L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 188 Bilag 1
Offentligt

Notat

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om integrati-

onsgrunduddannelse (IGU)

4. maj 2016

Udlændinge-, Integrations-

og Boligministeriet

Integrationskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

1. Indledning

Udlændinge, Integrations- og Boligministeriet har ved e-mail af 13. april 2016 hørt

en række myndigheder og organisationer over udkast til lovforslag om integrati-

onsgrunduddannelse (IGU) med endelig høringsfrist den 20. april 2016. Lovforsla-

get har endvidere været optaget på høringsportalen.

Følgende myndigheder og organisationer har afgivet udtalelse til lovudkastet:

AOF-Danmark, ATP, Ankestyrelsen, BDO Statsautoriseret Revisionsselskab, Be-

skæftigelsesrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Advokater, Danske Regio-

ner, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverfor-

ening, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, FOA-Fag og Arbejde, Foreningen af

ledere ved Danskuddannelserne, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettighe-

der, KL, LO, Odense Kommune, Produktionsskoleforeningen, PROSA, Rigsrevisio-

nen, Rådet for Etniske Minoriteter, Socialchefforeningen, Statsforvaltningen, Ud-

betaling Danmark [27]

Følgende hørte myndigheder og organisationer har ikke afgivet udtalelse til lov-

udkastet:

Advokatrådet, Amnesty International, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Røde

Kors, Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Dokumentati-

ons- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Domstolsstyrelsen, Etnisk

Ung, FTF, FOF’s Landsorganisation, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af

Statsforvaltningsjurister, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Gladsaxe

Kommune, Jobrådgivernes Brancheforening , Kommunernes Revision, Liberalt

Oplysningsforbund, NETOP - Netværk for oplysning, Odsherred Kommune, Oplys-

ningsforbundenes Fællesråd, Rådet for Socialt Udsatte, UNHCR, Vejle Kommune,

Vesthimmerland Kommune og Viborg Kommune [28].

I det følgende gives en oversigt over hovedindholdet af de modtagne høringssvar

samt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets bemærkninger hertil. For en

Side

1/12

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

fuldstændig gennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises til vedlagte

høringssvar.

2. Bemærkninger

De indkomne bemærkninger er opdelt i flg. 6 afsnit:

2.1 Generelle bemærkninger

2.2 Bemærkninger til IGU’ens formål og målgruppe

2.3 Bemærkninger til IGU’ens struktur og indhold

2.4 Bemærkninger til skolegodtgørelse og virksomhedsbonus

2.5 Bemærkninger til administration og kontrol samt

2.6 Bemærkninger om øvrige forhold.

2.1. Generelle bemærkninger

Generelt giver høringssvarene udtryk for støtte til oprettelsen af en integrations-

grunduddannelse for unge flygtninge og familiesammenførte, først og fremmest

fordi den understøtter et mere jobrettet, virksomhedsnært fokus i integrations-

indsatsen

Overordnet giver en række høringsvar udtryk for, at høringsfristen har været for

kort.

2.2 Bemærkninger til formål og målgruppe

FOA

noterer med beklagelse, at der ikke er tale om en uddannelseslov og opfor-

drer til, at loven indrettes som en sådan. FOA foreslår målgruppen præciseret til

udlændinge, der mangler sproglige, faglige og sociale kompetencer til umiddelbart

at kunne træde ind på det danske arbejdsmarked.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at der i bemærkningerne redegøres

nærmere for, hvad der i formålsbestemmelsen skal forstås ved flygtninge og fami-

liesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står

mål med kravene på det danske arbejdsmarked, samt af hvem denne vurdering

foretages.

Dansk Socialrådgiverforening

udtrykker forundring over, at målgruppen begræn-

ses til 40 år. Da IGU-forløbet kun har en varighed på 2 år, vil det give mening at

hæve aldersgrænsen, så mennesker, der forsat har mange år på arbejdsmarkedet,

ikke bliver opgivet.

