L 181 - 2015-16 - Bilag 8: Udkast til betænkning

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 181 Bilag 8
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 181

Folketinget 2015-16

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 0. maj 2016

Udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love og om ophævelse af lov

om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere og lov om uddannelsesordning for

ledige, som har opbrugt deres dagpengeret

(Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.)

[af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 50 ændringsforslag til lovforslaget.

Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr.

1-3, 7, 9, 19, 24, 30, 36, 38-40, 42-44 og 47-50.

Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet æn-

dringsforslag nr. 4-6, 8, 10-18, 20-23, 25-29, 31-35, 37, 41

og 45-46.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. april 2016 og var til 1.

behandling den 4. maj 2016. Lovforslaget blev efter 1. be-

handling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 8. fe-

bruar 2016 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bilag

95. Den 27. april 2016 sendte beskæftigelsesministeren de

indkomne høringssvar, et høringsnotat og en ligestillings-

vurdering til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

2 skriftlige henvendelser fra 3F.

[Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kom-

menteret de skriftlige henvendelser til udvalget. ]

Deputationer

Endvidere har 3F mundtligt over for udvalget redegjort

for deres holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til beskæftigelsesmini-

steren til mundtlig besvarelse, som denne vil besvare i et

åbent samråd den 1. juni 2016.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 14 spørgsmål til beskæftigelsesmini-

steren til skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret. ]

3. Betænkningsbidrag fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeren har anmodet om, at følgende

bemærkninger vedrørende automatisk omforsikring fra del-

tidsforsikret til fuldtidsforsikret bliver tilføjet betænkningen:

I forbindelse med Beskæftigelsesudvalgets behandling af

L 181 ønsker jeg overfor udvalget at fremsætte følgende be-

mærkninger vedrørende automatisk omforsikring fra deltids-

forsikret til fuldtidsforsikret.

Det er i lovforslagets § 1, nr. 61, med tilhørende bemærk-

ninger foreslået, at et deltidsforsikret medlem fremover skal

omforsikres (overflyttes) til fuldtidsforsikring, når arbejds-

løshedskassen på baggrund af oplysninger om løntimer i

DokumentId

Journalnummer

L 181 - 2015-16 - Bilag 8: Udkast til betænkning

indkomstregisteret konstaterer, at medlemmet har haft be-

skæftigelse på mere end 390/360 løntimer indberettet til ind-

komstregisteret inden for en sammenhængende periode på 3

måneder/12 uger ved henholdsvis månedsindberetninger el-

ler uge- eller 14-dages-indberetninger. Det fremgår videre af

lovforslaget, at der med hjemmel i den gældende § 68, stk.

4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. bl.a. vil blive fast-

sat administrative regler om, at arbejdsløshedskassens auto-

matiske overflytning af et deltidsforsikret medlem til fuld-

tidsforsikring får virkning fra det tidspunkt, hvor arbejdsløs-

hedskassen konstaterer, at betingelserne herfor er opfyldt.

I forbindelse med udmøntningen af de administrative reg-

ler har det i forhold til arbejdsløshedskassernes administra-

tion af den automatiske overflytning imidlertid vist sig at

være mere hensigtsmæssigt, at overflytningen får virkning

fra den 1. i måneden efter, at arbejdsløshedskassen har kon-

stateret, at betingelserne er opfyldt

De administrative regler vil derfor blive fastsat i overens-

stemmelse hermed.

Dermed opnås en mere hensigtsmæssig og smidig admi-

nistration i arbejdsløshedskasserne af den automatiske over-

flytning af deltidsforsikrede til fuldtidsforsikring.

4. Indstillinger

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-

senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke

adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-

ser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Til § 1

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af <>:

I det under

nr. 6

foreslåede

§ 46, stk. 6, 1. pkt.,

udgår

ordene », og forskellen i antallet af timer overstiger en baga-

telgrænse på 12 timer pr. måned«.

[Bagatelgrænsen ophæves, og der efterreguleres kun for pe-

rioder, hvor der foreligger lønindberetninger i indkomstregi-

steret]

I den under

nr. 7

foreslåede ændring af

§ 46, stk. 5,

der bliver stk. 7, udgår »om fastsættelse af bagatelgræn-

sen,«.

[Konsekvensændring som følge af, at bagatelgrænsen ophæ-

ves]

I det under

nr. 9

foreslåede

§ 48, stk. 1, 2. pkt.,

ind-

sættes efter »samt«: »tillagt«.

[Sproglig præcisering]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af <>:

I den under

nr. 9

foreslåede affattelse af

§ 48, stk. 1,

udgår sidste punktum.

[Indtægt fra tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag efter

servicelovens §§ 42 og 120 skal medregnes ved beregning]

Nr. 10

udgår.

[Den nugældende 3 måneders/12 ugers beregningsperiode

bibeholdes]

Nr. 11

udgår.

[Alle dimittender skal have dimittendsats på 82 pct. af høje-

ste dagpenge]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af <>:

Nr. 11

affattes således:

»11.

§ 49, stk. 5,

affattes således:

»Stk. 5

Til et medlem, som har opnået ret til dagpenge ef-

ter § 54, udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct.

af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, der

har forsørgelsespligt over for et barn, jf. lov om aktiv social

politik, og med 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og

79 til medlemmer, som ikke har forsørgelsespligt. Skifter et

medlem status som forsørger, sker skiftet af ydelsessats fra

den 1. i den efterfølgende måned. Hvis medlemmet efter ud-

dannelsens afslutning i mindst 3 måneder har fået indberet-

tet indtægt, der efter § 48 berettiger til dagpenge med et hø-

jere beløb, er medlemmet dog berettiget til dette beløb, når

der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af dagpen-

geretten, jf. § 54. Herefter beregnes medlemmets dagpenge

efter § 48.««

[Indberetning af indtægt i minimum 3 måneder ved bereg-

ning af ny sats for dimittender]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af <>:

Nr. 12

udgår.

[Medlemmer, der har opnået dagpengeret som værnepligti-

ge, skal alle have en sats på mindst 82 pct. af højeste dag-

penge]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af <>:

I den under

nr. 12

foreslåede affattelse af

§ 49, stk. 6,

affattes

4. pkt.

således:

»Har medlemmet efter afslutningen af værnepligten eller

ansættelsen på værnepligtlignende vilkår i mindst 3 måneder

fået indberettet indtægt, der efter § 48 berettiger til dagpen-

ge med et højere beløb, er medlemmet dog berettiget til det-

te, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af

dagpengeretten.«

[Præcisering af, at bestemmelsen også omfatter ansættelsen

på værnepligtlignende vilkår, samt at der skal ske indberet-

ning af indtægt i minimum 3 måneder ved beregning af ny

sats for ledige tidligere værnepligtige]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af <>:

L 181 - 2015-16 - Bilag 8: Udkast til betænkning

10)

Nr. 13

udgår.

[Konsekvensændring som følge af, at § 1, nr. 11 og 12 ud-

går]

11)

Nr. 14

udgår.

[Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændrings-

forslag nr. 12]

12)

Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 50

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3.

Et medlem skal have dagpenge med et fast beløb,

der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter lovens § 47 eller

§ 70, hvis den beregnede sats er under 82 pct. af højeste

dagpenge, eller hvis der ikke inden for de seneste 5 år er ud-

betalt dagpenge med en tidligere beregnet sats. Ved vurde-

ringen af om betingelserne er opfyldt, kan a-kassen ikke gå

længere tilbage end til starten af den seneste medlemsperio-

de.

Stk. 4.

Et medlem, der i mere end 2 år har fået støtte til

pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om

social service, kan få udbetalt dagpenge med et fast beløb,

der udgør 100 pct. af højeste dagpenge efter lovens § 47 el-

ler § 70.

