L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 181 Bilag 9
Offentligt

NOTAT

14. marts 2016

Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag

til lov om ændring af arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love

(Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, måneds-

udbetaling af dagpenge m.v.)

J.nr. 15/14362

1. Indledning

Et udkast af forslag til lov om ændring af arbejdsløshedsforsikring m.v., lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Fleksibelt og

indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.) blev

mandag den 8. februar 2016 sendt i høring til de myndigheder og organisa-

tioner m.v., der fremgår af bilag 1, med frist for svar fredag den 4. marts

2016.

I perioden fra den 8. april 2016 til den 13. april 2016 blev sendt en supple-

rende høring om konsekvensændringer af sygdagpengelovens og barselslo-

vens bestemmelser om størrelsen af syge- og barselsdagpenge til ledige

medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som følge af ovennævnte lovforslags

§ 1. Ændringerne af sygedagpengeloven og barselsloven er indarbejdet i

lovforslaget som §§ 5 og 6.

Fra de organisationer m.v., lovforslaget er sendt i høring til, er der modtaget

høringssvar fra: Advokatsamfundet, Akademikerne, AK-Samvirke, Anke-

styrelsen, ASE, ATP, DA, Dansk Ældreråd, Danske Universiteter, Datatil-

synet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af

kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, For-

handlingsfællesskabet, FTF, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kristelig

Fagbevægelse, LO, Odense Kommune, Rigsrevisionen, Statsforvaltningen,

Udbetaling Danmark, Ældre Sagen.

Der er derudover modtaget høringssvar fra: 3F Privat Service Hotel og Re-

stauration, Dansk Journalistforbund, Frie Funktionærer, PROSA.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar så vidt muligt opdelt efter

den struktur, der er i Aftale om et tryggere dagpengesystem. Under hvert

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

emneområde angives de enkelte organisationers hovedsynspunkter samt Be-

skæftigelsesministeriets kommentar hertil.

ATP, Danske Ældreråd, Danske Universiteter, Finanstilsynet, Institut for

Menneskerettigheder og Statsforvaltningen har ikke haft bemærkninger til

udkastet til lovforslag. Forhandlingsfællesskabet har ikke selv haft bemærk-

ninger til udkastet til lovforslag, men henviser til høringssvarene fra LO,

FTF og Akademikerne samt fra Forhandlingsfællesskabets medlemsorgani-

sationer.

2. Overordnede og politiske bemærkninger

2.1. Overordnede bemærkninger, der ikke giver anledning til kommentar

DA anfører, at kommissoriet for dagpengekommissionen blandt andet for-

udsatte, at dagpengekommissionens forslag ikke måtte øge de offentlige ud-

gifter, øge ledigheden og svække beskæftigelsen. Et flertal af dagpenge-

kommissionens medlemmer var af en indstilling, som var inden for ram-

merne af kommissoriet.

Den politiske aftale om et ændret dagpengesystem kunne ikke leve op til det

kommissorium, som dagpengekommissionen var blevet bedt om at arbejde

indenfor. Derfor indebærer den politiske aftale, at der fremover vil være fle-

re ledige, og det offentlige skal bruge flere penge på dagpengesystemet.

Overordnet set er det en uhensigtsmæssig udvikling.

DA finder, at det er tilfredsstillende, at der nu er bred politisk opbakning til

dagpengesystemet på basis af de overordnede principper om kortere dag-

pengeperiode og et klarere beskæftigelseskrav. Det danske dagpengesystem

ligner dermed i højere grad dagpengesystemerne i vores nabolande, om end

det danske dagpengesystem stadig er et af de mest generøse i den vestlige

verden.

Lederne finder det positivt, at der med lovforslaget, som udmønter Aftale

om et tryggere dagpengesystem, gennemføres en hurtigere og mere fleksibel

genoptjening af dagpengeretten.

Lederne støtter, at ledige fremover kan forlænge dagpengeperioden fra to til

tre år ved undervejs at tage midlertidige job, samt at optjeningen af dagpen-

geretten bliver mere fleksibel. Den styrkede fleksibilitet er en fordel for bå-

de ledige og ledere.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det vil gøre det langt mere attraktivt for ledige at tage vikarjob og sæson-

prægede job, som kan være vejen til et fast job samtidig med, at tilknytnin-

gen til arbejdsmarkedet bevares. For ledere vil det betyde, at det bliver lette-

re at kunne rekruttere kvalificeret arbejdskraft til kortere ansættelser.

KL anfører, at man har erklæret sig godt tilfreds med Aftale om et tryggere

dagpengesystem, og lovforslaget realiserer således et mere fremtidssikret

dagpengesystem, som skaber større tryghed for den enkelte, som gennem

øget fleksibilitet i højere grad understøtter ledige i at tage alle typer af job

og som bliver mere gennemskueligt.

KL lægger også vægt på, at det fremtidige dagpengesystem giver mulighed

for en mere konsekvent digitalisering, som også kan bidrage til et godt sam-

spil med kommunernes beskæftigelsesindsats. Det har stor betydning, at der

i det videre arbejde med implementering af nye digitale løsninger er fokus

på at sikre en arkitektur, som letter adgangen til nødvendige oplysninger på

tværs af aktører.

Kristelig Fagbevægelse (Krifa) bakker overordnet set op om lovforlaget, der

udmønter Aftale om et tryggere dagpengesystem. Krifa ser generelt positivt

på den øgede fleksibilitet, der lægges op til med reformen, herunder især

mulighederne for fleksibel genoptjening af retten til dagpenge og suppleren-

de dagpenge.

Det er grundlæggende Krifas holdning, at det er vigtigt for alle parter, at

dagpengesystemet samlet set er en ordning, der er tilpas attraktiv, så man

derved opnår størst mulig egenfinansiering af dagpengesystemet. Det er der-

for vigtigt, at medlemskab af en a-kasse er interessant uanset, om man er

nyuddannet, lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

Advokatsamfundet finder det positivt, at der er tilstræbt en forenkling af

dagpengesystemet, hvilket alt andet lige bør styrke borgerens retssikkerhed.

Forslaget medfører en afbureaukratisering og forenkling, som reducerer ri-

sikoen for fejl og vilkårligheder.

Advokatsamfundet peger på, at forbrug af dagpengeret baseret på et må-

nedssystem (opgjort i timer) og ikke længere i hele uger giver et mere ensar-

tet system.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i

Danmark (FSD) støtter fuldt ud intentionen i lovforslaget om, at færrest mu-

lige skal modtage offentlig forsørgelse, og lovforslaget indeholder væsentli-

ge incitamenter, der vil styrke intentionen. Der er tale om et godt og velaf-

balanceret lovforslag, som giver de ledige flere rettigheder og muligheder,

herunder i forhold til aktiveringsindsatsen.

Fleksibel genoptjening og beskæftigelseskontoen samt de øvrige incitamen-

ter vil i afgørende grad medvirke til, at det bliver attraktivt at tage et arbej-

de, herunder også arbejde i kort tid og til en lav løn.

FSD støtter den øgede digitalisering og har noteret sig, at flere indkomstar-

ter fremover bliver defineret i indkomstregisteret. FSD forventer i den for-

bindelse, at også kommunernes administration i relation til administration af

aktivloven vil blive lettet.

Odense Kommune finder det positivt, at frikommuneforsøgene tiltænkes

fortsat i deres eksisterende form.

2.2. Overordnede bemærkninger med kommentar

LO, FTF og Akademikerne anfører, at der med lovforslaget, som udmønter

dagpengekommissionens anbefalinger og de politiske aftaler om dagpenge,

er tale om store omlægninger i dagpengesystemet og i de administrative sy-

stemer i a-kasserne. LO, FTF og Akademikerne er bekymrede ved, om dag-

pengesystemet bliver indhyllet i et nyt net af detaljerede regler, der skal sty-

re a-kassernes administration og de lediges vilkår.

LO, FTF og Akademikerne anfører, at hensigten med dagpengekommissio-

nens anbefalinger i høj grad var at skabe digitalisering og enkelthed for både

medlemmer og for a-kasser. LO, FTF og Akademikerne forholder sig kritisk

over for overregulering gennem nye regler og detailregulering af både med-

lemmer og a-kasser. Kontrollen af medlemmerne og a-kasserne bør ikke til-

tage, men snarere aftage og gøres smartere.

Lovens implementering bør derfor give mulighed for fælles erfaringsopsam-

ling under vejs for løbende at lære af fejl og forbedre lov- og regelgrundla-

get.

Hensigten med den ny månedsmodel for dagpengesystemet er at bane vej

for digitalisering og forenkling. I den sammenhæng forekommer aconto-

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

udbetalingsmodellen ikke som en hensigtsmæssig løsning, fordi den afsted-

kommer nyt bureaukrati, og fordi digitaliseringspotentialet ikke udnyttes til-

strækkeligt og godt nok. Lønmodtagersiden ser derfor på sigt frem til bedre

løsninger.

AK-Samvirke konstaterer med beklagelse, at det nye dagpengesystem ikke

er blevet mindre komplekst.

Reglerne bliver ikke mindre komplekse eller mere klare og forståelige i et

system, hvor der i forskellige sammenhænge skiftevis opereres med ind-

komst og timer, uger og måneder, aconto-månedsudbetalinger med efterre-

guleringer og særlige regler for supplerende dagpenge, freelancere, atypisk

ansatte og selvstændige. Særligt måneds-acontoudbetalingsmodellen vil gi-

ve mere administration – selv om det modsatte er intentionen. AK-Samvirke

havde derfor gerne set, at man fra politisk hold havde valgt ikke at gå over

til den nye månedsudbetalingsmodel – men i stedet havde valgt at bevare

den eksisterende ugeudbetalingsmodel.

Dansk Journalistforbund (DJ) tilslutter sig det fælles lønmodtagerhørings-

svar fra LO, FTF og Akademikerne, der peger på væsentlige problemer i

lovforslaget.

PROSA er bekymret over, at dagpengesystemet bliver udsat for yderligere

bureaukratiske regler og detaljer, der skal styre a-kassernes administration

og de lediges vilkår.

Frie Funktionærer anfører, at med de foreslåede regler, hvor der ved opgø-

relse af rettigheder skal optælles og beregnes i en variation af uger og må-

neder, timer og indkomst, er de bekymrede for, om intentionerne om et

tryggere dagpengesystem bliver opfyldt, herunder at det er svært at se, at der

i et tryggere dagpengesystem også er gennemskuelighed – både for den for-

sikrede og administrationen.

Kommentar:

Det har været et bærende hensyn for dagpengekommissionens arbejde, at

det gældende dagpengesystem i videst muligt omfang skal forenkles og digi-

taliseres. Dette hensyn er aftalepartierne bag Aftale om et tryggere dagpen-

gesystem principielt enige i. I overensstemmelse hermed afskaffes en lang

række særregler, bl.a. vedrørende førtidspensionisters begrænsede ret til

dagpenge, reduktion i antallet af gyldige grunde i forbindelse med selvfor-

skyldt ledighed samt reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

optjenings- og referenceperioden. Der indføres samtidig yderligere digitali-

sering af reglerne om fradrag i forhold til ombud og hverv. Desuden inde-

bærer den fremtidige model for beskæftigelseskrav og beregning af en dag-

pengesats, at administrationen heraf i højere grad kan ske digitalt.

Der bemærkes derudover, at den foreslåede acontomodel vil kunne under-

støttes af en digital sagsbehandling.

Ved såvel dagpengekommissionens som aftalepartiernes fastlæggelse af re-

formens nærmere elementer, herunder afvejningen i forhold til hensyn til

forskellige persongruppers forhold, har det imidlertid vist sig nødvendigt at

fastlægge nærmere regler samt administrative systemer, der kan håndtere

resultatet af denne afvejning.

Det fremgår af aftalen, at der skal ske en gennemskrivning af lov om ar-

bejdsløshedsforsikring m.v., da loven er meget omfattende og kan være van-

skelig at forstå og administrere. Formålet er, at reglerne fremstår mere enk-

le og gennemsigtige for borgerne og dermed et tryggere system.

AK-Samvirke er enige i, at det er vigtigt, at de ledige fortsat har incitament

til at gå i beskæftigelse, og er samtidig enige i, at færre skal opbruge dag-

pengeretten.

Derfor er det også positivt, at timer fra beskæftigelse fremover sættes ind på

en beskæftigelseskonto, og at timerne i forholdet 1:2 kan konverteres til en

forlængelse af dagpengeretten i op til 1 år.

Herudover er det positivt, at forbrug af dagpengeret fremover sker i timer

frem for i uger, og at der ikke beregnes en ny – og ofte lavere – sats ved be-

skæftigelse i kortvarige job på mindre end fuld tid eller på lavtlønsområdet,

inde i et dagpengeforløb.

AK-Samvirke anfører, at mere end 70.000 personer indtil nu har opbrugt de-

res dagpengeret som følge af dagpengereformen fra 2010. Også fremover vil

der hvert år være mange, der opbruger retten til dagpenge – dog ifølge dag-

pengekommissionen og lovforslaget ca. 2.000 færre årligt end efter gælden-

de regler. Særligt på grund af den fleksible forlængelse af dagpengeretten og

forbruget af dagpenge i timer frem for uger. Det fremgår imidlertid ikke af

lovforslaget, hvor mange ledige der faktisk forventes at opbruge dagpenge-

retten fra 2017, hvor reglerne i det nye dagpengesystem træder i kraft.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

AK-Samvirke er bekymrede for, at mange fortsat vil opbruge dagpengeret-

ten i de kommende år. Præmisserne fra 2010-reformen er nemlig stadig de

samme. Der er stadig ret til dagpenge i 2 år inden for 3 år, og der skal stadig

1.924 timers beskæftigelse til at genoptjene en ny dagpengeret.

PROSA anfører, at det er deres opfattelse, at hverken dagpengekommissio-

nens anbefalinger eller den politiske aftale løser de voldsomme problemer,

som dagpengereformen i 2010 skabte. Det bringer ikke flere i arbejde og lø-

ser slet ikke problemerne med de mange, som mister dagpengeretten.

Kommentar:

Dagpengekommissionen har skønnet, at der ved de gældende regler i gen-

nemsnit vil være 9.000 personer, der årligt opbruger dagpengeretten. Det er

tillige med betydelig usikkerhed skønnet, at de ændringer, som lovforslaget

medfører, fuldt indfaset vil betyde en reduktion i antallet, der opbruger dag-

pengeretten på i gennemsnit 2.000 personer. Der er tale om beregninger på

strukturelt niveau og ved fuld indfasning af gældende regler og lovforslaget.

Lovforslaget vurderes i forhold til de gældende regler at fremme incitamen-

terne til beskæftigelse bl.a. ved indførelsen af karensdage og fleksibel gen-

optjening af en forlænget dagpengeret, som ligeledes øger trygheden for de

ledige, der har svært ved at opnå varig beskæftigelse.

AK-Samvirke anerkender, at der ligger en vis forenkling i en større grad af

harmonisering mellem forskellige regler, men må samtidig med beklagelse

konstatere, at der med forenklingen kun følger stramninger ift. gældende eg-

ler.

AK-Samvirke anerkender også, at der ligger en vis forenkling i en mere di-

gital og registerbaseret administration. Men det vil umiddelbart blive svært

at omsætte forenklingen til administrative lettelser, bl.a. fordi man har valgt

ikke at tilpasse alle regler til det nye system, har valgt ikke at tage forenk-

lingsskridtet ved en registerbaseret administration fuldt ud og hertil har

valgt at lægge en lang række nye vejlednings-, validerings-, kontrol- og ind-

beretningsopgaver over på a-kasserne.

AK-Samvirke bemærker, at det bliver en stor opgave for a-kasserne at im-

plementere det nye dagpengesystem, og at det vil være forbundet med store

økonomiske omkostninger om ændringer i it-systemer og administration.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

AK-Samvirke bemærker, at dette ikke er omtalt i aftalen om et tryggere

dagpengesystem eller i lovforslaget.

AK-Samvirke undrer sig over, at lovforslagets administrative og økonomi-

ske konsekvenser for a-kasserne ikke fremgår af lovforslaget. Der peges på,

at de økonomiske omkostninger for a-kasserne til omstilling af it og admini-

stration, kontrol og revision, især i implementeringsfasen, vil være ganske

store. Der henvises til, at Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering er

kommet frem til, at lovforslagets administrative omkostninger for erhvervs-

livet ligger under 4 mio. kr. Det ønskes oplyst, hvorfor Erhvervsstyrelsen

ikke betragter a-kasserne som en del af erhvervslivet, og derfor har undladt

at foretage en vurdering.

FSD bemærker, at foreningen fuldt ud støtter den øgede digitalisering af

området. Foreningen forventer, at udviklingen med flere og mere specifikke

oplysninger i indkomstregisteret også vil lette kommunernes administration

i relation til administration af aktivloven. Foreningen bemærker videre, at

det, som altid, må være en forudsætning, at digitaliseringen er på plads, når

reglerne træder i kraft.

Kommentar:

A-kasserne vil med reformen få en større opgave med implementering af it-

understøttelse og tilpasninger i administrationen.

Det bemærkes, at a-kasserne er private medlemsforeninger, som finansieres

via medlemmernes indbetaling af administrationsbidrag og evt. bidrag fra

en tilhørende faglig organisation. Som sådan betragtes a-kasserne i relation

til almindelig lovgivningspraksis ikke som en del af erhvervslivet. A-

kassernes administrative og økonomiske omkostninger som følge af en lov-

ændring indgår derfor ikke i beskrivelse af et lovforslag. Dette er baggrun-

den for, at Erhvervsstyrelsen ikke har foretaget en vurdering af a-kassernes

administrative og økonomiske omkostninger. Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering er bekendt med, at Erhvervsstyrelsen ved andre lejligheder

omkring udstedelse af bekendtgørelse har betragtet a-kasserne som en del

af erhvervslivet. Denne opfattelse er som sagt ikke lagt til grund ved vurde-

ringer af lovforslag.

DJ bemærker, at det er et stort problem, at den store og voksende del af det

danske arbejdsmarked, der arbejder såkaldt atypisk – forstået som al anden

beskæftigelse end 37 timers overenskomstdækket fastansættelse – ikke er en

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

del af dagpengeforliget, og at dette problem end ikke forsøges løst inden

nærværende forslags implementering.

Det betyder også, at alle andre end skattemæssigt selvstændige blot per 1.

januar 2017 presses ind i et dagpengesystem, der kun er tænkt til klassiske

lønmodtagere.

DJ bemærker, at det foreslåede dagpengesystem på nogle punkter er dårlige-

re til at håndtere atypiske end det nuværende. Og man står fortsat med det

store og voksende problem, at honorar uden indbetaling af arbejdsmarkeds-

bidrag ikke tæller med som indkomst, selv om honoraret modregnes i dag-

pengene.

En voksende del af arbejdsstyrken får og vil fremover få B-indkomst optjent

uden for tjenesteforhold både som følge af arbejdsmarkedets efterspørgsel

på endnu mere fleksibel arbejdskraft og som følge af den omsiggribende de-

leøkonomi.

DJ bemærker, at der ikke i de økonomiske beregninger er regnet på, om det

nye dagpengesystem vil koste endnu flere medlemmer/give endnu lavere

forsikringsgrad hos de atypisk beskæftigede – en udvikling, vi allerede ser i

dag.

Kommentar:

Det bemærkes, at de nuværende modregningsregler fastholdes. Lovforslaget

ændrer således ikke på den nuværende retstilstand, hvorefter honorar kan

modregnes i dagpengene, desuagtet at der ikke er tale om arbejdsmarkeds-

pligtig indkomst.

Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at regeringen vil

nedsætte en arbejdsgruppe, som skal se på dagpengesystemet for selvstæn-

dige erhvervsdrivende, herunder freelancere og honorarlønnede.

Regeringen har den 10. februar 2016 nedsat en arbejdsgruppe bestående af

et embedsmandsudvalg samt en følgegruppe med deltagelse af arbejdsmar-

kedets parter. I følgegruppen udpeger LO, FTF og AC, DA, KL og Danske

Regioner hvert et medlem.

Embedsmandsudvalget vil under arbejdet inddrage en række interessenter,

som ikke deltager i følgegruppen, men som har indsigt og interesse i ar-

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

bejdsgruppens arbejde. Det kan eksempelvis være a-kasser, faglige organi-

sationer og brancheorganisationer.

Efter kommissoriet skal arbejdsgruppen afslutte sit arbejde og afrapportere

til regeringen i 1. halvår af 2017. Afrapporteringen skal indeholde konkrete

anbefalinger til et fremtidigt dagpengesystem for selvstændige, honorarløn-

nede og freelancere, som samlet set skal være provenuneutrale.

3. Konkrete bemærkninger til lovforslaget

3.1. Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening

Lederne spørger, i hvilken form a-kassernes orientering om forlængelse af

dagpengeperioden skal ske, og på hvilket tidspunkt der skal træffes en

egentlig afgørelse, da det er uklart, om medlemmet alene ved indsendelse af

dagpengekortet tilkendegiver at ville benytte forlængelsen, eller om det skal

være et særligt afkrydsningsfelt på kortet.

Kommentar:

Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at resultatet af visningen af

beskæftigelse på beskæftigelseskontoen, der til dels vil basere sig på ube-

handlede oplysninger, ikke vil kunne sidestilles med en afgørelse, som er

truffet af a-kassen. Et medlem kan anmode a-kassen om, at der på baggrund

af oplysningerne på beskæftigelseskontoen bliver truffet afgørelse om på-

gældendes aktuelle ret til dagpenge.

I forbindelse med, at den ordinære dagpengeret er opbrugt, skal a-kassen

opgøre medlemmets beskæftigelseskonto og træffe afgørelse om den samle-

de mulige forlængelse af dagpengeperioden. Det betyder, at a-kassen før

udløbet af den ordinære dagpengeret skal orientere medlemmet om, hvor

meget beskæftigelse som står på beskæftigelseskontoen, og som kan konver-

teres til en forlænget dagpengeperiode. Dagpengeperiodens længde er en

grundlæggende rettighed i dagpengesystemet, og a-kassen skal derfor træffe

en afgørelse om forlængelse af dagpengeperioden, således at medlemmet

kan klage over afgørelsen.

A-kassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med,

at medlemmet har valgt at forlænge dagpengeretten med hele den periode,

som pågældende har ret til. Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende

ønsker forlængelse eller ej. Medlemmet skal løbende give sit ønske om ud-

betaling af dagpenge, og dermed forlængelse, til kende på dagpengekortet.

Det betyder, at medlemmet ved udfyldelsen af dagpengekortet tilkendegiver,

at pågældende ønsker at gøre brug af den forlængede dagpengeret i den

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

givne måned. Beskæftigelseskontoen nedskrives i forhold til det faktiske for-

brug af dagpenge, som medlemmet har valgt ved at udfylde dagpengekortet.

De ældste løntimer på beskæftigelseskontoen bruges først.

Hermed sikres, at beskæftigelseskontoen kun bliver nedskrevet med det fak-

tiske forbrug, og at den resterende beskæftigelse på kontoen kan bruges til

genoptjening af en ny dagpengeret. Dermed kan den beskæftigelse, der ikke

anvendes til at forlænge dagpengeperioden, indgå i genoptjeningen af en ny

dagpengeperiode.

Det sikres tillige, at a-kasserne får mindst mulig meradministration i for-

bindelse med administrationen af den fleksible genoptjening. Det sikres og-

så, at medlemmerne bliver informeret om den mulige forlængelse. Når med-

lemmets forlængede dagpengeperiode er udløbet, skal a-kassen på ny opgø-

re den samlede forlængelse af ydelses- og referenceperioden på baggrund

af beskæftigelse i forlængelsesperioden.

ASE, Krifa og Frie Funktionærer bemærker, at da forlængelsen af dagpen-

geperioden i første halvår 2017 skal afrundes til nærmeste antal uger, bety-

der det, at et medlem, der har arbejdet mindre end 9,25 timer, ikke får ret til

forlængelse.

Krifa foreslår, at forlængelsen enten rundes op, eller at reglen om forlængel-

se af dagpengeretten først træder i kraft i 2. halvår 2017, mens Frie Funktio-

nærer anbefaler, at forlængelse af dagpengeretten opgøres i forhold til timer,

afrundet til nærmeste hele dag.

Kommentar:

Det følger af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at den fleksible genop-

tjening og forlængelse af dagpengeperioden skal træde i kraft den 1. januar

2017.

Da det månedsbaserede dagpengesystem og beskæftigelseskontoen først fo-

reslås at træde i kraft den 1. juli 2017, vil den fleksible genoptjening og for-

længelse af dagpengeperioden frem til dette tidspunkt skulle opgøres på

ugebasis og med udgangspunkt i løntimer indberettet til indkomstregisteret.

Der lægges i lovforslaget op til, at forlængelsen af dagpengeperioden skal

opgøres efter samme principper i perioden fra 2. januar 2017 til og med 30.

juni 2017, dvs. at hver løntime giver ret til at modtage dagpenge i 2 timer

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

inden for en periode på 3 timer, dog højest 1 år inden for en periode på 1,5

år. Det foreslås dog, at forlængelsen afrundes til nærmeste antal hele uger.

Opgørelse af forbrug af dagpenge vil derfor som efter gældende regler ske i

uger.

Afrundingen til nærmeste antal hele uger betyder, at de medlemmer, som

sammenlagt har arbejdet mindre end 9,25 timer i dagpengeperioden, ikke

kan forlænge dagpengeperioden med 18,5 timer. Derimod bliver de med-

lemmer, som har arbejdet mellem 9,25 til 18,5 timer i dagpengeperioden,

stillet bedre, fordi der rundes op til én hel uge.

ASE spørger, om et medlem, som har timer på beskæftigelseskontoen, har

en potentiel ret til forlængelse, der ligger og venter på medlemmet, og som

medlemmet kan gøre brug af, hvis han beder om udbetaling af dagpenge,

der kan bruges indenfor den forlængede dagpengerets referenceperiode? El-

ler mister medlemmet retten til forlængelse, hvis medlemmet ikke giver ud-

tryk for, at han ønsker at gøre brug af forlængelsen på det først mulige dag-

pengekort?

Kommentar:

Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at a-kassens opgørelse af den

samlede mulige forlængelse ikke er ensbetydende med, at medlemmet har

valgt at forlænge dagpengeretten med hele den periode, som pågældende

har ret til. Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængel-

se eller ej inden for den beregnede referenceperiode. Medlemmet skal lø-

bende give sit ønske om udbetaling af dagpenge, og dermed forlængelse, til

kende på dagpengekortet. Det betyder, at medlemmet ved udfyldelsen af

dagpengekortet tilkendegiver, at pågældende ønsker at gøre brug af den for-

længede dagpengeret i den givne måned. Beskæftigelseskontoen nedskrives i

forhold til det faktiske forbrug af dagpenge, som medlemmet har valgt ved

at udfylde dagpengekortet.

ASE bemærker, at der på side 214 og 219 står, at der er mulighed for for-

længelse i op til 1 år indenfor 2 år. Vi antager, at der er tale om en slåfejl, jf.

§ 53, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 38.

Lederne bemærker samme slåfejl som ASE.

Kommentar:

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det følger af lovforslaget, at dagpengeperioden højst kan forlænges med 1

år inden for 1,5 år, jf. forslaget til § 55, stk. 2. Den anførte fejl er rettet i

bemærkningerne til lovforslaget.

LO, FTF og Akademikerne bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at

medlemmerne løbende skal give til kende på dagpengekortet, om timerne på

beskæftigelseskontoen i den givne måned skal bruges til forlængelse af

dagpengeperioden.

LO, FTF og Akademikerne foreslår, at denne bestemmelse fjernes, fordi den

ikke er hensigtsmæssig for medlemmerne. Det enkelte medlem har i stedet

brug for overblik over beskæftigelseskontoens udvikling via digital informa-

tion fra a-kasserne. Stillingtag til, hvad arbejdstimerne på beskæftigelses-

kontoen skal bruges til, bør først afgives, forinden dagpengeperioden er op-

brugt.

PROSA har anført de samme bemærkninger som LO, FTF og Akademiker-

ne, herunder det samme forslag.

Kommentar:

Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at a-kassen skal opgøre med-

lemmets beskæftigelseskonto og træffe afgørelse om den samlede mulige for-

længelse af dagpengeperioden i forbindelse med, at den ordinære dagpen-

geret udløber.

Det betyder, at a-kassen før udløbet af den ordinære dagpengeret skal ori-

entere medlemmet om, hvor meget beskæftigelse, som står på beskæftigel-

seskontoen, og som kan konverteres til en forlænget dagpengeperiode.

A-kassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med,

at medlemmet har valgt at forlænge dagpengeretten med hele den periode,

som pågældende har ret til. Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende

ønsker forlængelse eller ej. Medlemmet skal løbende give sit ønske om ud-

betaling af dagpenge, og dermed forlængelse, til kende på dagpengekortet.

Det betyder, at medlemmet ved udfyldelsen af dagpengekortet tilkendegiver,

at pågældende ønsker at gøre brug af den forlængede dagpengeret i den

givne måned.

På den måde tager medlemmet først stilling til, om pågældende ønsker at

bruge arbejdstimerne til forlængelse, når pågældende rent faktisk får udbe-

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

talt dagpengene i den forlængede dagpengeperiode. Der er således ikke tale

om, at medlemmet i forbindelse med udførelsen af arbejdet i løbet af dag-

pengeperioden skal tage stilling til, om arbejdstimerne skal bruges til for-

længelse eller genoptjening.

LO, FTF og Akademikerne peger på, at der i lovforslaget mangler en op-

følgning på dagpengekommissionens klare anbefaling om løbende digital

information til medlemmerne om udvikling i såvel forbrug af dagpenge som

optjening af timer på beskæftigelseskontoen. Det skal fremgå klart af loven,

at medlemmerne kan få digital adgang til aktuelle poster og saldo på be-

skæftigelseskontoen, jf. side 31 i dagpengekommissionens anbefalinger.

Informationen er vigtig for medlemmerne i forhold til:



genoptjening/forlængelse af dagpengeperiode



mulighed for at arbejde sig ud af karens hver 4. måned



genoptjening/forlængelse af supplerende dagpenge

PROSA har anført de samme bemærkninger som LO, FTF og Akademiker-

ne.

Kommentar:

Det fremgår af bemærkningerne i lovforslagets afsnit om fælles definitioner

og metode for opgørelse af tællere m.v. og i bemærkningerne til § 100 a, stk.

3, at det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke

oplysninger der skal vises om forbrug af dagpengeret, optjening af timer

m.v. i arbejdsløshedskassernes selvbetjeningsløsninger og på Jobnet, om

vilkår herfor og om anvendelse af ensartede definitioner, fælles standarder

og it-servicer. A-kasserne vil, ud over de oplysningstyper der fastsættes reg-

ler om, kunne vise andre relevante oplysninger i a-kassernes selvbetjenings-

løsninger i det omfang, den enkelte a-kasse ønsker det. En sådan visning af

yderligere oplysninger forudsætter ikke, at der fastsættes regler herom.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder, jf. bemærkninger

til § 100 a, stk. 3, et design for visning på Jobnet af nødvendige informatio-

ner i de forskellige tællere. Det vil jf. bemærkningerne være frivilligt, om

arbejdsløshedskasserne anvender STARs design, eller om arbejdsløsheds-

kassen selv eller i fællesskab med andre arbejdsløshedskasser udvikler et

design, der dog skal være i overensstemmelse med det design, der er udvik-

let af STAR.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det er hensigten, at STAR sammen med arbejdsløshedskasserne udvikler

minimumskrav til visningen af oplysningstyper i arbejdsløshedskassernes

selvbetjeningsløsninger og på Jobnet således, at der for medlemmerne er

genkendelighed på tværs af de medlemsvendte selvbetjeningsløsninger.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringerne til § 88, stk. 5, og

til § 100 a, stk. 3.

AK-Samvirke henviser til, at det er vigtigt, at medlemmerne vejledes om

mulighederne for genoptjening og forlængelse, herunder om konsekvenser-

ne ift. en eventuel genoptjening ved brug af forlængelsesretten, men at a-

kasserne ikke skal vejlede om, hvad der er bedst for medlemmet i en even-

tuel valgsituation.

Kommentar:

Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at a-kassen skal opgøre med-

lemmets beskæftigelseskonto og træffe afgørelse om den samlede mulige for-

længelse af dagpengeperioden i forbindelse med, at den ordinære dagpen-

geret udløber.

Det betyder, at a-kassen før udløbet af den ordinære dagpengeret skal ori-

entere medlemmet om, hvor meget beskæftigelse, som står på beskæftigel-

seskontoen, og som kan konverteres til en forlænget dagpengeperiode. Der

er dog ikke lagt op til, at a-kassen skal vejlede om, hvad der er bedst for

medlemmet i en eventuel valgsituation.

Det følger af dagpengekommissionens rapport, at hensigten med anbefalin-

gen er, at den ledige selv kan bestemme, hvilket regnskab beskæftigelsen

skal indgå i. Det kan bruges til forlængelse eller det kan indgå i genoptje-

ningen af en ny periode med ret til dagpenge.

Det følger af forslaget til § 53, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 24, at genoptjening af retten til dag-

penge i indkomst først sker, når dagpengeretten er udløbet, og når der ikke

er registrerede timer på beskæftigelseskontoen – enten fordi timerne er ble-

vet brugt til forlængelse af dagpengeretten eller fordi timerne er forældede.

Der lægges dermed ikke op til, at medlemmet selv kan vælge mellem at gen-

optjene i indkomst eller timer.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

AK-Samvirke peger på, at det er helt centralt, at der bliver tale om et reelt

valg for medlemmet. Der er derfor behov for, at man i lov om aktiv social-

politik eksplicit fastsætter regler om, at det ikke er et krav, at timer på en be-

skæftigelseskonto skal bruges til en forlængelse af dagpengeretten, inden

medlemmet kan opnå ret til kontanthjælp. Af samme grund mener AK-

Samvirke principielt heller ikke, at timer på beskæftigelseskontoen skal

bruges, inden medlemmet kan overgå til seniorjob eller kontantydelse.

PROSA anfører det samme synspunkt.

