Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 182 Bilag 2
Offentligt
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om aktiv
socialpolitik, lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om social pension og lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats
(Forlængelse af forsøg med ret til at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser
m.v.)
§1
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 13. januar 2016, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 15, stk. 7, nr. 2,
ændres »kapitel 10-12« til: »kapitel 9b-11«.
2.
§ 21 a
affattes således:
Ȥ
21 a.
I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 skal kommunen,
hvis den sygemeldte afviser at modtage lægebehandling, indhente en udtalelse fra
sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales, jf. § 15, stk. 2, i lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 2.
Har sundhedskoordinatoren udtalt sig i sagen, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke
tillægges betydning for den sygemeldtes ret til sygedagpenge, at den sygemeldte afviser at modtage
lægebehandling, herunder den lægebehandling, som måtte være anbefalet af
sundhedskoordinatoren.
Stk. 3.
Ønsker den sygemeldte ikke at medvirke til, at sagen forelægges sundhedskoordinatoren,
træffer kommunen afgørelse om, at den sygemeldtes ret til sygedagpenge bortfalder, så længe den
sygemeldte afviser at modtage lægebehandling, jf. § 21, stk. 1, nr. 2, hvis betingelserne herfor i
øvrigt er opfyldt.«
3.
I
§ 47, stk. 2,
indsættes som
nr. 5:
»5) Omberegning af sygedagpenge for lønmodtagere, der indbetaler ekstra bidrag på en
arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing.«
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.
§2
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved § 33 i lov
nr. 994 af 20. august 2015, § 1 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 6 i lov nr. 1569 af 15. december
2015 og § 3 i lov nr. 1868 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer:
1
 L 182 - 2015-16 - Bilag 2: Lovudkast, fra beskæftigelsesministeren
1.
I
§ 69 k, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»Personer, som har ret til jobafklaringsforløb, jf. § 24 a i lov om sygedagpenge, kan modtage
ressourceforløbsydelse fra første sygedag, hvor pågældende vil være berettiget til
ressourceforløbsydelse, uanset at pågældende ikke har kunnet stå til rådighed efter 1. pkt., før
kommunen har truffet afgørelse om, at den pågældende er berettiget til et jobafklaringsforløb.«
2.
I
§ 110 a, stk. 1.
ændres ”den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016” til: ”den 1. juli 2016 til
og med den 30. juni 2019”, og ”indhente en vurdering fra regionens kliniske funktion” ændres til: ”
indhente en udtalelse fra sundhedskoordinatoren”.
3.
I
§ 110 a, stk. 2 og 3,
ændres ”regionens kliniske funktion” til: ”sundhedskoordinatoren”.
§3
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., som ændret ved § 3 i lov nr. 1868 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 12, stk. 1,
og
§ 17, stk. 2,
udgår: »efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold«.
2.
§ 15, stk. 2,
affattes således:
”Stk.
2.
I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 skal kommunen
indhente en udtalelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales i
sager efter § 21 a i lov om sygedagpenge, § 110 a i lov om aktiv socialpolitik, § 70 a i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.«
3.
I
§ 17, stk. 2,
ændres: »regionens kliniske funktion skal vurdere, om« til:
»sundhedskoordinatoren skal udtale sig om, hvorvidt«.
§4
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 12. januar 2015, som senest ændret ved lov
nr. 1810 af 23. december 2015, foretages følgende ændringer:
1.
§ 18 a
affattes således:
Ȥ
18 a.
I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 skal
kommunalbestyrelsen, når en borger afviser at deltage i lægebehandling, der ud fra en
sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne forbedre den pågældendes arbejdsevne, indhente en
udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales.
Stk. 2.
Har sundhedskoordinatoren udtalt sig i sagen, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke
tillægges betydning ved vurderingen af personens ret til førtidspension, at den pågældende afviser at
deltage i lægebehandling, herunder en lægebehandling, som måtte være anbefalet af
sundhedskoordinatoren.
Stk. 3.
Ønsker den pågældende ikke at medvirke til, at sagen forelægges sundhedskoordinatoren,
træffer kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen efter § 18.«
2
 L 182 - 2015-16 - Bilag 2: Lovudkast, fra beskæftigelsesministeren
2.
I
§ 19, stk. 4,
ændres »fra klinisk funktion« til: »og vurdering« og efter »§ 17, stk. « indsættes: »
1 og «.
3.
§ 43 b
affattes således:
Ȥ
43 b.
I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 skal
kommunalbestyrelsen, når en pensionist afviser at deltage i lægebehandling, der ud fra en
sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne forbedre den pågældendes arbejdsevne, indhente en
udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales.
Stk. 2.
Har sundhedskoordinatoren udtalt sig i sagen, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke
tillægges betydning for pensionistens ret til førtidspension, at den pågældende afviser at deltage i
lægebehandling, herunder en lægebehandling, som måtte være anbefalet af sundhedskoordinatoren.
Stk. 3.
Ønsker pensionisten ikke at medvirke til, at sagen forelægges sundhedskoordinatoren,
træffer kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen efter § 43 a.«
§5
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015, som ændret
ved § 35 i lov nr. 994 af 30. august 2015, § 2 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 2 i lov nr. 1868 af
29. december 2015 og § 1 i lov nr. 1875 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 68 d, stk. 2,
indsættes efter »jobafklaringsforløb«: »eller 4 uger efter det tidspunkt, hvor
kommunen har truffet afgørelse om, at personen er berettiget til et jobafklaringsforløb efter § 24 a i
lov om sygedagpenge,«.
2.
§ 70 a, stk. 2 – 4
affattes således:
»Stk.
2.
I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 skal jobcenteret,
hvis personen i forbindelse med en afgørelse om fleksjob afviser at modtage lægebehandling, jf. §
11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, indhente en
udtalelse fra sundhedskoordinator om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales, jf.§ 15, stk. 2, i
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 3.
Har sundhedskoordinatoren udtalt sig i sagen, jf. stk. 2, kan det ikke tillægges betydning
for jobcenterets afgørelse om fleksjob, at personen afviser at modtage lægebehandling, herunder
den lægebehandling, som måtte være anbefalet af sundhedskoordinatoren.
Stk. 4.
Ønsker personen ikke at medvirke til, at sagen forelægges sundhedskoordinatoren, kan
jobcenteret træffe afgørelse om, at en person ikke opfylder betingelserne for visitation til fleksjob,
jf. stk. 1 og § 70.«
§6
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
3
 L 182 - 2015-16 - Bilag 2: Lovudkast, fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
2.1.
2.1.1.
2.1.2.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
2.3.
2.3.1.
2.3.2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Indledning
Lovforslagets indhold
Forlængelse af forsøg med ret til at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige
konsekvenser
Gældende regler
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Omberegning af sygedagpengetimesatsen ved ekstra indbetaling på pensionsordning
Gældende regler
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Præcisering af retten til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb samt
fastsættelse af tidspunktet for beregning af 4 ugers fristen for at sagen skal til
rehabiliteringstemaet
Gældende regler
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
4
 L 182 - 2015-16 - Bilag 2: Lovudkast, fra beskæftigelsesministeren
1. Indledning
Den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti),
Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 18.
december 2013 forlig om en reform af sygedagpengesystemet – Økonomisk sikkerhed for
sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats.
Med reformen, som udmøntet ved lov nr. 720 af 25. juni 2014, blev der indført en toårig
forsøgsordning, hvor borgere kan afvise at tage imod lægebehandling, uden at det kan få betydning
for retten til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse eller for kommunens vurdering af, om der
er grundlag for at bevilge fleksjob eller tilkende førtidspension.
Hvis en borger afviser en lægebehandling, skal sagen forelægges klinisk funktion, som skal vurdere,
om en anden behandling vil kunne anbefales i stedet. Hvis der kan anbefales en anden behandling,
men borgeren heller ikke ønsker denne, kan borgeren fortsat afvise behandling, uden at det kan få
indflydelse på borgerens forsørgelsesgrundlag.
Intentionen med ordningen er at sikre, at en borger ikke skal føle sig tvunget til at tage imod en
behandling, som vedkommende er utryg ved, samtidig med at det i sådanne tilfælde vil blive
afdækket, om der er andre behandlingsmuligheder.
Forsøgsordningen vedrører alene lægebehandling, og således er f.eks. genoptræning efter operation
eller behandling hos fysioterapeut ikke omfattet.
Forsøgsperioden udløber den 1. juli 2016.
Der er foretaget en evaluering af forsøgsordningen for perioden fra ikrafttrædelsestidspunktet den 1.
juli 2014 til den 1. november 2015.
Evalueringen viser, at forsøgsordningen anvendes i begrænset omfang. I perioden den 1. juli 2014
til den 1. november 2015 er det samlede antal sager på landsplan estimeret til at udgøre 150-200
sager. Det er typisk følgende tre typer lægebehandling, der afvises:
medicinsk behandling mod psykiske lidelser, f.eks. antidepressiva,
rygoperationer, f.eks. i forbindelse med diskusprolaps og
smertestillende medicinsk behandling, f.eks. i forbindelse med kroniske lidelser.
På denne baggrund har forligspartierne bag sygedagpengereformen aftalt, at ordningen forlænges og
justeres således, at det i en 3-årig forsøgsperiode alene er sundhedskoordinatoren, der bliver
inddraget, når en borger ikke ønsker en given behandling.
Lovforslaget indeholder forslag om ændringer i lov om sygedagpenge, lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og lov om social pension, med henblik på at sikre den ønskede ændring. Det
foreslås, at ændringerne skal træde i kraft med virkning fra den 1. juli 2016.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag om mulighed for omberegning af
sygedagpengetimesatsen i den situation, hvor en lønmodtager indbetaler ekstra bidrag på en
arbejdsgiveradministreret pensionsordning.
5
 L 182 - 2015-16 - Bilag 2: Lovudkast, fra beskæftigelsesministeren
Lovforslaget indeholder endelig forslag om, at der sker en sproglig tilpasning i lov om aktiv
socialpolitik, så det klart fremgår, at der kan udbetales ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb i perioden fra en person efter sygedagpengelovens bestemmelse har ret til at
overgå til et jobafklaringsforløb, og frem til kommunen træffer afgørelse om, at personen har denne
ret. Endvidere foreslås præciseret, at fristen på 4 uger for at sagen skal forelægges
rehabiliteringsteamet, i denne situation skal regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen har vurderet,
at personen skal i et jobafklaringsforløb.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Forlængelse af forsøg med ret til at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige
konsekvenser
2.1.1. Gældende regler
Efter gældende regler i lov om sygedagpenge kan kommunen stoppe udbetalingen af sygedagpenge,
hvis en sygemeldt ikke deltager i lægebehandling.
Efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) kan
kommunen anmode personer, der ansøger om eller får hjælp efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller lov om aktiv socialpolitik, om at lade sig undersøge hos en læge eller
blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen, hvis personens helbred har
betydning for, om personen er berettiget til at modtage den hjælp, som den pågældende ønsker.
Helbredsmæssige forhold har betydning for en række sociale ydelser f.eks. sygedagpenge,
førtidspension og fleksjob.
Behandling kan også være en betingelse for at få hjælp. Det er et krav, at behandlingen efter al
erfaring med rimelig sikkerhed vil kunne medføre en forbedring af helbredstilstanden og/eller
arbejdsevnen, og den må aldrig efter al erfaring indeholde nogen væsentlig risiko for personens liv
og førlighed.
Efter gældende regler i lov om social pension kan kommunalbestyrelsen ikke tilkende
førtidspension, før det er dokumenteret, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved
deltagelse i ressourceforløb, eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre
foranstaltninger, herunder deltagelse i lægeligt anbefalet behandling. Hvis en person afviser at tage
imod lægeligt anbefalet behandling, kan det derfor betyde, at der ikke kan tilkendes førtidspension.
Efter gældende regler har den enkelte borger i en to-årig forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til den
30. juni 2016 fået ret til at afvise at tage imod lægebehandling, uden at det kan få betydning for
retten til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse eller for kommunens vurdering af, om der er
grundlag for at bevilge fleksjob eller tilkende førtidspension eller ressourceforløb, så længe
borgeren medvirker til, at kommunen kan indhente en ekstra lægefaglig vurdering af, om der kan
anbefales en anden behandling.
Hvis en borger afviser en lægebehandling, skal sagen forelægges klinisk funktion til en vurdering
af, om der kan anbefales en anden behandlingsmulighed end den, som borgeren er blevet tilbudt.
Hvis borgeren heller ikke ønsker at deltage i den lægebehandling, som klinisk funktion anbefaler,
får det ikke konsekvenser for borgerens ret til ydelse eller mulighed for at få bevilget fleksjob eller
tilkendt førtidspension.
6
 L 182 - 2015-16 - Bilag 2: Lovudkast, fra beskæftigelsesministeren
Hvis borgeren i forsøgsperioden ikke ønsker at modtage tilbudt lægebehandling, og borgeren heller
ikke ønsker at medvirke til at sagen forelægges klinisk funktion, vil dette dog kunne få betydning
for retten til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse eller for kommunens vurdering af, om der
er grundlag for at bevilge fleksjob eller tilkende førtidspension eller ressourceforløb.
Forsøget skal sikre, at borgeren ikke skal føle sig tvunget til at deltage i lægebehandling, herunder
lade sig operere eller modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke er tryg ved, eksempelvis
operation for diskusprolaps, behandling med antidepressiv medicin og ECT-behandling.
Ordningen er indført som et to-årigt forsøg og er blevet evalueret med henblik på tilvejebringelse af
vurderingsgrundlag for, om den bør permanentgøres.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås at forlænge forsøgsordningen, således at manglende deltagelse i lægebehandling i en
forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 fortsat ikke kan føre til, at
kommunen stopper sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse eller beslutter ikke at bevilge
fleksjob eller tilkende førtidspension.
Evalueringen har vist, at det kun i begrænset omfang er muligt at anbefale borgerne anden
behandling. Det foreslås at justere forsøgsordningen, således at det fremover alene er
sundhedskoordinatoren, der skal komme med en udtalelse om, hvorvidt der kan anbefales anden
type behandling.
Formålet med justeringen er dels at sikre en mere hensigtsmæssig brug af klinisk funktion, herunder
at borgeren ikke skal til unødvendige undersøgelser i klinisk funktion, dels at sikre, at der i de
tilfælde, hvor borgeren afviser at deltage i lægebehandling, fortsat foretages en kvalificeret
sundhedsfaglig vurdering af, om der kan anbefales en anden behandling. Sundhedskoordinatoren er
typisk læge og kan i forbindelse med udtalelsen i sagen trække på den lægelige ekspertise, som er til
rådighed i den kliniske funktion.
Justeringen af ordningen betyder, at hvis en borger afviser en lægebehandling, skal sagen
forelægges sundhedskoordinatoren, som skal give en udtalelse om, hvorvidt der kan anbefales en
anden behandlingsmulighed end den, som borgeren er blevet tilbudt. Borgeren skal give samtykke
til, at sagen forelægges for sundhedskoordinatoren.
Hvis borgeren heller ikke ønsker at deltage i en lægebehandling, som sundhedskoordinatoren
anbefaler, får det ikke konsekvenser for borgerens ret til ydelse eller mulighed for at få bevilliget
fleksjob eller tilkendt førtidspension.
Borgeren har fortsat pligt til at bidrage til sin egen helbredelse, og det vil derfor kunne få betydning
for borgerens ret til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse m.v., hvis borgeren ikke ønsker at
modtage tilbudt lægebehandling, og borgeren heller ikke ønsker at medvirke til, at sagen forelægges
sundhedskoordinatoren. Som udgangspunkt må det antages, at alle borgere ønsker at deltage i
behandling, der kan forbedre deres helbredssituation.
Med forslaget får borgeren fortsat ret til en ekstra lægefaglig vurdering af, om der findes en anden
behandlingsmulighed i en 3-årig forsøgsperiode. Forslaget skal sikre, at borgeren i forsøgsperioden
ikke føler sig tvunget til at deltage i lægebehandling, herunder lade sig operere eller modtage
7
 L 182 - 2015-16 - Bilag 2: Lovudkast, fra beskæftigelsesministeren
medicinsk behandling, som borgeren ikke er tryg ved, eksempelvis operation for diskusprolaps,
behandling med antidepressiv medicin og ECT-behandling.
Borgeren har pligt til at lade sig undersøge, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (retssikkerhedsloven).
Forslaget omfatter som i det nuværende forsøg alene lægebehandling i snæver forstand, det vil
eksempelvis sige behandlinger foretaget af en læge, operationer og behandling med lægeordineret
medicin.
Forslaget omfatter eksempelvis ikke genoptræning efter operation, eller behandling hos en
fysioterapeut, uanset at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet borgeren som hidtil skal
bidrage til egen helbredelse. Endvidere omfatter forsøget ikke samtaleforløb og behandling hos
psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæver forstand.
Hvis sundhedskoordinatoren anbefaler en behandling, der ikke er lægelig behandling i snæver
forstand, eksempelvis behandling hos en fysioterapeut, får det betydning for borgerens ret til
sygedagpenge m.v., hvis borgeren afviser at deltage i den tilbudte behandling.
Den sundhedsfaglige behandling af borgeren sker som hidtil efter reglerne i sundhedslovgivningen.
Det er således ikke sundhedskoordinatoren, der skal tilbyde borgeren den behandling, som
sundhedskoordinatioren anbefaler.
En 3-årig forlængelse giver mulighed for at afprøve den forenklede model i praksis samt at fastslå,
om den begrænsede anvendelse af den nuværende ordning er udtryk for et stabilt niveau forud for
en evt. beslutning om permanentgørelse af ordningen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, § 2, nr. 2 og 3, § 3, nr. 2 og 3, § 4, nr. 1-3 og § 5, nr. 2, og
bemærkningerne hertil.
2.2. Omberegning af sygedagpengetimesatsen ved ekstra indbetaling på pensionsordning
2.2.1.Gældende regler
Efter gældende regler i sygedagpengelovens § 47 bliver der ved beregningen af timesatsen for
sygedagpenge fratrukket indbetaling til arbejdsgiveradministreret pensionsordning. Det betyder, at
en meget stor frivillig indbetaling til pensionsordning kan medføre, at lønmodtageren får en meget
lav timeberegning, idet indbetalinger til en arbejdsgiverbetalt pensionsordning ikke medregnes ved
beregning af sygedagpengetimesatsen.
Dermed vil en evt. arbejdsgiver tilsvarende have ret til lavere refusion pr. time, selvom
arbejdsgiveren ikke har en lavere udgift end for en person, der ikke indbetaler ekstra på en
pensionsordning.
Det skal bemærkes, at der er ret til omberegning af sygedagpenge i særlige tilfælde, jf.
sygedagpengelovens § 47, stk. 2, nr. 5. Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse i det
beskrevne tilfælde.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede løsning
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om beregning af
sygedagpenge for lønmodtagere, der får mindre end det maksimale timebeløb, og som frivilligt
8
 L 182 - 2015-16 - Bilag 2: Lovudkast, fra beskæftigelsesministeren
indbetaler ekstra bidrag på en arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing. Bestemmelsen vil blive
anvendt til at fastsætte regler om, at hvis lønmodtageren eller arbejdsgiveren kan fremlægge
dokumentation for, at der bliver indbetalt ekstra, kan der ske omberegning af timefortjenesten.
Bestemmelsen får kun betydning i de sager, hvor sygedagpengetimesatsen er blevet beregnet til
mindre end det aktuelle timemaks (for 2016: 112,97 kr.).
Beregningen skal ske, så der korrigeres for forskellen mellem den aktuelle indbetaling og den
indbetaling, der fremgår af ansættelseskontrakten. Hvis der ikke er oplysninger herom i
ansættelseskontrakten, sker beregningen så der korrigeres for forskellen mellem den aktuelle
indbetaling og overenskomsten for det pågældende område.
2.3. Præcisering af retten til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb samt fastsættelse af
tidspunktet for beregning af 4 ugers fristen for, at sagen skal til rehabiliteringsteamet
2.3.1. Gældende regler
Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har en person, der på første
fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ikke var omfattet af
tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. § 24 a i lov om sygedagpenge, ret til et
jobafklaringsforløb, og dermed ret til ressourceforløbsydelse efter kapital 6 b i lov om aktiv
socialpolitik.
Tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet fremgår af sygedagpengelovens § 24, stk. 2 –
5, og afhænger af, om der er tale om en lønmodtager, en ledig eller en selvstændig
erhvervsdrivende.
Kommunen afgør, på baggrund af arbejdsgiverens/a-kassens/den selvstændige erhvervsdrivendes
anmeldelse af sygefraværet, om den sygemeldte opfylder beskæftigelseskravet og er omfattet af
tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og derved har ret til et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse efter § 24 a.
På grund af anmeldelsesfristerne vil anmeldelsen af sygefraværet til kommunen - som i
sygedagpengesager - først ske efter tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse.
Efter de gældende regler udbetales ressourceforløbsydelsen efter reglerne i kapitel 6 b i lov om
aktiv socialpolitik. Det følger heraf, at det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse, at
personen deltager aktivt i jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når det er muligt,
tager imod rimelige tilbud om arbejde og møder til samtaler, som kommunen indkalder til som led i
jobafklaringsforløbet.
På grund af sygedagpengelovens anmeldelsesregler vil der være en periode fra den pågældende har
ret til at overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 24 a, stk. 2-5, i
sygedagpengeloven, hvor sygefraværet ikke er anmeldt til kommunen, der derfor ikke kan træffe
afgørelse om, at pågældende er berettiget til et jobafklaringsforløb. I denne periode kan den
pågældende derfor ikke opfylde betingelsen om at deltage aktivt i jobafklaringsforløbet. Der kan i
den forbindelse opstå spørgsmål om, hvorvidt personen vil være berettiget til
ressourceforløbsydelse frem til kommunen træffer afgørelse om, at personen er berettiget til et
jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, da den pågældende ikke deltager aktivt i
jobafklaringsforløbet.
9
 L 182 - 2015-16 - Bilag 2: Lovudkast, fra beskæftigelsesministeren
Samtidig stilles der efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats krav om, at
kommunen senest 4 uger efter overgang til et jobafklaringsforløb skal forelægge sagen for
rehabiliteringsteamet. Dette vil i nogle tilfælde ikke kunne nås på grund af anmeldelsesreglerne i
sygedagpengeloven.
Det har i forbindelse med ændringen af reglerne om sygedagpenge og jobafklaringsforløb med
ressourceforløb været forudsat, at denne gruppe borgere skulle kunne modtage
ressourceforløbsydelse fra tidspunktet, som fremgår af § 24 a, stk. 2-5, i sygedagpengeloven, dvs.
fra første fraværsdag, hvor der ikke er ret til andre ydelser.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede løsning
Det foreslås, at det kommer til at fremgå direkte af bestemmelsen om ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb, at der kan udbetales ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb til denne
persongruppe uanset, at de ikke opfylder betingelsen om at stå til rådighed, frem til det tidspunkt,
hvor kommunen har truffet afgørelse om retten til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Fra dette tidspunkt skal borgeren stå til rådighed efter reglerne i kap. 6 b i lov om aktiv
socialpolitik.
Der kan således ikke opstå tvivl om, at der kan udbetales ressourceforløbsydelse for perioden fra
overgangen til jobafklaringsforløb efter § 24 a, stk. 2-5, og frem til kommunen træffer afgørelsen
om, at personen har ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24 a, idet det i lov
om aktiv socialpolitik fremgår, at personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter § 12 b i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse.
Endvidere foreslås, at der sker en ændring i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at fristen
for, at sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet senest 4 uger efter overgang til et
jobafklaringsforløb, regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen har vurderet, at personen skal i et
jobafklaringsforløb.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. Ret til at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser
Forslaget skønnes alene at have økonomisk konsekvenser for personer på sygedagpenge. Det beror
på, at det typisk vil dreje sig om behandlingsforslag forud for f.eks. visitation til fleksjob eller
tilkendelse af førtidspension, hvor borgeren netop typisk vil være sygedagpengemodtager. På
baggrund af en evaluering estimeres der samlet at have været 150-200 sager på sygedagpenge-,
ressourceforløbs-, fleksjob- og førtidspensionsområdet i perioden fra den 1. juli 2014 til den 1.
november 2015, hvor borgeren har afvist lægebehandling. Det svarer til ca. 150 sager årligt.
Det skønnes, at udgiften i forbindelse med, at sundhedskoordinator fremover skal gennemgå en
borgers sag og efter behov møde borgeren, vil medføre en merudgift på 2.500 kr. pr. sag. De
samlede merudgifter til sundhedskoordinator skønnes at udgøre 0,4 mio. kr. årligt.
Det skønnes, at forslaget vil betyde, at der i gennemsnit udbetales 3 ugers sygedagpenge til
personer berørt af forslaget. Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at en behandling ikke
gennemføres, kun i helt særlige tilfælde vil kunne antages at have betydning for afgørelser om
førtidspension. I relation til førtidspension er det afgørende, at der ikke i øvrigt foreligger andre
muligheder for at udvikle arbejdsevnen, og at arbejdsevnen – uden den gennemførte behandling –
10
 L 182 - 2015-16 - Bilag 2: Lovudkast, fra beskæftigelsesministeren
1626084_0011.png
må anses for at være varigt nedsat i et sådant omfang, at der kan tilkendes førtidspension. Forslaget
skønnes at medføre en årlig merudgift på ca. 1,5 mio. kr. til sygedagpenge.
Det skønnes således i alt, at forslaget vil medføre merudgifter på op til 1,9 mio. kr. årligt, svarende
til ca. 1,1 mio. kr. årligt efter skat og tilbageløb af afgifter.
Tabel 1. Ret til at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser
Mio. kr. 2016 PL
2016
2017
2018
Stat
Sygedagpenge
Kommune
Sygedagpenge (DUT)
Sundhedskoordinator (DUT)
I alt
0,3
0,3
0,7
0,5
0,2
1,0
0,6
0,6
1,3
0,9
0,4
1,9
0,6
0,6
1,3
0,9
0,4
1,9
2019
0,3
0,3
0,7
0,5
0,2
1,0
Anm.: Da forsøgsperioden løber fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019 er der regnet med halvårsvirkning i både 2016 og 2019.
Der er foretaget afrundinger.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vil blive forhandlet med KL.
3.2. Omberegning af sygedagpengetimesatsen ved ekstra indbetaling på pensionsordning
Det vurderes, at forslaget har ubetydelige økonomiske konsekvenser og dermed ikke vil have
konsekvenser for det kommunale bloktilskud.
3.3. Præcisering af retten til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb samt fastsættelse af
tidspunktet for beregning af 4 ugers fristen for at sagen skal til rehabiliteringsteamet
Præciseringen af retten til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb fra første fraværsdag
medfører ikke ændringer af det kommunale bloktilskud, idet kommunerne er kompenseret i
forbindelse med sygedagpengereformen.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen væsentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. marts 2016 til den 30. marts 2016 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, AK-Samvirke, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE),
Arbejdsmarkedets Tillægspension, BDO Kommunernes Revision,
Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer,
Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Dansk Socialrådgiverforening,
11
 L 182 - 2015-16 - Bilag 2: Lovudkast, fra beskæftigelsesministeren
1626084_0012.png
Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, DUKH, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i
Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring &
Pension, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land- og
Skovbrugets Arbejdsgivere, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Institut for
Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Landsforeningen for
førtidspensionister, LEV, Lægeforeningen, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Pension
Danmark, Producentforeningen, Rigsrevisionen, SAND, Udbetaling Danmark, Vejle Kommune,
Vesthimmerland Kommune, Viborg Kommune, Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Stat:
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
Stat:
2016: 0,3 mio. kr.
2017: 0,6 mio. kr.
2018: 0,6 mio. kr.
2019: 0,3 mio. kr.
Kommuner:
2016: 0,5 mio. kr.
2017: 0,9 mio. kr.
2018: 0,9 mio. kr.
2019: 0,5 mio. kr.
Regioner:
Ingen
Stat:
Ingen
Kommuner:
2016: 0,2 mio. kr.
2017: 0,4 mio. kr.
2018: 0,4 mio. kr.
2019: 0,2 mio. kr.
Regioner:
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Kommuner:
Ingen
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Regioner:
Ingen
Stat:
Ingen
Kommuner:
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser for
borgerne
Forholdet til EU-retten
Regioner:
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
12
 L 182 - 2015-16 - Bilag 2: Lovudkast, fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter § 15, stk. 7, nr. 2, i lov om sygedagpenge, kan kommunen i forbindelse med første samtale
med den sygemeldte undlade at tage kontakt til arbejdspladsen, hvis den sygemeldte bl.a. deltager i
tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale om tilbud om
vejledning og opkvalificering, tilbud om virksomhedspraktik og tilbud om ansættelse med
løntilskud.
Det foreslås at ændre undtagelsen i § 15, stk. 7, nr. 2, i lov om sygedagpenge, således at kommunen
kan undlade at tage kontakt til arbejdspladsen, hvis den sygemeldte modtager tilbud om
mentorstøtte efter kapitel 9 b, deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 og
tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der er tale om en teknisk ændring, der skal bringe teksten i overenstemmelse med det forudsatte i
forbindelse med kontanthjælpsreformen, hvor man ændrede reglerne om mentorstøtte, således at
mentorstøtten blev et tilbud i stedet for et hjælpemiddel. I målgruppen for tilbud om mentorstøtte er
bl.a. sygedagpengemodtagerne.
Desuden fremgår af § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer, der er omfattet
af § 2, nr. 1-6, 8 og 11-14, kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige og private
arbejdsgivere. Dette gælder dog ikke sygedagpengemodtagere, som er i et ansættelsesforhold. Der
er således tale om en teknisk ændring.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i § 21 stk. 2, i lov om sygedagpenge, bortfalder retten til sygedagpenge, så
længe den sygemeldte afvise at modtage nødvendig lægebehandling.
Kravet om deltagelse i lægebehandling kan medføre, at personer, der ikke ønsker at deltage i
behandling, kan føle sig tvunget til at tage imod behandlingen for ikke at miste retten til
sygedagpenge.
Efter de gældende regler i § 21 a i lov om sygedagpenge, skal kommunen i den to-årige
forsøgperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 indhente en vurdering fra regionens
kliniske funktion af, om en anden behandling kan anbefales, hvis en sygemeldt afviser at modtage
lægebehandling. Når sagen har været forelagt klinisk funktion, kan kommunen i forsøgsperioden
ikke træffe afgørelse om, at den sygemeldtes ret til sygedagpenge bortfalder som følge af, at den
sygemeldte afviser at deltage i lægebehandling, hverken efter § 21, stk. 1, nr. 2, eller med
henvisning til, at den sygemeldte ved denne adfærd forhaler helbredelsen, jf. § 21, stk. 1, nr. 3.
