Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 184:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love. (Styrelsen for Patientsikkerheds fremtidige tilsyn m.v.).

Af sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 28.04.2016).

Forhandlingen er åben. Hr. Flemming Møller Mortensen, værsgo.

Tak, formand. Der er mange interesserede til det her sundhedslovforslag i salen, kan jeg høre, det er dejligt. Jeg skal med det samme sige, at Socialdemokraterne støtter det her lovforslag. Der er intet for os sundhedspolitikere, der er vigtigere end patienternes sikkerhed, og det er netop, hvad det her lovforslag handler om. Det er med meget stor glæde, at vi er nået frem til et lovforslag, der skal førstebehandles. Vi har faktisk de sidste 3 år arbejdet meget nøje med den her problemstilling og de udfordringer, der ligger i forhold til at lave tilsyn med sundhedsfagligt personale og sundhedsfaglige institutioner.

Vi skal helt tilbage til foråret 2013, hvor Danmarks Radio bragte en dokumentar om en læge, altså en sundhedsfaglig person, som ikke overholdt det, der var god lægeskik. Vi havde på det tidspunkt en sundhedsminister, fru Astrid Krag, som satte en kulegravning i gang, i forhold til at finde ud af hvad forholdene i Sundhedsstyrelsen og i dansk praksis rent faktisk er. Man indhentede ekspertudsagn fra en tilsynssammenslutning i Europa for at få en uvildig vurdering af en kulegravning af de danske forhold. De fremkom med 57 anbefalinger i forhold til tilsyn af læger og andre sundhedspersoner og anbefalede og præciserede, hvor man kunne lave forbedringer henne. Med baggrund i det lavede Sundhedsstyrelsen en handlingsplan med forskellige indsatsområder. Og hvad sker der så? Så kommer der yderligere et meget, meget kritisabelt forhold med en sundhedsfaglig person. Det var også Danmarks Radio, der afdækkede problemfelter her.

Det betød, at vi rent faktisk politisk lavede en meget bred aftale om, at Sundhedsstyrelsen skulle have tilført flere ressourcer, og at der skulle laves nogle uvildige undersøgelser af bestemte områder. Så er vi fremme ved et regeringsskifte, hvor sundhedsministeren arbejder videre på de takter, som den socialdemokratisk ledede regering var kommet med, i forhold til at sige, hvordan vi kunne opbygge en sundhedsstyrelsestilsynsvirksomhed på en anden, mere effektiv, mere kvalitetsbetonet måde. Og det er så her, vi er med hensyn til det fremsatte lovforslag, som gør, at vi ændrer vores praksis på tilsynsområdet fra i høj grad at være reaktiv, lidt rutinepræget, til at blive proaktiv, hvor man med baggrund i en risikovurdering af de forskellige områder på sundhedsområdet og i sundhedsfeltet vil sætte en ny og bedre tilsynsfunktion op.

Der er blevet lavet om i Sundhedsstyrelsens struktur, så vi også har fået en styrelse for patientsikkerhed, som skal stå for det her felt. Det er meget godt, og det er meget glædeligt, for intet er vigtigere for et sundhedsvæsen, end at der bliver ført et ordentligt og grundigt tilsyn. Hvorfor det? Jo, fordi patienter, borgere, men også alle dem, der arbejder på sundhedsområdet har behov for at vide, at der bliver fulgt op på tingene, at der bliver holdt øje med tingene, og naturligvis også, at der bliver udstukket de nødvendige sanktioner, hvis noget ikke er foregået, som det burde foregå.

Ud over de her ændringer er der også andre elementer i lovforslaget, og lad mig blot nævne tre af dem. Der bliver kigget på muligheden for også at fratage danske sundhedspersoners autorisation, hvis andre lande i Norden har frataget autorisationen. Det er også med baggrund i adskillige dårlige historier, som er gået ud over patienter her eller i andre nordiske lande, hvor sundhedspersoner, som man populært siger, shopper fra det ene land til det andet og udvirker en praksis, som ikke er i orden efter god skik og praksis. Et andet element i loven er, at der bliver ryddet op i forhold til nogle af de regler, der er på området, og det er alt sammen med til at gøre, at der bliver yderligere klarhed på feltet. Det sidste, jeg skal nævne, er, at der på medicinområdet lægges op til, at man kan lave en bedre, fornuftig og grundig udveksling af oplysninger og data på tværs, som alt sammen skal være med til at højne dels det billede, man har af medicinforbruget i Danmark, men også her være med til at bringe oplysninger frem, som kan være med til at forbedre patientsikkerheden.

Det er et godt lovforslag, økonomien hænger sammen, og vi har politisk meget bredt forhandlet over de sidste 3 år, og vi er næsten i mål med, at alle partier er med. Jeg er ked af, at Det Radikale Venstre ikke kan støtte det her lovforslag, for det ville have været stærkt, at alle partier var med. Også det nordiske samarbejde er blevet styrket, lige så vel som der også politisk er stor opmærksomhed på, at det europæiske samarbejde i forhold til tilsyn og autorisation også skal være en væsentlig del fremover. Socialdemokraterne støtter med glæde det her lovforslag.

Tak til hr. Flemming Møller Mortensen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Liselott Blixt.

Hvis der er noget, der har optaget min tid her i Folketinget i de sidste 8 år som sundhedsordfører, er det en sag som den her. Vi kan nok alle nikke genkendende til sager som Omniscanskandalen, hostesaftskandalen, udenlandske læger, som kom til Danmark og ikke kunne deres erhverv, flere psykiatersager, som har efterladt en masse endnu mere syge patienter, for nogle med dødsfald til følge.

Der har været stillet rigtig mange spørgsmål, der har været afholdt rigtig mange samråd, og der har været igangsat advokatundersøgelser, der viste, at tilsynet skjulte oplysninger for os i Sundhedsudvalget. Da sagen om psykiaterne kom op, var der igen en fejlslagen arbejdsgang i tilsynet, hvor man ikke reagerede, og hvor det hele først kom frem, da Danmarks Radio begyndte at grave i sagen. Her har vi endnu en advokatundersøgelse kørende. Så det er bestemt ikke slut. Jeg har så sent som i dag fået svar på nogle spørgsmål og venter stadig væk svar på nogle af dem, jeg har stillet i den her sag. Så uanset hvad, skal de, der har lavet fejlene, holdes ansvarlige, for det har kostet menneskeliv samt et stort tillidsbrud til hele Sundhedsstyrelsen.