Stk. 5.

Et medlem, som har været udsendt som ulandsfri-

villig i beregningsperioden, kan få udbetalt dagpenge med et

fast beløb, der udgør 100 pct. af højeste dagpenge efter lo-

vens § 47 eller § 70. Det er en betingelse, at medlemmet har

været udsendt i forbindelse med frivilligprogrammer, hvortil

der ydes bistand i henhold til lov om internationalt udvik-

lingssamarbejde, eller private frivilligprogrammer udført for

humanitære organisationer, der er godkendt i henhold til lig-

ningslovens § 12, stk. 3.««

[Mindstesatsen på 82 pct. og de faste satser på 100 pct. skal

bevares]

13)

Nr. 20

udgår.

[Alle uddannede unge under 25 år skal have en sats på 82

pct., når de deltager i tilbud]

14)

Nr. 23

udgår.

[Optjening af dagpengeret skal være baseret på løntimer]

15)

De under

nr. 24

foreslåede

§ 53, stk. 3, 4 og 6,

udgår.

[Optjening af dagpengeret skal være baseret på løntimer]

16)

Efter nr. 24 indsættes som nyt nummer:

»02.

§ 53, stk. 3,

indsættes efter nr. 3 som nye numre:

»4) har afholdt ferie med feriegodtgørelse

5) har haft søgnehelligdage og overenskomstmæssige fri-

dage i et beskæftigelsesforhold, hvor der ikke er udbe-

talt løn, dagpenge eller feriedagpenge.««

[Konsekvensændring]

17)

Nr. 25

udgår.

[Perioder med værnepligt skal medregnes fuldt ud til optje-

ning af dagpengeret]

18)

Nr. 30

affattes således:

»30.

§ 53, stk. 6,

der bliver

stk. 10,

affattes således:

»Perioderne i stk. 2 og 5, hvori indkomst- henholdsvis be-

skæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med sam-

menlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold:

1) Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere

end 4 ugers varighed,

2) perioder med støtte til pasning eller alvorligt sygt barn

efter lov om social service eller alvorligt sygt barn efter

lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

3) perioder med støtte til pasning af nærtstående, der øn-

sker at dø i eget hjem, efter lov om social service,

4) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydel-

ser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigel-

sesministeren,

5) perioder med fravær på grund af barsel eller adoption

efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel

6) perioder med ansættelse i seniorjob efter lov om senior-

job.

7) perioder, hvori medlemmet har modtaget dagpenge i

den forlængede dagpengeperiode efter udløbet af perio-

den i § 55, stk. 1, jf. § 56.««

[De nugældende muligheder for forlængelse af optjenings-

perioden skal bevares]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af <>:

19)

I det under

nr. 30

foreslåede

§ 53, stk. 10, nr. 3,

æn-

dres »og« til: »eller«.

[Teknisk korrektion]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af <>:

20)

Nr. 46

udgår.

[De nugældende muligheder for forlængelse af referencepe-

rioden skal bevares]

21)

Efter nr. 46 indsættes som nyt nummer:

»03.

§ 55, stk. 4, nr. 1,

indsættes efter »jf. § 62, stk. 3«:

»eller ressourceforløbsydelse i et jobafklaringsforløb«.«

[Perioden med ressourceforløbsydelse skal forlænges]

22)

I den under

nr. 49

foreslåede

§ 56

indsættes som

stk.

»Stk. 4.

Afholdt ferie med feriegodtgørelse sidestilles med

løntimer og medregnes til forlængelse af dagpengeperio-

den.«

Stk. 4 bliver herefter nr. 5.

[Afholdt ferie med feriegodtgørelse skal medregnes til for-

længelse af dagpengeperioden]

23)

Den under

nr. 49

foreslåede

§ 56 a

udgår.

[De foreslåede karensdage skal udgå]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af <>:

24)

I den under

nr. 49

foreslåede

§ 56 a, stk. 2,

ændres »i

perioden« til: »for perioden«.

L 181 - 2015-16 - Bilag 8: Udkast til betænkning

[Præcisering af, at den beskæftigelse, der skal til for ikke at

blive pålagt en karens, skal forekomme i 4-måneders-perio-

den, som karensen skal opgøres på baggrund af]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af <>:

25)

Den under

nr. 49

foreslåede

§ 56 b

udgår.

[Den foreslåede konfiskering af en måneds dagpenge udgår]

26)

I den under

nr. 50

foreslåede affattelse af

§ 56

indsæt-

tes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Afholdt ferie med feriegodtgørelse sidestilles med

løntimer og medregnes til forlængelse af dagpengeperio-

den.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

[Afholdt ferie med feriegodtgørelse skal medregnes til for-

længelse af dagpengeperioden]

27)

Efter det under

nr. 55

foreslåede

§ 60, stk. 1,

indsættes

som nyt stykke:

»Stk. 2.

En uge skal ikke medregnes til forbrug af supple-

rende dagpenge, når medlemmet i ugen

1) starter eller ophører med arbejde,

2) påbegynder eller afslutter en ferieperiode, eller

3) påbegynder eller afslutter en sygdomsperiode.«

Stk. 2 og 3 bliver herfter stk. 3 og 4.

[Uger med start eller ophør med arbejde, sygdom eller ferie

skal ikke medregnes til forbrug af supplerende dagpenge]

28)

I den under

nr. 56

foreslåede ændring af

§ 60, stk. 2,

udgår ordene », samt om at der kan udbetales supplerende

dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge

udløber«.

[Uger med start eller ophør med arbejde, sygdom eller ferie

skal ikke medregnes til forbrug af supplerende dagpenge]

29)

Det under

nr. 57

foreslåede

§ 60, stk. 2,

udgår, og ef-

ter stk. 3, der bliver stk. 2, indsættes:

»Stk. 3.

Når retten til supplerende dagpenge er opbrugt,

kan der udbetales dagpenge for de uger, hvor der ikke er ar-

bejdstimer. Efter at retten til supplerende dagpenge er op-

brugt, kan der endvidere i de efterfølgende måneder udbeta-

les dagpenge for uger, hvori medlemmet

1) starter eller ophører med arbejde,

2) påbegynder eller afslutter en ferieperiode, eller

3) påbegynder eller afslutter en sygdomsperiode«

[Uger med start eller ophør med arbejde, sygdom eller ferie

skal ikke medregnes til forbrug af supplerende dagpenge]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af <>:

30)

Efter nr. 57 indsættes som nyt nummer:

»04.

§ 63, stk. 1,

ændres »jf. stk. 4« til: »jf. stk. 3«.«

[Konsekvensændring som følge af § 1, nr. 58]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af <>:

31)

Nr. 58

udgår.

[Produktion af krigsmateriel skal være en gyldig grund til at

afslå eller ophøre med arbejde]

32)

Efter nr. 58 indsættes som nyt nummer:

»05.

Efter § 63, stk. 3, indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde eller

afslå eller ophøre i et tilbud, hvis medlemmet udsættes for

eller risikerer at blive udsat for passiv rygning på en arbejds-

plads, hvor det er besluttet at tillade at ryge efter §§ 13 og

22 i lov om røgfri miljøer.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.«

[Udsættelse for passiv rygning skal være en gyldig grund til

at afslå eller opsige et arbejde]

33)

Efter nr. 58 indsættes som nyt nummer:

»06.

