LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
7. april 2016
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
og forskellige andre love, og om ophævelse af lov om
akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere og lov om ud-
dannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres
dagpengeret (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpen-
gesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.)
J.nr. 15/14362
Arbejdsmarkedsydelser
FLF
Baggrund
Lovforslaget udmønter Aftale om et tryggere dagpengesystem, som regeringen
(Venstre) den 22. oktober 2015 har indgået med Socialdemokraterne og Dansk
Folkeparti. Det Radikale Venstre har efterfølgende tilsluttet sig aftalen. Lovforsla-
get udmønter også Aftale om et tillæg til Aftale om et tryggere dagpengesystem om
supplerende dagpenge og overskydende timer, som regeringen og aftalepartierne
har indgået den 17. december 2015.
Aftale om et tryggere dagpengesystem bygger hovedsageligt på de anbefalinger,
som Dagpengekommissionen offentliggjorde den 19. oktober 2015. Aftalepartierne
er enige i Dagpengekommissionens anbefalinger, dog afviger Aftale om et tryggere
dagpengesystem på nogle punkter fra anbefalingerne fra Dagpengekommissionen.
Formål
Formålet med lovforslaget er at styrke incitamentet til at tage et arbejde i løbet af
dagpengeperioden.
Det skal blive mere attraktivt at tage et arbejde også af kortere varighed og evt. til
en lav løn.
Lovforslaget skal også fremme mobiliteten og trygheden på det danske arbejds-
marked samt sikre ro og stabilitet på dagpengeområdet til gavn for såvel lønmodta-
gere som arbejdsgivere.
Den primære målgruppe
Den primære målgruppe for lovforslaget er modtagere af arbejdsløshedsdagpenge.
Efter lovforslaget er der tre ikrafttrædelsestidspunkter, jf. nedenfor. For størstede-
len af elementerne i det nye dagpengesystem lægges der op til en fuld indfasning
fra dag ét, og samtlige dagpengemodtagere, herunder igangværende forløb, flyttes
over i det nye system ved ikrafttræden. Herved undgås det, at der skal administre-