PROSA

stiller sig uforstående over for, at alle flygtninge mellem 18 og 40 år, som

har været i Danmark under 5 år, er målgruppe for en uddannelse, som ikke har

noget specifikt andet mål, end at gøre flygtningen klar til at deltage i en uddannel-

se eller få job på normale vilkår.

Side

2/12

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Efter organisationens opfattelse bør man først vurdere, om flygtningen vil kunne

klare sig på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Der savnes initiativer, som skal

forsøge at få flygtninge på arbejdsmarkedet på normale vilkår, da det ifølge orga-

nisationen må give langt den bedste og hurtigste integration.

Odense Kommune

peger på, om det ikke undtagelsesvist burde være muligt for en

person, der er fyldt 40 år, at indgå i et IGU-forløb, hvis man kan profitere af ord-

ningen.

Håndværksrådet

påpeger, at målgruppeafgrænsningen, der udelukker personer

fyldt 40 år, er for rigid, især da personer i den alderskategori ikke er i målgruppen

for de ordinære uddannelser. I det hele taget bør opstilling af nye kriterier und-

gås, da det vanskeliggør små og mellemstore virksomheders mulighed for at navi-

gere i området.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets bemærkninger

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal til de indkomne bemærkninger

om formål og målgruppe oplyse, at lovforslaget udmønter en aftale af 17. marts

2016 mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen om arbejdsmarkedsintegra-

tion (trepartsaftalen) for så vidt angår den del af aftalen, der vedrører IGU’en, og

at initiativet om IGU’en er baseret på en aftale mellem DA og LO (gengivet i bilag J

til trepartsaftalen).

Den afgrænsning af målgruppen, der fremgår af lovforslaget, svarer til det, der

fremgår af trepartsaftalen og den nævnte aftale mellem DA og LO. Målgruppen er

således flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er fyldt 18 år og er

under 40 år, har folkeregisteradresse i Danmark og har haft det i mindre end 5 år.

Der skal ikke herudover foretages en særskilt vurdering af de pågældendes kvalifi-

kationer.

2.3. Bemærkninger til struktur og indhold

Dansk Flygtningehjælp

udtrykker betænkelighed ved, at IGU-aftalen indgås mel-

lem virksomheden og udlændingen, da virksomhederne efter organisationens

erfaring ofte efterspørger hjælp, støtte og service i form af integrationsfaglig vi-

den til dette arbejde. Dansk Flygtningehjælp opfordrer derfor til, at virksomhe-

derne tilbydes den nødvendige integrationsfaglige hjælp, støtte og service ved

indgåelsen og realiseringen af IGU-aftaler for at understøtte, at ordningen også

bliver tilgængelig og overskuelig for de mindre ressourcestærke virksomheder.

Hvad angår uddannelsesdelen fremhæver organisationen i forhold til danskdelen

af skoleundervisningen, at flygtninges deltagelse i IGU ikke bør stå alene hverken i

forhold til at sikre flygtninges ret til danskuddannelse eller i forhold til at sikre

tilstrækkelige danskkundskaber til et varigt fodfæste på arbejdsmarkedet og aktiv

Side

3/12

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

deltagelse i samfundslivet i øvrigt. Gode og brede danskkundskaber er samtidig en

forudsætning for, at flygtninge kan opnå basale rettigheder i form af permanent

opholdstilladelse og dansk indfødsret..

Endelig lægger Dansk Flygtningehjælp vægt på, at danskdelen af skoleundervis-

ningen, som angivet i lovbemærkningerne, foregår efter lov om danskuddannelse.

Dermed vil danskdelen i IGU-forløbet også kunne passes ind i et længerevarende

samlet danskuddannelsesforløb.

