Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 181 Bilag 1
Offentligt
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og forskellige andre love og om ophævelse af lov om akutjob
og jobpræmie til arbejdsgivere og lov om uddannelsesordning for ledige, som har
opbrugt deres dagpengeret
(Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.)
§1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015, som ændret
ved § 32 i lov nr. 994 af 30. august 2015 og § 4 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 41, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »social pension«: », jf. dog § 44, stk. 2«.
2.
I
§ 43
ændres », jf. lov om social pension« til: »efter lov om social pension, jf. dog § 44, stk.
1«.
3.
Efter kapitel 8 indsættes:
»Kapitel 8 a
Særligt seniormedlemskab
§ 44.
Et medlem, som har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, kan overgå til et
seniormedlemskab, ved udgangen af den måned, hvori medlemmet har nået folkepensionsalderen.
Stk. 2.
En person, som ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som har nået
folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, kan optages som seniormedlem.
Stk. 3.
Et seniormedlem har ikke ret til dagpenge eller andre ydelser efter denne lov.
Stk. 4.
Et seniormedlem har ret til hjælp til jobsøgning af arbejdsløshedskassen.
Stk. 5.
Et seniormedlem skal kun betale administrationsbidrag til arbejdsløshedskassen, jf. § 77,
stk. 7.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om optagelse af seniormedlemmer og et særligt medlemskab for seniormedlemmer«
4.
§ 46, stk. 1,
affattes således:
»Dagpenge ydes for indtil 160,33 timer om måneden for fuldtidsforsikrede og for indtil 130 timer
om måneden for deltidsforsikrede efter reglerne i kapitel 10. Beregning af dagpengene sker for en
måned ad gangen. Udbetalingen sker bagud for en måned.«
5.
I
§ 46, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter »§ 47,«: »stk. 2,«.
1
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
6.
I
§ 46
indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk.
5.
Udbetaling af dagpenge sker på baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og
indkomst m.v. i måneden. Retten til forfaldne dagpenge falder bort, hvis oplysningerne ikke er
modtaget i arbejdsløshedskassen senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb.
Retten til dagpenge bortfalder dog ikke, hvis medlemmet har haft fyldestgørende grund til ikke at
have indberettet oplysningerne rettidigt.
Stk. 6.
De udbetalte dagpenge efterreguleres, hvis der er uoverensstemmelse mellem de af
medlemmet indberettede oplysninger og indberetningerne om løntimer og indkomst til
indkomstregisteret, og forskellen i antallet af timer overstiger en bagatelgrænse på 12 timer pr.
måned. Efterreguleringen foretages i udbetalingen af dagpenge for den efterfølgende måned, jf. § 85
e.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 7.
7.
I
§ 46, stk. 5,
der bliver stk. 7, ændres »anvendelsen af stk. 2-4« til: »anvendelsen af denne
bestemmelse, herunder om acontoudbetaling og tidspunktet m.v. for efterregulering af dagpenge,
om fastsættelse af bagatelgrænsen, om dagpengenes disposition ved udgangen af måneden, og om
forrentning af ikke rettidigt udbetalte dagpenge efter stk. 2-4«.
8.
§ 47
affattes således:
Ȥ
47.
Dagpengenes højeste beløb udgør for en måned 18.113 kr. pr. 1. januar 2016. Beløbet
reguleres én gang om året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent og efter § 47 a. Beløbet reguleres dog første gang den 1. juli 2017 med
satsreguleringsprocenten fra den 1. januar 2017 efter lov om en satsreguleringsprocent og efter § 47
a. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb. Det afrundede beløb danner
grundlag for det kommende års satsregulering.
Stk. 2.
Dagpengenes højeste beløb for en dag fastsættes ved, at beløbet efter stk. 1, 4. pkt.,
divideres med 160,33, som herefter ganges med 7,4. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Alle afledte satser for fuldtidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1,
4. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb.«
9.
§ 48
affattes således:
Ȥ
48.
Dagpengenes størrelse til det enkelte medlem beregnes på grundlag af medlemmets
hidtidige indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. § 49.
For lønmodtagere opgøres indtægtsgrundlaget som al A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag og fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, samt eget
ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold. Kun indtægt i en medlemsperiode kan indgå i opgørelsen efter
1. pkt. Er indtægten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indtægt, der er udbetalt i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er
udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Er indtægten helt eller delvist opnået ved udbetaling af
tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, medregnes
indtægten ikke efter 2. pkt.
2
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 2.
Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse og ved ændring af dagpengenes højeste
beløb, jf. § 47, reguleres det enkelte medlems hidtidige indtægtsgrundlag med samme procentsats.
Stk. 3.
Der foretages en ny beregning efter stk. 1, når medlemmet bliver indplaceret i en ny
dagpengeperiode, jf. § 53, stk. 5 og 6, jf. dog § 49, stk. 5 og 6, og § 50, stk. 1.
Stk. 4.
Dagpengene kan højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige
indtægt, jf. stk. 1, jf. dog § 48 a, § 49, stk. 5 og 6, og § 50.
Stk. 5.
Dagpengene kan ikke overstige dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70.«
10.
§ 49, stk. 1-3,
affattes således:
»For lønmodtagere opgøres indtægtsgrundlaget, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt., på grundlag af indtægt, der
er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister i de måneder, som danner grundlag for en
beregningsperiode, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Beregningsperioden opgøres som de 12 måneder med den højeste indkomst inden for de
seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden, som er indberettet til indkomstregisteret, jf.
stk. 1, jf. dog stk. 3. Beregningsperioden kan forlænges efter reglerne i § 53, stk. 10, hvis der i
perioden på 24 måneder forekommer følgende forhold:
1) Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel, eller
3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt
barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Stk. 3.
Foreligger der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden den
fornødne indtægt, jf. stk. 2, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i alle måneder
med indtægt inden for perioden på 24 måneder. Foreligger der ikke inden for de seneste 24 måneder
indtægt, jf. stk. 2, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i en periode på 36
måneder.«
11.
I
§ 49, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70« til: »af højeste dagpenge
efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som har forsørgelsespligt over for et barn, jf. lov om aktiv
socialpolitik, og med 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som ikke har
forsørgelsespligt«, og efter 1. pkt. indsættes: »Skifter et medlem status som forsørger, sker skiftet af
ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende måned.«
12.
§ 49, stk. 6,
affattes således:
»Stk.
6.
Til et medlem, der har opnået ret til dagpenge efter § 53, stk. 7, nr. 1, på grundlag af
aftjening af værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår udbetales dagpenge med 82
pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som har forsørgelsespligt over for børn,
jf. lov om aktiv socialpolitik, og med 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til
medlemmer, som ikke har forsørgelsespligt. Skifter et medlem status som forsørger, sker skiftet af
ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende måned. Har medlemmet ret til en højere dagpengesats
efter § 48, kan der udbetales dagpenge med en højere sats efter §§ 47 og 70. Har medlemmet efter
værnepligtens afslutning haft indtægt, der efter § 48 berettiger til dagpenge med et højere beløb, er
3
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
medlemmet dog berettiget til dette, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af
dagpengeretten.«
13.
I
§ 49
indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7.
Udbetaling af dagpenge som forsørger efter stk. 5 og 6 er betinget af, at barnet opholder
sig her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland. Det gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis
barn opholder sig i et andet EU-/EØS-land.«
14.
I
§ 50, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »været i fuld beskæftigelse som lønmodtager eller«.
15.
I
§ 50, stk. 2,
og i
§ 51
ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
16.
I
§ 51 a
indsættes efter »det enkelte medlem«: »samt betydningen af arbejde i udlandet og
arbejdsfortjeneste for et medlem, der gør tjeneste på et skib indregistreret i Dansk Internationalt
Skibsregister (DIS), herunder regulering af den månedlige DIS-hyre«.
17.
I
§ 52, 1. pkt.,
ændres »Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres,
herunder i forbindelse med indberetning til indkomstregisteret« til: »Kan et medlems arbejdstid ikke
kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer«.
18.
I
§ 52 a, stk. 2, 1. pkt.,
og i
stk. 3
og
4,
ændres »26 ugers sammenlagt ledighed« til: »962
timers dagpenge, jf. § 55, stk. 1 og 2«.
19.
I
§ 52 a, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »104 ugers sammenlagt ledighed« til: »1.924 timers dagpenge,
jf. § 55, stk. 1«, og i
3. pkt.
ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 7 og 8«.
20.
I
§ 52 a, stk. 4,
ændres »82 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70,« til: »82 pct. af højeste
dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv
socialpolitik, og med 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som ikke har
forsørgelsespligt,«, og som
2.
og
3. pkt.
indsættes:
»Skifter et medlem status som forsørger, sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende
måned. Udbetaling af dagpenge som forsørger efter 1. pkt. er betinget af, at barnet opholder sig her
i riget, bortset fra Færøerne og Grønland. Det gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis barn
opholder sig i et andet EU-/EØS-land.«
21.
I
§ 52 e, 1. pkt.,
ændres »6 måneders sammenlagt ledighed« til: »962 timers dagpenge, jf. §
55, stk. 1,«.
22.
Kapitel 9 b
ophæves.
23.
§ 53, stk. 2,
affattes således:
4
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
»Stk.
2.
Retten til at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1, nævnte perioder er, jf. dog stk. 5, er
endvidere betinget af:
1) At et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 218.616 kr. (2016) i henhold til lov om et indkomstregister. Der kan dog højst
medregnes 18.218 kr. (2016) pr. måned.
2) At et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 145.740 kr. (2016) i henhold til lov om et indkomstregister. Der kan dog højst
medregnes 12.145 kr. (2016) pr. måned.
3) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år har udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger.
4) At et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54.«
24.
I
§ 53
indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk.
3.
Indkomstkravet for lønmodtagere, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, opgøres på grundlag af al A- og B-
indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag og fratrukket
arbejdsmarkedsbidrag, samt eget ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold. Er indkomsten opnået ved
lønarbejde, medregnes kun indkomst, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i
overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår. Er indkomsten helt eller delvist opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter
§ 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, medregnes indkomsten ikke efter 1. pkt.
Stk. 4.
Indkomstkravet for fuldtidsforsikrede lønmodtagere, jf. stk. 2, nr. 1, reguleres én gang om
året pr. 1. januar med tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent tillagt 2
procentpoint. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med
12. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års regulering af indkomstkravet.
Indkomstkravet for deltidsforsikrede lønmodtagere, jf. stk. 2, nr. 2, fastsættes som 2/3 af det
regulerede og afrundede beløb for fuldtidsforsikrede. Det beregnede beløb afrundes til det nærmeste
hele kronebeløb, der kan deles med 12. Indkomstloftet pr. måned for fuldtidsforsikrede og
deltidsforsikrede, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, fastsættes ved at dele det beregnede indkomstkrav med 12.
Stk. 5.
For et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, er genoptjeningen af retten til
dagpenge, jf. dog stk. 6, betinget af:
1) At et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i
et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes,
jf. stk. 3.
2) At et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i
et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes,
jf. stk. 3.
3) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år har udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger.
5
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
4) At et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54.
Stk. 6.
Genoptjening af retten til dagpenge sker efter stk. 2, når retten til dagpenge er bortfaldet
som følge af, at perioderne efter § 55, stk. 1 og 2, er udløbet, og der ikke er registrerede timer på
beskæftigelseskontoen, jf. § 55 a.«
Stk. 3-8 bliver herefter stk. 7-12.
25.
I
§ 53, stk. 3,
der bliver stk. 7, ændres »af perioderne i stk. 2 medregnes tidsrum« til: »efter
stk. 2 og 5 medregnes forhold«.
26.
I
§ 53, stk. 3, nr. 1,
der bliver stk. 7, nr. 1, indsættes efter »forsvaret,«: »eller«.
27.
§ 53, stk. 3, nr. 2,
der bliver stk. 7, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
28.
I
§ 53, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »m.v., jf. stk. 2 og stk. 3, nr. 1 og 3, jf.
dog § 52,« til: », indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 5, nr. 1 og 2,«, og »arbejdskravet
i stk. 2« ændres til: »indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 5«.
29.
I
§ 53, stk. 5,
der bliver stk. 9, indsættes efter »jf. § 43«: », dog senest ved udgangen af den
måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension«.
30.
§ 53, stk. 6,
der bliver stk. 10, affattes således:
»Stk.
10.
Perioderne i stk. 2 og 5, hvori indkomst- henholdsvis beskæftigelseskravet skal være
opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold:
1) Perioder, hvori medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, der
overstiger 160,33 timer,
2) perioder, hvori medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel,
3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt
barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, og
4) perioder, hvori medlemmet har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode efter
udløbet af perioden i § 55, stk. 1, jf. § 56.«
31.
I
§ 53, stk. 7,
der bliver stk. 11, ændres »stk. 2« til: »stk. 2 og 5«, og »stk. 6« ændres til: »stk.
10«.
32.
I
§ 53, stk. 8, 1. pkt.,
der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »beskæftigelseskravet« til: »indkomst-
og beskæftigelseskravet«.
33.
I
§ 53, stk. 8,
der bliver stk. 12, indsættes som
5.
og
6. pkt.:
6
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
»Der fastsættes herudover regler om opgørelse og afrunding af de perioder, som kan forlænge den
periode, hvor indkomst- eller beskæftigelseskravet skal være opfyldt. Der fastsættes endvidere
regler om medregning af indkomst til opfyldelsen af indkomstkravet.«
34.
§ 54
affattes således:
Ȥ 54.
Personer, der i medfør af regler fastsat efter stk. 2, har gennemført en erhvervsmæssig
uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, eller en erhvervsgrunduddannelse i
henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., opnår ret til dagpenge 1 måned efter
uddannelsens afslutning, hvis arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse
på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. En erhvervsmæssig
uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, kan tidligst anses for afsluttet 18
måneder efter påbegyndelse af uddannelsen.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler for anvendelse af denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om betingelserne
for at opnå ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse efter bestemmelsen, herunder om hvornår
en uddannelse kan anses for at være gennemført og normeret til mindst 18 måneder, om hvornår en
uddannelse kan anses for afsluttet, og om mulighed for meritoverførsel af en del af en tidligere
gennemført uddannelse.«
35.
Før § 55 indsættes:
»Dagpengeperiode og forbrug«.
36.
I
§ 55, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »3 år« til: »3 år, jf. dog stk. 2«.
37.
I
§ 55, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »3 år« til: »3 år, jf. dog stk. 2 og § 56 b«.
38.
I
§ 55, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »stk. 2« til: »stk. 2 og 5«.
39.
I
§ 55
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Efter udløbet af perioden i stk. 1 kan et medlem, som har ret til at forlænge
dagpengeperioden efter § 56, modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1,5 år.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
40.
I
§ 55, stk. 3, 1. pkt.,
der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.
41.
§ 55, stk. 3, 1. pkt.,
der bliver stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Forbruget af perioden på 2 år eller på højst 1 år efter henholdsvis stk. 1 og 2 opgøres i timer.«
42.
I
§ 55, stk. 3, nr. 5
og
6,
der bliver stk. 4, nr. 5 og 6, ændres »uger« til: »perioder«.
7
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
43.
I
§ 55, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »I perioden efter stk. 1« til: »Perioden på 3 år eller højst
1,5 år efter henholdsvis stk. 1 og 2 opgøres i hele måneder, og der«.
44.
I
§ 55, stk. 4, nr. 2,
der bliver stk. 5, nr. 2, indsættes efter »barsel, «: »og«.
45.
I
§ 55, stk. 4, nr. 3,
der bliver stk. 5, nr. 3, ændres »handicappet barn« til: »handicappet eller
alvorligt sygt barn«, og »hjem,« ændres til: »hjem.«
46.
§ 55, stk. 4, nr. 4-6,
der bliver stk. 5, nr. 4-6, ophæves.
47.
I
§ 55, stk. 5,
der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-4« til: »denne bestemmelse«.
48.
I
§ 55, stk. 5,
der bliver stk. 6, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 4 og 5«.
49.
Efter § 55 indsættes:
»Beskæftigelseskonto
§ 55 a.
For et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, registreres
indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister siden seneste indplacering på en
beskæftigelseskonto. Kun løntimer m.v., som kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet,
jf. § 53, stk. 5, nr. 1 og 2, kan registreres på beskæftigelseskontoen. Der kan registreres løntimer på
beskæftigelseskontoen frem til det tidspunkt, hvor retten til dagpenge er bortfaldet som følge af, at
perioderne efter § 55, stk. 1 og 2, er udløbet.
Stk. 2.
Registrerede timer på beskæftigelseskontoen bortfalder ved genoptjening af retten til
dagpenge, jf. § 53, stk. 5.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om beskæftigelseskontoen efter denne bestemmelse, herunder om hvilke løntimer, der skal
registreres på beskæftigelseskontoen, om hvordan løntimer på beskæftigelseskontoen kan
medregnes ved opfyldelse af et nyt beskæftigelseskrav, og om nedskrivning af timer på
beskæftigelseskontoen ved reduktion af dagpengeperioden, jf. § 56 b.
Fleksibel genoptjening
§ 56.
Et medlem, hvis dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, er udløbet, har ret til at forlænge
dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til
lov om et indkomstregister siden seneste indplacering.
Stk. 2.
Et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode efter stk. 1 er udløbet, har ret til at forlænge
dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til
lov om et indkomstregister siden seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode efter stk. 1 og 2 giver hver indberettet
løntime ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer, jf. dog § 55, stk. 2.
8
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Forlængelsen omregnes til uger ved at dele antallet af timer med 37 timer. Der afrundes til
nærmeste antal hele uger.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om forlængelsen af dagpengeperioden efter denne bestemmelse, herunder om
arbejdsløshedskassernes administration af forlængelsen af dagpengeperioden, om hvad der kan
sidestilles med løntimer ved forlængelsen af dagpengeperioden, og om at visse perioder, for hvilke
der ikke indberettes oplysninger om løntimer til indkomstregisteret, kan medregnes til opgørelsen af
beskæftigelsen.
Karens hver 4. måned
§ 56 a.
For et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1 og 2, nedsættes
dagpengene hver 4. måned, jf. dog stk. 2-6, med et beløb svarende til 1 dags dagpenge for
medlemmet, jf. § 48, jf. §§ 47 og 70. 4-måneders-perioderne regnes fra og med den måned, hvor
medlemmet påbegynder dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1. Nedsættelsen sker ved udbetalingen af
dagpenge for den 4. måned.
Stk. 2.
Der sker ikke nedsættelse efter stk. 1, hvis medlemmet i perioden på de 4 måneder, jf. dog
stk. 4 og 6,
1) som fuldtidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 148 løntimer i henhold til lov
om et indkomstregister, eller
2) som deltidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 97 løntimer i henhold til lov
om et indkomstregister.
Stk. 3.
Der sker ikke nedsættelse efter stk. 1, hvis medlemmet ikke modtager dagpenge i den
måned, hvor nedsættelsen skulle være sket, jf. dog stk. 4 og 6. Har medlemmet i måneden modtaget
førtidspension efter lov om social pension, har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller har afviklet karantæne, skal der dog ske nedsættelse i
den førstkommende måned, hvor medlemmet modtager dagpenge. En nedsættelse efter 2. pkt., som
ikke er afviklet, bortfalder, når der påbegyndes en ny dagpengeperiode efter § 55, stk. 1.
Stk. 4.
De angivne perioder i stk. 1 og 2 på 4 måneder forlænges med antallet af måneder, hvor
medlemmet har modtaget,
1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, eller
3) støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Stk. 5.
Uanset stk. 4 kan der ikke ske forlængelse, hvis medlemmet i samme måned har modtaget
dagpenge, bortset fra dagpenge udbetalt efter § 62, stk. 3.
Stk. 6.
De angivne perioder i stk. 1 og 2 på 4 måneder forlænges med antallet af måneder, hvor
medlemmet i hele måneden har deltaget i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-6. Der vil herunder blive fastsat regler om
opgørelsen og beregning af nedsættelsen efter stk. 1, om opgørelse af beskæftigelse, herunder om at
oplysninger om beskæftigelse, som ikke er indberettet til indkomstregisteret på tidspunktet for
9
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
beregningen af nedsættelsen, kan medregnes, og om eventuel efterregulering. Der kan derudover
fastsættes regler om forhold, der kan have indflydelse på, hvornår opgørelsen af nedsættelsen skal
ske.
Afkortning af dagpengeperioden ved omfattende brug af dagpengesystemet
§ 56 b.
Har et medlem modtaget dagpenge i sammenlagt 4 år inden for de seneste 8 år, afkortes
den periode, som medlemmet kan modtage dagpenge, jf. § 55, stk. 1 og 2, med 1 måned. Perioder
med dagpenge, som har ligget til grund for en afkortning efter 1. pkt., skal ikke medregnes ved
opgørelsen af en ny periode på 4 år inden for de seneste 8 år.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af bestemmelsen, herunder om hvilke perioder, som medregnes ved
opgørelsen af dagpengeforbruget, om opgørelse af perioden på 8 år, om administrationen af
afkortningen af dagpengeperioden, om nedskrivning af timer på beskæftigelseskontoen ved
reduktion af dagpengeperioden, og om bortfald af en udestående afkortning af dagpengeperioden
efter 5 år.«
50.
§ 56
affattes således:
Ȥ 56.
Et medlem, hvis dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, er udløbet, har ret til at forlænge
dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er registreret på beskæftigelseskontoen, jf. § 55 a,
stk. 1.
Stk. 2.
Et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode efter stk. 1 er udløbet, har ret til at forlænge
dagpengeperioden på baggrund af løntimer på beskæftigelseskontoen, som er registreret siden
seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode efter stk. 1 og 2 giver hver indberettet
løntime ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer, jf. dog § 55, stk. 2.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om forlængelsen af dagpengeperioden efter denne bestemmelse, herunder om
arbejdsløshedskassernes administration af forlængelsen af dagpengeperioden, om at
beskæftigelseskontoen nedskrives i forhold til det faktiske forbrug af dagpenge, og om at den
periode, inden for hvilken et medlem har ret til at modtage dagpenge, forlænges med hele
måneder.«
51.
Før § 57 indsættes:
»Udbetaling af dagpenge«.
52.
§ 59, stk. 1,
affattes således:
»Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår
arbejde af kortere varighed, kan der udbetales supplerende dagpenge. Udbetaling af supplerende
dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 160,33
10
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
timer. Inden for områder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af
arbejdstiden, sker det under hensyn til arbejdslønnen.«
53.
§ 59, stk. 2, stk. 4, 2. pkt.,
og
stk. 5,
ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
54.
I
§ 59, stk. 3,
der bliver stk. 2, ændres »nedsættelse af dagpenge« til: »supplerende dagpenge«.
55.
§ 60, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger i
måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1, udløber retten
til supplerende dagpenge. Et medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når arbejdstiden er kortere end
37 timer. En uge indgår dog ikke i tidsbegrænsningen efter 1. pkt., hvis der er foretaget fradrag i
udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen.
Stk. 2.
Udløber retten til supplerende dagpenge, kan der uanset stk. 1 udbetales supplerende
dagpenge efter § 59, stk. 1, for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører en
uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for
måneden.
Stk. 3.
Retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes. Genoptjeningen af retten til supplerende
dagpenge er betinget af, at retten til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 1, og at medlemmet
herefter
1) i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende
måneder har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af 6 månedsindberetninger, mere
end 34 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13 14-
dages-indberetninger, jf. dog § 52, eller
2) har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12
måneder.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
56.
I
§ 60, stk. 2, 1. pkt.,
der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »bestemmelsen i stk. 1« til: »denne
bestemmelse«, og i
3. pkt.,
ændres »kravet i stk. 1« til: »beskæftigelseskravet, samt om at der kan
udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber«.
57.
§ 60
affattes således:
Ȥ 60.
Når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger
i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1, udløber retten
til supplerende dagpenge, jf. dog stk. 3. Et medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når arbejdstiden
er kortere end 37 timer. En uge indgår dog ikke i tidsbegrænsningen efter 1. pkt., hvis der er
foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen.
Stk. 2.
Et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 1, har ret til at forlænge
den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge,
med op til 12 uger på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til
11
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
lov om et indkomstregister inden for de seneste 12 måneder. Ved opgørelsen af den forlængede ret
til supplerende dagpenge giver 1 månedsindberetning, 4 ugeindberetninger og 2 14-dages-
indberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 4, ret til yderligere 4 uger, hvor
medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
Stk. 3.
Et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller
hjemsendelse, er ikke omfattet af tidsbegrænsning og udløb af retten til supplerende dagpenge efter
stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes. Genoptjeningen af retten til supplerende
dagpenge er betinget af, at et medlem
1) i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende
måneder har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af 6 månedsindberetninger, mere
end 34 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13 14-
dages-indberetninger, jf. dog § 52, eller
2) har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12
måneder.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler for arbejdsforhold,
hvori der arbejdes periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke
der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af
beskæftigelseskravet, samt om at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten
til supplerende dagpenge udløber.«
58.
§ 63, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
59.
I
§ 63, stk. 5, 1. pkt.,
der bliver til stk. 4, 1. pkt., ændres
»stk.
1-4« til: »stk. 1-3«, og i
2. pkt.,
ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.
60.
§ 64
ophæves.
61.
I
§ 68, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »lade sig overflytte« til: »overflyttes«, og i
3. pkt.
ændres
»anmelde ændringen i arbejdstiden« til: »oplyse om overgangen til drift af selvstændig virksomhed
mere end midlertidigt og i væsentligt omfang«.
62.
§ 68, stk. 5,
ophæves.
63.
I
§ 70, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 47, stk. 1, 3. pkt.« til: »§ 47, stk. 1, 4. pkt.«, og i
2. pkt.
udgår
», der kan deles med 5«.
64.
I
§ 70, stk. 2, 1. pkt.
ændres »ugesatser« til: »satser«, og i
2. pkt.,
udgår », der kan deles med
5«.
12
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
65.
§ 71
ophæves.
66.
§ 73, stk. 1-3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i 130 timer om måneden, kan der ikke
udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang, kan der udbetales supplerende
dagpenge. Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid
i vedkommende måned og 130 timer. Inden for områder, hvor udbetalingen af supplerende
dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker det under hensyn til arbejdslønnen.
Stk. 2.
Når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger
i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter stk. 1, udløber retten til
supplerende dagpenge. Et medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når arbejdstiden er kortere end 30
timer. En uge indgår dog ikke i tidsbegrænsningen efter 1. pkt., hvis der er foretaget fradrag i
udbetalingen af dagpenge for mindst 30 timer vedrørende ugen.
Stk. 3.
Udløber retten til supplerende dagpenge, kan der uanset stk. 2 udbetales supplerende
dagpenge efter stk. 1, for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører en uge,
hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 30 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.
Stk. 4.
Retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes. Genoptjeningen af retten til supplerende
dagpenge er betinget af, at retten til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 2, og at medlemmet
herefter i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende
måneder har fået indberettet mere end 118 løntimer i hver af 6 månedsindberetninger, mere end 27
løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 54 løntimer i hver af 13 14-dages-
indberetninger, jf. dog § 52.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
67.
I
§ 73, stk. 4,
der bliver stk. 5, indsættes efter 1. pkt.: »Der kan herunder fastsættes regler for
arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis.«
68.
I
§ 73, stk. 4, 2. pkt.,
der bliver stk. 5, 3. pkt., ændres »i stk. 2« til: », samt om at der kan
udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber«.
69.
§ 73
affattes således:
Ȥ 73.
Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i 130 timer om måneden, kan der ikke
udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang, kan der udbetales supplerende
dagpengene. Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets
arbejdstid i vedkommende måned og 130 timer. Inden for områder, hvor udbetalingen af
supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker det under hensyn til
arbejdslønnen.
Stk. 2.
Når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger
i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter stk. 1, udløber retten til
supplerende dagpenge. Et medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når arbejdstiden er kortere end 30
timer. En uge indgår dog ikke i tidsbegrænsningen efter 1. pkt., hvis der er foretaget fradrag i
udbetalingen af dagpenge for mindst 30 timer vedrørende ugen.
13
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 3.
Et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 2, har ret til at forlænge
den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge,
med op til 12 uger på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til
lov om et indkomstregister inden for de seneste 12 måneder. Ved opgørelsen af den forlængede ret
til supplerende dagpenge forlænger 1 månedsindberetning, 4 ugeindberetninger og 2 14-dages-
indberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 5, ret til yderligere 4 uger, hvor
medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
Stk. 4.
Et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller
hjemsendelse, er ikke omfattet af tidsbegrænsningen og udløb af retten til supplerende dagpenge
efter stk. 2 og 3.
Stk. 5.
Retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes. Genoptjeningen af retten til supplerende
dagpenge er betinget af, at et medlem i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager
inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 118 løntimer i hver af 6
månedsindberetninger, mere end 27 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 54
løntimer i hver af 13 14-dages-indberetninger, jf. dog § 52.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler herom efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet. Der kan herunder fastsættes regler for arbejdsforhold, hvori der arbejdes
periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet,
samt om at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende
dagpenge udløber.«
70.
I
§ 74 a, stk. 8,
indsættes efter »§ 55, stk. 1«: »og 2«.
71.
I
§ 74 e, stk. 2,
ændres »og timeoverførsel, jf. §§ 58 og 59 og § 73, stk. 1, 3 og 5,« til: », jf. §§
58 og 59 og § 73, stk. 1 og 5,«.
72.
§ 74 e, stk. 3, 5. pkt.,
affattes således:
»Der udbetales ikke efterløn, hvis den faktiske arbejdstid overstiger 128 timer i måneden for
fuldtidsforsikrede eller 104 timer i måneden for deltidsforsikrede.«
73.
I
§ 74 e, stk. 6,
og i
§ 74 g, stk. 5,
ændres »§ 53, stk. 2« til: »§ 53, stk. 2-5«.
74.
I
§ 74 k, stk. 2,
ændres »udbetalte dagpenge.« til: »anden offentlig forsørgelsesydelse.«
75.
I
§ 74 l
indsættes efter stk. 9 som nye stykker:
»Stk. 10.
For et medlem, der er omfattet af § 74 a, stk. 8, beregnes efterlønnens størrelse på
grundlag af lønindtægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister for de
indberetningsperioder, som danner grundlag for en beregningsperiode, jf. stk. 11 og 12.
Stk. 11.
Beregningsperioden omfatter de seneste sammenhængende indberetningsperioder forud
for ledigheden, som dækker 3 måneder ved månedsindberetninger og 12 uger ved uge- eller 14-
dages-indberetninger indenfor de seneste 5 år før efterlønsalderen, jf. § 74.
14
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 12.
For beregningsperioden skal der ved månedsindberetninger være indberettet mindst 320
løntimer, og ved uge- eller 14-dages-indberetninger mindst 296 løntimer for fuldtidsforsikrede. For
deltidsforsikrede skal der ved månedsindberetninger være indberettet mindst 195 løntimer og ved
uge- eller 14-dages-indberetninger mindst 180 løntimer.
Stk. 13.
Har et medlem, der er omfattet af § 74 a, stk. 8, ikke indtægt, der kan benyttes til
beregning af efterlønnens størrelse, og som inden for de seneste 5 år før efterlønsalderen, jf. § 74
ikke har fået udbetalt arbejdsløshedsdagpenge med en tidligere beregnet sats, udgør efterlønnen et
beløb, der svarer til 82 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 eller 70.«
Stk. 10-15 bliver herefter stk. 14-19.
76.
I
§ 74 l, stk. 10,
der bliver stk. 14, indsættes efter »ny beregning«: », jf. stk. 10-12«.
77.
I
§ 74 l, stk. 13,
der bliver stk. 17, ændres »jf. stk. 12,« til: »jf. stk. 16,«.
78.
I
§ 74 l, stk. 15,
der bliver stk. 19, ændres »stk. 5-10« til: »stk. 5-14«.
79.
§ 74 n, stk. 1,
affattes således:
»Efterløn udbetales bagud månedsvis. § 46, stk. 1, 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse på
udbetaling af efterløn. Regler fastsat i medfør af § 46, stk. 7, finder også anvendelse for udbetaling
af efterløn.«
80.
I
§ 74 n
indsættes som
stk. 12:
»Stk. 12.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om fravigelse af medlemmets pligt til at indsende oplysninger, jf. § 46, stk. 5, 2. pkt.«
81.
§ 75 a
affattes således:
Ȥ 75 a.
Retten til efterløn ophører, når medlemskabet ophører, dog senest ved udgangen af den
måned, hvori efterlønsmodtageren når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller ved
pågældendes død. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for efterlønsmodtagere, der er omfattet af §
74 o.«
82.
I
§ 75 i, 2. pkt.,
udgår », der kan deles med 5, pr. uge«.
83.
I
§ 75 j, stk. 2, 2. pkt.,
udgår »ugevis«.
84.
I
§ 76, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »bortset fra«: »seniormedlemmer, jf. § 44, og«.
85.
I
§ 77, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»Medlemsbidraget for seniormedlemmer, jf. § 44, omfatter kun det administrationsbidrag, der
fastsættes i medfør af stk. 7.«
15
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
86.
I
§ 77 a, stk. 6,
ændres »5 dagpengesatser, jf. §§ 47 og 70, for hver uge,« til: »20
dagpengesatser, jf. §§ 47 og 70, for hver måned,«.
87.
I
§ 79, stk. 1,
og i
§ 81, stk. 1, nr. 3,
ændres »§ 55, stk. 2,« til: »§ 55, stk. 3,«.
88.
I
§ 84, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »1., 2. og 3.« til: »1. og 2.«
89.
I
§ 84, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt.:
»Seniormedlemmer, jf. § 44, er ikke omfattet af 1. pkt.«
90.
§ 84, stk. 1. 2. pkt.,
der bliver stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Dagpengegodtgørelsen fastsættes som dagpengebeløbet pr. dag, opgjort efter § 47, stk. 2, for
fuldtidsforsikrede.«
91.
I
§ 84, stk. 1, 3, pkt.,
der bliver stk. 1, 4. pkt., ændres »2. punktum« til: »3. punktum«.
92.
§ 84, stk. 2, 2.
og
3. pkt.,
ophæves.
93.
I
§ 85 c, stk. 6,
ændres »1 uge« til: »en måned«.
94.
I
§ 85 d, stk. 3, 2. pkt.
udgår »en uge eller«.
95.
Efter kapitel 12 a indsættes:
»Kapitel 12 b
Regulering af udbetalinger
§ 85 e.
Sker der ændringer i et medlems indkomstregisteroplysninger efter tidspunktet for
eventuel regulering, jf. § 46, stk. 6, som har betydning for medlemmets ret til ydelser for perioden,
skal der ske en regulering af den udbetalte ydelse for perioden. Denne regulering skal ske uanset
timetallets størrelse.
Stk. 2.
Skal en ydelse reguleres, jf. stk. 1 eller § 46, stk. 6, skal arbejdsløshedskassen give
meddelelse til medlemmet om den forventede regulering. Meddelelsen skal indeholde en
begrundelse for reguleringen og en vejledning om adgangen til at gøre indsigelse inden for en
nærmere angivet frist. Gør medlemmet ikke indsigelser inden for fristen, gennemfører
arbejdsløshedskassen reguleringen.
Stk. 3.
Når en regulering, jf. stk. 1 eller § 46, stk. 6, helt eller delvis skyldes, at medlemmet på
tidspunktet for indberetningen har arbejdet flere timer end medlemmet indberettede, eller, når
reguleringer ikke gennemføres på grund af bagatelgrænsen på 12 timer, jf. § 46, stk. 6 og
medlemmet systematisk har indberettet færre timer, end medlemmet har arbejdet eller forventede at
arbejde, skal a-kassen vurdere, om medlemmet med forsæt til at opnå en ydelse med urette, har
givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til
16
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
ydelser. Arbejdsløshedskassen skal i givet fald træffe afgørelse om tilbagebetaling efter reglerne i §
86, stk. 1, og § 87.
Stk. 4.
Er det i 3 på hinanden følgende måneder ikke muligt at gennemføre en regulering, jf. stk. 1
eller § 46, stk. 6, skal arbejdsløshedskassen opkræve beløbet efter de regler, der er udstedt i medfør
af § 86, stk.10 og 11. Beløbet forrentes ikke.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler
om administrationen af stk. 1-4.«
96.
I
§ 86, stk. 3, 3. pkt.,
ændres »højeste dagpenge for 4 uger, jf. § 47,« til: »20 gange
dagpengesatsen, jf. § 47, stk. 2,«.
97.
I
§ 88, stk. 1, 2. pkt.,
og i
stk. 4,
indsættes efter »kassernes administration,«:
»udbetalingstilrettelæggelse, egenkontrol,«.
98.
§ 88, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om krav til arbejdsløshedskassernes it-systemer, herunder om udvikling og vedligeholdelse
af kassernes it-systemer og om at data stilles fuldstændigt og nøjagtigt til rådighed for det it-
baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter de regler, der
fastsættes herom, jf. § 100 a, stk. 3, og til beskrivelserne af kassernes forretningsgange.«
99.
I
§ 90 a, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »1., 2. og 3.« til: »1. og 2.«
100.
§ 90 b, stk. 1
og
2,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Administrationen af forsikringssystemet skal i videst muligt omfang ske på grundlag af relevante
registeroplysninger, herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af
indkomstregisteret.
Stk. 2.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan til brug for administrationen af
forsikringssystemet få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om
et indkomstregister § 7.
Stk. 3.
Arbejdsløshedskasserne har
i det omfang, det er nødvendigt
til brug for administrationen af
forsikringssystemet, uden samtykke
1) terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister
§ 7,
2) adgang til oplysninger om beskyttede navne- og adresser, om statsborgerskab og om
slægtskab for så vidt angår børn i Det Centrale Personregister, og
3) adgang til oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister.
Stk. 4.
Arbejdsløshedskassernes adgang til Det Centrale Personregister, jf. stk. 3, nr. 2, er
underlagt Social- og Indenrigsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private.
Stk. 5.
Oplysninger i stk. 3 kan indhentes for arbejdsløshedskassens nuværende og tidligere
medlemmer og for perioder, som vedrører en aktuel medlemsskabsperiode og perioder, der ligger
forud herfor. Arbejdsløshedskasserne kan benytte oplysningerne til registersamkøring i
17
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
kontroløjemed. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens
§§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
101.
I
§ 90 c, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »egne medlemmer« til: »nuværende og tidligere medlemmer«,
og efter 1. pkt. indsættes:
»Oplysningerne kan indhentes for perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode og
perioder, der ligger forud herfor.«
102.
I
§ 91, stk. 2,
ændres »egne medlemmer« til: »nuværende og tidligere medlemmer«, og efter
1. pkt. indsættes:
»Oplysningerne kan indhentes for perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode og
perioder, der ligger forud herfor.«
103.
I
§ 91, stk. 9, 2. pkt.,
ændres »egne medlemmer« til: »nuværende og tidligere medlemmer«,
og efter 2. pkt. indsættes:
»Oplysningerne kan videregives for perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode og
perioder, der ligger forud herfor.«
104.
I
§ 92 a
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Tilsynsrådet er videre det centrale tilsynsorgan i forhold til arbejdsløshedskassernes
kontrolindsats og skal på baggrund af afrapporteringer fra kasserne rådgive Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering om kvaliteten af kassernes kontrolindsats. Rådet kan også medvirke
til at fastlægge kravene til kassernes kontroller fremadrettet.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
105.
I
§ 92 a, stk. 2, 1. pkt.,
der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »7« til: »8«, og i
3. pkt.
indsættes
efter »Ledernes Hovedorganisation«: », 1 medlem efter indstilling fra Arbejdsløshedskassernes
Samvirke«.
106.
I
§ 100 a, stk. 2, nr. 3,
indsættes efter »arbejdsløshedskassernes«: »og jobcentrenes«.
107.
§ 100 a, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
For at sikre, at de it-systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen og i forbindelse
med arbejdsløshedskassernes administration af dagpenge m.v., udgør et sammenhængende system
og et grundlag for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsyn med
arbejdsløshedskassernes administration, fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet nærmere regler vedrørende følgende:
1) Hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne og medlemmerne skal indberette til de registre, der
er oprettet i medfør af stk. 2.
18
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2) Hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne skal indberette til brug for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings tilrettelæggelse af tilsynet med arbejdsløshedskassernes
administration.
3) På hvilken måde og inden for hvilke frister oplysningerne efter nr. 1 og 2 skal indberettes.
4) Hvilke oplysninger, der skal vises om forbrug af dagpengeret, optjening af timer m.v. på
Jobnet og i arbejdsløshedskassernes selvbetjeningsløsninger, og om vilkår herfor.
5) Arbejdsløshedskassernes forpligtelser og anvendelse af ensartede definitioner, fælles
standarder og it-servicer.«
§2
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015, som ændret
ved § 35 i lov nr. 994 af 30. august 2015, § 2 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 2 i lov nr. 1868 af
29. december 2015, § 1 i lov nr. 1875 af 29. december 2015 og § 4 i lov nr. 300 af 22. marts 2016,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 51, stk. 2, nr. 2, § 98 b, stk. 1, nr. 2,
og
§ 99, stk. 2, nr. 2-4
udgår »særlig uddannelsesydelse
efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret,«.
2.
I
§ 51, stk. 3, nr. 2,
udgår »særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for
ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, eller«.
3.
I
§ 55, stk. 3,
udgår », dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids-
og deltidsforsikrede.«
4.
Kapitel 13 c
ophæves.
5.
I
§ 75 o
udgår », særlig uddannelsesydelse«.
6.
I
§ 84, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »jf. § 55« til: »jf. §§ 55 og 56«.
7.
I
§ 98 e, stk. 3,
ændres »særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige,
som har opbrugt deres dagpengeret eller midlertidige« til: »midlertidig«.
8.
I
§ 118 a, stk. 1, nr. 2,
ændres »selvvalgt« til: »jobrettet«.
9.
I
§ 128, stk. 3,
indsættes efter »og om«: »henvisninger til arbejde efter § 5 for personer omfattet
af § 2, nr. 1, samt om«.
10.
I
§ 132, 1. pkt.,
indsættes efter »Arbejdsløshedskassens afgørelser«: »om henvisning af egne
ledige medlemmer til et konkret job, jf. § 5,«.
19
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
§3
I lov om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse nr. 1090 af 15. september 2015, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 55, stk. 1«: »og 2«.
§4
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., som ændret ved § 3 i lov nr. 1868 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 32, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »egne medlemmer anvende« til: »nuværende og tidligere
medlemmer anvende nødvendige oplysninger i«.
2.
I
§ 44, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »egne medlemmer« til: »nuværende og tidligere medlemmer«.
§5
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 13. januar 2016, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 51, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »udgør samme beløb, som personen kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis den pågældende ikke havde
været syg, jf. dog stk. 2 og § 53 a « til: »udbetales med den sats, som personen på første dag med ret
til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, hvis den pågældende ikke havde været syg, jf. dog stk. 2 og 3 og § 53 a«.
2.
I
§ 51, stk. 2,
ændres »udgør samme beløb, som personen kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge, hvis« til: »beregnes dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis«.
3.
I
§ 51, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»Sygedagpenge til personer, der får ret til sygedagpenge efter § 33, nr. 4, udbetales med den sats,
som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.«
4.
I
§ 51
indsættes som
stk. 3
og
4:
»Stk.
3.
Sygedagpenge til et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der bliver ledig i
fraværsperioden, udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge efter
ansættelsens ophør kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
20
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af sygedagpenge på
grundlag af supplerende arbejdsløshedsdagpenge samt regler om fremadrettet ændring af satsen i
stk. 1-3 i særlige tilfælde.«
§6
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 29. april 2015, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 36, stk. 1,
ændres »udgør samme beløb, som personen kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis den pågældende ikke havde
modtaget dagpenge efter denne lov, jf. dog stk. 2« til: »udbetales med den sats, som personen på
første dag med ret til barselsdagpenge pr. dag kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis den pågældende ikke havde modtaget dagpenge efter denne
lov, jf. dog stk. 2 og 3«.
2.
I
§ 36, stk. 2,
ændres »udgør samme beløb, som personen kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge, hvis« til: »beregnes dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis«.
3.
I
§ 36, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»Barselsdagpenge til personer, der får ret til barselsdagpenge efter § 29, stk. 2, udbetales med den
sats, som personen på første dag med ret til barselsdagpenge pr. dag kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.«
4.
I
§ 36
indsættes som
stk. 3
og
4:
»Stk.
3.
Barselsdagpenge til et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der bliver ledig i
fraværsperioden, udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til barselsdagpenge
efter ansættelsens ophør pr. dag kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af barselsdagpenge på
grundlag af supplerende arbejdsløshedsdagpenge samt regler om fremadrettet ændring af satsen i
stk. 1-3 i særlige tilfælde.«
§7
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 17. september 2015, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 18, stk. 10,
ændres »udbetalt ledighedsydelse, arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp.«
til: »anden offentlig forsørgelsesydelse«.
§8
21
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Lov nr. 1033 af 7. november 2012 om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere ophæves.
§9
Lov nr. 1374 af 23. december 2012 om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres
dagpengeret, som ændret ved § 14 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, § 1 i lov nr. 790 af 28. juni 2013, §
13 i lov nr. 1610 af 26. december 2013 og § 7 i lov nr. 722 af 25. juni 2014, ophæves.
§ 10
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret bl.a. ved § 7
i lov nr. 1286 af 9. december 2014, og senest ved § 3 i lov nr. 1885 af 29. december 2015, foretages
følgende ændring:
1.
§ 7, stk. 2, nr. 1,
affattes således:
»1) Størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning vedrørende den enkelte modtager
samt oplysning om arbejdstagerens henholdsvis arbejdsgiverens andel af beløb, som indbetales af
en arbejdsgiver til en pensionsordning, som omfattes af pensionsbeskatningslovens § 19 eller § 56,
stk. 3 eller 5, bortset fra bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.«
§ 11
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af
24. juni 2013, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 790 af 28. juni 2013, § 7 i lov nr. 895 af 4. juli
2013, § 8 i lov nr. 1610 af 26. december 2013, § 11 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, § 6 i lov nr. 1486
af 23. december 2014 og § 30 i lov nr. 174 af 24. februar 2015, § 14 i lov nr. 1000 af 30. august
2015, § 2 i lov nr. 1875 af 29. december 2015 og senest ved § 2 i lov nr. 179 af 1. marts 2016,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 14, stk. 2, nr. 5,
udgår », aktivering samt udgifterne til befordring for personer, der er
omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret«.
§ 12
I lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 8. marts 2016, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 1, stk. 2,
udgår: »der er omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt
deres dagpengeret, og personer,«.
§ 13
22
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 2. januar 2017, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 4-10, 14-16, 18, 19, 21-28, 30-33, 37, 38, 41-43, 50, 52-56, 61-64, 66-68,71-73, 75-
80, 82, 83, 86, 90, 93-98 og 104-107 træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 3.
§§ 55 a, 56 a og 56 b i lov om arbejdsløshedsforsikring, som indsat ved denne lovs § 1, nr.
49, træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 57, 69, 88, 92 og
99.
§ 14
Stk. 1.
§ 1, nr. 34, finder anvendelse for uddannelser, der afsluttes den 2. januar 2017 eller senere.
Stk. 2.
§ 1, nr. 39 og § 56, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 49, finder anvendelse for
medlemmer, som har ret til dagpenge den 1. januar 2017 eller senere.
Stk. 3.
§ 1, nr. 58 og 65, finder ikke anvendelse for medlemmer, der afslår eller opsiger et arbejde
eller tilbud forud for den 2. januar 2017.
Stk. 4.
§ 1, nr. 6, 7, 79 og 94, finder anvendelse for udbetaling af dagpenge og efterløn for
ydelsesperioder fra den 1. juli 2017.
Stk. 5.
§ 1, nr. 9 og 10, finder ikke anvendelse for medlemmer, som er indplaceret i en
dagpengeperiode forud for den 1. juli 2017. For medlemmer, som er indplaceret i en
dagpengeperiode forud for den 1. juli 2017 foretages der ikke en genberegning af dagpengesatsen.
Stk. 6.
§ 1, nr. 14, finder ikke anvendelse for medlemmer, som er indplaceret i en
dagpengeperiode forud for den 1. juli 2017.
Stk. 7.
§ 1, nr. 23-28, finder anvendelse for medlemmer, som indplaceres i en ny dagpengeperiode
den 1. juli 2017 eller senere.
Stk. 8.
§ 1, nr. 30, finder anvendelse for medlemmer, som indplaceres i en ny dagpengeperiode
den 1. juli 2017 eller senere.
Stk. 9.
§ 2, nr. 3, finder ikke anvendelse på tilbud om ansættelse med løntilskud, der er påbegyndt
før den 2. januar 2017. For sådanne tilbud finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 10.
§ 5, nr. 1-4, og § 6, nr. 1-4, finder ikke anvendelse på personer med første syge- eller
barselsfraværsdag den 1. januar 2017 eller tidligere.
Stk. 11.
§ 10 har virkning for indberetninger til indkomstregistret vedrørende januar 2017 og
senere.
§ 15
Stk. 1.
For medlemmer, som den 1. juli 2017 har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf.
kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., finder de hidtil gældende regler i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., dog undtaget § 52 h, stk. 2, og § 52 l, og de med hjemmel heri
fastsatte regler, fortsat anvendelse.
Stk. 2.
Et medlem, som forud for den 2. januar 2017 er indplaceret i en dagpengeperiode efter §
55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som var omfattet af de hidtil gældende regler
23
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
om begrænset dagpengeret for medlemmer, som modtager pension efter lov om social pension, lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende
udenlandsk lovgivning, omfattes fra og med den 2. januar 2017 af de almindelige regler om
dagpengeperiodens længde, jf. § 55, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Et medlem skal selv
søge om dagpenge efter lovens ikrafttræden, hvis medlemmets begrænsede dagpengeret er udløbet
før den 2. januar 2017.
Stk. 3.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fastsætter nærmere regler om
opgørelsen af den udbetalingsperiode, som starter mandag den 19. juni 2017 og slutter fredag den
30. juni 2017. I denne periode ydes der dagpenge og efterløn for op til 37 timer pr. uge for
fuldtidsforsikrede. For deltidsforsikrede ydes der dagpenge og efterløn for op til 30 timer pr. uge.
Beskæftigelse lørdag og/eller søndag den 1. og 2. juli 2017, medfører fradrag i udbetalingen af
dagpenge for juli måned 2017.
Stk. 4.
For medlemmer, som den 1. juli 2017 har ret til dagpenge, skal uforbrugte uger med ret til
dagpenge omregnes til timer til brug for anvendelsen af § 55, stk. 4, 1. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 41. Omregningen sker ved, at
uforbrugte uger pr. den 3. juli 2017 ganges med 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for
deltidsforsikrede. Den periode, inden for hvilken, dagpengeperioden skal være forbrugt, er ikke
omfattet af omregningen i 1. og 2. pkt. For medlemmer, som den 1. juli 2017 er omfattet af § 52 a,
stk. 2, 1. pkt., stk. 3 og 4, og § 52 e, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. omregnes
uforbrugte uger af de angivne perioder efter 2. pkt.
Stk. 5.
For medlemmer, der er påbegyndt en dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. før den 1. juli 2017, medregnes kun måneder og indberettede løntimer
m.v. fra og med den 1. juli 2017 ved opgørelsen af, om der skal ske nedsættelse af medlemmets
dagpenge, jf. § 56 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 49.
Stk. 6.
Ved opgørelsen af, om den periode, hvor et medlem kan modtage dagpenge, skal afkortes,
jf. § 56 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 49, medregnes
perioder med dagpenge forud for den 1. juli 2017, jf. den hidtil gældende § 55. Opgørelsen af
dagpengeforbruget forud for den 1. juli 2017 sker på baggrund af indberettede oplysninger om
udbetaling af dagpenge m.v. fra arbejdsløshedskassen i henhold til lov om et indkomstregister og
oplysninger om ansættelse med løntilskud i det fælles it-baserede datagrundlag. Opgørelsen af
dagpengeforbruget på baggrund af oplysninger i indkomstregisteret sker ved, at det indberettede
dagpengebeløb deles med satsen for højeste dagpenge for en time i det pågældende år og
opgørelsen af dagpengeforbruget på baggrund af oplysninger om ansættelse med løntilskud i det
fælles it-baserede datagrundlag sker ved, at antallet af uger ganges med 37 timer. Opgørelsen af et
medlems dagpengeforbrug for den dagpengeperiode, medlemmet er indplaceret i den 1. juli 2017,
jf. den hidtil gældende § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sker dog på baggrund af
arbejdsløshedskassens opgørelse af det faktiske dagpengeforbrug.
Stk. 7.
Overskydende timer opgjort efter de hidtil gældende regler i § 59, stk. 2, stk. 4, 2. pkt., og
stk. 5 og § 73, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som ikke er afviklet eller bortfaldet
forud for 1. juli 2017, bortfalder denne dato.
Stk. 8.
For medlemmer, som ikke har opbrugt retten til supplerende dagpenge den 1. juli 2017,
medregnes uger, hvor medlemmet har modtaget supplerende dagpenge efter de hidtil gældende
24
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
regler, i opgørelsen af tidsbegrænsningen efter § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 55 og 66.
Stk. 9.
For medlemmer, som skifter status som forsørger efter § 49, stk. 5 og 6, og § 52 a, stk. 4,
som ændret ved denne lovs § 1, nr. 11, 12 og 20, i perioden fra den 2. januar 2017 til og med den
30. juni 2017, sker skiftet af ydelsessats fra den efterfølgende uge.
Stk. 10.
Til personer med første syge- eller barselsfraværsdag den 1. januar 2017 eller tidligere,
sker udbetalingen af sygedagpenge fra kommunen eller barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark
og indtil afslutningen af den igangværende fraværsperiode med den sats, der er ret til efter den hidtil
gældende § 51, stk. 1 og 2, i lov om sygedagpenge eller den hidtil gældende § 36, stk. 1 og 2, i
barselsloven. Satsen kan ændres efter de regler, der fastsættes af beskæftigelsesministeren i medfør
af § 51, stk. 4, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 5 eller § 36, stk. 4, i
barselsloven som affattet ved denne lovs § 6.
25
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
1.1.
Baggrund
1.1.1.
Dagpengekommissionens anbefalinger
1.1.2.
Mindretalsudtalelser fra parterne
1.1.3.
Aftale om et tryggere dagpengesystem samt tillægsaftale
1.1.4.
Andre ændringer af dagpengesystemet
2.
Lovforslagets indhold
2.1.
Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening
2.1.1.
Gældende ret
2.1.2.
Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
2.1.3.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.3.1.
Beskæftigelseskonto
2.1.3.2.
Fleksibel genoptjening
2.2.
Optjening af dagpengeret i indkomst
2.2.1.
Gældende ret
2.2.1.1.
Optjening af dagpengeret i timer
2.2.1.2.
Ukontrollabel arbejdstid
2.2.1.3.
Optjening af dagpengeret på baggrund af andet end løntimer
2.2.1.4.
Forlængelse af optjeningsperioden
2.2.2.
Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
2.2.3.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.3.1.
Optjening af dagpengeret i indkomst
2.2.3.2.
Regulering af indkomstkravet
2.2.3.3.
Genoptjening af retten til dagpenge
2.2.3.4.
Ukontrollabel arbejdstid
2.2.3.5.
Optjening af ret til dagpenge på baggrund af andet end løntimer
2.2.3.6.
Reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af optjeningsperioden
2.3.
Ret til dimittenddagpenge ved uddannelse normeret til 18 måneder
2.3.1.
Gældende ret
2.3.2.
Den indgåede aftale
2.3.3.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.
Fastsættelse af dagpengenes højeste beløb
2.4.1.
Gældende ret
2.4.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5.
Forbrug af dagpengeret i et månedsbaseret dagpengesystem med
acontoudbetaling
2.5.1.
Gældende ret
26
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2.5.1.1.
2.5.1.2.
2.5.1.3.
2.5.1.4.
2.5.2.
2.5.3.
2.5.3.1.
2.5.3.2.
2.5.3.3.
2.5.3.4.
2.5.3.5.
2.5.3.6.
2.6.
2.6.1.
2.6.2.
2.6.3.
2.6.3.1.
2.6.3.2.
2.6.3.3.
2.6.3.4.
2.6.3.5.
2.6.3.6.
2.6.3.7.
2.7.
2.7.1.
2.7.2.
2.7.3.
2.7.3.1.
2.7.3.2.
2.7.3.3.
2.7.3.4.
2.7.3.5.
2.7.3.6.
2.7.3.7.
2.8.
2.8.1.
2.8.2.
2.8.3.
2.8.3.1.
2.8.3.2.
2.8.3.3.
Forbrug af dagpengeperioden
Udbetaling af dagpenge
3-månedersfristen for indsendelse af dagpengekort
Forlængelse af referenceperioden
Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Forbrug af dagpengeperioden i timer i et månedsbaseret dagpengesystem med
acontoudbetaling
Udbetaling af dagpenge
Samkøring med indkomstregisteret og efterregulering af dagpengeudbetalingen
Fastsættelse af dispositionsdato for udbetaling af dagpenge
Frist for indsendelse af dagpengekort
Reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af referenceperioden
Dagpengesats for lønmodtagere – beregning, faste satser og mindstesatser
Gældende ret
Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Beregning af dagpengesatsen
Bortfald af reglerne om dokumenteret fravær
Bortfald af faste satser og mindstesatser
Dimittender med ret til dagpenge med en fast sats
Tidligere værnepligtige, som bliver ledige
Unge under 25 år
Ingen indtægt i hele eller dele af beregningsperioden
Supplerende dagpenge
Gældende ret
Den indgåede aftale
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Udbetaling af supplerende dagpenge i måneder
Opgørelsen af tidsbegrænsningen i uger
Fleksibel genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge
Ændring af timekravet for genoptjening af retten til supplerende dagpenge
Løbende genoptjening af retten til supplerende dagpenge
Mindsteudbetalingsreglen
Undtagelse fra tidsbegrænsningen for arbejdsfordeling og hjemsendelse
Karens ved høj ledighed
Gældende ret
Den indgåede aftale
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Karens hver 4. måned
Særlige forhold, der kan forlænge 4-måneders-perioderne (”døde perioder”)
Betydning af forlængelse af 4-måneders-perioden
27
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2.8.3.4.
2.8.3.4.1.
2.8.3.4.2.
2.8.3.5.
2.8.3.6.
2.8.3.7.
2.9.
2.9.1.
2.9.2.
2.9.3.
2.10.
2.10.1.
2.10.2.
2.10.3.
2.11.
2.11.1.
2.11.1.1.
2.11.1.2.
2.11.1.3.
2.11.2.
2.11.2.1.
2.11.2.2.
2.11.2.3.
2.11.3.
2.11.3.1.
2.11.3.1.1.
2.11.3.2.
2.11.3.3.
2.11.3.3.1.
2.11.3.3.2.
2.11.3.3.3.
2.11.3.3.3.1.
2.11.3.3.3.2.
2.11.4.
2.11.4.1.
2.11.4.2.
2.11.4.3.
2.11.5.
2.11.5.1.
Bortfald af karens
Bortfald af karens som følge af manglende udbetaling af dagpenge
Bortfald af karens som følge af beskæftigelse i 4-måneders-perioderne
Opgørelsen af karens
Indplacering i ny dagpengeperiode
Administration af karens hver 4. måned
Tiltag for personer med omfattende brug af dagpengesystemet
Gældende ret
Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Harmonisering af antallet af G-dage (dagpengegodtgørelse)
Gældende ret
Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Øvrige ændringer af dagpengesystemet
Særreglerne for dagpenge til førtidspensionister afskaffes
Gældende ret
Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Folkepensionister får mulighed for et særligt seniormedlemskab af en
arbejdsløshedskasse
Gældende ret
Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Reduktion i omfanget af gyldige grunde for selvforskyldt ledighed
Gældende ret
Særligt om henvist arbejde og tilbud samt klageregler i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den gyldige grund om at nægte at medvirke til udvikling eller produktion af
krigsmateriel
Den gyldige grund om deltidsforsikredes arbejdstid
De øvrige gyldige grunde
Særligt om den fremtidige regulering i reglerne om den aktive
beskæftigelsesindsats
Særligt om klager over henvisninger til arbejde og tilbud
Automatisk omforsikring fra deltidsforsikret til fuldtidsforsikret
Gældende ret
Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ophævelse af reglerne om overskydende timer
Gældende ret
28
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2.11.5.2.
2.11.5.3.
2.11.6.
2.11.6.1.
2.11.6.1.1.
2.11.6.1.1.1.
2.11.6.1.1.2.
2.11.6.1.2.
2.11.6.1.2.1.
2.11.6.1.2.2.
2.11.6.1.3.
2.11.6.1.3.1.
2.11.6.1.3.2.
2.11.6.1.4.
2.11.6.1.4.1.
2.11.6.1.4.2.
2.11.6.1.5.
2.11.6.1.5.1.
2.11.6.1.5.2.
2.11.6.2.
2.11.6.2.1.
2.11.6.2.2.
2.11.7.
2.11.7.1.
2.11.7.1.1
2.11.7.1.2.
2.11.7.1.2.1.
2.11.7.1.3.
2.11.7.2.
2.11.7.2.1.
2.11.7.2.2.
2.11.7.2.3.
2.11.7.3.
2.11.8.
2.11.8.1.
2.11.8.2.
2.11.9.
2.11.9.1.
Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ændring af reglerne om efterløn
Ændring af dagpengereglernes umiddelbare konsekvenser for
efterlønsordningen
Timegrænse for lempeligt fradrag
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Beregning af efterløn
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Udbetaling af efterløn
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Fradrag i efterlønsbidrag som betales tilbage
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ophør af retten til efterløn
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Undtagelse for fradrag i efterløn og fleksydelse for pensionsudbetalinger
mellem det 60. år og efterløns- og fleksydelsesalderen
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Fælles definitioner og metode for opgørelse af tællere m.v., der stilles til
rådighed på tværs af arbejdsløshedskassen, kommunen og medlemmet
Fælles tællere
Gældende ret
Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Definitioner og metode for opgørelse af tællere m.v.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Øget anvendelse af registeroplysninger i arbejdsløshedskassernes
administration
Gældende ret
Dagpengekommissionens anbefalinger
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den foreslåede ordning i forhold til persondataloven
Regulering af udbetalinger
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskasser – tilsyn med kassernes
administration, økonomi, regnskaber og revision
Gældende ret
29
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2.11.9.2.
2.11.10.
2.11.10.1.
2.11.10.1.1.
2.11.10.1.2.
2.11.10.1.2.1.
2.11.10.2.
2.11.10.2.1.
2.11.10.2.2.
2.11.11.
2.11.11.1.
2.11.11.2.
2.11.12.
2.11.12.1.
2.11.12.2.
2.11.13.
2.12.
2.12.1.
2.12.2.
2.12.3.
2.12.4.
2.12.5.
2.12.5.1.
2.12.5.2.
2.12.6.
2.12.6.1.
2.12.6.2.
2.12.7.
2.12.8.
2.12.8.1.
2.12.8.2.
2.13.
2.13.1.
2.13.2.
2.14.
2.14.1.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ændringer i statens tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskassers brug af
forsikringssystemet m.v.
Ændringer i arbejdsløshedskassernes adgang til oplysninger fra
indkomstregistret, CPR og CVR
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den foreslåede ordning i forhold til persondataloven
Udvidelse af arbejdsløshedskassernes mulighed for at indhente oplysninger om
medlemmer og tidligere medlemmer af en arbejdsløshedskasse for aktuelle og
tidligere medlemsskabsperioder
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Udvidelse af Tilsynsrådets kompetence og medlemmer
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ophævelse af reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse –
Konsekvensrettelser
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Forholdet til lov om frikommuner
Indsats i den forlængede dagpengeperiode
Målgruppen dagpengemodtagere i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Kontaktforløbet i den forlængede dagpengeperiode
Den intensiverede indsats
Aktive tilbud i den forlængede dagpengeperiode
Ret og pligt til tilbud i den forlængede dagpengeperiode
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lønniveau under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Principper for beregning af sammenlagt ledighed
Ophævelse af regler og konsekvensrettelser i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats som følge af ophævelse af lov om uddannelsesordning for
ledige, som har opbrugt deres dagpengeret
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Udskydelse af seniorjob
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Beregningen af sygedagpenge og barselsdagpenge for ledige
Gældende ret
30
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2.14.1.1.
2.14.1.2.
2.14.2.
2.15.
2.15.1.
2.15.2.
2.16.
2.16.1.
2.16.2.
2.17.
2.17.1.
2.17.2.
2.17.3.
2.18.
2.18.1.
2.18.2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Sygedagpenge
Barselsdagpenge
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ophævelse af lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ophævelse af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres
dagpengeret
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ændringer vedrørende indberetning til indkomstregistret
Gældende ret
Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ændringer i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Venstre) har den 22. oktober 2015 indgået Aftale om et tryggere dagpengesystem
med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Det Radikale Venstre har efterfølgende tilsluttet sig
aftalen. Dette lovforslag udmønter Aftale om et tryggere dagpengesystem.
Aftale om et tryggere dagpengesystem bygger hovedsageligt på de anbefalinger, som
Dagpengekommissionen offentliggjorde den 19. oktober 2015. Aftalepartierne er enige i
Dagpengekommissionens anbefalinger, dog afviger Aftale om et tryggere dagpengesystem på nogle
punkter fra anbefalingerne fra Dagpengekommissionen.
Regeringen og aftalepartierne har efterfølgende den 17. december 2015 indgået aftale om et tillæg
til Aftale om et tryggere dagpengesystem om supplerende dagpenge og overskydende timer.
1.1. Baggrund
1.1.1. Dagpengekommissionens anbefalinger
31
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Til at undersøge dagpengesystemet nedsatte den daværende regering (Socialdemokraterne og Det
Radikale Venstre) i juni 2014 en kommission bestående af en formand, fem eksperter og fire
medlemmer udpeget af arbejdsmarkedets parter.
Det fremgår blandt andet af Dagpengekommissionens kommissorium, at kommissionens arbejde
skulle pågå inden for en samlet ramme, hvor dagpengesystemet skal understøtte:
Tryghed for personer ramt af ufrivillig ledighed.
Et fleksibelt arbejdsmarked med høj beskæftigelse og lav strukturel ledighed.
At alle typer job skal kunne besættes.
Imødekommelse af forskellige behov for forskellige grupper på arbejdsmarkedet.
Lediges motivation til at søge arbejde samt til høj faglig og geografisk mobilitet.
Omkostningseffektiv og ubureaukratisk indsats, organisering og administration, herunder
bedre udnyttelse af digitale muligheder.
Kommunernes økonomiske tilskyndelse til effektivt at varetage arbejdsmarkedsopgaven.
Efter kommissoriet skulle kommissionen præsentere konkrete modeller for en modernisering af
dagpengesystemet, og det var en central betingelse, at anbefalingerne ikke må indebære højere
strukturel ledighed, lavere strukturel beskæftigelse, svækkelse af de strukturelle offentlige finanser
eller den finanspolitiske holdbarhed.
Dagpengekommissionen afgav den 19. oktober 2015 en rapport med anbefalinger, som i
hovedtræk er følgende:
Fleksibel forlængelse af dagpengeperioden:
Dagpengeperioden kan forlænges med op til et år.
Beskæftigelse i timer indsættes på en beskæftigelseskonto, der kan veksles til dagpengeret i
forholdet 1:2.
Satsberegning:
Dagpengesatsen beregnes kun ved nyindplacering. Det vil ske på baggrund af
de 12 måneder med højest indkomst ud af de seneste 24 måneder. Det nuværende princip om
seneste tre måneder droppes.
Forbrug i timer:
Dagpengeretten skal forbruges i timer, så forbruget stemmer overens med
det, der udbetales. I dag forbruges den i uger – uanset hvor mange timer i ugen, man har fået
dagpenge.
Karens:
Hver tredje måned udbetales to dagpengedage mindre. Det sker dog ikke, hvis den
ledige har været beskæftiget i mindst 15 dage de seneste tre måneder. LO og FTF foreslog
dog, at der kun skulle udbetale én dags dagpenge mindre hver fjerde måned.
Dimittendsats:
Satsen for dimittender reduceres fra 82 til 78 pct. af den maksimale
dagpengesats.
Supplerende dagpenge:
Supplerende dagpenge forbruges i måneder. Retten er ved
indplacering otte måneder, og den genoptjenes fleksibelt ved beskæftigelse på mere end 146
timer pr. måned i forholdet 1:2. I det nuværende system er der en regel om, at en periode med
supplerende dagpenge skal være fuldt opbrugt, før man kan genoptjene en ny. Denne regel
videreføres ikke.
32
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Tilknytningskrav:
Der indføres en måned uden ydelse ved nyindplacering for personer, der i
løbet af de seneste otte år har været på dagpenge i fulde fire år. Personen får i så fald kun en
dagpengeperiode på et år og 11 måneder. LO og FTF kunne ikke tilslutte sig
tilknytningskravet.
G-dage:
Arbejdsgiveren skal betale dagpenge til den ledige de første to dage. Det kommer til
at gælde alle ansættelser, også de helt kortvarige.
Modernisering – optjening af dagpengeret i indkomst:
Dagpengeretten optjenes i indkomst,
hvor op til 17.700 kr. kan tælle med hver måned. 12 gange dette beløb (212.400 kr. i 2014)
berettiger til dagpenge. Kravet skal opfyldes, når beskæftigelseskontoen går i nul eller
referenceperioden udløber. I dag optjenes dagpengeretten i timer (1.924 timer).
Digitalisering:
Dagpengesystemet overgår fra et ugebaseret til et månedsbaseret system på
baggrund af registerdata. Det betyder, at en større del af administrationen kan foregå
automatisk.
Overskydende timer:
Reglerne om, at overskydende timer skal afspadseres, før der kan
udbetales dagpenge, afskaffes.
1.1.2. Mindretalsudtalelser fra parterne
Et nyt dagpengesystem skal i højere grad matche arbejdsmarkedet og rette op på de vidtrækkende
og uforudsete konsekvenser, der fulgte af ændringerne i 2010. Det vil forslaget til nyt
dagpengesystem bidrage til. LO og FTF er indstillet på, at en del af finansieringen af det nye system
kan findes ved en justering i dimittendsatsen til 78 pct. af dagpengesatsen og ved indførelse af en
generel karensdag hver fjerde måned ved høj ledighed. LO og FTF kan ikke anbefale et fuldt
finansieret forslag til et nyt dagpengesystem, som herudover påfører ledige og a-kassemedlemmerne
større byrder. Det vil være socialt skævt samt svække tilliden og tilslutningen til dagpengesystemet.
Det er LO og FTF’s vurdering, at der politisk skal aftales den nødvendige yderligere finansiering, så
trygheden i og opbakningen til den danske arbejdsmarkedsmodel genskabes. LO og FTF
repræsenterer den samlede lønmodtagergruppe i Dagpengekommissionen, og AC har tilsluttet sig
LO og FTF´s vurdering og anbefalinger.
Et flertal i kommissionen peger på en genoptjeningsmodel, som er fuldt finansieret og som ikke
har negative virkninger på den strukturelle beskæftigelse eller offentlige økonomi. DA bakker op
om modellen i tilfælde af fuld enighed i kommissionen. DA konstaterer imidlertid, at der ikke har
kunnet skabes opbakning til den fulde finansiering af udvalgets model i kommissionen i sin helhed.
I lyset heraf anbefaler DA en reduceret genoptjeningsmodel, som i sin grundstruktur svarer til
flertallets, men med et reduceret loft svarende til den reducerede finansieringsvillighed i dele af
kommissionen, dvs. til en samlet udgiftsramme på 600 mio. kr.
1.1.3. Aftale om et tryggere dagpengesystem samt tillægsaftale
Aftale om et tryggere dagpengesystem bygger som nævnt på Dagpengekommissionens
anbefalinger, men afviger på nogle punkter fra anbefalingerne.
33
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Aftalen styrker incitamentet til at tage et arbejde i løbet af dagpengeperioden. Den to-årige
dagpengeperiode fastholdes, og der foreslås bl.a. indført en mulighed for fleksibel genoptjening af
op til et års ekstra dagpengeret. Det bliver mere attraktivt at tage et arbejde også af kortere tid og
eventuelt til lavere løn. Aftalen fremmer mobiliteten og trygheden på det danske arbejdsmarked
samt sikrer ro og stabilitet på dagpengeområdet til gavn for såvel lønmodtagere som arbejdsgivere.
Aftalen indeholder kort beskrevet følgende punkter:
Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening:
Der skal indføres en månedsbaseret
beskæftigelseskontomodel med fleksibel genoptjening. Opnås beskæftigelse i løbet af
dagpengeperioden, kan det forlænge retten til dagpenge, når den ordinære to-årige
dagpengeperiode er opbrugt.
Optjening af dagpengeret:
Optjening af dagpengeret skal baseres på indkomst for personer,
der ikke er i berøring med dagpengesystemet. Den indkomstbaserede optjening gælder, når en
person første gang indplaceres i dagpengesystemet. Genoptjening af retten til en ny
dagpengeperiode, inden dagpengeperioden er opbrugt, og den nye fleksible genoptjening vil
være timebaseret.
Forbrug af dagpengeret:
Forbrug af dagpenge skal fremover beregnes i timer frem for uger.
Forbruget af dagpenge opgøres og afregnes fremover månedsvis, hvilket giver mulighed for at
basere systemet på registeroplysninger.
Ny satsberegning:
Dagpengesatsen for lønmodtagere skal beregnes på baggrund af
lønindtægten i de 12 måneder med højeste lønindtægt inden for de seneste 24 måneder.
Karensdage ved høj ledighed:
Der skal indføres en karensdag hver fjerde måned for personer
med høj ledighed, svarende til 3 karensdage pr. år for fuldtidsledige.
Dimittender:
Dimittendsatsen nedsættes til 71,5 pct. af højeste dagpengesats for ikke-
forsørgere. Dimittendsats for forsørgere vil være på 82 pct. af højeste dagpengesats.
G-dage:
Antallet af G-dage harmoniseres til to dage for alle typer af ansættelser, der er
omfattet af de gældende regler for G-dage.
Tiltag for personer med omfattende brug af dagpengesystemet:
Der skal indføres særlige
regler for personer med meget omfattende brug af dagpengesystemet over en længere periode.
Personer, der har modtaget dagpenge svarende til sammenlagt fire år inden for de seneste otte
år, får reduceret dagpengeretten med én måned.
Øvrige ændringer af dagpengesystemet:
Der skal derudover foretages en række ændringer i
dagpengesystemet som anbefalet af Dagpengekommissionen:
Særreglerne for dagpenge til førtidspensionister afskaffes.
Folkepensionister får mulighed for et særligt seniormedlemskab af en arbejdsløshedskasse.
Reduktion i omfanget af gyldige grunde for selvforskyldt ledighed med henblik på
regelforenkling og afbureaukratisering.
Reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af referenceperioden med henblik på at
sikre videst mulig digitalisering.
Reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af optjeningsperioden med henblik på
at sikre videst mulig digitalisering.
34
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Reduktion i antallet af muligheder for optjening med andet end løntimer med henblik på at
sikre videst mulig digitalisering.
Automatisk omforsikring fra deltidsforsikret til fuldtidsforsikret.
Den indgåede tillægsaftale om supplerende dagpenge og overskydende timer indeholder følgende
punkter:
Reglerne om overskydende timer afskaffes.
Der indføres en ugebaseret model for supplerende dagpenge sammen med det månedsbaserede
dagpengesystem. Udgangspunktet er de gældende regler for supplerende dagpenge.
Mindsteudbetalingskravet omlægges fra én dag pr. uge (7,4 timer) til to dage pr. måned (14,8
timer), og timekravet til genoptjening af supplerende dagpenge forhøjes fra 130 til 146 timer
om måneden. Aftalepartierne er endvidere enige om at lempe de nuværende regler om
genoptjening af supplerende dagpenge på to punkter. For det første afskaffes den nuværende
regel om, at der ikke kan påbegyndes genoptjening af en ny periode med supplerende
dagpenge, før en eksisterende periode er opbrugt. For det andet indføres mulighed for, at
retten til supplerende dagpenge kan forlænges med op til 12 uger.
Ovennævnte aftalepunkter gennemføres ved dette lovforslag.
1.1.4. Andre ændringer af dagpengesystemet
Der skal derudover foretages en række andre ændringer i dagpengesystemet, som ligeledes er
anbefalet af Dagpengekommissionen. Disse ændringer kræver imidlertid ikke en lovændring, men
kan ændres i de administrativt fastsatte regler.
Det drejer sig for det første om digitalisering af reglerne om fradrag for andet end
arbejdsindkomst. Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige i
Dagpengekommissionens anbefaling bl.a. om, at de gældende regler for modregning af andet end
lønindkomst digitaliseres yderligere.
Dagpengekommissionen anbefaler følgende:
De gældende regler for modregning af andet end lønindkomst fastholdes og digitaliseres
yderligere.
Der indføres en markering af indtægten fra offentligt ombud og hverv i indkomstregisteret.
De pensioner, som skal modregnes i dagpenge, udskilles manuelt af arbejdsløshedskassen.
Spørgsmålet om bedre mulighed for digital behandling af pensioner bør undersøges i et
relevant forum.
De ophavsrettigheder og legater, som skal modregnes i dagpenge, oplyses af medlemmerne på
tro og love og kontrolleres efterfølgende af arbejdsløshedskassen.
De nævnte anbefalinger vedrørende reglerne om fradrag kræver – isoleret set - ikke lovændringer.
Anbefalingerne kan derimod gennemføres administrativt ved en tilpasning af bekendtgørelsen om
fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v.
35
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
For at sikre og styrke en digitaliseret sagsbehandling af indtægten for offentligt ombud og hverv
er det imidlertid nødvendigt med en tilpasning af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Tilpasningen skal ske således, at indberetteren af disse vederlag pålægges at indberette en kode, der
tilkendegiver, at der er tale om netop disse vederlag. Dette kan gennemføres administrativt. Der
henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.17.
Det bemærkes, at oplysninger om ophavsrettigheder og legater allerede i dag fremgår af
indkomstregisteret, da der er tale om skattepligtig indkomst. Der er dog en udfordring ved entydigt
at identificere disse indtægter. Det skyldes, at der er et særligt behov for at kombinere forskellige
oplysninger/felter i indkomstregisteret, før det er muligt at tilgå disse oplysninger. Det vurderes
under alle omstændigheder, at der efterfølgende vil være behov for manuel behandling af
oplysningerne.
For det andet drejer det sig om videreførelse og tilpasning af reglerne om feriedagpenge.
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige i
Dagpengekommissionens anbefaling bl.a. om, at de gældende regler for feriedagpenge videreføres
og tilpasses.
Den nævnte anbefaling vedrørende reglerne om feriedagpenge kræver – isoleret set - ikke
lovændringer. Anbefalingerne kan derimod gennemføres administrativt med hjemmel i § 75 h, stk.
6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ved en tilpasning af bekendtgørelse nr. 698 af 27. maj
2015 om feriedagpenge.
Gennemførelsen af den første af de to ændringer kræver dog tilpasning af indkomstregistret. Dette
kan også ske administrativt. Der henvises i den forbindelse til § 10 i dette lovforslag vedrørende
ændring af reglerne om indberetning til indkomstregisteret og bemærkningerne hertil.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det fremsatte lovforslag L 141 af 26. februar 2016 -
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov
om arbejdsmiljø og forskellige andre love (Overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den
selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring). Med lovforslaget
overføres Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring for så vidt angår Arbejdsskadestyrelsens nuværende opgaver vedrørende
behandling af konkrete sager om personskader efter de lovgivninger, der i dag administreres i
Arbejdsskadestyrelsen samt tilstødende områder. Endvidere overføres Arbejdsskadestyrelsens
opgaver vedrørende behandling af konkrete klagesager om arbejdsløshedsforsikring til Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering. Endelig nedlægges Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Overførslen m.v. sker i forbindelse med regeringens plan ”Bedre balance – Statslige arbejdspladser
tættere på borgere og virksomheder” fra oktober 2015.
36
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2. Lovforslagets indhold
2.1. Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening
2.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler er retten til dagpenge betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem som
lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om
et indkomstregister eller i en tilsvarende periode har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt
omfang. Et deltidsforsikret medlem opfylder beskæftigelseskravet, hvis pågældende som
lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om
et indkomstregister.
Et medlem, der har opnået ret til dagpenge, kan modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en
periode på 3 år. Der opnås ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på
ny at opfylde beskæftigelseskravet. Dette gælder både når beskæftigelseskravet optjenes i en aktuel
dagpengeperiode og efter retten til dagpenge er opbrugt.
Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening af dagpengeretten er nye elementer i reglerne om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Der findes således ikke lovgivning om fleksibel genoptjening af ret til
dagpenge gennem beskæftigelse på en beskæftigelseskonto.
2.1.2. Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Dagpengekommissionen anbefaler, at beskæftigelse efter indplacering i dagpengesystemet
tilskrives en beskæftigelseskonto, og at der som i dag optjenes ret til en ny dagpengeperiode på 2 år
inden for 3 år på baggrund af beskæftigelse, svarende til 12 måneders fuldtidsbeskæftigelse inden
for tre år (optjeningsforhold 1:2).
Medlemmer, som ikke har genoptjent ret til en ny ordinær dagpengeperiode ved dagpenge-
periodens udløb, får mulighed for at konvertere indestående på beskæftigelseskontoen til
forlængelse af dagpengeperioden. Det vil ske i forholdet 1:2 op til et loft på et år, så dagpenge-
perioden inklusive forlængelse siden sidste indplacering ikke kan overstige tre år. Det er valgfrit for
den enkelte, om vedkommende vil gøre brug af forlængelsesmuligheden.
Dagpengekommissionen anbefaler herudover, at referenceperioden for forbrug af dagpengeret
forlænges i forholdet 1:3 med antallet af konverterede timer til dagpengeret.
Optjeningsperioden for så vidt angår den ordinære dagpengeperiode er fortsat tre år. Perioder med
forlænget dagpengeret ud over de almindelige to år, forlænger den 3-årige optjeningsperiode ("døde
perioder").
Aftalepartierne er på baggrund af Dagpengekommissions anbefalinger enige om at indføre en
månedsbaseret beskæftigelseskontomodel med fleksibel genoptjening. På beskæftigelseskontoen
37
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
fremgår omfanget af løntimer i ordinær ustøttet beskæftigelse efter indplacering i
dagpengesystemet. Beskæftigelseskontoen nulstilles ved nyindplacering i dagpengesystemet.
Den fleksible genoptjening indebærer, at et medlem har genoptjent ret til en ny periode med
dagpenge i to år, når pågældende har opnået beskæftigelse svarende til 12 måneders fuldtidsarbejde
inden for tre år, hvilket svarer til gældende regler. Medlemmer, som ikke har genoptjent retten til en
ny dagpengeperiode, når den ordinære dagpengeperiode er opbrugt, får mulighed for at konvertere
beskæftigelsestimer på beskæftigelseskontoen til forlængelse af dagpengeperioden i forholdet 1:2.
Forlængelsen kan højest være 1 år, således at den samlede dagpengeperiode inkl. forlængelse ikke
kan overstige 3 år. Referenceperioden for forbrug af dagpengeretten forøges i forholdet 3:2 med den
forlængede ydelsesperiode, hvilket svarer til forholdet mellem den ordinære reference- og
ydelsesperiode. Det er valgfrit for den enkelte, om vedkommende vil gøre brug af
forlængelsesmuligheden.
Aftalepartierne er endvidere enige om, at hvis et medlem forlænger dagpengeperioden uden at
bruge al beskæftigelsen på beskæftigelseskontoen, forbruges de tidligste måneders beskæftigelse
først. Minimumsgrænsen for, hvor meget dagpengeperioden kan forlænges med, er en time.
Beskæftigelse, som er anvendt til løbende forlængelser, kan ikke samtidig indgå i et nyt
beskæftigelseskrav til brug for optjening af en ny ordinær dagpengeperiode. I optjeningsperioden
for ny dagpengeret indgår perioder med forlænget dagpengeret ud over de almindelige to år som
døde perioder, dvs. der ses bort fra disse perioder ved opgørelsen af optjeningsperioden.
2.1.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.3.1. Beskæftigelseskonto
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen skal oprette en beskæftigelseskonto til et medlem, som er
indplaceret i en dagpengeperiode. Arbejdsløshedskassen skal herefter opgøre alle beskæftigede
timer m.v. efter indplacering i dagpengesystemet. Det foreslås videre, at beskæftigelsen som i dag
opgøres på baggrund af arbejdsgivernes løbende indberetninger til indkomstregisteret. Det betyder,
at beskæftigelseskontoen tidligst kan opdateres, når oplysningerne i indkomstregisteret foreligger
senest den 10. i den efterfølgende måned.
Det foreslås, at der for et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, registreres indberettede
løntimer i henhold til lov om et indkomstregister siden seneste indplacering på en
beskæftigelseskonto. Kun løntimer, som kan medregnes til opgørelse af beskæftigelseskravet, kan
registreres på beskæftigelseskontoen. Det foreslås dog, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, som
sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved den timebaserede genoptjening af retten til
dagpenge, ikke skal registreres på beskæftigelseskontoen, og dermed ikke kan medregnes til den
fleksible genoptjening af dagpengeretten. Derimod kan afholdt ferie med feriegodtgørelse fortsat
medregnes til genoptjening af dagpengeretten, jf. pkt. 2.2.3.3. Der vil blive fastsat nærmere regler
herom. Der vil også blive fastsat nærmere regler om, hvordan løntimer på beskæftigelseskontoen
kan medregnes ved opgørelse af et nyt beskæftigelseskrav.
38
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at der ikke længere kan registreres løntimer på beskæftigelseskontoen for et medlem,
hvis dagpengeperiode, herunder forlængede dagpengeperiode, er udløbet. Det betyder, at
arbejdsløshedskassen kun skal tilskrive kontoen eventuelle løntimer, så længe medlemmet har en
aktuel dagpengeret, herunder forlænget dagpengeret. Det foreslås ingen ændring i gældende regler
om, at dagpengeretten er ophørt, når enten ydelsesperioden er opbrugt eller referenceperioden er
udløbet.
Når et medlem ikke længere har ret til dagpenge, fordi dagpengeperioden er ophørt, vil der ikke
kunne tilgå beskæftigelseskontoen nye timer til brug for en forlængelse af dagpengeperioden. De
timer, der på dette tidspunkt allerede er på kontoen, kan indgå til genoptjeningen i timer af en ny
dagpengeperiode, selv om der ikke kan indsættes flere timer på kontoen.
Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 24, ad ny § 53, stk. 6, hvor det foreslås, at genoptjening
af retten til dagpenge er betinget af, at medlemmet opfylder et indkomstkrav, når retten til dagpenge
er bortfaldet som følge af, at dagpengeperioden, herunder den forlængede dagpengeperiode, er
udløbet, og når der ikke er registrerede timer på beskæftigelseskontoen.
Det foreslås, at registrerede timer på beskæftigelseskontoen bortfalder ved genoptjeningen af
retten til dagpenge. Det betyder, at beskæftigelseskontoen nulstilles ved nyindplacering i
dagpengesystemet. Det vil sige, hver gang, der efter seneste indplaceringstidspunkt, er indberettet
nye 1.924 løntimer (fuldtidsforsikrede) eller 1.248 løntimer (deltidsforsikrede) til
indkomstregisteret inden for en periode på 3 år.
Der vil blive fastsat nærmere regler om beskæftigelseskontoen, herunder at forhold, der kan
sidestilles med indberettede løntimer, også skal registreres på medlemmets beskæftigelseskonto.
Det gælder perioder, hvor medlemmet har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på
værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret, har udøvet
kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller har været medlem af
Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at
beskæftigelse i udlandet skal registreres på beskæftigelseskontoen, selvom løntimerne ikke
indberettes til indkomstregisteret.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at for medlemmer, som aktuelt ikke modtager dagpenge,
skal arbejdsløshedskassen digitalt opdatere beskæftigelseskontoen på baggrund af arbejdsgivernes
indberetninger til indkomstregisteret frem til det tidspunkt, hvor pågældende ikke længere har ret til
dagpenge, fordi enten ydelses- eller referenceperioden er udløbet.
Resultatet af visningen af beskæftigelse på beskæftigelseskontoen, der til dels vil basere sig på
ubehandlede oplysninger, vil ikke kunne sidestilles med en afgørelse, som er truffet af
arbejdsløshedskassen.
39
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at et medlem kan anmode arbejdsløshedskassen om, at
der på baggrund af oplysningerne på beskæftigelseskontoen bliver truffet afgørelse om pågældendes
aktuelle ret til dagpenge.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 49, ad § 55 a.
2.1.3.2. Fleksibel genoptjening
Medlemmer, der ved udløbet af den ordinære dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år, ikke har
genoptjent retten til en ny dagpengeperiode, vil ligesom i dag kunne lade løntimer indgå i
opgørelsen af et nyt beskæftigelseskrav, der vil give ret til en ny periode med dagpenge i 2 år inden
for 3 år.
Det foreslås som noget nyt, at et medlem, hvis dagpengeperiode er udløbet, og som ikke har
genoptjent retten til en ny dagpengeperiode, har ret til at forlænge dagpengeperioden på baggrund af
løntimer på beskæftigelseskontoen.
Et medlem, som ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode, når den ordinære
dagpengeperiode er opbrugt, det vil sige når enten ydelsesperioden er opbrugt eller
referenceperioden er udløbet, får mulighed for at forlænge dagpengeperioden på baggrund af
løntimer på beskæftigelseskontoen, som er registreret siden seneste indplacering. Beskæftigelse,
som ligger efter udløbet af dagpengeperioden, kan ikke forlænge dagpengeperioden.
Afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved den
timebaserede genoptjening af retten til dagpenge, kan ikke medregnes til den fleksible genoptjening
af dagpengeretten. Der vil blive fastsat nærmere regler herom.
Det foreslås, at et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode er udløbet, har ret til at forlænge
dagpengeperioden yderligere med løntimer på beskæftigelseskontoen, som er registreret siden
seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode og frem til det tidspunkt, hvor den
forlængede dagpengeperiode er udløbet. Beskæftigede timer i den forlængede dagpengeperiode kan
således også konverteres til yderligere forlængelse af dagpengeperioden.
Det foreslås, at hver løntime ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode kan konverteres
til ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer. Det betyder, at
beskæftigede timer kan konverteres til forlængelse af dagpengeperioden i forholdet 1:2. Det foreslås
endvidere, at retten til dagpenge som i dag skal afvikles inden for en referenceperiode, og at
referenceperioden forlænges i forholdet 1:3, således at 1 løntime giver ret til 3 timers
referenceperiode. Der vil blive fastsat nærmere regler om, at referenceperioden i den forlængede
dagpengeperiode opgøres i timer, som rundes op til nærmeste antal hele måneder. Der vil herunder
blive fastsat nærmere regler om, at antallet af løntimer på beskæftigelseskontoen nedskrives i
samme forhold, som forlængelsen af dagpengeperioden. Det betyder, at beskæftigelseskontoen
40
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
nedskrives med 160,33 timer for fuldtidsforsikrede, hvis dagpengeperioden forlænges med 2
måneder inden for 3 måneder.
Fastsættelsen af referenceperioden for den forlængede dagpengeperiode i hele måneder følger dels
af fastsættelsen af referenceperioden i den ordinære dagpengeperiode og dels af forlængelsen af
optjeningsperioden og udbetalingsperioderne for dagpenge i det månedsbaserede system.
Det foreslås, at det kun er løntimer frem til det tidspunkt, hvor medlemmet ikke længere har ret til
dagpenge, fordi den ordinære eller den forlængede dagpengeret er udløbet, som kan medregnes ved
forlængelse af dagpengeperioden.
En eventuel yderligere forlængelse på baggrund af beskæftigede timer i forlængelsesperioden,
opgøres ved udløbet af den forlængede dagpengeperiode og efter samme principper, som ved
udløbet af den ordinære dagpengeperiode. Det vil sige ved udløbet af enten den forlængede ydelses-
eller referenceperiode.
Det foreslås, at et medlem, som har ret til at forlænge dagpengeperioden, kan modtage dagpenge i
den forlængede dagpengeperiode i op til 1 år inden for en periode på op til 1,5 år regnet fra udløbet
af den ordinære dagpengeperiode. Der vil herunder blive fastsat nærmere regler om, at medlemmet
bliver indplaceret i den forlængede dagpengeperiode på det tidspunkt, hvor medlemmet ikke
længere har ret til at modtage dagpenge efter den ordinære dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år.
Der vil blive fastsat nærmere regler om arbejdsløshedskassernes administration af forlængelsen af
dagpengeperioden, herunder at arbejdsløshedskassen i forbindelse med, at den ordinære
dagpengeret er opbrugt, skal opgøre medlemmets beskæftigelseskonto og træffe afgørelse om den
samlede mulige forlængelse af dagpengeperioden. Det betyder, at arbejdsløshedskassen før udløbet
af den ordinære dagpengeret skal orientere medlemmet om, hvor meget beskæftigelse, som står på
beskæftigelseskontoen, og som kan konverteres til en forlænget dagpengeperiode. Der fastsættes
nærmere regler herom i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. Dagpengeperiodens
længde er en grundlæggende rettighed i dagpengesystemet, og arbejdsløshedskassen skal derfor
træffe en afgørelse om forlængelse af dagpengeperioden, således at medlemmet kan klage over
afgørelsen.
Arbejdsløshedskassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med, at
medlemmet har valgt at forlænge dagpengeretten med hele den periode, som pågældende har ret til.
Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej. Der vil i den forbindelse
blive fastsat nærmere regler om, at medlemmet løbende giver sit ønske om udbetaling af dagpenge,
og dermed forlængelse, til kende på dagpengekortet. Det betyder, at medlemmet ved udfyldelsen af
dagpengekortet tilkendegiver, at pågældende ønsker at gøre brug af den forlængede dagpengeret i
den givne måned. Herunder fastsættes der nærmere regler om, at beskæftigelseskontoen nedskrives
i forhold til det faktiske forbrug af dagpenge, som medlemmet har valgt ved at udfylde
dagpengekortet, herunder at de tidligste løntimer på beskæftigelseskontoen bruges først.
41
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Hermed sikres, at beskæftigelseskontoen kun bliver nedskrevet med det faktiske forbrug, og at
den resterende beskæftigelse på kontoen kan bruges til genoptjening af en ny dagpengeret. Dermed
kan den beskæftigelse, der ikke anvendes til at forlænge dagpengeperioden med, indgå i
genoptjeningen af en ny dagpengeperiode.
Det sikres tillige, at arbejdsløshedskasserne får mindst mulig meradministration i forbindelse med
administrationen af den fleksible genoptjening. Det sikres også, at medlemmerne bliver informeret
om den mulige forlængelse. Når medlemmets forlængede dagpengeperiode er udløbet, skal
arbejdsløshedskassen på ny opgøre den samlede forlængelse af ydelses- og referenceperioden på
baggrund af beskæftigelse i forlængelsesperioden.
Det foreslås, at den fleksible genoptjening og forlængelse af dagpengeperioden træder i kraft den
2. januar 2017. Da det månedsbaserede dagpengesystem og beskæftigelseskontoen først foreslås at
træde i kraft den 1. juli 2017, vil den fleksible genoptjening og forlængelse af dagpengeperioden
frem til dette tidspunkt skulle opgøres på ugebasis og med udgangspunkt i løntimer indberettet til
indkomstregisteret.
Det foreslås derfor, at et medlem, hvis ordinære dagpengeperiode er udløbet i perioden fra 2.
januar 2017 til og med 30. juni 2017, har ret til at forlænge dagpengeperioden på baggrund af
løntimer, som er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister siden seneste indplacering. Der
vil herunder blive fastsat nærmere regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes
løntimeroplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelsen,
herunder udenlandsk arbejde, og at afholdt ferie med feriegodtgørelse ikke kan medregnes.
Det foreslås tilsvarende, at et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode er udløbet i perioden, har
ret til at forlænge dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er indberettet siden seneste
opgørelse af den forlængede dagpengeperiode.
I perioden fra 2. januar 2017 til og med 30. juni 2017 foreslås den forlængede dagpengeperiode
opgjort efter samme principper, dvs. at hver løntime giver ret til at modtage dagpenge i 2 timer
inden for en periode på 3 timer, dog højest 1 år inden for en periode på 1,5 år. Det foreslås dog, at
forlængelsen afrundes til nærmeste antal hele uger. Opgørelse af forbrug af dagpenge vil derfor som
efter gældende regler ske i uger.
Der vil blive fastsat nærmere regler om arbejdsløshedskassernes administration af forlængelsen af
dagpengeperioden i perioden.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 36, 43-45 og 49.
2.2. Optjening af dagpengeret i indkomst
2.2.1. Gældende ret
42
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2.2.1.1. Optjening af dagpengeret i timer
Optjening af dagpengeret i indkomst, er et nyt element i arbejdsløshedsforsikringen, da retten til
dagpenge efter gældende regler opfyldes på baggrund af løntimer.
Efter gældende regler er retten til dagpenge betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem som
lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om
et indkomstregister eller i en tilsvarende periode har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt
omfang. Et deltidsforsikret medlem opfylder beskæftigelseskravet, hvis pågældende som
lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om
et indkomstregister.
Beskæftigelseskravet gælder både, når et medlem bliver indplaceret i dagpengeperioden første
gang, og når et medlem genoptjener retten til dagpenge under og efter udløb af dagpengeperioden.
Opgørelse af beskæftigelseskravet foretages på baggrund af indberettede løntimer i henhold til lov
om et indkomstregister. Kun timer, for hvilke der er udbetalt løn i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er
udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, kan medregnes til opgørelsen af
beskæftigelseskravet.
Beskæftigelse i udlandet, hvor der ikke indberettes løntimer i henhold til lov om et
indkomstregister, kan dog medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis medlemmet
fremlægger dokumentation for beskæftigelsen, herunder for at arbejdet er udført på sædvanlige løn-
og arbejdsvilkår i ansættelseslandet.
Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, kan ikke medregnes til opgørelsen af
beskæftigelseskravet. Beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, f.eks. jobtræning og jobrotation og tilskud efter lov om seniorjob, kan
således ikke medregnes.
Perioder, hvor der ifølge overenskomst arbejdes mindre end det for faget gældende normaltimetal,
men hvor der udbetales fuld normal løn, opgøres som 37 løntimer pr. uge.
Efter gældende regler kan beskæftigelseskravet opfyldes på baggrund af drift af selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang i 52 uger inden for de seneste 3 år.
2.2.1.2. Ukontrollabel arbejdstid
Efter gældende regler skal indtægten fra arbejdet omregnes til timer med den til enhver tid
gældende omregningssats, hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres,
herunder i forbindelse med indberetning til indkomstregisteret.
43
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdstiden anses som kontrollabel, når der foreligger oplysninger fra arbejdsgiveren om antallet
af timer, for hvilke der ydes løn (løntimer) i beskæftigelsesforholdet. Ved vurderingen lægges
oplysningerne om løntimer i indkomstregistret efter lov om et indkomstregister til grund. De
nærmere regler for indberetning til indkomstregisteret om løntimer/ukontrollabel arbejdstid fremgår
af SKATs indberetningsvejledning.
Foreligger der ikke oplysninger om løntimer eller er beskæftigelsesforholdet af en sådan karakter,
at lønnen ikke ydes for et bestemt antal timer, betragtes arbejdstiden som ukontrollabel.
I tilfælde, hvor arbejdstiden er ukontrollabel, beregnes et timetal ved at omregne indtægten fra
arbejde med den til enhver tid gældende omregningssats. Omregningssatsen for 2016 er 225,13 kr.
pr. time.
De omregnede antal timer bruges efter gældende regler i forhold til opfyldelse af
beskæftigelseskravet, satsberegning og fradrag for arbejde i dagpengene.
2.2.1.3. Optjening af dagpengeret på baggrund af andet end løntimer
Efter gældende regler kan beskæftigelseskravet opfyldes på anden vis end ved løntimer, som er
indberettet til indkomstregisteret.
Et medlem, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed,
kan opfylde beskæftigelseskravet.
Udøvelse af kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller som medlem
af Folketinget, Europa Parlamentet eller regeringen kan også medregnes til beskæftigelseskravet,
selv om der ikke er tale om et sædvanligt beskæftigelsesforhold. Det gælder også aftjening af
værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår eller frivillig tjeneste ifølge kontrakt med
forsvaret.
Endvidere kan beskæftigelse i udlandet medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis
medlemmet fremlægger dokumentation herfor, og beskæftigelsen er udført på sædvanlige løn- og
arbejdsvilkår i ansættelseslandet.
Endelig findes en række særlige situationer, som også kan medregnes til beskæftigelseskravet,
hvis medlemmet fremlægger den fornødne dokumentation. Følgende forhold kan i den forbindelse
medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet:
1) Beskæftigelse, der udføres af ulandsfrivillige i forbindelse med frivilligprogrammer, hvortil
der ydes bistand i henhold til lov om internationalt udviklingssamarbejde, eller private
frivilligprogrammer udført for humanitære organisationer, der er godkendt i henhold til
ligningslovens § 12, stk. 3.
44
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2) Beskæftigelse, som ikke kan anses for selvstændig virksomhed, og for hvilken, der ikke er
indberettet oplysninger om indtægt og løntimer til indkomstregistret. Det er en betingelse, at
indtægten indgår i medlemmets årsopgørelse.
3) Afholdt ferie med feriegodtgørelse samt supplerende feriedage i henhold til § 8 i ferieloven,
medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.
4) Søgnehelligdage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt dagpenge eller
feriedagpenge.
5) Overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt
dagpenge eller feriedagpenge.
6) Timer svarende til den opsigelsesperiode, som Lønmodtagernes Garantifond har lagt til grund
ved beregningen af en udbetalt sikring i henhold til lov om Lønmodtagernes Garantifond, hvis
sikringen udbetales i stedet for løn, herunder løn i en opsigelsesperiode. Der kan dog ikke
medregnes timer, som medlemmet har modtaget dagpenge for.
7) Perioder med forskning ved højere læreanstalter, hvis der er ydet midler, der svarer til
overenskomstmæssig løn.
8) Perioder, hvori en afskediget tjenestemand modtager rådighedsløn, og fratrædelsesordninger
på det private arbejdsmarked, der kan sidestilles med rådighedsløn for tjenestemænd.
2.2.1.4. Forlængelse af optjeningsperioden
Efter gældende regler kan den 3-årige periode, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være
opfyldt, forlænges med op til 2 år. Optjeningsperioden kan kun forlænges med perioder, der ligger i
en medlemsperiode.
Efter gældende regler kan optjeningsperioden forlænges, hvis der forekommer følgende forhold:
1) Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed,
2) perioder med støtte til pasning af et handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social
service eller alvorligt sygt barn efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
3) perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social
service,
4) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat
af beskæftigelsesministeren, herunder Statens Voksenuddannelsesstøtte til lønmodtagere og
selvstændige erhvervsdrivende,
5) perioder med fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ret til orlov og dagpenge
ved barsel,
6) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov, eller
7) perioder med ansættelse i seniorjob efter lov om seniorjob.
Optjeningsperioden kan forlænges ud over 2 år med den resterende periode, hvor der ydes støtte
til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service.
2.2.2. Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
45
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Dagpengekommissionen anbefaler, at optjening af adgang til dagpengesystemet første gang et
medlem anmoder om dagpenge eller efter, at beskæftigelseskontoen er brugt op, sker på baggrund
af lønindkomst i indkomstregisteret. A- og B-indkomst fra ustøttet beskæftigelse inden for tre år
skal udgøre mindst 212.400 kr. (2014). Der kan højest medregnes 17.700 kr. pr. måned (2014).
Dagpengekommissionen anbefaler, at dagpengesystemet bliver indrettet, så det ikke tilgodeser
højtlønnede, der igennem højere indkomster vil få lettere ved at optjene beskæftigelseskravet end
lavtlønnede. Hvis der alene stilles krav om en bestemt samlet indtægt, uden samtidig at stille krav til
optjeningsperiodens længde, vil nogle medlemmer kunne opnå dagpengeret i løbet af få måneder,
mens andre vil være tre eller fire gange så lang tid om at optjene et beløb, svarende til
indkomstkravet.
Derfor anbefaler Dagpengekommissionen, at der skal fastsættes en grænse for, hvor meget
indkomst man kan tælle med i den enkelte måned, når man skal opnå adgang til dagpengesystemet.
Konkret foreslås det, at mindstelønnen i henhold til DI/CO-Industris overenskomst i
udgangspunktet sætter niveauet for, hvor meget man kan tælle med pr. måned, svarende til ca.
17.700 kr. (marts 2014). Indkomstniveauet er sat ud fra en betragtning om, at
overenskomstdækkede personer på det danske arbejdsmarked skal kunne optjene ret til dagpenge på
12 måneder.
Dagpengekommissionen anbefaler videre, at genoptjening af dagpengeretten skal ske i timer. Når
et medlem har opnået adgang til dagpengesystemet ved indkomst af en vis størrelse over en periode,
er der især to fordele ved at opretholde timebegrebet. For det første sikrer timebegrebet til brug for
genoptjening det mest direkte incitament til altid at tage enhver times arbejde, der byder sig på det
almindelige arbejdsmarked. Ved indgangen til dagpengesystemet er der som nævnt et loft over,
hvor meget indkomst der kan regnes med. Det forekommer – netop ved indgangen – at være
uproblematisk, da langt de fleste rigeligt opfylder kravet. I en periode, hvor medlemmet er ledigt,
vil et sådant loft til gengæld ikke være hensigtsmæssigt. Det vil betyde, at der i visse tilfælde ikke
vil være nogen gevinst ved at optjene yderligere indkomst i en måned og dermed til at tage
yderligere arbejde. For det andet giver timebegrebet en mere naturlig sammenhæng mellem det
arbejde, der udføres efter indplacering i dagpengesystemet og den forlængelse af dagpengeretten,
som det giver mulighed for.
Efter gældende regler kan optjeningsperioden forlænges i en række tilfælde, men de færreste af
dem bruges reelt. Langt de fleste medlemmer optjener ret til dagpenge uden brug af forlængelse.
Det er ikke muligt at digitalisere alle forlængelsesgrunde, hvilket vil besværliggøre
administrationen af et månedsbaseret og digitaliseret dagpengesystem.
Dagpengekommissionen har på baggrund af tidligere analyser vurderet, at de
forlængelsesmuligheder, der bruges mest, er sygdom, barsel og pasning af handicappet/alvorligt
sygt barn/døende nærtstående, som alle ved lovens ikrafttræden vil kunne digitaliseres.
46
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Dagpengekommissionen anbefaler, at de situationer for forlængelse af optjeningsperioden, som
bruges mest og kan digitaliseres, bevares, mens øvrige forlængelsesmuligheder afskaffes.
Optjeningsperioden kan dermed forlænges med perioder, hvor der udbetales:
sygedagpenge.
barselsdagpenge.
støtte til pasning af handicappet/alvorligt sygt barn/døende nærtstående.
Dagpengekommissionen anbefaler også, at de forhold, der kan medregnes til beskæftigelseskravet
– ud over løntimer i indkomstregisteret – og som bruges mest og kan digitaliseres, fastholdes. Det
gælder:
Feriegodtgørelse
Udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond
Perioder, hvori en afskediget tjenestemand modtager rådighedsløn og tilsvarende ordninger på
det private arbejdsmarked
Perioder med forskning ved højere læreanstalter, hvis der er ydet midler, der svarer til
overenskomstmæssig løn.
De forhold, der i dag kan medregnes til beskæftigelseskravet, men som ikke kan digitaliseres,
afskaffes dermed med undtagelse af udenlandsk indkomst.
Baggrunden for anbefalingen er, at de forhold, der kan medregnes til beskæftigelseskravet – ud
over løntimer i indkomstregisteret – kun bruges i et beskedent omfang, idet arbejdsløshedskasserne
starter med at opgøre almindelige løntimer i indkomstregistret, og det kun er i de situationer, hvor
der ikke er nok timer, hvor de andre muligheder undersøges. I disse tilfælde vil
arbejdsløshedskasserne typisk kun kunne opgøre få yderligere timer, og det er sjældent lige præcis
de timer, der er afgørende for retten til dagpenge.
Aftalepartierne er enige i dagpengekommissionens anbefalinger og foreslår derfor, at optjening af
dagpengeret skal baseres på indkomst for medlemmer, der ikke er i berøring med
dagpengesystemet.
Med nuværende regler optjenes og genoptjenes dagpengeretten på baggrund af et års
fuldtidsbeskæftigelse (1.924 timer inden for tre år). Dagpengeretten skal fremover optjenes på
baggrund af indkomst svarende til 212.400 kr. (2014-niveau) inden for de seneste tre år. Beløbet
reguleres årligt med udviklingen i den årsløn (to år forud), der ligeledes ligger til grund for
opgørelsen af satsreguleringsprocenten mv. Al A- og B-indkomst fra ustøttet beskæftigelse, for
hvilken der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, indgår i opgørelsen.
Der vil højest kunne medregnes 17.700 kr. pr. måned. Det betyder, at ingen kan optjene
dagpengeret på mindre end 12 måneder, uanset indkomstniveau. Beskæftigelse i 12 måneder med
en månedlig indkomst på 17.700 kr. giver ret til dagpenge efter ét år (12 x 17.700 kr. = 212.400
47
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
kr.). Beskæftigelse til lavere løn vil betyde, at det kan tage mere end 12 måneder at opnå
dagpengeret.
Optjeningsperioden kan forlænges på baggrund af perioder med sygedagpenge, barselsdagpenge,
støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn, og pasning af nærtstående, der ønsker at dø
i eget hjem.
Den indkomstbaserede optjening gælder, når et medlem første gang indplaceres i
dagpengesystemet. Den almindelige genoptjening (dvs. genoptjening af retten til en ny
dagpengeperiode, inden dagpengeperioden er opbrugt) og den fleksible genoptjening (forlængelse
af dagpengeretten på op til et år) vil fortsat være timebaseret. Optjeningen vil igen ske på baggrund
af indkomst, hvis referenceperioden er udløbet, og der ikke længere er beskæftigelse på
beskæftigelseskontoen. Ved udmøntningen fortolkes ”hvis referenceperioden er udløbet ” i denne
sammenhæng som ”hvis dagpengeperioden er udløbet”. Det vil sige, at enten er ydelsesperioden
opbrugt eller referenceperioden er udløbet.
Aftalepartierne foreslår også, at antallet af muligheder for forlængelse af optjeningsperioden
reduceres i overensstemmelse med Dagpengekommissionens anbefalinger med henblik på at sikre
videst mulig digitalisering.
Aftalepartierne foreslår endelig, at antallet af muligheder for optjening med andet end løntimer
reduceres i overensstemmelse med Dagpengekommissionens anbefalinger med henblik på at sikre
videst mulig digitalisering.
2.2.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.3.1. Optjening af dagpengeret i indkomst
Det foreslås, at retten til at opnå dagpenge er betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem som
lønmodtager inden for de seneste 3 år i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet
mindst 218.616 kr. (2016), svarende til 212.400 kr. i 2014. Der vil dog højst kunne medregnes
18.218 kr. pr. måned (2016), svarende til 17.700 kr. i 2014. Begge beløb er før skat og
arbejdsmarkedsbidrag, altså bruttobeløb.
Det foreslås, at retten til at opnå dagpenge er betinget af, at et deltidsforsikret medlem som
lønmodtager inden for de seneste 3 år i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet
mindst 145.740 kr. i 2016. Der vil dog højst kunne medregnes 12.145 kr. pr. måned i 2016.
Indkomstkravet for deltidsforsikrede fastsættes til 2/3 af indkomstkravet for fuldtidsforsikrede, og
indkomstloftet pr. måned fastsættes til 1/12 af indkomstkravet for deltidsforsikrede. Det svarer til
2/3 af indkomstloftet for fuldtidsforsikrede. Indkomstloftet for deltidsforsikrede betyder, at såfremt
et deltidsforsikret medlem i en periode har arbejdet fuldtid, kan pågældende alligevel kun medregne
indkomst op til indkomstloftet for deltidsforsikrede til optjening af dagpengeretten. Forslaget sikrer
48
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
således, at deltidsforsikrede i lighed med fuldtidsforsikrede, skal bruge et år til at optjene retten til
dagpenge.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at det til enhver tid gældende indkomstkrav og
indkomstloft finder anvendelse, selv om hele eller en del af indkomsten er optjent i et tidligere år.
Det tidspunkt, hvor medlemmet indplaceres i dagpengeperioden, altså hvor medlemmet har ret til
og får udbetalt dagpenge, er afgørende for, hvilket års indkomstkrav og -loft, som finder
anvendelse.
Det betyder, at indkomstloftet på indplaceringstidspunktet også vil gælde for indkomst, der er
optjent i de forudgående år, og der sikres en sammenhæng med indkomstkravet, således at
indkomstkravet kan optjenes i løbet af 12 måneder.
Et medlem, som indplaceres i dagpengeperioden den 1. august 2017, skal dermed opfylde det
regulerede indkomstkrav for 2017, og kan medregne al indkomst i optjeningsperioden i forhold til
indkomstloftet for 2017, uanset om indkomsten er optjent i f.eks. 2015 og 2016.
Sideløbende med den indkomstbaserede optjening foreslås det, at de gældende regler om
opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af selvstændig virksomhed eller på baggrund af
uddannelse videreføres.
Det foreslås, at de gældende regler om, at retten til dagpenge – både ved optjening af ret til
dagpenge første gang og ved genoptjening af retten til dagpenge – for fuldtidsforsikrede
medlemmer kan opnås på baggrund af drift af selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang
i 52 uger inden for de seneste 3 år fastholdes. De gældende regler fastsat i bekendtgørelse nr. 1303
af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed med senere ændringer om opfyldelse af
beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende videreføres ligeledes uændret.
Det foreslås, at de gældende regler om, at retten til dagpenge – både ved optjening af ret til
dagpenge første gang og ved genoptjening af retten til dagpenge – kan opnås på baggrund af en
gennemført erhvervsmæssig uddannelse, fastholdes. Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.3. ad
§ 54 om ret til dimittenddagpenge ved uddannelse normeret til 18 måneder.
Det foreslås, at indkomstkravet for lønmodtagere opgøres på baggrund af al A- og B-indkomst,
hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag tillagt eget pensionsbidrag og fratrukket
arbejdsmarkedsbidrag, samt eget ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold. Det er en betingelse, at
indkomsten er indberettet til indkomstregisteret.
Eget pensionsbidrag og ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold kan dermed medregnes til
indkomstkravet, selv om eget pensionsbidrag og ATP-bidrag ikke er skattepligtige. Der vil herunder
blive fastsat nærmere regler om, at det kun er eget pensionsbidrag med bortseelsesret efter
pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5, der kan dermed medregnes til indkomstkravet.
49
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Forslaget betyder, at den indkomst, der kan medregnes til den indkomstbaserede optjening, svarer
til den indkomst, der kan medregnes ved beregning af dagpengesatsen. Det foreslås videre, at eget
pensions- og ATP-bidrag derfor skal fremgå af indkomstregisteret. Der henvises til
bemærkningerne i pkt. 2.6. om satsberegning.
Som efter gældende regler er det kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er
udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, der kan medregnes. Udbetaling af tabt
arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, er A-indkomst
for modtageren, og der betales arbejdsmarkedsbidrag heraf. Det har imidlertid aldrig været tilsigtet,
at disse ydelser skal indgå ved opgørelsen af indkomstkravet. Det foreslås derfor, at udbetaling af
disse ydelser ikke indgår ved opgørelsen af indkomstkravet. Det bemærkes, at optjeningsperioden
kan forlænges som følge af periode med udbetaling af disse ydelser, jf. forslag til § 53, stk. 10, som
affattet ved § 1, nr. 30.
Betingelsen om, at indkomsten skal være arbejdsmarkedsbidragspligtig, betyder, at kun
arbejdsindkomst kan medregnes, og at f.eks. dagpenge og andre overførselsindkomster ikke kan
medregnes til indkomstkravet. Selv om indkomst fra f.eks. ansættelse med løntilskud eller seniorjob
er arbejdsmarkedspligtig, kan indkomsten herfra ikke medregnes til indkomstkravet, da der er tale
om støttet arbejde.
Der vil blive fastsat nærmere regler om opgørelse af indkomstkravet.
Der vil med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 95 blive fastsat nærmere regler om, at
indkomst, som er optjent i en forsikringsperiode i et andet EU/EØS-land, skal indekseres. Der vil
videre blive fastsat nærmere regler om, at udenlandsk indkomst fra andre lande end EU/EØS-lande
ikke skal omregnes til dansk lønniveau. Det svarer til gældende regler ved omregning af
ukontrollabelt udenlandsk arbejde til brug for opgørelsen af beskæftigelseskravet, og betyder, at den
udenlandske indkomst skal omregnes til DKK med den gældende valutakurs for den sidste dag i det
beskæftigelsesforhold, som indgår i opgørelsen.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at indkomst optjent på skibe, der er indregistreret i Dansk
International Skibsregister (DIS), kan medregnes til indkomstkravet, selv om der ikke er betalt
arbejdsmarkedsbidrag, og at indkomsten omregnes efter gældende regler om omregning af DIS-
indkomst til brug for beregning af dagpengesatsen. Det svarer til gældende regler, hvor løntimerne
kan medregnes til beskæftigelseskravet. Indkomst optjent i DIS er i princippet skattefri, hvorfor der
vil være et behov for regulering af den udbetalte løn, således at den svarer til lønniveauet for
sømænd uden for DIS-området, hvor der betales skat af indtægten.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at indkomst fra beskæftigelse kun kan medregnes til
indkomstkravet, hvis beskæftigelsen er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i
øvrigt er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Det svarer til de gældende regler om
50
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af løntimer. Herudover vil der fastsættes nærmere
regler om, at arbejdsløshedskasserne skal foretage en digital validering af indberettet indkomst ved
at sammenholde lønnen med antallet af løntimer. Hvis den gennemsnitlige løn er mindre end den
årligt fastsatte sats til opfyldelse af indkomstkravet, skal arbejdsløshedskassen altid foretage en
manuel vurdering af, om arbejdet er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Da grænsen
fastsættes på baggrund af indkomstkravet, vil den blive opreguleret én gang om året. Det bemærkes,
at arbejde til overenskomstmæssig løn kan være mindre end den årligt fastsatte sats, hvorfor en
lavere løn i nogle tilfælde kan medregnes til indkomstkravet. Der kan også være arbejde med en
højere løn end grænsen, men som ikke er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår.
Arbejdsløshedskassen kan derfor fastsætte en højere grænse for, hvornår der skal foretages en
manuel vurdering.
Forslaget betyder i modsætning til efter gældende regler, at også A- og B-indkomst, som er
modtaget uden for et beskæftigelsesforhold, kan medregnes til indkomstkravet. Det er f.eks.
tilfældet for så vidt angår indtægter, som et medlem modtager for at udføre ombud og offentlige og
private hverv, m.v.
Det foreslås, at der ved opgørelsen af indkomstkravet også kan medregnes perioder, hvori
medlemmet har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår
eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret, eller har udøvet kommunalt hverv som
borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet
eller regeringen, uanset at kravet om, at der skal være tale om et sædvanligt beskæftigelsesforhold
ikke er opfyldt. Disse perioder kan efter gældende regler medregnes til opfyldelsen af
beskæftigelseskravet.
Indkomstkravet betyder, at perioder, hvori et medlem har været indkaldt til aftjening af
værnepligt, i mindre grad end efter gældende regler kan bidrage til optjening af ret til dagpenge ved
nyindplacering. Det skyldes, at den del af en værnepligtiges indkomst, som kan medregnes til
opfyldelse af indkomstkravet, knap udgør 7.500 kr. pr. måned. Ved genoptjening af retten til
dagpenge på baggrund af løntimer vil der ikke være forskel i forhold til gældende regler.
Som en konsekvens af forslaget om, at indkomstkravet for lønmodtagere opgøres på baggrund af
al A- og B-indkomst, skal feriepenge medregnes til indkomstkravet på det tidspunkt, hvor de bliver
beskattet. Det skyldes, at skat af indbetalte feriepenge til feriekonto eller en anden
arbejdsgiveradministreret ferieordning afregnes og indberettes til indkomstregisteret hver måned
sammen med den ordinære løn, og ikke på tidspunktet for ferieafholdelsen. For fratrædende
funktionærer, der under ansættelsen har ret til ferie med løn, beskattes alle tilgodehavende
feriepenge ved fratrædelsen. Feriepengene overføres herefter til feriekonto. Forslaget er en ændring
i forhold til de gældende regler om, at afholdt ferie med feriepenge sidestilles med beskæftigelse, og
at ferien medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor den afholdes.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 23-26, 28, 30, 32 og 33.
51
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2.2.3.2. Regulering af indkomstkravet
Det foreslås, at indkomstkravet for fuldtidsforsikrede lønmodtagere reguleres én gang om året pr.
1. januar med tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent tillagt 2 procentpoint. Det
regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12. Det afrundede
beløb danner grundlag for det kommende års regulering af indkomstkravet.
Det foreslås, at indkomstkravet for deltidsforsikrede, jf. stk. 2, nr. 2, fastsættes som 2/3 af det
regulerede og afrundede beløb for fuldtidsforsikrede. Det beregnede beløb afrundes til det nærmeste
hele kronebeløb, der kan deles med 12.
Indkomstloftet pr. måned for både fuldtids- og deltidsforsikrede fastsættes ved at dele det
regulerede indkomstkrav med 12.
For at det månedlige indkomstloft kan fastsættes som et helt kronebeløb, foreslås det, at det
regulerede beløb skal afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12. Det sikrer, at
det månedlige indkomstloft fastsættes som et helt kronebeløb.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24.
2.2.3.3. Genoptjening af retten til dagpenge
Det foreslås, at et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, ligesom i dag kan genoptjene
retten til dagpenge på baggrund af løntimer indberettet til indkomstregisteret.
Således er genoptjening af retten til dagpenge betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem som
lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om
et indkomstregister, og at et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har
fået indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.
De gældende regler om opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af løntimer videreføres
uændret i forhold til genoptjening af retten til dagpenge. Det foreslås herunder, at de gældende
regler om opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af indberettede løntimer i
indkomstregisteret, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om beskæftigelseskravet
for lønmodtagere og dagpengeperiode, videreføres for så vidt angår genoptjeningen af retten til
dagpenge.
Det foreslås, at de gældende regler om, at retten til dagpenge for fuldtidsforsikrede medlemmer
kan opnås på baggrund af drift af selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger
inden for de seneste 3 år, også fastholdes i forhold til genoptjeningen af retten til dagpenge. De
nærmere regler, som er fastsat i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed om opfyldelse
af beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende, videreføres uændret.
52
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at de gældende regler om, at retten til dagpenge kan opnås på baggrund af en
gennemført uddannelse også fastholdes i forhold til genoptjeningen af retten til dagpenge. Der
henvises til bemærkningerne i pkt. 2.3. ad § 54, om ret til dimittenddagpenge ved uddannelse
normeret til 18 måneder.
Det foreslås, at genoptjening af retten til dagpenge sker på baggrund af indkomst, når retten til
dagpenge er bortfaldet som følge af, at dagpengeperioden er udløbet, og der ikke er registrerede
timer på beskæftigelseskontoen.
Det betyder, at den indkomstbaserede optjening gælder, når et medlem første gang indplaceres i
dagpengesystemet, eller når medlemmet ikke længere har registrerede timer på
beskæftigelseskontoen og dagpengeperioden, inkl. forlængelse, er udløbet. Dagpengeperioden er
udløbet, når enten ydelsesperioden er opbrugt eller referenceperioden er udløbet.
Der er ikke længere timer på beskæftigelseskontoen, altså beskæftigelseskontoen går i nul, hvis
medlemmet har brugt alle timer på kontoen til forlængelse af dagpengeretten eller timerne på
beskæftigelseskontoen er forældet. Timerne på beskæftigelseskontoen er forældet, hvis de ikke
længere kan indgå til at optjene ret til en ny dagpengeperiode.
Den timebaserede genoptjening gælder ved den løbende genoptjening og ved den fleksible
genoptjening (forlængelse af dagpengeperioden). Så længe der er timer på beskæftigelseskontoen
eller dagpengeperioden ikke er ophørt, skal genoptjeningen af dagpenge dermed ske på baggrund af
timer.
Genoptjeningen af retten til dagpenge skal ske på baggrund af løntimer, så længe der bare er én
time på beskæftigelseskontoen, som kan bruges til optjening af en ny ret til dagpenge. Først når den
sidste time er forældet, vil medlemmet skulle genoptjene retten til dagpenge i indkomst.
Den foreslåede ordning betyder, at timerne på beskæftigelseskontoen ikke skal konverteres til
indkomst, da indkomstkravet først finder anvendelse, når der ikke er flere timer på
beskæftigelseskontoen.
Genoptjeningen af retten til dagpenge sker således på baggrund af indkomst henholdsvis timer i
følgende situationer:
Genoptjening i indkomst:
Hvis der ved udløbet af den to-årige ydelsesperiode ikke er timer på beskæftigelseskontoen,
sker genoptjening i indkomst.
Hvis et medlem i den forlængede dagpengeperiode opbruger ydelsesperioden, uden at
referenceperioden er opbrugt, og der ikke er timer på beskæftigelseskontoen, sker
genoptjening i indkomst.
53
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Hvis et medlems referenceperiode udløber i den forlængede dagpengeperiode, uden at
ydelsesperioden er opbrugt, og timerne på beskæftigelseskontoen er forældede, sker
genoptjening i indkomst.
Genoptjening i timer:
Den løbende genoptjening af dagpengeretten, dvs. genoptjening af retten til en ny
dagpengeperiode, inden dagpengeperioden er opbrugt, sker i timer.
Hvis et medlems dagpengeperiode er ophørt, fordi enten referenceperioden er udløbet eller
ydelsesperioden er opbrugt, sker genoptjening i timer, så længe der er beskæftigelse på
beskæftigelseskontoen. Det kan være tilfældet, hvis medlemmet ikke ønsker at konvertere
beskæftigelsestimerne til forlænget dagpengeret, eller hvis medlemmet allerede har forlænget
dagpengeperioden med ét år.
Hvis et medlems referenceperiode udløber uden at ydelsesperioden er opbrugt, sker
genoptjening i timer indtil timerne på beskæftigelseskontoen er forældede, dvs. ikke længere
kan indgå til at optjene ret til en ny dagpengeperiode.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24.
2.2.3.4. Ukontrollabel arbejdstid
Det foreslås, at hvis et medlems arbejdstid ikke kan kontrolleres ved indberetning til
indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, skal indtægten fra arbejdet omregnes til
timer med den til enhver tid gældende omregningssats.
Det betyder, at der kun er tale om ukontrollabel arbejdstid, hvis der ikke skal foreligge
oplysninger om løntimer i indkomstregisteret. Reglen om, at der kan være tale om ukontrollabel
arbejdstid, hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, selv om der er
indberettet løntimer til indkomstregisteret, afskaffes således.