Kommunen kan dog træffe afgørelse om bortfald af sygedagpenge efter § 21, stk. 1, nr. 2, hvis den
sygemeldte afviser at modtage lægebehandling, og den sygemeldte ikke ønsker at medvirke til, at
sagen forelægges klinisk funktion.
Forsøgsordningen skal sikre, at borgeren ikke skal føle sig tvunget til at deltage i lægebehandling,
herunder lade sig operere eller modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke er tryg ved,
13
 L 182 - 2015-16 - Bilag 2: Lovudkast, fra beskæftigelsesministeren
eksempelvis operation for diskusprolaps, behandling med antidepressiv medicin og ECT-
behandling.
Som det fremgår af vejledning om sygedagpengeperioden og forlængelse, betyder forsøgsordningen
imidlertid ikke, at den sygemeldte kan sige nej til behandling og få udbetalingen af sygedagpenge
forlænget i tilfælde, hvor forlængelsesbestemmelserne – evt. på grund af afslaget på behandling –
ikke er opfyldt. Hvis der f.eks. ikke kan ske en afklaring af pågældendes arbejdsevne inden for 69
uger efter lovens § 27, stk. 1, nr. 2, kan der ikke forlænges efter denne bestemmelse. Det gælder
uanset årsagen til, at afklaringen ikke kan ske, og derfor også, hvis det er, fordi den sygemeldte ikke
ønsker lægelig behandling. Tilsvarende kan der ikke forlænges efter lovens § 27, stk. 1, nr. 3, om at
den sygemeldte er under lægelig behandling og skønnes at kunne vende tilbage på arbejdsmarkedet
inden for 134 uger, hvis den sygemeldte ikke er under lægelig behandling og/eller den sygemeldte
ikke skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden 134 uger.
Hvis det vurderes, at pågældende i de omhandlede tilfælde ikke opfylder betingelserne for at blive
forlænget, vil den sygemeldte skulle overgå til jobafklaringsforløb, såfremt betingelserne herfor er
opfyldt, jf. § 24, stk. 2.
Det foreslås i
§ 21 a,
at ordningen forlænges i en 3-årig periode fra den 1. juli 2016 til og med den
30. juni 2019. Det foreslås samtidig at justere ordningen, således at kommunen fremover skal
indhente en udtalelse fra sundhedskoordinator, i stedet for som tidligere fra klinisk funktion, af, om
der kan anbefales en anden behandling, når en sygemeldt ikke ønsker at deltage i lægebehandling.
Hvis borgeren heller ikke ønsker at deltage i den lægebehandling, som sundhedskoordinatoren
anbefaler, får det efter forslaget i forsøgsperioden fortsat ikke konsekvenser for borgerens ret til
sygedagpenge.
Det foreslås i
§ 21 a, stk. 1,
at kommunen i forsøgsperioden skal indhente en udtalelse om, hvorvidt
der kan anbefales en anden behandling, når den sygemeldte ikke ønsker at deltage i lægebehandling.
Kommunen skal indhente udtalelsen fra sundhedskoordinatoren, jf. § 15, stk. 2, i lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Kommunen skal anmode
sundhedskoordinator om en udtalelse om, hvorvidt sundhedskoordinatoren kan anbefale en anden
behandling af borgeren, når borgeren over for kommunen oplyser, at borgeren ikke ønsker at
modtage lægebehandling, og kommunen efter § 21 stk. 1, nr. 2, skal tillægge dette betydning for
borgerens ret til sygedagpenge. Med forslaget får borgeren ret til en ekstra lægefaglig vurdering af,
om der findes en anden behandlingsmulighed.
Det foreslås i
§ 21 a, stk. 2,
at det i forsøgsperioden ikke kan tillægges betydning for den
sygemeldtes ret til sygedagpenge, at den sygemeldte afviser at modtage lægebehandling, herunder
den lægebehandling som sundhedskoordinatoren måtte have anbefalet, når sagen har været forelagt
sundhedskoordinatoren.
Når sagen har været forelagt sundhedskoordinatoren, kan kommunen ikke træffe afgørelse om, at
den sygemeldtes ret til sygedagpenge bortfalder som følge af, at den sygemeldte afviser at deltage i
lægebehandling, hverken efter § 21, stk. 1, nr. 2, eller med henvisning til, at den sygemeldte ved
denne adfærd forhaler helbredelsen, jf. § 21, stk. 1, nr. 3.
14
 L 182 - 2015-16 - Bilag 2: Lovudkast, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i
§ 21 a, stk. 3,
at kommunen kan træffe afgørelse i sagen efter § 21, stk. 1, nr. 2, hvis
den sygemeldte afviser at modtage lægebehandling, og den sygemeldte ikke ønsker at medvirke til,
at sagen forelægges sundhedskoordinatoren.
Det er som under det nuværende forsøg alene lægebehandling i snæver forstand, der er omfattet af
forslaget.
Der henvises endvidere til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter de gældende beregningsregler i § 47 i lov om sygedagpenge og bekendtgørelse nr. 1898 af 29.
december 2015 om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. indgår
pensionsbidrag, der indbetales på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, ikke ved
beregningen af sygedagpengetimefortjenesten. Det betyder, at hvis en lønmodtager har indgået
aftale med sin arbejdsgiver om, at der bliver indbetalt ekstra på en arbejdsgiveradministreret
pensionsordning, kan den sygedagpengetimesats, der bliver beregnet ved sygdom, blive lavere end
den ellers ville være blevet. Det får dog først betydning, hvis der er tale om, at timesatsen bliver
beregnet til at være under timemaksimum for sygedagpengene (for 2016 112,97 kr. pr. time).
Efter den gældende regel om omberegning i § 47, stk. 2, nr. 5, har beskæftigelsesministeren
hjemmel til at fastsætte regler om omberegning af sygedagpengene i særlige tilfælde. I
bemærkningerne til bestemmelsen er nævnt, at bemyndigelsen blandt andet vil blive anvendt til at
fastsætte regler om, at der f.eks. når en ungarbejder fylder 18 år under en sygeperiode, kan ske
omberegning af sygedagpengene, så de bliver omberegnet ud fra den fremtidige løn. Ordinære
årlige lønstigninger vil som altovervejende hovedregel ikke medføre omberegning.
Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om beregning af
sygedagpenge for lønmodtagere, der frivilligt indbetaler ekstra bidrag på en
arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing. Derved undgås det, at en meget stor frivillig
indbetaling til pensionsordning medfører, at lønmodtageren får en meget lav timeberegning og at en
evt. arbejdsgiver tilsvarende har ret til lavere refusion, selvom arbejdsgiveren ikke har en lavere
udgift end for en person, der ikke indbetaler ekstra på pensionsordning.
Som udgangspunkt vil beregningen ske efter den almindelige beregningsregel, idet det ikke fremgår
af indkomstregisteret, at lønmodtageren indbetaler ekstra bidrag. Men hvis lønmodtageren eller
arbejdsgiveren henvender sig til kommunen og fremlægger dokumentation for, at der bliver
indbetalt ekstra til en arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing, kan kommunen omberegne
timefortjenesten.
Omberegningen sker med udgangspunkt i den indbetaling, der er aftalt i ansættelsesforholdet. Hvis
der ikke er oplysninger herom i ansættelseskontrakt eller lignende, sker beregningen ud fra
overenskomsten for det pågældende område.
Til § 2
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 68 d, stk. 1, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har en
person, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen
ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. § 24 a i lov om
15
 L 182 - 2015-16 - Bilag 2: Lovudkast, fra beskæftigelsesministeren
sygedagpenge, ret til et jobafklaringsforløb, og dermed ret til ressourceforløbsydelse efter kapital 6
b i lov om aktiv socialpolitik.
Tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet fremgår af sygedagpengelovens § 24, stk. 2 –
5, og afhænger af, om der er tale om en lønmodtager, en ledig eller en selvstændig
erhvervsdrivende.
For lønmodtagere er der som hovedregel ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse
fra første fraværsdag efter udløbet af arbejdsgiverperioden (30 kalenderdage). Arbejdsgiveren skal
anmelde sygefraværet til kommunen senest 5 uger efter første fraværsdag, jf. § 40 i lov om
sygedagpenge.
I følgende tilfælde er der for en lønmodtager ret til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse på et tidligere tidspunkt:
1) For lønmodtagere, hvor der ikke er ret til sygedagpenge fra en arbejdsgiver, er der ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag. Arbejdsgiveren skal
anmelde sygefraværet til kommunen senest 14 dage efter første fraværsdag.
2) For lønmodtagere, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge efter § 31, stk. 2, er der ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter udløbet af den periode, hvor kommunen
udbetaler sygedagpenge. Arbejdsgiveren skal anmelde sygefraværet til kommunen senest en uge
efter ophør af udbetaling af løn eller sygedagpenge fra arbejdsgiveren.
For et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge
eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom
efter § 62, stk. 3, eller § 52 h, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er der ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter udløbet af perioden med
ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. A-kassen skal anmelde
sygefraværet til kommunen senest 3 uger efter første fraværsdag, jf. § 40 a i lov om sygedagpenge.
For et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der ikke har ret til
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom,
fordi medlemmet er delvist ledig, eller fordi medlemmet bliver syg inden tilmelding som
jobsøgende på Jobnet på første ledighedsdag, er der ret til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag. A-kassen skal anmelde sygefraværet til kommunen
senest en uge efter sygemeldingen, jf. § 40 a i lov om sygedagpenge.
For selvstændige erhvervsdrivende er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse
fra første fraværsdag. Den selvstændige erhvervsdrivende skal anmelde sygefraværet til kommunen
senest tre uger efter første fraværsdag. Har den selvstændige erhvervsdrivende tegnet en
sygedagpengeforsikring, skal anmeldelsen ske senest en uge efter første fraværsdag, jf. § 43 i lov
om sygedagpenge.
Kommunen afgør, på baggrund af arbejdsgiverens/a-kassens/den selvstændige erhvervsdrivendes
anmeldelse af sygefraværet, om den sygemeldte opfylder beskæftigelseskravet og er omfattet af
tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og derved har ret til et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse efter § 24 a.