Man skal som patient i det danske sundhedsvæsen føle sig tryg, når man henvender sig hos en læge. Og det er efterhånden svært med alle de sager, vi har set. Derfor glæder det os nu, at vi sammen med ministeren har arbejdet os igennem, hvad et fremtidigt tilsyn skal indeholde. Jeg blev på et tidspunkt spurgt, hvad tilsynet skulle indeholde. Ja, dengang der var en hjemmeside, stod der jo faktisk, at tilsynet skulle reagere, når der var henvendelser, anmeldelser eller medier, der tog fat i en sag, men det gjorde man altså ikke på det tidspunkt.

Det er vigtigt, at vi har et tilsyn, der er proaktivt eller tager henvendelserne alvorligt, og som sikrer, at læger, der kommer til Danmark, ikke kommer med en stribe dårlige anbefalinger. Så jeg håber om nogen, at det nye tilsyn bliver proaktivt og reagerer, når der kommer indberetninger. For det vigtige for Dansk Folkeparti er, at borgerne kan føle sig trygge, og at de ved, at sundhedspersoner ved, hvad de har med at gøre, samt at de er veluddannede og saglige.

Selve forslaget indeholder mange punkter. Jeg vil ikke gennemgå dem her, for det har vi simpelt hen ikke taletid nok til. Men der er et par underpunkter, som jeg vil gå dybere ind i, da der kan være visse udfordringer med dem.

For selvfølgelig skal vi ikke skære alle over en kam og nærmest mistænkeliggøre samtlige sundhedspersoner. Derfor skal vi også med den her lov sikre, at der ikke går for lang tid med den sagsbehandling, der er, når man kigger på, om en læge skal miste sin autorisation. Ifølge forslaget kan der gå op til 2 år, og det kan være rigtig lang tid, hvis man ikke har gjort noget forkert. Derfor vil jeg gerne have ministeren til at svare på, hvad grunden er til, at det skal være 2 år. Jeg mener: Når vi laver en lov herinde, kan vi gøre det i løbet af en samling. Det behøver vi ikke at bruge 2 år på. Ministeren svarer i høringssvarene, at man regner med, at det vil tage 1 år, men at man vælger de 2. Så tænker jeg: Var det ikke bedre så at sige, at det tog 1 år, men at man kunne forlænge i visse tilfælde? Det synes jeg ville sætte et tidsrum for det nye tilsyn, der gjorde, at man måske arbejdede lidt hurtigere, for det er jo ikke lige præcis i styrelserne, vi har set, at man har arbejdet hurtigt.

En anden ting er, at Datatilsynet udtrykkeligt udtrykker betænkeligheder ved registrering og videregivelse af medicinoplysninger. Der ønsker jeg at ministeren præciserer, hvem der har mulighed for at se ens oplysninger. For i Dansk Folkeparti er vi meget optaget af at være varsomme med oplysninger, samt med hvor mange der kan få indblik i dem. Vi arbejder jo i forvejen på, hvad vi gør med vores sundhedsdata, og hvordan vi sikrer gennemsigtighed, men også at vi sikrer, at man har visse rettigheder over sine data. Vi skal sikre, at vi ikke går på kompromis.

Vi håber, at tilsynet foretager de uvarslede tilsyn som beskrevet. At varsle tilsyn gør, at alting kan ændres, hvilket ministeren også svarer i høringssvarene. For jeg tror ikke rigtig på, som Region Hovedstaden bemærker i høringssvarene, at det vil være væsentlig mere forstyrrende med uvarslede besøg. Jeg har netop været på mange både varslede og uvarslede besøg med § 71, der tager ud på sikrede institutioner. Og faktisk ser det ud, som om der er mere postyr, når man varsler, for så står der en række forskellige led af ledelsen og regionsmedlemmer, og så kan man jo ikke være helt sikker på, at det faktisk bliver det, man får ud af besøget, som man havde håbet. Så det håber jeg at tilsynet holder fast i.

En sidste ting, jeg vil gøre opmærksom på, er, at en organisation som Dansk Psykoterapeutforening ikke har et samarbejde med myndighederne. Det mener jeg er et problem, da mange psykoterapeuter har en sundhedsfaglig uddannelse og behandler borgere. I 2001 måtte Dansk Psykoterapeutforening ekskludere en læge på grund af patientklager, men først 14 år senere, i 2015, fik han frataget sin autorisation af Sundhedsstyrelsen, og det, på trods af at han forinden havde mistet sin autorisation i Norge. Så det er en ting, jeg vil rejse i udvalget sammen med mange af de andre spørgsmål. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Jane Heitmann, Venstre.

Tak for ordet. Lovforslaget om det fremtidige tilsyn har mange omdrejningspunkter og er vel, hvad man godt kan kalde for en stor samlet pakke. Ud over at skabe nye rammer for tilsyn nedlægges betegnelsen embedslæge og embedslægeinstitution. Det er ikke, fordi der skal ske ændringer i opgavefordelingen mellem de to decentrale lokaliteter vest for Storebælt, men for at tydeliggøre, at de tre enheder inden for Styrelsen for Patientsikkerhed indgår i en samlet organisations- og opgaveportefølje.

Jeg har valgt i min ordførertale at fokusere på et par omdrejningspunkter, og det betyder ikke, at de andre elementer i lovforslaget ikke er vigtige. Det er blot et udtryk for, at taletiden her på talerstolen er begrænset.

Et af elementerne i lovforslaget er at få skabt en lovgivningsmæssig hjemmel for et helt nyt proaktivt, reaktivt og risikobaseret tilsyn med behandlingssteder og plejehjem. Et andet element er at få skabt et stramt regelsæt for fratagelse af autorisationer og indskrænkning af virksomhedsudøvelse for autoriserede sundhedspersoner.

Lovforslaget er en konsekvens af den politiske aftale om risikobaseret tilsyn med behandlingssteder, som blev aftalt den 11. februar 2016. Alle partier bakker op om aftalen, undtagen Det Radikale Venstre. Den brede politiske opbakning er en stor styrke og sender et signal om, at patientsikkerheden vægtes højt blandt partierne. Det nye risikobaserede tilsyn vil skærpe fokus på de områder, hvor der er høj risiko for patientsikkerheden, og hvor konsekvenserne for fejl kan være fatale for patienten.

Jeg vil gerne kvittere for, at den tidligere regering tog initiativ til at igangsætte arbejdet med henblik på at skabe behandlingstryghed og sikkerhed.

For os i Venstre er patientsikkerhed og tryghed essentielt, for vi har hørt alt for mange triste historier, hvor det har været klart for enhver, at systemet har fejlet. De seneste år har vi i pressen kunnet følge historier, bl.a. om en psykiater fra Vestjylland, som tilsyneladende har fejlbehandlet patienter, som i god tro har henvendt sig for at få behandling for alvorlige psykiske lidelser. På Fyn har vi igennem pressen kunnet følge en historie om en psykiater, der tilsyneladende også har fejlbehandlet sine patienter. Fælles for historierne er, at danske patienter ofte er blevet behandlet med forkerte præparater eller for store doser, og det har haft fatale konsekvenser for nogle af patienterne.

Der har været adskillige bekymringshenvendelser om læger til Sundhedsstyrelsen, som der ikke er blevet reageret på, og da man endelig tog hånd om sagerne, var skaderne sket. Og det er ikke godt nok, så nu skal der strammes op.

Sundheds- og ældreministeren har tidligere stillet sig i spidsen for en organisatorisk omorganisering af den nye styrelse, Styrelsen for Patientsikkerhed, som skal være frontrunner. Nu får vi et lovgrundlag på plads, således at organisation og lovgrundlag fremadrettet kan gå hånd i hånd.

I Norden har vi stærke traditioner for, at læger, der f.eks. er autoriserede i Danmark, nemt har kunnet opnå autorisation i Norge, og det er uden tvivl et gode, at autoriserede læger i Norden kan arbejde frit. Desværre har vi, også gennem pressen, kunnet følge triste sager, hvor bl.a. en dansk læge har arbejdet både i Danmark og i Norge og i Sverige, og i alle tre lande har en række patienter, pårørende og læger klaget over hans behandlinger, ligesom der sidste år poppede en sag op i pressen, hvor en dansk psykiater var frataget en autorisation i Norge efter et seksuelt overgreb på en patient, men kunne fortsætte som psykiater i Danmark.

For os i Venstre er det afgørende, at Styrelsen for Patientsikkerhed nu får mulighed for at reagere hurtigt i de sager og vurdere, om en læge er til fare for danske patienter og med loven i hånden kunne fratage en given sundhedsperson autorisationen øjeblikkelig, selv om der selvfølgelig også er et retssikkerhedshensyn at tage til sundhedspersonen. Tusindvis af autoriserede sundhedspersoner udfører hver dag opgaver med stor professionalisme for danske patienter.

Som autoriseret sundhedsperson tager man jo et stort ansvar på sig, og det er vigtigt at understrege, at set fra min stol har vi alle en interesse i et slagkraftigt og effektivt tilsyn i Danmark, uanset om man er patient eller behandler. Det er desværre ikke gratis at indføre et risikobaseret tilsyn. For at sikre en retfærdig fordeling af omkostningerne til det nye tilsyn er der politisk enighed blandt aftalepartierne om en gebyrfinansiering ud fra et hvile i sig selv-princip. Det gradueres således, at de største enheder betaler mest, og de mindste mindst.

Af høringssvarene fremgår det bl.a., at nogle foreninger, f.eks. Danske Fodterapeuter, mener, at det vil ramme de små enheder hårdt. Gebyret for en enkeltmandsklinik med en fodterapeut er fastsat til 1.891 kr. årligt. Når vi skal evaluere lovforslaget, mener jeg, det vil være helt naturligt, at der også indgår en evaluering af gebyrstrukturen.

Ud over at være sundhedsordfører er jeg også ældreordfører, og jeg har med interesse læst høringssvarene fra Danske Seniorer, fra de danske ældreråd og Ældre Sagen og Alzheimerforeningen. I udgangspunktet forstår jeg godt den bekymring, som der gives udtryk for i overgangen fra frekvensbaseret til risikobaseret tilsyn, ligesom jeg anerkender foreningernes utålmodighed med implementeringen af de faste plejehjemslæger. Jeg tænker også, at det hellere skal ske i dag end i morgen.

Plejehjemsbeboere er en særlig svag og udsat gruppe, som kræver, at vi holder et skarpt fokus på forholdene. I Venstre vil vi følge området tæt, og selv om kommunerne har en selvstændig tilsynsforpligtelse, som jeg naturligvis forventer man lever op til, vil jeg med stor opmærksomhed læse evalueringerne på plejehjemsområdet, når de foreligger om ca. 3 år.

Fra Venstres side kan vi bakke op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det. Nu vil jeg starte med at sige, at jeg sådan set er glad for at høre ordførerne fra både Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre sige, at det her er et lovforslag, der er blevet brugt lang tid på. For jeg vil som nybegynder udi lovgivningsarbejdet sige, at jeg lige måtte synke en ekstra gang, da jeg så det her. For jeg synes godt nok, det er et stort og komplekst lovforslag at skulle forholde sig til. Men jeg kan jo høre, at det er der nogle gode grunde til, og at der ligger nogle gode overvejelser bag det.

Jeg vil da også sige, at Enhedslisten stiller sig positivt til det her lovforslag. Det, der ligger i det, er jo, at Styrelsen for Patientsikkerhed fremover vil benytte sig af de risikobaserede tilsyn, hvor det fremover vil være mest fokus på de behandlere og institutioner, hvor man gennem indhentelse af data og erfaringer ved, at risikoen for svigt eller fejlbehandlinger er størst. Det støtter vi selvfølgelig i Enhedslisten, også fordi det bliver fastslået, at der stadig væk er mulighed for, at der kan foretages uvarslede tilsyn.

Vi har dog en række betænkeligheder i forhold til lovforslaget, som vi gerne vil kigge lidt nærmere på i udvalgsbehandlingen. Dels bekymrer det os lidt, om ressourcerne til at føre et kvalificeret tilsyn er til stede. Dels bekymrer det os, om den kvalitetsudvikling, som et mere kontinuerligt tilsyn medfører, vil forsvinde.

