L 186 - 2015-16 - Bilag 1: Hørigssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
L 186 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Straffuldbyrdelseskontoret

Pernille Bjørnholk

2016-1902-0303

1950073

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straf-

feloven og retsplejeloven

(Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til den del af lovforslaget, som vedrører undersøgelse ved brug

af kropsscanner, har været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-

ganisationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Dan-

ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Advokatrådet, Amnesty International, Dansk Socialrådgiver-

forening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den danske

Præsteforening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminal-

forsorgen, Foreningen af Fængselsinspektører, vicefængselsinspektører og

økonomichefer, Foreningen af Socialchefer, Foreningen af Offentlige An-

klagere, Fængselsforbundet i Danmark, Færøernes Landsstyre, HK Lands-

klubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, Insti-

tut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kriminalforsorgsforeningen,

Landsforeningen KRIM, Landsklubben af socialrådgivere ansat i Krimi-

nalforsorgen, Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk Forening, Rådet for

Socialt Udsatte og Socialpædagogernes Landsforbund.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 186 - 2015-16 - Bilag 1: Hørigssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre og Vestre Landsret, byretterne, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Advokatrådet, Danske Advokater, Datatilsynet, Det Krimi-

nalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Of-

fentlige Anklagere, Fængselsforbundet i Danmark, HK Landsklubben

Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kriminalfor-

sorgsforeningen, Landsforeningen af Forsvarsadvokater og Sundhedssty-

relsen.

Et udkast til den del af lovforslaget, som vedrører skærpede reaktioner ved

overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefoner, har været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Dan-

ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Advokatrådet, Amnesty International, Dansk Socialrådgiver-

forening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den danske

Præsteforening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminal-

forsorgen, Foreningen af Fængselsinspektører, vicefængselsinspektører og

økonomichefer, Foreningen af Socialchefer, Foreningen af Offentlige An-

klagere, Fængselsforbundet i Danmark, Færøernes Landsstyre, HK Lands-

klubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, Insti-

tut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kriminalforsorgsforeningen,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Lands-

klubben af socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen, Politiforbundet i

Danmark, Retspolitisk Forening, Rådet for Socialt Udsatte og Socialpæda-

gogernes Landsforbund.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre og Vestre Landsret, byretterne, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten,

Advokatrådet, Den danske Præsteforening, Rets- og kriminalpolitisk tæn-

ketank FORSETE, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Krimi-

nalforsorgen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Fængselsforbundet i

Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for Menneske-

rettigheder og Landsforeningen af Forsvarsadvokater.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

2

L 186 - 2015-16 - Bilag 1: Hørigssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

2. Høringssvar angående den del af lovforslaget, som vedrører under-

søgelse ved brug af kropsscanner

Byretterne, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Forenin-

gen af Offentlige Anklagere, HK Landsklubben Danmarks Domstole

og

KL

har ingen bemærkninger til lovudkastet.

Østre og Vestre Landsret

ønsker ikke at udtale sig om lovudkastet.

2.1. Generelle bemærkninger

Fængselsforbundet i Danmark

bakker generelt op om den forstærkede

indsats mod mobiltelefoner. Forbundet anfører dog samtidig, at der kan

blive behov for yderligere ressourcer ved indførelse af kropsscannere, lige-

som forbundet bemærker, at der vil være behov for uddannelse af persona-

let.

Sundhedsstyrelsen

giver udtryk for en række betænkeligheder ved forsla-

get for så vidt angår brugen af den type kropsscannere, der er baseret på

ioniserende stråling (røntgenstråling), jf. herom nærmere pkt. 2.2.

2.2. Særligt om de sundhedsmæssige konsekvenser

Sundhedsstyrelsen

bemærker, at ioniserende stråling (røntgen) er potenti-

elt kræftfremkaldende, og at den tilladte anvendelse af ioniserende stråling

fra røntgenapparater og radioaktive stoffer er stærkt begrænset og undergi-

vet EU-regulering.

Sundhedsstyrelsen bemærker endvidere, at brugen af røntgen i hvert enkelt

tilfælde skal være konkret begrundet, og at styrelsen alene vil være indstil-

let på at meddele tilladelse til anvendelse af røntgenscannere på samme

vilkår som i lufthavne.

Kriminalforsorgsforeningen

anbefaler, at de sundhedsmæssige forhold

bliver undersøgt nøje inden en lovændring om indførelse af kropsscannere,

som personale og indsatte dagligt kan risikere at skulle gennemlyses af.

Endvidere anbefaler foreningen, at der indhentes udtalelser fra eksperter

om eventuelle langtidsvirkninger for personale og indsatte, der dagligt ud-

sættes for gennemlysning over længere perioder.