På grund af anmeldelsesfristerne vil anmeldelsen af sygefraværet til kommunen - som i
sygedagpengesager - først ske efter tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløb med
16
 L 182 - 2015-16 - Bilag 2: Lovudkast, fra beskæftigelsesministeren
ressourceforløbsydelse. Kommunen kan først træffe afgørelse om, at pågældende er berettiget til et
jobafklaringsforløb, når anmeldelsen er sket. I perioden fra den første sygedag uden anden ydelse
og til kommunen har truffet afgørelse, kan den sygemeldte ikke opfylde betingelsen om at deltage
aktivt i jobafklaringsforløbet. Der kan i den forbindelse opstå spørgsmål om, hvorvidt personen vil
være berettiget til ressourceforløbsydelse i perioden frem til kommunen træffer afgørelse om, at
personen er berettiget til et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedaggpenge, da den
pågældende ikke deltager aktivt i jobafklaringsforløbet.
Ressourceforløbsydelsen udbetales efter reglerne i kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik. Det
følger af § 69 k, stk. 1, at det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 69 j, at
personen deltager aktivt i jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når det er muligt,
tager imod rimelige tilbud om arbejde og møder til samtaler, som kommunen indkalder til som led i
jobafklaringsforløbet.
Det har i forbindelse med ændringen af reglerne om sygedagpenge og jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse været forudsat, at denne gruppe borgere skulle kunne modtage
ressourceforløbsydelse fra tidspunktet, som fremgår af § 24 a, stk. 2-5, i sygedagpengeloven, dvs.
fra første fraværsdag, hvor der ikke er ret til andre ydelser.
Det foreslås, at der i
§ 69 k, stk. 1,
indsættes et nyt punktum, hvor det fremgår, at der kan udbetales
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb til denne persongruppe uanset, at de ikke opfylder
betingelsen i § 69 k, stk. 1, frem til det tidspunkt, hvor kommunen har vurderet, om personen skal
have sygedagpenge eller jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Fra dette tidspunkt skal
borgeren stå til rådighed efter reglerne i kap. 6 b i lov om aktiv socialpolitik.
Med forslaget kommer det til at fremgå direkte af bestemmelsen om ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb, at der kan udbetales ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb til denne
persongruppe uanset, at de ikke opfylder betingelsen om at stå til rådighed, frem til det tidspunkt,
hvor kommunen har vurderet, om personen skal have jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse. Fra dette tidspunkt skal borgeren stå til rådighed efter reglerne i kap. 6 b i
lov om aktiv socialpolitik.
Der vil således med den foreslåede ændring ikke kunne opstå tvivl om, hvorvidt der vil kunne
udbetales ressourceforløbsydelse for perioden fra overgangen til jobafklaringsforløb efter § 24 a,
stk. 2-5, og frem til kommunen træffer afgørelsen om, at personen har ret til jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse efter § 24 a, idet det af § 69 j, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik
kommer fremgår, at personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter § 12 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse.
Til nr. 2 og 3
Efter § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
(retssikkerhedsloven), kan jobcenteret anmode personer, der ansøger om eller får hjælp, om at lade
sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i
sagsbehandlingen, hvis personens helbred har betydning for, om personen er berettiget til at
modtage den hjælp, som den pågældende har søgt om.
Helbredsmæssige forhold har betydning for en række ydelser, f.eks. ressourceforløbsydelse.
Deltagelse i lægebehandling kan være afgørende for, om en person kan modtage
ressourceforløbsydelse.
17
 L 182 - 2015-16 - Bilag 2: Lovudkast, fra beskæftigelsesministeren
Efter de gældende regler i § 110 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, skal jobcenteret i en to-årige
forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 indhente en vurdering af, om der
kan anbefales en anden behandling, når personen afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1,
nr. 2, i retssikkerhedsloven, i forbindelse med en afgørelse om ressourceforløbsydelse i
ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Jobcenteret skal benytte klinisk funktion til vurderingen,
jf. gældende § 15, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Efter de gældende regler i § 110 a, stk. 2, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for
jobcenterets afgørelse om ret til ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb,
at den pågældende afviser at modtage lægebehandling. Det gælder også, hvis personen ikke ønsker
at deltage i den lægebehandling, som klinisk funktion anbefaler, når sagen har været forelagt klinisk
funktion.
Det er i lovforslagets § 2, nr. 2, foreslået at forlænge ordningen, således at manglende deltagelse i
lægebehandling i forsøgsperioden fortsat ikke kan føre til, at kommunen stopper udbetaling af
ressourceforløbsydelse.
Det er i den forbindelse foreslået i § 2, nr. 3, at justere ordningen, således at kommunen fremover
skal indhente en udtalelse om, hvorvidt der kan anbefales en anden type behandling, fra
sundhedskoordinatoren fra regionens kliniske funktion.
Det foreslås i
§ 110 a, stk. 1,
at jobcenteret skal indhente en udtalelse fra sundhedskoordinatoren
om, hvorvidt der kan anbefales en anden behandling, når personen afviser at modtage
lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2 i retssikkerhedsloven, i forbindelse med afgørelse om
ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb.
Det er alene lægebehandling i snæver forstand, der er omfattet af forsøget. Der henvises til de
generelle bemærkninger i pkt. 2.1.2.
Jobcenteret skal efter forslaget til stk. 1 anmode sundhedskoordinatoren om en vurdering af, om
sundhedskoordinatoren kan anbefale en anden behandling af personen, når en person over for
jobcenteret oplyser, at personen ikke ønsker at modtage lægebehandling som nævnt i § 11, stk. 1,
nr. 2, i retssikkerhedsloven, og jobcenteret efter de regler, som var gældende, før forsøget blev
indført, ville have tillagt dette betydning for en afgørelse om, hvorvidt personen opfylder
betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb.
Jobcenteret kan ikke træffe afgørelse uden, at sagen har været forelagt sundhedskoordinatoren, jf.
dog forslaget til § 110 a, stk. 3.
Med forslaget får en person ret til en ekstra vurdering af, om der findes en anden
behandlingsmulighed.
Jobcenteret skal indhente personens samtykke, inden der indhentes en vurdering fra
sundhedskoordinatoren. Efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, kan myndigheden således efter
forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige
myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner
i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter,
18
 L 182 - 2015-16 - Bilag 2: Lovudkast, fra beskæftigelsesministeren
arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den
pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons
rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente
lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf.
Det foreslås i
§ 110 a, stk. 2,
at det ikke kan tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om ret til
ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, at den pågældende afviser at
modtage lægebehandling. Det gælder også, hvis personen ikke ønsker at deltage i den
lægebehandling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, når sagen har været forelagt
sundhedskoordinatoren.
Hvis personen vælger at modtage den alternative behandling, som sundhedskoordinatoren
anbefaler, indgår resultatet af denne behandling i kommunens vurdering af, om betingelserne for at
modtage ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb er opfyldt.
Hvis sagen tidligere har været forelagt sundhedskoordinatoren til vurdering af, om der kan
anbefales en alternativ behandling, skal sagen ikke i forbindelse med kommunens afgørelse om
ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb på ny forelægges for
sundhedskoordinatoren med henblik på at foreslå en alternativ behandling, hvis der er tale om
samme lidelse og samme behandling. Det skal dog fremgå af sagen, om der har været foreslået en
alternativ behandling, og om personen har gennemgået denne eller ej. Forud for en afgørelse om
ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb skal det fortsat være
dokumenteret, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage ydelsen.
Hvis personen vælger at modtage den alternative behandling, som sundhedskoordinatoren
anbefaler, indgår resultatet af denne behandling i kommunens afgørelse eller vurdering efter kapitel
6 a og 6 b.
Det foreslås i
§ 110 a, stk. 3,
at jobcenteret træffer afgørelse i sagen efter de gældende regler, hvis
personen afviser at modtage lægebehandling, og personen ikke ønsker at medvirke til, at sagen
forelægges sundhedskoordinatoren.
Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i pkt. 2.1.2.
Til § 3
Efter gældende regler har den enkelte borger i en to-årig forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og
med den 30. juni 2016 ret til at få forelagt sin sag for klinisk funktion i regionen i de særlige
tilfælde, hvor manglende deltagelse i lægebehandling fører til, at kommunen overvejer at stoppe
sygedagpengene, ressourceforløbsydelsen eller beslutter ikke at bevilge fleksjob eller tilkende
førtidspension som følge af, at borgeren afviser at modtage lægebehandling.
Sagerne skal forelægges klinisk funktion til vurdering af, om der kan anbefales en anden
behandlingsmulighed end den, som borgeren er blevet tilbudt.
19
 L 182 - 2015-16 - Bilag 2: Lovudkast, fra beskæftigelsesministeren
Det er i lovforslagets § 1, nr. 2, § 2, nr. 2 og 3, § 4, nr. 1-3 og § 5, nr. 2, foreslået at forlænge
forsøgsordningen i en 3-årig periode fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019, således at
manglende deltagelse i lægebehandling i forsøgsperioden fortsat ikke kan føre til, at kommunen
stopper sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse eller beslutter ikke at bevilge fleksjob eller
tilkende førtidspension.
Det er i denne forbindelse foreslået at justere ordningen, således at kommunen fremover skal
indhente en udtalelse om der kan anbefales anden type behandling fra sundhedskoordinator fra
regionens kliniske funktion.
Der henvises til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 1
Ændringerne er en konsekvens af ressortomlægningen, hvor lov om social pension er flyttet fra det
daværende Ministerium for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold til
Beskæftigelsesministeriet.
Til nr. 2
Det foreslås i
§ 15, stk. 2,
i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
at sundhedskoordinatoren skal udtale sig om en anden behandling kan anbefales i sager efter § 21 a
i lov om sygedagpenge, §§ 68 og 69 j i lov om aktiv socialpolitik og § 70 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Formålet med at indhente en udtalelse fra sundhedskoordinatoren er, som i den nuværende
forsøgsperiode at give borgeren de bedste muligheder for at bidrage til egen helbredelse ved at gøre
en indsats for at finde en anden behandlingsmulighed, når borgeren ikke ønsker at deltage i den
behandling, som borgeren er blevet tilbudt.