For et tilsyn er jo ikke kun en kontrol af mulige svigt. Et tilsyn er jo også en mulighed for at få lavet noget sparring i forhold til kvalitetsudvikling, for at give råd og vejledning og for at kunne lave noget erfaringsudveksling på hele området. Og den funktion kan vi godt være bekymrede for om forsvinder med det risikobaserede tilsyn.

En del af det vil selvfølgelig blive afhjulpet, hvis der f.eks. er fast tilknyttede læger på plejecentrene. Men det er jo i dag en ordning, der kun i ringe grad bliver brugt af kommunerne, og det er jo også en, der er finansieret over satspuljen, hvilket ikke sikrer en kontinuerlig indsats.

Dansk Folkepartis ordfører var også inde på det med tidsfrister, så den del af det vil jeg ikke berøre så meget. Men der er også en anden del af det med tidsfrister, og det er, at man jo siger, at der skal være en sagsbehandlingstid på op til 2 måneder i de sager, hvor en sundhedsperson er under mistanke og derfor midlertidigt får frataget sin autorisation. Der har i høringssvarene været nogle, der har været inde på, at det er lang tid, og det kan jeg sådan set godt følge dem i. Det er klart, at det jo er en afvejning af patientsikkerheden kontra hensynet til behandlerne. Men vi vil da i udvalgsarbejdet prøve at høre, om det ikke er muligt at opstille nogle klarere tidsfrister, så der kan sikres en vis sikkerhed for både ansatte og patienter.

Ligeledes finder vi det beklageligt, at man afskaffer embedslægefunktionen. Vi synes sådan set, det er vigtigt at fastholde den respekt og den autonomi, der ligger i forhold til institutionen. Vi synes, det er vigtigt at fastholde den funktion, der ligger i en uafhængig myndighed med tilsynsforpligtigelse. Selve den strukturelle tilknytning til Styrelsen for Patientsikkerhed har vi ikke de store betænkeligheder over for, men det er vigtigt at kunne fastholde institutionens uafhængige omdømme. Og der tror vi faktisk – ikke fordi det kun skal handle om det ord – at det er vigtigt at opretholde den funktion, der ligger i embedslægeinstitutionen.

Hvad angår finansieringen, er vi tilfredse med, at regeringen vil kompensere kommunerne og regionerne for de ekstra udgifter, de får i forbindelse med gebyret for det risikobaserede tilsyn. Det bliver jo en form for generel kompensation, og derfor vil vi også gerne i udvalgsarbejdet forfølge, om der kunne være nogle byrdemæssige skævheder i fordelingen af udgifterne, altså at vi sikrer, at den kompensation også kommer tilbage til de institutioner, som kommer til at betale for det.

Afslutningsvis er der hele spørgsmålet om dataoplysninger. Der er nogle hensyn at tage til både patientsikkerhed og muligheden for at kunne afsløre strukturelle fejl, også med en lang tidshorisont. Samtidig med det er der også hensynet til datasikkerhed og hensynet til borgernes ret til at vide, hvilke oplysninger der bliver delt og med hvem. Det er afgørende at sikre, at det er helt tydeligt, hvem der har adgang til hvilke data. Jo større en database der opbygges, og jo flere der har adgang til den, jo mere øges risikoen for utilsigtet brug. Men det vil vi også gerne forfølge i udvalgsarbejdet.

Så på trods af at vi har en række betænkeligheder, forholder vi os overordnet meget positivt til det her og ser frem til det videre arbejde med forslaget i udvalget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance.

Tak for det. Vi har i en periode desværre set flere eksempler på groft svigt fra sundhedspersoner, og for at minimere det i fremtiden har alle partier – desværre med undtagelse af Radikale Venstre – indgået en politisk aftale, som ligger til grund for det her lovforslag. Formålet med lovforslaget er at styrke patientsikkerheden i Danmark, hvilket Liberal Alliance finder meget vigtigt, og derfor støtter vi forslaget.

Forslaget er ret omfattende, det er nemlig på 173 sider, men der er især to elementer, som har stor betydning for en øget patientsikkerhed. Tilsynet omlægges til at være risikobaseret, hvor det i dag er frekvensbaseret. Med lovforslaget vil man tilrette besøgene, sådan at de afspejler risiciene, så fokus rettes mod de behandlingssteder, som udgør størst risiko for patienten. Hermed mindskes risikoen for, at patienter udsættes for behandling, der ikke lever op til kravene om sikkerhed og kvalitet. Behandlingsstederne er inddelt i fem kategorier, som betaler differentierede gebyrer, afhængigt af størrelse og antallet af læger.

Omkostningsstrukturen har været et punkt i aftalen, som Liberal Alliance ikke har været helt enig i. Vi mener, det burde have været muligt at lægge tilsynet om inden for det nuværende budget og uden ekstra omkostninger for erhvervslivet på 17,3 mio. kr. Ved at fokusere på de behandlingssteder, som udgør størst risiko, burde der være tale om en optimering af tilsynets tilrettelæggelse og derved mulighed for forbedring inden for den nuværende ramme. Vi er især kede af, at små enkeltmandsvirksomheder som f.eks. fodterapeuter også pålægges et gebyr, og selv om det under forhandlingerne kom helt ned på 1.891 kr. om året, mener jeg stadig væk, at det ikke burde have været der.

Et andet punkt, som er godt for det hele, er, at reglerne vedrørende fratagelse af autorisation strammes op. Det er også meget vigtigt, set i lyset af de forfærdelige sager, der har været. Fremover vil en sundhedsperson automatisk få frataget sin autorisation i Danmark, hvis den fratages i udlandet, dog med den undtagelse, som har ligget Liberal Alliance meget på sinde, at fratagelsen ikke kan finde sted, hvis det er åbenbart, at årsagen til den udenlandske fratagelse ikke ville have medført autorisationsfratagelse i Danmark.

Alt i alt har det her lovforslag stor betydning for bedre patientsikkerhed i Danmark, så selv om vi i Liberal Alliance er imod gebyrstrukturen, mener vi, at hensynet til patientsikkerheden står langt over det, og vi støtter derfor forslaget. Der har været nogle gode og konstruktive forhandlinger, og resultatet er en aftale og et lovforslag, som vil få stor betydning for bedre patientsikkerhed i Danmark.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Det er fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet.

