Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
20. maj 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 4
(L 181), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen.
Spørgsmål nr. 4:
J.nr. 2016-1635
”Kan ministeren bekræfte, at den foreslåede ordning om supplerende dagpenge
medfører, at såfremt man har mistet retten til supplerende understøttelse, men
stadig har dagpengeret, så vil blot 1 dags arbejde i en måned medføre tab af dag-
penge for hele måneden. Såfremt ministeren kan bekræfte dette, finder
ministeren det da logisk, set i lyset af det erklærede formål med loven, nemlig at
det skal være mere attraktivt at tage job af kortere varighed, og hvis ministeren
ikke finder det logisk, vil ministeren ændre lovforslaget, således at man permanent
anvender de regler, der foreslås at gælde i overgangsperioden frem til næste
folketingsvalg?”
Svar:
Det er korrekt, at når reglerne om supplerende dagpenge i lovforslaget er fuldt ind-
faset efter et Folketingsvalg, vil det være sådan, at når retten til supplerende dag-
penge er opbrugt, så kan der ikke længere udbetales dagpenge i måneder, hvor der
også er beskæftigelse. Et medlem af en a-kasse vil fortsat kunne modtage dagpen-
ge, hvis vedkommende ikke er beskæftiget i måneden og i øvrigt fortsat har ret til
dagpenge.
Det er en konsekvens af at opgøre dagpengene månedsvis i stedet for i uger, hvilket
er en forudsætning for at kunne digitalisere dagpengesystemet og basere forbruget
af dagpenge på registeroplysninger.
Det skal ses i lyset af, at der med aftalen parallelt indføres en række lempelser af
reglerne om supplerende dagpenge:
Løbende genoptjening af retten til supplerende dagpenge
Fleksibel genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge
Undtagelsen fra tidsbegrænsningen på supplerende dagpenge for arbejdsforde-
linger og hjemsendelse
Med muligheden for løbende optjening bliver det – i modsætning til i dag – muligt
at optjene ret til supplerende dagpenge, før retten er opbrugt. Med muligheden for
fleksibel genoptjening gives mulighed for en længere periode med supplerende
dagpenge, hvilket, jf. dit spørgsmål, gør det mere attraktivt at tage job af kortere
varighed.