Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 188:

Forslag til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU).

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 04.05.2016).

Forhandlingen er åbnet. Det er hr. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Der kommer i disse år et meget stort antal flygtninge og familiesammenførte udlændinge til Danmark. Det stiller os over for nogle meget store udfordringer, og det er klart, at antallet, der kommer, også har betydning for vores evne til at integrere de mennesker ordentligt i det danske samfund.

Vi Socialdemokrater har derfor støttet forskellige stramninger af udlændingelovgivningen med henblik på at få bragt det antal af mennesker ned. Men uanset om det lykkes eller ej, er der en anden del af vores udlændingepolitik, der er mindst lige så vigtig, nemlig hvordan vi sikrer, at de mennesker, der rent faktisk er her, bliver en integreret del af det danske arbejdsmarked.

Det er vigtigt af to årsager. Det er vigtigt af hensyn til de mennesker selv. Det er vigtigt for deres identitet, for deres værdighed. Vi Socialdemokrater tror på, at det at have noget at stå op til om morgenen, at det at være en bidragende del af det samfund, man lever i, er vigtigt for alle mennesker. Men det er selvfølgelig også vigtigt af hensyn til vores samfundsøkonomi. Det er vigtigt af hensyn til sammenhængskraften i det her land, at så mange som muligt er en aktiv og bidragende del og så få som muligt på overførsel.

Derfor hilser vi den her nye uddannelsesmulighed meget velkommen. Vi mener, at en såkaldt igu vil have en positiv betydning. Det kan være et første skridt ind på et arbejdsmarked, som ellers kan være vanskeligt at komme ind på, dels på grund af de høje kvalifikationskrav, vi sætter i Danmark, dels på grund af det høje aflønningsniveau.

Vi har også noteret os med tilfredshed, at den bonusordning, som gælder for igu, også kommer til at gælde for den egu-ordning, vi allerede har.

Alt i alt er vi altså positive over for det her forslag, som vi støtter. Tak.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Der er nogle korte bemærkninger. Vi skal bare lige have dem på skærmen, så lige et øjeblik. Det er først hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Vi er selvfølgelig kede af i Dansk Folkeparti, at Socialdemokraterne støtter lovforslaget, men sådan er der jo så meget her i livet. Jeg forstår ikke, at Socialdemokraterne fortsat tror på, at vi kan integrere de her mange mennesker, der kommer til Danmark. Det er måske lige en kende for optimistisk.

Men når nu Socialdemokraterne og hr. Dan Jørgensen har den indgangsvinkel til det, som de har, nemlig at de her mennesker skal integreres, virker det så ikke mod hensigten, at man, når man så har været på det her igu-forløb, optjener retten til dagpenge? Så kan man godt have den bekymring, at når de så er færdige med forløbet, går de på dagpenge, for det har de jo så mulighed for og ret til, i stedet for at komme ud på arbejdsmarkedet. Så selv hvis man ønsker at integrere, må det her jo arbejde mod hensigten.

Værsgo til ordføreren.

Først må jeg selvfølgelig angribe den tilgang, som spørgeren har, nemlig at det ikke skulle give mening at integrere. Vi anerkender selvfølgelig, at det er meget vanskeligt, men det, at det er vanskeligt, gør jo ikke, at vi skal opgive kampen for at få de her mennesker integreret på arbejdsmarkedet – af de to årsager, som jeg nævnte i min tale, nemlig hensynet til de her menneskers værdighed og liv, men selvfølgelig også hensynet til vores samfundsøkonomi.

I forhold til det med muligheden for at optjene dagpengeret bliver det på dimittendsats, så det er jo, hvis man er medlem af en a-kasse, fuldstændig ligesom vi kender det fra andre sammenhænge. Så det er ikke bekymrende for os, tværtimod.

Hr. Martin Henriksen.

Men hvad er egentlig deres incitament? Hvis man ønsker, at de skal integreres og ud på arbejdsmarkedet osv., hvad er så egentlig deres incitament til at gøre det, hvis de i stedet for kan gå på dagpenge? Risikerer man så ikke, at det virker stik imod hensigten? Socialdemokraterne, Venstre og andre partier herinde mener, at de skal integreres, at de skal ud på arbejdsmarkedet osv., men man laver jo sådan set her et system, som gør, at det faktisk i nogle tilfælde bedre kan betale sig for dem at komme over på offentlig forsørgelse, nemlig dagpenge, når de er færdige med igu-forløbet; så virker det jo imod hensigten.

Så det her med, at man ønsker at integrere, lever man jo ikke engang op til med det pågældende lovforslag. Og så er der også hele diskussionen om løndumping osv.

Ordføreren.

Ja, man kan jo ud fra det rationale, som ordføreren her lægger for dagen, sige, at vi skulle afskaffe dagpenge i Danmark – for ellers ville der aldrig være nogen, der havde incitament til at søge sig et arbejde. Den holdning har vi selvsagt ikke, så derfor deler vi ikke bekymringen.

Så er det hr. Jeppe Jakobsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Nu er det her jo et forslag til en ny uddannelse, integrationsgrunduddannelse. Hvilken type job er det, hvor der i dag har været sådan en mangel på de her igu-uddannede mennesker? Hvilke jobs er det, man skal gå ud at tage bagefter, når man nu har fået det her flotte igu-kursusbevis i hånden? Hvad er det, man forestiller sig i Socialdemokratiet, man skal ud at lave på den anden side af den her uddannelse?

Værsgo til ordføreren.

Jamen vi bakker op om arbejdsmarkedets parter og i øvrigt regeringen, som jo mener, at der er en bred vifte af jobs i stort set alle sektorer, hvor man i fremtiden vil komme til at mangle arbejdskraft. Derfor er det klart, at vi må gøre alt, hvad vi kan, for at få den her gruppe mennesker, som risikerer at være en – i gåseøjne – byrde for samfundet i hvert fald økonomisk, hvis ikke de bliver integreret, til at være det modsatte, nemlig en gevinst for samfundet ved at få arbejde.

Jeg kunne omvendt stille det modsatte spørgsmål: Hvor er det, man mener der ingen mulighed vil være for de her mennesker for at få job? Altså, vi bliver jo nødt til at gå til det her med et åbent sind og se meget bredt på det og sådan set være åbne for, at det kan være meget bredt forankret i langt de fleste sektorer.

Hr. Jeppe Jakobsen.

Det er helt rigtigt, at der vil være mange sektorer i fremtiden, som vil mangle arbejdskraft – det er bl.a. faglærte håndværkere, vi kommer til at mangle i fremtiden. Det kan også være f.eks. ingeniøruddannede. Er det i nogle af de sektorer, man tænker at de med det her flotte igu-kursusbevis i hånden kan komme til at varetage de her jobs? For som jeg ser det, er det her noget, der er målrettet ufaglærte jobs, og som alle analyser peger i retning af, er det en type jobs, som der vil være langt færre af i fremtiden.

Kan ordføreren ikke godt se, at vi uddanner folk til arbejdsløshed her?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at al den stund det her jo er en pendant til den egu-uddannelse, vi kender i dag, så bryder jeg mig meget lidt om den nedladende facon, hvormed den her uddannelse omtales af ordføreren. Der bliver brugt ordet flotte – det går jeg ikke ud fra er, fordi ordføreren faktisk mener, at kursusbeviserne er flotte, men fordi, går jeg ud fra, han omtaler dem med en nedladende betegnelse i den sammenhæng. Den holdning deler jeg ikke. Jeg tror helt sikkert, at det kan føre til en kompetenceforbedring og ikke mindst til den kontakt til arbejdsmarkedet, som mange af de her mennesker kan have brug for.

Så er det klart, at mange af dem måske ikke lige rigtig går hen og bliver faglærte. Det har vi en strategi for i Danmark, som vi håber Dansk Folkeparti bakker op om, nemlig at mange af de danskere, der er ufaglærte i dag, bliver faglærte, og så bliver der jo et hul efter dem, som kan fyldes ud af udlændinge.

Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for oplægget. Hvordan kan man som socialdemokrat være tilfreds med en lovgivning, der jo bl.a. betyder, at flygtninge kan komme i arbejde for 49 kr. i timen inden for det offentlige, i hvert fald dele af det offentlige, i 84 uger ud af de 104 uger, som sådan en 2-årig integrationselevaftale skal gælde? Altså, i 84 uger kan flygtninge arbejde for 49 kr. i timen. Hvordan kan man som socialdemokrat være tilfreds med det?

Værsgo til ordføreren.

Det kan man, fordi det er overenskomstsbelagt. Så jeg kunne jo spørge omvendt: Hvordan kan man som Enhedslisten på den måde være undergravende i forhold til noget, arbejdsmarkedets parter er blevet enige om?

Værsgo til Enhedslisten.

Nu spørger jeg til en aftale, som i øvrigt ikke på nogen som helst måde sætter nogen barrierer op for arbejdsgivernes misbrug. Der er jo ingen krav til arbejdsgiverne i den her forbindelse. Der er ingen betingelser om, at det ikke må føre til fortrængning af ordinære arbejdspladser, eller andre håndtag, som man ellers har at hive i for at forsøge at begrænse misbrug af billig arbejdskraft, f.eks. inden for det offentlige, men også på en lang række private arbejdspladser. Det skal jo sammenholdes med det. Så jeg må spørge igen: Hvordan kan ordføreren være tilfreds med sådan en lovgivning, hvor der ingen krav er til arbejdsgiverne, de kan gøre fuldstændig, hvad de vil, og de kan ovenikøbet få en bonus oveni – hvordan kan man som socialdemokrat være tilfreds med sådan en aftale?

Værsgo til ordføreren.

Fordi alternativet til den løn, som ordføreren refererer til, vil være, at vi skulle gå ind med lovgivning og fastsætte en højere. Det gør vi ikke i Danmark, heldigvis da. Hvis Enhedslisten mener, at det er formålstjenligt, må man jo argumentere for det, men det er vi imod.

Så er det hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg tror egentlig, at vi godt kan konstatere i dag, at Socialdemokraterne er ophørt med at være et arbejderparti, og at de også er ophørt med at være et parti for den almindelige dansker. Hvorfor nu det? Jo, det er de, fordi man med det her lovforslag sætter ufaglærte danskere bagest i køen, og alle de mennesker, som er på kontanthjælp og lignende ordninger, sætter man også bagest i køen, fordi virksomhederne selvfølgelig gerne vil tjene nogle penge ved at ansætte nogle flygtninge, når der fra statens side kommer så mange penge med dem ud i virksomhederne. Ikke nok med det, man siger gudhjælpemig også ja til en statslig understøttet løndumping, og der har hr. Finn Sørensen jo fuldstændig ret, når han spørger om, hvordan i alverden Socialdemokraterne kan sige ja til det her.

Hvorfor er I holdt op med at være et parti for almindelige danskere? Hvorfor støtter I løndumping? Og hvorfor er I holdt op med at tale de mange almindelige danskeres sag, som ikke kan få et arbejde i dag, som er ufaglærte, som er på kontanthjælp?

Man skal ikke tiltale hinanden direkte i Folketingssalen.

Værsgo til ordføreren.

Spørgeren spørger om, hvorfor vi er holdt op med at være et arbejderparti. Der må jeg måske rette en lille misforståelse og sige, at man ikke kun er arbejder, hvis man er dansker. Man kan også godt være arbejder, selv om man ikke er dansker. Det, vi faktisk tilstræber her, er at få så mange mennesker som muligt i arbejde, og for et arbejderparti er det en selvstændig pointe, at mennesker skal arbejde, skal bidrage til samfundet, skal være en del af samfundet. Det modsatte af at være et arbejderparti er at være et parti, som siger, at vi skal isolere mennesker uden for arbejdsmarkedet, som Dansk Folkeparti ønsker at gøre.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Så hr. Dan Jørgensen indrømmer, at Socialdemokraterne ikke længere er et arbejderparti. Hr. Dan Jørgensen indrømmer så også, at man går ind for løndumping. Hr. Dan Jørgensen indrømmer, at man foretrækker flygtninge ude i virksomhederne frem for de mange tusinde ufaglærte danskere og folk på kontanthjælp, der ikke kan finde et job. Er det rigtigt forstået?

Værsgo til ordføreren.

Nej, det er en fortolkning, som er så tæt på det diametralt modsatte af, hvad der er rigtigt forstået.

Hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Hr. Dan Jørgensen har et par gange henvist til arbejdsmarkedets parter, der skulle stå bag den her aftale. Men hvor meget mening giver det, når netop arbejdsmarkedets parter på det her område tager hundrede procent afstand fra den aflønning og i øvrigt det forløb, man har valgt? Altså, det er jo en aftale mellem LO og DA, men den overenskomstbærende part, nemlig FOA, tager fuldstændig afstand fra den og siger, at man fuldstændig har misforstået den lønsats, som forbundet har aftalt med de kommunale arbejdsgivere, og som var tiltænkt en særlig begrænset del af vores unge utilpassede, for her går man bare hen og overfører den til et område og en målgruppe, som er fundamentalt anderledes.

Så det ene spørgsmål er: Hvad er meningen med at tale om arbejdsmarkedets parter, når den, der bærer overenskomsten, faktisk tager afstand fra den her aftale? Og det andet spørgsmål er: Hvordan kan man finde på at bruge den lønsats, som er beregnet til en gruppe borgere, til en helt anden gruppe?

Ordføreren, værsgo.

Altså, jeg tror ikke, det tilkommer mig at svare på det, men måske tilkommer det SF. Men jeg føler ikke, det tilkommer mig at blande mig i de interne forhold i LO og i, hvor mange der skal bakke op på hvilken måde internt i LO. Det, jeg i hvert fald bemærker mig, er, at LO som enhed bakker utvetydigt op om den her aftale, og det er vi sådan set godt nok tilfredse med.

Hvis du så spørger til min egen personlige holdning til det, så synes jeg faktisk ikke, at det er så usammenlignelige størrelser endda. Jeg synes faktisk, at man på mange måder sagtens kan sammenligne unge flygtninge, der kommer her til landet og har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, med yngre danskere, som har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Jeg tror, at det er mange af de samme barrierer, der gør sig gældende.

Man siger altså ikke »du«. Vi skal overholde forretningsordenen.

Værsgo, hr. Karsten Hønge.

Jo, men hvis hr. Dan Jørgensen har ret i det, glipper det på en række andre områder, for der har vi jo nogle igu-satser, der ligger på over det dobbelte. Altså, hvis man har et igu-forløb i byggeriet, vil du komme til at ligge på mellem 110 og 115 kr. Så hvad er ideen i her at henholde sig til, at LO og DA har lavet en aftale, når den overenskomstbærende part udtrykkeligt siger, at de 49 kr. er helt ude af trit med det, det var tiltænkt? For man kan jo se andre egu-forløb, hvorfra man har taget beløbssatserne, der ligger væsentlig højere. Hvorfor er det, at man lige her, hvor vi kan forvente, at det største antal nok vil komme, har den absolutte bundskraber lønmæssigt?

Værsgo til ordføreren.

Jamen prøv at høre igen: Hvis vi skulle stå herinde i denne sal og fastlægge rimelige lønniveauer, var det jo bare en anden form for arbejdsmarked, vi skulle have i Danmark. Det er jeg modstander af, og det er Socialdemokraterne modstandere af. Det undrer mig egentlig også, at Enhedslisten og SF bruger den form for argumentation, som de gør, for det troede jeg da også at de to partier var modstandere af.