Efter § 63, stk. 3, indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Et medlem kan opsige et arbejde eller ophøre i et

tilbud, hvis en flytning fra en hidtidig bopæl skyldes fysisk

vold eller trusler om fysisk vold fra en samboende.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.«

[Flytning fra hidtidig bopæl på grund af fysisk vold eller tru-

sler om fysisk vold fra en samboende skal være en gyldig

grund til at afslå eller ophøre med arbejde]

34)

Efter nr. 60 indsættes som nyt nummer:

»07.

Efter § 68, stk. 2, indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Et deltidsforsikret medlem har ret til efter anmod-

ning at blive overflyttet til fuldtidsforsikring fra det tids-

punkt, hvor medlemmet er gået op i arbejdstid.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.«

[Deltidsforsikrede skal efter anmodning have ret til at blive

overflyttet til fuldtidsforsikring, når de går op i arbejdstid]

35)

Nr. 65

udgår.

[Arbejde af større omfang end deltidsarbejde er en gyldig

grund for et deltidsforsikret medlem til at afslå henvist ar-

bejde]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af <>:

36)

Efter nr. 69 indsættes som nyt nummer:

»08.

§ 74 a, stk. 1, nr. 4,

udgår »og 14«, og

stk. 11-13,

ophæves.

Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 11 og 12.«

[Konsekvensændring som følge af ophævelsen af kapitel 9

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af <>:

37)

I det under

nr. 72

foreslåede

§ 74 e, stk. 3, 5. pkt.,

æn-

dres »128 timer« til: »145 timer«, og »104 timer« ændres til:

»118 timer«.

[Mindsteudbetalingen for efterløn skal være 14,8 timer]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af <>:

L 181 - 2015-16 - Bilag 8: Udkast til betænkning

38)

Efter nr. 74 indsættes som nyt nummer:

»09.

§ 74 l, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.«

[Konsekvensændring som følge af ophævelsen af kapitel 9

39)

Efter nr. 76 indsættes som nyt nummer:

»010.

§ 74 l, stk. 12, 1. pkt.,

der bliver

stk. 16, 1. pkt.,

æn-

dres »efter stk. 13 og 14« til: »efter stk. 17 og 18«.«

[Konsekvensændring som følge indsættelse fire nye numre i

§ 74 l]

40)

Nr. 77

affattes således:

»77.

§ 74 l, stk. 13,

der bliver stk. 17, ændres »jf. stk. 12,«

til: »jf. stk. 16,«, og »jf. stk. 14« ændres til: »jf. stk. 18«.«

[Konsekvensændring som følge indsættelse fire nye numre i

§ 74 l]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af <>:

41)

I den under

nr. 79

foreslåede affattelse af

§ 74 n, stk.

udgår »og 6«, og som

stk. 2

indsættes:

»Stk. 2.

Den udbetalte efterløn efterreguleres, hvis der er

uoverensstemmelse mellem de af medlemmet indberettede

oplysninger og indberetningerne om løntimer og indkomst

til indkomstregisteret. Efterreguleringen foretages i udbeta-

lingen af efterløn for den efterfølgende måned, jf. § 85 e.«

Stk. 2-11 bliver herefter stk. 3-12.

[Bagatelgrænsen for efterregulering af efterløn ophæves]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af <>:

42)

Efter nr. 86 indsættes som nyt nummer:

[Mindstelønnen på 82 pct. af højeste dagpenge ved ansættel-

se med løntilskud skal bevares]

Til § 3

46)

Paragraffen udgår.

[Der skal være ret til seniorjob efter udløbet af den alminde-

lige dagpengeret]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af <>:

Ny paragraf

47)

Efter § 12 indsættes som ny paragraf:

»§ 01

I lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved

deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 860 af 24. august 2012, som ændret

ved § 8 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, foretages

følgende ændring:

§ 5, stk. 2, 1.

2. pkt.,

affattes således:

»Godtgørelse efter stk. 1, kan pr. uge højst udgøre fem

gange beløbet for en dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejds-

løshedsforsikring m.v. Godtgørelsen ydes pr. arbejdstime

med tab af arbejdsindtægt på grund af deltagelse i uddannel-

se og beregnes på grundlag af en normeret ugentlig arbejds-

tid og et beløb svarende til dagpengenes højeste beløb for en

dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

ganget med fem.««

[Konsekvensændring som følge af, at arbejdsløshedsdagpen-

ge fra 1. juli 2017 ikke udbetales for en 5-dages uge]

Til § 13

»011.

§ 79, stk. 1,

og i

§ 81, stk. 1, nr. 3,

ændres »kapitel 9,

9 a og 9 b,« til: »kapitel 9 og 9 a,«.«

[Konsekvensændring som følge af ophævelsen af kapitel 9

43)

Det under

nr. 95

foreslåede

§ 85 e, stk. 1, 2. pkt.,

ud-

går.

[Konsekvensændring som følge af, at bagatelgrænsen ophæ-

ves]

44)

I det under

nr. 95

foreslåede

§ 85 e, stk. 3, 1. pkt.,

ud-

går »eller, når reguleringer ikke gennemføres på grund af

bagatelgrænsen på 12 timer, jf. § 46, stk. 6, og medlemmet

systematisk har indberettet færre timer, end medlemmet har

arbejdet eller forventede at arbejde,«.

[Konsekvensændring som følge af, at bagatelgrænsen ophæ-

ves]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af <>:

Til § 2

45)

Nr. 3

udgår.

48)

Stk. 2

affattes således:

»Stk. 2.

§ 1, nr. 4-10, 14-16, 18, 19, 21-28, 30-33, 37, 38,

41-43, 50, 52-56, 61-64, 66-68, 08, 71-73, 09 og 010-80, 82,

83, 86, 011, 90, 93-98 og 104-107, og § 01 træder i kraft den

1. juli 2017.«

[Konsekvensændring]

Til § 15

49)

stk. 1

indsættes som

2. pkt.:

»For personer, der er omfattet af 1. pkt., finder de hidtil

gældende regler i § 74, stk. 11-13, finder fortsat anvendel-

se.«

[Konsekvensændring som følge af ophævelsen af kapitel 9

50)

Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2.

For personer, der er omfattet af stk. 1, finder den

hidtil gældende regel i § 74 l, stk. 1, 2. pkt., i lov om ar-

bejdsløshedsforsikring m.v. fortsat anvendelse.«

Stk. 2-10 bliver herefter stk. 3-11.

[Konsekvensændring som følge af ophævelsen af kapitel 9

L 181 - 2015-16 - Bilag 8: Udkast til betænkning

Bemærkninger

Til nr. 1

Det er i lovforslagets § 1, nr. 6, foreslået, at udbetaling af

dagpenge sker på baggrund af medlemmets oplysninger om

løntimer og indkomst m.v. i måneden. Det er videre foreslå-

et, at medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst

m.v. i måneden i videst muligt omfang sammenholdes med

indberetninger til indkomstregisteret i henhold til lov om et

indkomstregister.

Når oplysningerne for udbetalingsmåneden foreligger i

indkomstregisteret senest den 10. i den efterfølgende måned,

sammenholdes oplysningerne på dagpengekortet for udbeta-

lingsmåneden digitalt med oplysningerne i indkomstregiste-

ret.

Det foreslås derudover, at de udbetalte dagpenge efterre-

guleres, hvis der er uoverensstemmelse mellem de af med-

lemmet indberettede oplysninger og indberetningerne om

løntimer og indkomst til indkomstregisteret, og forskellen i

antallet af timer overstiger en bagatelgrænse på 12 timer pr.

måned.

Der er ikke altid indberettet løntimer for hele udbeta-

lingsmåneden på det tidspunkt, hvor oplysningerne på dag-

pengekortet sammenholdes digitalt med oplysningerne i ind-

komstregisteret.

