gentaget
den
pointe.
Og
vi er ikke blevet skudt mindre på, når vi har sat
ord bag handling og med konkrete tiltag sikret, at der
er
en gevinst ved at tage et job.
Jeg husker blandt andet vores diskussioner, da vi
sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti gennemførte integrati-
onsydelsen.
 L 188 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om L 188, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
3
Integrationsydelsen er som bekendt væsentligt lavere
end kontanthjælpen og giver derfor en tilskyndelse til
at komme i arbejde.
For os er sagen nemlig klar. Første forudsætning for,
at flere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
arbejder og forsørger sig selv, er, at der
er
et økono-
misk incitament til at tage et job. Det er glædeligt,
hvis vi nu er enige om det.
[Problemets begrænsede praktiske relevans]
Karsten Hønge har sørget for nøje at udvælge et kon-
kret eksempel, som giver det resultat, som
han
gerne
vil se.
For han har nøje udvalgt den gruppe, som modtager
den
højeste
sats for integrationsydelse. Nemlig enlige
forsørgere. Og holdt det op imod den
laveste
timeløn
for IGU-forløb, som svarer til lønsatsen for elever på
social- og sundhedsområdet, der er aftalt mellem KL
og FOA. Og som altså finder anvendelse for IGU-
forløb i det offentlige.
Hvis Karsten Hønge har læst
hele
mit svar på
spørgsmål 285, så ved han også godt, at der
er
en klar
gevinst – også for enlige forsørgere - ved at være an-
sat i et IGU-forløb under andre overenskomster med
en væsentlig højere løn.
 L 188 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om L 188, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
1638766_0004.png
4
Ligesom han også ved, at der – selv med en timeløn
på 49 kr. -
er
en gevinst ved at blive ansat i et IGU-
forløb for personer uden børn.
Og så tager min besvarelse af spørgsmål 285 ikke
højde for, at regeringen - igen sammen med Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-
keparti - har indført et kontanthjælpsloft, der får virk-
ning til oktober.
Det betyder også, at der sættes et loft over, hvor me-
get man samlet set kan modtage i integrationsydelse,
særlig støtte og boligstøtte. Og dermed vil det nævnte
forskelsbeløb også blive indsnævret væsentligt.
Men jeg skal gerne fremlægge kendsgerningerne, så
vi alle er klar over proportionerne i problemstillingen.
For det første taler vi om en
meget
begrænset person-
kreds. Kun omkring 6 pct. af deltagerne i integrati-
onsprogrammet er enlige forsørgere.
For det andet er integrationsgrunddannelsen – IGU’en
– ikke primært tiltænkt det offentlige arbejdsmarked.
Det er derimod særligt på det private arbejdsmarked –
og ikke mindst blandt små og mellemstore virksom-
heder – at man har efterlyst en ny og ubureaukratisk
trædesten til det ordinære arbejdsmarked.
 L 188 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om L 188, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
5
Det giver vores mange små og mellemstore virksom-
heder uden en stor HR-afdeling mulighed for at an-
sætte nytilkomne uden at skulle igennem den tunge
proces, det kan være f.eks. at anvende løntilskuds- og
praktikordningerne.
Men ja – fra statens side har vi
også
tænkt os at opret-
te et antal IGU-forløb. Det gør vi blandt andet for at
hjælpe med at løfte opgaven med at få flere i arbejde.
Og
for at synliggøre potentialet i at beskæftige nytil-
komne og bidrage til den samlede integrationsindsats.
Og jeg er sikker på, at kommuner og regioner også
nok skal byde sig til.
Men ikke desto mindre - alt i alt er den problemstil-
ling med en indtægtsnedgang på 2.000 kr., der ligger
til grund for Karsten Hønges spørgsmål, reelt kun re-
levant for en
temmelig
begrænset del af IGU’ens sam-
lede anvendelsesområde.
Derudover er det vigtigt at understrege, at IGU’en
ik-
ke
er en permanet jobordning, men derimod en tids-
begrænset, dvs. 2-årig, indslusningsordning.
Ordningen sikrer alle i et IGU-forløb både praktisk
arbejdserfaring
og
undervisning, der tilsammen kan
løfte den enkeltes kvalifikationer og udgøre et spring-
bræt til et job på ordinære løn- og arbejdsvilkår.
 L 188 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om L 188, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
6
Så når vi diskuterer denne problemstilling, bør man
altså
også
se på de langsigtede indtjeningsmuligheder
for deltagerne i IGU-forløb.
[Evt. løsninger på problemet – herunder ministerens
holdning til lønspørgsmålet]
Min besvarelse kunne sådan set stoppe her, men nu
hvor der er sat tid af til samrådet, kan vi da godt for
diskussionens skyld et øjeblik gå ind på Karsten Høn-
ges præmis – at der her er et meget stort problem, som
der er behov for at løse, hvis IGU’en overhovedet skal
blive til noget.
Logisk set er der to knapper at skrue på, hvis man skal
sikre, at også enlige forsørgere får en økonomisk ge-
vinst ved et IGU-forløb på FOA-området. Den ene er
integrationsydelsen – den anden er FOA-
overenskomsten.
Så enten
er integrationsydelsen for høj. Og dermed
må løsningen være at sætte den ned.
Det
tvivler jeg
på, at SF vil være med til. Jeg tænker igen på den hår-
de medfart, vi fik ikke mindst fra jeres side, da vi ind-
førte den - efter min mening - helt rimelige og nød-
vendige integrationsydelse for nytilkomne, som ikke
arbejder.