Vi skal altså virkelig lære, at man ikke tiltaler hinanden direkte. Sådan er det.

Værsgo, hr. Christian Langballe.

Altså, jeg synes jo, at problemet med hele den her aftale er, at man simpelt hen sammenblander, hvad der på den ene side er indvandring, med, hvad der på den anden side er flygtninge. Nu laver man så et forkromet forløb for flygtninge, hvor man gør dem til indvandrere fra dag et, hvor man sender dem ud i arbejde til en lav løn, en elevløn, i 2 år, og hvor de så efter de her 2 år kan få dagpenge. Jeg synes, at det simpelt hen er helt tåbeligt, at det er den måde, man gør det på.

Altså, jeg forstår det faktisk ikke. For det, der er formålet med hensyn til flygtninge, er, at de skal beskyttes, indtil de kan komme hjem til deres eget land. Men med indvandrere er det noget andet, for de rejser for arbejdet. Så man blander alting sammen. Er det, fordi man forventer, at de her folk kommer til at blive her for tid og evighed? For så synes jeg faktisk, at man skulle sige det til befolkningen.

Værsgo til ordføreren.

Nej, det er bestemt ikke, fordi vi forventer, at de mennesker skulle blive her til tid og evighed. Det er bestemt heller ikke noget, vi håber. Vi håber selvfølgelig, at mange af dem kan vende tilbage til der, hvor de kommer fra, i en situation, hvor der er fred. Men også af den årsag er det faktisk vigtigt at få de her mennesker til at komme i arbejde, ikke kun af de andre årsager, jeg har nævnt, nemlig samfundsøkonomien, som DF åbenbart er ligeglad med, de her menneskers værdighed, som DF måske er ligeglad med, men også, fordi det faktisk ud fra vores erfaringer fra tidligere viser sig, at der også blandt de mennesker, som er i arbejde, er en større frekvens af dem, som faktisk vender tilbage til der, hvor de kommer fra, når det er muligt. Det ved vi fra Balkan. Så selv, hvis man som DF er ligeglad med integrationen, ligeglad med værdigheden, men kun har som formål, at de skal tilbage til der, hvor de kommer fra, ville det faktisk giver mening at støtte det her.

Tak. Hr. Christian Langballe.

Det skal altså ikke være nogen hemmelighed, at jeg gerne så, at de mennesker, der allerede er kommet hertil, faktisk blev hjulpet i nærområderne i stedet for. Men det, der jo er sagen, er, at de her folk yder Danmark og danskerne beskyttelse. Er det uværdigt, at vi gør det?

Det, vi anholder, er jo, at hele det at være flygtning sammenblandes med det at være indvandrer, hvor man så begynder med hele den her arbejdsmarkedsintegration og allerede begynder at indsluse i forskellige velfærdsordninger, bl.a. dagpengeordningen, som er en national ordning for de danskere, der er her i landet.

Tak. Ordføreren.

Jamen uanset hvor mange gange det gentages af forskellige ordførere fra Dansk Folkeparti, bliver det jo ikke mere rigtigt. Faktum er jo altså, at det er bedre for flygtninge at komme i arbejde, for deres egen skyld, for deres værdigheds skyld, synes vi, det er jeg udmærket klar over at Dansk Folkeparti nok ikke synes, men det er da også bedre for samfundsøkonomien. Og jeg bliver nødt til bare at spørge om, hvor det egentlig er, I vil finde pengene til de overførselsindkomster, som de her mennesker så skal være på, hvis de ikke skal være i arbejde.

Hvis det er, at jeres ønske om, at de skal hjem igen, er så stort, hvordan kan det så være, at I ikke støtter det? Når al erfaring tilsiger, at der er flere, der tager hjem, hvis de er i arbejde, end hvis de ikke er arbejde, hvordan kan det så være, at I ikke støtter det her?

Jeg synes ikke, det er rimeligt, at jeg over for den samme ordfører gentagne gange skal sige, at man ikke tiltaler direkte. Nu har jeg sagt det for fjerde eller femte gang.

Så er det hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg forstår ikke, hvorfor ordføreren mikser de her begreber sammen, altså om det er en flygtning, der skal have beskyttelse i et midlertidigt tidsrum, indtil man igen kan vende hjem, eller det er en indvandrer, der skal integreres og være her varigt. Det er, som om der er et flertal her i huset, der blander de her begreber sammen, og som tror, at alle skal integreres, og derfor vil jeg gerne spørge ordføreren: Vil man med den her beslutning komme tættere på at kunne sende folk hjem, eller vil man komme længere væk fra at kunne sende folk hjem?

Værsgo til ordføreren.

Som jeg lige har refereret to-tre gange, tror jeg, vil man komme tættere på at kunne sende folk hjem.

Hr. Peter Kofod Poulsen.

Så det at integrere folk er altså at komme tættere på at sende folk hjem? Det lyder jo fuldstændig, ja, jeg har ikke ord ... Altså, at integrere er jo noget, man gør med folk, der skal være her varigt, men det er jo ikke noget, man kan gøre med folk, der skal sendes hjem, og som søger midlertidig beskyttelse. Men ordføreren siger, at det er bedre for folk at komme i arbejde, og jeg vil så spørge: Hvor skal alle de her arbejdspladser komme fra? Hvordan skal de alle de her jobs falde ned fra himlen? Jeg har jo indtryk af, at ordførerens parti i hvert fald under krisen har keret sig meget om den mangel, der har været på arbejdspladser. Hvem er det, der skal skubbes ud af arbejdsmarkedet?

Ordføreren, værsgo.

Det er muligt, at hr. Peter Kofod Poulsen har svært ved at finde ord, og at han slet ikke kan forstå mit argument, men derfor vil jeg så prøve at gentage det en sidste gang.

Vi ved fra erfaringer fra dengang, vi fik mange flygtninge fra Balkan, at der af dem, der kom i arbejde, og som altså blev integreret – det, som ordføreren mener er det modsatte af at have mulighed for at komme hjem igen – faktisk var en højere frekvens, som tog hjem igen, end af dem, som ikke blev integreret, og som ikke kom i arbejde. Og det er det, som hele vores argumentation bygger på i den henseende.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere kommentarer. Så er det hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. I Dansk Folkeparti frygter vi, at lovforslaget vil medføre løndumping, da forslaget reelt handler om at indsluse flygtninge på det danske arbejdsmarked via en lavere indslusningsløn. Vi anerkender sådan set, at der er sket en forbedring siden indgåelsen af trepartsaftalen, i og med at der også kommer et tilskud til igu-elever. Men det ændrer ikke ved det grundlæggende, nemlig at der set med vores øjne er tale om løndumping, og det ønsker vi at modvirke.

Vi har også noteret os, at der med det andet lovforslag, som behandles i dag, indføres en særskilt bonus til virksomheder, der ansætter flygtninge, som ikke er en del af igu-forløbet. Denne bonus får virksomhederne ikke, hvis de ansætter danskere, og derfor er der sådan set, når man kigger på hele udmøntningen af to- og trepartsaftalerne, samlet set tale om en diskrimination af danskere, hvilket vi ikke ønsker at støtte fra Dansk Folkepartis side. Dertil kommer, at Dansk Folkeparti grundlæggende er uenige i, at flygtningene skal integreres. Vi er gået væk fra ideen om, at det kan lykkes at skabe en stabil og velfungerende overgang til det danske samfund. Det ville være dejligt, hvis det kunne lykkes, men al erfaring viser, at det desværre ikke kommer til at ske. Vi er blevet kloge af skade.

Vi vil ikke integrere udlændinge med asylstatus. Vi vil hjælpe dem, der kommer til Danmark i en midlertidig periode, og så skal de sendes ud igen. Hele systemet bør bygges op om, at flygtningene kun skal være i Danmark i en begrænset periode. Reglerne på området og den information, som tilgår flygtningene og deres familier, bør indeholde et klart budskab, så de allerede ved ankomsten er klar over, at de er gæster, og at de derfor vil blive sendt ud af landet igen. Dette lovforslag understøtter ikke en hjemsendelse af flygtningene. Det understøtter mere det, som vi har prøvet, og som vi ved ikke virker. Der er gennemført over 20 integrationsplaner, og ingen af dem har virket. Vi frygter, at det også vil blive resultatet med den her plan, og at den ikke kommer til at have den store effekt, hverken i forhold til at integrere dem, der er her, og jo slet ikke i forhold til at sende dem hjem, som vi mener skal sendes hjem.

Dertil kommer, at vi synes, det er forkert, at igu'en medfører, at man optjener ret til dagpenge. For selv hvis de ønsker at integrere sig, vil det jo alt andet lige have den effekt, at der, når de så har gennemført forløbet og de har optjent deres ret til dagpenge, er et incitament for dem til at gå på dagpenge i stedet for at komme ud på arbejdsmarkedet. Så selv hvis man ønsker, at de skal ud på arbejdsmarkedet og integreres i større omfang, så vil det her jo sådan set virke imod hensigten.

På den baggrund skal jeg meddele, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten, en kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Tak til ordføreren. Enhedslisten deler ordførerens kritik af lovforslaget som noget, der vil føre til løndumping. Men det, der undrer mig lidt, er jo ordførerens argumentation, fordi der jo så er et andet led, der måske er meget vigtigere for Dansk Folkeparti, når det kommer til stykket, nemlig at man slet ikke ønsker, at flygtninge skal integreres. Der siger man jo, at det her ikke understøtter eller lægger op til, at flygtninge bliver sendt hjem.

Det er sikkert rigtigt. Men det forhindrer jo heller ikke, at de bliver sendt hjem, den dag der er noget at sende dem hjem til. Så jeg forstår egentlig ikke den del af argumentationen. Jeg kunne forstå den, hvis det kun handlede om det med løndumping, for rent principielt er Dansk Folkeparti jo modstander af at integrere flygtninge i Danmark. Det er jo det, det sådan set handler om. Det er den vigtigste argumentation. Så er det bare, at jeg spørger: Jamen hvad er egentlig problemet, hvis vi ser bort fra det her meget forkerte lovforslag, ved at flygtninge har mulighed for at arbejde og forsørge sig selv indtil den dag, det er muligt at sende dem hjem, når der er ro og fred de steder, hvor de kommer fra? Hvad er egentlig problemet i det?

Værsgo, hr. Martin Henriksen.

Jamen vi har jo sagt fra Dansk Folkepartis side, at vi sådan set godt kan diskutere muligheden for, at flygtninge i et eller andet omfang kommer ud på arbejdsmarkedet – det har vi sagt, og det er vi sådan set parate til at diskutere – sådan at de kan komme ud og tjene deres egne penge, når de er her. Man kan jo diskutere forskellige modeller for det. Det, der sådan set bare er vores pointe, er, at hele systemet i dag, lige fra man kommer til Danmark og man har fået opholdstilladelsen, er bygget op omkring, at man skal integreres, at man skal være i Danmark permanent. Sådan fungerer systemet i dag.

Vi vil gerne have det vendt på hovedet, sådan at systemet sådan set fungerer lige stik modsat, at det blev bygget op på en sådan måde, at alle er klar over, både herinde og ude i kommunerne og også flygtningene selv, at det her er en midlertidig foranstaltning, at hele systemet er gearet efter, at de er her i en periode, hvor de får hjælp, de kan sådan set også godt arbejde, det kan vi sagtens finde ud af, men at det hele handler om, at de på et tidspunkt forlader os igen. Og det er jo det modsatte af det, vi har i dag.

Hr. Finn Sørensen.

Jeg kan høre, at vi opfatter de gældende regler meget forskelligt. Jeg kan ikke se, at systemet er bygget op på, at flygtninge skal blive her til evig tid. Det er det da ikke. Så længe de har flygtningestatus, er der jo mulighed for, at de bliver sendt hjem og bliver bedt om at rejse hjem og sikkert også meget gerne vil rejse hjem, den dag der er fred i deres land, f.eks. i Syrien. Og hvad er så problemet i, at de i den mellemliggende periode, indtil det er muligt for dem at vende tilbage, så i det omfang, det overhovedet er muligt på det danske arbejdsmarked – og det sætter jeg et stort spørgsmålstegn ved – men i det omfang, det så kan lade sig gøre, forsørger sig selv og bidrager med nogle flere skattekroner, end når de får integrationsydelse, og samtidig erhverver sig nogle kompetencer, som de kan bruge i deres hjemland? Jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvad problemet er i det.

Tak. Ordføreren.

Jamen hvis det fungerede på den måde, var der sådan set heller ikke noget problem, men det fungerer jo ikke på den måde. Det er jo sådan set rigtig nok, at hvis man læser udlændingelovgivningen og den del, der handler om asyl, så er det jo en midlertidig opholdstilladelse, der gives, med mulighed for, at man kan inddrage opholdstilladelsen igen. Problemet er bare, at det stort set aldrig sker. Det er jo en håndfuld tilfælde om året, hvis overhovedet det, hvor man går ind og inddrager opholdstilladelsen med den begrundelse, at nu er der mulighed for at sende de pågældende tilbage.

Det er der mange forskellige forklaringer på, bl.a. er der bygget en stor integrationsindsats op omkring dem, når de kommer til Danmark, og derfor trækker det hele i retning af, at de skal være her permanent, stifte familie osv., det er den ene del af det. Den anden del er, at de vurderinger, som man har fra Flygtningenævnet og Udlændingestyrelsens side, jo er meget restriktive, forstået på den måde at der næsten skal være, jeg var lige ved at sige, indført demokrati i et land, før man begynder at sende flygtninge tilbage. Der kunne vi jo godt tænke os at sænke barren, sådan at hvis der f.eks. er mulighed for at sende folk tilbage til en del af landet, måske ikke den del af landet, som de oprindelig kommer fra, men det kan godt være, at der er fred i en del af landet, ja, så skal man selvfølgelig gøre det.

Tak for det. Så er det hr. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg vil gerne vide, om hr. Martin Henriksen, i forbindelse med vi talte om en stor gruppe flygtninge fra Balkan, der kom til Danmark op igennem halvfemserne, anerkender, at da der så blev fred, så var der faktisk en større andel af dem, der var i arbejde, der tog tilbage, end af den gruppe, der ikke var i arbejde. Anerkender hr. Martin Henriksen det?

Værsgo, hr. Martin Henriksen.

Jeg synes altid, man skal anerkende de faktiske forhold, men det er jo også sådan, at de faktiske forhold også er på den måde, at langt størstedelen af dem, der er uden for arbejdsmarkedet, og langt størstedelen af dem, der er inde på arbejdsmarkedet, med flygtningebaggrund, ender med at blive i Danmark permanent. De rejser jo aldrig ud. Og det er jo simpelt hen, fordi systemet er bygget op om, at de skal være her permanent, og så er det også, fordi når der rent faktisk er mulighed for at sende dem ud, er myndighederne alt for tilbageholdende med at inddrage deres opholdstilladelse. Hvis man kunne få den del med, altså at man skulle være bedre til at inddrage opholdstilladelsen med mulighed for at sende folk hjem igen, så begyndte det jo at ligne noget. Men det er jo slet ikke med i det her lovforslag.

Hr. Dan Jørgensen.

Men så indrømmer hr. Martin Henriksen jo også, at Dansk Folkepartis argumentation ikke hænger sammen. For Dansk Folkeparti har jo lige ved op til flere ordførere redegjort for, at grunden til, at man ikke skulle have flygtninge i arbejde i Danmark, var, at så ville chancen for, at de vendte tilbage, være mindre. Men hr. Martin Henriksen har jo faktisk lige anerkendt, at chancen for, at de vender tilbage, er større. Når nu faktum er, at dem, der er integreret i arbejde, vender hjem i større stil, når nu det er faktum, og hr. Martin Henriksen sagde, at det ville han gerne anerkende, hvorfor er det så, at det ikke er det, man lægger sin politik efter?

Tak. Ordføreren.

Men faktum er jo også, at langt størstedelen af dem, der er i arbejde, og langt størstedelen af dem, der er uden for arbejdsmarkedet, ikke vender tilbage. Og faktum er, at for, tror jeg, måske 98 procents vedkommende får man ikke inddraget deres opholdstilladelse, de ender jo med at blive her permanent – og hente familien herop eller stifte familie i Danmark. Så langt størstedelen, der har flygtningebaggrund og fået asylstatus i Danmark, ender jo med at blive permanent i Danmark, uanset om de så i øvrigt er i beskæftigelse eller ikke er i beskæftigelse.

Det er sådan set det, der er hele humlen i det her. For man har et system, der er bygget op om, at folk er her permanent – hvor man fra dag et orienterer om de muligheder, der i Danmark, man kommer ud i kommunerne, man bliver boligplaceret, der bliver startet store integrationsprogrammer, der bliver startet sprogundervisning, børnene skal ud i danske skoler osv. osv., man får mulighed for at hente familien herop. Hele det system er bygget op om, at folk er her permanent, og oven i det kommer så, at selv når der er mulighed for at sende folk tilbage til det land, de oprindelig kommer fra, gør man det ikke. Så siger det jo sig selv, at så ender folk med at blive her permanent, og det er det, vi ønsker at modvirke.

Tak. Fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne spørge hr. Martin Henriksen, om der er en grænse for, hvor længe flygtninge kan være i Danmark uden at komme i arbejde. Hvor længe skal flygtninge opholde sig i lejre eller i asylcentre eller ude i kommunerne uden at måtte komme i arbejde?

Hr. Martin Henriksen.

Vi har jo sagt, at vi mener, at når folk kommer her og får en midlertidig opholdstilladelse, så skal de være på et statsligt asylcenter eller en flygtningelandsby, eller hvad man nu vil kalde det. Og vi har jo så også sagt, at når de er der, så er vi sådan set åbne over for, at hvis hele systemet netop bliver pejlet ind på, at de skal være her midlertidigt og kan sendes hjem igen, hvis der så f.eks. er nogle af dem, der har nogle særlige kompetencer, hvis der er en virksomhed, der står og efterspørger lige præcis deres arbejdsmæssige baggrund, deres uddannelsesbaggrund, så kan man sagtens forestille sig en ordning, hvor de så kan søge om at komme ud på det danske arbejdsmarked.

Der er også masser af praktiske gøremål på et asylcenter, som man skal få til at løbe rundt. I dag er det jo sådan, at vi betaler Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp og kommuner for at sørge for at få det til at løbe rundt. Det kan de jo også selv være med til at hjælpe med til. Så jeg mener egentlig, at hvis man ønsker at lave et system, hvor folk er her midlertidigt, indtil de kan vende hjem igen, så kan man også sagtens finde nogle metoder, hvorpå de i et eller andet omfang kan indgå på arbejdsmarkedet. Så hvis det er det, der gør, at Radikale Venstre og Dansk Folkeparti ikke kan blive enige, så skal vi da nok kunne finde hinanden der, men der er nok lidt mere.

Tak. Sofie Carsten Nielsen.

Jeg tror godt, vi kan blive enige om, at det vil være en god idé, hvis flygtninge på asylcentre, inden de kommer ud i kommunerne, ikke er begrænset af en 10-timersregel, så så langt kan vi sagtens blive enige. Det har jeg ikke hørt Dansk Folkeparti foreslå, men det kan vi jo eventuelt finde sammen om sidenhen.

Det, jeg så gerne vil følge op med, er at spørge ordføreren, om Dansk Folkeparti har en plan for, hvad det må koste at opbevare, må man vel sige, flygtninge i en lang årrække. Ordføreren svarede nemlig ikke på mit foregående spørgsmål om, hvor længe Dansk Folkeparti mente man skulle kunne opholde sig i de her lejre eller centre. Hvor meget må det koste? Har Dansk Folkeparti en plan for det?

Værsgo til ordføreren.

Spørgsmålet var jo ikke, hvor lang tid de må opholde sig i de her centre eller lejre, og derfor kunne jeg ikke svare på spørgsmålet – når nu det ikke var spørgsmålet – men nu skal jeg prøve at svare. Jamen vi har ikke sat et loft, så udgangspunktet er, at det kan man jo være på ubegrænset tid. Hvis man er det, jo kortere, jo bedre er det selvfølgelig, det er klart. Men det kræver jo også, at man arbejder med andre ting i lovgivningen, eksempelvis at man gør det nemmere for udlændingemyndighederne at inddrage opholdstilladelsen og sende folk tilbage. Hvis der er et sted i landet, hvor de kan være, så send dem da tilbage til det sted i landet. Det kan også godt være, de skal rejse til et land i nærområdet og ikke til det land, som de lige præcis er flygtet fra oprindelig.

Så det kræver jo, at flere ting spiller sammen i lovgivningen, for at man kan få det til at fungere. Og vi efterlyser jo sådan set bare, at man havde brugt tiden på at lave en hjemsendelsesstrategi i stedet for at integrere folk og sørge for, at de er her permanent.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Tak. De tiltag, som vi præsenterer her i dag, er der brug for, ganske enkelt fordi vi i årevis har set på en integrationsproces, der er slået fejl. Vi ser i dag, hvordan op mod halvdelen af de ikkevestlige indvandrere og efterkommere står uden for arbejdsmarkedet. De er endt der, hvor vi ikke ønsker at de skal være: langt fra arbejdsmarkedet, parkeret på offentlig forsørgelse.

Så ved jeg godt, at Dansk Folkeparti siger: Jamen integrationen er slået fejl, det kan vi se; det er en umulig opgave. Det mener jeg så ikke er rigtigt. Man behøver bare kigge på et land som USA, hvor man ikke parkerer flygtninge på tårnhøje sociale ydelser, og man kan se, at folk rent faktisk bliver integreret. De kommer ud på arbejdsmarkedet. Det er bl.a. derfor, vi nu har indført den nye lave integrationsydelse og har baseret to- og trepartsforhandlingerne netop på egu, hvor der er lavere lønninger.

Således satser Venstre nu benhårdt på en ny og bedre vej frem mod integration. Det handler om at få udlændinge og flygtninge i arbejde. Man skal ud og møde danskerne der, hvor de er i dagligdagen. Man skal ud og tale det danske sprog, opleve den danske kultur, den danske væremåde. Og samtidig skal det selvfølgelig kombineres med, at vi ønsker at stramme maksimalt op, således at vi får reduceret antallet af asylansøgere til et minimum, så vi bedre kan integrere dem, der allerede er kommet hertil.

Således opretter vi nu integrationsgrunduddannelsen eller igu, som det er blevet aftalt i trepartsforhandlingerne. Med den giver regeringen kommuner, virksomheder og udlændinge en langt mindre snørklet vej frem mod arbejdsmarkedet. Hensigten er kort fortalt at gøre op med de mellemled og det bureaukrati, der i dag bremser processen med at få flygtninge og udlændinge i beskæftigelse.

Det er fornuftigt og prisværdigt, at regeringen og arbejdsmarkedets parter præsenterer den nytænkning, for det er præcis, hvad vi har brug for, hvis vi skal have en chance for at løse den kæmpe integrationsudfordring, som stat og kommuner står over for. Med igu sender vi et signal om, at man skal bidrage til det danske samfund, hvis man kan. Vi sender et signal om, at regeringen og arbejdsmarkedets parter er villige til at gøre deres del for at gøre reglerne mere fleksible og mindre bureaukratiske. Sådanne tiltag vil Venstre altid bakke op om, og derfor støtter Venstre også dette lovforslag.

Tak for det. Så er der nogle korte bemærkninger, først fra hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Altså, jeg må godt nok sige, at jeg synes, det er mærkeligt at sammenligne Danmark med USA – med de helt forskellige historiske forudsætninger, der er. Det må jeg sige, det forstår jeg faktisk slet ikke. For det er klart, at der er forskellige udfordringer, om man er en velfærdsstat, som Danmark er, eller et indvandrerland som USA, hvor de faktisk også bruger indvandringen til at trykke lønnen, til at holde lønnen meget langt nede. Der er simpelt hen bare nogle forudsætninger, der ikke passer sammen.

Men jeg vil godt stille et konkret spørgsmål, og det er: Hvordan er det, man har forestillet sig at man vil gøre flygtninge til indvandrere fra dag et? Og hvorfor har Venstre ikke nogen hjemsendelsesstrategi med hensyn til at få de her flygtninge tilbage igen, når der er fred i landet?

Værsgo til ordføreren.

Jamen jeg ønsker sådan set ikke at gøre flygtninge til indvandrere fra dag et. Jeg ønsker, at flygtninge hurtigst muligt og mest muligt effektivt bliver sendt hjem til det land, de kommer fra, så snart der er fred. Hvis der kommer fred i Syrien i morgen, ønsker jeg da, at alle syrere, der er her med flygtningestatus, bliver sendt hjem igen. Men i det tidsrum, hvor de er i Danmark, vil det undergrave økonomien i vores velfærdssamfund, hvis det er sådan, at vi parkerer titusindvis af mennesker på tårnhøje ydelser.

I forhold til eksemplet med USA vil jeg sige, at jeg godt ved, det ikke er et hundrede procent perfekt eksempel, men min tanke med det er at sige, at integration godt kan lykkes, og at det, der ofte modarbejder integration og modarbejder at få folk ud på arbejdsmarkedet, er tårnhøje sociale ydelser. Det er jo det, vi ønsker at gøre op med, også med integrationsydelsen.

Hr. Christian Langballe.

Der må jeg så bare sige, at hvis integration er identisk med at komme ud på arbejdsmarkedet, har ordføreren ret, men det er jo ikke det, integration drejer sig om, heller ikke, når det gælder USA. Det vil jeg altså bare sige. Man bliver ikke en ordentlig amerikaner af bare at komme ud på det amerikanske arbejdsmarked. Så enkelt er det altså ikke.

Men jeg synes bare, at man fra regeringens side og fra Venstres side skylder os at forklare, hvordan det kan være, at man opretter en egu-løn, en elevløn for flygtninge, og at de derefter kan gå ud og modtage dagpenge, som indtil videre har været en national ydelse, der drejede sig om de danskere, der var her i landet, og ikke var noget, man gav til flygtninge.

Tak. Ordføreren.

Hvordan man bliver en rigtig amerikaner, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men i forhold til dagpengespørgsmålet vil jeg sige, at vi har lavet en aftale med arbejdsmarkedets parter. Den er landet, hvor den er, og den kan vi stå inde for. Det vigtigste er, at man får folk ud på arbejdsmarkedet fra dag et, at de ikke sidder i måneder og bare modtager danskundervisning eller laver absolut ingenting, som vi har set før. Den her aftale er så god, som den kan blive, og jeg støtter op om den.

Så er det fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Nu kunne vi så også høre, at ordføreren i sin ordførertale ret ofte brugte »integrationsfordringer«. Jeg og Dansk Folkeparti kunne godt have tænkt os, at ordføreren havde brugt »flygtningeudfordringer«, for det er jo det, det drejer sig om.

Derfor vil jeg godt høre ordføreren for regeringspartiet, om man har tænkt sig at påbegynde et arbejde med en hjemsendelsesstrategi, og i givet fald, hvad sådan en skulle indeholde.

Værsgo til ordføreren.

Jamen vi har jo allerede en hjemsendelsesstrategi. Vi sender jo f.eks. folk tilbage til Afghanistan – de dele af Afghanistan, hvor det vel at mærke er vurderet at være ansvarligt. Men når det er sagt, som jeg sagde lige før: Hvis der kom fred i Syrien i morgen og det var forsvarligt at sende folk tilbage, ville vi selvfølgelig gøre det. Det er jo noget, man vurderer fra sag til sag.

Vi har jo i samarbejde med ordførerens parti, og det er jeg utrolig glad for, bl.a. strammet op på reglerne, således at visse kategorier af flygtninge kun får opholdstilladelse et år ad gangen – altså et år og så et år og så et år – således at man hurtigst muligt kan sende folk hjem. Det ønsker vi jo at folk skal. Men i den periode, hvor folk er i Danmark, mener jeg altså det er bedst, at de bidrager til samfundet og ikke bare sidder parkeret på overførselsindkomst.

Fru Susanne Eilersen.

Tak. Nu er der jo allerede nogle af dem, som har været så uheldige kun at have haft råd til at flygte til nærområdet, som allerede er begyndt at vende hjem til Syrien og har rigtig, rigtig meget brug for, at der faktisk er nogle af de her ressourcestærke mennesker, som sidder placeret i danske lejre, til at hjælpe med at bygge deres hjemland op igen. Så der er jo nogle, der er vendt hjem.

Men så siger ordføreren også, at han ikke vil have folk på tårnhøje ydelser. Hvad vil ordføreren så kalde det, at man kan gå ud og få en eller anden form for uddannelse til et ufaglært job, og så faktisk få en dagpengesats bagefter? Hvad skulle incitamentet så være til at rejse hjem og hjælpe befolkningen i Syrien med at bygge deres eget land op?

Værsgo til ordføreren.

Jamen incitamentet er jo netop, at man gerne skulle bibeholde og styrke de kompetencer, man har fra sit hjemland. Så hvis man kommer til Danmark fra Syrien som f.eks. tømrer, kan man fortsat arbejde og måske også blive bedre kvalificeret som tømrer. Hvis der så bliver fred i Syrien, kan man tage hjem.

Det, som ordførerens parti ønsker at gøre, er bare at placere folk i en lejr, hvor de sidder og kigger ud i luften. Det tror jeg ikke er særlig sundt for de mennesker. Og som ordføreren for Socialdemokratiet tidligere har påpeget, viser tallene fra Balkan i 1990'erne i hvert fald, at der var flere af dem, som rent faktisk lavede noget fornuftigt i den periode, hvor de var i Danmark, der rejste hjem til hjemlandet, end af dem, der bare sad parkeret på høje sociale ydelser.

Tak. Så er det hr. Jeppe Jakobsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Der var engang, hvor Venstre kom til at love danskerne en straksopbremsning på asylområdet. Jeg skal bare lige høre, om det stadig væk er Venstres politik at ønske en straksopbremsning?

Ordføreren.

Venstre ønsker at reducere antallet af asylansøgere til et absolut minimum. Vi kan godt tage en længere diskussion om, hvordan der gik hul på Europa sidste efterår og der kom mange hundredetusinder flere til, end man overhovedet havde forventet. Men jeg mener, at de mange, mange stramninger, vi har lavet, bl.a. med ordførerens parti, har været med til, at der, som jeg husker det, i marts, april og maj er kommet det laveste antal asylansøgere i 5 år. Det er i hvert fald det, som DR har meldt ud. Det synes jeg godt vi kan være stolte af.