3

L 186 - 2015-16 - Bilag 1: Hørigssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker ligeledes, at forenin-

gen går ud fra, at ordningen ikke påbegyndes, før de sundhedsmæssige ri-

sici er grundigt undersøgt.

De foreslåede bestemmelser i straffuldbyrdelseslovens § 66 a, stk. 2 og 3,

indebærer, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler

om bl.a. kontrollens omfang og den omfattede personkreds.

Som det fremgår af pkt. 2.2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get, forudsættes det i den forbindelse, at fastlæggelsen af kontrollens om-

fang og valget af udstyr, herunder anvendelsen af røntgenstråling, vil skul-

le ske bl.a. under hensyn til, hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt. Som

det ligeledes fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, forudsættes det

endvidere, at der kan være behov for at begrænse ordningens anvendel-

sesområde af sundhedsmæssige årsager, ligesom det udtrykkeligt fremgår,

at ordningen vil skulle indrettes i overensstemmelse med sundhedsmyndig-

hedernes anvisninger. De konkrete regelsæt, der skal udmønte ordningen i

praksis, vil blive udarbejdet i koordination med sundhedsmyndighederne.

2.3. Særligt om den omfattede personkreds

Advokatrådet

anfører, at forslaget

om indførelse af kropsscanning skal ses i

lyset af enkeltstående tilfælde, der særligt har haft pressens bevågenhed, og at

forslaget vil indebære en generel mistænkeliggørelse af en lang række perso-

ner, indsatte, pårørende samt personer med erhvervsmæssigt ærinde, der på

ingen måde har til hensigt at indsmugle telefoner eller andre ulovlige effekter

i kriminalforsorgens institutioner.

Advokatrådet opfordrer til, at bemyndigelsen til at bestemme, at kropsscanne-

re kun skal anvendes i forhold til en afgrænset personkreds, snarest udnyttes,

således at der fastsættes regler om, at kropsscanning som udgangspunkt ikke

skal benyttes over for gæster, der indfinder sig i kriminalforsorgens institutio-

ner i anledning af deres erhverv, herunder forsvarsadvokater, sundhedsperso-

nale og præster.

Danske Advokater

anfører, at man forudsætter, at advokater, herunder

forsvarere, i praksis generelt vil være undtaget fra at undergive sig kontrol

ved anvendelse af kropsscannere.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører på linje hermed, at det er

landsforeningens opfattelse, at forsvarsadvokater ikke skal være omfattet

4

L 186 - 2015-16 - Bilag 1: Hørigssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

af kontrollen med kropsscannere, idet der ikke er belæg for en sådan mis-

tænkeliggørelse.

Direktoratet for Kriminalforsorgen

bemærker, at man går ud fra, at der

også vil kunne fastsættes særlige regler om kontrol for udefrakommende

håndværkere og leverandører, uanset om de kan siges at have deres sæd-

vanlige gang i institutionerne.

Ifølge kriminalforsorgens årlige statistikberetninger er der de seneste år

fundet ca. 1700-1900 mobiltelefoner om året i arresthuse og fængsler. Ud-

fordringerne med mobiltelefoner er således ikke begrænset til nogle få sa-

ger eller persongrupper.

Som det også fremgår af pkt. 2.2.3 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget, forudsættes det, at kontrollen med kropsscanner som udgangs-

punkt skal omfatte alle indsatte og alle, der i øvrigt søger adgang til insti-

tutionen. Dog åbnes der mulighed for, at justitsministeren vil kunne fast-

sætte regler om, i hvilken udstrækning kontrollen skal omfatte personer,

som søger adgang til kriminalforsorgens institutioner i medfør af deres er-

hverv.

Ordningen skal til at begynde med indføres som en forsøgsordning i nogle

få udvalgte institutioner, men det er intentionen, at kontrollen i disse insti-

tutioner i første omgang skal omfatte alle, herunder også advokater og

personale. Dog kan der være behov for at begrænse anvendelsen af rønt-

genscannere af sundhedsmæssige årsager, jf. ovenfor i pkt. 2.2.

I forhold til udefrakommende håndværkere og leverandører forudsættes

det, at disse kun vil kunne omfattes af en eventuel undtagelsesbestemmelse,

hvis de har deres sædvanlige gang i institutionen.

2.4. Særligt om undersøgelsernes gennemførelse

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at brugen af kropsscannere

vil udgøre et indgreb i retten til privatliv efter artikel 8 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK), og at spørgsmålet, om et indgreb

i denne ret kan retfærdiggøres, må vurderes i lyset af EMRK artikel 8, stk.