Ældre Sagen finder det overordnet positivt, at der indføres en mere fleksibel

genoptjening af dagpengeretten, hvor også kortere beskæftigelsesperioder

kan forlænge retten til dagpenge, men at det forekommer uhensigtsmæssigt

både for seniorerne og for arbejdsmarkedet, at det nye optjeningssystem ud-

skyder tidspunktet for muligheden for at blive ansat i et seniorjob, fordi ti-

mer på beskæftigelseskontoen skal opbruges, før retten til seniorjob indtræ-

der.

Kommentar:

Kontanthjælp er det underste økonomiske sikkerhedsnet og ydes kun, hvis

man ikke har andre muligheder for forsørgelse. Det vil derfor være i strid

med kontanthjælpens funktion som subsidiær til andre private og offentlige

forsørgelsesmuligheder at give et medlem mulighed for at fravælge at benyt-

te retten til dagpenge og vælge kontanthjælp i stedet for. Det kan bemærkes,

at ledige i det omfang, de opfylder betingelserne, vil kunne modtage supple-

rende kontanthjælp, såfremt arbejdsløshedsdagpengene gennemsnitlig pr.

måned er lavere end den kontanthjælpssats, de ville kunne få, såfremt de ik-

ke var berettiget til dagpenge.

Målsætningen med dagpengesystemet er, at ledige så vidt muligt skal i ordi-

nær beskæftigelse, inden retten til dagpenge ophører, og ledige har ikke ret

til et seniorjob, før retten til dagpenge er ophørt. Som konsekvens heraf føl-

ger det af lovforslaget, at en eventuel mulighed for forlængelse af dagpen-

geretten også skal være udnyttet, før ret til et seniorjob indtræder.

Det bemærkes, at når det er en betingelse for ret til et seniorjob, at en even-

tuel mulighed for forlængelse af dagpengeperioden skal være udløbet, bety-

der det, at der vil være nogle personer, der opnår ret til seniorjob, som el-

lers ikke ville have ret til seniorjob på grund af udløb af dagpengeperioden.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det skyldes, at det først er efter udløbet af forlængelsen af dagpengeperio-

den, at betingelserne for ret til seniorjob skal være opfyldt.

FSD har noteret sig, at genoptjeningskravet ikke er foreslået nedsat, og be-

mærker, at et kortere genoptjeningskrav kan være et incitament til at tage

arbejde.

Kommentar:

Det er intentionen med Aftale om et tryggere dagpengesystem, at personer,

som ikke har genoptjent retten til en ny periode med dagpenge, når den to-

årige dagpengeperiode er opbrugt, får mulighed for at konvertere beskæfti-

gelsestimer til forlænget dagpengeret. Hensigten er således, at også færre

arbejdstimer end 1.924 kan bruges til den fleksible genoptjening af dagpen-

geretten, hvilket giver et incitament til at tage arbejde.

3.1.1. Ferie med feriegodtgørelse

LO, FTF og Akademikerne er forundret over, at afholdelse af ferie med fe-

riegodtgørelse ikke tæller med som beskæftigelse til beregning af forlængel-

se af dagpengeperioden, forlængelse af de supplerende dagpenge eller 4-

månedersperioden forud for karensdage. Det var lønmodtagersidens forstå-

else i dagpengekommissionen, at arbejdsbegrebet ikke skulle ændres. Kon-

sekvensen er, at et forhold som ferie behandles vidt forskelligt, hvilket ikke

gør reglerne nemmere at gennemskue for medlemmerne, og som derved og-

så vil få sværere ved at se incitamenterne i de nye regler, hvilket ellers var

en del af formålet.

LO, FTF og Akademikerne foreslår på den baggrund, at ferie også tæller

med i forlængelsen af dagpengeperioden, forlængelsen af supplerende dag-

penge og forlængelse af 4-månedersperioden forud for karensdage, og at

den eventuelle finansiering hertil findes uden for dagpengeaftalen, samt at

ferie med feriegodtgørelse registreres på beskæftigelseskontoen.

PROSA anfører de samme bemærkninger, som LO, FTF og Akademikerne,

herunder det samme forslag. PROSA bemærker derudover, at samme pro-

blematik gør sig gældende, hvad angår timelønnede i relation til søgnehel-

ligdage og overenskomstmæssige fridage.

AK-Samvirke har i forhold til reglerne om ferie peget på, at der lægges op

til en udmøntning, som ift. nogle ferie-udbetalings-situationer vil føre til, at

det bliver sværere at optjene eller genoptjene retten til dagpenge. Der opfor-

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

dres til, at det sikres, at reglerne bliver ens for alle, og at optjening hhv.

genoptjening på baggrund af ferie ikke bliver sværere for nogle i det nye

dagpengesystem.

Frie Funktionærer mener, det må være en fejlslutning, når det foreslås, at

afholdt ferie med feriegodtgørelse, som kan medregnes ved den timebasere-

de genoptjening af retten til dagpenge, ikke kan tælle med på beskæftigel-

seskontoen til forlængelse af dagpengeperioden og til genoptjening af op til

12 ekstra uger med supplerende dagpenge. Frie Funktionærer anbefaler, at

afholdt ferie med feriegodtgørelse fortsat sidestilles med løntimer, som tæl-

ler med på både beskæftigelseskontoen til forlængelse af dagpengeperioden

og til optjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at ”Opnås beskæfti-

gelse i løbet af dagpengeperioden, kan det forlænge retten til dagpenge, når

den ordinære toårige dagpengeperiode er opbrugt.” Formålet med den flek-

sible genoptjening af dagpengeperioden er, at beskæftigelse i løbet af dag-

pengeperioden skal kunne forlænge retten til dagpenge. Det vurderes der-

udover, at det har været dagpengekommissionens intention, at man skal

kunne arbejde sig til en forlængelse, og at dagpengeperioden ikke skal kun-

ne forlænges ved at holde ferie.

På den baggrund er der i de bagvedliggende beregninger, der er udarbejdet

i forbindelse med dagpengekommissionens arbejde, ikke taget højde for, at

afholdelse af ferie med feriegodtgørelse skal berettige til en fleksibel for-

længelse af dagpengeperioden.

For at sikre, at det kun er beskæftigelse i løbet af dagpengeperioden, som

kan medregnes til den fleksible genoptjening af ret til dagpenge, lægges der

derfor i lovforslaget op til, at ferie med feriegodtgørelse ikke kan medregnes

til den fleksible genoptjening af dagpengeretten. Dermed vil dagpengemod-

tagere ikke kunne forlænge dagpengeretten ved at holde ferie, men alene

ved at arbejde.

Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at afholdt ferie med ferie-

godtgørelse dermed ikke skal registreres på beskæftigelseskontoen.

Da forslagene om den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supple-

rende dagpenge og karens ved høj ledighed lægger sig op ad de foreslåede

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

regler om fleksibel genoptjening af dagpengeretten, herunder beskæftigel-

seskontoen, kan ferie med feriegodtgørelse heller ikke medregnes i den for-

bindelse.

Det bemærkes, at feriegodtgørelse kan medregnes til opfyldelse af det ind-

komstbaserede beskæftigelseskrav til optjening af ret til dagpenge. Det

fremgår af lovforslaget, at feriegodtgørelse vil medregnes på beskatnings-

tidspunktet, hvilket i praksis vil sige på månedsbasis ved indbetaling fra ar-

bejdsgiver til Feriekonto. Det er en konsekvens af, at retten til dagpenge op-

tjenes på baggrund af al A- og B-indkomst.

Det bemærkes, at afholdt ferie med feriegodtgørelse som i dag kan medreg-

nes til opfyldelse af det timebaserede beskæftigelseskrav til genoptjening af

ret til dagpenge.

Det bemærkes, at lønmodtagere, der fratræder et ansættelsesforhold, ind-

placeres i dagpengesystemet og holder ferie, modtager feriegodtgørelse fra

Feriekonto, uanset om de forudgående havde ret til løn under ferie eller ej.

Det betyder, at både personer, der har ret til løn under ferie i et ansættel-

sesforhold og personer, der har ret til betalt ferie via en feriekortsordning

ved fratræden stilles på samme måde for så vidt angår afregning af ferieret-

tigheder.

Vedrørende betaling for søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage,

der ofte indgår i fritvalgsordninger, kan de tælle med til beskæftigelseskon-

toen i det omfang, de er indberettet til indkomstregisteret som løntimer.

3.2 Optjening af dagpengeret i indkomst

Lederne bemærker, at a-kasserne foretager en digital validering af indberet-

tet indkomst sammenholdt med løntimer, og at hvis den gennemsnitlige løn

er mindre end den årlige fastsatte sats til opfyldelse af indkomstkravet, skal

a-kassen foretage en manuel vurdering af, om arbejdet er udført på alminde-

lige løn- og ansættelsesvilkår. Lederne spørger, om der hermed er gjort op

med de situationer, hvor der skal ske en egentlig sagsbehandling, fx hvis der

er indberettet få timer, men den indberettede løn er højere end den årligt

fastsatte sats til opfyldelse af indkomstkravet, eller der ikke er indberettet

timer, men lav løn. Fx sælgere, der arbejder på fuld tid til ren provision, der

faktuelt er meget lav.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Lederne bemærker videre, at indtægter fra ombud og offentlige hverv mv.

hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag, medregnes i indtægten. Lederne

spørger, hvordan det stemmer overenes med kravet om almindelige løn- og

ansættelsesvilkår.

Lederne spørger også, om valideringen skal ske på baggrund af indtægt, el-

ler om der også skal ses på antallet af timer.

Kommentar:

Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at det kun er indkomst fra be-

skæftigelse, som er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller

i øvrigt er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, som kan med-

regnes til opfyldelsen af indkomstkravet. Det svarer til gældende regler om

opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af løntimer. Der er således

ikke lagt op til en ændring af gældende regler om, at det alene er arbejde,

udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, som kan danne grundlag

for ret til dagpenge.

Det fremgår videre af bemærkningerne, at a-kasserne digitalt skal udskille

lønindtægt, der ikke er optjent ved arbejde udført på almindelige løn- og an-

sættelsesvilkår. Hvis den gennemsnitlige løn er mindre end den årlige fast-

satte sats til opfyldelse af indkomstkravet, skal a-kassen foretage en manuel

vurdering af, om arbejdet er udført på almindelige løn- og ansættelsesvil-

kår.

På baggrund af høringssvaret er det præciseret i lovbemærkningerne, at a-

kasserne skal foretage en digital validering af indberettet indkomst ved at

sammenholde lønnen med antallet af løntimer, og hvis den gennemsnitlige

løn er mindre end indkomstkravet, skal der altid ske en manuel vurdering af

arbejdet. Da der er tale om en minimumsgrænse, kan der være arbejde med

en højere løn end grænsen, som ikke er udført på almindelige løn- og ansæt-

telsesvilkår. Arbejdsløshedskassen kan derfor fastsætte en højere grænse

for, hvornår der skal foretages en manuel vurdering.

Det bemærkes, at det fremgår af forslaget til § 53, stk. 3, at det kun er i til-

fælde af, at indkomsten er opnået ved lønarbejde, at der stilles krav om, at

indkomst skal være udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i

overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på

almindelige løn- og arbejdsvilkår. I forhold til øvrig A- og B-indkomst,

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

hvoraf der er betalt AM-bidrag, fx indtægter fra ombud og offentlige hverv

mv., stilles der ikke tilsvarende krav.

ASE spørger, hvordan selvstændig virksomhed tæller med til beskæftigel-

seskravet, når et indkomstkrav skal opgøres både på baggrund af selvstæn-

dig virksomhed og lønarbejde.

Kommentar:

Det følger af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at retten til dagpenge

skal optjenes på baggrund af indkomst svarende til 212.400 kr. (2014-

niveau) inden for de seneste tre år. Al A- og B-indkomst fra ustøttet beskæf-

tigelse, hvoraf der er betalt AM-bidrag, kan medregnes. Som følge heraf

fremgår det af forslaget til § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., at retten til dagpenge er betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem som

lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 218.616

kr. (2016) i henhold til lov om et indkomstregister.

Indkomst fra selvstændig virksomhed kan dermed ikke medregnes til ind-

komstkravet. Det gælder også i de situationer, hvor den selvstændige via et

selskab udbetaler løn (A-indkomst) til sig selv.

Det betyder, at en selvstændig erhvervsdrivende – ligesom i dag – skal have

drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 52 uger inden

for de seneste 3 år.

Det bemærkes, at regeringen – i overensstemmelse med Aftale om et trygge-

re dagpengesystem – har nedsat en arbejdsgruppe om selvstændige, som

skal analysere de særlige udfordringer, der i dag er for selvstændige i dag-

pengesystemet. Regeringen ønsker, at de bærende principper i det nye dag-

pengesystem for lønmodtagere i videst muligt omfang også kommer til at

gælde for selvstændige.

ASE bemærker, at det af side 45 fremgår, at udenlandsk arbejde skal om-

regnes med den gældende valutakurs. Det bør præciseres, om det er gælden-

de valutakurs på ansøgningstidspunktet, der skal lægges til grund for om-

regningen.

Kommentar:

Det fremgår af gældende praksis, som er beskrevet i vejledningen til § 11 i

bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperio-

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

de, at det er omregningskursen for den sidste dag i det beskæftigelsesfor-

hold, som indgår i opgørelsen, der skal anvendes.

Det er derfor præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at det er dette

tidspunkt, der skal anvendes.

ASE spørger, om indtægten skal tælles med i den måned, den er udbetalt i,

eller om indtægten skal fordeles i forhold til kalenderdage i perioden, ved

skæve lønperioder, 14-dages- og ugelønnede.

Kommentar:

Det følger af forslaget til § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

at medlemmet inden for de seneste tre år skal have fået indberettet indkom-

sten i indkomstregisteret. Det betyder, at det er indberetningstidspunktet,

som er afgørende for, i hvilken måned indkomsten skal medregnes.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at indberettet indkomst, der ligger

delvis i en medlemsperiode, kan medregnes til opfyldelse af indkomstkravet i

forhold til medlemsperiodens længde inden for indberetningsperioden. Der

vil også fastsættes regler om, at indkomst, der ligger i den indberetningspe-

riode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis indkomsten har

betydning for opfyldelsen af indkomstkravet.

ASE noterer sig, at der i § 53, stk. 2, nr. 1, står, at et medlem skal have ind-

berettet 218.616,- kr., dog højst 18.217,- kr. pr. måned. Da 18.217 * 12 =

218.604,- antages at der er tale om en regnefejl.

Kommentar:

Indkomstloftet for fuldtidsforsikrede er 18.218 kr. (2016-niveau), og der er

tale om en slåfejl, at det står 18.217 kr. i lovforslaget. Dette er rettet i lov-

forslaget.

LO, FTF og Akademikerne bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at fe-

riereglerne bevirker en utilsigtet stramning i forhold til opgørelsen af be-

skæftigelseskravet for personer uden løn under ferie. Hvis en lønmodtager

ikke har ret til ferie med løn, men får sat 12,5 pct. af sin løn af til sin ferie-

konto hver måned, kan månedsloftet på 17.700 kr. (2014) betyde, at løn af-

sat til ferie ikke har nogen effekt, da lønmodtageren allerede er over må-

nedsloftet. Efter at have arbejdet i 11 måneder afholder lønmodtageren så

ferie i en måned (uden løn, men med feriegodtgørelse), som imidlertid ikke

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

tæller med (da det kun tæller med ved indbetaling). Lønmodtageren mangler

fortsat en måneds beskæftigelse, hvor vedkommende med gældende regler

ville have optjent dagpengeret på dette tidspunkt. Hermed vil der de facto

også ske en forskelsbehandling mellem funktionærer og timeansatte.

LO, FTF og Akademikerne foreslår, at ferieoptjening ikke tæller med i for-

hold til det månedlige loft.

PROSA har anført de samme bemærkninger. PROSA bemærker herudover,

at lønmodtagere, som ikke har ferie med løn, ikke kan optjene dagpengeret

på et år, men at det i stedet vil tage mindst 13 måneder. PROSA foreslår, at

feriepenge udbetalt til ferieafholdelse, samt udbetalinger til søgnehelligdage

og overenskomstmæssige fridage i den periode, der er grundlag for optje-

ning af dagpengeretten, kan medregnes.

Kommentar:

Det følger af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at ”Al A- og B-

indkomst fra ustøttet beskæftigelse, hvor der er betalt arbejdsmarkedsbi-

drag, indgår i opgørelsen”. Indkomst, der indgår i opgørelsen, medregnes

på beskatningstidspunktet i det indkomstbaserede dagpengesystem. Da ar-

bejdsgivers indbetaling af feriegodtgørelse til Feriekonto beskattes på må-

nedsbasis, vil feriegodtgørelse følgelig indgå i den indkomstbaserede optje-

ning på månedsbasis. Det er en konsekvens af overgangen til et digitalise-

ret, indkomstbaseret system

Det bemærkes derudover, at da feriegodtgørelse hverken er A- eller B-

indkomst, der indberettes til indkomstregisteret, kan feriegodtgørelse ikke

medregnes til opfyldelse af det indkomstbaserede beskæftigelseskrav på ud-

betalingstidspunktet eller på tidspunktet for afholdelse af ferien.

Det følger endvidere af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at der højest

kan medregnes 17.700 kr. pr. måned (2014-niveau), svarende til 18.218 kr. i

2016. Det følger af bemærkningerne i lovforslaget, at beløbet er før skat og

arbejdsmarkedsbidrag. Der er således tale om bruttobeløb. Der er ikke lagt

op til, at der skal ses bort fra visse indkomster i forhold til det månedlige

loft.

Hensigten med aftalen er, at dagpengesystemet i højere skal grad digitalise-

res og automatiseres ved at bruge indkomst i indkomstregisteret. Ved at

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

undtage visse indkomster fra indkomstloftet kompliceres reglerne yderlige-

re, og gør det sværere at digitalisere reglerne.

I forhold til den timebaserede genoptjening af retten til dagpenge vil afholdt

ferie med feriegodtgørelse – ligesom i dag – medregnes på det tidspunkt, fe-

rien holdes.

I forhold til bemærkningerne om, at reglerne om medregning af ferie til op-

fyldelse af det indkomstbaserede beskæftigelseskrav vil medføre en forskels-

behandling mellem funktionærer med ret til løn under ferie og timeansatte

uden ret til løn under ferie, skal det bemærkes, at ansættelsesforholdet i

praksis ofte ikke vil have betydning. Det skyldes, at ferie optjenes fra januar

til januar (optjeningsåret) og skal afholdes i perioden fra maj til maj (ferie-

året). Der optjenes 2,08 feriedag pr. måned med beskæftigelse.

Et timelønnet medlem uden ret til løn under ferie, der skal opfylde et ind-

komstbaseret beskæftigelseskrav, og som i et kalenderår har 11 måneders

arbejde og holder 1 måneds ferie, har nødvendigvis arbejdet i mindst 10

måneder året før for at have optjent ret til 1 måneds ferie med feriegodtgø-

relse. Det indkomstbaserede beskæftigelseskrav opfyldes med en lønind-

komst på i alt 212.400 kr. (2014-niveau) inden for de forudgående tre år, og

det pågældende medlem vil dermed overopfylde det indkomstbaserede be-

skæftigelseskrav, da vedkommende i eksemplet vil have haft 21 måneders

lønarbejde.

Det betyder således, at medlemmer, som holder 1 måneds ferie, som hoved-

regel vil have opfyldt beskæftigelseskravet på tidspunktet for afholdelse af

ferie, uanset om pågældende har ret til løn under ferie eller ej.

For så vidt angår søgnehelligdagsbetaling og/eller andre elementer i frit-

valgs-ordninger er beskatningstidspunktet afgørende for, hvornår indtæg-

ten/timerne kan medregnes.

LO, FTF og Akademikerne bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at ind-

komstkravet opgøres på grundlag af A- og B-indkomst, der registreres i

eIndkomst.

Imidlertid er det en kendsgerning, at ikke al relevant indkomst indberettes af

arbejdsgiverne til eIndkomstregisteret. Det gælder f.eks. B-indkomst. Af

bemærkningerne 2.2.1.2 fremgår det også i punkt 2) ”beskæftigelse, som ik-

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ke anses for selvstændig virksomhed, og for hvilken, der ikke er indberettet

oplysninger om indtægt og løntimer til indkomstregistret”, kan medregnes

til opgørelse til beskæftigelseskravet.

LO, FTF og Akademikerne foreslår, at bemærkningen til loven indskrives i

§ 53 stk. 3: ”Beskæftigelse, der ikke anses for selvstændig virksomhed, og

for hvilken, der skal indberettes oplysninger, men ikke er indberettet oplys-

ninger om indtægt og løntimer til indkomstregistret, kan medregnes til op-

gørelse til beskæftigelseskravet.”

PROSA har anført de samme bemærkninger som LO, FTF og Akademiker-

ne, herunder det samme forslag.

Kommentar:

Efter gældende regler kan beskæftigelse, som ikke kan anses for selvstændig

virksomhed, og for hvilken der ikke er indberettet oplysninger om indtægt

og løntimer til indkomstregistret, medregnes til opgørelsen af beskæftigel-

seskravet.

Det følger af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er

enige om en række ændringer i dagpengesystemet, som anbefalet af Dag-

pengekommissionen, herunder reduktionen af antallet af muligheder for op-

tjening af ret til dagpenge på baggrund af andet end løntimer.

Det sker med henblik på at sikre videst mulig digitalisering.

Det følger af Dagpengekommissionens anbefalinger, at de forhold, som ef-

ter gældende regler kan medregnes til beskæftigelseskravet, men som ikke

kan digitaliseres, afskaffes. Dog med undtagelse af udenlandsk indkomst.

Forslaget betyder, at det fremover vil være følgende forhold, som kan med-

regnes til opfyldelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet;



Feriegodtgørelse.



Udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond.



Rådighedsløn til afskedigede tjenestemænd og rådighedsløn i forbindel-

se med fratrædelsesordninger på det private arbejdsmarked, der kan

sidestilles med rådighedsløn for tjenestemænd.



Forskning ved højere læreanstalter, hvis der er ydet midler, der svarer

til overenskomstmæssig løn.



Udenlandsk indkomst.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Forslaget betyder også, at muligheden for at medregne beskæftigelse, som

ikke kan anses for selvstændig virksomhed, og for hvilken der ikke er indbe-

rettet oplysninger om indtægt og løntimer til indkomstregistret, afskaffes.

Formålet er, at forenkle reglerne yderligere og skabe grundlag for, at a-

kassernes administration kan digitaliseres i videst muligt omfang.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. Det bemærkes, at henvis-

ningen til lovforslagets bemærkninger, pkt. 2.2.1.2., er beskrivelse af gæl-

dende ret.

LO, FTF og Akademikerne bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at ind-

komstkravet er gældende for det år, man melder sig ledig (selvom noget af

indkomsten er optjent før). Opgøres indkomstkravet på denne vis, vil ind-

komstlofterne for de tidligere år altid ligge lavere end det aktuelle år med

ledigmelding, og optjeningsvilkåret forringes.

LO, FTF og Akademikerne foreslår, at tidligere års indkomstlofter inden for

den treårige optjeningsperiode også er gældende for optjening af ret til dag-

penge.

PROSA har anført de samme bemærkninger som LO, FTF og Akademiker-

ne, herunder det samme forslag, og bemærker derudover, at det betyder, at

hvis man arbejder for mindstelønnen, vil man ikke kunne optjene dagpenge-

ret på 1 år. Hvis man i tilgift ikke har ferie med løn, og ikke har fuld tid, kan

det vare meget længe at optjene dagpengeret. Det forekommer urimeligt

over for denne gruppe.

Kommentar:

Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at det til enhver tid gældende

indkomstkrav og indkomstloft finder anvendelse, selv om hele eller en del af

indkomsten er optjent i et tidligere år. Det tidspunkt, hvor medlemmet ind-

placeres i dagpengeperioden, altså hvor medlemmet har ret til og får udbe-

talt dagpenge, er afgørende for, hvilket års indkomstkrav og -loft som finder

anvendelse.

Det betyder, at indkomstloftet på indplaceringstidspunktet også vil gælde

for indkomst, der er optjent i de forudgående år, og der sikres en sammen-

hæng med indkomstkravet, således at indkomstkravet kan optjenes i løbet af

12 måneder.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Hvis tidligere års indkomstlofter skal gælde for optjeningen af retten til

dagpenge, betyder det, at det vil tage mere end 12 måneder for en person at

optjene ret til dagpenge.

Hvis man tjener 18.218 kr. pr. måned i 2016 (indkomstloftet i 2016), og her-

efter melder sig ledig i 2017, skal man opfylde indkomstkravet for 2017.

Selv om man på dette tidspunkt også skal bruge indkomstloftet for 2017, vil

det tage længere tid end 12 måneder at optjene retten til dagpenge, hvis

man ikke har tjent mere end 18.218 kr. pr. måned, som svarer til indkomst-

loftet i det pågældende år. Til gengæld vil det højere indkomstloft komme de

medlemmer til gode, som har tjent mere end 18.218 kr. pr. måned i 2016.

DJ mener, at det er uforståeligt, at man ikke har indtænkt den voksende

gruppe på arbejdsmarkedet, hvis indkomst ikke falder i faste månedlige rater

af samme størrelse i forbindelse med fastsættelsen af indkomstloftet.

DJ foreslår, at der laves en undtagelsesbestemmelse, så personer med varia-

bel indkomst kan opgøres over fx gennemsnittet af en længere periode ved,

at indkomsten divideres med antallet af måneder, og at loftet udgøres af må-

nedsloftet gange antallet af måneder.

Kommentar:

Det følger af aftale om et tryggere dagpengesystem, at der højest kan med-

regnes 17.700 kr. pr. måned (2014-niveau). Hensigten er, at ingen skal kun-

ne optjene dagpengeret på mindre end 12 måneder, uanset indkomstniveau.

Der er ikke i lovforslaget lagt op til, at der skal fastsættes en særregel, der

undtager personer med variabel indkomst fra indkomstloftet. Det vurderes

at være i strid med intentionerne i aftalen og i dagpengekommissionens

rapport.

LO, FTF og Akademikerne tilslutter sig den ny model for indkomstbaseret

optjening af dagpengeret. Dog opfordres regeringen og forligspartierne til at

være opmærksom på, at medlemmer, der i optjeningsperioden alene har

modtaget løn for uddannelsesforløb under 18 måneder til en løn under

10.000 kr. pr. måned, og som forud herfor har modtaget f.eks. kontanthjælp,

stilles væsentlig ringere med den ny ordning.

Kommentar:

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det følger af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at retten til dagpenge

fremover skal optjenes på baggrund af indkomst svarende til 212.400 kr.

(2014-niveau) inden for de seneste 3 år. Der vil højest kunne medregnes

17.700 kr. pr. måned (2014-niveau).

Det er en konsekvens heraf, at medlemmer, som har tjent mindre end 17.700

kr. pr. måned, vil være længere tid end 12 måneder om at optjene retten til

dagpenge.

PROSA bemærker, at en række beløb ikke længere indgår til optjening af

dagpengeret. Det gælder:



Tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der passer et handicappet barn, samt

indkomst i forbindelse med pasning af nærtstående døende familiemed-

lem



SVU (Statens Voksen Uddannelsesstøtte)



Værnepligtiges arbejde regnes ikke efter forslaget fuldt ud med i optje-

ningen af dagpengeretten

PROSA foreslår, at disse indkomster fortsat indgår (fuldt ud) i beregnings-

grundlaget.

PROSA bemærker, at medlemmer, der i optjeningsperioden har deltaget i en

uddannelse på under 18 måneder og til en løn under 10.000 kr. pr. måned,

og som forud ikke har haft lønindkomst, stilles væsentlig ringere med den

ny ordning.

Kommentar:

Der henvises til ovenstående kommentar til LO, FTF og Akademikerne ved-

rørende samme problemstilling.

Det følger af lovforslaget, at udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42

eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service ikke indgår ved opgø-

relsen af indkomstkravet. Det svarer til gældende regler, hvor timer med

udbetalt tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag ikke kan medregnes til

opfyldelse af beskæftigelseskravet. Årsagen til, at det eksplicit fremgår af

lovforslaget, er, at udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller ple-

jevederlag efter § 120 i lov om social service, er A-indkomst, hvoraf der be-

tales arbejdsmarkedsbidrag, hvorfor disse ydelser ellers ville kunne med-

regnes til indkomstkravet.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det bemærkes, at optjeningsperioden fortsat kan forlænges som følge af pe-

rioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller

alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Det bemærkes, at uddannelse i et beskæftigelsesforhold kan medregnes til

beskæftigelseskravet, hvis den uddannelsessøgende under hele uddannelses-

forløbet er ansat af en arbejdsgiver og får udbetalt overenskomstmæssig

løn. Perioder, hvor der er udbetalt voksenuddannelsesstøtte (SVU), kan ikke

efter gældende regler medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet og

vil heller ikke fremadrettet kunne medregnes.

Det følger af lovforslaget, at der ved opgørelsen af indkomstkravet også kan

medregnes perioder, hvori medlemmet har været indkaldt til aftjening af

værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig

tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret. Det gælder, selv om kravet om, at der

skal være indberettet løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, ikke er

opfyldt. Disse perioder kan efter gældende regler medregnes til opfyldelsen

af beskæftigelseskravet.

Indkomstkravet betyder, at perioder, hvori et medlem har været indkaldt til

aftjening af værnepligt, i mindre grad end efter gældende regler kan bidra-

ge til optjening af ret til dagpenge. Det skyldes, at den del af værnepligtiges

indkomst, som kan medregnes til opfyldelse af indkomstkravet, udgør knap

7.500 kr. pr. måned (2016-niveau). Ved genoptjening af retten til dagpenge

på baggrund af løntimer vil der ikke være forskel i forhold til gældende reg-

ler.

3.2.1. Ukontrollabelt arbejde

Lederne peger på, at efter lovforslaget til § 52 skal a-kasserne ikke længere

foretage en vurdering af oplysningerne i indkomstregisteret om beskæftigel-

sesforholdet er en sådan karakter, at lønnen ikke ydes for et bestemt antal

løntimer. I stedet skal oplysningerne om løntimer/ikke-løntimer i indkomst-

registeret lægges til grund. Det bør præciseres, hvis det er meningen, samt

præciseres, hvis a-kasserne skal behandle nogle af disse oplysninger manu-

elt.

ASE noterer sig, at der ifølge bemærkningerne kun er tale om ukontrollabel

arbejdstid, hvis der ikke er indberettet løntimer til indkomstregistret. Om-

vendt betyder det, at a-kassen skal lægge de arbejdstimer til grund, som er

indberettet. Betyder det, at a-kasserne aldrig må omregne indtægten, selvom

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

arbejdsgiver har indberettet timer, men hvor timerne ikke afspejler den fak-

tiske arbejdstid? Fx vil medlemmer, der arbejder som aflastningsfamilie, of-

test få indberettet et timetal på 160,33 timer om måneden, selvom deres ar-

bejdstid varierer meget.

PROSA bemærker, at der kun er tale om ukontrollabelt arbejde, hvis der ik-

ke foreligger oplysninger om løntimer i indkomstregistret, og at a-kassen

dermed ikke skal vurdere om beskæftigelsesforholdet i øvrigt. Hensigten er

at fremme digitaliseringen.

PROSA er enig i intentionen, men ønsker præciseret, at i tilfælde af uover-

ensstemmelse mellem medlemsdokumentation i form af lønsedler og indbe-

retningen til indkomstregistret om, hvorvidt arbejdet er kontrollabelt eller

ukontrollabelt, så er medlemsdokumentationen gældende.

Kommentar:

Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til § 52 i lov om arbejdsløs-

hedsforsikring m.v. om kontrollabel/ukontrollabel arbejdstid, at forslaget

betyder en afskaffelse af reglen om, at der er tale om ukontrollabelt arbejde,

hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, selv

om der er indberettet løntimer til indkomstregisteret. I stedet vil der kun væ-

re tale om ukontrollabel arbejdstid, hvis der ikke foreligger oplysninger om

løntimer i indkomstregisteret. A-kassen skal dermed ikke længere selvstæn-

digt vurdere, om beskæftigelsesforholdet er af en sådan karakter, at lønnen

ikke ydes for et bestemt antal timer, da timerne i indkomstregisteret i alle

tilfælde kan lægges til grund.

Det præciseres i lovforslaget, at hvis et medlems arbejdstid ikke kan kon-

trolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indbe-

rettes løntimer, skal indtægten fra arbejdet omregnes til timer med den til

enhver tid gældende omregningssats. Det betyder, at hvis en arbejdsgiver

ved en fejl ikke har indberettet løntimer, selv om der efter indberetningsreg-

lerne skulle have været indberettet løntimer, skal indtægten ikke omregnes.

Der henvises i øvrigt til kommentaren til Dansk Journalist Forbund om fejl

og mangler i indkomstregisteret under anvendelse af indkomstregisteret –

Ændring af skattekontrolloven.

Det bemærkes, at de nærmere regler om, hvornår der skal indberettes løn-

timer, er beskrevet i de administrative regler til lov om et indkomstregister.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Forslaget er en konsekvens af, at dagpengesystemet foreslås digitaliseret i

højere grad på grundlag af oplysningerne i indkomstregisteret, herunder

acontoudbetalingerne på månedsbasis med efterfølgende efterregulering.

3.3. Fastsættelse af dagpengenes højeste beløb

PROSA bemærker, at dagpengene efter forslaget fortsat skal reguleres hvert

år den 1. januar. Men i 2017 skal regulering ifølge forslaget først ske den 1.

juli – altså med �½ års forsinkelse. PROSA foreslår, at ændringen som van-

ligt sker den 1. januar – også i 2017.

Kommentar:

Det følger af forslaget til § 47, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

at dagpengenes højeste beløb reguleres én gang om året pr. 1. januar. Da

denne bestemmelse først træder i kraft den 1. juli 2017, samtidig med det

månedsbaserede dagpengesystem, skal beløbet dog reguleres første gang

den 1. juli 2017. Reguleringen pr 1. juli 2017 har udelukkende til formål at

fastsætte højeste dagpenge for en måned.

Det bemærkes, at der efter gældende regler i § 47 i lov om arbejdsløsheds-

forsikring m.v. skal ske en regulering af dagpengenes højeste beløb i det

ugebaserede system den 1. januar 2017.