FOA

anbefaler, at ansættelse som IGU-elev sker til fuld normal arbejdstid, og at

skoleundervisningen udgør en ikke-betalt del af arbejdstiden. Endvidere foreslår

organisationen lønnen fastsat ved lov, så den frigøres fra den danske aftalemodel.

FOA finder det tillige kritisabelt, at lovforslaget ’straffer’ de fagforbund, der har

indgået overenskomstaftale om særlige (lave) EGU-satser, og ’belønner’ IGU-

ansatte på virksomheder, der slet ikke har indgået nogen overenskomst med den

almindelige elevsats.

Desuden finder FOA,

at det er afgørende, at medarbejderne i forbindelse med

etablering af IGU på virksomheden ikke blot informeres og høres efter gældende

aftaler, regler og love. Det bør gøres til en forudsætning for et IGU-forløb, at med-

arbejderne positivt bakker op.

AOF

bemærker, at udformningen af § 3, stk. 2 kan bevirke, virksomheden plan-

lægger samtlige 20 uger uden for arbejdstiden, hvilket kan bevirke, at kursisten er

træt, når læring skal foregå. AOF anbefaler, at så megen undervisning som muligt

finder sted inden for arbejdstiden, samt at læringskompetente institutioner - frem

for ansættelsesvirksomheden - kommer til at indgå i tilrettelæggelsen af uddan-

nelsen.

AOF anbefaler, at det undgås at stykke sprogundervisningen sammen af forskelli-

ge tilbud, fordi det er vigtigt for læringsresultatet, at danskuddannelsen er et vel-

struktureret,

sammenhængende

målstyret

læringsforløb.

Endelig finder AOF det problematisk, at virksomhedernes samarbejde med ud-

dannelsesaktører er begrænset til kun at omfatte de formelle uddannelser, jf. § 3,

da de uformelle uddannelser udvirker gode resultater for så vidt angår beskæfti-

gelsesfremmende aktiviteter i tæt samarbejde med virksomheder og jobcentre.

oplyser, at der behov for at afklare samspillet med danskundervisning under

integrationsprogrammet, herunder i hvilket omfang danskundervisningen kan

eller skal medregnes ved opgørelsen af de 20 uger med skoleundervisning.

Side

4/12

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Dansk Socialrådgiverforening

(DS) udtrykker bekymring for, at påbegyndelse af et

IGU-forløb til forskel fra fx virksomhedspraktik skal kunne aftales direkte mellem

udlændingen og virksomheden og som udgangspunkt uden medvirken fra offent-

lige myndigheder. DS er positivt over for, at muligheden eksisterer, men foreslår,

at aftaleindgåelsen skal involvere den lokale tillidsrepræsentant med henblik på

afklaring af løn og arbejdsvilkår.

DS udtrykker tilfredshed med, at IGU’en undtagelsesvis kan forlænges ud over de

2 år, og at den kan bestå af skoledelen. DS finder det problematisk, at der ikke er

en tilsvarende mulighed for at forlænge den virksomhedsrettede del, hvilket or-

ganisationen anbefaler.

Foreningen af Ledere ved Danskuddannelserne og De danske Sprogcentre (DDS)

påpeger som noget centralt, at nogle af de udfordringer, som allerede eksisterer

for danskuddannelse på virksomheder, skal løses for at fastholde virksomheder-

nes engagement, så uddannelsen kan blive en succes.

Samspillet mellem undervisning og erhvervsarbejde/praktikker er efter forenin-

gens opfattelse ofte forbundet med mange logistiske udfordringer, idet det er

vanskeligt at danne læringsmæssigt undervisningsbare hold med et rentabelt vo-

lumen i forhold til en spredt erhvervsstruktur. Dette gælder i høj grad også for

sprogundervisningen

Sprogcentrene har stor erfaring med fleksibel erhvervsrettet undervisning på virk-

somheder og oplever med de eksisterende administrative, økonomiske og rettig-

hedsmæssige systemer, at virksomheder har vanskeligt ved at forstå og indgå i de

rammer som eksisterer.