2. Instituttet anfører i den forbindelse, at sikkerhedskontrol i kriminalfor-

sorgens institutioner utvivlsomt vil være et anerkendelsesværdigt formål,

mens opfyldelse af kravene om legalitet og proportionalitet vil afhænge af

den nærmere gennemførelse af ordningen, herunder niveauet af diskretion

5

L 186 - 2015-16 - Bilag 1: Hørigssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

i brugen af kropsscannere. Instituttet anbefaler i forlængelse heraf, at der i

bemærkningerne til lovforslaget redegøres for forslagets forhold til retten

til privatliv, herunder i hvilket omfang der skal stilles krav til diskreti-

on/udviskning af billeder og lagring af billeder.

Direktoratet for Kriminalforsorgen

anfører, at det bør fremgå af lov-

forslaget, at reglerne om proportionalitet, skånsomhed og kønsfællesskab

(dvs. at undersøgelse foretages af en person af samme køn) også skal gæl-

de ved undersøgelse af andre end indsatte, der søger adgang til kriminal-

forsorgens institutioner. Direktoratet anfører endvidere, at det bør fremgå,

at reglerne om kønsfællesskab ikke alene finder anvendelse ved undersø-

gelse, der indebærer afklædning, men også i andre tilfælde, hvor undersø-

gelsen på sammenlignelig måde afslører den undersøgtes krop.

Det Kriminalpræventive Råd

anfører, at det af hensyn til mulighederne

for vellykket resocialisering og forebyggelse af recidiv er væsentligt, at de

indsatte kan opretholde en kontakt til og føling med livet uden for fængs-

let. I forlængelse heraf anfører rådet, at det er vigtigt, at anvendelsen af

kropsscannere ikke indføres på en sådan måde, at det hæmmer de indsattes

mulighed for at have kontakt med og besøg af centrale personer uden for

fængslet, der kan spille en vigtig rolle for den efterfølgende resocialise-

ringsproces.

Det forudsættes, at undersøgelse med kropsscanner af såvel indsatte som

andre kun kan foretages, hvis det ikke er et uforholdsmæssigt indgreb,

samt at en sådan undersøgelse i givet fald skal foretages så skånsomt, som

omstændighederne tillader.

Der findes imidlertid flere forskellige typer af kropsscannere, og nogle un-

dersøgelser vil være mere indgribende end andre, ligesom nogle scannin-

ger vil resultere i mere afslørende billeder end andre. Derfor bør de nær-

mere retningslinjer for brugen af scannerne efter Justitsministeriets opfat-

telse fastsættes administrativt under hensyn til, hvilket udstyr der benyttes.

2.5. Særligt om behandlingen af personoplysninger

Datatilsynet

bemærker, at anvendelse af kropsscannere kan være omfattet

af persondatalovens anvendelsesområde, og at tilsynet går ud fra, at der i

medfør af den foreslåede bestemmelse i § 66 a, stk. 2, vil blive fastsat

nærmere regler om, i hvilket omfang og hvilke oplysninger der vil blive

indsamlet og registreret om de omfattede personer, samt i givet fald hvor-

6

L 186 - 2015-16 - Bilag 1: Hørigssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

dan og hvor lang tid oplysningerne tænkes opbevaret. Datatilsynet bemær-

ker i forlængelse heraf, at tilsynet forudsætter, at behandlingen af oplys-

ninger vil ske inden for rammerne af persondataloven.

Kriminalforsorgsforeningen

bemærker, at alle aspekter bør klarlægges i

relation til sikker opbevaring af data (billeder) fra kropsscanninger.

Justitsministeriet har præciseret den foreslåede bemyndigelsesbestemmel-

se i straffuldbyrdelseslovens § 66 a, stk. 2, således at det tydeligt fremgår,

at der i forbindelse med udmøntningen af loven fastsættes nærmere regler

om behandlingen af de indsamlede oplysninger.

2.6. Øvrige bemærkninger

Direktoratet for Kriminalforsorgen

anfører, at det bør tydeliggøres i

lovforslaget, at undersøgelse med kropsscanner af andre end indsatte, kun

skal finde sted i forbindelse med adgangskontrol.

Justitsministeriet har justeret den foreslåede bestemmelse i § 66 a, stk. 1,

ligesom det i bemærkningerne til lovforslaget er præciseret, at undersøgel-

se af denne persongruppe forudsættes normalt at finde sted i forbindelse

med adgangskontrol.

Direktoratet for Kriminalforsorgen

bemærker, at der i de gældende reg-

ler er adgang til at klage over en afgørelse om undersøgelse efter straffuld-

byrdelseslovens § 60, stk. 1, hvis undersøgelsen indebærer afklædning. I

forlængelse heraf forudsætter direktoratet, at spørgsmålet om klageadgang

i forbindelse med undersøgelse ved brug af kropsscanner vil blive afklaret

i de administrative regler.

Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 1, at afgørelser, der træf-

fes af en myndighed inden for kriminalforsorgen, som udgangspunkt ikke

kan påklages til højere administrativ myndighed. I medfør af § 111, stk. 3,

kan justitsministeren dog fastsætte regler om, at afgørelser truffet af kri-

minalforsorgsområderne kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsor-

gen.

Som nævnt i pkt. 2.4 findes der forskellige typer af kropsscannere, og nog-

le undersøgelser vil være mere indgribende end andre, ligesom nogle

scanninger vil resultere i mere afslørende billeder end andre. På den bag-

grund bør spørgsmålet om, hvorvidt der skal være adgang til at klage over

7

L 186 - 2015-16 - Bilag 1: Hørigssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

en afgørelse om undersøgelse med kropsscanner, efter Justitsministeriets

opfattelse afklares i de administrative regler i forbindelse med den nærme-

re udmøntning af ordningen.

3. Høringssvar angående den del af lovforslaget, som vedrører skær-

pede reaktioner ved overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefoner

Byretterne, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Advokat-

rådet, Den danske Præsteforening, Foreningen af Offentlige Anklage-

re

og

HK Landsklubben Danmarks Domstole

har ingen bemærkninger

til lovudkastet.

Østre og Vestre Landsret

ønsker ikke at udtale sig om lovudkastet.

3.1. Generelle bemærkninger

Det Kriminalpræventive Råd

bemærker, at det anses for hensigtsmæssigt

at iværksætte tiltag, der kan forhindre uretmæssig brug af mobiltelefoner i

fængsler og lignende, eksempelvis til skade for en igangværende efter-

forskning eller som led i videreførelse af kriminel virksomhed. Det Krimi-

nalpræventive Råd finder imidlertid også anledning til bekymring over

visse dele af lovforslaget, jf. nærmere herom nedenfor i pkt. 3.2.

Fængselsforbundet

bakker op om den forstærkede indsats mod mobiltele-

foner, men anfører samtidig, at det er vigtigt, at der er rimelighed i de af-

gørelser, der træffes over for klientellet.

Tænketanken FORSETE

erklærer sig enige i, at det er problematisk, at

der hvert år findes et stort antal mobiltelefoner i kriminalforsorgens institu-

tioner, men giver samtidig udtryk for, at der bør ske en mere differentieret

indsats, end der lægges op til med lovforslaget.

Tænketanken anfører bl.a., at der bør gøres maksimalt for at undgå adgang

til mobiltelefoner, når der er tale om varetægtsarrestanter, der er isolations-

fængslet eller underlagt brev- og besøgskontrol, eller om afsonere på sær-

afdelinger for f.eks. rockere og bandemedlemmer eller radikaliserede ind-

satte. Tænketanken finder derimod ikke, at indsatsen bør forringe andre

indsattes afsoningsvilkår og muligheder for genindtræden i samfundet efter

løsladelsen.

8

L 186 - 2015-16 - Bilag 1: Hørigssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

3.2. Særligt om udgangskarantæne

Det Kriminalpræventive Råd

giver udtryk for bekymring over forslaget

om indførelse af udgangskarantæne. Rådet henviser i den forbindelse til, at

forskning peger på, at tætte relationer og hyppig kontakt til familien og

omverdenen under afsoning kan mindske risikoen for recidiv til ny krimi-

nalitet. Rådet stiller desuden spørgsmålstegn ved, om strafskærpelser vil

have den ønskede effekt i forhold til at nedbringe den uretmæssige brug af

mobiltelefoner i fængsler mv.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at afskæring af en af-

soners udgang efter foreningens opfattelse vil være en uproportional reak-

tion. Foreningen bemærker endvidere, at afskæring af udgang vil kunne

have afledte konsekvenser i forhold til afsonerens mulighed for prøveløs-

ladelse.

Tænketanken FORSETE

anfører, at udgangskarantæne må betragtes som

en disciplinærstraf, og at denne form for reaktion ikke er medtaget i op-

regningen af disciplinærstraffe i straffuldbyrdelseslovens § 68. Tænketan-

ken bemærker endvidere, at udgangskarantæne alene vil have betydning

for indsatte, der opfylder de tidsmæssige betingelser for udgang, hvilket vil

betyde, at der reageres forskelligt over for de indsatte alt efter, om de har

mulighed for udgang eller ikke.