Hr. Jeppe Jakobsen, værsgo.

Tak. Så vil jeg bare lige høre ordføreren om noget. Man siger ude i den store verden: Vi ønsker, at så få som muligt skal komme her til Danmark, men hvis I nu alligevel kommer, så laver vi et uddannelsesforløb til jer, vi finder et sted, I kan bo, sørger for noget uddannelse til jeres børn og sørger for, at det bliver trygt og rart, altså hvis I nu alligevel kommer, selv om vi ikke ønsker det. Tror ordføreren, at det bidrager til, at flere eller færre kommer til Danmark?

Ordføreren.

Jamen jeg håber, at vores samlede program gør, at der kommer færre hertil. Det er jo det, vi har set. Altså, som jeg lige har sagt, har DR meldt, at der i de to foregående måneder er kommet det laveste antal asylansøgere i 5 år. Så jeg vil nærmere sige, at tallene vel taler for sig selv.

Man kunne også vende det om og spørge: Tror ordføreren for Dansk Folkeparti ikke, at hvis vi melder ud i verden, at man bare kan komme til Danmark og blive parkeret på offentlig forsørgelse – man behøver ikke at lave noget, det er et hotelophold – så kunne det måske blive endnu mere attraktivt at komme til Danmark?

Så er det hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Er ordføreren enig i, at hvis der ikke kommer mange flere ledige job, som de her 170.000 ledige, vi har i forvejen, kan søge; at hvis man ikke sætter nogen begrænsninger ind over for arbejdsgivernes mulighed for at misbruge flygtningene som billig arbejdskraft, så er der en overhængende fare for, at det er det, der kommer til at ske? Når man ser på, hvordan den her ordning er skruet sammen, og hvor billig den arbejdskraft kan blive – arbejdsgiverne får oven i købet en bonus – anerkender ordføreren så ikke, at der er et problem her?

Ordføreren.

Nej, det gør jeg ikke. Måske er det, fordi jeg ikke forstår spørgsmålet, i forhold til at arbejdsgivere vil misbruge flygtningene ved at give dem et arbejde. Så længe det arbejde foregår inden for lovens rammer, er der jo tale om en gevinst. Der er tale om en flygtning, der kommer ud og får et reelt arbejde – vel at mærke et arbejde, der er skruet sammen efter et egu-forløb, som danskere er på.

Det her er jo altså noget, som er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter, kommuner, regeringen. Altså, jeg har svært ved at se, hvordan det kan udvikle sig til misbrug – medmindre man går ud og bryder loven.

Tak. Hr. Finn Sørensen.

Tak. Men nu er det jo ordføreren, der vil lave en lov, der gør det muligt at misbruge flygtninge som billig arbejdskraft – f.eks. inden for det offentlige med ned til 49 kr. i timen. Der er jo ingen begrænsninger i den her lov i forhold til arbejdsgivernes muligheder.

Når ordføreren ikke kan se det som et problem, er det så, fordi ordføreren har så stor tillid til virksomhederne, altså til, at de ikke kunne drømme om at tage en meget, meget billig flygtning, som de oven i købet får en bonus for, i stedet for at tage en af de 170.000 ledige, vi har i forvejen? Er det det, der stikker under, altså at ordføreren simpelt hen mener, at det kunne arbejdsgivere aldrig drømme om?

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror, at vi ligger meget langt fra hinanden i forståelsen her. For vi ønsker jo netop, at virksomhederne skal have et incitament til at tage en flygtning og få vedkommende i arbejde. Det er derfor, der er en bonus. Det er derfor, at aftalen i høj grad matcher det danske egu-forløb. Hvis det er sådan, at det danske egu-forløb misbruger unge danskere, der kommer i arbejde, så har vi da et problem. Men det er bare ikke sådan, jeg ser situationen.

Hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Hr. Marcus Knuth nævnte flere gange i sin tale og også i nogle af svarene »tårnhøje sociale ydelser«. Det ligger måske meget godt i tråd med den måde, man i øvrigt taler til en forsamling på fra Folketingets talerstol, hvor adskillige medlemmer tjener over 1 mio. kr. om året. Jeg synes, det sætter det meget godt i relief. »Tårnhøje sociale ydelser« over for en forsamling, hvor adskillige tjener over 1 mio. kr. om året. Det er det ene.

Det andet er i forbindelse med Venstres tanker om det her med, at det skal kunne betale sig at arbejde og at tage en uddannelse. Med den her lave sats i igu ville en enlig forsørger på integrationsydelse tabe 2.100 kr. om måneden. Hvor stort er incitamentet så lige?

Værsgo til ordføreren.

Som jeg forstår det, så berører lige præcis det spørgsmål med de 2.100 kr. kun den allerallerlaveste takst. Jeg har listen her, men vil nødig læse den op, men der er jo altså takster, der går fra, som jeg husker det, noget med 49 kr. i timen op til over 100 kr. i timen. Så er det rigtigt, at den allerlaveste kategori vil blive berørt, men jeg vil jo mene, at i stedet for at sidde parkeret på offentlig forsørgelse til lidt mere, er det en gevinst at komme ud og få et arbejde, således at man kan komme ud og gå fra igu'en til et rigtigt arbejde bagefter og tjene endnu mere.

Tak. Så er det hr. Claus Kvist Hansen, Dansk Folkeparti. Det er så fint lige at trykke sig ind, så jeg ved det. ( Karsten Hønge (SF): Jeg har et spørgsmål mere.) Ja, ja. ( Karsten Hønge (SF): Det er helt i orden.)

Jo, jo, hr. Marcus Knuth kan have ret i, at det kan virke som et incitament til at tage en uddannelse, som så kan give adgang til arbejdsmarkedet. Det hænger da bare svært dårligt sammen med den argumentation, vi almindeligvis hører fra Venstre, nemlig at man via økonomiske incitamenter skal gøre det attraktivt. Og her går man hen og laver en lønsats, hvor det vil være meget lidt attraktivt at gå over og tage det her arbejde, så hvorfor tror man ikke i den her sammenhæng på incitamenter?

Er hr. Marcus Knuth ikke enig med mig i, at langt de fleste aftaler sandsynligvis ville blive inden for det område, som er omfattet af aftalen med de 49 kr., fordi netop det offentlige der vil trække igennem, og i den forstand vil vi få det her dilemma, og vi vil også få den her afstand mellem det, man normalt tjener, og så den her meget lave igu-sats?

Ordføreren.

Jeg har ikke på stående fod det præcise tal for, hvor mange man forventer vil havne i den allernederste kategori. Jeg ved bare, at den nederste kategori er en ud af en lang, lang række af kategorier, og det tal, som ordføreren taler om, som jeg husker det, berører altså kun den nederste kategori.

Men i det store hele, hvis man er her som flygtning, og hvis man gerne vil integreres, hvis man gerne vil ud på det danske arbejdsmarkedet, er igu'en jo ikke et sted, man er resten af sit liv. Det er jo et trinbræt videre til det rigtige arbejdsmarked, hvis man kan kalde det det, altså uden for igu, som er en slags praktikforløb. Så det er kun et skridt hen imod en højere løn, som giver en bedre forsørgelse end at være parkeret på offentlig forsørgelse.

Tak for det. Så er det hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg bemærkede, at hr. Marcus Knuth sagde, at Venstre gerne ville sende flygtninge hjem, og det lyder jo rigtig godt. Så derfor tænkte jeg på, om Venstre havde nogle nye tiltag på vej til at sende udlændinge med asylstatus hjem igen.

Ordføreren.

Mig bekendt har vi ikke nogen tiltag, ud over at vi selvfølgelig løbende vurderer situationen. Nu brugte jeg Afghanistan som eksempel før. Vi sender folk tilbage til Afghanistan. Vi sender folk tilbage til en lang række lande rundtomkring i verden, så snart vores myndigheder ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt vurderer, at det er sikkert både i landet og for den enkelte person. Det, der skal ændre sig, er jo sikkerhedssituationen derude. Det er jo også derfor, jeg er stolt over, at regeringen har optrappet kampen mod Islamisk Stat, således at vi forhåbentlig kan få udraderet dem og få fred i Syrien.

Hr. Martin Henriksen.

Men langt, langt størstedelen af dem, der får asylstatus, vender jo aldrig tilbage igen. Når man kigger på, hvor mange om året der får inddraget deres opholdstilladelse, kan man jo se, at det er en håndfuld, og nogle år er det færre. Vi er virkelig langt nede, hvad angår folk, der får inddraget deres opholdstilladelse. Det er jo det, vi efterlyser fra Dansk Folkepartis side. Vi havde jo gerne set, at man havde brugt tiden på at se, hvordan man kunne blive klogere på, hvordan man kunne inddrage flere opholdstilladelser, og undersøge, hvordan man kunne inddrage flere opholdstilladelser. Det har man ikke brugt tiden på. Man har brugt tiden på mere af det, som vi ved ikke virker, nemlig at forsøge at få dem integreret i det danske samfund.

Så derfor er mit spørgsmål sådan set bare, om Venstre vil være indstillet på at bruge lidt tid på at undersøge, hvordan vi kan inddrage nogle flere opholdstilladelser fra udlændinge med asylstatus, så de kan vende tilbage til deres hjemlande eller til andre lande for den sags skyld. Det har man jo ikke brugt tid på indtil nu.

Værsgo, ordføreren.

For det første mener jeg, at Venstre og Dansk Folkeparti altid har en rigtig, rigtig god dialog, når det kommer til at lave stramninger sammen. Vi har som sagt gennemført op mod 40 stramninger på 10 måneder, og det synes jeg godt vi kan være stolte af. For det andet er jeg sikker på, at vi også gerne tager en god snak med Dansk Folkeparti om, hvad vi kan gøre for at få flere hjem. Det er i hvert fald det, jeg ønsker at vi skal gøre. Men det er jo interessant, at ordføreren siger, at langt de fleste af dem, der får asyl, bliver her hele livet. Hvis det er ordførerens tilgang, hvorfor ønsker ordføreren så ikke, at de skal bidrage, hvis det er sådan, at de skal være her hele livet? Det er jo lidt en selvmodsigelse.

Så er det hr. Claus Kvist Hansen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jo mere jeg hører ordføreren, jo mere forstår jeg, at man for alvor mener det her med, at flygtninge skal integreres i samfundet på lige fod med indvandrere. Man har så søsat et uddannelsesforløb. Der tænker jeg: Hvorfor greb man ikke anledningen til at lave uddannelsesforløb, som var målrettet behovene i hjemlandet? Man kunne lave små uddannelser, som var designet til det, der er behov for i Syrien, der på et tidspunkt skal genrejses. Ville det ikke give langt mere mening, og ville det ikke anspore folk til i langt højere grad at vende hjem, i stedet for at de rettede deres fokus mod Danmark og det danske arbejdsmarked?

Værsgo til ordføreren.

Først og fremmest vil jeg gerne takke ordføreren for på Dansk Folkepartis vegne at komme med et interessant tiltag til, hvordan vi kan forbedre integrationen. Det er jo sjældne ord fra Dansk Folkepartis side. Men derudover mener jeg ikke, at det ville være så praktisk. Lad os igen bruge det tænkte eksempel fra før, nemlig at der kommer en tømrer hertil fra Syrien. Jeg ved ikke, hvordan vi skulle sammensætte et særligt syrisk tømrerprogram – eller et særligt afghansk program til en afghaner. Der tror jeg altså det nemmeste er at bruge de færdigheder, vi har i Danmark, som ofte er af en teknisk højere kvalitet, end de er i de lande, som folk kommer fra.

Hr. Claus Kvist Hansen.

Jeg må have udtrykt mig uklart, for formålet med en uddannelse til flygtninge skulle jo netop ikke være, at den var målrettet Danmark og det danske arbejdsmarked, men at den var målrettet det afghanske eller syriske arbejdsmarked. Jeg tror måske, at ordføreren lidt overvurderer kvalifikationsniveauet hos de flygtninge, som er her. Jeg er ikke sikker på, at der er så rasende mange syriske tømrere. Det fremgår i hvert fald ikke af de statistikker, jeg har set. Jeg synes, det ville være værd at overveje at kigge på, hvad der var behov for i Syrien, når det skulle genrejses. Er det ikke en tanke, som man har haft i regeringen?

Værsgo, ordføreren.

Tanken i regeringen er, at vi på rigtig mange områder, også de ufaglærte områder, som mange af flygtningene hører til, har en suverænt højere uddannelse, altså bedre erfaring f.eks. inden for byggeri, inden for landbrug, inden for lager. Så jeg mener kun, at de flygtninge, der er i Danmark, og som kommer ud på arbejdsmarkedet, og som får en uddannelse her, vil blive opkvalificeret af at få kendskab til det danske system, hvorimod man ikke ville opkvalificere dem på samme måde, hvis det var sådan, man forsøgte at give en syrisk tømrer yderligere syriske tømrerfærdigheder.

Tak for det. Så er det hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Igu'en er ikke et sted for resten af livet, siger ordføreren. Jeg vil gerne spørge lidt mere ind til, om Danmark er et sted for resten af livet, for det lyder jo, som om ambitionen er sænket noget i forhold til at sende folk tilbage, når det er muligt, og at ambitionen om at integrere folk er steget gevaldigt, fordi man ønsker dem varigt her i Danmark.

Altså, vil regeringen garantere, at man virkelig vil lægge sig i selen for at få sendt folk hjem, så snart det er muligt, og hvilke initiativer påtænker regeringen at tage? Jeg hører, at ordføreren indbydende til Dansk Folkeparti spørger: Hvad kan vi gøre for at få flere hjem? Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad regeringen vil gøre for at få flere hjem.

Ordføreren.

Tak. I forhold til spørgsmålet om flere tiltag for at få folk hjem, så sagde jeg mere hypotetisk, at vi altid gerne tager en god snak med Dansk Folkeparti om alverdens punkter, og det er også det, vi har gjort hen over efteråret, i løbet af vinteren, i løbet af foråret. Vi har jo gennemført lovforslag efter lovforslag sammen og siddet i forhandlinger sammen, og det gør vi fortsat.

Men som ordførerens kollega sagde før, så lever vi nu engang i en verden, hvor der er krig, og hvor der er ødelæggelse, og hvor det ikke er muligt at sende alle hjem, og derfor kommer nogle til at være her i meget, meget lang tid – nogle endda for resten af livet – og vi mener så, at man ikke bare kan parkere folk i en lejr på livstid. For det første vil det undergrave det danske velfærdssamfund, fordi det vil være ufatteligt dyrt, og for det andet vil det heller ikke være menneskeligt over for de mennesker, der er tale om. Men det ændrer jo ikke på, at vi ønsker at få folk hjem hurtigst muligt.

Hr. Peter Kofod Poulsen.

Det er ufattelig dyrt, siger ordføreren, men det er integration også, kan jeg garantere for, og det er jeg sikker på at hans partifælle, finansministeren, vil være enig i.

Det er jo dejligt, at regeringen gerne vil gå i dialog og tale om tingene med Dansk Folkeparti. Jeg kunne ønske, at man i den her situation havde lyttet mere til min partifælle hr. Martin Henriksen, der er inde på noget af det helt rigtige.