Arbejdsløshedskassen skal dermed ikke vurdere, om beskæftigelsesforholdet i øvrigt er af en
sådan karakter, at lønnen ikke ydes for et bestemt antal timer, da timerne i indkomstregisteret i alle
tilfælde kan lægges til grund. Hvis en arbejdsgiver af en fejl ikke har indberettet løntimer, selv om
der efter indberetningsreglerne skulle have været indberettet løntimer, skal indtægten dog ikke
omregnes. Der skal i den forbindelse indhentes oplysninger om det korrekte timetal.
Forslaget er en konsekvens af, at dagpengesystemet foreslås digitaliseret i højere grad på grundlag
af oplysningerne indkomstregisteret, herunder acontoudbetalingerne på månedsbasis med
efterfølgende efterregulering.
De omregnede antal timer vil fremover kun få betydning i forhold til genoptjening af retten til
dagpenge og fradrag for arbejde i dagpengene. Derimod vil det ikke længere være relevant at
omregne indtægt til timer i forhold til forslaget om optjening af dagpengeret i indkomst og forslaget
om beregning af dagpengesats. Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.2.3.1.
54
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17.
2.2.3.5. Optjening af ret til dagpenge på baggrund af andet end løntimer
Det foreslås, at antallet af muligheder for optjening af ret til dagpenge på baggrund af andet end
løntimer reduceres. Dermed forenkles reglerne yderligere og skaber dermed grundlag for, at
arbejdsløshedskassernes administration kan digitaliseres i videst muligt omfang.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at det kun er følgende forhold, som kan medregnes til
opfyldelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet:
Feriegodtgørelse.
Udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond.
Rådighedsløn til afskedigede tjenestemænd og rådighedsløn i forbindelse med
fratrædelsesordninger på det private arbejdsmarked, der kan sidestilles med rådighedsløn for
tjenestemænd.
Forskning ved højere læreanstalter, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig
løn.
Udenlandsk indkomst.
Forslaget betyder, at følgende forhold, som efter gældende regler i bekendtgørelse om
beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperioden, kan medregnes til beskæftigelseskravet,
afskaffes:
Beskæftigelse, der udføres af ulandsfrivillige i forbindelse med frivilligprogrammer, hvortil
der ydes bistand i henhold til lov om internationalt udviklingssamarbejde, eller private
frivilligprogrammer udført for humanitære organisationer, der er godkendt i henhold til
ligningslovens § 12, stk. 3.
Beskæftigelse, som ikke kan anses for selvstændig virksomhed, og for hvilken, der ikke er
indberettet oplysninger om indtægt og løntimer til indkomstregistret.
Søgnehelligdage i et beskæftigelsesforhold.
Overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold.
Supplerende feriedage i henhold til § 8 i ferieloven.
Reglerne træder i kraft den 2. januar 2017. I forhold til den indkomstbaserede optjening træder
reglerne først i kraft den 1. juli 2017 samtidig med forslaget om optjening af dagpengeret i
indkomst.
Det bemærkes, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, i modsætning til genoptjening af retten til
dagpenge (1.924 løntimer inden for 3 år), ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af
dagpengeretten. Der henvises til pkt. 2.1.3.1. og pkt. 2.1.3.2.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 32 og 33.
55
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2.2.3.6. Reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af optjeningsperioden
Det foreslås, at antallet af muligheder for forlængelse af optjeningsperioden reduceres. Dermed
forenkles reglerne yderligere og skaber grundlag for, at arbejdsløshedskassernes administration kan
med henblik på at sikre videst mulig digitalisering.
Det foreslås, at den periode, hvor indkomst- eller beskæftigelseskravet skal være opfyldt, kan
forlænges med perioder, hvor
et medlem modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge udover 160,33 timer
et medlem modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
et medlem modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt
sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, og
et medlem har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode.
Optjeningsperioden kan sammenlagt forlænges med op til 2 år. De gældende regler om, at
optjeningsperioden kan forlænges ud over 2 år med den resterende periode, hvor der ydes støtte til
pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service, videreføres uændret.
Forslaget betyder, at reglerne for, hvilke perioder, som kan forlænge optjeningsperioden og
referenceperioden, harmoniseres. Dog kan referenceperioden alene forlænges med perioder med
sygedagpenge, der overstiger 6 uger og optjeningsperioden kan derudover forlænges med den
periode, hvor et medlem har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at forlængelsen af optjeningsperioden opgøres i hele
måneder. Det foreslås herunder, at perioder, hvor et medlem modtager sygedagpenge, kun kan
forlænge optjeningsperioden med det sammenlagte antal timer med sygedagpenge, der overstiger en
måned (160,33 timer). Det fastsættes videre regler om, at perioder med dagpenge efter barselsloven
på grund af barsel eller adoption også opgøres som det sammenlagte antal timer med
barselsdagpenge. Forlængelsen rundes af til nærmeste antal hele måneder. Det samme gør sig
gældende for perioder, hvori et medlem har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode,
hvor det faktiske antal timer med dagpenge, rundet af til nærmeste antal hele måneder, kan forlænge
optjeningsperioden.
Der fastsættes derudover nærmere regler om, at optjeningsperioden kan forlænges med den
faktiske periode, hvori et medlem får støtte til pasning af handicappede eller alvorligt syge børn
eller døende nærtstående efter lov om social service eller dagpenge ved pasning af alvorligt syge
børn efter barselsloven. Forlængelsen rundes op til nærmeste antal hele måneder.
Det foreslås, at det kun er perioder, hvor et medlem har modtaget sygedagpenge udover 160,33
timer, som kan forlænge optjeningsperioden. Som en konsekvens af forslaget om, at forlængelsen af
optjeningsperioden opgøres i hele måneder, er reglen om, at der skal være tale om perioder af 4
56
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
ugers varighed ændret til en måned (160,33 timer). Forslaget betyder derudover, at perioder med
uarbejdsdygtighed, hvor der ikke er udbetalt sygedagpenge, ikke kan forlænge optjeningsperioden.
Det foreslås, at perioder, hvor et medlem har modtaget dagpenge efter lov om orlov og dagpenge
ved barsel, kan forlænge optjeningsperioden. Det betyder, at perioder med fravær på grund af barsel
eller adoption ikke kan forlænge optjeningsperioden, hvis der ikke er udbetalt dagpenge efter lov
om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Det betyder også, at perioder, hvor et medlem modtager
dagpenge for pasning af alvorligt sygt barn efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, fortsat
kan forlænge optjeningsperioden. Der henvises til § 26 i barselsloven, hvor det fremgår, at forældre
med alvorligt syge børn under 18 år har ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis de i
forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i
selvstændig virksomhed.
Det foreslås som noget nyt, at perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge efter udløbet af
dagpengeperioden på 2 år inden for 3 år, kan forlænge optjeningsperioden. Perioder med forlænget
dagpengeret ud over den ordinære dagpengeperiode, indgår dermed som døde perioder i relation til
optjeningsperioden. Hvis et medlem har fået forlænget dagpengeperioden som følge af den fleksible
genoptjening, kan en eventuel efterfølgende optjeningsperiode forlænges med den periode, som
medlemmet har forlænget dagpengeperioden med.
Det foreslås, at den faktiske forlængede dagpengeperiode, altså det antal timer, som et medlem
har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode, kan forlænge en efterfølgende
optjeningsperiode. Da optjeningsperioden opgøres i måneder, skal antallet af timer med dagpenge
omregnes til måneder ved at dividere med 160,33. Der rundes af til nærmeste antal hele måneder.
Der vil blive fastsat nærmere regler herom.
Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.1. ad beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening.
Det foreslås, at følgende forlængelsesmuligheder afskaffes, og dermed ikke kan forlænge
optjeningsperioden:
Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed, medmindre der er
udbetalt sygedagpenge
Perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat
af beskæftigelsesministeren, herunder Statens Voksenuddannelsesstøtte til lønmodtagere og
selvstændige erhvervsdrivende,
Perioder med fravær på grund af barsel eller adoption, medmindre der er udbetalt
barselsdagpenge
Perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov eller
Perioder med ansættelse i seniorjob efter lov om seniorjob.
Reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af optjeningsperioden foreslås at træde i kraft
den 1. juli 2017. Ændringen finder anvendelse på personer, som melder sig ledige den 1. juli 2017
57
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
eller senere. Det gælder uanset om der foreligger forhold, som efter tidligere regler kunne forlænge
optjeningsperioden, forud for den 1. juli 2017.
Reglerne har til formål yderligere at digitalisere dagpengesystemet, og skal ses i sammenhæng
med overgangen til den indkomstbaserede optjening af ret til dagpenge, som træder i kraft den 1.
juli 2017.
Det foreslås, at reglerne i lov om et indkomstregister ændres således, at det bliver muligt eksplicit
at identificere indberetninger til indkomstregisteret, som vedrører de situationer, som kan forlænge
optjeningsperioden. Disse ændringer træder i kraft den 1. januar 2017 og gælder for indberetninger
til indkomstregisteret fra dette tidspunkt. Der henvises til dette lovforslags § 10 med tilhørende
bemærkninger.
Arbejdsløshedskasserne skal således for perioder før den 1. juli 2017 indhente oplysninger om
forhold, som kan forlænge optjeningsperioden, efter de gældende regler, og på den måde, som
benyttes i dag. Forhold, som kan forlænge optjeningsperioden efter 1. juli 2017, kan udelukkende
ske på grundlag af digitale oplysninger om de relevante forhold i indkomstregisteret.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 30.
2.3. Ret til dimittenddagpenge ved uddannelse normeret til 18 måneder
2.3.1. Gældende ret
Efter gældende regler kan personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst
18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v., opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning
(karensperiode). Det er en betingelse, at arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig anmodning
om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.
Med hjemmel i gældende § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er der i
bekendtgørelse nr. 1438 af 16. december 2014 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og
dagpengeperiode med senere ændringer fastsat nærmere regler om, hvilke betingelser der stilles for,
at en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgrunduddannelse efter bestemmelsen kan medregnes til
opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.
Efter bekendtgørelsen er det bl.a. en betingelse, at uddannelsen som fuldtidsstudium skal have
haft en varighed på mindst 18 måneder eller 3 halvårlige semestre, og hvis der er tale om et
deltidsstudium, skal det have haft en varighed, der svarer til et fuldtidsstudium. Det er endvidere en
betingelse, at uddannelsen berettiger til støtte inden for klippekortet efter lov om Statens
Uddannelsesstøtte eller er omfattet af lov om erhvervsuddannelser, dog kan Center for Klager om
Arbejdsløshedsforsikring (CKA) i ganske særlige tilfælde godkende, at andre erhvervsmæssige
uddannelser kan give dagpengeret, hvis de kan sidestilles med disse uddannelser. Det er efter
58
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
bekendtgørelsen desuden en betingelse, at personen har haft bopæl og ophold i Danmark
umiddelbart før, uddannelsen bliver påbegyndt, og senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.
I bekendtgørelsen er det videre fastsat, at en uddannelse anses for gennemført, når
studieaktiviteten er ophørt, alle karakterer er givet, og eksamen er bestået. Hvis udstedelsen af et
eksamensbevis sker i tilknytning til, at uddannelsen er gennemført, vil datoen for eksamensbeviset
altid kunne blive betragtet som datoen for uddannelsens gennemførelse.
Det er endelig fastsat, at dele af en tidligere uddannelse, som er meritoverført til en ny
uddannelse, kan medregnes som en del af den nye uddannelse, hvis den meritoverførte del af den
tidligere uddannelse er gennemført inden for de sidste 3 år, og ikke tidligere har indgået i
opgørelsen af beskæftigelseskravet. Det er samtidig en betingelse, at den samlede nye uddannelse
under ét udgør mindst 18 måneder eller 3 semestre.
Efter en ordlydsfortolkning af lovens § 54, som er fastlagt af Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg, følger det, at en person, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse,
som er normeret til 18 måneder og er gennemført på 3 halvårlige semestre, ikke kan opnå ret til
dagpenge på baggrund af uddannelsen, hvis uddannelsens faktiske varighed har været kortere end
18 måneder.
Det betyder, at hvis en uddannelse er normeret til 18 måneder, vil det have betydning for en
persons ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen, hvornår den afsluttende eksamen er bestået.
Dette kan betyde, at personer, der har deltaget i samme uddannelse stilles forskelligt afhængigt af,
om de har afsluttet uddannelsen ved den ordinære eksamen eller ved en syge- eller reeksamen.
2.3.2. Den indgåede aftale
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige om at ændre
reglerne således, at en person, der gennemfører en uddannelse normeret til mindst 18 måneder, kan
opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår, desuagtet at uddannelsens faktiske varighed er under 18
måneder, så længe den studerende har fulgt studieplanen for uddannelsen og ikke en individuelt
tilrettelagt studieplan. Uddannelsen kan tidligst anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelsen
af uddannelsen. Det betyder, at retten til dagpenge på dimittendvilkår (herunder en eventuelt
forudgående karensperiode) tidligst kan tælle fra det tidspunkt, hvor det er gået 18 måneder fra
påbegyndelsen af uddannelsen.
2.3.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at en person, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til
mindst 18 måneders varighed, eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v., opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis
arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen
senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. Det foreslås, at de betingelser, der er fastsat i medfør af
den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i stk. 2, skal være opfyldt for at opnå ret til dagpenge på
59
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
baggrund af uddannelsen, herunder bl.a. krav om, at den studerende har fulgt studieplanen for
uddannelsen.
Dermed vil en person, der gennemfører en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst
18 måneder, kunne opnå ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen (dimittenddagpenge), også
selvom uddannelsens faktiske varighed er under 18 måneder.
Det foreslås dog, at en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til 18 måneder, tidligst kan
anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelsen af uddannelsen. Det betyder, at retten til
dagpenge på baggrund af uddannelsen og påbegyndelse af en eventuel karensperiode, tidligst kan
indtræde fra det tidspunkt, hvor det er gået 18 måneder fra påbegyndelsen af uddannelsen. I de
tilfælde, hvor uddannelsen først anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen,
vil medlemmet rettidigt kunne søge om optagelse senest 2 uger efter dette tidspunkt.
Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen, og at der
herunder kan fastsættes regler om betingelserne for ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse
efter bestemmelsen, herunder om hvornår en uddannelse kan anses for at være gennemført og
normeret til mindst 18 måneder, hvornår en uddannelse kan anses for afsluttet, og om mulighed for
at medregne en meritoverført del af en tidligere gennemført uddannelse.
Der vil med hjemmel i den nye bemyndigelsesbestemmelse blive fastsat nærmere administrative
regler om betingelserne for, at en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgrunduddannelse efter
bestemmelsen kan berettige til dagpenge efter § 53. Dermed skabes der fremadrettet overblik og
klarhed over de betingelser, der stilles, for, at en uddannelse er omfattet af bestemmelsen samt om
hjemlen for de fastsatte regler.
Der vil – ligesom i gældende regler – bl.a. blive fastsat regler om krav til uddannelsen, herunder
krav til normeret varighed som fuldtidsstudie, krav om støtteberettigelse efter regler fastsat af
Uddannelses- og Forskningsministeriet, f.eks. SU eller om lovgrundlag for uddannelsen, f.eks. at en
uddannelse er omfattet af lov om erhvervsuddannelser.
Der vil videre blive fastsat regler om, at Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA) i
ganske særlige tilfælde kan godkende, at andre erhvervsmæssige uddannelser kan sidestilles med
uddannelser omfattet af reglerne.
Ligesom i gældende regler vil der endvidere blive fastsat krav til personens bopæl og ophold i
Danmark umiddelbart før, uddannelsens påbegyndelse og efter uddannelsens afslutning samt regler
om meritoverførsel af dele af en tidligere uddannelse. Der vil også blive fastsat regler om, hvornår
uddannelsen anses for afsluttet, herunder om krav vedrørende eksempelvis ophør af studieaktivitet,
karaktergivning, eksamener, udstedelse af eksamensbevis.
60
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Med hjemmel i bemyndigelsen vil der som noget nyt blive fastsat regler om, i hvilke tilfælde en
erhvervsmæssig uddannelse kan anses for gennemført og normeret til 18 måneder, herunder om at
det er et krav, at den studerende har fulgt studieplanen for uddannelsen og ikke en individuelt
tilrettelagt studieplan. Kravet om, at den studerende har fulgt den fastlagte studieplan, bevirker, at
en uddannelse normeret til mindst 18 måneder, der eksempelvis færdiggøres efter seks måneder på
grund af meritoverførsel af beskæftigelsesperioder, ikke vil kunne danne grundlag for ret til
dagpenge på baggrund af uddannelsen.
Der vil på sigt kunne fastsættes regler om, at normeringen i stedet kan opgøres på baggrund af
fælles standarder på undervisningsområdet eksempelvis ECTS-point.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 34.
2.4. Fastsættelse af dagpengenes højeste beløb
2.4.1. Gældende ret
Efter gældende regler udgør dagpengenes højeste beløb for en uge 4.180 kr. (2016). Beløbet
reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten efter lov om
en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan
deles med 5. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.
Alle afledte ugesatser for fuldtidsforsikrede, herunder satsen for dimittender, beregnes med
udgangspunkt i dagpengenes højeste beløb pr. uge. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele
kronebeløb, der kan deles med 5.
Ved den årlige regulering anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med
fradrag af en procentsats. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023
udgør procentsatsen 0,75.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at dagpengenes højeste beløb for en måned fastsættes til 18.113 kr. i niveau 2016.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at dagpenge ydes for indtil 160,33 timer pr.
måned. Timetallet svarer til det gennemsnitlige timetal for en fuldtidsforsikret pr. måned, og beløbet
er det samme hver måned uanset antal mulige arbejdsdage i måneden. Beregning af dagpenge sker
for en måned ad gangen. Fradrag i dagpengene sker som i dag i forhold til beskæftigede timer m.v. i
dagpengeperioden.
Højeste dagpenge beregnes fremover pr. måned og udgør et beløb svarende til 160,33 timer. Som
udgangspunkt vil der således ikke blive opgjort en uge- eller dagssats.
Af hensyn til blandt andet til fastsættelsen af dagpengegodtgørelse (G-dage), medlems- og
efterlønsbidrag og udbetaling af sygedagpenge til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse og
61
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
fastsættelse af forskellige andre offentlige ydelser, som følger dagpengesatsen i
arbejdsløshedsforsikringen, foreslås, at der teknisk også beregnes en dagpengesats, som svarer til
højeste beløb for 7,4 timer. Beregningen sker ved, at den til enhver tid gældende højeste
dagpengebeløb pr. måned divideres med 160,33 timer ganget med 7,4 timer. Beløbet afrundet til
nærmeste hele kronebeløb. Beløbet beregnes således:
18.113 kr.: 160,33 timer x 7,4 = 836 kr. (svarende til højeste dagpengesats for 2016).
Det foreslås, at dagpengenes højeste beløb for en måned – i overensstemmelse med gældende
regler – reguleres én gang om året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent, dog med fradrag af en procentsats, jf. § 47 a. For finansåret 2017 udgør
procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.
Det foreslås, at beløbet reguleres første gang den 1. juli 2017 med satsreguleringsprocenten fra
den 1. januar 2017 efter lov om en satsreguleringsprocent og efter § 47 a. Det regulerede beløb
afrundes til det nærmeste hele kronebeløb. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende
års satsregulering.
Det foreslås, at alle afledte satser for fuldtidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i det
regulerede beløb. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.
2.5. Forbrug af dagpengeret i et månedsbaseret dagpengesystem med acontoudbetaling
2.5.1. Gældende ret
Efter gældende regler består dagpengeperioden af en ydelsesperiode på 2 år (104 uger) og en
referenceperiode på 3 år (156 uger).
Et medlem indplaceres i såvel ydelses- som referenceperioden fra det tidspunkt, hvor medlemmet
har ret til og får udbetalt dagpenge.
2.5.1.1. Forbrug af dagpengeperioden
Efter gældende regler forbruges dagpengeperioden i uger. Det gælder både for forbrug af ydelses-
og referenceperioden.
Ved opgørelse af ydelsesperioden indgår uger, for hvilke medlemmet for hele eller en del af ugen
har modtaget dagpenge m.v. Referenceperioden opgøres også i uger og løber fra mandagen i den
uge, pågældende indplaceres i dagpengeperioden.
2.5.1.2. Udbetaling af dagpenge
Efter gældende regler udbetales dagpenge for indtil 5 dage om ugen. Opgørelsen af dagpengene
sker for en uge ad gangen. Udbetalingen sker bagud for 4 henholdsvis 5 uger. Hver 4/5-ugers-
62
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Arbejdsløshedskasserne fastsætter selv,
hvornår dagpengene skal være til disposition for medlemmet.
For deltidsforsikrede udbetales også dagpenge for 5 dage om ugen. Udbetalingen sker dog ikke
med udgangspunkt i 37 timer pr. uge som for fuldtidsforsikrede, men i forhold til medlemmets
gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid
opgøres på baggrund af den periode, som ligger til grund for beregning af dagpengesatsen.
Der er ikke fastsat regler om, at dagpenge skal være til disposition for medlemmet ved månedens
udgang. Arbejdsløshedskasserne fastsætter efter gældende regler selv udbetalingstidspunkterne,
typisk således at dagpengene er til medlemmets disposition senest den sidste hverdag/bankdag i
måneden.
Efter gældende regler har et medlem pligt til at give arbejdsløshedskassen oplysning om ethvert
forhold, som kan have betydning for retten til ydelser. Det betyder, at medlemmet skal oplyse om
lønarbejde, frivilligt, ulønnet arbejde, selvstændig virksomhed, øvrige indtægter og andre forhold,
som har betydning for retten til ydelser, f.eks. ferie og sygdom, på dagpengekortet.
Dagpenge udbetales til medlemmets NemKonto i pågældendes pengeinstitut.
Arbejdsløshedskassen kan tidligst modtage dagpengekortet umiddelbart efter hver
udbetalingsperiodes udløb.
Udbetalingen af dagpenge sker på grundlag af oplysninger om arbejdstimer og lønindtægter i
udbetalingsperioden på dagpengekortet.
Udbetales dagpenge ikke rettidigt, og skyldes dette ikke medlemmets forhold, forrentes beløbet
fra forfaldsdagen. Rentebeløb, der er mindre end højeste dagpenge for en dag, udbetales ikke.
2.5.1.3. 3-månedersfristen for indsendelse af dagpengekort
Efter gældende regler i bekendtgørelse om standardvedtægt for anerkendte arbejdsløshedskasser,
fastsat med hjemmel i § 34, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal
arbejdsløshedskassen modtage dagpengekort og andre ydelseskort umiddelbart efter hver
udbetalingsperiodes udløb. Retten til forfaldne ydelser falder bort, hvis ydelseskortet ikke er
indleveret senest 3 måneder efter periodens udløb. Dette gælder dog ikke, hvis medlemmet har haft
fyldestgørende grund til ikke at have indleveret ydelseskortet rettidigt.
2.5.1.4. Forlængelse af referenceperioden
Efter gældende regler kan en række forhold forlænge referenceperioden. Følgende perioder
forbruger ikke af ydelsesperioden og kan samtidig forlænge referenceperioden:
1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov
om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom,
63
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel,
3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,
4) perioder, hvor et medlem indtil det fyldte 25. år deltager i en studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, dog indtil det fyldte 30. år, hvis
deltagelsen i uddannelse sker på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
5) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat
af beskæftigelsesministeren, herunder uddannelsesorlov og Statens Voksenuddannelsesstøtte
til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, og
6) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.
Derudover kan referenceperioden forlænges på baggrund af perioder, hvor et medlem har
modtaget sygedagpenge efter nu ophævede regler om udbetaling af sygedagpenge m.v.
Perioder, hvor et medlem under deltagelse i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats er syg eller på barsel, og hvor der udbetales fuld løn under sygdommen eller
barselsorloven, kan ligeledes forlænge referenceperioden. Det gælder også, hvis et medlem har
deltaget i et tilsvarende tilbud efter nu ophævede regler herom.
Forlængelse af referenceperioden sker med hele uger. Afgørelse af, om der skal ske forlængelse af
referenceperioden, sker løbende eller senest forud for det forventede udløb af en tidligere opgjort
referenceperiode.
2.5.2. Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Dagpengekommissionen anbefaler, at forbruget af dagpengeretten opgøres i timer. Den ordinære
dagpengeperiode på to år svarer til 3.848 timer.
I dag bliver forbruget af dagpenge opgjort i hele uger. Det betyder, at en ledig, der modtager
dagpenge én dag i løbet af en uge, har forbrugt en hel uge af dagpengeretten. Det er
Dagpengekommissionens opfattelse, at det svækker tilskyndelsen til at søge og påtage sig
kortvarige job og job på nedsat tid. Derudover sker der en forskelsbehandling af ledige, afhængig af
om de påbegynder og afslutter arbejde i starten eller midten af en uge.
Ifølge Dagpengekommissionen kan problemet løses ved, at forbruget af dagpenge bliver opgjort i
timer frem for i uger. Det sikrer en ensartet opgørelse, uanset hvornår dagpengeforbruget er
placeret. Dermed fjernes en barriere for at søge og påtage sig kortvarige job og job på nedsat tid.
Samtidig vil en månedsvis udbetaling af dagpenge og opgørelse af dagpengeforbruget inden for
måneder sikre, at der ikke sker en forskelsbehandling af dagpengeforløb, der reelt dækker over det
samme forbrug af dagpenge. Det vil styrke trygheden og retfærdigheden i dagpengesystemet.
64
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Forbrug af dagpengeret, udbetaling af dagpenge og fradrag for arbejde følger dermed en
timeopgørelse.
Dagpengekommissionen anbefaler også, at dagpengesystemet skal indrettes, så oplysningerne i
indkomstregistret kan anvendes i videst muligt omfang. Det betyder,
at dagpenge skal udbetales foreløbigt for at tage højde for periodiseringen i
indkomstregisteret,
at arbejdsløshedskasserne får mulighed for at kontrollere oplysningerne på dagpengekortet på
baggrund af indkomstregistret, og
at en eventuel efterregulering gennemføres administrativt og ikke som svig-sager.
Dagpengekommissionen anbefaler derfor, at udbetalingen af dagpenge skal opgøres på
månedsbasis.
Aftalepartierne er enige i Dagpengekommissionens anbefalinger og foreslår derfor, at forbrug af
dagpenge fremover skal beregnes i timer frem for uger. Forbruget af dagpenge opgøres og afregnes
fremover månedsvis, hvilket giver mulighed for at basere systemet på registeroplysninger.
I det nuværende system er dagpengeperioden 104 uger, og der forbruges en uge af
dagpengeperioden, hvis der modtages dagpenge i ugen. Fremover vil dagpengeperioden være 3.848
timer (104 uger x 37 timer) i stedet for 104 uger. 15 timers ledighed vil medføre et forbrug på 15
timer i stedet for en hel uges dagpengeret (37 timer).
Ændringen vil stille en ledig, der f.eks. arbejder fem dage fordelt på to uger, og en ledig, der
arbejder fem dage i samme uge, ens i forhold til forbruget af dagpengeperioden. Samtidig medfører
ændringen en større sammenhæng mellem den faktiske udbetaling af dagpenge og forbrug af
ydelsesperioden.
I forbindelse med overgangen til et månedsbaseret acontosystem er aftalepartierne enige om at
fastholde den nuværende bagatelgrænse (12 timer om måneden eller 37 timer hver tredje måned)
for, hvornår divergerende oplysninger om den ledige kræver et yderligere eftersyn.
2.5.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5.3.1. Forbrug af dagpengeperioden i timer i et månedsbaseret dagpengesystem med
acontoudbetaling
Det foreslås, at forbruget af den periode, som et medlem kan modtage dagpenge, opgøres i timer.
Da dagpengene fremover udbetales på månedsbasis, foreslås det, at referenceperioden også
opgøres i måneder.
65
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at det timebaserede forbrug af dagpengeretten træder i kraft den 1. juli 2017, jf.
lovforslagets § 13, stk. 2. Medlemmer, der er indplaceret i en dagpengeperiode forud for lovens
ikrafttræden, får omregnet den resterende dagpengeperiode til timer (tilbagevarende uger x 37 timer
for fuldtidsforsikrede/30 timer for deltidsforsikrede).
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 41-43.
2.5.3.2. Udbetaling af dagpenge
Det foreslås, at dagpenge ydes for indtil 160,33 timer om måneden for fuldtidsforsikrede og for
indtil 130 timer om måneden for deltidsforsikrede. Beregningen af dagpengene sker for en måned
ad gangen. Udbetalingen af dagpenge sker bagud for en måned.
160,33 timer pr. måned svarer til det gennemsnitlige timetal for en fuldtidsforsikret pr. måned, og
beløbet er det samme hver måned, uanset antal mulige arbejdsdage i måneden. For deltidsforsikrede
foreslås det, at dagpengene ydes for op til 130 timer pr. måned, hvilket svarer til 30 timer pr. uge.
Det betyder, at udbetalingerne for både fuldtids- og deltidsforsikrede sker i forhold til et fast
timetal.
Der vil blive fastsat nærmere regler om månedsudbetalingen af dagpenge for 160,33 timer,
herunder om acontoudbetaling og efterregulering af dagpenge, og om at dagpengene skal være til
disposition for medlemmet ved udgangen af måneden, medmindre det skyldes medlemmets egne
forhold, at udbetalingen ikke kan ske rettidigt.
De nærmere regler om forrentning efter § 46, stk. 2-4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. af
ikke rettidigt udbetalte dagpenge videreføres uændret.
Det foreslås, at udbetaling af dagpenge sker på baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer
og indkomst m.v. i måneden.
Før udgangen af hver måned skal medlemmet indberette oplysninger digitalt til
arbejdsløshedskassen om forhold, som har betydning for retten til dagpenge, i måneden. Det kan
ske på et digitalt dagpengekort. Medlemmet skal oplyse om alt arbejde, herunder frivilligt, ulønnet
arbejde og arbejde udført i udlandet, og skattepligtige indtægter, herunder pension. Medlemmet skal
derudover blandt andet oplyse om arbejde i selvstændig virksomhed, udbetalinger fra en privat
tillægsforsikring, udbetaling af lån i forbindelse med deltagelse i et tilbud om uddannelsesløft og
andre forhold, som kan begrænse retten til dagpenge, f.eks. ferie, sygdom, barns 1. sygedag, ophold
i udlandet eller frihedsberøvelse. Medlemmet skal desuden oplyse om tilmelding til og deltagelse i
en uddannelse, selvbygger eller medbygger, strejke eller lockout, modtagelse af statens
uddannelsesstøtte (SU), elevløn m.v. De gældende regler om, hvad medlemmet skal oplyse til
arbejdsløshedskassen, er uændret.
66
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Som noget nyt foreslås det, at medlemmet skal oplyse om det forventede arbejde og indtægter for
den sidste del af udbetalingsperioden, således at medlemmet kan få udbetalt dagpenge den sidste
bankdag i måneden, selv om udbetalingen af dagpenge skal ske bagud for en måned. Oplysningerne
om det forventede arbejde m.v. skyldes, at indberetningerne til indkomstregisteret først foreligger
op til 10 dage efter udbetalingstidspunktet. Der fastsættes nærmere regler om, at den periode, hvor
medlemmet skal oplyse om de forventede arbejdstimer og indtægter, skal være på højest én uge.
Der vil fortsat være forhold, som arbejdsløshedskassen skal undersøge nærmere, før de udbetaler
dagpengene for måneden, idet medlemmets oplysninger ikke kan undersøges på baggrund af
indkomstregisteret. Det kan f.eks. være, om der skal foreligge en frigørelsesattest, ret til dagpenge
samtidig med bibeskæftigelse m.v. I disse tilfælde vil arbejdsløshedskassen skulle undersøge
forholdene nærmere, når medlemmet indsender oplysningerne.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen selv fastsætter fristen for,
hvornår de skal have modtaget dagpengekortet, for at kunne udbetale den sidste bankdag i måneden,
dog tidligst én uge før udbetalingsperiodens udløb. Arbejdsløshedskasserne kan f.eks. fastsætte en
frist på en fast dato hver måned, således at medlemmerne altid skal indberette oplysninger om
løntimer og indkomst m.v. senest den 25. for at få udbetalt dagpenge senest den sidste bankdag i
måneden.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6-8.
2.5.3.3. Samkøring med indkomstregisteret og efterregulering af dagpengeudbetalingen
Det foreslås, at medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden i videst muligt
omfang sammenholdes med indberetninger til indkomstregisteret i henhold til lov om et
indkomstregister.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at når oplysningerne for udbetalingsmåneden foreligger i
indkomstregisteret senest den 10. i den efterfølgende måned, skal der ske en digital
sammenholdning af oplysningerne på dagpengekortet for udbetalingsmåneden og oplysninger i
indkomstregisteret. Det sker digitalt og automatisk i arbejdsløshedskasserne og gælder for alle
medlemmer, som modtager dagpenge. Er der uoverensstemmelse mellem de oplysninger, som
medlemmet digitalt har oplyst, og oplysningerne i indkomstregisteret, vil der ske en efterregulering
i næste måneds udbetaling. Det gælder både en evt. modregning og en supplerende udbetaling.
Det foreslås dog, at der ikke skal ske en efterregulering, hvis uoverensstemmelsen er mindre end
bagatelgrænsen på 12 timer pr. måned. Der vil blive fastsat nærmere regler om, at bagatelgrænsen
gælder både, hvis medlemmet har oplyst for få timer eller for mange timer. Bagatelgrænsen gælder
også i forhold til indkomst, som skal omregnes til timer, herunder ukontrollabelt arbejde. Hvis
uoverensstemmelsen er på mere end bagatelgrænsen, skal der ske en efterregulering for alle
timerne, og ikke kun de timer, som overstiger bagatelgrænsen.
67
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Bagatelgrænsen sikrer, at systemet kan fungere smidigt, og at der ikke skal ske efterreguleringer,
medmindre der er en væsentlig uoverensstemmelse.
Bagatelgrænsen afskærer ikke medlemmet fra at kontakte arbejdsløshedskassen, hvis
arbejdsgiveren f.eks. har foretaget en forkert indberetning til indkomstregisteret, med henblik på at
efterregulere udbetalingen. Selv om løntimerne ikke har medført fradrag i dagpengene på baggrund
af bagatelgrænsen, kan timerne registreres på beskæftigelseskontoen.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at der i tilfælde af, at der skal ske en efterregulering, skal
rettes henvendelse til medlemmet om, at dagpengeudbetalingen vil blive efterreguleret
(efterbetaling eller tilbagebetaling). Hvis medlemmet er uenig i f.eks. de indkomst- eller
timeoplysninger, der ligger til grund for efterreguleringen, kan vedkommende oplyse
arbejdsløshedskassen herom inden for en given frist og indsende dokumentation herfor, f.eks.
lønsedler. Arbejdsløshedskassen skal i givet fald sagsbehandle spørgsmålet om efterregulering.
Medlemmet skal have en begrundelse og en klagevejledning. Såfremt medlemmet ikke reagerer,
lægges indkomstregisterets oplysninger til grund for efterreguleringen.
Eventuelle efterreguleringer gennemføres administrativt. Der er ikke tale om tilbagebetalingssager
på grund af dagpenge udbetalt med urette efter § 86 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det
skyldes, at udbetalingen i slutningen af måneden er en foreløbig acontoudbetaling, og at
udbetalingen først er endelig, når den er sammenholdt med oplysningerne i indkomstregisteret.
De gældende regler i §§ 86 og 87 om tilbagebetaling af dagpenge, som er udbetalt med urette,
herunder sanktion på grund af svig eller uagtsomhed, videreføres uændret. Det kan f.eks. være i
tilfælde af uregistreret arbejde eller hvis medlemmet systematisk underrapporterer antallet af timer.
Der fastsættes nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen opgør et eventuelt
tilbagebetalingsbeløb, hvis ikke det er muligt at modregne i den efterfølgende månedsudbetaling.
Det kan være tilfældet, hvis medlemmet den efterfølgende måned ikke skal have udbetalt dagpenge.
Det foreslås også, at kravet ikke skal tilbagebetales med det samme, men først hvis medlemmet
ikke får udbetalt dagpenge i 3 måneder. I den forbindelse skal arbejdsløshedskassen sende et brev til
medlemmet om størrelsen af beløbet, og om at medlemmet skal tilbagebetale dette beløb,
medmindre medlemmet får udbetalt dagpenge inden for 3 måneder.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, 7 og 95.
2.5.3.4. Fastsættelse af dispositionsdato for udbetaling af dagpenge
Der vil med hjemmel i bemyndigelsen i lovens § 46, stk. 5, der bliver stk. 7, blive fastsat nærmere
regler om, at dagpengene skal være til disposition for medlemmet ved udgangen af måneden,
medmindre det skyldes medlemmets egne forhold, at udbetalingen ikke kan ske rettidigt. Ved
udgangen af måneden forstås den sidste bankdag i måneden.
68
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det skyldes medlemmet egne forhold, hvis medlemmet ikke indberetter oplysninger om løntimer
og indkomst m.v. i måneden på det tidspunkt, som arbejdsløshedskassen har fastsat for at kunne
udbetale dagpengene senest ved udgangen af måneden. Der vil blive fastsat nærmere regler om, at
arbejdsløshedskassen selv fastsætter fristen for, hvornår de skal have modtaget dagpengekortet, for
at kunne udbetale den sidste bankdag i måneden, dog tidligst én uge før udbetalingsperiodens udløb.
Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.5.3.5. og til dette lovforslags § 1, nr. 7.
2.5.3.5. Frist for indsendelse af dagpengekort
Det foreslås, at den gældende 3-månedersfrist for at indsende dagpengekort ophæves.
Det foreslås, at retten til forfaldne dagpenge falder bort, hvis oplysningerne ikke er modtaget i
arbejdsløshedskassen senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb. Retten til
dagpengene bortfalder dog ikke, hvis medlemmet har haft fyldestgørende grund til ikke at have
sendt oplysningerne rettidigt.
Et medlem kan have en fyldestgørende grund til forsinkelsen, hvis pågældende f.eks. har været
syg eller bortrejst i en længere periode.
I det omfang dagpengepengekortene ikke indsendes kort efter udløbet af udbetalingsperioden, vil
arbejdsløshedskassen ikke løbende kunne opgøre medlemmets aktuelle forbrug af dagpenge. Det
har f.eks. betydning for tidspunktet for, hvornår medlemmet har ret og pligt til at deltage i tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6.
2.5.3.6. Reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af referenceperioden
Det foreslås, at antallet af muligheder for forlængelse af referenceperioden reduceres med henblik
på at sikre videst mulig digitalisering.
Det foreslås, at følgende muligheder for forlængelse af referenceperioden afskaffes:
perioder, hvor et medlem indtil det fyldte 25. år deltager i en studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, dog indtil det fyldte 30. år, hvis
deltagelsen i uddannelse sker på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat
af beskæftigelsesministeren, og
perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.
Det foreslås, at de nærmere regler om forlængelse af referenceperioden på baggrund af perioder,
hvor et medlem har modtaget sygedagpenge efter nu ophævede regler herom, afskaffes.
69
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at de nærmere regler om, at referenceperioden kan forlænges på baggrund af
perioder, hvor et medlem under deltagelse i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats er syg eller på barsel, og der udbetales fuld løn under sygdommen eller
barselsorloven, herunder hvis et medlem har deltaget i et tilsvarende tilbud efter tidligere regler
herom, ligeledes afskaffes.
Muligheden for forlængelse af referenceperioden er et udtryk for, at det ikke skal komme
medlemmet til skade, at pågældende ikke har haft mulighed for at gøre brug af dagpengeretten som
følge af de situationer, der er omfattet af forlængelsesmulighederne. Mange af de gældende
forlængelsesmuligheder bruges dog kun i et begrænset omfang.
Forslaget betyder, at der fremover kun vil være muligt at forlænge referenceperioden med
1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov
om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel, og
3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Forslaget er i overensstemmelse med Dagpengekommissionens anbefaling om, at kun de tre mest
brugte forlængelsesgrunde bevares, altså perioder med sygedagpenge, barselsdagpenge eller støtte
til pasning af handicappet barn, alvorligt sygt barn eller døende nærtstående. De kan digitaliseres og
styres automatisk af arbejdsløshedskasserne. Forslaget betyder en harmonisering af reglerne om
forlængelse af referenceperioden og forlængelse af optjeningsperioden, og er dermed en forenkling
af regelsættet. Til gengæld afskaffes de forlængelsesmuligheder, som er mindre brugte og som ikke
kan digitaliseres. Det gælder f.eks. en række forlængelsesmuligheder, som relaterer sig til regelsæt,
der er ophævet for mange år siden.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at forlængelse af referenceperioden sker med hele
måneder. Arbejdsløshedskasserne skal opgøre forlængelsen af referenceperioden. Herunder vil der
blive fastsat nærmere regler om, at forlængelsen af referenceperioden sker ved at timerne omregnes
og rundes op til hele måneder.
Forslaget om, at referenceperioden skal opgøres i måneder skal ses i sammenhæng med forslaget
om at dagpengene udbetales og beregnes for en måned ad gangen. Der henvises til bemærkningerne
i pkt. 2.5.3.2.
Reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af referenceperioden træder i kraft den 2.
januar 2017, jf. § 13, stk. 1, i dette lovforslag. Referenceperioden kan forlænges med de forhold,
som afskaffes, hvis disse har fundet sted forud for den 2. januar 2017.
Forslaget har til formål, at reglerne kan digitaliseres yderligere.
70
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at reglerne i lov om et indkomstregister ændres således, at det bliver muligt eksplicit
at identificere indberetninger til indkomstregisteret, som vedrører de situationer, som kan forlænge
referenceperioden. Disse ændringer træder i kraft den 1. januar 2017 og gælder for indberetninger
til indkomstregisteret fra dette tidspunkt. Der henvises til dette lovforslags § 10 med tilhørende
bemærkninger.
Arbejdsløshedskasserne skal således for perioder før den 1. januar 2017 indhente oplysninger om
forhold, som kan forlænge referenceperioden, efter de gældende regler, og på den måde, som
benyttes i dag. Situationer med forhold, som kan forlænge referenceperioden efter 1. januar 2017,
kan ske på grundlag af digitale oplysninger i indkomstregisteret om de relevante forhold.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 44-46.
2.6. Dagpengesats for lønmodtagere – Beregning, faste satser og mindstesatser
2.6.1. Gældende ret
Dagpengenes størrelse udgør højst 90 procent af den hidtidige arbejdsindtægt, dog højst den
maksimale dagpengesats på 836 kr. om dagen eller 4.180 kr. om ugen før skat (2016 niveau).
Lønmodtageres individuelle dagpengesats beregnes på grundlag af den hidtidige lønindtægt
(ordinært arbejde), der er indberettet til indkomstregisteret, i den seneste periode på 3 måneder/12
uger (beregningsperioden), hvor pågældende har haft beskæftigelse svarende til mindst 2/3 af fuld
sædvanlig arbejdstid (320/296 løntimer).
Ved beregningen medtages alle skattepligtige lønandele, der er indberettet til indkomstregisteret.
Herudover indgår lønmodtagerens eget bidrag til en pensionsordning med bortseelsesret efter
pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5, og bidrag til ATP i beregningsgrundlaget.
Indtægten i beregningsperioden nedsættes med arbejdsmarkedsbidraget. Kun indtjening og løntimer
i en medlemsperiode kan indgå i beregningsgrundlaget. Indtjening og løntimer i en
indberetningsperiode, som ligger delvis inden for en medlemsperiode, kan medregnes i forhold til
antallet af kalenderdage i måneden.
Den daglige indtjening udgør 1/65 af indtægten for beregningsperioden for månedsindberettet og
1/60 for uge- og 14-dagesindberettet. Dagpengene beregnes således:
(Indtjening i beregningsperioden x 0,92): 65/60 x 0,9
Hvis der i perioden er dokumenteret fravær – dvs. udefra kommende forhold, som medlemmet
ikke er herre over – f.eks. søgnehelligdage, sygedage, overenskomstmæssige fridage indgår disse
forhold i beregningen med en værdi svarende til den gennemsnitlige timeløn i beregningsperioden.
Et medlem kan i visse situationer fravælge, om en periode, der i øvrigt opfylder betingelserne for
at indgå i beregningen. Det vedrører situationer, hvor medlemmet har:
71
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1)
2)
3)
4)
5)
6)
fået ydelser fra a-kassen
drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse,
deltaget i SU-berettigende uddannelse,
været omfattet af en arbejdskonflikt,
aftjent værnepligt eller været ansat på værnepligtslignende vilkår, eller
udført arbejde med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og
som jobcentret skal indberette til a-kassen, bortset fra arbejde ved servicejob efter den før 1.
april 2002 gældende lov om servicejob.
Ledige, der har en beregnet dagpengesats, får foretaget en ny beregning af satsen, hvis der er gået
1 år efter afslutningen af det arbejde, der har dannet grundlag for den tidligere dagpengeberegning,
og der foreligger en ny beregningsperiode.
Der kan udbetales dagpenge med en fast sats eller en mindstesats i følgende tilfælde:
Mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge for ledige lønmodtagere med minimum 3 års
fuldtidsforsikring og gennemsnitligt 30 timers arbejde pr uge.
Mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge for ledige lønmodtagere, der ikke har et
beregningsgrundlag, der er mindre end 5 år gammelt, eller ikke har en periode, der opfylder
kravene til at få beregnet en individuelt beregnet sats.
Fast sats på 100 pct. af højeste dagpenge for personer, der i mere end to år har fået støtte til
pasning til handicappet eller alvorligt sygt barn.
Fast sats på 100 pct. af højeste dagpenge for ulandsfrivillige, der har været udsendt i
beregningsperioden.
Mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge for ledige, som medregner arbejde fra udlandet ved
opgørelsen af beskæftigelseskravet, og der ikke foreligger et beregningsgrundlag.
Ledige, der har en fast sats, har mulighed for efter 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten at
få foretaget en individuel beregning af satsen, hvis medlemmet har afsluttet et
beskæftigelsesforhold, der kan danne grundlag for en ny beregningsperiode.
Herudover kan der udbetales dagpenge med en fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge som
fuldtids- eller deltidsforsikrede i visse tilfælde. Efter gældende regler har personer, som har
gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneder varighed eller en
erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. (dimittender), ret til
dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig
optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.
Dimittender modtager dagpengene med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge for
fuldtids- eller deltidsforsikrede. Hvis dimittenden efter uddannelsens afslutning har haft
beskæftigelse, der berettiger til dagpenge med et højere beløb, er medlemmet berettiget til dette, når
der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelsen af dagpengeretten.
72
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Efter de gældende regler er alle tidligere værnepligtige, som bliver ledige og medregner
værnepligten til opfyldelse af beskæftigelseskravet, altid sikret en mindstesats på 82 pct. af højeste
dagpengesats som fuldtids- eller deltidsforsikrede.
Hvis den ledige er optaget i en arbejdsløshedskasse inden værnepligten modtager pågældende
dagpenge med en individuelt beregnet dagpengesats, dog som minimum 82 pct. af højeste dagpenge
som fuldtids- eller deltidsforsikrede. Andre værnepligtige modtager dagpenge med en fast sats på
82 pct. som fuldtids- eller deltidsforsikrede.
Hvis den ledige er optaget i en arbejdsløshedskasse inden værnepligten, skal den ledige have
beregnet en (individuel) sats, når der er forløbet 6 måneder efter, at retten til dagpenge er indtrådt,
hvis medlemmet herefter har haft beskæftigelse, der kan danne grundlag for en beregnet sats. Det er
uden betydning, om beregningen giver ret til en højere sats eller ej.
Der er ikke regler om beregning af en (individuel) sats efter en given periode, hvis pågældende er
optaget som medlem inden værnepligten.
Der er i bekendtgørelse nr. 1417 af 23. december 2012 om beregning af dagpengesatsen for
lønmodtagere, fastsat regler om medregning af indtægt og arbejde for medlemmer, der har arbejdet i
udlandet. Med hjemmel i samme bekendtgørelse er der fastsat nærmere regler om, at
indtægtsgrundlaget for personer, der har gjort tjeneste på et skib indregistreret i Dansk Internationalt
Skibsregister (DIS) reguleres, således at der tages hensyn til de særlige skatteforhold der gælder for
DIS-området.
2.6.2. Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Dagpengekommissionen anbefaler, at dagpengesatsen for lønmodtagere skal beregnes på
baggrund af lønindtægten fra ustøttet beskæftigelse i de 12 måneder med højeste lønindtægt inden
for de seneste 24 måneder. Al A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag,
samt eget ATP-bidrag og øvrige skattepligtige udbetalinger fra arbejdsgivere tillagt eget
pensionsbidrag og fratrukket arbejdsmarkedsbidraget, indgår i beregningen.
Hvis der ikke foreligger 12 måneder med indtægt inden for 24 måneder, beregnes satsen på
baggrund af gennemsnittet af alle måneder med lønindkomst inden for 24 måneder.
Retten til ny beregning forudsætter, at dagpengeretten er genoptjent.
Der ændres ikke på reglen om, at den individuelle dagpengesats højst kan udgøre 90 pct. af
hidtidig indkomst, og at dagpengene ikke kan overstige dagpengenes højeste beløb.
Dagpengekommissionen anbefaler, at personer, der opnår ret til dagpenge på bagrund af en
erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed (dimittender), vil modtage dagpenge
med 78 pct. af højeste dagpengesats.
73
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Dagpengekommissionen forholder sig i øvrigt ikke til de situationer, hvor der efter gældende ret
kan udbetales dagpenge med en fast sats eller en mindstesats.
Aftalepartierne er enige i Dagpengekommissionens anbefalinger om, at dagpengene beregnes på
baggrund af de 12 bedste måneder inden for 24 måneder, og som konsekvens af de nye principper
for satsberegningen at muligheden for en fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge til ledige, der ikke
har en periode, der opfylder kravene til at få beregnet en individuelt beregnet sats eller der ikke
inden for de seneste 5 år er udbetalt dagpenge med en tidligere beregnet sats, bortfalder.
Aftalepartierne er som en konsekvens af, at beregningsperioden forlænges til 12 måneder inden
for 24 måneder, desuden enige om at foreslå, at mulighederne for i øvrigt at få udbetalt dagpenge
med en fast sats eller en mindstesats efter gældende regler for lønmodtagere, bortfalder. Det foreslås
dog, at den faste sats for dimittender og værnepligtige fastsættes til 82 pct. af højeste dagpenge for
forsørgere og 71,5 pct. af højeste dagpenge for ikke-forsørgere.
2.6.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Aftalepartierne er enige i Dagpengekommissionens anbefalinger om, at beregningen af
dagpengesatsen skal afspejle en aktuel og stabil indtjening forud for ledigheden og skal afspejle tab
af arbejdsindkomst og ikke arbejdstid. Desuden indebærer de nugældende regler, hvor
dagpengesatsen beregnes på en relativt kort periode, en administrativt kompliceret sagsbehandling,
som er vanskelig at digitalisere yderligere. Dagpengekommissionen anvender ved beskrivelsen af
indkomstbegrebet udtrykket
”øvrige skattepligtige udbetalinger fra arbejdsgivere”.
Dette går igen i
Aftale om et tryggere dagpengesystem. Udtrykket kan opfattes som en udvidelse af begrebet
”A- og
B-indkomst hvoraf, der skal betales arbejdsmarkedsbidrag”.
Dette er imidlertid ikke i
overensstemmelse med intentionerne bag Dagpengekommissionens rapport og i øvrigt Aftale om et
tryggere dagpengesystem, hvorfor der i lovforslaget alene anvendes et indkomstbegreb omfattende
A- og B-indkomst, jf. nedenfor.
Indkomstbegrebet svarer dermed til indkomstbegrebet for optjening af dagpengeret på grundlag af
indkomst, jf. forslagets § 1, nr. 23, ad § 53, stk. 2, og pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås, at beregningsgrundlaget opgøres på baggrund af de 12 måneder, hvori den højeste
indkomst inden for en periode på 24 måneder er forekommet.
Forslaget betyder, at beregningsreglerne kan forenkles i stort omfang, og at det vil være muligt i
højere grad at digitalisere og automatisere sagsbehandlingen ved at anvende indtægtsoplysninger
m.v. fra indkomstregisteret.
Konkret foreslås det, at dagpengenes størrelse beregnes på baggrund af følgende principper:
74
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Indtægtsgrundlaget udgøres af al A- og B-indkomst, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag,
i de 12 måneder med den bedste indkomst inden for de seneste 24 måneder forud for
ledigheden (beregningsperioden).
Beregningsperioden skal ligge i den indeværende medlemsperiode, svarende til de gældende
regler.
Beregningsperioden på 24 måneder kan forlænges på samme måde, som optjeningsperioden
for ret til dagpenge. Det drejer sig om følgende situationer:
Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel, eller
perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt
sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Indtægtsgrundlaget deles med 12, svarende til gennemsnitsindtægten i en måned.
Månedssatsen beregnes som 90 pct. af den gennemsnitlige indtægt for en måned og svarer til
160,33 timer (maksimalt antal timer, der kan udbetales dagpenge for).
Hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledigheden foreligger 12 måneder
med indtægt, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af gennemsnittet af alle måneder
med lønindkomst inden for 24 måneder. Månedssatsen beregnes som 90 pct. af det beregnede
indtægtsgrundlag, der deles med en individuel divisor i forhold til antal måneder med indtægt.
Det beregnede beløb svarer til 160,33 timer. Beregningsperioden på 24 måneder udvides til 36
måneder, hvis der i 24 måneders perioden overhovedet ikke foreligger måneder med indtægt.
Reglerne om udbetaling af dagpenge med en fast sats eller mindstesats for lønmodtagere
bortfalder som udgangspunkt som en konsekvens af, at beregningsperioden forlænges til 12
måneder inden for 24 måneder.
Personer, der opnår ret til dagpenge på bagrund af en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18
måneders varighed (dimittender), vil modtage dagpenge med 71,5 pct. af højeste dagpengesats
som fuldtids- eller deltidsforsikrede, hvis de ikke har forsørgerpligt, og 82 pct., hvis de har
forsørgerpligt. Ved skift af forsørgerstatus sker skiftet fra den 1. i den efterfølgende måned.
Tidligere værnepligtige, som er dagpengeberettigede bl.a. på grundlag af værnepligten, vil
modtage dagpenge med 71,5 pct. af højeste dagpengesats som fuldtids- eller deltidsforsikrede,
hvis de ikke har forsørgerpligt, og 82 pct., hvis de har forsørgerpligt, medmindre de har ret til
dagpenge til en højere individuelt beregnet sats. Ved skift af forsørgerstatus sker skiftet fra
den 1. i den efterfølgende måned.
Reglerne om, at der inden for den indeværende dagpengeperiode kan foretages en ny
beregning af dagpengesatsen, ophæves, jf. dog nedenfor om dimittender og ledige tidligere
værnepligtige, hvor det foreslås, at de har ret til en nyberegning efter 6 måneder fra
tidspunktet fra dagpengerettens indtræden.
Det bemærkes, at reglerne om satsberegning for selvstændige erhvervsdrivende ikke er en del af
dette lovforslag og dermed ikke ændres.
75
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8-13 og 20.
2.6.3.1. Beregning af dagpengesatsen
Dagpengenes størrelse for en måned beregnes efter følgende formel:
(Indtægtsgrundlaget i beregningsperioden x 0,92): 12 x 0,9)
Indtægtsgrundlaget opgøres som al A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag. Beregningsgrundlaget tillægges som efter de gældende regler medlemmets
eget pensionsbidrag til en pensionsordning med bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19
og § 56, stk. 3 og 5, og eget ATP-bidrag som lønmodtager. Eget ATP-bidrag i forbindelse med
modtagelse af offentlige ydelser kan ikke medregnes i beregningsgrundlaget. Arbejdsmarkeds-
bidraget, der udgør 8 pct., fratrækkes før satsberegning.
Som efter gældende regler er det kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er
udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, der kan medregnes. Udbetaling af tabt
arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service er A-indkomst for
modtageren, og der betales arbejdsmarkedsbidrag heraf. Udgangspunktet er således, at ydelserne
ville indgå ved opgørelsen af satsen. Dette har imidlertid aldrig været tilsigtet. Det foreslås derfor,
at udbetaling af disse ydelser ikke indgår ved beregningen af satsen. Det bemærkes, at
beregningsperioden kan forlænges som følge af perioder med udbetaling af disse ydelser, jf. forslag
til § 49, stk. 3, som affattet ved § 1, nr. 10.
Det bemærkes, at de oplysninger, der er nødvendige for at arbejdsløshedskassen kan foretage en
beregning af dagpengesatsen, i langt de fleste tilfælde alle er tilgængelige i indkomstregisteret.
Udenlandsk indkomst fremgår ikke af indkomstregisteret. Ifølge lovforslagets § 10 (ændring af
skattekontrolloven) vil arbejdsgivere få pligt til at indberette bl.a. lønmodtagerens eget bidrag til en
pensionsordning, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I (arbejdsmarkedspensioner).
2.6.3.2. Bortfald af reglerne om dokumenteret fravær
Som følge af, at satsen fremover som udgangspunkt beregnes på baggrund af de indkomstmæssigt
bedste 12 måneder inden for de seneste 24 måneder med mulighed for forlængelse som følge af
f.eks. perioder med sygdom og barsel, bortfalder de hidtidige regler om dokumenteret fravær
herunder mulighed for at fravælge perioder med dokumenteret fravær.
2.6.3.3. Bortfald af faste satser og mindstesatser
Forslaget indebærer, at medlemmers mulighed for at modtage dagpenge med en fast sats eller en
mindstesats bortfalder. Det berører medlemmer, der i dag modtager dagpenge med:
Mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge for ledige lønmodtagere med minimum 3 års
fuldtidsforsikring og gennemsnitligt 30 timers arbejde pr uge.
76
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge for ledige lønmodtagere, der ikke har et
beregningsgrundlag, der er mindre end 5 år gammelt, eller ikke har en periode, der opfylder
kravene til at få beregnet en individuelt beregnet sats.
Fast sats på 100 pct. af højeste dagpenge for medlemmer, der i mere end to år har fået støtte til
pasning til handicappet eller alvorligt sygt barn.
Fast sats på 100 pct. af højeste dagpenge for ulandsfrivillige, der har været udsendt i
beregningsperioden.
Mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge for medlemmer, som medregner arbejde fra
udlandet (EØS, det øvrige udland og Færøerne) ved opgørelsen af retten til dagpenge, og der
ikke foreligger et beregningsgrundlag.
De sidste 4 nævnte faste satser og mindstesatser er fastsat i bekendtgørelse nr. 1417 af 23.
december 2012 om beregning af dagpengesats for lønmodtagere, og kræver ikke lovændring, men
ophæves ved ændring af bekendtgørelsen.
Det betyder, at dagpenge i disse situationer beregnes på baggrund af indkomst i de
indkomstmæssigt bedste 12 måneder inden for de seneste 24 måneder, og kan betyde, at satsen
bliver højere eller lavere end efter gældende regler.
2.6.3.4. Dimittender med ret til dagpenge med en fast sats
Det foreslås, at dimittender modtager dagpenge med 82 pct. af højeste dagpengesats som fuldtids-
eller deltidsforsikrede, hvis de har forsørgerpligt, og med 71,5 pct., hvis de ikke har
forsørgelsespligt. Ved skift af forsørgerstatus sker skiftet fra den 1. i den efterfølgende måned.
Ved skift af forsørgerstatus i perioden fra den 2. januar 2017 til og med den 30. juni 2017 sker
skiftet af ydelsessats fra den efterfølgende uge, jf. forslagets § 15, stk. 9. Dermed tages der højde
for, at dagpengesystemet indtil 1. juli 2017 er et ugebaseret system.
De gældende regler om muligheden for at få foretaget en individuel beregning af satsen efter 6
måneder efter opnåelse af dagpengeretten opretholdes. Det er en forudsætning, at der er ret til en
højere sats, og at der foreligger et beregningsgrundlag efter de almindelige regler.
2.6.3.5. Tidligere værnepligtige, som bliver ledige
Det foreslås, at principperne for fastsættelsen af satsen for denne gruppe efter de gældende regler
videreføres, dog således at sondringen mellem forsørgere og ikke-forsørgere implementeres i
regelsættet, og at en ny beregning forudsætter, at der foreligger et beregningsgrundlag efter de
almindelige regler, jf. den tilsvarende ændring for dimittender.
Det betyder, at tidligere værnepligtige, som bliver ledige, og som medregner værnepligten til
opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. dette lovforslags § 1, nr. 25, fremover under ledighed vil
være sikret en fast sats på 71,5 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikrede for
ikke-forsørgere og 82 pct. for forsørgere. Hvis pågældende har ret til en højere dagpengesats
77
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
beregnet på bagrund af forudgående indtægt, kan der udbetales dagpenge til en højere sats. Ved
skift af forsørgerstatus sker skiftet fra den 1. i den efterfølgende måned.
Ved skift af forsørgerstatus i perioden fra den 2. januar 2017 til og med den 30. juni 2017 sker
skiftet af ydelsessats fra den efterfølgende uge, jf. forslagets § 15, stk. 9. Dermed tages der højde
for, at dagpengesystemet indtil 1. juli 2017 er et ugebaseret system.
Den lediges mulighed for at få foretaget en individuel beregning af satsen efter 6 måneder efter
opnåelse af dagpengeretten ændres således, at det kun er relevant, hvis indtægten berettiger til et
højere beregningsgrundlag. Det er en forudsætning, at der foreligger et beregningsgrundlag efter de
almindelige regler.
Det foreslås derfor yderligere, at sondringen mellem optagelse i en arbejdsløshedskasse før eller
under værnepligten, bortfalder.
2.6.3.6. Unge under 25 år
Det foreslås, at satsen for unge under 25 år, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, og
som har haft sammenlagt 26 ugers ledighed ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, følger de nye regler om dimittendsatser. Det betyder, at personer i denne
gruppe fremover vil modtage dagpenge med en fast sats på 71,5 pct. af højeste dagpenge som
fuldtids- eller deltidsforsikrede for ikke-forsørgere og 82 pct. for forsørgere. Forslaget skyldes, at
der ellers ville være forskel på satsens størrelse afhængig af, om den unge er i tilbud eller ej, hvis de
modtog dagpenge med dimittendsats.
Ved skift af forsørgerstatus sker skiftet fra den 1. i den efterfølgende måned.
Ved skift af
forsørgerstatus i perioden fra den 2. januar 2017 til og med den 30. juni 2017 sker
skiftet af ydelsessats fra
den efterfølgende uge, jf. forslagets § 15, stk. 9. Dermed tages der højde for, at dagpengesystemet
indtil 1. juli 2017 er et ugebaseret system.
For unge under 25 år, som ikke har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, eller som deltager
i højskole eller daghøjskoleophold, ydes dagpenge med en fast sats på 50 pct. af højeste dagpenge.
Disse regler foreslås videreført uændret.
2.6.3.7. Ingen indtægt i hele eller dele af beregningsperioden
Der kan foreligge situationer, hvor en ledig har optjent retten til dagpenge, men hvor der ikke
inden for de sidste 24 måneder foreligger 12 måneder med indtægt. Tilsvarende kan der også være
situationer, hvor der ikke foreligger indtægt overhovedet i 24 måneders perioden. Det foreslås
derfor, at der indføres 2 undtagelser fra reglen om indtægt i 12 måneder inden for de sidste 24
måneder. Konkret foreslås, at gældende § 49, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
ophæves, og at der i stedet indsættes regler om, at hvis der ikke inden for beregningsperioden på 24
måneder foreligger den fornødne beskæftigelse i 12 måneder, så beregnes dagpengenes størrelse på
baggrund af indkomsten i alle måneder med indkomst inden for perioden på 24 måneder. Samtidig
78
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
foreslås, at beregningsperioden på 24 måneder udvides til 36 måneder, hvis der i 24 måneders
perioden overhovedet ikke foreligger måneder med indtægt.
2.7. Supplerende dagpenge
2.7.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 59, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem, som er
arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, få nedsatte dagpenge (supplerende
dagpenge), hvis pågældende arbejder på mindre end fuld tid i en uge. Det er en betingelse, at
medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge.
Medlemmet kan i en uge få supplerende dagpenge for det antal timer, der svarer til forskellen
mellem medlemmets arbejdstid i pågældende uge og normal overenskomstmæssig arbejdstid på det
danske arbejdsmarked (37 timer pr. uge). Inden for områder, hvor nedsættelse af dagpengene ikke
kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen, som
omregnes til timer.
Efter gældende regler i § 60, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. bortfalder retten til
supplerende dagpenge, når medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge i sammenlagt 30
uger inden for de seneste 104 uger. Herefter kan der ikke udbetales dagpenge for uger, hvor
medlemmet arbejder på nedsat tid.
For at få ret til en ny periode med supplerende dagpenge, skal et fuldtidsforsikret medlem i
henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder
have fået indberettet mere end 130 løntimer i hver af 6 månedsindberetninger, mere end 30 løntimer
i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 60 løntimer i hver af 13 14-dages-indberetninger, eller
have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12
måneder. Medlemmet kan først begynde at optjene ret til en ny periode med supplerende dagpenge,
når retten til supplerende dagpenge i en tidligere periode er helt opbrugt.
Efter gældende regler i § 73 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan der ikke udbetales
dagpenge, når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i et omfang, som svarer til den
gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledighedens indtræden. Opnår medlemmet arbejde af
mindre omfang, nedsættes dagpengene (supplerende dagpenge). Medlemmet kan i en uge få
supplerende dagpenge svarende til forskellen mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge
og medlemmets gennemsnitlige arbejdstid før ledighedens indtræden. Inden for områder, hvor
nedsættelsen af dagpengene ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under
hensyn til arbejdslønnen. Ved beregningen vil der højst kunne tages en ugentlig arbejdstid på 30
timer i betragtning.
Når et deltidsforsikret medlem har fået udbetalt supplerende dagpenge i sammenlagt 30 uger
inden for de seneste 104 uger, bortfalder retten til supplerende dagpenge. Herefter kan der ikke
udbetales dagpenge for uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid.
79
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Retten til en ny periode med supplerende dagpenge er betinget af, at medlemmet efterfølgende i
henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder
har fået indberettet et antal løntimer, som mindst svarer til den gennemsnitlige arbejdstid før
ledigheden i hver af 6 månedsindberetninger, i hver af 26 ugeindberetninger eller i hver af 13 14-
dages-indberetninger.
Der er med hjemmel i loven fastsat nærmere regler om supplerende dagpenge i bekendtgørelse nr.
1419 af 16. december 2014 om supplerende dagpenge.
Der er bl.a. fastsat regler om, at beskæftigelse som kan medregnes til optjening af ret til en ny
periode med supplerende dagpenge, opgøres efter reglerne i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012
om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode med senere ændringer, herunder at i
tilfælde, hvor arbejdstiden anses for ukontrollabel, omregnes indtægten med omregningssatsen til
timer, og det beregnede timetal lægges til grund for opgørelsen af arbejdstiden i ugen.
Opgørelsen af genoptjeningskravet på baggrund af selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt
omfang sker efter bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig
virksomhed med senere ændringer, herunder at der ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen
i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30
timer pr. uge.
Der er videre fastsat regler om, at der ved udbetalingen af supplerende dagpenge som
udgangspunkt foretages fradrag for arbejde på baggrund af det faktiske antal timer, som medlemmet
har arbejdet i ugen. Hvis medlemmet for en uge får løn for flere timer (løntimer), end medlemmet
faktisk har arbejdet, er medlemmets arbejdstid i ugen antallet af løntimer.
Der gælder en såkaldt mindsteudbetalingsregel. Den betyder, at et fuldtidsforsikret medlem kun
kan få supplerende dagpenge for en uge, hvis medlemmets dagpenge i ugen udgør et beløb, der
mindst svarer til dagpenge for 7,4 timer. Et deltidsforsikret medlem kan kun få supplerende
dagpenge for en uge, hvis medlemmets dagpenge i ugen udgør et beløb, der mindst svarer til
dagpenge for 1/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.
Hvis et medlem arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold og har et opsigelsesvarsel over for
arbejdsgiveren, kan medlemmet kun få supplerende dagpenge, hvis medlemmet har afleveret en
frigørelsesattest i arbejdsløshedskassen, eller hvis medlemmet frit kan placere arbejdet, så det ikke
er til hinder for overtagelse af andet arbejde.
Et medlem, der er omfattet af en arbejdsfordeling, kan få supplerende dagpenge, hvis
arbejdsfordeling opfylder en række betingelser, og medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for at
få supplerende dagpenge, herunder at arbejdsfordelingen skal være aftalt efter kollektiv
overenskomst eller aftale, at arbejdsfordelingen er anmeldt til jobcenteret, og at arbejdsfordelingen
80
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
indeholder en frigørelsesmulighed, så det enkelte medlem uden varsel kan sige op for at overtage
andet arbejde.
Arbejdsgiverens adgang til at hjemsende ansatte – typisk på grund af vejrlig eller materialemangel
– er reguleret i de faglige overenskomster. Et medlem, der er hjemsendt, kan få supplerende
dagpenge, hvis medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for at få supplerende dagpenge, herunder
at der foreligger en frigørelsesattest, hvis medlemmet har pligt til at vende tilbage til arbejdsgiveren,
når arbejdet genoptages.
Ved opgørelsen af tidsbegrænsningen på 30 uger med ret til supplerende dagpenge inden for de
sidste 104 uger, medregnes alle uger, hvor medlemmet i ugen både har haft arbejde og har fået
udbetalt supplerende dagpenge. Det gælder også for uger, hvor medlemmet starter eller slutter et
ansættelsesforhold midt i ugen, eller hvor medlemmet er hjemsendt på grund af vejrlig eller
materialemangel. Uger, hvor medlemmet er fuldt ledigt eller i fuld beskæftigelse, medregnes ikke.
For medlemmer, som arbejder på nedsat tid i turnus, efter en vagtplan eller i en arbejdsfordeling
medregnes dog alle uger ved opgørelsen af tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. På den
måde bliver der ikke forskel på, om medlemmet arbejder på halv tid hver uge, eller om medlemmet
skiftevis arbejder på fuld tid en uge og er fuldt ledig en uge.
Ved opgørelsen af tidsbegrænsningen medregnes ikke uger, hvor der ikke udbetales supplerende
dagpenge på grund af fradrag for arbejde, mindsteudbetalingsreglen og/eller såkaldte tekniske
belægninger.
Tekniske belægninger betyder, at et medlem får fradrag i dagpengene for dage, hvor medlemmet
er syg, med mindre medlemmet modtager dagpenge under de første 14 dages sygdom,
holder fri for egen regning,
holder egen optjent ferie,
holder ferie med feriedagpenge,
overgår til efterløn eller udtræder af efterlønsordningen,
i øvrigt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet,
er omfattet af karensperioderne i lovens § 53, stk. 1, eller § 54, eller
har ret til betaling af g-dage fra en arbejdsgiver.
2.7.2. Den indgåede aftale
Af Aftale om et tryggere dagpengesystem fremgår, at aftalepartierne er enige om at belyse
Dagpengekommissionens anbefalinger og overvejelser omkring supplerende dagpenge yderligere.
På den baggrund indgik aftalepartierne den 17. december 2015 Aftale om supplerende dagpenge
og overskydende timer, som er et tillæg til Aftale om et tryggere dagpengesystem.
Aftalepartierne er enige om at indføre en ugebaseret model for supplerende dagpenge sammen
med det månedsbaserede dagpengesystem, som blev aftalt med Aftale om et tryggere
81
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
dagpengesystem. Udgangspunktet er de gældende regler for supplerende dagpenge.
Mindsteudbetalingskravet omlægges fra én dag pr. uge (7,4 timer) til to dage pr. måned (14,8
timer), og timekravet til genoptjening af supplerende dagpenge forhøjes fra 130 til 146 timer om
måneden.
Aftalepartierne er endvidere enige om at lempe de nuværende regler om genoptjening af
supplerende dagpenge på to punkter. For det første afskaffes den nuværende regel om, at der ikke
kan påbegyndes genoptjening af en ny periode med supplerende dagpenge, før en eksisterende
periode er opbrugt.
For det andet indføres mulighed for, at retten til supplerende dagpenge kan forlænges med op til
12 uger. Ved udløb af retten til supplerende dagpenge efter 30 uger vil retten kunne forlænges med
4 uger for hver måned med mindst 146 timers ustøttet beskæftigelse inden for det seneste år, dog
højst tilbage til der sidst er påbegyndt en ny periode med supplerende dagpenge. Ved udløb af
forlængelsen på op til 12 uger kræves seks måneder med mindst 146 timers ustøttet beskæftigelse
pr. måned for at genoptjene en ny ret til 30 uger med supplerende dagpenge.
I den måned, hvor retten til supplerende dagpenge, inklusiv mulig forlængelse på op til 12 uger,
udløber, behandles den resterende del af kalendermåneden som om, der fortsat var ret til
supplerende dagpenge. De gældende muligheder for genoptjening af ret til supplerende dagpenge
for personer med løn i uge- eller 14-dagesindberetninger videreføres, idet timekravene tilpasses
kravet på 146 timer for månedslønnede.
Der er enighed om at undtage hjemsendte og personer i arbejdsfordeling fra
varighedsbegrænsningen på supplerende dagpenge.
2.7.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7.3.1. Udbetaling af supplerende dagpenge i måneder
Det foreslås, at supplerende dagpenge fremover følger det månedsbaserede dagpengesystem. Det
foreslås derfor, at supplerende dagpenge er dagpenge, som udbetales i en måned, hvor medlemmet
arbejder på nedsat tid. Det er således fortsat en betingelse for at få supplerende dagpenge, at
medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge.
Udbetalingen af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i
vedkommende måned og 160,33 timer for fuldtidsforsikrede. Det svarer til normal
overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked.
For deltidsforsikrede foreslås, at udbetalingen af supplerende dagpenge sker efter forholdet
mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 130 timer. Forslaget er en direkte
konsekvens af forslaget i § 46, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 4, om at dagpenge fremover ydes for
indtil 130 timer om måneden for deltidsforsikrede.
82
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Der vil fortsat skulle ske omregning af arbejdslønnen til timer inden for områder, hvor
udbetalingen af supplerende dagpenge ikke kan ske på baggrund af arbejdstiden.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 52 og 66.
2.7.3.2. Opgørelsen af tidsbegrænsningen i uger
Det foreslås, at der fortsat gælder en tidsbegrænsning for supplerende dagpenge på sammenlagt 30
uger inden for de sidste 104 uger. I tidsbegrænsningen indgår de uger, hvor et medlem har arbejdet
på nedsat tid, og samtidig har fået udbetalt supplerende dagpenge i måneden. Et medlem arbejder på
nedsat tid i en uge, når medlemmets arbejdstid i ugen er mindre end fuld ugentlig arbejdstid, dvs.
37/30 timer for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.
Uger, hvor et medlem har arbejdet på fuld tid (37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for
deltidsforsikrede), indgår dermed ikke i tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Det gælder
selv om der i øvrigt udbetales supplerende dagpenge i måneden, fordi medlemmet har arbejdet på
nedsat tid i måneden.
Det foreslås derudover, at en uge ikke indgår i tidsbegrænsningen, hvis der er sket fradrag i
udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen, dog 30 timer for deltidsforsikrede.
Det betyder, at uger, hvor medlemmets arbejdstid og tekniske belægninger udgør mindst 37/30
timer, ikke indgår i tidsbegrænsningen. De gældende regler om, hvilke forhold der medfører
tekniske belægninger, finder fortsat anvendelse.
Hvis der ikke udbetales dagpenge i måneden, indgår uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat
tid, ikke i tidsbegrænsningen.
Alle uger med arbejde i turnus m.v. vil fortsat indgå i tidsbegrænsningen, jf. dog nedenfor i pkt.
2.7.3.7. om undtagelse for arbejdsfordeling.
Når et medlem har haft sammenlagt 30 uger, der indgår i tidsbegrænsningen, inden for de sidste
104 uger, udløber retten til supplerende dagpenge.
Et medlem, der arbejder på nedsat tid i en måned efter at retten til supplerende dagpenge er
udløbet, kan ikke få udbetalt dagpenge i måneden. Det gælder selv om medlemmet i en eller flere
uger i måneden har været fuldt ledig. Det er en konsekvens af forslaget om, at supplerende
dagpenge fremover udbetales i måneder, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, altså mindre
160,33/130 timer for henholdsvis fuldtids– og deltidsforsikrede.
Det foreslås dog i en overgangsperiode, at der i måneder, hvor et medlem arbejder på nedsat tid,
kan udbetales dagpenge for uger, hvor medlemmet ikke har arbejde. Det foreslås, at en uge, hvor et
medlem har arbejdet, medfører fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for
måneden.
83
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Der vil således – ligesom efter gældende regler – ikke kunne udbetales supplerende dagpenge
vedrørende uger, hvor et medlem har haft arbejde, efter at retten til supplerende dagpenge er
udløbet. Derimod vil der kunne udbetales dagpenge for resten af måneden. Det betyder, at et
medlem, som har været fuldt ledigt i en eller flere uger i en måned, kan få udbetalt dagpenge
vedrørende disse uger.
Overgangsperioden løber fra 1. juli 2017 og indtil det tidspunkt, hvor beskæftigelsesministeren
sætter reglerne i lovforslagets § 1, nr. 57 og 69, i kraft, herunder reglerne om fleksibel genoptjening
af op til 12 uger med supplerende dagpenge, løbende genoptjening af retten til supplerende
dagpenge og undtagelse fra tidsbegrænsningen for arbejdsfordeling og hjemsendelse, jf. pkt.
2.7.3.3., 2.7.3.5. og 2.7.3.7. nedenfor.
Med hjemmel i bemyndigelsen i lovens § 60, stk. 2, der bliver stk. 4, og § 73, stk. 4, der bliver stk.
5, fastsættes der nærmere regler om bl.a. opgørelse af tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse
med efterregulering af dagpengene og uger, der løber over et månedsskift, samt om at der kan
udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor de 30 uger med ret til supplerende
dagpenge, inklusiv mulig forlængelse på op til 12 uger, udløber.
Der vil herunder blive fastsat regler om opgørelsen af tidsbegrænsningen i forhold til uger, der
løber over et månedsskift. Det foreslås, at en uge, som løber hen over et månedsskift, opgøres og
medregnes i den måned, hvor ugen afsluttes. Arbejdsløshedskassen skal lægge de oplysninger til
grund, som forefindes på det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen udbetaler.
I tilfælde, hvor der udbetales dagpenge i to på hinanden følgende måneder, betyder det, at
arbejdsløshedskassen skal tage højde for oplysninger på dagpengekortet for den del af ugen, som
ligger i den forudgående måned ved opgørelsen af antallet af uger med supplerende dagpenge.
Hvis der derimod ikke har været udbetalt dagpenge i den forudgående måned, har
arbejdsløshedskassen ikke oplysninger om den del af ugen, som ligger i den forudgående måned. A-
kassen skal i disse tilfælde vurdere, om ugen skal forbruge af tidsbegrænsningen på baggrund af den
del af ugen, som indgår i måneden. Der tages dermed ikke højde for den del af ugen, som ligger i
den forudgående måned.
Der vil blive fastsat regler, der vil være gældende i en overgangsperiode, om, at uger, hvor et
medlem har arbejdet, vil medføre fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for
måneden, efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet. Der vil herunder blive fastsat nærmere
regler om uger, der løber over et månedsskift. Reglerne vil kun være gældende, indtil de aftalte
ændringer af reglerne om supplerende dagpenge i Aftalen om supplerende dagpenge og
overskydende timer af 17. december 2015 kan indføres i sin helhed.
84
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Der vil endvidere blive fastsat regler om, at der kan udbetales supplerende dagpenge for hele den
måned, hvor de 30 uger med ret til supplerende dagpenge, inklusiv mulig forlængelse på op til 12
uger, udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed som om, der fortsat var ret til
supplerende dagpenge.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 55-57 og 66-69.
2.7.3.3. Fleksibel genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge
Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, og som opfylder
genoptjeningskravet, får ret til en ny periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid i 30 uger
inden for 104 uger og samtidig få udbetalt supplerende dagpenge. Der henvises dog til pkt. 2.7.2.5.
nedenfor om løbende genoptjening.
Som noget nyt foreslås det, at et medlem, som ikke har ret til supplerende dagpenge, fordi
medlemmet har arbejdet på nedsat tid i 30 uger inden for de sidste 104 uger, og som ikke har
genoptjent retten til supplerende dagpenge, har ret til at forlænge den periode, hvor medlemmet
arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge i måneden, med op til 12 uger.
Perioden med supplerende dagpenge kan forlænges på baggrund af løntimer, som er indberettet til
indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 12 måneder.
Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved den
fleksible optjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles
med indberettede løntimer, samt udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke
indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Det foreslås dog, at afholdt ferie med
feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til
supplerende dagpenge, ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med
supplerende dagpenge. Dette er i overensstemmelse med opgørelse af den beskæftigelse, der kan
anvendes til den fleksible genoptjening af dagpengeperioden, jf. pkt. 2.1.3.2.
Ved opgørelsen af den forlængede periode med supplerende dagpenge giver en måneds arbejde
med mere end 146 løntimer for fuldtidsforsikrede og mere end 118 løntimer for deltidsforsikrede ret
yderligere 4 uger, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende
dagpenge.
Tilsvarende giver 4 ugeindberetninger med mere end 34/27 løntimer og 2 14-dages-indberetninger
med mere end 68/54 løntimer for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede ret til yderligere 4 uger
med supplerende dagpenge.
Der vil med hjemmel i bemyndigelsen i § 60, stk. 2, der bliver stk. 4, og § 73, stk. 4, der bliver
stk. 5, blive fastsat nærmere regler om forlængelsen.
85
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdsløshedskassen skal i forbindelse med, at retten til supplerende dagpenge er udløbet opgøre
medlemmets løntimer inden for de seneste 12 måneder og træffe afgørelse om den mulige
forlængelse af den periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid og samtidig få udbetalt
supplerende dagpenge. Det betyder, at arbejdsløshedskassen før retten til supplerende dagpenge er
udløbet skal orientere medlemmet om muligheden for forlængelse af perioden med supplerende
dagpenge og om omfanget af medlemmets beskæftigelse. Der vil blive fastsat nærmere regler
herom i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.
Arbejdsløshedskassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med, at
medlemmet har valgt at forlænge perioden med supplerende dagpenge med hele den periode, som
pågældende har ret til. Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej.
Der vil i den forbindelse blive fastsat nærmere regler om, at medlemmet løbende giver sit ønske om
udbetaling af supplerende dagpenge, og dermed forlængelse, til kende på dagpengekortet. Det
betyder, at medlemmet ved udfyldelsen af dagpengekortet tilkendegiver, at pågældende ønsker at
gøre brug af forlængelsen af perioden med supplerende dagpengeret i den givne måned. Valget sker
for 4 uger ad gangen.
I lovforslagets § 13, stk. 4, foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af reglerne om fleksibel genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. Der
henvises til bemærkningerne til § 13, stk. 4, for en beskrivelse af baggrunden for den senere
ikrafttræden.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 56, 57 og 67-69.
2.7.3.4. Ændring af timekravet for genoptjening af retten til supplerende dagpenge
Det foreslås, at genoptjeningskravet for ret til en ny periode med supplerende dagpenge øges,
således at et fuldtidsforsikret medlem skal have fået indberettet mere end 146 løntimer pr. måned og
et deltidsforsikret medlem skal have fået indberettet mere end 118 løntimer pr. måned i hver af 6
månedsindberetninger inden for 12 sammenhængende måneder. Baggrunden er, at
mindsteudbetalingsreglen fremover opgøres månedsvis som to dage pr. måned (14,8/12 timer for
henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede).
Tilsvarende kan genoptjeningskravet opfyldes med 26 ugeindberetninger med mere end 34/27
løntimer og 13 14-dages-indberetninger med mere end 68/54 løntimer inden for 12
sammenhængende måneder for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede. Fuldtidsforsikrede kan
derudover som efter gældende regler genoptjene retten til supplerende dagpenge ved at have udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder.
Genoptjeningskravet kan opfyldes på baggrund af løntimer, som er indberettet til
indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Løntimer, der kan medregnes til
opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved genoptjening af perioden med supplerende
dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, samt udenlandsk arbejde
86
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Det
bemærkes, at afholdt ferie med feriegodtgørelse kan medregnes ved genoptjening af retten til
supplerende dagpenge, selv om den ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12
uger med supplerende dagpenge.
Beskæftigelse, der er medregnet til optjening af en tidligere periode med supplerende dagpenge,
herunder til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge, kan ikke medregnes til
genoptjeningen af en ny periode med supplerende dagpenge.
I overensstemmelse med gældende regler kan genoptjeningen først ske, når retten til supplerende
dagpenge er udløbet. Det foreslås dog, at genoptjening af retten til supplerende dagpenge kan ske
løbende, fra det tidspunkt, hvor beskæftigelsesministeren sætter disse regler i kraft, jf. pkt. 2.7.3.5.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 55-57 og 66-69.
2.7.3.5. Løbende genoptjening af retten til supplerende dagpenge
Det foreslås som noget nyt, at retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes løbende. Det
betyder, at et medlem, som ikke har opbrugt retten til supplerende dagpenge, men som opfylder
genoptjeningskravet, får ret til en ny periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid i 30 uger
inden for 104 uger og samtidig få udbetalt supplerende dagpenge.
For et medlem, som har genoptjent retten til supplerende dagpenge, bortfalder de resterende uger
med ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlængelse af perioden med op til 12 uger,
som medlemmet ikke har brugt.
I lovforslagets § 13, stk. 4, foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af reglerne om løbende genoptjening af retten til supplerende dagpenge. Der henvises
til bemærkningerne til § 13, stk. 4, for en beskrivelse af baggrunden for den senere ikrafttræden.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 57 og 69.
2.7.3.6. Mindsteudbetalingsreglen
Som følge af at dagpenge, herunder supplerende dagpenge, fremover udbetales og opgøres
månedsvis, vil der med hjemmel i bemyndigelsen i lovens §§ 59 og 73 blive fastsat nærmere regler
om, at et medlem kun kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmets dagpenge i måneden mindst
svarer til dagpenge for to dage.
Mindsteudbetalingsreglen for fuldtidsforsikrede er dermed 14,8 timer, og for deltidsforsikrede 12
timer.
2.7.3.7. Undtagelse fra tidsbegrænsningen for arbejdsfordeling og hjemsendelse
87
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås som noget nyt, at et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af
arbejdsfordeling eller hjemsendelse, ikke er omfattet af tidsbegrænsningen og udløbet af
supplerende dagpenge.
Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling eller som er hjemsendt, skal i øvrigt opfylde
betingelserne for ret til supplerende dagpenge under arbejdsfordeling eller hjemsendelse, herunder
at arbejdsfordelingen eller hjemsendelsen sker på overenskomstmæssigt grundlag, og at medlemmet
kan frigøres for at overtage andet arbejde med dags varsel.
Forslaget betyder, at et medlem kan deltage i en arbejdsfordeling eller være hjemsendt i mere end
30 uger inden for de seneste 104 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid, og samtidig får
udbetalt supplerende dagpenge i måneden. Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid både som
følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil derimod indgå i
tidsbegrænsningen af supplerende dagpenge.
Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden
med supplerende dagpenge, kan også fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under
arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat
tid.
I lovforslagets § 13, stk. 4, foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af reglerne om undtagelse fra tidsbegrænsningen for arbejdsfordeling og hjemsendelse.
Der henvises til bemærkningerne til § 13, stk. 4, for en beskrivelse af baggrunden for den senere
ikrafttræden.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 57 og 69.
2.8. Karens ved høj ledighed
2.8.1. Gældende ret
Karens, der som udgangspunkt pålægges alle ledige hver 4. måned, er et nyt element i
arbejdsløshedsforsikringen. Der findes således ikke lovgivning herom.
2.8.2. Den indgåede aftale
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige om at indføre 1
karensdag hver 4. måned for personer med høj ledighed, svarende til 3 karensdage pr. år for
fuldtidsledige. Der er enighed om, at alle ledige som udgangspunkt får 1 karensdag uden dagpenge
hver 4. måned efter indplacering i dagpengesystemet. Har der været mere end 20 dages
fuldtidsbeskæftigelse, svarende til 23 pct. beskæftigelse, inden for de 4 måneder, bortfalder
førstkommende karensdag. Ledige skal opfylde alle betingelser for dagpengeret i karensdagene,
herunder stå til rådighed i hele måneden.
88
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Karensdagene betragtes som dage på dagpenge og forbruger af dagpengeretten. Aftalepartierne er
enige om at sikre, at ledige ikke kan undgå karensdagene ved i en kort periode at frasige sig
dagpengeretten og modtage andre indkomstoverførsler i perioden.
2.8.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8.3.1. Karens hver 4. måned
Det foreslås som noget nyt, at et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, pålægges
karens hver 4. måned, medmindre der har været beskæftigelse i et vist omfang, jf. pkt. 2.8.3.4.2.
nedenfor. Karensen er således udtryk for manglende beskæftigelse.
Ved karens forstås, at de dagpenge, som medlemmet har ret til, nedsættes med et beløb svarende
til én dags dagpenge for medlemmet.
Arbejdsløshedskassen skal som udgangspunkt hver 4. måned opgøre, om et medlem skal
pålægges karens. 4-måneders-perioderne regnes fra og med den måned, hvor medlemmet har opnået
ret til dagpenge og dermed er blevet indplaceret i en dagpengeperiode.
Den måned, hvori medlemmet har opnået ret til dagpenge, medregnes i den første 4-måneders-
periode, selv om medlemmet først er blevet ledig midt i måneden. Det betyder f.eks., at hvis et
medlem har haft beskæftigelse fra den 1.-15. januar og herefter melder sig ledig den 16. januar og
bliver indplaceret i dagpengeperioden fra denne dag, så tæller hele januar måned med i opgørelsen
af, hvornår der skal opgøres karens. Det vil i det anførte eksempel være i april måned.
4-måneders-perioderne opgøres på baggrund af fortløbende kalendermåneder, uanset om
medlemmet i månederne har modtaget dagpenge eller ej. Det betyder f.eks., at et medlem, der er
indplaceret i dagpengeperioden i januar måned og har fået dagpenge for hele januar og april måned,
pålægges karens i april måned, selvom medlemmet ikke har modtaget dagpenge for februar og
marts måned, medmindre medlemmet har haft »døde perioder« (særlige forhold der kan forlænge 4-
måneders-perioder) eller tilstrækkelig beskæftigelse i perioden, jf. pkt. 2.8.3.2. og 2.8.3.4.2.
nedenfor.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 49, ad § 56 a.
2.8.3.2. Særlige forhold, der kan forlænge 4-måneders-perioderne (”døde perioder”)
Ved udløbet af en 4-måneders-periode skal arbejdsløshedskassen ved dagpengeudbetalingen først
opgøre, om der i perioden har været særlige forhold (”døde perioder”), som skal forlænge perioden.
Det foreslås, at sådanne særlige forhold er, at medlemmet har modtaget sygedagpenge efter lov
om sygedagpenge, dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller støtte til pasning
af handicappet eller alvorligt sygt barn eller pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,
efter lov om social service. Der er tale om de samme forhold, som efter lovens §§ 53, stk. 6, som
bliver stk. 10, og 55, stk. 4, som bliver stk. 5, jf. § 1, nr. 30 og 43-46, i dette lovforslag, kan
89
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
forlænge henholdsvis den periode, inden for hvilken et medlem kan optjene ret til dagpenge, og den
periode inden for hvilken et medlem kan forbruge sin dagpengeret.
4-måneders-perioden forlænges med antallet af måneder, hvor der forekommer ”døde perioder”.
Perioden forlænges dog ikke med måneder, hvori der forekommer ”døde perioder”, hvis der for
samme måned er udbetalt dagpenge til medlemmet, bortset fra dagpenge udbetalt efter den
gældende lovs § 62, stk. 3. Hvis et medlem har modtaget dagpenge, har medlemmet haft mulighed
for at varetage et arbejde, da det er en betingelse for at modtage dagpenge, at man kan stå til
rådighed for arbejdsmarkedet.
Det foreslås, at 4-måneders-perioden også forlænges med antallet af måneder, hvor medlemmet i
hele måneden har deltaget i et tilbud om erhvervsuddannelse som led i et uddannelsesløft efter § 33
a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ved reformen af beskæftigelsesindsatsen, som blev
vedtaget ved lov nr. 1486 af 23. december 2014, blev det muligt for et ledigt medlem at deltage i et
uddannelsesløft. Under deltagelse i tilbuddet om uddannelsesløft er medlemmet fritaget for at være
aktiv jobsøgende, fordi det er vurderet, at fokusset skal være på uddannelsen, som er bedst til at
bringe medlemmet i varigt arbejde. Det vil derfor være i modstrid med intentionerne bag
uddannelsesløftet, hvis et medlem alligevel skal have arbejde for at undgå karens. Endvidere har
medlemmer ved deltagelse i tilbud om uddannelsesløft ikke ret til deres fulde dagpengesats – i
modsætning til deltagelse i andre tilbud med dagpenge.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 49, ad § 56 a.
2.8.3.3. Betydning af forlængelse af 4-måneders-perioden
I de tilfælde, hvor der sker en forlængelse af 4-måneders-perioden på grund af ”døde perioder”, jf.
ovenfor pkt. 2.8.3.2., vil det betyde en udskydelse af tidspunktet for beregningen af karens.
Eksempel:
Et medlem indplaceres i dagpengeperioden den 1. marts. Medlemmet modtager dagpenge for
marts måned. I april og maj måned modtager medlemmet sygedagpenge. Medlemmet anmoder igen
om dagpenge for juni måned og fremefter. 4-måneders-perioden forlænges med de to måneder, hvor
medlemmet har modtaget sygedagpenge. Karensen vil derfor skulle opgøres i august måned.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 49, ad § 56 a.
2.8.3.4. Bortfald af karens
2.8.3.4.1. Bortfald af karens som følge af manglende udbetaling af dagpenge
Hvis arbejdsløshedskassen konstaterer, at der ved udløbet af en 4-måneders-periode ikke har
været ”døde perioder” i perioden, skal arbejdsløshedskassen opgøre, om medlemmet skal pålægges
en karens. Det samme gælder ved udløbet af en 4-måneders-periode, der er forlænget med ”døde
perioder”.
90
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at karensen bortfalder, hvis medlemmet ikke får dagpenge for den måned, hvor
karensen skal pålægges. Det kan f.eks. være, fordi medlemmet i hele måneden har haft ordinært
arbejde, har været i udlandet eller har deltaget i uddannelse for egen regning.
Karensen bortfalder dog ikke, hvis medlemmet i hele eller en del af måneden har deltaget i tilbud
om ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det skyldes, at deltagelse
i tilbud sidestilles med ledighed og forbruger af dagpengeretten. Et tilbud om ansættelse med
løntilskud kan have en varighed på op til 6 måneder, og et medlem vil således kunne blive pålagt op
til to gange karens under deltagelse i tilbuddet.
Karensen bortfalder desuden ikke, hvis medlemmet har modtaget førtidspension efter lov om
social pension. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i pkt. 2.11.1.1. for en nærmere beskrivelse
af reglerne om at modtage dagpenge samtidig med førtidspension.
Karensen bortfalder heller ikke, hvis medlemmet i måneden afvikler en karantæne, f.eks. for
selvforskyldt ledighed. Det skyldes, at afvikling af karantæne sidestilles med at modtage dagpenge
og forbruger af retten til dagpenge.
Den pålagte karens skal i de nævnte tilfælde afvikles i den førstkommende måned med udbetaling
af dagpenge, medmindre medlemmet har haft tilstrækkeligt arbejde, jf. nedenfor pkt. 2.8.3.4.2.
Det foreslås dog, at karens, som ikke er afviklet, fordi medlemmet ikke har modtaget dagpenge,
bortfalder, hvis medlemmet påbegynder en ny dagpengeperiode.
2.8.3.4.2. Bortfald af karens som følge af beskæftigelse i 4-måneders-perioderne
Hvis medlemmet får dagpenge, herunder dagpenge under deltagelse i tilbud (bortset fra tilbud om
uddannelsesløft, jf. pkt. 2.8.3.2.) eller jobrettet uddannelse, for den måned, hvor karensen skal
opgøres, skal arbejdsløshedskassen opgøre medlemmets beskæftigelse i perioden. Det gælder også,
hvis medlemmet i måneden har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud eller har modtaget
førtidspension.
Det foreslås, at et medlem ikke skal pålægges karens, hvis medlemmet i 4-måneders-perioden har
haft beskæftigelse i et omfang svarende til mere end 20 dages fuldtidsbeskæftigelse, svarende til 23
pct. beskæftigelse i de 4 måneder. For fuldtidsforsikrede udgør fuldtidsbeskæftigelse 7,4 timer per
dag, og mere end 20 dages fuldtidsbeskæftigelse vil dermed svare til mere end 148 timers
beskæftigelse.
Det foreslås derfor, at kravet til beskæftigelse for fuldtidsforsikrede er mere end 148 timers
beskæftigelse.
Det foreslås, at kravet til beskæftigelse for deltidsforsikrede opgøres forholdsmæssigt mellem
fuldtids- og deltidsforsikrede på samme måde, som gælder efter reglerne for genoptjening af ret til
91
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
dagpenge efter lovens § 53, stk. 5, nr. 1 og 2, som affattet ved § 1, nr. 24. Dermed vil kravet til
beskæftigelse for deltidsforsikrede være mere end 97 timer.
Beskæftigelsen skal forekomme i 4-måneders-perioden eller i den forlængede periode, hvis 4-
måneders-perioden er forlænget med ”døde perioder”. Det betyder, at hvis et medlem f.eks. har haft
beskæftigelse fra den 1.-15. januar og herefter melder sig ledig den 16. januar og bliver indplaceret i
dagpengeperioden fra denne dag, så tæller beskæftigelse fra den 1.-15. januar med i opgørelsen af,
om medlemmet skal have karens. Det betyder også, at beskæftigelse ud over de foreslåede timetal
ikke kan bruges til at opfylde kravet om beskæftigelse i en efterfølgende periode, hvor der skal
opgøres karens. Der er således tale om, at opgørelsen af beskæftigelse i forhold til karens nulstilles
ved udløbet af 4-måneders-perioden eller den forlængede periode, hvis 4-måneders-perioden er
forlænget med ”døde perioder”. Beskæftigelsen indgår dog fuldt ud i beskæftigelseskontoen, jf.
bemærkningerne i pkt. 2.1.3.1.
Det foreslås, at opgørelsen af beskæftigelsen sker på baggrund af løntimeoplysninger i
indkomstregisteret. Der vil således ikke kunne medregnes beskæftigelse ved drift af selvstændig
virksomhed.
Der skal være tale om ordinær beskæftigelse, jf. lovens § 53, som kan medregnes til den fleksible
genoptjening af dagpengeretten, jf. pkt. 2.1.3.2.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at der i opgørelsen også indgår oplysninger om
beskæftigelse på baggrund af medlemmets egne oplysninger afgivet på tro og love. Det skyldes, at
der på tidspunktet for opgørelsen ikke foreligger oplysninger om beskæftigelse i indkomstregisteret
for den måned, hvor det skal opgøres, om der skal pålægges en karens, idet disse oplysninger først
foreligger i indkomstregisteret senest den 10. i den efterfølgende måned.
Hvis der er uoverensstemmelser mellem medlemmets oplysninger og oplysningerne i
indkomstregisteret, som er afgørende for, hvorvidt medlemmet skulle have haft en karens eller ej,
skal der ske en efterregulering af karensen. Det samme gælder, hvis oplysningerne i
indkomstregisteret ændres. Efterreguleringen vil skulle ske i den førstkommende måned med
udbetaling af dagpenge.
Der vil videre blive fastsat regler om opgørelse af beskæftigelse som følge af løntimer, der er
indberettet for en periode, der delvist går henover start- og slutdatoen for 4-måneders-perioden,
opgøres forholdsmæssig i forhold til karens. Reglerne vil blive fastsat i overensstemmelse med de
delingsprincipper, der bl.a. efter gældende § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. benyttes i
forbindelse med opgørelse af beskæftigelseskrav, hvis der for et medlem er uge- eller 14-dages-
indberetninger af løn (for medlemmer der er uge- eller 14-dageslønnede). Der vil også blive fastsat
regler om, at visse perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret,
kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelsen, herunder udenlandsk arbejde.
92
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Der vil endelig blive fastsat regler om, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med
løntimer, ikke kan medregnes til den beskæftigelse, medlemmet skal have for at undgå karens.
Herved sikres, at et medlem ikke kan undgå karens ved at holde ferie. Det er også i
overensstemmelse med opgørelse af den beskæftigelse, der kan anvendes til den fleksible
genoptjening, jf. pkt. 2.1.3.2.
2.8.3.5. Opgørelsen af karens
Hvis medlemmet får udbetalt dagpenge for den måned, hvori karensen skal opgøres, og
medlemmet i 4-måneders-perioden eller i den forlængede periode, hvis 4-måneders-perioden er
forlænget med ”døde perioder”, ikke har haft tilstrækkelig med beskæftigelse, skal medlemmet
pålægges en karens.
Det foreslås, at karensen opgøres som et kronebeløb, der svarer til én dags dagpenge med
medlemmets individuelle dagpengesats (før skat). Dermed sikres, at karensen udgør samme
procentandel af det dagpengebeløb, den enkelte har ret til.
Det foreslås, at karensen fratrækkes i medlemmets dagpenge (før skat), inden dagpengene
udbetales. Karensen fratrækkes først, når dagpengene er opgjort på baggrund af evt. fradrag for
arbejde, mindsteudbetalingsreglen m.v. Når karensen trækkes i dagpengene som et beløb – ikke
timer – vil der ske en nedsættelse af medlemmets dagpengeudbetaling, men medlemmets forbrug af
antal timer af dagpengeretten ændres ikke. Derudover vil betingelserne for ret til dagpenge,
herunder pligten til at stå til rådighed, være opfyldt, uanset om medlemmet har fået pålagt en karens
eller ej.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 49, ad § 56 a.
2.8.3.6. Indplacering i ny dagpengeperiode
Når et medlem starter i en ny dagpengeperiode, begynder også et nyt forløb med 4-måneders-
perioder for opgørelse af karens. Det vil sige, at arbejdsløshedskassen ikke skal opgøre karens i
perioden mellem, at arbejdsløshedskassen senest har opgjort karens til medlemmet, og starten på
den ny dagpengeperiode. I stedet begynder den ”første” 4-måneders-periode at løbe fra og med
starten af den måned, hvor medlemmet påbegynder den nye dagpengeperiode (genindplaceres i den
nye dagpengeperiode).
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 49, ad § 56 a.
2.8.3.7. Administration af karens hver 4. måned
Det foreslås, at der kan fastsættes nærmere regler om opgørelse og beregning af karens, herunder
de forhold, der kan forlænge perioden på 4 måneder, og den beskæftigelse, der skal friholde
medlemmet for karens med henblik på, at reglerne kan it-understøttes, så de i størst muligt omgang
kan administreres automatisk, således at der ikke vil skulle ske en manuel behandling.
93
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 49, ad § 56 a.
2.9. Tiltag for personer med omfattende brug af dagpengesystemet
2.9.1. Gældende ret
Tiltaget for medlemmer, der har haft et sammenlagt forbrug af dagpenge på mere end 4 år inden
for 8 år, er et nyt element i arbejdsløshedsforsikringen. Der findes således ikke lovgivning herom.
Efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen opbevare dokumentationsmateriale, herunder
dokumentation for enhver udbetaling, i mindst 5 år.
2.9.2. Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Dagpengekommissionen anbefaler, at medlemmer, der har haft et sammenlagt forbrug af
dagpenge på fire år inden for en otteårig periode, får reduceret dagpengeretten med én måned. For
et medlem, der systematisk er beskæftiget i fire måneder efterfulgt af otte måneders ledighed, vil
sanktionen dermed træde i kraft ved hver tredje nyindplacering i dagpengesystemet. Ved
sanktionering nulstilles regnskabet, og et medlem kan dermed først sanktioneres igen ved yderligere
fire års forbrug af dagpenge inden for en otteårig periode.
I praksis gennemføres sanktionen ved, at den aktuelle dagpengeret reduceres med en måned. Hvis
den aktuelle dagpengeperiode har mindre end en måned tilbage, vil sanktionen blive udløst ved, at
medlemmet ved efterfølgende genoptjening i stedet for to år får en dagpengeperiode på et år og
elleve måneder.
Dagpengesystemet er tænkt som et forsikringssystem for medlemmer, der går på arbejde, men
som rammes af ufrivillig ledighed. Varig forsørgelse er ikke hensigten med systemet og benyttes da
også kun af meget få medlemmer. Der bør derfor iværksættes særlige tiltag i dagpengesystemet
rettet mod medlemmer, der har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet over en længere periode,
målt på det samlede træk på dagpengesystemet. Medlemmer, der har været i dagpengesystemet i en
længere periode, skal have tilskyndelse til at få en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Aftalepartierne er enige i Dagpengekommissionens anbefalinger og foreslår derfor at indføre
særlige regler for medlemmer med meget omfattende brug af dagpengesystemet over en længere
periode. Medlemmer, der har modtaget dagpenge svarende til sammenlagt fire år inden for de
seneste otte år, får reduceret dagpengeretten med én måned.
Et ledigt medlem, der rammer grænsen midt i en dagpengeperiode, vil få reduceret den
pågældende dagpengeperiode med én måned. Ledige medlemmer, der når grænsen med mindre end
én måneds dagpengeret tilbage, vil få reduktionen i den efterfølgende dagpengeperiode.
Ved reduktionen nulstilles regnskabet, og et medlem kan først få reduceret dagpengeperioden igen
ved yderligere fire års forbrug af dagpenge inden for en otteårig periode.
94
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Baggrund for forslaget er, at dagpengesystemet er en forsikringsordning for medlemmer ramt af
ufrivillig ledighed og ikke en varig forsørgelsesydelse.
2.9.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som noget nyt foreslås det, at hver gang et medlem har modtaget dagpenge i sammenlagt 4 år
inden for de seneste 8 år, afkortes den periode, hvori medlemmet kan modtage dagpenge, med 1
måned.
Som konsekvens af forslaget om at dagpengeperioden fremover skal forbruges i timer, skal de 4 år
opgøres i timer. 4 års forbrug af dagpenge svarer til 7.696 timer for fuldtidsforsikrede og 6.240
timer for deltidsforsikrede. Som konsekvens af forslaget om, at dagpengene ydes fast for 130 timer
pr. måned for deltidsforsikrede, opgøres 4-års kravet som 6.240 timer (130 timer x 12 måneder x 4
år). Det foreslås, at opgørelsen af det samlede dagpengeforbrug til enhver tid sker på baggrund af
den forsikringskategori, som medlemmet aktuelt har. Der fastsættes nærmere regler om, at de
perioder, som medregnes ved forbrug af dagpengeperioden, også skal medregnes ved opgørelsen af
de 4 års dagpengeforbrug.
Som konsekvens af forslaget om at referenceperioden opgøres i måneder, opgøres den 8-årige
periode i måneder. Der fastsættes nærmere regler herom. 8-årsperioden kan ikke forlænges.
Afkortningen på 1 måned sker i timer, således at dagpengeperioden afkortes med 160,33 timer for
fuldtidsforsikrede og 130 timer for deltidsforsikrede. Det er en konsekvens af, at dagpengeretten
forbruges i timer.
Hvis et medlem rammer 4-årsgrænsen i den ordinære dagpengeperiode, vil den ordinære
dagpengeperiode afkortes med 1 måned, således at medlemmet får ret til dagpenge i 1 år og 11
måneder inden for 3 år.
Der fastsættes nærmere regler om, at hvis et medlem rammer 4-årsgrænsen i den forlængede
dagpengeperiode, afkortes den mulige forlængede dagpengeperiode med 1 måned. I den forbindelse
foreslås det, at der fratrækkes 80,16 løntimer på beskæftigelseskontoen, uanset om medlemmet
vælger at forlænge dagpengeperioden med hele den mulige periode. Der henvises til
bemærkningerne til pkt. 2.1. ad beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening.
Der fastsættes nærmere regler om, at et medlem, som rammer 4-årsgrænsen med mindre end 1
måned tilbage af dagpengeperioden, vil få reduktionen i den efterfølgende dagpengeperiode. Det
betyder, at et medlem, som har mindre end 160,33 timers dagpengeret (ydelsesperiode) tilbage af
dagpengeperioden, ikke vil få afkortet den indeværende dagpengeperiode. I stedet vil afkortelsen
ske i en eventuel efterfølgende dagpengeperiode, hvis medlemmet genoptjener retten til dagpenge.
Ved genoptjening af retten til dagpenge, kan medlemmet modtage dagpenge i 1 år og 11 måneder
inden for en periode på 3 år, i stedet for 2 år inden for 3 år. Hvis det efter udløbet af den ordinære
95
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
dagpengeperiode er muligt at forlænge dagpengeperioden, afkortes den forlængede
dagpengeperiode med 1 måned.
Herunder vil der blive fastsat nærmere regler om, at en udestående afkortning af en fremtidig
dagpengeperiode bortfalder efter 5 år.
Det foreslås, at perioder med dagpenge, som har ligget til grund for en afkortning, ikke kan
medregnes ved opgørelsen af en ny periode på 4 år inden for de seneste 8 år. Regnskabet nulstilles
dermed på det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen har opgjort dagpengeforbruget til 4 år, og
efterfølgende har truffet afgørelse om, at dagpengeperioden reduceres.
Når et medlem har modtaget dagpenge i yderligere 4 år inden for de seneste 8 år fra
opgørelsestidspunktet, skal arbejdsløshedskassen på ny træffe afgørelse om afkortning af
dagpengeperioden.
Forslaget om tiltaget for medlemmer, der har haft et sammenlagt forbrug af dagpenge på 4 år
inden for 8 år, betyder, at arbejdsløshedskassen skal registrere hvert enkelt medlems samlede
forbrug af dagpenge inden for de seneste 8 år.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassernes pligt til at opbevare dokumentationsmateriale, herunder
dokumentation for enhver udbetaling, udvides fra 5 år til 8 år for så vidt angår forbrug af
dagpengeperioden.
Det foreslås, at afkortningen af dagpengeperioden ved omfattende brug af dagpengesystemet
træder i kraft den 1. juli 2017. Ved lovens ikrafttræden medregnes ledighed inden for de seneste 8
år. De perioder, som er medregnet ved forbrug af dagpengeperioden, skal også medregnes ved
opgørelsen af 4-års dagpengeforbrug.
Der vil blive fastsat nærmere regler med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 88, stk. 4, om,
at arbejdsløshedskasserne fra 1. januar 2017 skal gemme dokumentationsmateriale, herunder
dokumentation for enhver udbetaling, i mindst 8 år. Da arbejdsløshedskasserne efter gældende
regler kun har pligt til at gemme oplysninger fra de seneste 5 år, har arbejdsløshedskasserne ved
lovens ikrafttræden ikke oplysninger om udbetaling af dagpenge i de seneste 8 år, som er
nødvendigt for at kunne administrere reglerne om afkortning af dagpengeperioden.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen for den periode, der ligger forud for den 1. juli 2017, lægger
indberettede oplysninger om udbetaling af dagpenge m.v. fra arbejdsløshedskassen i henhold til lov
om et indkomstregister og oplysninger om ansættelse med løntilskud i det fælles it-baserede
datagrundlag (DFDG) til grund for opgørelsen af de 4 år inden for 8 år. Dog foreslås det, at
opgørelsen af dagpengeforbruget i den indeværende dagpengeperiode sker på baggrund af
arbejdsløshedskassernes oplysninger, uanset om medlemmet er indplaceret forud for lovens
96
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
ikrafttræden. Det samme gælder for opgørelsen af det dagpengeforbrug, som ligger efter lovens
ikrafttræden, altså at det sker på baggrund af arbejdsløshedskassernes oplysninger.
Ved beregning af timetallet på baggrund af oplysningerne i indkomstregisteret skal det
indberettede dagpengebeløb deles med højeste dagpenge for en time i det pågældende år. Ved at
dele med højeste dagpenge sikres, at ingen bliver stillet dårligere end det faktiske forbrug. Der vil
være personer, som ud fra beregningen i indkomstregisteret, vil få beregnet et lavere
dagpengeforbrug end det faktiske forbrug, f.eks. personer, som har skiftet forsikringsstatus fra
deltidsforsikring til fuldtidsforsikring, eller som har været ansat med løntilskud. Det foreslås derfor,
at arbejdsløshedskassen lægger oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) om
perioder med ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til
grund for opgørelsen af dagpengeforbruget for den periode, der ligger forud for den 1. juli 2017.
Opgørelsen af dagpengeforbruget på baggrund af oplysninger om ansættelse med løntilskud i det
fælles it-baserede datagrundlag sker ved, at antallet uger ganges med 37 timer.
Forslaget betyder, at der vil være nogle forhold, som ikke vil indgå i opgørelsen af
dagpengeforbruget forud for den 1. juli 2017, herunder EØS-dagpenge, som er udbetalt forud for 1.
maj 2010, udbetalte sygedagpenge under de første 6 ugers sygdom og perioder med effektive
karantæner, hvor et medlem er udelukket fra dagpenge.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 49, ad § 56 b.
2.10. Harmonisering af antallet af G-dage (dagpengegodtgørelse)
2.10.1. Gældende ret
Efter gældende regler skal en arbejdsgiver, der afskediger eller hjemsender en medarbejder, betale
medlemmer af en arbejdsløshedskasse dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (kaldet G-
dage).
Ved lov nr. 1486 af 23. december 2014 (Reform af beskæftigelsesindsatsen) blev det vedtaget, at
for ansatte med mindre end 3 måneders ansættelse skal arbejdsgiverne i årene 2015-2016 betale for
1. og 2. ledighedsdag, i 2017 betale for 1. ledighedsdag. Fra 2018 og frem er G-dagene ophævet for
ansættelsesforhold på mindre end 3 måneder. I modsætning hertil er der fortsat G-dage for
ansættelsesperioder over 3 måneder.
Udfasningen af G-dage for korttidsansættelser kan tilskynde til korte ansættelser og gør
afskedigelser billigere for virksomheder med løst tilknyttede medarbejdere.
Formålet med G-dagsreglerne er, at virksomhederne i deres produktionsplanlægning tager højde
for de omkostninger, som afskedigelser eller hjemsendelser af forsikrede ledige har for
dagpengesystemet.
97
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
G-dage har især betydning for korttidsansættelser, da G-dage udgør en større andel af de samlede
ansættelsesomkostninger for korttidsansættelser end for længerevarende ansættelser.
For personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, gælder reglerne om betaling af G-
dag ved afskedigelse og hjemsendelser tilsvarende. Begrænsningen ved ansættelser på mindre end 3
måneder, finder derimod ikke anvendelse.
2.10.2. Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Dagpengekommissionen anfører i sin rapport, at målet med G-dagsordningen er, at G-dage
bidrager til, at virksomhederne indarbejder de samfundsøkonomiske omkostninger, som
afskedigelse til ledighed medfører, i deres økonomiske overvejelser i relation til hjemsendelser og
afskedigelser.
Uden G-dage vil det være omkostningsfrit for virksomheder – f.eks. som led i deres
produktionsplanlægning – kortvarig at afskedige deres medarbejdere, hvilket kan være
omkostningsfuldt for både den afskedigede i form af manglende indkomst og for samfundet i form
af manglende skatteindtægter og øget udgifter til dagpenge. Fordelene ved G-dage er, at de sætter et
værn op mod, at virksomhederne bruger dagpengesystemet til at hyre og fyre. Ulempen er, at det er
en afgift på brugen af arbejdskraft, som dermed kan medvirke til at reducere virksomhedernes
tilskyndelse til at ansætte medarbejdere.
Udfasningen af G-dagene ved under 3 måneders ansættelse betyder, at G-dage reelt afskaffes for
en stor del af de ansættelsesforhold, det reelt er muligt at påvirke. Ordningen mister derved i nogen
grad sit hovedformål.
Dagpengekommission anbefaler på den baggrund, at afskaffelsen af G-dage for
korttidsansættelser rulles tilbage, så reglerne for G-dage for alle typer af ansættelser harmoniseres.
Regeringen og aftalepartierne er enige om at følge Dagpengekommissions anbefaling .
2.10.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås således at antallet af G-dage harmoniseres til 2 dage for alle typer af ansættelser, der
er omfattet af de gældende regler for G-dage.
Med harmoniseringen ligestilles beskæftigede uanset ansættelsesforholdets varighed. Herved
modvirkes det, at arbejdsgivere i særlig grad tilskyndes til kortvarige ansættelser fremfor
længerevarende ansættelser.
Ved harmoniseringen er afskedigelser i et ansættelsesforhold af mere end 3 måneders varighed,
der i dag er pålagt op til 3 G-dage, fremover være pålagt 2 G-dage. I disse tilfælde bliver det relativt
billigere at afskedige og hjemsende medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Omvendt vil korte
98
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
ansættelsesforhold (under 3 måneder, hvor beskæftigelseskravet er opfyldt, jf. den gældende lovs §
84, stk. 2) blive pålagt op til 2 G-dage.
Dagpengegodtgørelsen fastsættes som efter gældende regler som højeste dagpenge for
fuldtidsforsikrede per dag. Som konsekvens af, at dagpengene fremover udbetales per måned,
henvises der til den bestemmelse, hvori der teknisk er fastsat en dagpengesats per dag for
fuldtidsforsikrede. Der henvises til § 1, nr. 90.
Det forventes, at den positive effekt ved at genindføre 2 G-dage for korttidsansættelser omtrent
opvejer de negative effekter ved at gå fra 3 til 2 G-dage for længerevarende ansættelser. Udgifterne
til G-dage for virksomheder forventes derfor at blive omtrent de samme.
Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er ikke omfattet af udfasningen af ophævelsen af
G-dage for ansættelsesforhold på mindre end 3 måneder. Det betyder, at der efter gældende regler
skal betales op til 3 G-dage for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Betingelserne for
hvornår der skal betales G-dage til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse svarer til
betingelser på dagpengeområde. Det foreslås i overensstemmelse med harmoniseringen af G-dage
på dagpengeområde, at denne harmonisering også skal finde anvendelse på modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Som følge af, at reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse
ophæves, jf. forslaget til § 1, nr. 22, sker det lovteknisk ved, at der fastsættes en særlig regel herom i
overgangsbestemmelsen vedrørende ophævelsen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 15, stk.
1.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 88 og 92.
2.11. Øvrige ændringer af dagpengesystemet
2.11.1. Særreglerne for dagpenge til førtidspensionister afskaffes
2.11.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler har medlemmer, som modtager førtidspension, en begrænset ret til
dagpenge. Dagpengeperioden er begrænset til sammenlagt 12 måneder inden for de seneste 18
måneder.
Førtidspensionisters ret til en ny dagpengeperiode på 12 måneder er betinget af, at et
fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 18 måneder på ny har fået indberettet mindst 962
løntimer til indkomstregisteret, eller på ny har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt
omfang i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder. Et deltidsforsikret medlem skal inden for
de sidste 18 måneder have fået indberettet mindst 629 løntimer til indkomstregisteret. Et
deltidsforsikret medlem kan ikke optjene dagpengeret ved selvstændig erhvervsvirksomhed, da
beskæftigelsen ikke kan anses for at være udøvet i væsentligt omfang (det vil sige i over 30 timer
om ugen).
2.11.1.2. Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
99
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Der er fastsat særlige regler om dagpengeperiodens længde for førtidspensionister, som tager et
arbejde og siden får behov for dagpenge i en periode. Endvidere gælder der et særligt
beskæftigelseskrav. Dagpengekommissionen vurderer, at særreglerne vedrører en meget lille gruppe
personer (formentlig under 10 personer). Dagpengekommissionen foreslår, at særreglerne for
dagpenge til førtidspensionister afskaffes, så kravene til og mulighederne for at modtage dagpenge
sidestilles med øvrige ledige.
Aftalepartierne bag Aftale om et tryggere dagpengesystem er enige i Dagpengekommissionens
forslag om, at afskaffe særreglerne for dagpenge til førtidspensioner.
2.11.1.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at særreglerne om dagpenge til førtidspensionister afskaffes, og at gruppen får
dagpenge på samme vilkår som andre ledige dagpengemodtagere.
Ledige førtidspensionister skal efter forslaget – ligesom i dag – opfylde de øvrige betingelser for
ret til arbejdsløshedsdagpenge, herunder kravet om at stå til rådighed for fuldtidsarbejde som
fuldtids- eller deltidsforsikret. Det vurderes, at den foreslåede lempelse vil berøre en meget lille
gruppe personer.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 60.
2.11.2. Folkepensionister får mulighed for et særligt seniormedlemskab af en arbejdsløshedskasse
2.11.2.1. Gældende ret
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en person blive optaget som
medlem i en arbejdsløshedskasse, når personen er mellem 18 år og 2 år under folkepensionsalderen,
jf. lov om social pension.
Efter gældende regler ophører medlemskabet af en arbejdsløshedskasse senest ved udgangen af
den måned, hvori et medlem når folkepensionsalderen efter lov om social pension, eller ved
medlemmets død. Det betyder, at lovens regler ikke længere finder anvendelse for disse personer,
når medlemskabet er ophørt.
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har jobcenteret til opgave at bistå
alle arbejdssøgende med at finde arbejde samt bistå arbejdsgivere med rekruttering og formidling.
Arbejdssøgende, herunder pensionister, har dermed altid mulighed for at få hjælp til jobsøgning i
jobcenteret.
2.11.2.2. Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne på baggrund af ændringer
anbefalet af Dagpengekommissionen er enige om, at folkepensionister kan få et særligt
seniormedlemskab af en arbejdsløshedskasse, således at folkepensionister får mulighed for at få
eller bevare et medlemskab af en arbejdsløshedskasse og få hjælp til jobsøgning. Medlemsskabet
100
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
giver ikke ret til dagpenge og forudsætter ikke indbetaling af statsbidrag, men giver ret til hjælp til
jobsøgning af jobcenteret som i dag og fremover ligeledes i arbejdsløshedskassen.
2.11.2.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som noget nyt foreslås det, at en person kan blive medlem af en arbejdsløshedskasse, når
personen har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. Det foreslås også, at et medlem
kan bevarer sit medlemskab, selv om medlemmet har nået folkepensionsalderen efter lov om social
pension og skulle have været meldt ud af arbejdsløshedskassen ved udgangen af måneden, hvor
medlemmet nåede folkepensionsalderen.
Der vil være tale om et nyt, særligt seniormedlemskab for folkepensionister, som giver
seniormedlemmer ret til hjælp til jobsøgning, men som ikke giver dem ret til ydelser efter loven, og
som ikke pålægger dem pligter, bortset fra betaling af administrationsbidrag til
arbejdsløshedskassen, jf. nedenfor.
Der er tale om en ny foranstaltning, der har til formål at forbedre beskæftigelsesmulighederne for
personer, som har nået folkepensionsalderen, og som ønsker at bevare tilknytningen til det ordinære
arbejdsmarked. Det forudsættes herved, at arbejdsløshedskasserne med deres kendskab til de
forskellige faglige områder, vil kunne give seniormedlemmerne en individuel og målrettet hjælp til
jobsøgning. Dermed får denne gruppe bedre muligheder for at blive på arbejdsmarkedet.
Det foreslås således, at et medlem med seniormedlemskab ikke har ret til dagpenge eller andre
ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Medlemmer, som har været medlem forud for
folkepensionsalderen, og som efter de gældende regler har ret til ydelser frem til udgangen af den
måned, hvor medlemmet har nået folkepensionsalderen, bevarer dog denne ret.
Det foreslås, at et seniormedlem kan få hjælp til jobsøgning af arbejdsløshedskassen.
Arbejdsløshedskassen skal yde hjælp og vejledning på seniormedlemmets anmodning.
Arbejdsløshedskassen får således ikke pligt til af egen drift at hjælpe og vejlede seniormedlemmer
om jobsøgning på bestemte tidspunkter eller i bestemte situationer. Arbejdsløshedskassen kan selv
fastlægge hvilken hjælp, der ydes, og hvordan arbejdsløshedskassen tilrettelægger dette, herunder at
hjælpen kan ydes på samme måde og i samme omfang, som arbejdsløshedskassen tilbyder øvrige
medlemmer i forbindelse med jobsøgning, der kan styrke deres muligheder for at komme tilbage på
arbejdsmarkedet. De nærmere regler vil blive fastsat med hjemmel i den gældende lovs § 65, stk. 6.
Det er dermed seniormedlemmet, der vurderer, om og hvornår pågældende har behov for hjælp til
og vejledning om jobsøgning, og det vil ikke kunne få konsekvenser for seniormedlemmet, hvis
seniormedlemmet ikke følger arbejdsløshedskassens vejledning om jobsøgning.
Seniormedlemskabet adskiller sig således grundlæggende fra medlemskabet for medlemmer under
folkepensionsalderen, hvor der er ret til ydelser, når de nærmere betingelser herfor er opfyldt, hvor
arbejdsløshedskassen i vidt omfang har pligt til af egen drift at vejlede medlemmet med henblik på,
101
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
at medlemmet kan opnå og bevare ret til ydelser, og hvor det kan få konsekvenser for medlemmets
ret til ydelser, hvis medlemmet ikke følger arbejdsløshedskassens vejledning, f.eks. om jobsøgning.
I overensstemmelse med gældende regler vil folkepensionister – lige som andre arbejdssøgende –
kunne få bistand af jobcenteret med at finde arbejde, herunder f.eks. hjælp til jobsøgning.
Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne ikke skal indbetale statsbidrag for medlemmer med
seniormedlemskab, da seniormedlemmerne ikke kan få dagpenge eller andre ydelser, som
arbejdsløshedskassen kan få refusion fra staten for.
Det foreslås videre, at seniormedlemmer kun skal betale administrationsbidrag til
arbejdsløshedskassen. Det betyder, at seniormedlemmet ikke skal betale det obligatoriske bidrag til
arbejdsløshedsforsikringen. Seniormedlemmet skal heller ikke betale bidrag til
arbejdsløshedskassen til finansieringen af indbetalinger til ATP.
Arbejdsløshedskasserne kan efter reglerne i bekendtgørelse nr. 949 af 19. august 2015 om
standardvedtægt for anerkendte arbejdsløshedskasser selv fastsætte administrationsbidraget,
herunder vælge at fastsætte forskellige administrationsbidrag for forskellige medlemsgrupper efter
nogle overordnede retningslinjer, som skal fremgå af arbejdsløshedskassernes vedtægt.
Der vil blive fastsat regler om, at seniormedlemmer ikke vil indgå i opgørelsen efter den gældende
lovs § 61, stk. 3, om hvornår en arbejdsløshedskasse skal lukke for udbetaling af dagpenge på grund
af konflikt. Reglerne vil blive fastsat med hjemmel i den gældende § 61, stk. 4. Dermed sikres det,
at folkepensionister, som i dag ikke tæller med i opgørelsen, heller ikke fremover tæller med i
opgørelsen.
Det foreslås, at en arbejdsgiver ikke skal betale dagpengegodtgørelse efter § 84 til
seniormedlemmer. Dermed sikres det, at arbejdsgiveren ikke pålægges at betale
dagpengegodtgørelse til folkepensionister, som de i dag ikke skal betale dagpengegodtgørelse til.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om optagelse af seniormedlemmer og et særligt
medlemskab for seniormedlemmer, således at de gældende regler for optagelse og overflytning
m.m. af medlemmer, der ikke har nået folkepensionsalderen, i nødvendigt omfang også skal gælde
for seniormedlemmer.
