Tak for det.
Af samme grund skal jeg forsøge at gøre det her meget hurtigt.
Vi er samlet her i dag helt ekstraordinært for at lukke ned for en støtteordning til udbygning af vedvarende energi i Danmark, nemlig 60-40-ordningen for solcelleanlæg.
Alternativet mener, at det er dødærgerligt, at regeringen er blevet løbet over ende af solcellemarkedets udvikling og ikke har fundet rettidig omhu til at justere ordningen, så den passer til den rivende og meget positive udvikling, vi i disse år ser på solcelleområdet.
Vi giver i dag meget støtte til fossil energi i Danmark.
IMF har beregnet, at det er godt 40 mia.
kr.
om året.
Her har vi en femteplads i Europa.
Når jeg nævner det, er det for at sætte det, vi taler om i dag, lidt i perspektiv.
Der er indsendt ansøgninger for i alt 4.500 MW solcelleanlæg, og disse vil give en forventet udgift i PSO på 11 mia.
kr.
over 10 år, svarende til ca.
1 mia.
kr.
om året.
Til sammenligning sparer landbruget ca.
1,5 mia.
kr.
om året i afgifter på fossilt brændstof, fordi de betaler lavere afgifter.
Så de 11 mia.
kr.
kan lyde af meget, men er ikke et urimeligt tal over en 10-årig periode for en så solid omstilling til et vedvarende energisystem, som de 4.500 MW solceller vil bidrage til.
Når det er sagt, er det problematisk for 60-40-ordningen, at man pludselig på en måned oplever en søgning, der er 75 gange større end den forventede ramme på 60 MW frem til 2020.
Og det er også problematisk, at så mange ansøgninger er samlet på de samme matrikler, fordi det i praksis udfordrer den måde, støtten skulle gives på, nemlig til anlæg på maks.
500 kW.
Og endelig er det problematisk, at så store anlæg vil blive placeret på jorden, for jeg så langt hellere, at solcelleanlæg blev placeret på alle de sydvendte tage, der findes i Danmark.
Derfor har vi i Alternativet brugt dagen i dag på at tænke kreativt og konstruktivt for at se, om vi på nogen måde kunne redde ordningen i stedet for helt at lukke den ned, og det er resulteret i vores ændringsforslag nr.
1-3, som handler om at forsøge at sikre en fortsat mulighed for, at ordningen kan fungere.
Det er tagfladerne, vi gerne vil have solcellerne op på.
Alternativet mener, der er behov for en revideret og langt bedre gennemtænkt ordning, som kan sikre en massiv årlig udbygning med solcelleanlæg, uden at det går så langt, som vi har set i april 2016 med de 4.500 MW.
Det går vi meget gerne i dialog om hvordan vi kan skrue sammen.
Vi har haft forskellige overvejelser i dag, som jeg så vil spare jer for, og når Alternativet i sidste ende vælger at stemme imod det oprindelige forslag, der fra i morgen lukker ned for 60-40-ordningen, så er det, fordi ministeren i svarene på spørgsmål 10 og 12 fastslår, at med de ansøgninger, der er imødekommet frem til i dag, på samlet set 87 MW, så er rammen på 60 MW allerede nået, og derfor er der ikke behov for en ny, justeret ordning før 2020.
Alternativet er lodret uenig i, at vi ikke har behov for en lignende gennemtænkt ordning til fremme af solcelleanlæg før 2020.
Vi mener, der er behov for en langt mere ambitiøs udbygning af det danske energisystem med solcelleanlæg i alle størrelser, og vi ser altså hellere for meget end for lidt.
Derfor stemmer vi imod det oprindelige forslag om at lukke ned for ordningen.
Tak.