Efter Justitsministeriets opfattelse er der behov for en skærpelse af reakti-

onerne over for indsatte, der overtræder forbuddet mod mobiltelefoner i

kriminalforsorgens institutioner. Justitsministeriet finder således, at over-

trædelse af forbuddet mod mobiltelefoner – ud over disciplinærstraf og

eventuel straf – ligeledes bør medføre, at den indsatte afskæres fra at få

udgang fra institutionen i en periode. Det bemærkes i den forbindelse, at

en indsat har mulighed for at opretholde kontakten til familiemedlemmer

og andre nære pårørende på flere måder, først og fremmest gennem reg-

lerne om besøg i institutionen. Lovforslaget ændrer ikke ved den indsattes

adgang til at modtage besøg.

Justitsministeriet kan bekræfte, at de foreslåede regler om udgangskaran-

tæne efter omstændighederne kan få afledte konsekvenser i forhold til

spørgsmålet om prøveløsladelse, idet tidligere udgange indgår som et

moment blandt flere i den samlede vurdering af, om prøveløsladelse vil

være utilrådelig.

9

L 186 - 2015-16 - Bilag 1: Hørigssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Udgangskarantæne er en supplerende reaktion, som skal anvendes i for-

bindelse med disciplinærstraf for overtrædelse af forbuddet mod mobiltele-

foner. Det bemærkes, at der findes lignende regler om afskæring af mulig-

heden for udgang i straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3 (vedrørende rock-

ere og bandemedlemmer), ligesom justitsministeren i medfør af § 50 bl.a.

kan fastsætte regler om, at tilladelse til udgang ikke kan gives i et tidsrum

af 3 måneder fra indsættelsen, hvis den indsatte er udeblevet efter tilsigel-

se til afsoning.

Direktoratet for Kriminalforsorgen

har fremsat en række bemærkninger

vedrørende forslaget om udgangskarantæne.

Direktoratet bemærker bl.a. man lægger til grund, at karantænen på 3 må-

neder regnes fra den første afgørelse om disciplinærstraf.

Justitsministeriet kan bekræfte, at de 3 måneder skal regnes fra den første

afgørelse om disciplinærstraf. Eventuel påklage af denne afgørelse har ik-

ke opsættende virkning i forhold til spørgsmålet om udgang.

Direktoratet bemærker endvidere, at der efter direktoratets opfattelse bør

være adgang til at påklage afgørelser om afskæring af udgang efter den fo-

reslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 4, til direktora-

tet.

Justitsministeriet kan tilslutte sig dette synspunkt. Det bemærkes, at reg-

lerne om klageadgang vil skulle fastsættes administrativt, jf. straffuldbyr-

delseslovens § 111, stk. 3.

Direktoratet bemærker herudover i relation til varetægtsarrestanter, at der

efter praksis som udgangspunkt ikke meddeles tilladelse til udgang med

henblik på deltagelse i en nærstående persons bryllup.

Justitsministeriet har justeret bemærkningerne til lovforslaget i overens-

stemmelse hermed.

3.3. Særligt om obligatorisk disciplinærstraf

Institut for Menneskerettigheder

fremsætter en række bemærkninger

vedrørende brug af disciplinærstraf for forhold, der samtidig forfølges efter

straffeloven. Instituttet har således – under henvisning til FN’s konvention

om borgerlige og politiske rettigheder, Den Europæiske Menneskerettig-

10

L 186 - 2015-16 - Bilag 1: Hørigssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

hedskonventions (EMRK’s) 7. tillægsprotokol og EU’s Charter om grund-

læggende rettigheder – overvejet, om anvendelsen af disciplinærstraf i

Danmark er i strid med forbuddet mod dobbelt strafforfølgning for samme

forhold (”Ne bis in idem”-princippet). Instituttet giver dog udtryk for, at

forholdene i Danmark umiddelbart vurderes at være inden for rammerne

af, hvad der kan tillades efter Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stols praksis, bl.a. fordi en afsoning formelt set ikke forlænges som følge

af en disciplinærstraf.

Instituttet anbefaler imidlertid – under henvisning til forholdene i de andre

nordiske lande – at det overvejes at indføre en ordning, hvorefter der ikke

indledes disciplinærsag i tilfælde, hvor der er sket politianmeldelse af et

strafbart forhold begået i en af kriminalforsorgens institutioner.

Tænketanken FORSETE

giver udtryk for stor bekymring over, at der for

nyligt er gennemført en skærpelse af de disciplinære sanktioner for over-

trædelse af forbuddet mod mobiltelefoner. Tænketanken bemærker i den

forbindelse bl.a., at Danmark tidligere har modtaget international kritik for

brugen af isolation disciplinært, samt at indførelsen af obligatorisk disci-

plinærstraf sammenholdt med skærpelsen af de disciplinære sanktioner

muligvis kan være i strid med forbuddet mod dobbeltstraf.