Jeg vil spørge lidt mere ind til det. Tror ordføreren, at det, hvis man får folk i arbejde og påbegynder en integrationsindsats her i landet, får folk tættere på en hjemsendelse eller tættere på permanent ophold her i Danmark?

Ordføreren.

Tak. Ordføreren rammer jo lige præcis ned i det spørgsmål, hvor vi er meget uenige, for jeg mener ikke, at de to ting har noget med hinanden at gøre. Hvis det er sådan – og nu bruger jeg eksemplet med Syrien igen – at der bliver fred i Syrien i morgen eller om et år, vil dem, der har været her indtil i dag eller til om et år, jo så blive sendt hjem igen. Og i den periode har de været ude at bidrage til det danske samfund, de har været en mindre økonomisk byrde, og de kommer hjem og er mere opkvalificerede.

Så længe man er her på midlertidig opholdstilladelse, skal man hjem, når der kommer fred i hjemlandet, uanset om man har været i Danmark i 1 år eller 3 år, og så er det kun spørgsmål om i mellemtiden at have lavet noget, der er så produktivt som muligt.

Tak for det. Så der er ikke flere kommentarer eller spørgsmål. Så skal vi videre til næste ordfører. Der står fru Johanne Schmidt-Nielsen på mit papir, men jeg kan se, at det ikke ligner fru Johanne Schmidt-Nielsen, det ligner mere hr. Finn Sørensen. Værsgo.

Tak, formand. Så er jeg glad igen. Formanden kan kende forskel på mig og Johanne Schmidt-Nielsen. Det er rigtig godt. Så det skal nok gå alt sammen.

Alle på nær Dansk Folkeparti er jo enige om, at det er en god idé, at flygtninge kommer ud og får sig et ordinært arbejde. Så tjener de deres egne penge, forsøger sig selv, bidrager med flere skattekroner, end de gør, hvis de er på en offentlig ydelse – bidrager til det danske samfund. Det er alle enige om på nær Dansk Folkeparti. Det vil jo samtidig også udstyre dem med nogle kvalifikationer, sådan at de, den dag de har mulighed for at vende hjem – og de vender hjem, det tror jeg de fleste af dem gør – så vender hjem i en om jeg så må sige meget bedre stand. Og så kan de jo bruge de kvalifikationer til at opbygge deres land.

Problemet er, at det jo ikke fungerer, hvis danske lønmodtagere ikke får en garanti for, en tryghed for, at flygtningenes indtog på det danske arbejdsmarked ikke fører til fortrængning af ordinære job, hvis vi ikke får en garanti for, at flygtningen ikke bliver misbrugt som billig arbejdskraft. Det vil jo tværtimod modvirke integration; det vil puste til en splittelse mellem herboende og flygtninge; og det vil stille flygtningene i en rigtig dårlig situation.

Det samme vil jo ske, hvis man i sin iver efter at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet ikke bare slækker kravene til løn, men også slækker på de tilbud, de bør have i forhold til uddannelse, både sprogundervisning og almen uddannelse. Det her lovforslag, der jo også skal ses i sammenhæng med det, vi skal behandle lige om lidt, lægger desværre op til den forkerte udvikling.

Særlige elevforløb kan være en god idé for en bestemt gruppe flygtninge, der ikke har nogen kompetencer overhovedet, og som mangler både sproglige kundskaber og almene skolekundskaber, men her har vi fået det i den værst tænkelige udgave. Den her lov gør, at det bliver pivåbent som en ladeport for misbrug og løndumping, og der er ikke noget reelt uddannelsesperspektiv i det for flygtningene. Lovgivningen overlader fuldstændig magten til arbejdsgiverne. De kan lave aftaler direkte med den enkelte flygtning uden om tillidsrepræsentanter, uden om lokale fagforeninger, uden om faglige udvalg, uden om kommunerne. Folk på den pågældende arbejdsplads er også koblet af. Ja, de skal høres i henhold til lovgivningen om det og om aftaler om samarbejdsudvalg, men nogen reel indflydelse har de ikke. Når man ser det i sammenhæng med de lønninger, som det er muligt at arbejde for, så er der desværre kun én konklusion på det her: Den her aftale fører til, at hvis flygtninge kommer ind i de her forløb, fortrænger de ordinære job.

Det er også en dårlig aftale for flygtningene. Der er stort set ikke noget uddannelsesperspektiv i den. Kun i sølle 20 uger ud af 124 ugers integrationselevforløb er der krav om uddannelse. Der er ikke nogen krav til uddannelsens indhold i lovgivningen eller til praktikforløbet i øvrigt. Men den enkelte flygtning bliver stavnsbundet til virksomheden i op til 2 år.

Der er kun en eneste positiv ting i det her forslag, og det er, at flygtningene får mulighed for at optjene dagpengeret. Der må jeg sige til Dansk Folkeparti, at det er at skyde sig selv i foden at nægte flygtningene ret til at optjene dagpenge, for det vil jo bare medføre, at flygtningene er endnu mere ilde stedt, end de er i forvejen, og at de derfor vil være endnu mere tilbøjelige til at tage et hvilket som helst et job til en hvilken som helst løn. Det vil sige, at hver eneste gang man skærer i den sociale tryghed for flygtningene, er man med til at understøtte en udvikling, hvor de bliver misbrugt som billig arbejdskraft.

Så har jeg en lang stribe på ti kritikpunkter af det her lovforslag, og jeg har endda sorteret nogle fra, og jeg når ikke dem alle sammen alligevel, men lad mig alligevel prøve at komme ned igennem listen:

Målgruppen: Den her lov kan bruges over for alle flygtninge og familiesammenførte mellem 18 og 40 år, men der er ingen krav til vurdering af deres kompetencer, og allerede der er kæden jo hoppet af. Det her handler ikke om et uddannelsesforløb. Arbejdsgiverne kan bruge den her lovgivning til at ansætte flygtninge, der har masser af kompetencer. Det er igen en klar misbrugsmulighed.

Der er heller ikke nogen af de sædvanlige krav, der er til ansættelser på særlige vilkår. Det må man sandelig sige at det her er. Der er nemlig nogle krav om, at der skal være tale om merbeskæftigelse, at rimelighedskravet skal opfyldes, og at parterne på virksomheden skriftligt sammen skal tilkendegive, at reglerne er overholdt. Bare sådan en minimal sikring, der findes i forhold til løntilskudsjob f.eks., har man ikke taget med her. Sådan kunne jeg blive ved, men det får jeg ikke lov til, for der er kun 5 sek. tilbage af min taletid. Så til ministerens store overraskelse vil sige, at Enhedslisten stemmer imod det her lovforslag.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Altså, der er nogle elementer i den tale, som vi er enige i, og så er der noget, vi bestemt ikke er enige i. Men sådan er det jo.

Men jeg vil godt lige spørge: Hvad bygger ordføreren den antagelse i begyndelsen af talen på, nemlig den, at de fleste flygtninge vil vende hjem? Jeg tænker på de folk, der flygtede og kom via den her flygtningelov fra 1983 og frem, så den der vished om, at flygtningene bare vender hjem igen, vil jeg godt have en eller anden form for evidens for, altså i forhold til det synspunkt. For jeg vil sige, at det har jeg ikke hørt før. Jeg ville gerne have, at det var sådan, men det er ikke sådan.

Værsgo.

Der er lige så meget evidens i den, som der er i ordførerens opfattelse af, at de alle sammen vil blive her. Jeg sagde ikke, at de alle sammen ville tage hjem. Jeg tror, at mennesker er bundet til det sted, de er vokset op, og hvor de har deres familie og venner, hvis der ellers er nogen af dem tilbage efter den krig, de har været udsat for. Det er jo i høj grad syriske flygtninge, vi har fået her på det seneste, og dem får vi jo sikkert desværre mange flere af.

Jeg tror, de fleste mennesker gerne vil hjem, tilbage til der, hvor de kommer fra. Og så vil der være nogle, der bliver integreret i det danske samfund og bliver her. Og så spørger jeg: Hvad er problemet i det?

Værsgo, hr. Christian Langballe.

Jamen jeg kan i hvert fald se, at vi angriber tingene fra to forskellige sider. For hvis de mennesker, der kommer her, som det første siger, at det, de gerne vil, er at have en fremtid i Danmark, kommer de så, fordi de søger ly for krudt og kugler og alt muligt andet, eller kommer de, fordi de faktisk gerne vil være i Danmark i al fremtid?

Der vil jeg så bare sige, at der ikke er noget i de almindelige statistikker tilbage i historien, der taler for, at ordføreren har ret i, at flygtninge bare vil hjem igen. Og så vil jeg i øvrigt sige, at en tredjedel af dem, der kommer – sådan rundt regnet – er syriske flygtninge, og så er der to tredjedele, der ikke er det.

Værsgo til ordføreren.

Skal vi ikke forholde os lidt til, hvordan lovgivningen rent faktisk er? For jeg tror, at for vores begge tos vedkommende – når det drejer sig om fremtiden og om, hvor mange af de nuværende flygtninge, der hellere vil blive end at tage hjem osv. – bygger vores opfattelse på gætterier og et forskelligt menneskesyn.

Så skal vi ikke bare forholde os til, hvordan lovgivningen er skruet sammen? Og den er sådan, at hvis man kommer fra et tredjeverdensland, kan man ikke få opholdstilladelse i Danmark, bare fordi man gerne vil have en bedre tilværelse, en bedre løn osv. Man kan få det, hvis man opfylder nogle ret strenge krav til at få flygtningestatus. Og hvis de er her med flygtningestatus, er det jo muligt for det danske samfund at sende dem hjem igen, altså når der er mulighed for at sende dem hjem. Men det er jo igen forskellen mellem Dansk Folkeparti og Enhedslisten: at Dansk Folkeparti er parate til at sende flygtninge hjem til det ragnarok, de er flygtet fra.

Hr. Jeppe Jakobsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det var lige den sidste bemærkning, der fik mig op af stolen. For det undrer mig såre, at vi for ganske kort tid siden behandlede et beslutningsforslag fra Enhedslisten, hvor man ville begynde at genopbygge Syrien, fordi det nu gik så godt i dele af Syrien, når ordføreren så står her og argumenterer for, at det nærmest ville være forkasteligt at sende folk tilbage til Syrien.

Hvad er Enhedslistens synspunkt egentlig i den her sag? Er Syrien et sted, der skal genopbygges, eller er det et sted, der er så forfærdeligt, at vi ikke kan sende folk tilbage dertil?

Værsgo til ordføreren.

Jamen begge dele er jo rigtigt. I øjeblikket er det et sted, der er så forfærdeligt, at vi ikke skal sende folk tilbage til det. Men samtidig er det jo også rigtigt, at Syrien skal genopbygges, og det er sådan set krumtappen i hele Enhedslistens politik på det her område. Og det vil jo så, hvis det lykkes, give det danske samfund mulighed for at sende flygtningene hjem.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer. Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance. Værsgo.

Vi skal behandle forslag til lov om integrationsgrunduddannelse. Det er noget, som arbejdsmarkedets parter efter en vis kreativitet er kommet frem til for at finde en anden måde at lave indslusningsløn på. Indslusningsløn er noget, som Liberal Alliance er stor tilhænger af, for skal vi have mange nytilkomne udlændinge eller danske statsborgere med svag tilknytning til arbejdsmarkedet i beskæftigelse, kræver det, at man kan få en indgang til arbejdsmarkedet med en lavere løn end den, man i dag kan få lov at sælge sin arbejdskraft for.

Det er en af de største socialpolitiske katastrofer i Danmark, at vi har oprettet et samfundssystem, hvor så mange mennesker i den arbejdsdygtige alder bliver holdt ude af arbejdsmarkedsfællesskabet. De bliver parkeret på passiv forsørgelse, og børn vokser op i familier, hvor man aldrig nogen sinde får et indblik i, hvor pengene egentlig kommer fra. Det burde vi gøre noget mere ved. Det burde arbejdsmarkedets parter også tage endnu mere ansvar for, end der er lagt op til her, men det er selvfølgelig godt, man gør noget. Der er selvfølgelig lidt mere bureaukrati her, end man kunne ønske sig i en ren indslusningslønsmodel, men det må man jo sådan set tage med.

Der er to ting, som vi umiddelbart er skeptiske over for i forhold til sådan en integrationsgrunduddannelse. Det er ikke selve ideen eller forløbet, men det handler – ikke overraskende – om ydelser. Det ene handler om det her med, at virksomhederne får en bonus for at ansætte folk. Det mener vi i sig selv egentlig ikke at der er nogen grund til, fordi det jo i virkeligheden er et tilskud til virksomhederne. Vi ville hellere have, at der var skattelettelser, det er en mere rimelig måde at gøre tingene på, i stedet for at vi skal sidde og være med til at bestemme den slags.

Den anden ting, og det er i virkeligheden den største knast for os i forhold til det her forslag, handler nemlig om, at man kan starte med at være på den her integrationsgrunduddannelse og den ydelse, der så hører til, og når man så er færdig, kan man komme på dimittenddagpenge. Det vil sige, at man først kan være i noget, der minder om en form for beskæftigelse, og den dag, man måtte komme i situationen, at man ikke længere kan finde ud af at være med til at finansiere sit eget liv, så er det meningen at man får en ydelse, der er højere end den, man fik, da man var i den beskæftigelseslignende situation. Det er kontraproduktivt for at beholde folk i beskæftigelse.

Derfor håber vi, at integrationsministeren vil være åben over for at se på den del af lovforslaget, for den del kan vi ikke leve med.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt bemærkning fra fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Tak til ordføreren. Det er bare for at forstå helt konkret, hvad det er, Liberal Alliance siger. Jeg forstår det sådan, at Liberal Alliance er imod, at man kan optjene ret til dagpenge på dimittendsats. Er det korrekt forstået?

Ordføreren.

Det er korrekt forstået.

Fru Josephine Fock.

Så vil jeg spørge til indslusningslønnen. Hvis man nu lavede den indslusningsløn, Liberal Alliance ønsker, ville det så være forkert at tro, at den så heller ikke skulle give ret til dagpengeoptjening eller hvordan?

Ordføreren.

Man skal selvfølgelig, når man arbejder, have mulighed for at kunne spare op til, at man også bliver sikret ved arbejdsløshed. Det er jo kun ret og rimeligt, men det må være på en måde, hvor man ikke ender med at få en højere ydelse ved at være på passiv forsørgelse, end man får ved at være i beskæftigelse.

Tak for det. Så er det hr. Peter Kofod Poulsen. Værsgo.

Jeg ville sådan set bare rose hr. Simon Emil Ammitzbøll for ærligheden om, at det her jo drejer sig om indslusningsløn, at det her drejer sig om ren social dumping. Liberal Alliance er godt nok positiv over for det, det kan jeg jo ærgre mig over, men jeg synes da, det er ganske tankevækkende, at det her kan foregå i Folketinget, uden at nogen bremser det eller at nogen råber højt om det. Men tak til ordføreren for at sige det, som det er, nemlig at det er indslusningsløn, at det er social dumping.