Det betyder, at der ikke altid er overensstemmelse mel-

lem udbetalingsperioden og lønperioden ved uge- eller 14-

dagesindberetninger samt ved forskudte lønperioder fra fx

den 20. til den 19. Formålet med bagatelgrænsen er således

at sikre, at den månedsvise udbetaling og regulering af dag-

penge på grundlag af løntimer og indkomst kan fungere smi-

digt.

Efterregulering vil efter lovforslaget ske i den efterføl-

gende måneds dagpengeudbetaling. Hvis ikke det er muligt

at modregne i den efterfølgende månedsudbetaling, skal ar-

bejdsløshedskassen opgøre et eventuelt tilbagebetalingsbe-

løb. Det kan være tilfældet, hvis medlemmet den efterføl-

gende måned ikke skal have udbetalt dagpenge. Kravet vil

ikke skulle tilbagebetales med det samme, men først hvis

medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i 3 måneder.

Den foreslåede regulering af udbetaling af dagpenge på

baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og ind-

komst m.v. betyder, at samkøringen med indkomstregisteret

vil skulle ske på baggrund af indberetninger om afsluttede

lønperioder i den måned, dagpengene er udbetalt for, uanset

om der ikke er fuld overensstemmelse mellem udbetalings-

perioden (kalendermåneden) og den periode, der reelt er

indberettet løntimer for.

Dette vil medføre manuel behandling for både arbejdsløs-

hedskassen og medlemmet, også i de tilfælde, hvor medlem-

met oplyser et korrekt antal løntimer på dagpengekortet.

For at gøre samkøringen med indkomstregisteret mere

præcis og samtidig skabe en mere smidig samkøring foreslås

det, at indberetninger om løntimer og indkomst til indkomst-

registeret alene sammenholdes med de af medlemmets op-

lysninger, som vedrører den periode, som indberetningerne

dækker.

Det betyder, at medlemmets oplysninger for hele udbeta-

lingsmåneden ikke altid kan sammenholdes med oplysnin-

gerne i indkomstregisteret i den efterfølgende måned. Hvis

ikke hele udbetalingsmåneden omfattes af samkøringen, vil

den resterende del af udbetalingsperioden blive samkørt i

den næstfølgende måned. Alle perioder vil herved blive

kontrolleret i forhold til de faktiske oplysninger og højst

med én måneds forsinkelse. Der vil stadig kun skulle være

én samkøring og efterregulering pr. måned. Efterregulerin-

gen skal som udgangspunkt ske i den efterfølgende måneds

dagpengeudbetaling. Efterreguleringen skal dermed ske i

udbetalingen, der ligger efter den samkøring, der har vist en

uoverensstemmelse mellem medlemmets indberettede op-

lysninger og indberetningerne om løntimer og indkomst til

indkomstregisteret.

Der vil med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyn-

digelsesbestemmelsen i § 46, stk. 5, der bliver stk. 7, blive

fastsat nærmere regler herom.

Det foreslås yderligere, at bagatelgrænsen ophæves. Det

betyder, at der ikke kun skal ske en efterregulering, hvis for-

skellen i antallet af timer overstiger en bagatelgrænse på 12

timer pr. måned.

Forslaget skyldes, at der ikke længere er brug for en ba-

gatelgrænse, idet den månedlige samkøring alene sker for

den del af udbetalingsperioden, der på samkøringstidspunk-

tet er indberettet løntimer for. Der vil dermed være uover-

ensstemmelse mellem den periode, samkøringen sker for, og

lønperioden ved uge- eller 14-dagesindberetninger samt ved

forskudte lønperioder fra fx den 20. til den 19. Det bemær-

kes, at bagatelgrænsen oprindelig blev foreslået for netop at

disse tilfælde administrativt kunne behandles på en hensigts-

mæssig og en administrativt nem måde.

Samkøringen foretages efter den 10. i den efterfølgende

måned, når oplysningerne i indkomstregisteret foreligger.

Det vurderes, at ændringsforslaget ikke vil have økono-

miske konsekvenser for det offentlige.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at ba-

gatelgrænsen på 12 timer for, hvornår der skal ske en efter-

regulering, ophæves, jf. den i ændringsforlagets nr. 1, fore-

slåede ændring af lovforslagets § 1, nr. 6.

Ændringen betyder, at den i bestemmelsen foreslåede be-

myndigelse ikke vil omfatte nærmere regler om fastsættelse

af bagatelgrænsen.

Til nr. 3

Det foreslås, at det i lovforslagets § 1, nr. 9, ad § 48, stk.

1, 2. pkt., sprogligt præciseres, at beregningsgrundlaget op-

gjort som al A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales ar-

bejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag og fratruk-

ket arbejdsmarkedsbidrag, skal tillægges værdien af eget

ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold. Som lovteksten er for-

muleret i lovforslaget kunne sætningen misforstås således, at

eget ATP-bidrag skulle fratrækkes.

L 181 - 2015-16 - Bilag 8: Udkast til betænkning

Til nr. 4

Der er tale om et reelt arbejde, når man passer sit handi-

cappede, alvorligt syge barn eller en nærtstående døende.

Det er et arbejde, der i mange tilfælde sparer samfundet for

langt dyrere døgninstitutionspladser eller hospitalspladser.

På den baggrund er det urimeligt, at indtægten ikke kan

medregnes til beregning.

Til nr. 5

Den foreslåede nye beregningsmetode kan give nogle

helt groteske resultater. AK-Samvirke har i et notat fra 17.

marts 2016 påvist, at et medlem kan risikere at få beregnet

en dagpengesats på

3.168 kr. om måneden. Det er der ingen mennesker, der

kan leve for. Notatet påviser, at mange medlemmer efter de

nye regler vil få beregnet en dagpengesats, der ligger et par

tusind kroner under den dagpengesats, de ville få efter de

nugældende beregningsregler. Det gælder først og fremmest

lavtlønnede lønmodtagere. Forslaget modvirker således in-

tentionerne om, at det skal kunne betale sig for dagpenge-

modtagerne at tage mange lavtlønnede småjobs.

De nugældende dagpengeregler bør derfor bevares, indtil

der fremkommer et bedre forslag, der ikke har de uheldige

virkninger, som AK-Samvirke har påvist.

Til nr. 6

Forsørgerbegrebet hører ikke hjemme i dagpengesyste-

met, som er et forsikringssystem. Herudover er det uaccep-

tabelt, at dimittendsatsen skal yderligere forringes.

Til nr. 7 og 9

Det er i lovforslagets § 1, nr. 11, foreslået, at dimittender

modtager dagpenge med 82 pct. af højeste dagpengesats

som fuldtids- eller deltidsforsikrede, og med 71,5 pct., hvis

de ikke har forsørgerpligt.

Det er videre foreslået, at skift af forsørgerstatus sker fra

den 1. i den efterfølgende måned. Ved skift af forsørgersta-

tus i perioden fra den 2. januar 2017 til og med den 30. juni

2017 sker skiftet af ydelsessats fra den efterfølgende uge, jf.

forslagets § 15, stk. 9.

Endeligt er det foreslået, at de gældende regler om mulig-

heden for at få foretaget en individuel beregning af satsen

efter 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten, hvis med-

lemmet har afsluttet et beskæftigelsesforhold, der kan danne

grundlag for en ny beregningsperiode, der giver ret til dag-

penge med et højere beløb, opretholdes.