DDS opfordrer til, at det i loven vedrørende IGU præciseres, at kommunerne har

tilsyn med den del af skoleundervisningen, der omfatter danskuddannelserne, så

det sikres, at kommunerne har mulighed for og pligt til at udføre et reelt tilsyn

med danskuddannelser, der udbydes af virksomheder og øvrige udbydere andre

steder.

PROSA

er stærkt kritisk over for, at der ikke er krav til en uddannelse af 2 års va-

righed og på lav løn, samt at flygtningen alene skal indgå aftalen med arbejdsgiver

og ikke får nogen som repræsentant på sin side. Desuden påpeger forbundet, at

ordningens succes ikke burde måles ud fra dens evne til at etablere IGU-forløb

men derimod til at få deltagerne i ordinær beskæftigelse.

Odense Kommune

anbefaler, at der i forbindelse med indgåelsen af aftale om et

IGU-forløb, kommer særlig opmærksomhed på borgerens sproglige barrierer, og

dermed borgerens mulighed for at forstå indholdet af IGU-forløbet. Mulighederne

Side

5/12

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

for tilknytning af en mentorordning bør afsøges, og det kan overvejes, om der i

Integrationslovens § 23d om mentorordning burde indsættes en henvisning til lov

om integrationsgrunduddannelse.

Produktionsskoleforeningen

(PSF) påpeger en række problemstillinger omkring

den ny uddannelse, som pga. dens placering under Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriets ressort svækker sammenhængen i uddannelsessektoren. Derfor

finder foreningen, at IGU’en bør underlægges af Ministeriet for Børn, Unge og

Ligestilling.

Desuden mener foreningen, at IGU-ordningens praktikforløb og bonusordning vil

forskyde ressourcer og praktikpladser væk fra andre målgrupper bl.a. EGU. Derfor

bør initiativet følges op af initiativer om at sikre volumen for EGU-området.

Endvidere finder foreningen, at man med den manglende kommunale forankring

af IGU’en forbigår den store viden og ekspertise, der igennem en årrække har

udviklet sig omkring EGU. Endelig beklages det, at IGU ikke som EGU indeholder et

dannelseselement, hvor uddannelsen skal medvirke til, at eleven udvikler sig per-

sonligt og som samfundsborger.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets bemærkninger

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal til de indkomne bemærkninger

om struktur og indhold bemærke følgende:

For så vidt angår

Dansk Flygtningehjælps

Dansk Socialrådgiverforening

betæn-

kelighed over, at IGU-forløb indgås direkte mellem virksomheden og udlændinge,

bemærkes,

at det er fastlagt i trepartsaftalen, som lovforslaget udmønter, at IGU-

forløbet aftales direkte mellem virksomheden og den enkelte udlænding.

I forhold til

Dansk Flygtningehjælps

bekymring over (typisk mindre) virksomheders

manglende kapacitet til at overskue kravene til realisering af IGU-forløb og organi-

sationens deraf følgende opfordring til at iværksætte hjælpeforanstaltninger,

bemærkes,

at ministeriet påtænker at udsende en vejledning, som virksomheder

kan anvende i forbindelse med etablering og udmøntning af IGU-forløb, og at også

arbejdsmarkedets parter vil have en rolle i at sikre IGU’ens udbredelse.

Vedrørende

KL’s

ønske om at afklare samspillet med danskundervisningen i inte-

grationsprogrammet,

Dansk Flygtningehjælps

bekymring om, at IGU kommer til at

stå alene i forhold til udlændingens danskuddannelse og

Foreningen af Ledere ved

Danskuddannelserne

De danske Sprogcentres ønske

om, at der foretages en

præcisering af det kommunale tilsyn med danskuddannelserne,

bemærkes,

ansættelse i IGU-forløb ikke indebærer ændringer i den enkeltes ret til danskud-

Side

6/12

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

dannelse. Videre bemærkes, at de eksisterende tilbud om danskuddannelse efter

danskuddannelsesloven kan indgå som led i opkvalificeringsdelen af et IGU-forløb,

således at kvaliteten og kontinuiteten i danskuddannelsesforløbet opretholdes. I

trepartsaftalen, som lovforslaget udmønter, er det i øvrigt forudsat, at omfanget

af danskundervisning i opkvalificeringsperioden ligger på et uændret niveau.