Tak. Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg ved ikke helt, hvad det var for et begreb, hr. Peter Kofod Poulsen prøvede at få ind i debatten. Altså, det, vi gerne vil have, er et opgør med social parkering. Der er parkering af voksne mennesker, der er i stand til at tage vare på deres eget liv og forsørge sig selv, hvis ellers bare de får lov til at bruge deres hænder og talent, og det forhindrer det samfundssystem, som vi har indrettet her i landet. Det må vi jo gøre noget ved, og vi synes da, at arbejdsmarkedets parter burde tage et langt større ansvar for ligesom at få flere mennesker med ind i arbejdsfællesskabet. Jeg synes, det er så asocialt, at man sørger for at holde så mange af de dårligst stillede udenfor, sådan at vi andre kan hygge os i fred.

Så er det hr. Jeppe Jakobsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne opstille et lille tankeeksperiment. Hvis nu hr. Simon Emil Ammitzbøll var virksomhedsejer og han ansatte en person i det her igu-forløb og efter 2 år stod med valget imellem at skulle tredoble den persons løn, som han havde ansat, eller lade personen gå og fortsætte med den samme lønudgift og oven i købet få den her bonus for at tage en ny elev ind i stedet for at give reelt arbejde til den elev, han havde i første omgang, hvad ville ordføreren så vælge?

Ordføreren.

Sådan en tirsdag eftermiddag kunne man da godt ønske, at man havde sådan en virksomhed i stedet for at skulle igennem det her. Jeg ved ikke lige, hvordan jeg ville løse det konkrete dilemma, men jeg forstår selvfølgelig godt, hvor spørgeren vil hen, nemlig at der vil opstå nogle skævheder, når man laver det med den her model. Det er netop derfor, at vi i Liberal Alliance siger, at i stedet for at lave sådan en bureaukratisk model, hvor man giver økonomisk støtte til nogle og ikke til andre og i øvrigt sørger for, at folk kan komme på en højere ydelse på passiv forsørgelse efter beskæftigelse, så tror vi, at det ville være meget klogere, at folk fik en egentlig indslusningsløn, som langsomt kunne blive trappet op til et almindeligt lønniveau, sådan at arbejdsgiveren netop kunne beholde den medarbejder, han var glad for.

For den anden del af problemet er jo, vil jeg sige til hr. Jeppe Jakobsen, om man overhovedet kan få lov til at beholde medarbejderen, som i virkeligheden jo bare har lyst til at suse over på de gavmilde dagpenge, som er bedre end den ydelse, vedkommende har fået i løn. Det er jo egentlig meget interessant.

Hr. Jeppe Jakobsen.

Jeg er glad for ordførerens problematisering af den her situation. Det kunne jo være, fordi Liberal Alliance er – det er man næppe i tvivl om – et af Folketingets mest erhvervsvenlige partier; det er virkelig en mærkesag for Liberal Alliance. Jeg vil sådan set bare høre, om ordføreren måske vil tage det med sig i de videre forhandlinger og fortælle Venstre, som også påstår at være et erhvervsvenligt parti, hvordan man kunne tænke ude i erhvervslivet, når man står i sådan en situation her.

Værsgo til ordføreren.

Vi vil altid gerne fortælle vores gode venner i Venstre, hvordan man tænker ude i erhvervslivet, hvis der skulle være problemer med at vide det. Jeg tror, det bliver mere relevant i skattediskussionen til efteråret, hvor jeg tror at der virkelig er behov for nogen, der taler om det.

Så vil jeg da i øvrigt bare takke de to spørgere fra Dansk Folkeparti. Jeg er både blevet kaldt ærlig og erhvervsvenlig, og det er jo faktisk ikke i enhver debat, man når at få så mange komplimenter. Så tak for det.

Så er det fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil sådan set også blive i sådan et lille tankeeksperiment, for jeg vil høre, om ordføreren – hvis han nu var den her meget venlige erhvervsdrivende mand, som han jo gerne vil være sådan en tirsdag eftermiddag i stedet for at stå herinde – kunne fortælle mig, hvad han ville vælge, hvis han stod med valget mellem at skulle ansætte en ufaglært kontanthjælpsmodtager af dansk oprindelse og ansætte en flygtning eller en immigrant, eller hvad vi nu skal kalde dem, på en integrationsløn med en bonusordning.

Ordføreren.

Det kom nok an på, i hvor høj grad den pågældende havde brug for, at medarbejderen havde fine danskkundskaber.

Spørgeren.

Ja, det kan jo godt gøre mig lidt nervøs på danske ufaglærte arbejderes vegne her, for er det, som Liberal Alliance så siger, at man ikke vil fremme, at danskere, der er ufaglærte, også kommer i arbejde og får foden indenfor? Eller er det sådan, at jeg skal høre Liberal Alliance sige, at man sådan set også godt kunne ønske sig indslusningsløn til danskere, der var lidt væk fra arbejdsmarkedet, og som var ufaglærte?

Ordføreren.

Ja, bestemt. Det er jo derfor, vi har problematiseret forslaget her. Det er jo netop bl.a. den bonus, som der bliver spurgt til som det ene, og det andet er det her med, at man kan gå op på en højere passiv forsørgelse bagefter. Vi synes jo, at man i det hele taget fra arbejdsmarkedets parters side skulle tage fat om problemerne på det danske arbejdsmarked og i langt større grad åbne op for indslusningsløn, sådan at alle, der ikke har tæt tilknytning til arbejdsmarkedet, kunne få mulighed for at få en fod indenfor.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. Det lovforslag, vi behandler her i dag, om oprettelsen af en integrationsgrunduddannelse er en del af trepartsaftalen mellem arbejdsmarkedets parter. I Alternativet er vi positive over for, at det er lykkedes parterne i trepartsforhandlingerne at skabe bedre rammer for integration af flygtninge på det danske arbejdsmarked. Det nuværende system halter på flere områder – det er også noget af det, vi skal behandle senere i dag – og erfaringerne har vist, at vi er nødt til at gøre noget mere aktivt.

Denne aftale om et igu-forløb, som vi forkorter det, virker som udgangspunkt som en god mulighed for, at flygtninge kan få en periode, hvor de introduceres til det danske arbejdsmarked, og hvor de har mulighed for at kombinere erhvervserfaring med kurser, der kan styrke kvalificeringen til det danske arbejdsmarked.

Uanset hvor god en uddannelse en flygtning er kommet med, er det helt naturligt svært at konkurrere på lige vilkår med andre arbejdssøgende fra dag et, og derfor har mange flygtninge måttet bruge mange af deres første år i Danmark uden for arbejdsmarkedet, mens de lærte dansk og lærte om forhold på det danske arbejdsmarked, som er særegne eller kræver tilpasninger. Med den her ordning ser Alternativet at der er en god mellemvej.

Der kan være bekymring for, om der overhovedet bliver åbnet tilstrækkeligt med igu-pladser hos virksomhederne, for det har også med hensyn til den finansiering, man giver virksomhederne, været diskuteret, om det er rimeligt, at vi skal finansiere, at virksomhederne tager imod de her flygtninge ude på arbejdspladserne. Men omvendt er det en del af en trepartsaftale, og vi kan bakke op om, at der bliver givet et særligt tilskud til de virksomheder, der vil modtage de her igu-personer.

Men det er klart, at vi skal holde et vågent øje med, at den her model ikke skævvrider forholdene på arbejdsmarkedet, og der hæfter jeg mig ved, at det er en treårig forsøgsordning – og det synes jeg er fornuftigt – og det vil sige, at man selvfølgelig skal følge nøje med i, om det fortrænger anden arbejdskraft, og om ordningen i det hele taget fungerer.

Men når det er sagt, hæfter vi os meget ved, at det netop er en fælles aftale mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen, og at der må være stor opbakning til at gå konstruktivt ind i de udfordringer, der måtte være.

Så i vores optik er ordningen fornuftigt balanceret, og vi vil gerne kvittere for parternes arbejde. På den baggrund skal jeg sige, at vi bakker op om forslaget.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.

Jeg har et spørgsmål, der angår ordningens omfang. Lad os nu forestille os, at der her i 2016 kommer 10.000-15.000, der kan tage et stykke arbejde, og det samme næste år og det samme næste år igen. Hvad er så begrænsningen på det her? For der er jo ikke nogen tvivl om, at jo flere, der kommer, des mere vil det også trykke arbejdsmarkedet. Hvor mange skal der til, før man ikke synes, ordningen er god mere?

Ordfører.

Jeg synes grundlæggende, at ordningen er god. Det handler om at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet, for det er det, vi ved rent integrationsmæssigt virker, det er det, vi ved kan gøre dem til en del af det danske samfund og dermed også noget, som det danske samfund på længere sigt vil profitere af.

Spørger.

Når jeg spørger, er det sådan set også bare for at forstå, hvad der er Alternativets overordnede holdning. Jeg kan forstå, at der ikke er sat restriktioner for, hvor mange flygtninge man overhovedet vil tage, for der synes tallet nærmest legio eller grænseløst. Og hvis man så samtidig kombinerer det med en erhvervsstrategi her, må man sige, at så kan det godt gå hen og blive rigtig, rigtig mange, der lige pludselig kommer ud på arbejdsmarkedet og måske fortrænger dansk arbejdskraft. Det vil man i hvert fald gøre, hvis det er sådan, at ordningen virkelig får ben at gå på.

Ordfører.

Jamen Danmark skal jo tage de flygtninge, som har ret til at blive registreret som flygtninge, og der har jeg den grundholdning, at det er en kæmpe fordel for os, at de kommer ud på arbejdsmarkedet, for derved bliver de integreret, og derved bliver de også på sigt en ressource for det danske samfund.

Så er det hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Jeg forstår ikke rigtigt, at ordføreren synes, at det en god løsning for flygtninge med hensyn til uddannelse. Der er jo ikke noget som helst krav til uddannelsens indhold eller retningslinjer overhovedet. Det beror jo fuldstændig på en aftale imellem den enkelte flygtning og virksomheden, hvor flygtningene jo står i en meget sårbar position, måske oven i købet dårligt udrustet rent sprogligt. Så det forstår jeg ikke.

Men det, jeg gerne vil spørge ind til, er ordførerens udtalelse om, at man selvfølgelig skal holde øje med, at den ikke fører til misbrug. Jeg har svært ved at se, hvordan den kan gøre andet, men vil ordføreren fortælle mig, hvor der i den her lovgivning er sat nogen som helst barriere for, at arbejdsgiveren kan misbruge flygtninge som billig arbejdskraft.

Ordføreren.

Den her ordning skal jo sikre, at flygtningene kommer ud i erhvervsvirksomhederne, og jeg er af den opfattelse, at det nok vil være de færreste flygtninge, som kommer til Danmark, der kan gå lige ind og tage en ordinær beskæftigelse. Så jeg har stor tiltro til, at virksomhederne kan sørge for at lave et ordentligt forløb for de her mennesker, sådan at de bliver – hvad skal man sige? – hundrede procent jobparate til at kunne tage en ordinær beskæftigelse efter de 2 år, som ordningen indebærer.

Spørger.

Men det må jeg opfatte på den måde, at ordføreren ikke kan pege på nogen steder i den her lovgivning, hvor der er sat nogen barriere ind, for at arbejdsgiveren kan misbruge flygtningen som billig arbejdskraft. Så det eneste, ordføreren har tilbage, er åbenbart nogle fromme ønsker og forhåbninger om, at det kunne arbejdsgiveren ikke finde på. Så spørger jeg bare: Hvorfor har vi så så mange eksempler fra byggeri, fra landbrug, skovbrug, gartneri, hotel og restauration, rengøring, så uhyggelig mange eksempler på, at virksomhederne systematisk importerer billig arbejdskraft fra Østeuropa? Mon ikke de samme arbejdsgivere godt kunne føle sig fristet til at tage en flygtning i stedet, som er endnu billigere, uden at der er noget perspektiv i det for flygtningen?

Ordføreren.

Jeg tror, at jeg har større tiltro til de danske virksomheder, end spørgeren har – det må jeg sige. Jeg synes, at det er et stort ansvar at påtage sig at sørge for at få en flygtning ind på arbejdsmarkedet, og det synes jeg at den her ordning lægger op til. Den støtter de danske virksomheder i at kunne tage en flygtning, der er lagt skoleundervisning ind 1 dag om ugen i alle de uger, hvor ordningen varer i de 2 år, og derfor synes jeg, at det er en positiv ordning, som vi skal bakke op om.

Så er det hr. Karsten Hønge.

Fru Josephine Fock lænede sig et par gange i sin ordførertale op ad, at der er en aftale på arbejdsmarkedet, som man så på en eller anden måde ville konfirmere gennem den her aftale. Men hvordan hænger det sammen med, at den organisation, der bærer den overenskomst og efter al sandsynlighed skal tage det største læs i forhold til at lave et igu-forløb, nemlig FOA, tager fuldstændig afstand fra det misbrug af deres overenskomst, som de oplever at der finder sted?

Så fru Josephine Fock henviser til arbejdsmarkedets parter, men den part, som bærer overenskomsten, føler sig misbrugt og misforstået. Så hvor er det lige, at arbejdsmarkedets parter er henne? Og er det ikke også rigtigt, at det sandsynligvis ville blive inden for det her 49-kronersområde, at de her igu-forløb ville blive oprettet?

Ordfører.

Nu er FOA jo ikke den eneste overenskomstbærende part på området; det tror jeg også spørgeren er klar over. Det er primært på det offentlige område, at vi har et beløb, der hedder 49 kr. Jeg håber jo rigtig meget, at de private virksomheder vil tage det største slæb her – det skulle de gerne, og det er også dem, der får en kontant honorering, hvis de tager imod en flygtning til et igu-forløb – og der er det jo andre overenskomster, der gør sig gældende, altså ud over FOA's.

Spørger.

Det er jo rigtigt, men mon ikke det i forbindelse med den her ordning ender med, som det jo så ofte gør, når vi laver forskellige støttede foranstaltninger, at være det offentlige, der kommer til at gå foran – med en markant lavere løn, end det eksempelvis vil være, hvis man får oprettet et igu-forløb i byggeriet, hvor lønnen så vil ligge på over det dobbelte? Så hvad er pointen i at lægge sig op ad arbejdsmarkedets parter, hvor lønningerne kan svinge fra 49 kr. til næsten 115 kr.? Det ville jo være en åbenlys fordel for de offentlige arbejdsgivere her igen at benytte støttede ansættelser, som de har gjort det så mange andre gange. Det var det ene. Og måske fru Josephine Fock også kan nå at svare på det om den afstand, der ligger i, at en enlig forsørger vil miste 2.100 kr. om måneden, hvis vedkommende går ind i et igu-forløb.

Tak. Så er det ordføreren.

