L 182 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 182 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 182

Folketinget 2015-16

Fremsat den 27. april 2016 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik, lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om social

pension og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(Forlængelse af forsøg med ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser m.v.)

§1

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af

13. januar 2016, foretages følgende ændringer:

§ 15, stk. 7, nr. 2,

ændres »kapitel 10-12« til: »kapitel 9

b-11«.

§ 21 a

affattes således:

»§ 21 a.

I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og

med den 30. juni 2019 indhenter kommunen, hvis den syge-

meldte afviser at modtage lægebehandling, en udtalelse fra

sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en anden behandling

kan anbefales, jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering og un-

derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Stk. 2.

Har kommunen indhentet en udtalelse, jf. stk. 1,

kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for den

sygemeldtes ret til sygedagpenge, at den sygemeldte afviser

at modtage lægebehandling, herunder den lægebehandling,

som måtte være anbefalet af sundhedskoordinatoren.

Stk. 3.

Ønsker den sygemeldte ikke, at der indhentes en

udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. stk. 1, træffer kom-

munen afgørelse om, at den sygemeldtes ret til sygedagpen-

ge bortfalder, så længe den sygemeldte afviser at modtage

lægebehandling, jf. § 21, stk. 1, nr. 2, hvis betingelserne her-

for i øvrigt er opfyldt.«

§ 47, stk. 2,

indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) Omberegning af sygedagpenge for lønmodtagere, der

indbetaler ekstra bidrag på en arbejdsgiveradministreret

pensionsopsparing.«

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.

§2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806

af 1. juli 2015, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 300 af 22.

marts 2016, foretages følgende ændringer:

§ 69 k, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»En person er berettiget til at modtage ressourceforløbs-

ydelse fra første fraværsdag, hvor der ikke er ret til sygedag-

penge efter lov om sygedagpenge, og frem til kommunen

har truffet afgørelse om, at den pågældende opfylder betin-

gelserne for et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sy-

gedagpenge, uanset at pågældende ikke har kunnet stå til rå-

dighed efter 1. pkt. i denne periode.«

§ 110 a, stk. 1,

ændres »den 1. juli 2014 til og med den

30. juni 2016 skal« til: »den 1. juli 2016 til og med den 30.

juni 2019 indhenter«, og »indhente en vurdering fra regio-

nens kliniske funktion, jf. §§ 13-15« ændres til: »en udtalel-

se fra sundhedskoordinatoren, jf. § 15, stk. 2,«.

§ 110 a, stk. 2,

ændres »regionens kliniske funktion vur-

deret, om en anden behandling kan anbefales« til: »kommu-

nen indhenter en udtalelse, jf. stk. 1«, og »regionens kliniske

funktion.« ændres til: »sundhedskoordinatoren.«

§ 110 a, stk. 3,

ændres »at medvirke til, at sagen fore-

lægges regionens kliniske funktion,« til: », at der indhentes

en udtalelse fra sundhedskoordinatoren,«.

§3

I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som ændret

BE006780

Beskæftigelsesmin.,

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/01457

L 182 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ved § 3 i lov nr. 1868 af 29. december 2015, foretages

følgende ændringer:

§ 12, stk. 1,

udgår »efter forhandling med ministeren for

børn, ligestilling, integration og sociale forhold«.

§ 15, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med

den 30. juni 2019 indhenter kommunen en udtalelse fra

sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en anden behandling

kan anbefales i sager efter § 21 a i lov om sygedagpenge, §

110 a i lov om aktiv socialpolitik og § 70 a i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.«

§ 17, stk. 2,

udgår »og ministeren for børn, ligestilling,

integration og sociale forhold«, og »regionens kliniske funk-

tion skal vurdere, om« ændres til: »sundhedskoordinatoren

skal udtale sig om, hvorvidt«.

§4

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af

12. januar 2015, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1810 af

23. december 2015, foretages følgende ændringer:

§ 18 a

affattes således:

»§ 18 a.

I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og

med den 30. juni 2019 indhenter kommunalbestyrelsen, hvis

en person afviser at modtage lægebehandling, der ud fra en

sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne forbedre den

pågældendes arbejdsevne, en udtalelse fra sundhedskoordi-

natoren om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales, jf.

§ 15, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af be-

skæftigelsesindsatsen m.v.

Stk. 2.

Har kommunalbestyrelsen indhentet en udtalelse i

sagen, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges be-

tydning ved vurderingen af personens ret til førtidspension,

at den pågældende afviser at modtage lægebehandling, her-

under den lægebehandling, som måtte være anbefalet af

sundhedskoordinatoren.

Stk. 3.

Ønsker den pågældende ikke, at der indhentes en

udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. stk. 1, træffer kom-

munalbestyrelsen afgørelse i sagen efter § 18.«

§ 19, stk. 4,

udgår »fra klinisk funktion«, og »bestem-

melsen i § 17, stk. 2« ændres til: »§ 17, stk. 1 og 2«.

§ 43 b

affattes således:

»§ 43 b.

I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og

med den 30. juni 2019 indhenter kommunalbestyrelsen, hvis

en pensionist afviser at modtage lægebehandling, der ud fra

en sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne forbedre

den pågældendes arbejdsevne, en udtalelse fra sundheds-

koordinatoren om, hvorvidt en anden behandling kan anbe-

fales, jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Stk. 2.

Har kommunalbestyrelsen indhentet en udtalelse,

jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning

for pensionistens ret til førtidspension, at den pågældende

afviser at modtage lægebehandling, herunder den lægebe-

handling, som måtte være anbefalet af sundhedskoordinato-

ren.

Stk. 3.

Ønsker pensionisten ikke, at der indhentes en udta-

lelse fra sundhedskoordinatoren, jf. stk. 1, træffer kommu-

nalbestyrelsen afgørelse i sagen efter § 43 a.«

§5

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.

lovbekendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015, som senest ændret

ved § 4 i lov nr. 300 af 22. marts 2016, foretages følgende

ændringer:

§ 68 d, stk. 2,

indsættes efter »jobafklaringsforløb«: »el-

ler 4 uger efter det tidspunkt, hvor kommunen har truffet af-

gørelse om, at personen er berettiget til et jobafklaringsfor-

løb efter § 24 a i lov om sygedagpenge,«.

§ 70 a, stk. 2-4,

affattes således:.

»Stk. 2.

I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med

den 30. juni 2019 indhenter jobcenteret, hvis personen i for-

bindelse med en afgørelse om fleksjob afviser at modtage

lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område, en udtalelse fra

sundhedskoordinatoren, om, hvorvidt en anden behandling

kan anbefales, jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering og un-

derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Stk. 3.

Har jobcenteret indhentet en udtalelse i sagen, jf.

stk. 2, kan det ikke tillægges betydning for jobcenterets af-

gørelse om fleksjob, at personen afviser at modtage lægebe-

handling, herunder den lægebehandling, som måtte være an-

befalet af sundhedskoordinatoren.

Stk. 4.

Ønsker personen ikke, at der indhentes en udtalelse

fra sundhedskoordinatoren, jf. stk. 2, kan jobcenteret træffe

afgørelse om, at personen ikke opfylder betingelserne for vi-

sitation til fleksjob, jf. stk. 1 og § 70.«

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Stk. 2.

Har en sag i den nugældende forsøgsperiode fra

den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 været forelagt

klinisk funktion til vurdering af, om der kan anbefales en

anden behandling end den, som borgeren er blevet tilbudt,

skal sagen fra og med den 1. juli 2016 ikke forelægges for

sundhedskoordinatoren.

L 182 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets indhold

2.1.

Forlængelse af forsøg med ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.

Omberegning af sygedagpengetimesatsen ved ekstra indbetaling på pensionsordning

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.

Præcisering af retten til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb samt fastsættelse af tidspunktet for

beregning af 4 ugers fristen for at sagen skal til rehabiliteringstemaet

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale

Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folke-

parti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance ind-

gik den 18. december 2013 forlig om en reform af sygedag-

pengesystemet – Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt

en tidligere og bedre indsats.

Med reformen, som udmøntet ved lov nr. 720 af 25. juni

2014, blev der indført en to-årig forsøgsordning, hvor borge-

re kan afvise at tage imod lægebehandling, uden at det kan

få betydning for retten til sygedagpenge eller ressourcefor-

løbsydelse eller for kommunens vurdering af, om der er

grundlag for at bevilge fleksjob eller tilkende førtidspension.

Hvis en borger afviser en lægebehandling, skal sagen

forelægges klinisk funktion, som skal vurdere, om en anden

behandling vil kunne anbefales i stedet. Hvis der kan anbe-

fales en anden behandling, men borgeren heller ikke ønsker

denne, kan borgeren fortsat afvise lægebehandling, uden at

det kan få indflydelse på borgerens forsørgelsesgrundlag.

Intentionen med ordningen er at sikre, at en borger ikke

skal føle sig tvunget til at tage imod en behandling, som

vedkommende er utryg ved, samtidig med at det i sådanne

tilfælde vil blive afdækket, om der er andre behandlingsmu-

ligheder.

Forsøgsordningen vedrører alene retten til at afvise læge-

behandling, og således er f.eks. genoptræning efter opera-

tion eller behandling hos fysioterapeut ikke omfattet.

Forsøgsperioden udløber den 1. juli 2016.

Der er foretaget en evaluering af forsøgsordningen for pe-

rioden fra ikrafttrædelsestidspunktet den 1. juli 2014 til den

1. november 2015.

Evalueringen viser, at forsøgsordningen anvendes i be-

grænset omfang. I perioden den 1. juli 2014 til den 1. no-

vember 2015 er det samlede antal sager på landsplan estime-

ret til at udgøre 150-200 sager. Det er typisk følgende tre ty-

per lægebehandling, der afvises: medicinsk behandling mod

psykiske lidelser, f.eks. antidepressiva, rygoperationer,

f.eks. i forbindelse med diskusprolaps, og smertestillende

medicinsk behandling, f.eks. i forbindelse med kroniske li-

delser.

På denne baggrund har forligspartierne bag sygedagpen-

gereformen aftalt, at ordningen forlænges og justeres såle-

des, at det i en 3-årig forsøgsperiode alene er sundhedskoor-

dinatoren, der bliver inddraget, når en borger ikke ønsker en

given behandling.

Lovforslaget indeholder forslag om ændringer i lov om

sygedagpenge, lov om organisering og understøttelse af be-

skæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social pension,

med henblik på at sikre den ønskede ændring. Det foreslås,

at ændringerne skal træde i kraft med virkning fra den 1. juli

2016.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om mulighed

for omberegning af sygedagpengetimesatsen i den situation,

hvor en lønmodtager indbetaler ekstra bidrag på en arbejds-

giveradministreret pensionsordning.

Lovforslaget indeholder endelig forslag om, at der sker en

sproglig tilpasning i lov om aktiv socialpolitik, så det klart

fremgår, at der kan udbetales ressourceforløbsydelse under

L 182 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

jobafklaringsforløb i perioden fra en person efter sygedag-

pengelovens bestemmelse har ret til at overgå til et jobafkla-

ringsforløb, og frem til kommunen træffer afgørelse om, at

personen har denne ret. Endvidere foreslås præciseret, at fri-

sten på 4 uger for, at sagen skal forelægges rehabiliterings-

teamet, i denne situation skal regnes fra det tidspunkt, hvor

kommunen har vurderet, at personen skal i et jobafklarings-

forløb.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Forlængelse af forsøg med ret til at afvise

lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser

2.1.1. Gældende ret

Efter gældende regler i lov om sygedagpenge kan kommu-

nen stoppe udbetalingen af sygedagpenge, hvis en syge-

meldt ikke deltager i lægebehandling.

Efter lov om retssikkerhed og administration på det socia-

le område (retssikkerhedsloven) kan kommunen anmode

borgere, der ansøger om eller får hjælp efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats eller lov om aktiv socialpolitik, om at

lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til obser-

vation og behandling som led i sagsbehandlingen, hvis bor-

gerens helbred har betydning for, om borgeren er berettiget

til at modtage den hjælp, som den pågældende ønsker.

Helbredsmæssige forhold har betydning for en række so-

ciale ydelser f.eks. sygedagpenge, førtidspension og fleks-

job.

Behandling kan også være en betingelse for at få hjælp.

Det er et krav, at behandlingen efter al erfaring med rimelig

sikkerhed vil kunne medføre en forbedring af helbredstil-

standen og arbejdsevnen, og den må aldrig efter al erfaring

indeholde nogen væsentlig risiko for personens liv og førlig-

hed.

Efter gældende regler i lov om social pension kan kom-

munalbestyrelsen ikke tilkende førtidspension, før det er do-

kumenteret, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan for-

bedres ved deltagelse i ressourceforløb, eller aktiverings-,

revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstalt-

ninger, herunder deltagelse i lægeligt anbefalet behandling.

