Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af lovforslag nr. L 183:

Forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige. (Ændring af revisionsbestemmelse).

Af justitsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 27.04.2016).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver ordet til ordføreren for Socialdemokratiet, fru Trine Bramsen.

Formålet med lovforslaget er at ændre revisionsbestemmelsen vedrørende retsplejelovens § 786, stk. 4. Det er den paragraf, der er indført for at sikre, at oplysninger om teletrafik er tilgængelige, når politiet har brug for dem i en konkret efterforskning eller retsforfølgning af kriminalitet. Den socialdemokratiske holdning er klar. Når de kriminelle i stadig større omfang planlægger at udføre deres kriminalitet på nettet, skal politiet også have redskaberne og ressourcerne til at følge efter. Særlig terrorudfordringen bekymrer os. Når vi ved, at radikalisering og planlægning af terrorangreb foregår på nettet, ja, så kræver det altså, at vores myndigheder også er på nettet.

Når vi diskuterer logningsregler, indebærer det altid en balance mellem retssikkerhed på den ene side og sikkerhed for borgerne på den anden side, ingen tvivl om det. Men vi kommer ikke uden om, at redskaber til at forebygge og opklare kriminalitet på internettet er afgørende. Vi noterer os, at justitsministeren ønsker at udsætte revisionen af logningsreglerne til folketingsåret 2016-17. Vi havde gerne set dem behandlet allerede nu. Politiet har behov for nye redskaber på det her område, men vi støtter forslaget med den tilføjelse, at vi jo altså står i en alvorlig situation, hvor myndighederne bør have de nødvendige redskaber og ressourcer til at opklare og også forhindre kriminalitet på nettet.

Tak til ordføreren. Næste taler i rækken er hr. Peter Kofod Poulsen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Jeg er meget enig i den forrige talers betragtninger. Forslaget her drejer sig jo ene og alene om det, der populært sagt kaldes for sessionslogning, og det er revisionen af logningsreglerne, som man ønsker udsat.

Der er ingen tvivl om, at vi meget gerne havde taget hele denne diskussion på den her side af sommerferien. Vi var meget skeptiske og også utrolig skuffede, dengang regeringen meldte ud, at man havde tænkt sig at udsætte det her. Det var noget, vi gerne have behandlet allerede nu, fordi det er vores indtryk, at det er af største betydning for at kunne bekæmpe organiseret kriminalitet og terror. Derfor er vi selvfølgelig også slemt skuffede og skeptiske ved, at vi nu skal vente. Når vi støtter forslaget, er det jo, fordi der ikke er nogen vej udenom, at omstændighederne tvinger os til at afvente situationen. Det vil vi så gøre. Jeg kan også sige, at vi jo glæder os til at gå ind i den her debat efter sommerferien. Vi synes, den er rigtig vigtig, og vi støtter helhjertet op om, at vi får muligheden for at bekæmpe kriminalitet og terror på nettet, og det er vores indtryk, at sessionslogning vil kunne bidrage til det. Tak.

Tak til hr. Peter Kofod Poulsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi tager den næste ordfører, og det er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Sessionslogning ved jeg udmærket godt virker som en rød klud i ansigtet på mange af de tilstedeværende i Folketingssalen. Det ændrer imidlertid ikke på, at Venstre mener, at sessionslogning er nødvendig for, at politiet fortsat har de efterforskningsmuligheder, der skal til. Og det var også på den baggrund, at justitsministeren iværksatte arbejdet med nye regler for sessionslogning her i foråret.

Alt har sin pris, det har den her sag altså også, og jeg synes, ministeren fortjener ros for at have undersøgt prisen, inden vi gik i gang. Og det blev som bekendt 1 mia. kr., som et eksternt konsulentfirma vurderede ville være udgiften til at få indført de nye regler om sessionslogning, i hvert fald i den form, som politiet ønskede dem. Der blev trukket i bremsen, og nu forhandles der åbenbart mellem embedsmænd, politi og telebranche for at finde en billigere løsning, der måske omfatter knap så mange oplysninger som i det tidligere forslag.

Men gældende lovgivning fordrer en revision af logningsreglerne, og det kan vi bare ikke nå, hvis vi skal følge den her procedure. Derfor udsættes revisionen af logningsreglerne, jævnfør forslaget. Det kan Venstre støtte.

Tak til hr. Preben Bang Henriksen. Der er ingen korte bemærkninger, så vi tager den næste ordfører. Det er fru Pernille Skipper fra Enhedslisten.