Altså, jeg har siddet og lyttet lidt til de spørgsmål, der har været, om lønniveauet, og det om, at det skulle være løndumping. Jamen så tænker jeg bare: Er spørgerne fra både SF og Enhedslisten også imod erhvervsgrunduddannelsen? Altså, det er jo de lønninger, man lægger sig op ad. Er det også misbrug? Altså, vi gør jo det her for at få folk i gang, for at give dem en mulighed for faktisk at kunne komme ud og få en ordinær beskæftigelse efter de 2 år. Det er det, jeg synes er positivt i den her sag.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi videre i ordførerrækken til fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

Tak for det. Også i Radikale Venstre er vi rigtig glade for, at arbejdsmarkedets parter fandt sammen og blev enige om den her ordning med en integrationsgrunduddannelse, der kan bringe flere flygtninge i arbejde. Det har vi ønsket meget længe. Det er bydende nødvendigt, at vi får flere flygtninge i gang så hurtigt som overhovedet muligt. Og med integrationsgrunduddannelsen får flere flygtninge færdigheder og erfaringer, både med arbejde og med samarbejde på en dansk arbejdsplads samtidig med en opkvalificering i et uddannelsesforløb, sådan at den enkelte flygtning samtidig med erhvervserfaringen og praktikken også opnår de sproglige kompetencer og de øvrige kompetencer, der skal til for at klare sig på arbejdsmarkedet, og kan opgradere konkrete kvalifikationer, som kan bruges netop der, hvor der er behov for dem. Det er et godt skridt på vejen til at få flygtninge i gang fra dag et.

I Radikale Venstre så vi gerne, at indsatsen startede endnu tidligere, fordi vi jo ved, at jo tidligere mennesker kommer i gang med at bidrage, jo hurtigere bliver de en ressource for samfundet, men allermest også for dem selv og deres egne familier. Muligheden for at kunne tage vare på sine egne og sine børns fremtid er noget af det mest fundamentalt menneskelige, der findes. Det ønske ligger dybt i alle mennesker. Samtidig er det det eneste ansvarlige at gøre, når vi skal tage vare på samfundsøkonomien. Jo hurtigere folk bliver selvforsørgende, jo mere bidrager de til fællesskabet.

Vi er faktisk rigtig glade for det her lovforslag i Radikale Venstre.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke bedt om korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Karsten Hønge, SF.

Vi skal jo blive langt bedre til at integrere de mennesker, der kommer her til landet. I stedet for passivt at se ind på samfundet og ind på arbejdsmarkedet, skal alle have en chance for at blive aktive samfundsborgere. Det er til glæde for hver enkelt, som får større mulighed for at blive herre i eget liv, det er til glæde for samfundet, og det er til glæde for erhvervslivet. Uddannelse og arbejde kan blive den trædesten ind i samfundet, som mange mennesker har brug for. Derfor støtter SF ideen om at kombinere uddannelse med job i et forløb, som kan skabe plads til nye danskere.

Tanken om igu-forløb er sådan set godt tænkt, men desværre har regeringen i det lovforslag, der ligger, valgt at ødelægge en stor del af ideen. Det har man på flere måder, men da især ved at benytte et lønniveau fra det offentlige, som lægger så langt fra, hvad der er rimeligt og i øvrigt er gældende på arbejdsmarkedet. Det vil jo sandsynligvis især blive det offentlige, som skal tage det store træk af igu-aftaler. Partierne, der støtter aftalen, henviser bl.a. til, at lønnen er aftalt af arbejdsmarkedets parter. Men FOA, som jo faktisk er den fagorganisation, der bærer overenskomsten, tager stærkt afstand fra aftalen. FOA mener, at det er misbrug af deres overenskomst, de føler sig misbrugt og misforstået. Tilsvarende har fagforbundet PROSA en række indvendinger. Hvis igu-forløb skal modtages på en positiv måde, kan det da ikke nytte, at vi kommer til at sætte lighedstegn mellem igu og løndumping. I øvrigt betyder den lave igu-løn for det offentlige, at en enlig forsørger på integrationsydelse vil tabe ca. 2.100 kr. om måneden. Jeg er også sikker på, at det vil være med til at skabe ro om ordningen og forståelse blandt kollegerne på arbejdspladsen, hvis tillidsrepræsentanten og den lokale fagforening får det sidste og afgørende ord, når der skal ansættes igu-elever.

SF ser altså positivt på ideen om en slags indslusningsforløb til en slags lærlingeløn. Men i den udgave, som ligger på bordet, kan vi ikke støtte lovforslaget, da det vil skabe flere problemer, end det vil løse.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger her. Vi går videre i rækken til hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Mange af de flygtninge, der kom til Danmark i 1980'erne, 1990'erne og 00'erne, er desværre i dag på overførselsindkomst og førtidspension. Det er ikke godt nok, hverken for dem og deres børn eller det danske samfund. Der blev begået rigtig mange fejl i 1980'erne, 1990'erne og 00'erne. Folk blev pakket ind i vat. Nogle af dem blev dovne, og det er gået videre til næste generation, det er gået i arv. De fejl må vi simpelt hen ikke gentage i dag. Vi skal lære af tidligere tiders fejl.

Flygtninge, der kommer til Danmark, uanset hvor længe de skal blive her, skal aktiveres og ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. De skal bidrage til samfundet. Jo længere tid man er uden for arbejdsmarkedet, jo sværere bliver det at komme ind. Derfor er det vigtigt, at de bliver aktiveret og bidrager til samfundet så hurtigt som muligt.

Mange af dem, der kommer, har desværre ikke de kvalifikationer og kompetencer, der skal til for at få minimumslønnen, men de skal jo i gang. Derfor hilser vi lovforslaget velkommen og støtter det. Forslaget udmønter den del af trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, som blev indgået i marts i år, med 32 gode initiativer, heriblandt en ny integrationsuddannelse som et 3-årigt forsøg. Det bakker vi op om, fordi det er enormt vigtigt, at vi ikke har så mange af de flygtninge på passiv forsørgelse.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren for udlændinge, integration og boliger.

Jeg vil gerne takke for alle de bemærkninger, der har været til lovforslaget her i dag. Jeg kan jo konstatere, at der heldigvis er et meget bredt flertal for forslaget, men der er også faldet, om jeg så må sige, nogle kritiske bemærkninger fra andre kanter.

Jeg vil også gerne endnu engang benytte lejligheden til at takke for det ansvar og den samarbejdsvilje og evne til nytænkning, som både arbejdsgivere og fagbevægelsen har udvist i forbindelse med trepartsforhandlingerne. For det er væsentligt at minde om, at lovforslaget udmønter et fælles forslag fra DA og LO om en 2-årig integrationsuddannelse, som regeringen og arbejdsmarkedets parter valgte at tiltræde med trepartsaftalen om integration. Alle parter har kunnet se, at vi har en fælles opgave, en fælles interesse og et fælles ansvar, hvis vi skal løfte integrationsopgaven, og det skal vi.

Vi har fornemmet konsekvenserne, hvis vi ikke er i stand til at løse opgaven, og vi har kunnet se behovet for en helt ny tilgang til integration med ét klart fokus, og det er job. For det er kun rimeligt, at man så hurtigt som muligt giver et bidrag til det danske samfund, når man er kommet hertil. Samtidig ved vi, at det er helt afgørende for den enkeltes integration i det danske samfund, at man kommer ud på arbejdsmarkedet, at man møder danskerne, det danske sprog, danske normer og værdier, at man kort sagt får Danmark ind under huden.

Udfordringerne med integrationen eller mangel på samme er jo til at tage at føle på, og de bliver bestemt ikke mindre med den store tilstrømning mod Europa og dermed også Danmark, som vi ser i øjeblikket. Kun hver anden er i job, når vi måler på indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse. Og for de nyankomne flygtninge, som vi ser nu, at tallene endnu mere deprimerende.

Regeringen har netop beregnet, at flygtningepresset vil udløse en samlet ekstraregning på 6,4 mia. kr. fra 2017 til 2020, og regningen bliver altså ikke mindre i fremtiden, hvis vi ikke gør noget. Det kan vi ikke byde hverken de hårdtarbejdende danskere, der er her, eller de rigtig dygtige virksomheder, som har skabt velstanden. Af samme grund er jeg også glad for, at denne regering så som sin første opgave at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark og at skabe knivskarpe incitamenter for nytilkomne til netop at komme ud på arbejdsmarkedet. Jeg skal konkret nævne integrationsydelsen som en blandt flere væsentlige stramninger af opholdsvilkårene for nytilkomne.

Men tallene understreger også behovet for en ny integrationspolitik, og at vi ikke bare iværksætter mere af det samme, mere af alt det, der ikke virker, men at vi ændrer selve tilgangen til integration. Dermed skal der iværksættes mere af det, vi ved virker, og som er blevet brugt alt for lidt tidligere, nemlig at man kommer ud i virksomhederne. Det betyder, at vi skal kræve noget mere af dem, der kommer hertil. Man kan nemlig efter min mening godt bidrage, også selv om man ikke taler flydende dansk og man lige er kommet til landet.

Det betyder også, at vi ikke skal stille for høje og unødvendigt rigide krav til dem, der skal løfte opgaven, nemlig kommunerne og landets virksomheder. De mange nytilkomne skaber behov for større smidighed, som sagt nye løsninger.

Sådan en løsning er igu'en, og det er jo den, vi behandler lige nu. Den er som bekendt foreslået af DA og LO, der deler regeringens ambitioner om en ny tilgang. Derfor lagde DA og LO et fælles forslag til en ny 2-årig integrationsuddannelse, som skal være en ny og ubureaukratisk trædesten til arbejdsmarkedet, på bordet. Det er en ordning, hvor virksomheder og flygtninge selv aftaler en ansættelse.

Igu'en betyder, at flygtninge får mulighed for at arbejde og opkvalificere sig, selv om deres kvalifikationer ikke rækker til et job på fuld løn. Det bliver muligt, fordi lønniveauet svarer til elevsatserne for praktikforløb under erhvervsuddannelserne, og fordi staten betaler for opkvalificering. Virksomheder, der tager igu-elever, får udbetalt en bonus.

Samtidig – det har parterne nemlig lagt meget vægt på – værner igu'en i øvrigt om den danske arbejdsmarkedsmodel og mod social dumping. Igu-elever er nemlig omfattet af den kollektive overenskomst, som gælder for virksomhederne. Det gælder bl.a. i forhold til arbejdstid, genebetaling, opsigelsesvarsler og andet, ligesom det er sikret, at virksomheder, der ansætter igu-elever, skal høre deres medarbejdere efter gældende overenskomst eller lov.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter ser ikke udfordringerne på beskæftigelsesområdet som et enten-eller, men som et spørgsmål om både-og mellem flygtninge og andre grupper. Derfor har vi også aftalt følgende, og jeg citerer både fra trepartsaftalen og bemærkningerne til lovforslaget:

»Det er helt centralt, at igangsætningen af en IGU-ordning for flygtninge og familiesammenførte ikke forringer andre gruppers muligheder for varig tilknytning til det danske arbejdsmarked via andre målrettede ordninger, som f.eks. erhvervsgrunduddannelsen (egu)«.

Derfor sikrer lovforslaget også, at der indføres en bonus mere til virksomhederne, der har ansat elever efter erhvervsgrunduddannelsen, helt på lige fod med den bonus, der foreslås indført for igu'en. Derfor har regeringen i de videre trepartsforhandlinger lagt op til at drøfte, hvordan vi kan løse udfordringerne med manglende praktikpladser, så flere vælger at færdiggøre en erhvervsuddannelse.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er naturligvis også meget optaget af at sikre, at ordningen bliver til virkelighed i harmoni med de gode intentioner, som der ligger her. Derfor har vi også aftalt at følge ordningen tæt og evaluere den i samarbejde med parterne.

Jeg håber selvfølgelig på en velvillig behandling også ved andenbehandlingen her, så vi kan få det forslag, der ligger her, vedtaget, så flere flygtninge kan komme i gang på arbejdsmarkedet. For som sagt mener jeg, at det er helt rimeligt, at når man kommer til Danmark, skal man også bidrage.

Vi har en række korte bemærkninger. Først er det hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Det er jo ingen hemmelighed, at Venstre og Dansk Folkeparti ser forskelligt på, hvorvidt man skal integrere folk med flygtningebaggrund, eller om man ikke skal. Det, jeg godt kunne tænke mig at spørge ind til, er det, som Venstres ordfører, hr. Marcus Knuth, var inde på. Han sagde, at Venstre meget gerne vil sende flygtninge hjem igen, lige så snart der er mulighed for det, og derfor er spørgsmålet: Har regeringen tiltag på vej, som gør det nemmere at udsende udlændinge med asylstatus?

Ordføreren.

Jeg mener sådan set ikke, at de to ting er afhængige af hinanden – faktisk tværtimod. Jeg mener jo, at vi sagtens kan kræve, at mens man er i Danmark, skal man bidrage, men bliver der fred og ro, så man kan komme hjem til sit hjemland, så skal man hjem igen. Med hensyn til om der er et tiltag på vej, vil jeg sige, at vi jo hele tiden skal presse på – og det gør jeg – over for de lande, der skal modtage egne borgere. Der er lande, der nu ikke vil modtage sine egne borgere. Men jeg kan sige, at vi også, i øvrigt med stor opbakning fra Dansk Folkeparti, ved jeg, har oprettet et udrejsecenter imellem Ikast og Brande, nemlig Kærshovedgård, og det er jo også et tiltag, der gør, at det alt andet lige burde være nemmere at få de mennesker sendt hjem, som ikke har ret til at være i Danmark.

Men jeg er helt med på, at selve spørgsmålet om at få udsendt de mennesker, der ikke længere har ret til at være i Danmark, er noget af det, der også i fremtiden skal fylde noget på den politiske dagsorden.

Spørgeren.

Det er trods alt en god tilkendegivelse at få, men jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til dem, som så får tildelt en opholdstilladelse. En ting er jo dem, som slet ikke får en opholdstilladelse. De kommer så i udsendelsesposition, fordi de er afviste asylsøgere. Det er helt oplagt, at man kigger på at sende flere af dem hjem. Noget andet er dem, der så rent faktisk får en opholdstilladelse. Der er der jo mulighed for i lovgivningen i dag at inddrage deres opholdstilladelse, men det sker stort set aldrig.

Så spørgsmålet er egentlig, om Venstre, om regeringen har nogen tiltag på vej til at inddrage opholdstilladelsen for dem, som faktisk har fået lov til at være i Danmark, og sige: Der er mulighed for, at vi kan sende jer tilbage til jeres hjemland; det kan også være til et andet land i nærområdet; det kan også være til en lille del af jeres land, som man godt kan opholde sig i, selv om der er kampe andre steder i landet. Er der nogen tiltag på vej over for dem, som har fået en opholdstilladelse, så vi kan sende dem ud af landet?

Ministeren.

Der er p.t. ikke nogen nye tiltag, men jeg vil sige – og det tror jeg godt jeg kan uden at røbe for meget fra de forhandlinger, som vi har haft, også med Dansk Folkeparti – at noget, der har været drøftet ad flere omgange, også med Dansk Folkeparti, er, hvordan vi sikrer, at de mennesker, der ikke har ret til at være i Danmark, rent faktisk bliver sendt ud igen. Et af de tiltag, som vi jo har taget sammen med Dansk Folkeparti, er netop, at opholdstilladelserne bliver givet for en kortere periode, og det mener jeg sådan set må trække i den rigtige retning i forhold til det, Dansk Folkeparti ønsker.

Så er det hr. Christian Langballe.

Altså, jeg har et grundlæggende spørgsmål, fordi jeg simpelt hen ikke rigtig forstår præmisserne. Hvis man taler om integration, er udgangspunktet, at folk skal blive danskere. Jeg går ud fra, at det simpelt hen er det, det handler om, for ellers ville man ikke bruge ordet integration. Nu taler man om det der med at få danskheden ind under huden, og det er sådan noget, vi normalt taler om, når det drejer sig om statsborgerskab.