Hvad angår

De Danske Sprogcentres

synspunkt om, at virksomheder, der afholder

danskundervisning, oplever de eksisterende administrative, økonomiske osv. sy-

stemer som forståelsesmæssige og bureaukratiske barrierer

bemærkes,

at rege-

ringen vil igangsætte en analyse af danskuddannelsesområdet for at identificere

barrierer for og mulige initiativer til at sikre et bedre samspil mellem danskuddan-

nelse og virksomheder. Regeringen forventer at følge op på analysearbejdet med

et lovforslag i efteråret 2016.

I forhold til

FOA’s

kritik af, at lovforslaget straffer de fagforbund, der har indgået

overenskomstaftale om lave EGU-satser, og forbundets ønske om lovbestemte

lønsatser for IGU og med skoleundervisningen som en ikke-betalt del af arbejdsti-

den,

bemærkes,

at det med trepartsaftalen, som lovforslaget udmønter, er aftalt,

at IGU-forløb aflønnes med de overenskomstaftalte EGU-satser, og at opkvalifice-

ring som led i forløbet aflønnes med integrationsydelse pr. time.

I forhold til

AOF’s

anbefaling om, at undervisningen finder sted inden for arbejds-

tiden og i samarbejde med læringskompetente institutioner,

bemærkes,

at det af

trepartsaftalen, som lovforslaget udmønter, er forudsat, at det er virksomheden

og udlændingen, der planlægger IGU-forløbet. Af bemærkningerne til lovforslaget

fremgår, at praktikdelen tilrettelægges ud fra såvel udlændingens som virksom-

hedens behov, og sådan at der tilstræbes en vekselvirkning mellem praktik og

undervisning.

Videre bemærkes, at ministeriet påtænker at udsende en vejledning, som virk-

somheder kan anvende i forbindelse med etablering og udmøntning af IGU-forløb,

og at arbejdsmarkedets parter deltager i arbejdet med nærmere at afgrænse ind-

holdet af skoleundervisningsdelen af IGU’en.

Angående

Dansk Socialrådgiverforenings

FOA’s PROSA’s

kritik af manglende

involvering af lokale medarbejderrepræsentanter med henblik på afklaring af løn

og arbejdsvilkår

bemærkes,

at det i trepartsaftalen, som lovforslaget udmønter, er

fastlagt, at virksomheden skal høre deres medarbejdere herom efter de regler,

der gælder i samarbejdsaftalen m.v.

For så vidt angår

Dansk Socialrådgiverforenings

ønske om at etablere en forlæn-

gelsesmulighed for den virksomhedsrettede del af IGU-forløbet (som det er tilfæl-

det med uddannelsesdelen)

bemærkes,

at hensigten med forlængelsesmulighe-

Side

7/12

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

derne for skoledelen er at sikre, at udlændingen får mulighed for at fuldføre for-

løbet, idet fuldførelse forudsætter deltagelse i 20 ugers undervisning. Et tilsvaren-

de krav gælder ikke for praktikdelen.

Til

Foreningen af Ledere ved Danskuddannelserne og De danske Sprogcentres

(DDS)

ønske om, at lovforslaget adresserer evt. udfordringer med generelle sam-

spilsproblemer mellem undervisning og virksomhedsforløb,

bemærkes,

at det i

topartsaftalen om integration mellem regeringen og KL er aftalt at iværksætte en

kortlægning af god praksis i den beskæftigelsesrettede danskuddannelse med

henblik på udarbejdelse af et idékatalog.