Det vil i overensstemmelse med gældende regler bl.a. blive fastsat, at ved optagelse som
seniormedlem skal personen skal have bopæl og ophold i Danmark på optagelsestidspunktet, at
optagelse skal ske i en arbejdsløshedskasse, hvis faglige område personen har tilknytning til, og at
optagelse tidligst kan ske fra den dato, hvor arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig
ansøgning om optagelse. Disse krav vil ikke blive stillet, når en person, der er medlem forud for, at
pågældende opnår folkepensionsalderen, direkte overgår til et særligt seniormedlemskab. Det vil i
102
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
overensstemmelse med gældende regler endvidere blive fastsat, at man ikke må være medlem af
mere end én arbejdsløshedskasse, og at reglerne om muligheden for at blive overflyttet til en anden
arbejdsløshedskasse også gælder for seniormedlemmer.
Det foreslås endeligt, at der vil blive fastsat regler om, at arbejdsløshedskasserne får pligt til at
vejlede deres medlemmer, der nærmer sig folkepensionsalderen, om mulighederne for at bevare
medlemskabet som et særligt seniormedlemskab og om rettigheder for seniormedlemmer. Reglerne
vil blive fastsat med hjemmel i den gældende lovs § 65, stk. 6.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-3, 29, 81, 84, 85 og 89.
2.11.3. Reduktion i omfanget af gyldige grunde for selvforskyldt ledighed
2.11.3.1. Gældende ret
Efter den gældende § 63, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem en
fyldestgørende grund til at undlade at overtage arbejde eller ophøre med arbejdet, hvis det skyldes,
at pågældende nægter at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel, jf. lov om
krigsmateriel m.v. Med hjemmel i lovens § 63, stk. 5, er det i bekendtgørelse nr. 702 af 27. maj
2015 om selvforskyldt ledighed fastsat, at det også gælder for tilfælde, hvor medlemmet afslår eller
ophører i et tilbud. Det betyder, at et medlem i en sådan situation ikke anses for at være
selvforskyldt ledig og dermed kan få dagpenge, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt.
Efter lovens § 71 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem en fyldestgørende grund
til at afslå et henvist arbejde, hvis arbejdet er af større omfang end deltidsarbejde. Med hjemmel i
lovens § 63, stk. 5, er det i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed fastsat, at det også gælder for
tilfælde, hvor medlemmet ophører i et arbejde eller afslår eller ophører i et tilbud. Det betyder, at et
medlem i en sådan situation ikke anses for at være selvforskyldt ledig og dermed kan få dagpenge,
såfremt de øvrige betingelser er opfyldt.
En ”fyldestgørende grund”, jf. § 63, stk. 3, og § 71 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kaldes i
bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed og i daglig tale for ”gyldige grunde”.
Der er med hjemmel i § 63, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsat regler for hvilke
gyldige grunde, der gælder for, at man kan sige et arbejde op eller undlade at deltage i den aktive
indsats uden at få en sanktion. De gyldige grunde fremgår af kapitel 3 i bekendtgørelse om
selvforskyldt ledighed. Udover de grunde, der er fastsat i loven - fremstilling af krigsmateriel og
deltidsforsikredes arbejdstid - drejer det sig om yderligere 23 gyldige grunde:
Helbred
Passiv rygning
Transporttid
Pasning af familie
Overgang til efterløn
Tab af supplerende dagpenge
103
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdsfordeling
Manglende frigørelsesattest
Arbejde i udlandet
Pasning af et handicappet eller alvorligt sygt barn eller døende nærtstående
Arbejdspladsen
Flytning som skyldes, at ægtefællen eller samleveren flytter for at overtage arbejde mv.
Fratrædelsesgodtgørelse
Fysisk vold
Det henviste arbejde
Overtagelse af arbejde mv., som medlemmet selv har fundet
Overtagelse af henvist arbejde
Mindre intensiv indsats
Flere arbejdsforhold
Sammenfald mellem arbejde og bolig
Rimeligt tilbud mv.
Aftjene værnepligt mv.
Arbejde, som efter sin art normalt ikke kan udbydes som hovedbeskæftigelse.
Hovedparten af de gyldige grunde finder anvendelse både i forbindelse med manglende deltagelse
i den aktive indsats og egen opsigelse. Der er dog nogle gyldige grunde, der kun finder anvendelse i
nogle situationer f.eks. ved ophør i tilbud eller opsigelse af arbejde, ligesom der i nogle situationer
er forskellige betingelser knyttet til den gyldige grund alt efter, om der er tale om afslag eller ophør.
De gyldige grunde er udtømmende. Såfremt et medlem ikke har en gyldig grund, vil medlemmet
blive anset for selvforskyldt ledig, og dermed få en karantæne på 3 uger. Hvis et medlem anses for
at være selvforskyldt ledig 2 gange inden for 12 måneder mister pågældende retten til dagpenge.
Medlemmet kan få ret til dagpenge igen, når medlemmet har haft arbejde i et nærmere fastsat
omfang.
Efter gældende regler kan et medlem klage over afgørelser om selvforskyldt ledighed efter
klagerreglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det bemærkes, at selv om et medlem har en gyldig grund til et afslag eller et ophør, er det ikke
ensbetydende med, at medlemmet kan få dagpenge. Det kan således være, at medlemmet efter
regler i bekendtgørelse nr. 701 af 27. maj 2015 om rådighed ikke kan få dagpenge, f.eks., hvis
medlemmet som følge af børnepasningsproblemer ikke kan overtage fuldtidsarbejde på normale
vilkår med dags varsel.
2.11.3.1.1. Særligt om henvist arbejde og tilbud samt klageregler i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
104
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Efter de gældende regler i § 5 lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan et jobcenter henvise et
medlem af en arbejdsløshedskasse til et konkret arbejde. Ligeledes kan en arbejdsløshedskasse
henvise egne medlemmer til et konkret arbejde.
Efter den gældende § 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren
fastsætte nærmere regler om bistand til at finde arbejde og arbejdskraft, herunder om henvisning til
tilbud efter kapitel 10-12.
Efter § 31 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere
regler om »Min Plan«, herunder om indhold og udformning af planen.
Efter gældende regler i § 128 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats træffer Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg afgørelse - inden 4 uger efter at klagen er modtaget i Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg – ved klage over jobcenterets afgørelser om tilbud til medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt
arbejdsmarkedets behov, og ved klage over jobcenterets afgørelser om rådighedsafprøvende tilbud
og om, at beskæftigelsesindsatsen for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, skal varetages af en
anden aktør.
Efter gældende regler i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område
modtager Ankestyrelsen klagen over tilbud fra jobcenteret senest 5 arbejdsdage efter, at klagen er
modtaget i jobcenteret, medmindre jobcenteret ved genvurderingen fuldt ud har givet klageren
medhold.
Efter gældende regler i § 132 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan et medlem klage over
arbejdsløshedskassens afgørelser om jobrettet uddannelse efter reglerne i kapitel 8 a og om
befordringsgodtgørelse efter kapitel 15. Afgørelsen kan indbringes for Arbejdsskadestyrelsen inden
4 uger efter medlemmet har fået meddelelse om afgørelsen. Klagerreglerne i §§ 98 og 99 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. finder anvendelse.
2.11.3.2. Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Dagpengekommissionen anfører i sin anbefaling, at mange af de gyldige grunde for selvforskyldt
ledighed mangler relevans, at en del af dem er overlappende, og at andre er forældede.
Dagpengekommissionen anfører derudover, at mange af dem er overflødige, idet de burde være
reguleret i andre regelsæt. Dette gælder blandt andet de gyldige grunde, der omhandler den indsats,
som jobcenteret tilbyder den ledige, og hvor der skal tages de samme hensyn, som i dag ligger bag
reglerne om de gyldige grunde. Dette medvirker også til, at arbejdsløshedskassen ikke skal tage
stilling til sager om forhold som jobcenteret, f.eks. ved afgivelsen af et tilbud, bør tage hensyn til.
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige i
Dagpengekommissionens anbefaling om at reducere omfanget af gyldige grunde for afslag og ophør
i arbejde eller aktivering med henblik på forenkling og afbureaukratisering.
105
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2.11.3.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med Aftale om et tryggere dagpengesystem reduceres omfanget af gyldige grunde for afslag og
ophør i arbejde eller aktivering. Følgende 6 gyldige grunde afskaffes helt: Passiv rygning,
produktion af krigsmateriel, fysisk vold, flere arbejdsforhold, sammenfald mellem arbejde og bolig,
samt arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse.
2.11.3.3.1. Den gyldige grund om at nægte at medvirke til udvikling eller produktion af
krigsmateriel
Det foreslås, at det fremover ikke skal være en gyldig grund til at undlade at overtage et arbejde
eller ophøre med arbejde, eller afslå eller ophøre et tilbud, at man nægter til at medvirke til
udvikling eller produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 58.
2.11.3.3.2. Den gyldige grund om deltidsforsikredes arbejdstid
Det foreslås, at det fremover ikke skal være en gyldig grund i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., at afslå et henvist arbejde, hvis arbejdet er af større omfang end deltidsarbejde.
Der vil i stedet i overensstemmelse med Dagpengekommissionens anbefalinger med hjemmel i de
gældende §§ 8 og 31 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats administrativt blive fastsat regler i
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at henvisning til arbejde og tilbud samt
udarbejdelse eller revidering af »Min Plan« skal ske i overensstemmelse med reglerne om
arbejdstiden for deltidsforsikrede.
Det vil endvidere i overensstemmelse med Dagpengekommissionens anbefalinger med hjemmel i
§ 63, stk. 5, der bliver stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. administrativt blive fastsat i
bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed at, »Deltidsforsikredes arbejdstid« fortsat vil være en
gyldig grund for at opsige et arbejde eller ophøre med et tilbud.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 65.
2.11.3.3.3. De øvrige gyldige grunde
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige i
Dagpengekommissionens øvrige anbefalinger vedrørende de gyldige grunde.
Disse anbefalinger kræver ikke lovændringer. De kan gennemføres administrativt.
Der vil med hjemmel i § 63, stk. 5, der bliver stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og de
gældende §§ 8 og 31 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats administrativt ske en tilpasning af
henholdsvis bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed og bekendtgørelse om en aktiv
106
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
beskæftigelsesindsats i overensstemmelse med Dagpengekommissionens øvrige anbefalinger om de
gyldige grunde.
2.11.3.3.3.1. Særligt om den fremtidige regulering i reglerne om den aktive beskæftigelsesindsats
Formålet med fremover at regulere visse forhold, som hidtil har været gyldige grunde, i reglerne
om den aktive beskæftigelsesindsats, er, at det allerede ved tilrettelæggelsen og henvisning til
arbejde/tilbud sikres, at der er overensstemmelse med de hensyn, som hidtil har været baggrunden
for reglerne om de gyldige grunde, f.eks. at henvisning skal ske til arbejde/tilbud inden for de
geografiske område, som dagpengemodtageren har pligt til at stå til rådighed for efter
rådighedsreglerne. Det geografiske område kan dog udvides, hvis det er aftalt med
dagpengemodtageren. Dermed vil et ledigt medlem fra starten af få en indsats, som pågældende har
pligt til at deltage i.
Der vil derfor administrativt blive fastsat regler i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats, hvorefter henvisning af arbejde, afgivelse af tilbud og udarbejdelse eller
revidering af »Min Plan«, skal ske under hensyn til de forhold, som i dag er gyldige grunde for
afslag på henvist arbejde og tilbud, ophør i tilbud og udarbejdelse/revision af »Min Plan«, men som
fremover reguleres i reglerne om den aktive indsats.
Der vil således med hjemmel i den gældende § 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats blandt
andet blive fastsat regler om, at henvisning til arbejde og tilbud skal ske i overensstemmelse med
den transporttid, som medlemmet skal acceptere efter rådighedsreglerne samt at et tilbud skal
ophøre, f.eks. hvis tilbudsstedet flytter, og den ledige dermed får en længere transporttid, end
pågældende har pligt til at acceptere efter rådighedsreglerne, medmindre pågældende selv
accepterer den længere transporttid.
Der vil også med hjemmel i de gældende §§ 8 og 31 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats blive
fastsat regler om, at henvisning til arbejde og tilbud samt udarbejdelse eller revidering af »Min
Plan« skal ske under hensyntagen til medlemmets oplysninger om manglende pasningsmulighed.
Det gøres fremover til en betingelse, at medlemmet på forhånd har orienteret jobcenteret om den
manglende pasningsmulighed.
2.11.3.3.3.2. Særligt om klager over henvisninger til arbejde og tilbud
Afgørelser vedrørende de forhold, hvor klagen er begrundet i de hidtidige gyldige grunde, der
foreslås reguleret i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil blive omfattet af gældende
klageregler vedrørende tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt bekendtgørelse om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Som følge af forslaget om, at henvisninger til arbejde fremover skal ske under de samme hensyn
som lå bag til de hidtidige gyldige grunde, som herefter bliver reguleret i reglerne om en aktiv
beskæftigelsesindsats, foreslås det, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg - også inden 4 uger
107
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
efter at klagen er modtaget i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg - træffer afgørelse ved klage
over jobcenterets afgørelser om henvisninger til arbejde til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.
Det betyder, at disse klager skal følge den klageadgang, der i dag gælder for tilbud i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil derudover blive præciseret i bekendtgørelse om retssikkerhed
og administration på det sociale område, at Ankestyrelsen skal modtage klagen over henvisning til
arbejde fra jobcenteret senest 5 arbejdsdage efter, at klagen er modtaget i jobcenteret, medmindre
jobcenteret ved genvurderingen fuldt ud har givet klageren medhold.
Det foreslås ligeledes, at klager over arbejdsløshedskassens henvisninger til arbejde skal følge den
klageadgang, der i dag gælder for afgørelser om jobrettet uddannelse og befordringsgodtgørelse.
Dermed sikres det, at et medlem kan klage over, at henvisningen ikke er sket i overensstemmelse
med de hensyn, som tidligere var reguleret i de gyldige grunde.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 9 og 10.
Det bemærkes, at hvis et medlem klager over henvisningen og får medhold sin klage, kan
medlemmet uden sanktion ophøre i det henviste arbejde eller undlade at tage det henviste arbejde,
hvis medlemmet får afgørelsen inden arbejdet skal overtages.
Det vil i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed blive præciseret, at såfremt medlemmet afslår
eller ophører i et henvist arbejde, inden der er truffet afgørelse i klagesagen, vil en pålagt sanktion
for selvforskyldt ledighed blive annulleres, hvis medlemmet efterfølgende får medhold i sin klage.
2.11.4. Automatisk omforsikring fra deltidsforsikret til fuldtidsforsikret
2.11.4.1. Gældende ret
Efter gældende regler skal et deltidsforsikret medlem lade sig overflytte til fuldtidsforsikring, hvis
medlemmet har beskæftigelse på mere end 390 løntimer inden for en sammenhængende periode på
3 måneder ved månedsindberetninger til indkomstregister eller har haft beskæftigelse på mere end
360 løntimer inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-
indberetninger til indkomstregister.
Et deltidsforsikret medlem, som mere end midlertidigt overgår til at drive selvstændig virksomhed
i væsentligt omfang, skal ligeledes lade sig overflytte til fuldtidsforsikring.
Det er medlemmet, som skal anmelde ændringen i arbejdstiden til arbejdsløshedskassen, og
medlemmet kan udelukkes fra dagpenge, hvis medlemmet undlader at anmelde ændringen til
arbejdsløshedskassen.
Med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse er der fastsat nærmere regler om
overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring i bekendtgørelse nr. 561 af 4. juli 2002 om
overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring, som ændret ved bekendtgørelse nr. 350 af 27.
108
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
april 2011. Der er bl.a. fastsat regler om, at et deltidsforsikret medlem, som får fuldtidsarbejde, skal
overflyttes til fuldtidsforsikring, hvis kravet til beskæftigelse er opfyldt, samt at overflytningen
tidligst kan få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget medlemmets skriftlige
anmodning om overflytning, eller fra det tidspunkt hvor kassen har konstateret ændringen i
arbejdstiden. Der er endvidere fastsat regler om, at medlemmet udelukkes fra dagpenge og andre
ydelser fra arbejdsløshedskassen for de første 20 timers dagpengeberettigede ledighed, hvis
arbejdsløshedskassen modtager medlemmets meddelelse om ændringen i arbejdstiden, eller
konstaterer ændringen i arbejdstiden senere end 2 uger efter, at betingelserne for overflytning var
opfyldt. Det er dog en forudsætning for udelukkelsen fra dagpenge og andre ydelser, at medlemmet
kan overflyttes på dette tidspunkt. Der er endelig fastsat regler om, at sanktionen bortfalder, hvis
den ikke er afviklet senest 2 år efter datoen for overflytningen.
2.11.4.2. Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Dagpengekommissionen anbefaler, at der skal ske automatisk omforsikring af medlemmer, som
har et timetal svarende til timegrænsen for fuldtidsforsikring. Efter gældende regler er det den
enkelte forsikredes eget ansvar at omforsikre sig til fuldtidsforsikring, hvis vedkommende går op i
tid og begynder at arbejde mere end 30 timer om ugen. Det kan fremover ske på baggrund af
oplysninger i indkomstregistret og kan dermed automatiseres og digitaliseres.
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige i
dagpengekommissionens anbefalinger om automatisk omforsikring fra detidsforsikret til
fuldtidsforsikret.
2.11.4.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Dagpengekommissionen har anbefalet, at der skal ske automatisk omforsikring af medlemmer,
som har et timetal svarende til timegrænsen for fuldtidsforsikring. Det kan fremover ske på
baggrund af oplysninger i indkomstregistret og kan dermed automatiseres og digitaliseres.
Aftalepartierne har tilsluttet sig Dagpengekommissionens anbefaling.
Det foreslås derfor, at et deltidsforsikret medlem skal omforsikres (overflyttes) til
fuldtidsforsikring, når arbejdsløshedskassen på baggrund af oplysningerne om løntimer i
indkomstregistret konstaterer, at medlemmet har haft beskæftigelse på mere end 390/360 løntimer
inden for en sammenhængende periode på 3 måneder/12 uger ved henholdsvis
månedsindberetninger eller uge- eller 14-dages-indberetninger til indkomstregisteret.
Det foreslås dog, at det fortsat påhviler et deltidsforsikret medlem at oplyse til
arbejdsløshedskassen, hvis medlemmet er påbegyndt selvstændig virksomhed mere end midlertidig
i væsentligt omfang, og derfor skal overflyttes til fuldtidsforsikring, idet arbejdsløshedskassen ikke
kan konstatere dette på baggrund af oplysningerne i indkomstregistret.
109
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Som konsekvens af, at arbejdsløshedskasserne fremover automatisk skal overflytte medlemmer
med mere end 390/360 løntimer inden for en sammenhængende periode på 3 måneder/12 uger,
foreslås det, at et medlem fremover ikke udelukkes fra dagpenge og andre ydelser som følge af
manglende oplysninger om ændring af arbejdstid til arbejdsløshedskassen.
Med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse vil de administrativt fastsatte regler
blive ændret således, at arbejdsløshedskassen automatisk skal overflytte deltidsforsikrede
medlemmer til fuldtidsforsikring, når betingelserne er opfyldt herfor, dog således at
deltidsforsikrede fortsat skal oplyse om selvstændig virksomhed, som de er påbegyndt mere end
midlertidig og i væsentligt omfang. Det vil videre blive fastsat, at den automatiske overflytning får
virkning fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen konstaterer, at betingelserne er opfyldt.
Der vil endelig blive fastsat nærmere regler om et medlems mulighed for at blive fuldtidsforsikret
ved henvendelse til arbejdsløshedskassen, når medlemmet går op i arbejdstid, herunder om at
overflytningen kan få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget medlemmets skriftlige
anmodning om overflytning, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
De gældende administrativt fastsatte regler om sanktion ved manglende oplysning om ændring i
arbejdstid vil samtidig blive ophævet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 61 og 62.
2.11.5. Ophævelse af reglerne om overskydende timer
2.11.5.1. Gældende ret
Efter gældende regler skal medlemmer, der er fuldtidsforsikrede, og som de sidste 12 uger/3
måneder forud for ledighed har haft merarbejde ud over almindelig arbejdstid, afvikle disse såkaldte
”overskydende timer”, før de kan få dagpenge. For deltidsforsikrede vil det være tilfældet, hvis de
har haft lønnet arbejde eller fået kontant dækning for mere end 30 timer om ugen.
Reglerne skal sikre, at der ikke kan udbetales dagpenge til personer der arbejder i turnus, f.eks. 56
timer i én uge efterfulgt af en uge med ingen timer, eller ved sæsonarbejde, hvor arbejdet i løbet af
et år er baseret på, at der arbejdes væsentligt mere i begrænsede perioder efterfulgt af perioder uden
arbejde, f.eks. fiskere og tivoliarbejdere.
Overskydende timer kan afvikles i uger, hvor et medlem helt eller delvist er uden beskæftigelse
eller holder fri for egen regning.
Fuldtidsforsikrede kan afvikle overskydende timer op til 37 timer pr. uge. Deltidsforsikrede kan
dog pr. uge højst afvikle overskydende timer op til medlemmets hidtidige gennemsnitlige ugentlige
arbejdstid.
Overskydende timer, der ikke er afviklet inden 5 uger fra opgørelsestidspunktet, bortfalder.
110
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Reglerne om overskydende timer finder tilsvarende anvendelse på reglerne om midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Dog skal der ved opgørelsen af overskydende timer til ledige, der har ret til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke medregnes timer, der er optjent inden overgangen til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
2.11.5.2. Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Dagpengekommissionen anbefaler, at reglerne om overskydende timer afskaffes. Det skyldes, at
reglerne vil være unødvendige, når det anbefalede fuldt månedsbaserede dagpengepengesystem
indføres. Retten til dagpenge optjenes og opgøres ved første indplacering i dagpengesystemet på
baggrund af indtægt i stedet for timer. Spørgsmål om for mange eller for få timer mister dermed sin
relevans, da der alene ses på indtægt i forbindelse med opgørelsen af beskæftigelseskravet.
I et digitaliseret månedsbaseret dagpengesystem, hvor fradrag er baseret på timer, vil der ske en
indirekte udligning af eventuelle overskydende timer inden for måneden, hvorfor reglerne om
overskydende timer vil blive overflødige.
Aftalepartierne bag Aftale om et tryggere dagpengesystem er enige i Dagpengekommissionens
anbefaling.
2.11.5.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Dagpengekommissionen peger i sine anbefalinger på, at der er tale om komplekse regler, hvilket
skaber et unødigt bureaukrati, som gør reglerne svære at administrere og kontrollere, og at reglerne
vil være unødvendige, hvis der indføres et fuldt månedsbaseret dagpengesystem.
Dagpengekommissionen anbefaler derfor, at reglerne afskaffes. Aftalepartierne har tilsluttet sig
Dagpengekommissionens anbefaling.
Det foreslås derfor, at reglerne om overskydende timer ophæves.
Afskaffelsen af reglerne om overskydende timer vil medføre en afbureaukratisering af
dagpengereglerne og medvirke til, at dagpengereglerne bliver mere gennemskuelige og lettere at
forstå for den ledige og for arbejdsløshedskasserne. Dette medvirker også til, at fejl i udbetalingen
af dagpenge mindskes.
Desuden vil afskaffelsen af reglerne om overskydende timer medvirke til en øget digitalisering og
automatisering af udbetaling af dagpenge samt øge arbejdskraften.
For så vidt angår § 52 l om overskydende timer for modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse henvises til lovforslagets § 15, stk. 1.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 52-54 og 66.
111
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2.11.6. Ændring af reglerne om efterløn
2.11.6.1. Ændring af dagpengereglernes umiddelbare konsekvenser for efterlønsordningen
Siden efterlønsordningen blev indført har der været en tæt sammenhæng mellem
dagpengereglerne og reglerne om efterløn.
Ændringerne af reglerne om dagpenge i dette lovforslag vil få umiddelbar betydning for
efterlønsordningen. Det skyldes, at henvisningerne til dagpengereglerne i de gældende regler om
efterløn er tilstrækkeligt bredt formuleret til, at de foreslåede ændringer af dagpengereglerne som
udgangspunkt også finder anvendelse for efterlønsordningen uden, at der er behov for at ændre
reglerne om efterløn.
Blandt andet er det efter de gældende regler i § 74 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. en
forudsætning for ret til efterløn, at medlemmet ved udstedelsen af et efterlønsbevis eller overgang
til efterløn opfylder betingelserne for ret til dagpenge, herunder opfylder beskæftigelseskravet om
1924 løntimer inden for de seneste 3 år (fuldtidsforsikrede).
Ændringerne af dagpengereglerne betyder, at et medlem, som ved udstedelsen af efterlønsbevis
eller overgang til efterløn ikke har været indplaceret i dagpengesystemet eller har opbrugt
beskæftigelseskontoen, skal opfylde beskæftigelseskravet på baggrund af lønindkomst i
indkomstregisteret, som for et fuldtidsforsikret medlem mindst er på 212.400 kr. (2014), svarende
til 218.616 kr. i 2016, inden for de seneste 3 år. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.1.
Et medlem, der ved udstedelsen af efterlønsbevis eller overgang til efterløn modtager dagpenge
eller efter udløbet af dagpenge fortsat har løntimer på beskæftigelseskontoen, vil skulle opfylde
beskæftigelseskravet om 1924 løntimer inden for de seneste 3 år. Der henvises i øvrigt til pkt.
2.2.3.3.
Efter den gældende lovs § 74 e finder reglerne for fradrag i dagpenge for arbejde og indtægter
som udgangspunkt også anvendelse for efterløn, ligesom reglerne om overskydende timer også
finder anvendelse for efterløn. Efter de gældende regler er definitionen af kontrollabelt arbejde også
gældende i forbindelse med efterløn.
Arbejdstiden anses som kontrollabel, når der foreligger oplysning fra arbejdsgiveren om antallet
af timer, for hvilke der ydes løn (løntimer) i beskæftigelsesforholdet. Ved vurderingen lægges
oplysningerne om løntimer i indkomstregistret til grund. Foreligger der ikke oplysninger om
løntimer betragtes arbejdstiden som ukontrollabel. Det gør sig også gældende, hvis
beskæftigelsesforholdet er af en sådan karakter, at lønnen ikke ydes for et bestemt antal timer. I
tilfælde, hvor arbejdstiden er ukontrollabel, beregnes et timetal ved at omregne indtægten fra
arbejde med den til enhver tid gældende omregningssats. Omregningssatsen for 2016 er 225,13 kr.
pr. time. De omregnede antal timer bruges efter gældende regler i forhold til opfyldelse af
beskæftigelseskravet, satsberegning og fradrag for arbejde i efterløn. Der henvises i øvrigt til pkt.
2.2.1.2.
112
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
I forhold til definitionen af kontrollabelt arbejde betyder ændringerne af reglerne om dagpenge, at
hvis et medlems arbejdstid ikke kan kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der
ikke skal indberettes timer, skal indtægten fra arbejdet omregnes til timer med den til enhver tid
gældende omregningssats. Det betyder, at der kun kan være tale om ukontrollabel arbejdstid, hvis
der ikke skal foreligge oplysninger om løntimer i indkomstregisteret. Reglen om, at hvis et medlems
arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, selv om der er indberettet løntimer til
indkomstregisteret, afskaffes. Arbejdsløshedskassen skal dermed ikke vurdere, om
beskæftigelsesforholdet i øvrigt er af en sådan karakter, at lønnen ikke ydes for et bestemt antal
timer, da timerne i indkomstregisteret i alle tilfælde kan lægges til grund. Der henvises i øvrigt til
pkt. 2.2.3.4.
For så vidt angår reglerne om overskydende timer i lovens § 59 foreslås det i lovforslagets § 1, nr.
53, at reglerne om overskydende timer ophæves i forbindelse med dagpenge. Ophævelsen vil også
få betydning i forhold til efterløn.
Efter den gældende lovs § 74 l ydes efterlønnen med et beløb, der svarer til den dagpengesats,
medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed. Det vil sige, at medlemmets individuelle
efterlønssats beregnes på grundlag af den hidtidige lønindtægt (ordinært arbejde), der er indberettet
til indkomstregisteret, i den seneste periode på 3 måneder/12 uger (beregningsperioden) inden for 5
år før udstedelsen af efterlønsbevis eller overgang til efterløn, hvor pågældende har haft
beskæftigelse svarende til mindst 2/3 af fuld sædvanlig arbejdstid (320/296 løntimer). Efterlønnens
størrelse udgør højst 90 procent af den hidtidige arbejdsindtægt, dog højst den maksimale
dagpengesats på 836 kr. om dagen eller 4.180 kr. om ugen før skat (2016 niveau). Der henvises i
øvrigt til pkt. 2.6.1.
I forhold til beregning af efterlønnens størrelse indebærer ændring af dagpengereglerne bl.a.
følgende:
Indtægtsgrundlaget udgøres af al A- og B-indkomst, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag,
i de 12 bedste måneder inden for de seneste 24 måneder forud for ledigheden
(beregningsperioden).
Indtægtsgrundlaget deles med 12, svarende til gennemsnitsindtægten i en måned.
Månedssatsen beregnes som 90 pct. af den gennemsnitlige indtægt for en måned og svarer til
160,33 timer (maksimalt antal timer, der kan udbetales efterløn for i en måned).
Hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for overgangen til efterløn foreligger 12
måneder med indtægt, beregnes efterlønnens størrelse på baggrund af gennemsnittet af alle
måneder med lønindkomst inden for 24 måneder. Månedssatsen beregnes som 90 pct. af det
beregnede indtægtsgrundlag, der deles med en individuel divisor i forhold til antal måned med
indtægt. Det beregnede beløb svarer til 160,33 timer. Beregningsperioden på 24 måneder
udvides til 36 måneder, hvis der i 24 måneders perioden overhovedet ikke foreligger måneder
med indtægt.
113
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Muligheden for udbetaling af efterløn med en fast sats eller mindstesats bortfalder som
udgangspunkt som en konsekvens af, at beregningsperioden forlænges til 12 måneder inden
for 24 måneder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.3.
Efter den gældende lovs § 74 l, stk. 5-8, kan et medlem opnå ret til efterløn med en højere sats,
hvis medlemmet udskyder overgangen til efterlønnen til 3 år eller mindre før folkepensionsalderen
og opfylder et beskæftigelseskrav på 30 løntimer om ugen i gennemsnit i udskydelsesperioden. Et
medlem, der opfylder udskydelsesreglen og som fortsætter med at arbejde, kan efter den gældende
lovs § 74 m opnå ret til at optjene en skattefri præmie. Medlemmer, der er født før 1956, kan efter
den gældende lovs § 74 j, stk. 12, derudover opnå et lempeligere fradrag i efterlønnen for
pensionsordninger, hvis medlemmet opfylder udskydelsesreglen. Efter bekendtgørelse nr. 1576 af
17. december 2013 om fleksibel efterløn sker opgørelsen af løntimer, som medregnes til opfyldelse
af beskæftigelseskravet i udskydelsesreglen og til optjening af skattefri præmie, efter reglerne for
opgørelse af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge for lønmodtagere.
Ændringerne af reglerne om dagpenge får ikke umiddelbart konsekvenser for opgørelse af
opfyldelsen af beskæftigelseskravet for udskydelsesreglen og optjeningen af skattefri præmie, idet
opgørelsen fortsat vil ske på grundlag af løntimer, der er indberettet til indkomstregistret.
På enkelte områder er der dog behov for at fastsætte ændringer af reglerne om efterløn, jf. pkt.
2.11.6.1.1., 2.11.6.1.2., 2.11.6.1.3. og 2.11.6.1.4. ad lovforslagets § 1, nr. 70-73 og 75-81.
2.11.6.1.1. Timegrænse for lempeligt fradrag
2.11.6.1.1.1. Gældende ret
Efter den gældende § 74 e, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er udgangspunktet for
fradrag i efterløn for kontrollabelt arbejde samtidig med efterløn, at der sker fradrag for et beløb
svarende til en times efterløn for hver times arbejde. Hvis arbejdet ikke er kontrollabelt sker
fradraget i efterlønnen ved at omregne indtægten til timer ved hjælp af den omregningssats, der er
fastsat i medfør af lovens § 52.
For at give efterlønsmodtagere et større incitament til at tage lavtlønnet arbejde ved siden af
efterlønnen er der i lovens § 74 e, stk. 3, fastsat regler om at fradraget i efterlønnen lempes, hvis en
efterlønsmodtager har indtægt fra kontrollabelt arbejde, hvor timelønnen er mindre end den til
enhver tid gældende omregningssats. Fradraget sker for det antal timer, der fremkommer ved at
dividere arbejdsindtægten med den til enhver tid gældende omregningssats. En person med en
timeløn under omregningssatsen får dermed fradraget et mindre beløb pr. arbejdstime end ved et
time-for-timefradrag. I praksis sker det ved, at efterlønsmodtageren får fradrag for færre timer, end
den pågældende har arbejdet. Lavtlønnede får således et mindre fradrag og mere udbetalt af deres
efterløn. Det lempeligere fradrag finder anvendelse op til en samlet indtægt på 36.840 kr. (2016-
niveau) inden for kalenderåret. Herefter sker fradraget i efterlønnen time-for-time.
114
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
For at sikre, at reglerne om det lempelige fradrag ikke skal kunne udnyttes ved, at en
efterlønsmodtager arbejder i mange timer til en meget lav timeløn, herunder at den pågældende
arbejder fuld tid ved siden af efterlønnen, er det fastsat, at der ikke kan udbetales efterløn, hvis den
faktiske arbejdstid for fuldtidsforsikrede overstiger 29,6 timer i en uge eller for deltidsforsikrede
overstiger 4/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før overgangen til efterløn.
2.11.6.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 79, om månedsvis acontoudbetaling af efterløn og
følgende efterregulering foreslås det, at grænsen for den faktiske arbejdstid i forhold til bortfald af
udbetaling af efterløn i forbindelse med fradrag for arbejde efter de lempeligere regler ændres i
overensstemmelse hermed.
Det foreslås, at der ikke kan udbetales efterløn for en måned, hvis den faktiske arbejdstid i
måneden overstiger 128 timer. Dette svarer til den gældende timegrænse på 29,6 timer pr. uge
opregnet til en måned, og det svarer også til grænsen for den faktiske arbejdstid i forhold til
udbetaling af fleksydelse, som også er en ydelse, der udbetales månedsvis. Det foreslås også, at der
for deltidsforsikrede ikke kan udbetales efterløn, hvis den faktiske arbejdstid i måneden overstiger
104 timer. Timegrænsen gælder alene i forhold til fradrag efter reglerne om lempeligt fradrag.
2.11.6.1.2. Beregning af efterløn
2.11.6.1.2.1. Gældende ret
Efter den gældende lovs § 74 l ydes efterlønnen med et beløb, der svarer til den dagpengesats,
medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed. Det vil sige, at medlemmets individuelle
efterlønssats beregnes på grundlag af den hidtidige lønindtægt (ordinært arbejde), der er indberettet
til indkomstregisteret, i den seneste periode på 3 måneder/12 uger (beregningsperioden) inden for 5
år før udstedelsen af efterlønsbevis eller overgang til efterløn, hvor pågældende har haft
beskæftigelse svarende til mindst 2/3 af fuld sædvanlig arbejdstid (320/296 løntimer). Efterlønnens
størrelse udgør højst 90 procent af den hidtidige arbejdsindtægt, dog højst den maksimale
dagpengesats på 836 kr. om dagen eller 4.180 kr. om ugen før skat (2016 niveau).
Hvis medlemmet inden for de seneste 5 år før udstedelsen af efterlønsbevis eller overgangen til
efterløn ikke har et beregningsgrundlag, som opfylder betingelserne, eller har fået udbetalt
dagpenge, udbetales efterlønnen med en fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge.
2.11.6.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er foreslået i § 1, nr. 9, at reglerne om beregning af dagpenge sker på grundlag af al A- og B-
indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag i de indkomstmæssigt bedste 12 måneder inden
for de seneste 24 måneder forud for ledigheden (beregningsperioden).
Hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledigheden foreligger 12 måneder med
indtægt, beregnes efterlønnens størrelse på baggrund af gennemsnittet af alle måneder med
115
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
lønindkomst inden for 24 måneder. Beregningsperioden på 24 måneder udvides til 36 måneder, hvis
der i 24 måneders perioden overhovedet ikke foreligger måneder med indtægt Endvidere foreslås
det, at der ikke længere skal være mulighed for at få udbetalt efterløn med en mindstesats.
Efter den gældende lovs § 74 a, stk. 8, kan et medlem, der før efterlønsalderen har opbrugt retten
til dagpenge, få ret til efterløn, uden at beskæftigelseskravet for ret til dagpenge er opfyldt. Det er en
betingelse, at medlemmet opbruger retten til dagpenge efter det fyldte 50. år, og at medlemmet ved
fortsat indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag vil kunne opfylde kravet om anciennitet ved
efterlønsalderen, jf. lovens § 74. Det er også en betingelse for at blive fritaget for at opfylde
beskæftigelseskravet, at medlemmet overgår til efterløn ved efterlønsalderen. Medlemmer, der er
omfattet af bestemmelsen, vil f.eks. være medlemmer i seniorjob.
Som en konsekvens af forslaget om at ændre reglerne om beregning af dagpenge, herunder
forslaget om at der ikke skal gælde en fast sats på 82 pct. af dagpengenes højeste beløb, vil der være
medlemmer, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 8, der ikke vil have et beregningsgrundlag, og de
vil dermed ikke kunne få beregnet en efterlønssats.
For at sikre, at medlemmer, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 8, vil kunne få en efterlønssats,
foreslås det, at de gældende principper for beregning af efterløn bevares for denne gruppe.
Det betyder, at medlemmets individuelle efterlønssats beregnes på grundlag af den hidtidige
lønindtægt (ordinært arbejde), der er indberettet til indkomstregisteret, i den seneste periode på 3
måneder/12 uger (beregningsperioden) inden for 5 år før udstedelsen af efterlønsbevis eller
overgang til efterløn, hvor pågældende har haft beskæftigelse svarende til mindst 2/3 af fuld
sædvanlig arbejdstid (320/296 løntimer). For deltidsforsikrede skal der ved månedsindberetninger
være indberettet mindst 195 løntimer og ved uge- eller 14-dages-indberetninger mindst 180
løntimer.
Hvis medlemmet ikke har haft indtægt, der kan benyttes til beregning af efterlønnen, og som
inden for de seneste 5 år før efterlønsalderen ikke har fået udbetalt dagpenge med en tidligere
beregnet sats, udgør efterlønnen et beløb, der svarer til 82 pct. af dagpengenes højeste beløb for
fuldtidsforsikrede henholdsvis deltidsforsikrede, jf. lovens §§ 47 eller 70, som ændret ved § 1, nr. 8,
63 og 64.
Med hjemmel i lovens § 74 l, stk. 15, der bliver stk. 19, som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 78,
vil der blive fastsat nærmere regler om beregning af efterløn efter de foreslåede regler, herunder om
medregning af dokumenteret fravær. Indtægtsgrundlaget for beregning til medlemmer, der er
omfattet af lovens § 74 a, stk. 8, vil være det samme som indtægtsgrundlaget for beregning af
dagpenge.
2.11.6.1.3. Udbetaling af efterløn
2.11.6.1.3.1. Gældende ret
116
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Efter den gældende § 74 n, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udbetales efterløn bagud
for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned.
Efter bestemmelsen kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ændre en
udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor.
Arbejdsløshedskasserne fastsætter efter gældende regler selv udbetalingstidspunkterne, typisk
således at dagpengene er til medlemmets disposition senest den sidste hverdag/bankdag i måneden.
Det følger af bekendtgørelse nr. 1576 af 17. december 2013 om fleksibel efterløn samt bilag 1 til
bekendtgørelse nr. 949 af 19. august 2015 om standardvedtægt for anerkendte arbejdsløshedskasser,
at en efterlønsmodtager skal sende et ydelseskort til arbejdsløshedskassen umiddelbart efter hver
udbetalingsperiodes udløb. Efterlønsmodtageren skal oplyse om indtægter ved pension, arbejde,
øvrige indtægter eller hverv m.v. forud for arbejdsløshedskassens udbetaling af efterløn, jf.
bekendtgørelse om fleksibel efterløn. Retten til forfaldne ydelser falder bort, hvis ydelseskortet ikke
er indleveret senest 3 måneder efter periodens udløb.
Dagpenge udbetales til medlemmets NemKonto i den pågældendes pengeinstitut.
Arbejdsløshedskassen kan tidligst modtage dagpengekortet umiddelbart efter hver
udbetalingsperiodes udløb.
Udbetalingen af dagpenge sker på grundlag af oplysninger om arbejdstimer og lønindtægter i
udbetalingsperioden på dagpengekortet.
2.11.6.1.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som led i udmøntningen af Aftale om et tryggere dagpengesystem er det foreslået i lovforslagets
§ 1, nr. 4-7, at dagpenge fremover skal udbetales månedsvis bagud med efterfølgende regulering på
baggrund af oplysninger fra indkomstregistret.
Et månedsbaseret system er en af forudsætningerne for at arbejdsløshedskasserne i højere grad
kan benytte indkomstregistret i administrationen af efterlønsordningen. En månedsbaseret
acontoudbetaling af efterløn vil bl.a. kunne imødegå de udfordringer, som arbejdsløshedskasserne
har i det gældende ugebaserede udbetalingssystem i forbindelse med gentagne reguleringer som
følge af justeringer i medlemmernes løbende pensionsudbetalinger.
En overgang til en månedsbaseret acontoudbetaling af efterløn vil indebære en enklere
administration, så arbejdsløshedskasserne ikke, som efter de gældende regler, skal foretage en
ugebaseret efterregulering af pensionsudbetalinger, men kan foretage en regulering, når oplysning
om ændret pensionsudbetaling fremgår af indkomstregisteret, da disse indberettes månedsvis.
Endvidere vil en månedsbaseret acontoudbetaling af efterløn betyde en enklere administration for
arbejdsløshedskasserne, da den kan samordnes med en månedsbaseret udbetaling af dagpenge.
117
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås derfor, at efterløn udbetales månedsvis bagud. Det foreslås endvidere, at de
foreslåede § 46, stk. 1, 5 og 6, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6, finder tilsvarende
anvendelse. Det foreslås også, at regler, som fastsættes med hjemmel i § 46, stk. 5, der bliver stk. 7,
finder tilsvarende anvendelse for efterløn.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i pkt. 2.5.3.2. og 2.5.3.3. og til bemærkningerne til § 1,
nr. 79.
Beskæftigelsesministeren vil efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler
om fravigelse af medlemmets indsendelse af oplysninger, jf. § 46, stk. 5, 2. pkt. Der henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 80.
2.11.6.1.4. Fradrag i efterlønsbidrag som betales tilbage
2.11.6.1.4.1. Gældende ret
Det er en betingelse for at kunne få efterløn, at der i en nærmere fastsat periode er indbetalt
efterlønsbidrag. Efter den gældende § 77 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indbetales der
årligt et bidrag, der svarer til 7 gange dagpengenes højeste beløb efter lovens §§ 47 og 70.
Efter den gældende lovs § 77 a kan et medlem, der har indbetalt efterlønsbidrag, få betalt
bidragene tilbage, hvis medlemmet skriftligt fravælger muligheden for at modtage efterløn.
Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter lovens §§ 47 og 70, der er
indbetalt i efterlønsbidrag.
Et medlem, der er gået på efterløn, har også mulighed for at fravælge efterlønsordningen og få
udbetalt de indbetalte bidrag. Tilbagebetalingen fradrages dog med 5 dagpengesatser for hver uge,
der er udbetalt efterløn til medlemmet, jf. lovens § 77 a, stk. 6.
2.11.6.1.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 79, om månedsvis acontoudbetaling af efterløn og
følgende efterregulering foreslås det, at ændre fradragsbestemmelsen i lovens § 77 a, stk. 6, således,
at der fradrages 20 dagpengesatser, jf. lovens § 47 og 70, for hver måned, der er udbetalt efterløn til
medlemmet. Dette svarer til reglen om fradrag i tilbagebetalingen af fleksydelsesbidrag for
fleksydelsesmodtagere, der fravælger fleksydelsen og anmoder om tilbagebetaling af
fleksydelsesbidrag.
Der vil med hjemmel i den gældende lovs § 77 a, stk. 9, blive fastsat regler om forholdsmæssig
deling af fradraget i tilbagebetalingen af efterlønsbidrag i de tilfælde, hvor medlemmet træder ud af
efterlønsordningen i løbet af en udbetalingsmåned.
2.11.6.1.5. Ophør af retten til efterløn
2.11.6.1.5.1. Gældende ret
118
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Efter den gældende § 75 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ophører retten til efterløn, når
medlemskabet ophører, jf. lovens § 43. For efterlønsmodtagere, der på grund af beskæftigelse i et
andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale
sikringsordninger eller på grund af arbejde på Færøerne ikke kan bevare deres medlemskab af en
dansk arbejdsløshedskasse, ophører retten til efterløn senest ved udgangen af den måned, hvori
efterlønsmodtageren når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller ved pågældendes
død.
2.11.6.1.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, at der indføres et særligt seniormedlemskab for personer, der
har nået folkepensionsalderen. Som konsekvens af forslaget i § 1, nr. 3, er det foreslået i § 1, nr. 2,
at det ikke længere skal fremgå af lovens § 43, at medlemskabet ophører ved udgangen af den
måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen.
Som følge af lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at præcisere lovens § 75 a således, at det tydeligt
fremgår af bestemmelsen, at retten til efterløn ophører, når medlemskabet ophører og senest ved
udgangen af den måned, hvori efterlønsmodtageren når folkepensionsalderen, jf. lov om social
pension, eller ved pågældendes død.
Forslaget indebærer i øvrigt ikke ændringer i retstilstanden med hensyn til ophør af retten til
efterløn, og omfatter således også efterlønsmodtagere, der på grund af beskæftigelse i et andet EØS-
land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale
sikringsordninger eller på grund af arbejde på Færøerne ikke kan bevare deres medlemskab af en
dansk arbejdsløshedskasse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 81.
2.11.6.2. Undtagelse for fradrag i efterløn og fleksydelse for pensionsudbetalinger mellem det 60.
år og efterløns- og fleksydelsesalderen
2.11.6.2.1. Gældende ret
Som led i Velfærdsreformen fra 2006, som blev udmøntet ved lov nr. 1540 af 20. december 2006,
blev efterlønsalderen gradvist forhøjet fra 60 år til 62 år for personer, der er født den 1. januar 1959
eller senere. Med Aftale om senere tilbagetrækning fra 2011, som blev udmøntet ved lov nr. 1365 af
28. december 2011, blev den gradvise forhøjelse af efterlønsalderen fremrykket 5 år, og ved en
gradvis forkortelse af efterlønsperioden bliver efterlønsalderen forhøjet yderligere, så
efterlønsalderen er 3 år før folkepensionsalderen. Det vil sige, at efterlønsalderen gradvist forhøjes
fra 60 år til 65 år.
Forhøjelsen af efterlønsalderen ville umiddelbart betyde, at personer, der før 2007 havde indgået
en aftale om pension (kapitalpension, ratepension, pension med løbende livsvarig udbetaling) kunne
få udbetaling fra pensionsordningen efter det 60. år, men inden efterlønsalderen, uden at dette ville
få konsekvenser for størrelsen af efterlønnen.
119
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
For at forebygge utilsigtet brug af skattebegunstigede pensionsordninger til at finansiere
tilbagetrækning, før medlemmet kan gå på efterløn, er det fastsat i § 74 k i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., at der sker der fradrag i efterlønnen, hvis et medlem får udbetaling
fra en pensionsordning mellem det 60. år og efterlønsalderen.
For at undgå dobbelt fradrag for den samme pensionsudbetaling, er det i fastsat i lovens § 74 k,
stk. 2, at der ikke sker fradrag i efterlønnen for udbetalingen, hvis den har medført fradrag i
udbetalte arbejdsløshedsdagpenge.
Tilsvarende sker der efter den gældende § 18, stk. 9, i lov om fleksydelse fradrag i fleksydelsen,
hvis et medlem får udbetaling fra en pensionsordning mellem det 60. år og fleksydelsesalderen. Der
sker dog ikke fradrag, hvis pensionen i perioden mellem det 60. år og fleksydelsesalderen har
medført fradrag i udbetalt ledighedsydelse, arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp, jf. § 18, stk.
10, i lov om fleksydelse.
2.11.6.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Efter at forhøjelsen af efterlønsalderen er indtrådt i 2014 er der afdækket et behov for at udvide
bestemmelsen om fritagelse for fradrag for pensioner i efterløn.
Det foreslås, at beskyttelsen mod dobbelt fradrag for den samme pensionsudbetaling i § 74 k, stk.
2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. gøres generel. Det foreslås derfor, at § 74 k, stk. 2,
ændres således, at der ikke sker fradrag i efterløn for pension, der er udbetalt mellem det 60. år og
efterlønsalderen, hvis pensionsudbetalingen har medført fradrag i anden offentlig
forsørgelsesydelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 74.
Den tilsvarende situation gør sig også gældende i forhold til fradrag i fleksydelse for udbetalt
pension. Det foreslås derfor, at § 18, stk. 10, i lov om fleksydelse ændres således, at der ikke sker
fradrag i fleksydelse for pension, der er udbetalt mellem det 60. år og efterlønsalderen, hvis
pensionsudbetalingen har medført fradrag i anden offentlig forsørgelsesydelse.
Der henvises til lovforslagets § 7.
2.11.7. Fælles definitioner og metode for opgørelse af tællere m.v., der stilles til rådighed på
tværs af arbejdsløshedskassen, kommunen og medlemmet
2.11.7.1. Fælles tællere
2.11.7.1.1 Gældende ret
Efter den gældende § 50 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
kan beskæftigelsesministeren for at sikre en jobrettet og aktiv indsats på tværs af jobcentre og
arbejdsløshedskasser fastsætte regler om ibrugtagning, opbygning, indretning og brug af de it-
120
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
værktøjer, som offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører anvender i
varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere
regler om anvendelse af fælles standarder og it-servicer.
Efter den gældende § 88, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsætter beskæftigelses-
ministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om arbejdsløshedskassernes
administration, økonomi, regnskaber og revision samt om tilsyn. Efter § 88, stk. 5, i samme lov
fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet endvidere nærmere
regler om krav til arbejdsløshedskassernes it-systemer og til beskrivelse af arbejdsløshedskassernes
forretningsgange.
2.11.7.1.2. Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Det fremgår i Aftale mellem regeringen (Venstre), Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om et
tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige om, at data skal opgøres ens for alle forsikrede
på tværs af arbejdsløshedskasser. Det gælder f.eks., hvordan der tælles dage i en optjenings- eller
referenceperiode, tælles indkomst til beregning af dagpengesats eller tælles forbrug af dagpengeret.
Disse tællere skal opgøres ensartet på tværs af arbejdsløshedskasser og stilles til fuld rådighed for
både arbejdsløshedskasser, kommuner, det enkelte medlem og relevante centrale myndigheder.
I dag er det den enkelte arbejdsløshedskasse, der beregner og administrer de såkaldte tællere i
dagpengesystemet, f.eks. opgørelsen af, hvor meget dagpengeret den ledige har tilbage og omfanget
af beskæftigelse i forhold til genoptjening. Informationen bliver dog mest anvendt, hvor det er
direkte relevant i forhold til sagsbehandlingen, og det er uensartet, hvor tilgængelig den type viden
er for ledige. Lediges adgang til opdaterede data kan være vigtig i forhold til den enkeltes adfærd.
Viden er en vigtig forudsætning for at kunne gennemskue konsekvenserne af, og eventuelt agere på,
den situation, man befinder sig i.
2.11.7.1.2.1. Definitioner og metode for opgørelse af tællere m.v.
Dagpengekommissionen har anbefalet, at den ledige, jobcenteret og arbejdsløshedskassen har
samme viden om, hvor den ledige præcis står i sit ledighedsforløb. Det forudsætter, at et
moderniseret dagpengesystem er mere digitalt, registerbaseret og automatisk.
Et digitaliseret dagpengesystem bør kunne honorere tre krav. Det drejer sig om at sikre, at:
Data opgøres ensartet for alle medlemmer.
Data stilles løbende til rådighed for alle interessenter.
Data kan korrigeres af arbejdsløshedskasserne for fejl og mangler i opgørelsesgrundlaget
,
herunder registeroplysninger
.
Dagpengekommissionen anbefaler, at det sikres, at data opgøres ens for alle forsikrede på tværs af
arbejdsløshedskasser. Et centralt begreb i den sammenhæng er tællere. Altså f.eks. hvordan man
tæller dage i en optjenings- eller referenceperiode, tæller indkomst til beregning af dagpengesats
121
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
eller tæller forbrug af dagpengeret. Tællerne skal opgøres ensartet på tværs af arbejdsløshedskasser,
og alle interessenter skal have adgang til de samme oplysninger
Arbejdsløshedskasserne skal som hidtil have mulighed for at håndtere, at registeroplysninger kan
indeholde fejl og mangler. Vigtige data kan være forkerte, forsinkede eller helt mangle i digital
form (f.eks. oplysninger om udenlandsk indkomst). Arbejdsløshedskasserne skal – på baggrund af
fælles retningslinjer – kunne foretage manuelle rettelser på baggrund af nye oplysninger samt
registrere og dokumentere oplysningerne. Herefter skal tællerne beregnes på ny.
På den baggrund har Dagpengekommissionen anbefalet, at dagpengesystemet skal indrettes, så
oplysningerne i indkomstregistret kan anvendes i videst muligt omfang. Det betyder bl.a., at de
forskellige tællere skal opgøres ensartet på tværs af arbejdsløshedskasser og baseres på de samme
oplysninger og opgørelses- og beregningsmetoder.
2.11.7.1.3 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 88, stk. 5, udvides til, at
beskæftigelsesministeren også fastsætter regler om udvikling og vedligeholdelse af
arbejdsløshedskassernes it-systemer og om at data skal stilles fuldstændigt og nøjagtigt til rådighed
for det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Oplysningerne videregives fra det fælles it-baserede datagrundlag til kommunerne for egne borgere
og relevante oplysninger vises for borgerne på Jobnet.
For at arbejdsløshedskasserne kan udvikle og vedligeholde it-løsninger, der opfylder
aftalepartiernes krav om ens opgørelser på tværs af arbejdsløshedskasser vil der i medfør af denne
bemyndigelse blive fastsat regler om, at arbejdsløshedskassernes i samarbejde med Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder fælles retningslinjer, hvori de lovgivningsmæssige krav
præciseres og omsættes således, at de kan indgå i kravspecificeringen til it-understøttelsen i hver af
arbejdsløshedskassernes it-systemer af tællere m.v. og til indberetning af oplysninger til det fælles
it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Beskæftigelsesministeren vil også fastsætte regler om hvilke oplysninger, der skal vises om
forbrug af dagpengeret, optjening af timer m.v. på Jobnet og i arbejdsløshedskassernes
selvbetjeningsløsninger, om vilkår herfor, og om anvendelse af ensartede definitioner, fælles
standarder og it-servicer.
Forslaget er begrundet i, at det af hensyn til en sammenhængende og konsolideret vejledning af
medlemmerne er vigtigt, at de samme oplysninger tidstro er til rådighed for medlemmerne uanset,
om de logger på arbejdsløshedskassernes egne selvbetjeningsløsninger eller på Jobnet. Der vil blive
fastsat regler om, at oplysninger om forbrug af dagpenge, genoptjening m.v. alene må vises i
arbejdsløshedskassens egen selvbetjeningsløsning, hvis oplysningerne samtidig er stillet til rådighed
for det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvorfra
122
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udstiller oplysningerne til jobcentrenes it-systemer og
til Jobnet.
Forslaget er endvidere begrundet i, at jobcentrene til brug for administrationen af
beskæftigelsesindsatsen har behov for at kende bl.a. medlemmets indplacering i dagpengesystemet
og til tidspunktet for forventet og faktisk ophør i dagpengesystemet. Endelig er forslaget begrundet
i, at der til brug for statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen og på dagpengesystemet er
behov for, at data er opgjort og indberettet efter ensartede metoder og definitioner.
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige om at følge
Dagpengekommissionens anbefaling om, at data skal opgøres ens for alle forsikrede på tværs af
arbejdsløshedskasser. Det gælder f.eks., hvordan der tælles dage i en optjenings- eller
referenceperiode, tælles indkomst til beregning af dagpengesats, eller tælles forbrug af dagpengeret.
Disse tællere skal opgøres ensartet på tværs af arbejdsløshedskasser og stilles til fuld rådighed for
både arbejdsløshedskasser, kommuner, det enkelte medlem og relevante centrale myndigheder.
Det foreslås derfor, at § 100 a, stk. 3, affattes på ny således, at den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse kan rumme den påtænkte anvendelse i forbindelse med den påtænkte
administrative udmøntning i bekendtgørelsesform. For at sikre, at de it-systemer, der anvendes i
beskæftigelsesindsatsen og i forbindelse med arbejdsløshedskassernes administration af dagpenge
m.v., udgør et sammenhængende system og et grundlag for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings tilsyn med arbejdsløshedskassernes administration, er det hensigten, at
beskæftigelsesministeren i medfør af den foreslåede bemyndigelse og efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler vedrørende:
Hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne og medlemmerne skal give til de i § 100 a, stk. 2
nævnte registre.
Hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne skal indberette til brug for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings tilrettelæggelse af tilsynet med arbejdsløshedskassernes
administration.
På hvilken måde og inden for hvilke frister oplysningerne efter § 100 a, stk. 3, nr. 1 og 2 skal
gives.
Hvilke oplysninger, der skal vises om forbrug af dagpengeret, optjening af timer m.v. på
Jobnet og i arbejdsløshedskassernes selvbetjeningsløsninger, og om vilkår herfor.
Arbejdsløshedskassernes forpligtelser og anvendelse af ensartede definitioner, fælles
standarder og it-servicer.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 98 og 107.
2.11.7.2. Øget anvendelse af registeroplysninger i arbejdsløshedskassernes administration
2.11.7.2.1 Gældende ret
123
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Efter den gældende § 90 b, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal administrationen af
forsikringssystemet i videst muligt omfang ske på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid
m.v., der fremgår af indkomstregisteret.
Arbejdsløshedskasserne har efter den gældende § 90 b, stk. 2, terminaladgang til de nødvendige
oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, for egne medlemmer.
Arbejdsløshedskasserne kan efter bestemmelsen benytte oplysningerne til registersamkøring i
kontroløjemed. Efter praksis kan arbejdsløshedskasserne alene anvende oplysninger i
indkomstregisteret for og i de perioder, hvor en person er medlem i arbejdsløshedskassen.
Oplysningerne er efter lovens § 90 b, stk. 2, undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne og
straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.
Efter den gældende § 45 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
kan der bl.a. udveksles oplysninger mellem offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, der er
nødvendige til brug for bl.a. varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen.
2.11.7.2.2. Dagpengekommissionens anbefalinger
Dagpengekommissionen har anbefalet, at dagpengesystemet i højere omfang baseres på
tilgængelige registeroplysninger. Dagpengekommissionen bemærker, at arbejdsløshedskasserne vil
kunne gøre flere dele af sagsbehandlingen til fuldautomatiserede processer, som kan foretages
direkte på baggrund af registerdata, hvis dagpengesystemet i højere grad afpasses efter de data, der
er tilgængelige i registre. Det vil give mulighed for administrative lettelser både for de forsikrede og
arbejdsløshedskasserne.
Dagpengekommissionen bemærker, at en ekstra gevinst vil være, at man i langt højere grad end
hidtil kan skabe gennemsigtighed og gøre de samme informationer tilgængelige for både den ledige,
jobcenteret og arbejdsløshedskassen.
2.11.7.2.3 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår i Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige om, at data skal
opgøres ens for alle forsikrede på tværs af arbejdsløshedskasser. Det gælder f.eks., hvordan der
tælles dage i en optjenings- eller referenceperiode, tælles indkomst til beregning af dagpengesats,
eller tælles forbrug af dagpengeret. Disse tællere skal opgøres ensartet på tværs af
arbejdsløshedskasser og stilles til fuld rådighed for både arbejdsløshedskasser, kommuner, det
enkelte medlem og relevante centrale myndigheder.
Regeringen og aftalepartierne tilslutter sig Dagpengekommissionens anbefalinger. Det foreslås
derfor, at arbejdsløshedskasserne fortsat anvender oplysninger i indkomstregisteret og oplysninger i
det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) om støttet beskæftigelse i forbindelse med opgørelse af
beskæftigelseskrav ved indplacering i dagpengesystemet og ved genoptjening af retten til dagpenge.
Da der i indkomstregisteret ikke sondres mellem støttet og ustøttet beskæftigelse anvendes
124
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) om støttet beskæftigelse således, at det
alene er ustøttet beskæftigelse, der indgår i beregningen af optjening og genoptjening af dagpenge.
Det foreslås endvidere, at der ved administrationen af den foreslåede månedsbaserede
beskæftigelseskontomodel med fleksibel genoptjening anvendes registeroplysninger. På
beskæftigelseskontoen fremgår omfanget af beskæftigelsestimer som indberettet til
indkomstregisteret for ordinær ustøttet beskæftigelse efter indplacering i dagpengesystemet. Da der
i indkomstregisteret ikke sondres mellem støttet og ustøttet beskæftigelse anvendes som nævnt
ovenfor også oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) om støttet beskæftigelse
således, at det alene er ustøttet beskæftigelse, der indgår i beskæftigelseskontoen.
Det foreslås derfor, at arbejdsløshedskassernes adgang til indkomstregisteret udvides således, at
arbejdsløshedskasserne også kan anvende nødvendige oplysninger i indkomstregisteret for tidligere
medlemsperioder og for perioder forud og efter en medlemsperiode i det omfang
arbejdsløshedskasserne skal anvende registeret til ved lov pålagte opgaver. Der henvises til
forslaget til ændringer til lovens § 90 b, stk. 1 og 2, som affattet ved § 1, nr. 100.
Det foreslås endvidere, at arbejdsløshedskasserne får adgang til nødvendige oplysninger i det
fælles it-baserede datagrundlag om støttet beskæftigelse for perioder forud og efter en
medlemsperiode i det omfang arbejdsløshedskasserne skal anvende oplysningerne til ved lov
pålagte opgaver. Denne del foreslås udmøntet på bekendtgørelsesniveau i medfør af den gældende
bemyndigelse i § 52, nr. 2, i lov om organisering og understøtte beskæftigelsesindsatsen m.v.
Datatilsynet vil, jf. persondatalovens § 57, blive hørt i forbindelse med fastsættelsen af de
administrative regler, der vil blive udstedt som følge af den nævnte lovændring.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 100.
2.11.7.3. Den foreslåede ordning i forhold til persondataloven
Personoplysninger skal efter persondatalovens § 5 behandles i overensstemmelse med god
databehandlingsskik. Det indebærer bl.a., at:
Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere
behandling må ikke være uforenelig med disse formål.
Oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end
hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål,
hvortil oplysningerne senere behandles.
Behandling af oplysninger skal tilrettelægges således, at der foretages fornøden ajourføring af
oplysningerne.
Der skal endvidere foretages den fornødne kontrol for at sikre, at der ikke behandles urigtige
eller vildledende oplysninger.
Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtiges.
125
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Indsamlede oplysninger må ikke opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere
den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil
oplysningerne behandles.
Arbejdsløshedskassernes behandling af personoplysninger som led i administrationen af
dagpengeregler m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil fortsat skulle ske i
overensstemmelse med disse regler.
Oplysninger om lønindkomst og løntimer vurderes at være oplysningstyper omfattet af
persondatalovens § 6. Det vurderes, at behandlingen kan ske i overensstemmelse med
persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6. Efter denne bestemmelse kan der således ske behandling af
oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører
under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem
oplysningerne videregives, har fået pålagt.
For oplysninger i indkomstregisteret gælder, at myndigheder m.fl. alene kan få adgang til forud
definerede data i indkomstregistret, jf. § 15, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1256 af 9. november 2010
om et indkomstregister. Arbejdsløshedskasserne og SKAT skal ajourføre de konkret indgåede
aftaler om, hvilke nødvendige oplysningstyper, der er behov for, at arbejdsløshedskasserne har
adgang til. I forbindelse med udarbejdelsen af fælles retningslinjer, jf. pkt. 2.11.7.1.3, hvori de
lovgivningsmæssige krav præciseres og omsættes vil det blive fastlagt hvilke oplysningstyper, der
er nødvendige til brug for administrationen af dagpengereglerne. Herved er persondatalovens
bestemmelser om, at der alene må behandles nødvendige, relevante og tilstrækkelige oplysninger til
udtrykkeligt angivne og klare formål, opfyldt.
Det gælder bl.a. i forhold til arbejdsgivernes nye, særskilte indberetning af lønmodtagerens eget
pensionsbidrag og arbejdsgivers pensionsbidrag til indkomstregisteret og i forhold til
kodeangivelser for indkomst i forbindelse med forskellige former for borgerlige ombud og hverv.
Til brug for arbejdsløshedskassens afgørelse af, om der er udbetalt sygedagpenge i mere end 6
uger, vil arbejdsløshedskassen skulle behandle oplysninger om medlemmets sygefraværsforhold
registreret i det fælles it-baserede datagrundlag eller registeroplysninger om sygedage. Oplysninger
om sygefravær og sygedagpenge vurderes, at være ikke-følsomme oplysninger omfattet af
persondatalovens § 6, idet oplysningerne ikke i sig selv indeholder oplysninger om sygdomme og
diagnoser. Arbejdsløshedskassernes behandling og videregivelse af oplysninger til
arbejdsløshedskasserne vurderes at kunne ske uden forudgående samtykke, jf. persondatalovens § 6,
stk. 1, nr. 3 og 6.
Hvis medlemmet har givet oplysninger om helbredsmæssige forhold til sin arbejdsløshedskasse
kan behandlingen ske efter forudgående samtykke fra medlemmet, jf. persondatalovens § 7, stk. 2,
nr. 1.
126
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Behandling af oplysninger om personnummer kan finde sted i overensstemmelse med
persondatalovens § 11, stk. 1, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om
personnummer med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer. Private kan efter
persondatalovens § 11, stk. 2, nr. 1, behandle oplysninger om personnummer, når det følger af lov
eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.
Arbejdsløshedskasserne kan efter § 33, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
forudsætningsvis samt efter skattekontrollovens § 8 u, stk. 1, behandle oplysninger om
personnummer om egne medlemmer.
2.11.8. Regulering af udbetalinger
2.11.8.1. Gældende ret
Efter gældende regler afleverer medlemmet ydelseskortet den næstsidste søndag i måneden med
oplysninger om arbejdstimer og indtægter i den seneste 4 eller 5 ugers periode.
Arbejdsløshedskassen behandler ydelseskortet og udbetaler ydelser til medlemmet på det grundlag.
Udbetalingsforløbet er nærmere beskrevet i bemærkningerne til § 1, nr. 4-7, ad § 46.
Hvis et medlem uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser, skal ydelsesbeløbet betales
tilbage, hvis medlemmet har givet arbejdsløshedskassen urigtige oplysninger eller fortiet
omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså
eller burde have indset, at modtagelsen af beløbet var uberettiget. Videre gælder, at et medlem, der
har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra arbejdsløshedskassen, og som senere modtager løn,
pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra arbejdsløshedskassen,
skal ydelsesbeløbet betales tilbage til arbejdsløshedskassen.
Hvis medlemmet har gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for arbejdsløshedskassen,
kan arbejdsløshedskassen pålægge medlemmet en karantæne på mindst 74 og højst 962 timer. Har
medlemmet gjort sig skyldig i en anden forseelse, kan arbejdsløshedskassen bestemme, at
medlemmet skal gennemgå en karantæne på højst 37 timer.
Der er ikke hjemmel til, at arbejdsløshedskassen kan kræve tilbagebetaling af fejludbetalte ydelser
i andre situationer end de, der er beskrevet i § 86 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Hvis dagpenge eller andre ydelser er udbetalt med urette, har arbejdsløshedskassen ikke krav på
refusion fra statskassen, med mindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige
forhold, eller udbetalingen er sket med forbehold.
Der sker en kvartalsvis kontrol af alle medlemmer, der har været tilmeldt som ledige i hele
undersøgelsesperioden, hvor arbejdsløshedskassen elektronisk samkører arbejdsgiverens
oplysninger i indkomstregisteret med medlemmets egne oplysninger (Indkomstregisterkontrollen).
Viser kontrollen, at antallet af timer i indkomstregisteret er større end det antal timer, medlemmet
har oplyst, skal arbejdsløshedskassen undersøge sagen nærmere. Der er dog en bagatelgrænse, som
127
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
indebærer, at kontrollen ikke gennemføres, hvis forskellen er mindre end 37 timer pr. kvartal eller
hvis indtægten ved beskæftigelsen er på 1000 kr. eller derunder.
2.11.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 6, ad nye § 46, stk. 5 og 6, at udbetaling af dagpenge skal
ske på baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden. De
udbetalte dagpenge efterreguleres, hvis der er uoverensstemmelse mellem medlemmets oplysninger
og indberetningerne til indkomstregisteret, og forskellen i antallet af timer mellem medlemmets
oplysninger og indberetningerne til indkomstregisteret overstiger en bagatelgrænse på 12 timer pr.
måned.
Det foreslås i en ny § 85 e, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 94, at sker der ændringer i et medlems
indkomstregisteroplysninger efter tidspunktet for eventuel efterregulering, jf. en ny § 46, stk. 6, som
har betydning for medlemmets ret til ydelser for perioden, skal der ske en regulering af den
udbetalte ydelse for perioden. Denne regulering skal ske uanset timetallets størrelse. Reguleringen
kan både være efterbetaling og tilbagebetaling af ydelser.
Videre foreslås i en ny § 85 e, stk. 2, at arbejdsløshedskassen skal give meddelelse til medlemmet
om den forventede regulering med en begrundelse og en vejledning om, hvordan medlemmet kan
gøre indsigelse inden for en nærmere angiven frist. Det gælder både, når reguleringen sker i forhold
til situationen i en ny § 46, stk. 6, og når reguleringen sker i forhold til senere ændringer i
indkomstregisteret, jf. forslaget til en ny § 85 e, stk. 1.
Hvis medlemmet gør indsigelse over for en regulering, skal arbejdsløshedskassen behandle
indsigelsen. Medlemmet har pligt til selv at medvirke til oplysning af sagen. Fastholder
arbejdsløshedskassen efter at have behandlet medlemmets indsigelse, at der skal ske en regulering,
skal arbejdsløshedskassen træffe en afgørelse, som skal meddeles medlemmet, og
arbejdsløshedskassen skal herefter gennemføre reguleringen. Afgørelsen skal opfylde kravene i
bekendtgørelsen om kravene til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser. Afgørelsen
kan påklages efter reglerne i gældende lovs § 98 til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Kravet om, at arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse gælder både, når reguleringen fører til
efterbetaling og tilbagebetaling af ydelser.
Der vil med hjemmel i forslaget til en ny § 85 e, stk. 5, blive fastsat administrative regler om, at
medlemmet som udgangspunkt skal have en frist på 1 uge til at gøre indsigelse i forhold til
reguleringer over for arbejdsløshedskassen.
Videre vil der blive fastsat regler om administrationen af reguleringerne, herunder hvordan
arbejdsløshedskassen skal forholde sig, hvis medlemmet ikke længere er medlem af
arbejdsløshedskassen.
128
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Udbetalinger af acontobeløb, jf. ny § 46, stk. 5, og reguleringer, der gennemføres efter ny § 46,
stk. 6, eller ny § 85 e, stk. 1, betragtes som udbetalinger omfattet af gældende lovs § 79, stk.1, det
vil sige ydelser, der er udbetalt med rette. Arbejdsløshedskassen har dermed ret til refusion fra
staten for såvel udbetalingen som den efterfølgende regulering.
Med en bagatelgrænse på 12 timer pr. måned for, at der skal ske en regulering af for meget
udbetalte ydelser, jf. ny § 46, stk. 5, kan der opstå et misbrug i form af, at et medlem bevidst oplyser
færre timer på ydelseskortet, end medlemmet har arbejdet. Et misbrug kan ligeledes opstå ved, at
medlemmet, uanset bagatelgrænsen, oplyser færre timer, end medlemmet har arbejdet.
For at imødegå sådanne misbrug foreslås det i ny § 85 e, stk. 3, at arbejdsløshedskassen i konkrete
situationer skal vurdere, om et medlem med forsæt til at opnå en ydelse med urette, har givet kassen
urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelser. Kassen
skal foretage vurderingen når en regulering, jf. ny § 46, stk. 6, eller ny § 85 e, stk. 1, helt eller
delvist skyldes, at medlemmet på tidspunktet for indberetningen har arbejdet flere timer, end
medlemmet indberettede, eller, når reguleringer ikke gennemføres på grund af bagatelgrænsen på
12 timer, jf. den ny § 46, stk. 6 og medlemmet systematisk har indberettet færre timer end
medlemmet har arbejdet eller forventede at arbejde. Arbejdsløshedskassen skal i givet fald træffe
afgørelse om tilbagebetaling efter gældende lovs § 86, stk. 1 og § 87.
Efter den ny § 46, stk. 5 skal medlemmet på ydelseskortet oplyse om alt arbejde mv, som
medlemmet har haft, men også om arbejde og indtægter, som medlemmet forventer at have i den
sidste del af udbetalingsperioden. Der henvises til bemærkningerne til 2.5.3.2.
Bestemmelsen i ny § 85 e, stk. 3, indebærer, at hvis medlemmet har oplyst om færre arbejdstimer
end medlemmet faktisk har haft i den del af måneden, som er forløbet på indberetningstidspunktet,
skal arbejdsløshedskassen vurdere, om medlemmet med forsæt har givet urigtige oplysninger eller
fortiet omstændigheder for at opnå en ydelse med urette. I givet fald skal kassen træffe afgørelse om
tilbagebetaling efter gældende lovs § 86 og sanktion, jf. § 87.
Bestemmelsen ny § 85 e, stk. 3, betyder videre, at arbejdsløshedskassen skal holde øje med sager,
der på grund af bagatelgrænsen ikke fører til reguleringer. Optræder sådanne tilfælde flere gange
inden for en kortere periode, skal arbejdsløshedskassen også her vurdere, om medlemmet bevidst
har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til
ydelserne og i givet fald træffe afgørelse om tilbagebetaling efter gældende lovs § 86 og sanktion,
jf. § 87. Der vil med hjemmel i forslaget til § 85 e, stk. 5, blive fastsat nærmere regler herom på
bekendtgørelsesniveau.
I forslaget til ny § 85 e, stk. 4, fastsættes, at er det i 3 på hinanden følgende måneder ikke muligt
at gennemføre en regulering, jf. ny § 46, stk. 6, eller ny § 85 e, stk. 1, skal arbejdsløshedskassen
opkræve beløbet efter de regler, der er udstedt i medfør af gældende § 86, stk. 10 og 11. Beløbet
forrentes ikke. Der vil blive udstedt regler på bekendtgørelsesniveau, der sikrer, at
129
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
arbejdsløshedskassen kan opkræve reguleringer på samme måde, som arbejdsløshedskassen
opkræver tilbagebetalingskrav og oversender kravene til Restanceinddrivelsesmyndigheden, såfremt
kravet ikke bliver betalt, eller der bliver indgået frivilligt forlig om tilbagebetalingen. Medlemmet
vil ikke kunne blive slettet som medlem på grund af gæld til arbejdsløshedskassen som følge af
reguleringer.
Endelig fastsættes i forslaget til ny § 85 e, stk. 5, en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan fastsætte regler om
administrationen af den foreslåede § 85 e.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 og 95.
2.11.9. Tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskasser – tilsyn med kassernes administration,
økonomi, regnskaber og revision
2.11.9.1. Gældende ret
Efter gældende regler omfatter Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsyn med de
anerkendte arbejdsløshedskasser tilsyn med kassernes administration, økonomi, regnskaber og
revision samt kassernes medlemmer. Det gælder pengestrømmene mellem arbejdsløshedskasserne
og staten, kassernes administration i forhold til medlemmerne og arbejdsløshedskassernes økonomi
og regnskabsvæsen, ligesom det gælder kravene til kassernes revisorer.
Der er med hjemmel i den gældende lovs § 88, stk. 4, på bekendtgørelsesniveau fastsat nærmere
regler om arbejdsløshedskassernes administration, økonomi, regnskaber og revision samt om
tilsynet med arbejdsløshedskasserne. Det er bl.a. i bekendtgørelse nr. 370 af 28. april 2011 om
tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskassers administration, bekendtgørelse nr. 1475 af 22.
december 2005 om tilsynet med de anerkendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen mv. og
bekendtgørelse nr. 354 af 8. april 2015 om revision af de anerkendte a-kasser.
2.11.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med Aftale om et tryggere dagpengesystem på grundlag af Dagpengekommissionens anbefalinger
er der taget et afgørende skridt i bestræbelsen på at gøre forvaltningen af dagpengesystemet mere
digital, registerbaseret og automatisk end i dag, idet dagpengeretten og beregningen af ydelsen
bliver baseret på ensartede digitale oplysninger, der kommer fra indkomstregisteret.
Brugen af indkomstregisteret øger gennemsigtigheden i dagpengesystemet, idet oplysninger om
optjening og forbrug lettere kan gøres tilgængelige for medlemmerne, og data kan korrigeres af
arbejdsløshedskasserne og medlemmerne for fejl og mangler i opgørelsesgrundlaget. Disse
ændringer får væsentlig indvirkning på kassernes udbetalingstilrettelæggelse.
Den øgede digitalisering af udbetalingen af ydelser giver også nye muligheder for at automatisere
og digitalisere kontrolindsatsen og at gentænke en lang række af de manuelle kontroller, man
foretager i dag.
130
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 97, at det i den gældende lovs § 88, stk. 1, som opregner, hvad
tilsynet omfatter, præciseres, at det tilsyn, som direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering fører med de anerkendte arbejdsløshedskasser også omfatter tilsynet med
arbejdsløshedskassernes udbetalingstilrettelæggelse og egenkontrol, og at tilsynet i forlængelse
heraf nytænkes og baseres på en ny tilsynsmodel, som tager udgangspunkt i den øgede
digitalisering af arbejdsløshedsforsikringsordningen, som udmøntningen af Aftale om et tryggere
dagpengesystem vil medføre, såfremt lovforslaget vedtages.
Det foreslås videre i lovforslagets § 1, nr. 97, at også bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende
lovs § 88, stk. 4, udvides, således hjemlen til at fastsætte nærmere regler også gælder
arbejdsløshedskassernes udbetalingstilrettelæggelse og egenkontrol.
Den nye tilsynsmodel vil under forudsætning af lovforslagets vedtagelse blive fastsat i medfør af
den udvidede bemyndigelsesbestemmelse.
En ny tilsyns- og kontrolmodel, som kan gennemføres administrativt, skal i praksis fungere som
pejlemærke for tilrettelæggelsen af kontrolaktiviteterne i arbejdsløshedskasserne, også når
arbejdsløshedskassernes IT-leverandører udvikler den fremtidige it-understøttelse af digitale a-
kasseydelser.
Den udvidede bemyndigelsesbestemmelse vil blive benyttet således, at det fremtidige tilsyn
baseres på en model, hvor de registerbaserede oplysninger så vidt muligt lægges til grund for
administrationen af dagpengesystemet og hvor kontrollen placeres tidligst muligt i processen. Der
indgår i modellen en række egenkontroller i arbejdsløshedskassen.
Den nye tilsynsmodel har tre trin og svarer dermed i sin opbygning helt til de administrations- og
kontrolmodeller, der også anvendes i forhold til f.eks. kommunernes og Udbetaling Danmarks
forvaltning af digitaliserede kontante ydelser.
Tilsynsmodellens 3 trin er:
Kontroltrin 1
vedrører ansøgningsprocessen. I forbindelse med medlemmets ansøgning om
ydelser præsenteres alle relevante registeroplysninger for medlemmet af arbejdsløshedskassen.
Medlemmet kan godkende disse oplysninger eller kan gøre indsigelser mod dem. I de tilfælde,
hvor der ikke eksisterer data fra autoritative datakilder, skal der lægges vægt på medlemmets
egne oplysninger.
Afhængig af de samlede oplysninger skal arbejdsløshedskassen udtage sager til kontrol.
Yderligere skal der gennemføres stikprøver af sager, hvor der indgår oplysninger afgivet på
tro og love.
Kontroltrin 2
vedrører den løbende kontrol i forbindelse med udbetalingen af dagpenge m.v.
og i forbindelse med, at der sker ændringer i medlemmets forhold. Forhold, der har betydning
for den fortsatte ret til ydelse, skal løbende oplyses. Det kan ske på samme måde som i
131
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
kontroltrin 1, således at registerbaserede oplysninger løbende indhentes, valideres af
medlemmet og at medlemmet supplerer med egne oplysninger. Videre skal der gennemføres
stikprøver af acontoudbetalingerne, både i de tilfælde, hvor der sker en efterfølgende
regulering og i de tilfælde, hvor der ikke sker regulering af acontoudbetalingen. Såfremt der er
forhold, der ændrer sig i et omfang, der har betydning for den oprindelige afgørelse, kan
arbejdsløshedskassen træffe afgørelse om at stoppe eller ændre ydelsen, eller sagen kan
udtages til manuel kontrol.
Kontroltrin 3
vedrører efterfølgende kontrol af udvalgte sager. I dette trin kontrolleres forhold,
der ikke har kunnet oplyses i de tidligere trin, fordi oplysningerne ikke har været til rådighed,
eksempelvis grundet sen registrering. Sagerne identificeres dels ved anmeldelser fra
myndigheder, dels ved samkøring af data inden for gældende regler og sagerne behandles
derefter manuelt.
Det er en forudsætning for modellen, at medlemmet forud for kontroltrinene vejledes om
rettigheder og pligter, så medlemmet er klar over, hvad den pågældende selv skal bidrage med og
har ansvar for, herunder at de oplysninger, medlemmet selv giver, afgives under ansvar og
kontrolleres. Det er også i denne fase, at oplysninger om medlemmet præsenteres på medlemmets
”Min side” og hvor medlemmet også skal kunne se sin beskæftigelseskonto.
I tilsynsmodellen ligger også, at der i alle 3 kontroltrin opsamles data om kontrolindsatsen og
kontrolindsatsens resultater og at arbejdsløshedskasserne afrapporterer disse data til Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering. Det er helt grundlæggende for modellen, at dette ”feedback loop”
indgår i alle kontroltrin, således at resultater fra og mønstre i den løbende kontrol kontinuerligt
anvendes til at justere og styrke den samlede kontrolmodel. De opsamlede data analyseres og
resultaterne heraf af vil indgå i den løbende kvalificering og forbedring af den samlede
kontrolmodel.
Der vil blive fastsat nærmere regler om rollefordelingen i tilsynsmodellen således, at
arbejdsløshedskassen har ansvaret for at gennemføre kontrollerne før, under og efter
udbetalingerne, og arbejdsløshedskassens revisor har ansvaret for at påse, at arbejdsløshedskassen
gennemfører kontrollerne og har reageret på fejl og uhensigtsmæssigheder. Resultaterne af disse
kontroller indrapporteres til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsen kan udmelde
fælles kontroltemaer til arbejdsløshedskasserne og kan i øvrigt fastsætte krav til kassernes
fremtidige kontrol.
Tilsynsrådets kompetence foreslås udvidet til også at omfatte arbejdsløshedskassernes
kontrolindsats og hjemle Tilsynsrådets medvirken til at fastlægge kravene til
arbejdsløshedskassernes kontroller fremadrettet. Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 104.
Der vil med hjemmel i lovens § 88, stk. 4, som ændret ved § 1, nr. 97, blive fastsat nærmere regler
om tilsynet med arbejdsløshedskassernes udbetalingstilrettelæggelse og egenkontrol på
bekendtgørelsesniveau, herunder regler, der udmønter tilsynsmodellen.
132
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 97.
2.11.10. Ændringer i statens tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskassers brug af
forsikringssystemet m.v.
2.11.10.1. Ændringer i arbejdsløshedskassernes adgang til oplysninger fra indkomstregistret,
CPR og CVR
2.11.10.1.1. Gældende ret
Efter den gældende § 90 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal administrationen af
arbejdsløshedsforsikringssystemet i videst muligt omfang ske på grundlag af de oplysninger om løn,
arbejdstid m.v., der fremgår af indkomstregisteret.
Arbejdsløshedskasserne har til brug for administration af forsikringssystemet og til kontrol med,
at udbetaling af ydelser sker på et korrekt grundlag imidlertid også behov for visse oplysninger fra
Det Centrale Personregister (CPR) og Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).
I dag har arbejdsløshedskasserne uden samtykke fra medlemmet en begrænset adgang til
oplysninger fra CPR-registeret i form af oplysninger om navn og adresse. Arbejdsløshedskassen har
ikke efter gældende ret adgang til beskyttede navne- og adresseoplysninger, oplysninger om
statsborgerskab og oplysninger om slægtsforhold for så vidt angår børn i CPR, og disse oplysninger
afgives derfor af medlemmet ved en tro og love erklæring til arbejdsløshedskassen. Efter CPR-
lovens § 28, stk. 1, har enhver ret til ved henvendelse til sin bopælskommune at få navne- og
adressebeskyttelse i CPR, således at vedkommendes navn og adresse i CPR ikke må videregives til
private, jf. dog CPR-lovens § 34, § 38, stk. 4, § 42, stk. 3-5, § 43, stk. 1, og § 45.
Arbejdsløshedskasserne kan til brug for administrationen af lovgivningen bede Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering indhente beskyttede navne- og adresseoplysninger, oplysninger om
statsborgerskab og oplysninger om slægtsforhold for så vidt angår børn i CPR, og styrelsen kan
med hjemmel i lovens § 91, stk. 9, videregive oplysningerne til arbejdsløshedskassen for så vidt
angår arbejdsløshedskassens egne medlemmer.
Oplysninger fra CVR anvendes i forbindelse med arbejdsløshedskassens vurdering af, om
medlemmet driver selvstændig virksomhed og derfor muligvis ikke er berettiget til ydelser.
Arbejdsløshedskasserne har i dag via Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering adgang til
oplysninger fra CVR-registret, men adgangen er alene baseret på enkeltopslag. Dette betyder, at
arbejdsløshedskassen skal foretage opslag for hvert enkelt medlem, hvis arbejdsløshedskassen
vurderer, at oplysningen er nødvendig for en vurdering af, om - og i hvilket omfang - et medlem
driver selvstændig virksomhed.
Det bemærkes, at det kun er ved ledighedens indtræden, at medlemmet bliver bedt om at angive
på tro- og love, om medlemmet driver selvstændig virksomhed. Hvis medlemmet på et senere
133
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
tidspunkt i ledighedsforløbet starter drift af selvstændig virksomhed, vil dette kun blive bekendt for
arbejdsløshedskassen, hvis medlemmet af egen drift oplyser herom f.eks. på ydelseskortet.
Arbejdsløshedskasserne kan benytte oplysninger indhentet fra såvel CPR og CVR til register-
samkøring i kontroløjemed, og oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne.
Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.
Begrænsningerne i arbejdsløshedskassernes muligheder for at tilgå oplysninger fra CPR og CVR
uden først at indhente samtykke fra medlemmet eller at indhente oplysningerne via Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering er ikke hensigtsmæssig. Muligheden for en effektiv administration
af arbejdsløshedsforsikringen og kontrolindsatsen for at forhindre fejludbetalinger er ikke optimal
og vanskeliggøres unødigt ved at hindre en effektiv udnyttelse af de digitale værktøjer.
2.11.10.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Dagpengekommissionens anbefaling, at dagpengesystemet skal indrettes således, at der
sikres videst mulig digitalisering, så dagpengesystemets administration hovedsageligt sker på
baggrund af registeroplysninger. Aftale om et tryggere dagpengesystem baseres derfor i endnu
større omfang end tidligere på udnyttelse af digitale værktøjer. Dette betyder, at arbejdsløsheds-
kassernes administration skal gøres mere registerbaseret.
Med aftalen skal indkomstregisteret danne grundlag for opgørelse af dagpengeretten,
satsberegningen, forbruget af dagpengeretten og genoptjeningen af en ny periode med ret til
dagpenge. Den forslåede udvidelse af arbejdsløshedskassernes adgang til nødvendige oplysninger
fra CPR om beskyttede navne og adresser, om statsborgerskab og om slægtskab for så vidt angår
børn muliggør, at arbejdsløshedskasserne digitalt og registerbaseret vil kunne udføre de dele af
administrationen, hvor der er behov for de konkrete oplysninger, uden at arbejdsløshedskassen skal
indhente samtykke fra medlemmet hertil eller indhente oplysningerne via Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering. Tilsvarende udvides arbejdsløshedskassernes adgang til at indhente
nødvendige oplysninger om registreringer uden samtykke om medlemmet i Det Centrale
Virksomhedsregister.
Hermed lettes arbejdsløshedskassernes administration, og kontrollen med, at udbetaling af ydelser
sker på korrekt grundlag, effektiviseres.
Det foreslås i § 1, nr. 100, ad § 90 b, stk. 1, at det grundlag, som administrationen af
forsikringssystemet sker på grundlag af, udvides, således at det kommer til at fremgå af § 90 b, stk.1
at administrationen af forsikringssystemet i videst muligt omfang skal ske på grundlag af de
relevante registeroplysninger, der findes, herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid
m.v., der fremgår af indkomstregisteret.
Videre foreslås, at arbejdsløshedskassernes adgang til at indhente oplysninger i forslagets § 1, nr.
96, ad § 90 b, stk. 3, nyaffattes, således at arbejdsløshedskasserne, ud over adgangen til nødvendige
134
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
oplysninger i indkomstregisteret får adgang til uden samtykke at indhente oplysninger i CPR om
beskyttede navne og adresser, om statsborgerskab og om slægtskab for så vidt angår børn i det
omfang, det er nødvendigt for arbejdsløshedskassernes administration af forsikringssystemet,
herunder kontrol med, at udbetalinger af ydelser sker på et korrekt grundlag. Herudover foreslås, at
arbejdsløshedskasserne uden samtykke får adgang at indhente nødvendige oplysninger om
selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister. Det foreslås i forslagets § 1, nr. 98,
vedrørende § 90 b, stk. 4, at arbejdsløshedskassernes adgang til CPR er underlagt Social- og
Indenrigsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private.
Det vurderes, at det er nødvendigt, at arbejdsløshedskassernes adgang til oplysninger i CPR
udvides til at omfatte de nævnte oplysningstyper således, at dagpengereglerne kan administreres
digitalt uden forudgående samtykke fra personen, herunder også i kontroløjemed.
Endelig foreslås i § 1, nr. 100, ad § 90 b, stk. 5, at oplysninger, jf. forslagets stk. 3, kan indhentes
for arbejdsløshedskassens nuværende og tidligere medlemmer og for perioder, som vedrører en
aktuel medlemsskabsperiode og perioder, der ligger forud herfor.
Med forslagene i § 1, nr. 100, udvides arbejdsløshedskassernes adgang til registerbaseret
administration og kontrol via oplysninger fra CPR og CVR uden forhåndsindhentelse af samtykke
fra medlemmet, og uden, at oplysningerne skal indhentes via Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering. Der er således ikke tale om, at arbejdsløshedskasserne får adgang til nye typer af
oplysninger, men om, at arbejdsløshedskassernes adgang til de nævnte typer af oplysninger gøres
mere smidig.
Udvidelsen betyder, at arbejdsløshedskasserne vil kunne få oplysninger om navn og adresse, også
når medlemmet har registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR. Udvidelsen i medfør af forslaget
vedr. § 90 b, stk. 3, nr. 2, 1. led, vil give arbejdsløshedskasserne mulighed for at kunne hente
oplysninger i CPR, hvis medlemmet ikke efterlever pligten til efter gældende regler om at oplyse
sin adresse og melde bopælsændring til arbejdsløshedskassen– også når medlemmet har registreret
navne- og adressebeskyttelse i CPR efter § 28 i Lov om Det Centrale Personregister.
Videre kan arbejdsløshedskasserne med udvidelsen i medfør af forslaget vedrørende § 90 b, stk. 3,
nr. 2, 2. led, uden samtykke indhente oplysninger fra CPR om statsborgerskab. Disse oplysninger er
nødvendige for, at arbejdsløshedskasserne kan indhente oplysninger om arbejds- og opholds-
tilladelse i Udlændinge Informations Portalen (UIP) til brug for vurdering af, om et medlem, som er
statsborger i et tredjeland, kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det skyldes, at man skal have en
opholds- og arbejdstilladelse for at arbejde i Danmark, hvis man er statsborger i et land uden for
Norden/EU/EØS.
I Aftale om et tryggere dagpengesystem foreslås dagpengenes størrelse i visse situationer gjort
afhængig af, om et medlem har forsørgerpligt over for børn. Det gælder for den faste sats til
dimittender, satsen til tidligere værnepligtige og satsen til unge under 25 år. Der henvises til
135
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
udmøntningen af aftalen i lovforslaget § 1, nr. 12, 13 og 20. Med den foreslåede bestemmelse i § 90
b, stk. 3, nr. 2, 3. led, får arbejdsløshedskasserne en ny adgang til nødvendige oplysninger i CPR
om slægtskab for så vidt angår børn til brug for administrationen af satsen for ydelser til
dimittender, tidligere værnepligtige og unge under 25 år.
Endelig indebærer forslaget vedrørende § 90 b, stk. 3, nr. 3, at arbejdsløshedskassen ved
registersamkørsel med CVR vil kunne identificere de medlemmer, der driver selvstændig
virksomhed og derved skærpe den nuværende kontrol med, at udbetaling af ydelser sker på korrekt
grundlag.
2.11.10.1.2.1. Den foreslåede ordning i forhold til persondataloven
Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og
samkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de
personer, der berøres af kontrolordningen, skal have forudgående information om kontrolordningen,
jf. persondatalovens § 5, stk. 1.
Mulighederne for at foretage sammenstilling og samkøring i kontroløjemed svarer til praksis, som
var gældende før persondatalovens ikrafttræden og som kom til udtryk ved en tilkendegivelse fra
flertallet i Retsudvalgets betænkning af 16. maj 1991 over forslag til lov om ændring af lov om
offentlige myndigheders registre (L 50). Det er her forudsat, at myndighederne i forbindelse med
samkøring i kontroløjemed har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på og at
myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige forhold, med mindre særlige
forhold gør sig gældende.
Flertallet lagde endvidere vægt på, at de borgere, der berøres af en kontrolordning, i
almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i
kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at samkøringen så vidt mulig kun finder sted, hvis
de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver
oplysninger til myndigheden.
I forhold til information til berørte om kontrolordningen gælder det, at de anerkendte
arbejdsløshedskasser er ansvarlige for administrationen af arbejdsløshedsforsikringen, og de skal
derfor orientere om kontrolordningen, når de berørte personer søger om arbejdsløshedsdagpenge.
Dette kan i forhold til arbejdsløshedsdagpenge m.v. f.eks. ske på den ledighedserklæring,
medlemmet skal udfylde, på dagpengekortet eller evt. i digitale selvbetjeningsløsninger, som
arbejdsløshedskasserne stiller til rådighed i forbindelse med indgivelse af dagpengekort m.v.
Samkøringen skal i øvrigt overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter indsamling af
oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være
uforenelig med disse formål (finalité-princippet).
136
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Der må herudover kun indhentes og videregives oplysninger, der er relevante og nødvendige, og
oplysningerne må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af det formål, som
oplysningerne er indsamlet til.
I forhold til vurderingen af forsørgerpligt vil arbejdsløshedskasserne få oplyst CPR-nummer på
medlemmets børn. Arbejdsløshedskassen vil ud over CPR-nummer ikke skulle indhente og
behandle andre oplysninger om andre personer end medlemmet.
Det er vurderingen, at behandlingen af de pågældende oplysninger om medlemmets børn og
statsborgerskab kan finde sted i overensstemmelse med persondatalovens § 6, nr. 6, idet
arbejdsløshedskasserne med den foreslåede bestemmelse pålægges at foretage behandlingen. Efter
persondatalovens § 6, nr. 6, kan der således behandles personoplysninger, hvis behandlingen er
nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse,
som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.
Det skal om behandlingen af oplysninger om statsborgerskab bemærkes, at oplysningen ikke
vurderes at være en oplysning om etnisk baggrund, der ville skulle behandles efter persondatalovens
§ 7. Oplysningerne om statsborgerskab indeholder således ikke oplysninger om, hvilken etnisk
gruppering inden for et givent land personen tilhører.
Arbejdsløshedskasserne skal forud for iværksættelsen af sammenstilling og samkøring anmelde
denne til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 46, og de skal indhente tilsynets udtalelse, inden
behandlingen iværksættes, jf. persondatalovens § 45, stk. 1, nr. 1.
2.11.10.2. Udvidelse af arbejdsløshedskassernes mulighed for at indhente oplysninger om
medlemmer og tidligere medlemmer af en arbejdsløshedskasse for aktuelle og tidligere
medlemsskabsperioder
2.11.10.2.1. Gældende ret
Efter gældende § 90 b, stk. 2, 2. pkt., § 90 c, stk. 1, § 91, stk. 2 og § 91, stk. 9, 2. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., har arbejdsløshedskasserne til brug for administrationen af
arbejdsløshedsforsikringen terminaladgang til at indhente de nødvendige oplysninger i
indkomstregisteret. Adgangen er begrænset til kun at angå arbejdsløshedskassens egne medlemmer.
Af bemærkningerne til de omtalte bestemmelser, jf. lovforslag L 120 af 11. januar 2006
(Folketingstidende tillæg A side 3506), fremgår ikke, hvad der forstås ved ”arbejdsløshedskassens
egne medlemmer”.
I dag sker kontrollen af udbetaling af dagpenge dels løbende og dels kvartalsvist, typisk i forhold
til aktuelle udbetalinger og nuværende medlemmer. I disse situationer kan oplysninger fra
indkomstregisteret indhentes uden problemer og benyttes ved administrationen af
arbejdsløshedsforsikringen, herunder i kontroløjemed, hvis der er tale om egne medlemmer og en
aktuel medlemsperiode.
137
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Kontrol og eventuel efterfølgende regulering af udbetalingerne finder imidlertid også sted i
forhold til tidligere medlemmer, f.eks. hvis medlemmet har udmeldt sig på tidspunktet for
kontrollen, eller hvis medlemmet er overflyttet til en anden arbejdsløshedskasse. Tilsvarende vil en
arbejdsløshedskasse have behov for et aktuelt medlems indkomstregisteroplysninger, der ligger
forud for medlemskabet, det vil sige for perioder, hvor medlemmet har været medlem af en anden
arbejdsløshedskasse.
I disse situationer er der som udgangspunkt ikke mulighed for at indhente og benytte oplysninger
fra indkomstregisteret, med mindre der indhentes et samtykke fra pågældende til, at
arbejdsløshedskassen kan indhente og benytte oplysninger fra indkomstregisteret. Det bemærkes, at
en sådan tilladelse kan være vanskelig at få, når der er tale om en kontrolsituation, hvor der er
mistanke om, at der er udbetalt ydelser med urette. Arbejdsløshedskassen kan dog anmode
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at indhente oplysningerne og videregive dem til
den relevante arbejdsløshedskasse.
Ovennævnte begrænsning i arbejdsløshedskassernes muligheder for at indhente og benytte
oplysninger fra indkomstregisteret for så vidt angår tidligere medlemmer er ikke hensigtsmæssigt.
Muligheden for en effektiv administration og kontrol af arbejdsløshedsforsikringen er ikke optimal
og vanskeliggøres unødigt ved at hindre en effektiv udnyttelse af digitale værktøjer i forbindelse
arbejdsløshedskassernes arbejde. Især i relation til kontrolindsatsen medfører begrænsningen i
arbejdsløshedskassens muligheder for at indhente oplysninger på tidligere medlemmer øget
administration, idet kontrol af rigtigheden af ydelsesudbetalinger og eventuel regulering af
udbetaling altid er bagudrettet. Dette betyder, at arbejdsløshedskassen i en lang række tilfælde, hvor
medlemmet ikke er medlem af arbejdsløshedskassen på kontroltidspunktet, skal indhente samtykke
fra det tidligere medlem eller anmode Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om de
nødvendige oplysninger fra indkomstregistret.
2.11.10.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 100, ad § 90 b, stk. 5, jf. stk. 3, at der gives lovhjemmel til, at en
arbejdsløshedskasse kan indhente og benytte oplysninger i indkomstregisteret, nødvendige
oplysninger om beskyttede navne- og adresseoplysninger, statsborgerskab og slægtskab for så vidt
angår børn i CPR og nødvendige oplysninger i CVR for nuværende og tidligere medlemmer samt
mulighed for at indhente og benytte oplysninger for perioder, som vedrører en aktuel
medlemskabsperiode og perioder, der ligger forud herfor.
Det foreslås videre i lovforslagets § 1, nr. 101, ad § 90 c, stk. 1, at der gives lovhjemmel til, at en
arbejdsløshedskasse kan indhente og benytte oplysninger fra FerieKonto for nuværende og tidligere
medlemmer samt mulighed for at indhente og benytte oplysninger for perioder, som vedrører en
aktuel medlemskabsperiode og perioder, der ligger forud herfor.
138
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås videre i lovforslagets § 1, nr. 102, ad § 91, stk. 2, at der gives lovhjemmel til at give
arbejdsløshedskassen adgang til at indhente oplysninger fra en arbejdsgiver for så vidt angår
nuværende og tidligere medlemmer for de perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode og
perioder, der ligger forud herfor.
Endelig foreslås i lovforslagets § 1, nr. 103, ad § 91, stk. 9, at der gives lovhjemmel til, at
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan videregive oplysninger fra andre offentlige
myndigheder og arbejdsløshedskasser til en arbejdsløshedskasse for så vidt angår vedkommende
arbejdsløshedskasses nuværende og tidligere medlemmer og for oplysninger for perioder, som
vedrører en aktuel medlemskabsperiode og perioder, der ligger forud herfor.
Med gennemførelsen af Aftale om et tryggere dagpengesystem, der i endnu større omfang end
tidligere baseres på udnyttelsen af digitale værktøjer, forstærkes den problemstilling, at en
arbejdsløshedskasse alene har adgang til oplysninger fra indkomstregistret for egne, nuværende
medlemmer. Det skyldes, at arbejdsløshedskassen i det nye dagpengesystem forudsættes at anvende
oplysninger fra indkomstregisteret i op til 8 år bagudrettet i forbindelse med administrationen.
Hertil kommer, at en arbejdsløshedskasses kontrol af udbetaling af ydelser og eventuel regulering af
udbetalingen altid vil være bagudrettet og derfor forudsætter adgang til oplysninger fra
indkomstregistret for tidligere medlemmer.
Den foreslåede ordning vil muliggøre, at arbejdsløshedskasserne kan udføre administrationen
uden at indhente samtykke fra det enkelte medlem eller anmode Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering om oplysningerne. Det samme gør sig gældende i forhold til arbejdsløshedskassernes
brug af de konkrete oplysninger fra CPR og CVR. Hermed lettes arbejdsløshedskasserne
administration.
Arbejdsløshedskassernes behandling af oplysningerne som led i administrationen efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., vil fortsat skulle ske i overensstemmelse med Persondatalovens § 5,
hvorefter personoplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik.
Efter gældende bekendtgørelsen nr. 370 af 28. april 2011 om tilsynet med de anerkendte
arbejdsløshedskassers administration, skal de statsautoriserede revisorer særligt kontrollere, at
arbejdsløshedskassen udelukkende har hentet oplysninger om arbejdsløshedskassens egne
medlemmer. Kontrollen er en totalkontrol af samtlige opslag foretaget af arbejdsløshedskassen, og
revisor skal i arbejdsløshedskassens årlige revisionsprotokollat afgive revisorerklæring om, at
arbejdsløshedskassen alene har foretaget opslag på egne, nuværende medlemmer.
Ved den foreslåede ændring vil kravet i bekendtgørelse nr. 370 af 28. april 2011 om tilsynet med
de anerkendte arbejdsløshedskassers administration til de statsautoriserede revisorers totalkontrol af
arbejdsløshedskassens logninger i forbindelse med brug af indkomstregistret blive ændret således,
at totalkontrollen omfatter, at arbejdsløshedskassen alene har foretaget opslag på nuværende og
139
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
tidligere medlemmer. Tilsvarende vil gælde for arbejdsløshedskassernes anvendelse af oplysninger
fra CPR og CVR.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 100-103.
2.11.11. Udvidelse af Tilsynsrådets kompetence og medlemmer
2.11.11.1. Gældende ret
Tilsynsrådet er rådgivende for ministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings tilsynsvirksomhed, og Tilsynsrådet behandler direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings rapporter og følger i øvrigt styrelsens tilsynsvirksomhed.
Der er i § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsat nærmere regler om udpegning af
rådets medlemmer, udpegningsperioden mv. Efter bestemmelsen udpeges Tilsynsrådet af
beskæftigelsesministeren, og rådet har 7 medlemmer. En formand og 1 medlem, der udpeges af
beskæftigelsesministeren. Desuden udpeger beskæftigelsesministeren 1 medlem efter indstilling fra
Dansk Arbejdsgiverforening, 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, 1
medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark, 1 medlem efter indstilling fra
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation og
Ledernes Hovedorganisation og 1 medlem efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen.
2.11.11.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Tilsynsrådet har siden det blev oprettet i 1996 været rådgivende for beskæftigelsesministeren i
spørgsmål vedrørende ministeriets tilsynsvirksomhed i forhold til arbejdsløshedskasserne. Rådet har
behandlet tilsynsrapporter og har fulgt den øvrige tilsynsvirksomhed. Rådet har dermed en meget
lang erfaring med tilsynet med arbejdsløshedskasserne.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 105, ad § 92 a, stk. 2, at Tilsynsrådets kompetence udvides,
således at rådet også bliver det centrale tilsynsorgan i forhold til arbejdsløshedskasserne
kontrolindsats. Rådet skal på baggrund af afrapporteringerne fra arbejdsløshedskasserne rådgive
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om kvaliteten af arbejdsløshedskassernes
kontrolindsats og kan medvirke til at fastlægge kravene til arbejdsløshedskassernes kontroller
fremadrettet.
Der er i lovforslagets § 1, nr. 97 og 98, ad lovens § 88, beskrevet, at den fremtidige tilsyn- og
kontrolindsats vil blive baseret på en model, hvor de registerbaserede oplysninger i videst muligt
omfang lægges til grund for administrationen og hvor kontrollen placeres tidligst muligt i
processen. Der indgår i modellen en lang række egenkontroller i arbejdsløshedskassen.
Under forudsætning af lovforslagets vedtagelse vil resultaterne af disse kontroller skulle
afrapporteres til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og til Tilsynsrådet. På den baggrund
skal Tilsynsrådet rådgive styrelsen om kvaliteten af arbejdsløshedskassernes opgaveløsning og kan
medvirke til at fastlægge kravene til arbejdsløshedskassernes kontroller fremadrettet.
140
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås videre i lovforslagets § 1, nr. 105, ad § 92 a, stk. 3, at Tilsynsrådet udvides med 1
medlem til i alt 8 medlemmer, og at det nye medlem indstilles af brancheorganisationen
Arbejdsløshedskassernes Samvirke. Med udvidelsen af Tilsynsrådets kompetencer i forhold til a-
kassernes kontrolindsats er det hensigtsmæssigt, at også arbejdsløshedskassernes særlige
synspunkter bliver varetaget i rådet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 104 og 105.
2.11.12. Ophævelse af reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse – Konsekvensrettelser
2.11.12.1. Gældende ret
I kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der fastsat nærmere regler om midlertidig
arbejdsmarkedsydelse til personer, hvis 2-årige dagpengeret udløber/er udløbet.
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse er en ydelse, der udbetales til ledige, hvis dagpengeret
udløber/er udløbet som følge af afkortningen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år.
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse udgør et fast beløb på 80 pct. af højeste dagpenge som
fuldtidsforsikrede for personer, som har forsørgelsespligt over for børn, og 60 pct. af højeste
dagpenge som fuldtidsforsikrede for andre personer.
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse administreres af a-kasserne og udbetales i hovedreglen efter de
samme regler, som gælder for arbejdsløshedsdagpenge. Der er imidlertid i kapitel 9 b fastsat en
række særregler/undtagelser i forhold til dagpengereglerne. Det gælder udover ydelsens størrelse, jf.
ovenfor, at der ved opgørelsen af overskydende timer medregnes arbejdstimer optjent forud for
overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse og at der ved opgørelsen af supplerende
arbejdsmarkedsydelse ikke medregnes periode med supplerende dagpenge forud for overgangen til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Optjente feriedagpenge ydes med satsen for midlertidig
arbejdsmarkedsydelse og retten til ferie med ydelse er 15 dage i et ferieår.
Personer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse er omfattet af den aktive indsats efter
kapitel 13 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den sidste person, som kan blive omfattet af kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er
en dagpengemodtager, som opbruger sin dagpengeret på 2 år (+ evt. midlertidig forlængelse af
dagpengeperioden) den 3. juli 2016.
Hvornår den sidste person forlader ordningen og tidshorisonten herfor afhænger bl.a. af
komplicerede overgangsregler fra andre særordninger, der gennem årene er gennemført med
henblik på at hjælpe de ledige, hvis dagpengeret som følge af afkortningen af dagpengeperioden fra
4 til 2 år er udløbet. En af disse særordninger er bl.a. den midlertidige forlængelse af
dagpengeperioden med �½ år, som omfattede ledige, som opbrugte deres 2-årige dagpengeret i 2.
halvår af 2012.
141
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Særordningerne og overgangsordningerne betyder, at den sidste (teoretiske) person forlader
ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse søndag den 1. juli 2018. Det vil ikke være muligt
at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter denne dato.
Dagpengereformen indfører en lang række nye regelsæt og principper og skal for langt de flestes
vedkommende træde i kraft den 1. juli 2017. Disse forhold har indflydelse på reglerne om
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, herunder reformens meget store betydning for a-kassernes
administrative og it-tekniske systemer og de omfattende ændringer, der er behov for.
Det er vurderingen, at omfanget af personer på midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter den 1. juli
2017, vil være meget beskedent. Det er ikke muligt at foretage en egentlig vurdering heraf, da det er
afhængigt af den fremtidige beskæftigelsesmæssige situation (afgang fra ordningen til arbejde), men
også, at der er tale om personer, som kan være omfattet af de ovenfor beskrevne særordninger og
overgangsordninger.
2.11.12.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Dagpengekommissionen har ikke forholdt sig til dagpengereformens betydning for midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Aftale om et tryggere dagpengesystem forholder sig heller ikke hertil.
Det er vurderingen, at dagpengereformens betydning for a-kassernes administrative og it-tekniske
systemer vedrørende midlertidig arbejdsmarkedsydelse og de omfattende ændringer, der er behov
for, ikke står mål med ordningens omfang efter den 1. juli 2017.
Det foreslås derfor, at reglerne i kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ophæves den 1.
juli 2017.
Det foreslås videre som en overgangsregel, at de indtil den 1. juli 2017 gældende regler for
midlertidig arbejdsmarkedsydelse – inklusiv de på dette tidspunkt gældende dagpengeregler -
fortsat skal finde anvendelse.
På ikrafttrædelsestidspunktet vil langt de fleste modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
have forladt ordningen. Tilbage vil der udelukkende være de (teoretisk) beskrevne
overgangspersoner.
Personer på midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil fortsat være omfattet af reglerne om aktive
tilbud efter kapitel 13 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget betyder, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke bliver omfattet af den
månedsvise udbetaling, men at udbetalingen fortsat er ugebaseret, at der ikke bliver tale om
acontoudbetaling med efterfølgende regulering, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
142
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
ikke bliver omfattet af reglerne om karens eller tiltag for personer med omfattende brug af
dagpengesystemet.
Dagpengereformens øvrige elementer vurderes at være uden betydning, idet modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse er omfattet af en samlet ydelsesperiode på 4 år. Samtidig bevarer
modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse mulighed for at udskyde perioden med ret til ydelse
med op til 6 måneder, som følge af arbejde mm.
2.11.13. Forholdet til lov om frikommuner
Dagpengekommissionen har ikke afgivet anbefalinger vedrørende kommissionens øvrige
anbefalingers forhold til lov om frikommuner.
Efter gældende regler i § 7 c i lov om frikommuner m.v. kan medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, som har bopæl i en frikommune, udføre frivilligt, ulønnet arbejde for
offentlige, kommunale virksomheder og for frivillige foreninger, organisationer og lign. uden
fradrag i deres arbejdsløshedsdagpenge og efterløn. Det frivillige arbejde skal foregå i Danmark, og
arbejdet skal udføres, uden at medlemmet er underlagt sædvanlige ansættelsesretlige pligter.
Der foretages ikke ændringer af frikommuneforsøget om frivilligt ulønnet arbejde med
ændringerne af reglerne om dagpenge som følge af Aftale om et tryggere dagpengesystem.
2.12. Indsats i den forlængede dagpengeperiode
Dagpengekommissionens anbefalinger forudsætter, at der gennemføres visse tilpasninger af den
aktive beskæftigelsesindsats. Der skal fastsættes regler om, hvilken indsats – kontaktforløb og
tilbud m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – de ledige, der gør brug af en opnået ret til
at forlænge dagpengeperioden, skal have i den forlængede dagpengeperiode.
Nedenfor under punkterne 2.12.1-2.12.4 og 2.12.7. er beskrevet, hvilken betydning
implementeringen af Aftale om et tryggere dagpengesystem vil have for forskellige områder i den
aktive beskæftigelsesindsats. I forhold til de nævnte områder stilles der ikke forslag om ændring.
I punkterne 2.12.5. og 2.12.6. foreslås gennemført visse ændringer af den aktive
beskæftigelsesindsats.
2.12.1. Målgruppen dagpengemodtagere i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
I den gældende § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er opregnet en lang række målgrupper,
som er omfattet af loven. Målgruppen i § 2, nr. 1, er ledige, der modtager dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Det vil sige ledige, der er omfattet af den gældende 2 årige
dagpengeperiode og modtager dagpenge.
Ledige, der gør brug af en opnået ret til at forlænge dagpengeperioden og modtager dagpenge, jf.
lovforslagets § 1, nr. 39, vil også blive omfattet af målgruppen i § 2, nr. 1, i lov om en
143
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
aktivbeskæftigelsesindsats. Udvidelsen kræver ikke ændring af ordlyden i den gældende § 2, nr. 1,
idet disse personer også vil modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Over alt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor der henvises til målgruppen i § 2, nr. 1, vil
den således omfatte ledige, der modtager dagpenge i den ordinære 2 årige dagpengeperiode og i en
eventuel forlænget dagpengeperiode, med mindre andet særskilt fremgår. De bestemmelser, der
specifikt vedrører dagpengemodtagere i den første del af deres ledighedsperiode, f.eks. reglerne om
det fælles intensiverede kontaktforløb inden for de første 6 måneders ledighed, vil i sagens natur
ikke omfatte dagpengemodtagere i den forlængede dagpengeperiode.
2.12.2. Kontaktforløbet i den forlængede dagpengeperiode
Efter gældende regler i kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastlægges det
individuelle kontaktforløb for dagpengemodtagere.
Efter gældende regler i § 15 skal dagpengemodtagere, som er tilmeldt som arbejdssøgende,
tilbydes et individuelt og fleksibelt kontaktforløb under hensyn til personens ønsker og
forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår
ordinær beskæftigelse.
Efter gældende regler i § 16, skal der under kontaktforløbet afholdes individuelle jobsamtaler med
fokus på konkrete job og jobsøgning. Samtalen afholdes som udgangspunkt ved personligt
fremmøde. Under jobsamtalen tilrettelægges kontaktforløbet, og indholdet i beskæftigelsesindsatsen
fastlægges, ligesom der følges op på indgåede aftaler. Som led i kontaktforløbet skal det påses, at de
oplysninger, som dagpengemodtageren har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende.
Efter gældende regler i § 16 a, skal der efter de første 6 måneders sammenlagt ledighed afholdes
jobsamtaler, hver gang personen har været ledig i sammenlagt 3 måneder. Jobsamtaler kan dog
afholdes tidligere eller op til 2 uger senere end de angivne tidspunkter. I de første 6 måneders
sammenlagt ledighed skal der dog afholdes mindst seks jobsamtaler og efterfølgende mindst fire
jobsamtaler, hver gang personen har været ledig i sammenlagt 12 måneder. Jobsamtaler kan
afholdes telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter lovens kapitel
10-12. Dagpengemodtageren skal selv booke jobsamtaler på »Min side« på Jobnet bortset fra
jobsamtaler, hvor arbejdsløshedskassen skal deltage, jf. lovens § 16 b. Jobcenteret kan dog efter en
konkret vurdering fratage en person retten til selvbooking, hvis jobcenteret vurderer, at personen
booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som jobcenteret vurderer, vil
medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.
Efter gældende regler om mindre intensiv indsats i kapitel 7 a, er dagpengemodtageren ikke
omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler om personens cv eller til jobsamtaler eller
af pligten til tilbud, hvis personen kan dokumentere, at pågældende inden for de næste 6 uger skal
påbegynde ordinær beskæftigelse på fuld tid, fleksjob, skal på barsel, overgå til efterløn, fleksydelse
eller folkepension, eller hvis personen er omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller kan
144
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
dokumentere, at pågældende er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel. I stedet for
samtaler ved personligt fremmøde holdes kontakten telefonisk, digitalt eller ved brev.
Jobcenteret kan dog ud fra en konkret vurdering beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af
pligten til at møde personligt op til samtaler om personens cv eller til jobsamtaler og af pligten til at
deltage i tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der er tale om misbrug af eller spekulation i
muligheden for at blive undtaget fra at møde personligt op til samtaler og deltage i tilbud, hvor der
er gode muligheder for beskæftigelse inden for personens fagområde, eller det fortsat vil være til
fordel for personen at være omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler og deltage i
tilbud.
Reglerne om det individuelle kontaktforløb for dagpengemodtagere i kapitel 7 og 7 a vil også
gælde for dagpengemodtagere i den forlængede dagpengeperiode. Kontaktforløbet i den forlængede
dagpengeperiode fastlægges således på samme måde, som det gælder for dagpengemodtagere i den
ordinære dagpengeperiode med mere end seks måneders ledighed, og dermed i overensstemmelse
med reglerne for perioden efter det intensiverede kontaktforløb.
Der skal således i overensstemmelse med gældende regler for den ordinære dagpengeperiode
afholdes individuelle jobsamtaler hver gang personen har været ledig i sammenlagt 3 måneder med
mulighed for den fleksibilitet, der ligger i de gældende regler om, at samtalerne kan afholdes
tidligere eller op til 2 uger senere end de angivne tidspunkter. Der skal afholdes mindst fire
jobsamtaler hver gang personen har været ledig i sammenlagt 12 måneder. Dagpengemodtageren
skal selv booke jobsamtaler på »Min side« på Jobnet.
I overensstemmelse med gældende regler skal der under jobsamtalerne være fokus på konkrete
job og jobsøgning, og jobsamtalerne skal som udgangspunkt afholdes ved personligt fremmøde.
Under samtalen tilrettelægges kontaktforløbet, og indholdet i beskæftigelsesindsatsen fastlægges,
ligesom der følges op på indgåede aftaler. De regler om kontaktforløbet for dagpengemodtagere,
der er udstedt med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil også gælde for
dagpengemodtagere i en forlænget dagpengeperiode.
Udvidelsen af reglerne om det individuelle kontaktforløb til også at gælde for dagpengemodtagere
i en forlænget dagpengeperiode kræver ikke ændringer af ordlyden i kapitlerne 7 og 7 a, idet der i
bestemmelserne henvises til målgruppen i gældende lovs § 2, nr. 1, som med forslaget udvides til
også at omfatte ledige dagpengemodtagere i den forlængede dagpengeperiode, jf. de almindelige
bemærkninger pkt. 2.12.1.
2.12.3. Den intensiverede indsats
Efter gældende regler i § 16 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal der, senest når en
dagpengemodtager har været ledig i sammenlagt 16 måneder, afholdes en jobsamtale ud over de
jobsamtaler, der skal afholdes hver 3. måned. Jobcenteret skal ved denne samtale tilbyde
145
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
dagpengemodtageren en intensiveret indsats. Der er ikke fastsat et sluttidspunkt for den
intensiverede indsats.
Den intensiverede indsats kan efter § 37 i bekendtgørelse nr. 1003 af 30. august 2015 om en aktiv
beskæftigelsesindsats bl.a. bestå af mulighed for, at pågældende kan få tildelt en personlig
jobformidler i den resterende del af dagpengeperioden, som hjælper i alle led af jobsøgningen.
Jobformidleren kan i samarbejde med personen aktivt opsøge relevante virksomheder med henblik
på at finde konkret beskæftigelse, som personen kan varetage, herunder vikariater,
voksenlærlingepladser og løntilskudsjob. Jobformidleren kan endvidere hjælpe personen med
kompetenceafklaring, at brede sin jobsøgning ud, at søge uopfordret, etablere netværk,
jobsamtaletræning m.v. Den intensiverede indsats kan også bestå af f.eks. hyppige samtaler og
virksomhedsrettede tilbud.
Jobcentret skal i den forlængede dagpengeperiode fortsætte den intensiverede indsats, som er
igangsat ved 16 månederssamtalen. Indholdet af den intensiverede indsats skal også i den
forlængede dagpengeperiode kunne bl.a. bestå af mulighed for tildeling af en personlig
jobformidler, hyppige samtaler og et virksomhedsrettet tilbud.
Udvidelsen af reglerne om en intensiveret indsats til også at gælde for dagpengemodtagere i en
forlænget dagpengeperiode kræver ikke ændring af ordlyden i § 16 a, idet der i bestemmelserne
henvises til målgruppen i gældende lovs § 2, nr. 1, som foreslås udvidet til også at omfatte ledige
dagpengemodtagere i den forlængede dagpengeperiode, jf. de almindelige bemærkninger pkt.
2.12.1. Der er ikke i de gældende regler indsat noget sluttidspunkt for den intensiverede indsats, der
er således ikke noget til hinder for, at ordlyden også kan omfatte den forlængerede
dagpengeperiode.
2.12.4. Aktive tilbud i den forlængede dagpengeperiode
Efter den gældende § 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcenteret til
dagpengemodtagere give tilbud om følgende:
Mentorstøtte efter lovens kapitel 9 b.
Vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 10.
Virksomhedspraktik og nytteindsats efter lovens kapitel 11.
Ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12.
Tilbud kan gives hver for sig eller i kombination.
De nærmere regler om tilbuddene er beskrevet i lovens kapitel 9 b-12. Heraf fremgår bl.a. regler
om med hvilket sigte, tilbuddene kan gives og om maksimal varighed for de enkelte tilbud, samt om
dagpengemodtageres ret til selvfundne tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.
Tilbud til dagpengemodtagere kan efter lovens § 24, ikke række ud over den dato, hvortil
personen er berettiget til dagpenge.
146
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Ledige, der gør brug af en opnået ret til at forlænge dagpengeperioden og modtager dagpenge, jf.
lovforslagets § 1, nr. 39, vil kunne få tilbud som i den ordinære dagpengeperiode efter de regler, der
i dag gælder for dagpengemodtagere.
Udvidelsen kræver ikke ændring af ordlyden i lovens bestemmelser, idet der i bestemmelserne
henvises til målgruppen i gældende lovs § 2, nr. 1, som foreslås udvidet til også at omfatte ledige
dagpengemodtagere i den forlængede dagpengeperiode, jf. de almindelige bemærkninger pkt.
2.12.1.
De gældende regler om tilbuddenes varighed i den ordinære dagpengeperiode vil også gælde for
den forlængede dagpengeperiode. Tilbud til dagpengemodtagere kan således række ud over den
ordinære dagpengeperiode og ind i den forlængede dagpengeperiode, hvis det af personens
beskæftigelseskonto fremgår, at personen vil være berettiget til forlængelse af dagpengeperioden, jf.
de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.1. Tilbud kan gives i den periode, som personen ved
anvendelse af hele sin beskæftigelseskonto vil være berettiget til en forlænget dagpengeperiode.
Såfremt dagpengemodtagerens ret til dagpenge forlænges under deltagelse i tilbud, kan tilbuddet
forlænges inden for de varighedsbegrænsninger, der gælder for det enkelte tilbud. Tilbudsperioden
regnes fra det tidspunkt tilbuddet afgives.
Tilbud til dagpengemodtagere, som gives i den forlængede dagpengeperiode, vil efter
formuleringen af de gældende regler ikke kunne række ud over den dato, hvortil personen vil være
berettiget til dagpenge ved konvertering af hele beskæftigelseskontoen.
Spørgsmålet om personens dagpengeret i den forlængede dagpengeperiode afgøres af
arbejdsløshedskassen ved opgørelsen af beskæftigelseskontoen ved udløbet af den ordinære
dagpengeperiode. Har jobcentret givet den ledige et tilbud, der rækker ud over den opgørelse, som
arbejdsløshedskassen har foretaget, følger den lediges dagpengeret arbejdsløshedskassens
opgørelse, og den ledige må ophøre i tilbuddet i overensstemmelse med gældende regler.
2.12.5. Ret og pligt til tilbud i den forlængede dagpengeperiode
2.12.5.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 84 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har dagpengemodtageren
pligt til at tage imod tilbud i hele ledighedsperioden.
Dette gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet, f.eks. fordi de er omfattet af reglerne
om en mindre intensiv indsats, fordi de inden for 6 uger skal påbegynde ordinært arbejde på fuld
tid, fleksjob, skal på barsel, overgår til efterløn, fleksydelse eller folkepension. Der henvises til pkt.
2.12.2., hvor kriterier for reglerne om mindre indsats beskrives nærmere.
Efter gældende regler kan tilbud om uddannelsesløft i form af en erhvervsuddannelse efter lov om
erhvervsuddannelser, jf. § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, alene gives efter aftale med
147
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
personen. Når personen har indgået aftale med jobcenteret om tilbud, har personen pligt til at
påbegynde og deltage i tilbuddet.
2.12.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som konsekvens af den foreslåede mulighed for ledige for at forlænge dagpengeperioden, findes
det hensigtsmæssigt, at dagpengemodtagere også skal have ret og pligt til at tage imod tilbud under
en eventuelt forlænget dagpengeperiode, på samme måde som de i dag har ret og pligt til at tage
imod tilbud i den 2 årige dagpengeperiode.
Det foreslås derfor, at dagpengemodtageren vil have pligt til at tage imod tilbud i den forlængede
dagpengeperiode. Det foreslås endvidere, at pligten til tilbud under den forlængede
dagpengeperiode bortfalder efter de samme kriterier, der gælder for den ordinære dagpengeperiode ,
f.eks. når dagpengemodtageren er omfattet af reglerne om en mindre intensiv indsats, m.v.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 6.