 L 188 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om L 188, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
7
Den
anden
mulighed – og det er så den løsning, jeg
formoder, at Karsten Hønge foretrækker, når jeg læser
spørgsmål B – ville så være, at vi politikere her på
Christiansborg satte lønnen for IGU-forløb i det of-
fentlige op.
Men det vil jo kræve, at vi ændrede i overenskomsten
på området. Altså at vi undergraver en af grundpil-
lerne i den danske model på arbejdsmarkedet. Nemlig
at staten
ikke
blander sig i reguleringen af løn- og ar-
bejdsvilkår, så længe arbejdsmarkedets parter
selv
er i
stand til at løse problemerne på en forsvarlig måde.
Det
ville
også
være helt nye toner fra SF. Og det er
parterne næppe heller interesserede i. Og det er rege-
ringen i hvert fald
slet
ikke interesseret i.
For det
er
vigtigt at minde om, at parterne i denne
sammenhæng lige netop
viste
sig i stand til at løse et
problem på en forsvarlig måde.
Og derfor vil jeg også - endnu engang - benytte lejlig-
heden til at takke for det ansvar, den samarbejdsvilje
og
den evne til nytænkning, som både arbejdsgivere
og arbejdstagere udviste i forbindelse med treparts-
forhandlingerne.
For lovforslaget udmønter et fælles forslag fra DA og
LO om en 2-årig integrationsgrunduddannelse, som
regeringen og arbejdsmarkedets parter valgte at til-
træde med trepartsaftalen om integration.
 L 188 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om L 188, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
8
Og i DA’s og LO’s forslag, indgik blandt andet – og
jeg citerer fra aftalen - ’Virksomheden betaler de
overenskomstaftalte EGU-satser’. Citat slut. Altså, at
lønnen svarer til elevsatserne for praktikforløb under
erhvervsuddannelserne.
Så forskellen på lønforskellen mellem IGU-forløb i
forskellige sektorer og brancher skyldes, at
nøjagtig
samme forskel findes for praktikforløb under er-
hvervsuddannelserne.
Hvilket igen så skyldes, at arbejdsmarkedets parter
selv
har aftalt de forskellige satser i forbindelse med
de løbende overenskomstforhandlinger.
Kort sagt, skal vi gøre, som Karsten Hønge foretræk-
ker – sådan som man må forstå spørgsmålene - skal vi
enten tilsidesætte respekten for den danske model på
arbejdsmarkedet eller sætte integrationsydelsen ned.
Nu er det jo ikke min rolle at stille spørgsmål her i
dag, men jeg hører da gerne Karsten Hønge, hvilken
af de to veje, han vil foreslå, at vi vælger.
[Afrunding – generel motivation bag IGU’en og rege-
ringens øvrige initiativer]
Der er – som det er fremgået - en række
principielle
aspekter, der gør, at jeg mener, at Karsten Hønge sky-
der sig selv i foden med spørgsmålene.
 L 188 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om L 188, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
9
Og
der er også en række
indholdsmæssige
aspekter,
der gør, at, at den problemstilling Karsten Hønge har
gravet frem og gør et stort nummer ud af, i realiteten
ikke kan forventes at have den helt store betydning i
praksis
Jeg vil ikke bebrejde Karsten Hønge, hvis
det
så skyl-
des, at han ikke har været klar over proportionerne i
den problemstilling han har rejst - om hvorvidt det
kan betale sig at blive ansat i et IGU forløb.
Men så håber jeg til gengæld, at mit svar på spørgs-
målet har opklaret og sat tingene i perspektiv.
Og perspektiv
er
der brug for. For udfordringerne med
integrationen – eller mangel på samme –
er
massive.
Og i lyset af den historiske tilstrømning af flygtninge
og migranter mod Europa – og dermed også Danmark
- bliver udfordringerne næppe mindre i den nærmeste
fremtid
Kun hver anden er i job, når vi måler på indvandrere
og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Og for
de nytilkomne flygtninge er tallene
endnu
dårligere.
Regeringen har netop beregnet, at flygtningepresset vil
udløse en samlet ekstraregning på 6,4 milliarder kro-
ner fra 2017 til 2020. Og regningen bliver ikke mindre
i fremtiden – hvis vi ikke gør noget.
 L 188 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om L 188, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
10
Det kan vi ikke byde de hårdtarbejdende danskere,
som står op hver morgen og skaber vores velstand.
Regeringens politik går derfor på tre ben. Den første
og væsentligste opgave er at sikre en stram asylpoli-
tik. Det er SF i mod.
Dernæst finder vi det vigtigt at sikre økonomiske inci-
tamenter til at arbejde. Det er SF
også
imod.
Og for det tredje – og her udgør IGU’en et centralt
element – ønsker vi en integrationsindsats med enty-
digt jobfokus, hvor vi iværksætter mere af det, der
virker, dvs. ophold på virksomhederne. Og det – har
jeg så konstateret i forbindelse med behandlingen af
lovforslaget – er SF
også
imod.
Som jeg også fik nævnt for Karsten Hønge i forbin-
delse med samrådet i Beskæftigelsesudvalget den 27.
april, så har SF lige netop
aldrig
været villige til at
stille reelle krav til de flygtninge og migranter, der
kommer til Danmark.
Med alt det i baghovedet vil jeg nu slutte min tale og
udtrykke min glæde over, at Danmark igen har fået en
regering, som
ikke
er afhængig af SF for at gennemfø-
re sin udlændinge- og integrationspolitik.