I forhold til

PROSA’s

kritik af, at der efter forbundets opfattelse mangler krav til

uddannelsen,

bemærkes,

at bestemmelserne i den foreslåede § 4, stk. 2 og 3, fast-

lægger en række overordnede formål mv., som henholdsvis praktikdelen og sko-

leundervisningen skal tilgodese.

Hvad angår

Produktionsforeningens

påpegning af, at IGU-ordningens praktikforløb

og bonusordning vil indebære en forskydning af ressourcer og praktikpladser væk

fra bl.a. EGU og derfor bør følges op af initiativer til at sikre volumen for EGU-

området,

bemærkes,

at det fremgår af både trepartsaftalen og bemærkningerne

til lovforslaget, at det er helt centralt, at igangsættelsen af en IGU-ordning for

flygtninge og familiesammenførte ikke svækker andre gruppers mulighed for varig

tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ministeriet skal bl.a. henvise til, at regeringen efter drøftelser med DA og LO har

besluttet at der indføres en tilsvarende bonus til virksomheder, der har ansat egu-

elever, hvilket vil fremgå af det lovforslag, der fremsættes for Folketinget. Der

kan i øvrigt henvises til, at regeringen i sit kommissorium til de videre treparts-

drøftelser lægger op til at drøfte, hvordan der kan sikres flere praktikpladser i regi

af erhvervsuddannelserne.

I forhold til Produktionsskoleforeningens synspunkt om, at IGU’en efter forenin-

gens opfattelse mangler et bredere element af dannelse og personlig udvikling

samt PROSA’s påpegning af, at ordningens succes burde måles ud fra dens evne til

at fremskaffe ordinær beskæftigelse,

bemærkes,

at alle, der gennemgår et IGU-

forløb, er sikret både praktisk arbejdserfaring og undervisning, der tilsammen kan

løfte den enkeltes kvalifikationer og udgøre en trædesten til arbejdsmarkedet.

Ophold på en arbejdsplads vil derudover i al almindelighed medvirke til en bedre

forståelse for dansk sprog, kultur og normer og dermed bidrage til dannelse og

integration i bred forstand. Det bemærkes endvidere, at IGU’en vil blive monitore-

ret, herunder i forhold til i hvilket omfang den fører videre til ordinær beskæfti-

gelse.

Side

8/12

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

2.4. Bemærkninger til godtgørelse og bonus

Dansk Socialrådgiverforening (DS)

bemærker, at grundlaget for udbetaling af sko-

legodtgørelsen er integrationsydelsen og fremfører, at integrationsydelsens lave

niveau vil medføre, at disse mennesker vil leve ikke bare et økonomisk fattigt liv,

men også vil lide afsavn på en række andre områder. DS foreslår, at man giver en

supplerende ydelse til integrationsydelsen som en del af forsørgelsesgrundlaget i

skoleperioderne. Det kan være med til at sikre en økonomi, som man faktisk kan

leve af i Danmark. Det kan også skabe motivation til at blive en del af det danske

arbejdsmarked.

Håndværksrådet og Produktionsskoleforeningen (PSF)

foreslår, at der også indfø-

res en bonus til virksomheder, der ansætter egu-elever.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets bemærkninger

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal til de indkomne bemærkninger

om godtgørelse og bonus oplyse flg.:

For så vidt angår

Dansk Socialrådgiverforenings

bemærkning om, at satserne for

skolegodtgørelsen beregnes ud fra integrationsydelsen og dermed efter forenin-

gens opfattelse er uhensigtsmæssig lav,

bemærkes,

at det i trepartsaftalen, som

lovforslaget udmønter, er fastlagt, at skoleydelsen svarer til integrationsydelsen,

hvor der tages højde for, om eleven er forsørger.

