Folketinget
Christiansborg
1204 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Ny version af høringsnotat
27. maj 2016
L 181. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love
og om ophævelse af lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere og
lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dag-
pengeret (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, måneds-
udbetaling af dagpenge m.v.)
Ved brev af 27. april 2016 fremsendte Beskæftigelsesministeriet bl.a. notat af 14.
marts 2016 vedrørende Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende oven-
nævnte lovforslag L 181. De modtagne høringssvar blev fremsendt ved samme
brev.
Ved en beklagelig fejl er der fremsendt en udgave af høringsnotat, der ikke er fyl-
destgørende, idet der i den fremsendte udgave bl.a. ikke er indarbejdet kommenta-
rer til de høringssvar, der er en følge af en supplerende høringsrunde i perioden fra
den 8. april 2016 til den 13. april 2016. Denne supplerende høring vedrørte konse-
kvensændringer af sygdagpengelovens og barselslovens bestemmelser om størrel-
sen af syge- og barselsdagpenge til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse,
som følge af ovennævnte lovforslags § 1.
Ændringerne af sygedagpengeloven og barselsloven er indarbejdet i lovforslaget
som §§ 5 og 6. De modtagene høringssvar som følge af den supplerende høring er
oversendt til Folketingets Beskæftigelsesudvalg ved brevet af 14. marts 2016 og er
optrykt til sidst i bilaget om høringssvar.
Den rigtige udgave af høringsnotatet vedlægges til brug for det videre lovgivnings-
arbejde. Der er tilføjet afsnit 3.20. om ændringer i sygedagpengeloven og barsels-
loven, samt tilføjelser/ændringer i afsnit 3.7, 1. kommentar, afsnit 3.7.1., afsnit
3.7.2., 2. kommentar, afsnit 3.10. (bemærkninger fra Ankestyrelsen) og afsnit
3.15.2. (bemærkninger fra Ankestyrelsen).
Venlig hilsen
J.nr. 15/14362
Pernille Harden
Kontorchef i Center for Arbejdsmarkedspolitik
Beskæftigelsesministeriet