Tak for det, formand. Nu er det blevet nævnt, at der i det her lovforslag indgår en række forskellige elementer, så derfor skal jeg ikke begynde at redegøre for dem alle sammen forfra. Men overordnet set handler det jo om, at vi omlægger til et risikobaseret tilsyn på sundhedsområdet.

Jeg skal starte med at sige, som vi også har hørt fra de andre her på talerstolen, at det her jo er en aftale, der er blevet indgået på forhånd, kan man sige, og Alternativet er med i aftalen, og derfor støtter Alternativet også forslaget. Og jeg skulle hilse fra SF, som givetvis ikke når at komme, inden de selv skal på talerstolen, og sige, at SF også støtter.

Hele præmissen for det her lovforslag handler jo i høj grad handler om patientsikkerhed. Det har vi hørt nogle gange, og vi støtter jo et hundrede procent, at man sikrer de bedst mulige vilkår for, at vi får så god patientsikkerhed i Danmark som overhovedet muligt. Og det synes jeg faktisk vi gør rigtig godt med alle de forskellige elementer, der indgår i det her lovforslag.

Noget af det, som ikke er blevet sagt heroppe fra talerstolen, og som jeg også synes er rigtig, rigtig vigtigt, er, at når man omlægger fra et fast tilsyn eller et jævnligt fast tilsyn til et risikobaseret tilsyn, så indebærer det, at vi i højere grad udviser tillid til de sundhedsansatte, altså de sundhedspersoner, som arbejder i vores offentlige institutioner. Og det handler jo om, at i det omfang, der ikke er grund til mistanke, kommer man ikke på så hyppige besøg mere, som man gjorde tidligere.

Det element af det her lovforslag er noget, som vi i Alternativet er rigtig, rigtig glade for. For hen over de sidste årtier har der måske været en stigende tendens til en form for mistro til vores offentligt ansatte. Vi har fået det sværere med at stole på, at de offentligt ansatte gør deres arbejde godt nok. Og når der så kommer enkelte historier, hvor det viser sig, at der er nogle steder, hvor de ikke gør det godt nok, så bliver man ekstra opmærksom; det er klart.

Men man skal passe på, at det ikke betyder, at vi kommer til at straffe en hel sektor, fordi der er nogle, der ikke gør det godt nok. Og jeg synes, at der i det her lovforslag ligger præcis det hensyn, at vi, kan man sige, går efter de steder, hvor der er udfordringer, og hvor vi ved der er problemer. Og på den måde genopretter man sådan set i vores optik tilliden til de offentligt ansatte derude. Det er et element, som jeg synes er rigtig centralt i det her lovforslag, lige så vel som patientsikkerheden er det. Og derfor synes jeg, det er rigtig fint, at ministeren har taget initiativ til det, og jeg vil gerne takke ministeriet for at have arbejdet så grundigt med det her lovforslag.

Jeg vil så også gerne sige i forhold til det, at det jo ikke er det eneste område i vores sundhedsvæsen, hvor man nogle gange kan synes, at vi har sådan lidt mistillid til medarbejderne. Nu bliver der så rettet op på det i forhold til det med tilsynet.

Et af de elementer, som vi i hvert fald kommer til at kigge lidt nærmere på fra Alternativets side, er jo hele offentliggørelsesordningen, som jo kan udstille offentligt ansatte sundhedspersoner, kan man sige, hvis de overtræder autorisationsloven, særlig § 17. Det har vi nogle udfordringer med, for jeg synes, at det taler ind i den samme dagsorden, nemlig en form for kontrol af de offentligt ansatte. Så når man nu med det her lovforslag går ind og giver en tillidserklæring til de offentligt ansatte, håber jeg, at man også kan begynde at kigge på det på nogle af de områder, hvor det måske mangler at blive gjort.

Men overordnet set støtter vi selvfølgelig lovforslaget, og jeg skal igen hilse fra SF og sige, at det gør de også.

Tak til ordføreren. Da der ikke er korte bemærkninger, går vi videre i ordførerrækken til fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for det. I Radikale Venstre går vi ind for at ændre tilsynet, sådan at man fremover går efter de steder, hvor der er størst risiko for fejl.

Når vi alligevel som det eneste parti står uden for aftalen, skyldes det, at vi er imod at bruge flere penge på at ansætte flere medarbejdere i Styrelsen for Patientsikkerhed.

For det første er det en forkert prioritering. Lige nu tvinger regeringen jo med omprioriteringsbidraget kommuner og regioner til at fyre folk. Læger og sygeplejersker løber stærkt, og det er forkert, at Folketinget så bruger penge på at ansætte flere mennesker til at kontrollere.

For det andet – og det er det vigtigste argument for mig – koster tilsyn tid. Det er endnu en opgave, som man pålægger de forskellige afdelinger, uden at der følger penge med. Det her vælter måske ikke i sig selv læsset, men hvis man lige kan lægge et tilsyn oveni, kan man også gøre det med det næste og det næste. Og så ender vi i en situation, hvor alle politikere skælder ud over, at der er for meget bureaukrati, men glemmer, at man selv har vedtaget hver og en af opgaverne.

Vi ville gerne have omlagt tilsynet til et risikobaseret tilsyn inden for den eksisterende ramme, men selv om vi er mange herinde, der taler meget om at afskaffe papirarbejde og bureaukrati, så står vi altså i den her sag alene med at sige nej til mere kontrol.

Radikale Venstre stemmer nej til forslaget.

Vi har en enkelt kort bemærkning fra hr. Flemming Møller Mortensen.

Mange tak til ordføreren. Jeg tager ordet, fordi ordføreren siger, at det her lovforslag vil medføre bureaukrati og koste ekstra penge. Jeg præciserede i hvert fald i min ordførertale – og der er holdningen jo så åbenbart forskellig mellem De Radikale og Socialdemokraterne – at intet er vigtigere end patientsikkerhed. Vi bruger langt over 100 mia. kr. på vores sundhedsvæsen om året i Danmark. Her har vi skullet ind og finde en finansiering på under 10 mio. kr. til de offentlige sundhedsinstitutioner for at få et væsentlig bedre, kvalificeret og proaktivt tilsyn. Og når det er det, der er forholdet, så undrer det mig såre, at De Radikales ordfører bringer bureaukrati og penge ind i det.

Ordføreren.