Første gang Folketinget udsatte revisionen af logningbestemmelserne, var tilbage i 2006, altså for 10 år siden. Det er 10 år siden, at det her skulle have være revideret. Først var der for få erfaringer, så ventede vi på, at EU ville blive klar med en forordning lige om lidt, så underkendte EU-Domstolen hele konstruktionen for at være i strid med grundlæggende rettigheder, så ventede vi på Rigspolitiet, men deres ønsker var åbenbart for dyre eller ubrugelige – vi ved det ikke, for vi må ikke se det – og nu handler det så om, at man skal gå i dialog med teleudbyderne.

Al ære og respekt for et ønske om dialog med teleudbyderne fra Justitsministeriets side, det tror jeg de har ønsket i mange år og ikke kunnet få gang i. Det, jeg sådan set prøver at sige med min lange indledning, er, at det er pinligt, hvordan man kan blive ved med at udskyde en revision med skiftende forklaringer.

Det er tydeligvis, fordi man ikke rigtig ved, hvad man skal gøre. Tidligere, jeg tror, det er 4-5 år siden, kunne vi slet ikke få hevet ud af Justitsministeriet, hvilke erfaringer der var med sessionslogningen, altså den del af logningen, der handler om internetaktivitet. Kun med hjælp fra Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten fik et flertal uden om den tidligere regering tvunget noget åbenhed igennem, sådan at vi kunne tage stilling på et kvalificeret grundlag. Og det, der viste sig dengang, var, at man ikke havde anvendt sessionslogning én eneste gang, i én eneste sag.

De partier, som dengang var meget interesseret i åbenhed – eller i hvert fald nogle af de partier – har så fået plantet sig temmelig solidt på taburetterne, og så er det der hensyn til frihedsrettighederne måske ikke længere så vigtigt. Det viser sig i den lukkethed, der er omkring processen. Altså, vi må ikke se det forslag, der har været oppe til debat i ministeriet, og som er blevet kasseret. Vi må ikke underlægge det kritiske øjne for, om det har effekt eller ej. Selv om justitsministeren selv i offentligheden har udtalt, at det virker så godt, så er der ikke nogen andre, der må tjekke det efter. Og vi må ikke få en revision nu.

Jeg synes, at det, der er det vigtigste, er, at vi begynder at tale om, hvad en revision skal indebære, eller hvad der skal gå forud for en revision. Vi skal have en offentlig debat med flere forskellige synspunkter, ikke kun fra Rigspolitiets side og fra teleudbydernes side, som er de eneste to parter, som man i bemærkningerne til det her lovforslag nævner at man ønsker dialog med – kun Rigspolitiet og teleudbyderne, altså kun hensynet til efterforskningskompetencer og udgifter for erhvervslivet, men ikke en inddragelse af nogle menneskerettighedsorganisationer eller andre, der ville have et øje på privatlivets fred. Dem skal vi selvfølgelig også have inddraget.

Så skal vi have kritiske øjne på det fra dem, som er uafhængige af staten, og som faktisk kan vurdere det fra en anden side. Vi skal have fremlagt erfaringer, statistikker, så vi kan afveje proportionaliteten af udgifter og indgreb i privatlivet over for effekten. Det må da være det mindste, så vi samlet set kan lave en afvejning for og imod og ikke mindst en afvejning af hensynet til sikkerhed på den ene side og retssikkerhed og frihedsrettigheder på den anden side. Det synes jeg sådan set er det vigtigste.

Derfor er mit spørgsmål til justitsministeren, som jeg håber at justitsministeren gerne vil svare på, når han skal på talerstolen senere, om regeringen har tænkt sig at facilitere en ordentlig åben debat om logning, telelogning, masteoplysninger, sessionslogning, eller om man har tænkt sig at fremlægge en løsning på et tidspunkt, der allerede er klappet af bag lukkede døre. Hvis det sidste er tilfældet, ville det da være rart at få det at vide, så vi kan forsøge at gøre noget ved det.

Tak til fru Pernille Skipper. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Christina Egelund fra Liberal Alliance.

Så står vi her igen med endnu en ændring af revisionsbestemmelsen. Det er der jo ikke i sig selv noget nyt i, og der er heller ikke noget nyt i, at vi i Liberal Alliance råber vagt i gevær. Vi er meget bekymrede over det pres, der lægges, for at skrue op for overvågningen og registreringerne. I lignende sager har vi derfor for vane at stemme nej ved tredjebehandlingerne.

