Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 181:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love og om ophævelse af lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere og lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen).

(Fremsættelse 27.04.2016).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Intet politisk emne har jeg brugt mere tid og flere kræfter på i mit politiske liv indtil videre end dagpengeområdet – intet.

Jeg var en del af oppositionen i 2010, da ordningen blev forringet af Venstre og Dansk Folkeparti, og jeg stod hernede i salen og tordnede imod det. I årevis kæmpede jeg og Socialdemokratiet i regering for både midlertidige og mere permanente løsninger for de mange danskere, der havde set deres dagpengemuligheder væsentligt forringet, og jeg har siddet med om bordet til de forhandlinger, der nu udmøntes i det forslag, vi behandler her i dag. Jeg har lyttet, diskuteret, forhandlet og nogle gange også fået skældud i de rigtig mange timer og stunder, jeg har tilbragt med at diskutere dagpenge. Det tror jeg gælder for mange af os, der er samlet i salen i dag.

I årenes løb har én ting stået fuldstændig klart for mig: Grundlæggende handler det her om tryghed; tryghed for, at der kan komme mad på bordet, selv om man mister sit arbejde; tryghed for, at ungerne kan holde børnefødselsdag; tryghed for, at livet går videre og levestandarden kan opretholdes; tryghed for, at arbejdslivet ikke er hele livet, og at det ikke skal have store økonomiske konsekvenser, hvis man skulle være så uheldig at blive ramt af arbejdsløshed. Den tryghed er en del af det gode liv og det gode samfund, vi har skabt i Danmark. Og det gavner ikke bare lønmodtagerne. Trygheden er nemlig en del af vores flexicuritymodel, og er man i tvivl om, hvor gavnlig den er for virksomhederne, for arbejdsmarkedet, for samfundet som sådan, kan man med fordel læse Arbejderbevægelsens Erhvervsråds store temanummer om netop den danske flexicuritymodel. Det er en model, vi skal værne om, og det mener jeg også at vi gør med denne dagpengeaftale.

Dette lovforslag vil gøre dagpengesystemet mere trygt. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om. 2.000 færre falder ud, flere tusinde bliver længere tid i systemet, og færre falder over på supplerende dagpenge. Jeg vil ikke gå i detaljer her, men særlig den fleksible forlængelse af dagpengeperioden og beskæftigelseskontoen er klare fremskridt. Derudover har vi landet en rigtig god aftale i forhold til supplerende dagpenge. I forhandlingerne fandt vi nogle penge uden for systemet, og resten har vi finansieret igennem bl.a. dimittenders dagpenge. Det mener vi er en rimelig prioritering inden for de rammer, der var.

Man kan ikke ændre dagpengesystemet over natten. Det må være konklusionen på de seneste mange års diskussion og desværre også utryghed blandt mange danskere. De regler, vi nu står tilbage med, fylder rigtig mange sider lovtekst. Det er komplekst, det er tungt, men det er utrolig vigtigt. Jeg er derfor glad for, at ministeren og Beskæftigelsesministeriet er gået i gang med at gennemskrive og forenkle til en let og forståelig version af reglerne. Det mener jeg er helt centralt, og det tror jeg, vi alle sammen i salen er enige om.

Det er derfor på sin plads at takke Dagpengekommissionen for det store, grundige og vigtige forarbejde. Jeg vil også gerne takke ministeren og de forhandlingsparter, som har været med til at forhandle et nyt dagpengesystem på plads, samt de mange embedsmænd, der har ydet en rigtig stor, god og kompetent støtte til det her arbejde – også, når vi har haft brug for det, for det er tungt og meget svært.

Jeg vil også gerne advare, for det stopper naturligvis ikke her. For Socialdemokratiet og mig selv har det været centralt at få genskabt den tryghed, der blev slået i stykker i 2010, og det mener jeg, vi gør med dette forslag. Men Socialdemokratiet vil følge udviklingen nøje på dagpengeområdet. Skulle nogen af højrefløjens partier få en eller anden idé om at forringe forholdene for landets dagpengemodtagere for eventuelt at skaffe penge til skattelettelser – nu nævner jeg bare skattelettelser – så siger vi selvfølgelig klart nej. Jeg mener, at vi skal følge det her arbejde grundigt til dørs, og derfor kan Socialdemokratiet støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Bent Bøgsted. Undskyld. Der kom så lige nu en kort bemærkning. Den nåede vi den her gang. Det er hr. Finn Sørensen.

Tak. Tak for formandens fleksibilitet. Jeg havde bildt mig selv ind, at jeg havde trykket.