2.12.6 Lønniveau under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere
2.12.6.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 55 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal lønnen til
dagpengemodtagere, der ansættes med løntilskud, efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag m.v. ligge
på niveau med personens individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog
mindst 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.
Alle, der har en individuel dagpengesats, der er mindre end 82 pct., får således i dag en løn
svarende til 82 pct. af højeste dagpengesats.
Arbejdstiden under ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver fastsættes under
hensyn til lønnen. Dagpengemodtagere på 82 pct. af højeste dagpenge arbejder således i dag 31
timer om ugen i offentligt løntilskudsansættelse.
2.12.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For at dagpengemodtagere ikke skal kunne få en indkomstfremgang ved ansættelse med
løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, foreslås det, at minimumslønnen på 82 pct. af højeste
dagpenge afskaffes for dagpengemodtagere i offentligt løntilskud, og at de i stedet skal have løn,
der svarer til deres individuelle dagpenge. Arbejdstiden vil blive fastsat i overensstemmelse hermed.
Dagpengemodtagere, der er i offentligt løntilskudsansættelse med en løn svarende til på 71,5 pct.
af højeste dagpenge, vil skulle arbejde 27 timer om ugen. Dagpengemodtagere, hvis dagpenge
udgør 50 pct. af højeste sats, vil skulle arbejde 19 timer om ugen.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3.
148
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2.12.7. Principper for beregning af sammenlagt ledighed
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indgår der i forbindelse med en
række tiltag og tilbud til dagpengemodtagere et krav om sammenlagt ledighed. Det gælder i
forbindelse med kontaktforløbet, jobrettet uddannelse, vejledning og opkvalificering, ansættelse
med løntilskud, ret og pligt til tilbud, jobrotation, voksenlærlinge, og opkvalificering ved ansættelse
Sammenlagt ledighed opgøres med hjemmel i gældende § 4, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats efter reglerne i §§ 138 og 140 i bekendtgørelsen om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Opgørelsen foretages således, at der medregnes perioder, hvor personen har
modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller har været i tilbud om ansættelse
med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Al ledighed i
dagpengeperioden siden seneste indplacering medregnes.
I opgørelsen medregnes som hele uger de uger, hvor personen helt eller delvist har modtaget
dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller været i tilbud om ansættelse med
løntilskud. I opgørelsen medregnes dog ikke uger, hvor pligten til tilbud bortfalder, fordi personen
har ordinær beskæftigelse, der fast udgør 20 timer ugentligt eller mere eller fordi personen er
omfattet af reglerne om mindre intensiv indsats i § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
De gældende regler er således harmoniseret med bestemmelsen i § 55, stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., hvorefter forbrug af dagpengeretten opgøres i uger.
Med hjemmel i den gældende bemyndigelse til beskæftigelsesministeren i § 4, stk. 1, vil der blive
fastsat nye regler om opgørelsen for dagpengemodtagere af sammenlagt ledighed i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Som det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 41, skal modregning og forbrug af dagpenge fremover
beregnes i timer frem for uger.
Fremover vil den ordinære dagpengeperiode være 3.848 timer (104 uger x 37 timer) i stedet for
104 uger. 15 timers ledighed vil medføre et forbrug på 15 timer i stedet for en hel uges dagpengeret
(37 timer). Tilsvarende vil 15 timers løntilskud til en arbejdsgiver medføre et forbrug på 15 timer.
Bestemmelserne i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om beregning af
sammenhængende ledighed justeres i overensstemmelse hermed. Et krav om 6 måneders
sammenlagt forudgående ledighed vil således fremover betyde, at den ledige skal være ledig i
sammenlagt 962 timer. Ledighed i den forlængede dagpengeperiode indgår på samme måde som
ledighed i den ordinære periode.
Ændringen betyder, at reglerne for forbrug af ledighed og beregning af sammenhængende
ledighed fortsat er harmoniseret ved at der regnes i timer.
149
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
I forhold til tidspunktet for afgivelse af aktive tilbud i forhold til i dag, vil det betyde, at en ledig,
der som følge af beskæftigelse eller andet fradrag efter reglerne om fradrag i dagpenge, i en uge
ikke får fulde dagpenge, vil få tilbuddet senere end efter gældende regler.
Det vurderes, at forslaget vil betyde, at ledige i gennemsnit vil opnå 6 måneders sammenlagt
forudgående ledighed 2 uger senere end i dag.
2.12.8. Ophævelse af regler og konsekvensrettelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som
følge af ophævelse af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret
2.12.8.1. Gældende ret
Med lov nr. 790 af 28. juni 2013 om bl.a. forlængelse af uddannelsesordningen for ledige, der har
opbrugt deres dagpengeret, blev der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indsat regler om tilbud
til personer omfattet af denne uddannelsesordning. De ledige fik således mulighed for
virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, og under
deltagelsen i disse tilbud kunne de modtage befordringsgodtgørelse efter de gældende regler herom.
Endvidere blev det mulig at medregne perioder på uddannelsesordningen de steder i loven, hvor der
kræves en vis forudgående ledighed.
2.12.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Reglerne om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret er ikke længere
aktuel for målgruppen for ordningen. Ordningen udløb ved udgangen af 2014 og er ved Aftale om
midlertidig arbejdsmarkedsydelse af 20. maj 2013 blevet erstattet af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Det foreslås derfor, at reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om
indsats for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret og er omfattet af uddannelsesordning,
ophæves. Det foreslås videre, at det udgår af en række bestemmelser i loven, at perioder på
uddannelsesordningen kan medregnes i opgørelsen af krav om forudgående ledighed, da der ikke
har været personer på ordningen siden udgangen af 2014, og det derfor ikke er relevant at medregne
perioder på uddannelsesordningen.
De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 9, om ophævelse af
lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Der henvises til
bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.15. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, 2, 4, 5 og 7.
2.13. Udskydelse af seniorjob
2.13.1. Gældende ret
Efter den gældende § 1 i lov om seniorjob har medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der har
opbrugt dagpengeretten tidligst 5 år før efterlønsalderen, og som opfylder anciennitetskravet for at
kunne modtage efterløn ved efterlønsalderen, ret til ansættelse i et seniorjob i bopælskommunen
med henblik på overgang til efterløn, når efterlønsalderen indtræder. Det er også en betingelse, at
150
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
personen fortsat er medlem af en arbejdsløshedskasse og indbetaler medlems- og efterlønsbidrag til
arbejdsløshedskassen.
Efter den gældende lovs § 2 er det en betingelse for ret til seniorjob, at medlemmet rettidigt har
ansøgt om seniorjob. Medlemmet kan tidligst ansøge om seniorjob tre måneder før forventet udløb
af retten til dagpenge, og medlemmet skal senest have ansøgt om seniorjob to måneder efter udløbet
af retten til dagpenge. Medlemmer, der opbruger retten til dagpenge i perioden fra den 6. januar
2014 til og med den 3. juli 2016, kan først ansættes i seniorjob efter udløbet af den periode, hvor de
har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 k, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Medlemmer med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal ansøge om seniorjob efter samme
regler, som gælder for personer, der ansøger om seniorjob efter udløb af dagpengeperioden. Det
betyder, at ansøgningen skal være modtaget af kommunen senest to måneder efter den dag, hvor
perioden med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse er udløbet.
2.13.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med Aftale om et tryggere dagpengesystem indføres en månedsbaseret beskæftigelseskontomodel
med fleksibel genoptjening. Timer med beskæftigelse i løbet af dagpengeperioden, som er indsat på
beskæftigelseskontoen, kan konverteres til en forlængelse af retten til dagpenge, når den toårige
dagpengeperiode er opbrugt. Timer med beskæftigelse i den forlængede dagpengeperiode kan på
tilsvarende vis forlænge dagpengeperioden (yderligere). Forlængelse af dagpengeperioden sker i
forholdet 1:2, og forlængelsen kan højst være på et år, således at den samlede dagpengeperiode inkl.
forlængelse ikke kan overstige 3 år. Forlænget ret til dagpenge kan ydes i op til 1 år inden for 1,5 år,
jf. forslaget til § 1, nr. 39.
Beskæftigelse, som ligger efter udløbet af dagpengeretten (den toårige ydelsesperiode plus
eventuelle forlængelser), kan ikke bidrage til at forlænge dagpengeperioden. Det gælder også, hvis
referenceperiodeperioden ikke er udløbet, når der ikke længere er ret til dagpenge, fordi
ydelsesperioden er opbrugt. Det er valgfrit for den enkelte, om vedkommende vil gøre brug af
forlængelsesmuligheden ved at konvertere de optjente timer med beskæftigelse til en forlængelse af
dagpengeperioden. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 39, 49 og 50, og bemærkningerne
hertil samt pkt. 2.1.3.
Målsætningen med dagpengesystemet er, at ledige så vidt muligt skal i ordinær beskæftigelse,
inden retten til dagpenge ophører, og ledige har således efter gældende regler ikke ret til seniorjob,
før retten til dagpenge er ophørt.
Det foreslås derfor, at retten til seniorjob først indtræder, når alle timer på beskæftigelseskontoen
er opbrugt. Det vil sige, at den ledige ikke har nogen valgmulighed i denne situation, men skal
udnytte sin ret til at forlænge sin dagpengeperiode med timer fra beskæftigelseskontoen mest muligt
før retten til seniorjob kan udnyttes.
151
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Forslaget indebærer således, at det ikke er tidspunktet for udløb af den toårige dagpengeperiode,
der er afgørende for, om den ledige har ret til seniorjob, men derimod tidspunktet for udløb af den
med eventuelle timer fra beskæftigelseskontoen forlængede dagpengeperiode. Retten til seniorjob er
således betinget af, at den forlængede dagpengeperiode udløber 5 år eller mindre før
efterlønsalderen.
Forslaget indebærer endvidere, at medlemmet løbende skal tilkendegive på dagpengekortet, at
dagpengeretten ønskes forlænget frem til det tidspunkt, hvor der ikke er flere timer på
beskæftigelseskontoen. Først på dette tidspunkt er det muligt at opfylde betingelsen for ret til
seniorjob i forhold til udløb af dagpengeperioden.
Det er foreslået i § 1, nr. 49, ad § 56, at den fleksible genoptjening og forlængelse af
dagpengeperioden træder i kraft den 2. januar 2017. Da det månedsbaserede dagpengesystem og
beskæftigelseskontoen først foreslås at træde i kraft den 1. juli 2017, vil den fleksible genoptjening
og forlængelse af dagpengeperioden frem til dette tidspunkt skulle opgøres på ugebasis og med
udgangspunkt i løntimer indberettet til indkomstregisteret. Se almindelige bemærkninger punkt
2.1.2.2 og specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 49.
Arbejdsløshedskassen skal være opmærksom på, at forslaget således medfører, at en person ikke
kan ansøge om seniorjob efter gældende regler forud for ikrafttrædelsen af lovforslaget den 2.
januar 2017, hvis personens ret til dagpenge først ophører efter ikrafttrædelse af lovforslaget.
Vedkommende vil være omfattet af de nye regler om ret til seniorjob og betingelsen om, at
dagpengeperioden skal forlænges mest muligt. Personen skal således opbruge eventuelle timer til
forlængelse af retten til dagpenge og kan ansøge om seniorjob efter gældende regler om
ansøgningsfrister i forhold til dette tidspunkt for udløb af retten til dagpenge.
Arbejdsløshedskassen har pligt til at vejlede om retten til seniorjob, herunder om forlængelsen af
dagpengeretten og dennes betydning for tidspunktet for retten til seniorjob. I den forbindelse skal
arbejdsløshedskassen være opmærksom på de personer, som står til at miste retten til dagpenge efter
§ 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. tidligere end 5 år før efterlønsalderen, og hvor en
eventuel forlængelse umiddelbart vil kunne føre til, at personen opnår ret til seniorjob.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1.
2.14. Beregningen af sygedagpenge og barselsdagpenge for ledige
2.14.1 Gældende ret
2.14.1.1. Sygedagpenge
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan et fuldt ledigt medlem af en
arbejdsløshedskasse, som forud for sygdommen er tilmeldt som jobsøgende hos jobcentret,
fortsætte med at modtage arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de
første 14 dages sygefravær, jf. § 62, stk. 3, henholdsvis § 52 h. Ved sygdom ud over 14 dage
overgår medlemmet til at modtage sygedagpenge fra kommunen efter reglerne i lov om
152
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
sygedagpenge. Det fremgår af sygedagpengelovens § 51, stk. 1, at sygedagpengene udgør samme
beløb, som den pågældende ville kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis
vedkommende ikke havde været syg, jf. dog sygedagpengelovens § 53 a, hvorefter der ikke
udbetales sygedagpenge på søgnehelligdage.
Det betyder f.eks. at hvis et medlems arbejdsløshedsdagpenge er nedsat på grund af
tjenestemandspension, har medlemmet ikke ret til udbetaling af sygedagpenge med et højere beløb
end arbejdsløshedsdagpengene, jf. Ankestyrelsens principafgørelse D-21-08.
Beregningen af sygedagpenge for et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse skal ske
efter sygedagpengelovens § 51, uanset om modtageren var meldt ledig inden, eller først bliver ledig
under sygeperioden, jf. således principafgørelser D-23-04 og 140-09. Bestemmelsen gælder alene i
forhold til lønmodtagere, der bliver ledige under sygefraværet, og ikke personer, der ophører med
drift af selvstændig virksomhed under sygefraværet, jf. principafgørelse 70-13.
Efter gældende regler udgør sygedagpengene til personer, der ved deltagelse i aktiviteter efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager ydelser, der træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge,
et beløb svarende til den aktuelle indtjening, dog maksimalt det højeste sygedagpengebeløb. Ved
fastsættelse af beregningsgrundlaget for sygedagpenge har det ikke betydning, at arbejdstiden i et
løntilskudsjob hos en offentlig arbejdsgiver er på reduceret tid, fordi sygedagpengene i dette
tilfælde udgør et beløb svarende til den aktuelle indtjening i løntilskudsjobbet.
Sygedagpenge for personer, som deltager i uddannelsesløft i form af tilbud om en
erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, udgør samme beløb, som
personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke deltog i
tilbuddet, jf. dog sygedagpengelovens § 53 a, hvorefter der ikke udbetales sygedagpenge på
søgnehelligdage. Derved er sikret, at den ledige ikke oplever en ydelsesnedgang under sygdom i
forhold til de dagpengemodtagere, der ikke deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via
uddannelsesløftet.
Arbejdsløshedskassen oplyser ved indberetningen af medlemmets sygefravær, om medlemmet er
fuldtids- eller deltidsforsikret, om medlemmet deltager i tilbud efter § 33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, samt med hvilken sats, medlemmet har fået udbetalt arbejdsløshedsdagpenge
eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Er der tale om et medlem, som i perioden op til
sygefraværet har været delvist ledig, oplyses om antallet af timer, som medlemmet har modtaget
arbejdsløshedsdagpenge for. Denne oplysning anvendes til beregning af, hvor mange timer
kommunen skal udbetale sygedagpenge på grundlag af arbejdsløshedsdagpenge for.
En sygemeldt person, der forud for sygemeldingen har modtaget supplerende
arbejdsløshedsdagpenge, overgår til at modtage sygedagpenge fra kommunen fra første sygedag.
Personen kan både have ret til løn eller sygedagpenge fra arbejdsgiveren eller kommunen på
baggrund af sin lønindtægt, og ret til sygedagpenge fra kommunen for bortfald af de supplerende
153
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
arbejdsløshedsdagpenge. Den del af sygedagpengene, der udbetales på grundlag af de supplerende
arbejdsløshedsdagpenge, udgør efter sygedagpengelovens § 51, stk. 1, samme beløb, som den
pågældende ville kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis vedkommende ikke havde
været syg, jf. dog sygedagpengelovens § 53 a, hvorefter der ikke udbetales sygedagpenge på
søgnehelligdage. For personer, der er delvis arbejdsledige og har et varierende antal arbejdstimer pr.
uge, beregnes den del af sygedagpengene, der udbetales på grundlag af de supplerende
arbejdsløshedsdagpenge, på grundlag af det gennemsnitlige antal ledighedstimer i de seneste 4 uger
før sygdommens indtræden.
Sygedagpenge udbetales - som arbejdsløshedsdagpenge - for en uge og udgør maksimalt 4.180 kr.
om ugen (2016 niveau). Både syge- og arbejdsløshedsdagpengebeløbet satsreguleres den første
mandag i januar måned efter sygedagpengelovens §§ 64 og 64 a og lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. §§ 47 og 47 a.
2.14.1.2. Barselsdagpenge
Efter gældende regler i barselslovens § 36 udgør barselsdagpenge til et ledigt medlem af en
anerkendt arbejdsløshedskasse samme beløb, som personen kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis den pågældende ikke havde
modtaget dagpenge efter barselsloven.
Efter gældende regler udgør barselsdagpenge for personer, som deltager i uddannelsesløft i form
af tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samme
beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke
deltog i tilbuddet. Derved er sikret, at den ledige ikke oplever en ydelsesnedgang under barsel i
forhold til de dagpengemodtagere, der ikke deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via
uddannelsesløftet.
Arbejdsløshedskassen oplyser ved indberetningen af medlemmets fravær som følge af barsel, om
medlemmet er fuldtids- eller deltidsforsikret, om medlemmet deltager i tilbud efter § 33 a i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, samt med hvilken sats, medlemmet har fået udbetalt
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Er der tale om et medlem, som i
perioden op til barselsfraværet har været delvist ledig, oplyses om antallet af timer, som medlemmet
har modtaget arbejdsløshedsdagpenge for. Denne oplysning anvendes til beregning af, hvor mange
timer Udbetaling Danmark skal udbetale barselsdagpenge på grundlag af arbejdsløshedsdagpenge
for.
En ledig, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har ret til en ydelse af tilsvarende
størrelse i barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark. Hvis en kvinde, der ikke har født, modtager 60
pct. af dagpengemaksimum i midlertidig arbejdsmarkedsydelse som ikke-forsørger, sættes ydelsen
den første mandag efter fødslen op til 80 pct. af dagpengemaksimum.
154
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Barselsdagpenge og arbejdsløshedsdagpenge udbetales for en uge og udgør maksimalt 4.180 kr.
om ugen (2016 niveau). Både barsels- og arbejdsløshedsdagpengebeløbet satsreguleres den første
mandag i januar måned efter barselslovens §§ 38 og 38 a og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§§ 47 og 47 a.
2.14.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Da arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb fremover beregnes pr. måned og udgør et beløb
svarende til 160,33 timer for fuldtidsforsikrede og 130 timer for deltidsforsikrede, mens syge- og
barselsdagpenge fortsat beregnes ugebaseret, foreslås, at udbetalingen af et ledigt medlems
sygedagpenge fra kommunen eller dagpenge efter barselsloven fra Udbetaling Danmark fremover
sker med den dagpengesats pr. dag, som arbejdsløshedskassen beregner for den ledige, jf. §§ 47-49,
51 a og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dvs. inden der foretages teknisk belægning af
medlemmets dagpengekort.
Derved vil et ledigt medlem, der modtager sygedagpenge fra kommunen, få den samme sats pr.
dag i sygedagpenge, som vedkommende på første dag med ret til sygedagpenge kunne have
modtaget i arbejdsløshedsdagpenge. Det samme vil være tilfældet i forhold til udbetalingen af
barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark. Ændringen vil f.eks. betyde, at et fuldtidsforsikret ledigt
medlem af en arbejdsløshedskasse fremover vil modtage arbejdsløshedsdagpenge for op til 160,33
timer for både juli og august måned 2017, mens syge- og barselsdagpenge vil udgøre dagssatsen
efter §§ 47-49 og 51 a i lov om arbejdsløshedsdagpenge m.v., ganget med antallet af (arbejds-)
dage, hvor personen er sygemeldt/på barsel – i juli måned 2017 op til 21 dage, og i august måned
2017 op til 23 dage.
Der ændres ikke på, at personer, som deltager i tilbud efter § 33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, får beregnet sygedagpengene og barselsdagpengene med samme beløb, som
personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke deltog i
tilbuddet. Det vil sige, at deres sats pr. dag vil blive beregnet til samme sats pr. dag i sygedagpenge
eller barselsdagpenge, som hvis personen ikke deltog i tilbuddet.
Der ændres heller ikke på, at en sygemeldt, der bliver ledig i fraværsperioden, kan få udbetalt
sygedagpenge som ledig. Det foreslås således, at sygedagpenge til et medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, der bliver ledig i fraværsperioden, udbetales med den sats, som personen på
første dag med ret til sygedagpenge efter ansættelsens ophør pr. dag kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. En tilsvarende regel foreslås
indført i forhold til barselsloven.
For personer, som ville kunne modtage mindre end højeste dagpengesats, f.eks. en dimittend eller
en ikke-forsørger under 25 år, udgør sygedagpenge en forholdsmæssig andel af højeste
dagpengesats i § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., idet alle afledte satser for
fuldtidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i dagpengenes højeste beløb for en måned og derved
også i forhold til dagpengesatsen i §§ 47-49 og 51 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det
155
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
samme vil være tilfældet for satser udregnet for deltidsforsikrede, jf. § 70, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Som en konsekvens af den foreslåede ændring, jf. lovforslagets § 1, nr. 11 og 12, hvorefter
arbejdsløshedsdagpengene for dimittender og tidligere værnepligtige, der bliver ledige, fremover vil
modtage arbejdsløshedsdagpenge med 82 pct. af højeste dagpengesats som fuldtids- eller
deltidsforsikrede, hvis de har forsørgerpligt, og med 71,5 pct., hvis de ikke har forsørgerpligt, og af
at satsen som følge af skift af forsørgerstatus sker fra den første i den efterfølgende måned, foreslås,
at den sats, personen har fra starten af modtagelsen af sygedagpenge, som hovedregel anvendes
under hele fraværsperioden, ligesom tilfældet er for lønmodtagere, jf. sygedagpengelovens § 47.
Forslaget skal ses i lyset af, at kommunerne ikke administrerer efter reglerne om
arbejdsløshedsdagpenge og dermed ikke har mulighed for at vide, hvornår og til hvilket beløb den
sygemeldte dagpengesats evt. ville blive ændret, hvis personen fortsat modtog
arbejdsløshedsdagpenge.
Der foreslås som konsekvens heraf indført en hjemmel til, at beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om, at der i særlige tilfælde kan ske ændring af den sats, der ligger til grund for udbetalingen
af sygedagpenge, når den pågældende ville være blevet berettiget til en højere sats efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Bemyndigelsen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte regler
om, at der efter ansøgning fra den sygemeldte kan ske en regulering af sygedagpengesatsen med
virkning fra den første mandag efter ansøgningen, f.eks. når en person skifter status fra ikke-
forsørger til forsøger, eller når en ung under 25 år, som inden overgangen til sygedagpenge
modtager arbejdsløshedsdagpenge med 50 pct. sats, fylder 25 år og derved efter reglerne i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. ville blive berettiget til en højere sats. Det er en betingelse, at den
pågældende fortsat er medlem af arbejdsløshedskassen. Det forudsættes, at reguleringen kun sker på
foranledning af den sygemeldte. Det forudsættes endvidere, at kommunen ikke skal regulere
sygedagpengene ned, hvis den sygemeldte ikke længere ville have ret til arbejdsløshedsdagpenge
eller i tilfælde, hvor den sygemeldte f.eks. ophører med at have forsørgerpligt, f.eks. fordi barnet
dør eller fylder 18.
Tilsvarende regler foreslås indført på barselsområdet, men dog med den ændring, at hjemlen vil
blive anvendt til at fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark ved udbetaling af barselsdagpenge,
som fra starten af en periode - f.eks. graviditetsbetinget sygefravær før 4 uger før forventet fødsel -
er udbetalt efter sats som ikke-forsøger, automatisk skal omregne til forsørger-satsen fra den første
mandag efter fødslen, svarende til den nugældende praksis i forhold til personer, som er overgået til
barsel fra midlertidig arbejdsmarkedsydelse på 60 pct. som ikke-forsøger.
Der vil således, som udgangspunkt, kun ske regulering i ovenstående tilfælde.
For at personer, der modtager supplerende arbejdsløshedsdagpenge, ikke får udbetalt dobbelt
syge- eller barselsdagpenge for de timer, hvor den pågældende ville have arbejdet, hvis personen
156
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
ikke var fraværende på grund af sygdom eller barsel, skal de syge- eller barselsdagpenge, der
udbetales på grundlag af arbejdsløshedsdagpengene, fortsat beregnes i forhold til de syge- eller
barselsdagpenge, der kan udbetales på grundlag af arbejdet. Da arbejdsløshedsdagpengene fremover
foreslås ydet for op til 160,33 timer om måneden for fuldtidsforsikrede, uanset antal mulige
arbejdsdage i måneden, vil antallet af timer, som medlemmet har modtaget arbejdsløshedsdagpenge
for pr. uge ikke fremover blive opgjort.
Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om beregningen
af den del af syge- og barselsdagpengene til et ledigt medlem, som udbetales på grundlag af de
supplerende arbejdsløshedsdagpenge, som medlemmet modtog forud for fraværet. Bemyndigelsen
vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at den del af syge- og barselsdagpengene, der udbetales
på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, fremover beregnes ud fra forskellen mellem
det antal timer, personen modtager arbejdsløshedsdagpenge for som ledig, dvs. enten 160,33 timer
som fuldtidsforsikret eller 130 timer som deltidsforsikret, og det gennemsnitlige antal timer, som
den pågældende skulle have arbejdet under fraværet, eller – for personer med varierende timetal -
har arbejdet i de seneste 4 uger forud for fraværet på grund af sygdom eller barsel. Antallet af
arbejdstimer oplyses af personen i forbindelse med ansøgningen om syge- eller barselsdagpenge.
Der henvises til lovforslagets § 5 om ændring af sygedagpengeloven og § 6 om ændring af
barselsloven.
2.15. Ophævelse af lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere
2.15.1. Gældende ret
Med lov nr. 1033 af 7. november 2012 blev der efter aftale mellem den daværende regering
(Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og DA, KL og Danske Regioner
indført en særlig indsats for ledige, hvis dagpengeret udløb inden for højst 13 uger i perioden 1.
oktober 2012 og senest ved udgangen af uge 26 i 2013 (30. juni 2013). Indsatsen indeholdt følgende
3 lovgivningsmæssige initiativer samlet i ovennævnte lov:
Opslag i Jobnet.dk af akutjob hos private og offentlige arbejdsgivere.
Fortrinsadgang for ledige fra målgruppen til akutjob, der oprettes med fortrinsadgang i den
offentlige sektor.
Jobpræmie til arbejdsgivere (bortset fra statslige arbejdsgivere), der ansætter en ledig fra
målgruppen.
Akutjob m.v. var et nyt og midlertidigt instrument i beskæftigelsesindsatsen og var afgrænset af
definitionen af målgruppen og længden af den periode, hvori akutjobbet kunne vare og hvornår, det
senest skulle være påbegyndt.
Akutjobbet skulle være påbegyndt senest den 1. juli 2013 med en maksimal længde på 52 uger,
som ville give arbejdsgivere (bortset fra statslige arbejdsgivere) adgang til 2 gange jobpræmie (hver
af 26 uger) på tilsammen 25.000 kr. Det seneste aktutjob med ret til jobpræmie, ville således udløbe
med udgangen af juni måned 2014.
157
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Den særlige fortrinsadgang til akutjob i den offentlige sektor er alene begrænset af definitionen af
målgruppen, jf. ovenfor.
Administrationen af akutjobopslag skete via Jobnet.dk og reglerne om administrationen af
jobpræmie til arbejdsgivere – arbejdsgiverens ansøgning, vurdering heraf og udbetaling af
jobpræmie – foregik i den arbejdsløshedskasse, som den akutjobansatte var medlem af.
2.15.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Reglerne om akutjob, fortrinsadgang til job i det offentlige og jobpræmie til arbejdsgivere er ikke
længere aktuelle for målgruppen for ordningerne. Det foreslås derfor, at lov om akutjob og
jobpræmie til arbejdsgivere, ophæves.
Der henvises til lovforslagets § 8.
2.16. Ophævelse af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret
2.16.1. Gældende ret
Med lov nr. 1374 af 23. december 2012 som bl.a. ændret ved lov nr. 790 af 28. juni 2013, fik
ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som opbrugte deres dagpengeret i perioden 30.
december 2012 og senest den 5. januar 2014, mulighed for at få uddannelse og opkvalificering, en
særlig uddannelsesydelse og - ved en udvidelse af ordningen - tilbud efter kapitel 13 c i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Ordningen blev administreret i kommunerne.
Hensigten var at styrke dagpengemodtagernes muligheder for at få et arbejde igen og var et led i
finanslovsaftalen for 2013 mellem den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre
og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten. Ordningen blev forlænget, og der blev indført nye
tilbud som følge af Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse af 20. maj 2013.
De ledige, der ønskede at benytte sig af deres ret til uddannelse m.v. under ordningen, kunne
modtage en særlig uddannelsesydelse i op til 6 måneder fra dagpengeperiodens udløb. Denne
periode blev ved aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse forlænget med yderligere 6 måneder
inden for 12 måneder. Den særlige uddannelsesydelse var ægtefælle- og formueuafhængig.
2.16.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Reglerne om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, er ikke længere
aktuel for målgruppen for ordningen. Ordningen udløb ved udgangen af 2014 og er ved Aftale om
midlertidig arbejdsmarkedsydelse af 20. maj 2013 blevet erstattet af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Det foreslås derfor, at lov om uddannelsesordning for ledige, som har
opbrugt deres dagpengeret, ophæves.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.8. og bemærkningerne til § 2, nr. 1, 2, 4, 5 og 7, vedrørende
ophævelse af reglerne om tilbud til målgruppen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
158
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Der henvises til lovforslagets § 9.
2.17. Ændringer vedrørende indberetning til indkomstregistret
2.17.1. Gældende ret
Indkomstregisteret er et fælles offentligt register med oplysninger om borgernes indkomstforhold
og arbejdsomfang. Idéen med indkomstregisteret er, at arbejdsgivere m.v. indberetter oplysningerne
én gang til dette register, og offentlige myndigheder, som skal bruge de pågældende oplysninger,
skal så hente oplysningerne i indkomstregisteret frem for at hente dem hos borgerne eller
arbejdsgiverne m.v. Dette indebærer en administrativ lettelse for borgerne, arbejdsgiverne og de
offentlige myndigheder. Registeret drives af SKAT.
Arbejdsgivere skal efter skattekontrollovens § 7, stk. 2, nr. 1, indberette oplysninger om hver
enkelt ansats bruttoløn. Bruttolønnen omfatter den samlede lønudbetaling til den pågældende
ansatte tillagt de indbetalinger, arbejdsgiveren foretager til arbejdsgiveradministrerede
pensionsordninger for den pågældende. Det er dog alene arbejdstagerens eget bidrag, der skal
medregnes. Arbejdsgiverens bidrag medregnes ikke.
Oplysningerne om bruttolønnen benyttes ikke af SKAT, men bruges inden for
Beskæftigelsesministeriets lovgivning.
2.17.2. Dagpengekommissionens anbefalinger og den indgåede aftale
Dagpengekommissionen har i sine samlede anbefalinger af oktober 2015, pkt. 3.2., anbefalet, at
indberetningerne til indkomstregisteret ændres, så arbejdsgivere m.v. får pligt til at indberette
lønmodtageres eget pensionsbidrag og arbejdsgiverbidrag. Til gengæld bortfalder indberetningen af
bruttoindkomst.
Aftalepartierne er enige i Dagpengekommissionens anbefaling om, at indberetningerne til
indkomstregisteret ændres, så lønmodtagerens eget pensionsbidrag og arbejdsgiverbidrag
indberettes, og at indberetningen af bruttolønnen bortfalder.
2.17.3. Ministeriets overvejelser og den forslåede ordning
Ved beregningen af den lediges individuelle arbejdsløshedsdagpengesats medtages alle
skattepligtige lønandele. Løn m.v. skal være indberettet til indkomstregisteret i de
indberetningsperioder, som danner grundlag for beregningen – typisk de seneste sammenhængende
3 indberetningsperioder forud for ledigheden, hvor der er arbejdet i et nærmere bestemt omfang. I
nærværende lovforslag vil dagpengesatsen blive beregnet på baggrund af indkomst i de bedste 12
måneder inden for de seneste 24 måneder. Al A- og B-indkomst, hvoraf der er betalt
arbejdsmarkedsbidrag, indgår i opgørelsen. Lønmodtagerens eget bidrag til en
arbejdsmarkedspensionsordning med bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56,
stk. 3 og 5, samt ATP-bidrag, medregnes. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 og 10.
159
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Ved beregningen af en individuel dagpengesats – efter såvel gældende regler som i det foreslåede
fremtidige dagpengesystem - skal lønmodtagerens eget bidrag til en pensionsordning, der er
omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, indgå i opgørelsen af indtægten. Dette sker i dag
ved, at arbejdsløshedskasserne enten indhenter oplysningerne direkte hos arbejdsgiverne eller
udleder det af oplysningsfeltet ”bruttoindkomst” i indkomstregisteret.
Det vil være en administrativ lettelse for arbejdsløshedskasserne, at oplysningen om pågældendes
eget pensionsbidrag kan indhentes direkte og entydigt i indkomstregisteret. Det vil også mindske
omfanget af fejl i oplysningerne om eget pensionsbidrag indhentet enten direkte hos arbejdsgiverne
eller udledt af oplysningsfeltet ”bruttoindkomst” i indkomstregisteret. Der vil dermed også være
tale om en mindre, administrativ lettelse for arbejdsgiverne, der ikke i samme omfang skal besvare
henvendelser fra arbejdsløshedskasserne herom, samt indberette ”bruttoindkomsten” til indkomst-
registeret – en indkomstopgørelse, som arbejdsgiverne i øvrigt ikke benytter i deres lønsystemer.
I dag sker beregningen af fleksløntilskud, fradrag i ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse på
baggrund af oplysninger om lønindtægter i indkomstregisteret for henholdsvis A- og B-indkomst,
hvor der skal betales AM-bidrag samt oplysninger fra borgeren selv vedrørende eget og
arbejdsgiverens pensionsbidrag, da oplysningerne om pensionsbidraget ikke kan ses entydigt i
indkomstregisteret i dag.
Kommunerne er derfor afhængige af, at borgerne selv oplyser pensionsbidragene, for at kunne
foretage en korrekt beregning af ydelsen, hvilket er tidskrævende for kommunerne og borgerne, da
kommunerne i nogle tilfælde skal have oplysninger hver måned om pensionsbidraget, da borgerens
løn kan ændres som følge af forskelligt timetal.
Det vil derfor være en administrativ lettelse i forhold til beregningen af de nævnte ydelser, hvis
eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag kan trækkes direkte fra indkomstregisteret.
Beregning af timesatsen for sygedagpenge sker digitalt. I sager, hvor der indbetales til en
arbejdsgiveradministreret pensionsordning, betyder den digitale beregning, at beregningen ikke kan
foretages helt nøjagtigt, idet der ikke kan tages højde for evt. pensionsbidrag vedrørende feriepenge,
søgnehelligdags- og/eller feriefridagsopsparing. I nogle af disse sager medfører dette, at timesatsen
for sygedagpenge (og dermed arbejdsgiverens refusion) kan blive beregnet til en lavere sats.
Tilsvarende vil gøre sig gældende vedrørende beregning af satsen for barselsdagpenge, når denne
beregning bliver digitaliseret i den nærmeste fremtid.
Forslaget om, at arbejdsgivere pålægges at indberette arbejdstagers bidrag til en arbejdsgiver-
administreret pensionsordning til indkomstregisteret, vil betyde, at beregningen af timesats på
sygedagpengeområdet og senere barselsdagpengeområdet vil blive mere præcis, idet disse
oplysninger kan indhentes direkte i den digitale løsning på områderne.
160
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i de anerkendte arbejdsskadesager en årsløn. Denne bruges dels
til at beregne størrelsen af den konkrete erstatning, og dels indgår den som et vigtigt element i
vurderingen af den tilskadekomnes indtjeningsevne før skaden.
Årslønnen udgør den tilskadekomnes samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsskadens
indtræden og fastsættes med udgangspunkt i indkomstregisteret og andre oplysninger fra SKAT, jf.
§ 24 i lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013 om arbejdsskadesikring.
Indeholdt i ”den samlede arbejdsfortjeneste” er også tilskadekomnes indbetalinger til pension,
hvorfor Arbejdsskadestyrelsen i dag enten skal foretage beregninger af pensionsbidraget ud fra de
oplysninger om den ansattes eget pensionsbidrag, som er indberettet til indkomstregisteret, eller
skal foretage ekstra sagsoplysning hos den tilskadekomne eller dennes arbejdsgiver for at få
pensionsbidragets størrelse oplyst.
Beregningen af den tilskadekomnes eget pensionsbidrag på baggrund af oplysningerne i
indkomstregisteret er forbundet med nogen usikkerhed, ligesom omregningen til det samlede
pensionsbidrag (arbejdsgivers og tilskadekomnes pensionsbidrag) kan forstørre denne ikke korrekte
beregning, idet arbejdsgiverens pensionsbidrag typisk beregnes som en brøk (hvor tilskadekomnes
bidrag eksempelvis udgør 1/3 og arbejdsgiverens 2/3).
Indberetning fra arbejdsgiveren om den tilskadekomnes og arbejdsgiverens indbetalte
pensionsbidrag vil dermed lette sagsbehandlingen i forbindelse med fastsættelsen af årslønnen i
arbejdsskadesagerne en del og ligeledes understøtte en mere korrekt fastsættelse af årslønnen.
Oplysningerne kan også benyttes ved vurderingen af skadelidtes lønnedgang som følge af skaden.
Det foreslås derfor, at reglerne for indberetning til indkomstregisteret af
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger ændres. Det foreslås således, at arbejdsgivere m.v.
skal indberette dels den ansattes eget bidrag og dels arbejdsgiverens bidrag til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Til gengæld vil arbejdsgiverne ikke længere skulle
indberette bruttolønnen. Dog foreslås det, at bidrag til ATP undtages fra denne indberetning.
Årsagen er, at i de tilfælde, hvor en A-kasse m.v. skal bruge arbejdstagers eget bidrag til ATP-
opsparingen, da udgør den altid 1/3 af det samlede ATP-bidrag, som allerede i dag indberettes til
indkomstregisteret. Oplysningerne om bidraget og fordelingen mellem arbejdsgivers og
arbejdstagers bidrag kan derfor allerede i dag udledes af indkomstregisteret.
Ud over denne ændring foretages der nogle yderligere tilpasninger af indberetningerne til
indkomstregisteret. Disse ændringer kræver dog ikke lovændring, men kan gennemføres
administrativt. Det drejer sig om følgende:
Der indføres en kode for udbetaling af vederlag i forbindelse med ombud og hverv. Disse
oplysninger vil kunne indgå direkte i arbejdsløshedskassernes administration for modregning af
lønindkomst og andre indkomster.
161
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Der indføres herudover koder for udbetaling af sygedagpenge, tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i
lov om social service (til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydeligt og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller kronisk eller langvarig lidelse), samt
plejevederlag efter § 120 i lov om social service (til pasning af døende, der ønsker at dø i eget
hjem). Disse oplysninger vil kunne indgå direkte i arbejdsløshedskassernes administration af
forlængelse af den periode på 3 år, inden for hvilken retten til dagpenge skal være opfyldt
(beskæftigelseskravets referenceperiode), samt forlængelse af den periode på 3 år, inden for hvilken
dagpengeperioden på 2 år skal være opbrugt.
Der henvises til lovforslagets § 10.
2.18. Ændringer i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
2.18.1. Gældende ret
Arbejdsløshedskasserne har efter gældende regler i § 32, stk. 4, for egne medlemmer adgang til
oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag om medlemskab af de anerkendte
arbejdsløshedskasser i forbindelse med administrationen af ordninger, det ved lov er pålagt
arbejdsløshedskasserne at administrere.
Arbejdsløshedskasserne har efter gældende regler i § 44, stk. 2, terminaladgang til oplysninger i
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7, for egne medlemmer.
Arbejdsløshedskasserne kan efter § 53, stk. 2, benytte oplysningerne til registersamkøring i
kontroløjemed. Efter praksis kan arbejdsløshedskasserne alene anvende oplysninger i
indkomstregisteret for og i de perioder, hvor en person er medlem i arbejdsløshedskassen.
Oplysningerne er efter § 44, stk. 2, undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne og
straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.
2.18.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at arbejdsløshedskassernes adgang til oplysninger i det fælles it-baserede
datagrundlag om medlemskab af de anerkendte arbejdsløshedskasser udvides således, at
arbejdsløshedskasserne også kan anvende nødvendige oplysninger om medlemskab for tidligere
medlemsperioder og for perioder forud og efter en medlemsperiode i det omfang
arbejdsløshedskasserne skal anvende oplysningerne til administrationen af ved lov pålagte opgaver.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassernes adgang til indkomstregisteret udvides således, at
arbejdsløshedskasserne også kan anvende nødvendige oplysninger i indkomstregisteret for tidligere
medlemsperioder og for perioder forud og efter en medlemsperiode i det omfang
arbejdsløshedskasserne skal anvende registeret til ved lov pålagte opgaver.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer til § 90 b, stk. 1 og 2,
som affattet ved § 1, nr. 100.
162
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625885_0163.png
Der henvises til lovforslagets § 4.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at den indebærer samlede strukturelle
offentlige merudgifter på 300 mio. kr. årligt i varig virkning efter skat og tilbagebeløb i PL 2015
svarende til ca. 303 mio. kr. i PL 2016. De samlede justeringer skønnes at reducere antallet af
personer, der opbruger dagpengeretten med godt 2.000 personer strukturelt i et fuldt indfaset toårigt
dagpengesystem, hvilket er en reduktion på knap 25 pct. i forhold til det nuværende skønnede
strukturelle niveau.
Det skønnes, at aftalen svækker den strukturelle beskæftigelse med godt 800 personer.
Det skønnes, at det samlede lovforslag vil medføre merudgifter for det offentlige (før skat og
tilbagebeløb) på 10,0 mio. kr. i 2016, 35,3 mio. kr. i 2017, 140,1 mio. kr. i 2018, 307,2 mio. kr. i
2019 og 325,6 mio. kr. i 2020. Heraf vil staten samlet have merudgifter på 10,0 mio. kr. i 2016, -
73,9 mio. kr. i 2017, -81,7 mio. kr. i 2018, -47,3 mio. kr. i 2019 og -46,8 mio. kr. i 2020, og
kommunerne vil have merudgifter på 109,1 mio. kr. i 2017, 221,8 mio. kr. i 2018, 354,6 mio. kr. i
2019 og 372,5 mio. kr. i 2020, jf. tabel 1 nedenfor.
De økonomiske konsekvenser af det samlede lovforslag og af de enkelte elementer af lovforslaget
er opgjort inkl. de forventede adfærdsmæssige konsekvenser og de forventede
beskæftigelseseffekter.
De økonomiske konsekvenser af forslagene om harmonisering af antallet af G-dage og af
hovedparten af forslagene om supplerende dagpenge, som indgår i Aftalen om et tryggere
dagpengesystem, indgår ikke i tabel 1, idet disse forslag først kan træde i kraft efter et
folketingsvalg som følge af forligsbindinger.
Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser inklusiv adfærdsmæssige
konsekvenser / beskæftigelseseffekter
Mio. kr. 2016-priser
2016
2017
2018
Stat
Arbejdsløshedsdagpenge
Kontanthjælp
Uddannelseshjælp
Kontantydelse
Sygedagpenge
Barselsdagpenge
Feriedagpenge
Efterløn
Løntilskud forsikrede
ledige
Løntilskud kontant- og
10,0
-73,9
-35,3
-25,3
-5,1
-6,6
-1,6
-2,5
-0,7
-0,6
1,2
-81,7
-16,9
-41,2
-7,5
0,0
-4,3
-7,4
-1,5
-3,8
3,1
2019
-47,3
31,5
-47,8
-8,7
0,0
-5,3
-9,5
-1,7
-6,4
5,3
2020
-46,8
37,3
-49,0
-8,9
0,0
-5,4
-9,7
-1,7
-6,7
5,6
163
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625885_0164.png
uddannelseshjælp
Driftsudgifter til
aktivering
Jobrotation
(kontantydelsesmodtagere)
Løntilskud for personer på
kontantydelse
ATP-bidrag (modtagere af
dagpenge, samt kontant-
og udd.hjælp.)
Udgifter til IT samt nyt
tilsyn og kontrol
Kommune
Heraf
beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT (øvrige
indkomstoverførsler)
Heraf DUT
(administration)
I alt (før skat og
tilbagebeløb)
I alt (efter skat og
tilbagebeløb)
1)
-2,7
-3,4
-0,9
-1,4
0,7
10,0
0,0
10,4
109,1
277,2
-160,7
-9,2
1,7
10,0
35,3
-4,2
-6,5
0,0
0,0
0,1
8,3
221,8
442,7
-208,8
-18,7
6,4
140,1
-4,9
-7,6
0,0
0,0
0,4
7,3
354,6
609,5
-239,8
-23,3
8,2
307,2
-5,0
-7,8
0,0
0,0
0,6
4,0
372,5
633,4
-245,6
-23,9
8,5
325,6
10,0
11,7
95,3
276,4
292,6
Der er foretaget afrundinger
Note
1)
: Den årlige saldosvækkelse i indfasningsårene (jf. beløbene inklusiv skat og tilbagebeløb) afspejler
ikrafttrædelsestidspunktet, den konkrete indfasningsprofil (herunder hvor hurtigt målgruppen påvirkes af initiativet),
samt den skønnede ledighed i de enkelte år. Der er ikke medtaget midlertidige merudgifter i indfasningsårene af, at den
afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne først er fuldt indfaset i 2023.
Hertil kommer direkte merudgifter til efterløn som følge af lovforslagets del om dobbelt fradrag
for pensioner i efterløn og fleksydelse på 2,0 mio. kr. i 2017, 3,7 mio. kr. i 2018, 5,3 mio. kr. i 2019
og 8,2 mio. kr. i 2020. Disse merudgifter er ikke indeholdt i tabel 1. ovenfor.
Det skal derudover bemærkes, at forslaget, om at udbetaling af dagpenge og efterløn sker bagud
for en måned med virkning fra og med juli 2017, indebærer en regnskabsteknisk fremrykning af to
ugers dagpenge og efterløn til regnskabsåret 2017 på i størrelsesordenen 620 mio. kr. for dagpenge
og i størrelsesordenen 410 mio. kr. for efterløn. I 2018 og frem vil regnskabsåret for dagpenge og
efterløn bestå af 12 måneder.
3.1. Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening
Der indføres en månedsbaseret beskæftigelseskontomodel med fleksibel genoptjening. Af
beskæftigelseskontoen fremgår omfanget af løntimer i ordinær støttet beskæftigelse efter
indplacering i dagpengesystemet. Der optjenes som i dag ret til en ny dagpengeperiode på to år
inden for tre år på baggrund af beskæftigelse, svarende til 12 måneders fuldtidsbeskæftigelse inden
for tre år.
164
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625885_0165.png
Medlemmer som ikke har genoptjent ret til en ny ordinær dagpengeperiode ved
dagpengeperiodens udløb, får mulighed for at konvertere indestående på en beskæftigelseskonto til
forlængelse af dagpengeperioden, hvilket vil ske i forholdet 1:2 op til et loft på et år, så
dagpengeperioden inklusiv forlængelse ikke kan overstige tre år.
Dagpengeperioden kan således forlænges med op til et år (til maksimalt tre år) i forhold til det
nuværende dagpengesystem.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre en stigning i antallet af dagpengemodtagere på ca.
3.500 helårspersoner og dermed merudgifter til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige.
Forslaget skønnes samtidig at medføre en reduktion i antallet af kontant- og uddannelses-
hjælpsmodtagere på ca. 1.000 helårspersoner fuldt indfaset, og dermed mindreudgifter til kontant-
og uddannelseshjælp og til aktivering af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.
Forslaget træder i kraft den 2. januar 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 2. Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening
Mio. kr. 2016-priser
2016
2017
Stat
0,0
115,1
Arbejdsløshedsdagpenge
137,7
Kontanthjælp
-20,5
Uddannelseshjælp
-3,7
Løntilskud forsikrede ledige
6,9
Løntilskud kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere
-2,1
Driftsudgifter til aktivering
-3,1
Kommune
0,0
484,0
Heraf beskæftigelsestilskud
578,2
Heraf budgetgaranti
-89,9
Heraf DUT (øvrige
indkomstoverførsler)
-4,4
I alt
0,0
599,1
Der er foretaget afrundinger.
2018
121,7
145,6
-21,7
-4,0
7,3
-2,2
-3,3
511,9
611,6
-95,1
-4,6
633,6
2019
113,1
135,3
-20,2
-3,7
6,7
-2,0
-3,1
475,5
568,1
-88,3
-4,3
588,6
3.2. Optjening af dagpengeret i indkomst
Lovforslaget indebærer, at optjening af dagpengeret første gang et medlem anmoder om dagpenge
eller efter opbrug af beskæftigelseskontoen sker på baggrund af lønindkomst i indkomstregistret. A-
og B-indkomst fra ustøttet beskæftigelse inden for tre år skal udgøre mindst 212.400 kr. årligt (2014
niveau), svarende til 218.616 kr. årligt i PL 2016. Der kan højst medregnes 17.700 kr. pr. måned
(2014 niveau) svarende til 18.218 kr. pr. måned i PL 2016.
165
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625885_0166.png
Genoptjening af retten til en ny dagpengeperiode forinden dagpengeperioden er opbrugt og den
nye fleksible genoptjening vil fortsat være baseret på timer indberettet til indkomstregistret.
I forslaget er endvidere indeholdt en begrænsning i antallet af de situationer, hvor
optjeningsperioden kan forlænges (udover de tre år). Således kan optjeningsperioden kun forlænges
med perioder, hvor der udbetales sygedagpenge, barselsdagpenge, støtte til pasning af handicappet
eller alvorligt sygt barn samt støtte til pasning af nærtstående døende i eget hjem.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre et fald i antallet af dagpengemodtagere på ca. 350
helårspersoner, og dermed mindreudgifter til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige.
Forslaget skønnes samtidig at medføre en mindre stigning i antallet af kontant- og uddannelses-
hjælpsmodtagere på ca. 80 helårspersoner fuldt indfaset, og dermed begrænsede merudgifter til
kontant- og uddannelseshjælp og til aktivering af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.
Forslaget træder i kraft den 1. juli 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 3. Optjening af dagpengeret i indkomst
Mio. kr. 2016-priser
2016
Stat
0,0
Arbejdsløshedsdagpenge
Kontanthjælp
Uddannelseshjælp
Løntilskud forsikrede ledige
Løntilskud kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere
Driftsudgifter til aktivering
Kommune
0,0
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT (øvrige
indkomstoverførsler)
I alt
0,0
Der er foretaget afrundinger.
2017
-8,4
-9,5
1,2
0,2
-0,4
0,1
0,1
-14,4
-16,5
1,9
0,1
-22,8
2018
-19,6
-22,4
2,8
0,5
-1,0
0,3
0,2
-33,9
-38,7
4,4
0,3
-53,6
2019
-22,1
-25,2
3,1
0,6
-1,1
0,3
0,3
-38,2
-43,5
5,0
0,3
-60,3
3.3. Ret til dimittenddagpenge ved uddannelse normeret til 18 måneder
Personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18
måneders varighed, kan i det nye dagpengesystem opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår,
desuagtet at uddannelsens faktiske varighed er under 18 måneder, så længe den studerende har fulgt
uddannelsens gældende studieplan.
166
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625885_0167.png
Uddannelses kan tidligt anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelsen af uddannelsen.
Kravet om, at den studerende har fulgt den fastlagte studieplan bevirker, at en uddannelse normeret
til mindst 18 måneder, der eksempelvis færdiggøres efter seks måneder pga. meritoverførsel, ikke
vil kunne danne grundlag for ret til dagpenge på dimittendvilkår.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre en stigning i antallet af dagpengemodtagere på ca. 300
helårspersoner, og dermed merudgifter til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. Forslaget
skønnes samtidig at medføre en reduktion i antallet af kontant og uddannelseshjælpsmodtagere på
ca. 150 helårspersoner fuldt indfaset, og dermed begrænsede mindreudgifter til kontant- og
uddannelseshjælp og til aktivering af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.
Forslaget træder i kraft den 2. januar 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 4. Ret til dimittenddagpenge ved uddannelse normeret til 18 måneder
Mio. kr. 2016-priser
2016
2017
2018
Stat
0,0
14,0
13,0
Arbejdsløshedsdagpenge
17,8
16,4
Kontanthjælp
-3,2
-3,0
Uddannelseshjælp
-0,7
-0,6
Løntilskud forsikrede ledige
1,1
1,0
Løntilskud kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere
-0,4
-0,4
Driftsudgifter til aktivering
-0,5
-0,5
Kommune
0,0
22,7
21,0
Heraf beskæftigelsestilskud
36,6
33,9
Heraf budgetgaranti
-13,2
-12,2
Heraf DUT (øvrige
indkomstoverførsler)
-0,8
-0,7
I alt
0,0
36,7
34,0
Der er foretaget afrundinger.
2019
12,1
15,3
-2,7
-0,6
0,9
-0,4
-0,5
19,5
31,5
-11,3
-0,7
31,5
3.4. Fastsættelse af dagpengenes højeste beløb
Det foreslås, at fastsættelse af dagpengenes højeste beløb månedligt vil udgøre 18.113 kr. (2016
niveau), hvilket skal ses i sammenhæng med, at dagpenge fremadrettet ydes for indtil 160,33 timer
pr. måned, hvilket svarer til det gennemsnitlige antal timer for en fuldtidsforsikret pr. måned (jf.
1.924 timer årligt / 12 måneder). Beløbet vil være det samme hver måned uanset antallet af
arbejdsdage i måneden.
Således beregnes højeste dagpenge pr. måned, og vil udgøre et beløb svarende til 160,33 timer.
Som udgangspunkt vil der ikke længere blive opgjort en uge- eller dagssats.
167
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625885_0168.png
Af hensyn til udbetaling af sygedagpenge til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse og
fastsættelse af forskellige andre offentlige ydelse som følger dagpengesatsen beregnes teknisk en
dagpengesats, der svarer til højeste beløb for 7,4 timer. Beregningen sker ved, at gældende højeste
dagpengebeløb pr. måned divideres med 160,33 timer og herefter ganges med 7,4 timer.
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.
Forslaget træder i kraft den 1. juli 2017.
3.5. Forbrug af dagpengeret i et månedsbaseret dagpengesystem med acontoudbetaling
Dagpengeretten opgøres i det nye dagpengesystem i timer – frem for i uger. Dette betyder, at
dagpengeperioden kun forbruges med det antal timer, som den ledige har modtaget dagpenge, og
ikke som i dag med en hel uge, uanset hvor mange dage i ugen, den ledige havde modtaget
dagpenge.
Forbruget af dagpenge opgøres og afregnes månedsvis.
I lighed med begrænsningen af de situationer, der kan medføre forlængelse af optjeningsperioden,
vil det fremover kun være muligt at forlænge referenceperioden (forbruget af dagpengeperioden)
med perioder, hvor der udbetales sygedagpenge, barselsdagpenge, støtte til pasning af handicappet
eller alvorligt sygt barn samt støtte til pasning af nærtstående døende i eget hjem.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre en stigning i antallet af dagpengemodtagere på ca.
2.875 helårspersoner, og dermed merudgifter til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige.
Forslaget skønnes samtidig at medføre en reduktion i antallet af kontant og uddannelses-
hjælpsmodtagere på ca. 1.175 helårspersoner fuldt indfaset, og dermed mindreudgifter til kontant-
og uddannelseshjælp og til aktivering af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. Endelig skønnes
forslaget at medføre en begrænset reduktion i antallet af sygedagpenge, barselsdagpenge og
efterløn, og dermed i udgifterne til disse ydelser.
Forslaget er fuldt indfaset i 2020.
Forslaget træder i kraft den 1. juli 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 5. Forbrug af dagpengeretten (i timer)
Mio. kr. 2016-priser
2016
2017
Stat
0,0
5,8
Arbejdsløshedsdagpenge
9,3
Kontanthjælp
-2,0
2018
38,7
61,5
-13,2
2019
65,4
103,9
-22,3
2020
69,0
109,6
-23,6
168
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625885_0169.png
Uddannelseshjælp
Løntilskud forsikrede ledige
Løntilskud kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere
Sygedagpenge
Barselsdagpenge
Efterløn
Driftsudgifter til aktivering
Kommune
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT (øvrige
indkomstoverførsler)
I alt
Der er foretaget afrundinger.
-0,4
0,5
-0,2
-0,1
-0,3
-0,6
-0,3
28,7
39,0
-9,4
-1,0
34,6
-2,4
3,1
-1,3
-0,9
-2,2
-3,8
-2,0
189,9
258,1
-61,9
-6,4
228,5
-4,1
5,2
-2,3
-1,5
-3,7
-6,4
-3,4
321,0
436,4
-104,6
-10,8
386,4
-4,3
5,5
-2,4
-1,6
-3,9
-6,7
-3,6
338,6
460,4
-110,4
-11,4
407,6
0,0
0,0
3.6. Dagpengesats for lønmodtagere – Beregning, faste satser og mindstesatser
3.6.1. Dagpengesats for lønmodtagere – Beregning
Lovforslaget indebærer, at dagpengesatsen for lønmodtagere beregnes på baggrund af
lønindtægten fra ustøttet beskæftigelse i de 12 måneder med højeste lønindtægt inden for de seneste
24 måneder. I de tilfælde, hvor der ikke foreligger 12 måneder med indtægt inden for 24 måneder,
beregnes satsen på baggrund af gennemsnittet af alle måneder med lønindkomst inden for 24
måneder. Mens der i de tilfælde, hvor der ikke foreligger indkomst i 24 måneders perioden, udvides
beregningsperioden til 36 måneder.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre en stigning i antallet af dagpengemodtagere på ca. 400
helårspersoner, og dermed tilsvarende merudgifter til dagpenge og til aktivering af forsikrede
ledige.
Forslaget træder i kraft den 1. juli 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
169
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625885_0170.png
Tabel 6. Dagpengesats for lønmodtagere - Beregning
Mio. kr. 2016-priser
2016
2017
Stat
0,0
Arbejdsløshedsdagpenge
Løntilskud forsikrede
ledige
Kommune
0,0
Heraf
beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT (øvrige
indkomstoverførsler)
I alt
0,0
Der er foretaget afrundinger
2018
11,0
10,5
0,5
20,7
19,9
0,8
0,0
31,7
25,8
24,6
1,1
48,7
46,7
2,0
0,0
74,5
2019
29,0
27,8
1,3
54,8
52,6
2,2
0,0
83,8
3.6.2. Dimittender med ret til dagpenge med en fast sats
Lovforslaget indebærer, at dimittender uden forsørgelsespligt modtager dagpenge med 71,5 pct. af
højeste dagpengesats som fuldtids- eller deltidsforsikret, og ikke 82 pct. som i det nuværende
system.
Dimittender med forsørgelsespligt modtager dagpenge med 82 pct. af højeste dagpengesats som
fuldtidsforsikret, hvilket er det samme som i det nuværende system.
Tilsvarende vilkår gælder endvidere for tidligere værnepligtige, som bliver ledige, samt for unge
under 25 år, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, og som har haft sammenlagt 26
ugers ledighed ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre et fald i antallet af dagpengemodtagere på ca.1.925
helårspersoner, og dermed mindreudgifter til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige.
Forslaget træder i kraft den 2. januar 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 7. Dimittender med ret til dagpenge med en fast sats
Mio. kr. 2016-priser
2016
2017
Stat
0,0
-199,4
Arbejdsløshedsdagpenge
-192,3
Løntilskud forsikrede
-7,1
ledige
Kommune
0,0
-374,0
Heraf
-361,8
beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
-12,3
2018
-184,5
-178,0
-6,5
-346,2
-334,8
-11,4
2019
-171,4
-165,3
-6,1
-321,6
-311,0
-10,6
170
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625885_0171.png
Heraf DUT (øvrige
indkomstoverførsler)
I alt
Der er foretaget afrundinger.
0,0
0,0
-573,4
0,0
-530,7
0,0
-492,9
3.6.3. Afledte virkninger for beregning af øvrige ydelser
De nye regler for beregning af dagpengesats for lønmodtagere, samt ny reduceret dimittendsats
for dimittender uden forsørgelsespligt har afledte virkninger for beregninger af øvrige ydelser.
Således skønnes de nye regler at medføre begrænsede mindreudgifter til feriedagpenge,
sygedagpenge og barselsdagpenge.
Forslaget om nye regler for beregning af dagpengesats for lønmodtagere træder i kraft den 1. juli
2017, mens forslaget om reduceret sats for dimittender uden forsørgelsespligt træder i kraft den 2.
januar 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser heraf fordelt på stat og kommuner.
Tabel 8. Afledte virkninger for beregning af øvrige ydelser
Mio. kr. 2016-priser
2016
2017
Stat
0,0
-4,3
Feriedagpenge
-0,7
Sygedagpenge
-1,4
Barselsdagpenge
-2,2
Kommune
0,0
-2,6
Heraf
0,0
beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
0,0
Heraf DUT (øvrige
indkomstoverførsler)
-2,6
I alt
0,0
-6,9
Der er foretaget afrundinger
2018
-10,1
-1,5
-3,4
-5,1
-6,0
0,0
0,0
-6,0
-16,1
2019
-11,4
-1,7
-3,8
-5,8
-6,8
0,0
0,0
-6,8
-18,1
3.7. Supplerende dagpenge
Der indføres en ugebaseret model for supplerende dagpenge i sammenhæng med det
månedsbaserede dagpengesystem. Mindsteudbetalingskravet omlægges fra én dag pr. uge (7,4
timer) til to dage pr. måned (14,8 timer), og timekravet til genoptjening af supplerende dagpenge
forhøjes fra 130 til 146 timer om måneden.
I forhold til den nuværende lovgivning afskaffes reglen om, at der ikke kan påbegyndes
genoptjening af en ny periode med supplerende dagpenge førend den eksisterende periode er
opbrugt. Og der indføres mulighed for, at retten til supplerende dagpenge kan forlænges med op til
12 uger.
171
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625885_0172.png
Ved udløb af retten til supplerende dagpenge efter 30 uger vil retten kunne forlænges med 4 uger
for hver måned med mindst 146 timers ustøttet beskæftigelse inden for det seneste år, dog højst
tilbage til der sidst er påbegyndt en ny periode med supplerende dagpenge. Ved udløb af
forlængelsen på op til 12 uger kræves seks måneder med mindst 146 timers ustøttet beskæftigelse
for at genoptjene en ny ret til 30 uger med supplerende dagpenge.
I den måned, hvor retten til supplerende dagpenge, inklusiv mulig forlængelse på op til 12 uger,
udløber, behandles den resterende del af kalendermåneden som om, der fortsat var ret til
supplerende dagpenge. De gældende muligheder for genoptjening af ret til supplerende dagpenge
for personer med løn i uge- eller 14-dagesindberetninger videreføres, idet timekravene tilpasses
kravet på 146 timer for månedslønnede.
Hjemsendte og personer i arbejdsfordeling er undtaget fra varighedsbegrænsningen på
supplerende dagpenge.
Det samlede forslag skønnes fuldt indfaset at medføre en stigning i antallet af dagpengemodtager
på ca. 300 helårspersoner, og dermed merudgifter til dagpenge.
Det samlede forslag skønnes fuldt indfaset at medføre offentlige merudgifter til dagpenge på
samlet 56,6 mio. kr. i PL 2016.
Det samlede forslag kan som følge af forligsbinding ikke træde i kraft før efter et folketingsvalg.
Delelementerne vedrørende timekravet til genoptjening af supplerende dagpenge, der forhøjes fra
130 til 146 timer om måneden, og elementet vedrørende håndteringen af dagpengeudbetalinger i
den måned, hvor et medlem opbruger retten til supplerende dagpenge, træder dog allerede i kraft fra
1. juli 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af disse elementer fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 9. Supplerende dagpenge
Mio. kr. 2016-priser
2016
Stat
0,0
Arbejdsløshedsdagpenge
Kommune
0,0
Heraf
beskæftigelsestilskud
I alt
0,0
Der er foretaget afrundinger
2017
2,0
2,0
3,8
3,8
5,8
2018
3,7
3,7
7,0
7,0
10,7
2019
3,4
3,4
6,5
6,5
9,9
3.8. Karens ved høj ledighed
172
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625885_0173.png
Der indføres en karensdag hver fjerde måned, hvor der ikke udbetales dagpenge, for personer med
høj ledighed, svarende til tre karensdage om året for fuldtidsledige. Har der været mere end 20
dages fuldtidsbeskæftigelse, svarende til 23 pct. beskæftigelse inden for de fire måneder, bortfalder
førstkommende karensdag.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre et fald i antallet af dagpengemodtagere på ca. 900
helårspersoner. Der er i sammenhæng hermed mindreudgifter til dagpenge og begrænsede
mindreudgifter til aktivering af dagpengemodtagere i løntilskud.
Forslaget træder i kraft den 1. juli 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 10. Karens ved høj ledighed
Mio. kr. 2016-priser
2016
Stat
0,0
Arbejdsløshedsdagpenge
Løntilskud forsikrede
ledige
Kommune
0,0
Heraf
beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT (øvrige
indkomstoverførsler)
I alt
0,0
Der er foretaget afrundinger.
2017
-27,1
-26,3
-0,8
-55,5
-54,1
-1,4
0,0
-82,6
2018
-100,1
-97,2
-3,0
-205,6
-200,3
-5,3
0,0
-305,7
2019
-93,0
-90,3
-2,8
-191,0
-186,1
-4,9
0,0
-284,0
3.9. Tiltag for personer med omfattende brug af dagpengesystemet
For medlemmer, der har haft et sammenlagt forbrug af dagpenge på fire år inden for en otteårig
periode, reduceres dagpengeretten (og hermed dagpengeudbetalingen) med én måned. Alternativt,
hvis den aktuelle samlede dagpengeperiode inkl. evt. forlængelse har mindre end én måned tilbage,
vil sanktionen udløses ved, at medlemmet ved efterfølgende genoptjening i stedet for to år får en
dagpengeperiode på et år og elleve måneder.
Ved reduktionen nulstilles regnskabet, og medlemmet kan herefter først få reduceret
dagpengeperioden igen efter yderligere fire års samlet dagpengeforbrug inden for otte år.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre en reduktion i antallet af dagpengemodtagere på ca.
150 helårspersoner, og dermed mindreudgifter til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige.
Forslaget skønnes samtidig at medføre en mindre stigning i antallet af kontant og
uddannelseshjælpsmodtagere på ca. 50 helårspersoner fuldt indfaset, og dermed begrænsede
173
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625885_0174.png
merudgifter til kontant- og uddannelseshjælp og til aktivering af kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere.
Forslaget træder i kraft den 1. juli 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 11. Tiltag for personer med omfattende brug af dagpengesystemet
Mio. kr. 2016-priser
2016
2017
2018
Stat
0,0
-4,4
-8,2
Arbejdsløshedsdagpenge
-5,6
-10,4
Kontanthjælp
1,1
1,9
Uddannelseshjælp
0,2
0,4
Løntilskud forsikrede ledige
-0,3
-0,5
Løntilskud kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere
0,1
0,2
Driftsudgifter til aktivering
0,1
0,2
Kommune
0,0
-8,7
-16,1
Heraf beskæftigelsestilskud
-10,7
-19,7
Heraf budgetgaranti
1,9
3,5
Heraf DUT (øvrige
indkomstoverførsler)
0,1
0,2
I alt
0,0
-13,1
-24,3
Der er foretaget afrundinger.
2019
-7,6
-9,6
1,8
0,3
-0,4
0,2
0,1
-14,9
-18,3
3,2
0,2
-22,6
3.10. Harmonisering af antallet af G-dage
I forbindelse med Reform af beskæftigelsesindsatsen blev der vedtaget en gradvis udfasning af
dagpengegodtgørelse (G-dage) for ansatte med mindre end tre måneders ansættelse, hvilket betød,
at arbejdsgiverne fra 2018 og frem ikke længere skal betale G-dage i forbindelse med
ansættelsesforhold af en varighed mindre end tre måneder.
Med de nye regler, der følger af Dagpengekommissionens anbefalinger, rulles dette tilbage og
erstattes i stedet af en harmonisering af antallet af G-dage, sådan, at der for alle ansættelsesforhold
fremover gælder, at der udbetales to G-dage.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre en reduktion i antallet af dagpengemodtagere på ca.
65 helårspersoner, svarende til offentlige mindreudgifter til dagpenge på samlet 12,7 mio. kr. i PL
2016.
Forslaget kan som følge af forligsbinding ikke træde i kraft før efter et folketingsvalg.
3.11. Ophævelse af reglerne om overskydende timer
174
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625885_0175.png
Efter nugældende regler skal medlemmer, der er fuldtidsforsikrede, og som de sidste 12 uger / 3
måneder forud for ledighed har haft et merarbejde ud over almindelig arbejdstid, afvikle disse
såkaldte ”overskydende” timer før de kan få dagpenge. For deltidsforsikrede vil det være tilfældet,
hvis de har haft lønnet arbejde eller fået kontant dækning for mere end 30 timer om ugen.
Overskydende timer kan afvikles i uger, hvor et medlem helt eller delvist er uden beskæftigelse
eller holder fri for egen regning.
Reglerne om overskydende timer ophæves med nærværende lovforslag.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre en stigning i antallet af dagpengemodtagere på ca. 500
helårspersoner, og dermed merudgifter til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. Forslaget
skønnes samtidig at medføre en reduktion i antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere på
ca. 300 helårspersoner fuldt indfaset, og dermed mindreudgifter til kontant- og uddannelseshjælp og
til aktivering af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.
Forslaget træder i kraft den 1. juli 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 12. Ophævelse af reglerne om overskydende timer
Mio. kr. 2016-priser
2016
2017
Stat
0,0
16,0
Arbejdsløshedsdagpenge
21,2
Kontanthjælp
-4,3
Uddannelseshjælp
-0,7
Løntilskud forsikrede ledige
0,9
Løntilskud kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere
-0,4
Driftsudgifter til aktivering
-0,6
Kommune
0,0
24,2
Heraf beskæftigelsestilskud
42,7
Heraf budgetgaranti
-17,7
Heraf DUT (øvrige
indkomstoverførsler)
-0,8
I alt
0,0
40,2
Der er foretaget afrundinger
2018
29,6
39,1
-8,0
-1,3
1,7
-0,8
-1,0
44,7
79,0
-32,8
-1,5
74,4
2019
27,5
36,4
-7,5
-1,2
1,5
-0,7
-1,0
41,6
73,4
-30,5
-1,4
69,1
3.12. Øvrige afledte konsekvenser af Aftale om et tryggere dagpengesystem
3.12.1. Administrative konsekvenser for kommunerne
Der er på tværs af lovforslagets enkelte forslag beregnet konsekvenser for antallet af samtaler for
dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere og for den intensive indsats i den forlængede
dagpengeperiode i form af jobformidlere i kommunerne.
175
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625885_0176.png
De administrative konsekvenser vedrørende ekstra samtaler er beregnet på baggrund af
forventeligt ca. 3.400 flere helårsmodtagere af dagpenge, og ca. 2.000 færre helårsmodtagere af
kontant- og uddannelseshjælp.
De administrative konsekvenser af den intensive indsats i den forlængede dagpengeperiode til
jobformidlere er beregnet på baggrund af forventeligt ca. 2.800 flere helårsmodtagere af dagpenge
vil være omfattet af den intensive indsats sidst i dagpengeperioden.
De administrative konsekvenser er fuldt indfaset i 2020.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser heraf fordelt på stat og kommuner.
Tabel 13: Administrative konsekvenser for kommunerne
Mio. kr. 2016-priser
2016
2017
2018
Stat
0,0
0,0
0,0
Kommune
0,0
4,3
6,4
Heraf
0,0
0,0
beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
0,0
0,0
Heraf DUT
4,3
6,4
(administration)
I alt
0,0
4,3
6,4
Der er foretaget afrundinger.
2019
0,0
8,2
0,0
0,0
8,2
8,2
2020
0,0
8,5
0,0
0,0
8,5
8,5
3.12.2. Afledte virkninger for kontantydelse
En person, der har opbrugt den samlede ret til dagpenge (herunder perioder med ret til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse) har ret til kontantydelse, hvis personen er ledig og har søgt om tilbud i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
En eventuel forlængelse af dagpengeperioden som følge af de nye regler om fleksibel
genoptjening vil have konsekvenser for, hvornår personen er berettiget til kontantydelse. Således
kan personer først overgå til kontantydelse i 1. halvår 2017, hvis de har opbrugt deres dagpengeret,
inklusive eventuelle forlængelser som følge af fleksibel genoptjening.
Personer, der ved ophør af dagpengeretten i 1. halvår 2017 har haft en samlet ydelsesperiode på
mere end 2 ¼ år, vil således ikke være berettiget til kontantydelse. Udbetalte dagpenge i den
forlængede dagpengeperiode vil indgå i opgørelsen af det samlede forbrug af ydelser.
Personer, der opbruger dagpengeretten i 2. halvår 2017, vil - uændret - ikke have ret til
kontantydelse.
176
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625885_0177.png
Ændringerne som følge af muligheden for fleksibel genoptjening skønnes at medføre en reduktion
i antallet af personer på kontantydelse i 2017 på ca. 275 helårspersoner, og dermed mindreudgifter
til kontantydelse og til aktivering af kontantydelsesmodtagere. Samtidig skønnes ændringerne at
medføre en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere på ca. 100 helårspersoner i 2017, og
dermed merudgifter til kontanthjælp og aktivering af kontanthjælpsmodtagere.
Ændringerne har alene virkning i 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 14. Afledte virkninger for Kontantydelse
Mio. kr. 2016-priser
2016
Stat
0,0
Kontantydelse
Løntilskud for personer på
kontantydelse
Jobrotation
(kontantydelsesmodtagere)
Opkvalificeringsjob
(kontantydelsesmodtagere)
Kontanthjælp
Løntilskud kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere
Driftsudgifter til aktivering
Kommune
0,0
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT (øvrige
indkomstoverførsler)
Heraf DUT (administration)
I alt
0,0
Der er foretaget afrundinger
2017
-5,4
-6,6
-1,4
-0,9
0,0
2,5
0,1
0,9
-24,0
0,0
-21,4
0,0
-2,6
-29,4
2018
0,0
2019
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
3.12.3. Afledte konsekvenser vedrørende ATP-bidrag for dagpengemodtagere og modtagere af
kontant- og uddannelseshjælp
Lovforslagets enkelte forslag påvirker antallet af dagpengemodtagere og antallet af modtagere af
kontant- og uddannelseshjælp, hvilket har betydning for statens samlede udgifter til ATP-bidrag for
disse persongrupper.
Det skønnes, at de enkelte forslag fuldt indfaset samlet set øger antallet af fuldtidspersoner med
dagpenge med 3.500 personer, mens antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtager øges med
ca. 450 personer.
Konsekvenserne er fuldt indfaset i 2020.
177
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625885_0178.png
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser heraf fordelt på stat og kommuner.
Tabel 15. Konsekvenser vedrørende ATP-bidrag for dagpengemodtagere og modtagere af
kontant- og uddannelseshjælp
Mio. kr. 2016-priser
2016
2017
2018
2019
2020
Stat
0,0
0,7
0,1
0,4
0,6
ATP-bidrag
dagpengemodtagere
8,5
12,1
17,1
17,8
Bidrag fra A-kasser
-3,9
-5,5
-7,8
-8,1
Bidrag fra arbejdsgivere
-3,9
-5,5
-7,8
-8,1
ATP-bidrag af
kontanthjælp og
-1,1
0,0
-1,0
-1,0
uddannelseshjælp
Kommune
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Heraf
0,0
0,0
0,0
0,0
beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
0,0
0,0
0,0
0,0
Heraf DUT (øvrige
indkomstoverførsler)
0,0
0,0
0,0
0,0
I alt
0,0
0,7
0,1
0,4
0,6
Der er foretaget afrundinger
3.12.4 Økonomiske konsekvenser for IT, samt tilsyn og kontrol
Forslaget indebærer statslige omkostninger til udvikling og drift af it-understøttelse, kontrol og
tilsyn med den fælles tæller mv., samt implementering af aftalen.
De statslige omkostninger til it-understøttelse vedrører primært omkostninger forbundet med
tilpasninger i den eksisterende it-platform, herunder:
Det fælles it-baserede datagrundlag og Jobnet.dk
Det statistiske datavarehus
Jobindsats.dk
Ledighedsregisteret
Hertil kommer omkostninger til tilsyn med etableringen og driften af de decentrale tællere.
Tilsynet vil blive udmøntet gennem fastsættelse af dokumentationskrav, beregnings- og
dokumentationsprincipper i lovgivningen, ligesom revisorerklæringer med eventuelle
bemærkninger behandles af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Samlet forventes forslaget at medføre merudgifter på 38,6 mio.kr. i perioden 2016-2024 på
Beskæftigelsesministeriets ressort. Merudgifterne er fordelt på følgende hovedområder:
178
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625885_0179.png
20,6 mio.kr. vedrører nødvendige IT-tilpasninger, heraf er de 4,8 mio.kr lønsum til projektledelse
18,0 mio.kr. vedrører drift og etablering af kontrol og tilsynsmulighed, hvoraf de 3,0 mio.kr. er
lønsum.
De 8,5 mio.kr. forventes afholdt i 2016.
Forslaget medfører ydermere ændringer i e-Indkomstregistret, der skal tilpasses således at der
skabes mulighed for indberetning af arbejdsgiverens bidrag til arbejdsgiveradministrerede
pensioner, samt mulighed for kunne identificere af særskilte typer af indkomster. Lovforslaget
vurderes at medføre engangsomkostninger i SKAT på 5,2 mio. kr., hvoraf 0,7 mio. kr. afholdes i
2016. Lovforslaget vurderes endvidere at medføre løbende omkostninger på i alt ca. 1,1 mio. kr.
årligt i perioden til og med 2019, heraf 1 årsværk (svarende til ca. 0,6 mio. kr.) og it-drift på ca. 0,5
mio. kr., hvoraf 0,8 mio. kr. afholdes i 2016. Samlet vurderes lovforslaget således at medføre
omkostninger i SKAT på 9,3 mio. kr. i perioden 2016-2021, hvoraf de 2,4 mio. kr. er lønsum.
Foruden de ovennævnte økonomiske konsekvenser forventes der merudgifter for a-kasserne i
forbindelse med etablering af et digitaliseret dagpengesystem, herunder til blandt andet
implementering af de decentrale tællere i a-kassernes it-systemer.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser.
Tabel 16. Statslige udgifter til IT, samt tilsyn og kontrol
Mio. kr. 2016-priser
2016
2017
2018
10,0
10,4
8,3
Stat
I alt
10,0
10,4
8,3
Der er foretaget afrundinger
2019
7,3
7,3
2020
4,0
4,0
De samlede økonomiske konsekvenser for IT, samt tilsyn og kontrol finansieres af de generelle
reserver inden for de eksisterende rammer for finansloven for 2016 samt ved prioritering af råderum
inden for regeringens finanslovforslag for 2017.
3.13. Dobbelt fradrag for pensioner i efterløn og fleksydelse
Efter gældende regler kan a-kassemedlemmer få fradrag i deres efterløn for pension, som er
udbetalt mellem det 60. år og efterlønsalderen, selv om der er sket fradrag i anden
forsørgelsesydelse end arbejdsløshedsdagpenge for udbetaling af den samme pension.
For fleksydelse gør problemstillingen sig gældende i forhold til anden forsørgelsesydelse end
kontanthjælp, ledighedsydelse eller arbejdsløshedsdagpenge.
Det foreslås, at der ikke skal ske fradrag i efterløn eller fleksydelse for udbetalt pension, der har
medført fradrag i anden forsørgelsesydelse. Det vil sige, at der ikke skal ske fradrag i efterløn eller
fleksydelse for en pensionsudbetaling, der har medført fradrag i arbejdsløshedsdagpenge,
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp,
179
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625885_0180.png
ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og
ledighedsydelse.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre en årlig merudgift til efterløn på 9,8 mio. kr., mens de
økonomiske konsekvenser for fleksydelse skønnes ubetydelige.
Merudgifterne til efterløn som følge af forslaget, finansieres indenfor rammerne af finansloven for
2017.
Forslaget træder i kraft 2. januar 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 17. Dobbelt fradrag for pensioner i efterløn og fleksydelse
Mio. kr. 2016-priser
2016
2017
2018
Stat
0,0
2,0
3,7
Efterløn
2,0
3,7
Kommune
0,0
0,0
0,0
Heraf
0,0
0,0
beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
0,0
0,0
Heraf DUT (øvrige
indkomstoverførsler)
0,0
0,0
I alt
0,0
2,0
3,7
Der er foretaget afrundinger
2019
5,3
5,3
0,0
0,0
0,0
0,0
5,3
2020
8,2
8,2
0,0
0,0
0,0
0,0
8,2
Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have indflydelse på de økonomiske og
administrative konsekvenser.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget for kommunerne skal forhandles med de
kommunale parter.
Lovforslaget har ingen konsekvenser for regionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Aftalen om et tryggere dagpengesystem medfører ændringer i forhold til antallet af dage med
dagpengegodtgørelse, idet arbejdsgiverne efter de nye regler skal betale to G-dage til en
medarbejder, der afskediges eller hjemsendes, såfremt medarbejderen er medlem af en
arbejdsløshedskasse. Dette gælder uanset ansættelsesforholdets længde. Forslaget skønnes samlet
set at medføre merudgifter for arbejdsgiverne.
De enkelte forslag i Aftale om et tryggere dagpengesystem medfører samlet set en forøgelse af
antallet af dagpengemodtagere med ca. 3.500 fuldtidspersoner, hvilket medfører merudgifter for de
180
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
private arbejdsgivere til ATP-bidrag for modtagere af dagpenge. Merudgifterne skønnes til 8,1 mio.
kr. i PL 2016 fuldt indfaset.
Forslaget indebærer, at arbejdsgiverne som noget nyt månedligt skal indberette de ansattes eget
bidrag og arbejdsgiverbidraget til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger til
indkomstregisteret. Til gengæld borfalder pligten til at indberette de ansattes bruttoløn.
Oplysningerne om den ansattes eget bidrag og arbejdsgiverbidraget til arbejdsgiveradministrerede
pensionsordninger er oplysninger, som arbejdsgiveren kender. Derimod er bruttolønnen ikke
nødvendigvis et beløb, som arbejdsgiveren opgør med andre formål end indberetningen til
indkomstregisteret. Det må dermed antages, at ændringen samlet set vil medføre en nettolettelse af
arbejdsgivernes løbende byrder til indberetning til indkomstregisteret. Nettolettelsen vil dog være af
beskeden størrelse.
Forslaget vil derudover medføre omstillingsbyrder til ændring af lønsystemer og ændring af
rutiner. Disse forventes ligeledes at være af beskeden størrelse.
Der forventes kun i begrænset omfang at være administrative konsekvenser for arbejdsgiverne i
forbindelse med ændringen af antallet af dage, hvor arbejdsgiverne skal betale dagpengegodtgørelse
(G-dage).
Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER), som har
vurderet, at det samlede lovforslag medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt.
Konsekvenserne bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.
De anerkendte arbejdsløshedskasser vil hver især eller i samarbejde skulle it-understøtte Aftale
om et tryggere dagpengesystem. Der er tale om en omfattende opgave for arbejdsløshedskasserne –
både i forhold til it-understøttelse og tilpasninger i administrationen. Omkostningerne afholdes af
arbejdsløshedskasserne.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Det vurderes, at forslaget som helhed medfører en vis administrativ lettelse for borgerne, idet
borgerne ikke skal fremlægge dokumentation i form af lønsedler, ansættelseskontrakter mv. i
forbindelse med blandt andet udbetaling af dagpenge, idet relevante oplysninger i større omfang end
i dag kan hentes i indkomstregisteret m.v.
Det vurderes endvidere, at forslaget vil betyde, at det bliver lettere for det enkelte medlem af en
arbejdsløshedskasse – blandt andet gennem fælles tællere og it-services – at få overblik over, hvilke
rettigheder pågældende har. Det gælder blandt andet forbrug af dagpengeret, optjening af timer og
udløb af retten til dagpenge.
6. Miljømæssige konsekvenser
181
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
7.1. Optjening af dagpengeret
Efter artikel 61 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004
om koordinering af de sociale sikringsordninger (forordning 883/04) kan tilbagelagte perioder med
arbejdsløshedsforsikring og beskæftigelsesperioder i et andet EU/EØS-land, medregnes til
opgørelse af tilsvarende perioder tilbagelagt i Danmark ved vurderingen af, om pågældende kan
opnå ret til dagpenge. Forordning 883/04 er en udmøntning af artikel 48 i Traktaten om Den
Europæiske Funktionsmåde (TEUF).
I bekendtgørelse nr. 1313 af 26. november 2015 om arbejdsløshedsforsikring m.v. ved arbejde
inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland er der fastsat nærmere nationale regler vedrørende
betingelse for ret til medregning af ovennævnte perioder.
Det følger videre af bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om beskæftigelseskrav for
lønmodtagere og dagpengeperiode, at udenlandske perioder med beskæftigelse indgår i opgørelsen
af beskæftigelseskravet på 1.924 løntimer inden for 3 år for fuldtidsforsikrede (deltidsforsikrede
1.258 løntimer). Det er en betingelse, at medlemmet fremlægger dokumentation herfor, og
beskæftigelsen skal være udført på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår i ansættelseslandet.
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 23, at beskæftigelseskravet ved indplacering første gang med
virkning fra den 1. juli 2017 opfyldes på baggrund af indtægt svarende til 18.218 kr. pr. måned/
218.616 kr. pr. år (2016-niveau). Beskæftigelseskravet ved genoptjening af retten til dagpenge,
herunder muligheden for forlængelse af dagpengeperioden, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, og § 1, nr.
49, vil kunne ske på grundlag af løntimer som efter de gældende regler.
EU-retten begrænser ikke medlemsstaternes kompetence til selv at udforme deres sociale
sikringsordninger. Imidlertid skal det sikres, at vandrende arbejdstagere fra andre EU/EØS-lande
behandles i overensstemmelse med artikel 4 om ligebehandling i forordning 883/04. Der vil således
i overensstemmelse med de EU-retlige forpligtelser, blive fastsat nærmere nationale regler om,
hvorledes udenlandsk indtægt fremover kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet på
baggrund af indtægt optjent i et andet EU/EØS-land, herunder om mulig indeksering, hvorved den
udenlandske indtægt købekraftskorrigeres til dansk niveau.
7.2. Dagpengesats for lønmodtagere – Beregning, faste satser og mindstesatser
Efter artikel 62 i forordning 883/04 fastsættes den danske dagpengesats udelukkende på grundlag
af den løn eller erhvervsindtægt, som den ledige senest har haft i Danmark.
Det følger af bekendtgørelse nr. 1313 af 26. november 2015 om arbejdsløshedsforsikring m.v. ved
arbejde inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland, at beskæftigelseskravet for ret til at
medregne tilbagelagte forsikringsperioder fra et andet EU/EØS-land med henblik på at opnå ret til
182
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
danske dagpenge er betinget af, at den ledige har tilbagelagt danske beskæftigelsesperioder,
svarende til 296 løntimer inden for de sidste 12 uger eller 3 måneder (deltidsforsikrede 148
løntimer). Det er i øvrigt en betingelse at optagelse i en dansk arbejdsløshedskasse og påbegyndelse
af ovennævnte beskæftigelse er sket inden 8 uger efter at pågældende er ophørt med at være
arbejdsløshedsforsikret i det andet EU/EØS-land. Kravet til beskæftigelse i Danmark svarer til den
periode, der danner grundlag for beregning af dagpengesatsen.
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 10, at perioden for beregning af dagpengesatsen med virkning
fra den 1. juli 2017 dækker 12 måneder med den højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder
forud for ledighedens indtræden. Det betyder, at kravet til beskæftigelse i Danmark ikke længere
svarer til den periode, der danner grundlag for beregning af dagpengesatsen.
I overensstemmelse med Dagpengekommissionens anbefalinger, som aftalepartierne har erklæret
sig enige i, bør der fastsættes nye danske regler, som giver vandrende arbejdstagere mulighed for at
få beregnet en dansk dagpengesats helt eller delvist på grundlag af dansk indtægt suppleret med
udenlandsk indekseret indkomst. Da forordning 883/04 som nævnt forudsætter, at beregning alene
skal ske på baggrund af indtægten i det seneste beskæftigelsesland, vil denne løsning kræve en
nærmere drøftelse med EU-Kommissionen med henblik på, at Kommissionen eventuelt fremsætter
forslag til ændring af bilag XI til forordningen, som indeholder særlige bestemmelser for
anvendelsen af medlemsstaternes lovgivning. Såfremt Europa-Parlamentet og Rådet vedtager en
ændring af bilag XI, som gør det muligt at beregne dagpengesatsen helt eller delvist på grundlag af
dansk indtægt suppleret med udenlandsk indekseret indkomst, vil der ved bekendtgørelse blive
fastsat nærmere regler herom. Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr.
10 og 16.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. februar 2016 til og med den 4. marts 2016 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, AK-Samvirke, Ankestyrelsen, ASE, ATP, BDO Kommunernes Revision,
Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Centralorganisationens Fællesudvalg
CFU, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Ældreråd, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Universiteter,
Datatilsynet, Den uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det centrale Handicapråd,
Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Folkehøjskolernes forening i
Danmark, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension,
Frikommunerne (Fredensborg, Fredericia, Gentofte, Gladsaxe, Odense, Odsherred, Vejle,
Vesthimmerland og Viborg kommuner), Frivilligrådet, FSR – Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Rigsrevisionen, Statsforvaltningerne, Udbetaling
Danmark og Ældre Sagen.
183
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625885_0184.png
Lovforslagets §§ 5 og 6 har været sendt i supplerende høring fra den 8. april 2016 til den 13. april
2016 til samme myndigheder og organisationer m.v. som ovenfor. Den supplerende høring skyldes,
at lovforslagets §§ 5 og 6 er udarbejdet efter udløbet af ovennævnte høringsperiode.
9. Sammenfattende skema
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Positive konsekvenser /
mindreudgifter
Staten:
2016: 0,0 mio. kr.
2017: 248,9 mio. kr.
2018: 322,6 mio. kr.
2019: 305,5 mio. kr.
2020: 305,5 mio. kr.
Kommunerne:
2016: 0,0 mio. kr.
2017: 467,7 mio. kr.
2018: 607,8 mio. kr.
2019: 572,5 mio. kr.
2020: 572,5 mio. kr.
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Regionerne: Ingen
Ingen
Negative konsekvenser /
merudgifter
Staten:
2016: 0,0 mio. kr.
2017: 166,7 mio. kr.
2018: 236,3 mio. kr.
2019: 256,2 mio. kr.
2020: 262,9 mio. kr.
Kommunerne:
2016: 0,0 mio. kr.
2017: 584,0 mio. kr.
2018: 823,1 mio. kr.
2019: 918,8 mio. kr.
2020: 936,4 mio. kr.
Regionerne: Ingen
Staten:
2016: 10,0 mio. kr.
2017: 10,4 mio. kr.
2018: 8,3 mio. kr.
2019: 7,3 mio. kr.
2020: 4,0 mio. kr.
Kommunerne:
2016: 0,0 mio. kr.
2017: 1,7 mio. kr.
2018: 6,4 mio. kr.
2019: 8,2 mio. kr.
2020: 8,5 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Regionerne: ingen
Lovforslaget medfører
merudgifter for arbejdsgiverne
til atp-bidrag for modtagere af
dagpenge. Merudgifterne i PL
2016 er følgende:
2017: 3,9 mio. kr.
2018: 5,5 mio. kr.
2019: 7,8 mio. kr.
2020: 8,1 mio. kr.
Forslaget om G-dage, hvormed
der genindføres to G-dage for
184
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625885_0185.png
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser
for borgerne
Forholdet til EU-retten
korttidsansatte (mindre end tre
måneder), mens der modsat
reduceres fra tre til to G-dage
for de længerevarende
ansættelser, vil samlet set
medføre merudgifter til
arbejdsgiverne.
Ingen
Det er Erhvervsstyrelsens
vurdering at det samlede
lovforslag medfører
administrative konsekvenser
for erhvervslivet for under 4,0
mio. kr. årligt fuldt indfaset.
Ingen
Ingen
Lovforslaget vil medføre en vis Ingen
administrativ lettelse for
borgerne
I overensstemmelse med Dagpengekommissionens anbefalinger,
fastsættes nye danske regler, som giver vandrende arbejdstagere
mulighed for at få beregnet en dagpengesats helt eller delvist på
grundlag af dansk indtægt suppleret med udenlandsk indekseret
indkomst.
Forordning 883/04 forudsætter, at beregning af dagpengesats
alene skal ske på baggrund af indtægten i det seneste
beskæftigelsesland. Denne løsning vil derfor kræve nærmere
drøftelse med EU-Kommissionen med henblik på eventuel
ændring af bilag XI til forordningen, som indeholder regler, der
tillader, at anvendelsen af forordningens regler i specifikke
tilfælde modificeres.
185
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
I forslaget til ny § 44, jf. dette lovforslags § 1, nr. 3, indføres et nyt særligt seniormedlemskab i
arbejdsløshedskasserne.
Efter gældende regler kan personer, som er mellem 18 år og 2 år før folkepensionsalderen, jf. lov
om social pension, optages som medlem af arbejdsløshedskasse. Medlemskabet vil senest ophøre
ved udgangen af den måned, hvori et medlem når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension,
eller ved medlemmets død.
Som følge heraf foreslås gældende lovs § 41, stk. 1, nr. 2, og § 43 konsekvensændret.
Til nr. 3
Muligheden for, at folkepensionister kan bevare eller få et medlemskab af en arbejdsløshedskasse,
er ny i arbejdsløshedsforsikringen. Der findes således ikke lovgivning herom.
Der er tale om et nyt, særligt seniormedlemskab for personer, som har nået
folkepensionistalderen, og som giver seniormedlemmer ret til hjælp til jobsøgning, men som ikke
giver dem ret til ydelser efter loven, og som ikke pålægger dem pligter, bortset fra betaling af
administrationsbidrag til arbejdsløshedskassen, jf. nedenfor.
Der er tale om en ny foranstaltning, der har til formål at forbedre beskæftigelsesmulighederne for
personer, som har nået folkepensionsalderen, og som ønsker at bevare tilknytningen til det ordinære
arbejdsmarked. Det forudsættes herved, at arbejdsløshedskasserne med deres kendskab til de
forskellige faglige områder, vil kunne give seniormedlemmerne en individuel og målrettet hjælp til
jobsøgning. Dermed får denne gruppe bedre muligheder for at blive på arbejdsmarkedet.
Arbejdsløshedskasserne skal yde hjælp til og vejledning om jobsøgning på seniormedlemmets
anmodning. Arbejdsløshedskassen får således ikke pligt til af egen drift at hjælpe og vejlede
seniormedlemmer om jobsøgning på bestemte tidspunkter eller i bestemte situationer.
Arbejdsløshedskassen fastlægger selv omfanget af den hjælp, der ydes.
Til forskel for medlemskab forud for folkepensionistalderen får det ikke konsekvenser for
seniormedlemmet eller pågældendes medlemskab, hvis seniormedlemmet ikke følger
arbejdsløshedskassens vejledning.
Seniormedlemskabet adskiller sig således grundlæggende fra medlemskabet for medlemmer under
folkepensionsalderen, hvor der er ret til ydelser, når de nærmere betingelser herfor er opfyldt, hvor
186
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
arbejdsløshedskassen i vidt omfang har pligt til af egen drift at vejlede medlemmet med henblik på,
at medlemmet kan opnå og bevare ret til ydelser, og hvor det kan få konsekvenser for medlemmets
ret til ydelser, hvis medlemmet ikke følger arbejdsløshedskassens vejledning, f.eks. om jobsøgning.
Til stk. 1
Efter gældende regler i lovens § 43 ophører medlemskabet af en arbejdsløshedskasse senest ved
udgangen af den måned, hvori et medlem når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller
ved medlemmets død.
Det foreslås, at folkepensionister, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, kan bevare deres
medlemskab som et særligt seniormedlemskab.
Med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 65, stk. 6, foreslås det, at arbejdsløshedskasserne i
overensstemmelse med deres vejledningsforpligtelse skal vejlede et medlem, der nærmere sig
folkepensionsalderen, om muligheden for at bevare sit medlemskab som et særligt
seniormedlemskab. Hvis medlemmet ønsker det særlige seniormedlemskab, skal medlemmet
meddele dette til arbejdsløshedskassen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2. i de almindelige bemærkninger om, at folkepensionister får
mulighed for et særligt seniormedlemskab af en arbejdsløshedskasse.
Til stk. 2
Efter gældende regler i § 41, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har personer, som
har bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland, og som er mellem 18 år og 2 år
under folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, ret til at blive optaget som medlem af en
arbejdsløshedskasse. Personer, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18
måneders varighed, har dog ret til optagelse, selv om de ikke er fyldt 18 år.
Folkepensionister har således efter gældende regler ikke mulighed for at blive medlem af en
arbejdsløshedskasse.
Det foreslås, at personer, som har nået folkepensionsalderen efter lov om social pension, har ret til
optagelse som medlem af en arbejdsløshedskasse. Dermed vil folkepensionister fremover kunne
blive medlem af en arbejdsløshedskasse som et særligt seniormedlemskab.
Der henvises øvrigt til pkt. 2.11.2. i de almindelige bemærkninger om, at folkepensionister får
mulighed for et særligt seniormedlemskab af en arbejdsløshedskasse.
Til stk. 3
Efter gældende regler kan medlemmer af en arbejdsløshedskasse under visse betingelser få
ydelser efter loven. Ydelser efter loven er bl.a. dagpenge, feriedagpenge, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, efterløn og dagpengegodtgørelse.
187
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Efter gældende regler i lovens § 53, stk. 5, ophører retten til dagpenge, når medlemskabet ophører
efter lovens § 43. Tilsvarende gælder for midlertidig arbejdsmarkedsydelse, mens retten til efterløn
ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen.
Folkepensionister får ret til at få henholdsvis bevare medlemskab af en arbejdsløshedskasse som
et særligt seniormedlemskab. Det foreslås, at seniormedlemmer ikke kan få dagpenge eller andre
ydelser efter loven.
Det særlige seniormedlemskab vil for medlemmer, som har været medlem forud for
folkepensionsalderen, først starte, når den måned, hvori medlemmet har nået folkepensionsalderen,
er udløbet, jf. forslaget til
stk. 2.
Det betyder, at disse medlemmer – ligesom i dag – kan bevare
retten til dagpenge og andre ydelser frem til udgangen af den måned, hvori de når
folkepensionsalderen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2. i de almindelige bemærkninger om, at folkepensionister får
mulighed for et særligt seniormedlemskab af en arbejdsløshedskasse.
Til stk. 4
Efter gældende regler har en arbejdsløshedskasse pligt til at vejlede og bistå sine medlemmer, jf.
lovens § 65.
Der er i dag ikke regler om vejledning og hjælp til folkepensionister, fordi disse efter gældende
regler ikke kan få eller bevare medlemskabet af en arbejdsløshedskasse.
Som konsekvens af forslaget om, at folkepensionister får ret til at få henholdsvis bevare
medlemskabet af en arbejdsløshedskasse som et særligt seniormedlemskab, foreslås det i
stk. 4,
at
medlemmer, som har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, kan få hjælp til
jobsøgning i arbejdsløshedskassen.
Der vil med hjemmel i den gældende lovs § 65, stk. 6, blive fastsat nærmere regler om, at
arbejdsløshedskassen skal yde vejledningen på seniormedlemmets anmodning.
Arbejdsløshedskassen får således ikke pligt til af egen drift at vejlede seniormedlemmer om
jobsøgning på bestemte tidspunkter eller i bestemte situationer. Arbejdsløshedskassen kan selv
fastlægge hvilken hjælp, der ydes, og hvordan arbejdsløshedskassen tilrettelægger dette, herunder at
hjælpen kan ydes på samme måde og i samme omfang, som arbejdsløshedskassen tilbyder øvrige
medlemmer i forbindelse med jobsøgning, der kan styrke deres muligheder for at komme tilbage på
arbejdsmarkedet.
Folkepensionister har i overensstemmelse med gældende § 5 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats mulighed for at få bistand af jobcenteret med at finde arbejde, herunder f.eks.
hjælp til jobsøgning.
188
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2. i de almindelige bemærkninger om, at folkepensionister får
mulighed for et særligt seniormedlemskab af en arbejdsløshedskasse.
Til stk. 5
Efter gældende regler i lovens § 77, stk. 1, skal et medlem som udgangspunkt betale et
medlemsbidrag til arbejdsløshedskassen. Bidraget omfatter et obligatorisk bidrag til
arbejdsløshedsforsikringen samt et administrationsbidrag og et bidrag til dækning af
arbejdsløshedskassens udgifter til finansiering af bidrag til ATP ved udbetaling af dagpenge m.v.
Størrelsen af de statslige medlemsbidrag er fastsat i loven.
Arbejdsløshedskasserne afholder selv alle administrationsudgifter. Der er således ingen statslig
medfinansiering af administrationsudgifterne. Arbejdsløshedskassernes administration dækkes ved
opkrævning af administrationsbidrag fra medlemmerne. Dette bidrags størrelse varierer fra
arbejdsløshedskasse til arbejdsløshedskasse. Det foreslås, at et seniormedlem kun skal betale
administrationsbidrag til arbejdsløshedskassen. Det betyder, at seniormedlemmer ikke skal betale
det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen. Seniormedlemmerne skal heller ikke betale
bidrag til arbejdsløshedskassen til finansieringen af indbetalinger til ATP.
Arbejdsløshedskasserne kan efter reglerne i bekendtgørelse nr. 949 af 19. august 2015 om
standardvedtægt for anerkendte arbejdsløshedskasser selv fastsætte administrationsbidraget,
herunder vælge at fastsætte forskellige administrationsbidrag for forskellige medlemsgrupper efter
nogle overordnede retningslinjer, som skal fremgå af arbejdsløshedskassernes vedtægt.
Regler om betaling af bidrag og bidragsopkrævning, der er fastsat med hjemmel i § 77, stk. 9 og
11, og reglerne om slettelse på grund af manglende betaling af medlemsbidrag, jf. lovens § 78,
finder tilsvarende anvendelse for seniormedlemmer.
Til stk. 6
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om optagelse af seniormedlemmer og et særligt
medlemskab for seniormedlemmer.
Det vil med hjemmel i bemyndigelsen blive fastsat, at de gældende regler for optagelse og
overflytning m.m. af medlemmer, der ikke har nået folkepensionsalderen, i nødvendigt omfang også
skal gælde for seniormedlemmer.
Det vil i overensstemmelse med gældende regler bl.a. blive fastsat, at ved optagelse som
seniormedlem skal personen have bopæl og ophold i Danmark på optagelsestidspunktet, at
optagelse skal ske i en arbejdsløshedskasse, hvis faglige område personen har tilknytning til, og at
optagelse tidligst kan ske fra den dato, hvor a-kassen har modtaget en skriftlig ansøgning om
189
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
optagelse. Disse krav vil ikke blive stillet, når en person, der er medlem forud for, at pågældende
opnår folkepensionsalderen, direkte overgår til et seniormedlemskab.
Under seniormedlemskabet gælder det kravene om, man ikke må være medlem af mere end én
arbejdsløshedskasse, og reglerne om muligheden for at blive overflyttet til en anden
arbejdsløshedskasse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2. i de almindelige bemærkninger om, at folkepensionister får
mulighed for et særligt seniormedlemskab af en arbejdsløshedskasse.
Til nr. 4
Efter gældende regler i § 46 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ydes dagpenge for indtil 5
dage om ugen. Beregning af dagpengene sker for en uge ad gangen. Udbetalingen sker bagud for 4
henholdsvis 5 uger. Hver 4/5-ugers-udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned.
Arbejdsløshedskasserne fastsætter selv, hvornår dagpengene skal være til disposition for
medlemmet.
Efter gældende regler i § 59 udbetales dagpenge til fuldtidsforsikrede i forhold til fuld sædvanlig
arbejdstid (37 timer pr. uge). For deltidsforsikrede sker udbetalingen efter gældende regler efter §
73 i forhold til medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.
Der er efter gældende regler ikke fastsat nærmere regler om, at dagpenge skal være til disposition
ved månedens udgang. Arbejdsløshedskasserne fastsætter efter gældende regler selv
udbetalingstidspunkterne, typisk således at dagpengene er til medlemmets disposition senest den
sidste hverdag/bankdag i måneden.
Det foreslås i § 46, stk. 1, at dagpenge ydes for indtil 160,33 timer om måneden for
fuldtidsforsikrede. For deltidsforsikrede foreslås det, at dagpengene ydes for indtil130 timer pr.
måned, hvilket svarer til 30 timer pr. uge. Deltidsforsikrede skal efter gældende regler i
bekendtgørelse nr. 701 af 25. maj 2015 om rådighed stå til rådighed for arbejdsmarkedet i 30 pr.
uge. Forslaget betyder, at udbetalingerne af dagpenge for både fuldtids- og deltidsforsikrede sker i
forhold til et fast timetal. Beregningen af dagpengene sker for en måned ad gangen. Udbetalingen af
dagpenge vil ske bagud for en måned.
160,33 timer pr. måned svarer til det gennemsnitlige timetal for en fuldtidsforsikret pr. måned, og
beløbet er det samme hver måned, uanset antal mulige arbejdsdage i måneden.
Der fastsættes nærmere regler om månedsudbetalingen af dagpenge for 160,33 timer, herunder om
at dagpengene skal være til disposition for medlemmet ved udgangen af måneden, medmindre det
skyldes medlemmets egne forhold, at udbetalingen ikke kan ske rettidigt.
190
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det skyldes medlemmets egne forhold, hvis medlemmet ikke indberetter oplysninger om løntimer
og indkomst m.v. i måneden på det tidspunkt, som arbejdsløshedskassen har fastsat for at kunne
udbetale dagpengene senest ved udgangen af måneden.
Arbejdsløshedskassen fastsætter selv fristen for, hvornår de skal have modtaget dagpengekortet,
for at kunne udbetale den sidste bankdag i måneden, dog tidligst én uge før udbetalingsperiodens
udløb.
Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 7, ad § 46, stk. 5, som bliver stk. 7.
Til nr. 5
Efter gældende regler i § 46, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. forrentes dagpenge,
som ikke er udbetalt rettidigt, hvis det ikke skyldes medlemmets forhold. Der udbetales ikke
rentebeløb, der svarer til beløb, der er mindre end højeste dagpenge for en dag.
Som en konsekvens af forslaget om, at dagpengene udbetales for indtil 160,33 timer om måneden,
og at dagpengenes højeste beløb fastsættes pr. måned, foreslås det i § 46, stk. 2, at der indføres en
henvisning til lovens § 47, stk. 2, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 8, hvor der foreslås
indført en teknisk udregning af dagpengenes højeste beløb pr. dag. Herved er beløbsgrænsen for,
hvornår der skal udbetales, uændret. Der henvises i øvrigt til dette lovforslags § 1, nr. 8.
Til nr. 6
Det foreslås i § 46, at der indsættes nye stk. 5 og 6.
Til § 46, stk. 5
Efter gældende regler i § 65 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem pligt til at
give arbejdsløshedskassen oplysning om ethvert forhold, som kan have betydning for retten til
ydelser. Det betyder, at medlemmet skal oplyse om lønarbejde, frivilligt, ulønnet arbejde,
selvstændig virksomhed, øvrige indtægter og andre forhold, som har betydning for retten til ydelser,
f.eks. ferie og sygdom på dagpengekortet.
Efter gældende regler i bekendtgørelse nr. 949 af 19. august 2015 om standardvedtægt for
anerkendte arbejdsløshedskasser, fastsat med hjemmel i § 34, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., skal arbejdsløshedskassen modtage dagpengekort og andre
ydelseskort umiddelbart efter hver udbetalingsperiodes udløb. Retten til forfaldne ydelser falder
bort, hvis ydelseskortet ikke er indleveret senest 3 måneder efter periodens udløb. Dette gælder dog
ikke, hvis medlemmet har haft fyldestgørende grund til ikke at have indleveret ydelseskortet
rettidigt.
Udbetalingen af dagpenge sker på grundlag af oplysninger om arbejdstimer og lønindtægter i
udbetalingsperioden på dagpengekortet. Dagpenge udbetales til medlemmets NemKonto i
pågældendes pengeinstitut. Arbejdsløshedskassen kan tidligst modtage dagpengekortet umiddelbart
191
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
efter hver udbetalingsperiodes udløb. Det betyder, at medlemmet først skal oplyse om løntimer og
indkomst m.v. efter udbetalingsperioden er udløbet.
Det foreslås i
§ 46, stk. 5,
at udbetaling af dagpenge sker på baggrund af medlemmets oplysninger
om løntimer og indkomst m.v. i måneden. Retten til forfaldne dagpenge falder bort, hvis
oplysningerne ikke er modtaget i arbejdsløshedskassen senest 1 måned og 10 dage efter
udbetalingsmånedens udløb. Retten til dagpengene bortfalder dog ikke, hvis medlemmet har haft
fyldestgørende grund til ikke at have sendt oplysningerne rettidigt. Reglerne finder tilsvarende
anvendelse for andre ydelser, som udbetales efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
De gældende regler om, hvad medlemmet skal oplyse til arbejdsløshedskassen videreføres
uændret. Før udgangen af hver måned skal medlemmet indberette oplysninger digitalt til
arbejdsløshedskassen om forhold, som har betydning for retten til dagpenge, i måneden. Dette kan
som efter gældende regler ske på et digitalt dagpengekort. Medlemmet skal oplyse om alt arbejde,
herunder frivilligt, ulønnet arbejde og arbejde udført i udlandet, skattepligtige indtægter, herunder
pension. Medlemmet skal derudover blandt andet oplyse om arbejde i selvstændig virksomhed,
udbetalinger fra en privat tillægsforsikring, udbetaling af lån i forbindelse med deltagelse i et tilbud
om uddannelsesløft og andre forhold, som kan begrænse retten til dagpenge, f.eks. ferie, sygdom,
barns 1. sygedag, ophold i udlandet eller frihedsberøvelse. Medlemmet skal desuden oplyse om
tilmelding til og deltagelse i en uddannelse, selvbygger eller medbygger, strejke eller lockout,
modtaget statens uddannelsesstøtte (SU), elevløn m.v.
Indberetningerne til indkomstregisteret om løn og løntimer foreligger først op til 10 dage efter
udbetalingstidspunktet. For at dagpengene kan være til medlemmets disposition ved udgangen af
måneden vil det være nødvendigt, at dagpengekortet indsendes inden den pågældende måned er
afsluttet. Det betyder, at det som noget nyt foreslås, at medlemmet skal oplyse om forventet arbejde
og indtægt for den sidste del af udbetalingsperioden.
Der vil med hjemmel i gældende bemyndigelse i lovens § 46, stk. 5, som bliver stk. 7, blive
fastsat nærmere administrative regler om, at den periode, hvor medlemmet skal oplyse om de
forventede arbejdstimer og indtægter, skal være på mindre end én uge.
Der vil fortsat være nogle forhold, som arbejdsløshedskassen skal undersøge nærmere, før de
udbetaler dagpengene for måneden, idet medlemmets oplysninger ikke kan undersøges på baggrund
af indkomstregisteret. Det kan f.eks. være om der skal foreligge en frigørelsesattest, ret til dagpenge
samtidig med bibeskæftigelse mv. I disse tilfælde vil arbejdsløshedskassen skulle undersøge
forholdene nærmere, når medlemmet indsender oplysningerne.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen selv fastsætter fristen for,
hvornår de skal have modtaget dagpengekortet, for at kunne udbetale den sidste bankdag i måneden,
dog tidligst én uge før udbetalingsperiodens udløb. Arbejdsløshedskasserne kan f.eks. fastsætte en
frist på en fast dato hver måned, således at medlemmerne altid skal indberette oplysninger om
192
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
løntimer og indkomst m.v. senest den 25. for at få udbetalt dagpenge senest den sidste bankdag i
måneden.
Det foreslås videre i § 46, stk. 5, at retten til forfaldne dagpenge falder bort, hvis oplysningerne
ikke er modtaget i arbejdsløshedskassen senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens
udløb. Retten til dagpenge bortfalder dog ikke, hvis medlemmet har haft fyldestgørende grund til
ikke at have sendt oplysningerne rettidigt.
Et medlem kan have en fyldestgørende grund til forsinkelsen, hvis pågældende f.eks. har været
syg eller bortrejst i en længere periode.
Hvis dagpengepengekortene ikke indsendes kort tid efter udløbet af udbetalingsperioden, vil
arbejdsløshedskassen ikke løbende kunne opgøre medlemmets aktuelle forbrug af dagpenge. Det
har f.eks. betydning for tidspunktet for, hvornår medlemmet har ret og pligt til at deltage i tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til § 46, stk. 6
Efter gældende regler i § 65 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og bekendtgørelse om
standardvedtægt for anerkendte a-kasser, som er fastsat med hjemmel i § 34, stk. 1, i loven, sker
udbetalingen af dagpenge på grundlag af oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i
udbetalingsperioden på dagpengekortet.
Det foreslås som noget nyt i
§ 46, stk. 6,
at medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst
m.v. i måneden i videst muligt omfang sammenholdes med indberetninger til indkomstregisteret i
henhold til lov om et indkomstregister. De udbetalte dagpenge efterreguleres, hvis forskellen i
antallet af timer mellem medlemmets oplysninger og indberetningerne til indkomstregisteret, der
overstiger en bagatelgrænse på 12 timer pr. måned. Efterreguleringen foretages i udbetalingen af
dagpenge for den efterfølgende måned. Det betragtes som en rettidig udbetaling af dagpengene.
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at der når oplysningerne for
udbetalingsmåneden foreligger i indkomstregisteret senest den 10. i den efterfølgende måned, skal
ske en digital sammenholdning af forrige måneds indberetning og oplysninger i indkomstregisteret.
Det sker (digitalt og) automatisk i arbejdsløshedskasserne og gælder for alle medlemmer, som
modtager dagpenge. Er der uoverensstemmelse mellem de oplysninger, som medlemmet har
indberettet, og oplysningerne i indkomstregisteret, vil der ske en efterregulering i næste måneds
udbetaling. Det gælder både en eventuel modregning og en supplerende udbetaling.
Det foreslås i § 46, stk. 6, at der ikke skal ske en efterregulering, hvis uoverensstemmelsen er
mindre end bagatelgrænsen på 12 timer pr. måned. Der fastsættes nærmere regler om, at
bagatelgrænsen gælder både, hvis medlemmet har indberettet for få timer eller for mange timer.
Bagatelgrænsen gælder også i forhold til indkomst, som skal omregnes til timer, herunder
193
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
ukontrollabelt arbejde. Hvis uoverensstemmelsen er på mere end bagatelgrænsen, skal der ske en
efterregulering for alle timerne og ikke kun de timer, som overstiger bagatelgrænsen.
Bagatelgrænsen sikrer, at der ikke skal ske efterreguleringer, medmindre der er en væsentlig
uoverensstemmelse mellem medlemmets oplysninger og oplysningerne i indkomstregisteret.
Bagatelgrænsen afskærer ikke medlemmet fra at kontakte arbejdsløshedskassen, hvis
arbejdsgiveren f.eks. har foretaget en forkert indberetning til indkomstregisteret, med henblik på at
efterregulere udbetalingen. Selv om løntimerne ikke har medført fradrag i dagpengene på baggrund
af bagatelgrænsen, kan timerne registreres på beskæftigelseskontoen.
Der fastsættes nærmere regler om, at der i tilfælde af, at der skal ske en efterregulering, skal rettes
henvendelse til medlemmet om, at dagpengeudbetalingen vil blive efterreguleret (efterbetaling eller
tilbagebetaling). Det betyder, at hvis medlemmet er uenig i f.eks. de indkomst- eller
timeoplysninger, der ligger til grund for efterreguleringen, kan vedkommende oplyse
arbejdsløshedskassen herom inden for en given frist og har mulighed for at indsende dokumentation
herfor, f.eks. lønsedler. Arbejdsløshedskassen skal herefter sagsbehandle spørgsmålet om
efterregulering. Medlemmet skal få en begrundelse og en vejledning om, hvordan der kan klages
over reguleringen. Såfremt medlemmet ikke reagerer, lægges indkomstregisterets oplysninger til
grund for efterreguleringen.
Eventuelle efterreguleringer gennemføres administrativt. Der er ikke tale om tilbagebetalingssager
på grund af dagpenge udbetalt med urette efter § 86 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det
skyldes, at udbetalingen i slutningen af måneden er en foreløbig udbetaling, og at udbetalingen først
er endelig, når den er samkørt med oplysningerne i indkomstregisteret.
De gældende regler i §§ 86 og 87 om tilbagebetaling af dagpenge, som er udbetalt med urette,
herunder sanktion på grund af svig eller uagtsomhed, videreføres uændret. Det kan f.eks. være i
tilfælde af uregistreret arbejde eller hvis medlemmet systematisk underrapporterer antallet af timer.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen opgør et eventuelt
tilbagebetalingsbeløb, hvis ikke det er muligt at modregne i den efterfølgende månedsudbetaling.
Det kan være tilfældet, hvis medlemmet i den efterfølgende måned ikke skal have udbetalt
dagpenge.
Der vil også blive fastsat nærmere regler om, at kravet ikke skal tilbagebetales med det samme,
men først hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i 3 måneder. I den forbindelse skal
arbejdsløshedskassen oplyse medlemmet om størrelsen af beløbet, og om at medlemmet skal
tilbagebetale dette beløb, medmindre medlemmet får udbetalt dagpenge inden for 3 måneder.
Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 7, ad § 46, stk. 5, som bliver stk. 7, og § 1, nr. 94, ad §
85 e.
194
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 7
Efter gældende regler i § 46, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om den
gældende bestemmelses stk. 2-4.
Ved lovforslagets § 1, nr. 4, ad § 46, stk. 1, foreslås, at dagpenge ydes for indtil 160,33 timer om
måneden, at beregning af dagpengene sker for en måned ad gangen, og at udbetalingen sker bagud
for en måned. I lovforslagets § 1, nr. 6, ad § 46, stk. 5 og 6, foreslås derudover, at udbetaling af
dagpenge sker på baggrund af medlemmets oplysninger på et dagpengekort om løntimer og
indkomst m.v. i måneden, og at retten til forfaldne dagpenge falder bort, hvis oplysningerne ikke er
modtaget i arbejdsløshedskassen senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb. Der
er også foreslået, at medlemmets oplysninger skal sammenholdes med indberetninger til
indkomstregisteret, og at de udbetalte dagpenge efterreguleres, hvis forskellen i antallet af timer
mellem medlemmets oplysninger og indberetningerne til indkomstregisteret, der overstiger en
bagatelgrænse på 12 timer pr. måned.
Det foreslås, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 46, stk. 5, som bliver stk. 7, udvides
således, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af § 46, herunder
om dagpengekort, acontoudbetaling og tidspunktet mv. for efterregulering af dagpenge, om
fastsættelse af størrelsen af bagatelgrænsen, og om at dagpengene skal være til disposition for
medlemmet ved udgangen af måneden.
De nærmere regler om forrentning af ikke rettidigt udbetalte dagpenge efter § 46, stk. 2-4, som er
fastsat med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 46, stk. 5, som bliver stk. 7, foreslås
videreført uændret.
Der vil med hjemmel i den foreslåede ændring i bemyndigelsesbestemmelsen bl.a. blive fastsat
nærmere regler om månedsudbetalingen af dagpenge for 160,33 timer, herunder om at dagpengene
skal være til disposition for medlemmet ved udgangen af måneden, medmindre det skyldes
medlemmets egne forhold, at udbetalingen ikke kan ske rettidigt. Det skyldes medlemmet egne
forhold, hvis medlemmet ikke indberetter oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden på
det tidspunkt, som arbejdsløshedskassen har fastsat for at kunne udbetale dagpengene senest ved
udgangen af måneden.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen selv fastsætter fristen for,
hvornår de skal have modtaget dagpengekortet, for at kunne udbetale den sidste bankdag i måneden,
dog tidligst én uge før udbetalingsperiodens udløb. Arbejdsløshedskasserne kan f.eks. fastsætte en
frist på en fast dato hver måned, således at medlemmerne altid skal indberette oplysninger om
løntimer og indkomst m.v. senest den 25. for at få udbetalt dagpenge den sidste bankdag i måneden.
Den periode, hvor medlemmet skal oplyse om de forventede arbejdstimer og indtægter, skal således
være på mindre end én uge.
195
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at der når oplysningerne for udbetalingsmåneden
foreligger i indkomstregisteret senest den. 10. i den efterfølgende måned, skal sker en digital
sammenholdning af forrige måneds indberetning og oplysninger i indkomstregisteret. Det sker
digitalt og automatisk i arbejdsløshedskasserne og gælder for alle medlemmer, som modtager
dagpenge. Er der uoverensstemmelse mellem de oplysninger, som medlemmet digitalt har
indberettet, og oplysningerne i indkomstregisteret, vil der ske en efterregulering i næste måneds
udbetaling. Det gælder både en evt. modregning og en supplerende udbetaling.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at bagatelgrænsen gælder både, hvis medlemmet har
indberettet for få timer eller for mange timer. Bagatelgrænsen gælder også i forhold til indkomst,
som skal omregnes til timer, herunder ukontrollabelt arbejde. Hvis uoverensstemmelsen er på mere
end bagatelgrænsen, skal der ske en efterregulering for alle timerne og ikke kun de timer, som
overstiger bagatelgrænsen.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at der i tilfælde af, at der skal ske en efterregulering, vil
medlemmet blive orienteret om, at dagpengeudbetalingen vil blive efterreguleret (efterbetaling eller
tilbagebetaling). Medlemmet skal få en begrundelse og en vejledning om, hvordan der kan klages
over reguleringen. Det betyder, at hvis medlemmet er uenig i f.eks. de indkomst- eller time-
oplysninger, der ligger til grund for efterreguleringen, kan vedkommende oplyse arbejdsløsheds-
kassen herom inden for en given frist og har mulighed for at uploade dokumentation herfor, f.eks.
lønsedler. Arbejdsløshedskassen skal herefter manuelt sagsbehandle spørgsmålet om
efterregulering. Såfremt medlemmet ikke reagerer, lægges indkomstregisterets oplysninger til grund
for efterreguleringen. I de tilfælde, hvor en lønperiode (typisk uge- eller 14-dageslønninger) ligger
hen over et månedsskifte, kan efterreguleringen ske forholdsmæssigt i forhold til antallet af
kalenderdage i indberetningsperioden. Der fastsættes nærmere regler herom.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen opgør et eventuelt
tilbagebetalingsbeløb, hvis ikke det er muligt at modregne i den efterfølgende månedsudbetaling.
Det kan være tilfældet, hvis medlemmet den efterfølgende måned ikke skal have udbetalt dagpenge.
Kravet skal ikke umiddelbart tilbagebetales med det samme. Hvis medlemmet ikke får udbetalt
dagpenge i 3 måneder efter reguleringen, skal arbejdsløshedskassen sende en afgørelse til
medlemmet om størrelsen af beløbet, og om at medlemmet skal tilbagebetale dette beløb.
Til nr. 8
Efter gældende regler i § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikrings m.v. udgør dagpengenes højeste
beløb for en uge 4.180 kr. (2016). Beløbet reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar
med satsreguleringsprocenten, efter lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb
afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5. Det afrundede beløb danner
grundlag for det kommende års satsregulering.
196
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Alle afledte ugesatser for fuldtidsforsikrede, herunder satsen for dimittender, beregnes med
udgangspunkt i dagpengenes højeste beløb pr. uge. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele
kronebeløb, der kan deles med 5.
Efter gældende regler i § 47, stk. 1, og § 47 a, anvendes satsreguleringsprocenten for det
pågældende finansår med fradrag af en procentsats ved den årlige regulering. For finansåret 2017
udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.
Det foreslås i
§ 47, stk. 1,
at dagpengenes højeste beløb for en måned udgør 18.113 kr. pr. 1.
januar 2016. Beløbet reguleres én gang om året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov
om en satsreguleringsprocent og efter gældende § 47 a. Det regulerede beløb afrundes til det
nærmeste hele kronebeløb. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års
satsregulering.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det foreslås i § 46, stk. 1, at dagpenge ydes for indtil
160,33 timer pr. måned. Timetallet svarer til det gennemsnitlige timetal for en fuldtidsforsikret pr.
måned, og beløbet er det samme hver måned uanset antal mulige arbejdsdage i måneden. Beregning
af dagpenge sker for en måned ad gangen. Fradrag i dagpengene sker som i dag i forhold til
beskæftigede timer m.v. i dagpengeperioden.
Højeste dagpenge beregnes fremover pr. måned og udgør et beløb svarende til 160,33 timer. Som
udgangspunkt vil der således ikke blive opgjort en uge- eller dagssats.
I overensstemmelse med gældende regler skal dagpengenes højeste beløb reguleres én gang om
året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent, dog med
fradrag af en procentsats, som fremgår af den gældende § 47 a.
Det foreslås, at beløbet reguleres første gang den 1. juli 2017 med satsreguleringsprocenten fra
den 1. januar 2017 efter lov om en satsreguleringsprocent og efter § 47 a. Det regulerede beløb
afrundes til det nærmeste hele kronebeløb. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende
års satsregulering.
Det foreslås i
§ 47, stk. 2,
at dagpengenes højeste beløb for en dag fastsættes ved at
månedsbeløbet divideres med 160,33 (timer), som herefter ganges med 7,4 (timer). Beløbet
afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Af hensyn til blandt andet fastsættelsen af betaling for G-dage, medlems- og efterlønsbidrag og
udbetaling af sygedagpenge til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse og fastsættelse af
forskellige andre offentlige ydelser, som følger dagpengesatsen i arbejdsløshedsforsikringen,
foreslås det, at der teknisk beregnes en dagpengesats, som svarer til 7,4 timer. Beregningen sker
ved, at den til enhver tid gældende månedssats divideres med 160,33 timer ganget med 7,4 timer.
Beløbet afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Beløbet beregnes således:
197
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
18.113,33 kr.: 160,33 timer x 7,4 = 836 kr. (svarende til dagpengesatsen for 2016)
Det foreslås i
§ 47, stk. 3,
at alle afledte satser for fuldtidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i
månedsbeløbet, og at der foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb.
Til nr. 9
Efter de gældende regler i § 48 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsættes dagpengenes
størrelse til det enkelte medlem (individuel beregning) på grundlag af medlemmets hidtidige
arbejdsfortjeneste efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Ved beregningen medtages alle
skattepligtige lønandele, der er indberettet til indkomstregisteret. Fri kost, logi, bolig, bil m.v.
medregnes med den skattemæssige værdi.