Hvis en borger afviser at tage imod lægeligt anbefalet be-

handling, kan det derfor betyde, at der ikke kan tilkendes

førtidspension.

Efter gældende regler har den enkelte borger i en to-årig

forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til den 30. juni 2016 fået

ret til at afvise at tage imod lægebehandling, uden at det kan

få betydning for retten til sygedagpenge eller ressourcefor-

løbsydelse eller for kommunens vurdering af, om der er

grundlag for at bevilge fleksjob eller tilkende førtidspension,

så længe borgeren medvirker til, at kommunen kan indhente

en ekstra lægefaglig vurdering af, om der kan anbefales en

anden behandling.

Hvis en borger afviser en lægebehandling, skal sagen

forelægges regionens kliniske funktion til en vurdering af,

om der kan anbefales en anden behandlingsmulighed end

den, som borgeren er blevet tilbudt. Klinisk funktion yder

sundhedsfaglig rådgivning og vurdering til kommunen til af-

klaring af sager på beskæftigelsesområdet.

Hvis borgeren heller ikke ønsker at deltage i den lægebe-

handling, som klinisk funktion anbefaler, får det ikke konse-

kvenser for borgerens ret til ydelse eller mulighed for at få

bevilget fleksjob eller tilkendt førtidspension.

Forsøget omfatter alene lægebehandling i snæver forstand,

det vil sige behandlinger foretaget af en læge, eksempelvis

operationer og behandling med lægeordineret medicin. For-

søget omfatter eksempelvis ikke genoptræning efter opera-

tion eller behandling hos en fysioterapeut, uanset at det er en

læge, der har anbefalet behandlingen, idet borgeren som hid-

til skal bidrage til egen helbredelse. Endvidere omfatter for-

søget ikke samtaleforløb og behandling hos psykolog, da

disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i

snæver forstand.

Hvis borgeren i forsøgsperioden ikke ønsker at modtage

tilbudt lægebehandling, og borgeren heller ikke ønsker at

medvirke til, at sagen forelægges klinisk funktion, vil dette

dog kunne få betydning for retten til sygedagpenge eller res-

sourceforløbsydelse eller for kommunens vurdering af, om

der er grundlag for at bevilge fleksjob eller tilkende førtids-

pension.

Forsøget skal sikre, at borgeren ikke skal føle sig tvunget

til at deltage i lægebehandling, herunder lade sig operere el-

ler modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke er

tryg ved, eksempelvis operation for diskusprolaps, behand-

ling med antidepressiv medicin og ECT-behandling.

Ordningen er indført som et to-årigt forsøg og er blevet

evalueret med henblik på tilvejebringelse af vurderings-

grundlag for, om den bør permanentgøres.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Evalueringen har vist, at det kun i begrænset omfang er

muligt at anbefale borgerne anden behandling. Det foreslås

derfor at justere forsøgsordningen, således at det fremover

alene er sundhedskoordinatoren, der skal komme med en

udtalelse om, hvorvidt der kan anbefales anden type behand-

ling. Sundhedskoordinatoren er ansat i regionens kliniske

funktion og kan i forbindelse med udtalelsen trække på den

lægelige ekspertise, som er til rådighed i den kliniske funk-

tion.

Formålet med justeringen er dels at sikre en mere hen-

sigtsmæssig brug af klinisk funktion, herunder at borgeren

ikke skal til unødvendige undersøgelser i klinisk funktion,

dels at sikre, at der i de tilfælde, hvor borgeren afviser at

deltage i lægebehandling, fortsat foretages en kvalificeret

sundhedsfaglig vurdering af, om der kan anbefales en anden

behandling.

Det foreslås at forlænge forsøgsordningen, således at man-

glende deltagelse i lægebehandling i en forsøgsperiode fra

den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 fortsat ikke kan

L 182 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

føre til, at kommunen stopper sygedagpenge eller ressource-

forløbsydelse eller beslutter ikke at bevilge fleksjob eller til-

kende førtidspension.

Justeringen af ordningen betyder, at hvis en borger afviser

en lægebehandling, skal sagen forelægges sundhedskoordi-

natoren, som skal afgive en udtalelse om, hvorvidt der kan

anbefales en anden behandlingsmulighed end den, som bor-

geren er blevet tilbudt. Borgeren skal give samtykke til, at

sagen forelægges for sundhedskoordinatoren.

Hvis borgeren heller ikke ønsker at deltage i en lægebe-

handling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, får det ikke

konsekvenser for borgerens ret til ydelse eller mulighed for

at få bevilliget fleksjob eller tilkendt førtidspension.

Borgeren vil fortsat have pligt til at bidrage til sin egen

helbredelse, og det vil derfor kunne få betydning for borge-

rens ret til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse m.v.,

hvis borgeren ikke ønsker at modtage tilbudt lægebehand-

ling, og borgeren heller ikke ønsker at medvirke til, at sagen

forelægges sundhedskoordinatoren. Som udgangspunkt må

det antages, at alle borgere ønsker at deltage i behandling,

der kan forbedre deres helbredssituation.

Med forslaget vil borgeren således fortsat have ret til en

ekstra lægefaglig vurdering af, om der findes en anden be-

handlingsmulighed i en 3-årig forsøgsperiode. Forslaget skal

sikre, at borgeren i forsøgsperioden ikke føler sig tvunget til

at deltage i lægebehandling, herunder lade sig operere eller

modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke er tryg

ved, eksempelvis operation for diskusprolaps, behandling

med antidepressiv medicin og ECT-behandling.

Borgeren har pligt til at lade sig undersøge, jf. § 11, stk. 1,

nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område (retssikkerhedsloven).

Med forslaget vil det blive en forudsætning for, at der kan

ses bort fra, at borgeren ikke ønsker at deltage i lægebe-

handling, at sagen har været forelagt sundhedskoordinatoren

til vurdering af, om der kan peges på andre behandlingsmu-

ligheder. Der vil således blive tale om specialbestemmelser,

som indebærer en fravigelse af § 11 b, jf. § 11, stk. 1, i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område,

hvorefter den kompetente myndighed kan behandle en sag

på det foreliggende grundlag, hvis en borger ikke ønsker at

medvirke til oplysning af sin sag, herunder afslår at deltage i

lægebehandling.

Forslaget om retten til at afvise lægebehandling omfatter,

som i det nuværende forsøg, alene lægebehandling i snæver

forstand, det vil sige behandlinger foretaget af en læge, ek-

sempelvis operationer og behandling med lægeordineret me-

dicin. Forslaget omfatter eksempelvis ikke genoptræning ef-

ter operation, eller behandling hos en fysioterapeut, uanset

at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet borge-

ren som hidtil skal bidrage til egen helbredelse. Endvidere

omfatter forslaget ikke samtaleforløb og behandling hos

psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som læ-

gebehandling i snæver forstand.

Hvis sundhedskoordinatoren anbefaler en behandling, der

ikke er lægelig behandling i snæver forstand, eksempelvis

behandling hos en fysioterapeut, vil det få betydning for

borgerens ret til sygedagpenge m.v., hvis borgeren afviser at

deltage i den tilbudte behandling.

Den sundhedsfaglige behandling af borgeren vil som hid-

til ske efter reglerne i sundhedslovgivningen. Det er således

ikke sundhedskoordinatoren, der skal tilbyde borgeren den

behandling, som sundhedskoordinatoren anbefaler.

En 3-årig forlængelse af forsøgsordningen giver mulighed

for at afprøve den justerede model i praksis samt at fastslå,

om den begrænsede anvendelse af den nuværende ordning

er udtryk for et stabilt niveau, forud for en evt. beslutning

om permanentgørelse af ordningen.

2.2. Omberegning af sygedagpengetimesatsen ved ekstra

indbetaling på pensionsordning

2.2.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr.

1898 af 29. december 2015 om opgørelse af beskæftigelses-

krav og beregning af sygedagpenge m.v., jf. sygedagpenge-

lovens § 47, bliver der ved beregningen af timesatsen for sy-

gedagpenge fratrukket indbetaling til arbejdsgiveradmini-

streret pensionsordning. Det betyder, at en meget stor frivil-

lig indbetaling til pensionsordning kan medføre, at lønmod-

tageren får en meget lav timeberegning, idet indbetalinger til

en arbejdsgiverbetalt pensionsordning ikke medregnes ved

beregning af sygedagpengetimesatsen.

Dermed vil en eventuel arbejdsgiver tilsvarende have ret

til lavere refusion pr. time, selvom arbejdsgiveren ikke har

en lavere udgift end for en person, der ikke indbetaler ekstra

på en pensionsordning.

Det bemærkes, at denne situation ikke er omfattet af retten

til omberegning af sygedagpenge i særlige tilfælde i syge-

dagpengelovens § 47, stk. 2, nr. 5. Det fremgår af bemærk-

ningerne til ændringen af § 47 ved indførslen af en ny syge-

dagpengemodel med tidlig opfølgning og indsats, jobafkla-

ringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge under sygdom mv., at

der som udgangspunkt ikke ændredes på opgørelsen af time-

fortjenesten i forhold til gældende regler, og at pensionsbi-

drag (arbejdsgiveradministrerede indbetalinger af pensions-

bidrag) fratrækkes ved beregningen af timefortjenesten. Det

fremgår endvidere, at hjemlen til omberegning af sygedag-

pengene i særlige tilfælde ville blive anvendt til at fastsætte

regler om, at der f.eks. når en ungarbejder fylder 18 år under

en sygeperiode kan ske omberegning af sygedagpengene, så

de bliver omberegnet ud fra den fremtidige løn, jf. Folke-

tingstidende 2013-14, A, L 194 som fremsat, side 34 og 63.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det forekommer urimeligt, at en lønmodtagers store frivil-

lige indbetaling til en arbejdsgiveradministreret pensions-

ordning kan medføre, at arbejdsgiver får en meget lav refu-

sion pr. time, selvom arbejdsgiveren ikke har en lavere ud-

L 182 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

gift end for en person, der ikke indbetaler ekstra på en pensi-

onsordning. Endvidere kan denne beregningsregel eventuelt

afholde lønmodtager selv fra at spare ekstra op til pension.

Formålet med bestemmelsen er således primært at sikre, at

arbejdsgiver og lønmodtager i disse situationer får samme

sygedagpengeberegning og refusion, som hvis der ikke blev

indbetalt ekstra til pension. Som følge heraf foreslås det, at

beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler

om beregning af sygedagpenge for lønmodtagere, der får

mindre end det maksimale timebeløb, og som frivilligt ind-

betaler ekstra bidrag på en arbejdsgiveradministreret pen-

sionsopsparing. Bestemmelsen vil blive anvendt til at fast-

sætte regler om, at hvis lønmodtageren eller arbejdsgiveren

kan fremlægge dokumentation for, at der bliver indbetalt ek-

stra, kan der ske omberegning af timefortjenesten. Bestem-

melsen får kun betydning i de sager, hvor sygedagpengeti-

mesatsen er blevet beregnet til mindre end det aktuelle time-

maks (for 2016: 112,97 kr.).

Beregningen skal ske, så der korrigeres for forskellen mel-

lem den aktuelle indbetaling og den indbetaling, der fremgår

af ansættelseskontrakten. Hvis der ikke er oplysninger her-

om i ansættelseskontrakten, sker beregningen så der korrige-

res for forskellen mellem den aktuelle indbetaling og over-

enskomsten for det pågældende område.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkninger-

ne hertil.

2.3. Præcisering af retten til ressourceforløbsydelse under

jobafklaringsforløb samt fastsættelse af tidspunktet for

beregning af 4 ugers fristen for, at sagen skal til

rehabiliteringsteamet

2.3.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i § 68 d, stk. 1, 2. pkt., i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats har en person, der på første

fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommu-

nen, hvis personen ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i

§ 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. § 24 a i lov om syge-

dagpenge, ret til et jobafklaringsforløb, og dermed ret til res-

sourceforløbsydelse efter kapitel 6 b, i lov om aktiv social-

politik.

Tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet frem-

går af sygedagpengelovens § 24, stk. 2-5, og afhænger af,

om der er tale om en lønmodtager, en ledig eller en selv-

stændig erhvervsdrivende.

For lønmodtagere er der som hovedregel ret til et jobaf-

klaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fra-

værsdag efter udløbet af arbejdsgiverperioden (30 kalender-

dage). Arbejdsgiveren skal anmelde sygefraværet til kom-

munen senest 5 uger efter første fraværsdag, jf. § 40 i lov

om sygedagpenge.