Mener ordføreren virkelig, at man med det her lovforslag omskaber den utryghed, som VKO skabte med deres dagpengeforlig, og som er årsagen til, at 70.000 mennesker har mistet deres dagpengeret, at mange af dem er havnet på kontanthjælp eller er helt uden forsørgelse, og at der sidste år var 16.500, der mistede deres dagpengeret? Det her forslag forbedrer den score med 2.000 om året. Det vil sige, at vi skal forvente, at i de kommende år vil mere end 10.000 miste deres dagpengeret hvert år. Mener ordføreren virkelig, at man nu har genskabt trygheden? Det er den tryghed, som VKO smadrede i 2010.

Ordføreren.

Jeg mener faktisk, at vi har skabt tryghed på især to forskellige måder. For det første har vi altså lavet tryghed for 2.000 mennesker, som nu bliver i det her dagpengesystem. Der er flere mennesker, der bliver længere tid i systemet, og supplerende dagpenge gør rent faktisk, at i stedet for 10.000, som Dagpengekommissionen foreslår vil falde på supplerende dagpenge, har de ændringer gjort, at det kun er 1.400. Det er da en tryghed for rigtig mange mennesker, som Enhedslisten åbenbart ikke vil være med til at skabe tryghed for. Det er fair nok, men det vil vi Socialdemokrater gerne.

Den anden tryghed er, at vi nu har sikret, at Venstre og Dansk Folkeparti, som vi jo fra 2010 ved kan finde på lidt af hvert, skal spørge Socialdemokratiet, hvis der skal ske nogle ændringer, fordi vi nu sidder med ved bordet. Det er også en tryghed, at vi ikke bare har en dagpengereform, som har gjort folk utrygge. Ingen arbejdsløse har sådan set kunnet vide, om den her dagpengereform virker eller ikke virker. Bliver den ændret, eller bliver den ikke ændret? Nu er der lavet en bred aftale, og nu kommer det også til at virke efter et folketingsvalg, og det er da også en tryghed, jeg synes er værd at tage med.

Spørgeren.

Tak, men så kan vi altså konkludere, at nu er Socialdemokraterne tilfredse med det, der var grundprincipperne i VKO's dagpengeforlig i sin tid, nemlig en 2-årig dagpengeperiode, en halvering fra 4 år til 2 år, og en fordobling af genoptjeningskravet. Det er Socialdemokraterne nu tilfredse med. Det synes jeg er en sørgelig konklusion, når man tænker på, hvor markant Socialdemokraterne var med i kampen imod VKO's dagpengeforringelser. Det er rigtig sørgeligt.

Det korte af det lange er jo, at Socialdemokraterne nu har givet VK-partierne vetoret, sådan at Socialdemokraterne er afskåret fra at forbedre loven på de to punkter, medmindre man opsiger forliget op til et folketingsvalg.

Ordføreren.

Man kunne jo selvfølgelig også bare gøre ligesom Enhedslisten og læne sig tilbage og så være lidt ligeglad med de der 2.000 mennesker, vi hjælper. Man kunne også ligesom Enhedslisten sige, at man overhovedet ikke vil være med til noget som helst og så være ligeglad med de supplerende dagpengemodtagere, de 10.000, som ville falde ud, hvis det stod til Dagpengekommissionen, men hvor vi så får det ned på 1.400. Man kunne jo som Enhedslisten være fuldstændig ligeglad med de her mennesker, men det er vi ikke.

Så kan det godt være, at man vil give os hug for, at vi går ind og tager ansvar, men det er jo så åbenbart forskellen på Socialdemokratiet og Enhedslisten. Det vil vi gerne, for her kan vi rent faktisk hjælpe nogle mennesker. Og det er essensen i det og essensen i de løsninger, vi også lavede sammen med Enhedslisten, da vi var i regering, for at hjælpe de mennesker.

Så er det hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Jeg kan forstå, at det er ordføreren meget om at gøre at være med til at tage ansvar. Men jeg må indrømme, at jeg ser det sådan, at det, man går ind og tager ansvar for, er et dagpengesystem, som man tidligere i virkeligheden var inderligt imod – store elementer af det. Er det ikke sådan, det er? Vi anerkender selvfølgelig, at der er et par tusinde, man hjælper, helt klart, men man cementerer jo i det her dagpengesystem en halvering af dagpengeperioden, og man cementerer vel også, at genoptjeningsretten er fordoblet i forhold til det gamle dagpengesystem. Er det at skabe tryghed, er det at skabe et holdbart dagpengesystem, at folk stadig væk efter 2 år kan falde ud – minus de 2.000, indrømmet – altså at over 10.000 stadig væk vil falde ud af det her system? Og til hvad? Det er ret fantastisk, at Socialdemokraterne medvirker her.

Ordføreren.

