Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 181
Offentligt
1635635_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
20. maj 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 11
(L 181), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen.
Spørgsmål nr. 11:
J.nr. 2016-1635
”Vil ministeren kommentere notat fra A-kassernes Samvirke af 17. marts 2016 ”Ny
beregningsmodel: Lavtlønnede i risiko for forringet dagpengesats og ringere vilkår
for småjobs”, og herunder bekræfte rigtigheden af AK-Samvirkes beregninger,
samt forholde sig til, om de af AK-Samvirke beskrevne konsekvenser er i
overensstemmelse med intentionerne i lovforslaget og dagpengeforliget af 22.
oktober 2015: at det skulle være mere attraktivt at tage job af kortere varighed.
Der henvises til
www.aksamvirke.dk/sites/aks.omega.oitudv.dk/files/media/documents/Analyser/La
vtl%C3%B8nnede%20delvist%20besk%C3%A6ftigede%20i%20risiko%20for
%20forringet%20dagpengesats%20anden%20udgave.pdf”
Svar:
Med
Aftale om et tryggere dagpengesystem
er aftalt en række nye regler for bereg-
ning af dagpengesatsen.
Det fremgår af det notat, der henvises til, at AK-Samvirke er bekymrede for, hvor-
vidt de nye satsberegningsregler vil medføre forringede satsvilkår.
Lad mig indledningsvis slå fast, at de nye satsberegningsregler ikke er en spare-
øvelse, men indebærer en årlig merudgift på 110 mio. kr.
Jeg kan oplyse, at der i forbindelse med beregningen af de økonomiske konsekven-
ser af at indføre nye satsberegningsregler er regnet på, hvor mange personer der i
forhold til de nuværende regler vil få en højere sats, og hvor mange personer der vil
få en lavere sats.
De økonomiske beregninger bag dagpengereformen viser, at de nye satsbereg-
ningsregler betyder, at 12 pct. af dagpengemodtagerne, der får beregnet en dagpen-
gesats på baggrund af lønmodtagerbeskæftigelse, vil få en højere sats. Det skønnes,
at disse personer gennemsnitligt vil få forøget satsen med 9 pct. og i alt skønnes
dagpengeudbetalingerne gennemsnitligt at blive forøget med ca. 4.600 kr. årligt for
denne gruppe.
Det skønnes også, at forslaget vil betyde, at 4 pct. af dagpengemodtagerne, der får
beregnet en dagpengesats på baggrund af lønmodtagerbeskæftigelse, vil få en lave-
re dagpengesats. Det skønnes, at satsen for disse personer gennemsnitligt vil blive
L 181 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om ministerens kommentar til AK-Samvirkes notat om risikoen for, at lavtlønnede får forringet deres dagpengesats, til beskæftigelsesministeren
reduceret med ca. 17 pct., og i alt skønnes dagpengeudbetalingerne gennemsnitligt
at blive reduceret med ca. 9.000 kr. årligt for denne gruppe.
Det er taget udgangspunkt i de ca. 100.000 personer, der i 2013 blev indplaceret på
baggrund af lønmodtagerbeskæftigelse. Det bemærkes, at over halvdelen af disse er
personer, der er genindplaceret i dagpengesystemet og har været indplaceret tidli-
gere inden for de fem forudgående år. Dermed synes de nye satsberegningsregler
ikke systematisk at give genindplacerede en lavere sats, som AK-Samvirke har
fremført.
Disse beregninger ligger til grund for beregningen af de økonomiske konsekvenser
af at indføre de nye satsberegningsregler. Reglerne vurderes som anført at indebære
en årlig merudgift på 110 mio. kr. om året, netop fordi flere dagpengemodtagere får
en højere dagpengesats.
Det skal bemærkes, at der er tale om et skøn. De faktiske konsekvenser vil først
kendes efter reformens ikrafttræden.
Hvad angår incitamentet til at tage småjobs, mener jeg de nye satsberegningsregler
er et klart fremskridt.
I dag beregnes dagpengesatsen på baggrund af beskæftigelse inden for de seneste
tre måneder. Dét betyder, at en person, der afskediges, og som påtager sig et lavt-
lønsarbejde i tre måneder og herefter bliver fuldtidsledig, vil få beregnet en lavere
sats, netop fordi vedkommende påtog sig lavtlønsarbejde.
Med de nye regler kommer satsberegningen i højere grad til at afspejle medlem-
mets beskæftigelse over en længere periode, og medlemmet bliver ikke på samme
måde som i dag straffet for at påtage sig lavtlønsarbejde op til en ledighedsperiode.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2