Hvad angår

Håndværksrådets og Produktionsskoleforeningens

forslag om indførel-

se af bonus til virksomheder, der ansætter egu-elever henvises til ovenstående

afsnit, hvoraf fremgår, at der vil blive indført en bonus for virksomheder, der an-

sætter egu-elever.

2.5. Bemærkninger til administration og kontrol

oplyser, at det er en forudsætning for, at kommunerne kan udbetale skoleydel-

sen, at kommunen har adgang til de nødvendige og korrekte oplysninger som

grundlag for udbetalingen. Det betyder, at der skal være en aftale mellem udlæn-

dingen og en virksomhed om IGU, og at antal timer, som der skal udbetales ydelse

for, skal være dokumenteret. KL frygter, at der heri ligger en stor administrativ

byrde for kommunerne, hvorfor det må sikres, at så mange oplysninger som mu-

ligt er tilgængelige via opslag i registre, og at administrationen bliver mindst mulig

håndbåret. Endelig gør KL opmærksom på, at VITAS ikke vil kunne implementeres

samtidig med lovens ikrafttræden, men forventelig primo 2017. Det vil være en

indlysende lettelse, at VITAS-løsningen udformes, så der er mulighed for automa-

tisk opslag fra det kommunale ydelsessystem (p.t. KMD-AKTIV), fremgår det af

svaret.

Side

9/12

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Endelig tager KL forbehold for en efterfølgende politisk behandling samt de sam-

lede økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget.

Håndværksrådet

påpeger, at der, hvad angår elektronisk praktikaftale, bør tages

hensyn til, at også virksomheder med en lav grad af digitalisering får mulighed for

at indgå praktikaftaler.

Hvad angår tilrettelæggelsen af praktik og skoleundervisning nævner Håndværks-

rådet, at små og mellemstore virksomheder ikke kan forventes at kunne påtage

sig ansvaret for detailplanlægningen af undervisnings-/skoledelen. Der vil derfor

være behov for, at udlændingens bopælskommune (eller andre aktører) kan yde

assistance til at finde præcis de tilbud, der er relevante for den enkelte praktikaf-

tale. Det er endvidere ikke sikkert, nævnes det, at de kurser eller andre uddannel-

sesforløb, den enkelte aftale omfatter, ligger på tidspunkter, der tager højde for

virksomhedens behov – eller at tilbuddene i det hele taget oprettes og gennemfø-

res.

Håndværksrådet mener, at der er behov for at sikre, at udlændingens bopæls-

kommune (eller evt. andre aktører) bliver ansvarlig for, at de undervisningsforløb,

der er aftalt i praktikaftalen, oprettes og gennemføres, og at modulerne planlæg-

ges til gennemførelse på tidspunkter, der passer til virksomhedens behov for ud-

lændingens tilstedeværelse.

Danske Advokaters

fagudvalg for ansættelsesret oplyser, at forslaget efter for-

eningens opfattelse rejser en vis tvivl om, hvorvidt det ved udformningen af prak-

tikaftalen er forudsat, at de almindelige krav til oplysning om de væsentligste an-

sættelsesvilkår i lov om ansættelsesbeviser i den forbindelse skal respekteres. Det

vil eventuelt være tilstrækkeligt blot i forslaget eller bemærkningerne af tilføje, at

lov om ansættelsesbeviser selvfølgelig skal respekteres.

Udbetaling Danmark

(UDK) påpeger, at indførelsen af IGU overordnet set betyder,

at der stilles krav til Udbetaling Danmarks systemmæssige forhold, særligt i

forhold til at sikre, at systemet får de rette oplysninger om udlændinge, der er

omfattet af IGU-uddannelsen via Nemrefusion.

UDK stiller endvidere opklarende spørgsmål om barselsdagpenge, kommunernes

muligheder for at konstatere civilstatus samt eventuelle merudgifter til systemtil-

retning.