Så tænker jeg bare, at hvis det gælder alle de flygtninge, der kommer frem til 2020, er man godt nok sat på en opgave, som jeg slet ikke forstår at man påtager sig at løse. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at man påtager sig det, for det er jo det rene Ebberød Bank overhovedet at forestille sig, at vi kunne integrere bare et minimum af de her mange hundrede tusinde, der måske kunne komme frem mod 2020, altså få dem ud på det danske arbejdsmarked, få dem til at tale dansk; og mange af dem vil måske komme på dagpenge osv. osv.

Hvad har man egentlig af planer? Hvad er det egentlig, man vil med det her?

Ministeren.

Jeg tror – eller det ved jeg – at Dansk Folkeparti og regeringen grundlæggende er uenige på lige præcis det her felt, og det er nemlig i spørgsmålet om, om man skal bidrage, mens man er her, eller om man skal bo i flygtningelandsbyer og forsørges af det offentlige. Der er min holdning bare klar: at så længe man er i Danmark, skal man selvfølgelig bidrage. Og der mener jeg det her er et godt skridt på vejen.

Jeg mener sådan set ikke, at der er noget til hinder for, at man godt kan bidrage og godt kan blive en del af det danske samfund, mens man skal være her, selv om man så selvfølgelig skal rejse hjem igen, hvis muligheden er der.

Nu nævnte hr. Dan Jørgensen sådan set eksemplet med bosnierne, som jo også i et ret stort omfang er rejst tilbage igen for at genopbygge deres land. Men for mig vil jeg sige at der er noget helt principielt i, at så længe man opholder sig i Danmark, skal man da også tage del i det danske samfund, og deri ligger jo bl.a. at bidrage på arbejdsmarkedet – så man kan tjene sin egen løn, og så man ikke skal forsørges af hr. Christian Langballe og mig.

Spørgeren.

Altså, et er arbejde, og det kan vi så diskutere, men det er jo ikke det, vi taler om. Vi taler om integration. Det er jo sådan set det grundlæggende, og det er det, jeg bare ikke forstår præmisserne i. For hvad er det egentlig lige, vi taler om?

Så vil jeg i øvrigt sige med hensyn til bosnierne og de folk, der kom nede fra Jugoslavien, at de faktisk var en del af den europæiske kulturkreds, hvilket jeg faktisk mener har rimelig meget at sige i den her forbindelse – hvis vi endelig skal til at tale om det.

Stadig væk vil jeg sige, at vi nu er oppe på et antal, der nok langt, langt kunne overgå det antal, vi oplevede komme fra Jugoslavien i 1990'erne.

Ministeren.

Jeg er faktisk enig med hr. Christian Langballe i, at der er forskel på, om man kommer fra et europæisk land, eller om man kommer fra et mellemøstligt land. Det er jeg fuldstændig enig i, og dermed er jeg også enig i, at opgaven er langt større i forbindelse med dem, der kommer fra et mellemøstligt land og dermed også en anden kulturkreds – fuldstændig enig.

Men det ændrer bare ikke på mit synspunkt. Jeg mener, at man skal bidrage på arbejdsmarkedet, mens man er her. Og hr. Christian Langballe er jo ikke helt fair, synes jeg, når han siger, at et er arbejde, og at noget andet er integration. For Dansk Folkeparti ønsker jo netop ikke, at man skal arbejde, når man er her som flygtning, altså heller ikke i den tid, man er her. Der mener Dansk Folkeparti, at de skal bo i flygtningelandsbyer uden mulighed for at arbejde, mens hr. Christian Langballe og jeg skal forsørge dem.

Tak. Så er det hr. Karsten Hønge.

Ministeren brugte i sin redegørelse sætningen, at den her aftale værner om den danske arbejdsmarkedsmodel, men hvordan kan ministeren få det til at hænge sammen med, at den organisation, som bærer den overenskomst, efter al sandsynlighed vil komme til at trække det store læs i forhold til at indgå IGU-aftaler, nemlig FOA, som tager fuldstændig afstand fra det og siger, at det netop ikke understøtter den danske arbejdsmarkedsmodel, fordi man her fuldstændig misforstår og misbruger en lønsats, som FOA har indgået med de kommunale arbejdsgivere til en helt særlig gruppe, og nu skal de opleves som den organisation, der bærer den overenskomst, som bliver brugt til en hel anden gruppe mennesker i en hel anden sammenhæng. Det er vel ikke at værne om den danske arbejdsmarkedsmodel.

Ministeren.

Det mener jeg rent faktisk at det er, og hvis jeg forstod fru Josephine Fock lige før, som jeg tror hun mente det, blev der netop sagt, at det her jo er mere end bare en uddannelse, man får. Man får jo netop også en kvalifikation til at bidrage på det danske arbejdsmarked og dermed også en adgangsbillet til det danske arbejdsmarked. Så jeg synes faktisk, at man skal se det i et større hele end bare lige, hvilken lønsats man får i de første år, man er på arbejdsmarkedet. Der er også et uddannelseselement i det her, nemlig det, at man jo respekterer, at de mennesker, der kommer hertil, ikke kommer hertil med de samme kvalifikationer, som alle danskere har, alene bare på sprogområdet, men det får man så mulighed for at lære, samtidig med at man arbejder. Så jeg ser det her som en trædesten, en adgangsbillet, kald det, hvad man vil, til det danske arbejdsmarked, og det synes jeg sådan set er rigtig meget værd.

Spørger.

Jeg medgiver meget gerne ministeren, at der er andre perspektiver i IGU-forløb end lønsatsen, selvfølgelig er der det. Jeg synes faktisk, at det er godt tænkt, at man kombinerer job og uddannelse, så som tanke er den jo god, men udfordringen er her, at vi har andre overenskomstbærende organisationer, der har aftalt lønninger, der ligger på over det dobbelte, så pointen for mig er at spørge, for hos de organisationer, som har aftalt det, man kan kalde mere fair lønninger, som mere ligner lærlingelønninger, kunne man jo godt se det her i et fornuftigt forløb. Men så er der en enkelt organisation, der fralægger sig ansvaret for, at deres lønsats på noget tidspunkt skulle bruges til den her gruppe, den ligger nemlig nede på det halve. Det er det, der er udfordringen, især fordi det sandsynligvis vil blive det område, som trækker de fleste IGU-aftaler.

Ministeren.

Det ændrer bare ikke på, at der er taget udgangspunkt i overenskomsterne, og at de er ført direkte over i den her aftale, og at den er indgået mellem arbejdsmarkedets parter og så regeringen, altså en helt klassisk trepartsaftale, som jeg synes er godt at man fortsat kan. Igen vil jeg bare sige, jeg jo så er glad for, at hr. Karsten Hønge også anerkender, at der er mere i den her aftale end bare lige lønninger, at det netop er en trædesten eller en adgangsbillet til det danske arbejdsmarked.

Så er det Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Nu brugte ministeren noget tid i sin tale her på at sige, at den her ordning jo ikke skulle skubbe andre ud af arbejdsmarkedet på nogle andre vilkår, end danskere har, hvis de er langt fra arbejdsmarkedet og måske er ufaglærte og har svært ved at bide sig fast. Men så er det bare, jeg bliver nødt til at spørge, hvordan ministeren havde tænkt sig, at arbejdsmarkedet skulle opsuge så mange udlændinge, som er kommet hertil og skal på sådan en igu, når arbejdsmarkedet jo ikke ligefrem har vist den store velvillighed til at tage egu'er eller andre unge mennesker, der har et første led i en erhvervsuddannelse og gerne vil have en praktikplads og har svært ved det. Hvordan skal arbejdsmarkedet kunne opsuge så mange udlændinge, der kommer hertil nu? For det er jo ikke lige de kvalifikationer, som arbejdsmarkedet efterspørger, de kommer med.

Minister.

Jamen arbejdsmarkedet efterspørger også det, for der arbejder jo f.eks. masser af østeuropæere i Danmark, som nærmest ikke kan et ord dansk, og som også kommer hertil med ringe uddannelsesforudsætninger. Det kunne jo bl.a. være noget af det arbejde, som man kunne tage, når man er flygtning. Der er rigtig mange ufaglærte østeuropæere i Danmark, og det kunne netop være noget af det.

Med hensyn til praktikpladser er jeg helt enig i, at det ligesom er næste step i det her. Det er jo også derfor, det er videreført til trepartsforhandlingerne, som kommer efterfølgende, men selvfølgelig på beskæftigelsesministerens område.

Spørger.

Nu er det så lidt sjovt, at ministeren siger, at der jo er rigtig mange østeuropæere, der kommer hertil og arbejder på arbejdsmarkedet. Men de arbejder jo under den normale overenskomst, vi har i Danmark, eller burde i hvert fald gøre det, og vi prøver på så vidt muligt at sørge for, at arbejdsgiverne ansætter østeuropæere på almindelige arbejds- og lønvilkår. Hvordan kan det så være, at der skal sådan nogle ekstra ydelser til nu her med bonusser i halen, for at arbejdsmarkedet vil tage en flygtning? For så kan det jo i hvert fald ikke være sprogbarriererne osv., der gør, at man ikke som arbejdsgiver i dag kan tage en udlænding på lige vilkår med en fra Polen eller Rumænien, uden at der er de her tilskudsordninger til.

Minister.

Jeg tror, det er almindeligt anerkendt, at der også kommer flygtninge hertil med f.eks. traumer i bagagen. Derfor er det jo helt naturligt, at man ikke fra dag et kan arbejde på samme niveau som alle andre. Nu var hr. Christian Langballe også inde på, at der er stor forskel på, hvilken kulturkreds man kommer fra. Så derfor kan det jo godt være, der skal en ekstra hånd til, og det er sådan set det, der er lagt op til her.

Så tror jeg også, at hr. Finn Sørensen vil have en kort bemærkning.

Det er nemlig rigtigt. Tak for det, formand. Jeg må sige til ministeren, at jeg ikke kan få øje på, at der i det her lovforslag skulle være nogen som helst garantier for, at flygtninge får kompetence. Der er jo ikke engang et krav om, at der tales dansk på virksomheden. Det har ministeren bekræftet på et spørgsmål fra mig. Der er heller ikke nogen garantier imod løndumping. Tværtimod får arbejdsgiverne en bonus for at bruge flygtninge som billig arbejdskraft. Men hvis ministeren kan få øje på de her garantier, vil jeg da gerne høre om dem.

Jeg vil gerne have ministeren til at forholde sig til et mere principielt spørgsmål. Vil ministeren gerne bekræfte, at her er tale om et klokkeklart indgreb i den danske overenskomstmodel, fordi man opfinder noget, man kalder en uddannelse – en helt ny funktion på arbejdsmarkedet – og laver en lov om, hvad lønnen skal være, og dermed dikterer arbejdsmarkedets parter, hvad lønnen skal være på det pågældende område, samtidig med at man afskærer forbund, f.eks. FOA eller andre, fra at forhandle en bedre løn igennem for den nye funktion, man har opfundet her?

Minister.

Hvis der var tale om et indgreb, var der i hvert fald tale om et indgreb, som arbejdsmarkedets parter selv har foreslået.

Spørger.

Ja, og så spørger jeg bare ministeren: Skulle det virkelig blive bedre af den grund? Man har vel lov til at tænke selvstændigt som medlem af Folketinget og sige, at der her er noget rivravruskende galt, når vi ved lovgivning går ind og skærer et bestemt udsnit ud, som kan rumme 20.000-30.000 flygtninge, der jo kan blive en del af den her målgruppe, og siger: Det der område kan arbejdsmarkedets parter ikke forhandle om. Der er lukket for det varme vand, kære FOA; I må nøjes med de lønninger, som ligger her nu, fordi de bare bliver overført fra en helt anden ordning.

Minister.

Det er da i virkeligheden sådan en lidt underlig tilgang – og lidt en asocial tilgang – hr. Finn Sørensen har til det her spørgsmål, synes jeg. Altså, vi har en fagbevægelse, og vi har nogle arbejdsgivere, der i fællesskab slår dørene op, der lægger et forslag på bordet for at hjælpe de flygtninge, der er kommet til Danmark, ind på arbejdsmarkedet, så de kan forsørge sig selv. Så ville det da være lidt underligt, hvis man fra Folketingets side skulle vende ryggen til.

Jeg synes da tværtimod, at vi skal være stolte af, at vi har en arbejdsmarkedsmodel i Danmark, der gør, at det netop ikke er politikere, der sidder og bestemmer alting, men at arbejdsmarkedets parter kommer frem til en aftale. Det har man så gjort her sammen med regeringen, netop i en trepartsaftale, som jo på en eller anden måde er diamanten, når man taler om den danske arbejdsmarkedsmodel.

Så er det fru Josephine Fock.

Tak. Det er, fordi jeg har lyst til at udrede en misforståelse, som jeg synes Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti fik lov til at køre af sted med før, hvor det næsten lød, som om satserne altid var FOA's satser. Nu tillader jeg mig så lige læse op fra lovforslaget. Det foreslås, at de »aflønnes med de erhvervsgrunduddannelses-lønsatser, der følger af en kollektiv overenskomst på det pågældende faglige område, der er gældende på virksomheden, og er i øvrigt omfattet af de arbejdsvilkår fastsat i den relevante kollektive overenskomst, som gælder på virksomheden«.

Så står der også:

»Er virksomheden ikke dækket af en kollektiv overenskomst på området, eller er virksomheden omfattet af en kollektiv overenskomst, der ikke indeholder erhvervsgrunduddannelses-lønsatser, aflønnes udlændingen med elevsatserne for første og andet år og omfattes af opsigelsesvarsler fra uddannelsesområdets overenskomst.«

Så jeg beder ministeren bekræfte, at det jo ikke kun er FOA's overenskomst, men at det er den relevante overenskomst på det relevante virksomhedsområde, der gælder, og det vil f.eks. sige, at hvis man bliver ansat i bygge- og anlægsbranchen, så er det bygge- og anlægsbranchens overenskomst, man følger.

Minister.

Det kan jeg fuldstændig bekræfte fru Josephine Fock i, og derudover vil jeg gerne anerkende fru Josephine Fock for netop at tage den del ind i sin tale, der handler om, at det her også er andet end bare lønninger; at det netop også er en trædesten ind på det danske arbejdsmarked. Jeg synes, det er meget, meget relevant.

Spørger.

Så vil jeg sådan set også gerne bede ministeren bekræfte, at det ikke er tænkt sådan, at de her stillinger udelukkende skal eksistere på det offentlige område, men at det i høj grad er tænkt sådan, at de skal eksistere på det private område på private virksomheder.

Minister.

Helt bestemt. Og jeg kan sige, at jeg selv har været ude på virksomheder, som også tidligere har arbejdet med flygtninge, for at søge inspiration til, hvordan vi letter adgangen til også det private arbejdsmarked. Jeg tror faktisk, at der er mange også mindre erhvervsdrivende, der godt kunne have lyst til at tage en flygtning ind, hvis rammerne ellers er i orden, altså hvis man ikke løber imod en bureaukratisk mur.

Med den fordragelighed siger vi tak til ministeren.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, så forhandlingen er slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.