Anbefaler sundhedskoordinatoren en anden behandling, foregår den sundhedsfaglige behandling af
borgeren som hidtil efter reglerne i sundhedslovgivningen. Det er således ikke
sundhedskoordinator, der skal tilbyde borgeren den behandling, som sundhedskoordinator
anbefaler.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, § 2, nr. 2 og 3, § 4, nr. 1-3, og § 5, nr. 2. Der
henvises til bemærkningerne hertil.
Der henvises endvidere til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter de gældende regler fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om krav til
organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen
indhenter til brug for sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, i sager
om jobafklaringsforløb, ressourceforløb og fleksjob, i sygedagpengesager visiteret til kategori 3
efter § 12 i lov om sygedagpenge og i sager, hvor regionens kliniske funktion skal vurdere, om der
kan anbefales anden behandling, jf. § 15, stk. 2.
Forslaget til ændringen af § 17, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., er en konsekvens af forslaget om, at det fremover er
sundhedskoordinator, der skal udtale sig om en anden behandling kan anbefales i sager efter § 21 a i
20
 L 182 - 2015-16 - Bilag 2: Lovudkast, fra beskæftigelsesministeren
lov om sygedagpenge, § 110 a i lov om aktiv socialpolitik og § 70 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Der kan blandt andet fastsættes nærmere regler om sundhedskoordinatorens muligheder for at møde
borgeren og dennes sagsbehandler, samt nærmere regler om sundhedskoordinatorens udtalelse.
Reglerne i § 17, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse
kan fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalen, herunder om sundhedskoordinatorfunktionen,
fastsættelse af pris for den kliniske funktions ydelser og krav til lægeattesters udformning og
indhold, gælder også for sager, hvor sundhedskoordinator skal udtale sig om en anden behandling
kan anbefales efter § 15, stk. 2.
Der henvises til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 18, stk. 1, i lov om social pension, er det som hovedregel en forudsætning
for påbegyndelse af en sag om førtidspension, at alle relevante muligheder for at forbedre
arbejdsevnen har været afprøvet i praksis, og at der foreligger dokumentation for, at arbejdsevnen
ikke varigt kan forbedres.
Det indebærer, at kommunalbestyrelsen som led i at træffe afgørelse om tilkendelse af
førtidspension kan stille krav om, at den pågældende deltager i nødvendig lægebehandling.
Kravet om deltagelse i lægebehandling kan medføre, at personer, der ikke ønsker at deltage i
behandling, kan føle sig tvunget til at tage imod behandlingen for ikke at miste muligheden for at få
tilkendt førtidspension.
Efter den gældende § 18 a, stk. 1, i lov om social pension skal kommunalbestyrelsen i en
forsøgsperiode på to år indhente en vurdering fra klinisk funktion af, om der kan anbefales en anden
behandling, når den pågældende ikke ønsker at deltage i lægebehandling, som vurderes at kunne
forbedre den pågældendes arbejdsevne.
Det foreslås i
§ 18 a,
at ordningen forlænges i en 3-årig periode fra den 1. juli 2016 til og med den
30. juni 2019. Det foreslås samtidig at justere ordningen, således at kommunen fremover skal
indhente en udtalelse fra sundhedskoordinator, i stedet for som tidligere fra klinisk funktion, af, om
der kan anbefales en anden behandling, når borgeren ikke ønsker at deltage i lægebehandling.
Hvis borgeren heller ikke ønsker at deltage i den lægebehandling, som sundhedskoordinatoren
anbefaler, får det efter forslaget i forsøgsperioden fortsat ikke konsekvenser for borgerens ret til
førtidspension.
Med forslaget får borgeren således fortsat ret til en ekstra lægefaglig vurdering af, om der findes en
anden behandlingsmulighed i en 3-årig forsøgsperiode
Det er alene lægebehandling i snæver forstand, der er omfattet.
21
 L 182 - 2015-16 - Bilag 2: Lovudkast, fra beskæftigelsesministeren
Der er tale om en specialbestemmelse, som indebærer en fravigelse af § 11 b, jf. § 11, stk. 1, i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvorefter den kompetente myndighed
kan behandle en sag på det foreliggende grundlag, hvis en person, der ansøger om hjælp, ikke
ønsker at medvirke til oplysning af sin sag, herunder afslår at lade sig undersøge hos læge eller
indlægge til behandling.
Efter den gældende § 18 a, stk. 2, kan det i forsøgsperioden fra den 1. juli 2014 til og med den 30.
juni 2016 ikke tillægges betydning for borgerens sag om førtidspension, at borgeren afviser at
deltage i lægebehandling, hvis regionens kliniske funktion har vurderet, om en anden behandling
kan anbefales.
Det foreslås i § 18 a, stk. 2, at hvis sundhedskoordinatoren har udtalt sig i sagen, kan det i
forsøgsperioden fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 ikke tillægges betydning for
borgerens sag om førtidspension, hvis borgeren afviser at deltage i lægebehandling, herunder en
lægebehandling, som måtte være anbefalet af sundhedskoordinatoren.
Kommunen vil således i helt særlige tilfælde kunne tilkende førtidspension, selvom der foreligger et
behandlingsforslag, som ikke er afprøvet, fordi borgeren ikke ønsker at deltage i lægebehandlingen.
Det er i den sammenhæng afgørende, at der ikke i øvrigt foreligger andre muligheder for at udvikle
arbejdsevnen, og at arbejdsevnen – uden den gennemførte behandling – må anses for at være varigt
nedsat i et sådant omfang, at der kan tilkendes førtidspension. Det bemærkes i øvrigt, at kommunen
efter gældende regler ikke må kræve gennemførelse af behandling, som indebærer risiko for liv
eller førlighed.
Det er en forudsætning for, at kommunalbestyrelsen kan se bort fra, at personen ikke ønsker at
deltage i lægebehandling, at sagen har været forelagt sundhedskoordinatoren til vurdering af, om
der kan peges på andre behandlingsmuligheder.
Som konsekvens deraf skal kommunen, efter § 18 a, stk. 3, træffe afgørelse i sagen efter
hovedreglen i § 18 i lov om social pension, hvis personen afslår at deltage i lægebehandling, og den
pågældende heller ikke ønsker at medvirke til, at sagen forelægges sundhedskoordinatoren.
Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i pkt. 2.1.2.
Til nr. 2
Efter de gældende regler fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om krav til
organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen
indhenter til brug for sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, i sager
om førtidspension og i sager, hvor regionens kliniske funktion skal vurdere, om der kan anbefales
anden behandling.
Forslaget om ændring af
§ 19, stk. 4,
er en konsekvens af forslaget om, at det fremover er
sundhedskoordinatoren, der skal udtale sig om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales i sager
efter lovens § 18 a og § 43 a.
22
 L 182 - 2015-16 - Bilag 2: Lovudkast, fra beskæftigelsesministeren
Der kan blandt andet fastsættes nærmere regler om sundhedskoordinatorens muligheder for at møde
borgeren og dennes sagsbehandler, samt nærmere regler om sundhedskoordinatorens udtalelse.
Samtidig foreslås det i
§ 19, stk. 4,
at reglerne i § 17, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med
ministeren for sundhed og ældre kan fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalen, herunder om
sundhedskoordinatorfunktionen, fastsættelse af pris for den kliniske funktions ydelser og krav til
lægeattesters udformning og indhold, også skal gælde i sager om førtidspension, herunder sager
hvor sundhedskoordinator skal udtale sig om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales efter §
18 a og § 43 b.
Til nr. 3
Efter gældende regler i § 43 a, stk. 2, i lov om social pension, kan kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse om at inddrage retten til udbetaling af førtidspension, hvis pensionisten ikke vil medvirke
til undersøgelser og behandling, der må antages varigt at kunne forbedre arbejdsevnen væsentligt.
I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 kan førtidspension ikke
inddrages med henvisning til, at pensionisten ikke vil medvirke til lægebehandling.
Med henblik på at skabe parallelitet til den foreslåede bestemmelse i § 18 a i lov om social pension,
jf. forslagets § 4, nr. 1, foreslås det i
§ 43 b,
at allerede tilkendt førtidspension i forsøgsperioden fra
den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 heller ikke kan inddrages med henvisning til, at
pensionisten ikke vil medvirke til lægebehandling. Det vil gælde førtidspension tilkendt både før og
efter 1. juli 2014, hvor retten til at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser
blev indført som en forsøgsbestemmelse.
Der er tale om en specialbestemmelse, som indebærer en fravigelse af § 11 b, jf. § 11, stk. 1, i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvorefter den kompetente myndighed
kan behandle en sag på det foreliggende grundlag, hvis en person ikke ønsker at medvirke til
oplysning af sin sag, herunder afslår at deltage i lægebehandling.
Der henvises til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 68 d, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen
forelægge sagen for rehabiliteringsteamet senest 4 uger efter overgang til et jobafklaringsforløb.
Med forslaget til § 5, nr. 1, til ændring af
§ 68 d, stk. 2,
foreslås det, at fristen for at forelægge en
sag om jobafklaringsforløb efter sygedagpengelovens § 24 a for rehabiliteringsteamet, regnes fra
det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse om retten til jobafklaringsforløb. I disse sager
varierer tidspunktet for anmeldelsen af sygefraværet. Anmeldelsen sker senest 5 uger efter første
fraværsdag.
Til nr. 2
Da det er en forudsætning for at blive visiteret til fleksjob, at en persons arbejdsevne er varigt og
væsentlig nedsat, kan der efter de gældende regler stilles krav om, at en person forud for visitation
23
 L 182 - 2015-16 - Bilag 2: Lovudkast, fra beskæftigelsesministeren
til fleksjob skal lade sig undersøge og eventuelt tage imod behandling for, at jobcenteret kan
vurdere, om personen opfylder betingelserne for visitation til fleksjob.
Efter de gældende regler i § 70 a, stk. 2 – 4, skal kommunen i en to-årig forsøgperiode fra den 1.
juli 2014 til og med den 30. juni 2016 skal kommunen indhente en vurdering fra regionens kliniske
funktion af, om en anden behandling kan anbefales, hvis en person afviser at modtage
lægebehandling. Når sagen har været forelagt klinisk funktion, kan kommunen i forsøgsperioden
ikke tillægge det betydning for en afgørelse om fleksjob, at personen afviser at deltage i
lægebehandling. Kommunen kan dog træffe afgørelse om, at personen ikke opfylder betingelserne
for visitation til fleksjob, jf. §§ 70 og 70 a, stk. 1, hvis personen afviser at modtage lægebehandling,
og personen ikke ønsker at medvirke til, at sagen forelægges klinisk funktion. Forsøgsordningen
skal sikre, at borgeren ikke skal føle sig tvunget til at deltage i lægebehandling, herunder lade sig
operere eller modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke er tryg ved, eksempelvis operation
for diskusprolaps, behandling med antidepressiv medicin og ECT-behandling.
