L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 188 Bilag 1
Offentligt

John Meinert Jacobsen

Adm. direktør

AOF Danmark

+45 /

[email protected]

Høringssvar

20. april 2016

/CPW

AOF Danmark har med tak modtaget:

Udkast til forslag til Lov om integrationsuddannelse (IGU)

til høring og skal afgive nedenstående høringssvar:

Indledningsvis skal vi udtrykke vores beklagelse over den meget korte høringsfrist, som har gjort det

vanskeligt at drøfte udkastet i organisationen.

Vi hilser IGU velkommen, som kan medvirke til, at flygtninge m.fl. hurtigere integreres på det danske

arbejdsmarked.

Det fremgår, at skoleundervisningen er på 20 uger ud af den 2-årige IGU-periode. Det fremgår af § 3, stk. 2, at

det er virksomheden i samarbejde med udlændingen, der tilrettelægger de 20 ugers skoleundervisning, samt

at denne kan afvikles såvel inden for arbejdstiden som uden for denne.

Det kan føre til, at virksomheden planlægger samtlige 20 uger uden for arbejdstiden, og det virker mere end

bekymrende, da en kursist så vil være træt, når læring skal foregå. Vi skal derfor henstille, at ministeren – ved

udmøntning af beføjelse i § 3, stk. 4, sikrer at så megen undervisning som muligt finder sted inden for

arbejdstiden.

Vi finder det i øvrigt ikke hensigtsmæssigt, at en virksomhed uden kompetencer på uddannelsesområdet

alene tilrettelægger uddannelsesdelen, men ser frem til, at ministerbeføjelsen udmøntes på en sådan måde,

at læringskompetente institutioner skal indgå i tilrettelæggelsen.

Skoledelen skal bestå af:



Danskuddannelse efter lov om danskuddannelse

Erhvervelse af de kvalifikationer og kompetencer, som der er brug for på virksomheden

AOF Danmark

Teglværksgade 27, 1.

2100 København Ø

Telefon 41 88 77 70

Telefax 39 29 41 87

[email protected]

www.aof.dk

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren



Bredere forståelse af den erhvervede erfaringsbaggrund



Skabe forudsætninger for fortsat uddannelse

Danskkundskaber er en forudsætning for integration såvel i arbejdslivet som i samfundet, derfor er det vigtigt,

at danskuddannelsen udføres at sprogcentrene – selvfølgelig i samspil med de konkrete virksomheder.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at arbejdsmarkedsrettet danskuddannelse på sprogcentrenes

homogene hold meget ofte er mere effektivt end danskundervisning på virksomhederne på hold, der som

hovedregel er uhomogene, fordi holdet er sammensat efter helt andre principper end deltagernes

danskfaglige niveau.

Det er vigtigt, at sprogundervisningen ikke stykkes sammen af forskellige tilbud, fordi det er vigtigt for

læringsresultatet, at danskuddannelsen er et velstruktureret, sammenhængende og målstyret læringsforløb.

Vi finder det uhensigtsmæssigt, at der i bemærkningerne til § 3 står:

Det er hensigten, at skoleundervisningen foregår efter Lov om danskuddannelse for voksne udlændinge, og på

institutioner godkendt efter lovgivningen om institutioner for erhvervsrettede uddannelse,

voksenuddannelsescentre og lign. institutioner, der er godkendt i henhold til anden lovgivning.

En så snæver betragtning af det danske uddannelsessystem, der omfatter såvel formelle uddannelser som

uformelle uddannelser, er direkte skadende for at kunne anvende den viden og erfaring, som det uformelle

uddannelsessystem har indhøstet på eks. beskæftigelsesfremmende aktiviteter i tæt samarbejde med

virksomheder og jobcentre, erfaringer fra projektet

Læring og kommunikation i virksomhederne (LKV),

finansieret via Finanslovsaftale, et projekt, hvor AOF er den partner, der har gennemført langt de fleste

virksomhedsbesøg.

Vi skal derfor på det kraftigste henstille, at man ikke indskrænker virksomhedernes samarbejde med

uddannelsesaktører til kun at være de formelle uddannelser.

Med venlig hilsen

Venlig hilsen

John Meinert Jacobsen

Adm. direktør, AOF Danmark

2 af 2

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

[email protected]

Høring vedrørende udkast til lovforslag om integrationsgrunduddannelse

(IGU)

Ankestyrelsen har ingen bemærkninger til lovforslaget.

19. april 2016

J.nr. 2016-0017-19020

Cpr.nr.

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Venlig hilsen

Tel +45 3341 1200

Alice Bagger

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

BDO har ingen bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

ANNE LARSEN

Sekretær

Mobil: +45 51 58 62 12

[email protected]

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Havneholmen 29

DK-1561 København V

Tlf.: +45 39 15 52 00

www.bdo.dk

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Leo Torp

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

([email protected])

DA’s høringssvar om lovforslag om IGU

Arbejdsgiversiden (DA, DA’s medlemsorganisationer og Lederne) i Beskæftigel-

sesrådet (BER) har modtaget høring om lovforslag om integrationsgrunduddan-

nelse (IGU).

Lovforslaget om IGU-ordningen udmønter trepartsaftalen om arbejdsmarkeds-

integrations elementer herom og arbejdsgiversiden i BER støtter lovforslaget.

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

20. april 2016

BTF/MSK

Dok ID: 79403

Berit Toft Fihl

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Vester Voldgade 113

Tlf. 33 38 90 00

DK-1790 København V

www.da.dk

CVR 16834017

E-mail [email protected]

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

20-04-2016

Sag nr. 16/916

Dokumentnr. 19956/16

Lisbet Langbjerg Sørensen

Høring om udkast til lovforslag om integrationsgrunduddannelse

(IGU)

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har den 13. april 2016 frem-

sendt udkast til lovforslag om integrationsgrunduddannelse (IGU) i høring .

Danske Regioner har ingen bemærkninger til forslaget.

Med venlig hilsen

Lisbet Langbjerg Sørensen

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

Borgergade 10, 3.sal

DK-1300 København K

Tlf: 3373 5000

www.flygtning.dk

18.4.2016

Høring vedrørende udkast til lovforslag om integrations-

grunduddannelse (IGU)

Ministeriet har den 13.april 2016 sendt ovennævnte lovforslag i hø-

ring med frist for bemærkninger den 19.april 2016.

Dansk Flygtningehjælp skal indledende beklage den uhyre korte

tidsfrist.

På baggrund af den korte tidsfrist har Dansk Flygtningehjælp ikke

fundet det muligt at gå i dybden med det foreliggende lovudkast,

men vil ud fra organisationens mandat og faglige erfaringer i opga-

vevaretagelse på integrationsområdet give følgende bemærkninger

til lovudkastet. Bemærkningerne fokuserer på, hvorledes der kan

skabes bedst mulige forudsætninger for, at der etableres vellykke-

de integrationsgrunduddannelser.

1. Generelle bemærkninger

Dansk Flygtningehjælp er overordnet positiv over for det foreslåede

lovforslag om integrationsgrunduddannelse (IGU). Vi støtter inten-

tionen om at sikre uddannelse og opkvalificering som middel til at

skabe flere og bedre muligheder for, at nyankomne flygtninge får

fodfæste på det danske arbejdsmarked. Efter vores vurdering kræ-

ver realiseringen af initiativet imidlertid, at det understøttes og led-

sages af yderligere tiltag.

De følgende bemærkninger drejer sig derfor primært om forudsæt-

ninger for, at både virksomheder og flygtninge kan få gavn af den

nye uddannelsesordning.

2. Virksomhedens opgave i forhold til IGU

Det foreslås i lovforslaget, at indgåelse og udformning af en inte-

grationsuddannelse aftales direkte mellem virksomheden og flygt-

ningen.

1/3

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Det er Dansk Flygtningehjælps erfaring gennem vores mangeårige

samarbejde med virksomheder fra vidt forskellige brancher og er-

hverv, at der ved indgåelsen af sådanne virksomhedsaftaler med

nyankomne flygtninge, er stor efterspørgsel fra virksomhederne om

at få hjælp, støtte og service i form af integrationsfaglig know-how

til dette arbejde.

Virksomhederne efterspørger hjælp til at finde det rette match mel-

lem virksomhed og flygtning, så flygtningens kompetencer og kvali-

fikationer, såvel formelle som uformelle, matcher til virksomhedens

behov. Dette kan være en meget ressourcekrævende opgave at

løfte for virksomhederne.

I forbindelse med de daglige relationer på arbejdspladsen har

mange virksomheder desuden spørgsmål og udfordringer af ad-

færdsmæssig, praktisk eller sproglig karakter.

Virksomheder oplever herudover, at kontakten til de offentlige

myndigheder, herunder f.eks. jobcentrene, kan være en udfordring,

hvilket kan forventes at afholde særligt små og mellemstore virk-

somheder fra at tilbyde et IGU-forløb.

Dansk Flygtningehjælp opfordrer derfor til, at virksomhederne tilby-

des den nødvendige integrationsfaglige hjælp, støtte og service

ved indgåelsen og realiseringen af aftaler om integrationsgrundud-

dannelsen for at understøtte, at ordningen også bliver tilgængelig

og overskuelig for de mindre ressourcestærke virksomheder.

3. Uddannelsesdelen af IGU

Det foreslås, at IGU-forløbet skal indeholde 20 ugers uddannelse,

herunder både danskuddannelse og anden opkvalificering.

Dansk Flygtningehjælp vil i forhold til danskdelen af skoleundervis-

ningen gerne fremhæve, at flygtninges deltagelse i IGU ikke må stå

alene hverken i forhold til at sikre flygtninges ret til danskuddannel-

se eller i forhold til at sikre tilstrækkelige danskkundskaber til et va-

rigt fodfæste på arbejdsmarkedet og aktiv deltagelse i samfundsli-

vet i øvrigt. Gode og brede danskkundskaber er samtidig en forud-

sætning for, at flygtninge kan opnå basale rettigheder i form af

permanent opholdstilladelse og dansk indfødsret.

Ligesom det gælder i forhold til alle øvrige integrationsinitiativer bør

det også i IGU-sammenhæng være et selvstændigt mål, at dansk-

undervisningen så vidt muligt sammentænkes med og integreres i

tilbuddets øvrige aktiviteter.

2/3

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Det er i den forbindelse vigtigt, at danskdelen af skoleundervisnin-

gen som angivet i lovbemærkningerne (side 18 i lovudkastet) fore-

går efter lov om danskuddannelse. Dermed vil danskdelen i IGU-

forløbet også kunne passes ind i et længerevarende samlet

danskuddannelsesforløb.

Med venlig hilsen

Andreas Kamm, generalsekretær

Dansk Flygtningehjælp

E-mail:

[email protected]

Direkte telefon: 33735130

3/3

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Retspolitisk Forening har ingen bemærkninger til det fremsendte udkast.

Med venlig hilsen

Asger Lund-Sørensen, sekretær

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Notat

Dato 18. april 2016

Side 1 af 3

Høringssvar til lovforslag om integrationsgrunduddannelse

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for, at afgive svar

om indførelsen af integrationsgrunduddannelsen (IGU). DS er generelt meget

positiv overfor lovforslaget og bakker op om, at man forsøger at nytænke ind-

satsen. Høringssvaret er delt op i generelle bemærkninger og bemærkninger

til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Generelle bemærkninger

DS hilser med tilfredshed, at man med IGU-en skaber bedre rammer for at

inkludere udlændinge på det danske arbejdsmarked og skaber et værktøj, der

bidrager til integrationsprocessen. DS mener, at det er godt, at IGU-en bliver

en del af det normale system, hvor der sikres overenskomstmæssige vilkår og

mulighed for optagelse i a-kasser.

