Til lovforslag nr.
L 183
Folketinget 2015-16
Ændringsforslag stillet den 30. maj 2016 uden for betænkningen
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,
lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven,
udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island,
Norge og Sverige
(Ændring af revisionsbestemmelse)
[af justitsministeren (Søren Pind)]
Af
Pernille Skipper (EL), Christina Egelund (LA), Josephi-
ne Fock (ALT)
og
Lisbeth Bech Poulsen (SF):
Til § 1
1)
Nr. 1
affattes således:
»1.
§ 8
affattes således:
Ȥ 8
Inden justitsministeren i folketingsåret 2016-17 fremsæt-
ter forslag om revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, gennemføres en grundig
evaluering i et samarbejde mellem Justitsministeriet og Fol-
ketingets Retsudvalg.««
[Gennemførelse af grundig evaluering af logningsreglerne i
et samarbejde mellem Justitsministeriet og Folketingets
Retsudvalg, inden forslag om revision fremsættes]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ifølge § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002, som ændret ved §
7 i lov nr. 542 af 8. juni 2006 lov nr. 650 af 15. juni 2010,
lov nr. 573 af 18. juni 2012 og lov nr. 635 af 12. juni 2013
fremsætter justitsministeren i folketingsåret 2014-15 forslag
om revision af retsplejelovens § 786, stk. 4.
Det foreslåede ændringsforslag lægger op til, at der – in-
den justitsministeren i folketingsåret 2016-17 fremsætter
forslag om revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, som af-
fattet ved lovens § 2, stk. 3 – i et samarbejde mellem Justits-
ministeriet og Folketingets Retsudvalg gennemføres en
grundig evaluering af logningsreglerne, der som minimum
indebærer:
Indhentning af udtalelser fra uafhængige eksperter vedrø-
rende de hidtidige former for lognings overensstemmelse
med grundloven og Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention.
Indhentning af uafhængige eksperters vurdering af betyd-
ningen af de relevante verserende sager ved EU-Domstolen.
Høring af såvel Rigspolitiet, teleudbydere og interessen-
ter vedrørende privatliv og datasikkerhed.
Offentlig og åben debat om de forskellige muligheder,
også forud for udformning af et eventuelt lovforslag.
Fremlæggelse af statistikker, skriftlige redegørelser og
oplysninger vedrørende logningens hidtidige anvendelse, ef-
fekt, tekniske udformning, indgreb m.v.
Indhentning af erfaringer fra andre europæiske lande.
DokumentId
Journalnummer