Når jeg taler om penge og ressourcer, er det jo ikke kun et spørgsmål om, hvad tilsynet koster i kroner og øre, men også den tid, der skal bruges på det ude på den enkelte afdeling.

Spørgeren.

Det, der jo er omlægningen, er, at det går fra at være et rutinemæssigt tilsyn, altså som det kører i øjeblikket, til lige nøjagtig at fokusere der, hvor man ser de fleste fejl, eller der, hvor man ser den største risiko for, at der kan begås fejl.

Jeg synes bare, det er meget ærgerligt, også fordi Det Radikale Venstre har været en meget væsentlig og konstruktiv part i hele forløbet fra for 3 år siden og så frem til nu, som jeg ridsede det op i min ordførertale. Og så melder De Radikale fra med baggrund i, at det her vil give øget bureaukrati og koste penge. Det mener jeg ikke er vilkåret bag det her lovforslag.

Ordføreren.

Alt det, som den socialdemokratiske ordfører siger om det kloge i at omlægge det til et risikobaseret tilsyn, er vi i Radikale Venstre helt enige i. Derfor var jeg jo også i tvivl om, om vi skulle gå med i aftalen eller ej.

Det, der var udslagsgivende for mig i forhold til at stå uden for aftalen, var i virkeligheden snakken med vores lokale folk fra De Radikale i kommuner og regionsråd. De siger jo, at det ikke kan nytte noget, at vi fra Folketingets side bliver ved med at pålægge dem små opgaver.

Jeg tror som sagt ikke, at det her i sig selv vælter læsset. Men hvis vi tror, vi hele tiden kan blive ved med at pålægge dem opgave på opgave, uden at der følger penge til tidsforbruget med i det, så ender vi jo i en situation, hvor vi alle sammen skælder ud over, at der er for meget bureaukrati, selv om det er Folketinget selv, der har vedtaget hver enkelt af opgaverne.

Så er det fru Jane Heitmann med en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg vil bare spørge ordføreren om noget. Ordføreren mener, at vi pålægger for mange opgaver. Hvad er det for nogle opgaver, som ordføreren mener er indeholdt i den her tilsynsmodel, som vi godt kunne undvære? For jeg kan jo forstå, at ordføreren gerne vil have et risikobaseret tilsyn og deler det udgangspunkt med resten af Folketingets partier. Men ordføreren siger samtidig, at der er for mange opgaver i det her. Hvad er det for nogle opgaver, man godt kunne udelade?

Ordføreren.

Vi ønskede, at man skulle omlægge tilsynet inden for den eksisterende ramme.

Spørgeren.

Det betyder jo så, at Det Radikale Venstre ville have mindre tilsyn end alle Folketingets andre partier. Og det betyder, at der så er færre opgaver. Kunne ordføreren ikke skitsere, hvordan sådan et tilsyn skulle se ud? Hvad er det for noget, vi gør, der er for meget i dag?

Ordføreren.

Jamen vi lagde op til, at man skulle lave den samme øvelse som det, der bliver gjort her, nemlig at omlægge tilsynet til at være risikobaseret. Men det skulle så ske inden for den gældende, eksisterende ramme, i stedet for at man, som resten af Folketinget nu lægger op til, skal ansætte flere mennesker i Styrelsen for Patientsikkerhed til at udføre flere kontroller.

Tak til ordføreren. Og vi går videre i ordførerrækken til fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. I Det Konservative Folkeparti bakker vi op om det her lovforslag, ligesom vi er med i den aftale, som ligger bag lovforslaget. Men jeg må også sige ærligt, at vi har haft mange spekulationer undervejs. Men det er egentlig ikke, fordi vi er uenige i selve kongstanken bag det, nemlig omlægningen til det her risikobaserede tilsyn. Selvfølgelig giver det god mening, at vi i stedet for at have de her lovbestemte frekvensbaserede tilsyn, som foretages i dag på f.eks. plejehjem, gør det mere risikobaseret. Altså at man lægger alle de data, og det er f.eks. bekymringshenvendelser osv., ind i en stor motor og så ud fra den får de bedste bud på, hvor man skal målrette sit tilsyn. Det giver jo på alle mulige måder rigtig god mening.

Men der har alligevel været mange elementer, vi har spurgt kritisk ind til i den her proces. Det har jo været en lang proces; den har taget 3 år, som Socialdemokraternes ordfører, hr. Flemming Møller Mortensen, pegede på. Så længe har jeg ikke haft fornøjelsen af at være med, men jeg kunne godt mærke på mine kollegaer herinde, at det næsten var helt historisk, da man fik landet den her aftale.

I forhold til de her gebyrer har vi spurgt utrolig meget ind til den måde, det er kategoriseret på. Vi har haft svært ved at forstå, at der ikke skulle være større forskel på, hvad det koster at føre tilsyn på et plejehjem, hvor der jo alt andet lige er mange ansatte, og så hvad det koster at føre tilsyn hos eksempelvis en praktiserende fodterapeut, som har sin egen lille klinik.

Vi har spurgt meget ind til det, og vi fik også indrømmelser i processen, og det er vi meget taknemmelige for. Der er blevet etableret en selvstændig kategori nu, hvor nogle af de her aktører, som vi ikke vurderer udgør den helt store risiko, er blevet lagt ind, altså eksempelvis fodterapeuterne.

Vi har spurgt meget ind til, om der findes nogle tal eller andet, som kan give belæg for, at de skal være omfattet af det her tilsyn, men eftersom man ikke har ført tilsyn med dem tidligere, er det jo i sagens natur svært at vurdere risikoen. Det kan man gøre lidt på baggrund af tal fra Patienterstatningen osv., men det giver jo ikke et dækkende billede.

Vi har nu fået dem ind i en selvstændig kategori, og så ser vi meget frem til, at loven skal evalueres som 3 år. Der vil vi jo rent faktisk have fået tal for, om der var noget at komme efter hos eksempelvis de her fodterapeuter, fysioterapeuter osv., og med det som udgangspunkt kan vi jo om 3 år vurdere, om vi fik lavet den rigtige indretning af de her kategorier og af gebyrerne.