Datatilsynet

bemærker i forhold til indsamling og senere brug af personoplysnin-

ger fra Danskundervisningsdatabasen, at disse behandlinger skal ske i overens-

stemmelse med de grundlæggende principper, som er indeholdt i persondatalo-

vens § 5.

Side

10/12

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Endvidere opfordrer Datatilsynet til, at der i bemærkningerne til lovforslaget fore-

tages en nærmere præcisering af, hvilke typer oplysninger i indkomstregistret,

som Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal have adgang til.

Dansk Socialrådgiverforening

stiller sig uforstående over for, at lovforslaget ikke

forventes at have administrative konsekvenser for borgeren, da det kan være

kompliceret at dokumentere skoleundervisningen over for kommunen.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets bemærkninger

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal til de indkomne bemærkninger

om administration og kontrol oplyse følgende:

For så vidt angår,

KL’s

ønske om, at kommunen har adgang til de nødvendige og

korrekte oplysninger som forudsætning for at kunne udbetale skoleydelsen og

Udbetaling Dannarks

påpegning af, at ordningen stiller nye krav til Udbetaling

Danmarks systemer,

bemærkes,

at ministeriet har noteret sig synspunkterne, og

at den nærmere tilrettelæggelse af administrationen af IGU’en, herunder udbeta-

ling af skolegodtgørelsen, vil blive fastsat med udmøntningen af lovforslagets be-

myndigelsesbestemmelser på baggrund af drøftelser med arbejdsmarkedets par-

ter.

I forhold til

Håndværksrådets

påpegning af, at der i reglerne om indgåelse og ad-

ministrationen af praktikaftaler, herunder for planlægning af skoledelen, skal ta-

ges særligt hensyn til mindre virksomheders begrænsede administrative kapacitet,

bemærkes,

at den nærmere tilrettelæggelse af administrationen af IGU’en, her-

under skolegodtgørelsen, vil blive fastsat med udmøntningen af lovforslagets be-

myndigelsesbestemmelser på baggrund af drøftelser med arbejdsmarkedets par-

ter. I øvrigt bemærkes, at ministeriet påtænker at udsende en vejledning, som

virksomheder kan anvende i forbindelse med etablering og udmøntning af IGU-

forløb. Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgår, at

tilrettelæggelsen af praktikdelen såvel som udlændingens deltagelse i skoleunder-

visningen vil skulle udformes på en sådan måde, at virksomhedens behov for ud-

lændingens tilstedeværelse tilgodeses.

Hvad angår

Danske Advokaters

anmærkning om ansættelsesbevisloven

bemær-

kes,

af indgåelse af IGU-forløb naturligvis forudsætter at gældende ret, herunder

ansættelsesbevisloven, overholdes.

I forhold til

Datatilsynets

bemærkning om, at behandling af oplysninger skal ske i

overensstemmelse med databehandlingsloven,

bemærkes,

at administrationen af

ordningen vil ske inden for rammerne af persondataloven. Endvidere bemærkes,

Side

11/12

L 188 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

at tilrettelæggelse af administrationen af IGU’en bliver fastsat med udmøntningen

af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser.

2.6. Bemærkninger til øvrige forhold

PROSA

noterer sig, at der i loven lægges op til, at der kan optjenes dagpenge –

ikke alene på dimittendvilkår, men også ud fra normal optjening i praktikperioden,

men at der med den løn, der lægges op til, vil vare længe før flygtningen har tjent

nok til at kunne indplaceres i dagpengesystemet efter de nye regler.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets bemærkninger

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal til

PROSA’s

bemærkninger

vedrørende optjening af dagpenge i IGU-forløb

bemærke,

at det i trepartsaftalen,

som lovforslaget udmønter, er aftalt, at gennemførelse af et IGU-forløb på samme

betingelser som EGU giver ret til optagelse i a-kasse på dimittendvilkår, samt at

IGU-forløb aflønnes med de overenskomstaftalte EGU-satser.

Side

12/12