I dag vil jeg dog gerne åbne en dør svagt på klem for en anden position. Vi kan jo se, at ministeren viser en vis lydhørhed over for en af de betænkeligheder, vi løbende har taget op. Helt konkret fremgår det nu, at man vil fortsætte dialogen med udbyderne, så man ikke pålægger dem unødige økonomiske byrder. Det er godt, men det bringer os altså ikke helt i mål. Hvis vi skal få nok ud af perioden frem mod den planlagte revision af logningsreglerne i folketingsåret 2016-17, er der andre berettigede hensyn, der må indtænkes. Jeg vil gerne fremhæve to konkrete eksempler, der også finder genklang i de høringssvar, som vi har modtaget.

For det første henledte IT-Politisk Forening vores opmærksomhed på, at der den 12. april 2016 var en mundtlig forhandling i sagerne C-203/15 og C-698/15 ved EU-Domstolen om den nationale logningslovgivning i henholdsvis Sverige og Storbritannien. Den endelige dom, der potentielt kan få stor betydning for de nationale logningsregler i alle EU-lande, forventes inden udgangen af 2016. En betænknings- og dialogperiode bør derfor inddrage konklusioner og vurderinger fra den kommende dom.

For det andet hæfter vi os ved Institut for Menneskerettigheders høringssvar. De ønsker fortsat evaluering af proportionaliteten og nødvendigheden af logningspligten og foreslår med henblik på at fremme det enkeltes menneskerettigheder, at der i forbindelse med den kommende revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, gennemføres en evaluering og en analyse af logningsreglernes overensstemmelse med artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Evalueringen bør bl.a. vurdere muligheden for at styrke de retssikkerhedsmæssige garantier og herunder sikre, at logningen sker i mindst muligt omfang og i kortest muligt tidsrum.

Mit budskab i dag er, at vi i det videre arbejde med det lovforslag indskriver disse hensyn på linje med hensynet til udbydernes økonomiske byrder. Lykkes det, har forslaget i langt højere grad end tidligere den rette balance mellem sikkerhedshensyn og berørte borgere og virksomheder, og med de ord ser Liberal Alliance frem til det videre arbejde.

Tak til fru Christina Egelund. Næste ordfører er fru Josephine Fock fra Alternativet.

Tak for det. Vi behandler i dag lovforslag nr. L 183 om lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige.

Den relevante paragraf i retsplejeloven blev indført for at sikre, at oplysninger om teletrafik er tilgængelige, når politiet har brug for det i en konkret efterforskning eller retsforfølgelse. Det påhviler således udbydere af telenet eller teletjenester at foretage registrering og opbevaring i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgelse af strafbare forhold.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Alternativet jo er betænkelige ved en tilbagevenden til en omfattende logningspligt, og derfor er det vigtigt med en grundig evaluering af proportionaliteten i forslaget og af retssikkerhedsgarantier.

Alternativet kan i udgangspunktet selvfølgelig være positive over for at udskyde det her arbejde, men vi hæfter os som den forrige taler også ved, at Institut for Menneskerettigheder siger, at det er rigtig vigtigt, at der i den kommende revision af retsplejelovens § 786, stk. 4 gennemføres en evaluering og en analyse af logningsreglernes overensstemmelse med Artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Og evalueringen bør bl.a. vurdere muligheden for at styrke de retssikkerhedsmæssige garantier og dermed sikre, at logning sker i mindst muligt omfang og i kortest muligt tidsrum.

Derudover hæfter vi os som den foregående taler også ved høringssvaret fra IT-Politisk Forening, som siger, at det er rigtig vigtigt med en grundig evalueringsrapport, som efterfølgende sendes i offentlig høring. Det vil være nyttig information for Folketinget, hvis eller når de danske logningsregler skal revideres, og der er ikke foretaget en ordentlig evaluering af erfaringerne med de eksisterende logningsregler, herunder den sessionslogning, som blev anvendt mellem 2007 og 2014.

Så i forhold til om vi kan støtte det her forslag, vi vil gerne have, at der arbejdes videre med det her i udvalget, og at det sikres, at de her ting bliver taget ad notam.

Tak til fru Josephine Fock. Heller ikke her er der nogen korte kommentarer, så vi går videre til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Jamen vi kan sådan set tilslutte os den position, som både Alternativet, Enhedslisten og Liberal Alliance har bekendtgjort heroppefra, altså at vi ikke sådan er negativt stemt over for en udskydelse af revisionen, men samtidig er optaget af, at det ikke kun er hensynet til teleudbydernes økonomi, men også hensynet til retssikkerheden og proportionaliteten, der vil blive taget med i overvejelserne omkring de nye regler.

