Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 181
Offentligt
1640398_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 15
(L 181), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen.
Spørgsmål nr. 15:
30. maj 2016
J.nr. 2016-1635
Ministeren bedes redegøre for, hvorledes dagpengesatsen skal beregnes for med-
lemmer, der var dagpengeberettiget på det tidspunkt, hvor de startede med at mod-
tage tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42, og som herefter har modtaget
tabt arbejdsfortjeneste i en årrække, som kan være op til 18 år. Dette problem er
ved nugældende lovgivning løst ved, at disse medlemmer modtager dagpenge med
100 pct. af højeste dagpengesats.
Svar:
Det følger af gældende lovs § 55, stk. 4, nr. 3, som ændret ved § 1, nr. 43 i L 181,
at perioder, hvor der er modtaget støtte efter servicelovens § 42 om støtte til pas-
ning af handicappet eller alvorligt sygt barn i eget hjem, forlænger den periode, i
hvilken dagpengene kan udbetales.
Det betyder, at hvis en person modtog dagpenge på det tidspunkt, hvor medlemmet
overgik til at modtage støtte efter servicelovens 42, vil genindtræde i denne dag-
pengeret og med denne sats, når pågældende senere ikke længere modtagere støtte
efter servicelovens § 42, så har vedkommende ret til det.
Hvis personen ikke er indplaceret i dagpengesystemet på tidspunktet for modtagel-
se af støtte efter servicelovens § 42, og efter støtteperiodens ophør bliver ledig og
har ret til dagpenge, skal satsberegningen foretages på grundlag af de bedste 12
måneder inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedstidspunktet.
Det følger af § 1, nr. 10, ad § 49, stk. 2, nr. 3., i L 181, at bl.a. perioder med støtte
efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn, kan
forlænge optjeningsperioden på 24 måneder.
Det betyder, at en person som omtalt i spørgsmålet kan få beregnet sin dagpenge-
sats på grundlag af arbejde, der ligger mange år tilbage i tiden før støtteperioden.
Dette er fuldt i overensstemmelse med intentionerne bag dagpengeaftalen, som
bl.a. går på, at dagpengesatsen i større udstrækning skal afspejle den lediges ind-
tægtsgrundlag, og at alle grupper i dagpengesystemet som udgangspunkt vil have et
beregningsgrundlag.
L 181 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om, hvorledes dagpengesatsen skal beregnes for medlemmer, der var dagpengeberettiget på det tidspunkt, hvor de startede med at modtage tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42, til beskæftigelsesministeren
Derfor afskaffes muligheden for at få fast sats for de fleste grupper.
Personer, der har passet et handicappet eller sygt barn, og som derfor har modtaget
kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42, har hidtil som
noget helt særligt ved efterfølgende dagpengeledighed fået udbetalt dagpenge til en
fast sats på 100 pct. af højeste dagpengesats uanset størrelsen af den tidligere løn.
Denne faste sats bortfalder med L 181.
Det skal dog bemærkes, jf. ovenstående, at dagpengereglerne i dag er indrettet så-
dan, at der ved optjening af ret til dagpenge i vidt omfang tages hensyn til personer,
der har modtaget kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.
Sådan er reglerne i dag, og sådan vil det også være fremover med de nye dagpenge-
regler.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2