3.4. Forlængelse af optjeningsperioden

Lederne bemærker, at sygedagpenge kan forlænge optjeningsperioden, hvis

det sammenlagte antal timer med sygedagpenge overstiger en måned

(160,33 timer), men at det er uklart, hvordan sygedagpenge skal omregnes

til timer.

Kommentar:

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at perioder, hvor et medlem

modtager sygedagpenge, kan forlænge optjeningsperioden med det sam-

menlagte antal timer, som medlemmet modtager sygedagpenge, hvis det

samlede timetal overstiger en måned (160,33 timer). Forlængelsen rundes

af til nærmeste antal hele måneder.

Som en konsekvens af forslaget om, at optjeningsperioden opgøres i hele

måneder, er reglen om, at der skal være tale om perioder af 4 ugers varig-

hed, ændret til sammenlagt en måned (160,33 timer). Forslaget betyder, at

perioder med uarbejdsdygtighed, hvor der ikke er udbetalt sygedagpenge,

ikke kan forlænge optjeningsperioden.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

En kommune, som efter skattekontrollovens § 7 og lov om et indkomstregi-

ster § 3, har pligt til at indberette udbetalte sygedagpenge efter sygedag-

pengeloven til indkomstregistret, skal anføre antallet af timer som udbeta-

lingen vedrører, jf. § 1 i bekendtgørelse om indberetning af timer til ind-

komstregistret for udbetalte sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, bar-

selsdagpenge efter barselloven samt arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig

arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det frem-

går af bilag 1 til bekendtgørelsen, hvorledes opgørelsen af antallet af timer

skal ske.

A-kasserne skal lægge det indberettede timetal til grund for opgørelsen af

det sammenlagte antal timer med sygedagpenge.

ASE bemærker, at reglerne for forlængelse af optjeningsperioden til opfyl-

delse af beskæftigelseskravet og reglerne for forlængelse af referenceperio-

den er harmoniseret ved, at det nu kun er perioder med sygedagpenge, peri-

oder med barselsdagpenge og perioder med støtte til pasning af sygt eller

handicappet barn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, der kan

forlænge. Det gør det en del lettere at administrere reglerne, og det gør det

samtidig lettere for medlemmerne at gennemskue deres retsstilling. ASE fo-

reslår, at opgørelsesmetoden og reglerne for afrunding af de to perioder også

harmoniseres.

Kommentar:

Det følger af lovforslagets bemærkninger til reduktion i antallet af mulighe-

der for forlængelse af optjeningsperioden, at forlængelse af optjeningsperi-

oden på baggrund af sygedagpenge, barselsdagpenge og modtagne dagpen-

ge i den forlængede dagpengeperiode skal opgøres som det sammenlagte

antal timer. Forlængelsen rundes af til nærmeste antal hele måneder. Op-

tjeningsperioden kan højst forlænges med op til 2 år.

I forhold til forlængelse af optjeningsperioden på baggrund af støtte til pas-

ning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der øn-

sker at dø i eget hjem, er det den faktiske periode, som kan forlænge. Den

faktiske periode rundes op til nærmeste antal hele måneder, og optjenings-

perioden kan forlænges udover 2 år. Det skyldes, at der ligger nogle helt

særlige hensyn bag denne beskyttelsesregel, som sigter på at sikre, at per-

soner, som passer et handicappet eller alvorligt sygt barn eller en døende

nærtstående, ikke bliver stillet dårligere af den anledning.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår af bemærkningerne til reduktion i antallet af muligheder for

forlængelse af referenceperioden, at de gældende regler om forlængelse af

referenceperioden på baggrund af sygedagpenge, barselsdagpenge og støtte

til pasning af handicappet barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget

hjem, videreføres. Som følge af det månedsbaserede system, sker forlængel-

se af referenceperioden ved, at timerne omregnes og rundes op til hele må-

neder.

LO, FTF og Akademikerne bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at de

ændrede regler for forlængelse af optjeningsperioden først træder i kraft d.

1. juli 2017 eller senere. Samtidig fremgår det af § 11, stk. 1, at § 1, nr. 48,

om fleksibel genoptjening til den forlængede dagpengeperiode, træder i

kraft d. 1. januar 2017. Medmindre der er tungtvejende IT-mæssige barrie-

rer, bør begge ændringer træde i kraft samtidigt d. 2. januar 2017

LO, FTF og Akademikerne foreslår, at § 12, stk. 8, fjernes, således at reg-

lerne for forlængelse af optjeningsperioden, jf. lovforslagets § 1, nr. 29, træ-

der i kraft d. 2. januar 2017.

Kommentar:

Det følger af lovforslaget, at de nye regler om forlængelse af optjeningspe-

rioden for ret til dagpenge, finder anvendelse for medlemmer, der bliver

indplaceret i en ny dagpengeperiode den 1. juli 2017 eller senere.

Det betyder, at perioder med forlænget dagpengeret fra 1. januar 2017 til

30. juni 2017 kan forlænge optjeningsperioden, hvis medlemmet indplaceres

i en ny dagpengeperiode den 1. juli 2017 eller senere.

AK-Samvirke peger på, at det i forhold til forlængelse af optjenings- og re-

ferenceperioderne er svært at se, at der er tale om en reel harmonisering og

forenkling, og at der er tale om stramninger ift. gældende regler. Fremover

vil perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varig-

hed ikke længere kunne forlænge optjeningsperioderne. Kun sygdom med

sygedagpenge ud over 160,33 timer vil kunne forlænge. Det er uklart, om

der lægges op til, at de 160,33 timer skal ligge i én og samme kalendermå-

ned – hvilket i så fald vil være en yderligere stramning.

Da der for ledige medlemmer i de første 2 uger af et sygdomsforløb udbeta-

les dagpenge under sygdom og først herefter udbetales sygedagpenge, vil

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

AK-Samvirke opfordre til, at som minimum også dagpenge under sygdom

vil kunne forlænge optjenings- og referenceperioderne.

Kommentar:

Der henvises til ovenstående kommentarer til Lederne og ASE vedrørende

samme problemstilling.

Det bemærkes derudover, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget,

at optjeningsperioden kan forlænges med det sammenlagte antal timer med

sygedagpenge, der overstiger 160,33 timer, hvorfor der ikke stilles krav om,

at timerne skal ligge i den samme kalendermåned. Da der er tale om ”sam-

menlagte antal timer”, er opgørelsesmetoden en lempelse af det gældende

krav om mere end 4 ugers varighed.

Der er ikke i lovforslaget lagt op til at ændre på gældende regler om, at re-

ferenceperioden kan forlænges med sammenhængende perioder ud over 6

uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge eller dagpenge under de

første 14 dages sygdom.

DJ bemærker, at det fremgår af forslaget, at perioder med sygdom uden sy-

gedagpenge ikke kan tælle som døde perioder. Dansk journalistforbund op-

lever ekstremt mange fejl i sygedagpengesager pt. Den kommunale fejlpro-

cent er helt oppe på 36 %, når det gælder vurderingen af, om folk er uar-

bejdsdygtige eller ej. Set i det lys er det bekymrende, at sygdomsperioder

uden tilkendte sygedagpenge ikke skal kunne trækkes fra i referenceperio-

den. Der henvises bl.a. til den aktuelle erkendelse i Ankestyrelsen om ulov-

lig frakendelse af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft.

DJ har i forhold til forslaget om, at sygdomsperioder med sygedagpenge på

op til 160 timer ikke skal kunne forlænge optjeningsperioden, svært ved at

se det rimelige i, at en måneds sygdom ikke skal kunne forlænge optje-

ningsperioden med en måned

Kommentar:

Det bemærkes, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at de gæl-

dende regler om, at optjeningsperioden kun kan forlænges, hvis der er tale

om en periode med sygdom m.v. af mindst 4 ugers varighed, er ændret til

sammenlagt en måned (160,33 timer). Ændringen er en konsekvens af for-

slaget om, at optjeningsperioden opgøres i hele måneder. Da der er tale om

”sammenlagte antal timer”, er opgørelsesmetoden en lempelse af det gæl-

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

dende krav om mere end 4 ugers varighed. Forlængelsen rundes af til nær-

meste antal hele måneder.

Det bemærkes derudover, at der efter gældende regler ikke er muligt at for-

længe referenceperioden på baggrund af perioder med uarbejdsdygtighed.

Krifa mener, at det bør være muligt at forlænge referenceperioden for udbe-

taling af dagpenge med perioder, hvor der modtages ressourceforløbsydelse

som følge af hel eller delvis uarbejdsdygtighed på samme måde, som perio-

der med sygedagpenge kan forlænge referenceperioden.

Kommentar:

Efter gældende regler kan referenceperioden ikke forlænges med perioder,

hvor et medlem modtager ressourceforløbsydelse. Det indgår ikke i Aftale

om et tryggere dagpengesystem, at der skal ske en udvidelse i antallet af

muligheder for at forlænge referenceperioden.

Ved deltagelse i et jobafklaringsforløb udbetales ressourceforløbsydelse.

Det er en forudsætning, at personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af

sygdom og ikke længere har ret til sygedagpenge. Ydelsen svarer som ud-

gangspunkt til reglerne om ressourceforløb med ressourceforløbsydelse.

Perioder med ressourceforløbsydelse forbruger ikke af dagpengeperioden,

og referenceperioden bliver derfor heller ikke tilsvarende forlænget.

Jobafklaringsforløbet kan først påbegyndes efter, at borgeren har modtaget

sygedagpenge i en periode. Dette forhold vil i sig selv medføre en forlæn-

gelse af referenceperioden.

Ældre Sagen peger på, at der bliver færre muligheder for forlængelse af re-

ferenceperioden ved sygdom. Sammenholdt med de ændrede regler som

følge af sygedagpengereformen er det en alvorlig forringelse, idet perioder

med jobafklaringsforløb ikke forlænger. Ældre Sagen foreslår af jobafkla-

ringsforløb skal forlænge referenceperioden.

Kommentar:

Ældre Sagens bemærkning forstås på den måde, at der henvises til jobkla-

ringsforløb med ressourceforløbsydelse. Der henvises derfor til ovenstående

kommentar til Krifa om samme problemstilling.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

PROSA bemærker, at referenceperioden opgøres i måneder. Det forekom-

mer mere naturligt og retfærdigt og i tråd med ændringerne i øvrigt, at det

opgøres i uger, hvorfor Prosa foreslår dette.

Kommentar:

Som det fremgår af Dagpengekommissionens rapport og Aftale om et tryg-

gere dagpengesystem, skal dagpengene fremover opgøres og udbetales pr.

måned. Som en konsekvens af det månedsbaserede dagpengesystem skal re-

ferenceperioden opgøres i måneder. Det bemærkes i øvrigt, at forlængelsen

af referenceperioden sker ved, at timerne omregnes og rundes op til hele

måneder.

3.5. Ny satsberegning

DA har bemærket, at satsen skal beregnes på baggrund af indtægten i en pe-

riode på 36 måneder, hvis der ikke foreligger den fornødne indtægt inden

for perioden på 24 måneder. Forslaget om at give mulighed for beregning på

baggrund af indtægten i en periode på 36 måneder er en undtagelse for und-

tagelsen til hovedreglen om beregning på baggrund af 12 måneder inden for

24 måneder. Reglen er en uhensigtsmæssigt komplicering af dagpengesy-

stemet, og den bør enten slettes, eller der bør findes en mere simpel løsning.

LO, FTF og Akademikerne bakker op om forslaget til beregning af en dag-

pengesats på grundlag af de bedste 12 måneder med indtægt inden for de

seneste 24 måneder. LO, FTF og Akademikerne konstaterer under henvis-

ning til lovforslaget til § 49, stk. 3, at beregningsmodellen langt fra er blevet

så simpel som drøftet i kommissionen. LO, FTF og Akademikerne foreslår

derfor, at § 49, stk. 3, bortfalder og at optjeningsperioden i forslaget til § 49,

stk. 2 ændres fra 24 måneder til 36 måneder.

AK-Samvirke er stærkt bekymret for forslaget om ret til beregning af en ny

dagpengesats, jf. forslaget til § 48, stk. 3, idet der peges på, at hvis dagpen-

geretten er optjent på baggrund af indtægt/timer mellem 24 og 36 måneder

fra ledighedstidspunktet, og hvis medlemmet samtidig i de seneste 24 må-

neder har haft flere jobs og vikariater til en lav løn, så er det alene disse må-

neder, som satsen beregnes på grundlag af. Dette kan give bekymrende lave

dagpengesatser, og intentionen om, at dagpengesystemet skal støtte op om

incitamentet til at tage selv kortvarige og lavtlønnede jobs, kan ikke opfyl-

des. Der stilles derfor forslag om, at optjeningsperioden i genberegningssi-

tuationen (forslaget til § 48, stk. 3) forlænges til 36 måneder, hvis en genbe-

regnet sats inden for de 24 måneder giver en lavere sats end den tidligere

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

dagpengesats. Alternativt må der fastsættes en mindstesats ved genbereg-

ning.

Lederne foreslår, at der ved beregning af dagpengesatsen benyttes samme

periode (3 år) som ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvilket vil sikre,

at en ledig med dagpengeret altid vil have et beregningsgrundlag på 12 må-

neder.

Kommentar:

Det følger af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at beregningen af en

dagpengesats opgøres som de 12 måneder med den højeste indkomst inden

for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden. Hvis der ikke

foreligger 12 måneder med lønindkomst inden for de seneste 24 måneder,

beregnes dagpengesatsen på grundlag af gennemsnittet af alle måneder med

lønindkomst inden for 24 måneder.

En generel optjeningsperiode på 36 måneder for beregning af en dagpenge-

sats vurdere ikke at være i overensstemmelse med aftalen og i øvrigt med

Dagpengekommissionens anbefalinger. Det vurderes derimod at være i

overensstemmelse med aftalen og anbefalingerne fra Dagpengekommissio-

nen, at der fastsættes ”særregler” til hovedreglen, der løser helt konkrete

og afgrænset problemfelter. Uden disse regler ville der kunne opstå situati-

oner, hvor en ledig har optjent dagpengeretten, men hvor der i udgangs-

punktet ikke ville være ret til en satsberegning, idet indtægten lå i perioden

fra den 24. til den 36. måned forud for ledigheden.

Det bemærkes videre, at en udvidelse af optjeningsperioden til 36 måneder

ikke kan holdes inden for dagpengereformens samlede økonomiske konse-

kvenser. Det vurderes, at en udvidelse vil medføre betydelige øgede offentli-

ge merudgifter.

Det følger videre af bemærkningerne til Lederne, at hvis der er minimum 12

måneder med indtægt inden for 24 måneder, så skal der vælges de bedste 12

måneder. Hvis der er 12 måneder med indtægt, og der i fx den ene måned er

en meget lille indtægt, så skal denne måned altid medregnes, uanset at dette

kan medfører en lavere beregning.

Det følgere videre af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at de gældende

regler om muligheden for en fast sats, hvis der ikke er en periode, der kan

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

danne grundlag for en individuel sats, bortfalder. Det ligger derfor uden for

aftalen at indfører regler om en fast sats som foreslået af AK-Samvirke.

Lederne henviser til forslaget til § 48 om beregning af dagpengesats, og pe-

ger på, at det forhold, at kun indtægt i et lønmodtagerforhold, der er udbetalt

i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gæl-

dende overenskomst, eller i øvrigt er udført på almindelige- løn- og ansæt-

telsesvilkår, er administrativt besværligt, da oplysning herom ikke fremgår

af indkomstregisteret. Der er angiveligt forskel på, hvornår man kan sige, at

der er tale om sædvanlige forhold for det specifikke område. For at sikrer en

høj grad af automatisering peges på, at der kan indføres den ”indtægtsgræn-

se”, der fremover vil gælde optjening af dagpengeretten på grundlag af ind-

komst.

Lederne anfører i forhold til forslaget til § 48, stk. 3, at det bør fremgå tyde-

ligt, hvis retten til en ny beregning ved genindplacering i en ny dagpengepe-

riode, som følge af optjening af et nyt beskæftigelseskrav ved indkomst eller

løntimer, er et frivilligt valg.

Kommentar:

Den nævnte ”indtægtsgrænse” er som sådan ikke en grænse, der sikrer

mod, at indtægten er i overensstemmelse med et sædvanligt beskæftigelses-

forhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomst, eller i øv-

rigt er udført på almindelige- løn- og ansættelsesvilkår. Grænsen er fastsat

for at undgå, at en lønmodtager i løbet af kort tid kan optjene dagpengeret-

ten, fordi pågældende har en høj løn.

Grænsen svarer til mindstelønnen på DI/CO-industris område. Som sådan

hjælper grænsen ikke mod situationer, hvor ”den sædvanlige løn” er rela-

tivt høj, men hvor den konkrete lønudbetaling er lavere end ”den sædvanli-

ge løn” på et område. Der kan derfor være arbejde med en højere løn end

grænsen, som ikke er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Ar-

bejdsløshedskassen kan derfor fastsætte en højere grænse for, hvornår der

skal foretages en manuel vurdering.

Det bemærkes i øvrigt, at det efter de gældende regler allerede er et krav, at

den indtægt og løntimer, som kan medregnes til opgørelsen af beskæftigel-

seskravet og beregning af en dagpengesats, skal være optjent i et sædvanligt

beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overens-

komst, eller i øvrigt er udført på almindelige- løn- og ansættelsesvilkår

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

I forhold til beregning af en ny sats bemærkes, at formålet med bestemmel-

sen er, at beregningen af dagpengesatsen skal afspejle det beskæftigelses-

grundlag, der giver ret til dagpenge. Det betyder, at retten til en ny dagpen-

geberegning følger (gen)optjeningen af beskæftigelseskravet, og at der der-

med skal foretages en ny beregning af dagpengesatsen, hver gang, der for-

ligger et (nyt) beskæftigelseskrav. Lovforslaget er tilpasset i overensstem-

melse hermed.

Lederne mener ikke, at det fremgår af lovforslaget, hvor få måneder en sats-

beregning kan baseres på, og mener, at der er behov for en beskrivelse her-

af. Der henvises til forslaget til § 49, stk. 3, om de særlige situationer, hvor

der ikke foreligger 12 måneders indtægt indenfor 24 måneder eller der slet

ikke er 12 måneder med indtægt inden for 24 måneder. Det anføres, at der er

en ret til beregning men ikke en pligt til en ny beregning ved genoptjening

af dagpengeretten. Dette ville kun sikre motivationen til at tage kortvarige

ansættelsesforhold, også til en lav løn.

Kommentar:

Hovedreglen ved beregning af dagpengesatsen er, at hvis der er minimum

12 måneder med indtægt inden for 24 måneder, så skal der vælges de bedste

12 måneder. Hvis der er 12 måneder med indtægt, og der i fx den ene må-

ned er en meget lille indtægt, så skal denne måned altid medregnes uanset

dette kan medføre en lavere beregning. I forhold til retten til en ny bereg-

ning af dagpengesats henvises til det ovenfor anførte til forslaget til § 48,

stk. 5.

Lederne efterlyser oplysninger om opgørelsen af uger med ledighed i lovens

§ 52 a, stk. 4 er uger eller 962 timer, og hvornår, nedsættelsen af satsen præ-

cist har virkning fra.

Kommentar:

Reglerne i gældende lovs § 52 a og § 52 e om nedsættelse af dagpengesats

for unge under 25 år beror på varigheden af sammenlagt ledighed opgjort i

uger og forbrug i uger. Ved en fejl er bestemmelserne ikke blevet konse-

kvensrettet som følge af indførelsen af den månedsvise udbetaling og at op-

gørelsen af forbrug af dagpenge fremover sker i timer. Lovforslaget vil blive

rettet til i overensstemmelse hermed. Nedsættelsen af satsen i § 52 a, stk. 4,

har virkning fra tidspunktet for deltagelse i et tilbud efter kapitel 10 i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ASE henviser til, at da der fremover ikke er en minimumsgrænse for ind-

tægten i beregningsperioden, som modsvarer det nuværende 2/3-krav (frem-

går af beregningsbekendtgørelsen), kan det betyde, at medlemmer, der har

drevet selvstændig virksomhed i hovedparten af 24-måneders-perioden, ikke

får en satsberegning, der afspejler den hidtidige indkomst over de sidste 2

år, da beregningen skal ske på grundlag af lønarbejde. Der beskrives tre ek-

sempler herpå.

Kommentar:

Reglerne om selvstændiges ret til dagpenge, beregnings af sats mv. berøres

ikke af Aftale om et tryggere dagpengesystem. De hidtil gældende regler vil

således fortsat finde anvendelse dog således, at hvis en selvstændig er-

hvervsdrivende efter disse regler helt eller delvist kan få beregnet en sats på

grundlag af lønmodtagerarbejde, så er det de foreslåede regler om bereg-

ning af en dagpengesats for lønmodtagere, der finder anvendelse. Det be-

mærkes, at der som led i Aftale om et tryggere dagpengesystem er nedsat en

arbejdsgruppe om selvstændige, der skal komme med forslag til regler for

selvstændiges optjening af ret til dagpenge.

ASE ønsker oplyst, om indtægten i lønperioder, der ligger hen over et må-

nedsskifte (skæve lønperioder) skal tælles med i den måned, indtægten er

udbetalt, eller om indtægten skal fordeles i forhold til arbejdsdage i kalen-

dermåneden, der tælles med til beregningen. Tilsvarende problem opstår,

hvis medlemmet er blevet medlem af en a-kasse midt i en måned, og denne

måned kan tælle med til beregningen, hvordan tælles indkomsten så med.

Frie Funktionærer anbefaler i forhold til forslaget til § 49, stk. 2, at ”bereg-

ningsperioden opgøres som indberetninger…” ændres således, at det er klart

og tydeligt, at beregningsgrundlaget opgøres på baggrund af de 12 måneder

med den højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder.

Kommentar:

Det er i lovforslaget til beregningsreglen i § 49, stk. 1, præciseret, at ind-

tægtsgrundlaget for lønmodtagere opgøres på grundlag af indtægt, der er

indberettet til indkomstregisteret i de måneder, som danner grundlag for en

beregningsperiode (de bedste 12 måneder inden for de seneste 24 måneder

forud for ledigheden). Det afgørende er således ikke, i hvilken måned, uge-,

eller 14-dages-periode indtægten er optjent, men i hvilken måned lønperio-

den er indberettet i. Hvis medlemsskabet (kun perioder som medlem af en a-

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

kasse kan som hovedregel medregnes) opstår midt i en måned, kan kun den

del af en lønperiode, som ligger i medlemsskabsperioden, medregnes.

Den omtalte lovtekst er blevet ændret og er herefter sålydende: ”Bereg-

ningsperioden opgøres som de 12 måneder med den højeste indkomst inden

for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden, som er indbe-

rettet til indkomstregisteret.”.

AK-Samvirke angiver, at det er positivt, at der i lovforlaget lægges op til at

forenkle reglerne for beregning af dagpengesats, herunder afskaffe nogle af

de særregler om de lavere 50-pct.-satser til medlemmer, som har gennemført

en uddannelse, der berettiger til dimittenddagpenge. AK-Samvirke undrer

sig over, at man har ønsket at fastholde nogle særregler for en lille gruppe af

de helt unge. Der undres særligt over reglen om, at et medlem under 25 år i

de første 6 måneder af sit ledighedsforløb kan deltage i højskole- eller dag-

højskoleophold i 20 timer eller derover om ugen, men kun med 50 pct. af

højeste dagpenge. AK-Samvirke opfordrer til, at i hvert fald den lille grup-

pe, der deltager i højskoleophold, får ret til deres almindelige (individuelle)

dagpengesats under opholdet.

Kommentar:

I lovforslaget lægges ikke op til, at satserne for unge under 25 år ændres,

eller at de særlige satser for gruppen afskaffes. Dette er ikke en del af dag-

pengekommissionens anbefalinger eller en del af Aftale om et tryggere dag-

pengesystem. Satserne til unge under 25 år fremgår af gældende lovs § 52 a.

Den eneste ændring, der foreslås gennemført, er en konsekvensændring af

lovens § 52 a, stk. 4, vedr. unge under 25 år, der har gennemført en er-

hvervsmæssig uddannelse, og som har haft sammenlagt 26 ugers ledighed

ved deltagelse i tilbud efter kapital 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats, som har haft en varighed på 4 uger eller mere, og som modtager dag-

penge med et fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller del-

tidsforsikrede. Det foreslås, at satsen for ovennævnte gruppe følger de nye

regler om dimittendsats.

3.6. Månedsbaseret dagpengesystem med acontoudbetaling

ASE bemærker, at det månedsbaserede dagpengesystem med acontoudbeta-

ling giver problemer i forhold til de mange arbejdsgivere, der indberetter for

en kalendermåned, men opgør timerne forskudt, fx fra den 20. i en måned til

den 19. i den efterfølgende måned. Da opgørelsen fra arbejdsgiveren ikke

kan sammenlignes med medlemmets oplysninger på dagpengekortet, bliver

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

udbetalingen således hverken mere eller mindre rigtig af, at medlemmet

gætter på timerne i den resterende del af måneden. Det samme gør sig gæl-

dende for vikarer, der ikke på forhånd ved, om de bliver tilkaldt i den sidste

uge af indberetningsperioden.

ASE bemærker derudover, at når e-indkomstoplysningerne sammenholdes

med oplysningerne på dagpengekortet i disse tilfælde, vil det fremstå, som

om medlemmet ”systematisk” oplyser forkert (i forhold til e-indkomst, men

ikke i forhold til faktiske timer), og dermed skal medlemmet systematisk

have reguleret sine udbetalinger. Dette giver ikke et gennemskueligt og trygt

dagpengesystem.

Kommentar:

Dagpengekommissionen anbefaler, at dagpengesystemet skal indrettes og

baseres på måneder i stedet for uger. Det følger af Dagpengekommissionens

rapport, at langt de fleste er månedslønnede. Blandt ledige er andelen af

månedslønnede lidt lavere – knap otte ud af ti. Et system, der opgøres på

måneder frem for uger, har den konsekvens, at dagpengeudbetalingen i

langt højere grad kan baseres på indkomstregisteret.

Aftalepartierne bag Aftale om et tryggere dagpengesystem er enige om, at

dagpengene fremover skal opgøres og udbetales pr. måned, hvilket giver

mulighed for at basere systemet på registeroplysninger. I forbindelse med

overgangen til det månedsbaserede aconto-system er aftalepartierne enige

om en bagatelgrænse på 12 timer.

Der lægges i lovforslaget op til, at a-kassen udbetaler dagpenge på bag-

grund af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i en måned.

Medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden skal i vi-

dest muligt omfang sammenholdes med indberetninger til indkomstregisteret

i henhold til lov om et indkomstregister.

Når oplysningerne for udbetalingsmåneden foreligger i indkomstregisteret

senest den 10. i den efterfølgende måned, skal der ske en digital sammen-

holdning af oplysningerne på dagpengekortet for udbetalingsmåneden og

oplysninger i indkomstregisteret. Det sker digitalt og automatisk i a-

kasserne og gælder for alle medlemmer, som modtager dagpenge. Er der

uoverensstemmelse mellem de oplysninger, som medlemmet digitalt har op-

lyst, og oplysningerne i indkomstregisteret, vil der ske en efterregulering i

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

næste måneds udbetaling. Det gælder både en evt. modregning og en sup-

plerende udbetaling.

Det foreslås dog, at der ikke skal ske en efterregulering, hvis uoverens-

stemmelsen er mindre end bagatelgrænsen på 12 timer pr. måned.

Bagatelgrænsen sikrer, at systemet kan fungere smidigt, og at der ikke skal

ske efterreguleringer, medmindre der er en væsentlig uoverensstemmelse.

Bagatelgrænsen har derfor betydning i forhold til timelønnede, hvor ar-

bejdsgiveren opgør timerne forskudt.

ASE foreslår, at man gennemfører kvartalsmæssig kontrol/efterregulering i

stedet for den foreslåede månedlige. Derved vil der først og fremmest kun

ske manuel behandling hver 3. måned, og desuden vil en del af regulerin-

gerne ikke blive aktuelle, da forskellen i oplysningsperioderne udlignes. Vi-

dere påpeger ASE, at den månedsbaserede regulering forringer medlemmets

retsstilling, idet medlemmet har væsentligt kortere tid til at komme med ind-

sigelser, inden der træffes afgørelse om modregning i den kommende må-

neds udbetaling. Endelig bliver processen meget komprimeret.

Kommentar:

Det var et centralt element i dagpengekommissionens anbefalinger og i Af-

tale om et tryggere dagpengessystem, at der skulle ske overgang til et må-

nedsbaseret system med acontoudbetalinger med efterfølgende reguleringer,

når arbejdsgiverens oplysninger var indberettet til indkomstregisteret.

Det er forventningen, at den månedsbaserede udbetaling og den eventuelle

efterfølgende regulering alt i alt vil være en administrativ lettelse for a-

kasserne i forhold til i dag. Det forventes videre, at reguleringen i høj grad

kan gennemføres digitalt. Den forventede administrative lettelse skyldes, at:



perioden, der evt. skal reguleres for, er mindre end en måned,



samkøringen af medlemmets oplysninger og indkomstregisteret sker

højst 2 – 3 uger efter, at medlemmet har givet sine oplysninger på dag-

pengekortet,



medlemmet har en kortere frist til at komme med sin indsigelse og



a-kassen kan gennemføre reguleringen administrativt.

Det bemærkes, at kvartalsmæssig efterregulering hver tredje måned vil in-

debære en bagatelgrænse på 36 timer pr. kvartal. Dermed vil der i en enkelt

måned kunne være fejlregistrering af op til 36 timer, uden at der foretages

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

efterregulering, hvis der i kvartalets øvrige måneder ikke er fejlregistrerin-

ger. Det vil være en markant udvidelse af bagatelgrænsen på månedsbasis.

Det følger af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne i for-

bindelse med overgangen til et månedsbaseret acontosystem er enige om at

fastholde den nuværende bagatelgrænse på 12 timer om måneden.

Det bemærkes endvidere, at hvis medlemmet fejlregistrerer hver måned, vil

kvartalsmæssig efterregulering kunne betyde, at medlemmet får et stort ef-

terbetalingskrav i måneden efter den kvartalsmæssige efterregulering.

ASE foreslår, at medlemmet ikke skal oplyse om arbejdstimer på sine dag-

pengekort. Modregning af arbejdstimer sker alene på baggrund af e-

indkomstoplysningerne, og vil ske i den efterfølgende måned. I den indevæ-

rende måned vil der blive taget højde for oplysningerne fra DFDG om syg-

dom, ferie, ansættelse med løntilskud m.m. Herved undgås det at skulle

sammenligne oplysninger, der ikke opgøres ens, og en efterregulering bliver

overflødig.

Hvis man vælger at fastholde, at efterregulering alligevel skal ske ved at

sammenholde medlemmets oplysninger om løntimer på dagpengekortene

med e-indkomstoplysningerne, foreslår ASE, at man bibeholder den kvar-

talsmæssige kontrol/efterregulering. Derved vil der først og fremmest kun

ske manuel behandling hver 3. måned, og desuden vil en del af regulerin-

gerne ikke blive aktuelle, da forskellen i oplysningsperioderne udlignes.

Kommentar:

Det bemærkes, at aftalepartierne bag Aftale om et tryggere dagpengesystem

er enige om den månedsbaserede acontoudbetalingsmodel. Forslaget ligger

derfor uden for den politiske aftale.

Det bemærkes derudover, at dagpengekommissionen har drøftet flere mo-

deller for udbetaling af dagpenge i et månedsbaseret dagpengesystem, her-

under en model, hvor der udbetales fulde dagpenge a conto på månedsbasis

og arbejde i måneden først modregnes i næste måneds udbetaling. Det føl-

ger af dagpengekommissionens analyse, at modellen kan indebære risiko for

store efterbetalingskrav, fordi der automatisk udbetales fulde dagpenge, når

der ikke er indberettet oplysninger i indkomstregistret. Der henvises til dag-

pengekommissionens arbejdspapir om Et digitaliseret og registerbaseret

dagpengesystem.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ASE mener, at det bør præciseres, hvordan der skal reguleres i forhold til

mindsteudbetalingsreglen, hvis et medlem oplyser om 15 timers arbejde me-

re, end der er indberettet til indkomstregistret, og samtidig ikke får udbetalt

dagpenge i en måned, fordi han på grund af sygdom, fri for egen regning,

øvrige løntimer m.v. rammer mindsteudbetalingsreglen. Samme problem

gør sig gældende i den omvendte situation, hvor medlemmet har oplyst om

15 timer for lidt, og dermed ikke bliver ramt af mindsteudbetalingsreglen.

Kommentar:

Det følger af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at formålet med det

månedsbaserede dagpengesystem med acontoudbetaling er muligheden for

at basere systemet på registeroplysninger.

Der lægges derfor i lovforslaget op til, at a-kassen udbetaler dagpenge på

baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i en

måned, og at der efterfølgende – når oplysningerne foreligger i indkomstre-

gisteret – skal ske en digital sammenholdning af medlemmets oplysninger

på dagpengekortet og oplysninger i indkomstregisteret. Der er videre lagt

op til, at det skal ske digitalt og automatisk i a-kasserne. Det er herunder

forudsat, at a-kassernes systemer bør tage højde for mindsteudbetalingsreg-

len ved udbetaling og efterregulering af dagpengene. Der er dog i lov-

forslaget ikke taget nærmere stilling til de nærmere krav til a-kassernes ud-

betalingssystemer.

LO, FTF og Akademikerne foreslår, at oplysninger om arbejdstimer ikke

kræves registreret på enkeltdage, som på det nugældende dagpengekort, li-

gesom indkomst ikke behøver at blive opgivet, hvis der foreligger oplysnin-

ger om arbejdstimer, medmindre der er tale om ukontrollabelt arbejde.

Indberetningerne skal forenkles så meget som muligt under hensyntagen til,

at beskæftigelse i de enkelte uger skal afkrydses af hensyn til optælling af

uger med supplerende dagpenge.

PROSA har anført de samme bemærkninger som LO, FTF og Akademiker-

ne, herunder det samme forslag. PROSA bemærker derudover, at forslaget i

sin helhed er rodet, og vil give anledning til mange fejl om omberegninger,

fordi der er tale om a conto-udbetalinger.

