Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 181
Offentligt
1641378_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
1. juni 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 20
(L 181 – bilag 10), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 20:
J.nr. 2016-1635
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 27. maj 2016 fra AK-Samvirke
om L 181, jf. L 181 - bilag 10.”
Svar:
Jeg er helt enig i, at det nye dagpengesystem i videst muligt omfang skal kunne
administreres digitalt i a-kasserne.
Jeg anerkender, at der er et stort arbejde for a-kasserne i forbindelse med at imple-
mentere det nye dagpengesystem.
Månedsudbetalingsmodellen er et helt nyt element i dagpengesystemet, og derfor
skal der ske en række tilpasninger i regelsættet.
Dagpengekommissionen har anbefalet et månedsbaseret system. I forbindelse med
Aftale om et tryggere dagpengesystem
har partierne været enige om, at dagpengene
fremover skal udbetales månedsvis.
Langt den største del af de ledige er månedslønnede. Et månedsbaseret system vil
derfor være mere naturligt for mennesker, som før ledigheden fik månedsløn, og
som skal betale regninger månedsvis.
Derudover betyder et system, der opgøres på måneder frem for uger, at dagpenge-
udbetalingen i langt højere grad end i dag kan baseres på registerdata fra eIndkom-
stregistret, hvilket er rygraden i digitaliseringen af dagpengesystemet.
Det øgede brug af indkomstregisteret betyder blandt andet, at udbetalingen af dag-
penge vil være mindre baseret på tro og love-oplysninger, da oplysningerne i større
omfang kan kontrolleres i den efterfølgende samkøring.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst, at der siden indgåelsen af
Aftale om et tryggere dagpengesystem
har været et tæt samarbejde mellem styrel-
sen og AK-Samvirke om implementeringen af dagpengereformen. Jeg har fået op-
lyst, at der ikke fra AK-Samvirkes side før nu har været rejst spørgsmål om, ”at der
er behov for mere tid til at sikre en hensigtsmæssig implementering af det måneds-
baserede system”.
L 181 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 27/5-2016 fra AK-Samvirke om L 181, til beskæftigelsesministeren
Jeg synes derfor, at det ville være lidt forhastet at udskyde ikrafttræden af måneds-
udbetalingsmodellen. Der er stadig godt ét år til, at reglerne træder i kraft.
Jeg har fået oplyst, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fortsat vil være
i løbende dialog med AK-Samvirke om implementeringen af det nye dagpengesy-
stem. Derudover er aftalepartierne enige om, at der skal ske en opfølgning på og en
evaluering af dagpengereformen.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2