I følgende tilfælde har en lønmodtager ret til et jobafkla-

ringsforløb med ressourceforløbsydelse på et tidligere tids-

punkt:

For lønmodtagere, hvor der ikke er ret til sygedagpenge

fra en arbejdsgiver, er der ret til et jobafklaringsforløb

med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag. Ar-

bejdsgiveren skal anmelde sygefraværet til kommunen

senest 14 dage efter første fraværsdag.

For lønmodtagere, hvor kommunen udbetaler sygedag-

penge efter § 31, stk. 2, er der ret til et jobafklaringsfor-

løb med ressourceforløbsydelse efter udløbet af den pe-

riode, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge. Ar-

bejdsgiveren skal anmelde sygefraværet til kommunen

senest en uge efter ophør af udbetaling af løn eller sy-

gedagpenge fra arbejdsgiveren.

For et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der har ret

til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmar-

kedsydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 da-

ges sygdom efter § 62, stk. 3, eller § 52 h, jf. § 62, stk. 3, i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er der ret til et jobaf-

klaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fra-

værsdag efter udløbet af perioden med ret til arbejdsløsheds-

dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Arbejds-

løshedskassen skal anmelde sygefraværet til kommunen se-

nest 3 uger efter første fraværsdag, jf. § 40 a i lov om syge-

dagpenge.

For et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der ikke

har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejds-

markedsydelse under de første 14 dages sygdom, fordi med-

lemmet er delvist ledig, eller fordi medlemmet bliver syg in-

den tilmelding som jobsøgende på Jobnet på første ledig-

hedsdag, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressource-

forløbsydelse fra første fraværsdag. Arbejdsløshedskassen

skal anmelde sygefraværet til kommunen senest en uge efter

sygemeldingen, jf. § 40 a i lov om sygedagpenge.

For selvstændige erhvervsdrivende er der ret til et jobaf-

klaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fra-

værsdag. Den selvstændige erhvervsdrivende skal anmelde

sygefraværet til kommunen senest tre uger efter første fra-

værsdag. Har den selvstændige erhvervsdrivende tegnet en

sygedagpengeforsikring, skal anmeldelsen ske senest en uge

efter første fraværsdag, jf. § 43 i lov om sygedagpenge.

Kommunen afgør, på baggrund af arbejdsgiverens, ar-

bejdsløshedskassens eller den selvstændige erhvervsdriven-

des anmeldelse af sygefraværet, om den sygemeldte opfyl-

der beskæftigelseskravet og er omfattet af tidsbegrænsnin-

gen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og derfor ikke har

ret til sygedagpenge, men derimod har ret til et jobafkla-

ringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24 a.

Efter de gældende regler udbetales ressourceforløbsydel-

sen efter reglerne i kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.

Det følger af § 69 k, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at

det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse

efter § 68 j, at personen deltager aktivt i jobafklaringsforlø-

bet, genoptager sit arbejde delvis, når det er muligt, tager

imod rimelige tilbud om arbejde og møder til samtaler, som

kommunen indkalder til som led i jobafklaringsforløbet.

L 182 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

På grund af sygedagpengelovens anmeldelsesregler vil der

være en periode fra den pågældende har ret til at overgå til

et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 24

a, stk. 2-5, i sygedagpengeloven, hvor sygefraværet ikke er

anmeldt til kommunen, således at kommunen ikke kan træf-

fe afgørelse om, at pågældende er berettiget til et jobafkla-

ringsforløb. I denne periode er det ikke afklaret, om perso-

nen skal opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge eller

betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse. Den

pågældende vil derfor ikke opfylde betingelsen om at delta-

ge aktivt i jobafklaringsforløbet, frem til det tidspunkt, hvor

kommunen har truffet afgørelse om, at personen har ret til et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Der kan i

den forbindelse opstå spørgsmål om, hvorvidt personen vil

være berettiget til ressourceforløbsydelse frem til kommu-

nen træffer afgørelse om, at personen er berettiget til et job-

afklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, da den

pågældende ikke deltager aktivt i jobafklaringsforløbet.

Samtidig stilles der efter de gældende regler i § 68 d, stk.

2, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats krav om, at kom-

munen senest 4 uger efter overgang til et jobafklaringsforløb

skal forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. Dette vil i

nogle tilfælde ikke kunne nås på grund af anmeldelsesreg-

lerne i sygedagpengeloven.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det har i forbindelse med ændringen af lov nr. 1486 af 23.

december 2014, hvor ændringen af reglerne om sygedagpen-

ge og jobafklaringsforløb med ressourceforløb indgik, været

forudsat, at borgere skulle kunne modtage ressourceforløbs-

ydelse fra tidspunktet, som fremgår af § 24 a, stk. 2-5, i sy-

gedagpengeloven, dvs. fra første fraværsdag, hvor der ikke

er ret til andre ydelser.

Det foreslås derfor, at det kommer til at fremgå direkte af

bestemmelsen om ressourceforløbsydelse under jobafkla-

ringsforløb, at der kan udbetales ressourceforløbsydelse

under jobafklaringsforløb til denne persongruppe, uanset at

de ikke opfylder betingelsen om at stå til rådighed fra første

fraværsdag, hvor de ikke har ret til at modtage sygedagpen-

ge efter sygedagpengeloven, og dermed er berettiget til at

overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydel-

se, og frem til det tidspunkt, hvor kommunen har truffet af-

gørelse om retten til jobafklaringsforløb med ressourcefor-

løbsydelse. Fra tidspunktet for kommunens afgørelse skal

borgeren stå til rådighed efter reglerne i kapitel 6 b i lov om

aktiv socialpolitik.

Formålet med ændringen af § 68 k, stk. 1, i lov om aktiv

socialpolitik, er at undgå tvivl om, hvorvidt der kan udbeta-

les ressourceforløbsydelse for perioden fra overgangen til

jobafklaringsforløb efter § 24 a, stk. 2-5, og frem til kom-

munen træffer afgørelsen om, at personen har ret til jobaf-

klaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24 a, idet

det i lov om aktiv socialpolitik fremgår, at personer, der har

ret til et jobafklaringsforløb efter § 12 b i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkninger-

ne hertil.

Endvidere foreslås at ændre lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats således at fristen for, at sagen skal forelægges for

rehabiliteringsteamet senest 4 uger efter overgang til et job-

afklaringsforløb, regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen

har vurderet, at personen skal i et jobafklaringsforløb.

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 1, og bemærkninger-

ne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

3.1. Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige

konsekvenser

Forslaget skønnes alene at indebære øgede offentlige ud-

gifter for personer på sygedagpenge. Det beror på, at det ty-

pisk vil dreje sig om behandlingsforslag forud for f.eks. visi-

tation til fleksjob eller tilkendelse af førtidspension, hvor

borgeren netop typisk vil være sygedagpengemodtager. På

baggrund af en evaluering estimeres der samlet at have væ-

ret 150-200 sager på sygedagpenge-, ressourceforløbs-,

fleksjob- og førtidspensionsområdet i perioden fra den 1. ju-

li 2014 til den 1. november 2015, hvor borgeren har afvist

lægebehandling. Det svarer til ca. 150 sager årligt.

Det skønnes, at udgiften i forbindelse med, at sundheds-

koordinator fremover skal gennemgå en borgers sag og efter

behov møde borgeren, vil medføre en merudgift på 2.500 kr.

pr. sag. De samlede merudgifter til sundhedskoordinator

skønnes at udgøre 0,4 mio. kr. årligt.

Det skønnes, at forslaget vil betyde, at der i gennemsnit

udbetales 3 ugers sygedagpenge til personer berørt af forsla-

get. Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at en be-

handling ikke gennemføres, kun i helt særlige tilfælde vil

kunne antages at have betydning for afgørelser om førtids-

pension. I relation til førtidspension er det afgørende, at der

ikke i øvrigt foreligger andre muligheder for at udvikle ar-

bejdsevnen, og at arbejdsevnen – uden den gennemførte be-

handling – må anses for at være varigt nedsat i et sådant om-

fang, at der kan tilkendes førtidspension. Forslaget skønnes

at medføre en årlig merudgift på ca. 1,5 mio. kr. til sygedag-

penge.

Det skønnes, at merudgiften til staten udgør 0,3 mio. kr. i

2016, 0,6 mio. kr. i 2017 og 2018, og 0,3 mio. kr. i 2019.

Det skønnes, at merudgiften til kommunerne udgør 0,7 mio.

kr. i 2016, 1,3 mio. kr. i 2017 og 2018, og 0,7 mio. kr. i

2019. Heri indgår udgifter til sundhedskoordinator svarende

til 0,2 mio. kr. i 2016, 0,4 mio. kr. i 2017 og 2018, og 0,2

mio. kr. i 2019. Der skønnes ikke at være økonomiske ud-

gifter for regionerne. Det skønnes således i alt, at forslaget

vil medføre merudgifter på op til 1,9 mio. kr. årligt, svaren-

de til ca. 1,1 mio. kr. årligt efter skat og tilbageløb af afgif-

ter.

L 182 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 1. Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser

Mio. kr. 2016 PL

Stat

Sygedagpenge

Kommune

Sygedagpenge (DUT)

Sundhedskoordinator (DUT)

I alt

2016

0,3

0,7

0,5

0,2

1,0

2017

0,6

1,3

0,9

0,4

1,9

2018

0,6

1,3

0,9

0,4

1,9

2019

0,3

0,7

0,5

0,2

1,0

Anm. : Da forsøgsperioden løber fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019 er der regnet med halvårsvirkning i både 2016 og 2019.

Der er foretaget afrundinger.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vil blive for-

handlet med KL.

3.2. Omberegning af sygedagpengetimesatsen ved ekstra

indbetaling på pensionsordning og præcisering af retten til

ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb samt

fastsættelse af tidspunktet for beregning af 4 ugers fristen

for at sagen skal til rehabiliteringsteamet

Det vurderes, at forslagene har ubetydelige administrative

samt økonomiske konsekvenser og dermed ikke vil have

konsekvenser for det kommunale bloktilskud.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen væsentlige økonomiske eller admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Sammenfattende skema

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. marts

2016 til den 30. marts 2016 været sendt i høring hos følgen-

de myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, AK-Samvirke, Ankestyrelsen, Arbejdsløs-

hedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Til-

lægspension, BDO Kommunernes Revision, Beskæftigelses-

rådet, Business Danmark, Danske Advokater, Danske Han-

dicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner,

Danske Seniorer, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsy-

net, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, DUKH, Fi-

nanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommu-

nale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfæl-

lesskabet, Forsikring & Pension, Fredensborg Kommune,

Fredericia Kommune, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land-

og Skovbrugets Arbejdsgivere, Gentofte Kommune, Glad-

saxe Kommune, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgi-

vernes Brancheforening, KL, Kristelig Arbejdsgiverfor-

ening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af fleks- og

skånejobbere, Landsforeningen for førtidspensionister,

LEV, Lægeforeningen, Odense Kommune, Odsherred Kom-

mune, Pension Danmark, Producentforeningen, Rigsrevisio-

nen, SAND – De hjemløses landsorganisation, Udbetaling

Danmark, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune, Vi-

borg Kommune og Ældre Sagen.

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kom- Ingen

muner og regioner

Stat:

2016: 0,3 mio. kr.

2017: 0,6 mio. kr.

2018: 0,6 mio. kr.

2019: 0,3 mio. kr.

L 182 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommuner:

2016: 0,5 mio. kr.

2017: 0,9 mio. kr.

2018: 0,9 mio. kr.

2019: 0,5 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Kommuner:

2016: 0,2 mio. kr.

2017: 0,4 mio. kr.

2018: 0,4 mio. kr.

2019: 0,2 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser for erhvervsli- Ingen

vet

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser for borger- Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

pen for tilbud om mentorstøtte er bl.a. sygedagpengemodta-

gerne. Det betyder, at kommunen kan undlade at tage kon-

takt til arbejdspladsen, hvis sygdommen medfører et længe-

revarende sygdomsforløb, og den sygmeldte ikke aktuelt

kan vende gradvis tilbage, modtage tilbud om mentorstøtte

efter 9 b eller deltage i tilbud om vejledning og opkvalifice-

ring efter kapitel 10 og tilbud om virksomhedspraktik efter

kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med forslaget om, at kapitel 12 udgår, er der tale om at

rette en fejl, da sygedagpengemodtagere, der er i et ansættel-

sesforhold, ikke kan modtage tilbud om ansættelse i løntil-

bud, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 2

Efter § 21, stk. 1, nr. 2, i lov om sygedagpenge, bortfalder

retten til sygedagpenge, så længe den sygemeldte mod læ-

gens opfordring afviser at modtage nødvendig lægebehand-

ling, jf. dog § 21 a.