Oprettelse af IGU forløb stiller store krav til det offentlige og private arbejds-

marked, og DS vil derfor understrege at brugen af IGU-forløb i høj grad af-

hænge af, at der er virksomheder som er villige til at ansætte IGU elever.

Det er positivt at man har forsøgt at lægge IGU-en tæt op af de krav og mu-

ligheder, der i den nuværende EGU, så der fx bliver mulighed for at modtage

sygedagpenge og barselsdagpenge. Intentionen om at lave en befordringsra-

bat, som ligner den, der er ved EGU-en er også god. Samtidig er det oplagt, at

man fx vedr. deltagerbetaling ved uddannelser tilknyttet IGU-en adskiller den

fra EGU-en og fritager IGU-elever for deltagerbetaling.

Det foreslås, at en påbegyndelse af et IGU-forløb til forskel fra fx virksom-

hedspraktik skal kunne aftales direkte mellem udlændingen og virksomheden

og som udgangspunkt uden medvirken fra offentlige myndigheder. DS mener,

at det er positivt at lade det være en mulighed, at udlændinge selv kan etable-

re en aftale med en virksomhed, da det er med til at mobilisere de enkeltes

ressourcer og kan mindske passivitet. DS vil dog foreslå, at aftaleindgåelsen

involverer den lokale tillidsrepræsentant, så man sikrer ordentlige afklaring af

løn og arbejdsvilkår.

Samtidig er det vigtigt for DS at understrege, at indførelsen af IGU-en i prak-

sis forsat vil blive en ekstra arbejdsopgave for jobcentrenes virksomhedsser-

vice. Det generelt øgede fokus på den virksomhedsrettede indsats, som tre-

og topartsaftalen lægger op til, og som DS er positiv overfor, betyder større

forventninger og flere arbejdsopgaver. Forslaget om IGU vil derfor stille krav

til den kommunale virksomhedsrettede indsats. Det er derfor vigtigt, hvis de

gode intentioner i IGU-en skal realiseres, at det bliver muligt for kommunerne

at løfte opgaven. Det kræver ressourcer i form af opnormering af personale,

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Side 2 af 3

og det kræver ikke mindst, at virksomhederne rent faktisk tilbyder sig som

samarbejdspartnere.

Bemærkninger til lovforslaget enkelte bestemmelser

Administrative konsekvenser i forbindelse med borgerens IGU forløb

Forslag om supplerende ydelse

Forlængelsesmuligheder

Tilrettelæggelsen i forbindelse med virksomhedens behov kontra borge-

rens

Videreførelse af ansættelsesforhold ved virksomhedens ophør

Målgruppen 18-40 år

I DS undrer vi os over, at lovforslaget ikke forventes at have administrative

konsekvenser for borgeren. I bemærkninger til § 5 nævnes det, at udlændin-

gen skal ansøge om godtgørelse for skoledelen i IGU-forløbet, og udlændingen

får pligt til at dokumentere overfor virksomheden, hvilke uddannelsesdele

vedkommende har gennemført. DS er bekymret for, om det i praksis vil blive

kompliceret at skulle dokumentere og ansøge om godtgørelse, og vi anbefaler

på den baggrund, at der arbejdes på at gøre det så enkelt som muligt. Både af

hensyn til borgeren, men også for at mindske bureaukratiet.

DS bemærker at der i § 2 stk.5 ikke stilles forslag om en supplerende ydelse i

skoleperioderne af IGU forløbet, men at ydelsen forsat skal være integrations-

ydelsen. DS vil i den forbindelse igen nævne, at vi mener, at integrationsydel-

sens lave niveau vil medføre, at disse mennesker vil leve ikke bare et økono-

misk fattigt liv men også vil lide afsavn på en række andre områder. Samtidig

kan springet fra en elevløn til integrationsydelse være så stor, at det i skolepe-

rioder kan blive problematisk at opretholde et eksistensgrundlag. DS foreslår,

at man giver en supplerende ydelse til integrationsydelsen som en del af for-

sørgelsesgrundlaget i skoleperioderne. Det kan være med til at sikre en øko-

nomi, som man faktisk kan leve af i Danmark. Det kan også skabe motivation

til at blive en del af det danske arbejdsmarked.

I bemærkningerne til § 3 nævnes, at IGU-en undtagelsesvis kan forlænges ud

over de 2 år, hvis særlige forhold indebærer, at de 20 ugers skoleforløb ikke er

fuldført inden for IGU-perioden, og at forlængelsesperioden alene indeholder

skoleforløb. Det er positivt, at der findes en forlængelsesmulighed, da der fx

kan være sygdom, som kan medføre afbrydelser i forløbet. I de situationer er

det vigtigt for at bevare motivationen og for at kunne fastholde målet om selv-

forsørgelse, at der er muligheder for at genoptage et forløb trods afbrydelser.

Det kan blive problematisk for integrationsprocessen, at der ikke er en tilsva-

rende mulighed for at forlænge den virksomhedsrettede del. DS anbefaler på

den baggrund, at der sikres forlængelsesmuligheder både for skoledelen og for

den virksomhedsrettede del, da det vil skabe de bedste betingelser for at op-

fylde læringsmålene i IGU-en. DS anbefaler også, at der i vejledning til loven

kommer en præcisering af, hvad der karakteriserer ”særlige forhold”, så rets-

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Side 3 af 3

sikkerheden opretholdes, og der sikres ensartet forvaltning af loven i landets

kommuner.

Ved tilrettelæggelsen af uddannelsen foreslås det, at skoleundervisningen en-

ten kan være placeret inden for en 37 timers arbejdsuge eller uden for ar-

bejdstiden. Det foreslås også, at praktikdelen tilrettelægges ud fra både ud-

lændingens og virksomhedens behov. DS er glad for, at tilrettelæggelsen sker

ud fra den enkeltes behov, og at fx udlændinge med mange ressourcer, og

som ikke har en familie med børn, kan vælge at få et mere intensivt forløb

med fx skoleundervisning uden for arbejdstiden. Samtidig mener DS dog, at

der tilrettelæggelsen af uddannelsen ikke blot skal tilgodese udlændingens

behov for uddannelse/undervisning/praktik, men at der også skal tages hen-

syn til udlændingens individuelle behov, som fx familiemæssige forpligtelser.

For at sikre en god integration for hele familien skal man også have tid til at

være en nærværende forældre, der har ressourcer og tid til at give børnene

den nødvendige støtte, så de også kan falde til på en hensigtsmæssig måde i

Danmark.

I integrationsprogrammet stilles der flere krav end de beskæftigelsesrettede,

og derfor er en central del af integrationsprocessen, at der fx er ressourcer og

tid til at engagere sig i børnenes institutioner, sociale fællesskaber, forenings-

livet mm. Det er forhold, som integrationsloven forventer, at udlændingen

lever op til for at sikre et aktivt medborgerskab. På den baggrund bør forplig-

telser ud over de beskæftigelsesrettet i integrationsprogrammet ikke blive en

forhindring i tilrettelæggelsen af IGU-forløbet.

DS finder det særdels fornuftigt, at man foreslår, at der ved IGU-forløb, der

afbrydes af årsager, som ikke skyldes udlændingen, skal ske en videreførelse

indenfor en måned. Det er også fornuftigt, at den nye virksomhed kan med-

regne perioden fra den virksomhed, som udlændingen tidligere var ansat i, når

der skal beregnes bonus. Dette forslag kan være med til at sikre en hurtig

proces, og det er af stor betydning for at bevare motivationen hos den enkel-

te. Det kræver dog, at formidlingen om afbrydelsen foregår smidigt, og at der

er en klar ansvarsplacering mht. at finde en ny virksomhed til IGU-forløbet.

Lovforslaget er ikke tydeligt på disse punkter, men hvis ansvaret placeres i

jobcentrenes virksomhedsservice, så skal det igen understreges, at det vil væ-

re en akut ekstraopgave, som forudsætter, at der er medarbejdere, som har

tid til at løse opgaven.

DS undrer sig over at målgruppen begrænses til 40 år, da IGU-forløbet kun

har en varighed på 2 år, vil det give mening hæve aldersgrænsen, så menne-

sker, der forsat har mange år på arbejdsmarkedet, ikke bliver opgivet.

Med venlig hilsen

Majbrit Berlau

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligministe-

riet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt til:

[email protected]

20. april 2016

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail

[email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2016-112-0549

Sagsbehandler

Cathrine Serup Raasdal

Direkte 3319 3213

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om integrationsgrund-

uddannelse (IGU)

Ved e-mail af 13. april 2016 har Udlændinge- Integrations- og Boligministeri-

et anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast.

Lovforslaget giver umiddelbart Datatilsynet anledning til følgende bemærk-

ninger:

1. Opslag i Udlændinge-, integrations- og Boligministeriets Danskunder-

visningsdatabase

1.1.

Det følger af lovforslagets § 5, at:

”Efter fuldførelse af det samlede forløb udsteder ansættelsesvirksomheden bevis herfor til

udlændingen.

Stk. 2.

Udlændingen har over for ansættelsesvirksomheden pligt til at afgive dokumentati-

on for de skoleundervisningsdele, der indgår i forløbet.

Stk. 3.

Udlændingens bopælskommune skal efter udlændingens anmodning ved opslag i

Danskundervisningsdatabasen afgive oplysninger om udlændingens deltagelse i danskuddan-

nelse.

Stk. 4.

[udeladt]”

Af afsnit 3.1.2.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget følger, at:

”Det foreslås i § 5, stk. 3, at udlændingens bopælskommune efter anmodning ved opslag i

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Danskundervisningsdatabase skal afgive

oplysninger om udlændingens deltagelse i danskuddannelse for så vidt som denne indgår i

udlændingens integrationsgrunduddannelsesforløb med henblik på udlændingens ansøgning

om godtgørelse for skoledelen af integrationsgrunduddannelsesforløbet samt til brug for kon-

stateringen af, om kravet om de 20 ugers skoleuddannelse er opfyldt.

Det bemærkes, at kommunen selv vil have behov for opslag i Danskundervisningsdatabasen

for at træffe afgørelse om, hvor mange timers danskuddannelse, kommunen skal udbetale

godtgørelse for.”

Af de særlige bemærkninger til samme bestemmelse følger, at:

”Det foreslås i

stk. 3,

at udlændingens bopælskommune efter anmodning ved opslag i Dansk-

undervisningsdatabasen skal afgive oplysninger om udlændingens deltagelse i danskuddan-

nelse med henblik på udlændingens ansøgning om godtgørelse i skoledelen af integrations-

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

grunduddannelsesforløbet samt til brug for konstateringen af, om kravet om de 20 ugers sko-

leundervisning er opfyldt. Det bemærkes, at kommunen selv vil have behov for opslag i

Danskundervisningsdatabasen for at træffe afgørelse om, hvor mange timers danskuddannel-

se, kommunen skal udbetale godtgørelse for.”

1.2.

Herudover følger af lovforslagets § 7, at:

”I de perioder af integrationsuddannelsesforløbet, hvor udlændingen deltager i skoleundervis-

ning, der finder sted i arbejdstiden, modtager udlændingen en godtgørelse.

Stk. 2.

Ansøgning om godtgørelse indgives af udlændingen til dennes bopælskommune og

skal indeholde fornøden dokumentation for deltagelse i skoleundervisningen. […].

Stk. 3.

[udeladt]

Stk. 4.

[udeladt]”

Af de almindelige bemærkninger til lovforslagets § 7 følger, at:

”For så vidt angår godtgørelse for danskuddannelse kan kommunen ved opslag i Udlændinge,

Integrations- og Boligministeriets Danskundervisningsdatabase konstatere det antal timer, der

er gennemført i den måned, en udbetaling vedrører. […].”