Kommentar:

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Der lægges i lovforslaget op til, at medlemmet før udgangen af hver måned

skal indberette oplysninger digitalt til arbejdsløshedskassen om forhold,

som har betydning for retten til dagpenge, i måneden. Det kan ske på et di-

gitalt dagpengekort. Medlemmet skal i den forbindelse oplyse om arbejde og

indtægter. De gældende regler om, hvad medlemmet skal oplyse til arbejds-

løshedskassen, er uændrede og betyder, at medlemmet – udover arbejde –

skal oplyse om andre forhold, som har betydning for retten til dagpenge,

f.eks. barns 1. sygedag, ophold i udlandet, frivilligt arbejde mv., hvor det

kan være relevant at oplyse om forholdene på dagsbasis.

LO, FTF og Akademikerne bemærker, at det fremgår af lovbemærkninger-

ne, at tilbagebetalingskrav som a-kassen opgør i tilfælde af for meget udbe-

talt dagpenge jf. oplysninger fra indkomstregistret, og som ikke kan mod-

regnes i efterfølgende dagpenge, hvis medlemmet ikke skal have udbetalt

dagpenge, først kan opgøres efter 3 måneder. Denne bestemmelse vil give

uhensigtsmæssig administration i a-kasserne.

LO, FTF og Akademikerne foreslår derfor, at denne bestemmelse ændres, så

det overlades til a-kassernes selv at opkræve tilbagebetalingsbeløbet uden

krav om, at det først kan ske efter 3 måneder.

Kommentar:

Der lægges i lovforslaget op til, at a-kassen skal opgøre et eventuelt tilba-

gebetalingsbeløb, hvis det ikke er muligt at modregne i den efterfølgende

månedsudbetaling, fordi medlemmet den efterfølgende måned ikke skal have

udbetalt dagpenge. Der lægges videre op til, at kravet først skal tilbagebeta-

les, hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i 3 måneder.

Hensigten er, at der ikke skal ske unødig administration i forbindelse med

efterreguleringen i de tilfælde, hvor et medlem f.eks. på grund af arbejde,

ferie mv. ikke får udbetalt dagpenge i et par måneder.

AK-Samvirke er stærkt bekymrede for, hvordan månedsaconto-modellen vil

komme til at fungere i praksis, herunder for hvor meget mere administration

den vil give for a-kasserne og deres medlemmer. Det er uklart, hvad en

acontoudbetaling og afgørelsesgrundlaget for udbetalingen er. Er det en ud-

betaling med forbehold, en egentlig acontoudbetaling eller en endelig udbe-

taling, som der efterfølgende eventuelt skal ske en regulering af? Er det no-

get forskelligt i forskellige situationer, fx hvor medlemmet ikke skal have

reguleret udbetalingen senere. Og hvordan er samspillet til sanktions- og re-

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

fusionsreglerne? Er der forskel på, hvilke dele af udbetalingsmåneden man

ser på eller er inde i?

AK-Samvirke opfordrer til, at der i lovforslaget gives plads til, at måneds-

aconto-modellen – i samarbejde mellem Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering og a-kasserne – kan udmøntes administrativt så hensigtsmæs-

sigt som muligt.

Kommentar:

Det bemærkes, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på sædvan-

lig vis vil høre AK-Samvirke, herunder a-kasserne, i forbindelse med den

nærmere udmøntning af udbetalingsmodellen, herunder i forbindelse med

den tekniske arbejdsgruppe, som er nedsat under Beskæftigelsesrådets Ydel-

sesudvalg.

Acontoudbetaling og eventuel efterfølgende regulering er en ny måde at

gennemføre udbetaling af dagpenge på. Udbetalingsmodellen kan ikke side-

stilles med en udbetaling med forbehold, jf. lovens § 65, stk. 5. A-kassen

skal efter den bestemmelse udbetale ydelser med forbehold, når a-kassen i

forbindelse med en høring af et medlem skal fortsætte med at udbetale ydel-

ser, indtil a-kassen har truffet en afgørelse, der er meddelt medlemmet.

En acontoudbetaling er en udbetaling til medlemmet, der sker på baggrund

af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst i slutningen af en ka-

lendermåned.

Udbetalingen bliver ”den endelige udbetaling”, såfremt der ikke skal ske en

efterregulering. Efterreguleringen skal ske, hvis der er uoverensstemmelse

mellem medlemmets oplysninger og indberetningerne til indkomstregisteret,

der overstiger en bagatelgrænse på 12 timer.

Hvis der skal ske en regulering, skal arbejdsløshedskassen give meddelelse

til medlemmet i en såkaldt agterskrivelse om den forventede regulering med

en begrundelse og en vejledning om, hvordan medlemmet kan gøre indsigel-

se inden for en nærmere angiven frist.

Hvis medlemmet gør indsigelser over for en regulering, skal arbejdsløs-

hedskassen behandle indsigelsen, og fastholder arbejdsløshedskassen efter

at have behandlet medlemmets indsigelse, at der skal ske en regulering, skal

arbejdsløshedskassen træffe en afgørelse, som skal meddeles medlemmet.

Arbejdsløshedskassen skal herefter gennemføre reguleringen. Afgørelsen

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

skal opfylde kravene i bekendtgørelsen om kravene til arbejdsløshedskas-

sernes sagsbehandling og afgørelser. Afgørelsen kan påklages efter regler-

ne i gældende lovs § 98 til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Udbetalinger af acontobeløb og reguleringer, der gennemføres, betragtes

som udbetalinger, jf. gældende lovs § 79, stk. 1, det vil sige ydelser, der er

udbetalt med rette. Arbejdsløshedskassen har dermed ret til refusion fra sta-

ten for såvel udbetalingen som den efterfølgende regulering.

Lederne efterlyser, med henvisning til § 85 e, stk. 3, en nærmere sproglig

præcisering af begrebet ”systematisk”. ASE bemærker, at bl.a. medlemmer,

der modtager supplerende dagpenge, ofte ”systematisk” vil oplyse for få/for

mange timer i forhold til oplysningerne i indkomstregisteret, og at disse

medlemmer vil skulle indgå i den yderligere kontrol. Det vil medføre en

mistænkeliggørelse af disse medlemmer.

Kommentar:

STAR bemærker, at der med hjemmel i § 85 e, stk. 5, vil blive fastsat nærme-

re regler om administrationen af bl.a. § 85 e, stk. 3 og heri vil begrebet” sy-

stematisk” også blive behandlet.

A-kassen skal efter § 85 e, stk. 3, i bestemte situationer vurdere, om et med-

lem ”systematisk” med forsæt har fortiet omstændigheder for dermed at op-

nå en ydelse med urette. A-kassen må nå frem til, at medlemmet ikke har

fortiet omstændigheder for dermed at opnå en ydelse med urette, hvis der,

som i ASEs eksempel er tale om, at medlemmet arbejder på nedsat tid og får

supplerende dagpenge, og at det er begrundelsen for, at der er uoverens-

stemmelse mellem det, medlemmet oplyser og oplysningerne i indkomstregi-

steret.

3.6.1. Bagatelgrænsen

LO, FTF og Akademikerne bemærker, at lønmodtagersiden er enig i, at det

er fornuftigt af administrative grunde at have en bagatelgrænse.

LO, FTF og Akademikerne opfordrer regeringen og forligspartierne til at

være opmærksomme på, at medlemmers planlagte arbejde i den sidste del af

måneden som påføres dagpengekortet (aconto) kan aflyses, så arbejdet ikke

udføres og aflønnes. Dette vil ikke blive opfanget pga. bagatelgrænsen.

Kommentar:

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Dagpengekommissionen drøftede en bagatelgrænse for at sikre, at udbeta-

lingen kan ske smidigt. Det følger desuden af Aftale om et tryggere dagpen-

gesystem, at aftalepartierne i forbindelse med overgangen til et månedsba-

seret acontosystem er enige om at fastholde den nuværende bagatelgrænse

på 12 timer om måneden. Der lægges i lovforslaget op til, at bagatelgræn-

sen både gælder, hvis medlemmet har oplyst for få timer eller for mange ti-

mer.

LO, FTF og Akademikerne bemærker, at der skal fastsættes nærmere regler

for, at løntimer (inden for bagatelgrænsen), som ikke medfører fradrag i

medlemmets dagpenge pga. uoverensstemmelse mellem indberetning til

dagpengekort og indkomstregister, ikke skal registres på beskæftigelseskon-

toen. Så længe løntimerne er reelle og er indberettet til indkomstregistret,

finder lønmodtagersiden det uacceptabelt, at de ikke skal registreres på be-

skæftigelseskontoen – pga. bagatelgrænsen. LO, FTF og Akademikerne fo-

reslår, at alle arbejdstimer, som medlemmet dokumenterer, eller som frem-

går i indkomstregistret, overføres til beskæftigelseskontoen i overensstem-

melse med dagpengekommissionens anbefalinger.

PROSA anfører de samme bemærkninger som LO, FTF og Akademikerne,

herunder det samme forslag og bemærker derudover, at bagatelgrænsen vil

ramme urimeligt hårdt, hvis f.eks. planlagt arbejde alligevel ikke bliver til

noget.

ASE noterer sig, at beskæftigelseskontoen skal opgøres på baggrund af ind-

komstregistret. Dette harmonerer ikke med, at timer, der ikke har medført

fradrag i dagpengene, ikke må fremgå af beskæftigelseskontoen.

Kommentar:

Det følger af forslaget til § 55 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at

indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister siden seneste

indplacering skal registreres på beskæftigelseskontoen. Løntimer mv., som

kan medregnes til beskæftigelseskravet, kan registreres på beskæftigelses-

kontoen.

På baggrund af høringssvaret er det præciseret i bemærkningerne til lov-

forslaget, at selv om løntimerne i en ledighedsperiode ikke har medført fra-

drag i dagpengene, betyder det ikke, at de ikke kan registreres på beskæfti-

gelseskontoen. Dette er i overensstemmelse med ordlyden af forslaget til §

55 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

AK-Samvirke bemærker, at bagatelgrænsen svarer til ca. 1.350 kr. (pl

2016), og at konsekvensen af udmøntningen vil være, at et medlem, som har

oplyst om forventet beskæftigelse, som ikke holder stik, vil få mindre udbe-

talt, end den pågældende har ret til. Hvorimod et medlem, som ikke har op-

lyst om forventet beskæftigelse, vil få udbetalt det, som den pågældende har

ret til eller mere.

AK-Samvirke mener, at det er uklart, om medlemmet altid vil få reguleret

en udbetaling og således få de dagpenge, den pågældende har ret til – baga-

telgrænse eller ej. Dette vil AK-Samvirke bestemt opfordre til at sikre.

En eventuel regulering vil først ske i forbindelse med en efterfølgende udbe-

taling. Dette vil imidlertid være problematisk for nogle – for ikke alle kan jo

vente på at få udbetalt de manglende ca. 1.350 kr. til måneden efter. Hermed

lægges der sådan set op til, at medlemmet ”underoplyser” om forventet be-

skæftigelse for at være sikker på sin dagpengeudbetaling. Samtidig lægges

der op til at etablere nogle kontrolmekanismer i systemet med henblik på

evt. at sanktionere medlemmer som gentagne gange ”underoplyser” om for-

ventet beskæftigelse. AK-Samvirke er på den baggrund generelt bekymrede

for, at medlemmerne kommer i klemme i det nye aconto- og efterregule-

ringssystem.

Kommentar:

Det bemærkes, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på sædvan-

lig vis vil høre AK-Samvirke, herunder a-kasserne, i forbindelse med den

nærmere udmøntning af udbetalingsmodellen, herunder i forbindelse med

den tekniske arbejdsgruppe, som er nedsat under Beskæftigelsesrådets Ydel-

sesudvalg.

Der er i lovforslaget lagt op til, at der ikke skal ske en efterregulering, hvis

uoverensstemmelsen er mindre end bagatelgrænsen på 12 timer pr. måned.

Det er derfor kun i tilfælde af, at uoverensstemmelsen er på mere end baga-

telgrænsen, som der skal ske en efterregulering. I disse tilfælde skal der ske

en efterregulering for alle timerne, og ikke kun de timer, som overstiger ba-

gatelgrænsen.

Af bestemmelsen i lovforslagets § 85 e, stk. 3, fremgår, at a-kassen i bestem-

te situationer skal vurdere, om medlemmet med forsæt har fortiet omstæn-

digheder for dermed at opnå ydelser med urette. A-kassens vurdering kan i

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

de situationer godt være, at medlemmet har givet korrekte oplysninger på

tidspunktet og at ydelser og reguleringer er sket med rette.

AK-Samvirke har noteret sig, at ”Underoplyste”-ikke-regulerede løntimer

fra beskæftigelse under bagatelgrænsen vil medlemmet ikke kunne medreg-

ne til genoptjening eller forlængelse af dagpengeretten. A-kasserne vil som

følge heraf skulle føre forskellige timeregnskaber – ét for timer som kan

medregnes og ét for timer som ikke kan. Det er ikke hensigtsmæssigt og gi-

ver nogle implikationer ift. beskæftigelseskontoen og de ”fælles tællere”.

AK-Samvirke vil derfor foretrække en model, hvor der udbetales aconto for

måned 1 og herefter sker en eventuel regulering for måned 2, uden en baga-

telgrænse som retter sig mod andet end det kontrolmæssige aspekt. Det sik-

rer, at alle medlemmer bliver behandlet ens, og at alle løntimer vil kunne

medregnes til genoptjening eller forlængelse af dagpengeretten.

Kommentar:

Der henvises til ovenstående kommentar til LO, FTF og Akademikerne om,

at løntimer mv., som kan medregnes til beskæftigelseskravet, kan registreres

på beskæftigelseskontoen, og at det derfor er præciseret i lovforslaget, at

selv om løntimerne i en ledighedsperiode ikke har medført fradrag i dag-

pengene, betyder det ikke, at de ikke kan registreres på beskæftigelseskonto-

en.

Der henvises også til ovenstående kommentar til ASE under pkt. 3.4. Må-

nedsbaseret dagpengesystem med acontoudbetaling, hvor det bl.a. oplyses,

at aftalepartierne bag Aftale om et tryggere dagpengesystem er enige om

den månedsbaserede acontoudbetalingsmodel, og at dagpengekommissio-

nen har drøftet flere modeller for udbetaling af dagpenge i et månedsbase-

ret dagpengesystem, herunder en model, hvor der udbetales fulde dagpenge

a conto på månedsbasis og arbejde i måneden først modregnes i næste må-

neds udbetaling.

AK-Samvirke er bekymrede for, at kompleksiteten i samspillet mellem reg-

lerne og efterreguleringer i dagpengeudbetalingerne i visse tilfælde vil kun-

ne få udbetalingen i enkelte måneder ned på et niveau, som man reelt ikke

kan leve af i Danmark. Vi vil derfor opfordre til, at man i eksempler for de

laveste satser, dvs. 50 pct.- og 71,5-pct.-satserne, forholder sig til, hvor ni-

veauet vil ligge, hvis der i en måned trækkes en karensdag og udbetales 12

timer mindre, end der er ret til, på grund af ovennævnte bagatelgrænse.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Det bemærkes, at dimittendsatsen for ikke-forsørgere i 2016-niveau svarer

til ca. 12.950 kr. Efter fradrag for 7,4 timer på grund af en karensdag og 12

timer på grund af bagatelgrænsen, vil en dimittend modtage ca. 11.383 kr. i

dagpenge for den pågældende måned. Til sammenligning er SU-satsen for

personer, der læser på en videregående uddannelse og er udeboende, på

5.941 kr. pr. måned i 2016.

Det bemærkes derudover, at ledige i det omfang, de opfylder betingelserne,

vil kunne modtage supplerende kontanthjælp.

3.6.2. Frist for indsendelse af dagpengekort

LO, FTF og Akademikerne bemærker, at retten til forfaldne dagpenge bort-

falder, hvis dagpengekort ikke er indsendt senest 1 måned og 10 dage efter

udbetalingsfristens udløb, medmindre medlemmet har en fyldestgørende

grund til ikke at have indsendt rettidigt. LO, FTF og Akademikerne foreslår

præcisering i lovforslagets § 46, stk. 5, om, at a-kassen afgør om medlem-

met har en fyldestgørende grund.

PROSA anfører de samme bemærkninger som LO, FTF og Akademikerne,

herunder det samme forslag.

Advokatsamfundet finder det betænkeligt, at det ikke er begrundet at redu-

cere borgernes frist for at indsende dagpengekort fra tre måneder fra udløbet

af en dagpengeperiode til en måned og 10 dage. Det kan berøre mange bor-

gere og føre til flere dispensationssager end i dag.

Kommentar:

Det følger af lovforslagets bemærkninger til frist for indsendelse af dagpen-

gekort, at afkortningen af fristen er begrundet i, at a-kasserne ikke løbende

kan opgøre medlemmets aktuelle forbrug af dagpenge, hvis dagpengepenge-

kortene ikke indsendes umiddelbart efter udløbet af udbetalingsperioden.

Det aktuelle dagpengeforbrugt har f.eks. betydning for tidspunktet for,

hvornår medlemmet har ret og pligt til at deltage i tilbud efter lov om en ak-

tiv beskæftigelsesindsats.

Retten til dagpenge falder ikke bort, hvis medlemmet har haft en fyldestgø-

rende grund til ikke at have indberettet oplysningerne rettidigt. Der lægges

op til, at et medlem kan have en fyldestgørende grund til forsinkelsen, hvis

pågældende f.eks. har været syg eller bortrejst i en længere periode. Det er

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

a-kassen, der som 1. instans vurderer og træffer afgørelse om medlemmer-

nes rettigheder og pligter efter loven. Medlemmet kan klage over a-kassens

afgørelse til det administrative klagesystem.

3.7. Supplerende dagpenge

LO, FTF og Akademikerne anfører generelt, at lovforslaget om supplerende

dagpenge, som bl.a. indeholder forbedrede genoptjeningsmuligheder, først

træder i kraft efter et valg. Stramningerne i ordningen vil blive indført alle-

rede fra den 1. juli 2017. Hermed stilles nogle medlemmer utilsigtet ringere,

end de er i dag. Det gælder bl.a. dem som rammes af, at timekravet for gen-

optjening øges, og dem som har opbrugt de supplerende dagpenge og som

rammes af, at der ikke vil kunne udbetales dagpenge i måneder, hvor der har

været beskæftigelse, uanset omfanget og hvor i måneden beskæftigelsen er

udført. I den sammenhæng bør det som minimum være gældende, at det sik-

res, at ingen stilles ringere end i dag.

PROSA skriver ligeledes, at stramningerne af ordningen med supplerende

dagpenge træder i kraft efter 1.7.2017, mens forbedringerne først træder i

kraft efter et folketingsvalg. Det er helt urimeligt. Hvis forbedringerne skal

vente, må dette også gælde forringelserne.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er

enige om at indføre et månedsbaseret dagpengesystem med acontoudbeta-

ling med forventet ikrafttræden 1. juli 2017.

Det fremgår af Aftale om supplerende dagpenge og overskydende timer (til-

læg til Aftale om et tryggere dagpengesystem), at aftalepartierne er enige

om at indføre en ugebaseret model for supplerende dagpenge sammen med

det månedsbaserede dagpengesystem. Det fremgår videre, at aftalepartierne

er enige om at søge tilslutning til de relevante ændringer af reglerne om

supplerende dagpenge hos forligspartierne bag Aftale om en jobplan med

henblik på, at ændringerne kan træde i kraft den 1. juli 2017 som led i den

samlede reform af dagpengesystemet.

Som følge af forligsbindinger i Aftale om en jobplan af 28. februar 2008, vil

det ikke være muligt at sætte reglerne om hhv. fleksibel genoptjening af op

til 12 uger med supplerende dagpenge, løbende genoptjening af retten til

supplerende dagpenge samt undtagelsen af arbejdsfordelinger og hjemsen-

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

delse fra tidsbegrænsningen i kraft før efter et nyvalg til Folketinget. Der

henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 11, stk. 3.

På baggrund af høringssvaret er lovforslaget tilrettet således, at der i en

overgangsperiode – frem til det tidspunkt, hvor hele den aftalte model for

supplerende dagpenge træder i kraft – vil kunne udbetales dagpenge for en

måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid, efter at retten til supplerende

dagpenge er udløbet. Ligesom efter gældende regler vil der ikke kunne ud-

betales supplerende dagpenge vedrørende uger, hvor et medlem har haft

arbejde, efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet. Derimod vil der

kunne udbetales dagpenge for resten af måneden. Det betyder, at et medlem,

som har været fuldt ledigt i en eller flere uger i en måned, kan få udbetalt

dagpenge vedrørende disse uger.

En uge, hvor et medlem har arbejdet, medfører fradrag med mindst 37 timer

i udbetalingen af dagpenge for måneden.

Krifa anfører, at man kan overveje, hvorfor der er fastsat så snævre tids-

mæssige begrænsninger i muligheden for supplerende dagpenge – det må alt

andet lige være en fordel, at man i videst muligt omfang er selvforsørgende,

og der bør derfor ikke stilles unødige hindringer op for arbejde på nedsat tid.

ASE foreslår, at begrænsningen på 30 uger inden for 104 uger afskaffes. I

stedet lægges kontrollen med, om medlemmet alene påtager sig deltidsar-

bejde, og hermed den generelle rådighedsforpligtelse, over i de tilbageven-

dende rådighedssamtaler og systemet med underretningspligtige hændelser.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om supplerende dagpenge og overskydende timer (til-

læg til Aftale om et tryggere dagpengesystem), at aftalepartierne er enige

om at indføre en ugebaseret model for supplerende dagpenge sammen med

det månedsbaserede dagpengesystem, og at udgangspunktet er de gældende

regler for supplerende dagpenge.

Det er således aftalt, at der også fremover gælder en tidsbegrænsning for

ret til supplerende dagpenge på 30 uger inden for de sidste 104 uger. For-

målet med supplerende dagpenge er, at man midlertidigt kan arbejde på

nedsat tid og supplere op med dagpenge. Det gør arbejdsmarkedet fleksibelt

i forhold til deltidsarbejde. Samtidig må reglerne om supplerende dagpenge

ikke være med til at fastholde dele af arbejdsstyrken på nedsat tid. Aftale om

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

et tryggere dagpengesystem giver som noget nyt mulighed for, at den enkel-

te løbende og fleksibelt kan genoptjene ret til supplerende dagpenge.

Det betyder for det første, at man som ledig vil kunne optjene en ny ret til

supplerende dagpenge, inden man har opbrugt en eksisterende ret. For det

andet betyder det, at man vil kunne få forlænget retten til supplerende dag-

penge med op til 12 uger, når man har opbrugt perioden på de 30 uger, hvis

man bare i kortere perioder har arbejdet på fuld tid.

Forslagene om at lempe eller afskaffe tidsbegrænsningen for supplerende

dagpenge er dermed ikke i overensstemmelse med aftalen.

3.7.1. Ugebaseret tidsbegrænsning for supplerende dagpenge i et måneds-

baseret dagpengesystem

AK-Samvirke skriver, at der i lovforslaget lægges op til, at forbruget af ret-

ten til supplerende dagpenge skal ske i en ugebaseret model – efter stort set

samme regler som i dag – mens selve udbetalingen af dagpenge, herunder

supplerende dagpenge, som noget nyt skal ske i en månedsbaseret model.

AK-Samvirke anfører, at det ikke er administrativt hensigtsmæssigt eller

forenklende at skulle operere med flere forskellige modeller og tællemeka-

nismer samtidigt. AK-Samvirke havde derfor gerne set, at man fra politisk

hold havde valgt ikke at gå over til den nye månedsudbetalingsmodel – men

i stedet havde valgt at bevare den eksisterende ugeudbetalingsmodel.

Kommentar:

Der henvises til kommentaren ovenfor til LO, FTF og Akademikerne samt

PROSA.

Lederne skriver, at man kan være lidt bekymrede for, om de foreslåede reg-

ler om supplerende dagpenge reelt vil understøtte ét af hovedformålene med

reformen, at ledige tager kortvarig beskæftigelse, herunder på deltid. Der vil

også kunne opstå problemstillinger i forbindelse med at sætte en gennem-

snitsbetragtning, som de faste 160,33 timer pr. måned er udtryk for, overfor

faktuelle beskæftigelsestimer. Antallet af normale arbejdsdage i de enkelte

kalendermåneder varierer i 2017 mellem 17 og 23 dage, hvilket kan give

vikårlige resultater. Hvis det ledige medlem på fast nedsat tid også fik en

fast gennemsnitlig løn, så ville det være hensigtsmæssigt, at medlemmet

skulle oplyse løntimer samlet set, men det ville give udfordringer overfor

ugeopgørelsen (supplerende dagpenge) og for dagopgørelser (g-dage).

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det vil kunne give udfordringer, at ca. hver 4. uge ikke endeligt kan afkla-

res, før næste månedskort bliver indsendt, hvilket særligt i situationen ved

udløb af ret til supplerende dagpenge kan medføre en risiko for fejlvejled-

ning om ophør af arbejdsforhold. A-kassernes vejledningsforpligtelse i den

sammenhæng bør præciseres og meget gerne via konkrete eksempler.

Kommentar:

Som anført af Lederne er de 160,33 timer, der kan udbetales dagpenge for

pr. måned, udtryk for et gennemsnitstal, som er svarende til almindelig fuld-

tidsbeskæftigelse på det danske arbejdsmarked. Timetallet er således ikke et

udtryk for faktuelle beskæftigelsestimer på normale arbejdsdage i de enkelte

kalendermåneder, idet antallet af arbejdsdage varierer i de enkelte måne-

der. Omvendt vil et medlem fremover ved fuld ledighed få udbetalt samme

dagpengebeløb i alle måneder, uanset antallet af arbejdsdage i måneden.

I forhold til opgørelsen af uger med ret til supplerende dagpenge lægges der

op til, at en uge, der løber hen over et månedsskift, vil skulle medregnes til

opgørelsen af uger med supplerende dagpenge i den efterfølgende måned.

Dette er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget. Der lægges ikke op

til, at a-kassernes vejledningspligt i forbindelse med retten til supplerende

dagpenge, skal ændres. A-kassen skal derfor – ligesom i dag – vejlede et

medlem, når a-kassen bliver bekendt med, at et ledigt medlem arbejder på

nedsat tid, samt i god tid før den begrænsede periode med ret til suppleren-

de dagpenge udløber.

3.7.2. Opgørelse af tidsbegrænsningen på 30 uger inden for de sidste 104

uger og bortfald af ret til supplerende dagpenge

LO, FTF og Akademikerne anfører, at det fremgår af bemærkningerne, at

uger på nedsat tid, men hvor der ikke modtages supplerende dagpenge (fx

på grund af ferie eller g-dage) medregnes til tidsbegrænsningen for supple-

rende dagpenge på 30 uger, hvis blot der udbetales dagpenge for nogle dage

i måneden. Det forekommer i strid med intentionen. Det vil særligt ramme

hjemsendelsesområderne, indtil de i 2019 bliver fritaget for tidsbegrænsnin-

gen.

LO, FTF og Akademikerne foreslår, at uger med nedsat tid pga. ferie eller

sygedage ikke skal medtælles som uger, der forbruger af tidsbegrænsningen

på 30 uger.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid, og hvor der samtidig er ud-

betalt supplerende dagpenge i måneden, indgår i tidsbegrænsningen. Dog

vil uger, hvor en kombination af arbejdstimer og øvrige forhold, såkaldte

”tekniske belægninger”, svarer til fuld tid (37 timer for fuldtidsforsikrede),

ligesom i dag ikke indgå i tidsbegrænsningen. Dette er præciseret i lov-

forslaget.

AK-Samvirke bemærker, at man er stærkt bekymrede for konsekvenserne af

den valgte månedsbaserede model – særligt set i forhold til reglerne om be-

grænsningen i retten til de supplerende dagpenge.

AK-Samvirke henviser til, at ifølge dagpengekommissionens egne bereg-

ninger opbruger ca. 3.400 medlemmer deres ret til supplerende dagpenge

hvert år. De pågældende vil – i den nuværende ugebaserede model – fortsat

kunne få udbetalt dagpenge for de uger, hvor de er fuldt ledige, mens de ik-

ke vil kunne få udbetalt dagpenge for uger med delvis beskæftigelse, før der

er genoptjent ret til nye 30 uger med supplerende dagpenge.

Som en konsekvens af den månedsbaserede udbetalingsmodel vil et med-

lem, som har opbrugt retten til supplerende dagpenge, fremover slet ikke

kunne få udbetalt dagpenge i en måned, hvis der i måneden også er beskæf-

tigelse – uanset hvor få timers beskæftigelse, der er tale om. Er der tale om

beskæftigelse henover et månedsskifte, er det to måneder, medlemmet ikke

kan få udbetalt dagpenge i. Hertil kommer, at der lægges op til et hurtigere

forbrug af retten til supplerende dagpenge end i dag. Er der ikke tale om

fuldtidsbeskæftigelse i en uge, forbruges der af retten. Fx hvis der ligger be-

skæftigelse mandag-torsdag i uge efterfulgt af en G-dag.

AK-Samvirke anfører, at man kan pege på tre forhold, som vil kunne ”afbø-

de” konsekvenserne pr. 1. juli 2017:



Man kan vælge at nulstille alt tidligere forbrug af retten til de suppleren-

de dagpenge, så alle overgår til det nye system d. 1. juli 2017 med en ny

begrænset ret på 30 uger inden for 104 uger.



Man kan vælge at lade forbruget følge de eksisterende regler, så retten

ikke forbruges hurtigere end i dag.



Man kan vælge – for medlemmer, som har opbrugt retten til supplerende

dagpenge – at belægge dagpengekortet med 37 timer i de uger, hvor der

er beskæftigelse. Hermed vil medlemmet ikke kunne få udbetalt dag-

penge for uger, hvori der efter medlemmets egne oplysninger er beskæf-

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

tigelse, men vil godt kunne få udbetalt dagpenge for uger med fuld le-

dighed.

Lederne finder det ikke umiddelbart hensigtsmæssigt, at et ledigt medlem,

som har opbrugt retten til supplerende dagpenge, vil kunne miste retten til

ydelser for hele måneder, hvis pågældende tager en kort arbejdsopgave. Bli-

ver medlemmet for eksempel opsagt indenfor de første uger i en prøvetid, så

vil de kunne påvirke to måneders udbetalinger.

Lederne anfører, at vedrørende den oprindelige ret til supplerende dagpen-

ges udløb, bør det præciseres, om der med lovforslaget er gjort endelig op

med overgangsordningen, jf. ændringslov nr. 481 fra 2008 om ret til supple-

rende dagpenge ud over de 30 uger inden for 104 uger.

Krifa og 3F - Privat, Service, Hotel- og Restauration anfører samme syns-

punkt.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om supplerende dagpenge og overskydende timer (til-

læg til Aftale om et tryggere dagpengesystem), at aftalepartierne er enige

om at indføre en ugebaseret model for supplerende dagpenge sammen med

det månedsbaserede dagpengesystem, og at udgangspunktet er de gældende

regler for supplerende dagpenge.

Der er således aftalt en videreførelse af den gældende tidsbegrænsning for

ret til supplerende dagpenge på 30 uger inden for de sidste 104 uger.

Forslaget om at nulstille al tidligere forbrug af supplerende dagpenge pr. 1.

juli 2017 vil betyde, at medlemmer, der forud for 1. juli 2017 allerede har

modtaget supplerende dagpenge i op til 30 uger, vil kunne modtage supple-

rende dagpenge i nye 30 uger fra 1. juli 2017.

Forslaget vil dermed medføre, at ledige medlemmer i en periode kan få sup-

plerende dagpenge i et langt større omfang end forudsat i aftalen. Forslaget

ligger dermed uden for aftalen.

I forhold til forslaget om at lade forbruget af tidsbegrænsningen følge de

eksisterende regler, skal det bemærkes, at det er aftalt, at der fremover skal

gælde en mindsteudbetalingsregel på 14,8 timer pr. måned, og ikke som i

dag en mindsteudbetalingsregel på 7,4 timer pr. uge. Ændringen af mind-

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

steudbetalingsreglen betyder, at personer med deltidsarbejde, hvor arbejds-

tiden er højere end 29,6 time i en uge i modsætning til i dag vil kunne mod-

tage supplerende dagpenge for måneden, hvis der udbetales dagpenge for

mindst 14,8 timer for måneden. Dermed vil denne uge – modsat i dag hvor

der ikke kan udbetales supplerende dagpenge for sådanne uger – tillige for-

bruge af tidsbegrænsningen for ret til supplerende dagpenge.

Uger, hvor medlemmets arbejdstid og såkaldte tekniske belægninger udgør

fuld tid, vil fortsat ikke forbruge af tidsbegrænsningen. Et medlem, der er

beskæftiget på fuld tid mandag-torsdag i en given uge, og som modtager

dagpengegodtgørelse for en hel G-dag fredag, vil således ikke forbruge af

tidsbegrænsningen på supplerende dagpenge, jf. AK-Samvirkes eksempel.

Der henvises til kommentaren ovenfor til LO, FTF og Akademikerne.

I forhold til forslaget om, at medlemmer, som har opbrugt retten til supple-

rende dagpenge, kan få udbetalt dagpenge for uger med fuld ledighed, selv-

om der i måneden er beskæftigelse i nogle uger, skal det bemærkes, at det er

en konsekvens af den månedsbaserede opgørelse af dagpenge, at når retten

til supplerende dagpenge er opbrugt, kan der ikke udbetales dagpenge for

en hel måned, hvis medlemmet arbejder på nedsat tid i en eller flere uger i

måneden. I den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber, kan

der dog udbetales dagpenge for resten af måneden. På baggrund af hø-

ringssvaret er lovforslaget tilrettet således, at der i en overgangsperiode vil

kunne udbetales dagpenge for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat

tid, efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet. Ligesom efter gæl-

dende regler vil der ikke kunne udbetales supplerende dagpenge vedrørende

uger, hvor et medlem har haft arbejde, efter at retten til supplerende dag-

penge er udløbet.

I forhold til den hidtidige overgangsordning fra 2008, videreføres denne ik-

ke i lovforslaget. Medlemmer, der er omfattet af overgangsordningen, vil så-

ledes fra 1. juli 2017 blive omfattet af tidsbegrænsningen på 30 uger inden

for de sidste 104 uger, og der vil som følge af overgangsreglen i § 13, stk. 7,

blive fratrukket forbrug af uger forud for 1. juli 2017.