Vi spurgte også i ministeriet utrolig meget ind til, om det virkelig var, hvad det kostede at lave et tilsyn, altså de her 1.891 kr. for den laveste kategori. Og jeg har flere gange fået bekræftet, at det her hviler i sig selv. Man kræver ikke flere penge ind til tilsynet, end hvad det koster at foretage det enkelte tilsyn. Det er så at sige indiskutabelt, og det må vi jo tro på, når det er den vurdering, der er lavet.

Vi ser frem til evalueringen, og vi ser også frem til at se, hvordan den her aftale vil udmønte sig, eksempelvis ude i regionerne. Kommer almen praksis til at stille krav om, at de skal have dækket det her nye gebyr, de skal betale? For så vil der jo falde en udgift et andet sted i systemet – ud over de midler, vi har fundet ved indgåelsen af den her aftale.

Så alt i alt er vi glade for og tilfredse med aftalen, som vi synes er et skridt i den rigtige retning, om end vi har haft indvendinger undervejs i processen og såmænd stadig væk har ting, vi kunne ønske os anderledes. Men sådan er det jo, når der laves brede aftaler, som det her er udtryk for.

Vi siger tak til ordførerne. Så er det sundheds- og ældreministeren.

Tak for det, og tak til ordførerne for modtagelsen af lovforslaget og debatten her i dag. Patientsikkerhed er en vigtig prioritet for regeringen, og jeg er glad for at kunne lytte mig til og også konstatere igennem de mange gode drøftelser, vi har haft undervejs, at patientsikkerhed er noget, der optager os alle. Så tak for alle de tilkendegivelser, der er kommet i dag, og for det forløb, vi har haft, som jeg også synes har været rigtig konstruktivt, og som handlede om at finde løsninger til gavn for patientsikkerheden.

Jeg noterer mig med tilfredshed, at der er bred opbakning til, at vi med lovforslaget her giver Styrelsen for Patientsikkerhed de rette redskaber til at føre et effektivt og målrettet tilsyn til gavn for patienterne. Jeg har også konstateret, at de høringssvar, vi har fået fra den eksterne høring over lovforslaget, generelt set er positive.

Vi kender desværre alle sammen til de sager, der har været oppe, i forhold til den tidligere styrelses utilfredsstillende håndtering af tilsyn med konkrete sundhedspersoner. Der var tilfælde, hvor styrelsen ganske enkelt var for lang tid om at skride ind, ligesom der var sager med sagsbehandlingsfejl.

Derfor indgik vi tilbage i maj 2015 en bred politisk aftale om tilrettelæggelsen af fremtidens tilsyn. Vi tog med aftalen nogle af de første vigtige skridt på vejen mod et bedre og mere velfungerende tilsyn. Bl.a. lovede vi hinanden at undersøge muligheden for at gøre Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med behandlingssteder mere risikobaseret.

Det havde vi en række forhandlinger om i starten af i år, og det mundede ud i, at et stort set enigt Folketing tog ansvar for at omlægge tilsynet med behandlingssteder. På den måde kan vi nemlig sætte ind der, hvor risikoen for patientsikkerheden er størst.

Det er mig stadig en gåde, hvorfor et parti som De Radikale valgte at stå uden for den aftale, og jeg må sige, at jeg ikke blev meget klogere, da jeg lyttede til den radikale ordførers ordførertale. Der var noget omkring noget omprioriteringsbidrag, der skulle være skyld i, at der bliver fyret folk ude i sundhedsvæsenet.

Altså, den her regering har løftet sundheds- og ældreområdet med 3,4 mia. kr. Det er væsentlig mere end det, som den radikale regeringspartner lagde op til, da man for nylig sad med ansvaret, og så klinger kritikken vist en anelse hult.

I dag er Radikale så imod lovforslaget på grund af noget med, at der ikke må ansættes flere mennesker i Styrelsen for Patientsikkerhed. Det er et mærkeligt argument i sig selv. Man vil gerne have et bedre tilsyn, men man vil ikke ansætte nogle til at løfte den opgave, som man gerne vil have udført. Man ser bort fra det faktum, at vi i dag har et tilsyn, hvor vi sådan set lukker øjnene for store dele af behandlingsstederne, som varetager opgaver i vores sundhedsvæsen, og så fokuserer vi meget snævert og meget nidkært på en lillebitte del af det. Det undrer jeg mig over at man ikke vil være med til at tage ansvar for. Med lovforslaget her udmønter jeg vores aftale om at gøre tilsynet mere risikobaseret. Det vender jeg tilbage til, for lovforslaget indeholder andet og meget mere.

Styrelsen for Patientsikkerhed skal have bedre muligheder for at gribe ind. De mange tiltag betrygger mig i, at vi nu får ryddet lidt op i butikken, og at vi er på rette vej til at give Styrelsen for Patientsikkerhed de redskaber, der er nødvendige for at kunne skride hurtigt ind over for de sundhedspersoner og behandlingssteder, der ikke er sig deres ansvar bevidst.

Jeg vil gerne knytte nogle bemærkninger til de enkelte dele af lovforslaget, og jeg vil tage tilsynet med behandlingssteder først: Her skal der sættes ind, hvor der er størst risici for patientsikkerheden. Det er derfor, vi foreslår at omlægge til et risikobaseret tilsyn. Det har til formål, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan fokusere ressourcerne på baggrund af i øvrigt relevante data og sætte ind der, hvor der er størst risiko for patientsikkerheden.

Det risikobaserede tilsyn supplerer Styrelsens generelle reaktive tilsyn med behandlingssteder. Det betyder, at styrelsen fortsat skal reagere over for alle behandlingssteder, hvor der opstår konkret mistanke om fare for patientsikkerheden. Men med en omlægning af tilsynet i retning af at være mere risikobaseret sikrer vi, at Styrelsen bruger ressourcerne der, hvor behovet er størst.

Samtidig sikrer vi, at kræfterne ikke bindes op på faste tilbagevendende tilsyn med de steder, hvor der ikke nødvendigvis er fare for patientsikkerheden. Det kan man godt, som ordføreren for Alternativet også tilkendegav, se som en fælles tilkendegivelse fra Folketingets side om en højere grad af tillid til vores mange dygtige medarbejdere i vores fælles sundhedsvæsen. Det handler om at bruge kræfterne der, hvor der er størst fare for patientsikkerheden, og så have en øget tillid til dem, der løfter deres arbejde rigtig godt hver eneste dag.