Udgangspunktet for en ny beregning er en beregningspe-

riode, som dækker 12 måneder med den højeste indkomst

inden for de seneste 24 måneder, jf. lovforslagets § 1, nr. 10,

ad § 49, stk. 1-3. Det følger af forslaget til § 49, stk. 1-3, at

hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder foreligger 12

måneder med den fornødne indkomst, beregnes dagpenge-

nes størrelse på grundlag af indkomsten i alle måneder med

indkomst inden for perioden på 24 måneder. som konse-

kvens heraf kan et medlem, der modtager dagpenge med di-

mittendsats, få beregnet en ny dagpengesats forholdsmæssig

på grundlag af indkomsten i de 6 måneder efter opnåelsen af

dagpengeretten.

Tilsvarende regler er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 12,

om nu ledige tidligere værnepligtiges ret til dagpenge.

De foreslåede regler om beregning af en ny sats betyder,

at beregningen i princippet kan ske på en meget kort perio-

de, bare der i én måned inden for 6-månedersperioden er

indberettet indtægt til indkomstregisteret én gang. Som i dag

skal en ny beregning give ret til dagpenge med et højere be-

løb end den faste dimittendsats for, at den beregnede sats

anvendes.

Der er tale om en utilsigtet ændring i forhold til gældende

regler for dimittender og værnepligtiges mulighed for bereg-

ning af en ny sats. Ændringsforslaget er således en forudsæt-

ning for, at økonomien i aftalen er som aftalt.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at der for dimittender og

tidligere værnepligtige kan ske beregning af en ny sats base-

ret på en meget kort periode inden for 6 måneder efter ud-

dannelsens afslutning henholdsvis værnepligtens ophør.

Dette skal ikke mindst ses i sammenhæng med, at det for an-

dre ledige først er muligt at få en ny beregning, hvis dagpen-

geretten er genoptjent, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, ad § 48,

stk. 3.

Efter de hidtil gældende regler om dimittender og værne-

pligtiges ret til beregning af en ny sats er det en betingelse,

at der foreligger en beregningsperiode, som omfatter de se-

neste sammenhængende indberetningsperioder forud for le-

digheden, som dækker 3 måneder ved månedsindberetninger

og 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger til ind-

komstregisteret og for hvilke, der er indberettet mindst 320

henholdsvis 296 løntimer (deltidsforsikrede195 henholdsvis

180 løntimer).

For at sikre hensynet bag reglerne om ny satsberegning

herunder, at der er ret til en højere sats, at 6-månedersperio-

den er udtryk for, at der foreligger et reelt beskæftigelsesfor-

hold, samt det forhold, at der er tale om en undtagelse til

hvornår, der er ret til beregning af en ny sats, foreslås det, at

der stilles krav om, at der i mindst 3 måneder inden for pe-

rioden på mindst 6 måneder skal være indberettet indtægt,

der opfylder kravet til at kunne indgå i en beregning efter

forslaget til § 48, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

De foreslåede ændringer vurderes ikke at have betydning

for de berørte, da det allerede efter gældende regler er et

krav, at der til indkomstregisteret skal være indberettet

mindst 320 løntimer for månedsindberetninger og 296 lønti-

mer for uge- og 14-dagesindberetninger i den seneste sam-

menhængende indberetningsperioder, som dækker 3 måne-

der/12 uger. Der skal desuden være gået mindst 6 måneder

efter opnåelse af dagpengeretten, for at der kan være ret til

en ny beregning af satsen.

En gennemførelse af ændringsforslaget skønnes at være

udgiftsneutralt for det offentlige sammenlignet med gælden-

de regler, da det allerede har været en forudsætning i afta-

leøkonomien.

Af lovtekniske grunde foreslås ændringsforslaget til § 1,

nr. 11, gennemført som en affattelse af lovens § 49, stk. 5.

Derudover foreslås det, at det præciseres, at retten til en

individuel beregning af dagpengesatsen, hvis medlemmet

har haft ansættelse efter værnepligtens afslutning, også om-

L 181 - 2015-16 - Bilag 8: Udkast til betænkning

fatter ledige, som har været ansat på værnepligtslignende

vilkår. Dette er en videreførelse af de gældende regler.

Til nr. 8

Lovforslagets forringelse af værnepligtssatsen ligger

uden for dagpengeaftalen fra oktober 2015. Forsørgerbegre-

bet hører ikke hjemme i dagpengesystemet, som er et forsik-

ringssystem. Herudover er det uacceptabelt, at værnepligt-

satsen skal yderligere forringes.

Til nr. 10

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at det foreslås, at

§ 1, nr. 11 og 12, udgår.

Til nr. 11 og 12

Med de nye beregningsregler, hvor beregningsperioden

kan være mellem 24 og 36 måneder, kan vi risikere, at med-

lemmer, der har mange små og lavtlønnede jobs, kan få be-

regnet meget lave dagpengesatser, som de reelt ikke kan le-

ve af. Derfor er det vigtigt med en mindstesats.

For forældre, der i en årelang periode har passet et handi-

cappet eller alvorligt sygt barn i hjemmet, har det meget al-

vorlige konsekvenser, at den faste sats på 100 pct. bortfal-

der. Med dette forslag og forslagene om, at støtte til dæk-

ning af tabt arbejdsfortjeneste hverken kan medregnes til be-

regning eller til optjening af dagpengeret, bliver de reelt fra-

taget deres dagpengeret, og de skal starte helt forfra med at

optjene dagpengeret på et arbejdsmarked, som de har været

væk fra i en årrække.

Det foreslås derfor med ændringsforslaget, at mindstesats

på 82 pct. Og de faste satser på 100 pct. bevares.

Til nr. 13

Lovforslagets forringelse af satsen for uddannede unge

under 25 år, der deltager i tilbud, ligger uden for dagpenge-

aftalen fra oktober 2015. Forsørgerbegrebet hører ikke

hjemme i dagpengesystemet, som er et forsikringssystem.

Herudover er det uacceptabelt, at dagpengesatsen for uddan-

nede unge under 25 år yderligere skal forringes.

Til nr. 14-16

Den foreslåede indkomstbaserede optjeningsmodel pas-

ser kun til fastansatte månedslønnede, der har en indtægt,

der ligger over mindstelønnen. Den foreslåede ændring af

optjeningskravet fra at være baseret på løntimer til at være

baseret på indkomst vil medføre forringelser for et stort an-

tal medlemmer.

Lønmodtagere, der er aflønnede med industriens minds-

teløn, skal bruge mere end 12 måneder på at optjene dag-

pengeret, fordi det er det aktuelle regulerede indkomstkrav,

der skal gælde, og når indtægten eller en del af indtægten

stammer fra de foregående år er den lavere end det aktuelle

gældende indkomstkrav.

Timelønnede, der får 12�½ pct. i feriegodtgørelse til at

holde ferie for, diskrimineres i forhold til månedslønnede,

der får ferie med løn, fordi ferien ikke må medregnes i det

år, hvor ferien holdes. Det medfører, at timelønnede skal

bruge mindst 5 uger ekstra på at optjene dagpengeret.

Når søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridag

uden løn ikke kan medregnes, medfører det, at der er op til

13 dage om året, der ikke kan tælles med.

Det vil være en administrativ lettelse for a-kasserne, at

både optjeningskravet og genoptjeningskravet opgøres i ti-

mer. Det er noget rod, at der skal anvendes 2 forskellige me-

toder.

Til nr. 17

Det er en helt urimelig forringelse af værnepligtiges for-

hold, at der reelt kun kan medregnes langt under halvdelen

af perioden med værnepligt, når optjeningen skal opgøres i

indkomst. Derfor skal perioden opgøres i timer, og hele pe-

rioden skal medregnes.