Det følger samtidig af de særlige bemærkninger til bestemmelsen, at:

”Brugen af uddannelsen beror på en aftale mellem virksomheden og udlændingen, og kom-

munens rolle er dermed alene at stå for udbetalingen af godtgørelsen. Kommunen skal i den

forbindelse påse, at der er tilstrækkelig dokumentation for udbetalingen. Kommunen har ved

opslag i Danskuddannelsesdatabasen adgang til oplysninger, der danner grundlag for udbeta-

ling af godtgørelse for den del af uddannelsen, der udgøres af danskundervisning.”

1.3.

I forhold til indsamling og senere brug af personoplysninger fra Dansk-

undervisningsdatabasen skal Datatilsynet bemærke, at disse behandlinger skal

ske i overensstemmelse med de grundlæggende principper, som er indeholdt i

persondatalovens § 5.

Datatilsynet skal særligt henlede opmærksomheden på persondatalovens § 5,

stk. 2, hvoraf følger, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt

angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke må være uforenelig

med disse formål.

Herudover skal oplysninger, som behandles, være relevante og tilstrækkelige

og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil

oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behand-

les, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.

Endelig skal Datatilsynet henlede opmærksomheden på persondatalovens §

29, hvorefter en dataansvarlig som udgangspunkt har en oplysningspligt over-

for den registrerede, når den dataansvarlige indsamler oplysninger om den

registrerede hos andre end den registrerede.

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

2. Terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret

Det følger af lovforslagets § 9, at:

”Til virksomheder, der har ansat en udlænding i et integrationsgrunduddannelsesforløb, udbe-

taler staten en bonus.

Stk. 2.

[udeladt]

Stk. 3.

Bonus som nævnt i stk. 1 udbetales af Styrelsen for International Rekruttering og Inte-

gration efter ansøgning. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan til brug

for behandlingen af ansøgninger som nævnt i 1. pkt. få terminaladgang til oplysninger i ind-

komstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7, og indhente oplysninger i det fælles data-

grundlag, jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. § 45.

Stk. 4.

[udeladt]”

Af afsnit 3.1.2.8. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget følger, at:

”Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil til brug for sin administration af

ordningen have behov for at kunne indhente oplysninger fra en række registre mv. Det fore-

slås således, at der gives hjemmel til, at Styrelsen for International Rekruttering og Integrati-

on får terminaladgang til oplysninger i Indkomstregisteret og til at indhente oplysninger i det

fælles datagrundlag, jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv.

Derudover vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration kunne indhente oplys-

ninger fra Udlændingeinformationsportalen i medfør af den allerede gældende hjemmel i

udlændingelovens § 44 a, stk. 2, ligesom det kan være relevant at indhente oplysninger fra

Det Centrale Virksomhedsregister, hvortil der ikke kræves særskilt hjemmel.”

Derudover følger det af de særlige bemærkninger til § 9, at:

”For at få bonus skal virksomheden ansøge Styrelsen for International Rekruttering og Inte-

gration herom, jf. den foreslåede bestemmelse i

stk. 3.

Styrelsen gives med forslaget til stk. 3,

2. pkt. adgang til - til brug for behandlingen af sådanne ansøgninger - at indhente oplysninger

fra Indkomstregisteret og det fælles datagrundlag, jf. lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen mv. Det forventes, at Styrelsen for International Rekruttering og

Integration derudover vil have behov for at indhente oplysninger fra Det Centrale Virksom-

hedsregister og fra Udlændingeinformationsportalen til brug for sagsbehandlingen.”

Styrelsen for International Rekruttering og Integration får således med lov-

forslagets § 9, stk. 3, hjemmel til at foretage opslag i indkomstregistret i for-

bindelse med bonusordningen.

Datatilsynet har ved brev af 13. oktober 2005 udtalt sig om indkomstregister-

loven

. Datatilsynet påpegede i den forbindelse bl.a., at efterfølgende etable-

ring af adgang til oplysningerne i registret forudsætter en selvstændig vurde-

ring i forhold til persondatalovens

§ 5, stk. 3. Datatilsynet understregede

samtidig vigtigheden af, at det konkret overvejes, hvorvidt det er sagligt og

nødvendigt at give adgang til indkomstregistret, og om der inden for det en-

Udtalelsen kan findes i Datatilsynets Årsberetning 2005, side 31ff., på tilsynets hjemmeside.

Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

kelte område alene kan gives en begrænset adgang til registrets oplysninger.

Det er således et grundlæggende krav, at offentlige myndigheder mv. ikke må

behandle eller have adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i for-

bindelse med deres konkrete myndighedsudøvelse.

I forhold til det konkrete lovforslag har Datatilsynet noteret sig, at det følger

af bemærkningerne til lovforslaget, at Styrelsen for International Rekruttering

og Integration til brug for sin administration af bonusordningen vil have be-

hov for at kunne indhente oplysninger fra en række registre m.v., herunder

indkomstregistret.

Det står imidlertid ikke Datatilsynet klart, om der er taget stilling til, hvorfor

det konkret er

nødvendigt,

at Styrelsen for International Rekruttering og Inte-

gration får adgang til oplysningerne i indkomstregistret, ligesom det ikke står

Datatilsynet klart, om man kunne nøjes med at give Styrelsen for International

Rekruttering og Integration en begrænset adgang til registret.

Datatilsynet skal derfor opfodre til, at der i bemærkningerne til lovforslaget

sker en nærmere præcisering heraf, herunder en præcisering af hvilke typer

oplysninger i indkomstregistret, som Styrelsen for International Rekruttering

og Integration skal have adgang til.

3. Indsamling af oplysninger fra det fælles datagrundlag, Udlændingein-

formationsportalen mv.

Under henvisning til bemærkningerne ovenfor i afsnit 2 skal Datatilsynet op-

fordre til, at det overvejes, om den påtænkte indsamling af oplysninger fra det

fælles datagrundlag, Udlændingeinformationsportalen mv. er i overensstem-

melse med persondatalovens § 5, herunder kravet om saglighed og proportio-

nalitet i § 5, stk. 2, og stk. 3.

Samtidig skal Datatilsynet opfodre til, at det sikres, at behandlingen af de

modtagne oplysninger sker under iagttagelse af de grundlæggende krav i per-

sondataloven,

herunder

reglerne om de registrerede personers rettigheder i

persondatalovens kapitel 8-10.

4. Indsamling og videregivelse af oplysninger til brug for monitorering,

kontrol mv.

Det følger af lovforslagets § 11, at:

”Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan til brug for monitorering og opfølgning

indhente oplysninger fra virksomheder, der ansætter udlændinge efter denne lov, samt myn-

digheder, om antal påbegyndte integrationsgrunduddannelsesforløb, forløbenes varighed mv.

Oplysningerne kan videregives til andre myndigheder i forbindelse med kontrol, opfølgning

og sagsbehandling uden samtykke fra virksomheden og udlændingen.”

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Af de almindelige bemærkninger til bestemmelsen følger, at:

”Udlændinge-, integrations- og boligministeren har efter trepartsaftalen til opgave at følge

udviklingen i brugen af integrationsgrunduddannelsen og forsyne arbejdsmarkedets parter

med data herom. Oplysninger herom vil som udgangspunkt kunne hentes fra VITAS, hvor de

indgåede praktikaftaler registreres, jf. bemærkningerne til § 4, men der vil også kunne være

behov for at indhente oplysninger direkte fra virksomhederne. Det foreslås derfor i § 11, at

ministeriet til brug for monitorering og opfølgning kan indhente oplysninger fra virksomhe-

der, der ansætter udlændinge efter denne lov, samt myndigheder om antal påbegyndte integra-

tionsgrunduddannelsesforløb, varighed mv. Oplysningerne kan videregives til andre myndig-

heder i forbindelse med kontrol, opfølgning og sagsbehandling uden samtykke fra virksom-

heden og udlændingen. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere

regler herom.

Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og

samkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de

personer, der berøres af kontrolordningen, skal have forudgående information om kontrolord-

ningen, jf. persondatalovens § 5, stk. 1.

Samkøringen skal i øvrigt overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter indsamling af

oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke

være uforenelig med disse formål (finalité-princippet).

Der må herudover kun indhentes og videregives oplysninger, der er relevante og nødvendige,

og oplysningerne må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af det formål,

som oplysningerne er indsamlet til.

Det er hensigten, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal anvende op-

lysninger om udlændingens og virksomhedens praktikaftale samt skoleuddannelse i kontrol-

øjemed, til opfølgning og monitorering samt til administration af ordningen, jf. punkt 3.1.2.8.

Styrelsen for International Rekruttering og International Rekruttering skal sammenstille disse

data til brug for kontrol og administration af udbetaling af bonus samt i statistiske sammen-

hæng til at foretage opfølgning og evaluering af ordningen løbende.

Det er hensigten, at ansøgning om bonus skal ske via digital ansøgningsportal i Styrelsen for

International Rekruttering og Integration. Ansøgningen sker på tro og love. Udlændingen og

virksomheden kan i den forbindelse gøres opmærksom på, at oplysningerne tillige benyttes i

kontroløjemed.

Der er lagt op til, at ansættelsesaftalen den 1. januar 2017, skal oprettes i det digitale system

(VITAS). I den forbindelse er det hensigten, at Styrelsen for International Rekruttering skal

kunne indhente ansættelsesaftalen samt øvrige relevante oplysninger som er indberettet til

systemet om integrationsuddannelsesforløbet til brug for sagsbehandlingen af ansøgning om

udbetaling af bonus uden udlændingens og virksomhedens samtykke. Virksomheden bliver i

forbindelse med oprettelse af ansættelsesaftale digitalt i systemet orienteret om brugen af

oplysninger.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil forud for iværksættelse af sammen-

stilling og samkøring anmelde denne til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 43, og styrelsen

skal indhente tilsynets udtalelse, inden behandlingen iværksættes, jf. persondatalovens § 45,

stk. 1, nr. 4.”

Datatilsynet har noteret sig, at den påtænkte samkøring af oplysninger i kon-

troløjemed skal ske under iagttagelse af persondatalovens regler om saglighed

og proportionalitet i § 5, stk. 2 og stk. 3.

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Endvidere har Datatilsynet noteret sig, at Styrelsen for International Rekrutte-

ring og Integration forud for iværksættelse af sammenstilling og samkøring

vil anmelde denne til Datatilsynet.

5. Afsluttende bemærkninger

Datatilsynet skal for en god ordens skyld bemærke, at det følger af personda-

talovens § 57, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lig-

nende generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet

i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalel-

se fra Datatilsynet.

Datatilsynet forudsætter derfor, at tilsynet bliver hørt over de bekendtgørelser,

der udstedes i medfør af loven, i det omfang disse har betydning for beskyttel-

se af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Jesper Husmer Vang

Specialkonsulent

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Pr. mail til

[email protected]

København, den 19. april 2016

Høringssvar vedr. udkast til lov

forslag om integrationsuddannelse (IGU)

De Danske Sprogcentre (DDS) takker for muligheden for at sende bemærkninger til ovennævnte lovforslag.

DDS skal indledningsvis bemærke, at foreningen i høj grad støtter oprettelsen af en integrationsuddannelse

for unge flygtninge og familiesammenførte.

Det foreslås, at integrationsuddannelsen skal bestå af hhv. en praktikdel og en del med skoleundervisning.

Sprogcentrene har overalt i landet allerede i dag solide erfaringer med at levere danskuddannelse til

målgruppen i samarbejde med kommuner, virksomheder og andre uddannelsesinstitutioner og i samspil

med både beskæftigelse, praktikker og anden undervisning.