Lønmodtagerens eget bidrag til en arbejdsmarkedspensionsordning med bortseelsesret efter
pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5, samt ATP-bidrag, medregnes. Kun indtægt,
der er opnået i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, kan medgå i
beregningen. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse, og ved ændring af dagpengenes
højeste beløb, reguleres det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste med samme procentsats.
Som følge af kravet i gældende lovs § 53, stk. 4, 1. pkt., om, at kun løntimer i en medlemsperiode
kan medregnes til beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, er det kun indtægt i en medlemsperiode,
der kan indgå i beregningsgrundlaget. Indtægt i en indberetningsperiode, som ligger delvis inden for
en medlemsperiode, kan medregnes i forhold til antallet af kalenderdage i måneden.
Indtægten opgøres på baggrund af en beregningsperiode. Der henvises til § 49 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet og ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 10-13.
Dagpengenes størrelse udgør højst 90 procent af den hidtidige arbejdsindtægt, dog højst den
maksimale dagpengesats på 836 kr. om dagen eller 4.180 kr. om ugen før skat (2016 niveau).
Der kan ikke foretages en ny beregning, hvis arbejdsindtægten vedrører et arbejdsforhold, der er
afsluttet mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har dannet grundlag for en
beregning, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 10-13, ad § 49.
Det foreslås i
stk. 1,
at dagpengenes størrelse beregnes på grundlag af medlemmets hidtidige
indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.
For lønmodtagere opgøres indtægtsgrundlaget af al A- og B-indkomst, hvoraf der betales
arbejdsmarkedsbidrag. Lønmodtagerens eget bidrag til en arbejdsmarkedspensionsordning med
bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5, samt eget ATP-bidrag i et
198
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
lønmodtagerforhold, medregnes. Eget ATP-bidrag i forbindelse med modtagelse af offentlige
ydelser kan ikke medregnes i beregningsgrundlaget. Udvidelsen af indtægtsgrundlaget fra kun at
omfatte arbejdsindtægt – altså indtægt, der direkte er relateret til arbejdsindsatsen – til at omfatte al
indtægt (A- og B-indkomst, hvoraf, der skal betale arbejdsmarkedsbidrag) betyder, at
indtægtsgrundlaget bliver større i forhold til gældende regler.
Med det udvidet indtægtsgrundlag fastholdes, at der skal være tale om en indtægt, hvortil, der
ifølge de skatteretlige regler, er tale om et arbejdsindkomstrelateret indtægt, idet
arbejdsmarkedsbidraget kun indbetales, når der er tale om løn.
Forslaget er begrundet i hensynet til ønsket om en forenkling og øge digitaliseringen og
automatiseringen af reglerne om beregning af en dagpengesats. Dette vil ikke være muligt, hvis
indtægtsbegrebet ikke systemmæssigt forenkles, så der kan bruges registeroplysninger fra
skattesystemerne (indkomstregisteret), og at der dermed er tale om ”genbrug” af allerede kendte
indtægtsbegreber. Arbejdsløshedskasserne vil derfor opnå en vis administrativ lettelse, og reglerne
vil blive mere gennemskuelige.
Indkomstbegrebet svarer til indkomstbegrebet for optjening af dagpengeret på grundlag af
indkomst, jf. forslagets § 1, nr. 23, ad § 53, stk. 2.
Det foreslås, at det kommer til at fremgå direkte af reglerne om beregning af dagpengesats, at kun
indtægt i en medlemsperiode kan indgå i beregningsgrundlaget.
Som efter gældende regler er det kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er
udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, der kan medregnes. Udbetaling af tabt
arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, er A-indkomst
for modtageren, og der betales arbejdsmarkedsbidrag heraf. Udgangspunktet er således, at ydelserne
ville indgå ved opgørelsen af satsen. Dette har imidlertid aldrig været tilsigtet. Det foreslås derfor,
at udbetaling af disse ydelser ikke indgår ved beregningen af satsen. Det bemærkes, at
beregningsperioden kan forlænges som følge af periode med udbetaling af disse ydelser, jf.
lovforslagets §, 1, nr. 10, ad § 49, stk. 3.
Indtægten fastsættes i en beregningsperiode, Af lovtekniske grunde beskrives selve beregningen
af den individuelle dagpengesats derfor i forbindelse med affattelsen bestemmelsen om
beregningsperioden, jf. § 49, stk. 1 og 2, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 10.
Det foreslås i
stk. 2,
at ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse og ved ændring af
dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres det enkelte medlems hidtidige indtægtsgrundlag med
samme procentsats. Dette svarer i § 48, stk. 1, 2. pkt. i gældende lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
199
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i
stk. 3,
at der skal foretages en ny beregning, når medlemmet på ny bliver indplaceret
i en dagpengeperiode. Dermed kommer beregningen af dagpengesatsen tilnærmelsesvis til at
afspejle det beskæftigelsesgrundlag, der giver ret til dagpenge. Samtidig sikres, at et korterevarende
beskæftigelsesforhold i en dagpengeperiode til en relativt lavere løn, ikke vil have betydning for
dagpengenes størrelse, jf. de gældende regler. Dette sikrer incitament til at påtage sig
korterevarende beskæftigelsesforhold.
Det følger af forslaget til § 53, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 24, at for et medlem,
som er indplaceret i en dagpengeperiode, er genoptjening af retten til dagpenge betinget af:
1) At et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.
2) At et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.
3) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år har udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger.
4) At et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54.
Første gang et medlem indplaceres i dagpengesystemet og ved genoptjening af retten til dagpenge,
når retten til dagpenge er bortfaldet som følge af, at dagpengeperioden på 2 år inden for 3 år og en
eventuel forlængelse heraf, er udløbet, og der ikke er registrerede timer på beskæftigelseskontoen,
sker optjeningen af dagpengeretten på baggrund af indkomst, jf. forslaget til § 53, stk. 6, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 24.
For medlemmer, som modtager dagpenge på grundlag af en afsluttet erhvervsuddannelse
(dimittender) eller tidligere værnepligt, og medlemmer, der i de seneste 3 år umiddelbart forud for
ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret og har udøvet selvstændig virksomhed i
væsentligt omfang, henvises til § 49, stk. 5 og 6, og ny § 49, stk. 7, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 11-13, og § 50, stk. 1, som ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 14.
Det foreslås i
stk. 4,
at dagpengene højst kan udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af
medlemmets hidtidige indtægt, jf. stk. 1. Det foreslås dog, at 4 situationer undtages fra 90 pct.-
kravet (svarende til gældende regler). Det drejer sig om følgende:
Medlemmer, som deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som modtager dagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste
dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikrede, dog højst med et beløb svarende til
medlemmets hidtidige dagpengesats.
Medlemmer, som i de seneste 3 år umiddelbart forud for ledighedens indtræden har været
fuldtidsforsikret og har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udbetales
dagpengene med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge som fuldtidsforsikrede.
Er der ret til et højere beløb, udbetales dagpenge med dette beløb. Udbetales der dagpenge
med 82 pct. af højeste dagpenge kan der tidligst ske nyberegning, når der er forløbet 6
måneder efter, at retten til dagpenge er opnået.
200
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Medlemmer, som har opnået dagpengeret på grundlag af en erhvervsmæssig uddannelse af
mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v., modtager dagpenge med et fast beløb på 82 pct. af
dagpengene højeste beløb for forsørgere og 71, 5 pct. for ikke-forsørgere. Der kan ske
nyberegning efter 6 måneder regnet fra opnåelsen af dagpengeretten, hvis medlemmet efter
uddannelsens afslutning har haft beskæftigelse, der berettiger til et højere dagpengebeløb. Der
henvises til lovens § 49, stk. 5, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 11.
Medlemmer, som har dagpengeret helt eller delvist på grundlag af indtægt som værnepligtig
eller perioder som værnepligtig modtager dagpenge med et fast beløb på 82 pct. af
dagpengene højeste beløb for forsørgere og 71, 5 pct. for ikke-forsørgere. Hvis medlemmet
har ret til en højere sats på grundlag af en individuel beregning, er der ret hertil. Som for
dimittender foreslås mulighed for nyberegning efter 6 måneder regnet fra opnåelsen af
dagpengeretten, hvis medlemmet efter uddannelsens afslutning har haft beskæftigelse, der
berettiger til et højere dagpengebeløb. Der henvises til lovens § 49, stk. 6, som affattet ved
dette lovforslags § 1, nr. 12.
Det foreslås, at månedssatsen beregnes som 90 pct. af den gennemsnitlige indtægt for en måned
og svarer til 160,33 timer (maksimalt antal timer, der kan udbetales dagpenge for). Forslaget skal
ses i sammenhæng med forslaget til § 46, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 4, om
udbetalingsperiodens længde.
Det foreslås i
stk. 5,
at dagpenge ikke kan overstige dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70.
Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 48, stk. 5, idet det dog bemærkes, at dagpengenes størrelse
efter forslaget til § 46, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 4, opgøres månedsvis.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Efter de gældende regler i § 49, stk. 1-3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. beregnes
lønmodtageres individuelle dagpengesats på grundlag af den hidtidige lønindtægt, jf. gældende lovs
§ 48, der er indberettet til indkomstregisteret, i den seneste periode på 3 måneder ved
månedsindberetninger og 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger, hvor pågældende har haft
beskæftigelse svarende til mindst 2/3 af fuld sædvanlig arbejdstid (320/296 løntimer). For
deltidsforsikrede er kravet om beskæftigelse henholdsvis 195/180 løntimer. Den såkaldte
beregningsperiode.
Ved løntimer forstås timer, der er udbetalt løn for i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i
overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår. Ved administrationen af beregningsreglerne skal arbejdsløshedskassen i videst muligt
omfang benytte oplysninger om indtægt og løntimer i indkomstregisteret.
201
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Den daglige indtjening udgør 1/65 af indtægten for beregningsperioden for månedsindberettet og
1/60 for uge- og 14-dagesindberettet. Dagpengene beregnes således:
(Indtjening i beregningsperioden x 0,92) x 0,9: 65/60
For at opnå ret til højeste dagpengesats skal pågældende have en indtægt i beregningsperioden på
1009,66 kr. pr. dag svarende til 21.875,55 kr. pr måned (2016 niveau). Beløbet fremkommer
således: 836 kr.: 0,92: 0,9
Det foreslås i
§ 49, stk. 1,
at arbejdsfortjenesten for lønmodtagere, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt., som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 9, opgøres på grundlag af indkomst, der er indberettet i
henhold til lov om et indkomstregister i de måneder, som danner grundlag for en beregningsperiode,
jf. nedenfor under bemærkningerne til stk. 2. Som efter gældende regler, er det kun perioder, som
ligger i en medlemsperiode, der kan indgå i opgørelsen af beregningsperioden. Hvis
beregningsperioden ligger forud for en medlemsperiode, deles indtægten for perioden
forholdsmæssigt i forholdet til kalenderdage.
Afgrænsningen i forhold til indberetninger til indkomstregisteret svarer til gældende regler i § 49,
stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at en indtægt kun kan medregnes til
opgørelsen af indtægtskravet, hvis det er indberettet til indkomstregisteret. Dog kan udenlandsk
indtægt medregnes, som efter de gældende regler, jf. også forslaget til § 51 a i lovforslagets § 1, nr.
16.
Efter gældende regler er der dog mulighed for, at hvis en indtægt ved en fejl ikke er indberettet til
indkomstregisteret, eller der er indberettet et fejlagtigt beløb, eller et beløb er angivet med en
forkert periodeangivelse, og det kan dokumenteres på anden vis (f.eks. via lønsedler eller
ansættelseskontrakt), så kan disse andre oplysninger lægges til grund for afgørelse i sagen og den
videre administration i arbejdsløshedskassen. Reglen fremgår af de administrative regler om
beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode, og skal ses i lyset af § 90 b i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som pålægger arbejdsløshedskasserne at administrationen af
arbejdsløshedsforsikringen ”i
videst muligt omfang
(skal)
ske på grundlag af de oplysninger om løn,
arbejdstid m.v., der fremgår af indkomstregisteret”.
Reglen er udmøntet administrativt med
hjemmel i § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Arbejdsløshedskassen kan således være i besiddelse af oplysninger, som ikke stemmer overens
med oplysningerne i indkomstregisteret, Arbejdsløshedskassen skal derfor kontakte SKAT herom,
som herefter skal ændre oplysningerne i indkomstregisteret, jf. § 4, stk. 5, i lov om et
indkomstregister.
Det foreslås i
§ 49, stk. 2,
at beregningsperioden opgøres som de 12 måneder med den højeste
indkomst inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden.
202
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at beregningsperioden kan forlænges efter tilsvarende regler foreslået i § 53, stk. 10,
om forlængelse af optjeningsperioden for ret til dagpenge, som indsat ved dette lovforslags § 1, nr.
30, § 55, stk. 5, der bliver stk. 6, om forlængelse af dagpengeperioden, jf. dette lovforslags § 1, nr.
47 og 48, og § 56 a om karens hver 4. måned, som indsat ved § 1, nr. 49, hvis følgende forhold
forekommer:
1) Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel, eller
3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt
barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Dermed sikres, at de nævnte forhold ikke vil have den betydning, at den ledige ikke har et
beregningsgrundlag på trods af, at der foreligger et beskæftigelseskrav, som giver ret til dagpenge.
Der bliver således sammenhæng mellem de forhold, som kan forlænge optjeningsperioden for ret til
dagpenge, og den periode, der kan danne grundlag for beregning af dagpengesatsen.
Forslaget om, at beregningsperioden kan forlænges under visse forhold træder i kraft den 1. juli
2017, jf. forslaget til § 13, stk. 2, i dette lovforslag. Ændringen finder anvendelse på personer, som
skal have beregnet en sats efter den 1. juli 2017 eller senere. Det betyder, at hele eller en større eller
mindre del af beregningsperioden kan ligge forud for 1. juli 2017.
Forslaget har til formål, at arbejdsløshedskasserne får mulighed for at digitalisere reglerne
yderligere, og skal ses i sammenhæng med overgangen til den indkomstbaserede optjening af ret til
dagpenge, som træder i kraft den 1. juli 2017.
I dette lovforslags § 10 foreslås, at reglerne i lov om et indkomstregister ændres således, at det
bliver muligt helt eksplicit at identificere indberetninger til indkomstregisteret, som vedrører de
situationer, som kan forlænge optjeningsperioden. Disse ændringer træder i kraft den 1. januar 2017
og gælder for indberetninger til indkomstregisteret fra dette tidspunkt. Der henvises til dette
lovforslags § 10 med tilhørende bemærkninger.
Arbejdsløshedskasserne skal således for perioder før den 1. januar 2017 indhente oplysninger om
forhold, som kan forlænge optjeningsperioden, på samme måde, som benyttes i dag i forhold til
f.eks. forlængelse af optjeningsperioden for ret til dagpenge og forlængelse af referenceperioden for
udbetaling af dagpenge. Situationer med forhold, som kan forlænge beregningsperioden efter 1.
januar 2017, kan ske udelukkende på grundlag af digitale data i indkomstregisteret om de relevante
forhold.
Dagpengenes størrelse for en måned beregnes efter følgende formel:
(Indtægtsgrundlaget i beregningsperioden x 0,92): 12 x 0,9)
203
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Som følge af, at satsen fremover som udgangspunkt beregnes på baggrund af de bedste 12
måneder inden for de seneste 24 måneder med mulighed for forlængelse som følge af f.eks.
perioder med sygdom og barsel, bortfalder de hidtidige administrativt fastsatte regler om
dokumenteret fravær herunder mulighed for at fravælge perioder med dokumenteret fravær.
Der kan foreligge situationer, hvor en ledig har optjent retten til dagpenge, men hvor der ikke
inden for de sidste 24 måneder foreligger 12 måneder med indtægt. Tilsvarende kan der også være
situationer, hvor der ikke foreligger indtægt overhovedet i 24 måneders perioden. Det foreslås
derfor, at der indføres 2 undtagelser fra reglen om indtægt i 12 måneder inden for de sidste 24
måneder. Konkret foreslås, at den gældende
§ 49, stk. 3,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
ophæves, og at der i stedet indsættes regler om, at hvis der ikke inden for beregningsperioden på 24
måneder foreligger den fornødne beskæftigelse i 12 måneder, så beregnes dagpengenes størrelse på
baggrund af indkomsten i alle måneder med indkomst inden for perioden på 24 måneder. Samtidig
foreslås, at beregningsperioden på 24 måneder udvides til 36 måneder, hvis der i 24 måneders
perioden overhovedet ikke foreligger måneder med indtægt.
Der er i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere fastsat regler om, at
der kan udbetales dagpenge med en fast sats eller en mindstesats i følgende tilfælde:
Mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge for ledige lønmodtagere, der ikke har et
beregningsgrundlag, der er mindre end 5 år gammelt, eller ikke har en periode, der opfylder
kravene til at få beregnet en individuelt beregnet sats.
Fast sats på 100 pct. af højeste dagpenge for personer, der i mere end to år har fået støtte til
pasning til handicappet eller alvorligt sygt barn.
Fast sats på 100 pct. af højeste dagpenge for personer ulandsfrivillige, der har været udsendt i
beregningsperioden.
Mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge for ledige, som medregner arbejde fra udlandet ved
opgørelsen af retten til dagpenge, og der ikke foreligger et beregningsgrundlag (EØS, det
øvrige udland og Færøerne).
Disse regler om udbetaling af dagpenge med en fast sats eller mindstesats bortfalder som en
konsekvens af, at beregningsperioden forlænges til 12 måneder inden for 24 måneder. For så vidt
angår reglerne om sats til dimittender, tidligere værnepligtige, og mindstesatsen for lønmodtagere
henvises videre til ændringerne af § 49, stk. 5 og 6, ny § 49, stk. 7, og § 50, stk. 1, som ændret og
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 11-14.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det bemærkes, at i forhold til personer, der opnår dagpengeret efter at have haft arbejde i
Danmark, og som forud herfor har haft arbejde i et andet EU/EØS-land, følger det af artikel 62 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af
de sociale sikringsordninger (forordning 883/04), at dagpengesatsen udelukkende fastsættes på
grundlag af den løn eller erhvervsindtægt, som den ledige senest har haft i Danmark. Dette gælder
204
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
selvom optjeningsperioden for beregning af dagpengesats også omfatter den periode, hvor den
ledige har arbejdet i et andet EU/EØS-land.
Efter de gældende regler i bekendtgørelse nr. 1313 af 26. november 2015 er retten til at medregne
tilbagelagte forsikringsperioder fra et andet EU/EØS-land for ret til danske dagpenge i ovennævnte
tilfælde bl.a. betinget af, at den ledige har tilbagelagt danske beskæftigelsesperioder, svarende til
296 løntimer inden for de sidste 12 uger eller 3 måneder (deltidsforsikrede 148 løntimer). Dette
ændres der ikke på. Kravet til beskæftigelse i Danmark for at kunne opnå dagpengeret svarer
således til den periode, der danner grundlag for beregning af dagpengesatsen, jf. ovenfor om
gældende ret for beregning af dagpengesatsen. Der vil således som hovedregel foreligge en
beregningsperiode på baggrund af lønindtægt i Danmark.
Det følger imidlertid af den foreslåede § 49, stk. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 10, at perioden for
beregning af dagpengesatsen med virkning fra den 1. juli 2017 som hovedregel dækker 12 måneder
med den højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden.
Indtægten skal, jf. den forslåede § 49, stk. 1, være indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister. Det fremgår af forslaget til § 49, stk. 3, at hvis der ikke foreligger 12 måneder
med indtægt inden for de seneste 24 måneder beregnes satsen på baggrund af indtægten af alle
måneder med indtægt inden for perioden.
Der vil således fremover ikke være sammenfald mellem kravet til den danske
beskæftigelsesperiode for ret til at medregne tilbagelagte forsikringsperioder fra et andet EU/EØS-
land og perioden, der danner grundlag for beregningen af dagpengesatsen. Der er derfor behov for
at fastsætte særlige regler, der sikrer, at reglerne om beregning af dagpengesatsen for personer, der
opnår dagpengeret, på baggrund af arbejde i et andet EU/EØS-land, fortsat er i overensstemmelse
med EU-retten. Der vil med hjemmel i § 51 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som ændret
ved dette lovforslags § 1, nr. 16, blive fastsat regler om beregningen af dagpengesatsen for
personer, der har arbejdet i et andet EØS-land, jf. forslaget til § 1, nr. 16.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. og 7.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Efter de gældende regler i § 49, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har et medlem, som
har opnået ret til dagpenge på grundlag en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders
varighed eller en erhvervsuddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., ret til
dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- henholdsvis
deltidsforsikrede.
Hvis dimittenden efter uddannelsens afslutning har haft beskæftigelse, der berettiger til dagpenge
med et højere beløb, er medlemmet berettiget til dette, når der er forløbet mindst 6 måneder efter
opnåelsen af dagpengeretten.
205
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at dimittender modtager dagpenge med 82 pct. af højeste dagpengesats som fuldtids-
eller deltidsforsikrede, og med 71,5 pct., hvis de ikke har forsørgerpligt. Reglerne om forsørgerpligt
kendes fra reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvor ydelsens størrelse også er beroende
på pågældendes forsørgerpligt over for børn efter lov om aktiv socialpolitik. Det er den privatretlige
forsørgelsespligt over for et barn efter Social- og Indenrigsministeriets lovgivning (lov om børns
forsørgelse), som er afgørende for, om man i relation til det offentlige har forsørgelsesansvar over
for barnet. Det følger heraf, at forældre hver for sig er forpligtet til at forsørge barnet.
Forpligtigelsen ophører ved barnets fyldte 18 år, eller når barnet indgår ægteskab eller selv får
forsørgelsespligt over for et barn.
Ved skift af forsørgerstatus sker skiftet fra den 1. i den efterfølgende måned.
Ved skift af
forsørgerstatus i perioden fra den 2. januar 2017 til og med den 30. juni 2017 sker
skiftet af ydelsessats fra
den efterfølgende uge, jf. forslagets § 15, stk. 9. Dermed tages der højde for, at dagpengesystemet
indtil 1. juli 2017 er et ugebaseret system.
Det foreslås, at medlemmet – på samme måde som i den midlertidige arbejdsmarkedsydelse –
overfor arbejdsløshedskassen på tro og love angiver, om pågældende er forsørger eller ej.
Arbejdsløshedskassen får efter forslaget i § 1, nr. 100, ad § 90 b, mulighed for via CPR at
kontrollere, om pågældende er registreret i slægtskabsregistret med barn. Hvis medlemmet på sin
tro- og loveerklæring har angivet at være ikke-forsørger, er der i udgangspunktet ikke behov for, at
arbejdsløshedskassen foretager yderligere kontrol. Hvis medlemmet har angivet at være forsørger,
må arbejdsløshedskassen kontrollere i CPR, om der er slægtskab til et barn. Er der
uoverensstemmelse mellem oplysningerne på tro- og loveerklæringen og oplysningerne i CPR skal
arbejdsløshedskassen undersøge dette nærmere. Det vil med hjemmel i de gældende
dokumentationsregler i lovens § 88 som ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 97 og 98, blive fastsat
nærmere regler herom.
De gældende regler om muligheden for at få foretaget en individuel beregning af satsen efter 6
måneder efter opnåelse af dagpengeretten, hvis medlemmet har afsluttet et beskæftigelsesforhold,
der kan danne grundlag for en ny beregningsperiode, der giver ret til dagpenge med et højere beløb,
opretholdes. Udgangspunktet for en ny beregning er en beregningsperiode, som dækker 12 måneder
med den højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, ad § 49, stk.
1-3. Det følger af forslaget til § 49, stk. 1-3, at hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder
foreligger 12 måneder med den fornødne indkomst, beregnes dagpengenes størrelse på grundlag af
indkomsten i alle måneder med indkomst inden for perioden på 24 måneder. som konsekvens heraf
kan et medlem, der modtager dagpenge med dimittendsats, få beregnet en ny dagpengesats
forholdsmæssig på grundlag af indkomsten i de 6 måneder efter opnåelsen af dagpengeretten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
206
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Efter de gældende regler i § 49, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er alle tidligere
værnepligtige, som bliver ledige og medregner værnepligten til opfyldelse af beskæftigelseskravet,
altid sikret en mindstesats på 82 pct. af højeste dagpengesats som fuldtids- eller deltidsforsikrede.
Hvis en person er optaget i en arbejdsløshedskasse inden værnepligten og ved ledighed
efterfølgende får medregnet værnepligten til opfyldelse af beskæftigelseskravet, modtager
pågældende dagpenge med en individuelt beregnet dagpengesats, dog således, at dagpengene altid
som minimum udbetales med 82 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikrede. Hvis
en person optages i en arbejdsløshedskasse under værnepligten, og ved ledighed efterfølgende får
medregnet værnepligten til opfyldelse af beskæftigelseskravet, modtager pågældende dagpenge med
en fast sats på 82 pct. som fuldtids- eller deltidsforsikrede.
Hvis den ledige er optaget i en arbejdsløshedskasse inden værnepligten, skal den ledige have
beregnet en (individuel) sats, når der er forløbet 6 måneder efter retten til dagpenge er indtrådt, hvis
medlemmet herefter har haft beskæftigelse, der opfylder betingelserne for at kunne danne grundlag
for en beregnet sats (fuldtidsforsikrede 320 løntimer indenfor 3 måneder/195 løntimer for
deltidsforsikrede). Det er uden betydning, om beregningen giver ret til en højere sats eller ej. Dette
er fastsat i bekendtgørelse nr. 1417 af 23. december 2012 om beregning af dagpengesatsen for
lønmodtagere.
Der er ikke regler om beregning af en (individuel) sats efter en given periode, hvis pågældende er
optaget som medlem inden værnepligten.
Det foreslås, at principperne for fastsættelsen af satsen efter de gældende regler videreføres, dog
således at sondringen mellem forsørgere og ikke-forsørgere implementeres i regelsættet, jf. den
tilsvarende ændring for dimittender. Det betyder, at personer, der medregner værnepligten til
opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 3, der bliver stk. 7, som ændret ved dette
lovforslags § 1, nr. 25-27, fremover under ledighed vil være sikret en fast sats på 71,5 pct. af højeste
dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikrede for ikke-forsørgere og 82 pct. for forsørgere.
Reglerne om forsørgerpligt kendes fra reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvor ydelsens
størrelse også afhænger af pågældendes forsørgerpligt over for børn efter lov om aktiv socialpolitik.
Det er den privatretlige forsørgelsespligt over for et barn efter Social- og Indenrigsministeriets
lovgivning (lov om børns forsørgelse), som er afgørende for, om man i relation til det offentlige har
forsørgelsesansvar over for barnet. Det følger heraf, at forældre hver for sig er forpligtet til at
forsørge barnet. Forpligtigelsen ophører ved barnets fyldte 18 år, eller når barnet indgår ægteskab
eller selv får forsørgelsespligt over for et barn.
Ved skift af forsørgerstatus sker skiftet fra den 1. i den efterfølgende måned.
Ved skift af
forsørgerstatus i perioden fra den 2. januar 2017 til og med den 30. juni 2017 sker
skiftet af ydelsessats fra
den efterfølgende uge, jf. forslagets § 15, stk. 9. Dermed tages der højde for, at dagpengesystemet
indtil 1. juli 2017 er et ugebaseret system.
207
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at medlemmet – på samme måde som i midlertidig arbejdsmarkedsydelse – overfor
arbejdsløshedskassen på tro og love angiver, om pågældende er forsørger eller ej.
Arbejdsløshedskassen får efter forslaget i § 1, nr. 100, ad § 90 b, mulighed for via CPR at
kontrollere, om pågældende er registreret i slægtskabsregistret med barn. Hvis medlemmet på sin
tro- og loveerklæring har angivet at være ikke-forsørger, er der i udgangspunktet ikke behov for, at
arbejdsløshedskassen foretager yderligere kontrol. Hvis medlemmet har angivet at være forsørger,
må arbejdsløshedskassen kontrollere i CPR, om der er slægtskab til et barn. Er der
uoverensstemmelse mellem oplysningerne på tro- og loveerklæringen og oplysningerne i CPR skal
arbejdsløshedskassen undersøge dette nærmere. Det vil med hjemmel i de gældende
dokumentationsregler i lovens § 88 som ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 97 og 98, blive fastsat
nærmere regler herom.
Hvis pågældende har ret til en højere dagpengesats beregnet på bagrund af forudgående indtægt,
kan der udbetales dagpenge til en højere sats. Den lediges mulighed for at få foretaget en individuel
beregning af satsen 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten, hvis medlemmet har haft
beskæftigelse, der kan danne grundlag for en ny beregningsperiode, ændres således, at det kun er
relevant, hvis indtægten berettiger til et højere beregningsgrundlag, og det foreslås, at dette kommer
til at fremgå direkte af loven. Udgangspunktet for en ny beregning er en beregningsperiode, som
dækker 12 måneder med den højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder, jf. lovforslagets §
1, nr. 10, ad § 49, stk. 1-3. Det følger af forslaget til § 49, stk. 1-3, at hvis der ikke inden for de
seneste 24 måneder foreligger 12 måneder med den fornødne indkomst, beregnes dagpengenes
størrelse på grundlag af indkomsten i alle måneder med indkomst inden for perioden på 24
måneder. som konsekvens heraf kan et medlem, der modtager dagpenge med fast sats, få beregnet
en ny dagpengesats forholdsmæssig på grundlag af indkomsten i de 6 måneder efter opnåelsen af
dagpengeretten.
Det foreslås derfor yderligere, at sondringen mellem optagelse i en arbejdsløshedskasse før eller
under værnepligten, bortfalder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Det foreslås, at det er en betingelse for at modtage dagpenge som forsørger efter forslagene i § 1,
nr. 11 og 12, ad § 49, stk. 5 og 6, at barnet/børnene opholder sig i Danmark. Det gælder dog ikke
for EU-/EØS-borgere, hvis barn/børn opholder i et andet EU-/EØS-land. Dette er i overensstem-
melse med udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 j, stk. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Til nr. 14
Efter de gældende regler i § 50, stk. 1, udbetales dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af
højeste dagpenge som fuldtidsforsikret, hvis et medlem i de seneste 3 år umiddelbart før
ledighedens indtræden har været i fuld beskæftigelse som lønmodtager. Hvis medlemmet kan
208
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
dokumentere, at en individuel beregning efter lovens § 48 giver ret til et højere beløb, så har
medlemmet ret hertil. Et medlem, der har fået udbetalt dagpenge med en fast sats kan tidligst få
beregnet en individuel dagpengesats, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelsen af
dagpengeretten. Bestemmelsen har således karakter af en egentlig mindstesats for den omtalte
gruppe af lønmodtagere. Bestemmelsen omfatter også medlemmer, der har udøvet selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang.
Det foreslås som en konsekvens af, at beregningsperioden forlænges til 12 måneder inden for 24
måneder, at lønmodtageres ret til dagpenge med en mindstesats bortfalder. Selvstændige
erhvervsdrivendes tilsvarende ret bevares.
Der henvises i øvrigt til §§ 48 og 49 som affattet og ændret ved § 1, nr. 9-13, i dette lovforslag og
pkt. 2.6.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 15
Efter gældende regler i § 50, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., afrundes de
individuelt beregnet dagpenge efter lovens § 48, stk. 3 til nærmeste hele kronebeløb. Det følger
videre af lovens § 51, at hvis et medlem i anledning af ledighed modtager ydelser, som ikke er
omfattet af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal medlemmet straks underrette
arbejdsløshedskassen herom, og dagpengene nedsættes således, at det samlede daglige ydelsesbeløb
medlemmet modtager, ikke overstiger bl.a. det beløb, der kan udbetales i individuelle dagpenge
efter § 48, stk. 3.
Som en konsekvens af, at bestemmelsen i lovens § 48, stk. 3, der bliver stk. 4, jf. affattelsen af §
48 i dette lovforslags § 1, nr. 9, foreslås, at § 50, stk. 2, og § 51 konsekvensændres i
overensstemmelse hermed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 16
Efter gældende regler i § 51 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsætter
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om
anvendelsen af bestemmelserne om beregning af dagpenge m.v., herunder om fremgangsmåden ved
og betingelserne for beregning af hidtidig indtægt og dagpengesats for det enkelte medlem.
Med hjemmel heri er udstedt bekendtgørelse nr. 1417 af 23. december 2012 om beregning af
dagpengesatsen for lønmodtagere.
I bekendtgørelsens § 11 er der fastsat nærmere regler om, at indtægtsgrundlaget for personer, der
har gjort tjeneste på et skib indregistreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) reguleres,
således at der tages hensyn til de særlige skatteforhold der gælder for DIS-området. Reguleringen
sker på grundlag af den månedlige indtjening og den tilsikrede skattefrihed eksklusiv
kompensationstillæg, ATP og bidrag til pensionsordninger, der er omfattet af afsnit I i lov om
209
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
beskatning af pensionsordninger m.v. Reguleringen finder sted hvert år pr. 1. januar. Ved tjeneste
på under 30 dages varighed sker der en forholdsmæssig regulering af hyren. Efter omregning
tillægges den beregnede indtægt medlemmets bidrag til ATP og bidrag til pensionsordninger, der er
omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fastsætter skalatrin og
omregningsfaktorer på grundlag af
1) statsskat og sundhedsbidrag, jf. personskattelovens § 5,
2) landsgennemsnittet af kommune- og kirkeskat,
3) personfradraget, jf. personskattelovens § 10, og
4) sømandsskattefradraget, jf. § 3 i lov om beskatning af søfolk.
Skalatrin og omregningsfaktorer udarbejdes hvert år. De regulerede skalatrin og
omregningsfaktorer udsendes i form af en ændring til bekendtgørelsen om beregning af
dagpengesatsen for lønmodtagere.
Fremgangsmåden omkring offentliggørelse af de regulerede skalatrin og omregningsfaktorer er
uhensigtsmæssig og følger ikke den fremgangsmåde for regulering og offentliggørelse af satser mv.
på arbejdsløshedsforsikringens område i øvrigt. Ændring af satser m.v. sker ultimo året forud for
det år, reguleringen finder anvendelse for, og offentliggøres i form af en vejledning, som udsendes
til alle arbejdsløshedskasser, jobcentre m.v. og offentliggøres i Retsinformation. Den gældende
bemyndigelsesbestemmelse er formuleret i meget overordnede vendinger og nævner ikke særskilt,
at der kan ske opregulering af DIS-indkomst. Dette har imidlertid været forudsat at kunne ske.
Det foreslås derfor, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 51 a udvides således, at det udtrykkeligt
fremgår af bestemmelsen, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere administrative regler,
som beskrevet ovenfor, herunder at offentliggørelsen af de regulerede skalatrin og
omregningsfaktorer kan ske på samme måde som regulering og offentliggørelse af andre
satsændringer m.v. på arbejdsløshedsforsikringsområdet, jf. ovenfor.
Bekendtgørelse nr. 1417 af 23. december 2012 indeholder i §§ 23-25 regler om, hvordan
dagpengesatsen beregnes for personer, der har arbejdet i udlandet, herunder i EU/EØS-lande. Der er
tillige fastsat regler om, at hvis der ikke er et beregningsgrundlag, så udbetales dagpengene med en
fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- henholdsvis deltidsforsikrede. Den faste sats
tager udgangspunkt i mindstesatsen for lønmodtagere i lovens § 50, stk. 1, 1. pkt., som foreslås
ophævet ved dette lovforslags § 1, nr. 14. Den gældende bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 51 a
er formuleret i meget overordnede vendinger og nævner ikke særskilt, at der kan udstedes nærmere
regler om, at indtægt fra udlandet kan indgå i beregningsgrundlaget. Det fremgår dog af lovens §
95, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet bl.a. kan fastsætte regler
om ret til dagpenge for personer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, på
Færøerne eller i Grønland. Den ovenfor nævnte bekendtgørelse har bl.a. hjemmel i § 95.
210
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Bestemmelsen henviser således ikke udtrykkeligt til beregning af dagpengesats for personer, der
senest har arbejdet i udlandet, herunder også EU/EØS-lande.
Under hensyn til, at administrationen af beregning af dagpengesats yderligere skal digitaliseres og
automatiseres, foreslås det, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af § 51 a, at beskæftigelses-
ministeren også kan udstede administrative regler om betydningen af arbejde i udlandet i
forbindelse med beregningen af dagpengesatsen. Forslaget skal også ses i lyset af, at
administrationen i langt højere grad vil blive baseret på oplysning om indkomst i indkomst-
registeret, og at udenlandsk indkomst ikke fremgår af registeret.
Det er ikke hensigten, at de gældende regler skal ændres, bortset fra en ophævelse af reglen om en
fast sats på 82 pct. af højeste dagpengebeløb, hvis der ikke foreligger et beregningsgrundlag, jf.
bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 14. På baggrund af forslaget om ophævelse af
mindstesatsen er der behov for at fastsætte regler for, hvordan dagpengesatsen beregnes for
personer, der ikke har et beregningsgrundlag i Danmark. Det er f.eks. tilfældet med
grænsearbejdere, som skal have beregnet en dansk dagpengesats på baggrund af indtægt fra et andet
EU/EØS-land, jf. artikel 62, stk. 3, i forordning 883/04, eller hvis retten til dagpenge er opnået på
baggrund af Nordisk Konvention om social sikring eller Aftale mellem Danmark og Færøerne om
koordination af arbejdsløshedsforsikring.
Der er behov for at fastsætte nye regler om hvordan dagpengesatsen beregnes for personer, der har
opnået dagpengeret på baggrund af arbejde i et andet EU/EØS-land, så de er i overensstemmelse
med EU-retten. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 10, og til pkt. 7.2. i de almindelige
bemærkninger.
Det foreslås at, bemyndigelsesbestemmelsen i § 51 a udvides således, at der kan fastsættes
nærmere administrative regler om de tilfælde, hvor retten til dagpenge er opnået på baggrund af
arbejde i et andet EU/EØS-land, og hvor satsen ikke kan beregnes på baggrund af den foreslåede §
49, stk. 2, fordi der ikke foreligger 12 måneder med dansk indkomst inden for de seneste 24
måneder.
For så vidt angår bl.a. grænsearbejdere vil der under alle omstændigheder kunne fastsættes regler
om, hvordan den udenlandske indtægt skal indgå i beregningsperioden. Tilsvarende vil gælde for
personer, som er omfattet af Nordisk konvention om social sikring eller Aftale mellem Danmark og
Færøerne om koordination af arbejdsløshedsforsikring.
Det fremgår af Dagpengekommissionens anbefalinger, som aftalepartierne har erklæret sig enige
i, at der bør fastsættes nye danske regler, som giver vandrende arbejdstagere mulighed for at få
beregnet en dansk dagpengesats helt eller delvist på grundlag af dansk indtægt suppleret med
udenlandsk indekseret indkomst. Da forordning 883/04 som nævnt forudsætter, at beregning alene
skal ske på baggrund af indtægten i det seneste beskæftigelsesland, vil en sådan løsning kræve en
nærmere drøftelse med EU-Kommissionen med henblik på, at Kommissionen eventuelt fremsætter
211
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
forslag til ændring af bilag XI til forordningen om særlige bestemmelser for anvendelse af
medlemsstaternes lovgivning. Hvis en sådan ændring af bilaget vedtages, vil bemyndigelsen i den
foreslåedes § 51 a blive anvendt til at fastsætte nye regler i overensstemmelse hermed.
Til nr. 17
Efter gældende regler i § 52 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal indtægten fra arbejdet
omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, hvis et medlems arbejdstid ikke
eller kun vanskeligt kan kontrolleres, herunder i forbindelse med indberetning til
indkomstregisteret.
Arbejdstiden anses som kontrollabel, når der foreligger oplysning fra arbejdsgiveren om antallet
af timer, for hvilke der ydes løn (løntimer) i beskæftigelsesforholdet. Ved vurderingen lægges
oplysningerne om løntimer i indkomstregistret efter lov om et indkomstregister til grund.
Foreligger der ikke oplysninger om løntimer eller er beskæftigelsesforholdet af en sådan karakter,
at lønnen ikke ydes for et bestemt antal timer, betragtes arbejdstiden som ukontrollabel.
I tilfælde, hvor arbejdstiden er ukontrollabel beregnes et timetal ved at omregne indtægten fra
arbejde med den til enhver tid gældende omregningssats. Omregningssatsen for 2016 er 225,13 kr.
pr. time.
Det foreslås i § 52, at det kun vil være i de tilfælde, hvor et medlems arbejdstid ikke kan
kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, som
indtægten fra arbejdet skal omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats. Det
betyder, at hvis en arbejdsgiver af en fejl ikke har indberettet løntimer, selv om der efter
indberetningsreglerne skulle have været indberettet løntimer, skal indtægten ikke omregnes. Der
skal i stedet indhentes oplysninger om det korrekte timetal.
Forslaget betyder en afskaffelse af reglen om, at der er tale om ukontrollabel arbejdstid, hvis et
medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, selv om der er indberettet løntimer til
indkomstregisteret. I stedet vil der kun være tale om ukontrollabel arbejdstid, hvis der ikke skal
foreligge oplysninger om løntimer i indkomstregisteret.
Arbejdsløshedskassen skal dermed ikke længere vurdere, om beskæftigelsesforholdet er af en
sådan karakter, at lønnen ikke ydes for et bestemt antal timer, da timerne i indkomstregisteret i alle
tilfælde kan lægges til grund. I forhold til indberetninger af B-indkomst er reglerne uændrede, og
der vil derfor altid skulle ske omregning.
Forslaget betyder, at dagpengesystemet i højere grad kan digitaliseres på baggrund af
indkomstregisteret.
Til nr. 18 og 19
212
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Efter de gældende regler i § 52 a, stk. 2-4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. nedsættes
dagpengenes størrelse i visse situationer. Det drejer sig og følgende:
Unge under 25 år, som ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse modtager efter
26 ugers sammenlagt ledighed dagpenge med 50 pct. af højeste dagpenge indtil medlemmet
har haft 104 ugers sammenlagt ledighed (stk. 2).
Unge under 25 år, som ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse, og som har
haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats 50 pct. af højeste dagpenge (stk. 3).
Unge under 25 år, som har gennemført en kompetencegivende uddannelse, og som har haft 26
ugers sammenlagt ledighed, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats 82 pct. af højeste dagpenge (stk. 4).
Det foreslås i
stk. 2-4,
at bestemmelserne ændres således, så det fremover ikke er ”26 ugers
sammenlagt ledighed”, der er afgørende for tidspunktet nedsættelsen af satsen for de under 25-
årige, derimod opgøres ledigheden som 962 timer med dagpenge. Forslaget omfatter opgørelsen af
dagpengeforbrug i såvel den 2-årige dagpengeperiode, som forlængelsen heraf.
Med forslagene sikres, at der er identitet mellem, hvordan forbrug af dagpenge i øvrigt opgøres
efter forslaget til § 55, og de foreslåede ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats hvorefter
opgørelsen af perioderne for hvornår, der skal gives et tilbud mv., opgøres i timer.
Det foreslås videre i stk. 2, at ”104 ugers sammenlagt ledighed” ændres til 1.924 timers
dagpengeforbrug. Ledighedsperioden svarer til gældende regler. Forslaget betyder, at den ledige
efter 1.924 timers ledighed ved en eventuel forlængelse af dagpengeperiodens længde, jf. forslaget i
§ 1 nr. 49 og 50 ad forslag til § 56, overgår til at modtage dagpenge med individuel sats. Dette
svarer til retstilstanden forud for afkortningen af dagpengeperiodens længde den 2. juli 2010.
Deltager den ledige efterfølgende i et tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
vil den ledige modtage dagpenge med 50 pct. af dagpengene højeste beløb som fuldtids-
henholdsvis deltidsforsikret. Dette svarer ligeledes til retstilstanden forud for nedsættelsen af
dagpengeperiodens længde i 2010.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 21.
Til nr. 20
Efter de gældende regler i § 52 a, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager unge
under 25 år, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, og som har haft sammenlagt 26
ugers ledighed ved deltagelse i tilbud efter kapital 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som
har haft en varighed på 4 uger eller mere, dagpenge med et fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge
som fuldtids- eller deltidsforsikrede. Dette gælder uanset, at den ledige kan have ret til en højere
individuelt beregnet dagpengesats.
213
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at satsen for ovennævnte gruppe følger de nye regler om dimittendsats. Forslaget
skyldes, at der ellers ville være forskel på satsens størrelse afhængig af, om den unge er i tilbud eller
ej, hvis de modtog dagpenge med dimittendsats.
Forslaget betyder, at personer i denne gruppe fremover vil modtage dagpenge med et fast sats på
71,5 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikrede for ikke-forsørgere og 82 pct. for
forsørgere. Reglerne om forsørgerpligt kendes fra reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
hvor ydelsens størrelse også afhænger af pågældendes forsørgerpligt over for børn efter lov om
aktiv socialpolitik. Det er den privatretlige forsørgelsespligt over for et barn efter Social- og
Indenrigsministeriets lovgivning (lov om børns forsørgelse), som er afgørende for, om man i
relation til det offentlige har forsørgelsesansvar over for barnet. Det følger heraf, at forældre hver
for sig er forpligtet til at forsørge barnet. Forpligtigelsen ophører ved barnets fyldte 18 år, eller når
barnet indgår ægteskab eller selv får forsørgelsespligt over for et barn.
Det foreslås, at det er en betingelse for at modtage dagpenge som forsørger er, at barnet/børnene
opholder sig i Danmark. Det gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis barn/børn opholder i et
andet EU-/EØS-land. Dette er i overensstemmelse med udbetaling af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 j, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og i
overensstemmelse med de tilsvarende regler for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge til
dimittender og tidligere værnepligtige, jf. dette lovforslags § 1, nr. 13, jf. § 1, nr. 11 og 12, ad § 49,
stk. 5 og 6.
Hvis et medlem skifter status som forsørger, sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i den
efterfølgende måned.
Ved skift af forsørgerstatus i perioden fra den 2. januar 2017 til og med den 30. juni
2017 sker
skiftet af ydelsessats fra den efterfølgende uge, jf. forslagets § 15, stk. 9. Dermed tages der
højde for, at dagpengesystemet indtil 1. juli 2017 er et ugebaseret system.
Det foreslås, at medlemmet – på samme måde som i den midlertidige arbejdsmarkedsydelse –
overfor arbejdsløshedskassen på tro og love angiver, om pågældende er forsørger eller ej.
Arbejdsløshedskassen får efter forslaget i § 1, nr. 100, ad § 90 b, mulighed for via CPR at
kontrollere, om pågældende er registreret i slægtskabsregistret med barn. Hvis medlemmet på sin
tro- og loveerklæring har angivet at være ikke-forsørger, er der i udgangspunktet ikke behov for, at
arbejdsløshedskassen foretager yderligere kontrol. Hvis medlemmet har angivet at være forsørger,
må arbejdsløshedskassen kontrollere i CPR, om der er slægtskab til et barn. Er der
uoverensstemmelse mellem oplysningerne på tro- og loveerklæringen og oplysningerne i CPR skal
arbejdsløshedskassen undersøge dette nærmere. Det vil med hjemmel i de gældende
dokumentationsregler i lovens § 88 som ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 97 og 98, blive fastsat
nærmere regler herom.
For unge under 25 år, som ikke har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, og som har haft
sammenlagt 26 ugers ledighed, jf. lovens § 52 a, stk. 2 og 3, eller som deltager i højskole eller
214
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
daghøjskoleophold, jf. lovens § 52 e, ydes dagpenge med en fast sats på 50 pct. af højeste dagpenge.
Disse regler videreført uændret, jf. dog bemærkningerne til § 1, nr. 1, 19 og 21.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.3.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 21
Det følger af § 52 e i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at unge under 25 år inden for de første
6 måneders sammenlagt ledighed kan deltage i højskole og daghøjskoleforløb i 20 timer eller
derover om ugen.
Det foreslås, at ”6 måneders sammenlagt ledighed” opgøres som 962 timer med dagpenge,
Forslaget omfatter alene ophold i den 2-årige dagpengeperiode, svarende til gældende regler.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 18 og 19.
Til nr. 22
I kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der fastsat nærmere regler om midlertidig
arbejdsmarkedsydelse til personer, hvis 2-årige dagpengeret udløber/er udløbet.
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse er en ydelse, der udbetales til ledige, hvis dagpengeret
udløber/er udløbet som følge af afkortningen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år.
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse udgør et fast beløb på 80 pct. af højeste dagpenge som
fuldtidsforsikrede for personer, som har forsørgelsespligt over for børn, og 60 pct. af højeste
dagpenge som fuldtidsforsikrede for andre personer.
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse administreres af a-kasserne og udbetales i hovedreglen efter de
samme regler, som gælder for arbejdsløshedsdagpenge. Der er imidlertid i kapitel 9 b fastsat en
række særregler/undtagelser i forhold til dagpengereglerne. Det gælder udover ydelsens størrelse, jf.
ovenfor, at der ved opgørelsen af overskydende timer medregnes arbejdstimer optjent forud for
overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse og at der ved opgørelsen af supplerende
arbejdsmarkedsydelse ikke medregnes periode med supplerende dagpenge forud for overgangen til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Optjente feriedagpenge ydes med satsen for midlertidig
arbejdsmarkedsydelse og retten til ferie med ydelse er 15 dage i et ferieår.
Personer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse er omfattet af den aktive indsats efter
kapitel 13 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den sidste person, som kan blive omfattet af kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er
en dagpengemodtager, som opbruger sin dagpengeret på 2 år (+ evt. midlertidig forlængelse af
dagpengeperioden) den 3. juli 2016.
215
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Hvornår den sidste person forlader ordningen og tidshorisonten herfor afhænger bl.a. af
komplicerede overgangsregler fra andre særordninger, der gennem årene er gennemført med
henblik på at hjælpe de ledige, hvis dagpengeret udløber/er udløbet som følge af afkortningen af
dagpengeperioden fra 4 til 2 år. En af disse særordninger er bl.a. den midlertidige forlængelse af
dagpengeperioden med �½ år, som omfattede ledige, som opbrugte deres 2-årige dagpengeret i 2.
halvår af 2012.
Særordningerne og overgangsordningerne betyder, at den sidste (teoretiske) person forlader
ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse søndag den 1. juli 2018. Det vil ikke være muligt
at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter denne dato.
Dagpengereformen indfører en lang række nye regelsæt og principper og skal for langt de flestes
vedkommende træde i kraft den 1. juli 2017. Disse forhold har indflydelse på reglerne om
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, herunder reformens meget store betydning for a-kassernes
administrative og it-tekniske systemer og de omfattende ændringer, der er behov for.
Det er vurderingen, at omfanget af personer på midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter den 1. juli
2017, vil være meget beskedent. Det er ikke muligt at foretage en egentlig vurdering heraf, da det er
afhængigt af den fremtidige beskæftigelsesmæssige situation (afgang fra ordningen til arbejde), men
også, at der vil være personer, som kan være omfattet af de ovenfor beskrevne særordninger og
overgangsordninger.
Dagpengekommissionen har ikke forholdt sig til dagpengereformens betydning for midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Aftale om et tryggere dagpengesystem forholder sig heller ikke hertil.
Det er vurderingen, at dagpengereformens betydning for a-kassernes administrative og it-tekniske
systemer vedrørende midlertidig arbejdsmarkedsydelse og de omfattende ændringer, der er behov
for, ikke står mål med ordningens omfang efter den 1. juli 2017.
Det foreslås derfor, at reglerne i kapitel 9 b i loven ophæves den 1. juli 2017.
Der henvises til lovforslagets § 15, ad stk. 1, om overgangsregel for midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.12. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 23
Efter gældende regler i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er retten til dagpenge betinget
af, at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller i en tilsvarende periode har
drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Et deltidsforsikret medlem opfylder
216
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
beskæftigelseskravet, hvis pågældende som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået
indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.
Optjening af dagpengeret i indkomst er et nyt element i arbejdsløshedsforsikringen, da retten til
dagpenge efter gældende regler opfyldes på baggrund af løntimer.
Efter gældende regler i § 53 kan et medlem også opnå ret til dagpenge på baggrund af en
gennemført uddannelse efter § 54.
Det foreslås i
§ 53, stk. 2, nr. 1,
at retten til at opnå dagpenge vil være betinget af, at et
fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst
218.616 kr. (2016) i henhold til lov om et indkomstregister. Der vil dog højest kunne medregnes
18.218 kr. (2016) pr. måned. Begge beløb er før skat og arbejdsmarkedsbidrag, altså bruttobeløb.
Det foreslås i
§ 53, stk. 2, nr. 2,
at retten til at opnå dagpenge er betinget af, at et deltidsforsikret
medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 145.740 kr. (2016) i
henhold til lov om et indkomstregister. Der vil dog højest kunne medregnes 12.145 kr. (2016) pr.
måned.
Indkomstkravet for deltidsforsikrede fastsættes til 2/3 af indkomstkravet for fuldtidsforsikrede,
altså 145.740 kr. (2016), og indkomstloftet pr. måned fastsættes til 1/12 af indkomstkravet for
deltidsforsikrede, altså 12.145 kr. (2016), hvilket svarer til 2/3 af indkomstloftet for
fuldtidsforsikrede. Det betyder, at også deltidsforsikrede skal bruge et år til at optjene retten til
dagpenge. Indkomstloftet for deltidsforsikrede betyder, at arbejde på fuld tid kun medregnes op til
indkomstloftet for deltidsforsikrede.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at det til enhver tid gældende indkomstkrav og
indkomstloft skal bruges, selv om hele eller en del af indkomsten er optjent i et tidligere år. Det
tidspunkt, hvor medlemmet indplaceres i dagpengeperioden, altså hvor medlemmet har ret til og får
udbetalt dagpenge, er afgørende for, hvilket års indkomstkrav og -loft, som finder anvendelse.
Det betyder, at indkomstloftet på indplaceringstidspunktet også vil gælde for indkomst, der er
optjent i de forudgående år, og der sikres en sammenhæng med indkomstkravet, således at
indkomstkravet kan optjenes i løbet af 12 måneder. Et medlem, som indplaceres i
dagpengeperioden den 1. august 2017, skal dermed opfylde det regulerede indkomstkrav for 2017,
og kan medregne al indkomst i optjeningsperioden i forhold til indkomstloftet for 2017, uanset om
indkomsten er optjent i f.eks. 2015 og 2016.
Det foreslås i
§ 53, stk. 2, nr. 3,
at de gældende regler om, at retten til dagpenge for
fuldtidsforsikrede medlemmer kan opnås på baggrund af drift af selvstændig erhvervsvirksomhed i
væsentligt omfang i 52 uger inden for de seneste 3 år fastholdes. De nærmere regler om opfyldelse
217
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
af beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende i bekendtgørelse om drift af selvstændig
virksomhed videreføres uændret.
Det foreslås i
§ 53, stk. 2, nr. 4,
at de gældende regler om, at retten til dagpenge kan opnås på
baggrund af en gennemført uddannelse fastholdes. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 34, ad § 54
om ret til dimittenddagpenge ved uddannelse normeret til 18 måneder.
Til nr. 24
Det foreslås i § 53, at der som noget nyt indsættes stk. 3-6.
Til § 53, stk. 3
Efter gældende regler i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., foretages opgørelsen af
beskæftigelseskravet på baggrund af indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.
Efter gældende regler i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og
dagpengeperiode kan kun timer, hvor der er udbetalt løn i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der
er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
ansættelsesvilkår medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet.
Beskæftigelse i udlandet, hvor der ikke sker indberetning af løntimer i henhold til lov om et
indkomstregister, kan dog medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis der fremlægges
dokumentation herfor, herunder for at arbejdet er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår i
ansættelseslandet.
Efter gældende regler i § 53 kan beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, ikke
medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet. Beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats f.eks. jobtræning og jobrotation - og som jobcenteret
skal indberette til arbejdsløshedskassen - og tilskud efter lov om seniorjob kan således ikke
medregnes.
Det foreslås i
§ 53, stk. 3,
at indkomstkravet for lønmodtagere skal opgøres på baggrund af al A-
og B-indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag og fratrukket
arbejdsmarkedsbidrag, samt eget ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold. Det er en betingelse, at
indkomsten er indberettet til indkomstregisteret.
Eget pensionsbidrag og ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold kan dermed medregnes til
indkomstkravet, selv om eget pensionsbidrag og ATP-bidrag ikke er skattepligtige. Der vil herunder
blive fastsat nærmere regler om, at det kun er eget pensionsbidrag med bortseelsesret efter
pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5, der kan medregnes til indkomstkravet.
Forslaget betyder, at den indkomst, der kan medregnes til den indkomstbaserede optjening, svarer
til den indkomst, der kan medregnes ved beregning af dagpengesatsen. Det foreslås videre, at eget
pensions- og ATP-bidrag derfor skal fremgå af indkomstregisteret.
218
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Betingelsen om, at indkomsten skal være arbejdsmarkedsbidragspligtig, betyder, at kun
arbejdsindkomst kan medregnes. Dagpenge og andre overførselsindkomster kan derimod ikke
medregnes til indkomstkravet. Selv om indkomst fra f.eks. ansættelse med løntilskud eller seniorjob
er arbejdsmarkedspligtig, kan støttet arbejde dog ikke medregnes til indkomstkravet, da der ikke er
tale om sædvanlig løn- og arbejdsvilkår. Efter gældende regler er det kun løntimer, der er optjent i
et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller
i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, der kan medregnes. I overensstemmelse
hermed foreslås, at det ved lønmodtagerarbejde kun er indkomst, der er optjent i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er
udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, der kan medregnes.
Udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social
service, er A-indkomst for modtageren, og der betales arbejdsmarkedsbidrag heraf. Det har
imidlertid aldrig været tilsigtet, at disse ydelser skal kunne indgå ved opgørelsen af indkomstkravet.
Det foreslås derfor, at udbetaling af disse ydelser ikke indgår ved opgørelsen af indkomstkravet. Det
bemærkes, at optjeningsperioden kan forlænges som følge af periode med udbetaling af disse
ydelser, jf. forslag til § 53, stk. 10.
Med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelse i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, og i den
gældende bemyndigelse i § 95, fastsættes nærmere regler om opgørelsen af indkomstkravet.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at indkomst, som er optjent i en forsikringsperiode i et
andet EU/EØS-land, skal indekseres. Udenlandsk indkomst fra andre lande end EU/EØS-lande skal
ikke omregnes til dansk lønniveau, men den udenlandske indkomst skal omregnes til DKK med den
gældende valutakurs for den sidste dag i det beskæftigelsesforhold, som indgår i opgørelsen.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at indkomst optjent på skibe, der er indregistreret i Dansk
International Skibsregister (DIS), kan medregnes til indkomstkravet, selv om der ikke er betalt
arbejdsmarkedsbidrag, og at indkomsten omregnes efter gældende regler om omregning af DIS-
indkomst til brug for beregning af dagpengesatsen. Det skyldes, at der efter skattereglerne ikke
betales arbejdsmarkedsbidrag af DIS-indkomst. Forslaget svarer til gældende regler, hvor
løntimerne kan medregnes til beskæftigelseskravet. Da indkomst optjent i DIS i princippet er
skattefri, er der et behov for regulering af den udbetalte løn, således at den svarer til lønniveauet for
sømænd uden for DIS-området, hvor der betales skat af indtægten.
Som en konsekvens af forslaget om, at indkomstkravet opgøres på baggrund af al A- og B-
indkomst, vil optjente feriepenge i et ansættelsesforhold blive medregnet til indkomstkravet på det
tidspunkt, hvor de bliver beskattet. Det skyldes, at skat af indbetalte feriepenge til feriekonto eller
en anden arbejdsgiveradministreret ferieordning afregnes og indberettes til indkomstregisteret hver
måned (sammen med den ordinære løn), og ikke på tidspunktet for ferieafholdelsen. For
fratrædende funktionærer, der under ansættelsen har ret til ferie med løn, beskattes alle
tilgodehavende feriepenge ved fratrædelsen. Feriepengene overføres herefter til feriekonto.
219
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det betyder, at afholdt ferie med feriepenge medregnes til opgørelsen af indkomstkravet på det
tidspunkt, hvor ferien optjenes, og ikke som efter gældende regler, hvor afholdt ferie med
feriepenge medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet på det tidspunkt, ferien holdes.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at det kun er indkomst fra beskæftigelse, der er i
overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
ansættelsesvilkår, som kan medregnes til indkomstkravet. Det svarer til gældende regler om
opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af løntimer. Herudover vil der fastsættes nærmere
regler om, at arbejdsløshedskasserne skal foretage en digital validering af indberettet indkomst ved
at sammenholde den med antallet af løntimer. Hvis den gennemsnitlige løn er mindre end den årligt
fastsatte sats til opfyldelse af indkomstkravet, skal arbejdsløshedskassen altid foretage en manuel
vurdering af, om arbejdet er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Da grænsen fastsættes
på baggrund af indkomstkravet, vil den blive opreguleret én gang om året. Det bemærkes, at arbejde
til overenskomstmæssig løn kan være mindre end den årligt fastsatte sats, hvorfor en lavere løn i
nogle tilfælde kan medregnes til indkomstkravet. Der kan også være arbejde med en højere løn end
grænsen, men som ikke er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Arbejdsløshedskassen
kan derfor fastsætte en højere grænse for, hvornår der skal foretages en manuel vurdering.
Forslaget betyder, at al A- og B-indkomst, hvor der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, kan
medregnes til indkomstkravet. Det betyder i modsætning til efter gældende regler, at også A- og B-
indkomst som er modtaget udenfor et beskæftigelsesforhold kan indgå i opgørelsen. Det er f.eks.
tilfældet for så vidt angår indtægter, som et medlem modtager for at udføre ombud og offentlige og
private hverv m.v., hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag.
Til § 53, stk. 4
Indkomstbaseret optjening er et nyt element i arbejdsløshedsforsikringen. Der findes således ikke
lovgivning om regulering af indkomstkravet.
Det foreslås i
§ 53, stk. 4,
at indkomstkravet for fuldtidsforsikrede lønmodtagere reguleres én
gang om året pr. 1. januar med tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent tillagt 2
procentpoint. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med
12. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års regulering af indkomstkravet.
Tilpasningsprocenten fastsættes hvert år i bekendtgørelse om satsreguleringsprocenten,
tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet. Tilpasningsprocenten for et
finansår er den procentvise ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket
2 procentpoint, jf. § 3 i lov om en satsreguleringsprocent.
Det betyder, at tilpasningsprocenten tillagt 2 procentpoint afspejler den lønudvikling, der ligger til
grund for satsreguleringsprocenten. I 2016 er tilpasningsprocenten -0,6. Det betyder, at
indkomstkravet i 2016 skal reguleres med 1,4 pct. (-0,6 + 2 procentpoint = 1,4 pct.).
220
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Indkomstkravet for deltidsforsikrede fastsættes hvert år som 2/3 af det regulerede og afrundede
beløb for fuldtidsforsikrede. Det beregnede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der
kan deles med 12.
Det foreslås, at indkomstloftet pr. måned for både fuldtids- og deltidsforsikrede fastsættes ved at
dele det regulerede indkomstkrav med 12.
For at det månedlige indkomstloft kan fastsættes som et helt kronebeløb, foreslås det, at det
regulerede beløb skal afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12. På den måde
kan det månedlige indkomstloft fastsættes som et helt kronebeløb.
Til § 53, stk. 5
Efter gældende regler i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er retten til dagpenge betinget
af, at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller i en tilsvarende periode har
drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Et deltidsforsikret medlem opfylder
beskæftigelseskravet, hvis pågældende som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået
indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.
Efter gældende regler i § 55 kan et medlem, der har opnået ret til dagpenge, modtage dagpenge i
sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år. Der opnås ret til en ny periode med dagpenge, hvis
medlemmet dokumenterer på ny at opfylde beskæftigelseskravet. Dette gælder både når
beskæftigelseskravet optjenes i en aktuel dagpengeperiode og efter retten til dagpenge er opbrugt.
Det foreslås i
§ 53, stk. 5, nr. 1 og 2,
at et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, kan
genoptjene retten til dagpenge på baggrund af løntimer indberettet til indkomstregisteret.
Således er genoptjening af retten til dagpenge betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem som
lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om
et indkomstregister, og at et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har
fået indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Som efter gældende
regler er det kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overens-
stemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår, der kan medregnes.
De gældende regler om opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af løntimer videreføres
uændret i forhold til genoptjening af retten til dagpenge. Det foreslås herunder, at de gældende
regler om opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af indberettede løntimer i
indkomstregisteret, der er fastsat med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 53, stk. 8, som
bliver stk. 12, videreføres for så vidt angår genoptjeningen af retten til dagpenge.
221
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i
§ 53, stk. 5, nr. 3,
at de gældende regler om, at retten til dagpenge for
fuldtidsforsikrede medlemmer kan opnås på baggrund af drift af selvstændig erhvervsvirksomhed i
væsentligt omfang i 52 uger inden for de seneste 3 år fastholdes. De nærmere regler om opfyldelse
af beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende i bekendtgørelse om drift af selvstændig
virksomhed videreføres uændret.
Det foreslås i
§ 53, stk. 5, nr. 4,
at de gældende regler om, at retten til dagpenge kan opnås på
baggrund af en gennemført uddannelse efter § 54 fastholdes. Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
34, ad § 54.
Til § 53, stk. 6
Det foreslås i
§ 53, stk. 6,
at genoptjening af retten til dagpenge sker på baggrund af indkomst, når
retten til dagpenge er bortfaldet som følge af, at dagpengeperioden er udløbet, og der ikke er
registrerede timer på beskæftigelseskontoen.
Det betyder, at den indkomstbaserede optjening gælder, når et medlem første gang indplaceres i
dagpengesystemet, eller når medlemmet ikke længere har registrerede timer på
beskæftigelseskontoen og dagpengeperioden, inkl. forlængelse, er udløbet. Dagpengeperioden er
udløbet, når enten ydelsesperioden er opbrugt eller referenceperioden er udløbet.
Der er ikke længere timer på beskæftigelseskontoen, altså beskæftigelseskontoen går i nul, hvis
medlemmet har brugt alle timer på kontoen til forlængelse af dagpengeretten eller timerne på
beskæftigelseskontoen er forældet. Timerne på beskæftigelseskontoen er forældet, hvis de ikke
længere kan bruges til at genoptjene dagpengeretten.
Den timebaserede genoptjening gælder ved den løbende genoptjening (dvs. genoptjening af retten
til en ny dagpengeperiode, inden dagpengeperioden er opbrugt) og ved den fleksible genoptjening
(forlængelse af dagpengeretten på op til et år). Det følger modsætningsvis af forslaget til § 53, stk.
6, at så længe der er timer på beskæftigelseskontoen eller dagpengeperioden ikke er ophørt, skal
genoptjeningen af dagpenge ske på baggrund af timer.
Det betyder, at genoptjeningen af retten til dagpenge skal ske på baggrund af løntimer, så længe
der bare er én time på beskæftigelseskontoen, som kan bruges til optjening af en ny ret til dagpenge.
Først når den sidste time er forældet, vil medlemmet skulle genoptjene retten til dagpenge i
indkomst.
Den foreslåede ordning betyder, at der ikke skal konverteres mellem timer og indkomst, da
indkomstkravet først finder anvendelser, når der ingen timer er på beskæftigelseskontoen.
Den foreslåede ordning betyder også, at genoptjeningen af retten til dagpenge sker på baggrund af
indkomst henholdsvis timer i følgende situationer:
222
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Genoptjening i indkomst:
Hvis der ved udløbet af den to-årige ydelsesperiode ikke er timer på beskæftigelseskontoen,
sker genoptjening i indkomst.
Hvis et medlem i den forlængede dagpengeperiode opbruger ydelsesperioden, uden at
referenceperioden er opbrugt og der ikke er timer på beskæftigelseskontoen, sker genoptjening
i indkomst.
Hvis et medlems referenceperiode udløber i den forlængede dagpengeperiode, uden at
ydelsesperioden er opbrugt, og timerne på beskæftigelseskontoen er forældede, dvs. ikke
længere kan indgå til opfyldelsen af et nyt beskæftigelseskrav, sker genoptjening i indkomst.
Genoptjening i timer:
Den løbende genoptjening af dagpengeretten, dvs. genoptjening af retten til en ny
dagpengeperiode, inden dagpengeperioden er opbrugt, sker i timer.
Hvis et medlems dagpengeperiode er ophørt, fordi enten referenceperioden er udløbet eller
ydelsesperioden er opbrugt, sker genoptjening i timer så længe der er beskæftigelse på
beskæftigelseskontoen. Det kan være tilfældet, hvis medlemmet ikke ønsker at konvertere
beskæftigelsestimerne til forlænget dagpengeret, eller hvis medlemmet allerede har forlænget
dagpengeperioden med ét år.
Hvis et medlems referenceperiode udløber i den forlængede dagpengeperiode, uden at
ydelsesperioden er opbrugt, sker genoptjening i timer indtil timerne på beskæftigelseskontoen
er forældede, dvs. ikke længere kan indgå i optjeningsperioden til et nyt indkomst- eller
beskæftigelseskrav.
Til nr. 25
Efter gældende regler i § 53, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan
beskæftigelseskravet opfyldes på anden vis end ved løntimer, som er indberettet til
indkomstregisteret. Perioder, hvor et medlem har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været
ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret,
kan efter § 53, stk. 3, nr. 1, medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.
Perioder, hvor et medlem har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller
udvalgsformand eller som medlem af Folketinget, Europa Parlamentet eller regeringen kan efter §
53, stk. 3, nr. 3, også medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.
Det foreslås i § 53, stk. 3, der bliver stk. 7, at der ved opgørelsen af indkomstkravet også kan
medregnes perioder, hvori medlemmet har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på
værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret, eller har
udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af
Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen, uanset at kravet om, at indkomsten skal være
optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, ikke er opfyldt. Disse perioder kan efter gældende
regler medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet.
223
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Perioder, hvori et medlem har været indkaldt til aftjening af værnepligt, kan i mindre grad end
efter gældende regler bidrage til opfyldelse af indkomstkravet ved nyindplacering. Det skyldes, at
den del af en værnepligtiges indkomst, som kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet,
udgør knap 7.500 kr. pr. måned. Ved genoptjening af beskæftigelseskravet på baggrund af løntimer
vil der ikke være nogen forskel i forhold til gældende regler.
Til nr. 26-27
Efter gældende regler i § 53, stk. 3, nr. 2, kan et medlem, som har gennemført en erhvervsmæssig
uddannelse af mindst 18 måneders varighed, opfylde beskæftigelseskravet.
Det foreslås i § 53, stk. 2, nr. 4, og i § 53, stk. 5, nr. 4, at et medlem, som har gennemført en
uddannelse efter § 54 kan opfylde indkomst- og beskæftigelseskravet. Som en konsekvens heraf,
foreslås, at § 53, stk. 3, nr. 2, som bliver stk. 7, nr. 2, ophæves, og at der som en konsekvens heraf,
indsættes et ”eller” i § 53, stk. 3, nr. 1, som bliver stk. 7, nr. 1.
Til nr. 28
Efter gældende regler i § 53, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er det kun
indberettede løntimer m.v. og selvstændig erhvervsvirksomhed i medlemsperioder, som kan
medregnes ved opgørelse af beskæftigelseskravet.
I § 53, stk. 4, som bliver stk. 8, foreslås bestemmelsen udvidet til også at gælde for indberettet
indkomst i forhold til indkomstkravet. Det betyder, at det kun er indberettet indkomst i
medlemsperioder, som kan medregnes ved opgørelse af indkomstkravet.
Til nr. 29
Efter gældende regler i § 53, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at ophører retten til
dagpenge, når medlemskabet ophører.
Som konsekvens af forslaget om, at personer, som har nået folkepensionsalderen, kan få et særligt
seniormedlemskab, hvor de ikke har ret til dagpenge, foreslås § 53, stk. 3, som bliver stk. 9, ændret
således, at retten til dagpenge ophører, når medlemskabet ophører, dog senest ved udgangen af den
måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.
Til nr. 30
Efter gældende regler i § 53, stk. 6, kan den 3-årige periode, inden for hvilken
beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med op til 2 år. Optjeningsperioden kan kun
forlænges med perioder, der ligger i en medlemsperiode.
Efter gældende regler kan optjeningsperioden forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der
forekommer følgende forhold:
1) Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed,
224
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2) perioder med støtte til pasning af et handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social
service eller alvorligt sygt barn efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
3) perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social
service,
4) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat
af beskæftigelsesministeren, herunder Statens Voksenuddannelsesstøtte til lønmodtagere og
selvstændige erhvervsdrivende,
5) perioder med fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ret til orlov og dagpenge
ved barsel,
6) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov, eller
7) perioder med ansættelse i seniorjob efter lov om seniorjob.
Optjeningsperioden kan efter gældende regler i § 53, stk. 7, forlænges ud over 2 år med den
resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov
om social service.
Det foreslås i § 53, stk. 6, som bliver stk. 10, at den periode, hvor indkomst- eller
beskæftigelseskravet skal være opfyldt, kan forlænges med perioder, hvor
et medlem modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge udover 160,33 timer,
et medlem modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
et medlem modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt
sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, og
et medlem har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode.
Optjeningsperioden kan forlænges med sammenlagt op til 2 år. De gældende regler i § 53, stk. 7,
som bliver stk. 11, om at optjeningsperioden kan forlænges ud over 2 år med den resterende
periode, hvor der ydes støtte til pasning af et handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om
social service, videreføres uændret.
Forslaget betyder, at reglerne for, hvilke perioder, som kan forlænge optjeningsperioden og
referenceperioden, harmoniseres. Dog kan referenceperioden alene forlænges med perioder med
sygedagpenge, der oversiger 6 uger, og optjeningsperioden kan derudover forlænges med den
periode, hvor et medlem har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at forlængelsen af optjeningsperioden opgøres i hele
måneder, herunder, at perioder, hvor et medlem modtager sygedagpenge, kun kan forlænge
optjeningsperioden, hvis det sammenlagte antal timer med sygedagpenge overstiger en måned
(160,33 timer). Perioder med dagpenge efter barselsloven på grund af barsel eller adoption opgøres
også som det sammenlagte antal timer med barselsdagpenge. Forlængelsen rundes af til nærmeste
antal hele måneder. Det samme gør sig gældende for perioder, hvor et medlem har modtaget
dagpenge i den forlængede dagpengeperiode, hvor det faktiske antal timer, rundet af til nærmeste
antal hele måneder, kan forlænge optjeningsperioden.
225
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Optjeningsperioden kan forlænges med den faktiske periode, hvor et medlem får støtte til pasning
af handicappede eller alvorligt syge børn eller døende nærtstående efter lov om social service eller
dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn efter barselsloven. Forlængelsen rundes op til
nærmeste antal hele måneder. Der fastsættes nærmere regler herom.
Forslaget betyder, at følgende forlængelsesmuligheder ophæves, og dermed ikke kan forlænge
optjeningsperioden:
Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed, medmindre der er
udbetalt sygedagpenge.
Perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat
af beskæftigelsesministeren, herunder Statens Voksenuddannelsesstøtte til lønmodtagere og
selvstændige erhvervsdrivende.
Perioder med fravær på grund af barsel eller adoption, medmindre der er udbetalt
barselsdagpenge.
Perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.
Perioder med ansættelse i seniorjob efter lov om seniorjob.
Det foreslås i
§ 53, stk. 6, nr. 1,
som bliver stk. 10, nr. 1, at det kun er perioder, hvor et medlem
har fået udbetalt sygedagpenge udover 160,33 timer, som kan forlænge optjeningsperioden. Som en
konsekvens af forslaget om, at forlængelsen af optjeningsperioden opgøres i hele måneder, er reglen
om, at der skal være tale om perioder af 4 ugers varighed ændret til en måned (160,33 timer).
Forslaget betyder derudover, at perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed, men hvor der ikke er
udbetalt sygedagpenge, ikke kan forlænge optjeningsperioden.
Det foreslås i
§ 53, stk. 6, nr. 2,
som bliver stk. 10, nr. 2, at perioder, hvor et medlem modtager
dagpenge efter lov om orlov og dagpenge ved barsel, kan forlænge optjeningsperioden. Det betyder,
at perioder med fravær på grund af barsel eller adoption ikke kan forlænge optjeningsperioden, hvis
der ikke er udbetalt dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Det betyder også, at
perioder, hvor et medlem modtager dagpenge for pasning af alvorligt sygt barn efter lov om ret til
orlov og dagpenge ved barsel, fortsat kan forlænge optjeningsperioden. Der henvises til § 26 i
barselsloven, hvor det fremgår, at forældre med alvorligt syge børn under 18 år har ret til dagpenge
fra Udbetaling Danmark, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver
lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed.
Det foreslås i
§ 53, stk. 6, nr. 3,
der bliver stk. 10, nr. 3, at perioder med støtte efter lov om social
service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i
eget hjem, kan forlænge optjeningsperioden.
Det foreslås som noget nyt i
§ 53, stk. 6, nr. 4,
som bliver stk. 10, nr. 4, at perioder, hvor
medlemmet har modtaget dagpenge efter udløbet af dagpengeperioden på 2 år inden for 3 år, kan
forlænge optjeningsperioden. Perioder med forlænget dagpengeret ud over de almindelige to år,
226
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
indgår dermed som døde perioder (dvs. perioden medregnes ikke i opgørelsen af
optjeningsperioden) i relation til optjeningsperioden. Hvis et medlem har fået forlænget
dagpengeperioden som følge af den fleksible genoptjening, kan en eventuel efterfølgende
optjeningsperiode forlænges med den periode, som medlemmet har forlænget dagpengeperioden
med.
Det foreslås, at den faktiske forlængede dagpengeperiode, altså det antal timer, som et medlem
har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode, kan forlænge en efterfølgende
optjeningsperiode. Da optjeningsperioden opgøres i måneder, skal antallet af timer med dagpenge
omregnes til måneder ved at dividere med 160,33. Der afrundes til nærmeste antal hele måneder.
Der fastsættes nærmere regler herom. Der henvises i øvrigt til dette lovforslags § 1, nr. 50, ad § 56.
Til nr. 31
Efter gældende regler i § 53, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan den 3-
årigeperiode, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges ud over 2 år med
den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter
lov om social service.
Som følge af, at det foreslås i § 53, stk. 6, som bliver stk. 10, at muligheden for forlængelse af
optjeningsperioden på grundlag af støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller
alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, både finder anvendelse i
forhold til opfyldelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet, foreslås det, at henvisningerne i § 53,
stk. 7, som bliver stk. 11, konsekvensændres.
Til nr. 32 og 33
Med hjemmel i gældende bemyndigelse i § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har
beskæftigelsesministeren fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om
beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode om opgørelse af beskæftigelseskravet.
Der er herunder fastsat regler om, at indberettede løntimer, der ligger delvis i en medlemsperiode,
kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i forhold til medlemsperiodens længde inden
for indberetningsperioden. Der er ligeledes fastsat regler om, at løntimer, der ligger i den
indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis de har betydning for
opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der er endvidere fastsat regler om, at visse perioder, for hvilke
der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af
beskæftigelseskravet.
Det foreslås i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, at bemyndigelsesbestemmelsen udvides, således at
beskæftigelsesministeren også kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af indkomstkravet efter
bestemmelsen.
227
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at bemyndigelsen i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, udvides således, at der kan
fastsættes regler om opgørelse og afrunding af de perioder, som kan forlænge den periode, hvor
indkomst- eller beskæftigelseskravet skal være opfyldt.
Endelig udvides bemyndigelsen i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, således at
beskæftigelsesministeren fastsætter regler om medregning af indkomst til opfyldelsen af
indkomstkravet.
Med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelse vil der blive fastsat nærmere regler om,
hvilket indkomstkrav og indkomstloft som skal bruges, selv om hele eller en del af indkomsten er
optjent i et tidligere år. Det tidspunkt, hvor medlemmet indplaceres i dagpengeperioden, altså hvor
medlemmet har ret til og får udbetalt dagpenge, er afgørende for, hvilket års loft, som finder
anvendelse.
Det betyder, at indkomstloftet på indplaceringstidspunktet også vil gælde for indkomst, der er
optjent i de forudgående år, og der sikres en sammenhæng med indkomstkravet, således at
indkomstkravet kan optjenes i løbet af 12 måneder.
Et medlem, som indplaceres i dagpengeperioden den 1. august 2017, skal dermed opfylde det
regulerede indkomstkrav for 2017, og kan medregne al indkomst i optjeningsperioden i forhold til
indkomstloftet for 2017, uanset om indkomsten er optjent i f.eks. 2015 og 2016.
Med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelse vil der blive fastsat nærmere regler om
opgørelsen af indkomstkravet, herunder at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes
oplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af indkomstkravet.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at indberettet indkomst, der ligger delvis i en
medlemsperiode, kan medregnes til opfyldelse af indkomstkravet i forhold til medlemsperiodens
længde inden for indberetningsperioden. Der vil også fastsættes regler om, at indkomst, der ligger i
den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis den har betydning
for opfyldelsen af indkomstkravet.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at indkomst optjent på skibe, der er indregistreret i Dansk
International Skibsregister (DIS), kan medregnes til indkomstkravet, selv om der ikke er betalt
arbejdsmarkedsbidrag, og at indkomsten omregnes efter gældende regler om omregning af DIS-
indkomst til brug for beregning af dagpengesatsen. Det svarer til gældende regler, hvor løntimerne
kan medregnes til beskæftigelseskravet. Indkomst optjent i DIS er i princippet skattefri, hvorfor der
vil være et behov for regulering af den udbetalte løn, således at den svarer til lønniveauet for
sømænd uden for DIS-området, hvor der betales skat af indtægten.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at det kun er eget pensionsbidrag med bortseelsesret efter
pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5, der kan medregnes til indkomstkravet.
228
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
De nærmere regler om indeksering af indkomst, som er optjent i en forsikringsperiode i et andet
EU/EØS-land, vil blive fastsat med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 95. Der fastsættes
videre nærmere regler om, at udenlandsk indkomst fra andre lande end EU/EØS-lande ikke skal
omregnes til dansk lønniveau. Det svarer til gældende regler, ved omregning af ukontrollabelt
udenlandsk arbejde til brug for opgørelsen af beskæftigelseskravet og beregning af dagpengesatsen,
og betyder, at den udenlandske indkomst skal omregnes til DKK med den gældende valutakurs. Der
er omregningskursen for den sidste dag i det beskæftigelsesforhold, som indgår i opgørelsen, der
skal anvendes.
Med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, vil der
blive fastsat nærmere regler om, at indkomst fra beskæftigelse kun kan medregnes til
indkomstkravet, hvis beskæftigelse er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i
øvrigt er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Det svarer til gældende regler om
opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af løntimer. Herudover vil der blive fastsat nærmere
regler om, at arbejdsløshedskasserne skal foretage en digital validering af indberettet indkomst ved
at sammenholde den med antallet af løntimer. Hvis den gennemsnitlige løn er mindre end den årligt
fastsatte sats til opfyldelse af indkomstkravet, skal arbejdsløshedskassen altid foretage en manuel
vurdering af, om arbejdet er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Da grænsen fastsættes
på baggrund af indkomstkravet, vil den blive opreguleret én gang om året. Det bemærkes, at arbejde
til overenskomstmæssig løn kan være mindre end den årligt fastsatte sats, hvorfor en lavere løn i
nogle tilfælde kan medregnes til indkomstkravet. Der kan også være arbejde med en højere løn end
grænsen, men som ikke er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Arbejdsløshedskassen
kan derfor fastsætte en højere grænse for, hvornår der skal foretages en manuel vurdering.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at forlængelsen af optjeningsperioden opgøres i hele
måneder. Det vil herunder blive fastsat nærmere regler om, at perioder, hvor et medlem modtager
sygedagpenge, kun kan forlænge optjeningsperioden, hvis det sammenlagte antal timer med
sygedagpenge overstiger en måned (160,33 timer). Der fastsættes videre regler om, at perioder med
dagpenge efter barselsloven på grund af barsel eller adoption også opgøres som det sammenlagte
antal timer med barselsdagpenge. Forlængelsen rundes af til nærmeste antal hele måneder. Det
samme gør sig gældende for perioder, hvor et medlem har modtaget dagpenge i den forlængede
dagpengeperiode, hvor det faktiske antal timer, rundet af til nærmeste antal hele måneder, kan
forlænge optjeningsperioden.
Der fastsættes derudover nærmere regler om, at optjeningsperioden kan forlænges med den
faktiske periode, hvor et medlem får støtte til pasning af handicappede eller alvorligt syge børn eller
døende nærtstående efter lov om social service eller dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn
efter barselsloven. Forlængelsen rundes op til nærmeste antal hele måneder.
229
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, vil der blive fastsat
nærmere regler om, at det kun er følgende forhold, som kan medregnes til opfyldelsen af indkomst-
og beskæftigelseskravet:
Feriegodtgørelse.
Udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond.
Rådighedsløn til afskedigede tjenestemænd og rådighedsløn i forbindelse med
fratrædelsesordninger på det private arbejdsmarked, der kan sidestilles med rådighedsløn for
tjenestemænd.
Forskning ved højere læreanstalter, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig
løn.
Udenlandsk indkomst.
De nærmere regler om forhold, som kan medregnes til beskæftigelseskravet, træder i kraft den 2.
januar 2017. I forhold til den indkomstbaserede optjening træder reglerne først i kraft den 1. juli
2017 samtidig med forslaget om optjening af dagpengeret i indkomst.
De gældende regler om opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af indberettede løntimer i
indkomstregisteret, der er fastsat med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 53, stk. 8, som
bliver stk. 12, videreføres for så vidt angår genoptjeningen af retten til dagpenge.
Til nr. 34
Efter gældende regler i § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan personer, der har
gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en
erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., opnå ret til dagpenge
1 måned efter uddannelsens afslutning. Det er en betingelse, at arbejdsløshedskassen har modtaget
en skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens
afslutning.
Med hjemmel i gældende § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er der i
bekendtgørelse nr. 1438 af 16. december 2014 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og
dagpengeperiode med senere ændringer fastsat nærmere regler om, hvilke betingelser der stilles for,
at en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgrunduddannelse efter bestemmelsen kan medregnes til
opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.
Efter bekendtgørelsen er det bl.a. en betingelse, at uddannelsen som fuldtidsstudium skal have
haft en varighed på mindst 18 måneder eller 3 halvårlige semestre, og hvis der er tale om et
deltidsstudium, skal det have haft en varighed, der svarer til et fuldtidsstudium.
Der er endvidere en betingelse, at uddannelsen berettiger til støtte inden for klippekortet efter lov
om Statens Uddannelsesstøtte eller er omfattet af lov om erhvervsuddannelser, dog kan Center for
Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA) i ganske særlige tilfælde godkende, at andre
erhvervsmæssige uddannelser kan give dagpengeret, hvis de kan sidestilles med disse uddannelser.
230
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det er efter bekendtgørelsen desuden en betingelse, at personen har haft bopæl og ophold i
Danmark umiddelbart før, uddannelsen bliver påbegyndt, og senest 2 uger efter uddannelsens
afslutning.
I bekendtgørelsen er det videre fastsat, at en uddannelse anses for gennemført, når
studieaktiviteten er ophørt, alle karakterer er givet, og eksamen er bestået. Hvis udstedelsen af et
eksamensbevis sker i tilknytning til, at uddannelsen er gennemført, vil datoen for eksamensbeviset
altid kunne blive betragtet som datoen for uddannelsens gennemførelse. Det er endelig fastsat, at
dele af en tidligere uddannelse, som er meritoverført til en ny uddannelse, kan medregnes som en
del af den nye uddannelse, hvis den meritoverførte del af den tidligere uddannelse er gennemført
inden for de sidste 3 år, og ikke tidligere har indgået i opgørelsen af beskæftigelseskravet. Det er
samtidig en betingelse, at den samlede nye uddannelse under ét udgør mindst 18 måneder eller 3
semestre.
Efter en ordlydsfortolkning af § 54 fastlagt af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, følger det, at
en person, der har gennemført en uddannelse, som er normeret til 18 måneder og er gennemført på 3
halvårlige semestre, ikke kan opnå ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen, hvis uddannelsens
faktiske varighed har været kortere end 18 måneder.
Det foreslås i
stk. 1,
at en person, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er
normeret til mindst 18 måneders varighed, eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v., opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis
arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen
senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. I medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i
stk. 2,
vil der blive fastsat nærmere betingelser herom, herunder bl.a. krav om, at den studerende har
fulgt studieplanen for uddannelsen.
Dermed vil en person, der gennemfører en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst
18 måneder, kunne opnå ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen (dimittenddagpenge), også
selvom uddannelsens faktiske varighed er under 18 måneder, når de betingelser, som er fastsat i
medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i forslaget til
stk. 2,
er opfyldt.
Det foreslås dog, at uddannelsen tidligst kan anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelsen af
uddannelsen. Det betyder, at retten til dagpenge på baggrund af uddannelsen og påbegyndelse af en
eventuel karensperiode, tidligst kan indtræde fra det tidspunkt, hvor det er gået 18 måneder fra
påbegyndelsen af uddannelsen. I de tilfælde, hvor uddannelsen først anses for afsluttet 18 måneder
efter påbegyndelse af uddannelsen, vil medlemmet rettidigt kunne søge om optagelse senest 2 uger
efter dette tidspunkt.
Det foreslås i
stk. 2,
at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsættes nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen, og at der herunder kan fastsættes regler
om betingelserne for at opnå ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse efter bestemmelsen,
231
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
herunder om hvornår en uddannelse kan anses for at være gennemført og normeret til mindst 18
måneder, hvornår en uddannelse kan anses for afsluttet, og om mulighed for at medregne en
meritoverført del af en tidligere gennemført uddannelse.
Det foreslås, at de administrativt fastsatte regler, der fremover fastsættes på
bekendtgørelsesniveau om betingelserne for, at en erhvervsuddannelse eller en
erhvervsgrunduddannelse kan medregnes til beskæftigelseskravet for ret til dagpenge efter § 53
fremover fastsættes med hjemmel i den nye bemyndigelsesbestemmelse.
Dermed skabes der fremadrettet overblik og klarhed over de betingelser, der stilles, for at en
uddannelse er omfattet af bestemmelsen og kan berettige til ret til dagpenge efter lovens efter § 53,
samt om hjemlen for de fastsatte regler.
Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse bl.a. – ligesom i gældende
regler – blive fastsat regler om krav til uddannelsen, herunder krav til normeret varighed som
fuldtidsstudie, støtteberettigelse efter regler fastsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet, f.eks.
SU eller lovgrundlag for uddannelsen, f.eks. at en uddannelse er omfattet af lov om
erhvervsuddannelser.
Der vil videre blive fastsat regler om, at Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA) i
ganske særlige tilfælde kan godkende, at andre erhvervsmæssige uddannelser kan sidestilles med
uddannelser omfattet af reglerne.
Ligesom i gældende regler vil der også blive fastsat krav til personens bopæl og ophold i
Danmark umiddelbart før, uddannelsens påbegyndelse og efter uddannelsens afslutning samt regler
om medregning af meritoverførte dele af en tidligere uddannelse. Ligesom i dag vil der også blive
fastsat regler om, hvornår uddannelsen anses for afsluttet, herunder om krav vedrørende
eksempelvis ophør af studieaktivitet, karaktergivning, eksamener, udstedelse af eksamensbevis.
Der vil endvidere med hjemmel i bemyndigelsen som noget nyt blive fastsat regler om, i hvilke
tilfælde en erhvervsmæssig uddannelse kan anses for gennemført og normeret til 18 måneder,
herunder om at det er et krav, at den studerende har fulgt studieplanen for uddannelsen. Der må
dermed ikke være tale om en individuelt tilrettelagt studieplan. Kravet om, at den studerende har
fulgt den fastlagte studieplan, bevirker, at en uddannelse normeret til mindst 18 måneder, der
eksempelvis færdiggøres efter seks måneder på grund af meritoverførsel af beskæftigelsesperioder,
ikke vil kunne danne grundlag for ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen.
Der vil på sigt kunne fastsættes regler om, at normeringen i stedet kan opgøres på baggrund af
fælles standarder på undervisningsområdet eksempelvis ECTS-point.
Til nr. 35
232
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Som en konsekvens af, at der foreslås indsat flere nye paragraffer efter § 55 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. er der behov for at tydeliggøre indholdet af de forskellige
bestemmelser ved at indsætte underoverskrifter i lovens kapitel 10. Der foreslås derfor, at der
indsættes en ny overskrift før § 55. Overskriften omfatter § 55 og angiver, at bestemmelsen
omhandler dagpengeperioden og forbrug heraf.
Til nr. 36
Efter gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan et medlem, der
har opnået ret til dagpenge, modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år.
Det foreslås, at der i § 55, stk. 1, indsættes en henvisning til § 55, stk. 2.
Ændringen er en konsekvens af, at der i forslaget til § 55, stk. 2, foreslås, at dagpengeperioden
kan forlænges i op til 1 år inden for 1,5 år på baggrund af løntimer siden seneste indplacering. Der
henvises til dette lovforslags § 1, nr. 39.
Til nr. 37
Efter gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan et medlem, der
har opnået ret til dagpenge, modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år.
Det foreslås, at der i § 55, stk. 1, indsættes en henvisning til § 55, stk. 2, og § 56 b, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 39 og 49.
Ændringen er en konsekvens af, at der i forslaget til § 55, stk. 2, foreslås, at dagpengeperioden
kan forlænges i op til 1 år inden for 1,5 år på baggrund af løntimer siden seneste indplacering, og at
der i forslaget til§ 56 b foreslås, at dagpengeperioden skal afkortes hver gang et medlem har
modtaget dagpenge i sammenlagt 4 år inden for 8 år.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændringen af § 55, stk. 1, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 36, og som træder i kraft den 2. januar 2017.
Til nr. 38
Efter gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., opnås der ret til
påbegyndelse af en ny periode med dagpenge i 2 år inden for 3 år, hvis medlemmet dokumenterer
på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2.
Som konsekvens af forslaget til § 53, stk. 2 og 5, hvor det fremgår, at optjening af retten til
dagpenge sker på baggrund af indkomst, og at genoptjening af retten til dagpenge sker på baggrund
af timer, er henvisningen i § 55, stk. 1, konsekvensændret.
Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 23 og 24.
233
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 39
Efter gældende regler i § 53 og § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem
genoptjene retten til dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år, når pågældende
dokumenterer på ny at opfylde beskæftigelseskravet.
Som noget nyt foreslås tilføjet i § 55, stk. 2, at et medlem efter udløbet af dagpengeperioden på 2
år inden for 3 år kan modtage dagpenge i højst yderligere 1 år inden for en periode på yderligere 1,5
år, hvis pågældende har ret til at forlænge dagpengeperioden efter den foreslåede § 56.
Et medlem, hvis dagpengeperiode er udløbet, har ret til at forlænge dagpengeperioden på
baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et
indkomstregister siden seneste indplacering. Ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperioden
giver hver løntime ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer, dog højst 1
år inden for en periode på 1,5 år.
Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 50, og § 56, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 49.
Til nr. 40
Det følger af forslaget til § 55, stk. 2, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 39, at
dagpengeperioden kan forlænges med op til 1 år inden for 1,5 år.
Det foreslås, at forbrug heraf sker efter tilsvarende regler som gælder for den almindelige
dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år.
Til nr. 41
Efter gældende regler i § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og i bekendtgørelse nr. 633 af
20. juni 2012 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode består dagpenge-
perioden af en ydelsesperiode på 2 år (104 uger) og en referenceperiode på 3 år (156 uger). Et
medlem indplaceres i såvel ydelses- som referenceperioden fra det tidspunkt, hvor medlemmet har
ret til og får udbetalt dagpenge.
Efter gældende regler i § 55, stk. 3, forbruges dagpengeperioden i uger.
Ved opgørelse af ydelsesperioden indgår uger, for hvilke medlemmet for hele eller en del af ugen
har modtaget dagpenge m.v. Referenceperioden opgøres også i uger og løber fra mandagen i den
uge, pågældende er indplaceret i dagpengeperioden.
Det foreslås, at § 55, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., affattes således, at forbruget af
dagpengeperioden opgøres i timer (ydelsesperioden). Ydelsesperioden på 2 år svarer til 3.848 timer
for fuldtidsforsikrede. For deltidsforsikrede er ydelsesperioden op til 3.120 timer.
234
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at det timebaserede forbrug af dagpengeretten træder i kraft den 1. juli 2017.
Medlemmer, der er indplaceret i en dagpengeperiode forud for lovens ikrafttræden, får omregnet
den resterende dagpengeperiode til timer (tilbagevarende uger x 37 timer for fuldtidsforsikrede og
30 timer for deltidsforsikrede). Der henvises til ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 10 og
overgangsbestemmelsen i § 14, stk. 3, i dette lovforslag.
Til nr. 42
Efter gældende regler i § 55, stk. 3, nr. 5 og 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes
uger, hvor medlemmet modtager efterløn, og uger med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, i
forbruget af dagpengeperioden.
Det foreslås i § 55, stk. 3, som bliver stk. 4, at der i forbruget af dagpengeperioden i stedet for
uger medregnes perioder, hvor medlemmet modtager efterløn, og perioder med ydelser, der træder i
stedet for dagpenge. Ændringen er en konsekvens af, at det i § 55, stk. 3, foreslås, at forbruget af
dagpengeperioden skal opgøres i timer i stedet for uger.
Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 39.
Til nr. 43
Efter gældende regler i § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan den periode på 2 år
inden for en periode på 3 år, hvor et medlem kan modtage dagpenge, forlænges.
Det foreslås i § 55, stk. 4, 1. pkt., som bliver stk. 5, 1. pkt., at perioden på henholdsvis 3 år og
højst 1,5 år efter stk. 1 og 2 opgøres i hele måneder.
Da dagpengene fremover udbetales på månedsbasis, foreslås det, at referenceperioden også
opgøres i måneder.
Som konsekvens af, at der i forslaget til § 55, stk. 2, foreslås, at dagpengeperioden kan forlænges i
op til 1 år inden for 1,5 år på baggrund af løntimer siden seneste indplacering, henvises også til stk.
2. De gældende regler for forlængelse af referenceperioden finder tilsvarende anvendelse i den
forlængede dagpengeperiode.
Til nr. 44-45
Efter gældende regler i § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan den perioder på 2
år inden for en periode på 3 år, hvor et medlem kan modtage dagpenge, forlænges med en række
forhold. Det foreslås i dette lovforslags § 1, nr. 46, at en række af disse forhold ophæves.
Det foreslås i forlængelse heraf, at der indsættes et "og" efter "barsel" i § 55, stk. 4, nr. 2, der
bliver stk. 5, nr. 2. Det foreslås også, at der i § 55, stk. 4, nr. 3, der bliver stk. 5, nr. 3, tilføjes
"alvorligt sygt barn" og der sættes punktum efter "hjem" i bestemmelsen.
235
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Ændringerne er en konsekvens af forslaget om, at bestemmelsens nr. 4-6 ophæves.
Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 46.
Til nr. 46
Efter gældende regler i § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en række forhold
forlænge referenceperioden. Følgende perioder forbruger ikke af ydelsesperioden og kan samtidig
forlænge referenceperioden:
1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov
om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel,
3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,
4) perioder, hvor et medlem indtil det fyldte 25. år deltager i en studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, dog indtil det fyldte 30. år, hvis
deltagelsen i uddannelse sker på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
5) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat
af beskæftigelsesministeren, herunder uddannelsesorlov og Statens Voksenuddannelsesstøtte
til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, og
6) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.
Derudover kan referenceperioden efter gældende regler i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012
om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode forlænges på baggrund af perioder,
hvor et medlem har modtaget sygedagpenge efter tidligere regler herom.
Perioder, hvor et medlem under deltagelse i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats er syg eller på barsel, og der udbetales fuld løn under sygdommen eller
barselsorloven, herunder hvis et medlem har deltaget i et tilsvarende tilbud efter tidligere regler
herom, kan ligeledes forlænge referenceperioden.
Efter gældende regler forlænges referenceperioden med hele uger. Afgørelse af, om der skal ske
forlængelse af referenceperioden, sker løbende eller senest forud for det forventede udløb af en
tidligere opgjort referenceperiode.
Det foreslås i § 55, stk. 4, som bliver stk. 5, at antallet af muligheder for forlængelse af
referenceperioden reduceres med henblik på at sikre videst mulig digitalisering.
Det foreslås herunder, at følgende muligheder for forlængelse af referenceperioden afskaffes:
236
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
perioder, hvor et medlem indtil det fyldte 25. år deltager i en studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, dog indtil det fyldte 30. år, hvis
deltagelsen i uddannelse sker på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat
af beskæftigelsesministeren, og
perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.
Det foreslås, at de nærmere regler i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om beskæftigelseskrav
for lønmodtagere og dagpengeperiode om forlængelse af referenceperioden på baggrund af
perioder, hvor et medlem har modtaget sygedagpenge efter tidligere regler herom, som er fastsat
med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 55, stk. 5, som bliver stk. 6, afskaffes.
Det foreslås, at de nærmere regler om, at referenceperioden kan forlænges på baggrund af
perioder, hvor et medlem under deltagelse i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats er syg eller på barsel, og der udbetales fuld løn under sygdommen eller
barselsorloven, herunder hvis et medlem har deltaget i et tilsvarende tilbud efter tidligere regler
herom, ligeledes afskaffes.
Muligheden for forlængelse af referenceperioden er et udtryk for, at det ikke skal komme
medlemmet til skade, at pågældende ikke har haft mulighed for at gøre brug af dagpengeretten som
følge af de situationer, der er omfattet af forlængelsesmulighederne. Mange af de gældende
forlængelsesmuligheder bruges dog kun i et begrænset omfang.
Forslaget betyder, at der fremover kun vil være muligt at forlænge den periode, et medlem kan
modtage dagpenge inden for, med
1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov
om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel, og
3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Forslaget er i overensstemmelse med Dagpengekommissionens anbefaling, om at kun de tre mest
brugte forlængelsesgrunde bevares, altså perioder med sygedagpenge, barselsdagpenge eller støtte
til pasning af handicappet barn, alvorligt sygt barn eller døende nærtstående. De kan digitaliseres og
styres automatisk af arbejdsløshedskasserne. Forslaget betyder en harmonisering af reglerne om
forlængelse af referenceperioden og forlængelse af optjeningsperioden, og er dermed en forenkling
af regelsættet. Til gengæld afskaffes de forlængelsesmuligheder, som er mindre brugte og som ikke
kan digitaliseres. Det gælder f.eks. en række forlængelsesmuligheder, som relaterer sig til regelsæt,
der er ophævet for mange år siden.
237
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
I forslaget til § 55, stk. 4, som bliver stk. 5, foreslås, at følgende muligheder for forlængelse af
referenceperioden afskaffes:
perioder, hvor et medlem indtil det fyldte 25. år deltager i en studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, dog indtil det fyldte 30. år, hvis
deltagelsen i uddannelse sker på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat
af beskæftigelsesministeren, og
perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.
Der vil med hjemmel i bemyndigelsen i § 55, stk. 5, som bliver stk. 6, blive fastsat nærmere regler
herom
Forslaget om, at referenceperioden skal opgøres i måneder skal ses i sammenhæng med forslaget
til § 46, stk. 1, om at dagpengene udbetales og beregnes for en måned ad gangen. Der henvises til
dette lovforslags § 1, nr. 4.
Til nr. 47-48
Efter gældende regler i § 55, stk. 5, har beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om
beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode for anvendelsen af den gældende
bestemmelse.
Det foreslås i § 55, stk. 5, som bliver stk. 6, at beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler udvides, således at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler
for anvendelse af hele den foreslåede bestemmelse. Reglerne i bekendtgørelse om
beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode, som er fastsat med hjemmel i den
gældende bemyndigelse i § 55, stk. 5, videreføres.
Som en konsekvens af, at der foreslås indsat et nyt stykke i § 55, ændres henvisningen i § 55, stk.
5, som bliver stk. 6, for så vidt angår beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om forbrug af dagpengeperioden og forlængelse af referenceperioden, herunder om
periodernes varighed og beregning.
Beskæftigelsesministeren vil med hjemmel i bemyndigelsen blandt andet fastsætte nærmere regler
om, at forbruget af dagpengeperioden opgøres i timer. Derudover fastsættes der nærmere regler om,
at forlængelse af referenceperioden sker med hele måneder. Arbejdsløshedskasserne skal opgøre
forlængelsen af referenceperioden. Der fastsættes ligeledes nærmere regler om, at forlængelsen af
referenceperioden sker ved at timerne omregnes og rundes op til hele måneder. Der foretages en
samlet opgørelse for forhold, som kan medføre en forlængelse.
238
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Et medlem har f.eks. en resterende referenceperiode på 12 måneder og får udbetalt støtte til
pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, i 6 uger. Den resterende referenceperioden på
12 måneder kan dermed forlænges med 2 måneder (6 uger gange 37 timer divideret med 160,33
timer lig med 1,4 måneder, som rundes op til 2 måneder). Den samlede referenceperiode er herefter
14 måneder. Hvis medlemmet herefter har modtaget sygedagpenge i 259 timer (svarende til 7 uger),
skal den uge, der overstiger 6 uger, lægges sammen med de 6 uger med støtte til pasning af døende
nærtstående. Der vil således samlet være tale om 7 uger, der kan forlænge referenceperioden (259
timer divideret med 160,33 lig med 1,6 måned, som rundes op til 2 måneder). Da der allerede er
sket forlængelse med 2 måneder, har perioden med sygedagpenge i eksemplet ingen selvstændig
betydning for forlængelse af referenceperioden.
Det foreslås, at de nærmere regler i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om beskæftigelseskrav
for lønmodtagere og dagpengeperiode om forlængelse af referenceperioden på baggrund af
perioder, hvor et medlem har modtaget sygedagpenge efter tidligere regler herom, som er fastsat
med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 55, stk. 5, som bliver stk. 6, afskaffes.
Det foreslås, at de nærmere regler om, at referenceperioden kan forlænges på baggrund af
perioder, hvor et medlem under deltagelse i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats er syg eller på barsel, og der udbetales fuld løn under sygdommen eller
barselsorloven, herunder hvis et medlem har deltaget i et tilsvarende tilbud efter tidligere regler
herom, ligeledes afskaffes.
Det foreslås i § 55, stk. 2, at efter udløbet af dagpengeperioden på 2 år inden for 3 år kan et
medlem, som har ret til at forlænge dagpengeperioden, modtage dagpenge i op til 1 år inden for en
periode på op til 1,5 år regnet fra udløbet af den ordinære dagpengeperiode. Herunder fastsættes der
nærmere regler om, at medlemmet bliver indplaceret i den forlængede dagpengeperiode på det
tidspunkt, hvor medlemmet ikke længere har ret til at modtage dagpenge efter § 55, stk. 1.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at de perioder, der forbruger af den ordinære
dagpengeperiode, også skal forbruge af den forlængede dagpengeperiode. Ligeledes vil der
fastsættes nærmere regler om, at de perioder, der kan forlænge referenceperioden i den ordinære
dagpengeperiode, også kan forlænge referenceperioden i den forlængede dagpengeret.
Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 36-47.
Til nr. 49
Til § 55 a
Efter gældende regler i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. opgøres beskæftigelseskravet
som udgangspunkt på baggrund af indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.
239
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
I forslaget til
§ 55 a
fastsættes en regel om en beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening af
dagpengeretten, som er et nyt element i reglerne om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der findes
således ikke lovgivning om fleksibel genoptjening af ret til dagpenge gennem beskæftigelse på en
beskæftigelseskonto.
Det foreslås som noget nyt i
§ 55 a, stk. 1,
at for et medlem, som er indplaceret i
dagpengeperioden, registreres indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister siden
seneste indplacering på en beskæftigelseskonto. Kun løntimer m.v., som kan medregnes til
opgørelse af beskæftigelseskravet, kan registreres på beskæftigelseskontoen.
Arbejdsløshedskassen skal oprette en beskæftigelseskonto til et medlem, som er indplaceret i en
dagpengeperiode. Arbejdsløshedskassen skal herefter opgøre alle beskæftigede timer m.v. efter
indplacering i dagpengesystemet. Det foreslås, at beskæftigelsen som i dag opgøres på baggrund af
arbejdsgivernes løbende indberetninger til indkomstregisteret. Det betyder, at
beskæftigelseskontoen tidligst kan opdateres, når alle oplysninger efter lov om et indkomstregister
skal foreligge, dvs. senest den 10. i den efterfølgende måned.
Det foreslås også i § 55 a, stk. 1, at der kan registreres løntimer på beskæftigelseskontoen frem til
det tidspunkt, hvor medlemmets dagpengeperiode, herunder forlængede dagpengeperiode, er
udløbet. Det betyder, at arbejdsløshedskassen skal tilskrive kontoen eventuelle løntimer, så længe
medlemmet har ret til dagpenge, herunder i løbet af den forlængede dagpengeperiode. Der kan
derimod ikke længere registreres løntimer på beskæftigelseskontoen for et medlem, hvis ret til
dagpenge er ophørt. Det bemærkes, at dagpengeretten er ophørt, når enten ydelsesperioden er
opbrugt eller referenceperioden er udløbet. Dette følger af gældende regler i § 55 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Når dagpengeperioden, herunder den forlængede dagpengeperiode, er udløbet, kan der ikke tilgå
beskæftigelseskontoen nye timer til brug for en forlængelse af dagpengeretten. De timer, der på
dette tidspunkt allerede er på kontoen, kan indgå til genoptjeningen af en ny dagpengeret.
Der henvises desuden til forslagets § 1, nr. 24, ad § 53, stk. 6, hvor det fremgår, at genoptjening af
retten til dagpenge er betinget af, at medlemmet opfylder et indkomstkrav, når retten til dagpenge er
bortfaldet som følge af, at dagpengeperioden, herunder den forlængede dagpengeperiode, er
udløbet, og der ikke er registrerede timer på beskæftigelseskontoen.
Det foreslås i
§ 55 a, stk. 2,
at registrerede timer på beskæftigelseskontoen bortfalder, når et
medlem har genoptjent retten til dagpenge.
Det betyder, at beskæftigelseskontoen nulstilles ved nyindplacering i dagpengesystemet. Det vil
sige, hver gang, der efter seneste indplaceringstidspunkt, foreligger nye 1.924 løntimer
(fuldtidsforsikrede) eller 1.258 løntimer (deltidsforsikrede) inden for en periode på 3 år.
240
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Indberettede løntimer ud over 1.924 timer/1.258 timer bortfalder på dette tidspunkt og vil ikke
længere fremgå af beskæftigelseskontoen.
Det foreslås i
§ 55 a, stk. 3,
at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætter nærmere regler om beskæftigelseskontoen, herunder om hvordan løntimer på
beskæftigelseskontoen kan medregnes ved opgørelse af et nyt beskæftigelseskrav m.v.
Med hjemmel heri vil der bl.a. blive fastsat nærmere regler om at forhold, der efter lovens § 53,
stk. 3, kan sidestilles med indberettede løntimer, også skal registreres på medlemmets
beskæftigelseskonto. Det gælder perioder, hvor medlemmet har været indkaldt til aftjening af
værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt
med forsvaret, har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller
har været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen. Der vil endvidere blive
fastsat regler om, at beskæftigelse i udlandet også skal registreres på beskæftigelseskontoen, selv
om løntimerne ikke indberettes til indkomstregisteret.
Der vil endvidere blive fastsat nærmere regler om, at for medlemmer, som aktuelt ikke modtager
dagpenge, skal arbejdsløshedskassen digitalt opdatere beskæftigelseskontoen på baggrund af
arbejdsgivernes indberetninger til indkomstregisteret frem til det tidspunkt, hvor pågældende ikke
længere har ret til dagpenge, fordi enten ydelses- eller referenceperioden er udløbet.
Resultatet af visningen af beskæftigelse på beskæftigelseskontoen, der til dels vil basere sig på
ubehandlede oplysninger, vil ikke kunne sidestilles med resultatet af en afgørelse, som er truffet af
arbejdsløshedskassen. Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.11.7.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at et medlem kan anmode arbejdsløshedskassen om, at
der på baggrund af oplysningerne på beskæftigelseskontoen bliver truffet afgørelse om pågældendes
aktuelle ret til dagpenge.
Til § 56 (ikrafttræden den 2. januar 2017)
Efter gældende regler i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er retten til dagpenge betinget
af, at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller i en tilsvarende periode har
drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Et deltidsforsikret medlem opfylder
beskæftigelseskravet, hvis pågældende som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået
indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.
Efter gældende regler i § 55 kan et medlem genoptjene retten til dagpenge i sammenlagt 2 år
inden for en periode på 3 år, når pågældende dokumenterer på ny at opfylde beskæftigelseskravet i
§ 53.
241
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Som noget nyt foreslås det i
§ 56, stk. 1,
at et medlem, hvis dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år
er udløbet, har ret til at forlænge dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er indberettet til
indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister siden seneste indplacering.
Det betyder, at et medlem, som ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode efter § 55,
stk. 1, når den ordinære dagpengeperiode er opbrugt, det vil sige når enten ydelsesperioden er
opbrugt eller referenceperioden er udløbet, får mulighed for at forlænge dagpengeperioden på
baggrund af løntimer, som er indberettede i indkomstregisteret siden seneste indplacering.
Beskæftigelse, som ligger efter udløbet af dagpengeperioden, kan derimod ikke forlænge
dagpengeperioden.
Det foreslås dog, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan
medregnes ved den timebaserede genoptjening af retten til dagpenge, ikke kan medregnes til den
fleksible genoptjening af dagpengeretten. Der fastsættes nærmere regler herom.
Det foreslås i
§ 56, stk. 2,
at et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode er udløbet, har ret til at
forlænge dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i
henhold til lov om et indkomstregister siden seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode
og frem til det tidspunkt, hvor den forlængede dagpengeperiode er udløbet. Beskæftigede timer i
den forlængede dagpengeperiode kan således også konverteres til yderligere forlængelse af
dagpengeperioden.
Forlængelse af ret til dagpenge, herunder en eventuel yderligere forlængelse på baggrund af
beskæftigede timer i forlængelsesperioden, opgøres ved udløbet af den forlængede dagpengeperiode
og efter samme principper, som ved udløbet af den ordinære dagpengeperiode. Det vil sige ved
udløbet af enten den forlængede ydelses- eller referenceperiode.
I
§ 56, stk. 3,
foreslås det, at hver løntime giver ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en
periode på 3 timer, når den forlængede dagpengeperiode opgøres. Det betyder, at beskæftigede
timer kan konverteres til forlængelse af dagpengeperioden i forholdet 1:2, og at 1 times
beskæftigelse giver ret til 2 timers dagpenge. Både fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede kan
forlænge dagpengeperioden på baggrund af løntimer i forholdet 1:2. Forlængelsen omregnes til uger
ved at dele antallet af timer med 37 timer. Det afrundes til nærmeste antal hele uger.
Det foreslås, at retten til dagpenge som i dag skal afvikles inden for en referenceperiode.
Referenceperioden forlænges i forholdet 1:3, således at 1 løntime giver ret til 3 timers
referenceperiode. Også ved opgørelsen af referenceperioden afrundes forlængelsen til nærmeste
antal hele uger.
Det foreslås, at det kun er løntimer frem til det tidspunkt, hvor medlemmet ikke længere har ret til
dagpenge, fordi den ordinære dagpengeperiode eller den forlængede dagpengeperiode er udløbet,
som kan medregnes ved forlængelse af dagpengeperioden.
242
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i § 55, stk. 2, at dagpengeperioden højest kan forlænges med 1 år inden for en periode
på 1,5 år regnet fra udløbet af den ordinære dagpengeperiode. Der vil herunder med hjemmel i den
foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 55, stk. 5, som bliver stk. 6, blive fastsat nærmere regler
om, at medlemmet bliver indplaceret i den forlængede dagpengeperiode på det tidspunkt, hvor
medlemmet ikke længere har ret til at modtage dagpenge efter § 55, stk. 1.
Det foreslås i
§ 56, stk. 4,
at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætter nærmere regler om forlængelsen af dagpengeperioden efter denne bestemmelse, herunder
om arbejdsløshedskassernes administration af forlængelsen af dagpengeperioden, og om at visse
perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeroplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes
til opgørelsen af beskæftigelseskravet.
Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse, vil der blive fastsat nærmere regler om
arbejdsløshedskassernes administration af forlængelsen af dagpengeperioden, herunder at
arbejdsløshedskassen i forbindelse med, at den ordinære dagpengeret er opbrugt, skal opgøre det
antal løntimer, som er blevet indberettet til indkomstregisteret siden seneste indplacering, og træffe
afgørelse om den samlede mulige forlængelse af dagpengeperioden. Det betyder, at
arbejdsløshedskassen før udløbet af den ordinære dagpengeret skal orientere medlemmet om, hvor
meget beskæftigelse, som kan konverteres til forlænget dagpengeret. Der vil med hjemmel i den
gældende bemyndigelse i § 65, stk. 6, blive fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse nr. 700
af 27. maj 2015 om en a-kasses pligt til at vejlede mv. Dagpengeperiodens længde er en
grundlæggende rettighed i dagpengesystemet, og arbejdsløshedskassen skal derfor træffe en
afgørelse om forlængelse af dagpengeperioden, således at medlemmet kan klage over afgørelsen.
Arbejdsløshedskassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med, at
medlemmet har valgt at forlænge dagpengeretten med hele den periode, som pågældende har ret til.
Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej. Der vil i den forbindelse
blive fastsat nærmere regler om, at medlemmet løbende giver sit ønske om udbetaling af dagpenge,
og dermed forlængelse, til kende på dagpengekortet. Det betyder, at medlemmet ved udfyldelsen af
dagpengekortet tilkendegiver, at pågældende ønsker at gøre brug af den forlængede dagpengeret i
den givne måned.
Når medlemmets forlængede dagpengeperiode er udløbet, skal arbejdsløshedskassen på ny opgøre
den samlede forlængelse af ydelses- og referenceperioden på baggrund af beskæftigelse i
forlængelsesperioden.
Der fastsættes nærmere regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes
løntimeroplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet,
herunder udenlandsk arbejde. Det foreslås dog, at afholdt ferie med feriegodtgørelse ikke kan
medregnes til den fleksible genoptjening af dagpengeretten.
243
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at § 1, nr. 49, ad § 56, træder i kraft den 2. januar 2017, og i perioden fra 2. januar
2017 til 30. juni 2017 vil den fleksible genoptjening og forlængelse af dagpengeperioden skulle
opgøres på ugebasis og med udgangspunkt i løntimer indberettet til indkomstregisteret.
Til § 56 a
Efter gældende regler er der ikke lovgivning om nedsættelse af et medlems dagpenge på grund af
manglende beskæftigelse.
Det foreslås i
§ 56 a
som noget nyt, at et medlem som udgangspunkt pålægges karens hver 4.
måned, medmindre der har været beskæftigelse i et vist omfang. Karensen er dermed udtryk for
manglende beskæftigelse.
Ved karens forstås, at de dagpenge, som medlemmet har ret til, nedsættes med et beløb svarende
til én dags dagpenge for medlemmet.
Til stk. 1
Det foreslås, at medlemmets dagpenge nedsættes hver 4. måned fra og med den måned, hvor
medlemmet har opnået ret til dagpenge og dermed er blevet indplaceret i en dagpengeperiode.
Nedsættelsen af dagpenge foretages ved udbetalingen af dagpengene for den 4. måned.
Den måned, hvor medlemmet har opnået ret til dagpenge, medregnes, selv om medlemmet først er
blevet ledig midt i måneden. Det betyder, at hvis et medlem f.eks. har haft beskæftigelse fra den 1.-
15. januar og herefter melder sig ledig den 16. januar og bliver indplaceret fra denne dag, så tæller
hele januar måned med i opgørelsen af, hvornår der skal opgøres, om dagpengene skal nedsættes,
dvs. i april måned.
Perioden opgøres på baggrund af fortløbende kalendermåneder, uanset om medlemmet i
månederne har modtaget dagpenge eller ej. Dermed vil et medlem som udgangspunkt få nedsat
dagpengene, hvis medlemmet i 4. måned modtager dagpenge, selv om medlemmet i måned 2 og 3
ikke har modtaget dagpenge, medmindre medlemmet har haft tilstrækkelig beskæftigelse i perioden,
jf. stk. 2.
Det foreslås, at karensen nedsætter medlemmets dagpenge med et kronebeløb svarende til 1 dags
dagpenge med medlemmets dagpengesats. Dermed sikres, at karensen udgør samme procentandel
af det dagpengebeløb, den enkelte har ret til.
Nedsættelsen sker ved, at et kronebeløb svarende til 1 dags dagpenge for medlemmet (før skat),
fratrækkes dagpengene (før skat), inden dagpengene udbetales. Når karensen trækkes i dagpengene
som et beløb – ikke timer – vil der ske en nedsættelse af dagpengene, men medlemmets forbrug af
antal timer af dagpengeretten ændres ikke. Derudover skal betingelserne for ret til dagpenge,
244
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
herunder pligten til at stå til rådighed være opfyldt, uanset om medlemmet har fået pålagt en karens
eller ej.
Til stk. 2
Det foreslås, at der ikke skal ske nedsættelse af et medlems dagpenge, hvis medlemmet i en 4-
måneders-periode har haft beskæftigelse i et omfang svarende til mere end 20 dages
fuldtidsbeskæftigelse, svarende til 23 pct. beskæftigelse i de 4 måneder.
For fuldtidsforsikrede udgør fuldtidsbeskæftigelse 7,4 timer per dag, og mere end 20 dages
fuldtidsbeskæftigelse vil dermed svarer til mere end 148 timers beskæftigelse.
Det foreslås derfor i
§ 56 a, stk. 2,
at kravet til beskæftigelse for fuldtidsforsikrede er mere end
148 timers beskæftigelse.
Det foreslås, at kravet til beskæftigelse for deltidsforsikrede opgøres forholdsmæssigt mellem
fuldtids- og deltidsforsikrede på samme måde, som der gælder for genoptjening af ret til dagpenge
efter § 53, stk. 5, nr. 1 og 2, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 23. Dermed vil kravet til
beskæftigelse for deltidsforsikrede være mere end 97 timer.
Beskæftigelsen skal forekomme i 4-måneders-perioden. Det betyder, at beskæftigelse ud over
disse timetal ikke kan bruges til at opfylde kravet om beskæftigelse ved en efterfølgende periode,
hvor det skal opgøres, om dagpengene skal nedsættes. Der er således tale om, at opgørelsen af
beskæftigelse i forhold til karens nulstilles hver 4. måned. Beskæftigelsen indgår dog fuldt ud i
beskæftigelseskontoen, jf. bemærkningerne i pkt. 2.1.3.1.
Det foreslås endvidere, at opgørelsen af beskæftigelsen sker på baggrund af løntimeoplysninger i
indkomstregisteret. Der vil således ikke kunne medregnes beskæftigelse ved drift af selvstændig
virksomhed. Der skal være tale om ordinær beskæftigelse, jf. lovens § 53, som kan medregnes til
den fleksible genoptjening af dagpengeretten, jf. pkt. 2.1.3.2.
Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i stk. 7 vil der blive fastsat regler om,
at afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, ikke kan medregnes til den
beskæftigelse, medlemmet skal have for at undgå karens. Dette er i overensstemmelse med
opgørelse af den beskæftigelse, der kan anvendes til den fleksible genoptjening, jf. pkt. 2.1.3.2.
Til stk. 3
Det foreslås, at der ikke sker nedsættelse, hvis medlemmet ikke modtager dagpenge i den måned,
hvor nedsættelsen skulle ske. Det foreslås dog, at dette ikke gælder, hvis medlemmet i hele eller en
del af måneden har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, har afviklet karantæne eller hvis medlemmet har modtaget førtidspension
efter lov om social pension. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i pkt. 2.11.1.1. for nærmere
beskrivelse af reglerne om at modtage dagpenge samtidig med førtidspension.
245
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
I tilfælde, hvor der skal ske forlængelse på grund af særlige forhold, vil det på et senere tidspunkt
skulle opgøres, om dagpengene skal nedsættes, jf. nedenfor.
I de ovennævnte tilfælde, hvor der skulle ske nedsættelse af dagpengene i en måned, hvor
medlemmet ikke får udbetalt dagpenge, skal nedsættelsen ske i den førstkommende måned med
udbetaling af dagpenge. Hvis en nedsættelse af dagpengene ikke er afviklet, vil den bortfalde, når et
medlem starter i en ny dagpengeperiode, og der vil samtidig begynde et nyt forløb med 4-måneders-
perioder, jf. stk. 1.
Til stk. 4
Det foreslås, at 4-måneders-perioden, som nedsættelsen af dagpengene skal opgøres inden for,
forlænges med antallet af måneder, hvor medlemmet har modtaget sygedagpenge efter lov om
sygedagpenge, dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller støtte til pasning af
handicappet eller alvorligt sygt barn eller pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter
lov om social service.
Det er de samme forhold, som efter lovens §§ 53 og 55 forlænger henholdsvis perioden, inden for
hvilken et medlem kan optjene ret til dagpenge, og perioden, inden for hvilken et medlem kan
forbruge sin dagpengeret.
I de tilfælde, hvor der sker en forlængelse af 4- måneders-perioden, vil dette betyde en udskydelse
af tidspunktet for, hvornår der skal ske en beregning af, om dagpengene skal nedsættes.
Til stk. 5
Det foreslås dog, at perioden, som nævnt i stk. 4, ikke forlænges med måneder, hvor medlemmet i
samme måned har modtaget dagpenge, bortset fra dagpenge udbetalt efter lovens § 62, stk. 3.
Eksempel:
Et medlem indplaceres i dagpengeperioden den 1. marts. Medlemmet modtager dagpenge i marts
måned. I april og maj måned modtager medlemmet sygedagpenge. Medlemmet anmoder igen om
dagpenge i juni måned og fremefter. Det vil derfor i august måned skulle opgøres, om dagpengene
skal nedsættes. Ved opgørelsen tæller beskæftigelse med, som medlemmet har haft siden 1. marts.
Til stk. 6
Det foreslås, at 4-måneders-perioden, hvor nedsættelsen af dagpenge skal opgøres inden for,
forlænges med antallet af måneder, hvor medlemmet i hele måneden har deltaget i et tilbud om
erhvervsuddannelse som led i et uddannelsesløft efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats. Medlemmet er under deltagelse i tilbuddet fritaget for pligten til at være aktivt jobsøgende
og stå til rådighed for henvist arbejde.
246
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det er således vurderet, at medlemmet skal gennemføre tilbuddet frem for at søge/tage kortvarig
ordinær beskæftigelse, idet tilbuddet sikrer bedre muligheder for, at medlemmet opnår varig
ordinær beskæftigelse.
Til stk. 7
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om bestemmelserne om nedsættelse af dagpengene.
Med hjemmel i bestemmelsen vil der blive fastsat regler om opgørelsen og beregning af
nedsættelsen af dagpengene samt om opgørelse af beskæftigelse, herunder om at beskæftigelse, som
ikke er indberettet til indkomstregisteret på tidspunktet for beregningen af nedsættelsen, kan
medregnes. Der kan derudover fastsættes regler om forhold, der kan have indflydelse på, hvornår
opgørelsen af nedsættelsen skal ske.