Kravet om deltagelse i lægebehandling kan medføre, at

personer, der ikke ønsker at deltage i behandling, kan føle

sig tvunget til at tage imod behandlingen for ikke at miste

retten til sygedagpenge.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 15, stk. 7, nr. 2, i lov om sygedagpenge, kan kom-

munen i forbindelse med første samtale med den sygemeldte

undlade at tage kontakt til arbejdspladsen, hvis sygdommen

medfører et længerevarende sygdomsforløb, og den syge-

meldte aktuelt ikke kan vende gradvis tilbage eller deltage i

tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats. Der er tale om tilbud om vejledning og opkvalifice-

ring, tilbud om virksomhedspraktik og tilbud om ansættelse

med løntilskud.

Det foreslås, at henvisningen til kapitel 12 udgår.

Samtidig foreslås det, at der henvises til kapitel 9 b.

Med forslaget om at henvise til kapitel 9, er der tale om en

ændring, der skal bringe teksten i overenstemmelse med det

forudsatte i forbindelse med kontanthjælpsreformen, hvor

man ændrede reglerne om mentorstøtte, således at mentor-

støtten blev et tilbud i stedet for et hjælpemiddel. I målgrup-

L 182 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Efter § 21 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge, skal kommu-

nen i en to-årig forsøgperiode fra den 1. juli 2014 til og med

den 30. juni 2016 indhente en vurdering fra regionens klini-

ske funktion af, om en anden behandling kan anbefales, hvis

en sygemeldt afviser at modtage lægebehandling. Det er ale-

ne lægebehandling i snæver forstand, der er omfattet af for-

søget.

Efter § 21 a, stk. 2, kan det i forsøgsperioden, hvis regio-

nens kliniske funktion har vurderet, om en anden behandling

kan anbefales, ikke tillægges betydning for den sygemeldtes

ret til sygedagpenge, at den sygemeldte afviser at modtage

lægebehandling, herunder den lægebehandling, som måtte

være anbefalet af regionens kliniske funktion.

Efter § 21 a, stk. 3, træffer kommunen, hvis den syge-

meldte ikke ønsker at medvirke til, at sagen forelægges re-

gionens kliniske funktion, afgørelse om, at den sygemeldtes

ret til sygedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte af-

viser at modtage lægebehandling, jf. § 21, stk. 1, nr. 2.

Forsøgsordningen er indført med det formål at sikre, at en

sygemeldt ikke skal føle sig tvunget til at deltage i lægebe-

handling, herunder lade sig operere eller modtage medicinsk

behandling, som den sygemeldte ikke er tryg ved, eksempel-

vis operation for diskusprolaps, behandling med antidepres-

siv medicin og ECT-behandling.

Forsøgsordningen medfører ikke, at den sygemeldte kan

sige nej til behandling og få udbetalingen af sygedagpenge

forlænget i tilfælde, hvor forlængelsesbestemmelserne – evt.

på grund af afslaget på behandling – ikke er opfyldt. Hvis

der f.eks. ikke kan ske en afklaring af pågældendes arbejds-

evne inden for 69 uger efter sygedagpengelovens § 27, stk.

1, nr. 2, kan sygedagpengeperioden ikke forlænges efter

denne bestemmelse. Det gælder uanset årsagen til, at afkla-

ringen ikke kan ske, og derfor også, hvis det er fordi, den

sygemeldte ikke ønsker lægelig behandling. Tilsvarende kan

sygedagpengeperioden ikke forlænges efter sygedagpenge-

lovens § 27, stk. 1, nr. 3, om, at den sygemeldte er under læ-

gelig behandling og skønnes at kunne vende tilbage på ar-

bejdsmarkedet inden for 134 uger, hvis den sygemeldte ikke

er under lægelig behandling, eller den sygemeldte ikke

skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæfti-

gelse inden for 134 uger. Hvis det vurderes, at pågældende i

de omhandlede tilfælde ikke opfylder betingelserne for at få

sygedagpengeperioden forlænget, vil den sygemeldte skulle

overgå til jobafklaringsforløb, såfremt betingelserne herfor

er opfyldt, jf. § 24, stk. 2.

Det foreslås, at § 21 a affattes således, at ordningen for-

længes i en 3-årig periode fra den 1. juli 2016 til og med den

30. juni 2019. Det foreslås samtidig at justere ordningen, så-

ledes at kommunen fremover vil skulle indhente en udtalelse

fra sundhedskoordinator, i stedet for som tidligere fra kli-

nisk funktion, af, om der kan anbefales en anden behand-

ling, når en sygemeldt ikke ønsker at modtage lægebehand-

ling.

Hvis den sygemeldte heller ikke ønsker at modtage den

lægebehandling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, får

det efter forslaget i forsøgsperioden fortsat ikke konsekven-

ser for den sygemeldtes ret til sygedagpenge.

Det foreslås i

stk. 1,

at kommunen i en forsøgsperiode fra

den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 indhenter en

udtalelse fra sundhedskoordinator om, hvorvidt en anden be-

handling kan anbefales, hvis den sygemeldte afviser at mod-

tage lægebehandling, jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Forslaget betyder, at kommunen i forsøgsperioden skal

anmode sundhedskoordinator om en udtalelse om, hvorvidt

der kan anbefales en anden behandling, når en sygemeldt

over for kommunen oplyser, at vedkommende ikke ønsker

at modtage lægebehandling, og kommunen efter § 21, stk. 1,

nr. 2, skal tillægge dette betydning for den sygemeldtes ret

til sygedagpenge. Sundhedskoordinatoren er ansat i regio-

nens kliniske funktion og kan i forbindelse med udtalelsen

trække på den lægelige ekspertise, som er til rådighed i den

kliniske funktion. Med forslaget får borgeren således ret til

en ekstra lægefaglig vurdering af, om der findes en anden

behandlingsmulighed. Der henvises til stk. 3 for så vidt an-

går den situation, hvor en sygemeldt ikke ønsker, at der ind-

hentes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren.

Det er som under det nuværende forsøg alene lægebe-

handling i snæver forstand, der er omfattet af forslaget, det

vil sige behandlinger foretaget af læge, eksempelvis operati-

oner og behandling med lægeordineret medicin.

Det foreslås i

stk. 2,

at det, når kommunen har indhentet

en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. stk. 1, i forsøgs-

perioden ikke kan tillægges betydning for den sygemeldtes

ret til sygedagpenge, at den sygemeldte afviser at modtage

lægebehandling, herunder den lægebehandling som måtte

være anbefalet af sundhedskoordinatoren.

Forslaget betyder, at når kommunen har indhentet en udta-

lelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en anden be-

handling kan anbefales, vil kommunen ikke kunne træffe af-

gørelse om, at den sygemeldtes ret til sygedagpenge bortfal-

der som følge af, at den sygemeldte afviser at deltage i læge-

behandling, hverken efter § 21, stk. 1, nr. 2, eller med hen-

visning til, at den sygemeldte ved denne adfærd forhaler hel-

bredelsen, jf. § 21, stk. 1, nr. 3.

Det foreslås i

stk. 3,

at hvis den sygemeldte ikke ønsker, at

der indhentes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, træf-

fer kommunen afgørelse om, at den sygemeldtes ret til syge-

dagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte afviser at

modtage lægebehandling, jf. § 21, stk. 1, nr. 2, hvis betin-

gelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 47, stk. 1, i lov om sygedagpenge, at sy-

gedagpenge til en lønmodtager beregnes på grundlag af det

ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortjeneste,

som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i aktuelle an-

L 182 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

sættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder

forud for første fraværsdag, efter betaling af arbejdsmar-

kedsbidrag.

Beskæftigelsesminister har med hjemmel i § 47, stk. 2, nr.

1, i sygedagpengeloven fastsat regler i bekendtgørelse nr.

1898 af 29. december 2015 om opgørelse af beskæftigelses-

krav og beregning af sygedagpenge m.v., om opgørelse af ti-

mefortjenesten, der benyttes ved beregningen af sygedag-

penge til lønmodtagere. Det fremgår af § 6, stk. 1, 3. pkt., i

bekendtgørelsen, at feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbeta-

ling, pensionsbidrag, ATP-bidrag og arbejdsmarkedsbidrag

efter lov om arbejdsmarkedsfonde ikke indgår ved beregnin-

gen af timefortjenesten. Det betyder, at hvis en lønmodtager

har indgået aftale med sin arbejdsgiver om, at der bliver ind-

betalt ekstra på en arbejdsgiveradministreret pensionsord-

ning, kan den sygedagpengetimesats, der bliver beregnet

ved sygdom, blive lavere end den ellers ville være blevet.

Det får dog først betydning, hvis der er tale om, at timesat-

sen bliver beregnet til at være under timemaksimum for sy-

gedagpengene (for 2016 112,97 kr. pr. time).

Det fremgår af bemærkningerne til ændringen af § 47 ved

indførslen af en ny sygedagpengemodel med tidlig opfølg-

ning og indsats, jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpen-

ge under sygdom mv., at der som udgangspunkt ikke ændre-

des på opgørelsen af timefortjenesten i forhold til gældende

regler, og at pensionsbidrag (arbejdsgiveradministrerede

indbetalinger af pensionsbidrag) fratrækkes ved beregningen

af timefortjenesten, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 194

som fremsat, side 34 og 63.

Beskæftigelsesministeren har, med hjemmel i § 47, stk. 2,

nr. 5, i sygedagpengeloven, fastsat regler i bekendtgørelse

nr. 1898 af 29. december 2015 om opgørelse af beskæftigel-

seskrav og beregning af sygedagpenge m.v., om ombereg-

ning af sygedagpengene i særlige tilfælde. Det fremgår af §

7 i bekendtgørelsen, at lønmodtagere, der får mindre end det

maksimale timebeløb, i særlige tilfælde har ret til ombereg-

ning af timefortjenesten, hvis lønmodtageren eller arbejdsgi-

veren kan fremlægge dokumentation for en væsentlig æn-

dring i timelønnen i forhold til beregningsgrundlaget.

Det fremgår af bemærkningerne til ændringen af § 47 ved

indførslen af en ny sygedagpengemodel med tidlig opfølg-

ning og indsats, jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpen-

ge under sygdom m.v., at bemyndigelsen blandt andet vil

blive anvendt til at fastsætte regler om, at der f.eks. når en

ungarbejder fylder 18 år under en sygeperiode, kan ske om-

beregning af sygedagpengene, så de bliver omberegnet ud

fra den fremtidige løn, samt at ordinære årlige lønstigninger

som altovervejende hovedregel ikke vil medføre ombereg-

ning, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 194 som fremsat,

side 63.

Det foreslås, at der efter § 47, stk. 2, nr. 4, indsættes et nyt

nummer, som giver beskæftigelsesministeren hjemmel til, at

fastsætte regler om beregning af sygedagpenge for lønmod-

tagere, der frivilligt indbetaler ekstra bidrag på en arbejdsgi-

veradministreret pensionsopsparing. Formålet er at undgå, at

en meget stor frivillig indbetaling til pensionsordning med-

fører, at lønmodtageren får en meget lav timeberegning, og

at en evt. arbejdsgiver tilsvarende har ret til lavere refusion,

idet det forekommer uhensigtsmæssigt, at lønmodtager der-

ved kan afholdes fra at spare ekstra op til pension, og idet en

eventuel arbejdsgiver ikke har en lavere udgift end for en

person, der ikke indbetaler ekstra på pensionsordning.

Som udgangspunkt vil beregningen ske efter de almindeli-

ge beregningsregler, således at den del af lønnen, der er ar-

bejdsgiveradministreret pension, fratrækkes ved beregnin-

gen, idet det ikke fremgår af indkomstregisteret, at lønmod-

tageren indbetaler ekstra bidrag. Men hvis lønmodtageren

eller arbejdsgiveren henvender sig til kommunen og frem-

lægger dokumentation for, at der bliver indbetalt ekstra til

en arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing, kan kom-

munen omberegne timefortjenesten.

Bemyndigelsen forudsættes udnyttet således, at ombereg-

ningen vil ske med udgangspunkt i den indbetaling, der er

aftalt i ansættelsesforholdet. Hvis der ikke er oplysninger

herom i ansættelseskontrakt eller lignende, vil beregningen

ske ud fra overenskomsten for det pågældende område.

Der henvises til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Efter § 68 d, stk. 1, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, har en person, der på første fraværsdag ville have

haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ikke

var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, jf. § 24 a i

lov om sygedagpenge, ret til et jobafklaringsforløb, og der-

med ret til ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om

aktiv socialpolitik.

Tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet frem-

går af § 24 a, stk. 2-5, i lov om sygedagpenge og afhænger

af, om der er tale om en lønmodtager, en ledig eller en selv-

stændig erhvervsdrivende.