Samspillet mellem undervisning og erhvervsarbejde/praktikker er ofte forbundet med mange logistiske

udfordringer, idet det er vanskeligt at danne læringsmæssigt undervisningsbare hold med et rentabelt

volumen i forhold til en spredt erhvervsstruktur. Dette gælder i høj grad også for sprogundervisningen. DDS

ser derfor frem til, at der med dette initiativ iværksættes nogle rammer, der vil sikre, at skoledelen får den

nødvendige prioritet. Især sprogundervisningsdelen fordrer, at der etableres rammer, der sikrer den

nødvendige undervisningsstruktur og kontinuitet i sproglæringen med det perspektiv, at den enkelte

deltager bliver i stand til at gennemføre en hel danskuddannelse i henhold til danskuddannelsesloven.

Den andetsprogsfaglige viden viser, at fagsproget ikke må stå alene, men skal integreres i en velstruktureret

målstyret andetsprogstilegnelse, hvis sprogtilegnelsen skal være effektiv. Erfaringen viser endvidere, at

arbejdsmarkedsrettet danskundervisning på sprogcentrenes homogene hold meget ofte er mere effektiv

end danskundervisning på virksomhederne, hvor holdene som hovedregel er uhomogene og sammensat

efter helt andre principper end deltagernes danskfaglige niveau.

DDS antager, at det som udgangspunkt bliver de etablerede sprogcentre, der vil blive involveret i

skoleundervisningsdelen, hvad angår danskuddannelsesdelen jv. lovforslagets § 2, stk. 3. Sprogcentrene er

umiddelbart klar til at påtage sig denne opgave og kan sikre en høj faglighed i danskuddannelsesdelen.

DDS – De Danske Sprogcentre

Formand:

Poul Neergaard

Sekretariat:

Valdemarsgade 16, 1665 København V.

Tlf.:

20 51 79 43

[email protected]

www.dedanskesprogcentre.dk

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Jv de foreslåede ændringer i Danskuddannelsesloven, der netop har været i høring, er det imidlertid

foreslået, at virksomheder i højere grad vil få mulighed for at etablere danskundervisning i henhold til

danskuddannelsesloven. Det forudsættes her, at danskuddannelse, der er etableret af virksomheder, skal

opfylde de samme kvalitative krav, som gælder for øvrige udbydere af danskuddannelserne.

DDS har i den forbindelse erfaring for, at sikring af en god kvalitet og opfyldelse af

danskuddannelsesområdets krav og bestemmelser sker bedst i en tæt dialog med de kommuner, der har

ansvaret og tilsynsforpligtelsen for området. Kommunerne vil med dette lovforslag i højere grad få

tilsynsforpligtelse med danskuddannelser, der udbydes af virksomheder og andre udbydere, der befinder

sig i en anden kommune og en anden landsdel.

DDS skal opfordre til, at det i loven vedr. integrationsuddannelsen præciseres, at kommunerne har tilsyn

med den del af skoleundervisningen, der omfatter danskuddannelserne jv lovforslagets § 2, stk. 3 og at

der iværksættes konkrete tiltag og præcise krav til det kommunale tilsyn, der skal sikre, at kommunerne

har mulighed for og pligt til at udføre et reelt tilsyn med danskuddannelser, der udbydes af virksomheder

og øvrige udbydere andre steder i landet.

De Danske Sprogcentre står til enhver tid til rådighed med yderligere oplysninger og deltager gerne med

input og i et samarbejde vedr. implementering af integrationsuddannelsen.

Med venlig hilsen

Poul Neergaard

Formand

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udkast:

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Att. Leo Torp

[email protected]

Høringssvar om Forslag til Lov om integrationsgrunduddannelse (IGU)

FOA har følgende bemærkninger til det fremsendte forslag til Lov om integrati-

onsgrunduddannelse (IGU):

Ingen uddannelseslov

FOA mener, at der bør gennemføres en egentlig uddannelseslovgivning om en

integrationsgrunduddannelse med det uddannelsesmæssige formål at opkvalifi-

cere bl.a. flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som mangler sproglige,

faglige og sociale kompetencer, til umiddelbart at kunne træde ind på det dan-

ske arbejdsmarked til ordinær overenskomstmæssig løn.

Derfor noterer FOA med beklagelse, at der ikke er tale om en uddannelseslov.

Der er derimod tale om en primært ansættelsesretslig lovgivning, der bl. a. har til

formål ”at sikre en mulighed for arbejde” til flygtninge og familiesammenførte til

flygtninge.

For i det mindste at give loven et entydigt uddannelsesformål foreslår FOA, at lo-

vens formål præciseres. § 1 stk. 1, første sætning foreslås ændret til:

”Med loven indføres en integrationsgrunduddannelse i en 3-årig periode med det

formål at uddanne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som mangler

sproglige, faglige og sociale kompetencer, til umiddelbart at kunne træde ind på

det danske arbejdsmarked i ordinær beskæftigelse på almindelige danske løn- og

arbejdsvilkår.”

Dato:

19. April 2016

Ref.:

DK/PL

FOA

Staunings Plads 1-3

1790 København V

Tlf.:

+45 46 97 26 26

Fax:

+45 46 97 23 00

Kontonr.:

5301-0476807

Mail:

[email protected]

Upræcis målgruppe

Hvis man som FOA ønsker, at lovens primære formål skal være at opkvalificere

bl.a. flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som mangler sproglige, fag-

lige og sociale kompetencer, til umiddelbart at kunne træde ind på det danske

arbejdsmarked til ordinær overenskomstmæssig løn, er den foreslåede målgrup-

pe for integrationsgrunduddannelsen upræcis.

www.foa.dk

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

På den ene side er det ikke sagligt begrundet, hvorfor uddannelsen kun skal til-

bydes en bestemt gruppe af familiesammenførte, nemlig familiesammenførte til

flygtninge. Familiesammenførte til andre herboende vil kunne have præcis det

samme behov for opkvalificering til det danske arbejdsmarked.

På den anden side er den foreslåede målgruppe for bred, idet lovsforslagets

målgruppe på ingen måde forudsætter et anerkendt behov for opkvalificering til

det danske arbejdsmarked. Dermed kommer lovforslaget til at hjemle mulighe-

den for, at virksomheder kan ansætte allerede kvalificerede flygtninge og fami-

liesammenførte til flygtninge til bestemte lovfastsatte løn- og ansættelsesfor-

hold, der afviger negativt fra de gældende overenskomstmæssige vilkår.

Dette sætter unægtelig lovens primært ansættelsesretslige formål (”at sikre en

mulighed for arbejde” til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge) i et

særligt, kritisk lys.

FOA skal derfor foreslå en præcisering af målgruppen:

I § 1, stk. 2 tilføjes efter ”….i under 5 år”: ”4) mangler sproglige, faglige og socia-

le kompetencer til umiddelbart at kunne træde ind på det danske arbejdsmar-

ked.”

Efter § 1, stk. 4 tilføjes:

”Stk. 5. Ved en flygtning eller familiesammenført til en flygtning, der mangler

sproglige, faglige og sociale kompetencer til umiddelbart at kunne træde ind på

det danske arbejdsmarked, forstås i denne lov en flygtning eller familiesammen-

ført til en flygtning, kommunalbestyrelsen har visiteret som jobparat i henhold til

integrationslovens § 17, og hvor udlændingen angiver ikke at have en formel

kompetencegivende uddannelse fra hjemlande.

Stk.6. Påbegyndelse af integrationsgrunduddannelsen kan kun ske, såfremt virk-

somheden og medarbejderne er enige om, at flygtningen eller den familiesam-

menførte til flygtning ikke har kvalifikationer og kompetencer, der står mål med

kravene på det danske arbejdsmarked.”

§ 2 stk. 4 ændres til:

”Stk. 4. En udlænding kan ikke ansættes i en integrationsgrunduddannelsesstil-

ling, hvis udlændingen allerede har haft ordinær beskæftigelse eller har afsluttet

en integrationsgrunduddannelse.”

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Integrationsgrunduddannelsen bør være en helhed af praktikansættelse og

skoleundervisning

Hvis integrationsgrunduddannelsen bestående af elementer af virksomhedsprak-

tik og skoleundervisning skal kunne leve op til det foreslåede uddannelsesmæs-

sige formål at kvalificere til det ordinære danske arbejdsmarked med almindelige

løn- og ansættelsesforhold, skal det samlede uddannelsesforløb udgøre et hele,

således at flygtningen

1. opnår kendskab til en række arbejdsfunktioner på det private eller det

offentlige arbejdsmarked,

2. opnår viden og praktiske færdigheder, der er relevante ved umiddelbar

fortsættelse i uddannelse og er efterspurgte på det danske arbejdsmar-

ked og

3. udvikler sig personligt og som samfundsborger.

FOA foreslår derfor, at § 2, stk. 1 ændres til

”§

Integrationsgrunduddannelsesforløbet består af elementer af praktik i en

virksomhed og skoleundervisning. Uddannelsen skal for den enkelte flygtning el-

ler familiesammenførte til en flygtning tilrettelægges under hensyntagen til den

pågældendes kvalifikationer og kompetencer og udgøre et hele, således at den

pågældende

1) opnår kendskab til en række arbejdsfunktioner på det private eller det of-

fentlige arbejdsmarked,

2) opnår viden og praktiske færdigheder, der er relevante ved umiddelbar

fortsættelse i uddannelse og er efterspurgte på det danske arbejdsmar-

ked og

3) udvikler sig personligt og som samfundsborger.”

Der indsættes nyt stk. 2 i § 2 (og stykkerne 2-5 nummereres 3-6):

Virksomheden udarbejder i samarbejde med udlændingen en uddannelsesplan

med en beskrivelse af de kvalifikationer og kompetencer, der skal opnås ved

hjælp af det samlede forløb.

FOA finder det i forlængelse heraf meget vigtigt, at hele uddannelsen er omfat-

tet af en aftale.

FOA foreslår derfor, at § 4 stk. 1 ændres til:

”Integrationsgrunduddannelsen skal være omfattet af en aftale mellem udlæn-

dingen og virksomheden. Aftalen skal angive, hvilke arbejdsområder og funktio-

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

ner udlændingen skal beskæftiges med, samt hvilke uddannelsesforløb udlæn-

dingen skal deltage i, jf. § 2, stk. 2 og stk. 3.

Uddannelse på fuld tid

Hvad angår uddannelsens omfang indebærer udkastet til lovforslag mindst én

uhensigtsmæssig klarhed. Den uhensigtsmæssige klarhed består i, at virksomhe-

der får mulighed for at pålægge integrationsgrunduddannelseseleven hele eller

dele af skoleundervisningen uden for en 37 timers arbejdsuge. Hvis der tages

højde for ferie, søgnehelligdage, mv., vil det svare til en 45 timers uddannelse,

hvor de 8 timer udgør ubetalt og ikke-honoreret ’overarbejde’.

Dette vil være klart uhensigtsmæssige læringsvilkår. Hvem tror f.eks., at en flygt-

ning uden det mindste kendskab til vores alfabet eller sprog bedst og hurtigst

lærer dansk ved at gå på sprogkursus efter en lang arbejdsdag eller arbejdsuge?

Samtidig er det aldeles uacceptable ansættelsesvilkår, som heldigvis savner en-

hver sammenligning i de kendte overenskomstmæssige vilkår for både erhvervs-

uddannelseselever, EGU-elever og ansatte kortuddannede under oplæring.

Hvad angår uddannelsens omfang rummer udkastet til lovforslag samtidig en

uhensigtsmæssig uklarhed. Den består i, at det med lovforslaget er uklart, om

der kan ske ansættelse som integrationsgrunduddannelseselev på mindre end

fuld normal arbejdstid. Af § 3 stk. 1 fremgår det, at der

kan

være tale om en 37

timers arbejdsuge, hvor inden for skoleundervisningen placeres. Det fremgår

imidlertid også, at skoleundervisningen kan placeres uden for en ikke nærmere

defineret arbejdstid. Det fremgår hverken de almindelige bemærkninger eller

bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, at der i alle tilfælde skal

være tale om en ansættelse på fuld normal tid. Dermed synes det uklart, hvor-

vidt virksomheden kan ansætte en integrationsgrunduddannelseselev på mindre

end fuld normal arbejdstid, f.eks. 29 eller 30 timer, hvortil lægges 7-8 timers sko-

leundervisning.