Det bemærkes, at de gældende regler om, at et medlem kan opsige eller af-

slå et henvist arbejde, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpen-

ge, uden at anses for at være selvforskyldt ledig, videreføres uændret. Det

betyder, at medlemmet ikke vil få en sanktion herfor.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

3.7.3. Løbende genoptjening af retten til supplerende dagpenge og fleksibel

genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge

LO, FTF og Akademikerne skriver, at det fremgår af lovforslaget, at supple-

rende dagpenge kan genoptjenes fleksibelt (forlængelse med højest 12 uger)

og løbende (ny periode på 30 uger inden for 104 uger).

LO, FTF og Akademikerne foreslår, at det præciseres i lovforslaget, at løn-

timer indberettet til indkomstregistret, og som fremgår af beskæftigelses-

kontoen, kan anvendes til enten fleksibel eller løbende optjening af supple-

rende dagpenge inden for 2 års dagpengeret – uden at de fradrages beskæf-

tigelseskontoen med henblik på fleksibel genoptjening af dagpengeretten el-

ler genoptjening af ny dagpengeret.

LO, FTF og Akademikerne skriver videre, at det fremgår af lovbemærknin-

ger, at der fastsættes nærmere regler for, at medlemmet løbende tilkendegi-

ver sit ønske på dagpengekortet, om optjente løntimer skal anvendes til for-

længelse af 30 ugers perioden med supplerende dagpenge. LO, FTF og

Akademikerne foreslår, at der i stedet fastsættes nærmere regler for opdate-

rede oplysninger på beskæftigelseskontoen, der kan informere den enkelte

ledige om kontoens løntimesaldo for de 6 måneder, der kan bruges til gen-

optjening af ret til supplerende dagpenge enten i form af fleksibel genoptje-

ning til forlængelse i op til 12 uger eller løbende genoptjening af ny periode

på 30 uger.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at medlemmerne for hver måned skal tage stil-

ling til genoptjening af ret til supplerende dagpenge og ej heller stillingtagen

til forlængelse af dagpengeperioden eller genoptjening af ny ret til dagpen-

ge.

PROSA har anført de samme bemærkninger som LO, FTF og Akademiker-

ne og foreslår ligeledes, at det præciseres i lovforslaget, at løntimer indbe-

rettet til indkomstregistret, og som fremgår af beskæftigelseskontoen, kan

anvendes til enten fleksibel eller løbende optjening af supplerende dagpenge

inden for 2 års dagpengeret – uden at de fradrages beskæftigelseskontoen

med henblik på fleksibel genoptjening af dagpengeretten eller genoptjening

af ny dagpengeret.

Kommentar:

Det fremgår allerede af lovforslaget, at genoptjeningskravet for at få en ny

periode med supplerende dagpenge kan opfyldes på baggrund af løntimer,

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstre-

gister. Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet,

kan medregnes ved genoptjening af perioden med supplerende dagpenge,

herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og uden-

landsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntime-

oplysninger til indkomstregistret. Det bemærkes, at afholdt ferie med ferie-

godtgørelse kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dag-

penge, selv om den ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af op

til 12 uger med supplerende dagpenge.

Det følger af gældende principper i arbejdsløshedsforsikringen, at opfyldel-

se af forskellige arbejdskrav, fx beskæftigelseskravet for genoptjening af

dagpengeret, genoptjeningskravet for ret til en ny periode på 30 uger med

supplerende dagpenge og arbejdskrav i forbindelse med en rådighedssank-

tion, kan ske på baggrund af det samme lønarbejde.

Derimod kan lønarbejde, der én gang er medregnet til opfyldelse af et be-

stemt arbejdskrav, fx genoptjening af en ny periode på 30 uger med supple-

rende dagpenge, ikke medregnes igen. Det fremgår således også af lov-

forslaget, at beskæftigelse, der er medregnet til optjening af en tidligere pe-

riode med supplerende dagpenge, herunder til forlængelse af perioden med

supplerende dagpenge, ikke kan medregnes til genoptjeningen af en ny peri-

ode med supplerende dagpenge.

Det bemærkes endvidere, at arbejdskravene er forskellige for henholdsvis

genoptjening af ny dagpengeret, herunder fleksibel genoptjening af forlæn-

gelse af dagpengeperioden, og genoptjening af en ny periode med ret til

supplerende dagpenge, herunder fleksibel genoptjening af op til 12 ugers

forlængelse.

Det gælder både i forhold til timekrav og perioden inden for, hvilken der

kan ske genoptjening. Det vil således ikke være alt arbejde, som fremgår af

beskæftigelseskontoen, som kan anvendes til enten fleksibel eller løbende

optjening af supplerende dagpenge. Der henvises til, at der i forbindelse

med genoptjening af supplerende dagpenge stilles krav om, at der er indbe-

rettet mere end 146 løntimer i seks månedsindberetninger inden for 12 må-

neder. I modsætning hertil vil selv én løntime optjent i dagpengeperioden

fremgå af beskæftigelseskontoen og vil kunne medregnes til forlængelse af

dagpengeperioden.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej.

Medlemmet skal løbende give sit ønske om udbetaling af supplerende dag-

penge, og dermed forlængelse op til 12 uger, til kende på dagpengekortet.

Det betyder, at medlemmet ved udfyldelsen af dagpengekortet tilkendegiver,

at pågældende ønsker at gøre brug af de op til 12 ekstra uger med supple-

rende dagpenge i den givne måned.

På den måde tager medlemmet først stilling til, om pågældende ønsker at

bruge arbejdstimerne til forlængelse af perioden med supplerende dagpen-

ge, når pågældende rent faktisk får udbetalt supplerende dagpengene i en

måned, hvor der er uger med arbejde på nedsat tid. Der er således ikke tale

om, at medlemmet i forbindelse med udførelsen af arbejdet i løbet af dag-

pengeperioden skal tage stilling til, om arbejdstimerne skal bruges til for-

længelse eller genoptjening.

ASE stiller spørgsmål ved, hvordan en forlængelse på 4 uger ad gangen

harmonerer med et månedsbaseret udbetalingssystem, og anføre samtidig, at

det bør præciseres, hvordan flere på hinanden følgende forlængelser på 4

uger administreres.

ASE anfører videre, at opgørelsen af forbrug i uger ikke harmonerer med, at

man i videst muligt omfang skal lægge registeroplysninger til grund for ud-

betalingen og i videst muligt omfang skal digitalisere og automatisere udbe-

talingerne. ASE henviser til, at medlemmets oplysninger om antal løntimer

på kortet, som skitseret, ikke vil stemme overens med e-indkomstoplysning-

erne for de timelønnede. Et medlem kan have oplyst om samlet 20 timers

arbejde i den pågældende måned, men ifølge e-indkomst har han kun arbej-

det 10 timer – de sidste 10 timer bliver indberettet i den efterfølgende må-

ned. ASE spørger til, hvordan man så regulerer i forhold til forbrug af sup-

plerende dagpenge.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om supplerende dagpenge og overskydende timer (til-

læg til Aftale om et tryggere dagpengesystem), at aftalepartierne er enige

om at indføre en ugebaseret model for supplerende dagpenge sammen med

det månedsbaserede dagpengesystem, som blev aftalt med Aftale om et tryg-

gere dagpengesystem, og at udgangspunktet er de gældende regler for sup-

plerende dagpenge.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår videre, at der indføres mulighed for, at retten til supplerende

dagpenge kan forlænges med op til 12 uger. Ved udløb af retten til supple-

rende dagpenge efter 30 uger vil retten kunne forlænges med 4 uger for hver

måned med mindst 146 timers ustøttet beskæftigelse inden for det seneste år,

dog højst tilbage til der sidst er påbegyndt en ny periode med supplerende

dagpenge. Ved udløb af forlængelsen på op til 12 uger kræves seks måneder

med mindst 146 timers ustøttet beskæftigelse inden for 12 måneder for at

genoptjene en ny ret til 30 uger med supplerende dagpenge.

I den måned, hvor retten til supplerende dagpenge, inklusiv mulig forlæn-

gelse på op til 12 uger, udløber, behandles den resterende del af kalender-

måneden som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.

En forlængelse på 4 uger ad gangen i forhold til forlængelse af retten til

supplerende dagpenge harmonerer således med aftalen om en ugebaseret

opgørelse af supplerende dagpenge i et månedsbaseret udbetalingssystem.

Valget af forlængelse for 4 uger ad gangen skal endvidere ses i sammen-

hæng med timekravet for fleksibel og løbende genoptjening af ret til supple-

rende dagpenge og med, at den resterende del af den måned, hvor medlem-

mets ret til supplerende dagpenge – inklusiv mulig forlængelse – udløber,

vil blive behandlet som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.

ASE konstaterer, at medlemmer nu har mulighed for at genoptjene retten til

supplerende dagpenge løbende, hvilket øger fleksibiliteten for medlemmer-

ne. Derudover vil det øge incitamentet for medlemmerne til at påtage sig

deltidsarbejde.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet tager ASEs bemærkninger om løbende genoptje-

ning til efterretning.

3.7.4. Ændring af timekravet for genoptjening af retten til supplerende dag-

penge

LO, FTF og Akademikerne anfører, at det fremgår af lovforslaget, at genop-

tjening af supplerende dagpenge betinges af, at medlemmerne har fået ind-

berettet mere end 146 timer i hver af 6 månedsindberetninger. LO, FTF og

Akademikerne foreslår, at det fremgår af lovforslaget, at kravet om mere

end 146 løntimer undtages de måneder, der af kalendermæssige årsager ikke

giver mulighed for at arbejde 146 timer pga. bl.a. helligdage. I § 60 stk. 4, 1.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

pkt. 1 foreslås således tilføjet: Dog undtages kravet på mere end 146 lønti-

mer i de måneder, som pga. af helligedage mv. ikke giver mulighed for at

arbejde i alt 146 timer på hverdage.

PROSA foreslår ligeledes, at kravet om mere end 146 løntimer undtages de

måneder, der af kalendermæssige årsager ikke giver mulighed for at arbejde

146 timer pga. bl.a. helligdage, og at det i § 60, stk. 4, 1. pkt., tilføjes, at

kravet på mere end 146 løntimer er undtaget i de måneder, som pga. af hel-

ligedage mv. ikke giver mulighed for at arbejde i alt 146 timer på hverdage.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om supplerende dagpenge og overskydende timer (til-

læg til Aftale om et tryggere dagpengesystem), at aftalepartierne er enige

om, at timekravet til genoptjening øges til 146 timer om måneden.

Kravet til genoptjening skal ses i sammenhæng med, at mindsteudbetalings-

kravet omlægges fra én dag pr. uge (7,4 timer) til to dage pr. måned (14,8

timer).

Med omlægningen af mindsteudbetalingsreglen til to dage pr. måned vil et

medlem kunne modtage supplerende dagpenge i forbindelse med arbejde på

op til 145,53 timer om måneden.

Formålet med at øge timekravet for genoptjening til 146 timer pr. måned er

således at sikre, at et medlem skal øge sin arbejdstid for at kunne genoptje-

ne retten til supplerende dagpenge. En lempelse af timekravet for genoptje-

ning vil kunne betyde, at et medlem i samme måned vil kunne få supplerende

dagpenge og samtidig genoptjene ret til supplerende dagpenge, idet dag-

pengene udbetales fast for op til 160,33 timer pr. måned, uanset antallet af

arbejdsdage i måneden.

LO, FTF og Akademikerne samt PROSAs forslag er dermed ikke i overens-

stemmelse med aftalen.

DJ anfører, at med videreførelsen af den relative høje omregningssats for

ukontrollabelt arbejde er det en stor udfordring at skulle op på 146 timer i

hver kalendermåned for, at det udløser timer til genoptjening af ret til sup-

plerende dagpenge.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

DJ henviser til, at 146 timer ved omregningssatsen for ukontrollabelt arbej-

de giver en indkomst på 32.869 kr. eller knap 400.000 om året (hertil skal

lægges ambi og atp). Gennemsnitslønnen i Danmark hedder ifølge Dan-

marks Statistik 294.000 kr./året eller 153 kr./timen.

DJ henviser til, at man, så vidt man er bekendt, er den eneste organisation i

landet, der årligt køber krypterede indkomstoplysninger fra Danmarks Stati-

stik på de godt 20 % af deres medlemmer, der er registreret i deres med-

lemssystem som atypisk beskæftigede. 50 % fraktilen for den andel af de

atypiske, der af skat er registreret som lønmodtagere, hed i vores seneste

indkomststatistik 376.814 kr./året.

Ved kun at tælle timer i kalendermåneder og ved at fastholde den høje om-

regningssats vil en stor del af de lønmodtagere, hvis arbejdsgivere ikke ind-

beretter timetal, og hvis indkomst ikke falder jævnt, få endog meget svært

ved at genoptjene retten til supplerende dagpenge.

Kommentar:

Der henvises til kommentaren ovenfor til bemærkningerne fra LO, FTF og

Akademikerne samt PROSA, hvor begrundelsen for det ændrede timekrav

for genoptjening af supplerende dagpenge er nærmere beskrevet.

Der er hverken i dagpengekommissionens rapport eller i Aftale om et tryg-

gere dagpengesystem lagt op til, at omregningssatsen skal ændres. Den

gældende omregningssats videreføres derfor uændret.

3.7.5. Undtagelse fra tidsbegrænsningen for arbejdsfordeling og hjemsen-

delse

Krifa ser positivt på, at arbejdsfordeling og hjemsendelse ikke betragtes som

supplerende dagpenge.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet tager Krifas bemærkninger om arbejdsfordeling

og hjemsendelse til efterretning.

3.7.6. Opfølgning på de nye regler om supplerende dagpenge

AK-Samvirke anfører, at det med de nye ”fælles tællere” i dagpengesyste-

met vil blive muligt allerede fra d. 1. juli 2017 at se, hvor mange medlem-

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

mer der opbruger retten til supplerende dagpenge. Derfor vil man opfordre

til at følge dette nøje og træffe politisk beslutning om at lempe reglerne,

hvis der bliver behov for det.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne vil

følge udviklingen i beskæftigelsen og antallet af personer, der opbruger

dagpengeretten, med henblik på at vurdere konsekvenserne, når de aftalte

ændringer er fuldt indfasede. Senest i 2020 udarbejdes en evaluering af af-

talen.

Det fremgår af Aftale om supplerende dagpenge og overskydende timer (til-

læg til Aftale om et tryggere dagpengesystem), at aftalepartierne er enige

om, at supplerende dagpenge indgår i den evaluering i 2020, der fremgår af

Aftale om et tryggere dagpengesystem.

3.8. Karensdage ved høj ledighed

LO, FTF og Akademikerne anfører, at det fremgår af lovforslaget, at med-

lemmer gives karens svarende til én dags dagpenge efter hver 4. måned,

med mindre fuldtidsforsikrede medlemmer har arbejdet 148 timer i 4-

månedersperioden før karens. De bemærker, at det i samme lovforslag § 1,

nr. 55, foreslås, at supplerende dagpenge kan genoptjenes, når medlemmet i

6 måneder har arbejdet i mere end 146 timer pr. måned.

LO, FTF og Akademikerne foreslår, at de to regler harmoniseres således, at

lovforslaget § 1, nr. 49 - lovens § 56 a, stk. 2, pkt. 1 - ændres til:

”Som fuldtidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 146 timer i

henhold til lov om et indkomstregister.” Arbejdskravet til deltidsforsikrede

tilpasses de 146 timer.

LO, FTF og Akademikerne foreslår, at medlemmer, som deltager i aktive

tilbud, jf. kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller som

deltager som jobrotationsvikarer efter samme lovs kapitel 18, får forlænget

4-måneders perioden.

LO, FTF og Akademikerne bemærker, at når karensen fratrækkes i kroner

og ikke i timer, vil karensdagen fortsat tælle som ledige timer og tælle med i

dagpengeforbruget – selv om der ikke er udbetalt dagpenge. Det finder LO,

FTF og Akademikerne er unødvendigt.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

AK-Samvirke påpeger, at der med udmøntningen af karens på en række

punkter lægges op til den hårdest mulige udmøntning af karensdagene. De

forslåede regler kan med fordel forenkles. F.eks. kunne reglerne bygges op,

således at man ifalder karens på baggrund af 4 måneder, hvori der er dag-

pengeudbetalinger, medmindre der ligger en ”karensfritagelsesgrund”, f.eks.

deltagelse i et tilbud i den måned, hvor medlemmet ellers skulle ifalde ka-

rens.

AK-Samvirke mener ikke, at der skal falde en karens i eller på baggrund af

måneder, hvor medlemmet deltager i tilbud – og da slet ikke ved deltagelse i

tilbud, hvor medlemmet er fritaget for at stå til rådighed for andet end til-

buddet. En sådan fritagelse kan i dag også ske ift. andre tilbud end tilbud om

uddannelsesløft, hvorfor det undrer AK-Samvirke, at kun uddannelsesløftet

er nævnt.

Ud over at fritage for karens ved deltagelse i tilbud, mener AK-Samvirke, at

der også skal ske fritagelse ved deltagelse i jobrettet uddannelse.

AK-Samvirke anerkender, at man i udmøntningen har ønsket at sikre en

forholdsvis enkel administration af karensdagene – men mener, at samme

enkelthed kunne være nået også med en anden og i øvrigt mildere udmønt-

ning af karensdagene.

Lederne påpeger, at man med lovforslaget fastholder karensdage, og finder

det positivt, at der kun indføres én karensdag hver fjerde måned. Lederne

finder dog fortsat, at karensdagene er en udhuling af dagpengesatsen, og at

det særligt i forhold til ledere og højtuddannede er et problem, da incitamen-

tet for disse grupper til at bakke op om arbejdsløshedsforsikringen svinder,

når ydelsen sættes yderligere ned.

PROSA foreslår, at medlemmer, der deltager i aktive tilbud, jf. lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 10-12, og som deltager som jobrotati-

onsvikarer efter lovens kapitel 18, får forlænget 4-måneders perioden.

PROSA bemærker, at når karensen fratrækkes i kroner og ikke i timer, vil

karensdagen fortsat tælle som ledige timer og tælle med i dagpengeforbru-

get – selv om der ikke er udbetalt dagpenge. Det finder PROSA er urimeligt.

Ældre Sagen påpeger, at lange ledighedsperioder ikke er selvvalgte, men er

et udtryk for, at det er vanskeligt for den ledige at komme tilbage i beskæf-

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

tigelse. Ældre Sagen finder det ikke rimeligt at pålægge en særlig ”straf” i

form af karensdage og kan derfor ikke anbefale indførslen af karensdage.

Kommentar:

For så vidt angår bemærkningerne om at harmonisere det nødvendige time-

tal, skal styrelsen bemærke, at de to krav ikke er sammenlignelige. Kravet

om de 146 timer er baseret på fuldtidsbeskæftigelse i en måned minus mind-

steudbetaling, hvorimod de 148 timer er baseret på 20 dages fuldtidsarbej-

de. Derudover skal Beskæftigelsesministeriet bemærke, at de 148 timer ikke

behøves at foreligge i samme månedsindberetning, da kravet stilles for en 4-

måneders-periode.

Beskæftigelsesministeriet bemærker for så vidt angår bemærkninger om,

hvilke forhold der kan forlænge 4-måneders-perioden, at regeringen og af-

talepartierne er enige i dagpengekommissionens anbefaling om, at der ind-

føres et tiltag, der øger gevinsten ved at komme i arbejde, herunder genvin-

sten ved at tage kortvarende job. Karens indgik endvidere som en del af fi-

nansieringen af de samlede ændringer af dagpengesystemet.

Ved udmøntningen af dagpengekommissionens anbefalinger og Aftale om et

tryggere dagpengesystem er reglerne om karens udmøntet på en sådan må-

de, at karens på den ene side falder ved manglende arbejde, men dog ikke

hvor den pågældende på grund af særlige forhold ikke har kunnet påtage

sig arbejde, f.eks. pga. af pasning af alvorligt sygt barn, og på den anden

side sådan, at karens er med til at finansiere dagpengeændringer inden for

den ramme, der lå til grund ved aftalens indgåelse.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at en evt. imødekommelse af

LO, FTF og Akademikernes forslag ikke vil kunne holdes inden for den øko-

nomiske ramme for reformen.

Vedrørende bemærkningerne om, hvordan karens skal fratrækkes, henviser

beskæftigelsesministeriet til, at det fremgår af Aftale om et tryggere dag-

pengesystem, at karens betragtes som dage på dagpenge og forbruger af

dagpengeretten.

ASE foreslår i forhold til opgørelse af karensdage, at karens modregnes i

den 5. måneds udbetaling i stedet for den 4. Forslaget vil harmonere med

den af ASE skitserede løsningsmodel om, at medlemmer ikke skal oplyse

om arbejdstimer på sine dagpengekort. Opgørelsen vil stadig ske på bag-

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

grund af den foreslåede 4-måneders-periode, men ved at vente til den 5.

måneds udbetaling, vil man i de fleste tilfælde have samtlige oplysninger,

der skal bruges ved opgørelse af, om medlemmet skal have en karensdag el-

ler ej. Efterregulering vil derfor i de fleste tilfælde blive unødvendig.

PROSA er imod indførelsen af karensdage samt den måde, de er implemen-

teret på. PROSA foreslår ligesom ASE, at karens modregnes i den 5. må-

neds udbetaling.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet henviser til svaret under månedsbaserede aconto-

udbetalingsmodel angående reguleringen af dagpengeudbetalingen i den ef-

terfølgende måned.

Frie Funktionærer påpeger, at søgnehelligdage i et beskæftigelsesforhold

ifølge lovforslaget afskaffes som en del af grundlaget for optjening af be-

skæftigelseskravet. Det vil ramme særligt urimeligt i forhold til de foreslåe-

de regler til beskæftigelseskrav for bortfald af karensdag. Det er således

urimeligt, når timekravet ved en beskæftigelsesperiode på mere end 20 dage

ikke kan opfyldes, fordi der i perioden indgår søgnehelligdage. Når der i be-

skæftigelsesperioden forekommer søgnehelligdage, bør 4-måneders-

perioden kunne forlænges med et tilsvarende antal dage.

Kommentar:

Det må antages at være begrænset, i hvilket omfang personer, der er i be-

skæftigelse, vil mangle tilstrækkeligt med arbejde for at undgå karens alene

som følge af søgnehelligdage. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering,

at en eventuel imødekommelse af Frie Funktionærens forslag vil komplice-

rede reglerne om karens i et omfang, der ikke står mål med søgnehelligda-

ges indvirkning på muligheden for at påtage sig arbejde, herunder at der så

ikke altid vil være mulighed for at opgøre karens på grundlag af arbejde i 4

kalendermåneder.

DJ påpeger, at medlemmer med atypisk beskæftigede uden løntimer pga. af

en kombination af en - set i forhold til gennemsnitslønnen i Danmark – rela-

tiv høj omregningssats og et nyt krav om minimum 23 % beskæftigelse i

kvartalet vil have en øget risiko for at blive ramt af karensdage.

Kommentar:

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet henviser til svaret vedrørende atypiske lønmodta-

gere og honorarmodtagere, der ikke er omfattet af aftale om et tryggere

dagpengesystem.

3.9. Tiltag for personer med omfattende brug af dagpengesystemet

ASE bemærker, at der er stor forskel på, hvornår et medlem bliver straffet

på grund af langvarigt forbrug, hvilket bevirker, at ordningen kan miste sin

præventive effekt. Et medlem, der har 2 måneder tilbage af sin ordinære

dagpengeret, vil kunne mærke afkortningen allerede efter en måned, mens et

medlem, der har mindre end en måned tilbage af den ordinære dagpengeret,

først mærke vil afkortningen, når der er gået 1 år og 11 måneder.

Kommentar:

Aftalepartierne bag Aftale om et tryggere dagpengesystem er enige om, at

en ledig, der rammer 4-årsgrænsen midt i en dagpengeperiode, vil få redu-

ceret den pågældende dagpengeperiode med én måned. Ledige, der når

grænsen med mindre end én måneds dagpengeret tilbage, vil få reduktionen

i den efterfølgende dagpengeperiode. Lovforslaget er udmøntet i overens-

stemmelse hermed.

ASE noterer sig, at hvis de 4 år rammes i den forlængede dagpengeperiode,

trækkes der 80,16 timer fra beskæftigelseskontoen. Hvis medlemmet har

mere end 962 timer på beskæftigelseskontoen, vil straffen kun delvist påvir-

ke medlemmet, idet der ikke skelnes mellem beskæftigelseskonto for for-

længelsesmulighed og beskæftigelseskonto for genoptjening af dagpengeret-

ten.

Kommentar:

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til Tiltag for personer med om-

fattende brug af dagpengesystemet, at hvis et medlem rammer 4-årsgrænsen

i den forlængede dagpengeperiode, afkortes den mulige forlængede dag-

pengeperiode med 1 måned. I den forbindelse foreslås det, at der fratrækkes

80,16 løntimer på beskæftigelseskontoen, uanset om medlemmet vælger at

forlænge dagpengeperioden med hele den mulige periode.

Det betyder, at medlemmet i givet fald højest kan bruge 881,84 timer til at

forlænge dagpengeperioden, selv om der er yderligere timer på beskæftigel-

seskontoen, som kan bruges til at genoptjene retten til dagpenge.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ASE bemærker, at medlemmer, der har mere end 160,33 timer tilbage af

ydelsesperioden, skal have afkortet deres dagpengeret i indeværende perio-

de. Hvad så hvis medlemmet udløber på grund af, at referenceperioden in-

den de 160,33 timer ville have været brugt?

Kommentar:

Afkortningen af dagpengeperioden sker som en afkortning af ydelsesperio-

den (den 2-årige dagpengeret). Referenceperioden (3 år) vil ikke blive af-

kortet som følge af afkortningen af dagpengeperioden. Det betyder, at dag-

pengeperioden afkortes uden hensynstagen til referenceperioden, herunder

om denne udløber på et tidligere tidspunkt.

ASE mener, at det bør præciseres, hvordan afkortningen skal administreres,

når der er flere på hinanden følgende indplaceringer. Fx i tilfælde af, at et

medlem skal have forkortet sin dagpengeperiode, når medlemmet har min-

dre end 160,33 timer tilbage af ydelsesperioden, og forkortelsen derfor sker

i næste dagpengeperiode. Medlemmet bliver efter noget tid genindplaceret

med 1 år og 11 måneder. Inden medlemmet når at forbruge hele sin ydelses-

periode på 1 år og 11 måneder, har han genoptjent 1.924 timer og skal der-

med have en ny indplacering. Hvad sker der med forkortelsen – følger den

med i 3. indplacering?

Kommentar:

Der er i lovforslaget lagt op til, at et medlem, som rammer 4-årsgrænsen

med mindre end 1 måned tilbage af dagpengeperioden, vil få reduktionen i

en evt. efterfølgende dagpengeperiode, hvis medlemmet genoptjener retten

til dagpenge. Ved genoptjening af retten til dagpenge kan medlemmet der-

med modtage dagpenge i 1 år og 11 måneder inden for en periode på 3 år.

Det betyder, at hvis medlemmet ikke modtager dagpenge i 1 år og 11 måne-

der i den pågældende dagpengeperiode – fordi pågældende f.eks. arbejder

på fuldtid og/eller genoptjener retten til dagpenge, og dermed får ret til en

ny periode med dagpenge – vil den udestående afkortning bortfalde. Afkort-

ningen følger således ikke med i den 3. indplacering.

ASE bemærker, at fra den 1.7.2017 skal a-kasserne lægge oplysningerne om

forbrug fra a-kassen til grund ved opgørelse af, om der er brugt 4 år inden

for 8 år. Ved overflytning af medlemmer skal a-kasserne derfor i fremtiden

have oplysninger fra tidligere a-kasser om medlemmets forbrug for en peri-

ode på op til 8 år. ASE foreslår, at hvis a-kasserne kan lægge e-indkomst-

oplysningerne om udbetalte antal timer til grund for opgørelsen sammen-

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

holdt med oplysninger om støttet arbejde og sygdomsperioder fra DFDG

samt oplysninger om effektiv karantæne, undgås omregning af den udbetalte

indtægt. Det er væsentligt nemmere at videregive oplysninger om effektiv

karantæne (med datoangivelse) inden for de seneste 8 år, end samlet forbrug

af dagpenge inden for de seneste 8 år opdelt på dage eller måneder, alt efter

opgørelsestidspunktet.

Kommentar:

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at da a-kasserne efter gældende

regler kun har pligt til at gemme oplysninger fra de seneste 5 år, har a-

kasserne ved lovens ikrafttræden ikke oplysninger om udbetaling af dagpen-

ge i de seneste 8 år, som er nødvendige for at kunne administrere reglerne

om afkortning af dagpengeperioden.

For den periode, der ligger forud for den 1. juli 2017, skal a-kasserne der-

for lægge indberettede oplysninger om udbetaling af dagpenge m.v. fra a-

kassen i henhold til lov om et indkomstregister og oplysninger om ansættel-

se med løntilskud i Det Fælles it-baserede Datagrundlag (DFDG) til grund

for opgørelsen af de 4 år inden for 8 år. Opgørelsen af dagpengeforbruget i

den indeværende dagpengeperiode sker dog på baggrund af arbejdsløs-

hedskassernes oplysninger, uanset om medlemmet er indplaceret forud for

lovens ikrafttræden.

Da a-kasserne først fra 1. juli 2014 fik pligt til at indberette timer til ind-

komstregisteret, kan timeoplysningerne i indkomstregisteret ikke lægges til

grund for opgørelsen.

ASE spørger, hvor ofte skal der ske opgørelse af forbruget på 4 år inden for

8 år.

Kommentar:

Der lægges op til, at a-kasserne løbende – hver måned, hvor a-kassen udbe-

taler dagpenge – opgør medlemmets samlede dagpengeforbrug inden for de

seneste 8 år.

LO, FTF og Akademikerne bemærker, at det af lovens bemærkninger frem-

går, at karensmåneden indføres med tilbagevirkende kraft på otte år. LO,

FTF og Akademikerne foreslår, at reglen indfases, så den ikke virker med

tilbagevirkende kraft. Karensen kan samtidig løbe over et forløb, der kan va-

re helt op til 13 år. Det virker ikke hensigtsmæssigt i forhold til en regel, der

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

skal påvirke de arbejdsløses adfærd. Det forekommer ubegrundet, at en ka-

rensmåned, der ikke er ”udstået” ved otteårs periodens udløb, står og venter

i op til fem år.

LO, FTF og Akademikerne foreslår, at femårsperioden afskaffes eller afkor-

tes og at forbruget altid alene hentes fra indkomstregistret efter samme mo-

del, som der er lagt op til bagud i tid på grund af digitaliseringshensyn.

PROSA anfører samme synspunkter.

Krifa anfører, at reglen om afkortning af dagpengeperioden ved omfattende

brug af dagpengesystemet ikke bør gennemføres. Reduktionen vil primært

ramme de medlemmer, der har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet,

og det må antages at være ”straf” nok i sig selv at være uden arbejde. Hvis

reglen vedtages, bør den kun gælde for nye indplaceringer efter reglens

ikrafttræden, så det enkelte medlem kan indrette sig på reduktionen lige fra

starten af dagpengeperioden i modsætning til, at man pludselig har en må-

ned mindre, end man gik ud fra. Reduktionen af eksisterende indplaceringer

vil desuden indebære en risiko for, at a-kasserne ikke i tilstrækkelig grad

kan overholde pligten til at vejlede det enkelte medlem i god tid inden dag-

pengerettens ophør.

AK-Samvirke mener, at det er problematisk og helt uacceptabelt, at man af-

korter dagpengeretten og hermed sanktionerer medlemmerne for at have

gjort for omfattende brug af dagpengesystemet i henhold til de regler, der

har været gældende de seneste 8 år. Der er reelt tale om, at man sanktionerer

for noget, der er sket helt efter reglerne tilbage i tid, og som man ikke kan

vægre sig mod nu – hvilket er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.

AK-Samvirke henviser til, at forlaget er problematisk administrativt set,

bl.a. fordi a-kasserne – grundet opbevaringsreglerne – ikke ligger inde med

oplysninger om medlemmernes dagpengeforbrug op til 8 år tilbage i tid. Der

lægges op til en kompleks og administrativ tung opgave med at sammen-

stykke et medlems dagpengeforbrug, evt. fra medlemskab af forskellige a-

kasser. Det er AK-Samvirkes opfattelse, at dette potentielt kan føre til, at

medlemmer – som samlet set over en 8-årig periode har haft præcis det

samme forbrug af dagpenge – kan blive ramt forskelligt ift. afkortnings-

sanktionen.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

AK-Samvirke finder, at det er ude af proportioner, at a-kasserne skal bygge

dyre og komplekse IT-systemer og tællemekanismer op for de 700 med-

lemmer, som man forventer vil blive sanktioneret, og herudover skal til at

opbevare udbetalingsoplysninger for alle medlemmer i langt flere år end ef-

ter de almindelige opbevaringsregler.

AK-Samvirke opfordrer derfor til, at man trækker afkortningsforslaget til-

bage. Hvis dette ikke sker, opfordre AK-Samvirke til, at opgørelsen af dag-

pengeforbruget 8 år tilbage som minimum baseres alene på oplysninger fra

indkomstregisteret – dvs. én opgørelsesmetode – så medlemmer med samme

forbrug ikke rammes forskelligt ift. en eventuel afkortning/sanktion.

Kommentar:

Det følger af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at der lægges op til en

fuld indfasning fra dag ét, og at samtlige dagpengemodtagere, herunder

igangværende forløb, flyttes over i det nye system ved ikrafttræden.

Det betyder, at afkortningen af dagpengeperioden ved omfattende brug af

dagpengesystemet træder i kraft den 1. juli 2017. Ved lovens ikrafttræden

medregnes ledighed inden for de seneste 8 år. De perioder, som er medreg-

net ved forbrug af dagpengeperioden, skal også medregnes ved opgørelsen

af 4 års dagpengeforbrug.

Det bemærkes, at perioder med dagpenge, som har ligget til grund for en

afkortning, ikke kan medregnes ved opgørelsen af en ny periode på 4 år in-

den for de seneste 8 år. Regnskabet nulstilles dermed på det tidspunkt, hvor

arbejdsløshedskassen har opgjort dagpengeforbruget til 4 år, og efterføl-

gende har truffet afgørelse om, at dagpengeperioden reduceres.