Tak til fru Zenia Stampe for en kort og præcis ordførertale. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen fra SF.

Der er jo i hvert fald her til slut rørende enighed her i Folketingssalen. Fra SF's side synes vi, som det jo er blevet sagt af så mange partier tidligere, at det på den ene side ikke går at blive ved med at udskyde revisionen, når der på den anden side er nogle ting, der ligesom skal indeholdes i det. Derfor vil jeg gerne tilslutte mig Enhedslistens ordfører.

Noget det, som vi fra SF's side rigtig gerne ser, når loven skal revideres, er netop det her med, at man inkluderer både interessenter fra organisationer, der har med retssikkerhed at gøre, og interessenter, der har det som et selvstændigt interessepunkt. Det næste forslag i salen her om lidt handler netop om, at lovforslaget skal screenes ikke kun i forhold til administrative omkostninger og økonomiske omkostninger osv., men også i forhold til retssikkerhed. Det burde altså være rimelig oplagt, synes jeg, at de ting, vi beslutter herinde, bliver screenet i forhold til retssikkerhed. For når man kigger på side 5 i det her forslag og ser, at det ingen administrative konsekvenser har for borgerne og det nærmest ikke har nogen konsekvenser i nogen henseender, er det noget, der springer mig i øjnene, og det er, at det her altså er noget af det, vi har diskuteret allermest i de sidste mange år på retsområdet, og det er noget, vi har behov for at få virkelig, virkelig godt belyst.

Derfor er det jo et lidt underligt forslag at skulle give sin støtte til, men det forslag, jeg hørte Enhedslistens ordfører komme med, kan vi i hvert fald godt tilslutte os fra SF's side, så vi virkelig får udvidet kredsen af organisationer og personer, der skal høres.

Tak til fru Lisbeth Bech Poulsen. Heller ikke her var der korte kommentarer. Så har vi en meddelelse af en særlig karakter fra hr. Preben Bang Henriksen. Værsgo.

Den er af helt særlig karakter. Jeg glemte at sige, at jeg også taler på Det Konservative Folkepartis vegne og henviser til min ordførertale. Den gælder også De Konservative.

Tak til hr. Preben Bang Henriksen. Så er det justitsministerens tur. Det har ingen hast for dem, som tror.

Værsgo, hr. justitsminister.

Det kommer an på, høje formand, hvad man tror på. Jeg vil gerne takke ordførerne for den overvejende positive modtagelse af lovforslaget. Der lægges her op til en udskydelse af revisionen af gældende danske logningsregler. Regeringen ønsker dog fortsat at revidere dem, og baggrunden for udskydelsen er, at Rigspolitiet og PET er kommet med anbefalinger til nye logningsregler, som bl.a. omfatter logning af oplysninger om internettrafik. Med afsæt i anbefalingerne har vi fået et eksternt konsulenthus til at beregne anbefalingernes erhvervsøkonomiske konsekvenser. For vi ønsker at give politiet den bedste mulighed for at opklare alvorlig kriminalitet, og det bør ske på et oplyst og ordentligt grundlag. Beregningerne har peget på omstillingsomkostninger for branchen i omegnen af 1 mia. kr. Det overstiger efter regeringens opfattelse grænsen for det acceptable. Samtidig har Justitsministeriet i den seneste tid afholdt møder med repræsentanter for telebranchen og en række store tele- og internetudbydere, hvor der er etableret en nyttig og konstruktiv dialog om udformningen af fremtidens logningsregler.

Der er ingen tvivl om, at behovet for nye logningsregler er reelt og presserende. Det handler efter min opfattelse om at finde en model, som i tilstrækkelig grad tilgodeser politiets behov, men som samtidig ikke pålægger branchen uacceptabelt store byrder. Jeg mener derfor, at vi nu bør tage os den fornødne tid til at fortsætte den gode dialog med branchen, og det betyder, at vi først kan fremsætte et lovforslag om revision af logningsreglerne næste folketingsår.

Det fremgår af gældende lov, at justitsministeren skal fremsætte forslag om revision af logningsreglerne i 2014-2015. Med det fremsatte lovforslag ændres den gældende revisionsbestemmelse, så den stemmer overens med virkeligheden, altså sådan at jeg fremsætter forslag om revision af reglerne i næste folketingsår. Med de bemærkninger vil jeg endnu en gang takke ordførerne for deres indlæg. Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget. Jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af spørgsmål, som måtte opstå under udvalgsarbejdet.

Det var justitsministerens bidrag, og jeg vil gerne sige tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.