FOA foreslår derfor, at 2. punktum i § 3, stk. 1 udgår og erstattes af:

”Ansættelse som integrationsgrunduddannelseselev sker til fuld normal arbejds-

tid. Skoleundervisningen udgør en ikke-betalt del af arbejdstiden.”

Og at første punktum i § 3, stk. 2 ændres til:

”Stk. 2. Udlændingens deltagelse i skoleundervisningen tilrettelægges af virk-

somheden i samarbejde med udlændingen med udgangspunkt i udlændingens

uddannelsesbehov.”

Lovfastsatte løn- og arbejdsforhold

Det foreslås, at lønnen fastsættes politisk ved lov, og det foreslås tilmed, at det

sker på en særligt indgribende måde over for aftalesystemet. Dette finder FOA

stærkt kritisabelt.

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Hvis ikke lønnen for IGU-elever fastsættes ved lov, vil lønnen følge den danske

aftalemodel. Lønnen for integrationsgrunduddannelseselever vil her typisk være

foreskrevet i henhold til de gældende overenskomster. Typisk vil overenskom-

sten foreskrive den overenskomstmæssige startløn/mindsteløn/minimalløn, mv.

for ikke-uddannede medarbejdere.

Hvis overenskomstparterne så finder denne aflønning uhensigtsmæssig, er der

tradition for, at overenskomstparterne aftaler en særlig elevløn for en given ny

uddannelse. Det var bl.a. det, der skete på en lang række overenskomstområder,

da Folketinget i 1993 havde vedtaget en uddannelseslov om erhvervsgrundud-

dannelse, mv. (EGU). Denne lov ligestillede EGU-elevernes løn med lønnen på

andre elev- og lærlingeuddannelser. Herudover forudsattes det, at der ”i givet

fald ville kunne indgås nye overenskomster med erhvervsgrunduddannelse som

område.” (jf. Uddannelsesudvalgets betænkning afgivet den 17. juni 1993).

Denne tradition bryder lovforslaget om IGU med. Modsat EGU-loven i 1993 fast-

sætter forslaget til IGU-lov

ikke

lønnen ved at lade gældende overenskomsters

bestemmelser om lønninger mv. for erhvervsuddannelseselever gældende for

den nye elevkategori.

FOA finder dette stærkt kritisabelt, da det vil gøre det meget vanskeligt og i bed-

ste fald omkostningskrævende for de dele af fagbevægelsen, der ønsker at gen-

nemføre en bedre aflønning af IGU-elever, f.eks. på niveau med erhvervsuddan-

nelseselever. Modsat vil lovforslaget gøre de nemt og ’gratis’ for arbejdsgiverne

at gennemføre et ønske om at aflønne IGU-elever på den lavest mulige elevsats.

Hertil kommer, at lovforslaget dermed ’straffer’ de fagforbund, der har indgået

overenskomstaftale om særlige (lavere) EGU-satser, og ’belønner’ IGU-ansatte

på virksomheder, der slet ikke har indgået nogen overenskomst med den almin-

delige elevsats.

FOA fremlagde op til trepartsforhandlingerne et forslag om etablering af en inte-

grationsuddannelse for flygtninge, mv., der mangler sproglige, faglige og sociale

kompetencer til umiddelbart at kunne træde ind på det danske arbejdsmarked.

Her foreslog FOA, at der i tilknytningen til trepartsforhandlingerne blev opnået

enighed mellem de relevante overenskomstparter om fastsættelse af lønnen for

integrationseleverne, og at denne enighed kunne lægges til grund for den efter-

følgende uddannelseslovgivning.

FOA foreslår derfor, at § 6, stk. 1 ændres til:

§ 6. Udlændinge ansat i praktik i et integrationsgrunduddannelsesforløb af-

lønnes med de erhvervsuddannelseslønsatser, der følger af en kollektiv overens-

komst på det pågældende faglige område, der er gældende på virksomheden, og

er i øvrigt omfattet af de arbejdsvilkår fastsat i den relevante kollektive overens-

komst, som gælder på virksomheden. Er virksomheden ikke dækket af en kollektiv

overenskomst på området, eller er virksomheden omfattet af en kollektiv over-

enskomst, der ikke indeholder erhvervsuddannelseslønsatser, aflønnes udlændin-

gen med elevsatserne for første og andet år og omfattes af opsigelsesvarsler fra

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

uddannelsesområdets overenskomst. Udlændingen er i øvrigt omfattet af sæd-

vanligt gældende arbejdsvilkår på virksomheden.

Modsat EGU-loven indeholder forslag til IGU-lov hverken i selve loven, de almin-

delige bemærkninger eller bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

i eksplicitte bemærkninger om, at overenskomstparterne vil kunne indgå nye

overenskomster med særlige løn- og ansættelsesbestemmelser for den nye IGU.

FOA foreslår, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at det forudsæt-

tes, at overenskomstparterne vil kunne indgå nye overenskomster med særlige

løn- og ansættelsesbestemmelser for den nye IGU.

Medarbejderindflydelse på etablering af integrationsgrunduddannelse på virk-

somheden

FOA finder det afgørende, at medarbejderne i forbindelse med etablering af in-

tegrationsgrunduddannelse på virksomheden ikke blot informeres og høres efter

gældende aftaler, regler og love. Det bør gøres til en forudsætning for et integra-

tionsgrunduddannelsesforløb, at medarbejderne positivt bakker op.

Derfor foreslår FOA, at § 6 stk. 2 ændres til:

”Forinden virksomheden ansætter en udlænding i et integrationsgrunduddannel-

sesforløb, skal medarbejderne informere og høres om arbejdsfunktioner, afløn-

ning samt tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet. Ansættelse forudsætter posi-

tivt skriftligt tilsagn fra medarbejderne, og at dette fremgår af aftalen mellem

udlændingen og virksomheden om uddannelsen ”

Bemærkninger til lovforslaget

De ovenstående bemærkninger og ændringsforslag til selve lovforslaget må nød-

vendigvis afspejles i bemærkninger til lovforslaget, herunder ikke mindst be-

mærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Med venlig hilsen

Dennis Kristensen, forbundsformand

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Pr. mail til

[email protected]

København, den 19. april 2016

Høringssvar vedr. udkast til lov

forslag om integrationsuddannelse (IGU)

Foreningen af ledere ved Danskuddannelser (FLD) takker for muligheden for at sende bemærkninger til

ovennævnte lovforslag.

FLD skal indledningsvis bemærke, at foreningen støtter oprettelsen af en integrationsuddannelse for unge

flygtninge og familiesammenførte. FLD forholder sig udelukkende til de elementer i loven, som omhandler

eller har betydning for den dansksproglige opkvalificering.

Som nævnt støtter FLD oprettelsen af en integrationsuddannelse for unge flygtninge og

familiesammenførte, og påskynder den deltagelse i integrationsindsatsen som virksomhederne aktuelt

bidrager med.

Af loven fremgår det, at virksomheder kan oprette danskuddannelsesforløb jv. lovforslagets § 2, stk. 3. FLD

formoder, at Sprogcentrene bliver engageret i denne del af opgaver, og at udgangspunktet for

danskuddannelsen bliver den eksisterende danskuddannelseslovgivning, som indeholder en række krav til

kvalitet af undervisning, tilsyn med opgaven og fastlæggelse lærernes kompetencer.

Med henblik på at uddannelsen bliver en succes og for at kunne fastholde virksomhedernes engagement og

deltagelse i integrationsprocessen, finder FLD, at det er centralt, at nogle af de udfordringer som allerede

eksisterer for danskuddannelse på virksomheder løses. Sprogcentrene har stor erfaring med fleksibel

erhvervsrettet undervisning på virksomheder og oplever med de eksisterende administrative, økonomiske

og rettighedsmæssige systemer at virksomheder har vanskeligt ved at forstå og indgå i de rammer som

eksisterer.

FLD kan være bekymret for, at den her fremsatte lov vil have vanskeligt ved at lykkes såfremt der ikke

gennemføres yderligere ændringer i lovgivningen omkring danskuddannelse og opfordrer derfor til, at den

påtænkte analyse omkring danskuddannelse og barrierer gennemføres hurtigst muligt og FLD ser en risiko

for et forringet og forlænget forløb i tilegnelsen af dansk, såfremt rammer og lovgivning ikke bringes i

overensstemmelse med målene for integration. De ændringer som kan nævnes er en ændring i

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

modultestning som afspejler de nye mål og/eller en afregning for undervisningen som tilgodeser at denne

foregår på virksomheder, med de betingelser som undervisningen dermed underlægges.

FLD ønsker videre at pege på nødvendigheden af, at den virksomhedsrettede undervisning skal suppleres

og koordineres med den målstyrede og strukturerede undervisning på sprogcentre, både som en støtte til

undervisningen på virksomheder og som et tilbud i de tilfælde hvor der ikke kan findes praktikpladser, eller

hvor f.eks. virksomhedernes størrelse vanskeliggør undervisning på virksomheden. Det skal også påpeges,

at oftest er den dansksproglige tilegnelse mere effektiv i sprogcentres niveauopdelte og modulopdelte

undervisning end på virksomheder, hvor andre hensyn end dansksproglig tilegnelse spiller en større rolle.

Erfaringsmæssigt har nytilkomne borgere særlig nytte af klare rammer og forløb, hvilket netop er hvad

sprogcentrene tilbyder. Derudover er det vigtigt at påpege vigtigheden af, at de nye borgere får nogle

sprogfærdigheder, der gør dem i stand til at deltage bredt i det danske samfund og ikke kun i en specifik

arbejdssammenhæng. Det er danskuddannelsernes eksplicitte integrative mål at styrke udlændinge

sprogfærdigheder og viden ift. arbejdsmarkedet, uddannelse og aktivt medborgerskab. En koordinering og

kombination af en beskæftigelsesrettet indsats og danskundervisning vil netop styrke den enkelte ift. at få

en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

FLD bidrager i øvrigt gerne, hvis Ministeriet måtte ønske det, med uddybning af ovenstående

bemærkninger, og deltager gerne i et samarbejde vedr. implementeringen af indsatsen.

Med venlig hilsen

Henrik Broe

Formand FLD

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Forslag til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU)

Høringssvar fra Håndværksrådet

Høringssvar – Forslag til Lov om integrationsgrunduddannelse (IGU)

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på ovennævnte lov-

forslag. Som følge af den korte svarfrist (4 arbejdsdage) har vi ikke mulighed for at gå i

dybden med lovforslaget.

Aldersbegrænsning

Det fremgår af lovforslagets §1, stk.2, at ordningen er målrettet en bestemt aldersgruppe

– personer mellem 18 og 40 år – men Håndværksrådet kan ikke få øje på formålet med

afgrænse integrationsgrunduddannelsen så rigidt. Man kan sagtens forestille sig perso-

ner

over

40 år, som med fordel kan tilbydes muligheden for at gennemføre en integrati-

onsgrunduddannelse. Især da personer over 40 år netop ikke vil være i målgruppen for

ordinære uddannelser, og derfor kan den foreslåede målgruppe reelt komme til at be-

grænse mulighederne for at komme ind på arbejdsmarkedet for personer over 40 år –

med mindre der for denne, ældre målgruppe iværksættes særlige foranstaltninger.