Til nr. 18

Det er urimeligt, at sygdom og barsel i sig selv ikke er til-

strækkelig til at forlænge optjeningsperioden, men at det

kræves, at man har modtaget sygedagpenge eller barselsdag-

penge. Det betyder, at sygdomsperioder, hvor man modtager

ressourceforløbsydelse i et jobafklaringsforløb eller revali-

deringsydelse under revalidering ikke kan forlænge optje-

ningsperioden. Det er ligeledes klare forringelser, når optje-

ningsperioden ikke kan forlænges med perioder med vok-

senuddannelsesstøtte eller ansættelse i seniorjob.

Til nr. 19

Der er tale om en teknisk korrektion, idet alle de forhold,

der er nævnt i bestemmelsen, ikke skal være opfyldt, for at

optjeningsperioden kan forlænges. Optjeningsperioden kan

således forlænges, hvis et af forholdene forekommer.

Til nr. 20 og 21

Det er urimeligt, at uddannelse med voksenuddannelses-

støtte og unges uddannelse ikke kan forlænge referencepe-

rioden. Perioder med jobafklaringsforløb med ressourcefor-

løbsydelse erstatter nu sygedagpenge, når der er gået 22

uger. Disse perioder med jobafklaringsforløb bør forlænge

referenceperioden.

Til nr. 22 og 26

Det er urimeligt, at afholdt ferie med feriegodtgørelse ik-

ke kan medregnes til den fleksible genoptjeningsret. Der er

ingen saglig begrundelse for, at ferieperioden kan medreg-

nes til den almindelige genoptjening af dagpengeretten men

ikke til den fleksible genoptjening.

Til nr. 23

Karensdage hører ikke hjemme i dagpengesystemet. De 3

årlige karensdage er en reel nedsættelse af dagpengesatsen

med 1,15 pct. eller 2.508 kr. årligt.

Til nr. 24

Der er tale om en præcisering af bestemmelsen i stk. 2. I

overensstemmelse med Aftale om et tryggere dagpengesy-

stem fremgår det af bemærkningerne til § 56 a, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 49, at et medlem ikke skal pålægges karens,

hvis medlemmet i 4-måneders-perioden har haft mere end

148 timer beskæftigelse for fuldtidsforsikrede eller 97 timer

L 181 - 2015-16 - Bilag 8: Udkast til betænkning

for deltidsforsikrede. Det er præciseret, at beskæftigelsen

skal forekomme i 4-måneders- perioden.

Præciseringen skyldes, at formuleringen i det fremsatte

lovforslag kan give anledning til usikkerhed om hvorvidt,

det er beskæftigelsens placering eller tidspunktet for indbe-

retningen af beskæftigelsen til indkomstregistreret, der er af-

gørende, når der skal vurderes, om der skal pålægges en ka-

rens.

Med ændringen sikres det, at bestemmelsen i lovforslaget

er i fuld overensstemmelse med intentionen i aftalen og be-

mærkningerne til det fremsatte lovforslag.

Der er i stk. 7 givet ministeren bemyndigelse til efter for-

handling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere reg-

ler. I lovforslagets bemærkninger er det beskrevet, at mini-

steren vil fastsætte nærmere regler om, at i de tilfælde, hvor

løntimer er indberettet til indkomstregisteret for en periode,

der går henover start- eller slutdatoen for en 4-måneders-pe-

riode, vil løntimerne blive delt forholdsmæssigt svarende til

forholdet mellem antallet af kalenderdage i den indberettede

periode, der er placeret i hver af 4-måneders-perioderne. Der

kan for en 4-måneders-periode herefter medregnes det for-

holdsvise antal løntimer i indberetningsperioden.

Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at

der ikke skal pålægges karens for en fire-måneders-periode,

hvis medlemmet inden for de fire måneder har haft mere end

sammenlagt 20 dages fuldtidsbeskæftigelse.

I forbindelse med arbejdet med at udmønte lovforslaget i

bekendtgørelser har det vist sig, at det er muligt at vælge en

udmøntning, der gør ordningen lettere at administrere. Den

hidtil foreslåede udmøntning vil betyde, at arbejdsløsheds-

kasserne skal lave en særlig it-understøttelse for at håndtere

de tilfælde, hvor der skal foretages forholdsmæssige delin-

ger af løntimer. I arbejdsløshedskassernes system vil ligge

oplysninger om arbejde og dets placering i henhold til med-

lemmets oplysninger på dagpengekortet – eventuelt korrige-

ret efter samkørsel med indkomstregisteret – men det vil

kræve et særskilt understøttelse at hente oplysninger i ind-

komstregisteret om antallet af løntimer i en periode for der-

efter at fordele dem forholdsmæssigt og herefter lægge dem

sammen med arbejdsløshedskassens oplysninger om lønti-

mer i perioder, der ikke går hen over start/slut på en 4-måne-

ders-periode.

I stedet for den forslåede udmøntning vil der blive taget

udgangspunkt i medlemmets oplysninger på dagpengekortet

med hensyn til, hvor timerne skal placeres. Dette har betyd-

ning både først og sidst i 4-måneders-perioden. Disse timer

vil for de første måneders vedkommende være kontrolleret

via indkomstregistret, og vil for perioden med tro- og love-

oplysninger via dagpengekort blive kontrolleret efterfølgen-

de. Dermed følger man også princippet fra placering af ar-

bejde i måneder og forbrug af supplerende dagpenge, hvor

arbejdstimerne placeres på det tidspunkt, medlemmet har

oplyst på dagpengekortet.

Denne udmøntning af reglerne vil gøre det muligt for ar-

bejdsløshedskasserne at bygge administrationen af karens på

de sagsgange, der er bygget op omkring administration af

dagpengekort med hensyn til udbetaling af dagpenge, herun-

der efterregulering og kontrol.

Denne udmøntning vil også gøre systemet nemmere at

forstå for medlemmerne, da den vil afspejle de faktisk præ-

sterede timer i 4-måneders-perioden.

Det er vurderingen, at den ændrede udmøntning ikke vil

ændre på, hvor mange der får karens og dermed ikke vil ha-

ve økonomiske konsekvenser for det offentlige.

De administrative regler vil derfor blive fastsat i overens-

stemmelse hermed.

Til nr. 25

Det er helt uantageligt, at dagpengemodtagere skal straf-

fes og fratages en måneds dagpenge alene fordi de er ar-

bejdsløse. Og det er også helt uacceptabelt, at forslaget får

tilbagevirkende kraft.

Til nr. 27-29

Når man starter på et arbejde eller ophører med et arbejde

midt i en uge, er der ikke tale om arbejde på nedsat tid. Der-

for skal en sådan uge ikke tælle med til forbrug af supple-

rende dagpenge. Det samme gælder, hvis man begynder på

eller slutter med ferie midt i en uge eller bliver syg eller rask

midt i en uge.

Det fremgår af bemærkningernes punkt 2.7.3.2 samt be-

mærkningerne til § 1, nr. 55 og 56, at hvis man arbejder på

nedsat tid i måneden efter, at retten til supplerende dagpenge

er opbrugt, mister man retten til dagpenge i denne måned,

også for de uger, hvor man er fuldt arbejdsløs. Det er en helt

urimelig bestemmelse.

Til nr. 30

Det følger af § 1, nr. 58, at § 63, stk. 3, ophæves, og at

stk. 4 herefter bliver stk. 3. Som en konsekvens heraf skal

henvisningen i § 63, stk. 1, til stk. 4 ændres til stk. 3.

Til nr. 31

Det er totalt uacceptabelt, at man ikke længere kan nægte

at medvirke til at producere våben og andet krigsmateriel.

Det enkelte medlem kan have tungtvejende etiske grunde til

ikke at ville bidrage til krig og til indirekte at slå andre men-

nesker ihjel. Retten til at nægte at producere krigsmateriel

bør respekteres på samme måde som retten til at være mili-

tærnægter.