Der er udbredte problemer med mobiltelefoner i kriminalforsorgens insti-

tutioner, og det er derfor Justitsministeriets opfattelse, at der er behov for

klare og mærkbare konsekvenser ved overtrædelse af forbuddet mod mo-

biltelefoner. Endvidere har der været forskel på institutionernes praksis

for, hvornår disciplinære sanktioner anvendes, hvilket ligeledes taler for

klare retningslinjer.

I forhold til spørgsmålet om dobbelt strafforfølgning kan Justitsministeriet

tilslutte sig instituttets bemærkninger om, at de danske regler ikke kan an-

tages at være i strid med de internationale konventioner på området.

Justitsministeriet kan i den forbindelse ligeledes henvise til Østre Lands-

rets dom refereret i UfR2014.15Ø, hvor landsretten ikke fandt, at discipli-

nære sanktioner i form af strafcelle kunne anses for straf i EMRK’s 7. til-

lægsprotokols forstand.

Direktoratet for Kriminalforsorgen

opfordrer til, at der i bemærkninger-

ne til lovforslaget tages udtrykkeligt stilling til, om der skal ske ophævelse

af disciplinærstrafbekendtgørelses § 4, hvoraf det fremgår, at der kun kan

ikendes disciplinærstraf i det omfang, afgørende ordens- eller sikkerheds-

11

L 186 - 2015-16 - Bilag 1: Hørigssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

hensyn kræver det, hvis overtrædelsen har givet anledning til andre foran-

staltninger efter straffuldbyrdelsesloven bortset fra erstatning og konfiska-

tion.

Justitsministeriet har i bemærkningerne til lovforslaget præciseret, at di-

sciplinærstrafbekendtgørelsens § 4 ligeledes vil blive ændret, således at

der fremover skal ikendes disciplinærstraf, uanset om en overtrædelse har

givet anledning til andre foranstaltninger efter straffuldbyrdelsesloven.

3.4. Særligt om strafskærpelse ved indsmugling af mobiltelefoner mv.

Det Kriminalpræventive Råd

bemærker, at rådet er opmærksomt på, at

der ikke er nogen lette løsninger i forhold til at komme problemet med

mobiltelefoner i fængsler til livs. Rådet bemærker i den forbindelse, at det

er uklart, hvorvidt strafskærpelser vil have den ønskede effekt på nedbrin-

gelsen af uretmæssig brug af mobiltelefoner i fængsler, idet der ofte ikke

kan identificeres en positiv individualpræventiv effekt af strafskærpelser.

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. pkt. 2.4.2.2, er

der fortsat problemer med mobiltelefoner i danske fængsler og arresthuse

og dermed også med personer, som indsmugler mobiltelefoner og lignende

kommunikationsudstyr til indsatte.

Indsmugling af mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr til ind-

satte i arresthuse og lukkede fængsler gør det f.eks. muligt for varetægts-

arrestanter, der enten er fængslet i isolation eller underlagt brev- og be-

søgskontrol, at omgå disse kontrolforanstaltninger og derved eventuelt

modvirke politiets efterforskning. Hertil kommer, at indsmugling af mobil-

telefoner mv. kan være med til at gøre det nemmere for indsatte at plan-

lægge blandt andet undvigelser fra fængsler og arresthuse samt ny krimi-

nalitet, herunder narkokriminalitet, inden for kriminalforsorgens instituti-

oner.

Det nuværende strafniveau i sager, hvor en ikke-indsat indsmugler eller

forsøger at indsmugle ulovligt kommunikationsudstyr til en indsat, således

at der kan straffes for (forsøg på) medvirken til uretmæssig besiddelse ef-

ter lovforslagets § 124, stk. 4, 1. pkt., afspejler efter Justitsministeriets op-

fattelse ikke i tilstrækkelig grad forbrydelsens grovhed og mulige konse-

kvenser. Der er derfor efter Justitsministeriets opfattelse behov for en ge-

nerel skærpelse af strafniveauet i disse sager.

12

L 186 - 2015-16 - Bilag 1: Hørigssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Den foreslåede strafskærpelse for indsmugling af mobiltelefoner mv. skal i

øvrigt ses i sammenhæng med den generelle styrkede indsats mod mobilte-

lefoner i kriminalforsorgens institutioner.

3.5. Særligt om udvidelse af strafansvaret for uretmæssig medtagelse

af en mobiltelefon mv.