Generelt er det Håndværksrådets holdning, at det i videst muligt omfang bør undgås at

opstille kriterier i nye ordninger, der adskiller sig fra de eksisterende, da det blot gør

ordningerne svære at navigere i og adskille fra hinanden for små og mellemstore virk-

somheder. Vi forudser, at en lang række af vores medlemsvirksomheder vil ønske at

indgå aftaler om integrationsgrunduddannelse, og det er derfor vigtigt, at ubegrundede

kriterier fjernes fra lovforslaget, så der er frie rammer til at indgå aftaler om uddannelsen

til de personer, der giver mening i den enkelte virksomhed.

Håndværksrådet foreslår derfor, at aldersbegrænsningen fjernes fra lovforslaget.

Udbetaling af bonus til virksomheder

Af lovforslagets §9, stk. 2, fremgår det, at virksomheder, der har ansat en udlænding i et

integrationsuddannelsesforløb, efter hhv. 6 og 24 måneder har ret til en bonus på i alt

40.000 kr. Håndværksrådet bakker op om en bonus til virksomheder, der deltager i at

løfte integrationsopgaven, da det efter vores opfattelse er en bunden opgave, som så

mange virksomheder som muligt bør bidrage til.

Imidlertid vil vi gerne foreslå, at man samtidig med indførelse af integrationsgrunduddan-

nelsen indfører en bonus til de virksomheder, der har egu-elever. Da integrationsuddan-

nelsen på en lang række parametre er parallel til EGU (overenskomstaftalte EGU-satser,

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Forslag til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU)

Høringssvar fra Håndværksrådet

ret til optagelse i a-kasse på dimittendvilkår mv.), vil det give økonomisk mening for virk-

somhederne også på bonusdelen at indføre en direkte parallel til EGU.

Elektronisk aftale – digital kommunikation

Af lovforslagets §12 og af bemærkningerne hertil fremgår det, at der kan fastsættes reg-

ler om bl.a. pligt til at anvende digital kommunikation om både indgåelse af aftale og

udbetaling af bonus.

Håndværksrådet foreslår, at det overvejes nøje, om reglerne om digital registrering, kom-

munikation og udbetaling kan udformes på en måde, der tager højde for, at virksomheder

med en lav grad af digitalisering også får gode muligheder for at indgå praktikaftaler efter

denne lovgivning.

Ansøgning om bonus

Af §9, stk. 3, fremgår det, at den i lovforslaget indeholdte bonus til virksomheden udbe-

tales efter ansøgning via Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Da sty-

relsen – efter en række andre bestemmelser i lovforslaget – har adgang til at indhente

oplysninger elektronisk om både virksomhed og de uddannelsessøgende, finder Hånd-

værksrådet det overflødigt, at der som udgangspunkt skal ansøges særskilt om udbeta-

ling af bonus.

Den gennemgribende registrering og omfattende adgang til data om de enkelte aftaler,

som lovforslaget lægger op til, må kunne anvendes til finde en løsning, der kan automa-

tisere udbetalingen af de to bonusrater, der er tale om.

Håndværksrådet foreslår derfor, at man sikrer mulighed for automatisk udbetaling, når

virksomheden har udstedt bevis for fuldførelse af forløb som anført i §5.

Tilrettelæggelse af undervisnings-/skoledelen af praktikaftalerne

Af §3 fremgår det, at skoleundervisningen kan placeres både inden for og uden for ar-

bejdstiden, samt at deltagelsen i undervisningen tilrettelægges af virksomheden og ud-

lændingen i samarbejde under hensyntagen til både virksomhedens og udlændingens

behov (stk. 2). Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår det i

forhold til §7, at kommunens rolle alene er at stå for udbetalingen af godtgørelsen.

Håndværksrådet vil gerne påpege, at små og mellemstore virksomheder ikke kan for-

ventes at kunne påtage sig ansvaret for detailplanlægningen af undervisnings-/skolede-

len af aftaler indgået under denne lovgivning. Der vil derfor være behov for, at udlændin-

gens bopælskommune (eller andre aktører) kan yde assistance til at finde præcis de

tilbud, der er relevante for den enkelte praktikaftale.

§3 rejser yderligere spørgsmålet om, hvordan man sikrer, og hvem der har ansvaret for

at sikre, at de kurser eller andre uddannelsesforløb, den enkelte aftale omfatter, ligger

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Forslag til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU)

Høringssvar fra Håndværksrådet

på tidspunkter, der tager højde for virksomhedens behov – og at tilbuddene oprettes og

gennemføres.

Her tænker vi særligt på formuleringen i §3, stk. 2, hvor det angives, at undervisningen

tilrettelægges i moduler. Da vi antager, at der også skal tages hensyn til økonomien i

undervisnings-/skoledelen, kan man forestille sig den situation, at det pågældende kur-

sus/den pågældende uddannelse kræver et bestemt deltagerantal for at blive oprettet.

Der er derfor behov for at sikre, at udlændingens bopælskommune (eller evt. andre ak-

tører) er ansvarlig for, at de undervisningsforløb, der er aftalt i praktikaftalen, oprettes og

gennemføres, og at modulerne planlægges til gennemførelse på tidspunkter, der passer

til virksomhedens behov.

Det er Håndværksrådets opfattelse, at der her ligger en koordinationsopgave, som ikke

er beskrevet i lovforslaget, og som derfor stiller krav til virksomheder, der indgår aftaler i

medfør af denne lovgivning, som dels ikke er rimelige, og som dels kan virke begræn-

sende på virksomheders lyst til og mulighed for at indgå aftaler.

Denne koordinationsopgave bør indskrives i lovforslaget med en entydig placering af

ansvaret for udføre opgaven, så det bliver tydeligt for virksomheder med kontakt til rele-

vante personer i målgruppen, hvor man skal henvende sig herom.

Heike Hoffmann, chefkonsulent

Håndværksrådet, den 18. april 2016

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Danmark

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 32 69 88 88

TITH@HUMANRIGHTS:DK

MENNESKERET:DK

DOK. NR. 16/01305-3

Att.: Leo Torp

20. APRIL 2016

HØRING VEDR. FORSLAG TIL LOV OM INTEGRATIONSUDDANNELSE

(IGU)

Ved e-mails af 13. og 18. april 2016 har Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet anmodet om Institut for Menneskerettigheders

eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag senest

den 20. april 2016.

Det fremgår af lovudkastets bemærkninger, at lovforslaget udmønter

den del af trepartsaftalen mellem arbejdsmarkedets parter og

regeringen om arbejdsmarkedsintegration af 17. marts 2016, der angår

bedre rammer for virksomheder til at ansætte flygtninge.

Med lovforslaget foreslår regeringen, at der oprettes en ny

integrationsgrunduddannelse, der skal medvirke til at skabe effektive

veje til det ordinære arbejdsmarked.

Forslaget om oprettelse af en ny integrationsgrunduddannelse skal

gennemføres som en 3-årig forsøgsordning og skal sikre mulighed for

arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte, hvis

kvalifikationer endnu ikke står mål med kravene på det danske

arbejdsmarked. Forslaget bygger på de eksisterende overenskomster og

satserne for den 2-årige erhvervsgrunduddannelse.

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til

lovforslaget.

Instituttet finder det positivt, at regeringen og arbejdsmarkedets parter

ønsker at sikre flygtninge og familiesammenførte adgang til det danske

arbejdsmarked.

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Det fremgår af lovforslagets § 1, at formålet med indførelse af en

integrationsuddannelse er, at sikre en mulighed for arbejde og

opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis

kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det

danske arbejdsmarked.

Det fremgår ikke af bemærkningerne til loven, hvad der skal forstås ved

flygtninge og familiesammenførte,

hvis kvalifikationer og produktivitet

endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked,

samt af

hvem denne vurdering foretages.

Det er vigtigt, at det fremgår klart af loven og dens bemærkninger,

hvornår en flygtning eller familiesammenført må anses for ikke at

besidde sådanne kvalifikationer og produktivitet, således at en flygtning

eller familiesammenført, der er i besiddelse af de fornødne

kvalifikationer og som dermed burde ansættes i en ordinær stilling, ikke

ansættes i en praktikplads til en lavere løn.





Instituttet anbefaler derfor, at der i bemærkningerne redegøres

nærmere for, hvad der skal forstås ved flygtninge og

familiesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og

produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske

arbejdsmarked, samt af hvem denne vurdering foretages.

Instituttet har noteret sig, at det er regeringens opfattelse, at der med

IGU-ordningen er tale om en foranstaltning, som har til formål at

forbedre beskæftigelsesmulighederne for flygtninge og

familiesammenførte til flygtninge, og som er omfattet af

forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 2.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at det ved reformer i lovgivningen, er

væsentligt efter en vis periode at evaluere effekten af reformerne,

således at eventuelle utilsigtede konsekvenser for de berørte

persongrupper kan håndteres inden for et kortere tidsrum.

Instituttet finder det således positivt, at det mellem regeringen og

arbejdsmarkedets parter er aftalt, at der skal foretages en årlig

opfølgning på antallet af IGU-forløb og økonomien i ordningen med

henblik bl.a. på at vurdere, om der er behov for ændringer, som kan

sikre volumen.





Instituttet anbefaler, at det under den årlige opfølgning ligeledes

evalueres, om loven har ført til, at flere flygtninge og

familiesammenførte er kommet i ordinær beskæftigelse, og om

omfanget af danskundervisning for de berørte personer ligger på et

uændret niveau.

2/3

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Med venlig hilsen

Tine Birkelund Thomsen

SPECIALKONSULENT

3/3

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Høringssvar vedr. integrationsgrunduddannelsen

KL har modtaget udkast til lovforslag om integrationsgrunduddannelse

(IGU), som udmønter den del af trepartsaftalen mellem arbejdsmarkedets

parter og regeringen om arbejdsmarkedsintegration af 17. marts 2016,

der angår bedre rammer for virksomheder til at ansætte flygtninge.

Med lovudkastet foreslås indført forslaget fra DA og LO om en 2 årig

integrationsgrunduddannelse (IGU) til flygtninge og familiesammenførte

mellem 18 og 40 år. IGU består dels af en lønnet praktikdel efter EGU-

overenskomst eller lignende, dels af en skoledel med en samlet varighed

på 20 uger, hvor eleven modtager godtgørelse svarende til

integrationsydelsen, når undervisning foregår i arbejdstiden.

KL hilser velkomment, at der med lovforslaget indføres mulighed for en

ny form ansættelse for flygtninge og familiesammenførte, hvis

kvalifikationer og produktivitet endnu ikke er tilstrækkelige til at honorere

kravene på det danske arbejdsmarked. Hvis

arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge og familiesammenførte skal

forbedres, er det helt afgørende, at virksomhederne i praksis udnytter

den nye mulighed, så ordningen får et stort volumen og dermed bidrager

til, at flygtninge bliver selvforsørgende.

Det er i den sammenhæng helt afgørende, at de nærmere regler om IGU

bliver så let at administrere for virksomhederne som muligt. Samtidig er

der behov for at overveje, hvilke virkemidler der kan bringes i anvendelse

for at sikre, at IGU forløbene har en sådan kvalitet, at de lever op til

formålet med, at flygtninge og familiesammenførte opnår de

kvalifikationer, der giver grundlag for at påbegynde en erhvervsrette

uddannelse eller opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Lovforslaget rejser nogle problemstillinger, som det er nødvendigt at få

afklaret.

Skoleundervisningen

Efter lovforslaget har skoleundervisningen en varighed på 20 uger, som

skal bidrage til at bibringe udlændingen sproglige færdigheder og anden

form for opkvalificering. Skoleundervisningen skal foregå efter lov om

danskuddannelse for voksne udlændige.