Når et medlem har modtaget dagpenge i yderligere 4 år inden for de seneste

8 år fra opgørelsestidspunktet, skal arbejdsløshedskassen på ny træffe afgø-

relse om afkortning af dagpengeperioden.

Det er alene en udestående afkortning af en fremtidig dagpengeperiode,

som bortfalder efter 5 år. Hvis 5-årsperioden afskaffes, betyder det, at af-

kortningen fortsat udestår, hvis medlemmet fx 20 år senere anmoder om

dagpenge.

Det bemærkes herudover, at det ikke vil være hensigtsmæssigt fremadrettet

at opgøre forbruget af dagpenge på baggrund af indberettede dagpengebe-

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

løb i indkomstregistret, da beløbet i indkomstregisteret ikke er et udtryk for

det reelle dagpengeforbrug.

3.10. Ret til dimittenddagpenge ved uddannelse normeret til 18 måneder

Ankestyrelsen bemærker, at lovteksten i § 54 fremstår som unødig uklar.

Ankestyrelsen forstår bestemmelsen sådan, at er der er tale om en er-

hvervsmæssig uddannelse, kræves det, at uddannelsen er normeret til og

faktisk har varet 18 måneder for, at denne uddannelse kan danne indgang til

forsikringssystemet. Er der derimod tale om en erhvervsgrunduddannelse, så

er der i loven ikke noget krav til normeret tid og faktisk varighed.

Ankestyrelsen foreslår, at man formulerer bestemmelsen, så det tydeligere

fremgår, at der er tale om 2 forskellige uddannelsesformer, og at der ikke

gælder samme krav for de 2 uddannelser.

Ankestyrelsen henviser videre til, at det er deres opfattelse, at der ikke med

de gældende lovregler er – eller har været – mulighed for at fastætte regler,

hvorefter varigheden af en uddannelse kunne være kortere end 18 måneder.

Der henvises til, at beskæftigelsesministeren i såvel svar på spørgsmål nr. 27

den 21. september 2015 som på det åbne samråd i beskæftigelsesudvalget

den 23. september har henvist til Ankestyrelsens opfattelse af retstilstanden.

Ministeren har på denne baggrund oplyst, at ændringen af praksis krævede

en lovændring. Der stilles på den baggrund spørgsmål om, hvorvidt formu-

leringen af bemærkningerne: ”Efter en fortolkning fastlagt af Ankestyrel-

sens Beskæftigelsesudvalg...” afspejler baggrunden for ændringen af reglen.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er

enige om, at ændre reglerne således, at en person, der gennemfører en er-

hvervsmæssig uddannelse normeret til mindst 18 måneder, kan opnå ret til

dagpenge på dimittendvilkår, desuagtet at uddannelsens faktiske varighed

er under 18 måneder, så længe den studerende har fulgt studieplanen for

uddannelsen og ikke en individuelt tilrettelagt studieplan. Uddannelsen kan

dog tidligst anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelsen af uddannel-

se. Det betyder, at retten til dagpenge på dimittendvilkår (herunder en even-

tuelt forudgående karensperiode) tidligst kan tælle fra det tidspunkt, hvor

der er gået 18 måneder fra påbegyndelsen af uddannelsen.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med aftalen, således at det

fremgår af forslaget til § 54, stk. 1, at der i forhold til en erhvervsmæssig

uddannelse fremover er krav om, at uddannelsen er normeret til mindst 18

måneders varighed. Efter lovforslaget skal uddannelsen således opfylde et

krav til normerede varighed, fremfor faktisk varighed. Det fremgår dog af

bestemmelsen, at en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst

18 måneders varighed, tidligst kan anses for afsluttet 18 måneder efter på-

begyndelse af uddannelsen.

Der er med lovforslaget ikke ændret i reglen for så vidt angår erhvervs-

grunduddannelser efter lov om erhvervsgrunduddannelser. Det bemærkes i

den forbindelse, at en erhvervsgrunduddannelse har en normeret og faktisk

varighed på 2 år. For unge, der er fyldt 19 år, og som har haft mindst seks

måneders forudgående beskæftigelse på fuld tid, kan uddannelsens varighed

dog nedsættes til 18 måneder.

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at der med hjemmel i bestemmelsens

stk. 2 kan fastsættes nærmere regler om, hvilke betingelser, der skal være

opfyldt for at opnå ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse. Der hen-

vises nærmere til bemærkningerne til bestemmelsen.

På baggrund af høringssvaret vedrørende lovforslagets bemærkninger, er

det i bemærkningerne præciseret, at der er tale om en ordlydsfortolkning af

§ 54 fastslagt af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

LO, FTF og Akademikerne anfører, at det fremgår af lovbemærkningerne, at

den studerende skal have fulgt studieplanen for uddannelsen, der er norme-

ret til 18 måneder. Det bevirker, at hvis der overføres merit fra anden ud-

dannelse til den gældende uddannelse, så anses studieplanen ikke for at væ-

re fulgt, og uddannelsen vil ikke kunne danne grundlag for ret til dagpenge.

Denne bestemmelse er ude af takt med de generelle bestræbelser på et mere

fleksibelt uddannelsessystem, der giver mulighed for at meritering af samme

kvalifikationer, fremfor at elever og studerende skal begynde forfra i en ud-

dannelse.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er

enige om, at ændre reglerne således, at en person, der gennemfører en ud-

dannelse normeret til mindst 18 måneder, kan opnå ret til dagpenge på di-

mittendvilkår, desuagtet at uddannelsens faktiske varighed er under 18 må-

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

neder, så længe den studerende har fulgt studieplanen for uddannelsen og

ikke en individuelt tilrettelagt studieplan. Det fremgår videre, at kravet om

at den studerende har fulgt den fastlagte studieplan bevirker, at en uddan-

nelse normeret til mindst 18 måneder, der eksempelvis færdiggøres efter

seks måneder pga. meritoverførsel, ikke vil kunne danne grundlag for ret til

dagpenge på dimittendvilkår.

Det fremgår af lovforslaget, at der i dag er fastsat administrative regler om

dimittendrettigheder, herunder om at dele af en tidligere uddannelse, som er

meritoverført til en ny uddannelse, kan medregnes som en del af den nye

uddannelse, hvis den meritoverførte del af den tidligere uddannelse er gen-

nemført inden for de sidste 3 år, og ikke tidligere har indgået i opgørelsen

af beskæftigelseskravet, og at det samtidig er en betingelse, at den samlede

nye uddannelse under ét udgør mindst 18 måneder eller 3 semestre. Det

fremgår videre af lovforslaget, at der ligesom i gældende administrative

regler fremover kan fastsættes regler om medregning af meritoverførte dele

af en tidligere uddannelse.

Det er på den baggrund Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at et medlem

på samme måde som i dag også fremover vil kunne opfylde betingelserne i

forbindelse med meritoverførsel af dele af en tidligere uddannelse.

AK-Samvirke påpeger, at dimittender kan få ret til dagpenge ved gennem-

førslen af en erhvervsmæssig uddannelse normeret til 18 måneder, hvis den

studerende har fulgt en fastlagt studieplan for uddannelsen. AK-Samvirke

forudsætter, at det ikke er a-kasserne, der fremover skal indhente studiepla-

ner og høre alle medlemmer og uddannelsesinstitutioner om, hvorvidt en

fastlagt studieplan for hver enkelt studerende er fulgt. I så fald er der tale om

en ny administrativ opgave, som vil have store omkostninger og trække

mange ressourcer – ikke bare i de a-kasser, der optager mange dimittender,

men også ude på uddannelsesinstitutionerne. AK-Samvirke ser gerne lov-

forslaget rettet til eller præciseret på dette punkt.

Lederne er af samme opfattelse som AK-Samvirke.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er

enige om at ændre reglerne således, at en person, der gennemfører en ud-

dannelse normeret til mindst 18 måneder, kan opnå ret til dagpenge på di-

mittendvilkår, desuagtet at uddannelsens faktiske varighed er under 18 må-

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

neder, så længe den studerende har fulgt studieplanen for uddannelsen og

ikke en individuelt tilrettelagt studieplan. Det fremgår videre af aftalen, at

kravet om at den studerende har fulgt den fastlagte studieplan bevirker, at

en uddannelse normeret til mindst 18 måneder, der eksempelvis færdiggøres

efter seks måneder pga. meritoverførsel, ikke vil kunne danne grundlag for

ret til dagpenge på dimittendvilkår.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der vil skulle fastsættes

nærmere administrative regler om, i hvilke tilfælde en erhvervsmæssig ud-

dannelse kan anses for gennemført og normeret til 18 måneder, herunder

om at det er et krav, at den studerende har fulgt studieplanen for uddannel-

sen.

Der vil dermed kunne fastsættes administrative regler om, i hvilke tilfælde

der må anses for at være tvivl om, hvorvidt et medlem har fulgt uddannel-

sens studieplan. Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at hvis uddan-

nelsen som fuldtidsstudium har haft en varighed på mindst 3 halvårlige se-

mestre, vil der ikke foreligge en sådan tvivl. I tilfælde, hvor der er tvivl, vil

et medlem i overensstemmelse med gældende regler skulle medvirke til sa-

gens oplysning, herunder medvirke til at fremskaffe dokumentation.

PROSA bemærker, at medlemmer som tager en uddannelse, der er normeret

til 3 semestre, men under 18 måneder ganske vist opnår ret til dagpenge,

men først efter 18 måneder. Det er PROSAs opfattelse, at dette er en forrin-

gelse i forhold til den tidligere gældende praksis, som vi mener, er ændret

uden reelt grundlag.

Kommentar:

Med Aftale om et tryggere dagpengesystem, har aftalepartierne været enige

om at ændre reglerne således, at en person, der gennemfører en uddannelse

normeret til mindst 18 måneder, kan opnå ret til dagpenge på dimittendvil-

kår, desuagtet at uddannelsens faktiske varighed er under 18 måneder, så

længe den studerende har fulgt studieplanen for uddannelsen og ikke en in-

dividuelt tilrettelagt studieplan.

Efter aftalen kan uddannelsen dog tidligst anses for afsluttet 18 måneder ef-

ter påbegyndelsen af uddannelsen. Det betyder, at retten til dagpenge på

dimittendvilkår (herunder en eventuelt forudgående karensperiode) tidligst

kan tælle fra det tidspunkt, hvor det er gået 18 måneder fra påbegyndelsen

af uddannelsen.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Frie Funktionærer finder, det er positivt, at der nu fastlægges regler om, at

dagpengeret på dimittendvilkår kan erhverves på en planlagt erhvervsmæs-

sig uddannelse af 18 måneders varighed, desuagtet uddannelsen gennemfø-

res på mindre end 18 måneder. Det er dog svært at se rimeligheden i, at

dagpenge først kan udbetales efter 18 måneder, hvis kravene for dagpenge-

ret i øvrigt er opfyldt. Det giver i hvert fald ikke incitament til at afslutte en

uddannelse på kortere tid.

Frie Funktionærer anbefaler, at man i loven tydeligere tilkendegiver den af-

grænsning på gennemførelse af en uddannelse, der ønskes. Den nuværende

diskussion omkring kravet til uddannelsens længde har alene været baseret

på en teknisk fortolkning af begrebet 18 måneder, og ved at fastholde fokus

på de 18 måneder er der en risiko for, at den samme usikkerhed vil stå tilba-

ge, selv om der lægges op til yderligere afklaring ved bekendtgørelsen. Det

anbefales derfor, at der i stedet for 18 måneder anvendes betegnelsen 3 se-

mestre. Sammenstillet med kravene om et vist ECTS burde det være en ad-

ministrativ holdbar løsning. Derved vil man komme fri af behovet for en

meget teknisk opgørelse af uddannelseslængden og samtidig tilgodese det

krav, der er udtrykt i den politiske aftale.

Kommentar:

Der henvises til kommentarerne ovenfor til PROSA om, at det fremgår af Af-

tale om et tryggere dagpengesystem, at en person, der gennemfører en ud-

dannelse normeret til mindst 18 måneder, kan opnå ret til dagpenge på di-

mittendvilkår, desuagtet at uddannelsens faktiske varighed er under 18 må-

neder, så længe den studerende har fulgt studieplanen for uddannelsen og

ikke en individuelt tilrettelagt studieplan. Der henvises videre til, at det

fremgår af aftalen, at retten til dagpenge på dimittendvilkår (herunder en

eventuelt forudgående karensperiode) tidligst kan tælle fra det tidspunkt,

hvor det er gået 18 måneder fra påbegyndelsen af uddannelsen.

Der er således i aftalen taget stilling til afgrænsningen, herunder til det tid-

ligste tidspunkt for ret til dagpenge på dimittendvilkår.

Krifa er uforstående overfor, at man med lovforslaget lægger op til at fast-

holde fristen på 14 dage til at gøre dimittendrettigheder gældende – fristen

kunne passende forlænges, da fristen på 14 dage er ganske kort, og konse-

kvensen ved en overskridelse er uforholdsmæssigt hård.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Der henvises til kommentarerne ovenfor til AK-Samvirke og PROSA om af-

talens indhold. Der er således med aftalen ikke lagt op til at ændre på fri-

sten for at kunne gøre dimittendrettigheder gældende.

Frie Funktionærer anfører, at det er en kendsgerning, at en del studerende på

18 måneders uddannelser er kommet i klemme som følge af den omtalte

praksisændring. Frie Funktionærer anbefaler derfor, at de nye regler for di-

mittendrettigheder ved gennemført erhvervsmæssig uddannelse fremskyn-

des til ikrafttræden før den 2. januar 2017, eksempelvis fra lovforslagets

vedtagelse og offentliggørelse i Lovtidende.

Advokatsamfundet peger på forenkling af reglerne for dimittenddagpenge.

Det afgørende bliver nu uddannelsens normering og ikke den faktiske va-

righed, hvilket har ført til, at to i øvrigt ens studerende behandles forskelligt

hvis eksempelvis den ene har gennemført på normeret tid, mens den anden

har måttet deltage i reeksamen.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at der er aftalt 2

ikrafttrædelsesdatoer for de aftalte ændringer, og det er nærmere beskrevet,

hvilke regler der knytter sig til de 2 ikrafttrædelsestidspunkter. Det fremgår

således, at reglerne om ret til dimittenddagpenge ved uddannelse normeret

til 18 måneder skal træde i kraft pr. 1. januar 2017. Der er således i aftalen

gjort op med ikrafttrædelsestidspunkter. Lovforslaget er udformet i overens-

stemmelse med aftalen.

Forslaget om at fremskynde ikrafttræden af disse regler ligger således

udenfor aftalen.

3.10.1. Dimittender – nyberegning

LO, FTF og Akademikerne beder om, at det kommer til at fremgå af forsla-

get til § 49, at dimittenders mulighed for en individuel beregning af dagpen-

gesatsen efter 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten.

PROSA henviser til, at det fremgår af bemærkninger, at dimittenders mulig-

hed for en individuel beregning efter 6 måneders ledighed, opretholdes. Pro-

sa mener, at det betyder, at der skal beregnes på baggrund af den indtægt,

der er indberettet til indkomstregisteret i den seneste 3måneder/12 uger, og

at reglerne om dokumenteret fravær opretholdes. Det foreslås, at lovforsla-

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

get udvides, så lovens § 49, stk. 4, udvides så det fremgår, at den ledige har

mulighed for en individuel beregning efter 6 måneder, på baggrund af ind-

komst i den seneste 3 måneder/12-ugers-periode.

Kommentar:

Det fremgår af forslaget til § 49, stk. 5, ad dimittendsatsens størrelse, at mu-

ligheden for at få foretaget en individuel beregning af satsen efter 6 måne-

der efter opnåelse af dagpengeretten, hvis medlemmet har afsluttet et be-

skæftigelsesforhold, der kan danne grundlag for en ny beregningsperiode,

der giver ret til dagpenge med et højere beløb, opretholdes. Udgangspunktet

for en ny beregning er en beregningsperiode, som dækker 12 måneder med

den højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder, jf. lovforslagets § 1,

nr. 10, ad § 49, stk. 1-3, herunder en forholdsmæssige beregning på grund-

lag af indtægt i 6 måneder. Det bemærkes, at det allerede af gældende lovs

§ 49, stk. 5, 2. pkt., fremgår, at der er ret til en individuel beregning efter 6

måneder fra opnåelse af dagpengeret

3.10.2. Dimittender – forsørger-/ikke-forsørgersats

Det er Krifas holdning, at det ikke bør spille en rolle i et forsikringssystem,

om man er forsørger eller ej. Det er et kriterium af socialpolitisk karakter og

bør ikke tillægges betydning i forhold til arbejdsmarkedspolitikken. Krifa

peger på, at med det aktuelle forslag har nyuddannede båret en større del af

forringelserne af dagpengesystemet end de øvrige medlemsgrupper.

Set i lyset af de forringelser af dagpengesystemet, der har fundet sted siden

2008, er Krifa betænkelig ved, at finansieringen af den aktuelle reform bæ-

res af de forsikrede selv i form af reduceret sats for nyuddannede, der ikke

er forsørgere, og karensdage til alle ledige.

FSD mener, at forslaget om nedsættelse af dimittendsatsen for ikke forsør-

gere kan svække de nyuddannedes interesse for at blive arbejdsløshedsfor-

sikret, hvilket kan give et øget antal henvendelser til kommunerne fra denne

persongruppe.

Kommentar:

Der henvises til kommentaren ovenfor til bl.a. AK-Samvirke, hvor det bl.a.

fremgår, at det er en del af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at satsens

størrelse for dimittender, tidligere værnepligtige og visse unge under 25 år

afhænger af, om pågældende er forsørger eller ikke-forsørger. Nedsættelsen

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

af satsen for ikke-forsørgere bidrager til den samlede finansiering af ord-

ningen vedr. samme problemstilling.

Lederne finder det uhensigtsmæssigt, at satsen for dimittender sondrer mel-

lem forsørger/ikke-forsørger. Det findes uhensigtsmæssigt, at der løbende

via angivelse på dagpengekortet følges op på/kontrolleres, idet det antages,

at forsørgerstatus ikke ændres fra måned til måned, idet det via barnets fød-

selsdato kan kontrolleres, hvornår barnet er myndigt. Da a-kasserne får ad-

gang til CPR om forsørgerstatus, så kan registeropslag eller meddelelser om

ændringer i status, inden barnet er myndigt, udgøre en forsvarlig og til-

strækkelig kontrol heraf.

AK-Samvirke er ikke enig i, at der vedrørende satsen for dimittender skal

skelnes mellem forsørger/ikke-forsørger, og at der er tale om en anomali i

dagpengesystemet. Samvirke mener i øvrigt ikke, at der skal skelnes mel-

lem, hvor barnet bor (Danmark og EU/EØS i modsætning til andre lande

herunder Grønland og Færøerne). Desuden peges på, at anvendelsen af CPR

ved fastlæggelsen af forsørgerpligten bør være tilstrækkeligt. At anmode

medlemmet om oplysning herom, herunder månedligt på dagpengekortet,

anses for overflødigt og understøtter ikke et digitalt og registerbaseret sy-

stem.

AK-Samvirke forudsætter, at der kun skal ske genberegning af dagpengesat-

sen for dimittender, hvis der er grundlag for at beregne en højere sats end

dimittendsatsen.

Kommentar:

Det er en del af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at satsens størrelse

for dimittender afhænger af, om pågældende er forsørger eller ikke-

forsørger. Ved udmøntningen af aftalen er tidligere værnepligtige og visse

unge under 25 år sidestillet med dimittender Nedsættelsen af satsen for ikke-

forsørgere bidrager til den samlede finansiering af ordningen. Af kontrol-

mæssige årsager vil det som udgangspunkt være nødvendigt, at den ledige

selv angiver sin forsørgelsesmæssige situation overfor børn. Reglerne gæl-

der ikke alene børn i Danmark, men også børn i andre EU/EØS-lande, som

der som udgangspunkt ikke findes registeroplysninger på, jf. dog bemærk-

ningerne neden for til ASE og FA. Grønland og Færøerne er en del af rigs-

fællesskabet, men er ikke medlem af EU/EØS, og behandles derfor som an-

dre lande uden for EU/EØS. Lov om arbejdsløshedsforsikring gælder ikke

for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 105.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det bemærkes, at opslaget i CPR alene giver adgang til oplysninger om

slægtsskab og er som sådan ikke et register over forsørgerpligt. I den ud-

strækning oplysningerne om forsørgerstatus fremgår af et elektronisk dag-

pengekort, som a-kassernes udbetalingssystem benytter som grundlag for

udbetaling, så vil det være muligt elektronisk at køre disse data op mod

CPR med henblik på kontrol af forsørgerstatus, som beskrevet i de specielle

bemærkninger til forslagets § 1, nr. 11, ad § 49, stk. 5.

Det bemærkes, at forsørgerpligten ophører ved barnets fyldte 18 år, eller

når barnet indgår ægteskab eller selv får forsørgelsespligt over for et barn.

Der vil med hjemmel i gældende lovs § 88 som foreslås ændret ved lov-

forslagets § 1, nr. 93 og 94, blive fastsat nærmere regler om dokumentation

for forsørgerstatus.

ASE efterlyser oplysninger om, hvilket dokumentationskrav der skal være

opfyldt, når den ledige dimittend oplyser, at pågældende er forsørger, men

at slægtsskab ikke fremgår af CPR, idet pågældende ikke er dansk statsbor-

ger. Spørgsmålet gælder også dokumentation for ophold.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) ønsker oplyst, om det indgår i

de EU-retlige overvejelser, om ændringen af dimittendreglerne, der indfører

en sondring mellem forsørgere og ikke-forsørgere, også har betydning for

administrationen af reglerne i forordning 883/2004 om koordinering af de

sociale sikringsordninger.

Kommentar:

Sondringen forsørger/ikke-forsørger er kun relevant, hvis barnet opholder

sig i Danmark eller et andet EU/EØS-land. Oplysninger om forsørgerpligt

for og oplysninger om ophold af et barn i et andet EU/EØS-land kan doku-

menteres ved hjælp af en særlig blanket SED U005 og U006, som er udar-

bejdet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sik-

ringsordninger, til brug for udveksling af familieoplysninger mellem

EU/EØS-landene. Dette vil blive indarbejdet i de kommende administrative

regler og satsen for bl.a. dimittender.

I forhold til børn fra andre dele af verden har sondringen ikke betydning i

den forstand, at pågældende i forhold til forslaget til § 49, stk. 5, § 49, stk.

5, og § 52 a, stk. 4, ikke betragtes som forsørgere.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

PROSA peger videre på, at det efter Prosas opfattelse er i strid med ligebe-

handlingsdirektivet og forskelsbehandling i forhold til alder, at tidligere

værnepligtige, der bliver ledige efter værnepligten og visse unge under 25 år

nedsættes i sats, hvis den ledige ikke er forsørger.

Kommentar: Det fremgår bl.a. af det ovenfor til AK-Samvirke anførte vedr.

samme problemstilling, at det er en del af Aftale om et tryggere dagpenge-

system, at satsens størrelse for dimittender, tidligere værnepligtige og visse

unge under 25 år afhænger af, om pågældende er forsørger eller ikke-

forsørger, og at nedsættelsen af satsen for ikke-forsørgere bidrager til den

samlede finansiering af ordningen.

Det følger af Beskæftigelsesdirektivets 2000/78 artikel 3, stk. 3, at direktivet

ikke omfatter udbetalinger af enhver art fra offentlige eller lignende ordnin-

ger, herunder offentlige ordninger for social sikring og social beskyttelse el-

ler lignede ordninger. Bestemmelse må fortolkes i lyset af direktivets præ-

ambel, hvoraf det blandt andet fremgår, at direktivet ikke finder anvendelse

på ordninger for social sikring og social beskyttelse, hvis ydelser ikke er

sidestillet med løn i den betydning, dette udtryk er anvendt i EF-traktatens

artikel 141.

Dagpengesystemet udgør en integreret det af det offentlige forsørgelses- og

sikringssystem, og skal ses i sammenhæng med de tilbud, samfundet stiller

til rådighed for aldersgruppen under 25 år, bl.a. reglerne om SU og de ud-

dannelsesmæssige og aktiveringstilbud til gruppen.

Retten til dagpenge udgør ikke et led i modtagerens arbejdsforhold, og ydel-

serne er hverken helt eller delvist finansieret af arbejdsgiveren. Ydelserne

kan derfor ikke anset for sidestillet med løn. Det forhold, at retten til dag-

penge er betinget af et beskæftigelseskrav, og at dagpengenes størrelse be-

regnes på rundlag af den hidtidige arbejdsfortjeneste, kan ikke føre til et

andet resultat.

Uanset at dagpengesystemet administreres af arbejdsløshedskasser, der ikke

er en del af den offentlige forvaltning, og at systemet er baseret på et forsik-

ringsprincip, idet retten til dagpenge forudsætter, at modtageren er medlem

af en arbejdsløshedskasse, må dagpengesystemet anses for en offentlig ord-

ning for social sikring eller lignende ordning, jf. beskæftigelsesdirektivets

artikel 3, stk. 3.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

3.11. G-dage

DA beklager, at der ikke kunne opnås opbakning til en afvikling af de ar-

bejdsgiverfinansierede ledighedsdage, G-dagene. G-dagene er administrativt

besværlige for virksomhederne og er en skat på brugen af arbejdskraft, som

reducerer beskæftigelsen i Danmark.

Dansk Journalistforbund påpeger, at en harmonisering af G-dage på alle an-

sættelser uanset varighed vil føre til et øget pres for, at de atypiske lønmod-

tagere og honorarmodtagere i stedet for at få løn, løn/honorar, fremsender

faktura, således at arbejdsgiverne slipper for G-dage. Dette hører med til

vurderingen af de økonomiske konsekvenser ved at genindføre G-dage for

helt korte ansættelser.

Kommentar:

Det er en del af aftalen at harmonisere antallet af G-dage til to dage for alle

typer af ansættelser, der er omfattet af de gældende regler for G-dage. Dette

er i overensstemmelse med dagpengekommissionens anbefalinger.

Spørgsmålet om udbetaling af G-dage er et anliggende mellem lønmodtage-

ren og arbejdsgiveren. Reglerne om G-dage forholder sig ikke til, hvordan

den enkelte har indrettet sig ansættelsesretligt. Det har således ved vurde-

ringen af forslaget økonomiske konsekvenser ikke været muligt at tage højde

herfor.

ASE foreslår, at G-dage skal opgøres på månedsbasis, hvilket er i tråd med,

at e-Indkomst lægges til grund for et månedsbaseret dagpengesystem.

Kommentar:

G-dagsordningen administreres af arbejdsgiverne og er baseret på arbejds-

givernes egne oplysninger om længden af ansættelsesforholdet. G-dagene

udbetales med værdien af en dagpengesats, hvilket bl.a. er årsagen til, at

der i forslaget til § 47, stk. 2, er foreslået en teknisk beregning af en dag-

pengesats opgjort som dagpengenes månedsbeløb divideret med 160,33

ganget med 7,4. Der er således ingen hensyn som taler for, at D-

dagsordningen skulle være månedsbaseret.

I øvrigt indgår det ikke i anbefalingerne fra dagpengekommissionen at ind-

føre en alternativ administration af G-dage.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Dagpengekommissionen anfører dog, at administrationen af G-

dagsordningen forekommer at være tung for nogle arbejdsgivere. Det har

ikke været muligt at finde en model, der kan håndtere administrationen af

G-dagsordningen enklere end i dag, men dagpengekommissionen opfordrer

til, at der arbejdes videre for at finde en løsning.

Frie Funktionærer finder det positivt, at antallet af G-dage harmoniseres til 2

dage for alle typer af ansættelser. Det betyder, at risikoen for at mindske

værdien af dagpengedag mindskes.

Det er i midlertidig ærgerligt, at G-dagene fortsat er et anliggende mellem

den opsagte og arbejdsgiveren. G-dagene bør i stedet håndteres ved, at ar-

bejdsgivere for hver afskedigelse pålægges pligtig betaling af en afgift til

staten. Det vil betyde, at lønmodtager ikke skal ”gå tiggergang” hos ar-

bejdsgiveren, og inddragelse af a-kasse og Ankestyrelsen kan undgås.

Kommentar:

Dagpengekommission har i sine anbefalinger vurderet intentionerne bag G-

dagsordningen bl.a. vedrørende arbejdsgivernes bedre tilrettelæggelse af

arbejdet med henblik på at undgå afskedigelser og G-dagsordningens øko-

nomiske bidrag til at nedsætte dagpengeudgifterne. Der indgår i anbefalin-

gerne ikke en alternativ administration af G-dage.

3.12. Forholdet til EU-retten

AK-Samvirke har problematiseret, at forslaget om beregning og indeksering

af indkomst på baggrund af indkomst optjent i et andet EU/EØS-land vil

kræve en ændring af forordning 883/04 med henvisning til artikel 62, stk. 1

og 2.

Derudover anføres det, at forslaget til medregning af udenlandsk indtægt op-

tjent i et andet EU/EØS-land til opfyldelse af det nye danske indkomst-

optjeningskrav, herunder forslaget om mulig indeksering, forekommer ad-

ministrativt meget tungt.

Der opfordres derfor til, at der bliver fastsat en regel om, at dagpengeretten

– for et medlem, der har været beskæftiget i et andet EØS-land og efter

hjemkomsten har haft beskæftigelse i Danmark i mindre end 12 (24 måne-

der) –

opgøres på baggrund af indkomsten i Danmark og på baggrund af den

løn, der i Danmark sædvanligvis ydes for en beskæftigelse, der svarer til el-

ler kan sammenlignes med den, som medemmet senest har udøvet på et an-

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

det EØS-lands område. Dette vurderes at være i overensstemmelse med

grundlæggende ligebehandlingsprincipper i EU-retten.

Kommentar:

Efter artikel 62 i forordningen kan en dansk a-kasse alene lægge dansk ind-

komst til grund for beregningen af dagpengesatsen. Som nævnt i bemærk-

ningerne til lovforslaget, vil man imødegå dette ved at tage initiativ til en

nærmere drøftelse med EU-Kommissionen med henblik på, at Kommissio-

nen evt. fremsætter forslag til ændring af bilag XI til forordningen. Bilag XI

indeholder regler, der tillader, at anvendelsen af forordningens regler i

specifikke tilfælde modificeres.

I forhold til medregning af udenlandsk indkomst til opfyldelse af beskæfti-

gelseskravet fremgår det af dagpengekommissionens anbefalinger, som af-

talepartierne har erklæret sig enige i, at den udenlandske indkomst skal

medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Det følger direkte af EU-retten, at tilrejsende EU/EØS-borgere, som opnår

dagpengeret på basis af udenlandsk indkomst, skal ligestilles med herboen-

de borgere, der har opnået retten på basis af dansk indkomst.

Det vurderes også, at indeksering er en passende måde, hvormed der tages

højde for, at lønnen er forskellig i de enkelte EU/EØS-lande, og at denne

løsning ikke vil være mere administrativ tung end det fremsatte forslag fra

AK-Samvirke.

3.13. Øvrige ændringer af dagpengesystemet

3.13.1. Folkepensionister får mulighed for et særligt seniormedlemskab af

en a-kasse

Ældre Sagen påpeger, at indførslen af seniormedlemskab er et fremskidt,

som Ældre Sagen hilser velkommen, idet man får mulighed for vejledning

ved jobsøgning. Ældre Sagen mener dog, at det er et beskedent fremskridt,

da der fortsat ikke er adgang til ydelser fra a-kassen for 65+ - årige, uanset

at de er fuldt beskæftigede og aktive på arbejdsmarkedet.

Ældre Sagen opfordrer til, at lovforslaget ændres, så det giver personer over

folkepensionsalderen mulighed for fuldt medlemskab af en a-kasse, når man

er i beskæftigelse eller aktivt jobsøgende.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Frie Funktionærer finder forslaget om et seniormedlemskab uden ret til dag-

penge og øvrige ydelser efter loven helt unødvendigt, og det understreger en

fortsat aldersdiskrimination.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet henviser til, at der i dagpengekommissionens

overvejelser indgik muligheden for at bevare medlemskabet af en a-kasse ef-

ter folkepensionsalderen mod til gengæld at frasige sig folkepensionen som

økonomisk ydelse og sikkerhedsnet. Dagpengekommissionen vurderede dog,

at et sådan forslag ville være uhensigtsmæssig. Dagpengekommissionen fo-

reslog i stedet for en løsningsmodel med et særligt seniormedlemskab i a-

kasserne, så seniorer får mulighed for hjælp til jobsøgning efter folkepensi-

onsalderen i både jobcenteret og a-kassen.

Regeringen og de øvrige aftalepartier tilsluttede sig dagpengekommissio-

nens anbefaling, og det fremgår udtrykkeligt af Aftale om et tryggere dag-

pengesystem, at seniormedlemskab ikke giver ret til dagpenge.

Krifa påpeger, at det ikke ser ud som om, at der er taget stilling til sammen-

hængen mellem de eksisterende regler og muligheden for et seniormedlem-

skab. Efter de eksisterende regler kan man ikke nyoptages i en a-kasse, hvis

der er to år eller derunder til, man når folkepensionsalderen. Man kunne

med fordel tillade seniormedlemskabet, når der højst er et år til folkepensi-

onsalderen, og i øvrigt overveje muligheden for at tillade en nyoptagelse på

almindelige vilkår indtil dette tidspunkt, da man på et år vil kunne optjene

rettigheder i a-kassen.

Kommentar:

Dagpengekommissionen anbefalede et særligt seniormedlemskab i a-

kasserne for personer over folkepensionsalderen. Regeringen og de øvrige

aftalepartier tilsluttede sig dagpengekommissionens anbefaling. Hverken

dagpengekommissions anbefalinger eller Aftale om et tryggere dagpengesy-

stem vedrørte andre forhold ved optagelse i en a-kasse.