Direktoratet for Kriminalforsorgen

anfører, at der fra centralt hold i

kriminalforsorgen er nedsat en intern arbejdsgruppe, der ser på et generelt

administrativt forbud for personale mod at medbringe private mobiltelefo-

ner i arresthuse og lukkede fængsler. En overtrædelse af forbuddet kan for-

følges efter de almindelige disciplinære regler og sanktioneres med en di-

sciplinær sanktion. Direktoratet anfører endvidere, at der kan argumenteres

for, at ansattes medvirken til en indsats uretmæssige besiddelse af en mo-

biltelefon allerede er omfattet af straffelovens § 124, stk. 4, 1. pkt. Det an-

føres endeligt, at der efter omstændighederne kan straffes efter straffelo-

vens § 157, der vedrører grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skø-

desløshed i tjenesten eller hvervets udførelse eller overholdelse af de plig-

ter, som tjenesten eller hvervet medfører.

Fængselsforbundet

bakker op om den foreslåede forstærkede indsats mod

mobiltelefoner og dermed lovforslaget. Forbundet er bekymret over for-

slaget om, at ansatte i kriminalforsorgen skal være omfattet af strafansvar i

forbindelse med besiddelse af en ren privat mobiltelefon. Forbundet anfø-

rer, at det vil blive opfattet som politisk mangel på tillid til fængselsbetjen-

te og funktionærer, som er fuldkomment uden hold i virkeligheden. Det

bemærkes i den forbindelse, at det findes urimeligt og unødvendigt at om-

fatte personalets besiddelse af mobiltelefoner med strafansvar, og at disci-

plinærsystemet i stedet bør anvendes i disse situationer.

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. pkt. 2.4.2.3, for-

øger enhver person, der medtager en mobiltelefon mv. i strid med krimi-

nalforsorgens regler herom – herunder også ansatte i kriminalforsorgen –

risikoen for, at en anholdt, fængslet eller forvaringsanbragt kan komme i

besiddelse af mobiltelefonen mv., også selv om den pågældende ikke har til

hensigt at sætte den indsatte i besiddelse af mobiltelefonen mv.

Justitsministeriet finder derfor, at ansatte i kriminalforsorgen ligesom be-

søgende og andre udefrakommende, der uretmæssigt medtager en mobilte-

lefon mv. i et arresthus eller lukket fængsel, bør være omfattet af strafan-

svaret i straffelovens § 124, stk. 4, 2. pkt.

13

L 186 - 2015-16 - Bilag 1: Hørigssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det bemærkes, at det fortsat er en betingelse for strafansvar, at den på-

gældende person forsætligt har medtaget mobiltelefonen mv. i strid med

reglerne i den konkrete institution. Ansatte mv., der kun handler uagtsomt,

omfattes derimod ikke af strafansvaret.

Bestemmelsen indebærer herefter, at det er strafbart for besøgende og an-

dre personer uretmæssigt at medtage en mobiltelefon eller lignende kom-

munikationsudstyr i et arresthus eller lukket fængsel. Det er i den forbin-

delse fortsat forudsat, at kriminalforsorgen fastsætter administrative reg-

ler om, i hvilket omfang bl.a. ansatte, forsvarere og andre besøgende samt

eksterne håndværkere retmæssigt kan medtage f.eks. mobiltelefoner i de

nævnte institutioner.

Ændringen skal ses i sammenhæng med både den øgede risiko, der er ved

uretmæssigt at medtage mobiltelefoner mv. i lukkede fængsler og arresthu-

se, og den generelle styrkede indsats mod mobiltelefoner i kriminalforsor-

gens institutioner. Justitsministeriet finder på den baggrund ikke grundlag

for fortsat at undtage ansatte i kriminalforsorgen fra den personkreds, der

er omfattet af straffelovens § 124, stk. 4, 2. pkt.

Tænketanken FORSETE

anfører, at kriminalforsorgens personale i ar-

resthuse og lukkede fængsler fremadrettet skal kunne ikendes op til 7 da-

ges ubetinget fængsel for uretmæssigt at medtage mobiltelefoner mv., og

at dette efter almindelig praksis medfører afsked, og at den pågældende

medarbejder vil blive suspenderet, mens sagen behandles. Tænketanken

foreslår, at disse sager som udgangspunkt afgøres disciplinært og kun fore-

lægges retten i de mere omfattende sager.

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. pkt. 2.4.3.3, til-

sigtes der med lovforslaget ingen ændring i strafudmålingsniveauet på det-

te område. Medtager en besøgende, ansat mv. uretmæssigt en mobiltelefon

eller lignende kommunikationsudstyr i et arresthus eller lukket fængsel

under omstændigheder, hvor der ikke kan føres bevis for, at den pågæl-

dende har forsøgt at indsmugle kommunikationsudstyret til en indsat, og

hvor straf derfor pålægges efter § 124, stk. 4, 2. pkt., bør overtrædelsen

således fortsat i førstegangstilfælde normalt kunne afgøres med bøde.