Kommunen afgør, på baggrund af arbejdsgiverens, ar-

bejdsløshedskassens eller den selvstændige erhvervsdriven-

des anmeldelse af sygefraværet, om den sygemeldte opfyl-

der beskæftigelseskravet og er omfattet af tidsbegrænsnin-

gen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og derved har ret

til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelsen. Res-

sourceforløbsydelsen udbetales efter reglerne i kapitel 6 b i

lov om aktiv socialpolitik.

Efter § 69 k, stk. 1, er det en betingelse for at modtage res-

sourceforløbsydelse efter § 69 j, at personen deltager aktivt i

jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når det

er muligt, tager imod rimelige tilbud om arbejde og møder

til samtaler, som kommunen indkalder til som led i jobafkla-

ringsforløbet.

L 182 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

På grund af anmeldelsesfristerne vil anmeldelsen af syge-

fraværet til kommunen – som i sygedagpengesager – først

ske efter tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløb

med ressourceforløbsydelse. Kommunen kan derfor først

træffe afgørelse om, at pågældende er berettiget til et jobaf-

klaringsforløb, når anmeldelsen er sket. I perioden fra den

første sygedag uden ret til sygedagpenge efter lov om syge-

dagpenge og frem til kommunen har truffet afgørelse, kan

den sygemeldte ikke opfylde betingelsen om at deltage ak-

tivt i jobafklaringsforløbet. Der kan i den forbindelse opstå

spørgsmål om, hvorvidt personen vil være berettiget til res-

sourceforløbsydelse i perioden frem til kommunen har truf-

fet afgørelse om, at personen er berettiget til et jobafkla-

ringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, da den på-

gældende ikke deltager aktivt i jobafklaringsforløbet.

Det har i forbindelse med ændringen i lov nr. 1486 af 23.

december 2014 af reglerne om sygedagpenge og jobafkla-

ringsforløb med ressourceforløbsydelse været forudsat, at

denne gruppe borgere skulle kunne modtage ressourcefor-

løbsydelse fra tidspunktet, som fremgår af § 24 a, stk. 2-5, i

sygedagpengeloven, dvs. fra første fraværsdag, hvor der ik-

ke er ret til andre ydelser.

Det foreslås, at der i § 69 k, stk. 1, indsættes et nyt punk-

tum, hvor det fremgår, at en person er berettiget til at modta-

ge ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag, hvor der ik-

ke er ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, og

frem til kommunen har truffet afgørelse om, at den pågæl-

dende opfylder betingelserne for et jobafklaringsforløb efter

§ 24 a i lov om sygedagpenge, uanset at pågældende ikke

har kunnet stå til rådighed efter 1. pkt. i denne periode.

Det betyder, at der kan udbetales ressourceforløbsydelse

under jobafklaringsforløb til denne persongruppe fra første

fraværsdag, hvor de ikke har ret til sygedagpenge, jf. § 24 a

i lov om sygedagpenge uanset, at de ikke opfylder betingel-

sen i § 69 k, stk. 1, 1. pkt., frem til det tidspunkt, hvor kom-

munen har truffet afgørelse om, hvorvidt personen skal have

sygedagpenge eller jobafklaringsforløb med ressourcefor-

løbsydelse. Fra tidspunktet for kommunens afgørelse skal

borgeren stå til rådighed efter reglerne om ressourceforløbs-

ydelse til personer i jobafklaringsforløb i kapitel 6 b i lov

om aktiv socialpolitik.

Formålet med den foreslåede ændring er, at der ikke må

være tvivl om, hvorvidt der vil kunne udbetales ressource-

forløbsydelse for perioden fra overgangen til jobafklarings-

forløb efter § 24 a, stk. 2-5, og frem til kommunen træffer

afgørelsen om, at personen har ret til jobafklaringsforløb

med ressourceforløbsydelse efter § 24 a, idet det af § 69 j,

stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik fremgår, at personer, der

har ret til et jobafklaringsforløb efter § 12 b i lov om en ak-

tiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse.

Der henvises til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 2

Efter § 110 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, skal job-

centeret i en to-årige forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til

og med den 30. juni 2016 indhente en vurdering fra regio-

nens kliniske funktion af, om der kan anbefales en anden be-

handling, hvis en person afviser at modtage lægebehandling,

jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven, i forbindelse med

en afgørelse om ressourceforløbsydelse i ressourceforløb el-

ler jobafklaringsforløb.

Det foreslås, at § 110 a, stk. 1, ændres, således at der ind-

føres en ny 3-årig forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til den

30. juni 2019. Samtidig foreslås det, at jobcenteret skal ind-

hente en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. den fore-

slåede ændring i § 3, nr. 2, til nyaffattelse af § 15, stk. 2, i

lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-

satsen m.v., om, hvorvidt der kan anbefales en anden be-

handling, når personen afviser at modtage lægebehandling,

jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven, i forbindelse med

afgørelse om ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller

jobafklaringsforløb.

Det er som under det nuværende forsøg alene lægebe-

handling i snæver forstand, der er omfattet af forslaget, dvs.

behandlinger foretaget af læger fx operationer og behand-

ling med lægeordineret medicin.

Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Jobcenteret skal efter ændringen af stk. 1 anmode sund-

hedskoordinatoren om en udtalelse af, om sundhedskoordi-

natoren kan anbefale en anden behandling af personen, når

personen over for jobcenteret oplyser, at personen ikke øn-

sker at modtage lægebehandling som nævnt i § 11, stk. 1, nr.

2, i retssikkerhedsloven.

Med forslaget får en person ret til en ekstra vurdering af,

om der findes en anden behandlingsmulighed.

Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 3

Efter § 110 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, har re-

gionens kliniske funktion vurderet, at anden behandling kan

anbefales, jf. § 110 a, stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke

tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om ret til res-

sourceforløbsydelse efter kapitel 6 a og 6 b, at personen af-

viser at modtage lægebehandling som nævnt i stk. 1, herun-

der lægebehandling, som måtte være anbefalet af regionens

kliniske funktion.

Det foreslås, at § 110 a, stk. 2, ændres således, at hvis

sundhedskoordinatoren har vurderet, at anden behandling

kan anbefales, jf. § 110 a, stk. 1, kan det i forsøgsperioden

ikke tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om ret til

ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a og 6 b, at personen

afviser at modtage lægebehandling som nævnt i stk. 1, her-

under lægebehandling, som måtte være anbefalet af sund-

hedskoordinatoren.

L 182 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Hvis personen vælger at modtage den alternative behand-

ling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, indgår resultatet

af denne behandling i kommunens vurdering af, om betin-

gelserne for at modtage ressourceforløbsydelse efter kapitel

6 a og 6 b, når de deltager i ressourceforløb eller jobafkla-

ringsforløb, er opfyldt.

Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 4

Hvis en person ikke ønsker at medvirke til, at sagen fore-

lægges regionens kliniske funktion, skal kommunen efter de

gældende regler i § 110 a, stk. 3, træffe afgørelse i sagen om

ret til ressourceforløbsydelse efter kapitlerne 6 a og 6 b.

Det foreslås, at § 110 a, stk. 3, ændres således, at hvis en

person ikke ønsker, at sagen forelægges sundhedskoordina-

toren, træffer kommunen afgørelse i sagen om ret til res-

sourceforløbsydelse efter kapitlerne 6 a og 6 b.

Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Efter § 12, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen m.v., kan beskæftigelsesministe-

ren efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling,

integration og sociale forhold fastsætte nærmere regler om

indhold af og procedurer for rehabiliteringsteamets indstil-

ling i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selv-

stændigt erhvervsdrivende og førtidspension.

Det foreslås, at ”efter forhandling med ministeren for

børn, ligestilling, integration og sociale forhold” udgår af §

12, stk. 1.

Forslaget er en følge af ressortomlægningen den 28. juni

2015, hvor lov om social pension blev flyttet fra det davæ-

rende Ministerium for Børn, Ligestilling, Integration og So-

ciale Forhold til Beskæftigelsesministeriet.

Til nr. 2

Efter § 15, stk. 2, i lov om en lov om organisering og un-

derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., skal kommunen

i en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30.

juni 2016 benytte regionens kliniske funktion til vurdering

af, om der kan anbefales en anden behandling, når

1) en person, der modtager sygedagpenge, afviser at mod-

tage lægebehandling,

2) en person i forbindelse med en afgørelse om fleksjob

afviser at modtage lægebehandling, jf. § 70 a, stk. 2 og

3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 11, stk.

1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, eller

3) en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter

kapitel 6 a eller 6 b i lov om aktiv socialpolitik, afviser

at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale om-

råde.

Sagerne skal forelægges klinisk funktion til vurdering af,

om der kan anbefales en anden behandlingsmulighed end

den, som borgeren er blevet tilbudt i de særlige tilfælde,

hvor manglende deltagelse i lægebehandling fører til, at

kommunen overvejer at stoppe sygedagpengene, ressource-

forløbsydelsen eller overvejer ikke at bevilge fleksjob eller

tilkende førtidspension som følge af, at borgeren afviser at

modtage lægebehandling.

Anbefaler klinisk funktion en anden behandling, foregår

den sundhedsfaglige behandling af borgeren efter reglerne i

sundhedslovgivningen.

Det er i lovforslagets § 1, nr. 2, § 2, nr. 2-4, § 4, nr. 1-3 og

§ 5, nr. 2, foreslået at forlænge forsøgsordningen i en 3-årig

periode fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019, så-

ledes at manglende deltagelse i lægebehandling i forsøgspe-

rioden fortsat ikke kan føre til, at kommunen stopper syge-

dagpenge eller ressourceforløbsydelse eller beslutter ikke at

bevilge fleksjob eller tilkende førtidspension.

Det er i denne forbindelse foreslået at justere ordningen,

således at kommunen fremover skal indhente en udtalelse

om, der kan anbefales anden type behandling fra sundheds-

koordinator fra regionens kliniske funktion.

Det foreslås, at § 15, stk. 2, affattes således, at kommunen

i en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019

indhenter en udtalelse fra sundhedskoordinatoren om, hvor-

vidt en anden behandling kan anbefales i sager efter § 21 a i

lov om sygedagpenge, § 110 a i lov om aktiv socialpolitik

og § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Sundhedskoordinatoren er ansat i regionens kliniske funk-

tion og kan i forbindelse med udtalelsen trække på den læ-

gelige ekspertise, som er til rådighed i den kliniske funktion.

Forslaget betyder, at kommunen vil skulle benytte sund-

hedsfaglig rådgivning fra sundhedskoordinator i form af en

udtalelse fra sundhedskoordinator i sager efter § 21 a i lov

om sygedagpenge, § 110 a i lov om aktiv socialpolitik og §

70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og at det vil

være sundhedskoordinators opgave at udtale sig om, hvor-

vidt der efter sundhedskoordinators opfattelse kan anbefales

en anden behandling i disse sager.

Formålet med at indhente en udtalelse fra sundhedskoor-

dinatoren er, som i den nuværende forsøgsperiode, at give

borgeren de bedste muligheder for at bidrage til egen helbre-

delse ved at gøre en indsats for at finde en anden behand-

lingsmulighed, når borgeren ikke ønsker at deltage i den be-

handling, som borgeren er blevet tilbudt.

Anbefaler sundhedskoordinatoren en anden behandling,

vil den sundhedsfaglige behandling af borgeren som hidtil

skulle foregå efter reglerne i sundhedslovgivningen. Det er

således ikke sundhedskoordinator, der vil skulle tilbyde bor-

geren den behandling, som sundhedskoordinator anbefaler.

L 182 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 3

Efter § 17, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen m.v., fastsætter beskæftigelses-

ministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og

forebyggelse og ministeren for børn, ligestilling, integration

og sociale forhold nærmere regler om krav til organiserin-

gen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige

rådgivning, som kommunen indhenter til brug for sagsbe-

handlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringstea-

met, i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb og

fleksjob, i sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter §

12 i lov om sygedagpenge og i sager, hvor regionens klini-

ske funktion skal vurdere, om der kan anbefales anden be-

handling, jf. § 15, stk. 2.

Det foreslås, at ”og ministeren for børn, ligestilling, inte-

gration og sociale forhold” udgår af § 17, stk. 2.

Forslaget er en følge af ressortomlægningen den 28. juni

2015, hvor lov om social pension blev flyttet fra det davæ-

rende Ministerium for Børn, Ligestilling, Integration og So-

ciale Forhold til Beskæftigelsesministeriet.