Regeringen igangsætter et arbejde sammen med arbejdsmarkedets

parter med henblik på at afgrænse de forskellige muligheder for

Dato: 21. april 2016

Sags ID: SAG-2016-02094

Dok. ID: 2186599

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3452

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

opkvalificering under IGU. Der er i den forbindelse behov for at afklare

samspillet med danskundervisning under integrationsprogrammet. Det

må bl.a. afklares, i hvilket omfang danskundervisningen kan eller skal

medregnes ved opgørelsen af de 20 uger med skoleundervisning.

I det hele taget er der behov for, at spørgsmålet om sammenhængen

mellem danskundervisning og IGU belyses nærmere, eventuelt i

forbindelse med den analyse, der iværksættes omkring

danskundervisningsområdet, jf. lovforslag om udmøntning af

topartsaftalen mellem regeringen og KL.

Udbetaling af godtgørelse (skoleydelse)

Det fremgår af lovforslaget, at kommunen skal udbetale skoleydelsen i

perioder med skoleundervisning. Forudsætningen for dette er, at

kommunen har adgang til de nødvendige og korrekte oplysninger som

grundlag for udbetalingen. Det betyder, at der skal være en aftale mellem

udlændingen og en virksomhed om integrationsgrunduddannelse, og at

antal timer, som der skal udbetales ydelse for, skal være dokumenteret.

Der er risiko for, at opgaver vedr. udbetaling af ydelsen bliver en stor

administrativ byrde for kommunerne. Det må derfor sikres, at så mange

oplysninger som muligt er tilgængelige via opslag i registre.

Administration på grundlag af håndbårne oplysninger, herunder tro- og

love-erklæringer fra ansøgeren, er ikke blot administrativ byrdefuld, men

vil tillige indebære væsentlig risiko for fejl.

Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet (§ 4), at en aftale om IGU

forløb registreres i det statslige virksomhedssystem VITAS. Dette vil dog

ikke kunne implementeres samtidig med lovens ikrafttræden, men

forventelig primo 2017. Der må derfor i denne overgangsperiode forudses

en ekstra administrativ belastning for alle involverede parter.

Det vil være en indlysende lettelse, at VITAS løsningen udformes, så der

er mulighed for automatisk opslag fra det kommunale ydelsessystem (p.t.

KMD-AKTIV).

KL tager forbehold for en efterfølgende politisk behandling af

høringssvaret, samt de samlede økonomiske og administrative

konsekvenser af lovforslaget, som endnu ikke er belyst i

lovforslagsbemærkningerne. Der er blandt andet brug for at få afklaret, i

hvilket omfang uger med IGU-forløb medregnes som offentlig forsørgelse

i forhold til reglerne i loven om kommunernes finansiering af visse

offentlige ydelser. Samt om seks måneders ansættelse i IGU forløb

udløser resultattilskud til kommunen.

Dato: 21. april 2016

Sags ID: SAG-2016-02094

Dok. ID: 2186599

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3452

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Niels Arendt Nielsen

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Sendt pr. mail til:

[email protected], [email protected]

[email protected]

Sagsnr. 16-882

Vores ref. ENE/bho

Deres ref.

Den 21. april 2016

Høring vedrørende forslag til lov om Integrationsgrunduddannelsen

LO har fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet modtaget forslag

den 20. april 2016 til lov om Integrationsgrunduddannelsen (IGU).

Lovforslaget udmønter den del af trepartsaftalen om arbejdsmarkeds-

integration, der vedrører etablering af Integrationsgrunduddannelsen.

LO kan tilslutte sig lovforslagets bestemmelser med følgende bemærkninger.

I bemærkninger til lovens punkt 3, bullet 6: I sætningen ” Under skoledelen,

der kan tages i moduler…..” her slettes ordet ”kan”. Da det fremgår af øvrige

bemærkninger til loven, at skoledelen tilrettelægges i moduler, er det en

tilpasning.

I bemærkninger til lovens punkt 3.1.2.2: Som en konsekvens af lovens § 3,

stk. 1, indsættes i afsnit 1 ”

Skoleundervisning og praktik, jf. § 2, stk. 2, kan

tilsammen ikke udgøre over 37 timer om ugen i gennemsnit over forløbet.”

I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser ændres § 1, 6. afsnit,

3. linie: Som konsekvens af lovforslagets § 1 ændres sætningen ”Varig

ordinær beskæftigelse er hovedmålet med integrationsgrunduddannelsen” til

”Varig ordinær beskæftigelse eller påbegyndelse af en erhvervsuddannelse er

hovedmålet med integrationsgrunduddannelsen.”

I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser tilføjes i § 3, 1.

afsnit:”

Skoleundervisning og praktik, jf. § 2, stk. 2, kan tilsammen ikke udgøre over

37 timer om ugen i gennemsnit over forløbet.”

Med venlig hilsen

Ejner K Holst

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

[email protected]

Beskæftigelses- og

Socialforvaltningen

Staben BSF

Tolderlundsvej 2, 7. sal

5000 Odense C

www.odense.dk

Tlf. +4563754002

Vedr. høring over udkast til lovforslag om integrationsgrunduddannelse

(IGU)

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Odense Kommune vil indledningsvis

takke for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte lovforslag.

Forvaltningen finder, at hensigten med integrationsgrunduddannelsen er positiv

og meningsfyldt. Det vil give målgruppen for forløbet en god mulighed for at få

tilknytning til arbejdsmarkedet, samtidig med de opnår sproglige kvalifikationer.

Omkring målgruppen for IGU-forløbet fremgår det, at borgerne er fyldt 18 år og er

under 40 år. Vil det ikke undtagelsesvist være muligt, at personer over 40 år, kan

indgå i et IGU-forløb, hvis de kan profitere af ordningen?

I forbindelse med indgåelsen af IGU-forløbet kan det anbefales, at der er en

særlig opmærksomhed på borgerens sproglige barriere, og dermed borgerens

mulighed for at forstå indholdet af IGU-forløbet. Mulighederne for tilknytning af en

mentorordning bør afsøges, og det kan overvejes, om der i Integrationsloven

§ 23d om mentorordning skal indsættes en henvisning til lov om

integrationsgrunduddannelse.

DATO

19. april 2016

REF.

CSAX

JOURNAL NR.

00.01.00-K04-3-16

Venlig hilsen

Camilla Staal Axelsen

Chef

Direkte tlf. +4563754030

Mobil +4530539034

E-mail [email protected]

1/1

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Vejle, den 18. april 2016

Til

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Integrationskontor

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Mail: [email protected]

Emne: "Høringssvar – lov om integrationsuddannelse (IGU)"

Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til ny lov om

Integrationsuddannelse (IGU)

Til trods for at Produktionsskoleforeningen (PSF) ikke er en del af høringslisten for

lovforslaget til integrationsuddannelse (IGU), fremsætter vi her en række

bemærkninger – såvel konkrete som mere principielle – til lovforslaget. Det gør vi

med baggrund i vores skoleforms store erfaring med at udbyde

Erhvervsgrunduddannelse (EGU), som IGU jo på lange stræk er modelleret over.

Indledningsvis skal det understreges, at vi anerkender den store opgave, som IGU er

et væsentligt bud på løsningen af, nemlig i højere grad at integrere flygtninge på det

danske arbejdsmarked og/eller at give dem de rette forudsætninger for videre

kompetencegivende uddannelse. Vi er også enige i, at det giver god mening at bruge

EGU som ramme for dette, og som sådan ser vi mange gode elementer i den ny

integrationsuddannelse.

Vi ser imidlertid en række problemstillinger omkring den ny uddannelse, og det

handler om den manglende sammenhæng med uddannelsessektoren i selve

placeringen af uddannelsen, og om den mulige forringelse af vilkårene for andre

uddannelser, som IGU kan medføre, samt endelig om at sikre kvalitet i IGU.

1. Manglende sammenhæng med uddannelsessektoren

IGU fremsættes placeret i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (UIBM), og

dermed er der udsigt til at vi nu får spredt uddannelsesindsatsen for en udsat gruppe

ud på endnu et resortområde. Allerede nu er det en væsentlig udfordring, at

uddannelsesindsatserne for vores udsatte grupper er spredt over 2-3 resortområder

(de fleste er placeret under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, men en

del hører under Beskæftigelsesministeriet og enkelte under Social- og

Indenrigsministeriet).

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

I PSF mener vi, at den rette placering af IGU vil være under Ministeriet for Børn,

Undervisning og Ligestillings resortområde. Det vil i højere grad sikre sammenhæng til

de parallelle forløb, som IGU naturligt falder inden for, samt til de

kompetencegivende uddannelser, som IGU også peger i retning af.

2. Den mulige forringelse af andre gruppers muligheder for varig tilknytning til det

danske arbejdsmarked via andre målrettede ordninger

Bemærkninger til lovforslaget

gøres i afsn. 2.f klart, at ’det er helt centralt, at

igangsættelsen af en IGU-ordning ikke skal forringe andre gruppers muligheder for

varig tilknytning til det danske arbejdsmarked via andre målrettede ordninger, som fx

EGU’. Det samme hensyn udtrykkes i trepartsaftalen, hvor regeringen og

arbejdsmarkedets parter er enige om at sikre balancen til EGU ved at indføre en

tilsvarende bonusordning for virksomheder, hvor der gennemføres EGU-forløb.

Der er imidlertid en række punkter i lovforslaget, hvor IGU potentielt vil medvirke til

at forringe vilkårene for andre målrettede ordninger (fx EGU) og dermed forringe

andre gruppers muligheder for varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi ser følgende:



Når der sættes ressourcer ind på at understøtte stor volumen i IGU (jf.

Bemærkninger til lovforslaget

pkt. 2.d), så vil det presse bl.a. EGU på

praktikforløb.

Af § 9 fremgår, at staten udbetaler en bonus. Som også nævnt ovf. er

regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om også at indføre den ift. EGU

– det fremgår dog ikke af lovteksten.



I PSF mener vi, at den centrale målsætning om ikke at forringe fx EGU bør følges op og

tydeliggøres: De konkrete initiativer mhp. volumen i IGU bør følges af initiativer om at

sikre volumen for EGU-området. Og det bør tydeliggøres, at bonus på EGU realiseres

parallelt med indførelsen på IGU.

3. Kvalitet i IGU

IGU er modelleret over EGU – men på forskellige områder adskiller IGU sig fra EGU,

såvel strukturelt som indholdsmæssigt. Vi har bemærket følgende områder:



IGU hviler på en aftale mellem den enkelte virksomhed og den enkelte

udlænding – og med mindst mulig administration o. lign. Dvs. uddannelsen

gennemføres uden kommunens eller andre aktørers mellemkomst, og i stedet

er det virksomheden, der skal stå for fx forløbsplan, mens det er den enkelte

udlænding, der er ansvarlig for at dokumentere skoleundervisning.

Formålet med praktikdel og skoledel (§ 2 stk. 2 og 3) rummer ikke et

dannelsesaspekt, som det er tilfældet med EGU, hvor uddannelsen skal



L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

medvirke til, at EGU-eleven udvikler sig personligt og som samfundsborger,

samt opnår kendskab til pligter og rettigheder i arbejdslivet og i samfundet (jf.

lov om erhvervsgrunduddannelse § 2).

I PSF mener vi, at det er med stor risiko for sammenhæng og kvalitet i IGU, at man

forbigår den store viden og ekspertise, der gennem en årrække er udviklet omkring

EGU. Det er flere gange pointeret, at virksomhederne ser en stor fordel i at have

støtte fra en EGU-vejleder i praktikforløbet. For at sikre sammenhæng og kvalitet i

IGU bør man åbne for, at aktørerne omkring EGU også kan bidrage til IGU.

Inddragelsen af EGU-aktørerne vil desuden åbne IGU også for de mindre

virksomheder, som med det fremlagte forslag kan få svært ved at deltage i IGU.

Desuden mener vi, at dannelsesaspektet bør fremgå i formålet for en

integrationsuddannelse, ligesom det også gør det i EGU (og gør det i de øvrige

lignende forløb, fx produktionsskole og KUU).