Der vil bl.a. også blive fastsat regler om, at beskæftigelse som følge af løntimer, der er indberettet
for en periode, der delvist går henover start- og slutdatoen for 4-måneders-perioden opgøres
forholdsmæssig i forhold til nedsættelse af dagpengene. Reglerne vil blive fastsat i
overensstemmelse med de delingsprincipper, der bl.a. efter gældende § 53 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. benyttes i forbindelse med opgørelse af beskæftigelseskrav, hvis der
for et medlem er uge- eller 14-dages-indberetninger af løn (for medlemmer der er uge- eller 14-
dagslønnede).
Der vil også blive fastsat regler om, at medlemmets egne oplysninger på tro og love om
beskæftigelse for den 4. måned, dvs. måneden, hvor det skal opgøres, om der skal ske nedsættelse
af dagpengene, kan indgå i vurderingen af, om medlemmet har haft tilstrækkeligt med beskæftigelse
til, at der ikke skal ske nedsættelse af dagpengene, idet der på tidspunktet for opgørelsen alene
foreligger oplysninger om beskæftigelse i indkomstregisteret for de forudgående 3 måneder.
Oplysningerne for den 4. måned foreligger i indkomstregisteret senest den 10. i den efterfølgende
måned.
Der vil også blive fastsat regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelsen,
herunder arbejde i udlandet. Reglerne vil blive fastsat efter de principper, der benyttes i forbindelse
med opgørelse af gældende arbejdskrav efter loven.
Der vil også blive fastsat regler om, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med
løntimer, ikke kan medregnes til den beskæftigelse, medlemmet skal have for at undgå karens. Det
er også i overensstemmelse med opgørelse af den beskæftigelse, der kan anvendes til den fleksible
genoptjening, jf. pkt. 2.1.3.2.
Der vil endvidere blive fastsat regler om efterregulering af nedsættelsen af dagpengene, såfremt
oplysningerne fra indkomstregisteret har haft indflydelse på, om den evt. opgjorte nedsættelse var
247
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
korrekt. Såfremt der skal ske en efterregulering, vil dette ske i den førstkommende måned med
udbetaling af dagpenge. Der henvises nærmere til bemærkningerne i pkt. 2.8.3.4.2.
Der kan derudover fastsættes regler om, at beskæftigelse alene kan benyttes i den indeværende 4-
måneders-periode til at undgå nedsættelse, om hvordan beløbet svarende til 1 dags dagpenge
nedsætter medlemmets dagpengeudbetaling, herunder om at beløbet først nedsætter dagpengene,
når dagpengene er opgjort på baggrund af evt. fradrag for arbejde, mindsteudbetalingsreglen m.v.
Der vil også blive fastsat regler om, at der i opgørelsen også indgår oplysninger om beskæftigelse
på baggrund af medlemmets egne oplysninger på tro og love, idet der på tidspunktet for opgørelsen
alene foreligger oplysninger om beskæftigelse i indkomstregisteret for de 3 forudgående måneder,
mens oplysningerne for den 4. måned, dvs. måneden hvor det skal opgøres, om der skal pålægges
en karens, først foreligger i indkomstregisteret senere, dog senest den 10. i den efterfølgende
måned.
Hvis der er uoverensstemmelser mellem medlemmets oplysninger og oplysningerne i
indkomstregisteret, som er afgørende for, hvorvidt medlemmet skulle have haft en karens eller ej,
skal der ske en efterregulering af karensen. Efterreguleringen skal ske i den førstkommende måned
med udbetaling af dagpenge. Der fastsættes endvidere regler om opgørelse af beskæftigelse som
følge af løntimer, der er indberettet for en periode, der delvist går henover start- og slutdatoen for 4-
måneders-perioden, opgøres forholdsmæssig i forhold til nedsættelsen af dagpengene. Reglerne vil
blive fastsat i overensstemmelse med delingsprincipper, der benyttes i forbindelse med opgørelse af
gældende arbejdskrav efter loven, hvis der for et medlem er uge- eller 14-dages-indberetninger af
løn (for medlemmer der er uge- eller 14- dagslønnede). Der fastsættes også regler om, at visse
perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes
ved opgørelsen af beskæftigelsen, herunder udenlandsk arbejde.
Der kan endvidere fastsættes regler om de forhold, der kan forlænge 4-måneders-perioden, og den
beskæftigelse, der skal friholde medlemmet for nedsættelsen af dagpengene, med henblik på, at
reglerne kan it-understøttes, så de i størst muligt omgang kan administreres automatisk, således at
der ikke vil skulle ske en manuel behandling.
Til § 56 b
Efter gældende regler er der ikke lovgivning om afkortning af dagpengeperioden, fordi et medlem
har modtaget dagpenge i sammenlagt 4 år inden for 8 år.
Efter gældende regler i bekendtgørelse nr. 370 af 28. april 2011 om tilsynet med de anerkendte
arbejdsløshedskassers administration, der fastsat med hjemmel i § 88 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., skal arbejdsløshedskassen opbevare dokumentationsmateriale,
herunder dokumentation for enhver udbetaling, i mindst 5 år.
248
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Som noget nyt foreslås det i
§ 56 b, stk. 1,
at hver gang et medlem har modtaget dagpenge i en
periode på sammenlagt 4 år inden for de seneste 8 år, afkortes den periode, som medlemmet kan
modtage dagpenge med 1 måned. Perioder med dagpenge, som har ligget til grund for en
afkortning, kan ikke medregnes ved opgørelsen af en ny periode på 4 år inden for de seneste 8 år.
I
§ 56 b, stk. 2,
foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen, herunder om
hvilke perioder, som medregnes ved opgørelsen af dagpengeforbruget, om opgørelse af perioden på
8 år, om administrationen af afkortelsen af dagpengeperioden, om nedskrivning af timer på
beskæftigelseskontoen ved reduktion af dagpengeperioden, og om bortfald af en udestående
afkortning af dagpengeperioden m.v.
De 4 år opgøres i timer. Det er en konsekvens af forslaget til § 55, stk. 3, som bliver stk. 4, jf.
dette lovforslags § 1, nr. 41, om at dagpengeperioden forbruges i timer. 4 års forbrug af dagpenge
svarer til 7.696 timer for fuldtidsforsikrede. For deltidsforsikrede svarer 4 års forbrug af dagpenge
til 6.240 timer. Opgørelsen af det samlede dagpengeforbrug sker til enhver tid ud fra den
forsikringskategori, som medlemmet aktuelt har. Der fastsættes nærmere regler om, at de perioder,
som medregnes ved forbrug af dagpengeperioden, også skal medregnes ved opgørelsen af de 4 års
dagpengeforbrug.
Den 8-årige periode opgøres i måneder. Det er en konsekvens af forslaget til § 55, stk. 5, jf.
lovforslagets § 1, nr. 43, om at referenceperioden opgøres i måneder. Der fastsættes nærmere regler
herom med hjemmel i bemyndigelsen i § 56 b. 8-årsperioden kan ikke forlænges.
Afkortningen på 1 måned sker i timer, således at dagpengeperioden afkortes med 160,33 timer.
Det er en konsekvens af, at det i § 55, stk. 3, som bliver stk. 4, foreslås, at dagpengeperioden
forbruges i timer.
Hvis et medlem rammer 4-årsgrænsen i den ordinære dagpengeperiode, det vil sige den periode, et
medlem kan modtage dagpenge efter § 55, stk. 1, vil denne periode afkortes med 1 måned.
Det foreslås, at hvis et medlem rammer 4-årsgrænsen i den forlængede dagpengeperiode, afkortes
den mulige forlængede dagpengeperiode med 1 måned. I den forbindelse foreslås det, at der
fratrækkes 80,16 løntimer på beskæftigelseskontoen, hvilket svarer til det antal timer, som kan
konverteres til en måneds dagpenge, uanset om medlemmet vælger at forlænge dagpengeperioden
med hele den mulige periode. Der fastsættes nærmere regler herom med hjemmel i den foreslåede
bemyndigelse i § 56 b, stk. 2.
Der vil videre blive fastsat nærmere regler om, at et medlem, som rammer 4-årsgrænsen med
mindre end 1 måned tilbage af dagpengeperioden, vil få reduktionen i den efterfølgende
dagpengeperiode. Det betyder, at et medlem, som har mindre end 160,33 timers dagpengeret
(ydelsesperiode) tilbage af dagpengeperioden, ikke vil få afkortet den indeværende
249
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
dagpengeperiode. I stedet vil afkortelsen ske i en eventuel efterfølgende dagpengeperiode, hvis
medlemmet genoptjener retten til dagpenge. Ved genoptjening af retten til dagpenge, kan
medlemmet modtage dagpenge i 1 år og 11 måneder inden for en periode på 3 år, i stedet for 2 år
inden for 3 år. Hvis det efter udløbet af den ordinære dagpengeperiode, er muligt at forlænge
dagpengeperioden efter den foreslåede § 55, stk. 2, afkortes den forlængede dagpengeperiode med 1
måned.
Herunder vil der blive fastsat nærmere regler om, at en udestående afkortning af en fremtidig
dagpengeperiode bortfalder efter 5 år.
Det foreslås, at perioder med dagpenge, som har ligget til grund for en afkortning, ikke kan
medregnes ved opgørelsen af en ny periode på 4 år inden for de seneste 8 år. Regnskabet nulstilles
dermed på det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen har opgjort dagpengeforbruget til 4 år, og
efterfølgende har truffet afgørelse om, at dagpengeperioden reduceres.
Når et medlem har modtaget dagpenge i yderligere 4 år inden for de seneste 8 år fra
opgørelsestidspunktet, skal arbejdsløshedskassen på ny træffe afgørelse om afkortning af
dagpengeperioden.
Forslaget om tiltaget for medlemmer, der har haft et sammenlagt forbrug af dagpenge på 4 år
inden for 8 år, betyder, at arbejdsløshedskassen skal registrere hvert enkelt medlems samlede
forbrug af dagpenge inden for de seneste 8 år.
Med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 88, stk. 4, vil der blive fastsat nærmere regler om,
at arbejdsløshedskassernes pligt til at opbevare dokumentationsmateriale, herunder dokumentation
for enhver udbetaling, udvides fra 5 år til 8 år for så vidt angår forbrug af dagpengeperioden.
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 2, at forslaget om afkortningen af dagpengeperioden ved
omfattende brug af dagpengesystemet træder i kraft den 1. juli 2017. Ved lovens ikrafttræden
medregnes ledighed inden for de seneste 8 år. De perioder, som er medregnet ved forbrug af
dagpengeperioden, skal også medregnes ved opgørelsen af 4-års dagpengeforbrug.
Med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 88, stk. 4, vil der fastsættes nærmere regler om, at
arbejdsløshedskasserne fra 1. januar 2017 skal gemme dokumentationsmateriale, herunder
dokumentation for enhver udbetaling, i mindst 8 år. Da arbejdsløshedskasserne efter gældende
regler kun har pligt til at gemme oplysninger fra de seneste 5 år, har arbejdsløshedskasserne ved
lovens ikrafttræden ikke oplysninger om udbetaling af dagpenge i de seneste 8 år, som er
nødvendigt for at kunne administrere reglerne om afkortning af dagpengeperioden.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen for den periode, der ligger forud for den 1. juli 2017, lægger
indberettede oplysninger om udbetaling af dagpenge m.v. fra arbejdsløshedskassen i henhold til lov
om et indkomstregister og oplysninger om ansættelse med løntilskud i det fælles it-baserede
250
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
datagrundlag (DFDG) til grund for opgørelsen af de 4 år inden for 8 år. Dog foreslås det, at
opgørelsen af dagpengeforbruget i den indeværende dagpengeperiode sker på baggrund af
arbejdsløshedskassernes oplysninger, uanset om medlemmet er indplaceret forud for lovens
ikrafttræden. Det samme gælder for opgørelsen af det dagpengeforbrug, som ligger efter lovens
ikrafttræden, altså at det sker på baggrund af arbejdsløshedskassernes oplysninger.
Ved beregning af timetallet på baggrund af oplysningerne i indkomstregisteret skal det
indberettede dagpengebeløb deles med højeste dagpenge for en time i det pågældende år. Ved at
dele med højeste dagpenge sikres, at ingen bliver stillet dårligere end det faktiske forbrug. Der vil
være personer, som ud fra beregningen i indkomstregisteret, vil få beregnet et lavere
dagpengeforbrug end det faktiske forbrug, f.eks. personer, som har skiftet forsikringsstatus fra
deltidsforsikring til fuldtidsforsikring, eller som har været ansat med løntilskud. Det foreslås derfor,
at arbejdsløshedskassen lægger oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) om
perioder ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til grund
for opgørelsen af dagpengeforbruget for den periode, der ligger forud for den 1. juli 2017.
Opgørelsen af dagpengeforbruget på baggrund af oplysninger om ansættelse med løntilskud i det
fælles datagrundlag sker ved, at antallet uger ganges med 37 timer.
Forslaget betyder, at der vil være nogle forhold, som ikke vil indgå i opgørelsen af
dagpengeforbruget forud for den 1. juli 2017, herunder EØS-dagpenge, som er udbetalt forud for 1.
maj 2010, udbetalte sygedagpenge under de første 6 ugers sygdom og perioder med effektive
karantæner, hvor et medlem er udelukket fra dagpenge.
Til nr. 50
Efter gældende regler i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er retten til dagpenge betinget
af, at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller i en tilsvarende periode har
drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Et deltidsforsikret medlem opfylder
beskæftigelseskravet, hvis pågældende som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået
indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.
Efter gældende regler i § 55 kan et medlem genoptjene retten til dagpenge i sammenlagt 2 år
inden for en periode på 3 år, når pågældende på ny dokumenterer, at beskæftigelseskravet i lovens §
53 er opfyldt.
Som noget nyt foreslås det i
§ 56, stk. 1,
at et medlem, hvis dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år
er udløbet, har ret til at forlænge dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er registreret på
beskæftigelseskontoen.
Der henvises til forslaget til § 55 a, jf. ovenfor.
251
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det betyder, at et medlem, som ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode efter § 55,
stk. 1, når den ordinære dagpengeperiode er opbrugt, det vil sige når enten ydelsesperioden er
opbrugt eller referenceperioden er udløbet, får mulighed for at forlænge dagpengeperioden på
baggrund af løntimer, som er registreret på beskæftigelseskontoen siden seneste indplacering.
Beskæftigelse, som ligger efter udløbet af dagpengeperioden, kan derimod ikke forlænge
dagpengeperioden.
Det foreslås, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan
medregnes ved den timebaserede genoptjening af retten til dagpenge, ikke skal registreres på
beskæftigelseskontoen, og dermed ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af
dagpengeretten. Der fastsættes nærmere regler herom.
Det foreslås i
§ 56, stk. 2,
at et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode er udløbet, har ret til at
forlænge dagpengeperioden på baggrund af løntimer på beskæftigelseskontoen, som er registreret
siden seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode og frem til det tidspunkt, hvor den
forlængede dagpengeperiode er udløbet. Beskæftigede timer i den forlængede dagpengeperiode kan
således også konverteres til yderligere forlængelse af dagpengeperioden.
Forlængelse af ret til dagpenge, herunder en eventuel yderligere forlængelse på baggrund af
beskæftigede timer i forlængelsesperioden, opgøres ved udløbet af den forlængede dagpengeperiode
og efter samme principper, som ved udløbet af den ordinære dagpengeperiode. Det vil sige ved
udløbet af enten den forlængede ydelses- eller referenceperiode.
Det foreslås, at det kun er løntimer frem til det tidspunkt, hvor medlemmet ikke længere har ret til
dagpenge, fordi den ordinære dagpengeperiode eller den forlængede dagpengeperiode er udløbet,
som kan medregnes ved forlængelse af dagpengeperioden.
I
§ 56, stk. 3,
foreslås det, at hver løntime giver ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en
periode på 3 timer, når den forlængede dagpengeperiode opgøres. Det betyder, at beskæftigede
timer kan konverteres til forlængelse af dagpengeperioden i forholdet 1:2, og at 1 times
beskæftigelse giver ret til 2 timers dagpenge. Både fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede kan
forlænge dagpengeperioden på baggrund af løntimer i forholdet 1:2.
Det foreslås, at retten til dagpenge som i dag skal afvikles inden for en referenceperiode.
Referenceperioden forlænges i forholdet 1:3, således at 1 løntime giver ret til 3 timers
referenceperiode.
Det foreslås, at referenceperioden i den forlængede dagpengeperiode opgøres i timer, som rundes
op til nærmeste hele antal måneder. Antallet af løntimer på beskæftigelseskontoen nedskrives i
samme forhold, som forlængelsen af dagpengeperioden. Det betyder, at hvis dagpengeperioden er
forlænget med 2 måneder inden for 3 måneder, og medlemmet har modtaget fulde dagpenge i
252
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
perioden, vil beskæftigelseskontoen nedskrives med 160,33 timer. Med hjemmel i den foreslåede
bemyndigelse i § 56, stk. 3, fastsættes nærmere regler herom.
Fastsættelsen af referenceperioden i hele måneder følger dels fastsættelsen af referenceperioden i
den ordinære dagpengeperiode og dels forlængelsen af optjeningsperioden og
udbetalingsperioderne for dagpenge i det månedsbaserede system.
Det fremgår af forslaget til § 55, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 39, at dagpengeperioden højst kan
forlænges med 1 år inden for en periode på 1,5 år regnet fra udløbet af den ordinære
dagpengeperiode. Med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 55, stk. 5, som
bliver stk. 6, vil der blive fastsat nærmere regler om, at medlemmet bliver indplaceret i den
forlængede dagpengeperiode på det tidspunkt, hvor medlemmet ikke længere har ret til at modtage
dagpenge efter § 55, stk. 1.
Forlængelse af ret til dagpenge, herunder en eventuel yderligere forlængelse på baggrund af
beskæftigede timer i forlængelsesperioden, opgøres ved udløbet af den forlængede dagpengeperiode
og efter samme principper, som ved udløbet af den ordinære dagpengeperiode. Det vil sige ved
udløbet af enten den forlængede ydelses- eller referenceperiode. Dagpengeperioden kan samlet
højst forlænges med 12 måneder på baggrund af 962 optjente løntimer, og skal være afviklet inden
for en referenceperiode på 18 måneder, jf. forslaget til § 55, stk. 2.
Det foreslås i
§ 56, stk. 4,
at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætter nærmere regler om forlængelse af dagpengeperioden efter denne bestemmelse, herunder
om arbejdsløshedskassernes administration af forlængelse af dagpengeperioden, om at
beskæftigelseskontoen nedskrives i forhold til det faktiske forbrug af dagpenge og om, at den
periode, inden for hvilken et medlem har ret til at modtage dagpenge, forlænges med hele måneder
m.v.
Der vil blandt andet blive fastsat nærmere regler om arbejdsløshedskassernes administration af
forlængelse af dagpengeperioden, herunder at arbejdsløshedskassen i forbindelse med, at den
ordinære dagpengeret er opbrugt, skal opgøre medlemmets beskæftigelseskonto og træffe afgørelse
om den samlede mulige forlængelse af dagpengeperioden. Det betyder, at arbejdsløshedskassen før
udløbet af den ordinære dagpengeret skal orientere medlemmet om, hvor meget beskæftigelse, som
står på beskæftigelseskontoen, og som kan konverteres til forlænget dagpengeret.
Der vil med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 65, stk. 6, blive fastsat nærmere regler
herom i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. Dagpengeperiodens længde er en
grundlæggende rettighed i dagpengesystemet, og arbejdsløshedskassen skal derfor træffe en
afgørelse om forlængelse af dagpengeperioden, således at medlemmet kan klage over afgørelsen.
Arbejdsløshedskassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med, at
medlemmet har valgt at forlænge dagpengeretten med hele den periode, som pågældende har ret til.
253
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej. Der vil i den forbindelse
blive fastsat nærmere regler om, at medlemmet løbende fremsætter sit ønske om udbetaling af
dagpenge, og dermed forlængelse på dagpengekortet. Det betyder, at medlemmet ved udfyldelsen af
dagpengekortet tilkendegiver, at pågældende ønsker at gøre brug af den forlængede dagpengeret i
den givne måned.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at beskæftigelseskontoen nedskrives i forhold til det
faktiske forbrug af dagpenge, som medlemmet har valgt ved at udfylde dagpengekortet, herunder at
de tidligste løntimer på beskæftigelseskontoen bruges først.
Hermed sikres, at beskæftigelseskontoen kun bliver nedskrevet med det faktiske forbrug, og at
den resterende beskæftigelse på kontoen kan bruges til genoptjening af en ny dagpengeret. Dermed
kan den beskæftigelse, der ikke anvendes til at forlænge dagpengeperioden med, indgå i
genoptjeningen af en ny dagpengeperiode.
Det sikres tillige, at arbejdsløshedskasserne får så lidt meradministration som muligt i forbindelse
med administrationen af den fleksible genoptjening. Det sikres også, at medlemmerne bliver
informeret om den mulige forlængelse. Når medlemmets forlængede dagpengeperiode er udløbet,
skal arbejdsløshedskassen på ny opgøre den samlede forlængelse af ydelses- og referenceperioden
på baggrund af beskæftigelse i forlængelsesperioden.
Der fastsættes nærmere regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet,
herunder udenlandsk arbejde. Det foreslås også, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, ikke skal
registreres på beskæftigelseskontoen, og dermed ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening
af dagpengeretten.
Det foreslås, at forslaget til § 56, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 50, træder i kraft den 1.
juli 2017, jf. lovforslagets § 13, stk. 2.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 56, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 49,
og som træder i kraft den 2. januar 2017.
Til nr. 51
Som en konsekvens af, at der foreslås indsat nye overskrifter og paragraffer efter § 55 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., indsættes en ny overskrift før § 57.
Til nr. 52
Efter gældende § 59, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan et medlem, som er
arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, få nedsatte dagpenge (supplerende
dagpenge), hvis pågældende får arbejde af kortere varighed. Det er en betingelse for at få
supplerende dagpenge, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge.
254
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Nedsættelsen af dagpengene sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i ugen og normal
overenskomstmæssige arbejde på det danske arbejdsmarked (37 timer). Inden for områder, hvor
nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til
arbejdslønnen.
Efter bestemmelsen kan et fuldtidsforsikret medlem dermed som udgangspunkt få supplerende
dagpenge i en uge for det antal timer, der svarer til forskellen mellem medlemmets arbejdstid i den
pågældende uge og normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked (37 timer
pr. uge). Arbejdslønnen omregnes dog til timer, hvis arbejdstiden anses for ukontrollabel. De
nærmere regler om supplerende dagpenge er med hjemmel i den gældende
bemyndigelsesbestemmelse i § 59, stk. 4, der bliver stk. 3, fastsat i bekendtgørelse nr. 1419 af 16.
december 2014 om supplerende dagpenge.
Det foreslås, at et ledigt fuldtidsforsikret medlem fremover kan få udbetalt supplerende dagpenge,
hvis medlemmet får arbejde af kortere varighed end fuld sædvanlig arbejdstid i en måned.
Det foreslås således, at supplerende dagpenge er dagpenge, som udbetales i en måned, hvor
medlemmet arbejder på nedsat tid. Det er fortsat en betingelse for at få supplerende dagpenge, at
medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge.
Det foreslås, at supplerende dagpenge fremover udbetales på baggrund af forskellen mellem et
fuldtidsforsikret medlems arbejdstid i en måned og 160,33 timer, hvilket svarer til normal
overenskomstmæssig arbejdstid for fuldtidsarbejde på det danske arbejdsmarked. Dermed vil
opgørelsen og udbetalingen af supplerende dagpenge følge det månedsbaserede dagpengesystem.
Det foreslås endeligt, at inden for områder, hvor udbetalingen af supplerende dagpenge ikke kan
ske på grund af arbejdstiden, sker udbetalingen under hensyn til arbejdslønnen. De nærmere regler
om omregning af arbejdslønnen fastsættes i de administrative regler, ligesom i gældende regler.
Der er med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse fastsat regler i bekendtgørelse
om supplerende dagpenge om, at et fuldtidsforsikret medlem kun kan få udbetalt supplerende
dagpenge, hvis medlemmets dagpenge i ugen mindst svarer til dagpenge for 7,4 timer, den såkaldte
mindsteudbetalingsregel.
Med hjemmel i bestemmelsen vil der blive fastsat regler om, at et fuldtidsforsikret medlem
fremover kun kan få udbetalt supplerende dagpenge, hvis medlemmets dagpenge i måneden udgør
et beløb, der mindst svarer til dagpenge for to dage. Mindsteudbetalingsreglen for fuldtidsforsikrede
svarer dermed til 14,8 timer pr. måned. Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at dagpenge,
herunder supplerende dagpenge, fremover udbetales og opgøres månedsvis.
255
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 53
Efter gældende regler skal medlemmer, der er fuldtidsforsikrede, og som de sidste 12 uger/3
måneder forud for ledighed har haft et merarbejde ud over almindelig arbejdstid, afvikle disse
såkaldte ”overskydende timer”, før de kan få dagpenge. For deltidsforsikrede vil det være tilfældet,
hvis de har haft lønnet arbejde eller fået kontant dækning for mere end 30 timer om ugen. For
deltidsforsikrede henvises til lovforslagets § 1, nr. 66, ad § 73, stk. 1-4.
Reglerne skal sikre, at der ikke kan udbetales dagpenge til personer der arbejder i turnus, f.eks. 56
timer i én uge efterfulgt af en uge med ingen timer, eller ved sæsonarbejde, hvor arbejdet i løbet af
et år er baseret på, at der arbejdes væsentligt mere i begrænsede perioder efterfulgt af perioder uden
arbejde, f.eks. fiskere og tivoliarbejdere.
De overskydende timer skal opgøres, når medlemmet bliver ledigt og tilmelder sig som
arbejdssøgende på jobnet.dk og anmoder om dagpenge. Der kan ikke udbetales dagpenge før
eventuelle overskydende timer er afviklet.
Opgørelsen af overskydende timer i de 12 uger/3 måneder sker på grundlag af hele
sammenhængende lønperioder, hvis medlemmet tilmelder sig som arbejdssøgende og anmoder om
dagpenge i den uge, hvor den seneste lønperiode slutter, og medlemmet umiddelbart før ledigheden
har haft mindst 3 månedslønninger, 6 14-dageslønninger eller 12 ugelønninger.
Overskydende timer kan afvikles i uger, hvor et medlem helt eller delvist er uden beskæftigelse
eller holder fri for egen regning.
Fuldtidsforsikrede kan afvikle overskydende timer op til 37 timer pr. uge.
Overskydende timer kan ikke afvikles i perioder, hvor medlemmet modtager kontant dækning for
et antal timer f.eks. holder ferie med kontant dækning eller er berettiget til dagpengegodtgørelse for
1., 2., og 3., ledighedsdag eller perioder med konflikt. Overskydende timer skal afvikles før
perioder, hvor et medlem eventuelt afvikler karantæne efter reglerne om selvforskyldt ledighed.
Overskydende timer, der ikke er afviklet inden 5 uger fra opgørelsestidspunktet, bortfalder. Hvis
medlemmet i 5-ugers perioden holder ferie med feriedagpenge, forlænges perioden med antallet af
feriedage med feriedagpenge.
Reglerne om overskydende timer indeholder en række forhold, som medvirker til at komplicere
reglerne. Det drejer sig f.eks. om fastlæggelsen af normal arbejdstid, hvis denne er højere eller
lavere end 37 timer pr. uge, arbejde på nedsat tid og supplerende dagpenge, arbejde i udlandet,
honorarudbetalinger, hvor det ikke er muligt at anvende lønperioder.
Herudover er reglerne for, hvordan man udregner overskydende timer, vanskelige at forstå for den
ledige og for arbejdsløshedskasserne. Dette kan medføre, at der sker fejl i behandlingen af sagerne
256
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
og dermed fejludbetalinger. Derudover forhindrer reglerne en digitalisering og automatisering af
udbetalingen af dagpenge, idet reglerne kræver en manuel, ugentlig angivelse af timeoplysninger fra
arbejdsgiverne.
Desuden kan det forekomme urimeligt for nogle, at de skal trækkes i dagpengene, hvis de har haft
overarbejde umiddelbart før, de melder sig ledige.
Det foreslås, at reglerne om overskydende timer ophæves. Dette sker ved, at § 59, stk. 2, stk. 4, 2.
pkt., og stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ophæves. Det bemærkes, at § 59, stk. 1,
omhandler hvornår, der er ret til supplerende dagpenge og § 59, stk. 3, der efter forslaget bliver stk.
2, giver hjemmel til at fastsætte nærmere regler om udbetaling af supplerende dagpenge. § 59, stk.
4, der efter forslaget bliver stk. 3, giver hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler efter forhandling med beskæftigelsesrådet om såvel overskydende timer som
supplerende dagpenge. Af hensyn til supplerende dagpenge vil det derfor være nødvendigt at
bibeholde stk. 1, stk. 3, der bliver stk.. 2, og 4, 1. pkt., der bliver stk. 3. Reglen er udmøntet i
bekendtgørelse nr. 1419 af 16. december 2014 om supplerende dagpenge. Der kan i øvrigt henvises
til lovforslagets § 1, nr. 52, med tilhørende bemærkninger vedrørende supplerende dagpenge.
Afskaffelsen af reglerne om overskydende timer vil medføre en afbureaukratisering af
dagpengereglerne og medvirke til, at dagpengereglerne bliver mere gennemskuelige og lettere at
forstå for den ledige og for arbejdsløshedskasserne. Dette medvirker igen til, at fejl i udbetalingen
af dagpenge mindskes.
Desuden vil afskaffelsen af reglerne om overskydende timer medvirke til en øget digitalisering og
automatisering udbetaling af dagpenge samt øge arbejdskraften.
Overgangen til et månedsbaseret dagpengesystem vil i sig selv sikre mod, at ledige kan arbejde 56
timer i en uge og igen i den efterfølgende uge og samtidig få dagpenge. Sikringen sker ved, at der
skal foretages et fradrag for arbejde på 56 timer i månedsudbetalingen, uanset at alle arbejdstimerne
alene er udført i én uge.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 54
Der er tale om en sproglig konsekvensrettelse, som følge af forslaget til § 1, nr. 52, om ændring af
§ 59, stk. 1, i loven.
Til nr. 55
Det foreslås, at § 60, stk. 1, ophæves, og at der i stedet indsættes 3 nye stykker. Det foreslås, at
reglerne træder i kraft den 1. juli 2017, jf. lovforslagets § 13, stk. 2. Det bemærkes, at reglerne
ophæves på det tidspunkt, hvor beskæftigelsesministeren i medfør af § 13, stk. 4, sætter § 60, stk. 1-
5, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 57, i kraft.
257
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Bestemmelsen vil dermed kun være gældende i en overgangsperiode, indtil de aftalte ændringer af
regler om supplerende dagpenge i Aftale om supplerende dagpenge og overskydende timer af 17.
december 2015, kan indføres i sin helhed.
Til § 60, stk. 1
Efter gældende regler i § 60, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. bortfalder
retten til nedsatte dagpenge (supplerende dagpenge), når medlemmet har fået udbetalt supplerende
dagpenge i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger.
Efter gældende regler i bekendtgørelse nr. 1419 af 16. december 2014 om supplerende dagpenge,
som er fastsat med hjemmel i gældende § 60, stk. 2, som bliver stk. 4, i loven, medregnes alle uger,
hvor medlemmet i ugen både har haft arbejde og har fået udbetalt supplerende dagpenge ved
opgørelsen af tidsbegrænsningen på 30 uger med ret til supplerende dagpenge inden for de sidste
104 uger. Det gælder også for uger, hvor medlemmet starter eller slutter et ansættelsesforhold midt i
ugen, eller hvor medlemmet er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel m.v. Uger, hvor
medlemmet er fuldt ledigt eller i fuld beskæftigelse medregnes ikke. For medlemmer, som arbejder
på nedsat tid i turnus, efter en vagtplan eller i en arbejdsfordeling medregnes dog alle uger ved
opgørelsen af tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge.
Det foreslås i
§ 60, stk. 1,
at når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden
for de sidste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge, udløber
retten til supplerende dagpenge.
I tidsbegrænsningen indgår alle uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, og samtidig har
fået udbetalt supplerede dagpenge i måneden. Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i en
uge, når medlemmets arbejdstid i ugen er kortere end 37 timer, hvilket svarer til fuld sædvanlig
arbejdstid pr. uge.
Uger, hvor et medlem har arbejdet på fuld tid (37 timer), indgår ikke i tidsbegrænsningen for
supplerende dagpenge. Det gælder selv om der i øvrigt udbetales supplerende dagpenge i måneden,
fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i måneden. Hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge
i måneden, indgår uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, ikke i tidsbegrænsningen.
Det foreslås derudover, at en uge ikke indgår i tidsbegrænsningen, hvis der er sket fradrag i
udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen. Det betyder, at uger, hvor
medlemmets arbejdstid og tekniske belægninger udgør mindst 37 timer, ikke indgår i
tidsbegrænsningen. De gældende regler i bekendtgørelse om supplerende dagpenge om, hvilke
forhold, der medfører tekniske belægninger, herunder bl.a. dage med ferie, manglende rådighed og
ret til betaling af g-dage fra en arbejdsgiver, finder fortsat anvendelse.
258
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Der vil med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 60, stk. 2, som bliver stk. 4,
bl.a. blive fastsat nærmere regler om opgørelse af tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse med
efterregulering af dagpengene og uger, der løber over et månedsskift, samt om, at der kan udbetales
supplerende dagpenge for hele den måned, hvor de 30 uger med ret til supplerende dagpenge
udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed som om, der fortsat var ret til
supplerende dagpenge.
Der vil derudover blive fastsat nærmere regler om, at alle uger med arbejde i turnus, efter en
vagtplan eller i en arbejdsfordeling indgår i tidsbegrænsningen.
Til § 60, stk. 2
Efter gældende § 60, stk. 1, bortfalder retten til supplerende dagpenge, når medlemmet har fået
udbetalt supplerende dagpenge i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger. Konsekvensen
heraf er, at et medlem ikke kan få udbetalt supplerende dagpenge for uger, hvor medlemmet har haft
arbejde. Derimod kan der udbetales dagpenge for uger, hvor medlemmet ikke har haft arbejde.
Det foreslås, at når retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan der udbetales supplerende
dagpenge for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører en uge, hvor et
medlem har arbejdet, fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.
Det betyder, at der i måneder, hvor et medlem arbejder på nedsat tid, efter at retten til supplerende
dagpenge er udløbet, kan udbetales dagpenge vedrørende uger, hvor medlemmet ikke har haft
arbejde.
Der vil således – ligesom efter gældende regler – ikke kunne udbetales supplerende dagpenge
vedrørende uger, hvor et medlem har haft arbejde, efter at retten til supplerende dagpenge er
udløbet. Derimod vil der kunne udbetales dagpenge for resten af måneden. Det betyder, at et
medlem, som har været fuldt ledigt i en eller flere uger i en måned, kan få udbetalt dagpenge
vedrørende disse uger.
Forslaget skal ses på baggrund af, at supplerende dagpenge fremover udbetales i måneder, hvor et
medlem har arbejdet på nedsat tid, altså hvor medlemmet har arbejdet mindre end 160,33 timer.
Der vil med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 60, stk. 2, som bliver stk. 4,
bl.a. blive fastsat nærmere regler om, at uger, hvor et medlem har arbejdet, vil medføre fradrag med
mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden, efter at retten til supplerende dagpenge er
udløbet, og at dette skal ske ved tekniske belægninger. Der vil herunder blive fastsat nærmere regler
om uger, der løber over et månedsskift.
Til § 60, stk. 3
Efter gældende regler i § 60, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et
medlem opnå ret til at begynde en ny periode med supplerende dagpenge, når medlemmet efter at
259
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
retten til supplerende dagpenge er bortfaldet i henhold til lov om et indkomstregister som
lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 130 løntimer i
hver af 6 månedsindberetninger, mere end 30 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end
60 løntimer i hver af 13 14-dages-indberetninger, eller have udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder. Medlemmet kan
først begynde at optjene ret til en ny periode med supplerende dagpenge, når retten til supplerende
dagpenge i en tidligere periode er udløbet.
Det foreslås i
§ 60, stk. 3,
at retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes, når retten til
supplerende dagpenge er udløbet.
Det foreslås som noget nyt, at genoptjeningskravet øges, således at et fuldtidsforsikret medlem
skal have fået indberettet mere end 146 løntimer pr. måned i hver af 6 månedsindberetninger inden
for 12 sammenhængende måneder for at få ret til en ny periode med supplerende dagpenge.
Baggrunden er, at mindsteudbetalingsreglen fremover opgøres månedsvis som to dage pr. måned
(14,8 timer).
Tilsvarende kan genoptjeningskravet opfyldes med 26 ugeindberetninger med mere end 34
løntimer og 13 14-dages-indberetninger med mere end 68 løntimer inden for 12 sammenhængende
måneder.
Et medlem kan derudover som efter gældende regler genoptjene retten til supplerende dagpenge
ved at have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for
12 måneder. De gældende regler om opgørelse af drift af selvstændig virksomhed i væsentligt
omfang i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed videreføres uændret.
Det foreslås, at genoptjeningskravet kan opfyldes på baggrund af løntimer, som er indberettet til
indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Der vil med hjemmel i § 60, stk. 2, der
bliver stk. 4, blive fastsat nærmere regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af
beskæftigelseskravet, kan medregnes ved genoptjening af perioden med supplerende dagpenge,
herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre
perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Det bemærkes, at
afholdt ferie med feriegodtgørelse kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende
dagpenge.
Til nr. 56
Efter gældende § 60, stk. 2, som bliver stk. 4, i loven, fastsætter beskæftigelsesministeren efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsens stk. 1. Der
kan herunder fastsættes regler for arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis. Der kan endvidere
fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til
indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af kravet til genoptjening af retten til supplerende
dagpenge.
260
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Med hjemmel i bestemmelsen er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om supplerende
dagpenge om bl.a. tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge og genoptjening af retten til
supplerende dagpenge. Der er herunder fastsat regler om arbejdsforhold, hvori der arbejdes
periodevis. Desuden er der fastsat regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af genoptjeningskravet.
Det foreslås i § 60, stk. 2, som bliver stk. 4, at bemyndigelsesbestemmelsen udvides til, at der
fastsættes nærmere regler om hele bestemmelsen. Det foreslås derudover, at der kan fastsættes
nærmere regler om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til
supplerende dagpenge udløber.
Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen vil der ligesom i dag blive fastsat regler om bl.a.
retten til supplerende dagpenge, når et medlem arbejder på nedsat tid, om supplerende dagpenge
under arbejdsfordeling, om tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge og om genoptjeningen af
retten til supplerende dagpenge.
Der fastsættes videre regler om opgørelsen af tidsbegrænsningen, herunder om at alle uger med
arbejde i turnus, efter en vagtplan eller i en arbejdsfordeling indgår i tidsbegrænsningen.
Der fastsættes endvidere regler om opgørelse af tidsbegrænsningen i forbindelse med
efterregulering af dagpengene og uger, der løber over et månedsskift. I den forbindelse fastsættes
der nærmere regler om, at en uge, som løber hen over et månedsskift, opgøres og medregnes i den
måned, hvor ugen afsluttes. Arbejdsløshedskassen skal lægge de oplysninger til grund, som
forefindes på det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen udbetaler dagpengene.
I tilfælde, hvor der udbetales dagpenge i to på hinanden følgende måneder, betyder det, at
arbejdsløshedskassen skal tage højde for oplysninger på dagpengekortet for den sidste uge i den
forudgående måned ved opgørelsen af antallet af uger med supplerende dagpenge.
Hvis der derimod ikke har været udbetalt dagpenge i den forudgående måned, og
arbejdsløshedskassen ikke har oplysninger om den del af ugen, som ligger i den forudgående
måned, skal arbejdsløshedskassen vurdere, om ugen skal forbruge af tidsbegrænsningen på
baggrund af den del af ugen, som indgår i måneden. Der tages dermed ikke højde for den del af
ugen, som ligger i den forudgående måned.
Desuden vil der blive fastsat nærmere regler, der vil være gældende i en overgangsperiode fra 1.
juli 2017 og indtil beskæftigelsesministeren sætter reglerne i lovforslagets § 1, nr. 56, i kraft, om at
uger, hvor et medlem har arbejdet, vil medføre fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af
dagpenge for måneden, efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet, og at dette skal ske ved
tekniske belægninger. Der vil herunder blive fastsat nærmere regler om uger, der løber over et
månedsskift.
261
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Der vil derudover blive fastsat nærmere regler om, at der kan udbetales supplerende dagpenge for
hele den måned, hvor de 30 uger med ret til supplerende dagpenge udløber. Den resterende del af
måneden behandles dermed som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Til nr. 57
Til § 60, stk. 1
Det følger af forslaget til § 60, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 55, at retten til
supplerende dagpenge udløber, når medlemmet har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger
inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge.
Denne ændring træder i kraft den 1. juli 2017. Ændringen skal også gælde, når reglerne i dette
nummer træder i kraft. Det foreslås af lovtekniske årsager, at bestemmelsen affattes på ny med
samme indhold som forslaget til § 60, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 55.
Det foreslås således i
§ 60, stk. 1,
at når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30
uger inden for de sidste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende
dagpenge, udløber retten til supplerende dagpenge.
I tidsbegrænsningen indgår de uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, og samtidig har
fået udbetalt supplerede dagpenge i måneden. Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i en
uge, når medlemmets arbejdstid i ugen er mindre end fuld ugentlig arbejdstid, dvs. 37 timer.
Uger, hvor et medlem har arbejdet på fuld tid (37 timer), indgår ikke i tidsbegrænsningen for
supplerende dagpenge. Det gælder selv om der i øvrigt udbetales supplerende dagpenge i måneden,
fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i måneden. Hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge
i måneden, indgår uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, ikke i tidsbegrænsningen.
Det foreslås derudover, at en uge ikke indgår i tidsbegrænsningen, hvis der er sket fradrag i
udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen. Det betyder, at uger, hvor
medlemmets arbejdstid og tekniske belægninger udgør mindst 37 timer, ikke indgår i
tidsbegrænsningen. De gældende regler om, hvilke forhold der medfører tekniske belægninger,
finder fortsat anvendelse.
Når et medlem har haft sammenlagt 30 uger, som indgår i tidsbegrænsningen, inden for de sidste
104 uger, udløber retten til supplerende dagpenge. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i en måned
efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan ikke få udbetalt dagpenge i måneden. Det
gælder selv om medlemmet i en eller flere uger i måneden har været fuldt ledig. Det er en
konsekvens af forslaget om, at supplerende dagpenge fremover udbetales i måneder, hvor et
medlem har arbejdet på nedsat tid, altså hvor medlemmet arbejder mindre end 160,33 timer.
262
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Der vil med hjemmel i den foreslåede § 60, stk. 5, bl.a. blive fastsat nærmere regler om opgørelse
af tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse med efterregulering af dagpengene og uger, der løber
over et månedsskift, samt om at der kan udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor
de 30 uger med ret til supplerende dagpenge udløber. Den resterende del af måneden behandles
dermed som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Der vil derudover blive fastsat nærmere regler om, at alle uger med arbejde i turnus eller efter en
vagtplan indgår i tidsbegrænsningen.
Til § 60, stk. 2
Efter gældende regler i § 60, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem ikke få
udbetalt supplerende dagpenge, når retten til supplerende dagpenge er bortfaldet. Medlemmet opnår
herefter først ret til at begynde en ny periode med supplerende dagpenge, når medlemmet opfylder
genoptjeningskravet i § 60, stk. 1, 2. pkt., nr. 1 og 2.
Som noget nyt foreslås det i
§ 60, stk. 2,
at et medlem, som ikke har ret til supplerende dagpenge,
fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i 30 uger inden for de sidste 104 uger, og som ikke har
genoptjent retten til supplerende dagpenge, har ret til at forlænge den periode, hvor medlemmet
arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op til 12 uger.
Perioden med supplerende dagpenge kan forlænges på baggrund af løntimer, som er indberettet til
indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 12 måneder.
Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved den
fleksible optjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles
med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregistret. Det foreslås dog, at afholdt ferie med feriegodtgørelse,
som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende
dagpenge, ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende
dagpenge. De foreslåede ændringer vil blive fastsat med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i §
60, stk. 5.
Ved opgørelsen af den forlængede periode med supplerende dagpenge giver en måneds arbejde
med mere end 146 løntimer ret yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og
samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
Tilsvarende giver 4 ugeindberetninger med mere end 34 løntimer og 2 14-dages-indberetninger
med mere end 68 løntimer ret til yderligere 4 uger med supplerende dagpenge.
Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 60, stk. 5, vil der bl.a. blive fastsat
nærmere regler om forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge, herunder om
arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af forlængelsen af den periode, hvor
medlemmet kan arbejde på nedsat tid i op til 12 uger og samtidig modtage supplerende dagpenge,
263
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
herunder om at der kan udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor den mulige
forlængelse på op til 12 uger, udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed som om,
der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Arbejdsløshedskassen skal i forbindelse med, at retten til supplerende dagpenge er opbrugt,
opgøre medlemmets løntimer inden for de seneste 12 måneder og træffe afgørelse om den mulige
forlængelse af den periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid. Det betyder, at
arbejdsløshedskassen før retten til supplerende dagpenge er opbrugt skal orientere medlemmet om
muligheden for forlængelse af perioden med supplerende dagpenge og om omfanget af medlemmets
beskæftigelse. Der fastsættes med hjemmel i lovens § 65, stk. 6, nærmere regler herom i
bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.
Arbejdsløshedskassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med, at
medlemmet har valgt at forlænge perioden med supplerende dagpenge med hele den periode, som
pågældende har ret til. Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej.
Der vil i den forbindelse blive fastsat nærmere regler om, at medlemmet løbende giver sit ønske om
udbetaling af supplerende dagpenge, og dermed forlængelse, til kende på dagpengekortet. Det
betyder, at medlemmet ved udfyldelsen af dagpengekortet tilkendegiver, at pågældende ønsker at
gøre brug af forlængelsen af perioden med supplerende dagpengeret i den givne måned. Valget sker
for 4 uger ad gangen.
Til § 60, stk. 3
Efter gældende regler i bekendtgørelse om supplerende dagpenge medregnes alle uger, hvor
medlemmet i ugen både har haft arbejde og har fået udbetalt supplerende dagpenge ved opgørelsen
af tidsbegrænsningen på 30 uger med ret til supplerende dagpenge inden for de sidste 104 uger. Det
gælder også for uger, hvor et medlem er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel m.v.
Uger, hvor medlemmet er fuldt ledigt eller i fuld beskæftigelse medregnes ikke. For medlemmer,
som arbejder på nedsat tid i turnus, efter en vagtplan eller i en arbejdsfordeling medregnes dog alle
uger ved opgørelsen af tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Reglerne er fastsat med
hjemmel i gældende § 60, stk. 2, der bliver stk. 5, i loven.
Det foreslås som noget nyt i
§ 60, stk. 3,
at et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende
som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, ikke omfattes af tidsbegrænsningen og udløb af
retten til supplerende dagpenge.
Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling eller som er hjemsendt, skal i øvrigt opfylde
betingelserne, herunder at arbejdsfordelingen eller hjemsendelsen sker på overenskomstmæssigt
grundlag, og at medlemmet kan frigøres for at overtage andet arbejde med dags varsel.
Forslaget betyder, at et medlem kan deltage i en arbejdsfordeling eller være hjemsendt i mere end
30 uger inden for de seneste 104 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid, og samtidig får
udbetalt supplerende dagpenge i måneden. Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid både som
264
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil derimod indgå i
tidsbegrænsningen af supplerende dagpenge.
Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden
med supplerende dagpenge, kan også fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under
arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat
tid.
Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 60, stk. 5, bl.a. blive fastsat
nærmere regler om udmøntningen af undtagelsen fra supplerende dagpenge i perioder med
arbejdsfordeling eller hjemsendelse.
Til § 60, stk. 4
Efter gældende regler i § 60, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et
medlem opnå ret til at begynde en ny periode med supplerende dagpenge, når medlemmet efter at
retten til supplerende dagpenge er bortfaldet i henhold til lov om et indkomstregister som
lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 130 løntimer i
hver af 6 månedsindberetninger, mere end 30 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end
60 løntimer i hver af 13 14-dages-indberetninger, eller have udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder. Medlemmet kan
først begynde at optjene ret til en ny periode med supplerende dagpenge, når retten til supplerende
dagpenge i en tidligere periode er helt udløbet.
Det foreslås som noget nyt i
§ 60, stk. 4,
at retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes
løbende. Det betyder, at et medlem, som ikke har opbrugt retten til supplerende dagpenge, men som
opfylder genoptjeningskravet, får ret til en ny periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid i
30 uger inden for 104 uger og samtidig få udbetalt supplerende dagpenge. Dermed bortfalder de
resterende uger med ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlængelse af perioden
med op til 12 uger, som medlemmet ikke har brugt af den tidligere periode.
Det foreslås også, at genoptjeningskravet øges, således at et fuldtidsforsikret medlem skal have
fået indberettet mere end 146 løntimer pr. måned i hver af 6 månedsindberetninger inden for 12
sammenhængende måneder for at få ret til en ny periode med supplerende dagpenge. Baggrunden
er, at mindsteudbetalingsreglen fremover opgøres månedsvis som to dage pr. måned (14,8 timer).
Tilsvarende kan genoptjeningskravet opfyldes med 26 ugeindberetninger med mere end 34
løntimer og 13 14-dages-indberetninger med mere end 68 løntimer inden for 12 sammenhængende
måneder.
Et medlem kan derudover som efter gældende regler genoptjene retten til supplerende dagpenge
ved at have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for
265
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
12 måneder. De gældende regler om opgørelse af drift af selvstændig virksomhed i væsentligt
omfang i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed videreføres uændret.
Det foreslås, at genoptjeningskravet kan opfyldes på baggrund af løntimer, som er indberettet til
indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Med hjemmel i § 60, stk. 5, vil der blive
fastsat nærmere regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet,
kan medregnes ved den fleksible optjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder
forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for
hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Det bemærkes, at afholdt ferie
med feriegodtgørelse kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge.
Til § 60, stk. 5
Efter gældende § 60, stk. 2, i loven, fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen. Der kan herunder fastsættes
regler for arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at
visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan
medregnes til opfyldelsen af kravet til genoptjening af retten til supplerende dagpenge. De nærmere
regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1419 af 16. december 2014 om supplerende dagpenge.
I bekendtgørelsen er der fastsat regler om retten til supplerende dagpenge, når et medlem arbejder
på nedsat tid, herunder at et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets
arbejdstid i ugen er kortere end fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid.
Der er videre fastsat regler om supplerende dagpenge under arbejdsfordeling samt om
tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge, herunder om at alle uger, hvor et medlem arbejder i
turnus, efter vagtplan eller i en arbejdsfordeling, indgår i tidsbegrænsningen.
Der er endvidere fastsat regler om genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge, herunder om
opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening, hvis et medlem både har fået indberettet løn
månedsvis og uge- eller 14-dagesvis.
I dette lovforslags § 1, nr. 56, er der foreslået ændringer til bemyndigelsesbestemmelsen om, at
der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber
samt tekniske ændringer. Disse ændringer træder i kraft den 1. juli 2017. Ændringerne skal også
gælde, når reglerne i dette nummer træder i kraft. Det foreslås af lovtekniske årsager, at
bestemmelsen nyaffattes, uden at ordlyden ændres.
Det foreslås således i
§ 60, stk. 5,
at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen, herunder om
arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, om at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet,
266
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
samt om at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende
dagpenge udløber.
Med hjemmel heri vil der ligesom i dag blive fastsat regler om bl.a. retten til supplerende
dagpenge, når et medlem arbejder på nedsat tid, om supplerende dagpenge under arbejdsfordeling,
om tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge og om genoptjeningen af retten til supplerende
dagpenge.
Der vil blive fastsat regler om, at alle uger med arbejde i turnus eller efter vagtplan indgår i
tidsbegrænsningen. Derimod vil der blive fastsat nærmere regler om at undtage arbejdsfordeling
eller hjemsendelse fra tidsbegrænsningen og udløbet af retten til supplerende dagpenge.
Der vil derudover blive fastsat regler om opgørelse af tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse
med efterregulering af dagpengene og uger, der løber over et månedsskift, samt om at der kan
udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor retten til supplerende dagpenge, herunder
en evt. forlængelse på op til 12 uger, udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed
som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Der vil endvidere blive fastsat regler om den fleksible genoptjening af op til 12 uger med
supplerende dagpenge, herunder om arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af
perioden på op til 12 uger.
Der vil tillige blive fastsat regler om opgørelsen af genoptjeningskravet for ret til en ny periode
med supplerende dagpenge samt fleksibel genoptjening af op til 12 uger med supplerende
dagpenge.
Der vil herunder blive fastsat regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af
beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, kan medregnes ved både genoptjening og den fleksible
genoptjening af supplerende dagpenge, herunder om medregning af forhold, der kan sidestilles med
indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregistret. Afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med
løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, vil dog ikke
kunne medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. Der vil
også blive fastsat regler om opgørelsen af kravene til genoptjening, hvis et medlem både har fået
indberettet løn månedsvis og uge- eller 14-dagesvis.
Til nr. 58 og 59
Efter gældende regler i § 63, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem en
fyldestgørende (gyldig) grund til at undlade at overtage arbejde eller ophøre med arbejdet, hvis det
skyldes, at pågældende nægter at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel, jf. lov om
krigsmateriel m.v.
267
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at § 63, stk. 3, ophæves. Som konsekvens heraf ændres henvisningen i
bemyndigelsesbestemmelse i stk. 5. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt.
2.11.3.
Til nr. 60
Efter gældende regler i § 64 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har medlemmer, som
modtager førtidspension, en begrænset ret til dagpenge. Bestemmelsen omfatter også medlemmer,
som modtager social pension efter tilsvarende udenlandsk lovgivning medmindre denne udgør et
beløb, som er mindre end den danske folkepensions grundbeløb og pensionen ikke helt eller delvist
er betinget af en nedsættelse af modtagerens erhvervsevne.
Dagpengeperioden er begrænset til sammenlagt 12 måneder inden for de seneste 18 måneder.
Forbruget opgøres efter de almindelige regler i § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
herunder mulighederne for at få forlænget den referenceperiode, indenfor hvilken
dagpengeperioden kan forbruges.
Førtidspensionisters ret til en ny dagpengeperiode på 12 måneder er betinget af, at et
fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 18 måneder på ny har fået indberettet mindst 962
løntimer til indkomstregisteret, eller på ny har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt
omfang i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder. Et deltidsforsikret medlem skal inden for
de sidste 18 måneder på have fået indberettet mindst 629 løntimer til indkomstregisteret. Et
deltidsforsikret medlem kan ikke optjene dagpengeret ved selvstændig erhvervsvirksomhed, da
beskæftigelsen ikke kan anses for at være udøvet i væsentligt omfang (det vil sige i over 30 timer
om ugen). For personer, som har en sag om førtidspension under behandling, herunder tilsvarende
udenlandske pensionsordninger, gælder tidsbegrænsningen og genoptjeningskravet fra den 1. i
måneden efter der er forløbet 3 måneder fra det tidspunkt, hvor behandlingen af pensionssagen er
påbegyndt. Udbetales pensionen med virkning fra et tidligere tidspunkt, gælder tidsbegrænsningen
og genoptjeningskravet fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse.
Opgørelse af beskæftigelseskravet sker efter de almindelige regler i § 53 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. herunder mulighederne for at få forlænget referenceperioden inden
for hvilken, beskæftigelseskravet skal være opfyldt.
Hvis medlemmet ikke tilkendes førtidspension, efterbetales de dagpenge, der er bortfaldet som
følge af de nævnte begrænsninger.
De nævnte begrænsninger gælder ikke, hvis førtidspensionen er gjort hvilende eller er frakendt.
Det bemærkes, at efter § 74 c, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan medlemmer,
som modtager førtidspension, ikke samtidig modtage efterløn. Dette ændres der ikke på med dette
lovforslag.
268
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Førtidspensionister får foretaget fradrag i pensionen på grundlag af arbejdsindtægter, herunder
arbejdsløshedsdagpenge.
Aftalepartierne bag Aftale om et tryggere dagpengesystem er enige i Dagpengekommissionens
forslag om, at særreglerne om dagpenge til førtidspensionister afskaffes, og at gruppen får dagpenge
på samme vilkår som andre. Dagpengekommissionen har vurderet, at særreglerne vedrører en meget
lille gruppe personer (formentlig under 10 personer).
Reglerne om førtidspensionisters begrænsede ret til arbejdsløshedsdagpenge skal ses i lyset af, at
den generelle dagpengeperiode har været væsentlig længere end efter de gældende regler. Reglen
blev i sin tid indført i erkendelse af, at førtidspensionsister primære forsørgelsesgrundlag er
førtidspension, men at det på grund af særlige færdigheder hos pågældende eller omstændigheder
omkring jobfunktionen, herunder eventuel særlig indretning af arbejdspladsen, og på trods af
pågældende funktionsnedsættelse, alligevel har været mulig for pågældende, at opretholde en
normal beskæftigelse og dermed har kunnet opfylde dagpengebetingelserne, herunder
rådighedsforpligtigelsen. Ønsket bag reglerne var med andre ord at sikre førtidspensionister, som
søgte arbejde, ligestilling med øvrige ledige forsikrede personer. Dvs. at de almindelige betingelser
for ret til dagpenge, herunder kravet om at stå fuldt til rådighed, også skal opfyldes af ledige
førtidspensionister.
Der er tale om en begrænset gruppe, der modtager førtidspension – eller en tilsvarende
udenlandsk pension – og dagpenge. Det skyldes ikke mindst, at denne gruppe ofte vil have svært
ved at opfylde rådighedsreglerne og reglerne om ret og pligt til tilbud m.v. efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Desuden betyder den potentielle ret til dagpenge, at kommunerne skal underrette
arbejdsløshedskasserne om alle pensionsansøgninger, og arbejdsløshedskasserne skal herefter
registrere disse underretninger.
Adgangen til førtidspension er tillige ændret flere gange i de seneste 10-15 år, og der stilles nu i
modsætning til tidligere krav om nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset
mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob,
ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Det vurderes på den
baggrund, at der er et begrænset antal personer, der modtager førtidspension, som samtidig kan stå
fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet.
På den baggrund og som følge af, at dagpengeperioden efter de gældende regler er fastsat til 2 år,
og også vil være det efter gennemførelsen af dette lovforslag, foreslås det, at særreglen om
begrænsningen i førtidspensionisters ret til arbejdsløshedsdagpenge, ophæves.
Den foreslåede lempelse indebærer, at førtidspensionister kan få dagpenge på samme vilkår og i
samme periode, som andre ledige dagpengemodtagere. Ledige førtidspensionister skal efter
269
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
forslaget – ligesom i dag – opfylde de øvrige betingelser for ret til arbejdsløshedsdagpenge,
herunder kravet om at stå til rådighed for fuldtidsarbejde som fuldtids- eller deltidsforsikret. Det
vurderes, at den foreslåede lempelse vil berører en meget lille gruppe personer, der i dag er under
10 personer, der modtager dagpenge, mens de er på førtidspension.
Til nr. 61 og 62
Efter gældende § 68, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal et deltidsforsikret medlem
lade sig overflyttes til fuldtidsforsikring, hvis medlemmet har beskæftigelse på mere end 390
løntimer inden for en sammenhængende periode på 3 måneder ved månedsindberetninger til
indkomstregistret eller har haft beskæftigelse på mere end 360 løntimer inden for en
sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger til indkomstregistret.
Et deltidsforsikret medlem, som mere end midlertidigt overgår til at drive selvstændig virksomhed i
væsentligt omfang, skal ligeledes lade sig overflytte til fuldtidsforsikring.
Det er medlemmet, som skal anmelde ændringen i arbejdstiden til arbejdsløshedskassen.
Efter gældende § 68, stk. 4, kan der fastsættes nærmere regler om overflytning m.v., og efter
bestemmelsens stk. 5, udelukkes et deltidsforsikret medlem fra ret til dagpenge efter regler, som
fastsættes af beskæftigelsesministeren, hvis medlemmet undlader at anmelde ændringen i
arbejdstiden til arbejdsløshedskassen.
De nærmere regler om overflytning og udelukkelse fra ret til dagpenge er fastsat i bekendtgørelse
nr. 561 af 4. juli 2002 om overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring, som ændret ved
bekendtgørelse nr. 350 af 27. april 2011. Der er bl.a. fastsat regler om, at et deltidsforsikret medlem,
som får fuldtidsarbejde, skal overflyttes til fuldtidsforsikring, hvis kravet til beskæftigelse er
opfyldt, samt at overflytningen tidligst kan få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget
medlemmets skriftlige anmodning om overflytning, eller fra det tidspunkt hvor kassen har
konstateret ændringen i arbejdstiden. Der er endvidere fastsat regler om, at medlemmet udelukkes
fra dagpenge og andre ydelser fra arbejdsløshedskassen for de første 20 timers dagpengeberettigede
ledighed, hvis arbejdsløshedskassen modtager medlemmets meddelelse om ændringen i
arbejdstiden, eller konstaterer ændringen i arbejdstiden senere end 2 uger efter, at betingelserne for
overflytning var opfyldt. Det er dog en forudsætning for udelukkelsen fra dagpenge og andre
ydelser, at medlemmet kan overflyttes på dette tidspunkt. Der er endelig fastsat regler om, at
sanktionen bortfalder, hvis den ikke er afviklet senest 2 år efter datoen for overflytningen.
Det foreslås, at et deltidsforsikret medlem skal overflyttes til fuldtidsforsikring, når
arbejdsløshedskassen på baggrund af oplysningerne om løntimer i indkomstregistret konstaterer, at
medlemmet har haft beskæftigelse på mere end 390/360 løntimer inden for en sammenhængende
periode på 3 måneder/12 uger ved henholdsvis månedsindberetninger eller uge- eller 14-dages-
indberetninger til indkomstregisteret. Overflytningen til fuldtidsforsikring kan ske på baggrund af
oplysninger i indkomstregistret og kan dermed automatiseres og digitaliseres.
270
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås dog, at det fortsat påhviler et deltidsforsikret medlem at oplyse til
arbejdsløshedskassen, hvis medlemmet er påbegyndt selvstændig virksomhed mere end midlertidigt
og i væsentligt omfang, og derfor skal overflyttes til fuldtidsforsikring, idet arbejdsløshedskassen
ikke kan konstatere dette på baggrund af oplysningerne i indkomstregistret.
Som konsekvens af, at arbejdsløshedskasserne fremover automatisk overflytter deltidsforsikrede
medlemmer med mere end 390/360 løntimer inden for en sammenhængende periode på 3
måneder/12 uger til fuldtidsforsikring, foreslås det, at § 68, stk. 5, ophæves, således at et medlem
fremover ikke udelukkes fra dagpenge og andre ydelser, som følge af manglende oplysninger om
ændring af arbejdstid til arbejdsløshedskassen.
Med hjemmel i gældende § 68, stk. 4, vil de administrative regler blive tilrettet således, at det
fastsættes, at arbejdsløshedskassen automatisk skal overflytte deltidsforsikrede medlemmer til
fuldtidsforsikring, når betingelserne herfor er opfyldt, dog skal deltidsforsikrede fortsat oplyse om
selvstændig virksomhed, som de er påbegyndt mere end midlertidig og i væsentligt omfang. Det vil
videre blive fastsat, at den automatiske overflytning får virkning fra det tidspunkt, hvor
arbejdsløshedskassen konstaterer, at betingelserne er opfyldt. De gældende administrative regler om
sanktion ved manglende oplysning om ændring i arbejdstid ophæves.
Der vil endelig blive fastsat nærmere regler om et deltidsforsikret medlems mulighed for at blive
fuldtidsforsikret ved henvendelse til arbejdsløshedskassen, når medlemmet går op i arbejdstid,
herunder om at overflytningen kan få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget
medlemmets skriftlige anmodning om overflytning, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Til nr. 63 og 64
Efter gældende regler i § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsættes dagpengenes
størrelse for deltidsforsikrede medlemmer som højst 2/3 af højeste dagpengebeløb for
fuldtidsforsikrede. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5. Alle afledte
ugesatser for deltidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet. Herefter foretages afrunding
til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.
Som konsekvens af, at det i lovforslagets § 1, nr. 8, ad § 47, stk. 1, foreslås, at dagpengenes
højeste beløb fastsættes for en måned i stedet for en uge, er det ikke behov for at afrunde højeste
dagpengebeløb for deltidsforsikrede til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5. Som
yderligere konsekvens skal der ikke fastsættes afledte ugesatser, men kun satser, for
deltidsforsikrede. Endeligt foreslås en konsekvensændring som følge af, at reglen i § 47, stk. 1, om
afrunding ikke fremgår af bestemmelsens 3. pkt., men fremover af 4. pkt.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4, ad § 46, stk. 1, hvor det foreslås, at
dagpenge ydes for indtil 160,33 timer pr. måned. Timetallet svarer til det gennemsnitlige timetal for
en fuldtidsforsikret pr. måned, og beløbet er det samme hver måned uanset antal mulige arbejdsdage
271
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
i måneden. Beregning af dagpenge sker for en måned ad gangen. Fradrag i dagpengene sker som i
dag i forhold til beskæftigede timer m.v. i dagpengeperioden.
Højeste dagpenge for fuldtidsforsikrede beregnes fremover pr. måned og udgør et beløb svarende
til 160,33 timer. Der vil således ikke blive opgjort en ugesats.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4 og 8.
Til nr. 65
Efter gældende regler i § 71 har et deltidsforsikret medlem en fyldestgørende (gyldig) grund til at
afslå et henvist arbejde, hvis arbejdet er af større omfang end deltidsarbejde.
Det foreslås, at § 71 ophæves.
Der ændres herved ikke på, at deltidsforsikrede medlemmer alene skal kunne tage henvist
deltidsarbejde (op til 30 timer om ugen). Det foreslås, at forholdet med hjemmel i § 8 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats fremover reguleres i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats,
således at henvisning til et arbejde skal ske i overensstemmelse med reglerne om arbejdstiden for
deltidsforsikrede, jf. bekendtgørelse om rådighed.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i punkt 2.11.3.
Til nr. 66
Det foreslås, at § 73, stk. 1-3, ophæves, og at der i stedet indsættes 4 nye stykker. Det foreslås, at
reglerne træder i kraft den 1. juli 2017, jf. lovforslagets § 13, stk. 2. Det bemærkes, at reglerne
ophæves på det tidspunkt, hvor beskæftigelsesministeren i medfør af § 13, stk. 4, sætter § 73, som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 69, i kraft.
Bestemmelsen vil dermed kun være gældende i en overgangsperiode, indtil de aftalte ændringer af
regler om supplerende dagpenge i Aftalen om supplerende dagpenge og overskydende timer af 17.
december 2015, kan indføres i sin helhed.
Den gældende § 73, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omhandler overskydende timer
for deltidsforsikrede. Som en konsekvens af, at reglerne om overskydende timer for
fuldtidsforsikrede, jf. lovforslagets § 1, nr. 53, foreslås ophævet, foreslås, at de tilsvarende regler for
deltidsforsikrede medlemmer, også ophæves.
Til § 73, stk. 1
Efter gældende regler i § 73, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan der ikke udbetales
dagpenge til et ledigt deltidsforsikret medlem, som opnår arbejde i et omfang, som svarer til den
gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledighedens indtræden. Opnår medlemmet arbejde af
272
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
mindre omfang, nedsættes dagpengene (supplerende dagpenge). Det er således en betingelse for at
få supplerende dagpenge, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge.
Nedsættelsen af dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende
uge og medlemmets gennemsnitlige arbejdstid før ledighedens indtræden. Inden for områder, hvor
nedsættelsen ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til
arbejdslønnen. Ved beregningen vil der højst kunne tages en ugentlig arbejdstid på 30 timer i
betragtning.
Efter bestemmelsen kan et deltidsforsikret medlem dermed som udgangspunkt få supplerende
dagpenge i en uge for det antal timer, der svarer til forskellen mellem medlemmets arbejdstid i den
pågældende uge og medlemmets gennemsnitlige arbejdstid før ledighedens indtræden.
Arbejdslønnen omregnes dog til timer, hvis arbejdstiden anses for ukontrollabel. Der kan højst tages
en ugentlig arbejdstid på 30 timer i betragtning. De nærmere regler om supplerende dagpenge er
med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 73, stk. 4, der bliver stk. 5, fastsat i
bekendtgørelse om supplerende dagpenge.
Det foreslås i
§ 73, stk. 1,
at der ikke kan udbetales dagpenge til et ledigt deltidsforsikret medlem,
som opnår arbejde i 130 timer om måneden. Forslaget er en konsekvens af forslaget til § 46, stk. 1,
om at dagpenge fremover ydes for indtil 130 timer om måneden for deltidsforsikrede.
Det foreslås videre, at et ledigt deltidsforsikret medlem fremover kan få udbetalt supplerende
dagpenge, hvis medlemmet får arbejde af mindre omfang end 130 timer i en måned.
Det foreslås således, at supplerende dagpenge er dagpenge, som udbetales i en måned, hvor
medlemmet arbejder på nedsat tid. Det er fortsat en betingelse for at få supplerende dagpenge, at
medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge.
For deltidsforsikrede sker udbetalingen af supplerende dagpenge efter forholdet mellem
medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 130 timer. Inden for inden for områder, hvor
udbetalingen af supplerende dagpenge ikke kan ske på grund af arbejdstiden, sker udbetalingen
under hensyn til arbejdslønnen. De nærmere regler om omregning af arbejdslønnen fastsættes i de
administrative regler, ligesom i gældende regler. Det foreslås, at reglen om, at der ved beregningen
højst vil kunne tages en ugentlig arbejdstid på 30 timer i betragtning, ophæves.
Dermed vil opgørelsen og udbetalingen af supplerende dagpenge følge det månedsbaserede
dagpengesystem.
Der er med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse fastsat regler i bekendtgørelse
om supplerende dagpenge om, at et deltidsforsikret medlem kun kan få udbetalt supplerende
dagpenge, hvis medlemmets dagpenge i ugen mindst svarer til dagpenge for 1/5 del af medlemmets
gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, den såkaldte mindsteudbetalingsregel.
273
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Med hjemmel i bestemmelsen vil der blive fastsat regler om, at et fuldtidsforsikret medlem
fremover kun kan få udbetalt supplerende dagpenge, hvis medlemmets dagpenge i måneden udgør
et beløb, der mindst svarer til dagpenge for to dage. Mindsteudbetalingsreglen for deltidsforsikrede
svarer dermed til 12 timer pr. måned. Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at dagpenge,
herunder supplerende dagpenge, fremover udbetales og opgøres månedsvis.
Til § 73, stk. 2
Efter gældende regler i § 73, stk. 2, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. bortfalder
retten til nedsatte dagpenge (supplerende dagpenge), når medlemmet har fået udbetalt supplerende
dagpenge i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger.
Efter gældende regler i bekendtgørelse om supplerende dagpenge, som er fastsat med hjemmel i
gældende § 73, stk. 4, som bliver stk. 5, i loven, medregnes alle uger, hvor medlemmet i ugen både
har haft arbejde og har fået udbetalt supplerende dagpenge ved opgørelsen af tidsbegrænsningen på
30 uger med ret til supplerende dagpenge inden for de sidste 104 uger. Det gælder også for uger,
hvor medlemmet starter eller slutter et ansættelsesforhold midt i ugen, eller hvor medlemmet er
hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel. Uger, hvor medlemmet er fuldt ledigt eller i
fuld beskæftigelse medregnes ikke. For medlemmer, som arbejder på nedsat tid i turnus, efter en
vagtplan eller i en arbejdsfordeling medregnes dog alle uger ved opgørelsen af tidsbegrænsningen
for supplerende dagpenge.
Det foreslås i
§ 73, stk. 2,
at når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden
for de sidste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge, udløber
retten til supplerende dagpenge.
I tidsbegrænsningen indgår alle uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, og samtidig har
fået udbetalt supplerede dagpenge i måneden. Et deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i en
uge, når medlemmets arbejdstid i ugen er kortere end 30 timer, hvilket svarer til fuld ugentlig
arbejdstid pr. uge.
Uger, hvor et deltidsforsikret medlem har arbejdet på fuld tid (30 timer), indgår ikke i
tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Det gælder selv om der i øvrigt udbetales
supplerende dagpenge i måneden, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i måneden. Hvis
medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i måneden, indgår uger, hvor et medlem har arbejdet på
nedsat tid, ikke i tidsbegrænsningen.
Det foreslås derudover, at en uge ikke indgår i tidsbegrænsningen, hvis der er sket fradrag i
udbetalingen af dagpenge for mindst 30 timer vedrørende ugen. Det betyder, at uger, hvor
medlemmets arbejdstid og tekniske belægninger udgør mindst 30 timer, ikke indgår i
tidsbegrænsningen. De gældende regler i bekendtgørelse om supplerende dagpenge om, hvilke
274
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
forhold, der medfører tekniske belægninger, herunder bl.a. dage med ferie, manglende rådighed og
ret til betaling af g-dage fra en arbejdsgiver, finder fortsat anvendelse.
Der vil med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 73, stk. 4, som bliver stk. 6,
bl.a. blive fastsat nærmere regler om opgørelse af tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse med
efterreguleringen af dagpengene og uger, der løber over et månedsskift samt om, at der kan
udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor de 30 uger med ret til supplerende
dagpenge, udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed som om, der fortsat var ret til
supplerende dagpenge.
Der vil derudover blive fastsat nærmere regler om, at alle uger med arbejde i turnus, efter en
vagtplan eller i en arbejdsfordeling indgår i tidsbegrænsning.
Til § 73, stk. 3
Efter gældende § 73, stk. 2, bortfalder retten til supplerende dagpenge, når medlemmet har fået
udbetalt supplerende dagpenge i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger. Konsekvensen
heraf er, at et medlem ikke kan få udbetalt supplerende dagpenge for uger, hvor medlemmet har haft
arbejde. Derimod kan der udbetales dagpenge for uger, hvor medlemmet ikke har arbejdet på nedsat
tid.
Det foreslås, at når retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan der udbetales supplerende
dagpenge for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører en uge, hvor et
medlem har arbejdet, fradrag med mindst 30 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.
Det betyder, at der i måneder, hvor et medlem arbejder på nedsat tid, efter at retten til supplerende
dagpenge er udløbet, kan udbetales dagpenge vedrørende uger, hvor medlemmet ikke har arbejde.
Der vil således – ligesom efter gældende regler – ikke kunne udbetales supplerende dagpenge
vedrørende uger, hvor et medlem har haft arbejde, efter at retten til supplerende dagpenge er
udløbet. Derimod vil der kunne udbetales dagpenge for resten af måneden. Det betyder, at et
medlem, som har været fuldt ledigt i en eller flere uger i en måned, kan få udbetalt dagpenge
vedrørende disse uger.
Forslaget skal ses på baggrund af, at supplerende dagpenge fremover udbetales i måneder, hvor et
medlem har arbejdet på nedsat tid, altså hvor medlemmet har arbejdet mindre end 130 timer.
Der vil med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 73, stk. 4, der bliver stk. 5,
bl.a. blive fastsat nærmere regler om, at uger, hvor et medlem har arbejdet, vil medføre fradrag med
mindst 30 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden, efter at retten til supplerende dagpenge er
udløbet, og at dette skal ske ved tekniske belægninger. Der vil herunder blive fastsat nærmere regler
om uger, der løber over et månedsskift.
275
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Til § 73, stk. 4
Efter gældende regler i § 73, stk. 2, nr. 1-3, kan et medlem opnå ret til at begynde en ny periode
med supplerende dagpenge, når medlemmet efter at perioden med ret til supplerende dagpenge er
bortfaldet inden for 12 sammenhængende måneder i henhold til lov om et indkomstregister har fået
indberettet et antal løntimer, som mindst svarer til den gennemsnitlige arbejdstid før ledigheden,
1) i hver af 6 månedsindberetninger,
2) i hver af 26 ugeindberetninger, eller
3) i hver af 13 14-dages-indberetninger.
Medlemmet kan først begynde at optjene ret til en ny periode med supplerende dagpenge, når
retten til supplerende dagpenge i en tidligere periode er udløbet.
Det foreslås i
§ 73, stk. 4,
at retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes, når retten til
supplerende dagpenge er udløbet.
Det foreslås som noget nyt, at genoptjeningskravet øges, således at et deltidsforsikret medlem skal
have fået indberettet mere end 118 løntimer pr. måned i hver af 6 månedsindberetninger inden for
12 sammenhængende måneder for at få ret til en ny periode med supplerende dagpenge. Bag-
grunden er, at mindsteudbetalingsreglen fremover opgøres månedsvis som to dage pr. måned (12
timer for deltidsforsikrede).
Tilsvarende kan genoptjeningskravet opfyldes med 26 ugeindberetninger med mere end 27
løntimer og 13 14-dages-indberetninger med mere end 54 løntimer inden for 12 sammenhængende
måneder for deltidsforsikrede.
Det foreslås, at genoptjeningskravet kan opfyldes på baggrund af løntimer, som er indberettet til
indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Med hjemmel i § 73, stk. 4, der bliver
stk. 5, vil der blive fastsat nærmere regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af
beskæftigelseskravet, kan medregnes ved genoptjeningen af perioden med supplerende dagpenge,
herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre
perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Det bemærkes, at
afholdt ferie med feriegodtgørelse kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende
dagpenge.
Til nr. 67 og 68
Efter gældende § 73, stk. 4, som bliver stk. 5, fastsætter beskæftigelsesministeren regler om
bestemmelsen efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Der kan endvidere fastsættes regler om,
at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan
medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk. 2.
Med hjemmel i bestemmelsen er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om supplerende
dagpenge om bl.a. tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge og genoptjening af retten til
276
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
supplerende dagpenge. Der er herunder fastsat regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke
indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af
genoptjeningskravet. Der er videre fastsat regler om, at et deltidsforsikret medlem kun kan få
supplerende dagpenge, hvis medlemmets dagpenge i ugen udgør et beløb, der mindst svarer til
dagpenge for 1/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, den såkaldte
mindsteudbetalingsregel.
Med hjemmel i den gældende § 73, stk. 2, er der ligeledes fastsat regler om, at arbejdsforhold,
hvori der arbejdes periodevis, indgår i opgørelsen af tidsbegrænsningen.
Det foreslås i
§ 73, stk. 4,
der bliver stk. 5, at bemyndigelsesbestemmelsen udvides til, at der
fastsættes nærmere regler om de foreslåede ændringer af bestemmelsen. Det foreslås derudover, at
der kan fastsættes nærmere regler om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor
retten til supplerende dagpenge udløber.
Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen vil der blive fastsat nærmere regler om, at et medlem
kun kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmets dagpenge i måneden mindst svarer til
dagpenge for to dage. Mindsteudbetalingsreglen for deltidsforsikrede svarer dermed til 12 timer pr.
måned. Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at dagpenge, herunder supplerende dagpenge,
fremover udbetales og opgøres månedsvis.
Det foreslås videre, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om arbejdsforhold, hvori der arbejdes
periodevis, flyttes til § 73, stk. 4, der bliver stk. 5, og at der med hjemmel heri fastsættes regler om,
at alle uger med arbejde i turnus efter en vagtplan eller i en arbejdsfordeling indgår i
tidsbegrænsningen.
Der fastsættes endvidere regler om opgørelse af tidsbegrænsningen i forbindelse med
efterregulering af dagpengene og uger, der løber over et månedsskift. I den forbindelse fastsættes
der nærmere regler om, at en uge, som løber hen over et månedsskift, opgøres og medregnes i den
måned, hvor ugen afsluttes. Arbejdsløshedskassen skal lægge de oplysninger til grund, som
forefindes på det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen udbetaler dagpengene.
I tilfælde, hvor der udbetales dagpenge i to på hinanden følgende måneder, betyder det, at
arbejdsløshedskassen skal tage højde for oplysninger på dagpengekortet for den sidste uge i den
forudgående måned ved opgørelsen af antallet af uger med supplerende dagpenge.
Hvis der derimod ikke har været udbetalt dagpenge i den forudgående måned, og
arbejdsløshedskassen ikke har oplysninger om den del af ugen, som ligger i den forudgående
måned, skal arbejdsløshedskassen vurdere, om ugen skal forbruge af tidsbegrænsningen på
baggrund af den del af ugen, som indgår i måneden. Der tages dermed ikke højde for den del af
ugen, som ligger i den forudgående måned.
277
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Desuden vil der blive fastsat nærmere regler, der vil være gældende i en overgangsperiode fra 1.
juli 2017 og indtil beskæftigelsesministeren sætter reglerne i lovforslagets § 1, nr. 69, i kraft, om at
uger, hvor et medlem har arbejdet, vil medføre fradrag med mindst 30 timer i udbetalingen af
dagpenge for måneden, efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet, og at dette skal ske ved
tekniske belægninger. Der vil herunder blive fastsat nærmere regler om uger, der løber over et
månedsskift.
Der vil derudover blive fastsat nærmere regler om, at der kan udbetales supplerende dagpenge for
hele den måned, hvor de 30 uger med ret til supplerende dagpenge udløber. Den resterende del af
måneden behandles dermed som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Til nr. 69
Til § 73, stk. 1
Det følger af forslaget til § 73, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 66, at der ikke kan
udbetales dagpenge til et ledigt deltidsforsikret medlem, som opnår arbejde i 130 timer om
måneden, og at supplerende dagpenge er dagpenge, som udbetales i en måned, hvor medlemmet
arbejder på nedsat tid. For deltidsforsikrede sker udbetalingen af supplerende dagpenge efter
forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 130 timer. Denne ændring
træder i kraft den 1. juli 2017. Ændringen skal også gælde, når reglerne i dette nummer træder i
kraft. Det foreslås af lovtekniske årsager, at bestemmelsen affattes på ny med samme indhold som
forslaget til § 73, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 66.
Det foreslås således i
§ 73, stk. 1,
at der ikke kan udbetales dagpenge til et ledigt deltidsforsikret
medlem, som opnår arbejde i 130 timer om måneden. Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 46,
stk. 1, om at dagpenge fremover ydes for indtil 130 timer om måneden for deltidsforsikrede.
Det foreslås videre, at supplerende dagpenge er dagpenge, som udbetales i en måned, hvor
medlemmet arbejder på nedsat tid. Det er fortsat en betingelse for at få supplerende dagpenge, at
medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge.
For deltidsforsikrede sker udbetalingen af supplerende dagpenge efter forholdet mellem
medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 130 timer. Inden for områder, hvor udbetalingen
af dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker udbetalingen under hensyn til
arbejdslønnen. De nærmere regler om omregning af arbejdslønnen fastsættes i de administrative
regler, ligesom efter gældende regler.
Dermed vil opgørelsen og udbetalingen af supplerende dagpenge følge det månedsbaserede
dagpengesystem.
Til § 73, stk. 2
278
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det følger af forslaget til § 73, stk. 2, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 66, at retten til
supplerende dagpenge udløber, når medlemmet arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden
for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge. Denne
ændring træder i kraft den 1. juli 2017. Ændringen skal også gælde, når reglerne i dette nummer
træder i kraft. Det foreslås af lovtekniske årsager, at bestemmelsen affattes på ny med samme
indhold som forslaget til § 73, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 66.
Det foreslås således i
§ 73, stk. 2,
at når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30
uger inden for de sidste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende
dagpenge, udløber retten til supplerende dagpenge.
I tidsbegrænsningen indgår de uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, og samtidig har
fået udbetalt supplerede dagpenge i måneden. Et deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i en
uge, når medlemmets arbejdstid i ugen er mindre end fuld ugentlig arbejdstid, dvs. 30 timer.
Uger, hvor et deltidsforsikret medlem har arbejdet på fuld tid (30 timer), indgår ikke i
tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Det gælder selv om der i øvrigt udbetales
supplerende dagpenge i måneden, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i måneden. Hvis
medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i måneden, indgår uger, hvor et medlem har arbejdet på
nedsat tid, ikke i tidsbegrænsningen.
Det foreslås derudover, at en uge ikke indgår i tidsbegrænsningen, hvis der er sket fradrag i
udbetalingen af dagpenge for mindst 30 timer vedrørende ugen. Det betyder, at uger, hvor
medlemmets arbejdstid og tekniske belægninger udgør mindst 30 timer, ikke indgår i
tidsbegrænsningen. De gældende regler om, hvilke forhold der medfører tekniske belægninger,
finder fortsat anvendelse.
Når et medlem har haft sammenlagt 30 uger, som indgår i tidsbegrænsningen, inden for de sidste
104 uger, udløber retten til supplerende dagpenge. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i en måned
efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan ikke få udbetalt dagpenge i måneden. Det
gælder selv om medlemmet i en eller flere uger i måneden har været fuldt ledig. Det er en
konsekvens af forslaget om, at supplerende dagpenge fremover udbetales i måneder, hvor et
deltidsforsikret medlem har arbejdet på nedsat tid, altså mindre 130 timer.
Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 73, stk. 6, bl.a. blive fastsat
nærmere regler om opgørelse af tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse med efterreguleringen af
dagpengene og uger, der løber over et månedsskift, samt om at der kan udbetales supplerende
dagpenge for hele den måned, hvor de 30 uger med ret til supplerende dagpenge, udløber. Den
resterende del af måneden behandles dermed som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Der vil derudover blive fastsat nærmere regler om, at alle uger med arbejde i turnus eller efter en
vagtplan indgår i tidsbegrænsning.
279
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Til § 73, stk. 3
Gældende § 73, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omhandler overskydende timer for
deltidsforsikrede. Som en konsekvens af, at reglerne om overskydende timer for fuldtidsforsikrede,
jf. lovforslagets § 1, nr. 53, foreslås ophævet, foreslås, at de tilsvarende regler for deltidsforsikrede
medlemmer, også ophæves.
Efter gældende regler i § 73, stk. 2, i loven kan et medlem ikke få udbetalt supplerende dagpenge,
når retten til supplerende dagpenge er bortfaldet. Medlemmet opnår herefter først ret til at begynde
en ny periode med supplerende dagpenge, når medlemmet opfylder genoptjeningskravet i § 73, stk.
2, nr. 1-3.
Som noget nyt foreslås det, at i
§ 73, stk. 3,
at et medlem, som ikke har ret til supplerende
dagpenge, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i 30 uger inden for de sidste 104 uger, og som
ikke har genoptjent retten til supplerende dagpenge, har ret til at forlænge den periode, hvor
medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op til 12
uger (fleksibel genoptjening).
Perioden med supplerende dagpenge kan forlænges på baggrund af løntimer, som er indberettet til
indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 12 måneder.
Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved den
fleksible optjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles
med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregistret. Det foreslås dog, at afholdt ferie med feriegodtgørelse,
som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende
dagpenge, ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende
dagpenge. De foreslåede ændringer vil blive fastsat med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i §
73, stk. 6.
Ved opgørelsen af den forlængede periode med supplerende dagpenge giver en måneds arbejde
med mere end 118 løntimer for deltidsforsikrede ret yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på
nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
Tilsvarende giver 4 ugeindberetninger med mere end 27 løntimer og 2 14-dages-indberetninger
med mere end 54 løntimer for deltidsforsikrede ret til yderligere 4 uger med arbejde på nedsat tid og
udbetaling af supplerende dagpenge.
Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 73, stk. 6, vil der bl.a. blive fastsat
nærmere regler om forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge, herunder om
arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af forlængelsen af den periode, hvor
medlemmet kan arbejde på nedsat tid i op til 12 uger og samtidig modtage supplerende dagpenge,
herunder om at der kan udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor den mulige
280
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
forlængelse på op til 12 uger, udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed som om,
der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Arbejdsløshedskassen skal i forbindelse med, at retten til supplerende dagpenge er opbrugt opgøre
medlemmets løntimer inden for de seneste 12 måneder og træffe afgørelse om den mulige
forlængelse af den periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid. Det betyder, at
arbejdsløshedskassen før retten til supplerende dagpenge er opbrugt skal orientere medlemmet om
muligheden for forlængelse af perioden med supplerende dagpenge og om omfanget af medlemmets
beskæftigelse. Der fastsættes med hjemmel i lovens § 65, stk. 6, nærmere regler herom i
bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.
Arbejdsløshedskassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med, at
medlemmet har valgt at forlænge perioden med supplerende dagpenge med hele den periode, som
pågældende har ret til. Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej.
Der vil i den forbindelse blive fastsat nærmere regler om, at medlemmet løbende giver sit ønske om
udbetaling af supplerende dagpenge, og dermed forlængelse, til kende på dagpengekortet. Det
betyder, at medlemmet ved udfyldelsen af dagpengekortet tilkendegiver, at pågældende ønsker at
gøre brug af forlængelsen af perioden med supplerende dagpengeret i den givne måned. Valget sker
for 4 uger ad gangen.
Til § 73, stk. 4
Efter gældende regler i bekendtgørelse om supplerende dagpenge, som er fastsat med hjemmel i
den gældende § 73, stk. 4, der bliver stk. 6, medregnes alle uger, hvor medlemmet i ugen både har
haft arbejde og har fået udbetalt supplerende dagpenge ved opgørelsen af tidsbegrænsningen på 30
uger med ret til supplerende dagpenge inden for de sidste 104 uger. Det gælder også for uger, hvor
et medlem er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel. Uger, hvor medlemmet er fuldt
ledigt eller i fuld beskæftigelse medregnes ikke. For medlemmer, som arbejder på nedsat tid i
turnus, efter en vagtplan eller i en arbejdsfordeling medregnes dog alle uger ved opgørelsen af
tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge.
Det foreslås som noget nyt i
§ 73, stk. 4,
at et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende
som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, ikke omfattes af tidsbegrænsningen og udløb af
retten til supplerende dagpenge.
Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling eller som er hjemsendt, skal i øvrigt opfylde
betingelserne for ret til supplerende dagpenge, herunder at arbejdsfordelingen eller hjemsendelsen
sker på overenskomstmæssigt grundlag, og at medlemmet kan frigøres for at overtage andet arbejde
med dags varsel.
Forslaget betyder, at et medlem kan deltage i en arbejdsfordeling eller være hjemsendt i mere end
30 uger inden for de seneste 104 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid, og samtidig får
udbetalt supplerende dagpenge i måneden. Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid både som
281
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil derimod indgå i
tidsbegrænsningen af supplerende dagpenge.
Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden
med supplerende dagpenge, kan også fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under
arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat
tid.
Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 73, stk. 6, vil der blive fastsat
nærmere regler om udmøntningen af undtagelsen fra supplerende dagpenge i perioder med
arbejdsfordeling eller hjemsendelse.
Til § 73, stk. 5
Efter gældende regler i § 73, stk. 2, nr. 1-3, kan et medlem opnå ret til at begynde en ny periode
med supplerende dagpenge, når medlemmet efter at perioden med ret til supplerende dagpenge er
udløbet inden for 12 sammenhængende måneder i henhold til lov om et indkomstregister har fået
indberettet et antal løntimer, som mindst svarer til den gennemsnitlige arbejdstid før ledigheden,
1) i hver af 6 månedsindberetninger,
2) i hver af 26 ugeindberetninger, eller
3) i hver af 13 14-dages-indberetninger.
Efter gældende regler i § 73, stk. 2, kan et medlem dermed først genoptjene ret til en ny periode
med supplerende dagpenge, når medlemmet har opbrugt retten til supplerende dagpenge.
Det foreslås som noget nyt i
§ 73, stk. 5,
at retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes
løbende. Det betyder, at et medlem, som ikke har opbrugt retten til supplerende dagpenge, men som
opfylder genoptjeningskravet, får ret til en ny periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid i
30 uger inden for 104 uger og samtidig få udbetalt supplerende dagpenge. Dermed bortfalder de
resterende uger med ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlængelse af perioden
med op til 12 uger, som medlemmet ikke har brugt af den tidligere periode.
Det foreslås også, at genoptjeningskravet øges, således at et deltidsforsikret medlem skal have fået
indberettet mere end 118 løntimer pr. måned i hver af 6 månedsindberetninger inden for 12
sammenhængende måneder for at få ret til en ny periode med supplerende dagpenge. Baggrunden
er, at mindsteudbetalingsreglen fremover opgøres månedsvis som to dage pr. måned (12 timer for
deltidsforsikrede).
Tilsvarende kan genoptjeningskravet opfyldes med 26 ugeindberetninger med mere end 27
løntimer og 13 14-dages-indberetninger med mere end 54 løntimer inden for 12 sammenhængende
måneder for deltidsforsikrede.
282
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at genoptjeningskravet kan opfyldes på baggrund af løntimer, som er indberettet til
indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Med hjemmel i bemyndigelsen i § 73,
stk. 6, vil der blive fastsat nærmere regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af
beskæftigelseskravet, kan medregnes ved genoptjeningen af perioden med supplerende dagpenge,
herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre
perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Det bemærkes, at
afholdt ferie med feriegodtgørelse kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende
dagpenge.
Til § 73, stk. 6
Efter gældende regler i § 73, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsætter
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om
bestemmelsen. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke
indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af
beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til supplerende dagpenge. De nærmere regler er
fastsat i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.
I bekendtgørelsen er der fastsat regler om retten til supplerende dagpenge, når et medlem arbejder
på nedsat tid, herunder at et deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets
arbejdstid i ugen er kortere end den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, og om
hvordan den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden beregnes.
Der er også fastsat regler om, at der kun kan udbetales supplerende dagpenge, hvis medlemmets
dagpenge i ugen udgør et beløb, der mindst svarer til dagpenge for 1/5 af medlemmets
gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.
Der er videre fastsat regler om supplerende dagpenge under arbejdsfordeling samt om
tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge, herunder om at alle uger, hvor et medlem arbejder i
turnus, efter vagtplan eller i en arbejdsfordeling, indgår i tidsbegrænsningen.
Der er endvidere fastsat regler om genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge, herunder om
opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening, hvis et medlem både har fået indberettet løn
månedsvis og uge- eller 14-dagesvis. I dette lovforslags § 1, nr. 67-68, er der foreslået ændringer til
bemyndigelsesbestemmelsen om, at der kan fastsættes nærmere regler for arbejdsforhold, hvori der
arbejdes periodevis, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til
supplerende dagpenge udløber samt tekniske ændringer. Disse ændringer træder i kraft den 1. juli
2017. Ændringerne skal også gælde, når reglerne i dette nummer træder i kraft. Det foreslås af
lovtekniske årsager, at bestemmelsen nyaffattes, uden at ordlyden ændres.
Det foreslås således i
§ 73, stk. 6,
at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om
bestemmelsen efter forhandling med Beskæftigelsesrådet, herunder om arbejdsforhold, hvori der
arbejdes periodevis, om at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til
283
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, samt om at der kan
udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber.
Med hjemmel heri vil der ligesom i dag blive fastsat regler om bl.a. retten til supplerende
dagpenge, når et medlem arbejder på nedsat tid, om supplerende dagpenge under arbejdsfordeling,
om tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge og om genoptjeningen af retten til supplerende
dagpenge.
Der vil videre blive fastsat regler om, at et medlem kun kan få supplerende dagpenge, hvis
medlemmets dagpenge i måneden mindst svarer til dagpenge for to dage. Mindsteudbetalingsreglen
for deltidsforsikrede svarer dermed til 12 timer pr. måned. Forslaget er en konsekvens af forslaget
om, at dagpenge, herunder supplerende dagpenge, fremover udbetales og opgøres månedsvis.
Der vil også blive fastsat regler om, at alle uger med arbejde i turnus eller efter vagtplan indgår i
tidsbegrænsningen. Derimod vil der blive fastsat nærmere regler om at undtage arbejdsfordeling
eller hjemsendelse fra tidsbegrænsningen og udløbet af retten til supplerende dagpenge.
Der vil derudover blive fastsat regler om opgørelse af tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse
med efterreguleringen af dagpengene og uger, der løber over et månedsskift, samt om at der kan
udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor de 30 uger med ret til supplerende
dagpenge, herunder en evt. forlængelse på op til 12 uger, udløber. Den resterende del af måneden
behandles dermed som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Der vil endvidere blive fastsat regler om den fleksible genoptjening af op til 12 uger med
supplerende dagpenge, herunder om arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af
perioden på op til 12 uger.
Der vil tillige blive fastsat nærmere regler om opgørelsen af genoptjeningskravet for ret til en ny
periode med supplerende dagpenge samt fleksibel genoptjening af op til 12 uger med supplerende
dagpenge.
Der vil herunder blive fastsat regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af
beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, kan medregnes ved både genoptjening og den fleksible
genoptjening af supplerende dagpenge, herunder om medregning af forhold, der kan sidestilles med
indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregistret. Afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med
løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, vil dog ikke
kunne medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. Der vil
også blive fastsat regler om opgørelsen af kravene til genoptjening, hvis et medlem både har fået
indberettet løn månedsvis og uge- eller 14-dagesvis.
Til nr. 70
284
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Efter den gældende § 74 a, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan medlemmer, der
opbruger retten til dagpenge efter lovens § 55, stk. 1, efter det fyldte 50. år, og som ved fortsat
medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag kan opfylde kravet om anciennitet ved
efterlønsalderen, jf. lovens § 74, gå på efterløn uden at opfylde beskæftigelseskravet for ret til
dagpenge, jf. lovens § 74 a, stk. 4.
Som konsekvens af, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 55, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, hvor der gives
mulighed for at forlænge dagpengeperioden med op til et år på grundlag af arbejde, foreslås det, at
henvisningen i § 74 a, stk. 8, udvides til også at omfatte § 55, stk. 2.
Et medlem, som har haft arbejde i den ordinære dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, bliver således
først omfattet af § 74 a, stk. 8, når medlemmet har opbrugt muligheden for at forlænge
dagpengeperioden efter den foreslåede § 55, stk. 2.
Til nr. 71
Efter den gældende § 74 e, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. foretages fradrag i
efterløn for arbejde efter de samme regler, som gælder for fradrag i dagpenge, herunder reglerne om
supplerende dagpenge og timeoverførsel.
Som konsekvens af, at reglerne om timeoverførsel/overskydende timer efter lovforslagets § 1, nr.
53, foreslås ophævet, foreslås det at konsekvensændre henvisningen i lovens § 74 e, stk. 2.
Til nr. 72
Efter de gældende regler om fradrag i efterløn efter § 74 e i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
sker der for kontrollabelt arbejde samtidig med efterløn fradrag for et beløb svarende til en times
efterløn for hver times arbejde. Hvis arbejdet ikke er kontrollabelt sker fradraget i efterlønnen ved at
omregne indtægten til timer ved hjælp af den omregningssats, der er fastsat i medfør af § 52 i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter den gældende § 74 e, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. lempes fradraget, hvis en
efterlønsmodtager har indtægt fra kontrollabelt arbejde, hvor timelønnen er mindre end den til
enhver tid gældende omregningssats. Fradraget sker for det antal timer, der fremkommer ved at
dividere arbejdsindtægten med den til enhver tid gældende omregningssats. En efterlønsmodtager
med en timeløn under omregningssatsen får dermed fradraget et mindre beløb pr. arbejdstime end
ved et time-for-timefradrag. Det lempeligere fradrag finder anvendelse op til en samlet indtægt på
36.840 kr. (2016-niveau) inden for kalenderåret. Herefter sker fradraget i efterlønnen time-for-time.
For at sikre, at reglerne om det lempelige fradrag ikke skal kunne udnyttes ved, at en
efterlønsmodtager arbejder i mange timer til en meget lav timeløn, herunder at den pågældende
arbejder fuld tid ved siden af efterlønnen, er det fastsat, at der ikke kan udbetales efterløn, hvis den
faktiske arbejdstid for fuldtidsforsikrede overstiger 29,6 timer i en uge eller for deltidsforsikrede
overstiger 4/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før overgangen til efterløn.
285
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 79, ad § 74 n, stk. 1, om månedsvis acontoudbetaling af
efterløn og følgende efterregulering foreslås det, at grænsen for den faktiske arbejdstid, før
efterlønnen bortfalder, fastsættes som et månedligt timetal. Det foreslås, at der ikke kan udbetales
efterløn for en måned, hvis den faktiske arbejdstid i måneden overstiger 128 timer. Dette svarer til
den gældende grænse på 29,6 timer om ugen omregnet til månedsniveau med faktoren 4,33.
Timegrænsen gælder alene i forhold til fradrag efter reglerne om lempeligt fradrag. Mindsteud-
betalingsreglen for udbetaling af efterløn vil fortsat være den samme som for dagpenge, dvs.
fremover 14,8 time om måneden, og den gælder sideløbende med timegrænsen for det faktiske
arbejde i reglerne om det lempeligere fradrag for arbejde samtidig med efterløn.
Grænsen på 128 timer om måneden svarer til grænsen for den faktiske arbejdstid i forhold til
udbetaling af fleksydelse, som også er en ydelse, der udbetales månedsvis.
For deltidsforsikrede foreslås det, at der ikke kan udbetales efterløn, hvis den faktiske arbejdstid i
måneden overstiger 104 timer. Dette svarer til 4/5 af en ugentlig arbejdstid på 30 timer omregnet til
månedsniveau med faktoren 4,33.
Til nr. 73
Efter den gældende § 74 e, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan arbejde i
efterlønsperioden ikke medregnes ved optjening af beskæftigelseskravet, jf. den gældende lovs §
53, stk. 2.
Som følge af ændringen af beskæftigelseskravet, jf. lovforslagets § 1, nr. 23 og 24, foreslås det at
konsekvensændre henvisningen i § 74 e, stk. 6, til at henvise til lovens § 53, stk. 2-5.
Til nr. 74
Efter den gældende § 74 k, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes udbetaling
fra en pensionsordning mellem det 60. år og efterlønsalderen i opgørelsen af fradrag i efterlønnen
for pensioner.
For at undgå dobbelt fradrag for den samme pensionsudbetaling, er det fastsat, at der ikke sker
fradrag i efterlønnen for udbetalingen, hvis den har medført fradrag i udbetalte arbejdsløshedsdag-
penge. Efter at forhøjelsen af efterlønsalderen er indtrådt i 2014 er der afdækket et behov for at
udvide bestemmelsen om fritagelse for fradrag for pensioner i efterløn.
Det foreslås, at beskyttelsen mod dobbelt fradrag for den samme pensionsudbetaling i § 74 k, stk.
2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. gøres generel. Det foreslås derfor, at § 74 k, stk. 2,
ændres således, at der ikke sker fradrag i efterløn for pension, der er udbetalt mellem det 60. år og
efterlønsalderen, hvis pensionsudbetalingen har medført fradrag i anden offentlig
forsørgelsesydelse.
286
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det vil på nuværende tidspunkt sige, at der ikke sker fradrag i efterløn for en pensionsudbetaling,
der har medført fradrag i arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
kontantydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb,
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse.
Til nr. 75
Efter den gældende lovs § 74 l ydes efterlønnen med et beløb, der svarer til den dagpengesats,
medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed. Det vil sige, at medlemmets individuelle
efterlønssats beregnes på grundlag af den hidtidige lønindtægt (ordinært arbejde), der er indberettet
til indkomstregisteret, i den seneste periode på 3 måneder/12 uger (beregningsperioden) inden for 5
år før udstedelsen af efterlønsbevis eller overgang til efterløn, hvor pågældende har haft
beskæftigelse svarende til mindst 2/3 af fuld sædvanlig arbejdstid (320/296 løntimer). Efterlønnens
størrelse udgør højst 90 procent af den hidtidige arbejdsindtægt, dog højst den maksimale
dagpengesats på 836 kr. om dagen eller 4.180 kr. om ugen før skat (2016 niveau).
Hvis medlemmet inden for de seneste 5 år før udstedelsen af efterlønsbevis eller overgangen til
efterløn ikke har et beregningsgrundlag, som opfylder betingelserne, eller har fået udbetalt
dagpenge, udbetales efterlønnen med en fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge.
Lovforslagets § 1, nr. 9-13, ad §§ 48 og 49, om ændring af beregning af dagpengesatsen, får
umiddelbar konsekvens for beregning af efterlønssatsen, idet efterlønnen svarer til den
dagpengesats, som medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed.
Ændringen af reglerne om beregning af dagpenge betyder, at beregningen sker på grundlag af al
A- og B-indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, i de 12 bedste måneder inden for de
seneste 24 måneder forud for ledigheden (beregningsperioden).
Hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledigheden foreligger 12 måneder med
indtægt, beregnes efterlønnens størrelse på baggrund af gennemsnittet af alle måneder med
lønindkomst inden for 24 måneder. Månedssatsen beregnes som 90 pct. af det beregnede
indtægtsgrundlag, der deles med en individuel divisor i forhold til antal måneder med indtægt.
Beregningsperioden på 24 måneder udvides til 36 måneder, hvis der i 24 måneders perioden
overhovedet ikke foreligger måneder med indtægt. Endvidere foreslås det, at der ikke længere skal
være mulighed for at få udbetalt efterløn med en mindstesats.
Efter den gældende lovs § 74 a, stk. 8, kan et medlem, der før efterlønsalderen har opbrugt retten
til dagpenge, få ret til efterløn, uden at beskæftigelseskravet for ret til dagpenge er opfyldt. Det er en
betingelse, at medlemmet opbruger retten til dagpenge efter det fyldte 50. år, og at medlemmet ved
fortsat indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag vil kunne opfylde kravet om anciennitet ved
efterlønsalderen, jf. lovens § 74. Det er også en betingelse for at blive fritaget for at opfylde
287
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
beskæftigelseskravet, at medlemmet overgår til efterløn ved efterlønsalderen. Medlemmer, der er
omfattet af bestemmelsen, vil f.eks. være medlemmer i seniorjob.
Som en konsekvens af forslaget om at ændre reglerne om beregning af dagpenge, herunder
forslaget om, at der ikke skal være en fast sats, vil der være medlemmer, der er omfattet af lovens §
74 a, stk. 8, der ikke vil have et beregningsgrundlag, og de vil dermed ikke kunne få beregnet en
efterlønssats.
For at sikre, at medlemmer, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 8, vil kunne få en efterlønssats,
foreslås det, at de gældende principper for beregning af efterløn bevares for denne gruppe.
Det foreslås i
§ 74 l, stk. 10-12,
at medlemmets individuelle efterlønssats beregnes på grundlag af
den hidtidige lønindtægt (ordinært arbejde), der er indberettet til indkomstregisteret, i den seneste
periode på 3 måneder/12 uger (beregningsperioden) inden for 5 år før udstedelsen af efterlønsbevis
eller overgang til efterløn, hvor pågældende har haft beskæftigelse svarende til mindst 2/3 af fuld
sædvanlig arbejdstid (320/296 løntimer). For deltidsforsikrede skal der ved månedsindberetninger
være indberettet mindst 195 løntimer og ved uge- eller 14-dages-indberetninger mindst 180
løntimer.
Det foreslås i
§ 74 l, stk. 13,
at hvis medlemmet ikke har haft indtægt, der kan benyttes til
beregning af efterlønnen, og som inden for de seneste 5 år før efterlønsalderen ikke har fået udbetalt
dagpenge med en tidligere beregnet sats, udgør efterlønnen et beløb, der svarer til 82 pct. af
dagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede hhv. deltidsforsikrede, jf. lovens §§ 47 eller 70.
Til nr. 76-78
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 1, nr. 74, hvor der indsættes 4 nye
stykker i § 74 l, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v..
Med hjemmel i den gældende § 74 l, stk. 15, der bliver stk. 19, vil der blive fastsat regler om
beregning af efterløn efter de foreslåede regler. Indtægtsgrundlaget for beregning til medlemmer,
der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 8, vil være det samme som indtægtsgrundlaget for beregning af
dagpenge.
Til nr. 79
Efter den gældende § 74 n, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udbetales efterløn bagud
for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned.
Efter bestemmelsen kan direktøren for Styrelse for Arbejdsmarked og Rekruttering ændre en
udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor.
Arbejdsløshedskasserne fastsætter efter gældende regler selv udbetalingstidspunkterne, typisk
således at dagpengene er til medlemmets disposition senest den sidste hverdag/bankdag i måneden.
288
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det følger af bekendtgørelse nr. 1576 af 17. december 2013 om fleksibel efterløn samt bilag 1 til
bekendtgørelse nr. 949 af 19. august 2015 om standardvedtægt for anerkendte arbejdsløshedskasser,
at en efterlønsmodtager skal sende et ydelseskort til arbejdsløshedskassen umiddelbart efter hver
udbetalingsperiodes udløb. Efterlønsmodtageren skal oplyse om indtægter ved pension, arbejde,
øvrige indtægter eller hverv m.v. forud for arbejdsløshedskassens udbetaling af efterløn, jf.
bekendtgørelse om fleksibel efterløn. Retten til forfaldne ydelser falder bort, hvis ydelseskortet ikke
er indleveret senest 3 måneder efter periodens udløb.
Dagpenge udbetales til medlemmets NemKonto i den pågældendes pengeinstitut.
Arbejdsløshedskassen kan tidligst modtage dagpengekortet umiddelbart efter hver
udbetalingsperiodes udløb.
Udbetalingen af dagpenge sker på grundlag af oplysninger om arbejdstimer og lønindtægter i
udbetalingsperioden på dagpengekortet.
Det foreslås, at efterløn på samme måde som dagpenge, jf. lovforslagets § 1, nr. 4-7, ad § 46,
udbetales bagud månedsvis. Det foreslås endvidere, at de foreslåede § 46, stk. 1, 5 og 6, finder
tilsvarende anvendelse. Det foreslås også, at regler, som fastsættes med hjemmel i § 46, stk. 5, der
bliver stk. 7, finder tilsvarende anvendelse for efterløn.
Det betyder, at medlemmet, før udgangen af hver måned, skal indberette oplysninger digitalt til
arbejdsløshedskassen om forhold i måneden, som har betydning for retten til efterløn. Medlemmet
skal oplyse om alt arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde og skattepligtige indtægter, herunder
pension. De gældende regler om, hvad medlemmet skal oplyse til arbejdsløshedskassen, er uændret.
Som noget nyt foreslås det, at medlemmet skal oplyse om det forventede arbejde og indtægter for
den sidste del af udbetalingsperioden, således at medlemmet kan få udbetalt efterløn den sidste
bankdag i måneden, selv om udbetalingen af efterløn skal ske bagud for en måned. Oplysningerne
om det forventede arbejde m.v. skyldes, at indberetningerne til indkomstregisteret først foreligger
op til 10 dage efter udbetalingstidspunktet. Der fastsættes nærmere regler om, at den periode, hvor
medlemmet skal oplyse om de forventede arbejdstimer og indtægter, skal være på højest én uge.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen selv fastsætter fristen for,
hvornår de skal have modtaget ydelseskortet, for at kunne udbetale den sidste bankdag i måneden,
dog tidligst én uge før udbetalingsperiodens udløb. Arbejdsløshedskasserne kan f.eks. fastsætte en
frist på en fast dato hver måned, således at medlemmerne altid skal indberette oplysninger om
løntimer og indkomst m.v. senest den 25. for at få udbetalt efterløn senest den sidste bankdag i
måneden.
Det foreslås, at medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden i videst muligt
omfang sammenholdes med indberetninger til indkomstregisteret.
289
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at når oplysningerne for udbetalingsmåneden foreligger i
indkomstregisteret senest den 10. i den efterfølgende måned, skal der ske en digital
sammenholdning af oplysningerne på ydelseskortet for udbetalingsmåneden og oplysninger i
indkomstregisteret. Det sker digitalt og automatisk i arbejdsløshedskasserne og gælder for alle
medlemmer, som modtager dagpenge. Er der uoverensstemmelse mellem de oplysninger, som
medlemmet digitalt har oplyst, og oplysningerne i indkomstregisteret, vil der ske en efterregulering
i næste måneds udbetaling. Det gælder både en evt. modregning og en supplerende udbetaling.
Det foreslås dog, at der ikke skal ske en efterregulering, hvis uoverensstemmelsen er mindre end
bagatelgrænsen på 12 timer pr. måned. Der vil blive fastsat nærmere regler om, at bagatelgrænsen
gælder både, hvis medlemmet har indberettet for få timer eller for mange timer. Bagatelgrænsen
gælder også i forhold til indkomst, som skal omregnes til timer, herunder ukontrollabelt arbejde.
Hvis uoverensstemmelsen er på mere end bagatelgrænsen, skal der ske en efterregulering for alle
timerne, og ikke kun de timer, som overstiger bagatelgrænsen.
Bagatelgrænsen sikrer, at systemet kan fungere smidigt, og at der ikke skal ske efterreguleringer,
medmindre der er en væsentlig uoverensstemmelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i pkt.
2.5.3.2. og 2.5.3.3.
Til nr. 80
Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan
fastsætte nærmere regler om fravigelse af medlemmets indsendelse af oplysninger, jf. § 46, stk. 5, 2.
pkt. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdsløshedskassen kan
beslutte, at medlemmer, der i perioden med efterløn ikke arbejder og alene har indtægter i form af
pension, i stedet for en månedlig indsendelse af ydelseskort, kun skal indsende ydelseskort hver 6.
måned. Tilsvarende gælder for medlemmer, der på grund af arbejde ikke får udbetalt efterløn. Dette
svarer til de gældende regler i § 42, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1576 af 17. december 2013 om
fleksibel efterløn.
Til nr. 81
Efter den gældende § 75 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ophører retten til efterløn, når
medlemskabet ophører, jf. lovens § 43. For efterlønsmodtagere, der på grund af beskæftigelse i et
andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale
sikringsordninger eller på grund af arbejde på Færøerne ikke kan bevare deres medlemskab af en
dansk arbejdsløshedskasse, ophører retten til efterløn senest ved udgangen af den måned, hvori
efterlønsmodtageren når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller ved pågældendes
død.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, ad ny § 44, at der indføres et særligt seniormedlemskab for
personer, der har nået folkepensionsalderen. Som konsekvens af forslaget til ny § 44, er det
foreslået i § 1, nr. 2, ad § 43, at det ikke længere skal fremgå af lovens § 43, at medlemskabet
ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen.
290
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Som følge af den foreslåede ændring af lovens § 43, foreslås det at præcisere lovens § 75 a
således, at det tydeligt fremgår af bestemmelsen, at retten til efterløn ophører, når medlemskabet
ophører og senest ved udgangen af den måned, hvori efterlønsmodtageren når folkepensionsalderen,
jf. lov om social pension, eller ved pågældendes død.
Forslaget indebærer ikke ændringer i retstilstanden med hensyn til ophør af retten til efterløn, og
omfatter således også efterlønsmodtagere, der på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge
lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger eller
på grund af arbejde på Færøerne ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk
arbejdsløshedskasse.
Til nr. 82 og 83
Efter den gældende § 75 i i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem, der deltager i
tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ret til at låne
et beløb svarende til forskellen mellem 80 pct. af højeste dagpengesats og medlemmets hidtidige
dagpengesats med fradrag af 37 pct. Lånebeløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan
deles med 5, pr. uge.
Efter den gældende lovs § 75 j udbetales lånebeløbet ugevis sammen med dagpengene.
Som en konsekvens af forslaget om, at dagpenge opgøres og udbetales månedsvis, foreslås det, at
lånebeløbet ikke opgøres og udbetales ugevis, men følger den månedsvise udbetaling.
De nærmere regler, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 703 af 27. maj 2015 om særlig
lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft, ændres i overensstemmelse hermed.
Til nr. 84
Efter den gældende§ 76, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indbetaler
arbejdsløshedskassen for hvert medlem, bortset fra medlemmer, der fritages for at betale bidrag
efter § 77, stk. 10, et beløb til staten svarende til de bidrag, der skal indbetales efter § 77, stk. 2-5.
Arbejdsløshedskassen tilvejebringer beløbet ved opkrævning af bidrag fra medlemmerne.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen ikke skal indbetale bidrag til staten for medlemmer med et
særligt seniormedlemskab af arbejdsløshedskassen efter § 44, idet disse medlemmer alene skal
betale administrationsbidrag til arbejdsløshedskassen, jf. forslaget til § 44, stk. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2. i de almindelige bemærkninger om, at folkepensionister får
mulighed for et særligt seniormedlemskab af en arbejdsløshedskasse.
Til nr. 85
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i § 1, nr. 3, ad ny § 44.
291
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 86
Efter den gældende lovs § 77 a kan et medlem, der har indbetalt efterlønsbidrag, få betalt
bidragene tilbage, hvis medlemmet skriftligt fravælger muligheden for at modtage efterløn.
Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter lovens §§ 47 og 70, der er
indbetalt i efterlønsbidrag.
Et medlem, der er gået på efterløn, har også mulighed for at fravælge efterlønsordningen og få
udbetalt de indbetalte bidrag. Tilbagebetalingen fradrages dog med 5 dagpengesatser for hver uge,
der er udbetalt efterløn til medlemmet, jf. lovens § 77 a, stk. 6.
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 79, om månedsvis acontoudbetaling af efterløn og
følgende efterregulering foreslås det, at ændre fradragsbestemmelsen i lovens § 77 a, stk. 6, således,
at der fradrages 20 dagpengesatser, jf. lovens § 47 og 70, for hver måned, der er udbetalt efterløn til
medlemmet. Dette svarer til reglen om fradrag i tilbagebetalingen af fleksydelsesbidrag for
fleksydelsesmodtagere, der fravælger fleksydelsen og anmoder om tilbagebetaling af
fleksydelsesbidrag.
Der vil med hjemmel i den gældende lovs § 77 a, stk. 9, blive fastsat regler om forholdsmæssig
deling af fradraget i tilbagebetalingen af efterlønsbidrag i de tilfælde, hvor medlemmet træder ud af
efterlønsordningen i løbet af en udbetalingsmåned.
Til nr. 87
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i § 1, nr. 39, hvor der indsættes et nyt
stk. 2 i § 55.
Til nr. 88
Efter den gældende § 84, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal en arbejdsgiver,
der afskediger eller hjemsender en medarbejder betale medlemmer af en arbejdsløshedskasse
dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (kaldet G-dage).
Betingelserne for, at en arbejdsgiver skal betale dagpengegodtgørelse, er bl.a., at medarbejderen:
Er medlem af en arbejdsløshedskasse og har været ansat som lønmodtager.
Inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget i et omfang, der svarer til fuld
overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger (som regel 74 timer).
Hjemsendes eller har arbejdsophør som følge af afskedigelse, ophør af opgave- og tidsbestemt
akkord, vikaransættelse eller lignende.
Ikke falder ind under de såkaldte bortfaldsgrunde.
Dagpengegodtgørelsen udbetales for hele eller halve ledighedsdage. Betalingen for en G-dag
svarer til højeste dagpengesats for en dag svarende til 836 kr. og 418 kr. for en halv G-dag (2016
niveau).
292
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdsgiveren skal højst betale godtgørelse for 16 G-dage for den samme person i løbet af et
kalenderår. En halv G-dag tæller i den sammenhæng som 1 godtgørelsesdag.
Retten til dagpengegodtgørelse er ikke betinget af, at pågældende er berettiget til ydelser efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Der kan ikke udbetales ydelse for dage, hvor et medlem har ret til G-dage. Det er derfor uden
betydning, om medlemmet rent faktisk har fået udbetalt G-dage af arbejdsgiveren. Arbejdsløsheds-
kassen skal derfor vurdere, om medlemmet har ret til G-dage.
Det er arbejdsgiveren, der vurderer, om betingelserne for betaling af dagpengegodtgørelsen er
opfyldt, og udbetaler godtgørelsen til medlemmet. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler G-dage, og
medlemmet mener sig berettiget til den, kan medlemmet bede sin arbejdsløshedskasse om hjælp til
at få godtgørelsen betalt.
Dagpengekommissionen peger i sine anbefalinger på nødvendigheden af, at arbejdsgiver ikke bør
kunne spekulere i længden af ansættelsestyperne i forhold til, hvorvidt der skal betales G-dage.
Regeringen og aftalepartierne er enige i Dagpengekommissionens anbefaling.
Det foreslås derfor, at § 84, stk. 1, 1. pkt. ændres således, at der skal betales op til 2 G-dage ved
hjemsendelse og afskedigelser m.v. hvis de øvrige betingelser er opfyldt.
Bestemmelsen foreslås sat i kraft af beskæftigelsesministeren, jf. lovforslagets § 13, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 92, og til pkt. 2.10. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 89
Efter gældende regler i lovens § 84 skal en arbejdsgiver, der afskediger eller hjemsender en
medarbejder, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, under visse omstændigheder betale en
dagpengegodtgørelse til medarbejderen – som udgangspunkt for 1., 2. og 3. ledighedsdag. Dagene
med dagpengegodtgørelse er populært kaldet G-dage (godtgørelsesdage).
Da folkepensionister efter de gældende regler ikke kan blive medlemmer af en
arbejdsløshedskasse og ikke kan bevare et medlemskab efter udløbet af den måned, hvori de når
folkepensionsalderen, skal arbejdsgivere efter de gældende regler om G-dage ikke betale G-dage til
folkepensionister, bortset fra de særlige tilfælde, hvor en arbejdsgiver afskediger eller hjemsender
en medarbejder, der er folkepensionist og medlem af en arbejdsløshedskasse i perioden fra opnåelse
af folkepensionistalderen til udløbet af den måned, hvori pågældende når folkepensionsalderen.
293
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at der med indførelsen af et særligt seniormedlemskab ikke skal ændres på denne
retsstilling.
Det foreslås derfor, at det i § 84, stk. 1, 2. pkt. fastsættes, at en arbejdsgiver ikke har pligt til at
betale dagpengegodtgørelse efter § 84 til medlemmer, der er blevet medlem efter de har nået
folkepensionsalderen, eller medlemmer, der har bevaret deres medlemskab af arbejdsløshedskassen
efter udgangen af den måned, hvori de har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.
Hermed sikres det, at arbejdsgiveren ikke pålægges at betale dagpengegodtgørelse til
folkepensionister, som de i dag ikke har pligt til at betale dagpengegodtgørelse til.
Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 89, samt til pkt. 2.11.2. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 90
Efter den gældende § 84, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udgør dagpengegodt-
gørelse pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb per uge, jf. § 47 stk. 1,
afrundet til nærmeste hele kronebeløb.
Som konsekvens af, at dagpengene fremover udbetales per måned, foreslås det, at § 84, stk. 1, 2.
pkt., der bliver 3. pkt., affattes således, at dagpengegodtgørelsen fremover fastsættes ved at henvise
til lovens § 47, stk. 2, som affattes ved denne lov § 1, nr. 8, hvori der teknisk er fastsat en
dagpengesats per dag for fuldtidsforsikrede. Dagpengegodtgørelsen fastsættes som efter gældende
regler som højeste dagpenge som fuldtidsforsikrede per dag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 91
Som konsekvens af, at seniormedlemmer ikke vil være omfattet af reglerne om arbejdsgivernes
pligt til at betale dagpengegodtgørelse, jf. dette lovforslags § 1, nr. 87, ændres henvisningen i det §
84, stk. 1, 3. pkt. som bliver 4. pkt.
Til nr. 92
Efter gældende regler skal en arbejdsgiver, der afskediger eller hjemsender en medarbejder betale
medlemmer af en arbejdsløshedskasse dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (kaldet G-
dage).
Ved lov nr. 1486 af 23. december 2014 (Reform af beskæftigelsesindsatsen) blev det vedtaget, at
for ansatte med mindre end 3 måneders ansættelse skal arbejdsgiverne i årene 2015-2016 betale for
1. og 2. ledighedsdag og i 2017 betale for 1. ledighedsdag. Fra 2018 og frem er G-dagene ophævet
for ansættelsesforhold på mindre end 3 måneder. I modsætning hertil er der fortsat G-dage for
ansættelsesperioder over 3 måneders varighed.
294
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Udfasningen af G-dage for korttidsansættelser kan tilskynde til korte ansættelser og gør
afskedigelser billigere for virksomheder med løst tilknyttede medarbejdere.
Formålet med G-dagsreglerne er, at virksomhederne i deres produktionsplanlægning tager højde
for de omkostninger, som afskedigelser eller hjemsendelser af forsikrede ledige har for
dagpengesystemet.
G-dage har især betydning for korttidsansættelser, da G-dage udgør en større andel af de samlede
ansættelsesomkostninger for korttidsansættelser end for længerevarende ansættelser.
Dagpengekommissionen anfører i sin rapport, at målet med G-dagsordningen er, at G-dage
bidrager til, at virksomhederne indarbejder de samfundsøkonomiske omkostninger, som
afskedigelse til ledighed medfører, i deres økonomiske overvejelser i relation til hjemsendelser og
afskedigelse.
Uden G-dage vil det være omkostningsfrit for virksomheder – f.eks. som led i deres
produktionsplanlægning – kortvarig at afskedige deres medarbejdere, hvilket kan være
omkostningsfuldt for både den afskedigede i form manglende indkomst og for samfundet i form af
manglende skatteindtægter og øget udgifter til dagpenge. Fordelene ved G-dage er, at de sætter et
værn op mod, at virksomhederne bruger dagpengesystemet til at hyre og fyre. Ulempen er, at det er
en afgift på brugen af arbejdskraft, som dermed kan medvirke til at reducere virksomhedernes
tilskyndelse til at ansætte nye medarbejdere.
Udfasningen af G-dagene ved under 3 måneders ansættelse betyder, at G-dage reelt afskaffes for
en stor del af de ansættelsesforhold, det reelt er muligt at påvirke. Ordningen mister derved i nogen
grad sit hovedformål.
Dagpengekommission anbefaler på den baggrund, at afskaffelsen af G-dage for
korttidsansættelser rulles tilbage, så reglerne for G-dage for alle typer af ansættelser harmoniseres.
Regeringen og aftalepartierne er enige om at følge Dagpengekommissions anbefaling om at
harmonisere antallet af G-dage til 2 dage for alle typer af ansættelser, der er omfattet af de gældende
regler for G-dage.
Det foreslås, at udfasningen af betaling af G-dage ved ansættelse af mindre end 3 måneders
varighed, jf. § 84, stk. 2, 2. og 3 pkt., ophæves.
Ved harmoniseringen ligestilles beskæftigede uanset ansættelsesforholdets varighed. Herved
modvirkes det, at arbejdsgivere i særlig grad tilskyndes til kortvarige ansættelser fremfor
længerevarende ansættelser. Samtidig nedsættes antallet af G-dage fra op til 3 dage til op til 2 dage.
295
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Med harmoniseringen vil afskedigelse i ansættelsesforhold af mere end 3 måneders varighed, der i
dag er pålagt 3 G-dage, fremover blive pålagt 2 G-dage. I disse tilfælde bliver det relativt billigere
at afskedige og hjemsende medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Omvendt vil korte
ansættelsesforhold blive pålagt op til 2 G-dage.
Det forventes, at den positive effekt ved at genindføre 2 G-dage for korttidsansættelser omtrent
opvejer de negative effekter ved at gå fra 3 til 2 G-dage for længerevarende ansættelser. Udgifterne
til G-dage for virksomheder forventes derfor at blive omtrent de samme.