Det foreslås at forlænge og justere ordningen på den måde, at kommunen i en 3-årig forsøgsperiode
fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 skal indhente en udtalelse fra sundhedskoordinator
om, hvorvidt der kan anbefales en anden behandling, når en person ikke ønsker at deltage i
lægebehandling.
I
§ 70 a, stk. 2,
foreslås det, at jobcenteret skal indhente en udtalelse fra sundhedskoordinatoren om,
hvorvidt der kan anbefales en anden behandling, når personen afviser at modtage lægebehandling,
jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven, i forbindelse med en afgørelse om visitation til fleksjob.
Med forslaget får personen i forsøgsperioden fortsat en ret til en ekstra lægefaglig vurdering af, om
der findes en anden behandlingsmulighed.
I
§ 70 a, stk. 3,
foreslås det, at det i forsøgsperioden ikke kan tillægges betydning for jobcenterets
afgørelse om visitation til fleksjob, at den pågældende afviser at modtage lægebehandling, herunder
den lægebehandling, som sundhedskoordinatoren måtte have anbefalet, når sagen har været forelagt
sundhedskoordinatoren. Det er fortsat som under den nuværende forsøgsperiode alene
lægebehandling i snæver forstand, der er omfattet af forslaget til § 70 a, stk. 2 og 3.
Hvis personen vælger at modtage den behandling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, indgår
resultatet af denne behandling i rehabiliteringsteamets vurdering af, om der skal indstilles til
visitation til fleksjob, og i jobcenterets afgørelse om, hvorvidt betingelserne for fleksjob er opfyldt.
Hvis sagen i forbindelse med udbetaling af sygedagpenge, ressourceforløbsydelse m.v. har været
forelagt sundhedskoordinator til en udtalelse om, hvorvidt der kan anbefales en anden behandling,
skal sagen ikke i forbindelse med forelæggelsen for rehabiliteringsteamet forud for jobcenterets
afgørelse om fleksjob på ny forelægges for sundhedskoordinator med henblik på at foreslå en anden
behandling, når der er tale om samme lidelse og samme behandling. Det skal dog fremgå af
rehabiliteringsplanens forberedende del, om der har været foreslået en anden behandling, og om
personen har gennemgået denne eller ej.
Forud for en afgørelse om fleksjob skal det fortsat være dokumenteret, at borgeren har en varig og
væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til ethvert erhverv, jf. § 70 i lov om en aktiv
24
 L 182 - 2015-16 - Bilag 2: Lovudkast, fra beskæftigelsesministeren
beskæftigelsesindsats. Der skal endvidere fortsat foreligge dokumentationen efter lovens § 70 a, stk.
1.
I
§ 70 a, stk. 4,
foreslås det, at jobcenteret kan træffe afgørelse om, at en person ikke opfylder
betingelserne for visitation til fleksjob, jf. §§ 70 og 70 a, stk. 1, hvis personen afviser at modtage
lægebehandling, og personen ikke ønsker at medvirke til, at sagen forelægges sundhedskoordinator.
Grundlaget for en afgørelse om fleksjob efter § 70 fremgår af § 70 a, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.1.2. og bemærkningerne til
lovforslagets § 3, nr. 2.
Til § 6
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2016. Derved sikres, at der ikke er et slip mellem den
gældende forsøgsperiode som gælder til og med den 30. juni 2016 og den nye forsøgsperiode.
Hvis en persons sag i den nugældende forsøgsperiode har været forelagt klinisk funktion til
vurdering af, om der kan anbefales en anden behandlingsmulighed end den, som borgeren er blevet
tilbudt, skal sagen efter den 1. juli 2016 ikke forelægges for sundhedskoordinatoren med henblik på
en udtalelse om, hvorvidt en anden behandling kan for anbefales, hvis der er tale om samme lidelse
og samme behandling. Det gælder uanset om personen fortsætter på samme ydelse, f.eks.
sygedagpenge før og efter den 1. juli 2016, eller om personen skal overgå til en anden ydelse, f.eks.
ressourceforløbsydelse.
25
 L 182 - 2015-16 - Bilag 2: Lovudkast, fra beskæftigelsesministeren
1626084_0026.png
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af
13. januar 2016, foretages følgende ændringer:
§ 15...
Stk. 1-6. ...
Stk. 7.
I forbindelse med den første samtale med den
sygemeldte tager kommunen kontakt til arbejdspladsen
og indgår i en dialog om arbejdspladsens mulighed for,
at den sygemeldte helt eller gradvis kan vende tilbage til
arbejdspladsen. Kommunen kan dog undlade at kontakte
arbejdspladsen, hvis
1) den sygemeldtes helbredssituation skønnes
uproblematisk, og den sygemeldte forventes at kunne
vende tilbage på fuld tid inden for 13 uger regnet fra
første samtale, eller
2) sygdommen medfører et længerevarende
sygdomsforløb, og den sygemeldte ikke aktuelt kan
vende gradvist tilbage eller deltage i tilbud efter kapitel
10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 21 a.
I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og
med den 30. juni 2016 skal kommunen, hvis den
sygemeldte afviser at modtage lægebehandling, indhente
en vurdering fra regionens kliniske funktion, §§ 13-15 i
lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., af, om en anden
behandling kan anbefales.
Stk. 2.
Har regionens kliniske funktion vurderet, om
en anden behandling kan anbefales, jf. stk. 1, kan det i
forsøgsperioden ikke tillægges betydning for den
sygemeldtes ret til sygedagpenge, at den sygemeldte
afviser at modtage lægebehandling, herunder den
lægebehandling, som måtte være anbefalet af regionens
kliniske funktion.
Stk. 3.
Ønsker den sygemeldte ikke at medvirke til, at
sagen forelægges regionens kliniske funktion, træffer
kommunen afgørelse om, at den sygemeldtes ret til
sygedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte
afviser at modtage lægebehandling, jf. § 21, stk. 1, nr. 2,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
2.
§ 21 a
affattes således:
Ȥ
21 a.
I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til
og med den 30. juni 2019 skal kommunen, hvis den
sygemeldte afviser at modtage lægebehandling,
indhente en udtalelse fra sundhedskoordinatoren om,
hvorvidt en anden behandling kan anbefales, jf. 15, stk.
2, i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 2.
Har sundhedskoordinatoren udtalt sig i sagen,
jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges
betydning for den sygemeldtes ret til sygedagpenge, at
den sygemeldte afviser at modtage lægebehandling,
herunder den lægebehandling, som måtte være
anbefalet af sundhedskoordinatoren.
Stk. 3.
Ønsker den sygemeldte ikke at medvirke til, at
sagen forelægges sundhedskoordinatoren, træffer
kommunen afgørelse om, at den sygemeldtes ret til
sygedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte
afviser at modtage lægebehandling, jf. § 21, stk. 1, nr.
2, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.«
26
1.
I
§ 15, stk. 7, nr. 2,
ændres » kapitel 10-12« til
:»kapitel 9b-11«.
 L 182 - 2015-16 - Bilag 2: Lovudkast, fra beskæftigelsesministeren
1626084_0027.png
§ 47
...
Stk. 1
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om:
1) Opgørelse af timefortjenesten efter stk. 1, herunder
placeringen af indberettede løntimer og indkomst,
omregning af indkomst m.v.
2) Medregning af beskæftigelse og indkomster, som
ikke er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, ved opgørelsen af timefortjenesten.
3) Opgørelse af timetal og anvendelse af andre
beregningsperioder end fastsat i stk. 1 for lønmodtagere,
hvor beregning efter stk. 1 ikke er mulig eller
hensigtsmæssig, herunder lønmodtagere med ukendt
eller varierende arbejdstid.
4) Beregning af sygedagpenge for lønmodtagere, der
ikke har været i aktuelle ansættelsesforhold de seneste 3
afsluttede kalendermåneder, herunder nyuddannede og
nyansatte.
5) Omberegning af sygedagpenge i særlige tilfælde.
6) Fravigelse af reglerne i § 50, stk. 1, for lønmodtagere
med skiftende arbejdstid, jf. § 50, stk. 2.
3.
I
§ 47, stk. 2,
indsættes som
nr. 5:
»5) Omberegning af sygedagpenge for lønmodtagere,
der indbetaler ekstra bidrag på en
arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing.«
§2
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.
806 af 1. juli 2015, som ændret ved § 33 i lov nr. 994 af
20. august 2015, § 1 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, §
6 i lov nr. 1569 af 15. december 2015 og § 3 i lov nr.
1868 af 29. december 2015, foretages følgende
ændringer:
§ 69 k.
Det er en betingelse for at modtage
ressourceforløbsydelse efter § 69 j, at personen deltager
aktivt i jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde
delvis, når det er muligt, tager imod rimelige tilbud om
arbejde og møder til samtaler, som kommunen indkalder
til som led i jobafklaringsforløbet.
Stk. 2-4….
1.
I
§ 69 k, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»Personer, som har ret til jobafklaringsforløb, jf. § 24 a
i lov om sygedagpenge, kan modtage
ressourceforløbsydelse fra første sygedag, hvor
pågældende vil være berettiget til
ressourceforløbsydelse, uanset at pågældende ikke har
kunnet stå til rådighed efter 1. pkt., før kommunen har
truffet afgørelse om, at den pågældende er berettiget til
et jobafklaringsforløb.«
§ 110 a.
I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og
2.
I
§ 110 a, stk. 1.
ændres ” den 1. juli 2014 til og
27
 L 182 - 2015-16 - Bilag 2: Lovudkast, fra beskæftigelsesministeren
1626084_0028.png
med den 30. juni 2016 skal kommunen, hvis en person,
der modtager hjælp efter kapitel 6 a og 6 b, afviser at
modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område,
indhente en vurdering fra regionens kliniske funktion, jf.
§§ 13-15 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., af, om en anden
behandling kan anbefales.
Stk. 2.