Til nr. 32

Det er uacceptabelt og dobbeltmoralsk, at Folketinget på

den ene side har vedtaget en rygelov for at beskytte ansatte

mod passiv rygning og på den anden side vil tvinge arbejds-

løse til at udsætte sig for passiv rygning ved at afskaffe reg-

len om, at et medlem har ret til at afslå eller opsige et arbej-

de, hvor man udsættes for passiv rygning. Derfor skal den

nugældende bestemmelse om, at passiv rygning er en gyldig

grund, skrives ind i loven.

Til nr. 33

Når et medlem må flytte fra sin hidtidige bopæl på grund

af vold eller trusler om vold fra sin ægtefælle eller samlever,

er der tale om en helt nødvendig flytning, der ofte indebæ-

rer, at medlemmet må flytte rigtig langt væk for at undgå

volden. Det er helt urimeligt, at medlemmet i den situation

L 181 - 2015-16 - Bilag 8: Udkast til betænkning

skal pålægges karantæne, fordi medlemmet pga. flytningen

må ophøre med sit arbejde. Derfor skal den nugældende be-

stemmelse om, at fysisk vold er en gyldig grund, skrives ind

i loven.

Til nr. 34

Tidspunktet for, hvornår overflytningen fra deltidsforsik-

ring til fuldtidsforsikring sker, kan have betydning for med-

lemmet f.eks. i forhold til ret til fuldtidsefterløn.

Til nr. 35

Reglen om, at deltidsforsikrede kan afslå arbejde på over

30 timer om ugen, bør bibeholdes som lovparagraf. Det er

altid bedst for retssikkerheden, at en rettighed er indskrevet i

loven og ikke kun i en bekendtgørelse.

Til nr. 36

Efter § 74 a, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. anses et medlem, som har ret til midlertidig arbejds-

markedsydelse efter kapitel 9 b, for at opfylde betingelsen i

om ret til dagpenge i tilfælde af ledighed ved udstedelse af

efterlønsbevis eller ved overgang til efterløn. Efter § 74 a,

stk. 12, er det dog en betingelse, medlemmet opfylder krave-

ne om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. §

74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, ved efterlønsalderen efter § 74. Efter

§ 74 a, stk. 13, er det en betingelse for et medlem, der har ret

til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, efter at efterlønsalde-

ren, jf. § 74, er nået, at medlemmet opfylder kravene om

medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. § 74 a,

stk. 1, nr. 2 og 3, inden udløbet af dagpengeperioden, jf. §

55, stk. 1.

Som konsekvens af forslaget i § 1, nr. 22, om ophævelse

af lovens kapitel 9 b om midlertidig arbejdsmarkedsydelse,

foreslås det at ophæve § 74 a, stk. 11-13. Endvidere foreslås

det at konsekvensændre henvisningen i § 74 a, stk. 1, nr. 4.

Med hensyn til retsstillingen for de medlemmer, der

modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter forslagets

ikrafttræden den 1. juli 2017, henvises til den foreslåede æn-

dring af lovforslagets § 15, stk. 1, 2. pkt.

Som følge af den foreslåede ophævelse af § 74 a, stk.

11-13, foreslås det at konsekvensændre henvisningen i § 74

a, stk. 1, nr. 4.

Til nr. 37

Mindsteudbetalingen for efterløn skal være den samme

som for dagpenge.

Til nr. 38

Efter § 74 l, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsik-

ring m.v. medregnes perioder, hvor et medlem har ret til

midlertidig arbejdsmarkedsydelse, efter at betingelserne for

ret til efterløn, jf. § 74 a, er opfyldt, ikke i opgørelsen af, om

medlemmet har ret til efterløn som fuldtidsforsikret.

Som konsekvens af forslaget i § 1, nr. 22, om ophævelse

af lovens kapitel 9 b om midlertidig arbejdsmarkedsydelse,

foreslås det at ophæve § 74 l, stk. 1, 2. pkt.

Der henvises i øvrigt den foreslåede § 15, stk. 2.

Til nr. 39

Der er tale om en konsekvensændring af henvisningerne i

§ 74 l, stk. 12, 1. pkt., der bliver stk. 16, 1. pkt., som følge af

indsættelse af fire nye numre i § 74 l.

Til nr. 40

Der er tale om en konsekvensændring af henvisningerne i

§ 74 l, stk. 13, 1. pkt., der bliver stk. 17, 1. pkt., som følge af

indsættelse af fire nye numre i § 74 l.

Til nr. 41

Bagatelgrænsen på 12 timer er uacceptabel. Forkerte ar-

bejdsgiveroplysninger vil medføre, at medlemmerne i en

måned kan miste efterløn, som de ubetinget har ret til, på op

til 1.356 kr. Det samme gælder, hvis man i forventning om

arbejde skriver timer på efterlønskortet, og det efter at efter-

lønskortet er sendt viser sig, at man alligevel ikke får arbej-

det. Pligtopfyldende medlemmer, der sætter en ære i ikke at

give a-kassen forkerte oplysninger, vil på den måde blive

straffet.

Til nr. 42

Der er tale om konsekvensændringer af refusionsbestem-

melsen i § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og be-

stemmelsen i lovens § 81 om arbejdsløshedskassernes pligt

til at indsende regnskabsoplysninger til Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering som følge af forslaget i § 1, nr.

22, om ophævelse af lovens kapitel 9 b om midlertidig ar-

bejdsmarkedsydelse.

Der henvises i øvrigt den foreslåede § 15, stk. 1, hvoref-

ter de hidtil gældende regler i forhold til midlertidig arbejds-

markedsydelse fortsat finder anvendelse efter den 1. juli

2017. Det vil således også omfatte lovens §§ 79 og 81.

Til nr. 43 og 44

Der er tale om konsekvensændringer, der skyldes, at ba-

gatelgrænsen på 12 timer for, hvornår der skal ske en efter-

regulering, ophæves, jf. ændringsforlaget til § 1, nr. 1, ad §

46, stk. 6.

Konsekvensen af, at bagatelgrænsen foreslås ophævet er,

at den misbrugssituation, bagatelgrænsen kunne give anled-

ning til, ikke længere vil være til stede.

Med det foreslåede ændringsforslag til § 85 e, stk. 3, ind-

arbejdet, skal arbejdsløshedskassen fortsat vurdere, om et

medlem med forsæt til at opnå en ydelse med urette har gi-

vet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder,

der er betydning for retten til ydelser, hvis medlemmet på

tidspunktet for indberetningen har arbejdet flere timer end

medlemmet indberettede.

Bestemmelsen tænkes anvendt, når en regulering oversti-

ger ydelser for 37 timer, men et misforhold mellem medlem-

mets oplysninger og oplysningerne i indkomstregisteret kan

bero på undskyldelige forhold hos medlemmet eller forhold

hos arbejdsgiveren. I sådanne tilfælde vil der ikke være tale

om, at medlemmet har givet urigtige oplysninger eller fortiet

omstændigheder for dermed at opnå en ydelse med urette.

L 181 - 2015-16 - Bilag 8: Udkast til betænkning

Til nr. 45

Lovforslagets forringelse af vilkårene for ansatte i løntil-

skudsjob ligger uden for aftalen. Der er ingen, der bør arbej-

de for en løn, der er lavere end 82 pct. af højeste dagpenge.

Derfor er det helt urimeligt at fjerne garantien for en minds-

teløn på 82 pct. af højeste dagpenge.

Til nr. 46

Seniorjobbere skal bevare de samme rettigheder, som de

har i dag, og skal derfor have ret til seniorjob, når den al-

mindelige dagpengeret er opbrugt.