Til gengæld handler offentliggørelsesordningen, som ordføreren for Alternativet også var inde på, ikke om tillid. Den handler om åbenhed, altså om, at vores patienter skal have adgang til åbenhed og gennemsigtighed omkring afgørelser, hvor der vel at mærke er tale om kritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse.

De oplysninger kan jeg ikke se vi skal gemme for nogen og da slet ikke patienterne. Så det har ikke noget med tillid at gøre. Det har noget at gøre med, at vi skal signalere åbenhed over for dem, vores sundhedsvæsen er til for, nemlig patienterne.

Efter regeringens opfattelse er et effektivt tilsyn også betinget af, at Styrelsen for Patientsikkerheden har de rigtige redskaber til at kunne skride hurtigt ind over for sundhedspersoner, der fejlbehandler og udsætter patienterne for fare.

Derfor foreslår jeg at reglerne strammes, så Styrelsen for Patientsikkerheden får bedre mulighed for at stoppe farlige sundhedspersoner. Når vi strammer reglerne, ligger det mig også på sinde samtidig at sikre sundhedspersonernes retssikkerhed. Derfor er det ikke mindre vigtigt nu, at styrelsen overholder de forvaltningsretlige spilleregler og behandler sagerne hurtigst muligt. På det punkt mener jeg faktisk at vi har lyttet til de indkomne høringssvar og har fundet en fornuftig balance i forhold til lovforslaget og dets bemærkninger. Det er selvfølgelig også et spørgsmål, som jeg gerne drøfter videre med udvalgets medlemmer i den videre behandling af lovforslaget.

Som en del af stramningerne foreslår jeg, at Styrelsen for Patientsikkerhed får nogle helt nye redskaber i deres vifte af reaktionsmuligheder. Det drejer sig bl.a. om muligheden for at suspendere en autorisation og udstede forbud mod faglig virksomhed, mens en sag bliver undersøgt.

Som et andet væsentligt element foreslår jeg, at sundhedspersoner automatisk får frataget eller indskrænket deres danske autorisation, hvis de i udlandet har fået indskrænket eller frataget retten til at udøve det erhverv, som er omfattet af den danske autorisation. Det skal ganske enkelt være slut med, at læger og andre sundhedspersoner, der kan være til fare for patienterne, kan rejse fra land til land og behandle patienter, uden at tilsynsmyndighederne kan gribe ind.

Jeg foreslår også en forenkling og oprydning i tilsynsreglerne, så vi får enkle og gennemskuelige regler til gavn for både tilsynsmyndighederne og sundhedspersonerne, og desuden foreslår jeg en udvidelse af Sundhedsdatastyrelsens adgang til at videregive personhenførte lægemiddeloplysninger fra Lægemiddeladministrationsregistret. Det gør jeg bl.a. for at sikre, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan få de nødvendige oplysninger til brug for deres tilsyn. Det er f.eks. i situationer, hvor patientjournalen ikke er fyldestgørende eller ligefrem er misvisende. Også på det punkt vil forslaget altså gavne patientsikkerheden.

Til slut vil jeg også gerne nævne, at vi med lovforslaget foreslår en række andre relevante ændringer. Bl.a. kommer lovgivningen til at afspejle, at jeg sidste efterår tog initiativ til at oprette Styrelsen for Patientsikkerhed som en ny selvstændig styrelse. Styrelsen for Patientsikkerhed har overtaget opgaver vedrørende tilsyn fra den daværende Sundhedsstyrelse og behandling af patientklager fra Patientombuddet.

Desuden foreslås det at ophæve betegnelsen embedslæger. Det var en del, kan jeg erindre, af et helt andet lovforslag fra den tidligere regering, og vi har måske behov for at få en bedre drøftelse af sammenhængen mellem det og alle de andre ting, der var behov for at vi fik ændret i relation til tilsynet.

Det får vi gjort nu, men det får ikke betydning for de opgaver, som Styrelsen for Patientsikkerhed skal løse. Styrelsen skal fortsat have to decentrale enheder i Jylland, der bl.a. varetager tilsynsopgaver.

Med lovforslaget sætter vi nu en ambitiøs ramme for fremtidens tilsyn. Nu er der sat handling bag ordene, og med lovforslaget præsenterer jeg en samlet pakke, hvis overordnede formål er at styrke patientsikkerheden og sørge for et effektivt tilsyn, som hurtigt kan sætte ind over for de sundhedspersoner og behandlingssteder, som ikke lever op til de krav, der med rette kan stilles til dem.

Jeg er meget tilfreds med, at det virker, som om der er bred opbakning til lovforslagets enkelte dele. Jeg ser frem til de videre drøftelser og stiller mig naturligvis til rådighed for, hvad der måtte være af spørgsmål under udvalgsbehandlingen. Jeg har også bemærket, at der er rejst en række emner her i dag, som udvalgsmedlemmerne gerne vil have belyst yderligere, og det kan vi jo passende arbejde videre med i udvalgsbehandlingen.

Men tak for den pæne modtagelse, ikke mindst for det gode og konstruktive samarbejde undervejs frem mod lovforslagets første behandling her i dag.

Der er et enkelt spørgsmål, og det er fra hr. Peder Hvelplund.

Jeg vil da gerne takke ministeren for talen. Jeg kan forstå på hele debatten her, at det, der har været baggrunden for det her, har været en række kritisable sager, hvor man kan sige, at tilsynet ikke har opfyldt sin rolle i forhold til at udøve kontrol.

Men som jeg var lidt inde på i min ordførertale, mener jeg, at et tilsyn ikke alene har til opgave at føre kontrol. Et tilsyn kan jo også godt være noget, der virker positivt i forhold til kvalitetsudvikling af de institutioner, der er – det er ligesom en måde at gøre det på – og det er også noget, der kan være med til at udbrede gode erfaringer fra andre steder.

Jeg vil høre, om ministeren ikke er enig i, at det også er en vigtig opgave for et tilsyn, selv om vi siger, det er risikobaseret. Altså at man også bliver ved med at opretholde den rolle, som et tilsyn kan have i forhold til at erfaringsudveksle og være med til at kvalitetsudvikle i hele sektoren.

Ministeren.

Det er jeg helt enig i.

Hr. Peder Hvelplund? Nej. Det var for en gangs skyld svar nok på et spørgsmål. Der er ikke flere til ministeren. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.