Har regionens kliniske funktion vurderet, om
en anden behandling kan anbefales, jf. stk. 1, kan det i
forsøgsperioden ikke tillægges betydning for
kommunens vurdering af ret til ressourceforløbsydelse
efter kapitlerne 6 a og 6 b, at personen afviser at
modtage lægebehandling som nævnt i stk. 1, herunder
den lægebehandling, som måtte være anbefalet af
regionens kliniske funktion.
Stk. 3.
Ønsker personen ikke at medvirke til, at sagen
forelægges regionens kliniske funktion, træffer
kommunen afgørelse i sagen om ret til
ressourceforløbsydelse efter kapitlerne 6 a og 6 b.
med den 30. juni 2016” til: ”1. juli 2016 til og med
30. juni 2019”, og ”indhente en vurdering fra
regionens kliniske funktion” ændres til: ” indhente
en udtalelse fra sundhedskoordinatoren”.
3.
I
§ 110 a, stk. 2 og 3,
ændres ”regionens kliniske
funktion” til: ”sundhedskoordinatoren”.
§3
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som
ændret ved lov nr. 1868 af 29. december 2015,
foretages følgende ændringer:
§ 12.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling
med ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold fastsætte nærmere regler om indhold af
og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i
sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension.
§ 17.
…
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse
og ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold nærmere regler om krav til
organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den
sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen indhenter
til brug for sagsbehandlingen i sager, som skal
behandles i rehabiliteringsteamet, i sager om
jobafklaringsforløb, ressourceforløb og fleksjob, i
sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov
om sygedagpenge og i sager, hvor regionens kliniske
funktion skal vurdere, om der kan anbefales anden
behandling, jf. § 15, stk. 2.
1.
I
§ 12, stk. 1,
og
§ 17, stk. 2,
udgår: »efter
forhandling med ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold«.
28
 L 182 - 2015-16 - Bilag 2: Lovudkast, fra beskæftigelsesministeren
1626084_0029.png
§ 15.
..
Stk. 2.
I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med
den 30. juni 2016 skal kommunen benytte regionens
kliniske funktion til vurderingen af, om der kan
anbefales en anden behandling, når
1) en person, der modtager sygedagpenge, afviser at
modtage lægebehandling,
2) en person i forbindelse med en afgørelse om fleksjob
afviser at modtage lægebehandling, jf. § 70 a, stk. 2 og
3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 11, stk. 1,
nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, eller
3) en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter
kapitel 6 a eller 6 b i lov om aktiv socialpolitik, afviser
at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
§ 17.
…
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse
og ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold nærmere regler om krav til
organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den
sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen indhenter
til brug for sagsbehandlingen i sager, som skal
behandles i rehabiliteringsteamet, i sager om
jobafklaringsforløb, ressourceforløb og fleksjob, i
sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov
om sygedagpenge og i sager, hvor regionens kliniske
funktion skal vurdere, om der kan anbefales anden
behandling, jf. § 15, stk. 2.
3.
§ 15, stk. 2,
affattes således:
”Stk.
2.
I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til
og med den 30. juni 2019 skal kommunen indhente
en udtalelse fra sundhedskoordinatoren om,
hvorvidt en anden behandling kan anbefales i sager
efter § 21 a i lov om sygedagpenge, § 110 a i lov
om aktiv socialpolitik, § 70 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.«
4.
I
§ 17, stk. 2,
ændres: »regionens kliniske funktion
skal vurdere, om« til: »sundhedskoordinatoren skal
udtale sig om, hvorvidt«.
§4
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af
12. januar 2015, som senest ændret ved lov nr. 1810 af
23. december 2015, foretages følgende ændringer:
1.
§ 18 a
affattes således:
Ȥ
18 a.
I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og
med den 30. juni 2019 skal kommunalbestyrelsen, når
en borger afviser at deltage i lægebehandling, der ud fra
en sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne
forbedre den pågældendes arbejdsevne, skal
29
§ 18 a.
I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og
med den 30. juni 2016 skal kommunalbestyrelsen, når
en borger afviser at deltage i lægebehandling, der ud fra
en sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne
forbedre den pågældendes arbejdsevne, indhente en
 L 182 - 2015-16 - Bilag 2: Lovudkast, fra beskæftigelsesministeren
1626084_0030.png
vurdering fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 13-15 i
lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., af, om en anden
behandling kan anbefales.
Stk. 2.
Har regionens kliniske funktion vurderet, om
en anden behandling kan anbefales, jf. stk. 1, kan det i
forsøgsperioden ikke tillægges betydning ved
vurderingen af personens ret til førtidspension, at den
pågældende afviser at deltage i lægebehandling,
herunder en lægebehandling, som måtte være anbefalet
af regionens kliniske funktion.
Stk. 3.
Ønsker den pågældende ikke at medvirke til, at
sagen forelægges regionens kliniske funktion, træffer
kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen efter § 18.
kommunalbestyrelsen indhente en udtalelse fra
sundhedskoordinatoren
, jf. §15,stk 2, i lov om
organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
, om, hvorvidt en anden
behandling kan anbefales.
Stk. 2.
Har sundhedskoordinatoren udtalt sig i sagen,
jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges
betydning ved vurderingen af personens ret til
førtidspension, at den pågældende afviser at deltage i
lægebehandling, herunder en lægebehandling, som
måtte være anbefalet af sundhedskoordinatoren.
Stk. 3.
Ønsker den pågældende ikke at medvirke til,
at sagen forelægges sundhedskoordinatoren, træffer
kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen efter § 18.«
§ 19. …
Stk. 1-3. …
Stk. 4.
De nærmere regler om krav til organiseringen,
tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige
rådgivning fra klinisk funktion, som fastsættes i medfør
af bestemmelsen i § 17, stk. 2, i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., finder
tilsvarende anvendelse i sager om førtidspension.
2.
I
§ 19, stk. 4
, ændres »fra klinisk funktion« til: »og
vurdering« og efter »§ 17, stk. « indsættes: »1 og «.
§ 43 b.
I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og
med den 30. juni 2016 skal kommunalbestyrelsen, når
pensionisten afviser at deltage i lægebehandling, der ud
fra en sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne
forbedre den pågældendes arbejdsevne, indhente en
vurdering fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 13-15 i
lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., af, om en anden
behandling kan anbefales.
Stk. 2.
Har regionens kliniske funktion vurderet, om
der kan anbefales en anden behandling, jf. stk. 1, kan det
i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for
pensionistens ret til førtidspension, at den pågældende
afviser at deltage i lægebehandling, herunder en
lægebehandling, som måtte være anbefalet af regionens
kliniske funktion.
Stk. 3.
Ønsker pensionisten ikke at medvirke til, at sagen
forelægges regionens kliniske funktion, træffer
kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen efter § 43 a.
3.
§43 b, stk. 1,
affattes således:
Ȥ
43 b.
I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og
med den 30. juni 2019 skal kommunalbestyrelsen, når
en pensionist afviser at deltage i lægebehandling, der ud
fra en sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne
forbedre den pågældendes arbejdsevne, skal
kommunalbestyrelsen indhente en udtalelse fra
sundhedskoordinatoren
, jf. §15, stk. 2, i lov om
organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
, om, hvorvidt en anden
behandling kan anbefales.
Stk. 2.
Har sundhedskoordinatoren udtalt sig i sagen,
jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges
betydning for pensionistens ret til førtidspension, at den
pågældende afviser at deltage i lægebehandling,
herunder en lægebehandling, som måtte være anbefalet
af sundhedskoordinatoren.
Stk. 3.
Ønsker pensionisten ikke at medvirke til, at
sagen forelægges sundhedskoordinatoren, træffer
kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen efter § 43 a.«
30
 L 182 - 2015-16 - Bilag 2: Lovudkast, fra beskæftigelsesministeren
1626084_0031.png
§5
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015, som ændret
ved § 35 i lov nr. 994 af 30. august 2015, § 2 i lov nr.
1000 af 30. august 2015, § 2 i lov nr. 1868 af 29.
december 2015 og § 1 i lov nr. 1875 af 29. december
2015, foretages følgende ændringer:
§ 68 d. …
Stk. 2.
Senest 4 uger efter overgang til et
jobafklaringsforløb skal sagen, jf. dog stk. 3, behandles i
rehabiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i lov om
organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 3-6.
…
§ 70 a. ….
Stk. 2.
I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og
med den 30. juni 2016 skal jobcenteret, hvis personen i
forbindelse med en afgørelse om fleksjob afviser at
modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område,
indhente en vurdering fra regionens kliniske funktion, jf.
§§ 13-15 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., af, om en anden
behandling kan anbefales.
Stk. 3.
Har regionens kliniske funktion vurderet, om
en anden behandling kan anbefales, jf. stk. 2, kan det i
forsøgsperioden ikke tillægges betydning for
jobcenterets afgørelse om fleksjob, at personen afviser at
modtage lægebehandling, herunder den lægebehandling,
som måtte være anbefalet af regionens kliniske funktion.
Stk. 4.
Ønsker personen ikke at medvirke til, at
sagen forelægges regionens kliniske funktion, kan
jobcenteret træffe afgørelse om, at en person ikke
opfylder betingelserne for visitation til fleksjob, jf. stk. 1
og § 70.
1.
I
§ 68 d, stk. 2,
indsættes efter »jobafklaringsforløb«:
»eller 4 uger efter det tidspunkt, hvor kommunen har
truffet afgørelse om, at personen er berettiget til et
jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om
sygedagpenge,«.
2.
§ 70 a, stk. 2 – 4,
affattes således:
»Stk.
2.
I en forsøgsperiode fra 1. juli 2016 til og
med den 30. juni 2019 skal jobcenteret, hvis personen i
forbindelse med en afgørelse om fleksjob afviser at
modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område,
indhente en udtalelse fra sundhedskoordinator om,
hvorvidt en anden behandling kan anbefales, jf. 15, stk.
2, i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 3.
Har sundhedskoordinatoren udtalt sig i
sagen, jf. stk. 2, kan det ikke tillægges betydning for
jobcenterets afgørelse om fleksjob, at personen afviser
at modtage lægebehandling, herunder den
lægebehandling, som måtte være anbefalet af
sundhedskoordinatoren.
Stk. 4.
Ønsker personen ikke at medvirke til, at
sagen forelægges sundhedskoordinatoren, kan
jobcenteret træffe afgørelse om, at en person ikke
opfylder betingelserne for visitation til fleksjob, jf. stk.
1 og § 70.«
31