Til nr. 47

Ændringsforslaget er en konsekvensændring af de fore-

slåede ændrede regler om beregning og udbetaling af ar-

bejdsløshedsdagpenge.

Efter gældende regler i § 47 i lov om arbejdsløshedsfor-

sikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015

med senere ændringer, udgør dagpengenes beløb for en uge

4.180 kr. (2016). Med lovforslaget foreslås det i § 1, nr. 8,

(§ 47, stk. 1), at dagpengenes højeste beløb for en måned

udgør 18.113 kr. pr. 1. januar 2016. Efter lovforslaget æn-

dres reglerne om arbejdsløshedsdagpenge således til, at ud-

betalingen af dagpenge fra den 1. juli 2017 går fra at blive

beregnet og udbetalt ugevis til at blive beregnet og udbetalt

månedsvis. Det foreslås endvidere med lovforslagets § 1, nr.

8, (§ 47, stk. 2), at dagpengenes højeste beløb for en dag

fastsættes ved, at månedsbeløbet divideres med 160,33 (ti-

mer), som herefter ganges med 7,4 (timer).

I § 5, stk. 2, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring

ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

(godtgørelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 860 af 24. au-

gust 2012 med senere ændringer, fremgår det, at beregnin-

gen af VEU-godtgørelse beregnes pr. uge under henvisning

til § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

For at bibeholde ugeberegningen på VEU-godtgørelses-

området foreslås § 5, stk. 2, 1 og 2. pkt., i godtgørelsesloven

ændret således, at godtgørelsen beregnes under henvisning

til dagssatsen i § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsik-

ring m.v., gange fem.

Ændringsforslaget medfører ingen merudgifter.

Til nr. 48

Der er tale om konsekvensændringer af ikrafttrædelses-

bestemmelsen som følge af forslagene i nr. 9-13, som skal

træde i kraft den 1. juli 2017.

Det foreslås endvidere, at den foreslåede ændring af § 5,

stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud til befor-

dring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddan-

nelse, som affattet ved § 01, nr. 1, træder i kraft den 1. juli

2017, samtidig med ændringen af § 47 i lov om arbejdsløs-

hedsforsikring m.v., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 49

Det er foreslået i ændringsforslagets nr. 9, at reglerne i §

74 a, stk. 11-13, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om

ret til at kunne overgå til efterløn fra midlertidig arbejdsmar-

kedsydelse ophæves som konsekvens af, at kapitel 9 b i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. om midlertidig arbejds-

markedsydelse ophæves fra 1. juli 2017.

Der foreslås, at der i lovforslagets § 15, stk. 1, indsættes

en overgangsregel, hvorefter de hidtil gældende regler i § 74

a, stk. 11-13, fortsat finder anvendelse. Det betyder, at det

også efter den 1. juli 2017 vil være muligt for medlemmer,

der har modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at kun-

ne overgå til efterløn.

Til nr. 50

Det er foreslået i ændringsforslagets nr. 10, at reglen om,

at perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvor

medlemmet har været fuldtidsforsikret, ikke kan medregnes

i de medlemsperioder med fuldtidsforsikring, der er en be-

tingelse for at få beregnet efterløn som fuldtidsforsikret, op-

hæves fra 1. juli 2017.

Der foreslås, at der indsættes et nyt stykke i lovforslagets

§ 15 med en overgangsregel, hvorefter den hidtil gældende

regel i § 74 l, stk. 1, 2. pkt., fortsat finder anvendelse. Det

betyder, at ved opgørelse af, om et medlem har været fuld-

tidsforsikret i 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52

uger umiddelbart før overgangen til efterløn, medregnes en

medlemsperiode, hvor medlemmet har ret til midlertidig ar-

bejdsmarkedsydelse fortsat ikke.

Bent Bøgsted (DF)

fmd.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF)

Marlene Harpsøe (DF) Pernille Bendixen (DF) Hans Andersen (V) Peter Juel Jensen (V) Louise Schack Elholm (V)

Carl Holst (V) Anni Matthiesen (V) Britt Bager (V) Joachim B. Olsen (LA) Laura Lindahl (LA) Rasmus Jarlov (KF)

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S)

nfmd.

Jeppe Bruus (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S)

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Henning Hyllested (EL) Christian Juhl (EL)

Finn Sørensen (EL) Josephine Fock (ALT) Torsten Gejl (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Karsten Hønge (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

L 181 - 2015-16 - Bilag 8: Udkast til betænkning

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

L 181 - 2015-16 - Bilag 8: Udkast til betænkning

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 181

Bilagsnr. Titel

Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigel-

sesministeren

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Henvendelse af 13/5-2016 fra 3F om anmodning om foretræde vedr. L

181 og herunder supplerende dagpenge, bagatelgrænse og optjening på

baggrund af lønindkomst (feriepenge)

Henvendelse af 20/5-2016 fra 3F Esbjerg om bilag til foretræde d.

25/5-2016 vedr. L 181 og herunder månedsvis betaling og supplerende

dagpenge

Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren

Betænkningsbidrag, fra beskæftigelsesministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 181

Spm.nr.

Titel

Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 13/5-2016 fra 3F

om L 181 og herunder supplerende dagpenge, bagatelgrænse og optje-

ning på baggrund af lønindkomst (feriepenge), til beskæftigelsesmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om det kræver enighed blandt forligspartierne, såfremt man vil

genindføre en 4-årig dagpengeperiode og halvere kravet til genoptje-

ning af dagpengeret, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om de dele af lovforslaget, der først træder i kraft efter et folke-

tingsvalg, er forligsbundet mellem de tre forligspartier, til beskæftigel-

sesministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om den foreslåede ordning om supplerende dagpenge medfører,

at 1 dags arbejde i en måned kan medføre tab af dagpenge for hele

måneden, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om konsekvenserne for personer på supplerende dagpenge som

følge af lovforslaget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar

herpå

Spm., om konsekvenserne for en deltidsansat, når de 30 ugers ret til

supplerende dagpenge er opbrugt, til beskæftigelsesministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm., om de nye regler om månedlig opgørelse medfører, at en del-

tidsansat, der modtager supplerende understøttelse, skal have modreg-

net overtimer i den efterfølgende måneds understøttelse, til beskæfti-

gelsesministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om elevers overenskomstaftalte løn i en anerkendt kompetence-

givende erhvervsuddannelse, kan medregnes ift. optjening af dagpen-

geret på grundlag af indtægt, til beskæftigelsesministeren, og ministe-

rens svar herpå

L 181 - 2015-16 - Bilag 8: Udkast til betænkning

Spm. om på hvilket grundlag der skal foretages en ny dagpengesatsbe-

regning for dimittender efter 6 mdr., til beskæftigelsesministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor timelønnede ikke kan medregne afholdt ferie med

hensatte feriepenge ift. optjening/genoptjening af dagpengeretten, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministerens kommentar til AK-Samvirkes notat om risikoen

for, at lavtlønnede får forringet deres dagpengesats, til beskæftigelses-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor mange ledige, der vil få beregnet en lavere dagpenge-

sats end efter de gældende regler, til beskæftigelsesministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om, hvorvidt konsekvenserne af den foreslåede bagatelgrænse er

rimelig over for de ledige, til beskæftigelsesministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 20/5-2016 fra 3F

Esbjerg om L 181 og herunder månedsvis betaling og supplerende

dagpenge, til beskæftigelsesministeren, [og ministerens svar herpå]

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 181

Samråds-

Titel

spm.nr.

Samrådsspm. om konsekvenserne af lovforslaget er i overensstemmel-

se med intentionerne om, at det skulle blive mere attraktivt at tage

småjobs, til beskæftigelsesministeren