Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 Bilag 7
Offentligt
1639007_0001.png
Henvendelse fra llisabeth Larsen til de enkelte politikere i Sundheds- og Ældreudvalget
Kære Politikere
Jeg er blevet bekendt med, at et nyt lovforslag, som vil give staten total råderet over alle danskeres
medicinoplysninger, er blevet 1. behandlet i al stilhed.
Samt med at staten med lovforslaget (L 184) vil skaffe sig fri adgang til borgernes fortrolige
medicinoplysninger, samt videregive og sælge vores intime helbredsoplysninger (inklus. personnr.,
adresse m.m.) til institutioner, firmaer og sociale myndigheder, - uden borgernes samtykke!
Staten vil give sig selv mulighed for helt ned på person nummer niveau at følge nøje med i hvad jeg
får udskrevet hos lægen, og vil udnytte denne viden i forhold til hvad de ellers ved om mig, - og
endda tiltage sig retten til at sælge mine oplysninger videre til private virksomheder som f.eks.
medicinalselskaber.
Den medicin vi borgere hver især får, fortæller en masse om vores liv og vores svagheder, og kan
derfor udnyttes på utallige måder i de forkerte hænder. F.eks. af forsikringsselskaber som så ikke vil
forsikre os. Af sociale myndigheder som måske vil nægte os økonomisk støtte på baggrund af vores
medicinoplysninger og sygdomme, eller af hackere som stjæler vore data og f. eks. sælger dem til
udlandet.
Jeg vil som borger ikke mere kunne føle mig tryg ved f.eks. at få udskrevet viagra, antabus,
depressionsmedicin og abortbehandling, uden at en kæmpestor personkreds får adgang til disse
oplysninger, - uden at jeg som borger kan gennemskue hvornår det sker, -uden jeg kan vælge ikke
at deltage, - og uden mulighed for at vælge fra.
Staten har med andre ord taget al selvbestemmelsesret til privatliv fra mig hvad angår mit
medicin forbrug, som jo afspejler min fysiske og psykiske tilstand.
Dette lovforslag vil indskrænke individets ret til privatliv i forhold til statsmagten meget
voldsomt på sundhedsområdet.
Alligevel har staten hverken på TV eller i aviser informeret
borgerne om, at lovforslag L184 reelt vil fjerne individets ret til selvbestemmelse over egne
følsomme sundhedsdata fra sundhedsloven. Men staten har faktisk pligt til at sørge for, at store og
gennemgribende lovændringer
bliver debateret åbent med offentligheden,
og ikke listet igennem en
folketingsbehandling pakket ind i retoriske omsvøb, der skal give indtryk af, at loven blot vil højne
patientsikkerheden.
Jeg er rystet over krænkelsen af mit privatliv, uden min tilladelse eller samtykke til lovforslaget som
bevæger sig så langt ind i mit private liv. Det er måske det næste der skal på dagsordnen?
Afskaffelse af folks private liv og levned??
Jeg vil have friheden til at være fri for medicinalindustriens manipulation og snagen i mit privatliv,
friheden til at søge jobs uden at skulle redegøre for tidligere sygdomsperioder, eller
mistænkeliggørelse af arbejdsevne. Friheden til at være en ukendt ubeskrevet person i diverse
institutioner, offentlige fora og offentlige myndigheder, samt i de jobmæssige sammenhænge jeg
L 184 - 2015-16 - Bilag 7: Enslydende henvendelser af 24/5-16 fra Asma Belhaj, Valby, Kirsten Tøstesen Borbely, Mogens Bærendtsen, Korsør, Jette Christensen, Søborg, Britta Hansen, København Ø, Troels K. Jsepersen, Langå, Ilsabeth Larsen, Skanderborg, Brian Nielsen, Vejen, Linda Nielsen, København, Torben Petersen, Viborg, Randi Rasmussen, Farum og Bodil Talamona, København, Mille Thybo, København, Kristine Thygesen, Ry, Thøger Hviid Thøgersen, Aarhus, Majbritt Villadsen, Odense m.fl.
måtte befinde mig i. Det er en dyb krænkelse af min privatsfære at folketinget påtænker og
effektuerer behandling af, hvad der kan blive dybt misbrug af mit cpr nr og personlige liv.
llisabeth Larsen
Kildeparken 33, 8660 Skanderborg