3.13.2. Reduktion i omfanget af gyldige grunde for selvforskyldt ledighed

LO, FTF og Akademikerne anfører, at det er vigtigt, at det de hidtidige gyl-

dige grunde, som skal reguleres i andre regelsæt, ikke kan give medlemmet

karantæne fra dagpenge i det tilfælde, at jobcenteret ikke administrerer de

pågældende grunde korrekt i de nye regelsæt.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Yderligere anføres, at det skal præciseres, at hvis medlemmet får medhold i

en klagesag, kan medlemmet uden karantæne ophøre i det henviste job, og

at medlemmet kan undlade at tage det henviste job uden karantæne, hvis

medlemmet får medhold i klagesag, og afgørelsen falder, inden jobbet skal

overtages.

LO, FTF og Akademikerne foreslår, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-

kruttering kan dispensere fra, at a-kassen sanktionerer medlemmet, hvis job-

centret ikke har overholdt reglerne i den aktive beskæftigelsesindsats.

AK-Samvirke har svært ved at se behovet for afskaffelsen af de gyldige

grunde, samt at der ligger en reel forenkling heri. De gyldige grunde, som

man lægger op til at afskaffe, er blevet til, fordi der er et grundlag for dem,

og de har således vist deres berettigelse. AK-Samvirke opfordrer til, at der

etableres en generel ”undtagelsesregel”, som vil kunne tages i brug i visse,

helt særlige, situationer, hvor det vil være åbenbart urimeligt at sanktionere

– alternativt at man som minimum bemyndiger Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering til som regeludstedende og klagesagsbehandlende myndig-

hed at dispensere fra reglerne, hvis en sådan bemyndigelse da ikke allerede

ligger inden for styrelsens kompetence.

AK-Samvirke anfører, at de gyldige grunde i dag er knyttet op på admini-

strationen i a-kasserne – og er underlagt det klagesystem, der gælder ift. a-

kasserne. AK-Samvirke går ud fra, at der i lovforslaget ikke lægges op til at

flytte dele af administrationen vedr. sanktioner og gyldige grunde fra a-

kasserne til jobcentrene, men at arbejdsdelingen – som den er aftalt senest

med beskæftigelsesreformen – fortsat ligger fast. A-kasserne vil således og-

så fremover skulle træffe afgørelse om, hvorvidt et medlem har haft en gyl-

dig grund, herunder også i situationer hvor jobcenteret ikke har taget højde

for de gyldige grunde i sin administration.

AK-Samvirke mener ikke, at de gyldige grunde skal flyttes til andre regel-

sæt, og foreslår i stedet for at orientere jobcentrene om reglerne og sætte fo-

kus på vigtigheden af, at de opfattes som en professionel samarbejdspartner

af arbejdsgiverne. Og derfor skal jobcentrene selvfølgelig ikke formidle le-

dige til job, som de har en gyldig grund til ikke at tage.

Kommentar:

En række af de hensyn, som hidtidig har ligget bag de gyldige grunde admi-

nistreret af a-kasserne, skal fremover administreres af jobcentrene.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal Ankesty-

relsens Beskæftigelsesudvalg træffe afgørelse inden for 4 uger efter, at kla-

gen er modtaget i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, når der er tale om

klage over jobcenterets afgørelser om tilbud vedrørende dagpengemodtage-

re, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt

arbejdsmarkedets behov, og ved klage over jobcenterets afgørelser om rå-

dighedsafprøvende tilbud og om, at beskæftigelsesindsatsen for dagpenge-

modtagere skal varetages af en anden aktør. Det vil også gælde klager over

tilbud, hvor klagen er begrundet i de hidtidige gyldige grunde, som frem-

over skal reguleres i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der gælder ikke noget tilsvarende for henvist arbejde, men som følge af hø-

ringssvarene er det blevet tilføjet i reglerne, at klager over jobcenterets

henvisninger til arbejde skal følge den klageadgang, der gælder for tilbud.

Det er i den forbindelse også blevet præciseret i lovforslaget, at klagead-

gangen i § 132 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udvides til også at

omfatte klager over a-kassernes henvisninger til arbejde.

Efter gældende regler i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration

på det sociale område modtager Ankestyrelsen klagen over tilbud fra job-

centeret senest 5 arbejdsdage efter, at klagen er modtaget i jobcenteret,

medmindre jobcenteret ved genvurderingen fuldt ud har givet klageren

medhold. Denne regel vil også gælde for klager over jobcenterets afgørelse

om henvisning til arbejde. Dette vil også blive præciseret i lovforslagets

bemærkninger som følge af, at klager over jobcenterets henvisninger til ar-

bejde også omfattes af 4 ugers frist for behandling i Ankestyrelsen

Beskæftigelsesministeriet skal for så vidt angår LO, FTF og Akademikernes

bemærkninger om klager over henvisning til arbejde og risikoen for, at et

medlem får pålagt en uberettiget sanktion for selvforskyldt ledighed, be-

mærke, at det ikke har været formålet at ændre i gældende retstilstand.

Det er derfor blevet præciseret i bemærkninger til lovforslaget, at såfremt

medlemmet afslår eller ophører i et henvist arbejde, inden der er truffet af-

gørelse i klagesagen, vil en pålagt sanktion for selvforskyldt ledighed blive

annulleret, hvis medlemmet får medhold i sin klage.

For så vidt angår forslaget om en dispensationsregel bemærkes, at dagpen-

gekommissionen i deres anbefalinger specifikt har taget stilling, hvilke gyl-

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

dige grunde der kunne afskaffes eller bibeholdes, og hvilke der bør flyttes til

et andet regelsæt. Regeringen og de øvrige aftalepartier har valgt at følge

dagpengekommissionens anbefalinger fuldt ud. Det betyder også, at for så

vidt angår muligheden for at etablere en generel ”undtagelsesregel” ligger

dette uden for aftalen. Beskæftigelsesministeriet kan i den forbindelse oply-

se, at der også hidtil har været tale om en udtømmende liste af gyldige

grunde.

Beskæftigelsesministeriet skal for så vidt angår klageadgangen bemærke, at

det er a-kasserne, der træffer afgørelse om, hvorvidt der foreligger en gyl-

dig grund efter reglerne i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed i forbin-

delse med en eventuel sanktion for selvforskyldt ledighed.

De hensyn, som hidtil har ligget bag de gyldige grunde administreret af a-

kasserne, og som flyttes til et andet regelsæt administreret af jobcentrene,

kan der alene klages over efter den klageadgang, der er i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Der bliver således ikke tale om, at det samme forhold

får mulighed for at blive behandlet i to særskilte klagesystemer.

ASE anfører, at de kan se fornuften i, at antallet af gyldige grunde reduce-

res, men de vil gerne påpege, at selvom afskaffelsen af nogle af de gyldige

grunde kun vil komme til at ramme få medlemmer, vil disse medlemmer

blive hårdt ramt. Ase foreslår derfor, at følgende gyldige grunde fastholdes.



Passiv rygning



Flere arbejdsforhold



Sammenfald mellem arbejde og bolig

PROSA anfører med henvisning til dimittendsagen, at de foretrækker, at den

gyldige grund om, at deltidsforsikrede ikke behøver at påtage sig fuldtidsar-

bejde, der i dag fremgår af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som

dagpengekommissions anbefalede skal reguleres i et andet regelsæt, bør

fremgå af en lov og ikke af en bekendtgørelse.

PROSA anfører, at det er vigtigt, at det de hidtidige gyldige grunde, som

skal reguleres i andre regelsæt, ikke kan give medlemmet karantæne fra

dagpenge i det tilfælde, at jobcenteret ikke administrerer de pågældende

grunde korrekt i de nye regelsæt.

Yderligere anføres, at det skal præciseres, at hvis medlemmet får medhold i

en klagesag, kan medlemmet uden karantæne ophøre i det henviste job, og

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

at medlemmet kan undlade at tage det henviste job uden karantæne, hvis

medlemmet får medhold i klagesag, og afgørelsen falder, inden jobbet skal

overtages, ligesom der ikke skal være karantæne, hvis medlemmet ikke har

påbegyndt jobbet og får ret i, at der var en gyldig grund hertil.

PROSA foreslår, at følgende gyldige grunde fastholdes:



Fysisk vold



Passiv rygning



Produktion af krigsmateriel

Kommentar:

Dagpengekommissionen har i deres anbefalinger specifikt taget stilling til,

hvilke gyldige grunde der kunne afskaffes eller bibeholdes, og hvilke der bør

flyttes til et andet regelsæt. Regeringen og de øvrige aftalepartier har valgt

at følge dagpengekommissionens anbefalinger fuldt ud.

Med henvisning til PROSAs ønske vedrørende den gyldige grund om, at del-

tidsforsikrede ikke skal påtage sig fuldtidsarbejde, skal beskæftigelsesmini-

steriet bemærke, at det er besluttet at ensrette det således, at både de hen-

syn, som jobcenteret fremover skal administrere, og de gyldige grunde, som

fortsat skal fremgå af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, alle frem-

over er fastsat på bekendtgørelsesniveau.

3.13.3. Automatisk omforsikring fra deltidsforsikret til fuldtidsforsikret

LO, FTF og Akademikerne skriver, at det fremgår af lovbemærkningerne, at

a-kassen automatisk skal omforsikre deltidsforsikrede medlemmer til fuld-

tidsforsikring, når medlemmet har haft beskæftigelse på mere end 390/360

løntimer inden for en sammenhængende periode på 3 måneder/12 uger.

Lønmodtagersiden tilslutter sig digitaliseringsfordelen ved forslaget, men

ønsker at fastholde, at det enkelte medlem skal have mulighed for at hen-

vende sig til a-kassen med henblik på omforsikring, når man går op i tid –

og ikke kun efter 3 måneder/12 uger. Forsikringstidspunktet kan være afgø-

rende fx i tilfælde, hvor medlemmet skal opfylde kravet om fuldtidsforsik-

ring i 10 år, for at få ret til fuldtidsefterløn, jf. § 74 l.

LO, FTF og Akademikerne foreslår, at medlemmets mulighed for omforsik-

ring kan bevares, i tilfælde hvor medlemmet henvender sig til a-kassen og

dokumenterer øget arbejdstid, og at det tilføjes i den nuværende § 68, stk. 4,

at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

bestemmelsen, herunder muligheden for at blive fuldtidsforsikret ved hen-

vendelse til a-kassen.

PROSA har anført de samme bemærkninger som LO, FTF og Akademiker-

ne om omforsikring, herunder at et medlem skal have mulighed for at hen-

vende sig til a-kassen med henblik på omforsikring, når man går op i tid, og

der gives hjemmel i § 68, stk. 4, om at fastsætte nærmere regler, herunder

om muligheden for at blive fuldtidsforsikret ved henvendelse til a-kassen.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at regeringen og af-

talepartierne har tilsluttet sig dagpengekommissionens anbefalinger om, at

der fremover skal ske automatisk omforsikring af medlemmer, som har et

timetal svarende til timegrænsen for fuldtidsforsikring, og at det fremover

kan ske på baggrund af oplysninger i indkomstregistret og dermed kan au-

tomatiseres og digitaliseres. Formålet har således været, at medlemmets a-

kasse fremover automatisk skal omforsikre medlemmet, når a-kassen kan

konstatere, at timekravet for omforsikring er opfyldt.

Det har således ikke været formålet at ændre ved gældende administrative

regler om, at et medlem også selv kan henvende sig om omforsikring, når

medlemmet går op i tid, og hvor timekravet efterfølgende opnås, således at

omforsikringen i sådanne tilfælde kan ske på medlemmets anmodning.

Det vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger, at bemyndigelsen til

at fastsætte nærmere regler om overflytning i lovens § 68, stk. 4, tillige vil

blive anvendt til at fastsætte regler om medlemmets mulighed for at blive

fuldtidsforsikret ved henvendelse til a-kassen.

Lederne spørger til virkningstidspunktet for automatisk omforsikring – om

det er på konstateringstidspunktet eller på tidspunktet, hvor timekravet reelt

var opfyldt. Lederne skriver videre, at dette bør fremgå af reglerne.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at regeringen og af-

talepartierne har tilsluttet sig dagpengekommissionens anbefalinger om, at

der fremover skal ske automatisk omforsikring af medlemmer, som har et

timetal svarende til timegrænsen for fuldtidsforsikring, og at det fremover

kan ske på baggrund af oplysninger i indkomstregistret og dermed kan au-

tomatiseres og digitaliseres.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det er på den baggrund foreslået i lovforslaget, at arbejdsløshedskassen au-

tomatisk skal omforsikre et deltidsforsikret medlem til fuldtidsforsikring, når

arbejdsløshedskassen på baggrund af oplysningerne om løntimer i ind-

komstregistret konstaterer, at medlemmet har haft beskæftigelse på mere

end 390/360 løntimer inden for en sammenhængende periode på 3 måne-

der/12 uger ved henholdsvis månedsindberetninger eller uge- eller 14-

dages-indberetninger til indkomstregisteret.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen, at de admini-

strativt fastsatte regler forslås ændret således, at det fastsættes, at arbejds-

løshedskassen skal omforsikre deltidsforsikrede medlemmer automatisk, når

betingelserne er opfyldt herfor, og at omforsikringen får virkning fra det

tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen konstaterer, at betingelserne er op-

fyldt.

Det vil således – i overensstemmelse med lovforslagets bemærkninger – bli-

ve fastsat i de administrative regler, at omforsikringen får virkning fra det

tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen konstaterer, at betingelserne er op-

fyldt.

3.13.4. Ændring af reglerne om efterløn

Idet der henvises til forslagets ændring af lovens § 74 e om, at der ikke kan

udbetales efterløn, hvis den faktiske arbejdstid overstiger 128 timer i en må-

ned, foreslår PROSA, at mindsteudbetalingsreglen fortsat bør være ens for

dagpenge og efterløn, dvs. de foreslåede 14,8 timer.

Lederne anfører, at det virker administrativt tungt, at mindsteudbetalings-

reglerne for dagpenge og efterløn ikke er ens.

Kommentar:

Timegrænsen for det faktiske arbejde i reglerne om det lempeligere fradrag

for arbejde samtidig med efterløn er ikke det samme som mindsteudbeta-

lingsreglen for dagpenge og efterløn. Timegrænsen blev fastsat med henblik

på at sikre, at reglerne om det lempelige fradrag ikke skal kunne udnyttes

ved, at en efterlønsmodtager arbejder i mange timer til en meget lav time-

løn, herunder at den pågældende arbejder fuld tid ved siden af efterlønnen.

Det er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at timegrænsen alene

gælder i forhold til fradrag efter de lempeligere regler.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Mindsteudbetalingsreglen for udbetaling af efterløn vil fortsat være den

samme som for dagpenge, dvs. fremover 14,8 time om måneden, og den

gælder sideløbende med timegrænsen for det faktiske arbejde i reglerne om

det lempeligere fradrag for arbejde samtidig med efterløn.

LO, FTF og Akademikerne foreslår, at forslaget om ændring af lovens § 74

k om fradrag i efterløn for udbetalt pension mellem det 60. år og efterløns-

alderen, også skal omfatte kontantydelse, så der ikke sker pensionsmodreg-

ning i efterlønnen, hvis der forud for efterløn er sket modregning i kontant-

ydelsen.

LO, FTF og Akademikerne foreslår, at der alternativt kan der laves en gene-

rel bestemmelse, hvoraf det fremgår, at pensionsmodregning i efterløn ikke

finder sted i det omfang, pensionen har medført fradrag i udbetalte ydelser

fra a-kasse eller kommune. Det samme gælder lovforslagets § 9.

PROSA har anført tilsvarende bemærkninger som LO, FTF og Akademi-

kerne, herunder et tilsvarende forslag.

Lederne finder det positivt, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontant-

hjælp og ressourceforløbsydelse omfattes af bestemmelsen i § 74 k. Lederne

finder, at der er behov for en præcisering af, hvornår man kan fastslå, om

pensionsudbetalingen har medført fradrag i de nævnte kommunale ydelser.

Kommentar:

Det overordnede formål med forslaget til ændring af lovens § 74 k, stk. 2, er

at sikre, at der ikke sker fradrag i efterløn for en pensionsudbetaling, der i

perioden fra medlemmets 60. år til efterlønsalderen har medført fradrag i

en anden ydelse. Forslaget om ændring af § 74 k, stk. 2, i lov om arbejds-

løshedsforsikring samt forslaget om ændring af § 18, stk. 10, i lov om fleks-

ydelse vil derfor blive ændret til en generel bestemmelse om, at der ikke skal

ske fradrag i efterløn eller fleksydelse for pensionsudbetaling, der i perio-

den mellem medlemmets 60. år og efterløns- og fleksydelsesalderen har

medført fradrag i en anden forsørgelsesydelse.

For så vidt angår behovet for en præcisering af, hvornår man kan fastslå,

om en pensionsudbetaling har medført fradrag i en kommunal ydelse, må

dette kunne ske konkret i dialog mellem medlemmet, a-kassen og kommu-

nen.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Lederne finder det administrativt uhensigtsmæssigt, at den hidtidige satsbe-

regning bibeholdes for medlemmer, der opbruger retten til dagpenge efter

det 50. år og inden efterlønsalderen, og som ved fortsat medlemskab og ind-

betaling af efterlønsbidrag vil kunne opfylde anciennitetskravet ved efter-

lønsalderen.

Kommentar:

Lovforslagets ændring af reglerne om beregning af dagpenge, herunder for-

slaget om at der ikke skal gælde en fast sats på 82 pct. af dagpengenes høje-

ste beløb, får umiddelbar konsekvens for beregningen af efterløn, da efter-

løn som udgangspunkt ydes med et beløb, der svarer til den dagpengesats,

som medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangs-

tidspunktet.

Medlemmer, der opbruger retten til dagpenge efter det 50. år og inden ef-

terlønsalderen, og som ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterløns-

bidrag vil kunne opfylde anciennitetskravet ved efterlønsalderen (herunder

personer i seniorjob), vil som udgangspunkt ikke kunne få beregnet en efter-

lønssats efter de foreslåede beregningsregler.

Forslaget om at bevare de gældende beregningsregler for den gruppe sik-

rer, at de vil kunne få en efterlønssats.

I forbindelse med fristen for indsendelse af ydelseskort ved udbetaling af ef-

terløn finder PROSA det uklart, om det betyder, at halvårserklæringerne af-

skaffes.

Kommentar:

Det fremgår af forslaget til § 74 n, stk. 12, at beskæftigelsesministeren efter

forhandling med Beskæftigelsesrådet kan fastsætte nærmere regler om fra-

vigelse af medlemmets indsendelse af oplysninger, jf. § 46, stk. 5, 2. pkt.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdsløs-

hedskassen kan beslutte, at medlemmer, der i perioden med efterløn ikke ar-

bejder og alene har indtægter i form af pension, i stedet for en månedlig

indsendelse af ydelseskort, kun skal indsende ydelseskort hver 6. måned.

Tilsvarende gælder for medlemmer, der på grund af arbejde ikke får udbe-

talt efterløn. Dette svarer til de gældende regler i § 42, stk. 2, i bekendtgø-

relse nr. 1576 af 17. december 2013 om fleksibel efterløn.

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

3.14. Øvrige bemærkninger

3.14.1. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

FA ser med bekymring på den løbende forøgelse af erhvervslivets økonomi-

ske byrde ved lovforslaget og henviser til udgiftsstigning til arbejdsgivernes

bidrag til ATP i årene 2017-2020. Der spørges til om udgiftsstigningen fort-

sætter, hvor længe udgiftsstigningen vil fortsætte og til hvilket niveau.

Kommentar:

De nævnte øgede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vedrører øgede

udgifter til ATP-bidrag fra private arbejdsgivere. Udgiften er beregnet på

baggrund af, at der som følge af implementeringen af Aftale om et tryggere

dagpengesystem skønnes at være ca. 1.600 flere fuldtidspersoner med dag-

penge i 2017, ca. 2.400 flere fuldtidspersoner i 2018, 3.350 flere fuldtids-

personer i 2019 og 3.500 flere fuldtidspersoner i 2020. Aftale om et trygge-

re dagpengesystem er fuldt indfaset i 2020, hvorefter der ikke forventes en

forøgelse af udgiften til ATP-bidrag, der kan henføres til aftalen.

FA peger på, at Erhvervsstyrelsen har opgjort, at erhvervslivets administra-

tive omkostninger forventes at udgøre 4 mio. kr. årligt som følge af tilbage-

rulningen af udfasningen af G-dage ved ansættelsesforhold under 3 måne-

der. FA ser med bekymring herpå, idet forenkling og digitalisering af dag-

pengene og administrationen heraf burde medføre, at de administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet nedbringes.

Kommentar:

Erhvervsstyrelsen har vurderet, at de administrative omkostninger udgør

under 4 mio. kr. årligt. Vurderingen skal ses i lyset af den generelle AM-

VAB-måling af erhvervslivets administrative omkostninger forud for udfas-

ningen af G-dage for ansættelsesforhold på under 3 måneder (beskæftigel-

sesreformen). Erhvervsstyrelsen vurderede her, at de administrative om-

kostninger ved G-dagsordningen udgør ca. 23 mio. kr. årligt. Denne belast-

ning blev reduceret med ca. 7 mio. kr. årligt i forbindelse med udfasningen

af G-dagene for ansættelsesforhold på under 3 måneder (fuldt indfaset). De

administrative byrder for erhvervslivet udgør før tilbagerulningen af udfas-

ningen således ca. 16 mio. kr., og efter tilbagerulningen vil belastningen

udgøre ca. 20 mio. kr. Samlet set er der således tale om en reducering af

erhvervslivets administrative byrder på ca. 3 mio. kr.

3.14.2. Lovforslagets persondataretlige konsekvenser

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Datatilsynet bemærker for en god ordens skyld, at det følger af persondata-

lovens § 57, at tilsynets udtalelse skal indhentes ved udarbejdelse af be-

kendtgørelser og andre generelle retsforskrifter, der har betydningen for be-

skyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet er opmærksom på, at tilsynets udtalelse i overens-

stemmelse med praksis og persondatalovens § 57 skal indhentes i de anførte

situationer.

Datatilsynet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til de foreslåede

ændringer til § 90 b (forslagets § 1, nr. 92), at formålet med at give arbejds-

løshedskasserne adgang til indkomstregisteret er at lette administrationen.

Tilsynet bemærker videre, at det ikke umiddelbart står tilsynet klart, om der

er taget stilling til, hvorfor det konkret er nødvendigt at udvide adgangen til

indkomstregisteret, og at det blandt andet er uklart, om der eksempelvis tid-

ligere har været problemer med at indhente et samtykke fra de registrerede.

Tilsynet bemærker, at det af bemærkningerne i lovforslagets afsnit

2.11.10.1.2 fremgår, at det ikke er tiltænkt, at a-kasserne i forbindelse med

indhentelse af oplysningerne direkte i CPR og CVR skal have adgang til nye

typer af oplysninger, end a-kasserne efter de gældende regler har kunnet

indhente via STAR uden medlemmets eller det tidligere medlems samtykke.

Tilsynet bemærker, at det må bero på en politisk vurdering, om de sam-

fundsmæssige hensyn, som lovforslaget tilsigter at varetage, har en sådan

karakter, at a-kasserne skal kunne indhente oplysningerne uden samtykke.

Kommentar:

Det er på baggrund af tilsynets bemærkninger indarbejdet i bemærkninger-

ne til § 1, nr. 92 (om ændringer i § 90 b), at det vurderes, at det er nødven-

digt, at arbejdsløshedskassernes adgang til indkomstregisteret, CVR og

CPR udvides til også at omfatte personer, der ikke (længere) er medlem af

arbejdsløshedskassen på opslagstidspunktet således, at dagpengereglerne

kan administreres digitalt uden forudgående samtykke fra personen.

Det vurderes, at anvendelse af samtykke ikke er hensigtsmæssigt i forhold til

dagpengekommissionens anbefalinger om en øget digitalisering af dagpen-

gesystemet. Det gælder endvidere, at a-kasserne også efter de hidtil gæl-

dende regler har kunnet indhente oplysninger uden samtykke fra indkomst-

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

registeret, CVR og CPR om ikke-medlemmer i det omfang, oplysningerne er

indhentet via STAR.

Datatilsynet bemærker i relation til forslaget til § 90 b, stk. 4, at tilsynet har

noteret sig, at det i bemærkningerne i lovforslagets afsnit 2.11.10.1.2.1

fremgår, at a-kassernes samkøring i kontroløjemed skal ske i overensstem-

melse med tilsynets praksis, der ligeledes fremgår af det pågældende afsnit.

Tilsynet bemærker, at spørgsmålet om, i hvilket omfang der skal ske kontrol

af borgerne, er en politisk vurdering.

Kommentar:

De foreslåede bestemmelser om samkøring i kontroløjemed er for så vidt

angår a-kassens aktuelle medlemmer en indholdsmæssig videreførelse af de

hidtil gældende regler i lovens § 90 b, stk. 2, om samkøring af oplysninger i

indkomstregisteret. Det vurderes, at udvidelse af adgangen til at samkøre

oplysninger om personer, der ikke (længere) er medlemmer, til også at om-

fatte CPR og CVR oplysninger er hensigtsmæssigt i forhold til dagpenge-

kommissionens anbefalinger om en øget digitalisering af dagpengesystemet,

herunder en øget anvendelse af registeroplysninger.

Datatilsynet bemærker vedrørende forslaget til ændringerne i § 90 c, stk. 1,

at tilsynet lægger til grund, da andet ikke er nævnt i lovforslaget, at behand-

lingen af personoplysninger vil skulle ske i overensstemmelse med person-

dataloven, herunder at behandlingen tilrettelægges således, at der ikke be-

handles flere oplysninger end nødvendigt. Tilsynet bemærker, at samme

forhold gør sig gældende vedrørende forslaget til ændringerne i § 91, stk. 2

og 9.

Kommentar:

Arbejdsløshedskassernes behandling af personoplysninger vil skulle ske i

overensstemmelse med persondataloven.

Det er på baggrund af tilsynets bemærkninger indarbejdet i bemærkninger-

ne til de foreslåede ændringer i § 90 c, stk. 1, § 91, stk. 2, og § 91, stk. 9, at

arbejdsløshedskassernes behandling af personoplysninger vil skulle ske i

overensstemmelse med persondataloven.

Datatilsynet bemærker vedrørende bemærkningerne til den foreslåede æn-

dring til § 100 a, stk. 2, nr. 3, at tilsynet har noteret sig begrundelsen for, at

man (fortsat) ønsker at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, fsva. a-

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

kassernes indberetning af oplysninger til det fælles it-baserede datagrundlag

om langvarig ledighed. Tilsynet bemærker, at STAR skal være opmærksom

på, at de grundlæggende behandlingsregler i persondatalovens § 5 skal iagt-

tages ved alle behandlinger, herunder også ved fravigelser af persondatalo-

vens § 8.

Kommentar:

STAR er opmærksom på de grundæggende behandlingsregler i persondata-

lovens § 5, herunder kravene om saglighed og proportionalitet.

Det er på baggrund af tilsynets bemærkninger tilføjet i bemærkningerne til

den foreslåede ændring til § 100 a, stk. 2, nr. 3, at behandlingen af person-

oplysninger i øvrigt vil skulle ske inden for persondatalovens rammer.

AK-Samvirke opfordrer til, at ønskerne til data og indberetninger i ”tællesy-

stemerne”, herunder også for medlemmer, som ikke aktuelt er ledige og

trækker på dagpengesystemet, holdes op mod den EU-forordning om data-

beskyttelse, som forventes at træde i kraft i 2018. Dette med henblik på at

sikre, at der ikke udvikles ”tællere” og udveksles data, som ikke er foreneli-

ge med forordningen.

FA bemærker, at der i bemærkningerne til lovforslaget tages stilling til de

persondataretlige aspekter af lovforslaget. FA bemærker, at det ikke fremgår

af bemærkningerne, om der er taget højde for den kommende forordning om

databeskyttelse, der forventes at træde i kraft i 2018. FA opfordrer til, at de

persondataretlige konsekvenser af forslaget undersøges i forhold til det

fremtidige retsgrundlag.

Kommentar:

De forskellige love på beskæftigelsesområdet vil i nødvendigt omfang skulle

tilpasses en kommende databeskyttelsesforordning. Forordningen foreligger

endnu ikke i endelig form og Beskæftigelsesministeriet har vurderet, at det

er rigtigst at afvente, at forordningen foreligger i endelig vedtaget form.

Det er således et almindeligt princip ved udarbejdelse af lovforslag, at lov-

forslaget ændre i og forholder sig til gældende ret og ikke i overensstem-

melse med almindelig lovteknik, forholder sig til mulig fremtidig lovgivning.

Det bemærkes, at Datatilsynet i sit høringssvar ikke har fundet anledning til

samme bemærkning.

100

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

PROSA bemærker, at det bør præciseres, i hvilke situationer og hvor langt

tilbage der kan indhentes oplysninger om tidligere medlemmer.

Kommentar:

Det følger bl.a. af persondatalovens § 5, at der alene må behandles nødven-

dige personoplysninger, og at personoplysninger alene må behandles, her-

under opbevares, så længe det er nødvendigt.

Inden for disse rammer og bemyndigelserne i lov om arbejdsløshedsforsik-

ring m.v. vil det blive nærmere udmøntet administrativt, hvilke oplysninger

der kan og skal indhentes. Det vil endvidere blive fastsat ændrede regler om

opbevaring af dokumentationsmateriale. Jf. lovforslagets afsnit 2.9.2, fore-

slås det således, at der fastsættes nærmere regler med hjemmel i den gæl-

dende bemyndigelse i § 88, stk. 4, om, at arbejdsløshedskasserne fra 1. ja-

nuar 2017 skal gemme dokumentationsmateriale, herunder dokumentation

for enhver udbetaling, i mindst 8 år.

3.15. Øget digitalisering af administrationen af dagpengereglerne

3.15.1. Fælles tællere

AK-Samvirke opfordrer til at sikre, at udviklingen af de ”fælles tællere”

sker i faser og udbygges over tid alt efter behov, når de første erfaringer

med visningen og administrationen af de mest centrale ”tællere” er høstet.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at data skal opgøres

ens for alle forsikrede på tværs af a-kasser. Det gælder fx, hvordan der tæl-

les dage i en optjenings- eller referenceperiode, tælles indkomst til bereg-

ning af dagpengesats, eller tælles forbrug af dagpengeret. Det fremgår vi-

dere, at disse tællere skal opgøres ensartet på tværs af kasser og stilles til

fuld rådighed for både a-kasser, kommuner, det enkelte medlem og relevan-

te centrale myndigheder.

AK-Samvirkes bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i lovforsla-

get. Det er inden for de foreslåede bemyndigelser, herunder den i lovforsla-

get beskrevne påtænkte anvendelse, muligt at indfase f.eks. visningen af tæl-

lerne for medlemmerne over tid således, at de mest centrale vises først. Det

er dog afgørende, at alle tællere udvikles og it-understøttes fra reformens

ikrafttræden – og at der sker datadeling mellem a-kasserne og myndighe-

derne fra reformens ikrafttræden.

101

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

3.15.2. Anvendelse af indkomstregisteroplysninger - Ændring af skattekon-

trolloven

LO, FTF og Akademikerne bemærker, at det er afgørende, at oplysningerne

i indkomstregisteret er korrekte, og at det bør overvejes om SKAT bør have

ansvaret for, at alle oplysninger i indkomstregisteret er brugbare. LO, FTF

og Akademikerne bemærker, at SKAT ved åbenlyse fejl i indberetningerne

kunne sende oplysningerne tilbage til arbejdsgiveren.

AK-Samvirke bemærker, at en digital, registerbaseret administration af dag-

pengereglerne forudsætter, at særligt oplysninger i indkomstregisteret er

korrekte. AK-Samvirke opfordrer til, at det ved mindre tilretninger i ind-

komstregisteret sikres, at arbejdsgiverne understøttes i at registrere korrekt,

fx ved at lægge nogle valideringer ind, så systemet giver arbejdsgiveren be-

sked eller denne ikke kan komme videre med sin indberetning, hvis et felt,

fx med timeoplysninger, enten ikke er udfyldt eller ikke er udfyldt korrekt.

Kommentar:

Skatteministeriet har oplyst, at det i første række er indberetteren, der skal

sikre, at indberetningerne til indkomstregisteret er korrekte, men SKAT fo-

retager også nogle kontroller for at sikre kvaliteten af data i registeret. I

modtagelsessituationen afviser SKAT indberetningen, hvis der optræder vis-

se fejl, som fx hvis en arbejdsgiver indberetter et ikke eksisterende cpr-nr.

vedrørende en ansat. Her kontaktes indberetteren, og der skal foretages en

ny indberetning. Endvidere foretages en efterfølgende sandsynlighedskon-

trol. Her kontaktes arbejdsgiveren, hvis der konstateres mulige fejl.

De nærmere regler for arbejdsgivernes indberetninger til indkomstregisteret

fremgår af SKATs indberetningsvejledning.

Det bemærkes, at den ledige altid har mulighed for at gøre indsigelse mod

oplysningerne fra indkomstregisteret, og at a-kassen kan ligge andre oplys-

ninger til grund for en afgørelse, hvis disse kan dokumenteres på betryg-

gende vis. Der henvises til det anførte nedenfor til DJ vedrørende samme

emne.

Da lønsystemerne ikke ”arbejder” direkte op mod indkomstregisteret, men i

stedet indberetter en lønkørsel efterfølgende, vurderes det, at valideringer,

som de foreslåede, ville skulle etableres i de lønsystemer m.v., som arbejds-

giverne anvender.

102

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det indgår ikke i Aftale om et tryggere dagpengesystem, at virksomhederne

skal pålægges at etablere nye valideringer i lønsystemerne. Virksomhederne

forventes dog at have en interesse i at etablere sådanne valideringer, da

virksomhederne ved indberetning af mere valide oplysninger til indkomstre-

gisteret vil skulle behandle færre henvendelser fra a-kasserne i situationer,

hvor a-kassens registeropslag giver anledning til, at a-kassen skal indhente

supplerende dokumentation fra en arbejdsgiver.

Beskæftigelsesministeriet er opmærksom på vigtigheden af kontrol og kvali-

tetssikringen af de data, som arbejdsgiverne indberetter til indkomstregiste-

ret, samt kontrol og validitet af de oplysninger, som a-kasserne skal indlæse

til brug for administrationen af deres sagsbehandlingssystemer.