Tiltrædelse fra Vejledernetværket for erhvervsgrunduddannelsen (EGU)

Med venlig hilsen

Axel Hoppe

Sekretariatsleder, Produktionsskoleforeningen

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

HØRINGSSVAR

København den 19. april 2016

Hanne Lykke Jespersen

[email protected]

tlf. 2888 1247

Udkast til Forslag til Lov om ændring af integrati-

onsloven, danskuddannelsesloven, lov om almene

boliger m.v. og forskellige andre love

PROSA afgiver hermed høringssvar vedrørende udkast, der implementerer rege-

ringens aftaler med arbejdsmarkedets parter og KL.

PROSA finder det positivt med



Jobfokus i integrationsindsatsen

Hurtigere kompetenceafklaring af flygtninges kompetencer

En bedre danskundervisning

PROSA er derimod stærkt kritisk over for andre dele af lovforslaget.

Målgruppe: PROSA er helt uforstående over for, at alle flygtningen mellem 18 og 40 år, som

har været i Danmark under 5 år er målgruppe for en uddannelse, som ikke har noget specifikt

andet mål, end at gøre flygtningen klar til at deltage i en uddannelse eller få job på normale

vilkår.

Vi stiller os uforstående over for, at man ikke først vurderer, om flygtningen vil kunne klare sig

på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Vi forestiller os f.eks., at der vil være flygtninge, som

har en it-uddannelse og som ville kunne klare sig på det danske arbejdsmarked med ingen

eller ganske kortvarige hjælpeforanstaltninger. Herunder må sprogproblemet ikke overvurde-

res, hvis der er tale om personer, der klarer sig godt på engelsk.

Vi savner initiativer, som skal forsøge at få flygtninge på arbejdsmarkedet på normale vilkår,

da det må give langt den bedste og hurtigste integration.

PROSA er desuden stærkt kritiske over for, at der ikke er nogen form for krav til en uddannel-

se af 2 års varighed og på lav løn.

Side 1 af 2

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

PROSA er desuden stærkt kritiske over for, at flygtningen alene skal indgå aftalen med ar-

bejdsgiver og ikke får nogen som helst repræsentant på sin side.

PROSA noterer, at der i loven lægges op til, at der kan optjenes dagpenge – ikke alene på

dimittendvilkår, men også ud fra normal optjening i praktikperioden. Vi noterer imidlertid, at

der med den løn, der lægges op til vil tage meget lang tid at tjene nok, til at kunne indplace-

res i dagpengesystemet efter de nye regler, som er trådt i kraft, før nogen kan optjene ret til

dagpenge.

PROSA noterer sig, at i hvert fald noget af aflønningen ligger under den fattigdomsgrænse,

som regeringen ganske vist har afskaffet.

PROSA noterer sig, at succesen skal måles ud fra antal deltagere i IGU uddannelsen.

PROSA ville foretrække, at måle succesen ud fra antal flygtninge i ustøttet beskæftigelse.

PROSA er desuden meget bekymrede for, at det skal blive meget vanskeligt for de, der er tæt

på at miste dagpengeretten eller allerede har mistet den, at få plads på arbejdsmarkedet, når

en gruppe på arbejdsmarkedet, skal have en så dårlig aflønning, som det er tilfældet her.

Side 2 af 2

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Landgreven 4

1301 København K

Tlf.

33 92 84 00

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

Høring vedrørende Forslag til Lov om Integrationsuddannelse (IGU).

Rigsrevisionen modtog den 13. april 2016 høring vedrørende Forslag til Lov

om Integrationsuddannelse (IGU). Rigsrevisionen har gennemgået lovforsla-

get for bestemmelser om økonomistyring, regnskab og revision. Gennemgan-

gen har ikke givet anledning til bemærkninger hertil.

Eventuelle spørgsmål kan stilles til undertegnede på telefon 3392 8654 eller

via e-mail til

[email protected]

med anførelse af vores journalnr., der frem-

går af brevhovedet.

Med venlig hilsen

18. april 2016

1. kontor

J.nr.: 3639

Daniel Nygaard Jensen

Fuldmægtig

1/1

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

HØRINGSSVAR

Dato:

Kontor:

Sagsbeh.:

21.04.2016

Sekretariatet

JCO

Forslag til Lov om integrationsgrunduddannelse (IGU)

Grundet den sene modtagelse af nærværende lovforslag (d. 18.04.2016), har Rådet for Etniske

Minoriteter ikke haft ressourcer til at formulere et høringssvar indenfor tidsfristen (d. 20.04.2016).

Med venlig hilsen

Yasar Cakmak

Formand for Rådet for Etniske Minoriteter

Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter

Strandgade 25C

1401 København K

Telefon: 72 14 28 32

Mail:

[email protected]

Web: www.rem.dk

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

[email protected]

Vordingborg d. 19. april 2016

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om integrationsgrunduddannelse (IGU)

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) har noteret sig, at

lovforslaget er udfærdiget i overensstemmelse med trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration.

FSD støtter forslaget fuldt ud.

Der er tale om nytænkning i forhold til integrationsindsatsen, men samtidig anvendes der kendte

elementer fra EGU-uddannelsen og den danske arbejdsmarkedsmodel, som indebærer, at de pågældende

efter afslutning af forløbet kan opnå rettigheder i forhold til dagpengesystemet på samme vilkår, som andre

borgere.

Indførelsen af integrationsgrunduddannelsen er efter FSDs opfattelse et meget væsentligt element i

bestræbelserne på at øge flygtninge og de familiesammenførtes tilknytning til arbejdsmarkedet, og i

bestræbelserne for at gøre dem til aktive medborgere.

FSD har ikke yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Helle Linnet

Landsformand

Vordingborg Kommune

Ledelsessekretariatet

Postboks 200

Valdemarsgade 43

4760 Vordingborg

Att.: FSD

Tlf. 55 36 27 30

[email protected]

www.socialchefforeningen.dk

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Under henvisning til mail af 13. april 2016 (Sagsnr. 2016-2929) om høring vedrørende udkast til

lovforslag om integrationsgrunduddannelse (IGU), skal det meddeles, at Statsforvaltningen ikke har

bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Rikke Hinrichsen

direktionsassistent

Statsforvaltningen

Storetorv 10

6200 Aabenraa

Telefon: 72 56 70 00

Direkte telefon: 72 56 79 77

Mail:

[email protected]

Web:

www.statsforvaltningen.dk

Send e-mails til Statsforvaltningen via din digitale postkasse på

www.borger.dk

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Integrationskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

19. april 2016

Svar på høring over forslag om lov om

integrationsgrunduddannelse (IGU)

Udbetaling Danmark

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har den 13. april 2016 sendt en hø-

ring over forslag om lov om integrationsgrunduddannelse som er sendt i høring 13.

april – 19. april 2016.

Kongens Vænge 8

3400 Hillerød

Tlf.: 70 11 12 13

Bemærkninger fra Udbetaling Danmark / barselsdagpenge

www.borger.dk

I det følgende fremgår Udbetaling Danmarks bemærkninger fra barselsdagpenge-

området til lovforslaget.

Pkt. 1 nedenfor indeholder overordnede betragtninger. Pkt. 2 indeholder de mere

specifikke juridiske bemærkninger til lovforslaget. Pkt. 3 indeholder de system-

mæssige forhold i forbindelse med implementeringen herunder de overordnede

økonomiske betragtninger.

Overordnede betragtninger

www.virk.dk

CVR-nr.: 33 23 62 39

Telefontid:

Mandag-torsdag: 8.00-16.00

Fredag: 8.00-15.30

Indførelsen af forslag om lov om integrationsgrunduddannelse betyder overordnet

set, at der stilles krav til Udbetaling Danmarks systemmæssige forhold, særlig t i

forhold til at sikre, at systemet får de rette oplysninger om udlændinge, der er om-

fattet af IGU-uddannelsen via Nemrefusion.

Dette vil sandsynligvis for en kortere overgangsperiode betyde en mere kompleks

systemverden og administration i Udbetaling Danmark.

Specifikke juridiske bemærkninger til lovforslaget

Der er behov for, at det klart defineres, hvorvidt IGU uddannelsen er en erhverv s-

mæssig uddannelse og dermed, om udlændinge, der har afsluttet IGU uddannelsen

indenfor den seneste måned, er omfattet af beskæftigelseskravet i barselslovens §

27, stk. 1, nr. 4?

Vi bemærker hertil, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget under punkt

3.1.2.7 Sygdom og barsel,

at her er henvist til barselslovens § 27, stk. 1, nr. 4.

Udbetaling Danmark administreres af ATP Koncernen.

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Vi bemærker hertil, at det er vores forståelse i forlængelse af ovenfornævnte be-

mærkninger til lovforslaget, at en udlænding, der er elev i en skoleperiode under

IGU uddannelsen, er omfattet af beskæftigelseskravet i barselslovens § 27, stk. 1,

nr. 5. Det ønskes bekræftet, hvorvidt dette er en korrekt forståelse?

Systemmæssige forhold i forbindelse med implementeringen og de over-

ordnede økonomiske betragtninger

Under hensyn til den korte frist på høringssvaret, har det ikke været muligt at danne

et overblik over mulige påvirkninger af vores system, og derved om forslaget med-

fører ændringer.

Der tages på denne baggrund et overordnet forbehold for, at den foreslåede æ n-

dring kan betyde en merudgift til systemtilretning mv. i forbindelse med systemret-

telse hos systemleverandøren og hos NemRefusion.

Udviklingen af det nye barselsdagpengesystem er så langt fremme i processen, at

eventuelle ændringer i forbindelse med lovforslaget medfører en øget risici for ud-

viklingsprojektet.

Bemærkninger fra Udbetaling Danmark / familieydelse

I det følgende fremgår Udbetaling Danmarks bemærkninger fra familieydelsesom-

rådet til lovforslaget.

Det fremgår af den foreslåede § 7, stk. 3, at godtgørelsen udgør 12.019 kr. for pe r-

soner, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud

efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Bestemmelsen forudsætter, at kommunen får oplysning om, hvorvidt de i beste m-

melsen omfattede personer har erhvervet ret til ekstra børnetilskud.

Det er ikke beskrevet, om Udbetaling Danmark automatisk skal levere oplysning

herom til kommunerne, eller om kommunerne selv skal kontakte Udbetaling Da n-

mark for oplysning af sagen.

Udbetaling Danmark har kendskab til modtagere af ekstra børnetilskud, men Udb e-

taling Danmark har ikke kendskab til modtagere af godtgørelsen for integrations-

grunduddannelsen, hvorfor Udbetaling Danmark ikke umiddelbart kan give komm u-

nerne besked om de relevante borgere.

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Der gøres endvidere opmærksom på, at ikke alle kommuner anvender samme sy-

stemunderstøttelse som Udbetaling Danmark, hvorved en eventuel mulighed for

automatisk besked begrænses. Såfremt det i stedet er kommunen, der skal he n-

vende sig til Udbetaling Danmark, vil disse henvendelser medføre en ekstra adm i-

nistrativ opgave for Udbetaling Danmark.

Kommunerne bør ligeledes ved beregningen af godtgørelsen samt ved den løbe n-

de udbetaling være opmærksomme på, at der kan forekomme situationer, hvor

borgers ret til ekstra børnetilskud ændrer sig. Der kan forekomme situationer, hvo r

en borger bliver modtager af ekstra børnetilskud, uden at kommunen er vidende om

det og ligeledes, at borgeren bliver samlevende og ikke længere er tilskudsmodt a-

ger, uden at kommunen ved det.

Venlig hilsen

Udbetaling Danmark – 19. april 2016

Tine Krogh Præst

Juridisk konsulent