Bestemmelsen foreslås sat i kraft af beskæftigelsesministeren, jf. lovforslagets § 13, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 1, nr. 88, og til pkt. 2.10. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 93
Efter den gældende § 85 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indbetales der et ATP-bidrag af
dagpenge, der udgør det dobbelte af det ATP-bidrag, der er fastsat i § 15, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension. ATP-bidraget af dagpenge beregnes for hver time, der er
udbetalt dagpenge, og udgør 4,01 kr. (2016) pr. time.
Dagpengemodtageren betaler selv 1/3 af bidraget. Hvis dagpengemodtageren er i aktivering
betaler staten de resterende 2/3 af bidraget, og hvis medlemmet ikke er i aktivering finansieres
bidraget af private arbejdsgivere, som er omfattet af momsloven eller lov om lønsumsafgift m.v., og
arbejdsløshedskasserne med hver 1/3 af bidraget.
Efter den gældende lovs § 85 c, stk. 6, afrundes hver bidragsandel for en uge ned til nærmeste
hele kronebeløb. Det skal ses i sammenhæng med, at dagpenge efter de gældende regler udbetales
ugevis.
Det er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 4, ad § 46, stk. 1, at dagpenge skal udbetales månedligt
bagud. Som følge heraf foreslås det, at hver ATP-bidragsandel for en måned rundes ned til
nærmeste hele kronebeløb.
Til nr. 94
Efter den gældende § 85 d i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indbetales der et ATP-bidrag af
efterløn, der svarer til det ATP-bidrag, der er fastsat i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension. ATP-bidraget af dagpenge beregnes for hver time, der er udbetalt efterløn, og
udgør 1,78 kr. pr. time (2016-niveau).
Dagpengemodtageren betaler selv hele bidraget. Efter den gældende lovs § 85 d, stk. 3, afrundes
bidraget for en uge eller en måned ned til nærmeste hele kronebeløb. Det skal ses i sammenhæng
med, at efterløn efter de gældende regler udbetales ugevis.
296
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 79, ad § 74 n, stk. 1, at efterløn skal udbetales månedligt
bagud. Som følge heraf foreslås det, at ATP-bidraget for en måned rundes ned til nærmeste hele
kronebeløb.
Til nr. 95
Efter gældende regler skal et medlem tilbagebetale ydelser, hvis medlemmet har givet
arbejdsløshedskassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for
retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelsen af
beløbet var uberettiget. Der er ikke hjemmel til, at arbejdsløshedskassen kan kræve tilbagebetaling
af udbetalte ydelser i andre end de situationer, der er beskrevet i lovens § 86.
Et medlem, der skal tilbagebetale ydelser efter § 86, stk. 1, vil normalt også blive pålagt en
karantæne for svig eller uagtsomhed, jf. § 87.
Med Aftale om et tryggere dagpengesystem vil udbetalingen af dagpengeskulle ske på baggrund
af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden. Når oplysningerne i
indkomstregisteret er opdateret for perioden sammenholdes medlemmets oplysninger med
indberetningerne til indkomstregisteret. De udbetalte dagpenge efterreguleres, hvis forskellen i
antallet af timer mellem medlemmets oplysninger og indberetningerne til indkomstregisteret, der
overstiger en bagatelgrænse på 12 timer pr. måned. Det er derfor nødvendigt, at der indføres en ny
tilbagebetalingssystematik i arbejdsløshedsforsikringen, som indebærer, at der kan ske reguleringer
af allerede udbetalte ydelser uden, at tilbagebetalingen skal have andre konsekvenser for
medlemmet.
Det er foreslået i § 46, stk. 5, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 6, at udbetaling af
dagpenge skal ske på baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i
måneden. Medlemmets oplysninger sammenholdes efterfølgende med indberetningerne til
indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. De udbetalte dagpenge efterreguleres,
hvis forskellen i antallet af timer mellem medlemmets oplysninger og indberetningerne til
indkomstregisteret, der overstiger en bagatelgrænse på 12 timer pr. måned. Efterreguleringen
foretages i forbindelse med udbetalingen af dagpenge for den efterfølgende måned.
Til stk. 1
Det foreslås i
§ 85 e, stk. 1,
at hvis der sker ændringer i et medlems indkomstregisteroplysninger
efter tidspunktet for eventuel efterregulering, jf. § 46, stk. 6, som har betydning for medlemmets ret
til ydelser for perioden, skal der ske en regulering af den udbetalte ydelse for perioden.
Efterreguleringer efter den foreslåede § 85 e, stk. 1, retter sig dermed til den situation, hvor
ændringerne i indkomstregisteret først foreligger på et tidspunkt efter, at kassen har gennemført den
ordinære efterregulering, jf. den foreslåede § § 46, stk. 6.
297
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Til stk. 2
Videre foreslås i
§ 85 e, stk. 2,
at arbejdsløshedskassen skal give meddelelse til medlemmet om
den forventede regulering med en begrundelse og en vejledning om, hvordan medlemmet kan gøre
indsigelse inden for en nærmere angiven frist. Det gælder både reguleringen i forhold til den
ordinære efterregulering, jf. den foreslåede § 46, stk. 6, og en regulering i forhold til senere
ændringer i indkomstregisteret, jf. den foreslåede § 85 e, stk. 1.
Gør medlemmet indsigelse over for den forventede regulering, skal kassen behandle indsigelsen,
og fastholder kassen, at der skal ske en regulering, skal kassen træffe en afgørelse, som meddeles
medlemmet efter gældende regler i bekendtgørelse om krav til arbejdsløshedskassernes
sagsbehandling og afgørelser.
Til stk. 3
Det er foreslået i
§ 85 e, stk. 3,
at når en regulering, jf. § 85 e, stk. 1 eller § 46, stk. 6, helt eller
delvis skyldes, at medlemmet på tidspunktet for indberetningen har arbejdet flere timer, end
medlemmet indberettede, eller, når reguleringer ikke gennemføres på grund af bagatelgrænsen på
12 timer, jf. § 46, stk. 6 og medlemmet systematisk har indberettet færre timer end medlemmet har
arbejdet eller forventede at arbejde, skal arbejdsløshedskassen vurdere, om medlemmet med forsæt
til at opnå en ydelse med urette, har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder
for dermed at opnå en ydelse med urette. Arbejdsløshedskassen skal i givet fald træffe afgørelse om
tilbagebetaling efter reglerne i § 86, stk. 1 og § 87.
Arbejdsløshedskassen skal dermed vurdere, om medlemmet har haft forsæt til at opnå ydelser med
urette i konkrete situationer, hvor der er et misforhold mellem medlemmets egne oplysninger om
arbejde og forventet arbejde, som medlemmet har oplyst på ydelseskortet, og oplysningerne i
indkomstregisteret for samme perioder.
Misforholdet mellem medlemmets egne oplysninger og indkomstregisteret kan bero på forhold i
forbindelse arbejdsgiverens indberetning til indkomstregisteret, eller der kan være tale om, at en
indtægt slet ikke fremgår af indkomstregisteret, f.eks. en lønindkomst fra udlandet, eller
misforholdet kan bero på medlemmets forventninger til arbejde i den sidste del af ydelsesperioden,
som faktisk viser sig at blive færre eller flere arbejdstimer. I sådanne tilfælde vil der ikke være tale
om, at medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder for dermed at
opnå en ydelse med urette.
Til stk. 4
I
§ 85 e, stk. 4,
foreslås videre, at hvis det i 3 på hinanden følgende måneder ikke er muligt at
gennemføre en regulering, jf. § 46, stk. 6, eller § 85 e, stk. 1, fordi der ikke udbetales ydelser, skal
arbejdsløshedskassen opkræve beløbet efter de regler, der er udstedt i medfør af § 86, stk. 10 og 11.
Beløbet forrentes ikke.
298
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Der vil blive fastsat nærmere regler herom på bekendtgørelsesniveau, som sikrer, at
arbejdsløshedskasserne kan opkræve reguleringer på samme måde, som kasserne opkræver
tilbagebetalingskrav.
Til stk. 5
Endelig er det foreslået i
§ 85 e, stk. 5,
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler
om administrationen af stk. 1-4.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 6.
Til nr. 96
Efter den gældende § 86, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., forrentes beløb, som den
ledige skal tilbagebetale som følge af uberettiget udbetaling af ydelse, efter renteloven. Der
tillægges dog ikke rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger højeste dagpenge for 4 uger,
på opgørelsestidspunktet.
Som konsekvens af forslaget i § 1, nr. 4, ad § 46, stk. 1, om indførelse af et månedsbaseret
dagpengesystem, foreslås, at der skal ske forrentning, hvis tilbagebetaling af uberettiget modtaget
ydelser overstiger et beløb svarende til 20 gange dagpengene højeste beløb efter § 47, stk. 2, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 8.
Til nr. 97
Efter den gældende § 88, stk. 1 og 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. omfatter tilsynet med
de anerkendte arbejdsløshedskasser tilsyn med kassernes administration, økonomi, regnskaber og
revision samt kassernes medlemmer.
Det foreslås i § 88, stk. 1, at det vedrørende
§ 88, stk. 1,
præciseres, at tilsynet med de anerkendte
arbejdsløshedskasser også gælder tilsynet med arbejdsløshedskassernes udbetalingstilrettelæggelse
og egenkontrol. Videre foreslås det vedrørende
§ 88, stk. 4,
at bemyndigelsesbestemmelsen
ligeledes præciseres i § 88, stk. 4, således at det udtrykkeligt fremgår, at hjemlen til at fastsætte
nærmere regler om arbejdsløshedskassernes administration også gælder arbejdsløshedskassernes
udbetalingstilrettelæggelse og egenkontrol.
Den øgede digitalisering får væsentlig indvirkning på arbejdsløshedskassernes
udbetalingstilrettelæggelse, og tilsynet skal derfor tilrettelægges således, at registerbaserede
oplysninger så vidt muligt lægges til grund for administrationen og kontrollen placeres tidligst
muligt i processen. I det fremtidige tilsyn vil der indgå en række egenkontroller i
arbejdsløshedskassen.
Den nye tilsynsmodel vil blive udmøntet på bekendtgørelsesniveau og tage afsæt i 3 kontroltrin:
Kontroltrin 1
som vedrører ansøgningsprocessen og,
Kontroltrin 2,
som vedrører den løbende
299
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
udbetaling af ydelser og kontrol i forbindelse med ændringer i medlemmets forhold, og
Kontroltrin
3,
som vedrører efterfølgende kontrol af udvalgte sager.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.11.9.2.
Til nr. 98
Efter gældende regler, jf. § 88, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om
arbejdsløshedskassernes administration, økonomi, regnskaber og revision samt om tilsynet efter stk.
1 og 2, herunder om arbejdsløshedskassernes pligter og om direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings adgang til at udstede påbud til arbejdsløshedskasserne om ændring
af deres administration. Efter gældende regler i lovens § 88, stk. 5, fastsætter beskæftigelses-
ministeren endvidere efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om krav til
arbejdsløshedskassernes it-systemer og til beskrivelserne af arbejdsløshedskassernes
forretningsgange.
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige om at data skal
opgøres ens for alle forsikrede på tværs af arbejdsløshedskasser. Det gælder f.eks., hvordan der
tælles dage i en optjenings- eller referenceperiode, tælles indkomst til beregning af dagpengesats,
eller tælles forbrug af dagpengeret. Disse tællere skal opgøres ensartet på tværs af
arbejdsløshedskasser og stilles til fuld rådighed for både arbejdsløshedskasser, kommuner, det
enkelte medlem og relevante centrale myndigheder.
Det foreslås, at der i
§ 88, stk. 5,
gives yderligere hjemmel til, at beskæftigelsesministeren efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om udvikling og vedligeholdelse af
arbejdsløshedskassernes it-systemer og om at data stilles fuldstændigt og nøjagtigt til rådighed for
det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter de regler,
der fastsættes herom, jf. den foreslåede § 100 a, stk. 3. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
videregiver herefter oplysningerne til rådighed for jobcentrene og udstiller relevante oplysninger for
medlemmerne på Jobnet.
For at arbejdsløshedskasserne kan udvikle og vedligeholde it-løsninger, der opfylder
aftalepartiernes krav om ensartede opgørelser på tværs af arbejdsløshedskasser, er det hensigten, at
der i medfør af denne foreslåede bemyndigelse fastsættes regler om, at arbejdsløshedskassernes i
samarbejde med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder fælles retningslinjer,
hvori de lovgivningsmæssige krav præciseres og omsættes således, at de kan indgå i
kravspecificeringen til it-understøttelsen i hver af arbejdsløshedskassernes it-systemer.
Retningslinjerne vil bl.a. skulle indeholde:
Definition af nøglebegreber og datakilder
Fastlæggelse og beskrivelse af beregningsalgoritmer for f.eks.
Indplaceringsdato
Forventet dato for ophør af dagpengeret
300
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Faktisk dato for ophør af dagpengeret
Optjenings- og genoptjeningstællere
Fastlæggelse af hvilke felter, koder og indkomsttyper, der skal hentes i indkomstregisteret
Fastlæggelse af hvornår arbejdsløshedskasserne skal indhente oplysninger i CPR, CVR og
UIP.
Beskrivelse af hvilke sagstyper, der kan behandles automatisk i arbejdsløshedskassen
Beskrivelse af hvilke sagstyper, der skal udtages til manuel behandling.
Hvilke oplysninger – og hvor ofte og hvordan – der skal indberettes oplysninger til Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Der vil i medfør af § 88, stk. 5, blive fastsat regler om, at arbejdsløshedskassernes it-løsninger i
forhold til tællere m.v. skal udvikles og vedligeholdes samt kvalitetssikres ved gennemførelse af et
antal testscenarier, og at dette skal ske med udgangspunkt i fælles testcases på tværs af
arbejdsløshedskasserne. Det foreslås, at testscenarierne udarbejdes i samarbejde mellem
arbejdsløshedskasserne og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, og at testen gennemføres
med udgangspunkt i de fælles testcases og i videst muligt omfang identiske testdata på tværs af
arbejdsløshedskasserne. De pågældende testscenarier gennemføres herefter i alle
arbejdsløshedskassernes systemer, inden løsningerne idriftsættes. Scenarierne skal dels sikre, at
tællerne og dagpengebeløb udregnes korrekt og dels, at de forskellige tællere m.v. indberettes
korrekt til det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) i Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering.
De pågældende test, der gennemføres ved implementeringen af dagpengereformen, kan gentages
og udbygges efter behov. Det kan være i forbindelse med ændringer af reglerne, herunder ændring
af satser, ændringer i arbejdsløshedskassernes, kommunernes og Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings it-systemer herunder ved leverandør- eller systemskifte i en arbejdsløshedskasse,
samt en årlig tematest, som en del af det fremtidige tilsyn på dagpengeområdet.
Det foreslås fastsat som følge af bemyndigelsesbestemmelsen, at arbejdsløshedskasserne
gennemfører testforløbene i samarbejde med sine it-leverandører og Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering og at testresultaterne skal indberettes til Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering. Hvis den enkelte arbejdsløshedskasse ikke opgør og indberetter tællere m.v. korrekt,
foreslås fastsat krav om, at arbejdsløshedskassen skal udarbejde en plan for at rette op på fejlene, en
tidsplan og om genfremsendelse af dokumentation til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
for, at tællerne nu regner korrekt. Endelig fastsættes der regler om arbejdsløshedskassernes ansvar
med hensyn til fejludbetalinger som følge af eventuelle fejl i tællerne.
I tilknytning hertil fastsættes der i medfør af § 88, stk. 4, regler om, at arbejdsløshedskassens
revisor forud for lovens ikrafttræden af reglerne om fælles it-baserede løsninger den 1. juli 2017
skal kontrollere, at arbejdsløshedskassen stiller korrekte, fuldstændige og nøjagtige oplysninger til
rådighed for det it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter de
regler, der fastsættes herom, jf. § 100 a, stk. 3. Revisor kan i den forbindelse tage udgangspunkt i
301
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
ovennævnte testscenarier, der vil skulle tilpasses og vedligeholdes i forbindelse med efterfølgende
regelændringer.
Der vil videre blive fastsat regler om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan stille
krav om, at revisor i forbindelse med gennemførte udmeldte testforløb mv. skal udarbejde en
revisorerklæring om, at kassen har gennemført testcasene efter reglerne.
Forslagene er begrundet i, at jobcentrene til brug for administrationen af beskæftigelsesindsatsen
har behov for at kende bl.a. medlemmets indplacering i dagpengesystemet og tidspunktet for
forventet og faktisk ophør af dagpengeperioden. Forslaget er endvidere begrundet i, at der til brug
for statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen og på dagpengesystemet er behov for, at data er
opgjort og indberettet efter ensartede metoder.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 97.
Til nr. 99
Efter § 90 a, stk. 2, har arbejdsgivere pligt til at påføre lønsedlen oplysninger om udbetaling af
dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag fra det tidspunkt, hvor der første gang i et
kalenderår foretages udbetaling til medlemmet.
Som en konsekvens af forslaget til ændring af § 84, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 88
og 92, foreslås det, at arbejdsgivere skal påføre lønsedlen oplysninger om udbetaling af
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.
Bestemmelsen foreslås sat i kraft af beskæftigelsesministeren, jf. lovforslagets § 13, stk. 4.
Til nr. 100
Efter de gældende regler i § 90 b, stk. 1 og 2, skal administrationen af forsikringssystemet i videst
muligt omfang ske på grundlag af oplysninger fra indkomstregisteret. Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering og arbejdsløshedskasserne, sidstnævnte dog kun for så vidt angår oplysninger om
egne medlemmer, kan få terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret.
Det foreslås, i lovforslagets
§ 90 b, stk. 1,
at administrationen af forsikringssystemet i videst
muligt omfang skal ske på grundlag af relevante registeroplysninger, herunder oplysninger der
fremgår af indkomstregisteret. Den gældende § 90 b, stk. 2 omformuleres i forslagets § 90 b, stk. 2,
som følge af forslagets § 90 b, stk. 3, således at stk. 2 kun omfatter Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings adgang til oplysninger i indkomstregisteret. Arbejdsløshedskassernes adgang til
registre fastlægges i forslagets § 90 b, stk. 3-5.
Med ændringerne i forslagets § 90 b, stk. 1 er bestemmelsen bragt i overensstemmelse med
Dagpengekommissionens anbefalinger om, at administrationen af
302
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
arbejdsløshedsforsikringssystemet i videst muligt omfang skal ske på grundlag af relevante
registeroplysninger.
Lovforslagets
§ 90, stk. 2,
er en videreførelse af gældende ret og er dermed alene af redaktionel
karakter.
Efter gældende regler er arbejdsløshedskassernes adgang til oplysninger fra CPR i dag begrænset
til oplysninger om navn og adresse, dog kun såfremt medlemmet ikke har registreret navne- og
adressebeskyttelse i CPR efter § 28 i lov om Det Centrale Personregister.
Det foreslås, at der i
§ 90 b, stk. 3, nr. 2, 1. led,
gives lovhjemmel til at arbejdsløshedskasserne
gives adgang til nødvendige oplysninger om medlemmers navn og adresse i CPR, uanset om disse
er beskyttet efter § 28 i Lov om Det Centrale Personregister, og uden at arbejdsløshedskassen
indhenter medlemmets samtykke hertil.
Arbejdsløshedskassernes har til brug for en smidig administration af forsikringssystemet behov
for oplysninger fra CPR om beskyttede navne og adresser
Arbejdsløshedskasserne har i dag ikke ret til at få oplysning om medlemmernes statsborgerskab
fra CPR.
Det foreslås, at der i
§ 90 b, stk. 3, nr. 2, 2. led,
gives lovhjemmel til at give arbejdsløsheds-
kasserne registeradgang til nødvendige oplysninger om statsborgerskab i CPR. CPR indeholder
oplysninger om statsborgerskab, jf. bilag 1, nr. 5, til lov om Det Centrale Personregister.
Det en betingelse for udbetaling af dagpenge i tilfælde af ledighed, at det ledige medlem ikke har
retlige hindringer for at kunne påtage sig arbejde. Arbejdsløshedskasserne har inden udbetaling af
dagpenge pligt til at kontrollere dette. Arbejdsløshedskasserne skal i den forbindelse indhente
oplysning om arbejds- og opholdstilladelse til brug for vurdering af, om et medlem, som er
statsborger i et tredjeland, står til rådighed for arbejdsmarkedet. Denne oplysning afgives i dag på
en tro- og loveerklæring fra medlemmet til arbejdsløshedskassen.
Arbejdsløshedskasserne skal anvende oplysningen om statsborgerskab for at kunne tilgå
oplysninger om opholds- og arbejdstilladelse på Udlændinge Informations Portalen (UIP). UIP er
en hjemmeside, der indeholder adgang til en række systemer til udveksling af informationer mellem
myndighederne på udlændingeområdet.
Udlændingestyrelsen administrerer UIP, og Udlændingestyrelsen kan give andre myndigheder og
private organisationer adgang til UIP i det omfang adgangen er nødvendig for varetagelsen af
myndighedens eller organisationens opgaver efter udlændingeloven, integrationsloven eller anden
lovgivning. Der henvises til Udlændingelovens § 44 a, stk. 2. Oplysningerne kan indhentes uden
samtykke, jf. Udlændingelovens § 44 a, stk. 3. Det bemærkes, at arbejdsløshedskassernes adgang til
303
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
at anvende oplysninger i UIP til kontrol af, om et medlem har en gyldig arbejds- og
opholdstilladelse, forudsætter, at arbejdsløshedskassen indgår aftale herom med
Udlændingestyrelsen.
Digital kontrol af, om tredjelands udenlandske statsborgere har gyldig arbejds- og
opholdstilladelse, forudsætter således, at arbejdsløshedskasserne gives den nødvendige adgang til
oplysninger om statsborgerskab fra CPR.
Efter gældende ret har arbejdsløshedskasserne ikke ret til at få oplysning om et medlems
slægtsforhold fra CPR.
Det foreslås i
§ 90 b, stk. 3, nr. 2, 3. led,
at der gives lovhjemmel til at give arbejdsløsheds-
kasserne registeradgang til nødvendige oplysninger om slægtsforhold i CPR for så vidt angår et
medlems børn.
Med lovforslaget vil medlemmets dagpengesats i visse situationer afhænge af, om medlemmet har
forsørgerpligt over for børn. Det gælder for den faste sats til dimittender, satsen til tidligere
værnepligtige og satsen til unge under 25 år. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, 13 og 20.
CPR indeholder oplysninger om slægtsforhold. Med registeradgang til nødvendige oplysninger
om slægtsforhold for så vidt angår børn vil arbejdsløshedskasserne digitalt kunne få oplysning til
brug for vurderingen af, om medlemmet har forsørgerpligt og dermed om et medlem har ret til
ydelser som forsørger.
Efter gældende regler er arbejdsløshedskassens adgang til nødvendige oplysninger fra CVR stillet
til rådighed for arbejdsløshedskasserne af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Adgangen
er begrænset til enkeltopslag på medlemmer, hvor arbejdsløshedskassen har en formodning om, at
medlemmet driver selvstændig virksomhed og derfor muligvis ikke er berettiget til ydelser. Denne
procedure er administrativt tung. Hertil kommer, at medlemmet alene i forbindelse med ledighedens
indtræden bliver bedt om at angive, om medlemmet driver selvstændig virksomhed. Hvis
medlemmet på et senere tidspunkt i ledighedsforløbet starter drift af selvstændig virksomhed, vil
dette kun blive bekendt for arbejdsløshedskassen, hvis medlemmet af egen drift oplyser herom,
f.eks. på dagpengekortet.
Det foreslås, at der i
§ 90 b, stk. 3, nr. 3,
gives lovhjemmel til at give arbejdsløshedskasserne
adgang til at foretage registersamkøring mellem arbejdsløshedskassernes medlemmer og
oplysninger i CVR. På denne måde vil arbejdsløshedskassen kunne gennemføre regelmæssig
kontrol af, om et medlem driver selvstændig virksomhed og dermed øge kontrollen med at der ikke
sker fejludbetaling af ydelser.
Det foreslås i
§ 90 b, stk. 4,
at arbejdsløshedskassernes adgang til CPR er underlagt Social- og
Indenrigsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private. Disse indeholder de nærmere
304
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
betingelser for adgangen til CPR-data og de nærmere bestemmelser om sikkerhed, behandling af
data og betalingen herfor.
Det vurderes, at det er nødvendigt, at arbejdsløshedskassernes adgang til CVR og CPR udvides til
også at omfatte personer, der ikke (længere) er medlem af arbejdsløshedskassen på
opslagstidspunktet således, at dagpengereglerne kan administreres digitalt uden forudgående
samtykke fra personen.
Efter gældende regler er arbejdsløshedskassernes mulighed for at kunne anvende oplysninger fra
indkomstregistret i dag begrænset til medlemmer, der er medlem af arbejdsløshedskassen på
opslagstidspunktet. Dette betyder i praksis, at arbejdsløshedskassen ikke kan indhente oplysninger
fra indkomstregisteret for så vidt angår medlemmer, der ikke (længere) er medlem af
arbejdsløshedskassen på opslagstidspunktet. Arbejdsløshedskassen skal derfor enten indhente
samtykke fra et tidligere medlem til at tilgå oplysninger i indkomstregistret eller anmode Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering om, i hvert enkelt tilfælde, at indhente oplysningerne og
fremsende dem til arbejdsløshedskassen.
Det foreslås i
§ 90 b, stk. 5,
jf. stk. 3, at der gives lovhjemmel til, at arbejdsløshedskasserne kan
indhente oplysninger i indkomstregistret, CPR og CVR for nuværende og tidligere medlemmer og
for perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode og perioder, der ligger forud herfor.
Med lovforslaget vil arbejdsløshedskassen i forbindelse med beregning af et medlems ret til
ydelser skulle anvende oplysninger i indkomstregistret for de perioder inden for de sidste 8 år, hvor
medlemmet har været medlem af en arbejdsløshedskasse. Dette betyder, at en arbejdsløshedskasse i
sin administration skal anvende oplysninger i indkomstregistret i op til 8 år bagudrettet, for såvel
nuværende som tidligere medlemmer og også for perioder, hvor medlemmet har været medlem af
en anden arbejdsløshedskasse. Hvis der er tale om tidligere medlemmer eller perioder, hvor
medlemmet var medlem af en anden arbejdsløshedskassen, skal arbejdsløshedskassen med de
gældende regler indhente samtykke fra medlemmet til at indhente de nødvendige oplysninger fra
indkomstregistret.
Den foreslåede ændring vil lette arbejdsløshedskassen administration i forbindelse med eventuel
efterfølgende regulering og kontrol med udbetaling af ydelser, idet arbejdsløshedskassen herefter
ikke har behov for at indhente samtykke fra et tidligere medlem til at indhente oplysninger i
indkomstregistret, CPR og CVR eller alternativt anmode Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering om at indhente og fremsende oplysningerne.
Det vurderes, at det er nødvendigt, at arbejdsløshedskassernes adgang til indkomstregisteret, CPR
og CVR udvides til også at omfatte personer, der ikke (længere) er medlem af arbejdsløshedskassen
på opslagstidspunktet således, at dagpengereglerne kan administreres digitalt uden forudgående
samtykke fra personen.
305
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings påbud til arbejdsløshedskassen om, at
arbejdsløshedskassens revisor som en del at den årlige revision skal foretage en totalkontrol af, om
der er indhentet oplysninger i indkomstregistret på personer, som ikke var medlem af
arbejdsløshedskassen på opslagstidspunktet, ændret således, at totalkontrollen omfatter at
arbejdsløshedskassen alene har foretaget opslag på nuværende og tidligere medlemmer.
Med hensyn til 2-4 pkt. i den foreslåede § 90 b, stk. 5, vedrørende arbejdsløshedskassernes ret til
at benytte oplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed, tavshedspligt og henvisningen til
straffelovsbestemmelserne, er der tale om videreførelse af gældende ret. Fremover kommer disse
rettigheder og pligter dog også til at gælde i forhold til tidligere medlemmer og tidligere
medlemskabsperioder i andre a-kasser.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 101-103, samt § 4, nr. 1 og 2, og til pkt. 2.11.7.2., 2.11.10.1.,
2.11.10.2. samt pkt. 2.17. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 101
Efter den gældende § 90 c, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er
arbejdsløshedskassernes mulighed for at kunne anvende oplysninger fra FerieKonto i dag begrænset
til medlemmer, der er medlem af arbejdsløshedskassen på opslagstidspunktet. Dette betyder i
praksis, at arbejdsløshedskassen ikke kan indhente oplysninger fra FerieKonto for så vidt angår
medlemmer, der ikke (længere) er medlem af arbejdsløshedskassen på opslagstidspunktet.
Det foreslås i ændringen til § 90 c, stk. 1, 1. pkt., at der gives lovhjemmel til at give
arbejdsløshedskassen adgang til oplysninger fra FerieKonto for så vidt angår nuværende og tidligere
medlemmer for de perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode og perioder, der ligger
forud herfor.
Som følge af ændringer i Ferieloven og Lov om et Indkomstregister er administrationen af
feriepenge blevet samlet i en ny digital løsning – Feriepengeinfo – pr. 1. maj 2015. Feriepengeinfo
er en løsning, hvor alle lønmodtagere ét sted vil kunne se deres samlede feriepenge, uanset hvem
der udbetaler feriepengene. Feriepengeinfo findes på borger.dk og er en digital portal, der drives af
FerieKonto.
En del af de oplysninger om ferie, som arbejdsløshedskassen månedligt henter hos FerieKonto, er
bagudrettede oplysninger. Dette betyder, at for disse oplysninger vil arbejdsløshedskassens kontrol
for dobbeltforsørgelse i form af udbetaling af ydelser samtidig med, at medlemmet har modtaget
feriepenge, blive foretaget bagudrettet. Kontrollen kan derfor vedrøre perioder, hvor medlemmet
ikke længere er medlem af arbejdsløshedskassen eller perioder, hvor medlemmet var medlem af en
anden arbejdsløshedskasse. I disse tilfælde vil arbejdsløshedskassen i hvert enkelt tilfælde skulle
indhente samtykke fra det pågældende medlem til at indhente oplysninger i FerieKonto for perioder,
hvor medlemmet var medlem af en anden arbejdsløshedskasse eller anmode Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering om oplysningerne.
306
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Den foreslåede ændring vil lette arbejdsløshedskassens administration i forbindelse med kontrol
med udbetaling af ydelser og eventuel efterfølgende regulering, idet arbejdsløshedskassen herefter
ikke har behov for at indhente tilladelse fra et tidligere medlem, til at indhente oplysninger fra
FerieKonto eller alternativt anmode Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at indhente og
fremsende oplysningerne.
Arbejdsløshedskassernes behandling af personoplysninger vil skulle ske i overensstemmelse med
persondataloven.
Til nr. 102
Efter den gældende § 91, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er arbejdsløshedskassernes
mulighed for at kunne indhente oplysninger fra en arbejdsgiver i dag begrænset til medlemmer, der
på indhentningstidspunktet er medlem af arbejdsløshedskassen. Dette betyder i praksis, at
arbejdsløshedskassen ikke kan indhente oplysninger fra arbejdsgiver for så vidt angår medlemmer,
der ikke (længere) er medlem af arbejdsløshedskassen på indhentningstidspunktet. I disse tilfælde
vil arbejdsløshedskassen i hvert enkelt tilfælde skulle indhente samtykke fra medlemmet til at
indhente oplysninger fra arbejdsgiver for perioder, hvor medlemmet var medlem af en anden
arbejdsløshedskasse, eller alternativt anmode Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at
indhente og fremsende oplysningerne.
Det foreslås i ændringen til § 91 stk. 2, at der gives lovhjemmel til at give arbejdsløshedskassen
adgang til at indhente oplysninger fra en arbejdsgiver for så vidt angår nuværende og tidligere
medlemmer for de perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode, og perioder, der ligger
forud herfor.
Den foreslåede ændring vil lette arbejdsløshedskassen administration i forbindelse med kontrol
med udbetaling af ydelser og eventuel efterfølgende regulering, idet arbejdsløshedskassen herefter
ikke har behov for at indhente tilladelse fra et tidligere medlem til at indhente oplysninger fra
arbejdsgiver eller alternativt anmode Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at indhente
og fremsende oplysningerne til den relevante arbejdsløshedskasse.
Arbejdsløshedskassernes behandling af personoplysninger vil skulle ske i overensstemmelse med
persondataloven.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 100 og 101, samt § 4, nr. 1 og 2, samt pkt. 2.11.10.2. og pkt. 2.17.
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 103
Efter den gældende § 91, stk. 9, er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings mulighed for at
videregive oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser til en
307
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
arbejdsløshedskasse begrænset til medlemmer, der på indhentningstidspunktet er medlem af
arbejdsløshedskassen.
Dette betyder i praksis, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke kan videregive
oplysninger andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser til en arbejdsløshedskasse, for så
vidt angår medlemmer, der ikke (længere) er medlem af arbejdsløshedskassen på
indhentningstidspunktet. I tilfælde, hvor en kasse har bedt om oplysninger på et tidligere medlem,
har styrelsen sendt oplysningerne til den nuværende arbejdsløshedskasse og har bedt den kasse tage
stilling til oplysningerne.
Det foreslås med ændringen til
§ 91, stk. 9, 2. pkt.,
at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering gives lovhjemmel til at kunne videregive oplysninger fra andre offentlige myndigheder
og arbejdsløshedskasser til en arbejdsløshedskasse, for så vidt angår nuværende og tidligere
medlemmer for de perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode, og perioder, der ligger
forud herfor.
Arbejdsløshedskassernes behandling af personoplysninger vil skulle ske i overensstemmelse med
persondataloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.10.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 104
Efter den gældende § 92 a, stk. 1, er Tilsynsrådet rådgivende for ministeren i spørgsmål
vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed, og Tilsynsrådet
behandler direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rapporter og følger i øvrigt
tilsynsvirksomheden.
Det foreslås med den nyaffattede § 92 a, stk. 2, at Tilsynsrådets kompetence udvides, således at
rådet også bliver det centrale tilsynsorgan i forhold til arbejdsløshedskasserne kontrolindsats. Rådet
skal på baggrund af afrapporteringerne fra arbejdsløshedskasserne rådgive Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering om kvaliteten af arbejdsløshedskassernes kontrolindsats og kan
medvirke til at fastlægge kravene til arbejdsløshedskassernes kontroller fremadrettet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.11. i lovforslagets bemærkninger.
Til nr. 105
Efter den gældende § 92 a, stk. 2, udpeges Tilsynsrådet af beskæftigelsesministeren, og rådet har
7 medlemmer. En formand og 1 medlem, der udpeges af beskæftigelsesministeren. Desuden
udpeger beskæftigelsesministeren 1 medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1
medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, 1 medlem efter indstilling fra Lands-
organisationen i Danmark, 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes
308
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation og Ledernes Hovedorganisation og 1 medlem
efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen.
Det foreslås i ændringen til § 92 a, stk. 2, der bliver stk. 3, at Tilsynsrådet udvides til 8
medlemmer, og at det nye medlem indstilles af brancheorganisationen Arbejdsløshedskassernes
Samvirke. Dermed vil også arbejdsløshedskassernes særlige synspunkter blive varetaget i rådet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.11. i lovforslagets bemærkninger.
Til nr. 106
Efter gældende regler, jf. § 100 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan
beskæftigelsesministeren oprette et eller flere registre, der føres ved elektronisk databehandling.
Registrene har jf. stk. 2 til formål at danne grundlag for:
Statens gennemførelse af tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser.
Udarbejdelse af arbejdsmarkedsstatistik.
Arbejdsløshedskassernes administration af arbejdsmarkedslovgivningen.
Det foreslås, at det i § 100 a, stk. 2, nr. 3, præciseres, at registrene også danner grundlag for
jobcentrenes administration af arbejdsmarkedslovgivningen.
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dennes § 24, kan tilbud til ledige
dagpengemodtagere ikke række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til dagpenge efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter § 106, 1. pkt., i samme lov skal arbejdsløshedskassen
give jobcenteret de nødvendige oplysninger om dens medlemmer til brug for jobcenterets
administration af reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeren kan
efter § 106, 2. pkt., fastsætte nærmere regler herom, herunder om omfanget af oplysningerne og
måden, tidspunktet og formen for afgivelse af oplysningerne.
De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1003 af 30. august 2015 om en aktiv
beskæftigelsesindsats og i bekendtgørelse nr. 319 af 31. marts 2016 om det fælles datagrundlag og
det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet. Disse regler vil i nødvendigt omfang blive
tilpasset således, at arbejdsløshedskasserne pålægges at indberette bl.a. de forskellige tællere for
forbrug af retten til dagpenge, genoptjening af retten til dagpenge, karens, forbrug af dagpenge de
seneste 8 år.
Oplysningerne vil skulle behandles i overensstemmelse med persondataloven. Det vurderes, at
oplysninger om ledighed generelt er omfattet af persondatalovens § 6.
Sådanne oplysninger kan efter persondatalovens § 6, nr. 6, behandles, herunder videregives, hvis
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne
videregives, har fået pålagt.
309
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Oplysninger om langvarig ledighed kan være en indikation på væsentlige sociale problemer – og
dermed være omfattet af behandlingsreglerne i persondatalovens § 8, hvorefter der bl.a. ikke må
behandles oplysninger om væsentlige sociale problemer, medmindre det er nødvendigt for
varetagelsen af myndighedens opgaver.
Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det
sociale område, kun videregive sådanne oplysninger, hvis betingelserne i persondatalovens § 8, stk.
2, nr. 1 eller 2, er opfyldt, eller hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller
nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.
For sociale myndigheders registrering og indberetninger af oplysninger til det fælles it-baserede
datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er persondatalovens § 8, stk. 3,
imidlertid fraveget i de gældende regler i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen. Denne lov finder også anvendelse ved administrationen af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Arbejdsløshedskasserne vil derfor også fortsat kunne indberette oplysninger om langvarig
ledighed til det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Og
styrelsen vil fortsat kunne videregive oplysningerne til jobcentrene til brug for administrationen af
beskæftigelseslovgivningen.
§ 8, stk. 3, blev indsat i persondataloven med henblik på at yde en ekstra beskyttelse, når
forvaltningsmyndigheder, der arbejder inden for det sociale område, skal videregive følsomme
oplysninger om f.eks. væsentlige sociale problemer og andre rent personlige forhold. Fravigelsen af
persondatalovens § 8, stk. 3, skønnes at være nødvendig og proportional, fordi oplysningerne ikke
kan indhentes på anden måde, hvis personen ikke giver samtykke til, at arbejdsløshedskasserne kan
videregive oplysningerne.
Persondataloven gennemfører direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger. Bestemmelsen i § 8, stk. 3, udspringer imidlertid ikke af direktivet. En fravigelse af
denne bestemmelse vurderes derfor ikke at være i strid med direktivet. Ved behandlingen af
personoplysninger vil direktivets artikel 6 fortsat skulle iagttages.
Til nr. 107
Efter gældende regler, jf. § 100 a, stk. 3, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler for,
hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne og medlemmerne skal give til de i lovens § 100 a, stk. 2,
nævnte registre, og på hvilken måde og inden for hvilke frister oplysningerne skal gives.
Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne er enige om at følge
Dagpengekommissionens anbefaling om, at data skal opgøres ens for alle forsikrede på tværs af
310
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
arbejdsløshedskasser. Det gælder f.eks., hvordan der tælles dage i en optjenings- eller
referenceperiode, tælles indkomst til beregning af dagpengesats, eller tælles forbrug af dagpengeret.
Disse tællere skal opgøres ensartet på tværs af arbejdsløshedskasser og stilles til fuld rådighed for
både arbejdsløshedskasser, kommuner, det enkelte medlem og relevante centrale myndigheder.
For at sikre, at de it-systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen og i forbindelse med
arbejdsløshedskassernes administration af dagpenge m.v., udgør et sammenhængende system og et
grundlag for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsyn med arbejdsløshedskassernes
administration, foreslås det i
§ 100 a, stk. 3, nr. 1,
at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om hvilke oplysninger
arbejdsløshedskasserne og deres medlemmer skal indberette til de registre, der er oprettet i medfør
af § 100 a, stk. 2.
Det foreslås i
§ 100 a, stk. 3, nr. 2,
at ministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne skal
indberette til brug for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilrettelæggelse af tilsynet med
arbejdsløshedskassernes administration. Forslaget er begrundet i, at der til brug for tilrettelæggelsen
af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsindsats er behov for, at
arbejdsløshedskasserne indberetter oplysninger til analytisk brug. Oplysninger, der er indhentet til
et sådant statistisk-analytisk brug vil ikke efterfølgende blive anvendt til andre formål.
Det foreslås i
§ 100 a, stk. 3, nr. 3,
at ministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om på hvilken måde og inden for hvilke frister
oplysningerne efter stk. 3, nr. 1 og 2, skal indberettes.
Det foreslås i
§ 100 a, stk. 3, nr. 4,
at ministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om hvilke oplysninger, der skal vises om forbrug af
dagpengeret, optjening af timer m.v. på Jobnet og i arbejdsløshedskassernes
selvbetjeningsløsninger, og om vilkår herfor.
Det foreslås i
§ 100 a, stk. 3, nr. 5,
at ministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om arbejdsløshedskassernes anvendelse af ensartede
definitioner, ensartede beregningsmetoder, fælles standarder og it-servicer.
Forslaget til stk. 3, nr. 4 og 5, er begrundet i, at det af hensyn til en sammenhængende og
konsolideret vejledning af medlemmerne er vigtigt, at de samme oplysninger, opgjort efter fælles
definitioner, beregningsmetoder og standarder, tidstro er til rådighed for medlemmerne, uanset om
de logger på arbejdsløshedskassernes egne selvbetjeningsløsninger eller på Jobnet.
Forslaget er endvidere begrundet i, at jobcentrene til brug for administrationen af
beskæftigelsesindsatsen har behov for at kende bl.a. medlemmets indplacering i dagpengesystemet
og tidspunktet for forventet og faktisk ophør i dagpengesystemet. Endelig er forslaget begrundet i,
311
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
at der til brug for statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen og på dagpengesystemet er behov
for, at data er opgjort ensartet og indberettet efter ensartede metoder. Der vil blive fastsat nærmere
regler om, at arbejdsløshedskasserne er forpligtede til vise de nødvendige informationer i tællerne i
arbejdsløshedskassernes egne selvbetjeningsløsninger, så medlemmerne får overblik over deres
situation.
Det foreslås, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering inden for disse rammer udarbejder et
design for visning på Jobnet af nødvendige informationer i de forskellige tællere.
Det vil være frivilligt om arbejdsløshedskasserne anvender Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings design eller om arbejdsløshedskassen selv eller i fællesskab med andre
arbejdsløshedskasser udvikler et design. Det er hensigten, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering sammen med arbejdsløshedskasserne udvikler minimumskrav til visningen af
oplysningstyper i arbejdsløshedskassernes selvbetjeningsløsninger og på Jobnet således, at der for
medlemmerne er genkendelighed på tværs af de medlemsvendte selvbetjeningsløsninger.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om indberetning af bl.a. følgende oplysninger til brug
for administration og visning af relevante oplysninger for medlemmerne:
Dagpengeoptjening (kr.)
Beregnet dagpengesats
Optjening af dagpengeret (indplaceringsdato)
Forventet sidste dag med ret til dagpenge (dato)
Faktisk sidste dag med ret til dagpenge (dato)
Forbrug af dagpengeret (timer)
Genoptjening af dagpengeret
Genindplaceringsdato
Timer for endnu ikke genoptjent dagpengeret (saldo og antal timer i de enkelte måneder)
Karensperioder (hvilken måned er der udløst karens – reduktion i dagpenge)
Forlængelsestæller (beskæftigelseskonto)
Timesaldo på beskæftigelseskonto
Forventet ophørsdato for ret til forlængede dagpenge (beregnes og indberettes løbende)
Forbrug af beskæftigelseskonto (timer)
Afkortningstæller (i hvor mange år/måneder inden for de seneste 8 år er der udbetalt
dagpenge)
Tæller vedr. supplerende dagpenge
Referenceperiode inklusive eventuelle forlængelser f.eks. pga. sygdom.
Der vil for hver tæller endvidere skulle indberettes tekniske oplysninger om:
Opgørelsesperiode anvendt i de enkelte tællere (tæller fra- og til-dato).
Dato for opgørelse af de enkelte tællere.
Dato for indhentning af registeroplysninger anvendt ved opgørelsen af tællere.
312
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Der vil i medfør af gældende bemyndigelser herudover kunne fastsættes regler om indberetning af
yderligere oplysninger til brug for statistik og analyse, herunder til statistisk opfølgning på
dagpengereformen.
Med forslaget til § 100 a, stk. 3, skal udmøntningen af bestemmelsen som noget nyt forhandles
med Beskæftigelsesrådet. Rådet har ikke tidligere været hørt i forbindelse med udmøntningen, da
der hidtil har været tale om en regel, som har været rettet mod Beskæftigelsesministeriets egne
registre. Bestemmelsen har i øvrigt været anvendt i yderst begrænset omfang.
De digitale løsninger skal indrettes således, at de ved etableringen og fremover skal opfylde
kravene om de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som følger af persondataloven med tilhørende
bestemmelser. Medlemmerne kan på Jobnet alene få adgang til egne oplysninger med anvendelse af
NemId eller med anden sikker loginløsning.
Ligesom anden kommunikation – via Jobnet – mellem borgerne og det fælles it-baserede
datagrundlag og mellem det fælles it-baserede datagrundlag og jobcentres hhv.
arbejdsløshedskassernes it-systemer er kommunikationslinjerne krypterede.
Arbejdsløshedskasserne vil også skulle iagttage disse sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med
arbejdsløshedskassernes egne selvbetjeningsløsninger og fagsystemer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger
Til § 2
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 51, stk. 2, nr. 2, skal jobparate og aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere, selvforsørgende, samt uddannelseshjælpsmodtagere i en
sammenhængende periode på mere end 6 måneder have modtaget f.eks. arbejdsløshedsdagpenge,
kontanthjælp eller særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har
opbrugt deres dagpengeret, for at blive ansat med løntilskud.
Det foreslås, at særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har
opbrugt deres dagpengeret udgår af bestemmelserne, da ordningen udløb ved udgangen af 2014 og
ved Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse af 20. maj 2013 blevet erstattet af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Det er derfor ikke relevant at medregne perioder på uddannelsesordningen.
De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 9, om ophævelse af
lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Der henvises til
bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.12.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
313
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Efter § 98 b, stk. 1, nr. 2, skal en person, der ansættes som vikar i jobrotation, og som er
kontanthjælp- eller uddannelseshjælpsmodtager ved ansættelsen have modtaget bl.a.
arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, eller særlig uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder, for at
arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse.
Det foreslås, at særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har
opbrugt deres dagpengeret udgår af bestemmelsen, da ordningen udløb ved udgangen af 2014 og
ved Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse af 20. maj 2013 blevet erstattet af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Det er derfor ikke relevant at medregne perioder på uddannelsesordningen.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 9, om ophævelse af
lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Der henvises til
bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.12.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter § 99, stk. 2, nr. 2, kan der ydes tilskud til udgifter ved opkvalificering i forbindelse med
ansættelse uden løntilskud af jobparate kontanthjælpsmodtagere, som forud for ansættelsen har
modtaget bl.a. arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller særlig uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, i en sammenhængende periode
på mindst 12 måneder, dog 6 måneder, hvis personen er under 30 år eller har særlig risiko for at
blive langtidsledig.
Ligeledes fremgår det af § 99, stk. 2, nr. 3-4, at der kan ydes tilskud til udgifter ved
opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden løntilskud af aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, som forud for ansættelsen har modtaget
bl.a. arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller særlig uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret i en sammenhængende periode på
mindst 6 måneder.
Det foreslås, at særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har
opbrugt deres dagpengeret udgår af bestemmelserne, da ordningen udløb ved udgangen af 2014 og
ved Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse af 20. maj 2013 blevet erstattet af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Det er derfor ikke relevant at medregne perioder på uddannelsesordningen.
De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 9, om ophævelse af
lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Der henvises til
bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.12.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter gældende regler skal ressourceforløbsmodtagere (med undtagelse af
ressourceforløbsmodtagere, der deltager i jobafklaringsforløb) i en sammenhængende periode på
mere end 6 måneder have modtaget f.eks. arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller særlig
314
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret,
for at blive ansat med løntilskud.
Det foreslås, at særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har
opbrugt deres dagpengeret udgår af bestemmelsen, da ordningen udløb ved udgangen af 2014 og
ved Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse af 20. maj 2013 blevet erstattet af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Det er derfor ikke relevant at medregne perioder på uddannelsesordningen.
Derudover indeholder forslaget en mindre redaktionel rettelse, idet det foreslås, at ordet ”eller”
udgår af bestemmelsen.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 9, om ophævelse af
lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Der henvises til
bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.12.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter gældende regler skal lønnen til dagpengemodtagere, der ansættes med løntilskud, efter
fradrag af arbejdsmarkedsbidrag m.v. ligge på niveau med personens individuelle dagpenge efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog mindst 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis
fuldtids- og deltidsforsikrede.
Alle der har en individuel dagpengesats, der er mindre end 82 pct., får således i dag en løn
svarende til 82 pct. af højeste dagpengesats.
Arbejdstiden under ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver fastsættes under
hensyn til lønnen. Dagpengemodtagere på 82 pct. af højeste dagpenge arbejder således i dag 31
timer om ugen i offentligt løntilskudsansættelse.
Det foreslås, at dagpengemodtagere ikke skal kunne få en indkomstfremgang ved ansættelse i
offentligt løntilskudsjob. Det foreslås derfor, at minimumslønnen på 82 pct. af højeste dagpenge for
henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, udgår af bestemmelsen om lønniveauet for
dagpengemodtagere under ansættelse i offentligt løntilskudsjob. Det indebærer, at lønnen skal svare
til ydelsen. Arbejdstiden vil fremover blive fastsat i overensstemmelse hermed.
Til nr. 4
Efter kapitel 13 c, kan en person, som er omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som
har opbrugt deres dagpengeret, få tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud
efter kapitel 12 efter de regler, der gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Tilbuddet kan
ikke række ud over det tidspunkt, hvortil personen er omfattet af lov om uddannelsesordning for
ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Under tilbuddet kan personen modtage befordrings-
godtgørelse efter de regler i kapitel 15, der gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere.
315
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Derudover reguleres det i kapitlet, hvad der gælder for personer, som er omfattet af lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, imens de er i tilbud om
henholdsvis virksomhedspraktik og løntilskud. Herunder at personen modtager særlig
uddannelsesydelse under deltagelse i virksomhedspraktik, samt at lønnen under ansættelse med
løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag skal ligge på niveau
med personens særlige uddannelsesydelse.
Det foreslås, at kapitlet om tilbud til personer omfattet af uddannelsesordningen for ledige, som
har opbrugt deres dagpengeret, ophæves, da ordningen udløb ved udgangen af 2014 og ved Aftale
om midlertidig arbejdsmarkedsydelse af 20. maj 2013 blevet erstattet af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 9, om ophævelse af
lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Der henvises til
bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.12.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter gældende regler i § 75 o, medregnes alle perioder, hvor en arbejdsmarkedsydelsesmodtager
har modtaget bl.a. arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, eller særlig uddannelsesydelse ved
opgørelsen af kravet om forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud og ved ansættelse i
jobrotation.
Det foreslås, at særlig uddannelsesydelse udgår af bestemmelsen, da ordningen udløb ved
udgangen af 2014 og ved Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse af 20. maj 2013 blevet
erstattet af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det er derfor ikke relevant at medregne perioder på
uddannelsesordningen.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 9, om ophævelse af
lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Der henvises til
bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.12.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Efter gældende regler i § 84 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har dagpengemodtageren som
udgangspunkt pligt til at tage imod tilbud i hele ledighedsperioden, jf. § 55 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Dette gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet, f.eks. fordi de er omfattet af reglerne
om en mindre intensiv indsats, fordi de skal påbegynde ordinært arbejde på fuld tid inden for 6
uger.
316
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Efter gældende regler kan tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser
uddannelsesløft, jf. § 33 a alene gives efter aftale med personen. Når personen har indgået aftale
med jobcenteret om tilbud, har personen pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet.
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 49 og 50, hvoraf det fremgår, at dagpengeperioden kan
forlænges efter § 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., foreslås det, at bestemmelsen ændres
således, at § 56 bliver indsat. Det foreslås dermed, at dagpengemodtageren har pligt til at tage imod
tilbud i hele ledighedsperioden, inklusiv i den forlængede dagpengeperiode. Det betyder endvidere,
at pligten til tilbud bortfalder efter de samme kriterier, som gælder for den ordinære
dagpengeperiode, f.eks. fordi dagpengemodtageren er omfattet af reglerne om en mindre intensiv
indsats og skal påbegynde ordinært arbejde på fuld tid inden for 6 uger.
Til nr. 7
Efter gældende regler i § 98 e, stk. 3, skal man ved opgørelsen af kravet om forudgående
sammenhængende ledighed for personer, der skal være voksenlærlinge, medregne perioder, hvor
personen bl.a. har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, eller særlig uddannelsesydelse
efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
Det foreslås, at særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har
opbrugt deres dagpengeret udgår af bestemmelsen, da ordningen udløb ved udgangen af 2014 og
ved Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse af 20. maj 2013 blevet erstattet af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Det er derfor ikke relevant at medregne perioder på uddannelsesordningen.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 9, om ophævelse af
lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Der henvises til
bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.12.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås endvidere, at ordet "midlertidige" ændres til "midlertidig". Der er tale om en sproglig
rettelse.
Til nr. 8
Ved lov nr. 1487 af 23. december 2014 blev reglerne om selvvalgt uddannelse ændret til regler
om jobrettet uddannelse. Refusionsbestemmelsen i § 118 a blev ændret således, at "selvvalgt" blev
ændret til "jobrettet" i § 118 a, stk. 1, nr. 1, der midlertidig ikke indeholder ordet "selvvalgt".
Ændringen skulle have været foretaget i nr. 2.
Det foreslås derfor, at ordet "selvvalgt" i nr. 2 ændres til "jobrettet". Dermed anvendes den
korrekte betegnelse for ordningen.
Til nr. 9
Efter gældende regler træffer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgørelse - inden 4 uger efter
at klagen er modtaget i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg - ved klage over jobcenterets
317
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
afgørelser om tilbud vedrørende dagpengemodtagere, hvor afgørelsen er begrundet i personens
ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, og ved klage over jobcenterets afgørelser
om rådighedsafprøvende tilbud og om, at beskæftigelsesindsatsen for dagpengemodtagere, skal
varetages af en anden aktør.
Det foreslås, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg - også inden 4 uger efter at klagen er
modtaget i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg - træffer afgørelse ved klage over jobcenterets
afgørelser om henvisninger til arbejde til dagpengemodtagere. Det betyder, at disse klager skal
følge den klageadgang, der i dag gælder for tilbud.
Baggrunden er, at en række gyldige grunde, som hidtil har været reguleret i reglerne om
selvforskyldt ledighed, fremover skal reguleres i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats,
således at jobcenteret skal tage de samme hensyn som lå bag til de hidtidige gyldige grunde, når
jobcenteret henviser til arbejde.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.11.3.
Til nr. 10
Efter gældende regler kan et medlem klage over arbejdsløshedskassens afgørelser om jobrettet
uddannelse efter reglerne i kapitel 8 a og om befordringsgodtgørelse efter kapitel 15. Afgørelsen
kan indbringes for Arbejdsskadestyrelsen inden 4 uger efter medlemmet har fået meddelelse om
afgørelsen.
Klagereglerne i §§ 98 og 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse.
Ved lovforslag L 141 om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love, som er fremsat den 26. februar 2016, er det
foreslået, at Arbejdsskadestyrelsens behandling af klagesager efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. overføres til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Overflytningen sker som led i
udflytningen af statslige arbejdspladser.
Det foreslås, at det i § 132 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsættes, at et medlem kan
klage over arbejdsløshedskassens afgørelser om henvisninger til arbejde efter samme regler, som
gælder for klager over arbejdsløshedskassens øvrige afgørelser.
Baggrunden er, at en række gyldige grunde, som hidtil har været reguleret i reglerne om
selvforskyldt ledighed, fremover skal reguleres i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats,
således at arbejdsløshedskassen skal tage de samme hensyn som lå bag til de hidtidige gyldige
grunde, når arbejdsløshedskassen henviser til arbejde.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.11.3.
318
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Til § 3
Til nr. 1
Efter den gældende § 1, stk. 1, i lov om seniorjob er det en betingelse for ret til seniorjob, at den
toårige dagpengeperiode jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er udløbet 5 år eller
mindre før efterlønsalderen.
Ifølge forslaget til § 1, nr. 39, kan et medlem efter udløbet af den toårige dagpengeperiode inden
for 3 år på grundlag af ustøttet arbejde forlænge perioden med ret til dagpenge i op til et år inden for
1,5 år.
Det foreslås, at det er en betingelse for ret til seniorjob, at den toårige dagpengeperiode, jf. § 55,
stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og en eventuel ret til forlængelse af dagpengeperioden
skal være udløbet.
Forslaget indebærer, at timer på beskæftigelseskontoen ved udløb af retten til dagpenge efter § 55,
stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. også skal være opbrugt for, at retten til seniorjob
indtræder. Det vil sige, at muligheden for at forlænge retten til dagpenge i højst 1 år inden for 1,5
år, jf. forslaget til § 1, nr. 39, ikke er en frivillig mulighed i forbindelse med ret til seniorjob, men
forlængelse er derimod en betingelse for ret til seniorjob. Det er også tidspunktet for udløb af den
forlængede ret til dagpenge, der er afgørende for, om betingelsen om, at der højst må være 5 år til
efterlønsalderen, er opfyldt.
I en overgangsperiode fra den 2. januar 2017 til den 1. juli 2017 opgøres forlængelsen på ugebasis
på grundlag af oplysninger fra indkomstregistret. Der henvises til de almindelige bemærkninger
punkt 2.1.3.2. og specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 49.
Til § 4
Til nr. 1
Arbejdsløshedskasserne har efter gældende regler i § 32, stk. 4, for egne medlemmer adgang til
oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag om medlemskab af de anerkendte
arbejdsløshedskasser i forbindelse med administrationen af ordninger, det ved lov er pålagt
arbejdsløshedskasserne at administrere.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassernes adgang til oplysninger i det fælles it-baserede
datagrundlag om medlemskab af de anerkendte arbejdsløshedskasser udvides således, at
arbejdsløshedskasserne også kan anvende nødvendige oplysninger om medlemskab for tidligere
medlemsperioder og for perioder forud og efter en medlemsperiode i det omfang
arbejdsløshedskasserne skal anvende oplysningerne til administrationen af ved lov pålagte opgaver.
Arbejdsløshedskasserne kan f.eks. have behov for oplysninger om hvilken medlemsafdeling et
tidligere medlem har været tilknyttet, herunder i forbindelse med gennemførelse eller afslutning af
319
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
samkøringer i kontroløjemed for tidligere medlemsperioder. Et medlems nye arbejdsløshedskasse
kan i forbindelse med medlemsoverflytning også behov for at kende medlemmets medlemshistorik.
Det vurderes, at det er nødvendigt, at arbejdsløshedskassernes adgang til oplysninger i det fælles
it-baserede datagrundlag udvides til også at omfatte personer, der ikke (længere) er medlem af
arbejdsløshedskassen på opslagstidspunktet således, at dagpengereglerne kan administreres digitalt
uden forudgående samtykke fra personen.
Til nr. 2
Arbejdsløshedskasserne har efter gældende regler i § 44, stk. 2, terminaladgang til oplysninger i
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7, for egne medlemmer.
Arbejdsløshedskasserne kan efter § 53, stk. 2, benytte oplysningerne til registersamkøring i
kontroløjemed. Efter praksis kan arbejdsløshedskasserne alene anvende oplysninger i
indkomstregisteret for og i de perioder, hvor en person er medlem i arbejdsløshedskassen.
Oplysningerne er efter § 44, stk. 2, undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne og
straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassernes adgang til indkomstregisteret udvides således, at
arbejdsløshedskasserne også kan anvende nødvendige oplysninger i indkomstregisteret for tidligere
medlemsperioder og for perioder forud og efter en medlemsperiode i det omfang
arbejdsløshedskasserne skal anvende registeret til ved lov pålagte opgaver.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer til § 90 b, stk. 1 og 2,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det vurderes, jf. bemærkningerne hertil, at det er
nødvendigt, at arbejdsløshedskassernes adgang til indkomstregisteret udvides til også at omfatte
personer, der ikke (længere) er medlem af arbejdsløshedskassen på opslagstidspunktet således, at
dagpengereglerne kan administreres digitalt uden forudgående samtykke fra personen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de foreslåede ændringer til § 90 b, stk. 1 og 2, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Til § 5
Til nr. 1
Efter gældende regler i 51, stk. 1, i lov om sygedagpenge udgør sygedagpenge til et ledigt medlem
af en anerkendt arbejdsløshedskasse samme beløb, som personen kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis den pågældende ikke havde
været syg. Dog sker der ikke udbetaling af sygedagpenge på søgnehelligdage, jf.
sygedagpengelovens § 53 a.
Som en konsekvens af den foreslåede ændring af § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb fremover fra 1. juli 2017
beregnes pr. måned, og for fuldtidsforsikrede udgør et beløb svarende til 160,33 timer, foreslås, at
320
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
beregningen af et fuldtidsforsikret ledigt medlems sygedagpenge fra kommunen sker på grundlag af
den sats, som medlemmet på første dag med ret til sygedagpenge pr. dag kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis medlemmet ikke havde været
syg.
For et medlem, som har ret til højeste dagpengesats efter § 47, stk. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., og som skal modtage sygedagpenge for 4 dage, vil sygedagpengene
herefter udgøre 4x den beregnede dagpengesats.
Det samme gælder for et deltidsforsikret ledigt medlem, hvor beregningen vil tage udgangspunkt
i, at dagpengenes størrelse for den deltidsforsikrede efter § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., højst er 2/3 af den teknisk beregnede dagpengesats. Det vil sige, at for en deltidsforsikret
sygemeldt udgør sygedagpengene for 4 dage som udgangspunkt 4 x 2/3 af den beregnede
dagpengesats.
For et medlem, som ikke har ret til højeste dagpengesats efter §§ 47 - 49 og 51 a, i lov om
arbejdsløshedsforsikringslov m.v., eksempelvis en person, som kunne modtage
arbejdsløshedsdagpenge med en sats på 82 pct. for forsørgere, og som skal modtage sygedagpenge
for 4 dage, vil sygedagpenge udgøre 4 x (højeste dagpengesats x 0,82).
I perioden fra den 2. januar 2017 til 1. juli 2017 er den foreslåede ændring til § 47 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved § 1, nr. 8 ikke trådt i kraft. I denne periode vil
arbejdsløshedskassen som hidtil kunne oplyse den ugesats, en ledig sygemeldt eller barslende kunne
have fået i arbejdsløshedsdagpenge, og derudfra beregnes satsen pr. dag.
Til nr. 2
Det fremgår af gældende § 51, stk. 2, at sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, udgør
samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende
ikke deltog i tilbuddet, jf. dog § 53 a.
Som en konsekvens af den foreslåede ændring til § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb fremover beregnes pr.
måned, og for fuldtidsforsikrede udgør et beløb svarende til 160,33 timer, og da sygedagpenge
forsat opgøres på ugebasis, foreslås, at sygedagpenge til det ledige medlem, der deltager i tilbud
efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, beregnes efter stk. 1, som om pågældende ikke
deltog i tilbuddet, jf. dog § 53 a.
Det betyder, at en ledig, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet og
dermed har fået lagt en begrænsning på arbejdsløshedsdagpengene på 80 pct. af højeste
dagpengesats, heller ikke fremover vil få en ydelsesnedgang under sygdom i forhold til de
dagpengemodtagere, der ikke deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet.
321
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 3
Efter gældende regler i § 32 i lov om sygedagpenge, skal beskæftigelseskravet for ret til
sygedagpenge fra kommunen som hovedregel være opfyldt på første sygefraværsdag for, at den
sygemeldte er berettiget til sygedagpenge i et sygeforløb. Dog fremgår det af § 33, nr. 4, i lov om
sygedagpenge, at en lønmodtager, der i et sygdomsforløb bliver dagpengeberettiget medlem af
arbejdsløshedskasse, opfylder kravet i § 32, stk. 1, nr. 2, og således er berettiget til sygedagpenge
fra det tidspunkt, hvor pågældende bliver dagpengeberettiget.
Som en konsekvens af den foreslåede ændring af ordlyden i § 51, stk. 1, jf. lovforslagets § 5, nr. 1,
foreslås indsat som nyt punktum i § 51, stk. 2, at sygedagpenge til personer, som får ret til
sygedagpenge efter § 33, nr. 4, udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til
sygedagpenge kunne have modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse med pr. dag. For at undgå, at sygedagpengene skal beregnes i forhold til den
første fraværsdag (som for disse personer tidsmæssigt kan være et stykke forud for den dag, de får
ret til sygedagpenge), foreslås det, at sygedagpengene udbetales med den sats, som personen på
første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge eller
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Til nr. 4
Til stk. 3
Efter den gældende § 51, stk.1, i lov om sygedagpenge, skal en sygemeldt lønmodtager, som
ophører med ansættelsen under sygedagpengeperioden, og som er medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, have sygedagpengene beregnet efter bestemmelsen. Beregningen af
sygedagpenge for et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse skal således også ske efter
sygedagpengelovens § 51 for en person, der først bliver ledig under sygeperioden.
Som en konsekvens af den foreslåede ændring af ordlyden i § 51, stk. 1, jf. lovforslagets § 5, nr. 1,
foreslås indsat som nyt stykke i
§ 51, stk. 3,
at sygedagpenge til et medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, der bliver ledig i fraværsperioden, udbetales med den sats, som personen på
første dag med ret til sygedagpenge efter ansættelsens ophør pr. dag kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der ændres derved ikke på, at en
sygemeldt, der bliver ledig i fraværsperioden, får udbetalt sygedagpenge som ledig. For at undgå, at
sygedagpengene skal beregnes i forhold til den første dag med ret til sygedagpenge (som for
personer, der var i ansættelse ved sygeperiodens start kan ligge meget langt tilbage i tiden), foreslås
det, at sygedagpengene udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til
sygedagpenge efter ansættelsens ophør pr. dag kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Til stk. 4
322
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Da udbetaling af sygedagpenge på grundlag af supplerende arbejdsløshedsdagpenge fremover
ikke som i dag kan ske med det beløb, den pågældende ville kunne få i arbejdsløshedsdagpenge,
foreslås det, at der indføres en bemyndigelsesbestemmelse i
§ 51, stk. 4,
så der kan fastsættes regler
om beregning af sygedagpenge på grundlag af supplerende arbejdsløshedsdagpenge.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at den del af sygedagpengene, der
udbetales på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, fremover beregnes ud fra
forskellen mellem det antal timer, personen står til rådighed for som ledig, dvs. enten 160,33 timer
som fuldtidsforsikret eller 130 timer som deltidsforsikret, og det timetal, personen skulle have
arbejdet under fraværet, eller – for personer med varierende timetal – det gennemsnitlige antal
timer, som den pågældende har arbejdet i de seneste 4 uger forud for fraværet på grund af sygdom.
Som eksempel kan nævnes, at for en fuldtidsforsikret ledig, der arbejder ti timer hver uge, vil
beregningen ske på den måde, at den dagsats, personen ville have haft ret til i
arbejdsløshedsdagpenge, bliver ganget med 5 for at finde ugesatsen. Denne sats svarer til 37 timer;
de ti arbejdstimer fratrækkes, og der kan dermed for den del af sygedagpengene, der udbetales på
grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, udbetales 27/37 af den beregnede ugesats.
Den beregnede sats anvendes som hovedregel under hele fraværsperioden, og der vil således som
hovedregel kun ske regulering i forbindelse med den årlige satsregulering. Det forudsættes dog, at
der i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse fastsættes regler om, at der ligesom i dag
hvert år satsreguleres ud fra satsreguleringen på arbejdsløshedsdagpengeområdet.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om
regulering af sygedagpengene i særlige tilfælde, hvor en ledig ville være blevet berettiget til en
højere dagpengesats. Bemyndigelsen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte regler om, at der
– efter ansøgning fra den sygemeldte – kan ske en fremadrettet regulering af sygedagpengene, så
sygedagpengene beregnes ud fra den sats, personen fremover ville have haft ret til i
arbejdsløshedsdagpenge. Det kan f.eks. være, når en person skifter status fra ikke-forsøger til
forsørger i efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller når en ung under 25 år, som
er omfattet af en lavere sats, fylder 25 år og i forhold til reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. kan blive berettiget til en højere sats.
En evt. regulering forudsætter, at personen selv henvender sig til kommunen og reguleringen
foreslås at ske fremadrettet fra den første mandag fra henvendelsen. Kommunen skal således ikke
regulere sygedagpengene ned, hvis den sygemeldte ville være overgået fra arbejdsløshedsdagpenge
til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, eller hvis den sygemeldte f.eks. ikke er længere forsørger,
fordi et barn dør eller fylder 18 år.
Til § 6
Til nr. 1
323
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Efter gældende regler i § 36 i barselsloven udgør barselsdagpengepenge til et ledigt medlem af en
anerkendt arbejdsløshedskasse samme beløb, som personen kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis den pågældende ikke havde
modtaget dagpenge efter barselsloven.
Som en konsekvens af den foreslåede ændring af § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter arbejdsløshedsdagpengene højeste beløb fremover beregnes pr.
måned, og for fuldtidsforsikrede udgør et beløb svarende til 160,33 timer, foreslås, at beregningen
af et fuldtidsforsikret ledigt medlems barselsdagpenge sker på grundlag af den sats, som
medlemmet på første fraværsdag på grund af barsel ville være berettiget til pr. dag at modtage i
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse med pr. dag.
Som eksempel kan nævnes, at for et medlem, som har ret til højeste dagpengesats efter § 47, stk.
2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil barselsdagpengene pr. uge herefter udgøre den
beregnede dagpengesats ganget med 5 for at regne om til ugesats.
Det samme gælder for et deltidsforsikret ledigt medlem, hvor beregningen vil tage udgangspunkt
i, at dagpengenes størrelse for den deltidsforsikrede efter § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., højst er 2/3 af den teknisk beregnede dagpengesats. Det vil sige, at for en deltidsforsikret
barslende udgør barselsdagpengene pr. uge som udgangspunkt 2/3 af den beregnede dagpengesats
ganget med 5.
For et medlem, som ikke har ret til højeste dagpengesats efter §§ 47 - 49 og 51 a, i lov om
arbejdsløshedsforsikrings m.v., eksempelvis en person, som kunne modtage
arbejdsløshedsdagpenge med en sats på 82 pct. for forsørgere, vil barselsdagpenge pr. uge udgøre
højeste dagpengesats x 0,82 x 5.
Til nr. 2
Det fremgår af gældende regler i § 36, stk. 2, i barselsloven, at barselsdagpenge til et ledigt
medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter § 33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, udgør samme beløb, som personen kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet.
Som en konsekvens af den foreslåede ændring af § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb fremover beregnes pr.
måned, og for fuldtidsforsikrede udgør et beløb svarende til 160,33 timer, og da barselsdagpenge
forsat opgøres på ugebasis, foreslås, at barselsdagpenge til det ledige medlem, der deltager i tilbud
efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats beregnes efter stk. 1, på samme måde, som hvis
pågældende ikke deltog i tilbuddet.
Det betyder, at en ledig, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet og
dermed har fået lagt en begrænsning på arbejdsløshedsdagpengene på 80 pct. af højeste
324
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
dagpengesats, heller ikke fremover vil få en ydelsesnedgang under barsel i forhold til de
dagpengemodtagere, der ikke deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet.
Til nr. 3
Efter gældende regler i § 29 i barselsloven, er det en betingelse for udbetaling af barselsdagpenge,
at beskæftigelseskravet i § 27 eller § 28 er opfyldt ved påbegyndelsen af en fraværsperiode. Dog
fremgår det af § 29, stk. 2, at der kan udbetales barselsdagpenge fra det tidspunkt, hvor en person
efter fraværets påbegyndelse opfylder beskæftigelseskravet i § 27, stk. 1, nr. 2 og 3, og således er
berettiget til barselsdagpenge fra det tidspunkt, hvor pågældende bliver dagpengeberettiget medlem
af en arbejdsløshedskasse.
Som en konsekvens af den foreslåede ændring af ordlyden i § 36, stk. 1, jf. lovforslagets § 6, nr. 1,
foreslås indsat som nyt punktum i § 36, stk. 2, at barselsdagpenge til personer, som får ret til
barselsdagpenge efter § 29, stk. 2, udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til
barselsdagpenge pr. dag kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. For at undgå, at barselsdagpengene skal beregnes i forhold til den første
fraværsdag (som for disse personer tidsmæssigt kan være et stykke forud for den dag, de får ret til
barselsdagpenge), foreslås det, at barselsdagpengene udbetales med den sats, som personen på
første dag med ret til barselsdagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge eller
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Til nr. 4
Til stk. 3
Efter den gældende regel i § 36, stk.1, i barselsloven, skal en lønmodtager, som ophører med
ansættelsen under fraværsperioden, og som er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, have
barselsdagpengene beregnet efter bestemmelsen. Beregningen af barselsdagpenge for et ledigt
medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse skal således også ske efter barselslovens § 36 for en
person, der først bliver ledig under barslen.
Som en konsekvens af den foreslåede ændring af ordlyden i § 36, stk. 1, jf. lovforslagets § 6, nr. 1,
foreslås indsat som nyt stykke i
§ 36, stk. 3,
at barselsdagpenge til et medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse personer, der bliver ledig i fraværsperioden, udbetales med den sats, som
personen på første dag med ret til barselsdagpenge efter ansættelsens ophør pr. dag kunne have
modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der ændres derved ikke
på, at en barslende, der bliver ledig i fraværsperioden, får udbetalt barselsdagpenge som ledig. For
at undgå, at barselsdagpengene skal beregnes i forhold til den første dag med ret til barselsdagpenge
(som for personer, der var i ansættelse ved periodens start, kan ligge meget langt tilbage i tiden),
foreslås det, at barselsdagpengene udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til
barselsdagpenge efter ansættelsens ophør pr. dag kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge
eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
325
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Til stk. 4
Da udbetaling af sygedagpenge på grundlag af supplerende arbejdsløshedsdagpenge fremover
ikke som i dag kan ske med det beløb, den pågældende ville kunne få i arbejdsløshedsdagpenge,
foreslås det, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om beregning af
barselsdagpenge på grundlag af supplerende arbejdsløshedsdagpenge. Bemyndigelsen vil blive
anvendt til at fastsætte regler om, at den del af barselsdagpengene, der udbetales på grundlag af de
supplerende arbejdsløshedsdagpenge, fremover beregnes ud fra forskellen mellem det antal timer,
personen står til rådighed for som ledig, dvs. enten 160,33 timer som fuldtidsforsikret eller 130
timer som deltidsforsikret, og det timetal, personen skulle have arbejdet under fraværet, eller – for
personer med varierende timetal - det gennemsnitlige antal timer, som den pågældende har arbejdet
i de seneste 4 uger forud for fraværet.
Som eksempel kan nævnes, at for en fuldtidsforsikret ledig, der eksempelvis arbejder ti timer hver
uge, vil beregningen ske på den måde, at den dagsats, personen ville have haft ret til i
arbejdsløshedsdagpenge, bliver ganget med 5 for at finde ugesatsen. Denne sats svarer til 37 timer;
de ti arbejdstimer fratrækkes, og der kan dermed for den del af barselsdagpengene, der udbetales på
grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, udbetales 27/37 af den beregnede ugesats.
Den beregnede sats anvendes som hovedregel under hele fraværsperioden. Det forudsættes dog, at
der i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse fastsættes regler om, at der ligesom i dag
hvert år satsreguleres ud fra satsreguleringen på arbejdsløshedsdagpengeområdet.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om
regulering af barselsdagpengene i særlige tilfælde, hvor en ledig ville være blevet berettiget til en
højere dagpengesats.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at for en barslende, der som følge af
fødsel under fraværsperioden skifter status fra ikke-forsørger til forsøger, skal Udbetaling Danmark
regulere satsen automatisk og med virkning fra første mandag efter fødselstidspunktet.
Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om, at der - efter ansøgning fra
borgeren - kan ske en fremadrettet regulering af barselsdagpengene, så barselsdagpengene beregnes
ud fra den sats, personen fremover ville have haft ret til i arbejdsløshedsdagpenge. Det kan f.eks.
være, når en ung under 25 år, som har modtaget reduceret sats hos arbejdsløshedskassen, fylder 25
år og derved i forhold til reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ville blive berettiget til en
højere sats.
En evt. regulering forudsætter, at personen selv henvender sig til Udbetaling Danmark og sker
fremadrettet fra den første mandag efter henvendelsen. Udbetaling Danmark skal således ikke
regulere barselsdagpengene ned, hvis den barslende ville være overgået fra arbejdsløshedsdagpenge
til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, eller hvis den barslende f.eks. skifter status til ikke-forsørger,
fordi barnet dør.
326
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Til § 7
Til nr. 1.
Efter den gældende § 18, stk. 9, i lov om fleksydelse medregnes udbetaling fra en
pensionsordning mellem det 60. år og fleksydelsesalderen i opgørelsen af fradrag i fleksydelsen for
pensioner.
For at undgå dobbelt fradrag for den samme pensionsudbetaling, er det fastsat, at der ikke sker
fradrag i fleksydelsen for udbetalingen, hvis den har medført fradrag i udbetalt ledighedsydelse,
kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge. Efter at forhøjelsen af fleksydelsesalderen er indtrådt i
2014 er der afdækket et behov for at udvide bestemmelsen om fritagelse for fradrag for pensioner i
fleksydelse.
Det foreslås derfor, at § 18, stk. 10, i lov om fleksydelse ændres således, at der ikke sker fradrag i
fleksydelse for pension, der er udbetalt mellem det 60. år og efterlønsalderen, hvis
pensionsudbetalingen har medført fradrag i anden offentlig forsørgelsesydelse.
Til § 8
Med lov nr. 1033 af 7. november 2012 blev der efter aftale mellem den daværende regering
(Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og DA, KL og Danske Regioner
indført en særlig indsats for ledige, hvis dagpengeret udløb inden for højst 13 uger i perioden 1.
oktober 2012 og senest ved udgangen af uge 26 i 2013 (30. juni 2013). Indsatsen indeholdt følgende
3 lovgivningsmæssige initiativer samlet i ovennævnte lov:
Opslag i Jobnet.dk af akutjob hos private og offentlige arbejdsgivere.
Fortrinsadgang for ledige fra målgruppen til akutjob, der oprettes med fortrinsadgang i den
offentlige sektor.
Jobpræmie til arbejdsgivere (bortset fra offentlige arbejdsgivere), der ansætter en ledig fra
målgruppen.
Akutjob m.v. var et nyt og midlertidigt instrument i beskæftigelsesindsatsen og var afgrænset af
definitionen af målgruppen og længden af den periode, hvori akutjobbet kunne vare og hvornår, det
senest skulle være påbegyndt.
Akutjobbet var ordinære stillinger, som blev opslået på jobnet.dk med henblik på at blive besat
med ledige, der opbrugte eller var i risiko for at opbruge deres samlede dagpengeret i perioden 1.
oktober 2012 og senest ved udgangen af uge 26 i 2013 (30. juni 2013). Stillingerne kunne være
permanente eller midlertidige, men skulle dog mindst have en varighed på 13 uger. Arbejdsgiverne
afgjorde selv, hvilke ansøgere det skulle indkaldes til samtale og ansættes i stillingen.
For offentlige arbejdsgivere blev der givet en særlig fortrinsadgang til at ansætte personer fra
målgruppen på trods af, at der ikke var tale om den bedst kvalificeret ansøger, hvilket ellers er et
327
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
krav ved ansættelse i offentlige stillinger. En ledig, der søgte et akutjob, skulle på
ansøgningstidspunktet ved en skriftlig erklæring fra sin arbejdsløshedskasse over for arbejdsgiveren
dokumentere, at pågældende var omfattet af målgruppen. Erklæringen måtte højst være 4 uger
gammel regnet fra udstedelsestidspunktet. Ved arbejdsgiverens ansøgning om jobpræmie kunne
erklæringen over for arbejdsløshedskassen tjene som dokumentation for, at arbejdsgiveren havde
ansat en person omfattet af målgruppen.
Hvis arbejdsgivere (bortset fra statslige arbejdsgivere) ville have ret til jobpræmie var det betinget
af, at stillingen skulle være på mindst 32 timer om ugen i gennemsnit i hver af 26 ugers periode
(svarende til en fuldtidsstilling, hvor der var taget højde for op til 7 ugers ferie). Ansættelse måtte
ikke have været afbrudt i 26 ugers perioden. Perioder med hjemsendelse på grund af vejrlig,
materialemangel og sygdom og barsel blev ikke betragtet som afbrud af perioden. Akutjobbet skulle
være påbegyndt senest den 1. juli 2013 med en maksimal længde på 52 uger, som ville give private
arbejdsgivere adgang til 2 gange jobpræmie (hver af 26 uger) på tilsammen 25.000 kr. Stillingen
skulle have været opslået som et akutjob på Jobnet.dk.
Administrationen af akutjobopslag skete via Jobnet.dk (den daværende Arbejdsmarkedsstyrelse
nu Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) og reglerne om administrationen af jobpræmie til
arbejdsgivere – arbejdsgiverens ansøgning, vurdering heraf og udbetaling af jobpræmie – foregik i
den arbejdsløshedskasse, som den akutjobansatte var medlem af.
Reglerne om akutjob, fortrinsadgang til job i det offentlige og jobpræmie til arbejdsgivere er ikke
længere aktuelle for målgruppen for ordningerne. Det foreslås derfor, at lov om akutjob og
jobpræmie til arbejdsgivere, ophæves.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.14. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 9
Med lov nr. 1374 af 23. december 2012 som bl.a. ændret ved lov nr. 790 af 28. juni 2013, fik
ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som opbrugte deres dagpengeret i perioden 30.
december 2012 og senest den 5. januar 2014, mulighed for at få uddannelse og opkvalificering, en
særlig uddannelsesydelse og ved en udvidelse af ordningen tilbud efter kapitel 13 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Ordningen blev administreret i kommunerne.
Hensigten var at styrke dagpengemodtagernes muligheder for at få et arbejde igen og var et led i
finanslovsaftalen for 2013 mellem den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre
og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten. Ordningen blev forlænget og der blev indført nye tilbud
som følge af Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse af 20. maj 2013.
De ledige, der ønskede at benytte sig af deres ret til uddannelse m.v. under ordningen, kunne
modtage en særlig uddannelsesydelse i op til 6 måneder fra dagpengeperiodens udløb. Denne
328
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
periode blev ved aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse forlænget med yderligere 6 måneder
inden for 12 måneder. Den særlige uddannelsesydelse var ægtefælle- og formueuafhængig.
For at være berettiget til ydelsen skulle den ledige stå til rådighed for både uddannelse og job,
herunder akutjob.
Der blev givet ret til deltagelse i en bred vifte af uddannelser og kurser under ordningen, som
rækker fra arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) over gymnasiale uddannelser og til videregående
voksen- og efteruddannelse. Ordningen blev ved aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse
udvidet med mulighed for, at den ledige kunne komme i virksomhedsrettede forløb (løntilskud og
virksomhedspraktik) så vidt muligt privat virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud i
private virksomheder. Den ledige skulle henvende sig til sit jobcenter, hvis personen ønskede at
deltage i uddannelsesordningen m.v. Jobcenteret skulle sørge for, at der blev tilbudt et relevant
uddannelsesforløb snarest muligt efter henvendelsen og vejlede om, hvilke uddannelser der bedst
kan hjælpe den ledige i job.
Reglerne om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret er ikke længere
aktuel for målgruppen for ordningen. Ordningen udløb ved udgangen af 2014 og er ved Aftale om
midlertidig arbejdsmarkedsydelse af 20. maj 2013 blevet erstattet af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Det foreslås derfor, at lov om uddannelsesordning for ledige, som har
opbrugt deres dagpengeret, ophæves.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 1, 2, 4, 5 og 7, vedrørende ophævelse af
reglerne om tilbud til målgruppen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og pkt. 2.12.8. i de
almindelige bemærkninger.
Til § 10
Til nr. 1.
Efter skattekontrollovens § 7, stk. 2, nr. 1, skal arbejdsgiveres indberetning til indkomstregisteret
omfatte oplysning om størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning vedrørende den
enkelte modtager opgjort henholdsvis med og uden arbejdstagerens andel af beløb, som indbetales
af en arbejdsgiver til en pensionsordning, som omfattes af pensionsbeskatningslovens § 19 eller §
56, stk. 3 eller 5.
Pensionsbeskatningslovens § 19 omfatter arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger, som
ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, herunder arbejdstagerens eget
bidrag til ATP. Pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 3, omhandler den del af indbetalingen til en
pensionsordning, som anvendes til supplerende engangssum eller gruppelivsforsikring.
Pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 5, omhandler den del af en samlet indbetaling til en
pensionsordning, som anvendes til aldersforsikring, aldersopsparing eller gruppelivsforsikring, der
329
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
ikke er fradragsberettiget, og som indgår som en ikke adskilt del af pensionsordningen. Fælles for
indbetalingerne omfattet af § 56, stk. 3 og 5, er, at de er skattepligtige for arbejdstageren.
Det foreslås at nyaffatte skattekontrollovens
§ 7, stk. 2, nr. 1.
Efter forslaget skal arbejdsgiveren –
som efter gældende ret – indberette den samlede udbetaling eller godskrivning til den enkelte
modtager eksklusive indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, som omfattes
af pensionsbeskatningslovens § 19 eller § 56, stk. 3 eller 5. Det foreslås herudover, at
arbejdsgiveren ikke længere skal indberette oplysninger om den samlede udbetaling eller
godskrivning inklusive arbejdstagerens andel af indbetalingerne til arbejdsgiveradministrerede
pensionsordninger. Til gengæld foreslås det, at indberetningen skal omfatte oplysning om
arbejdsgiverens henholdsvis arbejdstagerens egne bidrag til arbejdsgiveradministrerede
pensionsordninger, idet bidrag til ATP dog foreslås at blive undtaget fra indberetningen.
For så vidt angår begrundelsen for forslaget henvises til pkt. 2.17.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 11
Til nr. 1.
Efter gældende regler i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner yder staten
et årligt tilskud til kommunerne, som fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets
Finansudvalg.
Tilskuddet fastsættes som summen af en lang række kommunale mer- eller mindreudgifter bl.a.
kommunale udgifter til den særlige uddannelsesydelse og driftsudgifter til finansiering af
uddannelse, aktivering samt udgifterne til befordring for personer, der er omfattet af lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
Kommunale udgifter til den særlige uddannelsesydelse og driftsudgifter til finansiering af
uddannelse samt udgifterne til befordring efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har
opbrugt deres dagpengeret, blev indsat ved lov nr. 1374 af 23. december 2012 om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Denne lov foreslås ophævet ved
lovforslagets § 9.
Ved § 4 i lov nr. 790 af 28. juni 2013 blev der i udligningsloven indsat regler om, at også
udgifterne til aktivering af personer, der er omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som
har opbrugt deres dagpengeret, skulle indgå i opgørelsen af tilskuddet til kommunerne.
Konkret blev "samt udgifterne til befordring efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har
opbrugt deres dagpengeret" ændret til: "aktivering samt udgifterne til befordring for personer, der er
omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret".
330
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at denne ændring udgå af § 14, stk. 2, nr. 5, da der ikke længere er udgifter til
ordningen som følge af, at ordningen ikke længere er aktuel og derfor foreslås ophævet, jf.
lovforslagets § 9.
Det bemærkes, at den del af den gældende bestemmelse, der lyder "kommunale udgifter til den
særlige uddannelsesordning og driftsudgifter til finansiering af uddannelse", vil udgå af
bestemmelsen som følge af lovforslagets § 9, hvorefter lov om uddannelsesordning for ledige, som
har opbrugt deres dagpengeret, foreslås ophævet.
Der henvises til bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.16. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 12
Til nr. 1.
Efter gældende regler i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., afholder kommunen udgifter til uddannelse af personer
omfattet af lovens bestemmelser på uddannelsesinstitutioner m.fl., der i henhold til
Undervisningsministeriets lovgivning er berettigede til at modtage tilskud eller bevilling fra
Undervisningsministeriet.
Det fremgår af lovens § 1, stk. 2, at loven blandt andet gælder for uddannelse af personer, der er
omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
Det foreslås, at det udgår af § 1, stk. 2, at personer omfattet af uddannelsesordningen for ledige,
som har opbrugt deres dagpengeret, er omfattet af loven, da ordningen udløb ved udgangen af 2014
og ved Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse af 20. maj 2013 blevet erstattet af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 4, om ophævelse af
lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Der henvises til
bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.12.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 13
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 2. januar 2017. Det bemærkes, at det
månedsbaserede dagpengesystem træder i kraft den 1. juli 2017, jf. stk. 2, hvortil henvises.
Ikrafttrædelsesdatoen den 2. januar 2017 sikrer, at loven træder i kraft en mandag i en dagpengeuge,
idet det ugebaserede dagpengesystem vil gælde frem til og med den 30. juni 2017.
Det foreslås således, at § 1, nr. 1-3, 11-13, 17, 20, 29, 34-36, 39, 40, 44-49, 51, 58-60, 65, 70, 74,
81, 84-85, 87, 89, 91, 100-103 og §§ 2-12 træder i kraft den 2. januar 2017.
331
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Ikrafttrædelsesdatoen vedrører følgende elementer fra Aftale om et tryggere dagpengesystem, som
udmøntes i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.:
Ny fleksibel genoptjening af dagpengeretten, § 1, nr. 35, 36, 39, 40 og 49.
Ny sats for dimittender og værnepligtige og unge under 25 år, § 1, nr. 11-13 og 20.
En række forenklingsforslag om
reduktion i omfanget af gyldige grunde for selvforskyldt ledighed, § 1, nr. 58, 59 og 65, og
reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af referenceperioden, § 1, nr. 44-46.
Afskaffelse af særregler for førtidspensionister, § 1 nr. 60.
Folkepensionister får mulighed for et særligt seniormedlemskab af en arbejdsløshedskasse, §
1, nr. 1-3, 29, 81, 84, 85 og 89.
Ret til dimittenddagpenge ved uddannelse normeret til 18 måneder, § 1, nr. 34.
Reglerne får ved ikrafttræden som udgangspunkt virkning for alle medlemmer fra den 2. januar
2017, dvs. også medlemmer, som er indplaceret i en dagpengeperiode den 2. januar 2017. I
lovforslagets §§ 14 og 15 er der dog fastsat en række virknings- og overgangsregler.
Det bemærkes således i forhold til lovforslagets § 1, nr. 11-13, og 20, at disse ændringer finder
anvendelse på medlemmer, som er indplaceret i en dagpengeperiode den 2. januar 2017, og som
efter de hidtil gældende regler har ret til dagpenge med en fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge.
Konsekvensen er, at medlemmer, omfattet af de nævnte grupper, som ikke er forsørgere, skal have
reguleret deres faste sats til 71,5 pct. af højeste dagpenge som fuldtidsforsikret henholdsvis
deltidsforsikret. Det drejer sig om medlemmer, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse
af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v. (dimittender), eller tidligere værnepligtige, som bliver ledige og
medregner værnepligten til opfyldelse af beskæftigelseskravet, samt ledige unge under 25 år, der
har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, og som har haft sammenlagt 26 ugers ledighed, og
som deltager i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i 4 uger eller mere.
Ikrafttrædelsesdatoen den 2. januar 2017 vedrører endvidere ændringerne i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 2, ændring af lov om seniorjob, jf. lovforslagets § 3,
ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovforslagets §
4, ændring af lov om sygedagpenge, jf. lovforslagets § 5, ændring af barselsloven, jf. lovforslagets §
6, ændring af lov om fleksydelse, jf. lovforslagets § 7, ophævelse af lov om akutjob og jobpræmie
til arbejdsgivere, jf. lovforslagets § 8, ophævelse af lov om uddannelsesordning for ledige, som har
opbrugt deres dagpengeret, jf. lovforslagets § 9, ændringer i skattekontrolloven om indberetninger
til indkomstregisteret, jf. lovforslagets § 10, ændring af lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner, jf. lovforslagets § 11, og ændring af lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mm., jf.
lovforslagets § 12.
332
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det bemærkes i forhold til forslaget om reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af
referenceperioden, jf. dette lovforslags § 1, nr. 44-46, at referenceperioden kan forlænges med de
forhold, som afskaffes, hvis disse har fundet sted forud for den 2. januar 2017.
Det foreslås i
stk. 2,
at § 1, nr. 4-10, 14-16, 18, 19, 21-28, 30-33, 37, 38, 41-43, 50, 52-56, 61-64,
66-68, 71-73, 75-80, 82, 83, 86, 90, 93-98 og 104-107, træder i kraft den 1. juli 2017.
Det foreslås endvidere i
stk. 3,
at §§ 55 a, 56 a og 56 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
som indsat ved denne lovs § 1, nr. 49, træder i kraft den 1. juli 2017.
Det indebærer at følgende elementer som følge af Aftale om et tryggere dagpengesystem træder i
kraft 1. juli 2017:
Indkomstbaseret optjening, § 1, nr. 23-28, 31-33 og 38.
Reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af optjeningsperioden, § 1, nr. 30.
Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening, § 1, nr. 37, 49 og 50.
Beregning af dagpengesats, § 1, nr. 9-10, 14-16 og 75-78.
Tilbagevendende karensdage ved uafbrudt ledighed, § 1, nr. 49.
Månedsbaseret dagpengesystem med acontoudbetaling, § 1, nr. 4-8, 43, 63, 64, 71-73, 79, 80,
86, 93-97.
Digitalisering - fælles tællere § 1, nr. 98, 106 og 107.
Tiltag for personer med omfattende brug af dagpengesystemet, § 1, nr. 49.
Forbrug af dagpenge i timer, § 1, nr. 41 og 42.
Automatisk omforsikring af deltidsforsikrede § 1, nr. 61 og 62.
Afskaffelse af reglerne om overskydende timer, § 1, nr. 53.
Fastlæggelse af G-dagenes størrelse, nr. 1, nr. 90.
Supplerende dagpenge, § 1, nr. 52, 54 og 55, 56 og 66-68.
Reglerne får ved ikrafttræden som udgangspunkt virkning for alle medlemmer fra den 1. juli
2017, dvs. også medlemmer, som er indplaceret i en dagpengeperiode den 1. juli 2017. I
lovforslagets §§ 14 og 15 er der dog fastsat en række virknings- og overgangsregler.
Det foreslås i
stk. 4,
at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af
forslagene om harmonisering af antallet af G-dage og ophævelsen af udfasningen af betaling af G-
dage ved ansættelse på under 3 måneders varighed, jf. forslagene i § 1, nr. 88, 92 og 99.
Reglerne om G-dage er forligsbelagt som følge af forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen af
18. juni 2014, indgået af den daværende regering (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) og
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.
Det Konservative Folkeparti er ikke en del af forligskredsen om et tryggere dagpengesystem og
har meddelt, at de ikke vil acceptere en ændring af de nuværende regler.
333
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Regeringen (Venstre) med tilslutning fra de øvrige forligsparter bag Aftale om et tryggere
dagpengesystem har over for Det Konservative Folkeparti opsagt den del af Aftale om reform af
beskæftigelsesindsatsen, der vedrører udfasningen af betalingen G-dage ved ansættelsesforhold på
mindre end 3 måneder. Opsigelsen sker i overensstemmelse med almindelig praksis ved udløbet af
indeværende valgperiode.
Regeringen (Venstre) og forligspartierne (Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale
Venstre som efterfølgende har tiltrådt aftalen) ønsker at gennemføre den lovmæssige
implementering af hele Aftale om et tryggere dagpengesystem, herunder harmoniseringen af
reglerne om G-dage, på nuværende tidspunkt. Det vil som følge af tidspunktet for opsigelse af den
del af aftalen om beskæftigelsesreformen vedrørende G-dage ikke være muligt at sætte de
foreslåede regler om harmoniseringen af G-dage i kraft før efter et nyvalg til Folketinget.
Som følge heraf foreslås det, at den kommende beskæftigelsesminister efter et nyvalg fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af denne lovs § 1, nr. 88, 92 og 99, om harmoniseringen af anstallet af
G-dage og ophævelsen af udfasningen af betaling af G-dage ved ansættelse på under 3 måneders
varighed.
Ændringerne i § 1, nr. 89, om, at folkepensionister, som opnår et særligt seniormedlemskab af en
arbejdsløshedskasse, ikke er omfattet af reglerne om G-dage, træder i kraft samtidig med de øvrige
forslag om seniormedlemskab den 2. januar 2017, jf. lovforslagets § 13, stk. 1. Ændringerne i § 1,
nr. 90, om fastsættelse af dagpengegodtgørelsens størrelse, træder i krafts samtidig med de øvrige
forslag om fastsættelsen af dagpengenes størrelse den 1. juli 2017, jf. lovforslagets § 13, stk. 2.
Det foreslås endvidere i
stk. 4,
at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden
af forslagene om fleksibel genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge, løbende
genoptjening af retten til supplerende dagpenge samt undtagelsen fra tidsbegrænsningen for
arbejdsfordelinger og hjemsendelse, jf. forslagene i § 1, nr. 57 (for fuldtidsforsikrede) og 69, (for
deltidsforsikrede).
Reglerne om varighedsbegrænsningen og genoptjening af supplerende dagpenge er forligsbelagt
som følge af Aftale om en jobplan af 28. februar 2008, indgået mellem den daværende regering
(Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal
Alliance (daværende Ny Alliance).
Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance er ikke en del af forligskredsen om et tryggere
dagpengesystem og har meddelt, at de ikke vil acceptere en ændring af de forligsbelagte regler.
Regeringen (Venstre) har over for Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance opsagt den del
af Aftale om en jobplan, der vedrører supplerende dagpenge. Opsigelsen sker i overensstemmelse
med almindelig praksis ved udløbet af indeværende valgperiode.
334
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Regeringen (Venstre) og forligspartierne (Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale
Venstre som efterfølgende har tiltrådt aftalen) ønsker at gennemføre den lovmæssige
implementering af hele Aftale om et tryggere dagpengesystem, herunder aftalen om supplerende
dagpenge og overskydende timer, på nuværende tidspunkt. På grund af opsigelsen af den del af
Aftale om en jobplan, som vedrører supplerende dagpenge, vil det ikke være muligt at sætte de
foreslåede regler om supplerende dagpenge i kraft, før efter et nyvalg til Folketinget.
Som følge heraf foreslås det, at den kommende beskæftigelsesminister efter et nyvalg fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af denne lovs § 1, nr. 57 og 69, om fleksibel genoptjening af op til 12
uger med supplerende dagpenge, løbende genoptjening af retten til supplerende dagpenge samt
undtagelsen fra tidsbegrænsningen for arbejdsfordelinger og hjemsendelse.
Til § 14
Til stk. 1
Det foreslås, at § 1, nr. 34, om ret til dimittenddagpenge ved uddannelse normeret til 18 måneder,
finder anvendelse for uddannelser, der afsluttes den 2. januar 2017 eller senere.
Med hjemmel i gældende § 53 i loven er der i gældende bekendtgørelse om beskæftigelseskrav
for lønmodtagere og dagpengeperiode med senere ændringer fastsat regler om, at en uddannelse
anses for gennemført og dermed afsluttet, når studieaktiviteten er ophørt, alle karakterer er givet, og
eksamen er bestået. Hvis udstedelsen af et eksamensbevis sker i tilknytning til, at uddannelsen er
gennemført, vil datoen for eksamensbeviset altid kunne blive betragtet som datoen for uddannelsens
gennemførelse.
Efter § 1, nr. 34, kan en erhvervsmæssig uddannelse normeret til 18 måneders varighed, som er
gennemført på kortere tid end 18 måneder, dog først anses for afsluttet efter 18 måneder efter
påbegyndelsen.
Der kan dermed være uddannelser, som efter de hidtidige regler i lovens § 54 og bekendtgørelse
om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode med senere ændringer ikke kan give
ret til dagpenge, fordi deres varighed er under 18 måneder og uddannelsen anset for afsluttet forud
for 2. januar 2017, men som er normeret til 18 måneders varighed og med de forslåede regler først
anses for afsluttet den 2. januar 2017 eller senere, fordi de er gennemført på kortere tid end 18
måneder og derfor først anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelsen. Disse uddannelser vil i
overensstemmelse med de nye regler fra 2. januar 2017 kunne anses for afsluttet 18 måneder efter
uddannelsens påbegyndelse og vil dermed kunne danne grundlag for optagelse og dagpengeret i det
omfang betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, herunder at der er søgt om optagelse senest 2 uger
efter, at der er gået 18 måneder fra tidspunkt for uddannelsens starttidspunkt (påbegyndelsen).
Til stk. 2
335
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at § 1, nr. 39, og § 56, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 49, om fleksibel
genoptjening af dagpengeret finder anvendelse på medlemmer, som har en aktuel ret til dagpenge
den 1. januar 2017 eller senere. Det følger af Aftale om et tryggere dagpengesystem, at alle, som
mister dagpengeretten i første halvår af 2017, skal kunne benytte sig af muligheden for en fleksibel
genoptjening af dagpengeretten. Efter forslaget i § 1, nr. 39 og § 56, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 49, er det afgørende for at kunne genoptjene dagpengeretten, at der består en aktuel
dagpengeret på tidspunktet for forslagets ikrafttræden.
Da lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt er mandag den 2. januar 2017, jf. lovforslagets § 13, stk.
1, er det derfor nødvendigt at give ændringen tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2017. Dette er
udelukkende til medlemmernes fordel. Dagpengeretten udløber altid med virkning fra søndag i den
uge, hvor der ikke længere er ret til dagpenge. Det er endvidere afgørende, at de ændringer, som
skal træde i kraft ved indgangen af 2017, jf. forslagets § 13, stk. 1, sker på en mandag, som er første
dag i en dagpengeuge.
Til stk. 3
Det foreslås, at ændringen af de fyldestgørende (gyldige) grunde til at afslå eller opsige et arbejde
eller tilbud, jf. lovforslagets § 1, nr. 58 og 65, ikke finder anvendelse for medlemmer, der afslår
eller opsiger et arbejde eller tilbud forud for den 2. januar 2017. I disse tilfælde finder de hidtidige
regler anvendelse.
Det betyder, at der ved stillingtagen til eventuel selvforskyldt ledighed skal anvendes de gyldige
grunde, der gælder eller var gældende på det tidspunkt, hvor et medlem afslår eller opsiger et
arbejde eller tilbud.
Til stk. 4
Det foreslås, at § 1, nr. 6, 7, 79 og 95, om acontoudbetaling af dagpenge og efterløn og eventuel
efterfølgende regulering finder anvendelse for udbetaling af dagpenge og efterløn for
ydelsesperioder efter den 1. juli 2017. Det betyder, at udbetalinger, som vedrører perioder forud
herfor følger de hidtidige gældende regler. Det betyder også, at reglerne om efterregulering kun
omfatter ydelsesperioder efter 1. juli 2017.
Til stk. 5
Det foreslås, at § 1, nr. 9 og 10, om beregning af en individuel dagpengesats ikke finder
anvendelse for medlemmer, som er indplaceret i en dagpengeperiode forud for den 1. juli 2017. For
medlemmer, som er indplaceret i en dagpengeperiode forud for den 1. juli 2017 foretages der ikke
en genberegning af dagpengesatsen. Dette gælder, selvom pågældende efter de hidtidige gældende
regler om genberegning af en individuel dagpengesats, ellers ville have haft ret hertil. Det betyder,
at disse medlemmer beholder deres hidtidig beregnede dagpengesats. For så vidt angår
konsekvenserne i forhold til efterløn henvises til pkt. 2.11.6.1.2. i de almindelige bemærkninger.
336
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Medlemmer, som forud for den 1. juli 2017 er indplaceret i en dagpengeperiode, og som modtager
dagpenge med en fast sats, bevarer retten til denne sats i resten af den igangværende
dagpengeperiode. Det drejer sig om følgende tilfælde:
Mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge for ledige lønmodtagere med minimum 3 års
fuldtidsforsikring og gennemsnitligt 30 timers arbejde pr. uge (§ 50, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.). (Gælder tilsvarende for selvstændige erhvervsdrivende, som
ikke berøres af dagpengereformen)
Mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge for ledige lønmodtagere, som ikke inden for de
seneste 5 år forud for tidspunktet om dagpenge enten opfylder betingelser for at få beregnet en
sats, eller der er udbetalt dagpenge med en tidligere beregnet sats. (§ 14 i bekendtgørelse om
beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere)
Fast sats på 100 pct. af højeste dagpenge for medlemmer, der i mere end to år har fået støtte til
pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn. (§ 17 i bekendtgørelse om beregning af
dagpengesatsen for lønmodtagere)
Fast sats på 100 pct. af højeste dagpenge for ulandsfrivillige, der har været udsendt i
beregningsperioden. (§ 18 i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for
lønmodtagere)
Mindstesats på 82 pct. af højeste dagpenge for medlemmer, som medregner indtægt for
udlandet ved beregningen af sats, men der ikke foreligger et beregningsgrundlag (EØS og
Færøerne). (§§ 23-24 i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere)
Der henvises endvidere til bemærkningerne til stk. 6, ad § 1, nr. 14.
Til stk. 6
Det foreslås, at § 1, nr. 14, om ophævelse af en mindstesats til lønmodtagere, der i de seneste 3 år
har været i fuldtidsbeskæftigelse, men hvor en individuel beregning ikke giver ret til dagpenge med
mindre end 82 pct. af højeste dagpenge, ikke finder anvendelse for medlemmer, som er indplaceret i
en dagpengeperiode forud for den 1. juli 2017.
Forslaget betyder, at medlemmer, som er indplaceret forud for den 1. juli 2017, og som modtager
dagpenge med en fast sats på 82 pct. af højeste dagpenge efter § 50, stk. 1, 1. pkt., som
lønmodtager, bevarer denne ret efter den 1. juli 2017 i den resterende del af den igangværende
dagpengeperiode.
Til stk. 7
Det foreslås, at § 1, nr. 23-28, om optjening af ret til dagpenge på grundlag af indkomst og
genoptjening på grundlag af løntimer, finder anvendelse for medlemmer, der bliver indplaceret i en
ny dagpengeperiode den 1. juli 2017 eller senere.
Forslaget betyder, at kvalifikationsperioder, som ligger forud for den 1. juli 2017 kan indgå ved
opgørelsen af den fornødne indtægt eller omfanget af løntimer.
337
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det bemærkes, at afgørende for indplaceringstidspunktet er den dato, medlemmet har ret til og
rent faktisk får udbetalt dagpenge. Dette indebærer bl.a., at medlemmet har tilmeldt sig jobcenteret
som ledig.
Til stk. 8
Det foreslås, at § 1, nr. 30, om reduktion i antallet af situationer, som kan forlænge
optjeningsperioden for ret til dagpenge, finder anvendelse for medlemmer, der bliver indplaceret i
en ny dagpengeperiode den 1. juli 2017 eller senere.
Det betyder, at kvalifikationsperioder, som ligger forud for den 1. juli 2017, som efter de
gældende regler kunne forlænges på grundlag de forhold som afskaffes med lovændringen, ikke kan
medføre en forlængelse af optjeningsperioden.
Det bemærkes, at afgørende for indplaceringstidspunktet er den dato, medlemmet har ret til og
rent faktisk får udbetalt dagpenge. Dette indebærer bl.a., at medlemmet har tilmeldt sig jobcenteret
som ledig.
Til stk. 9
Det foreslås i
stk. 9,
at § 55, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne
lovs § 2, nr. 3, har virkning for tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere,
der påbegyndes efter lovens ikrafttræden den 2. januar 2017. Tilbud om ansættelse med løntilskud
hos offentlige arbejdsgivere, der er påbegyndt før 2. januar 2017, følger de hidtil gældende regler.
Til stk. 10
Det foreslås i
stk. 10,
at § 5, nr. 1-4, og § 6, nr. 1-4 ikke finder anvendelse på personer med første
fraværsdag den 1. januar 2017 eller tidligere. Det betyder, at en person, der har første syge- eller
barselsfraværsdag den 1. januar 2017 eller tidligere, ikke beregnes efter de foreslåede regler i § 5,
nr. 1-4, eller § 6, nr. 1-4. Dette gælder, selvom personen f.eks. på grund af reglen om, at den ledige
modtager arbejdsløshedsdagpenge fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygefravær,
først får ret til sygedagpenge fra kommunen den 15. januar. For disse personer skal sygedagpenge
eller barselsdagpenge udbetales med den sats, der er ret til den 1. januar 2017 efter hidtil gældende
regler. Det gælder også personer, hvor der endnu ikke er beregnet en sats den 1. januar 2017. Satsen
må i disse tilfælde beregnes sådan, som den ville være beregnet efter de hidtil gældende regler.
Til stk. 11
Det foreslås, at forslaget om at ændre arbejdsgivernes indberetninger til indkomstregisteret i
lovforslagets § 10 har virkning for indberetninger vedrørende januar 2017 og senere. Ved
indberetning i januar 2017 vedrørende december 2016 vil det således være de hidtil gældende
regler, der finder anvendelse.
Til § 15
338
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Til stk. 1
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 22, at reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse til
personer, hvis 2-årige dagpengeret udløber/er udløbet, foreslås ophævet.
På lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt den 1. juli 2017 vil langt de fleste modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse have forladt ordningen. Tilbage vil der udelukkende være en
gruppe (teoretiske) personer, som følge af en række særordninger og overgangsordninger
vedrørende ledige, hvis 2-årige dagpengeret udløber/ er udløbet, betyder, at den sidste (teoretiske)
person, forlader ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse søndag den 1. juli 2018. Det vil
ikke være muligt at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter denne dato.
Det foreslås i
stk. 1,
som en overgangsregel, at de indtil den 1. juli 2017 gældende regler for
midlertidig arbejdsmarkedsydelse – inklusiv de på dette tidspunkt gældende dagpengeregler og de
med hjemmel heri fastsatte regler – fortsat skal finde anvendelse.
Det foreslås dog at undtage lovens § 52 h, stk. 2, fra fortsat at finde anvendelse. Bestemmelsen
betyder, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke er omfattet af udfasningen af
ophævelsen af G-dage for ansættelsesforhold på mindre end 3 måneder. Det betyder, at der efter
gældende regler skal betales op til 3 G-dage for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Betingelserne for hvornår der skal betales G-dage til modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse svarer til betingelser på dagpengeområde.
Konsekvensen af, at § 52, h, stk. 2, undtages for at finde anvendelse på modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse efter den 1. juli 2017 er, at harmoniseringen af G-dage til 2 G-dage også skal
finde anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Vedrørende harmonisering af G-dagsreglerne henvises til forslagets § 1, nr. 88 og 92.
Det foreslås herudover, at undtage lovens § 52 l fra fortsat at finde anvendelse. Bestemmelsen
betyder, at der ved opgørelsen af overskydende timer til ledige, der har ret til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, ikke medregnes timer, der er optjent inden overgangen til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse (typisk i perioden med arbejdsløshedsdagpenge eller perioder, hvor
pågældende har haft ret til uddannelse/uddannelsesydelse efter lov om uddannelse til ledige, der har
opbrugt deres dagpengeret).
Reglerne om overskydende timer for dagpengemodtagere foreslås ophævet, jf. forslagets § 1, nr.
53.
Konsekvensen af, at § 52 l undtages for at finde anvendelse på modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse efter den 1. juli 2017 er, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse på
tilsvarende vis som dagpengemodtagere, ikke skal have opgjort overskydende timer.
339
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Forslaget betyder videre, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke bliver omfattet af
den månedsvise udbetaling, men at udbetalingen fortsat er ugebaseret, at der ikke bliver tale om
acontoudbetaling med efterfølgende regulering, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
ikke bliver omfattet af reglerne om karens eller tiltag for personer med omfattende brug af
dagpengesystemet. Dagpengereformens øvrige elementer vurderes at være uden betydning, idet
modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er omfattet af en samlet ydelsesperiode på 4 år.
Samtidig bevarer modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse mulighed for at udskyde perioden
med ret til ydelse med op til 6 måneder, som følge af arbejde m.m.
Personer på midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil fortsat være omfattet af reglerne om aktive
tilbud efter kapitel 13 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til stk. 2
Forslaget om afskaffelsen af særreglen om begrænset dagpengeret for førtidspensionister, jf. § 1,
nr. 60, i denne lov, træder i kraft den 2. januar 2017.
Forslaget vil også omfatte førtidspensionister, som er indplaceret i en dagpengeperiode efter § 55,
stk. 1, i arbejdsløshedsforsikringsloven, forud for den 2. januar 2017, og som derfor efter de
hidtidige regler var omfattet af reglerne om en begrænset dagpengeret.
Med afskaffelse af særreglen, vil førtidspensioner fremover havde ret til dagpenge på samme
vilkår som alle andre medlemmer, og det foreslås derfor, at de fra og med 2. januar 2017 omfattes
af de almindelige regler om dagpengeperiodens længde i lovens § 55.
Det foreslås, at også førtidspensionister, hvis begrænsede dagpengeret på 1 år efter de hidtil
gældende regler er udløbet før den 2. januar 2017, kan få dagpenge fra den 2. januar 2017 i resten af
den ordinære dagpengeperiode (2 år), medmindre referenceperioden på 3 år er udløbet.
Det foreslås dog, at disse førtidspensionister selv skal søge om dagpenge efter lovens
ikrafttræden.
Til stk. 3
Det foreslås, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i overgangen fra et
ugebaseret dagpengesystem til et månedsbaseret dagpengesystem fastsætter nærmere regler om
opgørelsen af den udbetalingsperiode, som starter mandag den 19. juni 2017. Det foreslås, at denne
udbetalingsperiode slutter fredag den 30. juni 2017. Bestemmelsen svarer til § 46, stk. 1, 3. pkt. i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som foreslås ændret i dette lovforslags § 1, nr. 4. Forslaget
omfatter dagpenge og efterløn.
Det foreslås videre, at der ydes dagpenge og efterløn for op til 37 timer for fuldtidsforsikrede i uge
26 – mandag den 26. til fredag den 30. juni 2017. For deltidsforsikrede ydes der dagpenge og
340
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
efterløn svarende til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid inden ledigheden, dog højst op til 30
timer pr. uge.
Det bemærkes, at en dagpengeuge løber til om med en søndag i ugen. Forslaget betyder således, at
den sidste uge i det ugebaseret dagpengesystem afkortes med 2 dage, men det sikres, at der fortsat
kan udbetales dagpenge med 37 timer, svarende til det maksimale timetal for en uge. Dermed stilles
medlemmet bedste mulig.
Forslaget er en konsekvens af, at der foreslås indført et timebaseret dagpengeforbrug og at der
overgås til et månedsbaseret dagpengesystem pr. 1. juli 2017, og at denne dato ikke er
sammenfaldende med udløbet af en dagpengeuge, jf. dette lovforslags § 1, nr. 4, 41 og 79. Det
foreslås videre, at beskæftigelse lørdag og/eller søndag den 1. og 2. juli 2017, medfører fradrag i
udbetalingen af dagpenge for juli 2017.
Til stk. 4
Som følge af overgangen fra et ugebaseret dagpengesystem til et månedsbaseret dagpengesystem,
jf. dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås det, at uforbrugte uger med ret til dagpenge
(ydelsesperioden) den 1. juli 2017 omregnes til timer til brug for anvendelsen af opgørelsen af
forbrug af dagpenge, jf. § 55, stk. 4, 1. pkt., som ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 41.
Omregningen sker ved, at uforbrugte uger pr. den 3. juli 2017 ganges med 37 timer for
fuldtidsforsikret og 30 timer for deltidsforsikrede. Dagpengeperiodens referenceperiode på 3 år skal
ikke omregnes til timer, men skal opgøres i hele måneder. Den tilbageværende referenceperiode
forlænges i den forbindelse til udgangen af den måned, hvor referenceperioden ellers ville have
udløbet.
Tilsvarende foreslås det for unge under 25 år, som den 1. juli 2017 er omfattet af lovens § 52 a,
stk. 2, 1. pkt., stk. 3 og 4, at uforbrugte uger af de angivne perioder med sammenlagt ledighed
omregnes til timer ved at uforbrugte uger pr. den 3. juli 2017 ganges med 37 timer for
fuldtidsforsikret og 30 timer for deltidsforsikrede. Har en ledig f.eks. 13 uforbrugte uger af
sammenlagt ledighed, omregnes til 481 timer.
For unge under 25 år, som deltager i højskole- og daghøjskoleophold, og som den 1. juli 2017 er
omfattet af lovens § 52 e, 1. pkt., omregnes uforbrugte uger pr. den 3. juli 2017 til timer ved at
gange med 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede. Det bemærkes, at der af
lovteksten fremgår, at perioden opgøres i måneder.
Til stk. 5
Forslaget om karens, jf. forslaget til § 56 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet
ved § 1, nr. 49, i denne lov, træder i kraft den 1. juli 2017.
341
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at det kun er måneder og beskæftigelse m.v. efter lovens ikrafttræden, som
medregnes ved opgørelsen af karens, uanset om medlemmet forud for ikrafttrædelsestidspunktet er
indplaceret i en dagpengeperiode.
Det betyder, at den første 4-måneders-periode for medlemmer, der er indplaceret i en
dagpengeperiode forud for ikrafttrædelsestidspunktet, først begynder at løbe fra 1. juli 2017, selv
om medlemmet har modtaget dagpenge i en eller flere måneder forud herfor. Som følge heraf vil
den første karens for disse medlemmer tidligst kunne falde i oktober 2017.
Til stk. 6
Forslaget til § 56 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved § 1, nr. 49, i denne
lov, om afkortningen af dagpengeperioden ved omfattende brug af dagpengesystemet, træder i kraft
den 1. juli 2017, jf. § 13, stk. 2.
Ved lovens ikrafttræden medregnes ledighed inden for de seneste 8 år. De perioder, som skal
medregnes ved opgørelsen af forbrug af dagpengeperioden, jf. § 55, skal også medregnes ved
opgørelsen af 4-års dagpengeforbrug. Det bemærkes, at modtagelse af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, jf. kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og særlig
uddannelsesydelse, jf. lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret,
ikke indgår i opgørelsen.
Arbejdsløshedskasserne har efter gældende regler kun pligt til at gemme oplysninger om forbrug
af dagpenge for de seneste 5 år. Arbejdsløshedskasserne har derfor ved lovens ikrafttræden ikke de
oplysninger om forbrug af dagpenge i de seneste 8 år, som er nødvendigt for at kunne administrere
reglerne om afkortning af dagpengeperioden.
Det foreslås på den baggrund, at arbejdsløshedskasserne for den periode, der ligger forud for den
1. juli 2017, lægger indberettede oplysninger om udbetaling af dagpenge m.v. fra
arbejdsløshedskassen i henhold til lov om et indkomstregister og oplysninger om ansættelse med
løntilskud i det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) til grund for opgørelsen af de 4 år inden for
8 år. Dog foreslås det, at opgørelsen af dagpengeforbruget i den indeværende dagpengeperiode sker
på baggrund af arbejdsløshedskassernes egne oplysninger om udbetaling af dagpenge, uanset om
medlemmet er indplaceret forud for lovens ikrafttræden.
Ved opgørelsen af dagpengeforbruget på baggrund af oplysninger i indkomstregisteret skal det
indberettede dagpengebeløb deles med satsen for højeste dagpenge for en time i det pågældende år.
Ved at dele med højeste dagpenge sikres, at ingen bliver stillet dårligere end det faktiske forbrug.
Der vil være medlemmer, som ud fra beregningen i indkomstregisteret, vil få beregnet et lavere
dagpengeforbrug end det faktiske forbrug, f.eks. medlemmer, som har skiftet forsikringsstatus fra
deltidsforsikring til fuldtidsforsikring, eller som har været ansat med løntilskud. Det foreslås på den
baggrund, at arbejdsløshedskassen lægger oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG)
om perioder ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til
342
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
grund for opgørelsen af dagpengeforbruget for den periode, der ligger forud for den 1. juli 2017.
Opgørelsen af dagpengeforbruget på baggrund af oplysninger om ansættelse med løntilskud i det
fælles it-baserede datagrundlag sker ved, at antallet af uger ganges med 37 timer.
Forslaget betyder, at der vil være nogle forhold, som ikke vil indgå i opgørelsen af
dagpengeforbruget forud for den 1. juli 2017, herunder EØS-dagpenge, som er udbetalt forud for 1.
maj 2010, udbetalte sygedagpenge under de første 6 ugers sygdom og perioder med effektive
karantæner, hvor et medlem er udelukket fra dagpenge.
Beskæftigelsesministeren vil med hjemmel i den foreslåede § 56 b, stk. 2, jf. dette lovforslags § 1,
nr. 49, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om administrationen
af afkortelsen af dagpengeperioden med dagpenge modtaget forud for den 1. juli 2017, herunder om
opgørelse af perioden på 8 år, om hvilke perioder, som medregnes ved opgørelsen af
dagpengeforbruget, og om beregning af timetallet på baggrund af indberettede dagpengebeløb.
Til stk. 7
Det foreslås, at et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden forud for 1. juli 2017, og hvor
der er opgjort overskydende timer, skal afvikles frem til 1. juli 2017. Overskydende timer, som ikke
er blevet afviklet inden denne dato, bortfalder. Der henvises i øvrigt til forslagene i denne lovs § 1,
nr. 53 og 66.
Til stk. 8
Forslagene om, at supplerende dagpenge fremover opgøres og udbetales i måneder, men at
tidsbegrænsningen for ret til supplerende dagpenge fortsat opgøres i uger, hvor der har været
arbejde på nedsat tid, og hvor medlemmet samtidig har modtaget supplerende dagpenge i måneden,
jf. forslagene om ændring af lovens §§ 59, 60 og 73, som affattet ved § 1, nr. 52-56 og 66-68, i
denne lov, træder i kraft den 1. juli 2017.
Både i de hidtil gældende regler og efter forslaget gælder der en tidsbegrænsning for ret til
supplerende dagpenge på 30 uger inden for de sidste 104 uger.
Det foreslås derfor, at for medlemmer, som ikke har opbrugt retten til supplerende dagpenge den
1. juli 2017, medregnes uger, hvor medlemmet har modtaget supplerende dagpenge efter de hidtil
gældende regler, i opgørelsen af, om medlemmet har arbejdet på nedsat tid i 30 uger inden for de
sidste 104 uger og samtidig modtaget supplerende dagpenge efter § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 55 og 66.
De hidtil gældende regler om supplerende dagpenge omfatter også overgangsordningen i § 2, stk.
3, i lov nr. 481 af 17. juni 2008 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Begrænsning
af retten til nedsatte dagpenge m.v.). Det betyder, at et medlem, som har ret til at modtage
supplerende dagpenge efter overgangsordningen, vil blive omfattet af tidsbegrænsningen i § 60, stk.
343
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1, og § 73, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 55 og 66, ved lovens ikrafttræden den 1. juli
2017.
Til stk. 9
Forslagene til § 49, stk. 5 og 6, og § 52 a, stk. 4, som ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 11, 12
og 20, om, at skiftet af ydelsessats ved skift af status som forsørger sker fra den 1. i den
efterfølgende måned for dimittender, tidligere værnepligtige, der bliver ledige og visse unge under
25 år, gælder i forhold til indførelsen af et månedsbaseret dagpengesystem, jf. forslagets § 1, nr. 4.
Det månedsbaserede dagpengesystem træder i kraft den 1. juli 2017, jf. lovforslagets § 13, stk. 2,
og reglerne om ydelsens størrelse ved skift af forsørgerstatus træder i kraft den 2. januar 2017, jf.
lovforslagets § 13, stk. 1. Indtil da er der tale om et ugebaseret dagpengesystem.
Det foreslås derfor, at der ved skift af forsørgerstatus i perioden fra den 2. januar 2017 til og med
den 30. juni 2017 sker skiftet af ydelsessats fra den efterfølgende uge. Dermed tages der højde for,
at dagpengesystemet indtil 1. juli 2017 er et ugebaseret system.
Til stk. 10
Som en følge af, at det foreslås i § 14, stk. 10, at § 5, nr. 1-4, og § 6, nr. 1-4, ikke finder
anvendelse på personer med første syge- eller barselsfraværsdag den 1. januar 2017 eller tidligere,
skal en person, der har første syge- eller barselsfraværsdag den 1. januar 2017 eller tidligere, ikke
beregnes efter de foreslåede regler i § 5, nr. 1-4, eller § 6, nr. 1-4. For disse personer skal
sygedagpenge eller barselsdagpenge udbetales med den sats, der er ret til den 1. januar 2017 efter
hidtil gældende regler, og det foreslås i stk. 10, at disse personer fortsætter med denne sats også
efter den 1. januar 2017 indtil afslutningen af den igangværende fraværsperiode.
Det foreslås endvidere i stk. 10, at disse personer, hvis sats er beregnet efter de hidtil gældende
regler, bliver omfattet af muligheden for i særlige tilfælde at ændre den sats, der ligger til grund for
udbetalingen af syge- eller barselsdagpenge, når den pågældende ville være blevet berettiget til en
højere sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at der efter ansøgning fra den
sygemeldte eller barslende kan ske en regulering af satsen med virkning fra den første mandag efter
ansøgningen. Det er en betingelse, at den pågældende fortsat er medlem af arbejdsløshedskassen.
Det forudsættes, at reguleringen kun sker på foranledning af den sygemeldte/barslende. Det
forudsættes endvidere, at kommunen/Udbetaling Danmark ikke skal regulere sygedag- eller
barselsdagpengene ned, hvis den sygemeldte ikke længere ville have ret til arbejdsløshedsdagpenge
eller i tilfælde, hvor den sygemeldte/barslende f.eks. ophører med at have forsørgerpligt, f.eks. fordi
barnet dør eller fylder 18. Med hensyn til barselsområdet bemærkes dog, at Udbetaling Danmark
efter den gældende praksis ved udbetaling af barselsdagpenge, som fra starten af en periode – f.eks.
graviditetsbetinget sygefravær før 4 uger før forventet fødsel – er udbetalt efter sats som ikke-
forsøger, automatisk omregner til forsørger-satsen fra den første mandag efter fødslen i forhold til
personer, som er overgået til barsel fra midlertidig arbejdsmarkedsydelse på 60 pct. som ikke-
forsøger.
344
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
I perioden fra den 2. januar 2017 til 1. juli 2017 er den foreslåede ændring af § 47 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 8, ikke trådt i kraft. I denne periode vil
arbejdsløshedskassen som hidtil kunne oplyse den ugesats, en ledig sygemeldt eller barslende kunne
have fået i arbejdsløshedsdagpenge, og derudfra beregnes satsen pr. dag.
345
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015, som
ændret ved § 32 i lov nr. 994 af 30. august 2015 og
§ 4 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, foretages
følgende ændringer:
§ 41.
Ret til optagelse som medlem har personer,
1) som har bopæl og ophold her i riget bortset fra
Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 6, og
2) som er mellem 18 år og 2 år under
folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.