Heri ligger også, at a-kasserne selv kan gøre meget i forbindelse med op-

bygningen af sine it-løsninger, idet det vil være muligt for a-kasserne at

holde værdierne i forskellige datafelter op mod hinanden, og på den måde

validere oplysningerne.

I forbindelse med opbygningen af den fremtidige tilsynsmodel vil der være

opmærksom på de udfordringer, der ligger i valideringer af oplysninger

mv., og problemstillingerne vil blive drøftet med SKAT.

DA støtter forslaget om ændring af skattekontrolloven om indberetning af

eget- og arbejdsgivers bidrag til en arbejdsmarkedspensionsordning til ind-

komstregisteret, og den samtidige afskaffelse af indberetning af bruttoløn-

indkomst. Der opfordres til, at i den udstrækning det er – eller vil blive –

muligt at indhente oplysninger fra andre administrative kilder, bør ministe-

riet arbejde for dette med henblik på at nedbringe de byrder, som virksom-

hederne pålægges ved at skulle indberette pensionsoplysninger.

Kommentar:

Det fremgår af lovforslagets bemærkning om økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet m.v., at oplysningerne om den ansattes eget

bidrag og arbejdsgiverbidraget til arbejdsgiveradministrerede pensionsord-

ninger er oplysninger, som arbejdsgiveren kender. Derimod er bruttolønnen

ikke nødvendigvis et beløb, som arbejdsgiveren opgør med andre formål end

indberetningen til indkomstregisteret. Det må dermed antages, at ændringen

samlet set vil medføre en beskeden nettolettelse af arbejdsgivernes løbende

byrder til indberetning til indkomstregisteret.

103

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Lederne henviser til lovforslagets § 7 om ændring af skattekontrolloven

vedrørende ændringer af arbejdsgivernes indberetning til indkomstregisteret

om lønmodtageres eget og arbejdsgivers bidrag til en arbejdsmarkedspensi-

onsordning omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningslovens. Det anføres, at

det ikke fremgår af hverken lovtekst eller bemærkninger, at der indføres en

kode for støttet arbejde, uagtet at dette ikke kan medregnes til opgørelsen af

beskæftigelseskravet eller beregning af dagpengesats. Dette skal ses i lyset

af kravet om kontrol og registersamkøring.

Kommentar:

Det er korrekt, at tilpasningerne af indkomstregisteret ikke omfatter oplys-

ninger om støttet arbejde. Det skyldes det forhold, at oplysninger om støttet

arbejde, som har betydning for opgørelsen af beskæftigelseskravet og be-

regning af en dagpengesats, efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats alle-

rede fremgår af Det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG), som a-

kasserne allerede efter de gældende regler har pligt til at benytte ved admi-

nistrationen af arbejdsløshedsforsikringen.

Ankestyrelsen bemærker, at ifølge lovforslaget tilsigter man en mere ud-

bredt anvendelse af indkomstregisteret. Efter Ankestyrelsens opfattelse, er

det ikke altid muligt at anvende registeroplysninger alene. Der vil ofte være

behov for at supplerende oplysningerne i registeret med eksempelvis lønsed-

ler og/eller timesedler for en korrekt placering af de oplyste timer. Der hen-

vises til, at det fremgår af § 90 b, stk. 1, at administrationen af forsikrings-

systemet i videst muligt omfang skal ske på grundlag af relevante register-

oplysninger, herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid mv.,

der fremgår af registeret. Denne bestemmelse har efter Ankestyrelsens op-

fattelse stor retssikkerhedsmæssig betydning i forbindelse med administrati-

onen af forsikringsreglerne.

DJ finder, at det er en væsentlig forudsætning for gennemførelsen af lov-

forslaget, herunder med den øgede grad af registeroplysninger og derved di-

gitaliseringen af dagpengesystemet, at indkomstregisteret overordnet set gi-

ver et retvisende billede af A- og B-indkomst for lønmodtagere. Der henvi-

ses til, at det i lovforslagets bemærkning er anført, at det i visse tilfælde kan

være nødvendigt for a-kassen at foretage en manuel vurdering af oplysnin-

gerne, hvis der er uoverensstemmelse mellem oplysningerne fra indkomst-

registeret og medlemmet oplysninger. Dette bør gælde i alle forhold, herun-

der også vedr. B-indkomstoplysninger.

104

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Det følger allerede af den generelle administrationsregel i gældende lovs §

90 b, som ændres ved lovforlagets § 1, nr. 92, at administrationen af forsik-

ringssystemet i videst muligt omfang skal ske på grundlag af oplysninger i

indkomstregisteret. I de materielle regler i loven er det fastsat, at a-kasserne

ved administrationen af de forskellige regelsæt skal benytte oplysninger fra

indkomstregisteret. Denne anvendelse sker imidlertid under hensyntagen til

den generelle administrationsregel. Det betyder, at hvis der er fejl i oplys-

ningerne i indkomstregisteret, manglende eller mangelfulde oplysninger el-

ler lignende, og a-kassen bliver opmærksom herpå, fx ved at medlemmet

som et led i den almindelige forvaltningsretlighøring forud for, at a-kassen

træffer en afgørelse, påpeger fejlen/manglen, så kan a-kassen lægge andre

oplysninger til grund. Det er dog en forudsætning, at disse oplysninger kan

dokumenteres på anden vis. Dette kan fx ske via arbejdskontrakt, lønsedler,

arbejdsgivererklæringer mv. Der henvises til bekendtgørelse om tilsynet

med de anerkendte arbejdsløshedskassers administration, hvor der er fast-

sat nærmere regler om anden dokumentation end indkomstregisteroplysnin-

ger.

3.16. Tilsyn og kontrol

Rigsrevisionen bemærker, at det uklart, hvad der i de almindelige bemærk-

ninger afsnit 3.12.4 menes med, at revisorerklæringer afklares og dokumen-

teres over for Rigsrevisionen. Rigsrevisionen bemærker, at STAR har det

fulde ansvar for at føre tilsyn med a-kassernes revisorer.

Kommentar:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har det fulde ansvar for at føre

tilsyn med a-kassernes revisorer. Bemærkningerne i lovforslagets afsnit

3.12.4 er tilpasset således, at det ikke længere fremgår, at revisorerklærin-

ger afklares og dokumenteres over for Rigsrevisionen.

AK-Samvirke anerkender, at der potentielt kan ligge en forenkling ved i den

videre IT-implementering at lægge centrale kontroltrin ind i systemerne og

administrationen for at forebygge og fange fejludbetalinger. Og at der også

kan ligge en administrativ lettelse for a-kasserne. Men der ligger også en

række nye krav om medlemsvalidering af oplysninger, medlemsindsigelse,

høringer, afgørelser og vejledning, test af IT-og indberetningssystemer samt

særlig IT-revision mv., som meget vel kan trække den modsatte vej af en

forenkling.

105

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

AK-Samvirke opfordrer til, at tilsynsmodellen og trinene heri løbende drøf-

tes med a-kasserne – så det sikres, at kontroltrinnene lægges ind i systemer-

ne, der hvor det giver bedst mening.

LO, FTF og Akademikerne foreslår, at kontrolmodellen udvikles i tæt sam-

arbejde med a-kasserne og AK-Samvirke, og at kontrolmodellen koncentre-

res om alene at sikre enkelthed, kvalitet og lovmedholdelighed i a-kassernes

administration.

PROSA anfører de samme bemærkninger som LO, FTF og Akademikerne,

og stiller herunder det samme forslag.

Kommentar:

Med Aftale om et tryggere dagpengesystem på grundlag af dagpengekom-

missionens anbefalinger er der taget afgørende skridt i bestræbelsen på at

gøre forvaltningen af dagpengesystemet mere digital. Den øgede digitalise-

ring giver nye muligheder for at automatisere og digitalisere kontrolindsat-

sen og at gentænke en lang række af de manuelle kontroller, a-kasserne fo-

retager i dag.

Den nye model for tilsyn og kontrol bygger på, at kontrollen sker så tidligt

som muligt i udbetalingsprocessen, således at fejludbetalinger helt undgås

eller begrænses.

En række af de egenkontroller i a-kasserne, som den nye model lægger op

til, indgår allerede i dag i den manuelle eller digitale sagsbehandling, der

foregår i a-kasserne. Muligheden for at digitalisere og ensarte egenkontrol-

lerne samtidig med implementeringen af et tryggere dagpengesystem for-

ventes derfor at føre til lettelser i administrationen i a-kasserne. På samme

måde forventes den øgede inddragelse af medlemmet i sagsbehandlingen at

kunne bidrage til oplysning af sagen med henblik på at undgå fejludbetalin-

ger og dermed også en lettelse af den samlede administration i a-kassen.

Arbejdet med udviklingen af modellen skal ske i tæt samarbejde med a-

kasserne, ligesom tilsyns- og kontrolmodellens trin løbende skal drøftes med

a-kasserne og A-kassernes Samvirke.

ASE henviser til beskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærkninger af

kontrolmodellens 3 trin og spørger, hvad formålet er med stikprøvekontrol

af acontoudbetalingerne i trin 1, når der føres systematisk kontrol i trin 2?

106

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Bemærkningerne til lovforslaget er ændret således, at beskrivelsen af kon-

troller i forbindelse med reguleringer flyttes fra kontroltrin 1 til kontroltrin

3.16.1. Tilsynsrådet

AK-Samvirke mener ikke, at Tilsynsrådet skal medvirke til at fastlægge

kravene til a-kassernes kontroller fremadrettet. Det er alene en myndigheds-

opgave at fastlægge krav til a-kassernes kontrol. Videre peger AK-Samvirke

på, at det med udvidelsen af Tilsynsrådets kompetence vil være naturligt, at

AK-Samvirke fremover bliver medlem af Tilsynsrådet på linje med, at KL i

dag er medlem af rådet for kommunerne, ligesom DA er medlem for ar-

bejdsgiverne.

Kommentar:

Det er en myndighedsopgave at fastsætte kravene til a-kassernes kontroller

fremadrettet.

Tilsynsrådet bliver med lovændringen rådgivende for STAR om kvaliteten af

kassernes kontrolindsats. Rådet kan også medvirke til at fastlægge kravene

til kassernes kontrol fremadrettet.

Tilsynsrådet udpeges af beskæftigelsesministeren. Efter gældende regler har

Tilsynsrådet 7 medlemmer. En formand og 1 medlem, der udpeges af be-

skæftigelsesministeren. Desuden udpeger beskæftigelsesministeren 1 med-

lem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 medlem efter indstil-

ling fra Kommunernes Landsforening, 1 medlem efter indstilling fra Lands-

organisationen i Danmark, 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes

og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation og

Ledernes Hovedorganisation og 1 medlem efter indstilling fra told- og skat-

teforvaltningen.

I lyset af udvidelsen af Tilsynsrådets kompetencer i forhold til a-kassernes

kontrolindsats og det stillede forslag fra AK-Samvirke, vil lovforslaget blive

ændret, således at Tilsynsrådet udvides til 8 medlemmer og at beskæftigel-

sesministeren udpeger det nye medlem efter indstilling fra AK-Samvirke.

3.16.2. Revision

107

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

LO, FTF og Akademikerne mener, at bemærkningerne om, at der skal udar-

bejdes en revisorerklæring om, at a-kassernes IT-systemer beregner udbeta-

lingsbeløb og tællere korrekt, skal udgå. Testresultaterne skal godkendes af

STAR og kravet om revisorgodkendelse er alene fordyrende for a-kasserne.

PROSA anfører de samme bemærkninger som LO, FTF og Akademikerne,

og stiller herunder det samme forslag.

AK-Samvirke undrer sig over, at der lægges op til omfattende nye kontrol-

ler, bl.a. i form af systemtest og systemrevision, f.eks. ved årlige satsregule-

ringer og ændringer i reglerne mv. AK-Samvirke opfordrer til at se på, om

der virkelig er behov for alle de nye kontroller og detaljerede krav til test og

dokumentation for korrekt administration. AK-Samvirke opfordrer til at se

på det rimelige i, at STAR bevilliges ekstra midler til at løfte opgaver, som

man reelt flytter ud til a-kasserne og deres revisorer, uden tanke for de om-

kostninger der ligger heri for a-kasserne.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at data skal opgøres

ens for alle forsikrede på tværs af a-kasser. Det gælder fx, hvordan der tæl-

les dage i en optjenings- eller referenceperiode, tælles indkomst til bereg-

ning af dagpengesats, eller tælles forbrug af dagpengeret. Disse tællere skal

opgøres ensartet på tværs af kasser og stilles til fuld rådighed for både a-

kasser, kommuner, det enkelte medlem og relevante centrale myndigheder.

Det er således afgørende, at den enkelte a-kasses tællere leverer det rigtige

resultat og revisors attestation er sikkerheden for, at kontrollerne er gen-

nemført efter reglerne i den enkelte a-kasse.

A-kasserne skal gennemføre testcases og kontroller, og revisor skal stå inde

for, at a-kassen har gennemført testcasene og har foretaget de rette kontrol-

ler. Disse krav er en naturlig følge af STARs tilsyn og følger i øvrigt den

sædvanlige tilsynsmodel. Bemærkningerne giver dermed ikke anledning til

ændringer i lovforslaget, men der vil blive lejlighed til at drøfte niveauet for

tællerkontroller mv. i forbindelse med den nærmere udmøntning af reglerne

i den nedsatte tekniske arbejdsgruppe under Beskæftigelsesrådets Ydelses-

udvalg, hvor også AK-Samvirke er repræsenteret.

Med hensyn til AK-Samvirkes bemærkninger om finansieringen af STAR it-

udgifter bemærkes, at STAR i modsætning til a-kasserne, ikke har andre fi-

108

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

nansieringsmuligheder til udvikling, vedligeholdelse og drift af it-systemer

end de bevillinger, der fremgår på de årlige bevillingslove.

3.16.3. Øvrige bestemmelser- udvidelsen af a-kassens adgang til oplysnin-

ger om tidligere medlemmer og om tidligere perioder i andre a-kasser.

DA bemærker, at med lovforslagets § 91, stk. 2, udvides a-kasserne adgang

til at indhente oplysninger om f.eks. beskæftigelsens omfang fra en arbejds-

giver om tidligere medlemsperioder.

DA peger på, at denne type ikke-digitale oplysninger kan være administra-

tivt meget bebyrdende for virksomhederne. Når a-kasserne får en udvidet ret

til at indhente oplysninger fra virksomhederne, kan det medføre flere hen-

vendelser til virksomhederne om individuelle oplysninger, som kan kræve

en stor indsats for en virksomhed at fremskaffe. Hjemlen til at indhente op-

lysninger fra virksomhederne, jf. lovens § 91, bør derfor indsnævres til et

minimum ved dels at begrænse typen af oplysninger og dels at indføje en

tidsgrænse.

Kommentar:

Bestemmelsen i lovforslagets § 91, stk. 2, skal ses i sammenhæng med lo-

vens § 91, stk. 10. Af stk. 10 fremgår, at reglerne i stk. 1 og 2. finder anven-

delse, i det omfang oplysningerne ikke kan indhentes fra indkomstregisteret,

jf. § 90 b. Der ligger heri, at stk. 1 og 2 er subsidiære i forhold til indkomst-

registeret, og i det omfang arbejdsgiveren har registreret korrekt om løn,

arbejdstid mv i indkomstregisteret, vil a-kassen slet ikke have behov for at

kontakte en tidligere arbejdsgiver. Det må derfor forventes, at kassernes

udvidede adgang til at indhente oplysninger hos arbejdsgiveren får en end-

og meget begrænset betydning.

PROSA peger på, at a-kassen efter lovforslaget kan få oplysninger om tidli-

gere medlemmer. Det bør præciseres, i hvilke situationer og hvor langt til-

bage, samt hvornår oplysningerne skal slettes igen. Og selvfølgelig med

præcisering af tavshedspligt mm.

Kommentar:

Udvidelsen af a-kassernes adgang til også at have ret til at indhente oplys-

ninger om tidligere medlemmer i indkomstregisteret, CPR og CVR - ligesom

i forhold til egne medlemmer - kan kun ske ”til brug for administrationen af

forsikringssystemet”. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt og straffe-

109

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

lovens § 152 og 152 c-f finder anvendelse. Dette fremgår allerede af be-

stemmelserne i § 90 b, stk.2, § 90 c, stk. 3 og § 91, stk. 9.

3.16.4. Øvrige bestemmelser – refusion – dispensationsadgang og a-

kassernes ret til renter

AK-Samvirke nævner, at de ved tidligere lejligheder har peget på, at der

bl.a. på baggrund af Højesterets dom af 5. maj 2014 (ferie- efterlønssagen)

er behov for at foretage en præcisering af § 79 i lov om arbejdsløshedsfor-

sikring m.v., så a-kasserne ikke kan miste refusion, medmindre der forelig-

ger en åbenbar fejl fra a-kassens side, samt at der i øvrigt her ikke skelnes

mellem, om en ydelse er udbetalt med rette eller med urette. Det kan ske i

dette lovforslag – hvor der i forvejen medtages elementer, som ligger ud

over den politiske aftale.

Videre opfordrer AK-Samvirke til, at der fastsættes regler om a-kassernes

ret til rente fra staten i de tilfælde, hvor refusion efterbetales til a-kasserne.

Reglerne bør fastsættes på samme måde, som når a-kasserne ikke afregner

rettidigt, dvs. at der skal ske forrentning for hver påbegyndt måned med

1/12 af den aktuelt gældende morarente.

AK-Samvirke forudsætter, at når det nye dagpengesystem er implementeret

i overensstemmelse med tællemekanismer, beregningsalgoritmer og god-

kendte testscenarier, så må a-kassernes udbetalinger anses for sket med rette

– og derfor selvfølgelig vil være refusionsberettigede. AK-Samvirke opfor-

drer til, at dette præciseres i lovforslaget.

Kommentar:

AK-Samvirkes bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i lovforsla-

get med hensyn til lovens § 79, fordi der ikke er behov for det. Lovens § 79

omhandler a-kassens ret til refusion, når en udbetaling til et medlem er sket

med rette. A-kassen har ret til refusion for udbetalinger, der er sket med ret-

te. Der er dog i lovens § 79, stk. 5, hjemmel til, at Beskæftigelsesministeren

efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan fastsætte nærmere regler om,

at refusion af udgifter, jf. stk. 1, helt eller delvis bortfalder, hvis en arbejds-

løshedskasse har begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen.

Der er fastsat sådanne nærmere regler i bekendtgørelse nr. 693 af 23. juni

2011 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser. Såfremt der skal

ske ændringer, kan det ske ved en ændring af bekendtgørelsen.

110

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Af bemærkningerne til 2.11.8.2. fremgår, at udbetaling af acontobeløb og

reguleringer, der gennemføres efter den nye § 46, stk.6, eller den nye § 85 e,

stk. 1, betragtes som udbetalinger, jf. gældende lovs § 79, stk. 1, det vil sige

ydelser, der er udbetalt med rette.

AK-Samvirkes bemærkninger giver heller ikke anledning til ændringer i lov-

forslaget med hensyn til renter i de tilfælde, hvor refusion skal efterbetales

til a-kasser. A-kassernes ret til renter følger rentelovens almindelige regler,

med mindre der foreligger en dom eller et andet fundament, der giver a-

kasserne en anden retstilling.

3.17. Jobcentrenes adgang til oplysninger

KL erklærer sig godt tilfreds med den politiske aftale om et tryggere dag-

pengesystem. KL lægger herunder vægt på, at det fremtidige dagpengesy-

stem giver mulighed for en mere konsekvent digitalisering, der kan bidrage

til et godt samspil med kommunernes beskæftigelsesindsats. KL bemærker,

at det har stor betydning, at der er fokus på at sikre, at it-understøttelsen let-

ter den nødvendige adgang til deling af oplysninger på tværs af aktører.

PROSA finder det bekymrende, at jobcentrene skal have adgang til oplys-

ninger om a-kassernes medlemmer. Prosa bemærker bl.a., at fortrolighed i

samtalerne er vigtigt, og at det er ødelæggende for denne fortrolighed, hvis

oplysningerne deles med jobcentrene.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at data skal opgøres

ens for alle forsikrede på tværs af a-kasser. Det gælder fx, hvordan der tæl-

les dage i en optjenings- eller referenceperiode, tælles indkomst til bereg-

ning af dagpengesats eller tælles forbrug af dagpengeret. Disse tællere skal

opgøres ensartet på tværs af kasser og stilles til fuld rådighed for både a-

kasser, kommuner, det enkelte medlem og relevante centrale myndigheder.

Det følger allerede af beskæftigelsesreformen, at jobcentrene, a-kasserne og

de forsikrede ledige har et fælles kontaktforløb. Det fremgår derfor allerede

af lovgivningen i forbindelse med beskæftigelsesreformen, at f.eks. jobsam-

taler i jobcentret også er tilgængelige for a-kassen, og at CV- og rådigheds-

samtaler i a-kassen også er tilgængelige for jobcentret. Tilsvarende er op-

lysninger i de digitale joblogs tilgængelige for både a-kasse og jobcenter.

En sådan deling af nødvendige oplysninger er afgørende for gennemførel-

111

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

sen af det fælles kontaktforløb og en sammenhængende beskæftigelsesind-

sats.

Der er efter gældende regler deling af en række oplysninger og en rækker

pligter til underretninger og videregivelse af oplysninger mellem a-kasserne

og jobcentrene. Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats, jf. dennes § 24, kan tilbud til ledige dagpengemodtagere ikke række ud

over den dato, hvortil personen er berettiget til dagpenge efter lov om ar-

bejdsløshedsforsikring m.v. Efter § 106, 1. pkt., i samme lov skal arbejds-

løshedskassen give jobcenteret de nødvendige oplysninger om dens med-

lemmer til brug for jobcenterets administration af reglerne i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeren kan efter § 106, 2. pkt., fast-

sætte nærmere regler herom, herunder om omfanget af oplysningerne og

måden, tidspunktet og formen for afgivelse af oplysningerne.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1003 af 30. august 2015

om en aktiv beskæftigelsesindsats og i bekendtgørelse nr. 14 af 8. januar

2016 om det fælles it-baserede datagrundlag og statistiske datavarehus for

beskæftigelsesindsatsen.

Disse regler vil i nødvendigt omfang blive tilpasset således, at arbejdsløs-

hedskasserne pålægges at indberette bl.a. de forskellige tællere for forbrug

af retten til dagpenge, genoptjening af retten til dagpenge, karens og for-

brug af dagpenge de seneste 8 år.

Oplysningerne vil som hidtil skulle behandles i overensstemmelse med per-

sondataloven - både i a-kasserne, i det fælles it-baserede datagrundlag i

STAR og i jobcentrene.

3.18. Ændringer i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses-

indsatsen m.v.

Datatilsynet henviser vedrørende den foreslåede ændring af lovens § 32, stk.

4, 2. pkt., til tilsynets bemærkninger til forslaget til § 90 b, stk. 4, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Kommentar:

Det er på baggrund af tilsynets bemærkninger tilføjet i bemærkninger til den

foreslåede ændring af § 32, stk. 4, 2. pkt., at det vurderes, at det er nødven-

digt, at arbejdsløshedskassernes adgang til oplysninger i det fælles it-

baserede datagrundlag udvides til også at omfatte personer, der ikke (læn-

112

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

gere) er medlem af arbejdsløshedskassen på opslagstidspunktet således, at

dagpengereglerne kan administreres digitalt uden forudgående samtykke fra

personen.

Datatilsynet henviser vedrørende den foreslåede ændring af lovens § 44, stk.

2, 2. pkt., til tilsynets bemærkninger til forslaget til § 90 b, stk. 3 og 4, i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Kommentar:

Det er tilføjet i bemærkningerne til den foreslåede ændring af lovens § 44,

stk. 2, 2. pkt., at det vurderes, at det er nødvendigt, at arbejdsløshedskasser-

nes adgang til indkomstregisteret udvides til også at omfatte personer, der

ikke (længere) er medlem af arbejdsløshedskassen på opslagstidspunktet så-

ledes, at dagpengereglerne kan administreres digitalt uden forudgående

samtykke fra personen.

3.19. Lønniveau under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgive-

LO, FTF og Akademikerne anfører, at det fremgår af lovforslaget, at mind-

stegrænsen for aflønning i et offentligt løntilskudsjob, der i dag svarer til 82

pct. af højeste dagpenge, afskaffes. Lønmodtagersiden bemærker, at forsla-

get hverken indgår i dagpengekommissionens anbefalinger eller i det politi-

ske forlig.

LO, FTF og Akademikerne foreslår, at lovforslagets § 2 stk. 2 afskaffelsen

af mindstesatsen for aflønning i offentligt løntilskud på 82 % af højeste

dagpenge fjernes.

PROSA har lignende synspunkter.

KL anfører, at det at dagpengemodtagere i offentlig løntilskudsansættelse,

efter lovforslaget skal have løn, der svarer til deres individuelle dagpenge,

betyder at dagpengemodtagere, med en løn svarende til 71,5 pct. af højeste

dagpenge, vil skulle arbejde 27 timer om ugen. Dagpengemodtagere, hvis

dagpenge udgør 50 pct. af højeste sats, vil skulle arbejde 19 timer om ugen.

KL finder, at i forhold til ansættelser med små timetal vil det være vanske-

ligt at realisere formålet med løntilskudsansættelsen, som sker ”med henblik

på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer

af personer”, jf. § 52 i loven om aktiv beskæftigelsesindsats. KL anfører, det

113

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

også må tages i betragtning, at forslaget oveni de allerede gennemførte æn-

dringer yderligere reducerer anvendeligheden af offentlige løntilskudsjob.

Kommentar:

Hovedprincippet i de gældende regler er, at man ikke skal kunne få en ind-

komstfremgang ved at være i offentligt løntilskudsjob. Imidlertid betyder de

eksisterende regler, at dagpengemodtagere - i modsætning til andre mål-

grupper - er garanteret en minimumsløn ved deltagelse i tilbud om offentligt

løntilskudsjob svarende til 82 pct. af max. dagpenge. Dette gælder også

selvom personen har en individuel dagpengesats, der er mindre end 82 pct.

af max. Dermed opnås en højere løn i offentligt løntilskudsjob, end den in-

dividuelle dagpengesats tilsiger.

Forslaget sikrer, at der er overensstemmelse mellem hidtidig ydelse og løn-

nen i offentlig løntilskudsansættelse for alle målgrupper. Den ugentlige ar-

bejdstid fastsættes under hensyn til lønnen. Personer, der er i offentligt løn-

tilskudsjob, vil fortsat have mulighed for oplæring og genoptræning af kom-

petencer, selvom arbejdstiden for nogle vil blive kortere end i dag.

3.20. Ændringer til sygedagpengeloven og barselsloven som følge af nyt a-

dagpengesystem

AK-Samvirke bemærker, at der i lovforslaget lægges op til, at udbetalingen

af syge- og barselsdagpenge sker med den sats, som personen på første dag

med ret til sygedagpenge eller barselsdagpenge kunne have modtaget pr.

dag i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. AK-

Samvirke, mener, at denne formulering ikke hænger sammen med det nye a-

dagpengesystem, idet a-kasserne ikke længere beregner en dagssats, men en

månedssats. Hvis der er tale om, at der på baggrund af en månedssats skal

beregnes en dagssats i kommunen, mener AK-Samvirke, at dette skal frem-

gå eksplicit af reglerne, så det sikres, at kommunerne ikke beder a-kasserne

om at foretage denne beregning.

AK-Samvirke forudsætter, at kommunerne og Udbetaling Danmark frem-

over henter sats-indberetningen fra Det Fælles Datagrundlag (DFDG) og

lægger den til grund for udbetalingen af henholdsvis sygedagpenge og bar-

selsdagpenge. Desuden anmoder AK-Samvirke STAR om at forholde sig til,

om det fremover fortsat vil være relevant for a-kasserne at indberette de for-

hold, som indberettes i dag i forbindelse med indberetningen af medlemmets

114

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

sygefravær, idet det umiddelbart ser ud til, at kommunerne og Udbetaling

Danmark fremover selv vil kunne trække de data, der i dag indberettes.

Kommentar:

Der ændres med lovforslaget ikke ved de generelle regler om anmeldelse af

sygdom eller barsel. Ligesom i dag skal a-kasserne således fremover an-

melde sygdom til kommunen og barsel til Udbetaling Danmark via Nemre-

fusion.

Det er forudsat i lovforslaget, at a-kasserne i det omfang, de kender den le-

diges månedssats, oplyser denne i form af en dagssats (som beregnet ud fra

formlen månedssats : 160,33 x 7,4 for en fuldtidsforsikret) til brug for kom-

munens udbetaling af sygedagpenge eller Udbetaling Danmarks udbetaling

af barselsdagpenge.

Ankestyrelsen bemærker, at med forslaget til sygedagpengelovens § 51 æn-

dres ikke ved princippet om, at sygedagpengeberegningen skal følge bereg-

ningen af den pågældendes sats for arbejdsløshedsdagpenge. Ankestyrelsen

går derfor ud fra, at det anførte i pkt. 3.4 i vejledningen om beregnings-

grundlaget for sygedagpenge og det anførte i pkt. 51.1 og 2 i sygedagpenge-

vejledningen fra 2008 fortsat vil have relevans.

Beregningen af satsen volder vanskeligheder for kommunerne i de sager,

hvor arbejdsløshedssatsen ikke kan oplyses af arbejdsløshedskassen. En mu-

lighed kunne være at kommunerne kunne få hjælp hos arbejdsløshedskas-

serne til at beregne satsen.

Kommentar:

Dele af vejledningen om beregningsgrundlaget for sygedagpenge vil blive

opdateret i forhold til nærværende lovforslag, idet beregningen af den del af

syge- og barselsdagpengene til et ledigt medlem, som udbetales på grundlag

af supplerende arbejdsløshedsdagpenge, som medlemmet modtog forud for

fraværet, fremover beregnes ud fra forskellen mellem det antal timer, per-

sonen modtager arbejdsløshedsdagpenge for som ledig, dvs. enten 160,33

timer som fuldtidsforsikret eller 130 timer som deltidsforsikret, og det gen-

nemsnitlige antal timer, som den pågældende skulle have arbejdet under

fraværet, eller – for personer med varierende timetal - har arbejdet i de se-

neste 4 uger forud for fraværet på grund af sygdom eller barsel. Antallet af

arbejdstimer oplyses af personen i forbindelse med ansøgningen om syge-

eller barselsdagpenge.

115

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Pkt. 51.1 og 51.2 i sygedagpengevejledningen fra 2008 vil kun delvis have

relevans fremover, idet udbetalingen fremover vil skifte fra at være med det

beløb, den pågældende kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, til

at ske med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge

eller barselsdagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdag-

penge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. STAR kan oplyse, at der vil

blive udarbejdet vejledningstekst herom.

Som i dag har kommunerne fremover mulighed for at kontakte STAR for

hjælp til beregning i de sager, hvor arbejdsløshedskassen ikke kan oplyse

satsen.

ASE har bemærket, at i bemærkningerne til § 15, stk. 10 er anført, at satsen

for medlemmer, som før barsel var på arbejdsmarkedsydelse som ikke-

forsøger, automatisk omregnes til forsørgersatsen fra den første mandag ef-

ter fødslen. ASE bemærker, at dette vel også bør gælde for dimittender og

tidligere værnepligtige, som får den lave sats som ikke-forsøger.

Kommentar:

§ 15, stk. 10 er en overgangsregel, der fastlægger, at også for personer, der

efter lovforslaget fortsætter med deres hidtidige beregning, kan der ske om-

regning i særlige tilfælde. Fremover vil Udbetaling Danmark automatisk

omregne til forsørger-satsen fra den første mandag efter fødslen ved udbe-

taling af barselsdagpenge, som fra starten af en periode er udbetalt efter

sats som ikke-forsøger.

Udbetaling Danmark bemærker, at systemerne i en overgangsperiode skal

kunne rumme begge typer af indberetninger samt beregninger, og at dette i

en overgangsperiode vil betyde en mere kompleks systemverden og admini-

stration i Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark gør opmærksom på, at det alene vil være muligt at fin-

de et medlem af en anerkendt a-kasse, som bliver ledig under sin barselsor-

lov i de situationer, hvor denne oplysning findes i de registre eller støttesy-

stemer, som barselsdagpengesystemet kan trække oplysninger fra. Findes

oplysningen ikke, er Udbetaling Danmark afhængig af henvendelse fra bor-

ger eller a-kasse for at kunne omberegne.

116

L 181 - 2015-16 - Bilag 9: Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det er afgørende vigtigt for Udbetaling Danmark, at formuleringen af sidste

afsnit i bemærkningerne vedr. ikrafttrædelsesbestemmelsen betyder, at Ud-

betaling Danmark først fra 1. juli 2017 skal bruge dagssatsen efter de nye

regler. Udbetaling Danmark bemærker videre, at lovforslaget medfører æn-

dring af systemer, breve og justering af administrationen.

Kommentar:

Efter gældende regler udgør barselsdagpengene til et ledigt medlem af en

anerkendt arbejdsløshedskasse samme beløb, som personen kunne have

modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse,

uanset om modtageren var meldt ledig inden, eller først bliver ledig under

fraværsperioden. Der ændres således med lovforslaget ikke ved, at barsels-

dagpengene til et dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, der

bliver ledig under sin barsel, beregnes efter beregningsreglen i § 36.

Som det fremgår af lovforslaget er der lagt op til, at da den foreslåede æn-

dring af § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovforslagets § 1, nr.

8 ikke er trådt i kraft i perioden fra den 2. januar 2017 til 1. juli 2017, vil

arbejdsløshedskassen i denne periode som hidtil kunne oplyse den ugesats,

en ledig sygemeldt eller barslende kunne have fået i arbejdsløshedsdagpen-

ge, og derudfra beregnes satsen pr. dag.

FA bemærker, at udkastet ikke indeholder nogen konsekvensanalyse. FA

forudsætter derfor, at det endelige lovforslag indeholder en analyse af kon-

sekvenser, herunder hvilke administrative og økonomiske konsekvenser lov-

forslaget måtte have i forhold til private virksomheder.

Kommentar:

Konsekvensændringerne af sygdagpengelovens og barselslovens bestemmel-

ser om størrelsen af syge- og barselsdagpenge til ledige medlemmer af en

arbejdsløshedskasse har ingen administrative eller økonomiske konsekven-

ser for private virksomheder.

117