Herudover foreslås det, at ”regionens kliniske funktion

skal vurdere, om”, ændres til ”sundhedskoordinator skal ud-

tale sig om, hvorvidt”.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at det fremo-

ver er sundhedskoordinator, der skal udtale sig om en anden

behandling kan anbefales i sager efter § 21 a i lov om syge-

dagpenge, § 110 a i lov om aktiv socialpolitik og § 70 a i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det forventes, at der med hjemmel i § 17, stk. 2, blandt

andet vil blive fastsat nærmere regler om sundhedskoordina-

torens muligheder for at møde borgeren og dennes sagsbe-

handler, samt nærmere regler om sundhedskoordinatorens

udtalelse.

Efter § 17, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen m.v. kan beskæftigelsesministe-

ren efter forhandling med ministeren for sundhed og fore-

byggelse fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalen,

herunder om sundhedskoordinatorfunktionen, fastsættelse af

pris for den kliniske funktions ydelser og krav til lægeatte-

sters udformning og indhold. § 17, stk. 1, gælder også for

sager, hvor sundhedskoordinator skal udtale sig om en an-

den behandling kan anbefales efter § 15, stk. 2.

Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Efter § 18, stk. 1, i lov om social pension, kan kommunal-

bestyrelsen først træffe afgørelse om, at en sag overgår til

behandling efter reglerne om førtidspension, når det er do-

kumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt

åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbed-

res. Det betyder blandt andet, at alle relevante muligheder

for at forbedre arbejdsevnen skal have været afprøvet i prak-

sis, og at der skal foreligge dokumentation for, at arbejdsev-

nen ikke varigt kan forbedres.

Det indebærer, at kommunalbestyrelsen som led i at træffe

afgørelse om tilkendelse af førtidspension kan stille krav

om, at den pågældende deltager i nødvendig lægebehand-

ling.

Kravet om deltagelse i lægebehandling kan medføre, at

personer, der ikke ønsker at deltage i behandling, kan føle

sig tvunget til at tage imod behandlingen for ikke at miste

muligheden for at få tilkendt førtidspension.

Efter § 18 a, stk. 1, i lov om social pension skal kommu-

nalbestyrelsen i en to-årig forsøgsperiode fra den 1. juli

2014 til og med den 30. juni 2016 indhente en vurdering fra

regionens kliniske funktion af, om en anden behandling kan

anbefales, hvis den pågældende afviser at modtage lægebe-

handling, som vurderes at kunne forbedre den pågældendes

arbejdsevne. Det er alene lægebehandling i snæver forstand,

der er omfattet af forsøget.

Efter § 18 a, stk. 2, kan det i forsøgsperioden ikke tillæg-

ges betydning for personens ret til førtidspension, at perso-

nen afviser at deltage i lægebehandling, som måtte være an-

befalet af regionens kliniske funktion.

Efter § 18 a, stk. 3, træffer kommunalbestyrelsen afgørel-

se i sagen efter § 18, hvis personen ikke ønsker at medvirke

til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion. For-

søgsordningen er indført med det formål at sikre, at en per-

son ikke skal føle sig tvunget til at deltage i lægebehanling,

herunder lade sig operere eller modtage medicinsk behand-

ling, som personen ikke er tryg ved, eksempelvis operation

for diskusprolaps, behandling med antidepressiv medicin og

ECT-behandling.

Det foreslås, at § 18 a affattes således, at ordningen for-

længes i en 3-årig periode fra den 1. juli 2016 til og med den

30. juni 2019. Det foreslås samtidig at justere ordningen, så-

ledes at kommunen fremover vil skulle indhente en udtalelse

fra sundhedskoordinator, i stedet for som tidligere fra regio-

nens kliniske funktion, af, om der kan anbefales en anden

behandling, når personen ikke ønsker at deltage i lægebe-

handling.

Hvis personen heller ikke ønsker at deltage i den lægebe-

handling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, får det ef-

ter forslaget i forsøgsperioden fortsat ikke konsekvenser for

personens ret til førtidspension.

Det foreslås i

stk. 1,

at kommunen i en forsøgsperiode fra

den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 indhenter en

udtalelse fra sundhedskoordinatorer om, hvorvidt en anden

behandling kan anbefales, hvis personen afviser at modtage

lægebehandling, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering må

antages at kunne forbedre den pågældendes arbejdsevne.

L 182 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Forslaget betyder, at kommunen i forsøgsperioden vil

skulle anmode sundhedskoordinatoren om en udtalelse om,

hvorvidt der kan anbefales en anden behandling, når perso-

nen overfor kommunen oplyser, at pågældende ikke ønsker

at modtage lægebehandling.

Sundhedskoordinatoren er ansat i regionens kliniske funk-

tion og kan i forbindelse med udtalelsen trække på den læ-

gelige ekspertise, som er til rådighed i den kliniske funktion.

Med forslaget får personen således fortsat ret til en ekstra

lægefaglig vurdering af, om der findes en anden behand-

lingsmulighed. Der henvises til forslaget til stk. 3, for så vidt

angår den situation, hvor en person ikke ønsker, at der ind-

hentes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren.

Det er som under det nuværende forsøg alene lægebe-

handling i snæver forstand, der er omfattet af lovforslaget,

det vil sige behandlinger foretaget af læge, eksempelvis ope-

rationer og behandling med lægeordineret medicin.

Det foreslås i

stk. 2,

at hvis sundhedskoordinatoren har

udtalt sig i sagen, vil det i forsøgsperioden ikke kunne til-

lægges betydning for personens ret til førtidspension, hvis

personen afviser at deltage i lægebehandling, herunder en

lægebehandling, som måtte være anbefalet af sundhedskoor-

dinatoren. Kommunen vil således i disse helt særlige tilfæl-

de kunne tilkende førtidspension, selvom der foreligger et

behandlingsforslag, som ikke er afprøvet, fordi personen har

afslået lægebehandlingen. Det er dog en betingelse, at perso-

nen i øvrigt opfylder betingelserne for ret til førtidspension.

Det er en forudsætning for, at kommunalbestyrelsen kan

se bort fra, at personen ikke ønsker at deltage i lægebehand-

ling, at sagen har været forelagt sundhedskoordinatoren til

vurdering af, om der kan peges på andre behandlingsmulig-

heder.

Der er tale om en specialbestemmelse, som indebærer en

fravigelse af § 11 b, jf. § 11, stk. 1, i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område, hvorefter den kom-

petente myndighed kan behandle en sag på det foreliggende

grundlag, hvis en person, der ansøger om hjælp, ikke ønsker

at medvirke til oplysning af sin sag, herunder afslår at lade

sig undersøge hos læge eller indlægge til behandling.

Det foreslås i

stk. 3,

at hvis en person ikke ønsker at med-

virke til at sagen forelægges sundhedskoordinatoren, træffer

kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen efter § 18. Det bety-

der, at personen ikke vil blive omfattet af forsøgsordningen,

hvis personen ikke vil medvirke til, at sagen forelægges

sundhedskoordinatoren.

Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 2

Efter § 17, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen m.v. fastsætter beskæftigelsesmi-

nisteren nærmere regler om krav til organiseringen, tilrette-

læggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning,

som kommunen indhenter til brug for sagsbehandlingen i

sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, i sager om

førtidspension og i sager, hvor regionens kliniske funktion

skal vurdere, om der kan anbefales anden behandling.

Forslaget om ændring af affattelsen af § 19, stk. 4, i lov

om social pension er en konsekvens af forslaget om, at det

fremover er sundhedskoordinatoren, der skal udtale sig om,

hvorvidt en anden behandling kan anbefales i sager efter lo-

vens § 18 a og § 43 a. Bestemmelsen skal derfor ikke være

begrænset til regler om den sundhedsfaglige rådgivning fra

klinisk funktion.

Der kan blandt andet fastsættes nærmere regler om sund-

hedskoordinatorens muligheder for at møde borgeren og

dennes sagsbehandler, samt nærmere regler om sundheds-

koordinatorens udtalelse.

Samtidig foreslås det i § 19, stk. 4, at henvisningen til reg-

lerne i § 17, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen m.v., udvides til også at omfatte

§ 17, stk. 1, hvorefter beskæftigelsesministeren efter for-

handling med ministeren for sundhed og ældre kan fastsætte

nærmere regler om samarbejdsaftalen, herunder om sund-

hedskoordinatorfunktionen, fastsættelse af pris for den klini-

ske funktions ydelser og krav til lægeattesters udformning

og indhold, også skal gælde i sager om førtidspension, her-

under sager hvor sundhedskoordinator skal udtale sig om,

hvorvidt en anden behandling kan anbefales efter § 18 a og

§ 43 b.

Til nr. 3

Efter § 43 a, stk. 2, i lov om social pension kan kommu-

nalbestyrelsen træffe afgørelse om, at førtidspension inddra-

ges i tilfælde, hvor en pensionist ikke medvirker til de nød-

vendige undersøgelser, optræning eller andre foranstaltnin-

ger, der må antages mere varigt at kunne forbedre arbejdsev-

nen væsentligt. Det betyder blandt andet, at pensionisten kan

få inddraget sin pension, hvis pensionisten afviser at modta-

ge lægebehandling, der ud fra en sundhesdfaglig vurdering

må antages at kunne forbedre pensionistens arbejdsevne.

Kravet om deltagelse i lægebehandling kan medføre, at

personer, der ikke ønsker at deltage i behandling, kan føle

sig tvunget til at tage imod behandlingen for ikke at miste

muligheden for at få tilkendt førtidspension.

Efter § 43 b, stk. 1, i lov om social pension skal kommu-

nalbestyrelsen i en to-årig forsøgsperiode fra den 1. juli

2014 til og med den 30. juni 2016 indhente en vurdering fra

regionens kliniske funktion af, om en anden behandling kan

anbefales, hvis pensionisten afviser at modtage lægebehand-

ling, som vurderes at kunne forbedre pågældendes arbejds-

evne. Det er alene lægebehandling i snæver forstand, der er

omfattet af forsøget.

Efter § 43 b, stk. 2, kan det i forsøgsperioden ikke tillæg-

ges betydning for pensionistens ret til førtidspension, at pen-

sionisten afviser at deltage i lægebehandling, som måtte væ-

re anbefalet af regionens kliniske funktion.

L 182 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Efter § 43 b, stk. 3, træffer kommunalbestyrelsen afgørel-

se i sagen efter § 18, hvis pensionisten ikke ønsker at med-

virke til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion.

Forsøgsordningen er indført med det formål at sikre, at en

pensionist ikke skal føle sig tvunget til at deltage i lægebe-

handling, herunder lade sig operere eller modtage medicinsk

behandling, som personen ikke er tryg ved, eksempelvis

operation for diskusprolaps, behandling med antidepressiv

medicin og ECT-behandling.

Det foreslås, at § 43 b affattes således, at ordningen for-

længes i en 3-årig periode fra den 1. juli 2016 til og med den

30. juni 2019. Det foreslås samtidig at justere ordningen, så-

ledes at kommunen fremover vil skulle indhente en udtalelse

fra sundhedskoordinator, i stedet for som tidligere fra regio-

nens kliniske funktion, af, om der kan anbefales en anden

behandling, når pensionisten ikke ønsker at deltage i læge-

behandling.

Hvis pensionisten heller ikke ønsker at deltage i den læge-

behandling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, får det

efter forslaget i forsøgsperioden fortsat ikke konsekvenser

for pensionistens ret til førtidspension.

Det foreslås i

stk. 1,

at kommunen i en forsøgsperiode fra

den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 indhenter en

udtalelse fra sundhedskoordinator om, hvorvidt en anden be-

handling kan anbefales, hvis personen afviser at modtage

lægebehandling, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering må

antages at kunne forbedre den pågældendes arbejdsevne.

Forslaget betyder, at kommunen i forsøgsperioden vil

skulle anmode sundhedskoordinatoren om en udtalelse om,

hvorvidt der kan anbefales en anden behandling, når pensio-

nisten overfor kommunen oplyser, at pågældende ikke øn-

sker at modtage lægebehandling.

Sundhedskoordinatoren er ansat i regionens kliniske funk-

tion og kan i forbindelse med udtalelsen trække på den læ-

gelige ekspertise, som er til rådighed i den kliniske funktion.

Med forslaget får pensionisten således fortsat ret til en ek-

stra lægefaglig vurdering af, om der findes en anden be-

handlingsmulighed. Der henvises til forslaget til stk. 3, for

så vidt angår den situation, hvor en pensionist ikke ønsker,

at der indhentes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren.

Det er som under det nuværende forsøg alene lægebe-

handling i snæver forstand, der er omfattet af lovforslaget,

det vil sige behandlinger foretaget af læge, eksempelvis ope-

rationer og behandling med lægeordineret medicin.

Det foreslås i

stk. 2,

at hvis sundhedskoordinatoren har

udtalt sig i sagen, vil det i forsøgsperioden ikke kunne til-

lægges betydning for pensionistens ret til førtidspension,

hvis pensionisten afviser at deltage i lægebehandling, herun-

der en lægebehandling, som måtte være anbefalet af sund-

hedskoordinatoren.

