Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
20. maj 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 7
(L 181), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen.
Spørgsmål nr. 7:
J.nr. 2016-1635
”Medfører de nye regler om månedlig opgørelse, at en deltidsansat, der modtager
supplerende understøttelse, skal have modregnet overtimer i den efterfølgende
måneds understøttelse, hvis hun undtagelsesvis har så mange overtimer
at det overskrider de 160,33 timer?”
Svar:
Reglerne om overskydende timer afskaffes i forbindelse med dagpengereformen.
Det betyder, at eventuelle overarbejdstimer i en måned ikke skal modregnes i udbe-
talingen af dagpenge i den efterfølgende måned.
Derimod betyder den månedlige opgørelse og udbetaling af dagpenge, at der vil
ske en indirekte udligning af eventuelle overarbejdstimer inden for måneden.
Derfor er der ikke på samme måde behov for reglerne om overskydende timer i det
månedsbaserede system.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen