Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 181 Bilag 6
Offentligt
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love og om
ophævelse af lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere og lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret
(Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af
dagpenge m.v.)
(L 181)
Af
Beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af…
Til § 1
1)
I det under
nr. 6
foreslåede
§ 46, stk. 6, 1. pkt.,
udgår: », og forskellen i
antallet af timer overstiger en bagatelgrænse på 12 timer pr. måned«.
[Bagatelgrænsen ophæves, og der efterreguleres kun for perioder, hvor der
foreligger lønindberetninger i indkomstregisteret]
2)
I den under
nr. 7
foreslåede ændring af
§ 46, stk. 5,
der bliver stk. 7,
udgår »om fastsættelse af bagatelgrænsen,«.
[Konsekvensændring som følge af, at bagatelgrænsen ophæves]
3)
I det under
nr. 9
foreslåede
§ 48, stk. 1, 2. pkt.
indsættes efter »samt«:
»tillagt«.
[Sproglig præcisering]
4)
Nr. 11
affattes således:
Ȥ 49, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
Til et medlem, som har opnået ret til dagpenge efter § 54,
udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge
efter §§ 47 og 70 til medlemmer, der har forsørgelsespligt over for et barn,
jf. lov om aktiv social politik, og med 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§
47 og 79 til medlemmer, som ikke har forsørgelsespligt. Skifter et medlem
status som forsørger, sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende
måned. Hvis medlemmet efter uddannelsens afslutning i mindst 3 måneder
 L 181 - 2015-16 - Bilag 6: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
har fået indberettet indtægt, der efter § 48 berettiger til dagpenge med et
højere beløb, er medlemmet dog berettiget til dette beløb, når der er forløbet
mindst 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten, jf. § 54. Herefter
beregnes medlemmets dagpenge efter § 48.««
[Indberetning af indtægt i minimum 3 måneder ved beregning af ny sats
for dimittender]
5)
I den under
nr. 12
foreslåede affattelse af §
49, stk. 6,
affattes
4. pkt.
således:
»Har medlemmet efter afslutningen af værnepligten eller ansættelsen på
værnepligtlignende vilkår i mindst 3 måneder fået indberettet indtægt, der
efter § 48 berettiger til dagpenge med et højere beløb, er medlemmet dog
berettiget til dette, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af
dagpengeretten.«
[Præcisering af, at bestemmelsen også omfatter ansættelsen på
værnepligtlignende vilkår samt, at der skal ske indberetning af indtægt i
minimum 3 måneder ved beregning af ny sats for ledige tidligere
værnepligtige]
6)
I det under
nr. 30
foreslåede
§ 53, stk. 10, nr. 3,
ændres »og« til:
»eller«.
[Teknisk korrektion]
7)
I den under
nr. 49
foreslåede
§ 56 a, stk. 2,
ændres »i perioden« til: »for
perioden«.
[Præcisering af, at den beskæftigelse, der skal til for ikke at blive pålagt en
karens, skal forekomme i 4-måneders-perioden, som karensen skal opgøres
på baggrund af]
8)
Efter nr. 57 indsættes som nyt nummer:
»01. I
§ 63, stk. 1,
ændres »jf. stk. 4« til: »jf. stk. 3«.«
[Konsekvensændring som følge af forslaget i nr. 58]
9)
Efter nr. 69 indsættes som nyt nummer:
»02.
I
§ 74 a, stk. 1, nr. 4,
udgår »og 14«, og
stk. 11-13,
ophæves.
Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 11 og 12.«
[Konsekvensændring som følge af ophævelsen af kapitel 9 b]
10)
Efter nr. 74 indsættes som nyt nummer:
»03.
§ 74 l, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
 L 181 - 2015-16 - Bilag 6: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
[Konsekvensændring som følge af ophævelsen af kapitel 9 b]
11)
Efter nr. 76 indsættes som nyt nummer:
»04.
I
§ 74 l, stk. 12, 1. pkt.,
der bliver stk. 16, 1. pkt., ændres »efter stk.
13 og 14« til: »efter stk. 17 og 18«.
[Konsekvensændring som følge indsættelse fire nye numre i § 74 l]
12)
Nr. 77
affattes således:
»77.
I
§ 74 l, stk. 13,
der bliver stk. 17, ændres »jf. stk. 12,«
til: »jf. stk. 16,«, og »jf. stk. 14« ændres til: »jf. stk. 18«.
[Konsekvensændring som følge indsættelse fire nye numre i § 74 l]
13)
Efter nr. 86 indsættes som nyt nummer:
»05.
I
§ 79, stk. 1,
og i
§ 81, stk. 1, nr. 3,
ændres »kapitel 9, 9 a og 9 b,«
til: »kapitel 9 og 9 a,«.
[Konsekvensændring som følge af ophævelsen af kapitel 9 b]
14)
Det under
nr. 95
foreslåede
§ 85 e, stk. 1, 2. pkt.,
udgår.
[Konsekvensændring som følge af, at bagatelgrænsen ophæves]
15)
I det under
nr. 95
foreslåede
§ 85 e, stk. 3, 1. pkt.,
udgår »eller, når
reguleringer ikke gennemføres på grund af bagatelgrænsen på 12 timer, jf. §
46, stk. 6 og medlemmet systematisk har indberettet færre timer, end
medlemmet har arbejdet eller forventede at arbejde,«.
[Konsekvensændring som følge af, at bagatelgrænsen ophæves]
Ny paragraf
16)
Efter § 12 indsættes:
Ȥ 01
I lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 860 af
24. august 2012, som ændret ved § 8 i lov nr. 1569 af 15. december 2015,
foretages følgende ændring:
1.
§ 5, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
affattes således:
»Godtgørelse efter stk. 1, kan pr. uge højst udgøre fem gange beløbet for
en dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Godtgørelsen
ydes pr. arbejdstime med tab af arbejdsindtægt på grund af deltagelse i
 L 181 - 2015-16 - Bilag 6: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
uddannelse og beregnes på grundlag af en normeret ugentlig arbejdstid og et
beløb svarende til dagpengenes højeste beløb for en dag, jf. § 47, stk. 2, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ganget med fem.««
[Konsekvensændring som følge af, at arbejdsløshedsdagpenge fra 1. juli
2017 ikke udbetales for en 5-dages uge]
Til § 13
17)
Stk. 2
affattes således:
»Stk. 2.
§ 1, nr. 4-10, 14-16, 18, 19, 21-28, 30-33, 37, 38, 41-43, 50, 52-
56, 61-64, 66-68, 02, 71-73, 03 og 04-80, 82, 83, 86, 05, 90, 93-98 og 104-
107, og § 01 træder i kraft den 1. juli 2017.«
[Konsekvensændring]
Til § 15
18)
I
stk. 1
indsættes som
2. pkt.:
»For personer, der er omfattet af 1. pkt., finder de hidtil gældende regler i
§ 74, stk. 11-13, finder fortsat anvendelse.«
[Konsekvensændring som følge af ophævelsen af kapitel 9 b]
19)
Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2.
For personer, der er omfattet af stk. 1, finder den hidtil gældende
regel i § 74 l, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fortsat
anvendelse.«
Stk. 2-10 bliver herefter stk. 3-11.
[Konsekvensændring som følge af ophævelsen af kapitel 9 b]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det er i lovforslagets § 1, nr. 6, foreslået, at udbetaling af dagpenge sker
på baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i
måneden. Det er videre foreslået, at medlemmets oplysninger om løntimer
og indkomst m.v. i måneden i videst muligt omfang sammenholdes med
indberetninger til indkomstregisteret i henhold til lov om et
indkomstregister.
 L 181 - 2015-16 - Bilag 6: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Når oplysningerne for udbetalingsmåneden foreligger i indkomstregisteret
senest den 10. i den efterfølgende måned, sammenholdes oplysningerne på
dagpengekortet for udbetalingsmåneden digitalt med oplysningerne i
indkomstregisteret.
Det foreslås derudover, at de udbetalte dagpenge efterreguleres, hvis der er
uoverensstemmelse mellem de af medlemmet indberettede oplysninger og
indberetningerne om løntimer og indkomst til indkomstregisteret, og
forskellen i antallet af timer overstiger en bagatelgrænse på 12 timer pr.
måned.
Der er ikke altid indberettet løntimer for hele udbetalingsmåneden på det
tidspunkt, hvor oplysningerne på dagpengekortet sammenholdes digitalt
med oplysningerne i indkomstregisteret.
Det betyder, at der ikke altid er overensstemmelse mellem
udbetalingsperioden og lønperioden ved uge- eller 14-dagesindberetninger
samt ved forskudte lønperioder fra fx den 20. til den 19. Formålet med
bagatelgrænsen er således at sikre, at den månedsvise udbetaling og
regulering af dagpenge på grundlag af løntimer og indkomst kan fungere
smidigt.
Efterregulering vil efter lovforslaget ske i den efterfølgende måneds
dagpengeudbetaling. Hvis ikke det er muligt at modregne i den
efterfølgende månedsudbetaling, skal arbejdsløshedskassen opgøre et
eventuelt tilbagebetalingsbeløb. Det kan være tilfældet, hvis medlemmet
den efterfølgende måned ikke skal have udbetalt dagpenge. Kravet vil ikke
skulle tilbagebetales med det samme, men først hvis medlemmet ikke får
udbetalt dagpenge i 3 måneder.
Den foreslåede regulering af udbetaling af dagpenge på baggrund af
medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. betyder, at
samkøringen med indkomstregisteret vil skulle ske på baggrund af
indberetninger om afsluttede lønperioder i den måned, dagpengene er
udbetalt for, uanset om der ikke er fuld overensstemmelse mellem
udbetalingsperioden (kalendermåneden) og den periode, der reelt er
indberettet løntimer for.
 L 181 - 2015-16 - Bilag 6: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Dette vil medføre manuel behandling for både arbejdsløshedskassen og
medlemmet, også i de tilfælde, hvor medlemmet oplyser et korrekt antal
løntimer på dagpengekortet.
For at gøre samkøringen med indkomstregisteret mere præcis og samtidig
skabe en mere smidig samkøring foreslås det, at indberetninger om løntimer
og indkomst til indkomstregisteret alene sammenholdes med de af
medlemmets oplysninger, som vedrører den periode, som indberetningerne
dækker.
Det betyder, at medlemmets oplysninger for hele udbetalingsmåneden
ikke altid kan sammenholdes med oplysningerne i indkomstregisteret i den
efterfølgende måned. Hvis ikke hele udbetalingsmåneden omfattes af
samkøringen, vil den resterende del af udbetalingsperioden blive samkørt i
den næstfølgende måned. Alle perioder vil herved blive kontrolleret i
forhold til de faktiske oplysninger og højst med én måneds forsinkelse. Der
vil stadig kun skulle være én samkøring og efterregulering pr. måned.
Efterreguleringen skal som udgangspunkt ske i den efterfølgende måneds
dagpengeudbetaling. Efterreguleringen skal dermed ske i udbetalingen, der
ligger efter den samkøring, der har vist en uoverensstemmelse mellem
medlemmets indberettede oplysninger og indberetningerne om løntimer og
indkomst til indkomstregisteret.
Der vil med hjemmel i den foreslåede ændring af
bemyndigelsesbestemmelsen i § 46, stk. 5, der bliver stk. 7, blive fastsat
nærmere regler herom.
Det foreslås yderligere, at bagatelgrænsen ophæves. Det betyder, at der
ikke kun skal ske en efterregulering, hvis forskellen i antallet af timer
overstiger en bagatelgrænse på 12 timer pr. måned.
Forslaget skyldes, at der ikke længere er brug for en bagatelgrænse, idet
den månedlige samkøring alene sker for den del af udbetalingsperioden, der
på samkøringstidspunktet er indberettet løntimer for. Der vil dermed være
uoverensstemmelse mellem den periode, samkøringen sker for, og
lønperioden ved uge- eller 14-dagesindberetninger samt ved forskudte
lønperioder fra fx den 20. til den 19. Det bemærkes, at bagatelgrænsen
oprindelig blev foreslået for netop at disse tilfælde administrativt kunne
behandles på en hensigtsmæssig og en administrativt nem måde.
 L 181 - 2015-16 - Bilag 6: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Samkøringen foretages efter den 10. i den efterfølgende måned, når
oplysningerne i indkomstregisteret foreligger.
Det vurderes, at ændringsforslaget ikke vil have økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at bagatelgrænsen på
12 timer for, hvornår der skal ske en efterregulering, ophæves, jf. den i
ændringsforlagets nr. 1, foreslåede ændring af lovforslagets § 1, nr. 6.
Ændringen betyder, at den i bestemmelsen foreslåede bemyndigelse ikke
vil omfatte nærmere regler om fastsættelse af bagatelgrænsen.
Til nr. 3
Det foreslås, at det i lovforslagets § 1, nr. 9, ad § 48, stk. 1, 2. pkt.,
sprogligt præciseres, at beregningsgrundlaget opgjort som al A- og B-
indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget
pensionsbidrag og fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, skal tillægges værdien
af eget ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold. Som lovteksten er formuleret i
lovforslaget kunne sætningen misforstås således, at eget ATP-bidrag skulle
fratrækkes.
Til nr. 4 og 5
Det er i lovforslagets § 1, nr. 11, foreslået, at dimittender modtager
dagpenge med 82 pct. af højeste dagpengesats som fuldtids- eller
deltidsforsikrede, og med 71,5 pct., hvis de ikke har forsørgerpligt.
Det er videre foreslået, at skift af forsørgerstatus sker fra den 1. i den
efterfølgende måned. Ved skift af forsørgerstatus i perioden fra den 2.
januar 2017 til og med den 30. juni 2017 sker skiftet af ydelsessats fra den
efterfølgende uge, jf. forslagets § 15, stk. 9.
Endeligt er det foreslået, at de gældende regler om muligheden for at få
foretaget en individuel beregning af satsen efter 6 måneder efter opnåelse af
dagpengeretten, hvis medlemmet har afsluttet et beskæftigelsesforhold, der
 L 181 - 2015-16 - Bilag 6: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
kan danne grundlag for en ny beregningsperiode, der giver ret til dagpenge
med et højere beløb, opretholdes.
Udgangspunktet for en ny beregning er en beregningsperiode, som dækker
12 måneder med den højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10, ad § 49, stk. 1-3. Det følger af forslaget til § 49,
stk. 1-3, at hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder foreligger 12
måneder med den fornødne indkomst, beregnes dagpengenes størrelse på
grundlag af indkomsten i alle måneder med indkomst inden for perioden på
24 måneder. som konsekvens heraf kan et medlem, der modtager dagpenge
med dimittendsats, få beregnet en ny dagpengesats forholdsmæssig på
grundlag af indkomsten i de 6 måneder efter opnåelsen af dagpengeretten.
Tilsvarende regler er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 12, om nu ledige
tidligere værnepligtiges ret til dagpenge.
De foreslåede regler om beregning af en ny sats betyder, at beregningen i
princippet kan ske på en meget kort periode, bare der i én måned inden for
6-månedersperioden er indberettet indtægt til indkomstregisteret én gang.
Som i dag skal en ny beregning give ret til dagpenge med et højere beløb
end den faste dimittendsats for, at den beregnede sats anvendes.
Der er tale om en utilsigtet ændring i forhold til gældende regler for
dimittender og værnepligtiges mulighed for beregning af en ny sats.
Ændringsforslaget er således en forudsætning for, at økonomien i aftalen er
som aftalt.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at der for dimittender og tidligere
værnepligtige kan ske beregning af en ny sats baseret på en meget kort
periode inden for 6 måneder efter uddannelsens afslutning henholdsvis
værnepligtens ophør. Dette skal ikke mindst ses i sammenhæng med, at det
for andre ledige først er muligt at få en ny beregning, hvis dagpengeretten er
genoptjent, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, ad § 48, stk. 3.
Efter de hidtil gældende regler om dimittender og værnepligtiges ret til
beregning af en ny sats er det en betingelse, at der foreligger en
beregningsperiode, som omfatter de seneste sammenhængende
indberetningsperioder forud for ledigheden, som dækker 3 måneder ved
månedsindberetninger og 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger til
 L 181 - 2015-16 - Bilag 6: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
indkomstregisteret og for hvilke, der er indberettet mindst 320 henholdsvis
296 løntimer (deltidsforsikrede195 henholdsvis 180 løntimer).
For at sikre hensynet bag reglerne om ny satsberegning herunder, at der er
ret til en højere sats, at 6-månedersperioden er udtryk for, at der foreligger et
reelt beskæftigelsesforhold, samt det forhold, at der er tale om en undtagelse
til hvornår, der er ret til beregning af en ny sats, foreslås det, at der stilles
krav om, at der i mindst 3 måneder inden for perioden på mindst 6 måneder
skal være indberettet indtægt, der opfylder kravet til at kunne indgå i en
beregning efter forslaget til § 48, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
De foreslåede ændringer vurderes ikke at have betydning for de berørte, da
det allerede efter gældende regler er et krav, at der til indkomstregisteret
skal være indberettet mindst 320 løntimer for månedsindberetninger og 296
løntimer for uge- og 14-dagesindberetninger i den seneste sammen-
hængende indberetningsperioder, som dækker 3 måneder/12 uger. Der skal
desuden være gået mindst 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten, for at
der kan være ret til en ny beregning af satsen.
En gennemførelse af ændringsforslaget skønnes at være udgiftsneutralt for
det offentlige sammenlignet med gældende regler, da det allerede har været
en forudsætning i aftaleøkonomien.
Af lovtekniske grunde foreslås ændringsforslaget til § 1, nr. 11,
gennemført som en affattelse af lovens § 49, stk. 5.
Derudover foreslås det, at det præciseres, at retten til en individuel
beregning af dagpengesatsen, hvis medlemmet har haft ansættelse efter
værnepligtens afslutning, også omfatter ledige, som har været ansat på
værnepligtslignende vilkår. Dette er en videreførelse af de gældende regler.
Til nr. 6
Der er tale om en teknisk korrektion, idet alle de forhold, der er nævnt i
bestemmelsen, ikke skal være opfyldt, for at optjeningsperioden kan
forlænges. Optjeningsperioden kan således forlænges, hvis et af forholdene
forekommer.
Til nr. 7
 L 181 - 2015-16 - Bilag 6: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Der er tale om en præcisering af bestemmelsen i stk. 2. I
overensstemmelse med Aftale om et tryggere dagpengesystem fremgår det
af bemærkningerne til § 56 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 49, at et medlem ikke
skal pålægges karens, hvis medlemmet i 4-måneders-perioden har haft mere
end 148 timer beskæftigelse for fuldtidsforsikrede eller 97 timer for
deltidsforsikrede. Det er præciseret, at beskæftigelsen skal forekomme i 4-
måneders- perioden.
Præciseringen skyldes, at formuleringen i det fremsatte lovforslag kan
give anledning til usikkerhed om hvorvidt, det er beskæftigelsens placering
eller tidspunktet for indberetningen af beskæftigelsen til
indkomstregistreret, der er afgørende, når der skal vurderes, om der skal
pålægges en karens.
Med ændringen sikres det, at bestemmelsen i lovforslaget er i fuld
overensstemmelse med intentionen i aftalen og bemærkningerne til det
fremsatte lovforslag.
Der er i stk. 7 givet ministeren bemyndigelse til efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler. I lovforslagets
bemærkninger er det beskrevet, at ministeren vil fastsætte nærmere regler
om, at i de tilfælde, hvor løntimer er indberettet til indkomstregisteret for en
periode, der går henover start- eller slutdatoen for en 4-måneders-periode,
vil løntimerne blive delt forholdsmæssigt svarende til forholdet mellem
antallet af kalenderdage i den indberettede periode, der er placeret i hver af
4-måneders-perioderne. Der kan for en 4-måneders-periode herefter
medregnes det forholdsvise antal løntimer i indberetningsperioden.
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at der ikke skal
pålægges karens for en fire-måneders-periode, hvis medlemmet inden for de
fire måneder har haft mere end sammenlagt 20 dages fuldtidsbeskæftigelse.
I forbindelse med arbejdet med at udmønte lovforslaget i bekendtgørelser
har det vist sig, at det er muligt at vælge en udmøntning, der gør ordningen
lettere at administrere. Den hidtil foreslåede udmøntning vil betyde, at
arbejdsløshedskasserne skal lave en særlig it-understøttelse for at håndtere
de tilfælde, hvor der skal foretages forholdsmæssige delinger af løntimer. I
arbejdsløshedskassernes system vil ligge oplysninger om arbejde og dets
placering i henhold til medlemmets oplysninger på dagpengekortet –
eventuelt korrigeret efter samkørsel med indkomstregisteret – men det vil
 L 181 - 2015-16 - Bilag 6: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
kræve et særskilt understøttelse at hente oplysninger i indkomstregisteret om
antallet af løntimer i en periode for derefter at fordele dem forholdsmæssigt
og herefter lægge dem sammen med arbejdsløshedskassens oplysninger om
løntimer i perioder, der ikke går hen over start/slut på en 4-måneders-
periode.
I stedet for den forslåede udmøntning vil der blive taget udgangspunkt i
medlemmets oplysninger på dagpengekortet med hensyn til, hvor timerne
skal placeres. Dette har betydning både først og sidst i 4-måneders-perioden.
Disse timer vil for de første måneders vedkommende være kontrolleret via
indkomstregistret, og vil for perioden med tro- og love-oplysninger via
dagpengekort blive kontrolleret efterfølgende. Dermed følger man også
princippet fra placering af arbejde i måneder og forbrug af supplerende
dagpenge, hvor arbejdstimerne placeres på det tidspunkt, medlemmet har
oplyst på dagpengekortet.
Denne udmøntning af reglerne vil gøre det muligt for
arbejdsløshedskasserne at bygge administrationen af karens på de
sagsgange, der er bygget op omkring administration af dagpengekort med
hensyn til udbetaling af dagpenge, herunder efterregulering og kontrol.
Denne udmøntning vil også gøre systemet nemmere at forstå for
medlemmerne, da den vil afspejle de faktisk præsterede timer i 4-måneders-
perioden.
Det er vurderingen, at den ændrede udmøntning ikke vil ændre på, hvor
mange der får karens og dermed ikke vil have økonomiske konsekvenser for
det offentlige.
De administrative regler vil derfor blive fastsat i overensstemmelse
hermed.
Til nr. 8
Det følger af § 1, nr. 58, at § 63, stk. 3, ophæves, og at stk. 4 herefter
bliver stk. 3. Som en konsekvens heraf skal henvisningen i § 63, stk. 1, til
stk. 4 ændres til stk. 3.
Til nr. 9
 L 181 - 2015-16 - Bilag 6: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Efter § 74 a, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anses et
medlem, som har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b,
for at opfylde betingelsen i om ret til dagpenge i tilfælde af ledighed ved
udstedelse af efterlønsbevis eller ved overgang til efterløn. Efter § 74 a, stk.
12, er det dog en betingelse, medlemmet opfylder kravene om medlemskab
og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, ved efterløns-
alderen efter § 74. Efter § 74 a, stk. 13, er det en betingelse for et medlem,
der har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, efter at efterlønsalderen, jf.
§ 74, er nået, at medlemmet opfylder kravene om medlemskab og
indbetaling af efterlønsbidrag, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, inden udløbet af
dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1.
Som konsekvens af forslaget i § 1, nr. 22, om ophævelse af lovens kapitel
9 b om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, foreslås det at ophæve § 74 a, stk.
11-13. Endvidere foreslås det at konsekvensændre henvisningen i § 74 a,
stk. 1, nr. 4.
Med hensyn til retsstillingen for de medlemmer, der modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse efter forslagets ikrafttræden den 1. juli 2017, henvises
til den foreslåede ændring af lovforslagets § 15, stk. 1, 2. pkt.
Som følge af den foreslåede ophævelse af § 74 a, stk. 11-13, foreslås det at
konsekvensændre henvisningen i § 74 a, stk. 1, nr. 4.
Til nr. 10
Efter § 74 l, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
medregnes perioder, hvor et medlem har ret til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, efter at betingelserne for ret til efterløn, jf. § 74 a, er
opfyldt, ikke i opgørelsen af, om medlemmet har ret til efterløn som
fuldtidsforsikret.
Som konsekvens af forslaget i § 1, nr. 22, om ophævelse af lovens kapitel
9 b om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, foreslås det at ophæve § 74 l, stk.
1, 2. pkt.
Der henvises i øvrigt den foreslåede § 15, stk. 2.
Til nr. 11
 L 181 - 2015-16 - Bilag 6: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Der er tale om en konsekvensændring af henvisningerne i § 74 l, stk. 12, 1.
pkt., der bliver stk. 16, 1. pkt., som følge af indsættelse af fire nye numre i §
74 l.
Til nr. 12
Der er tale om en konsekvensændring af henvisningerne i § 74 l, stk. 13, 1.
pkt., der bliver stk. 17, 1. pkt., som følge af indsættelse af fire nye numre i §
74 l.
Til nr. 13
Der er tale om konsekvensændringer af refusionsbestemmelsen i § 79 i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. og bestemmelsen i lovens § 81 om
arbejdsløshedskassernes pligt til at indsende regnskabsoplysninger til
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering som følge af forslaget i § 1,
nr. 22, om ophævelse af lovens kapitel 9 b om midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse.
Der henvises i øvrigt den foreslåede § 15, stk. 1, hvorefter de hidtil
gældende regler i forhold til midlertidig arbejdsmarkedsydelse fortsat finder
anvendelse efter den 1. juli 2017. Det vil således også omfatte lovens §§ 79
og 81.
Til nr. 14 og 15
Der er tale om konsekvensændringer, der skyldes, at bagatelgrænsen på 12
timer for, hvornår der skal ske en efterregulering, ophæves, jf.
ændringsforlaget til § 1, nr. 1, ad § 46, stk. 6.
Konsekvensen af, at bagatelgrænsen foreslås ophævet er, at den
misbrugssituation, bagatelgrænsen kunne give anledning til, ikke længere
vil være til stede.
Med det foreslåede ændringsforslag til § 85 e, stk. 3, indarbejdet, skal
arbejdsløshedskassen fortsat vurdere, om et medlem med forsæt til at opnå
en ydelse med urette har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet
omstændigheder, der er betydning for retten til ydelser, hvis medlemmet på
tidspunktet for indberetningen har arbejdet flere timer end medlemmet
indberettede.