Stk. 2-7.
...
§ 43.
Medlemskabet ophører senest ved udgangen
af den måned, hvori medlemmet når
folkepensionsalderen, jf. lov om social pension,
eller ved medlemmets død.
1.
I
§ 41, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »social
pension«: », jf. dog § 44, stk. 2«.
2.
I
§ 43
ændres », jf. lov om social pension« til:
»efter lov om social pension, jf. dog § 44, stk. 1«.
3.
Efter kapitel 8 indsættes:
»Kapitel 8 a
Særligt seniormedlemskab
§ 44.
Et medlem, som har nået
folkepensionsalderen, jf. lov om social pension,
kan overgå til et seniormedlemskab, ved udgangen
af den måned, hvori medlemmet har nået
folkepensionsalderen.
Stk. 2.
En person, som ikke er medlem af en
arbejdsløshedskasse, og som har nået
folkepensionsalderen, jf. lov om social pension,
kan optages som seniormedlem.
Stk. 3.
Et seniormedlem har ikke ret til dagpenge
eller andre ydelser efter denne lov.
346
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 4.
Et seniormedlem har ret til hjælp til
jobsøgning af arbejdsløshedskassen.
Stk. 5.
Et seniormedlem skal kun betale
administrationsbidrag til arbejdsløshedskassen, jf.
§ 77, stk. 7.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om optagelse af seniormedlemmer og et
særligt medlemskab for seniormedlemmer«
§ 46.
Dagpenge ydes for indtil 5 dage om ugen
efter reglerne i kapitel 10. Beregning af
dagpengene sker for en uge ad gangen.
Udbetalingen sker bagud for 4 henholdsvis 5 uger.
Hver 4/5-ugers-udbetalingsperiode slutter
næstsidste søndag i en måned. Direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan
ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold
taler herfor. Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om, hvornår dagpengene skal være
til disposition for medlemmet.
Stk. 2.
Udbetales dagpenge ikke rettidigt, jf. stk. 1,
og skyldes dette ikke medlemmets forhold,
forrentes beløbet med den aktuelt gældende
morarente efter rentelovens § 5 fra forfaldsdagen,
jf. dog stk. 3. Rentebeløb, der er mindre end
højeste dagpenge for en dag, jf. § 47, udbetales
ikke.
Stk. 3.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse ved
ikke rettidigt udbetalte dagpenge efter artikel 64 og
65 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af
de sociale sikringsordninger.
Stk. 4.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse ved
efterbetaling af andre ydelser fra kassen og ved
forsinket udbetaling af en skattefri præmie, jf. § 74
m. Dette gælder dog ikke godtgørelse efter lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse
i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
4.
§ 46, stk. 1,
affattes således:
»Dagpenge ydes for indtil 160,33 timer om
måneden for fuldtidsforsikrede og for indtil 130
timer om måneden for deltidsforsikrede efter
reglerne i kapitel 10. Beregning af dagpengene sker
for en måned ad gangen. Udbetalingen sker bagud
for en måned.«
5.
I
§ 46, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter »§ 47,«:
»stk. 2,«.
6.
I
§ 46
indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk.
5.
Udbetaling af dagpenge sker på baggrund
af medlemmets oplysninger om løntimer og
347
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
indkomst m.v. i måneden. Retten til forfaldne
dagpenge falder bort, hvis oplysningerne ikke er
modtaget i arbejdsløshedskassen senest 1 måned og
10 dage efter udbetalingsmånedens udløb. Retten
til dagpenge bortfalder dog ikke, hvis medlemmet
har haft fyldestgørende grund til ikke at have
indberettet oplysningerne rettidigt.
Stk. 6.
De udbetalte dagpenge efterreguleres, hvis
der er uoverensstemmelse mellem de af
medlemmet indberettede oplysninger og
indberetningerne om løntimer og indkomst til
indkomstregisteret, og forskellen i antallet af timer
overstiger en bagatelgrænse på 12 timer pr. måned.
Efterreguleringen foretages i udbetalingen af
dagpenge for den efterfølgende måned, jf. § 85 e.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 7.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af stk. 2-4.
7.
I
§ 46, stk. 5,
der bliver stk. 7, ændres
»anvendelsen af stk. 2-4« til: »anvendelsen af
denne bestemmelse, herunder om acontoudbetaling
og tidspunktet m.v. for efterregulering af
dagpenge, om fastsættelse af bagatelgrænsen, om
dagpengenes disposition ved udgangen af
måneden, og om forrentning af ikke rettidigt
udbetalte dagpenge efter stk. 2-4«.
§ 47.
Dagpengenes højeste beløb udgør for en uge
2.940 kr. pr. 1. januar 2001. Beløbet reguleres én
gang om året pr. den første mandag i januar med
satsreguleringsprocenten, efter lov om en
satsreguleringsprocent og efter § 47 a. Det
regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele
kronebeløb, der kan deles med 5. Det afrundede
beløb danner grundlag for det kommende års
satsregulering.
Stk. 2.
Alle afledte ugesatser for fuldtidsforsikrede
beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1,
3. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste
hele kronebeløb, der kan deles med 5.
8.
§ 47
affattes således:
Ȥ
47.
Dagpengenes højeste beløb udgør for en
måned 18.113 kr. pr. 1. januar 2016. Beløbet
reguleres én gang om året pr. 1. januar med
satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent og efter § 47 a. Beløbet
reguleres dog første gang den 1. juli 2017 med
satsreguleringsprocenten fra den 1. januar 2017
efter lov om en satsreguleringsprocent og efter § 47
a. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste
hele kronebeløb. Det afrundede beløb danner
grundlag for det kommende års satsregulering.
Stk. 2.
Dagpengenes højeste beløb for en dag
fastsættes ved, at beløbet efter stk. 1, 4. pkt.,
divideres med 160,33, som herefter ganges med
348
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
7,4. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Alle afledte satser for fuldtidsforsikrede
beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1,
4. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste
hele kronebeløb.«
§ 48.
Dagpengenes størrelse til det enkelte medlem
beregnes på grundlag af medlemmets hidtidige
arbejdsfortjeneste efter fradrag af arbejdsmarkeds-
bidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag. Ved
ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse og
ved ændring af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47,
reguleres det enkelte medlems hidtidige
arbejdsfortjeneste med samme procentsats.
Stk. 2.
Der foretages ikke en ny beregning, hvis
arbejdsfortjenesten vedrører et arbejdsforhold, der
er afsluttet mindre end 1 år efter afslutningen af et
tidligere arbejde, der har dannet grundlag for en
dagpengeberegning.
Stk. 3.
Dagpenge kan højst udbetales med et beløb,
der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige
arbejdsfortjeneste, jf. dog § § 48 a og 50.
Stk. 4. Dagpengene kan ikke overstige
dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70.
9.
§ 48
affattes således:
Ȥ
48.
Dagpengenes størrelse til det enkelte
medlem beregnes på grundlag af medlemmets
hidtidige indtægt efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om
arbejdsmarkedsbidrag, jf. § 49. For lønmodtagere
opgøres indtægtsgrundlaget som al A- og B-
indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag
og fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, samt eget
ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold. Kun indtægt i
en medlemsperiode kan indgå i opgørelsen efter 1.
pkt. Er indtægten opnået ved lønarbejde,
medregnes kun indtægt, der er udbetalt i et
sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i
overensstemmelse med gældende overenskomster,
eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår. Er indtægten helt eller delvist opnået
ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42
eller plejevederlag efter § 120 i lov om social
service, medregnes indtægten ikke efter 2. pkt.
Stk. 2.
Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets
størrelse og ved ændring af dagpengenes højeste
beløb, jf. § 47, reguleres det enkelte medlems
hidtidige indtægtsgrundlag med samme
procentsats.
Stk. 3.
Der foretages en ny beregning efter stk. 1,
når medlemmet bliver indplaceret i en ny
dagpengeperiode, jf. § 53, stk. 5 og 6, jf. dog § 49,
stk. 5 og 6, og § 50, stk. 1.
Stk. 4.
Dagpengene kan højst udbetales med et
beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige
indtægt, jf. stk. 1, jf. dog § 48 a, § 49, stk. 5 og 6,
og § 50.
Stk. 5.
Dagpengene kan ikke overstige
349
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70.«
§ 49.
Den hidtidige arbejdsfortjeneste for
lønmodtagere opgøres på grundlag af lønindtægt,
der er indberettet i henhold til lov om et
indkomstregister for de indberetningsperioder, som
danner grundlag for en beregningsperiode, jf. stk. 2
og 3.
Stk. 2.
Beregningsperioden omfatter de seneste
sammenhængende indberetningsperioder forud for
ledigheden, som dækker 3 måneder ved
månedsindberetninger og 12 uger ved uge- eller
14-dages-indberetninger.
10.
§ 49, stk. 1-3,
affattes således:
»For lønmodtagere opgøres indtægtsgrundlaget,
jf. § 48, stk. 1, 2. pkt., på grundlag af indtægt, der
er indberettet i henhold til lov om et
indkomstregister i de måneder, som danner
grundlag for en beregningsperiode, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Beregningsperioden opgøres som de 12
måneder med den højeste indkomst inden for de
seneste 24 måneder forud for ledighedens
indtræden, som er indberettet til
indkomstregisteret, jf. stk. 1, jf. dog stk. 3.
Beregningsperioden kan forlænges efter reglerne i
§ 53, stk. 10, hvis der i perioden på 24 måneder
forekommer følgende forhold:
1) Perioder, hvor medlemmet modtager
sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge
efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel, eller
3) perioder med støtte efter lov om social service
til pasning af handicappet eller alvorligt sygt
barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i
eget hjem.
Stk. 3.
For beregningsperioden skal der ved
månedsindberetninger være indberettet mindst 320
løntimer, og ved uge- eller 14-dages-indberetninger
mindst 296 løntimer for fuldtidsforsikrede. For
deltidsforsikrede skal der ved
månedsindberetninger være indberettet mindst 195
løntimer og ved uge- eller 14-dages-indberetninger
mindst 180 løntimer.
Stk. 4.
Den hidtidige arbejdsfortjeneste for
selvstændige erhvervsdrivende opgøres på
grundlag af årsindtægten ved den selvstændige
virksomhed.
Stk. 5.
Til et medlem, som har opnået ret til
dagpenge efter § 54, udbetales dagpenge med et
Stk. 3.
Foreligger der ikke inden for de seneste 24
måneder forud for ledighedens indtræden den
fornødne indtægt, jf. stk. 2, beregnes dagpengenes
størrelse på baggrund af indtægten i alle måneder
med indtægt inden for perioden på 24 måneder.
Foreligger der ikke inden for de seneste 24
måneder indtægt, jf. stk. 2, beregnes dagpengenes
størrelse på baggrund af indtægten i en periode på
36 måneder.«
11.
I
§ 49, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »af højeste
dagpenge efter §§ 47 og 70« til: »af højeste
350
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter
§§ 47 og 70. Hvis medlemmet efter uddannelsens
afslutning har haft beskæftigelse, der efter § 48
berettiger til dagpenge med et højere beløb, er
medlemmet dog berettiget til dette, når der er
forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af
dagpengeretten, jf. § 54. Herefter beregnes
medlemmets dagpenge efter § 48.
Stk. 6.
Til en person, der er optaget som medlem
under aftjening af værnepligt eller ansættelse på
værnepligtslignende vilkår, udbetales dagpenge
efter stk. 5, 1. pkt. Hvis personen er optaget som
medlem inden aftjening af værnepligt eller
ansættelse på værnepligtslignende vilkår, udbetales
dagpenge efter § 48, dog således at dagpengene
mindst udgør det beløb, som følger af stk. 5.
dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som
har forsørgelsespligt over for et barn, jf. lov om
aktiv socialpolitik, og med 71,5 pct. af højeste
dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som
ikke har forsørgelsespligt«, og efter 1. pkt.
indsættes: »Skifter et medlem status som forsørger,
sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i den
efterfølgende måned.«
12.
§ 49, stk. 6,
affattes således:
»Stk.
6.
Til et medlem, der har opnået ret til
dagpenge efter § 53, stk. 7, nr. 1, på grundlag af
aftjening af værnepligt eller ansættelse på
værnepligtslignende vilkår udbetales dagpenge
med 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70
til medlemmer, som har forsørgelsespligt over for
børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og med 71,5
pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til
medlemmer, som ikke har forsørgelsespligt. Skifter
et medlem status som forsørger, sker skiftet af
ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende måned.
Har medlemmet ret til en højere dagpengesats efter
§ 48, kan der udbetales dagpenge med en højere
sats efter §§ 47 og 70. Har medlemmet efter
værnepligtens afslutning haft indtægt, der efter §
48 berettiger til dagpenge med et højere beløb, er
medlemmet dog berettiget til dette, når der er
forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af
dagpengeretten.«
13.
I
§ 49
indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7.
Udbetaling af dagpenge som forsørger
efter stk. 5 og 6 er betinget af, at barnet opholder
sig her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland.
Det gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis
barn opholder sig i et andet EU-/EØS-land.«
§ 50.
Til et medlem, der i de seneste 3 år
umiddelbart før ledighedens indtræden har været
fuldtidsforsikret og været i fuld beskæftigelse som
lønmodtager eller har udøvet selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang, udbetales
dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af
14.
I
§ 50, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »været i fuld
beskæftigelse som lønmodtager eller«.
351
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
højeste dagpenge efter § 47. Hvis medlemmet
dokumenterer, at dagpenge beregnet efter § 48
udgør et højere beløb, er medlemmet dog berettiget
til dette. Et medlem, der har fået udbetalt dagpenge
efter 1. pkt., kan tidligst få beregnet dagpenge efter
§ 48, når der er forløbet 6 måneder, efter at retten
til dagpenge er indtrådt.
Stk. 2.
Dagpenge efter § 48, stk. 3, § 49, stk. 5 og
6, og efter denne bestemmelse afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
§ 51.
Modtager et medlem i anledning af ledighed
ydelser, som ikke er omfattet af denne lov, skal
medlemmet straks underrette arbejdsløshedskassen
herom, og dagpengene nedsættes, således at det
samlede daglige ydelsesbeløb, medlemmet
modtager, ikke overstiger det beløb, der kan
udbetales efter § 48, stk. 3, § 49, stk. 5 og 6, eller §
50.
§ 51 a.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 49-
51, herunder om fremgangsmåden ved og
betingelserne for beregning af hidtidig indtægt og
dagpengesats for det enkelte medlem.
15.
I
§ 50, stk. 2,
og i
§ 51
ændres »stk. 3« til:
»stk. 4«.
15.
I
§ 50, stk. 2,
og i
§ 51
ændres »stk. 3« til:
»stk. 4«.
16.
I
§ 51 a
indsættes efter »det enkelte
medlem«: »samt betydningen af arbejde i udlandet
og arbejdsfortjeneste for et medlem, der gør
tjeneste på et skib indregistreret i Dansk
Internationalt Skibsregister (DIS), herunder
regulering af den månedlige DIS-hyre«.
§ 52.
Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun
vanskeligt kan kontrolleres, herunder i forbindelse
med indberetning til indkomstregisteret, jf. § 3 i
lov om et indkomstregister, skal indtægten fra
arbejdet omregnes til timer med den til enhver tid
gældende omregningssats.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler herom.
§ 52 a.
...
Stk. 2.
Et medlem, som ikke har gennemført en
uddannelse af den i § 54 nævnte art, og som har
haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager
17.
I
§ 52, 1. pkt.,
ændres »Hvis et medlems
arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan
kontrolleres, herunder i forbindelse med
indberetning til indkomstregisteret« til: »Kan et
medlems arbejdstid ikke kontrolleres ved
indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke
skal indberettes løntimer«.
18.
I
§ 52 a, stk. 2, 1. pkt.,
og i
stk. 3
og
4,
ændres
»26 ugers sammenlagt ledighed« til: »962 timers
dagpenge, jf. § 55, stk. 1 og 2«.
352
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
dagpenge, der svarer til 50 pct. af højeste
dagpenge, jf. §§ 47 og 70, indtil medlemmet har
haft 104 ugers sammenlagt ledighed. Det gælder
dog ikke et fuldtidsforsikret medlem, der som
lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet
mindst 3.848 løntimer i henhold til lov om et
indkomstregister eller i en tilsvarende periode har
udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt
omfang, eller et deltidsforsikret medlem, der som
lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet
mindst 2.565 løntimer i henhold til lov om et
indkomstregister. Ved opgørelsen efter 2. pkt.
finder § 53, stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Et medlem, som ikke har gennemført en
uddannelse af den i § 54 nævnte art, og som har
haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager ved
deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats 50 pct. af højeste dagpenge,
jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 5.
Stk. 4.
Et medlem, som har gennemført en
uddannelse af den i § 54 nævnte art, og som har
haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager ved
deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats 82 pct. af højeste dagpenge,
jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
...
19.
I
§ 52 a, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »104 ugers
sammenlagt ledighed« til: »1.924 timers dagpenge,
jf. § 55, stk. 1«, og i
3. pkt.
ændres »stk. 3 og 4« til:
»stk. 7 og 8«.
20.
I
§ 52 a, stk. 4,
ændres »82 pct. af højeste
dagpenge, jf. §§ 47 og 70,« til: »82 pct. af højeste
dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som
har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv
socialpolitik, og med 71,5 pct. af højeste dagpenge
efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som ikke har
forsørgelsespligt,«, og som
2.
og
3. pkt.
indsættes:
»Skifter et medlem status som forsørger, sker
skiftet af ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende
måned. Udbetaling af dagpenge som forsørger efter
1. pkt. er betinget af, at barnet opholder sig her i
riget, bortset fra Færøerne og Grønland. Det gælder
dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis barn opholder
sig i et andet EU-/EØS-land.«
21.
I
§ 52 e, 1. pkt.,
ændres »6 måneders
sammenlagt ledighed« til: »962 timers dagpenge,
jf. § 55, stk. 1,«.
§ 52 e.
Et medlem under 25 år kan inden for de
første 6 måneders sammenlagt ledighed deltage i
højskole- og daghøjskoleforløb i 20 timer eller
derover om ugen. Under højskole- og
daghøjskoleforløbet har medlemmet ret til 50 pct.
af højeste dagpenge, jf. § 47 og § 70. Medlemmet
skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter de
almindelige regler.
353
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Kapitel 9 b
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse
§ 52 g.
Et fuldtidsforsikret medlem har ret til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter reglerne i
dette kapitel, hvis pågældende
1) opbruger retten til dagpenge fra den 6. januar
2014 til og med den 3. juli 2016 eller
2) opbruger retten til uddannelse og særlig
uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt
deres dagpengeret, fra den 30. december 2013
til og med den 5. januar 2015.
Stk. 2.
Overgang fra dagpenge til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse sker automatisk.
Stk. 3.
Overgang fra uddannelsesordningen og
særlig uddannelsesydelse til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse sker efter ansøgning og kan
tidligst ske fra ansøgningstidspunktet. Midlertidig
arbejdsmarkedsydelse udbetales dog fra tidspunktet
for ophør af særlig uddannelsesydelse, hvis
ansøgning er modtaget senest 21 kalenderdage
efter udløb af ret til uddannelsesordningen.
Pågældende skal være tilmeldt jobcenteret som
arbejdssøgende senest på ansøgningstidspunktet.
Stk. 4.
Det er en betingelse for ret til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, at pågældende er ledig og
opfylder betingelserne efter dette kapitel, samt at
pågældende ikke er overgået til efterløn.
Medlemmer, der har opbrugt retten til dagpenge før
den 6. januar 2014, og som er omfattet af
seniorjobordningen, jf. lov om seniorjob, kan ikke
få ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
§ 52 h.
Reglerne i kapitel 8, 10, 11 b, 12-14 og 16-
17 og regler fastsat i medfør heraf finder
tilsvarende anvendelse, medmindre andet er
bestemt i dette kapitel.
Stk. 2.
§ 84, stk. 2, 2. og 3. pkt., finder ikke
anvendelse på et medlem omfattet af § 52 g.
Stk. 3.
§ 63 a, stk. 2, finder ikke anvendelse på et
22.
Kapitel 9 b
ophæves.
354
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
medlem omfattet af § 52 g.
Stk. 4.
§ 62, stk. 1, nr. 1, om registrering af
jobsøgningsaktiviteter i joblog på Jobnet eller i
arbejdsløshedskassens digitale joblog finder ikke
anvendelse på et medlem omfattet af § 52 g.
§ 52 i.
En person, som er udmeldt eller slettet som
medlem af arbejdsløshedskassen, mens
pågældende var omfattet af uddannelsesordningen
for ledige, som har opbrugt retten til dagpenge,
skal søge om og blive genoptaget i en
arbejdsløshedskasse for at opnå ret til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Hvis ansøgning herom er
modtaget senest 21 kalenderdage efter udløb af
uddannelsesordningen, sker genoptagelse med
virkning fra datoen for udløb af retten til
uddannelse og særlig uddannelsesydelse.
Genoptagelse skal ske som fuldtidsforsikret og kan
uanset bestemmelsen i § 41, stk. 1, nr. 2, ske, selv
om pågældende har under 2 år til
folkepensionsalderen.
Stk. 2.
Et medlem omfattet af § 52 g, som
udmeldes eller slettes som medlem af
arbejdsløshedskassen, kan ikke igen opnå ret til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
§ 52 j.
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse udbetales
med et fast beløb, der udgør
1) 80 pct. af højeste dagpenge efter § 47 for
personer, som har forsørgelsespligt over for
børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og
2) 60 pct. af højeste dagpenge efter § 47 for andre
personer.
Stk. 2.
Udbetaling af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse efter stk. 1, nr. 1, er betinget
af, at børnene opholder sig her i riget bortset fra
Færøerne og Grønland. Det gælder dog ikke for
EU-/EØS-borgere, hvis deres børn opholder sig i et
andet EU-/EØS-land.
Stk. 3.
Reglerne i § 46, stk. 1-3 og 5, finder
anvendelse ved udbetaling af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
355
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
§ 52 k.
Retten til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 g, stk. 1, indtræder
på det tidspunkt, hvor retten til dagpenge, jf. § 55,
stk. 1, eller retten til uddannelsesordning og særlig
uddannelsesydelse ophører.
Stk. 2.
Et medlem, der er omfattet af stk. 1, har, jf.
stk. 3-9, ret til at modtage midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, dagpenge og særlig
uddannelsesydelse i sammenlagt:
1) 4 år for personer, der har opbrugt den 2-årige
dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, senest den 30.
december 2012.
2) 3 ¾ år for personer, der har opbrugt den 2-årige
dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden fra den
31. december 2012 til og med den 30. juni
2013.
3) 3 �½ år for personer, der har opbrugt den 2-årige
dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden fra den
1. juli 2013 til og med den 5. januar 2014.
4) 3 ¼ år for personer, der opbruger den 2-årige
dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden fra den
6. januar 2014 til og med den 6. juli 2014.
5) 3 år for personer, der opbruger den 2-årige
dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden fra den
7. juli 2014 til og med den 4. januar 2015.
6) 2 ¾ år for personer, der opbruger den 2-årige
dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden fra den
5. januar 2015 til og med den 5. juli 2015.
7) 2 �½ år for personer, der opbruger den 2-årige
dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden fra den
6. juli 2015 til og med den 3. januar 2016.
8) 2 ¼ år for personer, der opbruger den 2-årige
dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden fra den
4. januar 2016 til og med den 3. juli 2016.
Stk. 3.
Længden af den samlede ydelsesperiode
efter stk. 2 afgøres, på grundlag af hvornår retten
til dagpenge er opbrugt, jf. § 55, stk. 3, jf. dog stk.
5.
Stk. 4.
Perioden med ret til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse udgør den samlede
ydelsesperiode, jf. stk. 2, fratrukket perioder med
356
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
dagpenge, jf. § 55, stk. 3, og ret til særlig
uddannelsesydelse.
Stk. 5.
For personer, hvis ret til dagpenge er
udløbet som følge af udløb af referenceperioden, jf.
§ 55, stk. 1, og § 2, stk. 2, i lov nr. 703 af 25. juni
2010 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved § 1,
nr. 1, i lov nr. 267 af 27. marts 2012, indgår ved
opgørelsen af det samlede forbrug efter stk. 3 den
del af pågældendes ydelsesperiode, herunder
eventuel forlængelse af dagpengeperioden, som
ikke var forbrugt ved udløbet af dagpengeretten.
Stk. 6.
Forbruget efter stk. 3-5 opgøres i uger.
Perioder med ret til særlig uddannelsesydelse
opgøres månedsvis og skal omregnes til uger ved at
gange med faktor 4,33. Der nedrundes til nærmeste
antal hele uger.
Stk. 7.
Den samlede periode med ydelser efter stk.
2 og perioder, der forbruger af dagpengeperioden
efter § 55, stk. 3, forud for den 1. juli 2010, kan
dog højst udgøre 4 år (208 uger). Ved opgørelsen
medregnes kun perioder efter seneste indplacering i
dagpengesystemet.
Stk. 8.
Perioden med ret til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, jf. stk. 4, kan forlænges
med op til 6 måneder med perioder med arbejde,
som kan medregnes til opgørelsen af
beskæftigelseskravet efter principperne i § 53, og
forhold, der forlænger dagpengeperioden, jf.
principperne i § 55, stk. 4 og 5.
Stk. 9.
Ved opgørelsen efter stk. 8 medregnes
forlængelse af perioden med ret til særlig
uddannelsesydelse efter § 18, stk. 1, 2. pkt., i lov
om uddannelsesordning for ledige, som har
opbrugt deres dagpengeret. En måned omregnes til
uger ved at gange med faktor 4,33. Der nedrundes
til nærmeste antal hele uger.
§ 52 l.
Ved opgørelsen af overskydende timer, jf. §
59, stk. 2, medregnes ikke timer, der er optjent
inden overgangen til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
357
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
§ 52 m.
Ved opgørelsen af perioden med ret til
supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf.
§ 60, stk. 1, medregnes ikke uger, hvori der er
udbetalt supplerende dagpenge.
§ 52 n.
Personer med ret til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, som har optjent ret til ferie
med feriedagpenge efter § 75 h, kan afholde disse
dage i perioden med ret til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse efter principperne i § 75 h.
Udbetalingen sker efter de almindelige regler for
udbetaling af dagpenge, jf. § 46, stk. 1. Ydelsen
udbetales dog med samme sats som midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Stk. 2.
Personer med ret til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse har i et ferieår fra den 1. maj
til den 30. april i det efterfølgende kalenderår
uanset stk. 1 ret til 15 dage med midlertidig
arbejdsmarkedsydelse under ferie i perioden med
midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Ved overgang
til midlertidig arbejdsmarkedsydelse i løbet af et
ferieår nedsættes retten til ferie med ydelse dog
forholdsmæssigt. Ikke afholdte feriedage bortfalder
ved overgangen til et nyt ferieår. Under afholdelsen
af ferie har medlemmet ikke pligt til at stå til
rådighed. Udbetalingen af midlertidig arbejds-
markedsydelse under ferie sker efter de
almindelige regler for udbetaling af dagpenge, jf. §
46, stk. 1. Der skal ske fradrag i antallet af dage
med midlertidig arbejdsmarkedsydelse under ferie,
hvis medlemmet på tidspunktet for afholdelse af
ferie har ret til feriedagpenge, ferie med løn eller
feriegodtgørelse.
§ 52 o.
Ophævet
§ 52 p.
For medlemmer, som modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, indbetales et bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udgør det
dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk.
1, sammenholdt med § 2 a, i lov om
358
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3-5.
Stk. 2.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for
hver time, der udbetales midlertidig
arbejdsmarkedsydelse for.
Stk. 3.
Modtageren af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse betaler 1/3 af ATP-bidraget,
arbejdsløshedskassen betaler
1/3, og private arbejdsgivere, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om
afgift af lønsum m.v., betaler 1/3, når kommunen
ikke bidrager til finansieringen, jf. § 52 o, stk. 2,
eller bidrager til finansieringen af den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse med 70 pct. af udgiften til
den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o,
stk. 1, 2. pkt.
Stk. 4.
Modtageren af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse betaler 1/3 af ATP-bidraget,
og staten betaler 2/3 af bidraget, når kommunen
bidrager til finansieringen af den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse med 50 pct. af udgiften til
den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o,
3. pkt.
Stk. 5.
Hver bidragsandel for en uge nedrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 6.
Arbejdsløshedskassen fratrækker
medlemmets del af bidraget ved udbetalingen af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse med henblik på
indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets
Tillægspension efter hvert kvartals udløb.
Stk. 7.
§ 85 c, stk. 8-22, finder tilsvarende
anvendelse ved arbejdsløshedskassens og private
arbejdsgiveres betaling af bidrag efter stk. 3 og
indbetaling af statens bidrag efter stk. 4.
§ 52 q.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandlinger med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af bestemmelserne i dette
kapitel. Der kan herunder fastsættes regler om
deltidsforsikredes ret til at blive fuldtidsforsikret og
om, at et medlem i særlige tilfælde kan anses for at
359
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
stå til rådighed, selv om medlemmet ikke kan
påtage sig fuldtidsarbejde. Der kan også fastsættes
regler om opgørelse af perioder med selvstændig
bibeskæftigelse ved overgangen til den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Der kan
desuden fastsættes regler om udbetaling af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse under ferie,
herunder om fritagelse for rådighed og fradrag for
optjent ferie. Der kan endvidere fastsættes regler
om overgang fra særlig uddannelsesordning til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, opgørelse af
forbrug af perioder på særlig uddannelsesordning
og dagpenge og opgørelse af perioder, der kan
forlænge perioden med midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
§ 53.
Ret til dagpenge opnås efter 1 års
medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse,
jf. dog § 54.
Stk. 2.
Retten til at opnå dagpenge i de i § 55, stk.
1, nævnte perioder er endvidere betinget af,
1) at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager
inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et
indkomstregister, eller som i en tilsvarende
periode har udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, eller
2) at et deltidsforsikret medlem som lønmodtager
inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et
indkomstregister.
23.
§ 53, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
Retten til at opnå dagpenge i de i § 55,
stk. 1, nævnte perioder er, jf. dog stk. 5, er
endvidere betinget af:
1) At et fuldtidsforsikret medlem som
lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået
indberettet mindst 218.616 kr. (2016) i henhold
til lov om et indkomstregister. Der kan dog
højst medregnes 18.218 kr. (2016) pr. måned.
2) At et deltidsforsikret medlem som lønmodtager
inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 145.740 kr. (2016) i henhold til lov om
et indkomstregister. Der kan dog højst
medregnes 12.145 kr. (2016) pr. måned.
3) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de
seneste 3 år har udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52
uger.
4) At et medlem har gennemført en uddannelse, jf.
§ 54.«
24.
I
§ 53
indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
360
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
»Stk.
3.
Indkomstkravet for lønmodtagere, jf. stk.
2, nr. 1 og 2, opgøres på grundlag af al A- og B-
indkomst, hvoraf der er betalt
arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag
og fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, samt eget
ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold. Er
indkomsten opnået ved lønarbejde, medregnes kun
indkomst, der er udbetalt i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse
med gældende overenskomster, eller i øvrigt er
udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Er
indkomsten helt eller delvist opnået ved udbetaling
af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller
plejevederlag efter § 120 i lov om social service,
medregnes indkomsten ikke efter 1. pkt.
Stk. 4.
Indkomstkravet for fuldtidsforsikrede
lønmodtagere, jf. stk. 2, nr. 1, reguleres én gang
om året pr. 1. januar med tilpasningsprocenten
efter lov om en satsreguleringsprocent tillagt 2
procentpoint. Det regulerede beløb afrundes til det
nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12.
Det afrundede beløb danner grundlag for det
kommende års regulering af indkomstkravet.
Indkomstkravet for deltidsforsikrede lønmodtagere,
jf. stk. 2, nr. 2, fastsættes som 2/3 af det regulerede
og afrundede beløb for fuldtidsforsikrede. Det
beregnede beløb afrundes til det nærmeste hele
kronebeløb, der kan deles med 12. Indkomstloftet
pr. måned for fuldtidsforsikrede og
deltidsforsikrede, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, fastsættes
ved at dele det beregnede indkomstkrav med 12.
Stk. 5.
For et medlem, som er indplaceret i en
dagpengeperiode, er genoptjeningen af retten til
dagpenge, jf. dog stk. 6, betinget af:
1) At et fuldtidsforsikret medlem som
lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået
indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til
lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der
er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold,
der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster, eller i øvrigt er udført på
almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan
361
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
medregnes, jf. stk. 3.
2) At et deltidsforsikret medlem som lønmodtager
inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et
indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i
et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i
overensstemmelse med gældende
overenskomster, eller i øvrigt er udført på
almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan
medregnes, jf. stk. 3.
3) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de
seneste 3 år har udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52
uger.
4) At et medlem har gennemført en uddannelse, jf.
§ 54.
Stk. 6.
Genoptjening af retten til dagpenge sker
efter stk. 2, når retten til dagpenge er bortfaldet
som følge af, at perioderne efter § 55, stk. 1 og 2,
er udløbet, og der ikke er registrerede timer på
beskæftigelseskontoen, jf. § 55 a.«
Stk. 3-8 bliver herefter stk. 7-12.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af perioderne i stk. 2
medregnes tidsrum, hvori medlemmet
1) har været indkaldt til aftjening af værnepligt,
været ansat på værnepligtslignende vilkår eller
forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med
forsvaret,
2) har gennemført en uddannelse af den i § 54
nævnte art,
3) har udøvet kommunalt hverv som borgmester,
rådmand eller udvalgsformand eller været
medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet
eller regeringen.
Stk. 4.
Kun indberettede løntimer m.v., jf. stk. 2 og
stk. 3, nr. 1 og 3, jf. dog § 52, og selvstændig
erhvervsvirksomhed i medlemsperioder medregnes
ved opgørelse af arbejdskravet i stk. 2.
Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til
25.
I
§ 53, stk. 3,
der bliver stk. 7, ændres »af
perioderne i stk. 2 medregnes tidsrum« til: »efter
stk. 2 og 5 medregnes forhold«.
26.
I
§ 53, stk. 3, nr. 1,
der bliver stk. 7, nr. 1,
indsættes efter »forsvaret,«: »eller«.
27.
§ 53, stk. 3, nr. 2,
der bliver stk. 7, nr. 2,
ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
28.
I
§ 53, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver stk. 8, 1. pkt.,
ændres »m.v., jf. stk. 2 og stk. 3, nr. 1 og 3, jf. dog
§ 52,« til: », indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1
og 2, og stk. 5, nr. 1 og 2,«, og »arbejdskravet i stk.
2« ændres til: »indkomstkravet i stk. 2 og
362
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
lønnen, og selvstændig erhvervsvirksomhed,
hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og
drift, og som efter regler fastsat af
beskæftigelsesministeren indberettes til
medlemmets arbejdsløshedskasse af jobcenteret,
medregnes ikke.
Stk. 5.
Retten til dagpenge ophører, når
medlemskabet ophører, jf. § 43.
beskæftigelseskravet i stk. 5«.
29.
I
§ 53, stk. 5,
der bliver stk. 9, indsættes efter
»jf. § 43«: », dog senest ved udgangen af den
måned, hvori medlemmet når
folkepensionsalderen, jf. lov om social pension«.
30.
§ 53, stk. 6,
der bliver stk. 10, affattes
således:
»Stk.
10.
Perioderne i stk. 2 og 5, hvori indkomst-
henholdsvis beskæftigelseskravet skal være
opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis
der forekommer følgende forhold:
1) Perioder, hvori medlemmet modtager
sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, der
overstiger 160,33 timer,
2) perioder, hvori medlemmet modtager dagpenge
efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel,
3) perioder med støtte efter lov om social service
til pasning af handicappet eller alvorligt sygt
barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i
eget hjem, og
4) perioder, hvori medlemmet har modtaget
dagpenge i den forlængede dagpengeperiode
efter udløbet af perioden i § 55, stk. 1, jf. § 56.«
Stk. 6.
De i stk. 2 angivne perioder, inden for
hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt,
forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der
forekommer følgende forhold:
1) Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed
af mere end 4 ugers varighed,
2) perioder med støtte til pasning af handicappet
eller alvorligt sygt barn efter lov om social
service eller alvorligt sygt barn efter lov om ret
til orlov og dagpenge ved barsel,
3) perioder med støtte til pasning af nærtstående,
der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social
service,
4) perioder, hvor et beskæftiget medlem får
udbetalt ydelser under uddannelse efter regler
fastsat af beskæftigelsesministeren,
5) perioder med fravær på grund af barsel eller
adoption efter lov om ret til orlov og dagpenge
ved barsel,
6) perioder med orlov efter lov om
børnepasningsorlov, eller
7) perioder med ansættelse i seniorjob efter lov
om seniorjob.
Stk. 7.
De i stk. 2 angivne perioder, inden for
hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt,
forlænges ud over 2 år, jf. stk. 6, med den
31.
I
§ 53, stk. 7,
der bliver stk. 11, ændres »stk.
2« til: »stk. 2 og 5«, og »stk. 6« ændres til: »stk.
10«.
363
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning
af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om
social service.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om opgørelse af beskæftigelseskravet efter
denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes
regler om, at indberettede løntimer, der ligger
delvis i en medlemsperiode, kan medregnes til
opfyldelse af beskæftigelseskravet i forhold til
medlemsperiodens længde inden for
indberetningsperioden. Der kan ligeledes fastsættes
regler om, at løntimer, der ligger i den
indberetningsperiode, i hvilken ledigheden
indtræder, kan medregnes, hvis de har betydning
for opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der kan
endvidere fastsættes regler om, at visse perioder,
for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger
til indkomstregisteret, kan medregnes til
opfyldelsen af beskæftigelseskravet.
§ 54.
Personer, der har gennemført en
erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders
varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i
henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.,
opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens
afslutning, hvis kassen har modtaget skriftlig
anmodning om optagelse på baggrund af
uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens
afslutning.
32.
I
§ 53, stk. 8, 1. pkt.,
der bliver stk. 12, 1.
pkt., ændres »beskæftigelseskravet« til: »indkomst-
og beskæftigelseskravet«.
33.
I
§ 53, stk. 8,
der bliver stk. 12, indsættes som
5.
og
6. pkt.:
»Der fastsættes herudover regler om opgørelse og
afrunding af de perioder, som kan forlænge den
periode, hvor indkomst- eller beskæftigelseskravet
skal være opfyldt. Der fastsættes endvidere regler
om medregning af indkomst til opfyldelsen af
indkomstkravet.«
34.
§ 54
affattes således:
Ȥ 54.
Personer, der i medfør af regler fastsat
efter stk. 2, har gennemført en erhvervsmæssig
uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders
varighed, eller en erhvervsgrunduddannelse i
henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.,
opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens
afslutning, hvis arbejdsløshedskassen har modtaget
skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af
uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens
afslutning. En erhvervsmæssig uddannelse, der er
normeret til mindst 18 måneders varighed, kan
tidligst anses for afsluttet 18 måneder efter
påbegyndelse af uddannelsen.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler for anvendelse af denne bestemmelse. Der
kan herunder fastsættes regler om betingelserne for
at opnå ret til dagpenge på baggrund af en
uddannelse efter bestemmelsen, herunder om
hvornår en uddannelse kan anses for at være
364
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
gennemført og normeret til mindst 18 måneder, om
hvornår en uddannelse kan anses for afsluttet, og
om mulighed for meritoverførsel af en del af en
tidligere gennemført uddannelse.«
35.
Før § 55 indsættes:
»Dagpengeperiode og forbrug«.
§ 55.
Et medlem, der har opnået ret til dagpenge, jf.
§§ 53 og 54, kan modtage dagpenge efter §§ 48, 48
a og 52 a, jf. §§ 47 og 70, i sammenlagt 2 år inden
for en periode på 3 år.2) Der opnås ret til
påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet
dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det
omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2.
36.
I
§ 55, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »3 år« til: »3 år,
jf. dog stk. 2«.
37.
I
§ 55, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »3 år« til: »3 år,
jf. dog stk. 2 og § 56 b«.
38.
I
§ 55, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »stk. 2« til: »stk.
2 og 5«.
39.
I
§ 55
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Efter udløbet af perioden i stk. 1 kan et
medlem, som har ret til at forlænge
dagpengeperioden efter § 56, modtage dagpenge i
højst 1 år inden for en periode på 1,5 år.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
Stk. 2.
Ved deltagelse i jobrettet uddannelse efter
kapitel 8 a og tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats modtager
medlemmet dagpenge efter stk. 1.
Stk. 3.
Forbruget af perioden efter stk. 1 opgøres i
uger. Ved forbruget af perioden medregnes
40.
I
§ 55, stk. 3, 1. pkt.,
der bliver stk. 4, 1. pkt.,
ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.
41.
§ 55, stk. 3, 1. pkt.,
der bliver stk. 4, 1. pkt.,
affattes således:
»Forbruget af perioden på 2 år eller på højst 1 år
efter henholdsvis stk. 1 og 2 opgøres i timer.«
1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,
2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet
uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud efter
kapitel 10-12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
3) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et
365
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
ledigt medlem får udbetalt ydelser under
uddannelse efter regler fastsat af
beskæftigelsesministeren,
4) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet
under ledighed modtager sygedagpenge efter
lov om sygedagpenge eller dagpenge under de
første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,
5) uger, hvor medlemmet modtager efterløn, og
6) uger med ydelser, der træder i stedet for
dagpenge.
Stk. 4.
I perioden efter stk. 1 medregnes ikke
42.
I
§ 55, stk. 3, nr. 5
og
6,
der bliver stk. 4, nr. 5
og 6, ændres »uger« til: »perioder«.
43.
I
§ 55, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »I
perioden efter stk. 1« til: »Perioden på 3 år eller
højst 1,5 år efter henholdsvis stk. 1 og 2 opgøres i
hele måneder, og der«.
1) sammenhængende perioder ud over 6 uger,
hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter
lov om sygedagpenge eller dagpenge under de
første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge
efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel,
3) perioder med støtte efter lov om social service
til pasning af handicappet barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,
44.
I
§ 55, stk. 4, nr. 2,
der bliver stk. 5, nr. 2,
indsættes efter »barsel, «: »og«.
45.
I
§ 55, stk. 4, nr. 3,
der bliver stk. 5, nr. 3,
ændres »handicappet barn« til: »handicappet eller
alvorligt sygt barn«, og »hjem,« ændres til:
»hjem.«
46.
§ 55, stk. 4, nr. 4-6,
der bliver stk. 5, nr. 4-6,
ophæves.
4) perioder, hvor et medlem indtil det fyldte 25. år
deltager i en studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse på
ordinære vilkår, dog indtil det fyldte 30. år,
hvis deltagelsen i uddannelse sker på baggrund
af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen
er givet som et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
5) perioder, hvor et beskæftiget medlem får
udbetalt ydelser under uddannelse efter regler
fastsat af beskæftigelsesministeren, og
6) perioder med orlov efter lov om børnepasnings-
orlov.
366
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler for anvendelsen af stk. 1-4, herunder regler
om periodernes varighed og beregning efter stk. 3
og 4.
47.
I
§ 55, stk. 5,
der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-
4« til: »denne bestemmelse«.
48.
I
§ 55, stk. 5,
der bliver stk. 6, ændres »stk. 3
og 4« til: »stk. 4 og 5«.
49.
Efter § 55 indsættes:
»Beskæftigelseskonto
§ 55 a.
For et medlem, som er indplaceret i
dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, registreres
indberettede løntimer i henhold til lov om et
indkomstregister siden seneste indplacering på en
beskæftigelseskonto. Kun løntimer m.v., som kan
medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet,
jf. § 53, stk. 5, nr. 1 og 2, kan registreres på
beskæftigelseskontoen. Der kan registreres
løntimer på beskæftigelseskontoen frem til det
tidspunkt, hvor retten til dagpenge er bortfaldet
som følge af, at perioderne efter § 55, stk. 1 og 2,
er udløbet.
Stk. 2.
Registrerede timer på
beskæftigelseskontoen bortfalder ved genoptjening
af retten til dagpenge, jf. § 53, stk. 5.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om beskæftigelseskontoen efter denne
bestemmelse, herunder om hvilke løntimer, der
skal registreres på beskæftigelseskontoen, om
hvordan løntimer på beskæftigelseskontoen kan
medregnes ved opfyldelse af et nyt
beskæftigelseskrav, og om nedskrivning af timer
på beskæftigelseskontoen ved reduktion af
dagpengeperioden, jf. § 56 b.
Fleksibel genoptjening
§ 56.
Et medlem, hvis dagpengeperiode efter §
55, stk. 1, er udløbet, har ret til at forlænge
dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er
indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov
367
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
om et indkomstregister siden seneste indplacering.
Stk. 2.
Et medlem, hvis forlængede
dagpengeperiode efter stk. 1 er udløbet, har ret til
at forlænge dagpengeperioden på baggrund af
løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i
henhold til lov om et indkomstregister siden
seneste opgørelse af den forlængede
dagpengeperiode.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af den forlængede
dagpengeperiode efter stk. 1 og 2 giver hver
indberettet løntime ret til at modtage dagpenge i 2
timer inden for en periode på 3 timer, jf. dog § 55,
stk. 2. Forlængelsen omregnes til uger ved at dele
antallet af timer med 37 timer. Der afrundes til
nærmeste antal hele uger.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om forlængelsen af dagpengeperioden efter
denne bestemmelse, herunder om
arbejdsløshedskassernes administration af
forlængelsen af dagpengeperioden, om hvad der
kan sidestilles med løntimer ved forlængelsen af
dagpengeperioden, og om at visse perioder, for
hvilke der ikke indberettes oplysninger om
løntimer til indkomstregisteret, kan medregnes til
opgørelsen af beskæftigelsen.
Karens hver 4. måned
§ 56 a.
For et medlem, som er indplaceret i
dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1 og 2, nedsættes
dagpengene hver 4. måned, jf. dog stk. 2-6, med et
beløb svarende til 1 dags dagpenge for medlemmet,
jf. § 48, jf. §§ 47 og 70. 4-måneders-perioderne
regnes fra og med den måned, hvor medlemmet
påbegynder dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1.
Nedsættelsen sker ved udbetalingen af dagpenge
for den 4. måned.
Stk. 2.
Der sker ikke nedsættelse efter stk. 1, hvis
medlemmet i perioden på de 4 måneder, jf. dog stk.
4 og 6,
1) som fuldtidsforsikret lønmodtager har fået
368
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
indberettet mere end 148 løntimer i henhold til
lov om et indkomstregister, eller
2) som deltidsforsikret lønmodtager har fået
indberettet mere end 97 løntimer i henhold til
lov om et indkomstregister.
Stk. 3.
Der sker ikke nedsættelse efter stk. 1, hvis
medlemmet ikke modtager dagpenge i den måned,
hvor nedsættelsen skulle være sket, jf. dog stk. 4 og
6. Har medlemmet i måneden modtaget
førtidspension efter lov om social pension, har
deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller har
afviklet karantæne, skal der dog ske nedsættelse i
den førstkommende måned, hvor medlemmet
modtager dagpenge. En nedsættelse efter 2. pkt.,
som ikke er afviklet, bortfalder, når der
påbegyndes en ny dagpengeperiode efter § 55, stk.
1.
Stk. 4.
De angivne perioder i stk. 1 og 2 på 4
måneder forlænges med antallet af måneder, hvor
medlemmet har modtaget,
1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge
ved barsel, eller
3) støtte efter lov om social service til pasning af
handicappet eller alvorligt sygt barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Stk. 5.
Uanset stk. 4 kan der ikke ske forlængelse,
hvis medlemmet i samme måned har modtaget
dagpenge, bortset fra dagpenge udbetalt efter § 62,
stk. 3.
Stk. 6.
De angivne perioder i stk. 1 og 2 på 4
måneder forlænges med antallet af måneder, hvor
medlemmet i hele måneden har deltaget i tilbud om
en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-6.
Der vil herunder blive fastsat regler om opgørelsen
og beregning af nedsættelsen efter stk. 1, om
opgørelse af beskæftigelse, herunder om at
369
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
oplysninger om beskæftigelse, som ikke er
indberettet til indkomstregisteret på tidspunktet for
beregningen af nedsættelsen, kan medregnes, og
om eventuel efterregulering. Der kan derudover
fastsættes regler om forhold, der kan have
indflydelse på, hvornår opgørelsen af nedsættelsen
skal ske.
Afkortning af dagpengeperioden ved omfattende
brug af dagpengesystemet
§ 56 b.
Har et medlem modtaget dagpenge i
sammenlagt 4 år inden for de seneste 8 år, afkortes
den periode, som medlemmet kan modtage
dagpenge, jf. § 55, stk. 1 og 2, med 1 måned.
Perioder med dagpenge, som har ligget til grund
for en afkortning efter 1. pkt., skal ikke medregnes
ved opgørelsen af en ny periode på 4 år inden for
de seneste 8 år.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af bestemmelsen, herunder
om hvilke perioder, som medregnes ved
opgørelsen af dagpengeforbruget, om opgørelse af
perioden på 8 år, om administrationen af
afkortningen af dagpengeperioden, om
nedskrivning af timer på beskæftigelseskontoen
ved reduktion af dagpengeperioden, og om bortfald
af en udestående afkortning af dagpengeperioden
efter 5 år.«
50.
§ 56
affattes således:
Ȥ 56.
Et medlem, hvis dagpengeperiode efter §
55, stk. 1, er udløbet, har ret til at forlænge
dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er
registreret på beskæftigelseskontoen, jf. § 55 a, stk.
1.
Stk. 2.
Et medlem, hvis forlængede
dagpengeperiode efter stk. 1 er udløbet, har ret til
at forlænge dagpengeperioden på baggrund af
løntimer på beskæftigelseskontoen, som er
registreret siden seneste opgørelse af den
370
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
forlængede dagpengeperiode.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af den forlængede
dagpengeperiode efter stk. 1 og 2 giver hver
indberettet løntime ret til at modtage dagpenge i 2
timer inden for en periode på 3 timer, jf. dog § 55,
stk. 2.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om forlængelsen af dagpengeperioden efter
denne bestemmelse, herunder om
arbejdsløshedskassernes administration af
forlængelsen af dagpengeperioden, om at
beskæftigelseskontoen nedskrives i forhold til det
faktiske forbrug af dagpenge, og om at den
periode, inden for hvilken et medlem har ret til at
modtage dagpenge, forlænges med hele måneder.«
51.
Før § 57 indsættes:
»Udbetaling af dagpenge«.
§ 59.
Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende
til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår
arbejde af kortere varighed, nedsættes dagpengene.
Nedsættelsen sker efter forholdet mellem
medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og
normal overenskomstmæssig arbejdstid på det
danske arbejdsmarked. Inden for områder, hvor
nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af
arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til
arbejdslønnen.
52.
§ 59, stk. 1,
affattes således:
»Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til
arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde
af kortere varighed, kan der udbetales supplerende
dagpenge. Udbetaling af supplerende dagpenge
sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid
i vedkommende måned og 160,33 timer. Inden for
områder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge
ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker det
under hensyn til arbejdslønnen.«
371
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 2.
Har et medlem haft beskæftigelse af større
omfang end svarende til normal
overenskomstmæssig arbejdstid på det danske
arbejdsmarked, overføres alle overskydende timer
fra de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for
månedslønnede, før ledighedens indtræden. Dog
bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt
inden for 5 uger fra opgørelsestidspunktet.
Stk. 3.
Særregler om nedsættelse af dagpenge kan
fastsættes for arbejdsområder, hvor forholdene
muliggør, at et ledigt medlem opnår særlig høj
arbejdsløn i en begrænset arbejdstid.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet. Der kan herunder fastsættes
regler om, at overskydende timer, jf. stk. 2, i
særlige tilfælde opgøres i forhold til et andet
timetal end den normale overenskomstmæssige
arbejdstid på det danske arbejdsmarked.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte
regler om, at visse former for beskæftigelse, der
udføres som en del af det civile beredskab, og som
ikke er et led i medlemmets hovedbeskæftigelse,
ikke medregnes ved opgørelsen af overskydende
timer efter stk. 2.
§ 60.
Når et medlem har fået udbetalt nedsatte
dagpenge, jf. § 59, stk. 1, i sammenlagt 30 uger
inden for de sidste 104 uger, bortfalder retten til
nedsatte dagpenge. Medlemmet opnår ret til at
begynde en ny periode med nedsatte dagpenge, når
medlemmet herefter
53.
§ 59, stk. 2, stk. 4, 2. pkt.,
og
stk. 5,
ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
54.
I
§ 59, stk. 3,
der bliver stk. 2, ændres
»nedsættelse af dagpenge« til: »supplerende
dagpenge«.
55.
§ 60, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Når et medlem har arbejdet på nedsat tid i
sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger i
måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt
supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1, udløber
retten til supplerende dagpenge. Et medlem
arbejder på nedsat tid i en uge, når arbejdstiden er
kortere end 37 timer. En uge indgår dog ikke i
tidsbegrænsningen efter 1. pkt., hvis der er
foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for
mindst 37 timer vedrørende ugen.
Stk. 2.
Udløber retten til supplerende dagpenge,
kan der uanset stk. 1 udbetales supplerende
dagpenge efter § 59, stk. 1, for en måned, hvor et
medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører en
372
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1) i henhold til lov om et indkomstregister som
lønmodtager inden for 12 sammenhængende
måneder har fået indberettet mere end 130
løntimer i hver af 6 månedsindberetninger,
mere end 30 løntimer i hver af 26
ugeindberetninger eller mere end 60 løntimer i
hver af 13 14-dages-indberetninger, jf. dog §
52, eller
2) har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i
væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for
12 måneder.
uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med
mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for
måneden.
Stk. 3.
Retten til supplerende dagpenge kan
genoptjenes. Genoptjeningen af retten til
supplerende dagpenge er betinget af, at retten til
supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 1, og at
medlemmet herefter
1) i henhold til lov om et indkomstregister som
lønmodtager inden for 12 sammenhængende
måneder har fået indberettet mere end 146
løntimer i hver af 6 månedsindberetninger,
mere end 34 løntimer i hver af 26
ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i
hver af 13 14-dages-indberetninger, jf. dog §
52, eller
2) har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i
væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for
12 måneder.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
56.
I
§ 60, stk. 2, 1. pkt.,
der bliver stk. 4, 1. pkt.,
ændres »bestemmelsen i stk. 1« til: »denne
bestemmelse«, og i
3. pkt.,
ændres »kravet i stk. 1«
til: »beskæftigelseskravet, samt om at der kan
udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor
retten til supplerende dagpenge udløber«.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1.
Der kan herunder fastsættes regler for
arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis. Der
kan endvidere fastsættes regler om, at visse
perioder, for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan
medregnes til opfyldelsen af kravet i stk. 1.
57.
§ 60
affattes således:
Ȥ 60.
Når et medlem har arbejdet på nedsat tid i
sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger i
måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt
supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1, udløber
retten til supplerende dagpenge, jf. dog stk. 3. Et
medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når
arbejdstiden er kortere end 37 timer. En uge indgår
dog ikke i tidsbegrænsningen efter 1. pkt., hvis der
er foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for
mindst 37 timer vedrørende ugen.
373
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 2.
Et medlem, hvis ret til supplerende
dagpenge er udløbet, jf. stk. 1, har ret til at
forlænge den periode, hvor medlemmet arbejder på
nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende
dagpenge, med op til 12 uger på baggrund af
løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i
henhold til lov om et indkomstregister inden for de
seneste 12 måneder. Ved opgørelsen af den
forlængede ret til supplerende dagpenge giver 1
månedsindberetning, 4 ugeindberetninger og 2 14-
dages-indberetninger med det antal løntimer, der
fremgår af stk. 4, ret til yderligere 4 uger, hvor
medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får
udbetalt supplerende dagpenge.
Stk. 3.
Et medlem, som arbejder på nedsat tid
udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller
hjemsendelse, er ikke omfattet af tidsbegrænsning
og udløb af retten til supplerende dagpenge efter
stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Retten til supplerende dagpenge kan
genoptjenes. Genoptjeningen af retten til
supplerende dagpenge er betinget af, at et medlem
1) i henhold til lov om et indkomstregister som
lønmodtager inden for 12 sammenhængende
måneder har fået indberettet mere end 146
løntimer i hver af 6 månedsindberetninger,
mere end 34 løntimer i hver af 26
ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i
hver af 13 14-dages-indberetninger, jf. dog §
52, eller
2) har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i
væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for
12 måneder.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af denne bestemmelse. Der
kan herunder fastsættes regler for arbejdsforhold,
hvori der arbejdes periodevis. Der kan endvidere
fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke
der ikke indberettes løntimeoplysninger til
indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen
af beskæftigelseskravet, samt om at der kan
374
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor
retten til supplerende dagpenge udløber.«
§ 63.
...
Stk. 2.
...
Stk. 3.
Et medlem, der nægter at medvirke til
udvikling og produktion af krigsmateriel, jf. lov
om krigsmateriel m.v., anses for at have
fyldestgørende grund til at undlade at overtage
arbejde eller ophøre med arbejdet, jf. stk. 1.
Stk. 4.
...
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-
4. Der kan herunder fastsættes regler om, at visse
perioder, for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan
medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i
stk. 4.
§ 64.
For et medlem, som modtager pension efter
lov om social pension, lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning,
begrænses retten til dagpenge efter § 55 til en
periode på sammenlagt 12 måneder inden for de
seneste 18 måneder.
Stk. 2.
Retten til en ny dagpengeperiode efter stk. 1
er betinget af,
1) at et fuldtidsforsikret medlem som
lønmodtager i henhold til lov om et
indkomstregister inden for de seneste 18
måneder på ny har fået indberettet mindst 962
løntimer, jf. dog § 52, eller på ny har udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt
omfang i mindst 26 uger inden for de sidste
18 måneder, eller
2) at et deltidsforsikret medlem som
lønmodtager i henhold til lov om et
indkomstregister inden for de sidste 18
måneder på ny har fået indberettet mindst 629
løntimer, jf. dog § 52.
58.
§ 63, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
59.
I
§ 63, stk. 5, 1. pkt.,
der bliver til stk. 4, 1.
pkt., ændres
»stk.
1-4« til: »stk. 1-3«, og i
2. pkt.,
ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.
60.
§ 64
ophæves.
375
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 3.
For et medlem, der har en pensionssag under
behandling, gælder reglerne i stk. 1 og 2 fra den 1.
i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder fra
det tidspunkt, hvor behandlingen af pensionssagen
er påbegyndt, jf. lov om social pension. Udbetales
pensionen med virkning fra et tidligere tidspunkt,
gælder stk. 1 og 2 fra den 1. i måneden efter, at der
er truffet afgørelse. Tilkendes medlemmet ikke
pension, efterbetales de dagpenge, der er bortfaldet
i henhold til 1. pkt.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte
nærmere regler for anvendelsen af stk. 1-3. Der kan
herunder fastsættes regler om, at indberettede
løntimer, der ligger delvis i en medlemsperiode,
kan medregnes til opfyldelse af
beskæftigelseskravet i forhold til
medlemsperiodens længde inden for
indberetningsperioden. Der kan ligeledes fastsættes
regler om, at løntimer, der ligger i den
indberetningsperiode, i hvilken ledigheden
indtræder, kan medregnes, hvis de har betydning
for opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der kan
endvidere fastsættes regler om, at visse perioder,
for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger
til indkomstregisteret, kan medregnes til
opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk. 2.
§ 68.
...
Stk. 2.
...
Stk. 3.
Et deltidsforsikret medlem skal lade sig
overflytte til fuldtidsforsikring, hvis pågældende i
henhold til lov om et indkomstregister har fået
indberettet
mere end 390 løntimer, jf. dog § 52, inden
for en sammenhængende periode på 3
måneder ved månedsindberetninger eller
2)
mere end 360 løntimer, jf. dog § 52, inden
for en sammenhængende periode på 12 uger
ved uge- eller 14-dages-indberetninger.
Det samme gælder for et deltidsforsikret medlem,
1)
61.
I
§ 68, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »lade sig
overflytte« til: »overflyttes«, og i
3. pkt.
ændres
»anmelde ændringen i arbejdstiden« til: »oplyse
om overgangen til drift af selvstændig virksomhed
mere end midlertidigt og i væsentligt omfang«.
376
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
som mere end midlertidigt overgår til at drive
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.
Medlemmet skal anmelde ændringen i arbejdstiden
til kassen.
Stk. 4.
...
Stk. 5.
Et deltidsforsikret medlem, som undlader at
foretage den anmeldelse, som er foreskrevet i stk.
3, udelukkes fra ret til dagpenge efter regler, som
fastsættes af beskæftigelsesministeren.
§ 70.
Dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede
medlemmer er højst 2/3 af det beløb, der er fastsat
efter § 47, stk. 1, 3. pkt. Beløbet afrundes til
nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.
Stk. 2.
Alle afledte ugesatser for deltidsforsikrede
beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1,
2. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste
hele kronebeløb, der kan deles med 5.
§ 71.
Afslag på at overtage henvist arbejde, jf. §
63, stk. 1, nr. 1, anses som fyldestgørende
begrundet, hvis der henvises et deltidsforsikret
medlem arbejde af større omfang end
deltidsarbejde. Det samme gælder, hvis
pågældende henvises til en samtale med en
arbejdsgiver.
§ 73.
Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår
arbejde i et omfang, som svarer til den
gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før
ledighedens indtræden, kan der ikke udbetales
dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre
omfang, nedsættes dagpengene. Nedsættelsen sker
efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i
vedkommende uge og medlemmets gennemsnitlige
arbejdstid før ledighedens indtræden. Inden for
områder, hvor nedsættelsen ikke kan foretages på
grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under
hensyn til arbejdslønnen. Ved beregningen vil der
højst kunne tages en ugentlig arbejdstid på 30 timer
i betragtning.
Stk. 2.
Når et medlem har fået udbetalt nedsatte
62.
§ 68, stk. 5,
ophæves.
63.
I
§ 70, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 47, stk. 1, 3.
pkt.« til: »§ 47, stk. 1, 4. pkt.«, og i
2. pkt.
udgår »,
der kan deles med 5«.
64.
I
§ 70, stk. 2, 1. pkt.
ændres »ugesatser« til:
»satser«, og i
2. pkt.,
udgår », der kan deles med
5«.
65.
§ 71
ophæves.
66.
§ 73, stk. 1-3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår
arbejde i 130 timer om måneden, kan der ikke
udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af
mindre omfang, kan der udbetales supplerende
dagpenge. Udbetaling af supplerende dagpenge
sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid
i vedkommende måned og 130 timer. Inden for
områder, hvor udbetalingen af supplerende
dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden,
sker det under hensyn til arbejdslønnen.
Stk. 2.
Når et medlem har arbejdet på nedsat tid i
sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger i
måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt
supplerende dagpenge efter stk. 1, udløber retten til
377
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
dagpenge, jf. stk. 1, i sammenlagt 30 uger inden for
de sidste 104 uger, bortfalder retten til nedsatte
dagpenge. Medlemmet opnår ret til at begynde en
ny periode med nedsatte dagpenge, når medlemmet
herefter inden for 12 sammenhængende måneder i
henhold til lov om et indkomstregister har fået
indberettet et antal løntimer, jf. dog § 52, som
mindst svarer til den gennemsnitlige arbejdstid før
ledigheden, jf. stk. 1,
1) i hver af 6 månedsindberetninger,
2) i hver af 26 ugeindberetninger, eller
3) i hver af 13 14-dages-indberetninger.
For arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis,
kan der fastsættes tilsvarende regler.
Stk. 3.
Har et medlem haft beskæftigelse af større
omfang end svarende til en ugentlig arbejdstid på
30 timer, overføres alle overskydende timer fra de
forudgående 12 uger, dog 3 måneder for
månedslønnede, før ledighedens indtræden. Dog
bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt
inden for 5 uger fra opgørelsestidspunktet.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
herom efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse
perioder, for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan
medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i
stk. 2.
supplerende dagpenge. Et medlem arbejder på
nedsat tid i en uge, når arbejdstiden er kortere end
30 timer. En uge indgår dog ikke i
tidsbegrænsningen efter 1. pkt., hvis der er
foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for
mindst 30 timer vedrørende ugen.
Stk. 3.
Udløber retten til supplerende dagpenge,
kan der uanset stk. 2 udbetales supplerende
dagpenge efter stk. 1, for en måned, hvor et
medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører en
uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med
mindst 30 timer i udbetalingen af dagpenge for
måneden.
Stk. 4.
Retten til supplerende dagpenge kan
genoptjenes. Genoptjeningen af retten til
supplerende dagpenge er betinget af, at retten til
supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 2, og at
medlemmet herefter i henhold til lov om et
indkomstregister som lønmodtager inden for 12
sammenhængende måneder har fået indberettet
mere end 118 løntimer i hver af 6
månedsindberetninger, mere end 27 løntimer i hver
af 26 ugeindberetninger eller mere end 54 løntimer
i hver af 13 14-dages-indberetninger, jf. dog § 52.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
67.
I
§ 73, stk. 4,
der bliver stk. 5, indsættes efter
1. pkt.: »Der kan herunder fastsættes regler for
arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis.«
68.
I
§ 73, stk. 4, 2. pkt.,
der bliver stk. 5, 3. pkt.,
ændres »i stk. 2« til: », samt om at der kan
udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor
retten til supplerende dagpenge udløber«.
69.
§ 73
affattes således:
Ȥ 73.
Når et ledigt deltidsforsikret medlem
opnår arbejde i 130 timer om måneden, kan der
ikke udbetales dagpenge. Opnår medlemmet
arbejde af mindre omfang, kan der udbetales
supplerende dagpengene. Udbetaling af
supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem
378
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og
130 timer. Inden for områder, hvor udbetalingen af
supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af
arbejdstiden, sker det under hensyn til
arbejdslønnen.
Stk. 2.
Når et medlem har arbejdet på nedsat tid i
sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger i
måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt
supplerende dagpenge efter stk. 1, udløber retten til
supplerende dagpenge. Et medlem arbejder på
nedsat tid i en uge, når arbejdstiden er kortere end
30 timer. En uge indgår dog ikke i
tidsbegrænsningen efter 1. pkt., hvis der er
foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for
mindst 30 timer vedrørende ugen.
Stk. 3.
Et medlem, hvis ret til supplerende
dagpenge er udløbet, jf. stk. 2, har ret til at
forlænge den periode, hvor medlemmet arbejder på
nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende
dagpenge, med op til 12 uger på baggrund af
løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i
henhold til lov om et indkomstregister inden for de
seneste 12 måneder. Ved opgørelsen af den
forlængede ret til supplerende dagpenge forlænger
1 månedsindberetning, 4 ugeindberetninger og 2
14-dages-indberetninger med det antal løntimer,
der fremgår af stk. 5, ret til yderligere 4 uger, hvor
medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får
udbetalt supplerende dagpenge.
Stk. 4.
Et medlem, som arbejder på nedsat tid
udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller
hjemsendelse, er ikke omfattet af
tidsbegrænsningen og udløb af retten til
supplerende dagpenge efter stk. 2 og 3.
Stk. 5.
Retten til supplerende dagpenge kan
genoptjenes. Genoptjeningen af retten til
supplerende dagpenge er betinget af, at et medlem i
henhold til lov om et indkomstregister som
lønmodtager inden for 12 sammenhængende
måneder har fået indberettet mere end 118 løntimer
i hver af 6 månedsindberetninger, mere end 27
løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere
379
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
end 54 løntimer i hver af 13 14-dages-
indberetninger, jf. dog § 52.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
herom efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
Der kan herunder fastsættes regler for
arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis. Der
kan endvidere fastsættes regler om, at visse
perioder, for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan
medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet,
samt om at der kan udbetales supplerende
dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende
dagpenge udløber.«
§74 a.
...
Stk. 2-7.
...
Stk. 8.
Et medlem, der efter det fyldte 50. år mister
dagpengeretten ved udløbet af perioden i § 55, stk.
1, og som ved fortsat indbetaling af medlems- og
efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for
ret til efterløn på det tidspunkt, hvor medlemmet
når efterlønsalderen, jf. § 74, har ret til efterløn,
selv om arbejdskravet efter § 53 ikke er opfyldt.
Stk. 9-15.
...
§ 74 e.
...
Stk. 2.
Fradrag i efterlønnen for arbejde efter stk. 1
foretages efter samme regler, som gælder for
fradrag i dagpenge, herunder reglerne om
supplerende dagpenge og timeoverførsel, jf. §§ 58
og 59 og § 73, stk. 1, 3 og 5, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Inden for de første 30.000 kroners
arbejdsindtægt (2007-niveau) i et kalenderår
foretages fradrag for arbejde med kontrollabel
arbejdstid, hvor timelønnen ligger under den til
enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52, for
det antal timer, der fremkommer ved at dividere
indtægten med den til enhver tid gældende
omregningssats. Hvis timelønnen er under et beløb
svarende til højeste dagpenge på timebasis, jf. § 47,
ansættes den dog til dette beløb. For
arbejdsindtægter ud over 30.000 kr. i et kalenderår
70.
I
§ 74 a, stk. 8,
indsættes efter »§ 55, stk. 1«:
»og 2«.
71.
I
§ 74 e, stk. 2,
ændres »og timeoverførsel, jf.
§§ 58 og 59 og § 73, stk. 1, 3 og 5,« til: », jf. §§ 58
og 59 og § 73, stk. 1 og 5,«.
72.
§ 74 e, stk. 3, 5. pkt.,
affattes således:
»Der udbetales ikke efterløn, hvis den faktiske
arbejdstid overstiger 128 timer i måneden for
fuldtidsforsikrede eller 104 timer i måneden for
deltidsforsikrede.«
380
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
foretages fradrag efter stk. 2. Beløbet i 1. og 3. pkt.
reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om
en satsreguleringsprocent. Der udbetales ikke
efterløn, hvis den faktiske arbejdstid for
fuldtidsforsikrede overstiger 29,6 timer i en uge
eller for deltidsforsikrede overstiger 4/5 af
medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid
før overgangen til efterløn.
Stk. 4-5.
...
Stk. 6.
Arbejde i efterlønsperioden kan ikke
medregnes ved optjening af beskæftigelseskravet,
jf. § 53, stk. 2, og kan ikke danne grundlag for
overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring, jf. §
68.
§ 74 k.
Pensionsopgørelsen, jf. § 74 j, tillægges
pensionsbeløb, som i overensstemmelse med den
pågældende pensionsordnings aldersvilkår er
udbetalt efter medlemmets fyldte 60. år, men inden
efterlønsalderen, jf. § 74. Reglerne i § 74 j, stk. 2-
12, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Reglerne i stk. 1, 1. pkt., finder ikke
anvendelse for udbetaling af pension, i det omfang
pensionen har medført fradrag i udbetalte
dagpenge.
Stk. 3.
...
§ 74 l.
...
Stk. 2-9.
...
73.
I
§ 74 e, stk. 6,
og i
§ 74 g, stk. 5,
ændres »§
53, stk. 2« til: »§ 53, stk. 2-5«.
74.
I
§ 74 k, stk. 2,
ændres »udbetalte dagpenge.«
til: »anden offentlig forsørgelsesydelse.«
75.
I
§ 74 l
indsættes efter stk. 9 som nye stykker:
»Stk. 10.
For et medlem, der er omfattet af § 74 a,
stk. 8, beregnes efterlønnens størrelse på grundlag
af lønindtægt, der er indberettet i henhold til lov
om et indkomstregister for de
indberetningsperioder, som danner grundlag for en
beregningsperiode, jf. stk. 11 og 12.
Stk. 11.
Beregningsperioden omfatter de seneste
sammenhængende indberetningsperioder forud for
ledigheden, som dækker 3 måneder ved
månedsindberetninger og 12 uger ved uge- eller
14-dages-indberetninger indenfor de seneste 5 år
før efterlønsalderen, jf. § 74.
381
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 12.
For beregningsperioden skal der ved
månedsindberetninger være indberettet mindst 320
løntimer, og ved uge- eller 14-dages-indberetninger
mindst 296 løntimer for fuldtidsforsikrede. For
deltidsforsikrede skal der ved
månedsindberetninger være indberettet mindst 195
løntimer og ved uge- eller 14-dages-indberetninger
mindst 180 løntimer.
Stk. 13.
Har et medlem, der er omfattet af § 74 a,
stk. 8, ikke indtægt, der kan benyttes til beregning
af efterlønnens størrelse, og som inden for de
seneste 5 år før efterlønsalderen, jf. § 74 ikke har
fået udbetalt arbejdsløshedsdagpenge med en
tidligere beregnet sats, udgør efterlønnen et beløb,
der svarer til 82 pct. af dagpengenes højeste beløb,
jf. §§ 47 eller 70.«
Stk. 10-15 bliver herefter stk. 14-19.
Stk. 10.
Et medlem, der har været berettiget til
seniorjob i mere end 5 år efter lov om seniorjob,
får beregnet efterløn efter stk. 3 med udgangspunkt
i den senest udbetalte dagpengesats, medmindre
der i seniorjobperioden er beskæftigelse, der kan
danne grundlag for en ny beregning.
Stk. 11.
Det er en betingelse for at få beregnet
efterløn efter stk. 5-7, at medlemmet ikke har fået
udbetalt delpension efter lov om delpension.
Stk. 12.
Beløbene i stk. 1-3 reguleres med
satsreguleringsprocenten, efter lov om en
satsreguleringsprocent og efter stk. 13 og 14.
Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 13.
Ved den årlige regulering, jf. stk. 12,
anvendes satsreguleringsprocenten for det
pågældende finansår med fradrag af en procentsats,
jf. stk. 14.
Stk. 14.
For finansåret 2016 udgør procentsatsen
0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4.
For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen
0,75.
Stk. 15.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om beregning af efterlønnen og om
76.
I
§ 74 l, stk. 10,
der bliver stk. 14, indsættes
efter »ny beregning«: », jf. stk. 10-12«.
77.
I
§ 74 l, stk. 13,
der bliver stk. 17, ændres »jf.
stk. 12,« til: »jf. stk. 16,«.
78.
I
§ 74 l, stk. 15,
der bliver stk. 19, ændres
»stk. 5-10« til: »stk. 5-14«.
382
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
opgørelse af beskæftigelse efter stk. 5-10.
§ 74 n.
Efterløn udbetales bagud for 4 henholdsvis
5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter
næstsidste søndag i en måned. Direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan
ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold
taler herfor. Beskæftigelsesministeren fastsætter
efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om, hvornår efterlønnen skal være
til disposition for medlemmet.
Stk. 2-11.
....
79.
§ 74 n, stk. 1,
affattes således:
»Efterløn udbetales bagud månedsvis. § 46, stk.
1, 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse på
udbetaling af efterløn. Regler fastsat i medfør af §
46, stk. 7, finder også anvendelse for udbetaling af
efterløn.«
80.
I
§ 74 n
indsættes som
stk. 12:
»Stk. 12.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om fravigelse af medlemmets pligt
til at indsende oplysninger, jf. § 46, stk. 5, 2. pkt.«
§ 75 a.
Retten til efterløn ophører, når
medlemskabet ophører, jf. § 43. For
efterlønsmodtagere, der er omfattet af § 74 o,
ophører retten til efterløn senest ved udgangen af
den måned, hvori efterlønsmodtageren når
folkepensionsalderen, jf. lov om social pension,
eller ved pågældendes død.
81.
§ 75 a
affattes således:
Ȥ 75 a.
Retten til efterløn ophører, når
medlemskabet ophører, dog senest ved udgangen
af den måned, hvori efterlønsmodtageren når
folkepensionsalderen, jf. lov om social pension,
eller ved pågældendes død. 1. pkt. finder
tilsvarende anvendelse for efterlønsmodtagere, der
er omfattet af § 74 o.«
82.
I
§ 75 i, 2. pkt.,
udgår », der kan deles med 5,
pr. uge«.
§ 75 i.
Et medlem, der deltager i tilbud om en
erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, har ret til at låne et beløb
svarende til forskellen mellem 80 pct. af højeste
dagpengesats, jf. §§ 47 og 70, og medlemmets
hidtidige dagpengesats med fradrag af 37 pct.
Lånebeløbet afrundes til nærmeste hele
kronebeløb, der kan deles med 5, pr. uge.
§ 75 j.
Et medlem, der ønsker at optage et lån efter
§ 75 i, skal ansøge arbejdsløshedskassen om lånet.
Lånet kan tidligst udbetales fra
ansøgningstidspunktet og forudsætter, at
medlemmet og arbejdsløshedskassen underskriver
et lånedokument, som angiver de nærmere
83.
I
§ 75 j, stk. 2, 2. pkt.,
udgår »ugevis«.
383
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
betingelser for udbetaling og tilbagebetaling af
lånet.
Stk. 2.
Arbejdsløshedskassen godkender
medlemmets låneansøgning og administrerer
udbetalingen af lånet. Lånebeløbet udbetales
ugevis sammen med dagpengene.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om rammerne for lånets størrelse
og udbetaling af lånet.
§ 76.
Arbejdsløshedskassen indbetaler til staten for
hvert medlem, bortset fra medlemmer, der fritages
for at betale bidrag efter § 77, stk. 10, et beløb
svarende til de bidrag, der skal indbetales efter §
77, stk. 2-5. Kassen tilvejebringer beløbet ved
opkrævning af bidrag fra medlemmerne.
Stk. 2-3.
...
§ 77.
Medlemsbidraget omfatter et obligatorisk
bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og
3, et frivilligt bidrag til efterlønsordningen, jf. stk.
4, et administrationsbidrag, jf. stk. 7, samt et bidrag
til finansiering af indbetalinger til ATP, jf. stk. 8.
Stk. 2-10.
...
§ 77.
...
Stk. 2-5.
...
Stk. 6.
Beløbet efter stk. 5 fratrækkes 5
dagpengesatser, jf. §§ 47 og 70, for hver uge, der er
udbetalt efterløn til medlemmet.
Stk. 7-9.
...
§ 79.
Staten yder hver kasse refusion af de udgifter,
som kassen i det foregående regnskabsår har
afholdt efter kapitel 9, 9 a og 9 b, § 55, stk. 2, § 57,
stk. 2, kapitel 11 a og b, § 75 i, § 77 a og § 84, stk.
6, jf. dog §§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 4,
samt efter § 82 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 2-5.
...
§ 81.
Hver kasse skal inden 15. marts tilsende
84.
I
§ 76, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »bortset
fra«: »seniormedlemmer, jf. § 44, og«.
85.
I
§ 77, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»Medlemsbidraget for seniormedlemmer, jf. §
44, omfatter kun det administrationsbidrag, der
fastsættes i medfør af stk. 7.«
86.
I
§ 77 a, stk. 6,
ændres »5 dagpengesatser, jf.
§§ 47 og 70, for hver uge,« til: »20 dagpengesatser,
jf. §§ 47 og 70, for hver måned,«.
87.
I
§ 79, stk. 1,
og i
§ 81, stk. 1, nr. 3,
ændres
»§ 55, stk. 2,« til: »§ 55, stk. 3,«.
384
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering:
1) revideret regnskab for det sidst forløbne
regnskabsår,
2) beretning om kassens virksomhed i samme
tidsrum samt
3) andre oplysninger, herunder eventuelt en
fortegnelse over kassens medlemmer, som
direktøren anser for nødvendige for
beregningen af de udgifter, som kassen har
afholdt efter kapitel 9, 9 a og 9 b, § 55, stk. 2,
kapitel 11 a og b, § 75 i, og § 77 a, og af de
indbetalingspligtige beløb efter § 76, jf. § 77
samt efter § 82 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
Kassens regnskabsår er kalenderåret,
medmindre beskæftigelsesministeren tillader
afvigelse herfra.
§ 84.
Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved
afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og
tidsbestemt akkord og lignende
dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag.
Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb
svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb
for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste
hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller
derunder betaler arbejdsgiveren en
dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i
2. punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på
over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld
dagpengegodtgørelse.
87.
I
§ 79, stk. 1,
og i
§ 81, stk. 1, nr. 3,
ændres
»§ 55, stk. 2,« til: »§ 55, stk. 3,«.
88.
I
§ 84, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »1., 2. og 3.« til:
»1. og 2.«
89.
I
§ 84, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt.:
»Seniormedlemmer, jf. § 44, er ikke omfattet af
1. pkt.«
90.
§ 84, stk. 1. 2. pkt.,
der bliver stk. 1, 3. pkt.,
affattes således:
»Dagpengegodtgørelsen fastsættes som
dagpengebeløbet pr. dag, opgjort efter § 47, stk. 2,
for fuldtidsforsikrede.«
91.
I
§ 84, stk. 1, 3, pkt.,
der bliver stk. 1, 4. pkt.,
ændres »2. punktum« til: »3. punktum«.
92.
§ 84, stk. 2, 2.
og
3. pkt.,
ophæves.
Stk. 2.
Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun,
når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været
beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld
overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis
ansættelsesforholdet har haft en varighed på under
3 måneder, skal arbejdsgiveren ikke betale
dagpengegodtgørelse. I 2015 og 2016 betaler
385
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
arbejdsgiveren dog dagpengegodtgørelse for 1. og
2. ledighedsdag, og i 2017 betaler arbejdsgiveren
for 1. ledighedsdag ved ansættelsesforhold under 3
måneder.
Stk. 3-10.
...
§ 85 c.
For medlemmer, som modtager dagpenge
efter denne lov eller dagpenge efter artikel 64 eller
65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger, indbetales der, jf. § 2 a i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, et bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udgør det
dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk.
1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2-5.
...
Stk. 6.
Hver bidragsandel efter stk. 3-5 for 1 uge
nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 7-24.
...
§ 85 d.
For medlemmer, som modtager efterløn, og
som ønsker at betale bidrag til ATP, indbetales det
bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1,
sammenholdt med § 2 b i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
...
Stk. 3.
Efterlønsmodtageren betaler bidraget.
Bidraget for en uge eller en måned nedrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 4-7.
...
93.
I
§ 85 c, stk. 6,
ændres »1 uge« til: »en
måned«.
94.
I
§ 85 d, stk. 3, 2. pkt.
udgår »en uge eller«.
95.
Efter kapitel 12 a indsættes:
»Kapitel 12 b
Regulering af udbetalinger
§ 85 e.
Sker der ændringer i et medlems
indkomstregisteroplysninger efter tidspunktet for
eventuel regulering, jf. § 46, stk. 6, som har
betydning for medlemmets ret til ydelser for
perioden, skal der ske en regulering af den
udbetalte ydelse for perioden. Denne regulering
386
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
skal ske uanset timetallets størrelse.
Stk. 2.
Skal en ydelse reguleres, jf. stk. 1 eller §
46, stk. 6, skal arbejdsløshedskassen give
meddelelse til medlemmet om den forventede
regulering. Meddelelsen skal indeholde en
begrundelse for reguleringen og en vejledning om
adgangen til at gøre indsigelse inden for en
nærmere angivet frist. Gør medlemmet ikke
indsigelser inden for fristen, gennemfører
arbejdsløshedskassen reguleringen.
Stk. 3.
Når en regulering, jf. stk. 1 eller § 46, stk.
6, helt eller delvis skyldes, at medlemmet på
tidspunktet for indberetningen har arbejdet flere
timer end medlemmet indberettede, eller, når
reguleringer ikke gennemføres på grund af
bagatelgrænsen på 12 timer, jf. § 46, stk. 6 og
medlemmet systematisk har indberettet færre timer,
end medlemmet har arbejdet eller forventede at
arbejde, skal a-kassen vurdere, om medlemmet
med forsæt til at opnå en ydelse med urette, har
givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet
omstændigheder, der er af betydning for retten til
ydelser. Arbejdsløshedskassen skal i givet fald
træffe afgørelse om tilbagebetaling efter reglerne i
§ 86, stk. 1, og § 87.
Stk. 4.
Er det i 3 på hinanden følgende måneder
ikke muligt at gennemføre en regulering, jf. stk. 1
eller § 46, stk. 6, skal arbejdsløshedskassen
opkræve beløbet efter de regler, der er udstedt i
medfør af § 86, stk.10 og 11. Beløbet forrentes
ikke.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte
regler om administrationen af stk. 1-4.«
387
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
§ 86.
Et medlem, som uberettiget har modtaget
dagpenge eller andre ydelser fra kassen, herunder
ydelser, som er udbetalt med forbehold, skal betale
ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet
kassen urigtige oplysninger eller fortiet
omstændigheder, der er af betydning for retten til
ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller
burde have indset, at modtagelse af beløbet var
uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse
og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke
omfattet af bestemmelsen.
Stk. 2.
...
Stk. 3.
Beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1,
forrentes med den aktuelt gældende morarente efter
rentelovens § 5. Renten beregnes fra
udbetalingstidspunktet. Der tillægges dog ikke
rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger
højeste dagpenge for 4 uger, jf. § 47, på
opgørelsestidspunktet.
Stk. 4-12.
...
§ 88.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering fører tilsyn med de anerkendte
arbejdsløshedskasser. Tilsynet omfatter kassernes
administration, økonomi, regnskaber og revision
samt kassernes medlemmer. Direktøren er
endvidere kasserne behjælpelig med oplysning og
vejledning.
Stk. 2-3.
...
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om kassernes administration, økonomi,
regnskaber og revision samt om tilsynet efter stk. 1
og 2, herunder om arbejdsløshedskassernes pligter
og om direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekrutterings adgang til at udstede påbud til
arbejdsløshedskasserne om ændring af deres
administration.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om krav til kassernes IT-systemer og til
96.
I
§ 86, stk. 3, 3. pkt.,
ændres »højeste
dagpenge for 4 uger, jf. § 47,« til: »20 gange
dagpengesatsen, jf. § 47, stk. 2,«.
97.
I
§ 88, stk. 1, 2. pkt.,
og i
stk. 4,
indsættes
efter »kassernes administration,«:
»udbetalingstilrettelæggelse, egenkontrol,«.
98.
§ 88, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
388
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
beskrivelserne af kassernes forretningsgange.
Stk. 6-7.
...
regler om krav til arbejdsløshedskassernes it-
systemer, herunder om udvikling og
vedligeholdelse af kassernes it-systemer og om at
data stilles fuldstændigt og nøjagtigt til rådighed
for det it-baserede datagrundlag i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering efter de regler, der
fastsættes herom, jf. § 100 a, stk. 3, og til
beskrivelserne af kassernes forretningsgange.«
§ 90 a.
En arbejdsgiver har pligt til skriftligt, f.eks.
på lønsedlen, at give et medlem oplysninger om
arbejdstimer, udbetalt løn m.v. til brug for
administrationen af forsikringssystemet.
Stk. 2.
En arbejdsgiver har pligt til at påføre
lønsedlen oplysninger om udbetaling af
dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag
fra det tidspunkt, hvor der første gang i et
kalenderår foretages udbetaling til medlemmet. Det
skal herefter fremgå af lønsedlen, hvor mange
gange arbejdsgiveren har udbetalt
dagpengegodtgørelse i kalenderåret. Hvis der ikke
er udbetalt dagpengegodtgørelse, jf. § 84, skal
arbejdsgiveren skriftligt oplyse om grunden hertil.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte
nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1 og 2.
99.
I
§ 90 a, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »1., 2. og 3.«
til: »1. og 2.«
389
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
§ 90 b.
Administrationen af forsikringssystemet
skal i videst muligt omfang ske på grundlag af de
oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af
indkomstregisteret.
Stk. 2.
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering og Arbejdsskadestyrelsen kan til brug
for administrationen af forsikringssystemet få
terminaladgang til de nødvendige oplysninger i
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister §
7. Tilsvarende gælder for arbejdsløshedskasserne,
dog kun for så vidt angår oplysninger om
arbejdsløshedskassens egne medlemmer.
Arbejdsløshedskasserne kan benytte oplysningerne
til registersammenkøring i kontroløjemed.
Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i
arbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§ 152 og
152 c-152 f finder anvendelse.
Stk. 3.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan til
brug for behandlingen af konkrete klagesager og
tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse efter
denne lov få terminaladgang til de nødvendige
oplysninger i indkomstregisteret.
100.
§ 90 b, stk. 1
og
2,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»Administrationen af forsikringssystemet skal i
videst muligt omfang ske på grundlag af relevante
registeroplysninger, herunder på grundlag af de
oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af
indkomstregisteret.
Stk. 2.
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering kan til brug for administrationen af
forsikringssystemet få terminaladgang til de
nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf.
lov om et indkomstregister § 7.
Stk. 3.
Arbejdsløshedskasserne har
i det omfang,
det er nødvendigt
til brug for administrationen af
forsikringssystemet, uden samtykke
1) terminaladgang til nødvendige oplysninger i
indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister § 7,
2) adgang til oplysninger om beskyttede navne-
og adresser, om statsborgerskab og om
slægtskab for så vidt angår børn i Det Centrale
Personregister, og
3) adgang til oplysninger om selvstændig
virksomhed i Det Centrale
Virksomhedsregister.
Stk. 4.
Arbejdsløshedskassernes adgang til Det
Centrale Personregister, jf. stk. 3, nr. 2, er
underlagt Social- og Indenrigsministeriets
standardvilkår for dataleverancer til private.
Stk. 5.
Oplysninger i stk. 3 kan indhentes for
arbejdsløshedskassens nuværende og tidligere
medlemmer og for perioder, som vedrører en
aktuel medlemsskabsperiode og perioder, der
ligger forud herfor. Arbejdsløshedskasserne kan
benytte oplysningerne til registersamkøring i
kontroløjemed. Oplysningerne er undergivet
tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne.
Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder
390
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
anvendelse.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
§ 90 c.
Arbejdsløshedskasserne kan til brug for
administrationen af forsikringssystemet uden
samtykke få adgang til oplysninger fra Feriekonto
om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse,
tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetalinger
af feriepenge vedrørende egne medlemmer.
Adgangen til oplysningerne skal ske via den
elektroniske adgang, som Feriekonto stiller til
rådighed.
Stk. 2-4.
...
§ 91.
...
Stk. 2.
De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan
indhentes af direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering og direktøren for
Arbejdsskadestyrelsen og for så vidt angår egne
medlemmer vedkommende arbejdsløshedskasse.
Stk. 3-8.
...
Stk. 9. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering og direktøren for
Arbejdsskadestyrelsen kan til brug ved
administrationen af denne lov indhente oplysninger
fra andre offentlige myndigheder og
arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om
enkeltpersoners indkomst-, bopæls- og
adresseforhold i elektronisk form, bl.a. med
henblik på registersamkøring i kontroløjemed.
Oplysningerne kan videregives til en
arbejdsløshedskasse for så vidt angår
vedkommende arbejdsløshedskasses egne
medlemmer. Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan
videregives. Oplysningerne er undergivet
tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne.
Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f finder
anvendelse.
Stk. 10-11.
...
101.
I
§ 90 c, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »egne
medlemmer« til: »nuværende og tidligere
medlemmer«, og efter 1. pkt. indsættes:
»Oplysningerne kan indhentes for perioder, som
vedrører en aktuel medlemskabsperiode og
perioder, der ligger forud herfor.«
102.
I
§ 91, stk. 2,
ændres »egne medlemmer« til:
»nuværende og tidligere medlemmer«, og efter 1.
pkt. indsættes:
»Oplysningerne kan indhentes for perioder, som
vedrører en aktuel medlemskabsperiode og
perioder, der ligger forud herfor.«
103.
I
§ 91, stk. 9, 2. pkt.,
ændres »egne
medlemmer« til: »nuværende og tidligere
medlemmer«, og efter 2. pkt. indsættes:
»Oplysningerne kan videregives for perioder,
som vedrører en aktuel medlemskabsperiode og
perioder, der ligger forud herfor.«
391
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
§ 92 a.
Tilsynsrådet er rådgivende for ministeren i
spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekrutterings tilsynsvirksomhed. Tilsynsrådet
behandler direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings rapporter, jf. § 88,
stk. 7, og følger i øvrigt tilsynsvirksomheden.
104.
I
§ 92 a
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Tilsynsrådet er videre det centrale
tilsynsorgan i forhold til arbejdsløshedskassernes
kontrolindsats og skal på baggrund af
afrapporteringer fra kasserne rådgive Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering om kvaliteten af
kassernes kontrolindsats. Rådet kan også medvirke
til at fastlægge kravene til kassernes kontroller
fremadrettet.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
105.
I
§ 92 a, stk. 2, 1. pkt.,
der bliver stk. 3, 1.
pkt., ændres »7« til: »8«, og i
3. pkt.
indsættes efter
»Ledernes Hovedorganisation«: », 1 medlem efter
indstilling fra Arbejdsløshedskassernes Samvirke«.
Stk. 2.
Tilsynsrådet har 7 medlemmer. En formand
og 1 medlem, der udpeges af
beskæftigelsesministeren. Desuden udpeger
beskæftigelsesministeren 1 medlem efter indstilling
fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 medlem efter
indstilling fra Kommunernes Landsforening, 1
medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i
Danmark, 1 medlem efter indstilling fra
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
og Akademikernes Centralorganisation og
Ledernes Hovedorganisation og 1 medlem efter
indstilling fra told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3.
Der tilforordnes rådet 1 repræsentant for
Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for
Finansministeriet og 1 repræsentant for Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering. De
tilforordnede har ingen stemmeret.
Stk. 4.
Medlemmerne, herunder formanden og de
tilforordnede, udpeges for en 4-årig periode. Finder
udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den
til periodens udløb.
Stk. 5.
Tilsynsrådet fastsætter selv sin
forretningsorden.
§ 100 a.
Beskæftigelsesministeren opretter et eller
flere registre, der føres ved hjælp af elektronisk
databehandling.
Stk. 2.
Registrene har til formål at danne grundlag
for
1) gennemførelse af det tilsyn, som staten i
106.
I
§ 100 a, stk. 2, nr. 3,
indsættes efter
392
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
henhold til kapitel 14 skal føre med de
anerkendte arbejdsløshedskasser,
2) udarbejdelse af en arbejdsmarkedsstatistik og
3) arbejdsløshedskassernes administration af
arbejdsmarkedslovgivningen.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler for,
»arbejdsløshedskassernes«: »og jobcentrenes«.
1) hvilke oplysninger kasserne og medlemmerne
skal give til de i stk. 2 nævnte registre, og
2) på hvilken måde og inden for hvilke frister
oplysningerne skal gives.
107.
§ 100 a, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
For at sikre, at de it-systemer, der
anvendes i beskæftigelsesindsatsen og i forbindelse
med arbejdsløshedskassernes administration af
dagpenge m.v., udgør et sammenhængende system
og et grundlag for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings tilsyn med arbejdsløshedskassernes
administration, fastsætter beskæftigelsesministeren
efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler vedrørende følgende:
1) Hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne og
medlemmerne skal indberette til de registre, der
er oprettet i medfør af stk. 2.
2) Hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne skal
indberette til brug for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings
tilrettelæggelse af tilsynet med
arbejdsløshedskassernes administration.
3) På hvilken måde og inden for hvilke frister
oplysningerne efter nr. 1 og 2 skal indberettes.
4) Hvilke oplysninger, der skal vises om forbrug
af dagpengeret, optjening af timer m.v. på
Jobnet og i arbejdsløshedskassernes
selvbetjeningsløsninger, og om vilkår herfor.
5) Arbejdsløshedskassernes forpligtelser og
anvendelse af ensartede definitioner, fælles
standarder og it-servicer.«
§2
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015, som
ændret ved § 35 i lov nr. 994 af 30. august 2015, §
2 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 2 i lov nr.
1868 af 29. december 2015, § 1 i lov nr. 1875 af
29. december 2015 og § 4 i lov nr. 300 af 22. marts
2016, foretages følgende ændringer:
393
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
§ 51.
...
Stk. 2.
For at blive ansat med løntilskud skal
personer,
1) ...
2) som er omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 10, 12 og 13,
i en sammenhængende periode på mere end 6
måneder have modtaget
arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,
integrationsydelse, uddannelseshjælp,
sygedagpenge i en ledighedsperiode,
ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse,
ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter
lov om uddannelsesordning for ledige, der har
opbrugt deres dagpengeret, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov
om kontantydelse, have været i tilbud efter
kapitel 12 eller have været ledige
selvforsørgende, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
For at blive ansat med løntilskud hos private
arbejdsgivere skal personer,
1) ...
2) som er omfattet af § 2, nr. 11, i en
sammenhængende periode på mere end 6
måneder have modtaget
arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,
integrationsydelse, uddannelseshjælp,
sygedagpenge i en ledighedsperiode,
ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse,
ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter
lov om uddannelsesordning for ledige, som har
opbrugt deres dagpengeret, eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov
om kontantydelse, have været i tilbud efter
dette kapitel eller have været ledige
selvforsørgende, jf. dog stk. 4, og
3) ...
Stk. 4.
...
1.
I
§ 51, stk. 2, nr. 2, § 98 b, stk. 1, nr. 2,
og
§
99, stk. 2, nr. 2-4
udgår »særlig uddannelsesydelse
efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har
opbrugt deres dagpengeret,«.
2.
I
§ 51, stk. 3, nr. 2,
udgår »særlig
uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt
deres dagpengeret, eller«.
§ 55.
...
3.
I
§ 55, stk. 3,
udgår », dog mindst udgøre 82
394
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 2.
...
Stk. 3.
Ved ansættelse af personer, der er omfattet
af § 2, nr. 1, skal lønnen til personen efter fradrag
af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med
personens individuelle dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., dog mindst udgøre
82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis
fuldtids- og deltidsforsikrede.
Stk. 4-7.
...
Kapitel 13 c
Tilbud til personer omfattet af uddannelses-
ordningen for ledige, som har opbrugt deres
dagpengeret
pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids-
og deltidsforsikrede.«
4.
Kapitel 13 c
ophæves.
§ 75 d.
En person, som er omfattet af lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt
deres dagpengeret, kan få tilbud om
virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller ansættelse
med løntilskud efter kapitel 12 efter de regler, der
gælder for personer omfattet af § 2, nr. 2, jf. dog §§
75 e-75 h. Tilbuddet kan ikke række ud over det
tidspunkt, hvortil personen er omfattet af lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt
deres dagpengeret. Under tilbuddet kan personen
modtage befordringsgodtgørelse efter de regler i
kapitel 15, der gælder for personer omfattet af § 2,
nr. 2.
§ 75 e.
Under deltagelse i virksomhedspraktik
modtager pågældende særlig uddannelsesydelse
efter § 9 i lov om uddannelsesordning for ledige,
som har opbrugt deres dagpengeret.
§ 75 f.
Under ansættelse med løntilskud hos
offentlige arbejdsgivere skal lønnen til pågældende
efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på
niveau med personens særlige uddannelsesydelse
efter § 9 i lov om uddannelsesordning for ledige,
som har opbrugt deres dagpengeret. Løntilskuddet
395
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
til offentlige arbejdsgivere fastsættes efter § 63,
stk. 2, nr. 5.
§ 75 g.
For at blive ansat med løntilskud hos en
privat arbejdsgiver skal personen have været ledig i
en sammenhængende periode på mere end 6
måneder. Ved opgørelsen af den forudgående
ledighed sammenlægges alle perioder, hvor
personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge,
sygedagpenge i en ledighedsperiode, kontanthjælp,
særlig uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt
deres dagpengeret, har været i tilbud efter kapitel
12 eller har været ledig selvforsørgende.
Løntilskuddet til private arbejdsgivere fastsættes
efter § 63, stk. 2, nr. 3.
§ 75 h.
Ved deltagelse i virksomhedspraktik, jf. §
75 e, refunderer staten kommunernes udgifter til
uddannelsesydelse efter reglerne i § 23, stk. 3, 1.
pkt., i lov om uddannelsesordning for ledige, som
har opbrugt deres dagpengeret. Ved ansættelse med
løntilskud, jf. § 75 g, refunderer staten
kommunernes udgifter til løntilskud efter reglerne i
§ 120, stk. 1, nr. 1. Staten refunderer kommunernes
udgifter til befordringsgodtgørelse, jf. § 75 d, efter
reglerne i § 119, stk. 1, nr. 4, og § 120, stk. 1, nr. 4.
§ 75 i.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om §§ 75 d-75 h, herunder om de
nærmere betingelser for ret til virksomhedspraktik
og løntilskud.
§ 75 o.
Ved opgørelsen af kravet om forudgående
ledighed ved ansættelse med løntilskud, jf. § 51,
stk. 2, og ved ansættelse i jobrotation, jf. § 98 b,
stk. 1, nr. 1, medregnes alle perioder, hvor
personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge,
sygedagpenge i en ledighedsperiode,
uddannelseshjælp, kontanthjælp,
integrationsydelse, særlig uddannelsesydelse eller
5.
I
§ 75 o
udgår », særlig uddannelsesydelse«.
396
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har været i
tilbud efter kapitel 12 eller har været ledig
selvforsørgende.
§ 84.
Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, har
pligt til at tage imod tilbud i hele
ledighedsperioden, jf. § 55 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette gælder dog
ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter § 21 f,
efter regler udstedt i medfør af § 91 eller under
deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a.
Tilbud efter § 33 a kan alene gives efter aftale med
personen. Når personen har indgået aftale med
jobcenteret om tilbud efter § 33 a, har personen
pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet.
Stk. 2.
Tilbud, som gives efter dette kapitel, skal
have en sammenhængende varighed på mindst 2
uger. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om timetal i tilbud efter dette kapitel.
§ 98 b.
For at arbejdsgiveren kan få udbetalt
jobrotationsydelse, skal den person, der ansættes
som vikar,
1) ...
2) være omfattet af § 2, nr. 2, 3, 12 eller 13, og
ved ansættelsen have modtaget
arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,
integrationsydelse, uddannelseshjælp,
sygedagpenge i en ledighedsperiode,
ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse,
ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter
lov om uddannelsesordning for ledige, der har
opbrugt deres dagpengeret, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov
om kontantydelse, været i tilbud efter kapitel
12, eller været ledig selvforsørgende i en
sammenhængende periode på mindst 6
måneder eller
3) ...
Stk. 2-6.
...
§ 98 e.
...
6.
I
§ 84, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »jf. § 55« til: »jf.
§§ 55 og 56«.
1.
I
§ 51, stk. 2, nr. 2, § 98 b, stk. 1, nr. 2,
og
§
99, stk. 2, nr. 2-4
udgår »særlig uddannelsesydelse
efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har
opbrugt deres dagpengeret,«.
7.
I
§ 98 e, stk. 3,
ændres »særlig
397
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 2.
...
Stk. 3.
Ved opgørelse af kravet om forudgående
sammenhængende ledighed efter stk. 1, nr. 2 og 3,
medregnes perioder, hvor personen har modtaget
arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,
uddannelseshjælp, sygedagpenge i en
ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse,
revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig
uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt
deres dagpengeret eller midlertidige
arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov om
kontantydelse, eller har været i tilbud efter kapitel
12 eller været ledig selvforsørgende.
Stk. 4-5.
...
§ 99.
I forbindelse med ansættelse af en person
uden løntilskud kan der ydes tilskud til udgifter ved
opkvalificering af personen.
Stk. 2.
Tilskud efter stk. 1 kan ydes til udgifter ved
opkvalificering af
1) ...
2) personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, og som
forud for ansættelsen har modtaget
arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,
integrationsydelse, uddannelseshjælp,
sygedagpenge i en ledighedsperiode,
ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse,
ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter
lov om uddannelsesordning for ledige, der har
opbrugt deres dagpengeret, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov
om kontantydelse, været i tilbud efter kapitel
12 eller været ledige selvforsørgende i en
sammenhængende periode på mindst 12
måneder, dog 6 måneder, hvis personen er
under 30 år eller har særlig risiko for at blive
langtidsledig,
3) personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, og som
forud for ansættelsen har modtaget
arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,
integrationsydelse, uddannelseshjælp,
uddannelsesydelse efter lov om uddannelses-
ordning for ledige, som har opbrugt deres
dagpengeret eller midlertidige« til: »midlertidig«.
1.
I
§ 51, stk. 2, nr. 2, § 98 b, stk. 1, nr. 2,
og
§
99, stk. 2, nr. 2-4
udgår »særlig uddannelsesydelse
efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har
opbrugt deres dagpengeret,«.
398
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
sygedagpenge i en ledighedsperiode,
ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse,
ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter
lov om uddannelsesordning for ledige, der har
opbrugt deres dagpengeret, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov
om kontantydelse, været i tilbud efter kapitel
12 eller været ledige selvforsørgende i en
sammenhængende periode på mindst 6
måneder,
4) personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, og
som forud for ansættelsen har modtaget
arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,
integrationsydelse, uddannelseshjælp,
sygedagpenge i en ledighedsperiode,
ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse,
ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter
lov om uddannelsesordning for ledige, der har
opbrugt deres dagpengeret, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov
om kontantydelse, været i tilbud efter kapitel
12 eller været ledige selvforsørgende i en
sammenhængende periode på mindst 6
måneder,
5) ...
6) ...
Stk. 3.
...
§ 118 a.
Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 3,
refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter
for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, personer,
der er omfattet af § 2, nr. 5, hvis personen er
visiteret til kategori 2 eller 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 2
og 3, i lov om sygedagpenge, og personer, der er
omfattet af § 2, nr. 7, og som modtager
ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv
socialpolitik, når udgiften angår
1) ...
2) 6 ugers selvvalgt uddannelse, deltagerbetaling
og kost og logi efter § 73 b,
3) ...
4) ...
8.
I
§ 118 a, stk. 1, nr. 2,
ændres »selvvalgt« til:
»jobrettet«.
399
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
5) ...
6) ...
Stk. 2-4.
...
§ 128.
...
Stk. 2.
...
Stk. 3.
Ved klage over jobcenterets afgørelser efter
kapitel 9-12 vedrørende personer omfattet af § 2,
nr. 1, hvor afgørelsen er begrundet i personens
ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets
behov, og ved klage over jobcenterets afgørelser
om rådighedsafprøvende tilbud efter § 23 og om, at
beskæftigelsesindsatsen for personer omfattet af §
2, nr. 1, skal varetages af en anden aktør, træffer
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgørelse i
sagen, inden 4 uger efter at klagen er modtaget i
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Stk. 4-5.
...
§ 132.
Arbejdsløshedskassens afgørelser om
jobrettet uddannelse efter reglerne i kapitel 8 a og
om befordringsgodtgørelse efter kapitel 15 kan,
inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt,
indbringes for Arbejdsskadestyrelsen af den, som
afgørelsen vedrører. §§ 98 og 99 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende
anvendelse.
9.
I
§ 128, stk. 3,
indsættes efter »og om«:
»henvisninger til arbejde efter § 5 for personer
omfattet af § 2, nr. 1, samt om«.
10.
I
§ 132, 1. pkt.,
indsættes efter
»Arbejdsløshedskassens afgørelser«: »om
henvisning af egne ledige medlemmer til et konkret
job, jf. § 5,«.
§3
I lov om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse nr. 1090
af 15. september 2015, foretages følgende ændring:
§ 1.
Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse,
hvis dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., udløber tidligst 5 år
før efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., har ret til ansættelse
i et seniorjob, når dagpengeperioden er udløbet.
Det er en betingelse for retten til et seniorjob, at
medlemmet ved fortsat medlemskab af og
indbetaling af efterlønsbidrag til en
1.
I
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 55, stk.
1«: »og 2«.
400
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
arbejdsløshedskasse vil kunne opfylde
anciennitetskravet for efterløn, når medlemmet når
efterlønsalderen.
Stk. 2-3.
...
§4
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om
organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., som ændret ved § 3 i
lov nr. 1868 af 29. december 2015, foretages
følgende ændringer:
§ 32.
...
Stk. 2-3.
...
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren etablerer som en
del af det fælles it-baserede datagrundlag et
register for medlemskab af anerkendte
arbejdsløshedskasser. Arbejdsløshedskasserne kan
for egne medlemmer anvende registeret ved
administrationen af ordninger, som det ved lov er
pålagt arbejdsløshedskasserne at administrere.
Andre myndigheder kan anvende registeret ved
administration, tilsyn og kontrol af ordninger, som
det ved lov er pålagt myndigheden at administrere
eller føre tilsyn eller kontrol med.
Stk. 5-6.
...
§ 44.
...
Stk. 2.
Statslige og kommunale myndigheder med
ansvar for beskæftigelsesindsatsen kan få
terminaladgang til oplysninger i
indkomstregisteret, der er nødvendige for at
varetage beskæftigelsesindsatsen, jf. § 7 i lov om et
indkomstregister, herunder oplysninger om, hvem
der har foretaget indberetningen, og identiteten på
den, som oplysningerne vedrører. Tilsvarende
gælder for arbejdsløshedskasserne, for så vidt
angår egne medlemmer. Oplysningerne er
undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne.
Straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f finder
anvendelse.
1.
I
§ 32, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »egne medlemmer
anvende« til: »nuværende og tidligere medlemmer
anvende nødvendige oplysninger i«.
2.
I
§ 44, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »egne
medlemmer« til: »nuværende og tidligere
medlemmer«.
401
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 3-4.
...
§5
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr.
48 af 13. januar 2016, foretages følgende
ændringer:
§ 51.
Sygedagpenge til et ledigt medlem af en
anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb,
som personen kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, hvis den pågældende ikke
havde været syg, jf. dog stk. 2 og § 53 a. Til
personer, der ved deltagelse i aktiviteter efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager
ydelser, som træder i stedet for
arbejdsløshedsdagpenge, udgør sygedagpengene et
beløb svarende til den aktuelle indtjening, dog
maksimalt det højeste sygedagpengebeløb.
Stk. 2.
Sygedagpenge til et ledigt medlem af en
anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud
efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
udgør samme beløb, som personen kunne have
modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den
pågældende ikke deltog i tilbuddet, jf. dog § 53 a.
1.
I
§ 51, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »udgør samme
beløb, som personen kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, hvis den pågældende ikke
havde været syg, jf. dog stk. 2 og § 53 a « til:
»udbetales med den sats, som personen på første
dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget
pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, hvis den pågældende ikke
havde været syg, jf. dog stk. 2 og 3 og § 53 a«.
2.
I
§ 51, stk. 2,
ændres »udgør samme beløb,
som personen kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge, hvis« til: »beregnes dog
efter stk. 1 på samme måde, som hvis«.
3.
I
§ 51, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»Sygedagpenge til personer, der får ret til
sygedagpenge efter § 33, nr. 4, udbetales med den
sats, som personen på første dag med ret til
sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.«
4.
I
§ 51
indsættes som
stk. 3
og
4:
»Stk.
3.
Sygedagpenge til et medlem af en
anerkendt arbejdsløshedskasse, der bliver ledig i
fraværsperioden, udbetales med den sats, som
personen på første dag med ret til sygedagpenge
efter ansættelsens ophør kunne have modtaget pr.
dag i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
402
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
arbejdsmarkedsydelse.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om beregning af sygedagpenge på
grundlag af supplerende
arbejdsløshedsdagpenge samt regler om
fremadrettet ændring af satsen i stk. 1-3 i særlige
tilfælde.«
§6
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af
29. april 2015, foretages følgende ændringer:
§ 36.
Barselsdagpenge til et ledigt medlem af en
anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb,
som personen kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, hvis den pågældende ikke
havde modtaget dagpenge efter denne lov, jf. dog
stk. 2.
1.
I
§ 36, stk. 1,
ændres »udgør samme beløb,
som personen kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, hvis den pågældende ikke
havde modtaget dagpenge efter denne lov, jf. dog
stk. 2« til: »udbetales med den sats, som personen
på første dag med ret til barselsdagpenge pr. dag
kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge
eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis den
pågældende ikke havde modtaget dagpenge efter
denne lov, jf. dog stk. 2 og 3«.
2.
I
§ 36, stk. 2,
ændres »udgør samme beløb,
som personen kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge, hvis« til: »beregnes dog
efter stk. 1 på samme måde, som hvis«.
3.
I
§ 36, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»Barselsdagpenge til personer, der får ret til
barselsdagpenge efter § 29, stk. 2, udbetales med
den sats, som personen på første dag med ret til
barselsdagpenge pr. dag kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.«
4.
I
§ 36
indsættes som
stk. 3
og
4:
»Stk.
3.
Barselsdagpenge til et medlem af en
anerkendt arbejdsløshedskasse, der bliver ledig i
fraværsperioden, udbetales med den sats, som
Stk. 2.
Barselsdagpenge til et ledigt medlem af en
anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud
efter § 33 a i lov om aktiv beskæftigelsesindsats,
udgør samme beløb, som personen kunne have
modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den
pågældende ikke deltog i tilbuddet.
403
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
personen på første dag med ret til barselsdagpenge
efter ansættelsens ophør pr. dag kunne have
modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om beregning af barselsdagpenge
på grundlag af supplerende
arbejdsløshedsdagpenge samt regler om
fremadrettet ændring af satsen i stk. 1-3 i særlige
tilfælde.«
§7
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
1121 af 17. september 2015, foretages følgende
ændring:
§ 18.
...
Stk. 2-9.
...
Stk. 10.
Reglerne i stk. 9 finder ikke anvendelse for
udbetaling af pension, i det omfang pensionen har
medført fradrag i udbetalt ledighedsydelse,
arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp.
Stk. 11-14.
...
1.
I
§ 18, stk. 10,
ændres »udbetalt
ledighedsydelse, arbejdsløshedsdagpenge eller
kontanthjælp.« til: »anden offentlig
forsørgelsesydelse«.
§8
Lov nr. 1033 af 7. november 2012 om akutjob og
jobpræmie til arbejdsgivere ophæves.
§9
Lov nr. 1374 af 23. december 2012 om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt
deres dagpengeret, som ændret ved § 14 i lov nr.
493 af 21. maj 2013, § 1 i lov nr. 790 af 28. juni
2013, § 13 i lov nr. 1610 af 26. december 2013 og
§ 7 i lov nr. 722 af 25. juni 2014, ophæves.
§ 10
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
404
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1264 af 31. oktober 2013, som ændret bl.a. ved § 7
i lov nr. 1286 af 9. december 2014, og senest ved §
3 i lov nr. 1885 af 29. december 2015, foretages
følgende ændring:
§ 7.
...
Stk. 2.
Ved indberetning af beløb, der er nævnt i
stk. 1, skal følgende oplyses:
1) Størrelsen af den samlede udbetaling eller
godskrivning vedrørende den enkelte modtager
opgjort henholdsvis med og uden
arbejdstagerens andel af beløb, som indbetales
af en arbejdsgiver til en pensionsordning, som
omfattes af pensionsbeskatningslovens § 19,
eller § 56, stk. 3 eller 5.
2) ...
3) ...
4) ...
5) ...
6) ...
Stk. 3-5.
...
1.
§ 7, stk. 2, nr. 1,
affattes således:
»1) Størrelsen af den samlede udbetaling eller
godskrivning vedrørende den enkelte modtager
samt oplysning om arbejdstagerens henholdsvis
arbejdsgiverens andel af beløb, som indbetales af
en arbejdsgiver til en pensionsordning, som
omfattes af pensionsbeskatningslovens § 19 eller §
56, stk. 3 eller 5, bortset fra bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension.«
§ 11
I lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798
af 24. juni 2013, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr.
790 af 28. juni 2013, § 7 i lov nr. 895 af 4. juli
2013, § 8 i lov nr. 1610 af 26. december 2013, § 11
i lov nr. 720 af 25. juni 2014, § 6 i lov nr. 1486 af
23. december 2014 og § 30 i lov nr. 174 af 24.
februar 2015, § 14 i lov nr. 1000 af 30. august
2015, § 2 i lov nr. 1875 af 29. december 2015 og
senest ved § 2 i lov nr. 179 af 1. marts 2016,
foretages følgende ændring:
§ 14.
Staten yder et årligt tilskud til kommunerne,
som fastsættes af finansministeren med tilslutning
fra Folketingets Finansudvalg.
Stk. 2.
Tilskuddet fastsættes som summen af
1) ...
2) ...
3) ...
1.
I
§ 14, stk. 2, nr. 5,
udgår », aktivering samt
udgifterne til befordring for personer, der er
omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige,
405
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
4) ..
5) kommunale mer- eller mindreudgifter som
følge af udviklingen i kommunernes reale
udgifter til kontanthjælp, integrationsydelse,
ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse (som
led i et ressourceforløb eller
jobafklaringsforløb), aktivering af
kontanthjælpsmodtagere (ved aktivering efter
kapitel 10 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, dog kun
refusionsberettigede udgifter, jf. § 118 i samme
lov), aktivering af integrationsydelses-,
ledighedsydelses- og
ressourceforløbsmodtagere, revalidering,
udgifter til uddannelseshjælp, aktivitetstillæg
og udgifter til aktivering af modtagere af
uddannelseshjælp (ved aktivering efter kapitel
10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dog
kun refusionsberettigede udgifter, jf. § 118 i
samme lov), driftsudgifter til aktivering af
sygedagpengemodtagere, som er visiteret til
kategori 2 eller 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, i
lov om sygedagpenge, modtagere af den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse og
forsikrede ledige samt driftsudgifter i
forbindelse med jobrettet uddannelse,
refusionsberettigede udgifter til mentorstøtte,
jf. § 118 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jobrotationsydelse,
kommunale udgifter til danskundervisning til
udlændinge og undervisning i danske
samfundsforhold og dansk kultur og historie
samt kontanthjælp, integrationsydelse og
aktivering efter integrationslovens kapitel 4-5,
kommunale udgifter til den særlige
uddannelsesydelse og driftsudgifter til
finansiering af uddannelse samt, aktivering
samt udgifterne til befordring for personer, der
er omfattet af lov om uddannelsesordning for
ledige, som har opbrugt deres dagpengeret,
kommunale udgifter til kontantydelse efter lov
om kontantydelse og udgifter til aktivering og
som har opbrugt deres dagpengeret«.
406
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
befordring til modtagere af kontantydelse,
førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i
tilskudsåret og
6) ...
Stk. 3-8.
...
§ 12
I lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter
i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse
nr. 199 af 8. marts 2016, foretages følgende
ændring:
§ 1.
...
Stk. 2.
Loven gælder for uddannelse af personer,
der er omfattet af lov om uddannelsesordning for
ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, og
personer, der i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats er omfattet af
1) § 2, nr. 1-3,
2) § 2, nr. 4, og som under revalidering modtager
revalideringsydelse eller integrationsydelse,
eller som under forrevalidering modtager
kontanthjælp, integrationsydelse,
uddannelseshjælp eller ledighedsydelse efter
lov om aktiv socialpolitik,
3) § 2, nr. 5,
4) § 2, nr. 7, og som i medfør af § 73 b i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i
uddannelse,
5) § 2, nr. 11-14,
6) kapitel 13 d i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og som modtager
midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel
9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
eller
7) kapitel 13 e i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og som er omfattet af lov
om kontantydelse.
Loven gælder dog ikke for ordblindeundervisning i
henhold til lov om forberedende
1.
I
§ 1, stk. 2,
udgår: »der er omfattet af lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt
deres dagpengeret, og personer,«.
407
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne eller for specialundervisning for voksne i
henhold til lov om specialundervisning for voksne.
Stk. 3.
...
§ 13
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 2. januar 2017, jf.
dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 4-10, 14-16, 18, 19, 21-28, 30-33,
37, 38, 41-43, 50, 52-56, 61-64, 66-68,71-73, 75-
80, 82, 83, 86, 90, 93-98 og 104-107 træder i kraft
den 1. juli 2017.
Stk. 3.
§§ 55 a, 56 a og 56 b i lov om
arbejdsløshedsforsikring, som indsat ved denne
lovs § 1, nr. 49, træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 57, 69, 88,
92 og 99.
§ 14
Stk. 1.
§ 1, nr. 34, finder anvendelse for
uddannelser, der afsluttes den 2. januar 2017 eller
senere.
Stk. 2.
§ 1, nr. 39 og § 56, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 49, finder anvendelse for medlemmer,
som har ret til dagpenge den 1. januar 2017 eller
senere.
Stk. 3.
§ 1, nr. 58 og 65, finder ikke anvendelse
for medlemmer, der afslår eller opsiger et arbejde
eller tilbud forud for den 2. januar 2017.
Stk. 4.
§ 1, nr. 6, 7, 79 og 94, finder anvendelse
for udbetaling af dagpenge og efterløn for
ydelsesperioder fra den 1. juli 2017.
Stk. 5.
§ 1, nr. 9 og 10, finder ikke anvendelse for
medlemmer, som er indplaceret i en
dagpengeperiode forud for den 1. juli 2017. For
medlemmer, som er indplaceret i en
dagpengeperiode forud for den 1. juli 2017
foretages der ikke en genberegning af
408
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
dagpengesatsen.
Stk. 6.
§ 1, nr. 14, finder ikke anvendelse for
medlemmer, som er indplaceret i en
dagpengeperiode forud for den 1. juli 2017.
Stk. 7.
§ 1, nr. 23-28, finder anvendelse for
medlemmer, som indplaceres i en ny
dagpengeperiode den 1. juli 2017 eller senere.
Stk. 8.
§ 1, nr. 30, finder anvendelse for
medlemmer, som indplaceres i en ny
dagpengeperiode den 1. juli 2017 eller senere.
Stk. 9.
§ 2, nr. 3, finder ikke anvendelse på tilbud
om ansættelse med løntilskud, der er påbegyndt før
den 2. januar 2017. For sådanne tilbud finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 10.
§ 5, nr. 1-4, og § 6, nr. 1-4, finder ikke
anvendelse på personer med første syge- eller
barselsfraværsdag den 1. januar 2017 eller
tidligere.
Stk. 11.
§ 10 har virkning for indberetninger til
indkomstregistret vedrørende januar 2017 og
senere.
§ 15
Stk. 1.
For medlemmer, som den 1. juli 2017 har
ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. kapitel
9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., finder
de hidtil gældende regler i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., dog undtaget § 52 h,
stk. 2, og § 52 l, og de med hjemmel heri fastsatte
regler, fortsat anvendelse.
Stk. 2.
Et medlem, som forud for den 2. januar
2017 er indplaceret i en dagpengeperiode efter §
55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
og som var omfattet af de hidtil gældende regler
om begrænset dagpengeret for medlemmer, som
modtager pension efter lov om social pension, lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende
udenlandsk lovgivning, omfattes fra og med den 2.
januar 2017 af de almindelige regler om
dagpengeperiodens længde, jf. § 55, i lov om
409
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
arbejdsløshedsforsikring m.v. Et medlem skal selv
søge om dagpenge efter lovens ikrafttræden, hvis
medlemmets begrænsede dagpengeret er udløbet
før den 2. januar 2017.
Stk. 3.
Direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering fastsætter nærmere
regler om opgørelsen af den udbetalingsperiode,
som starter mandag den 19. juni 2017 og slutter
fredag den 30. juni 2017. I denne periode ydes der
dagpenge og efterløn for op til 37 timer pr. uge for
fuldtidsforsikrede. For deltidsforsikrede ydes der
dagpenge og efterløn for op til 30 timer pr. uge.
Beskæftigelse lørdag og/eller søndag den 1. og 2.
juli 2017, medfører fradrag i udbetalingen af
dagpenge for juli måned 2017.
Stk. 4.
For medlemmer, som den 1. juli 2017 har
ret til dagpenge, skal uforbrugte uger med ret til
dagpenge omregnes til timer til brug for
anvendelsen af § 55, stk. 4, 1. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som ændret ved
denne lovs § 1, nr. 41. Omregningen sker ved, at
uforbrugte uger pr. den 3. juli 2017 ganges med 37
timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for
deltidsforsikrede. Den periode, inden for hvilken,
dagpengeperioden skal være forbrugt, er ikke
omfattet af omregningen i 1. og 2. pkt. For
medlemmer, som den 1. juli 2017 er omfattet af §
52 a, stk. 2, 1. pkt., stk. 3 og 4, og § 52 e, 1. pkt., i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. omregnes
uforbrugte uger af de angivne perioder efter 2. pkt.
Stk. 5.
For medlemmer, der er påbegyndt en
dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. før den 1. juli 2017,
medregnes kun måneder og indberettede løntimer
m.v. fra og med den 1. juli 2017 ved opgørelsen af,
om der skal ske nedsættelse af medlemmets
dagpenge, jf. § 56 a i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 49.
Stk. 6.
Ved opgørelsen af, om den periode, hvor
et medlem kan modtage dagpenge, skal afkortes, jf.
§ 56 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som
410
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
affattet ved denne lovs § 1, nr. 49, medregnes
perioder med dagpenge forud for den 1. juli 2017,
jf. den hidtil gældende § 55. Opgørelsen af
dagpengeforbruget forud for den 1. juli 2017 sker
på baggrund af indberettede oplysninger om
udbetaling af dagpenge m.v. fra
arbejdsløshedskassen i henhold til lov om et
indkomstregister og oplysninger om ansættelse
med løntilskud i det fælles it-baserede
datagrundlag. Opgørelsen af dagpengeforbruget på
baggrund af oplysninger i indkomstregisteret sker
ved, at det indberettede dagpengebeløb deles med
satsen for højeste dagpenge for en time i det
pågældende år og opgørelsen af dagpengeforbruget
på baggrund af oplysninger om ansættelse med
løntilskud i det fælles it-baserede datagrundlag sker
ved, at antallet af uger ganges med 37 timer.
Opgørelsen af et medlems dagpengeforbrug for den
dagpengeperiode, medlemmet er indplaceret i den
1. juli 2017, jf. den hidtil gældende § 55, stk. 1, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sker dog på
baggrund af arbejdsløshedskassens opgørelse af det
faktiske dagpengeforbrug.
Stk. 7.
Overskydende timer opgjort efter de hidtil
gældende regler i § 59, stk. 2, stk. 4, 2. pkt., og stk.
5 og § 73, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., som ikke er afviklet eller bortfaldet forud for
1. juli 2017, bortfalder denne dato.
Stk. 8.
For medlemmer, som ikke har opbrugt
retten til supplerende dagpenge den 1. juli 2017,
medregnes uger, hvor medlemmet har modtaget
supplerende dagpenge efter de hidtil gældende
regler, i opgørelsen af tidsbegrænsningen efter §
60, stk. 1, og § 73, stk. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 55 og 66.
Stk. 9.
For medlemmer, som skifter status som
forsørger efter § 49, stk. 5 og 6, og § 52 a, stk. 4,
som ændret ved denne lovs § 1, nr. 11, 12 og 20, i
perioden fra den 2. januar 2017 til og med den 30.
juni 2017, sker skiftet af ydelsessats fra den
efterfølgende uge.
411
 L 181 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 10.
Til personer med første syge- eller
barselsfraværsdag den 1. januar 2017 eller
tidligere, sker udbetalingen af sygedagpenge fra
kommunen eller barselsdagpenge fra Udbetaling
Danmark og indtil afslutningen af den
igangværende fraværsperiode med den sats, der er
ret til efter den hidtil gældende § 51, stk. 1 og 2, i
lov om sygedagpenge eller den hidtil gældende §
36, stk. 1 og 2, i barselsloven. Satsen kan ændres
efter de regler, der fastsættes af
beskæftigelsesministeren i medfør af § 51, stk. 4, i
lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs
§ 5 eller § 36, stk. 4, i barselsloven som affattet ved
denne lovs § 6.
412