Det er en forudsætning for, at kommunalbestyrelsen kan

se bort fra, at pensionisten ikke ønsker at deltage i lægebe-

handling, at sagen har været forelagt sundhedskoordinatoren

til vurdering af, om der kan peges på andre behandlingsmu-

ligheder.

Der er tale om en specialbestemmelse, som indebærer en

fravigelse af § 11 b, jf. § 11, stk. 1, i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område, hvorefter den kom-

petente myndighed kan behandle en sag på det foreliggende

grundlag, hvis pensionisten ikke ønsker at medvirke til op-

lysning af sin sag, herunder afslår at deltage i lægebehand-

ling.

Det foreslås i

stk. 3,

at hvis en pensionist ikke ønsker at

medvirke til at sagen forelægges sundhedskoordinatoren,

træffer kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen efter § 43 a.

Det betyder, at pensionisten ikke vil blive omfattet af for-

søgsordningen, hvis pensionisten ikke vil medvirke til, at

sagen forelægges sundhedskoordinatoren.

Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Efter § 68 d, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats skal kommunen forelægge sagen for rehabiliteringstea-

met senest 4 uger efter overgang til et jobafklaringsforløb.

Med forslaget til § 5, nr. 1, om ændring af § 68 d, stk. 2,

foreslås det, at fristen for at forelægge en sag om jobafkla-

ringsforløb efter sygedagpengelovens § 24 a for rehabilite-

ringsteamet, regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen har

truffet afgørelse om retten til jobafklaringsforløb. I disse

sager varierer tidspunktet for anmeldelsen af sygefraværet.

Anmeldelsen sker senest 5 uger efter første fraværsdag.

Til nr. 2

Da det er en forudsætning for at blive visiteret til fleksjob

efter § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en per-

sons arbejdsevne er varigt og væsentlig nedsat, kan der efter

de gældende regler stilles krav om, at en person forud for vi-

sitation til fleksjob skal lade sig undersøge og eventuelt tage

imod behandling, for at jobcenteret kan vurdere, om perso-

nen opfylder betingelserne for visitation til fleksjob.

Kravet om deltagelse i lægebehandling kan medføre, at

personer der ikke ønsker at deltage i behandling kan føle sig

tvunget til at tage imod behandlingen for ikke at miste mu-

ligheden for at få bevilget et fleksjob.

Efter § 70 a, stk. 2, skal jobcenteret i en to-årig forsøgperi-

ode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 indhen-

te en vurdering fra regionens kliniske funktion af, om en an-

den behandling kan anbefales, hvis en person i forbindelse

med en afgørelse om fleksjob afviser at modtage lægebe-

handling. Det er alene lægebehandling i snæver forstand, der

er omfattet af forsøget.

Efter § 70 a, stk. 3, kan det i forsøgsperioden, hvis regio-

nens kliniske funktion har vurderet, om en anden behandling

L 182 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

kan anbefales, ikke tillægges betydning for jobcenterets af-

gørelse om fleksjob, at personen afviser at modtage lægebe-

handling, herunder den lægebehandling, som måtte være an-

befalet af regionens kliniske funktion.

Efter § 70 a, stk. 4, kan jobcenteret træffe afgørelse om, at

en person ikke opfylder betingelserne for visitation til fleks-

job, jf. stk. 1 og § 70, hvis personen ikke ønsker at medvirke

til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion.

Forsøgsordningen er indført med det formål at sikre, at en

borger ikke skal føle sig tvunget til at deltage i lægebehand-

ling, herunder lade sig operere eller modtage medicinsk be-

handling, som borgeren ikke er tryg ved, eksempelvis opera-

tion for diskusprolaps, behandling med antidepressiv medi-

cin og ECT-behandling.

Det foreslås, at § 70 a, stk. 2-4, affattes således, at ordnin-

gen forlænges i en 3-årig periode fra den 1. juli 2016 til og

med den 30. juni 2019. Det foreslås samtidig at justere ord-

ningen, således at kommunen fremover vil skulle indhente

en udtalelse fra sundhedskoordinator, i stedet for som tidli-

gere klinisk funktion, af, om der kan anbefales en anden be-

handling, når en borger ikke ønsker at modtage lægebehand-

ling.

Hvis borgeren heller ikke ønsker at deltage i den lægebe-

handling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, kan kom-

munen efter forslaget i forsøgsperioden fortsat ikke tillægge

det betydning for en afgørelse om fleksjob.

Det foreslås i

stk. 2,

at jobcenteret i en forsøgsperiode fra

den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 indhenter en

udtalelse fra sundhedskoordinatoren, hvis en person i forbin-

delse med en afgørelse om visitation til fleksjob afviser at

modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikker-

hedsloven, om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales,

jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af be-

skæftigelsesindsatsen m.v.

Forslaget betyder, at jobcentret i forsøgsperioden skal an-

mode sundhedskoordinator om en udtalelse om, hvorvidt der

kan anbefales en anden behandling, når en borger over for

jobcenteret oplyser, at vedkommende ikke ønsker at modta-

ge lægebehandling, og jobcenteret skal tillægge det betyd-

ning for en afgørelse om fleksjob efter § 70. Sundhedskoor-

dinatoren er ansat i regionens kliniske funktion og kan i for-

bindelse med udtalelsen trække på den lægelige ekspertise,

som er til rådighed i den kliniske funktion. Med forslaget får

borgeren således ret til en ekstra lægefaglig vurdering af, om

der findes en anden behandlingsmulighed. Der henvises til

forslagets stk. 4 for så vidt angår den situation, hvor en bor-

ger ikke ønsker, at der indhentes en udtalelse fra sundheds-

koordinatoren.

Det er som under det nuværende forsøg alene lægebe-

handling i snæver forstand, der er omfattet af forslaget, det

vil sige behandlinger foretaget af læge, eksempelvis operati-

oner og behandling med lægeordineret medicin.

Det foreslås i

stk. 3,

at det, når jobcenteret har indhentet

en udtalelse, jf. stk. 2, ikke kan tillægges betydning for job-

centerets afgørelse om fleksjob, at personen afviser at mod-

tage lægebehandling, herunder den lægebehandling, som

sundhedskoordinatoren måtte have anbefalet.

Forslaget betyder, at når jobcenteret har indhentet en udta-

lelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en anden be-

handling kan anbefales, vil jobcenteret ikke kunne tillægge

det betydning for en afgørelse om fleksjob efter § 70, at bor-

geren afviser at modtage lægebehandling.

Grundlaget for en afgørelse om fleksjob efter § 70 frem-

går af § 70 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forud for en afgørelse om fleksjob skal det fortsat være do-

kumenteret, at borgeren har en varig og væsentlig nedsat ar-

bejdsevne i forhold til ethvert erhverv, jf. § 70 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats. Der skal endvidere fortsat fore-

ligge dokumentation efter lovens § 70 a, stk. 1.

Hvis sagen i forbindelse med udbetaling af sygedagpenge,

ressourceforløbsydelse m.v. har været forelagt sundheds-

koordinator til en udtalelse om, hvorvidt der kan anbefales

en anden behandling, skal sagen ikke i forbindelse med fore-

læggelsen for rehabiliteringsteamet forud for jobcenterets

afgørelse om fleksjob på ny forelægges for sundhedskoordi-

nator med henblik på at foreslå en anden behandling, når der

er tale om samme lidelse og samme lægebehandling, som

personen tidligere har afvist. Det skal fremgå af rehabilite-

ringsplanens forberedende del, om der har været foreslået en

anden behandling, og om personen har gennemgået denne

eller ej.

Det foreslås i

stk. 4,

at jobcenteret kan træffe afgørelse

om, at personen ikke opfylder betingelserne for visitation til

fleksjob, jf. stk. 1 og § 70, hvis personen afviser at modtage

lægebehandling, og personen ikke ønsker, at der indhentes

en udtalelse fra sundhedskoordinator, jf. stk. 2.

Der henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til § 6

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli

2016. Derved sikres, at den gældende forsøgsordning, der

gælder til og med den 30. juni 2016, afløses af den nye for-

søgsperiode fra den 1. juli 2016, og at formålet om at for-

længe forsøgsordningen derved opfyldes. Det foreslås, at de

øvrige elementer i lovforslaget ligeledes træder i kraft den 1.

juli 2016.

Det foreslås i

stk. 2,

at har en sag i den nugældende for-

søgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016

været forelagt klinisk funktion til vurdering af, om der kan

anbefales en anden behandling end den, som borgeren er

blevet tilbudt, skal sagen fra og med den 1. juli 2016 ikke

forelægges for sundhedskoordinatoren.

Forslaget betyder, at i tilfælde af, at en borger i den nu-

gældende forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den

30. juni 2016 har afvist at modtage lægebehandling, og sag-

en som følge heraf har været forelagt klinisk funktion til en

L 182 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

vurdering, skal kommunen ikke indhente en udtalelse fra

sundhedskoordinator i samme sag fra og med den 1. juli

2016. Det gælder i de siutationer, hvor der er tale om samme

lidelse og samme lægebehandling, som borgeren tidligere

har afvist. Det gælder uanset om borgeren fortsætter på

samme ydelse, f.eks. sygedagpenge, før og efter den 1. juli

2016, eller om den pågældende efter den 1. juli 2016 over-

går til en anden ydelse f.eks. ressourceforløbsydelse.

Formålet er at sikre, at det i den nye forsøgsperiode fortsat

ikke kan tillægges betyding for borgerens ret til ydelse, at

borgeren afviser at modtage lægebehandling, i den situation,

hvor borgerens sag i den gældende forsøgsperiode har været

forelagt klinisk funktion til vurdering af, om en anden be-

handling kan anbefales. Det er en forudsætning, at der er ta-

le om samme lidelse og samme lægebehandling, som borge-

ren i den gældende forsøgsperiode har afvist.

L 182 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr.

48 af 13. januar 2016, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 15....

Stk. 2-6....

Stk. 7.

I forbindelse med den første samtale med

den sygemeldte tager kommunen kontakt til ar-

bejdspladsen og indgår i en dialog om arbejdsplad-

sens mulighed for, at den sygemeldte helt eller

gradvis kan vende tilbage til arbejdspladsen. Kom-

munen kan dog undlade at kontakte arbejdspladsen,

hvis

1) …

2) sygdommen medfører et længerevarende syg-

domsforløb, og den sygemeldte ikke aktuelt kan

vende gradvist tilbage eller deltage i tilbud efter ka-

pitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 21 a

affattes således:

§ 21 a.

I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til

og med den 30. juni 2016 skal kommunen, hvis den

sygemeldte afviser at modtage lægebehandling, ind-

hente en vurdering fra regionens kliniske funktion,

§§ 13-15 i lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., af, om en anden be-

handling kan anbefales.

Stk. 2.

Har regionens kliniske funktion vurderet, om

en anden behandling kan anbefales, jf. stk. 1, kan

det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for

den sygemeldtes ret til sygedagpenge, at den syge-

meldte afviser at modtage lægebehandling, herun-

der den lægebehandling, som måtte være anbefalet

af regionens kliniske funktion.

Stk. 3.

Ønsker den sygemeldte ikke at medvirke til,

at sagen forelægges regionens kliniske funktion,

»§

21 a.

I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til

og med den 30. juni 2019 indhenter kommunen,

hvis den sygemeldte afviser at modtage lægebe-

handling, en udtalelse fra sundhedskoordinatoren

om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales,

jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering og understøt-

telse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Stk. 2.

Har kommunen indhentet en udtalelse i sag-

en, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillæg-

ges betydning for den sygemeldtes ret til sygedag-

penge, at den sygemeldte afviser at modtage læge-

behandling, herunder den lægebehandling, som

måtte være anbefalet af sundhedskoordinatoren.

Stk. 3.

Ønsker den sygemeldte ikke at der indhen-

tes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. stk.

§ 15, stk. 7, nr. 2,

ændres » kapitel 10-12« til :

»kapitel 9b-11«.

L 182 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

træffer kommunen afgørelse om, at den sygemeld-

tes ret til sygedagpenge bortfalder, så længe den sy-

gemeldte afviser at modtage lægebehandling, jf. §

21, stk. 1, nr. 2, hvis betingelserne herfor i øvrigt er

opfyldt.

§ 47

...

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nær-

mere regler om:

1)…

5) Omberegning af sygedagpenge i særlige tilfælde.

6) Fravigelse af reglerne i § 50, stk. 1, for lønmod-

tagere med skiftende arbejdstid, jf. § 50, stk. 2.