 L 181 - 2015-16 - Bilag 6: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Bestemmelsen tænkes anvendt, når en regulering overstiger ydelser for 37
timer, men et misforhold mellem medlemmets oplysninger og oplysningerne
i indkomstregisteret kan bero på undskyldelige forhold hos medlemmet eller
forhold hos arbejdsgiveren. I sådanne tilfælde vil der ikke være tale om, at
medlemmet har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder for
dermed at opnå en ydelse med urette.
Til nr. 16
Ændringsforslaget er en konsekvensændring af de foreslåede ændrede
regler om beregning og udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge.
Efter gældende regler i § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015 med senere ændringer, udgør
dagpengenes beløb for en uge 4.180 kr. (2016). Med lovforslaget foreslås
det i § 1, nr. 8, (§ 47, stk. 1), at dagpengenes højeste beløb for en måned
udgør 18.113 kr. pr. 1. januar 2016. Efter lovforslaget ændres reglerne om
arbejdsløshedsdagpenge således til, at udbetalingen af dagpenge fra den 1.
juli 2017 går fra at blive beregnet og udbetalt ugevis til at blive beregnet og
udbetalt månedsvis. Det foreslås endvidere med lovforslagets § 1, nr. 8, (§
47, stk. 2), at dagpengenes højeste beløb for en dag fastsættes ved, at
månedsbeløbet divideres med 160,33 (timer), som herefter ganges med 7,4
(timer).
I § 5, stk. 2, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (godtgørelsesloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 860 af 24. august 2012 med senere ændringer,
fremgår det, at beregningen af VEU-godtgørelse beregnes pr. uge under
henvisning til § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
For at bibeholde ugeberegningen på VEU-godtgørelsesområdet foreslås §
5, stk. 2, 1 og 2. pkt., i godtgørelsesloven ændret således, at godtgørelsen
beregnes under henvisning til dagssatsen i § 47, stk. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., gange fem.
Ændringsforslaget medfører ingen merudgifter.
Til nr. 17
 L 181 - 2015-16 - Bilag 6: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Der er tale om konsekvensændringer af ikrafttrædelsesbestemmelsen som
følge af forslagene i nr. 9-13, som skal træde i kraft den 1. juli 2017.
Det foreslås endvidere, at den foreslåede ændring af § 5, stk. 2, 1. og 2.
pkt., i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som affattet ved § 01, nr. 1,
træder i kraft den 1. juli 2017, samtidig med ændringen af § 47 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8.
Til nr. 18
Det er foreslået i ændringsforslagets nr. 9, at reglerne i § 74 a, stk. 11-13, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om ret til at kunne overgå til efterløn
fra midlertidig arbejdsmarkedsydelse ophæves som konsekvens af, at kapitel
9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse ophæves fra 1. juli 2017.
Der foreslås, at der i lovforslagets § 15, stk. 1, indsættes en
overgangsregel, hvorefter de hidtil gældende regler i § 74 a, stk. 11-13,
fortsat finder anvendelse. Det betyder, at det også efter den 1. juli 2017 vil
være muligt for medlemmer, der har modtaget midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse, at kunne overgå til efterløn.
Til nr. 19
Det er foreslået i ændringsforslagets nr. 10, at reglen om, at perioden med
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvor medlemmet har været fuldtids-
forsikret, ikke kan medregnes i de medlemsperioder med fuldtidsforsikring,
der er en betingelse for at få beregnet efterløn som fuldtidsforsikret,
ophæves fra 1. juli 2017.
Der foreslås, at der indsættes et nyt stykke i lovforslagets § 15 med en
overgangsregel, hvorefter den hidtil gældende regel i § 74 l, stk. 1, 2. pkt.,
fortsat finder anvendelse. Det betyder, at ved opgørelse af, om et medlem
har været fuldtidsforsikret i 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52
uger umiddelbart før overgangen til efterløn, medregnes en medlems-
periode, hvor medlemmet har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse
fortsat ikke.