Det angivne strafniveau er fortsat vejledende og kan fraviges af domstole-

ne i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger

skærpende eller formildende omstændigheder. Der tilsigtes ingen ændring

14

L 186 - 2015-16 - Bilag 1: Hørigssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

i de forhold, der i almindelighed anses som skærpende eller formildende

omstændigheder.

3.6. Særligt om udvidelse af adgangen til at anvende strafcelle over for

varetægtsfængslede

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at isolationsfængsling kan

have en række skadevirkninger på den indsattes psyke. Instituttet bemær-

ker endvidere, at Danmark i årenes løb har været udsat for markant inter-

national kritik i anledning af udbredt brug af isolationsfængsling, samt at

det er sandsynligt, at Danmark vil modtage international kritik i anledning

af den foreslåede udvidelse af adgangen til at anvende strafcelle over for

varetægtsfængslede.

Instituttet anbefaler i forlængelse heraf, at adgangen til at anvende strafcel-

le begrænses til en periode på højst 15 dage, og at kriminalforsorgen sikrer

isolationsanbragte adgang til meningsfuld social kontakt.

Mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr er et udbredt problem i

kriminalforsorgens institutioner. Sådant udstyr kan bl.a. benyttes af ind-

satte til at planlægge undvigelse eller til at begå ny kriminalitet under

fængselsopholdet, ligesom det for varetægtsarrestanter tillige kan benyttes

til at modvirke politiets efterforskning. Efter Justitsministeriets opfattelse

bør der derfor være mulighed for at skærpe de disciplinære sanktioner ved

overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefoner mv., også hvis forholdet be-

gås af en varetægtsarrestant.

I relation til adgangen til meningsfuld social kontakt bemærkes det, at en

indsat bl.a. har mulighed for at opretholde kontakten til familiemedlemmer

og andre nære pårørende gennem besøg i institutionen. Lovforslaget æn-

drer ikke ved den indsattes adgang til at modtage besøg.

3.7. Særligt om de økonomiske konsekvenser af lovforslaget

Tænketanken FORSETE

stiller sig undrende over for bemærkningerne i

lovforslaget vedrørende de økonomiske konsekvenser af den del af lov-

forslaget, der vedrører skærpede reaktioner.

Bemærkningerne vedrørende økonomi fra tænketanken FORSETE har ikke

givet anledning til justering af Direktoratet for Kriminalforsorgens samle-

15

L 186 - 2015-16 - Bilag 1: Hørigssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

de vurdering om, at lovforslaget (ekskl. scannere) ikke forventes at få væ-

sentlige økonomiske konsekvenser for staten.

4. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Det fremsatte lovforslag adskiller sig på følgende punkter fra de lovudkast,

der blev sendt i høring henholdsvis den 2. marts 2016 og den 13. april

2016:



Der er foretaget en justering af den foreslåede bestemmelse i straffuld-

byrdelseslovens § 66 a, stk. 1, der vedrører brug af kropsscanner ved

undersøgelse af andre end indsatte. I høringsudkastet var der lagt op til,

at disse personer skulle kunne undersøges med kropsscanner efter

samme regler som indsatte, hvilket navnlig vil sige ved indsættelse,

ved konkret mistanke, før og efter besøg og før og efter fravær fra in-

stitutionen eller opholdsafdelingen. I det justerede udkast er det blot

anført, at kropsscanner ligeledes kan anvendes ved undersøgelse af an-

dre, ligesom det er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at un-

dersøgelse af andre end indsatte forudsættes normalt at finde sted i for-

bindelse med adgangskontrol.

I den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 66 a, stk. 2,

er det præciseret, at justitsministerens bemyndigelse til at fastsætte

nærmere regler om ordningen med kropsscanninger også omfatter reg-

ler om behandling af indsamlede oplysninger. Samtidig er det i be-

mærkningerne til lovforslaget forudsat, at der i forbindelse med ud-

møntningen af loven vil blive fastsat nærmere regler om, i hvilket om-

fang og hvilke oplysninger der vil blive indsamlet og registreret om de

omfattede personer, samt i givet fald hvordan og hvor lang tid oplys-

ningerne tænkes opbevaret.

I de almindelige bemærkninger til lovforslaget er der foretaget mindre

præciseringer, bl.a. i relation til brugen af kropsscannere, således at det

endnu tydeligere fremgår, at ordningen vil skulle indrettes i overens-

stemmelse med sundhedsmyndighedernes anvisninger.





Herudover er der foretaget en række ændringer af redaktionel karakter,

navnlig som følge af sammenlægningen af de to lovudkast, samt en række

mindre justeringer af sproglig og lovteknisk karakter.

16