1, træffer kommunen afgørelse om, at den syge-

meldtes ret til sygedagpenge bortfalder, så længe

den sygemeldte afviser at modtage lægebehand-

ling, jf. § 21, stk. 1, nr. 2, hvis betingelserne herfor

i øvrigt er opfyldt.«

§ 47, stk. 2,

indsættes som

nr. 5:

»5) Omberegning af sygedagpenge for lønmodta-

gere, der indbetaler ekstra bidrag på en arbejdsgi-

veradministreret pensionsopsparing.«

§2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse

nr. 806 af 1. juli 2015, som senest ændret ved § 1 i

lov nr. 300 af 22. marts 2016, foretages følgende

ændringer:

§ 69 k, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

§ 69 k.

Det er en betingelse for at modtage ressour-

ceforløbsydelse efter § 69 j, at personen deltager

aktivt i jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde

delvis, når det er muligt, tager imod rimelige tilbud

om arbejde og møder til samtaler, som kommunen

indkalder til som led i jobafklaringsforløbet.

Stk. 2-4….

»En person er berettiget til at modtage ressource-

forløbsydelse fra første fraværsdag, hvor der ikke

er ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

og frem til kommunen har truffet afgørelse om, at

den pågældende opfylder betingelserne for et job-

afklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpen-

ge, uanset at pågældende ikke har kunnet stå til rå-

dighed efter 1. pkt. i denne periode.«

§ 110 a, stk. 1,

ændres »den 1. juli 2014 til og

med den 30. juni 2016 skal« til: »den 1. juli 2016

til og med den 30. juni 2019 indhenter«, og »ind-

hente en vurdering fra regionens kliniske funktion,

jf. §§ 13-15« ændres til: »en udtalelse fra sund-

hedskoordinatoren, jf. § 15, stk. 2,«.

§ 110 a, stk. 2,

ændres »regionens kliniske

funktion vurderet, om en anden behandling kan

anbefales« til: »kommunen indhenter en udtalelse,

§ 110 a.

I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til

og med den 30. juni 2016 skal kommunen, hvis en

person, der modtager hjælp efter kapitel 6 a og 6 b,

afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1,

nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område, indhente en vurdering fra regio-

nens kliniske funktion, jf. §§ 13-15 i lov om organi-

sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v., af, om en anden behandling kan anbefales.

L 182 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 2.

Har regionens kliniske funktion vurderet, om

en anden behandling kan anbefales, jf. stk. 1, kan

det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for

kommunens vurdering af ret til ressourceforløbs-

ydelse efter kapitlerne 6 a og 6 b, at personen afvi-

ser at modtage lægebehandling som nævnt i stk. 1,

herunder den lægebehandling, som måtte være an-

befalet af regionens kliniske funktion.

Stk. 3.

Ønsker personen ikke at medvirke til, at sag-

en forelægges regionens kliniske funktion, træffer

kommunen afgørelse i sagen om ret til ressourcefor-

løbsydelse efter kapitlerne 6 a og 6 b.

jf. stk. 1« og »regionens kliniske funktion.« æn-

dres til: »sundhedskoordinatoren«.

§ 110 a, stk. 3,

ændres »at medvirke til, at sag-

en forelægges regionens kliniske funktion,« til: »,

at der indhentes en udtalelse fra sundhedskoordi-

natoren,«.

§3

I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organise-

ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v., som ændret ved lov nr. 1868 af 29. december

2015, foretages følgende ændringer:

§ 12.

Beskæftigelsesministeren kan efter forhand-

ling med ministeren for børn, ligestilling, integra-

tion og sociale forhold fastsætte nærmere regler om

indhold af og procedurer for rehabiliteringsteamets

indstilling i sager om ressourceforløb, fleksjob, til-

skud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtids-

pension.

§ 12, stk. 1,

udgår »efter forhandling med mi-

nisteren for børn, ligestilling, integration og socia-

le forhold«.

§ 15...

Stk. 2.

I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og

med den 30. juni 2016 skal kommunen benytte re-

gionens kliniske funktion til vurderingen af, om der

kan anbefales en anden behandling, når

1) en person, der modtager sygedagpenge, afviser at

modtage lægebehandling,

2) en person i forbindelse med en afgørelse om

fleksjob afviser at modtage lægebehandling, jf. § 70

a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats og § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, eller

3) en person, der modtager ressourceforløbsydelse

efter kapitel 6 a eller 6 b i lov om aktiv socialpoli-

tik, afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk.

§ 15, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til

og med den 30. juni 2019 indhenter kommunen en

udtalelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt

en anden behandling kan anbefales i sager efter §

21 a i lov om sygedagpenge, § 110 a i lov om ak-

tiv socialpolitik og § 70 a i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats.«

L 182 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område.

§ 17.

…

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter for-

handling med ministeren for sundhed og forebyg-

gelse og ministeren for børn, ligestilling, integration

og sociale forhold nærmere regler om krav til orga-

niseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den

sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen ind-

henter til brug for sagsbehandlingen i sager, som

skal behandles i rehabiliteringsteamet, i sager om

jobafklaringsforløb, ressourceforløb og fleksjob, i

sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12

i lov om sygedagpenge og i sager, hvor regionens

kliniske funktion skal vurdere, om der kan anbefa-

les anden behandling, jf. § 15, stk. 2.

§ 17, stk. 2,

udgår »og ministeren for børn, li-

gestilling, integration og sociale forhold«, og »re-

gionens kliniske funktion skal vurdere, om« æn-

dres til: »sundhedskoordinatoren skal udtale sig

om, hvorvidt«.

§4

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.

10 af 12. januar 2015, som senest ændret ved § 1 i

lov nr. 1810 af 23. december 2015, foretages føl-

gende ændringer:

§ 18 a

affattes således:

§ 18 a.

I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til

og med den 30. juni 2016 skal kommunalbestyrel-

sen, når en borger afviser at deltage i lægebehand-

ling, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering må an-

tages at kunne forbedre den pågældendes arbejdsev-

ne, indhente en vurdering fra regionens kliniske

funktion, jf. §§ 13-15 i lov om organisering og un-

derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., af, om

en anden behandling kan anbefales.

Stk. 2.

Har regionens kliniske funktion vurderet, om

en anden behandling kan anbefales, jf. stk. 1, kan

det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning ved

vurderingen af personens ret til førtidspension, at

den pågældende afviser at deltage i lægebehandling,

herunder en lægebehandling, som måtte være anbe-

falet af regionens kliniske funktion.

Stk. 3.

Ønsker den pågældende ikke at medvirke til,

at sagen forelægges regionens kliniske funktion,

»§

18 a.

I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til

og med den 30. juni 2019 indhenter kommunalbe-

styrelsen, hvis en person afviser at modtage læge-

behandling, der ud fra en sundhedsfaglig vurde-

ring må antages at kunne forbedre den pågælden-

des arbejdsevne, en udtalelse fra sundhedskoordi-

natoren om, hvorvidt en anden behandling kan an-

befales, jf. §15, stk 2, i lov om organisering og un-

derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Stk. 2.

Har kommunalbestyrelsen indhentet en ud-

talelse i sagen, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden

ikke tillægges betydning ved vurderingen af perso-

nens ret til førtidspension, at den pågældende afvi-

ser at modtage lægebehandling, herunder den læ-

gebehandling, som måtte være anbefalet af sund-

hedskoordinatoren.

Stk. 3.

Ønsker den pågældende ikke, at der indhen-

tes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. stk.

L 182 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

træffer kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen efter

§ 18.

1, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen

efter § 18.«

§ 19.

…

Stk. 2-3. …

Stk. 4.

De nærmere regler om krav til organiserin-

gen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundheds-

faglige rådgivning fra klinisk funktion, som fastsæt-

tes i medfør af bestemmelsen i § 17, stk. 2, i lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-

satsen m.v., finder tilsvarende anvendelse i sager

om førtidspension.

§ 43 b, stk. 1,

affattes således:

§ 43 b.

I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til

og med den 30. juni 2016 skal kommunalbestyrel-

sen, når pensionisten afviser at deltage i lægebe-

handling, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering

må antages at kunne forbedre den pågældendes ar-

bejdsevne, indhente en vurdering fra regionens kli-

niske funktion, jf. §§ 13-15 i lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,

af, om en anden behandling kan anbefales.

Stk. 2.

Har regionens kliniske funktion vurderet, om

der kan anbefales en anden behandling, jf. stk. 1,

kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning

for pensionistens ret til førtidspension, at den på-

gældende afviser at deltage i lægebehandling, her-

under en lægebehandling, som måtte være anbefalet

af regionens kliniske funktion.

Stk. 3.

Ønsker pensionisten ikke at medvirke til, at

sagen forelægges regionens kliniske funktion, træf-

fer kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen efter §

43 a.

»§

43 b.

I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til

og med den 30. juni 2019 indhenter kommunalbe-

styrelsen, hvis en pensionist afviser at modtage læ-

gebehandling, der ud fra en sundhedsfaglig vurde-

ring må antages at kunne forbedre den pågælden-

des arbejdsevne, en udtalelse fra sundhedskoordi-

natoren om, hvorvidt en anden behandling kan an-

befales, jf. §15, stk. 2, i lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Stk. 2.

Har kommunalbestyrelsen indhentet en ud-

talelse, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke til-

lægges betydning for pensionistens ret til førtids-

pension, at den pågældende afviser at modtage læ-

gebehandling, herunder den lægebehandling, som

måtte være anbefalet af sundhedskoordinatoren.

Stk. 3.

Ønsker pensionisten ikke, at der indhentes

en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. stk. 1,

træffer kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen ef-

ter § 43 a.«

§5

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015, som senest

ændret ved § 4 i lov nr. 300 af 22. marts 2016,

foretages følgende ændringer:

§ 68 d.

…

§ 68 d, stk. 2,

indsættes efter »jobafklarings-

forløb«: »eller 4 uger efter det tidspunkt, hvor

§ 19, stk. 4,

udgår »fra klinisk funktion«, og

»bestemmelsen i § 17, stk. 2« ændres til: »§ 17,

stk. 1 og 2 «.

L 182 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 2.

Senest 4 uger efter overgang til et jobafkla-

ringsforløb skal sagen, jf. dog stk. 3, behandles i re-

habiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i lov

om organisering og understøttelse af beskæftigel-

sesindsatsen m.v.

Stk. 3-6.

…

§ 70 a.

…

Stk. 2.

I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og

med den 30. juni 2016 skal jobcenteret, hvis perso-

nen i forbindelse med en afgørelse om fleksjob af-

viser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr.

2, i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, indhente en vurdering fra regionens

kliniske funktion, jf. §§ 13-15 i lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,

af, om en anden behandling kan anbefales.

Stk. 3.

Har regionens kliniske funktion vurderet, om

en anden behandling kan anbefales, jf. stk. 2, kan

det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for

jobcenterets afgørelse om fleksjob, at personen af-

viser at modtage lægebehandling, herunder den læ-

gebehandling, som måtte være anbefalet af regio-

nens kliniske funktion.

Stk. 4.

Ønsker personen ikke at medvirke til, at sag-

en forelægges regionens kliniske funktion, kan job-

centeret træffe afgørelse om, at en person ikke op-

fylder betingelserne for visitation til fleksjob, jf.

stk. 1 og § 70.

kommunen har truffet afgørelse om, at personen er

berettiget til et jobafklaringsforløb efter § 24 a i

lov om sygedagpenge,«.

§ 70 a, stk. 2-4,

affattes således:

»Stk.

I en forsøgsperiode fra 1. juli 2016 til og

med den 30. juni 2019 indhenter jobcenteret, hvis

personen i forbindelse med en afgørelse om fleks-

job afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11,

stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administra-

tion på det sociale område, en udtalelse fra sund-

hedskoordinatoren om, hvorvidt en anden behand-

ling kan anbefales, jf. 15, stk. 2, i lov om organise-

ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v.

Stk. 3.

Har jobcentreret indhentet en udtalelse i

sagen, jf. stk. 2, kan det ikke tillægges betydning

for jobcenterets afgørelse om fleksjob, at personen

afviser at modtage lægebehandling, herunder den

lægebehandling, som måtte være anbefalet af

sundhedskoordinatoren.

Stk. 4.

Ønsker personen ikke, at der indhentes en

udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. stk. 2, kan

jobcenteret træffe afgørelse om, at personen ikke

opfylder betingelserne for visitation til fleksjob, jf.

stk. 1 og § 70.«

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Stk. 2.

Har en sag i den nugældende forsøgsperio-

de fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016

været forelagt klinisk funktion til vurdering af, om

der kan anbefales en anden behandling end den,

som borgeren er blevet tilbudt, skal sagen fra og

med den 1. juli 2016 ikke forelægges for sund-

hedskoordinatoren.