Ja, og med det spørgsmål sætter hr. Henning Hyllested jo også spørgsmålstegn ved hele den danske fagbevægelse og siger, at det er helt fantastisk, at de vil være med til det. Det er jo så fint nok, men jeg synes, det er godt – åbenbart modsat hr. Henning Hyllested – at vi har arbejdsmarkedets parter og et LO og en fagbevægelse, som rent faktisk går ind og tager ansvar og går ind og er med i et dagpengesystem og sådan set laver nogle aftaler, så de også, ligesom vi mener at vi gør, kan være med til at sætte fingeraftryk på det.

Så om hr. Henning Hyllested mener de samme negative ting om fagbevægelsen, skal han så gøre op med sig selv. Men det eneste, jeg bare siger, er, at det, som Dagpengekommissionen kom med, hvor arbejdsmarkedets parter har været med, har vi jo også været med til at forbedre. Vi har forbedret det for en del folk på supplerende dagpenge. Vi har fået færre karensdage, end den samlede Dagpengekommission foreslog. Så vi har som Socialdemokrater været med til at gå ind og sætte fingeraftryk på det, hvor Enhedslisten har lænet sig tilbage og ikke har villet gøre noget som helst. Og ja, det vil jeg godt tage ansvar for, og ja, jeg er også tilfreds med, at jeg har hjulpet de her mennesker.

Så er det spørgeren.

Jamen så kan jeg forstå, at hr. Leif Lahn Jensen udtaler sig på hele den danske fagbevægelses vegne. Jeg kender adskillige fagforeninger, som ikke er enige med hr. Leif Lahn Jensen og med LO. Og vi har det sådan i Enhedslisten, at vi tilrettelægger vores egen politik, og den skal ikke nødvendigvis godkendes hos LO. Men pyt nu med det.

Er det ansvar, som Socialdemokraterne her påstår at de går ind og tager, i virkeligheden ikke at lappe på det? Ordføreren siger, at det er forbedringer, men det er jo lapper på et rigtig dårligt system, og det er det system, man er med til at cementere nu – det dårlige dagpengesystem (Første næstformand (Henrik Dam Kristensen): Tak!) er man med til at cementere, men så får man nogle lapper på, javel, fint (Første næstformand (Henrik Dam Kristensen): Stop!) Vi anerkender de 2.000 ...

Hr. Henning Hyllested, selv om man hæver stemmen, hjælper det ikke noget. Der er en regel om taletid her. (Henning Hyllested (EL): Der er for kort taletid!).

Så er det ordføreren.

Jeg vil sige, at jeg har stor respekt for arbejdsmarkedets parter, og jeg har stor respekt for det arbejde, de har gjort her. Men i forhold til at gøre det her til et eller andet marginaliseret, som om det ikke betyder noget, vil jeg sige, at jeg er sikker på, at for de her 2.000 mennesker, der ikke falder ud af systemet, betyder det en del. Dem, der er på supplerende dagpenge – hvor antallet går fra 10.000 ned til 1.400 – betyder det noget for. Det er mennesker af kød og blod, som rent faktisk bliver i det her dagpengesystem, og jeg synes sådan set, at Enhedslisten og alle andre burde være med til det her. Og derfor kan jeg godt være stolt over, at vi har hjulpet de her mennesker og sørget for, at de sådan set også dermed får et bedre liv. Og hvorfor skal man ikke være glad for det?

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det her er jo et ret omfattende lovforslag. Nu hørte vi lige min gode kollega fra Socialdemokratiet skyde lidt på Dansk Folkeparti og Venstre. Det er også helt i orden. Det skal der være plads til. Vi fik kritik for dagpengereformen fra tidligere, fra 2010. Man kan så sige, at Socialdemokratiet kunne have lavet om i den tid, de havde magten, men lad nu det ligge. Det gjorde de så ikke.

Nu er vi i Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre kommet til et resultat med et bredt forlig om dagpengene. Og så har Radikale tilsluttet sig. Det er et forlig, der kan holde meget, meget lang tid. Vi har lagt stor vægt på, at man fik en aftale om dagpenge, der ikke i tid eller andet kan blive ændret. Her har vi en aftale, der kræver, at forligspartierne skal være enige, hvis der skal ske ændringer, og med de partier, der står bag, går jeg ud fra, at det her vil kunne holde i meget, meget lang tid.

Der har været rigtig gode tiltag i den aftale, som er blevet lavet. Dagpengekommissionen er kommet med den, og parterne har tilsluttet sig. Vi har ikke så meget tid, men jeg vil godt lige fremhæve den her ordning med, at man i en 2 års dagpengeperiode kan optjene ret til at forlænge perioden med 1 år. Det er da ret positivt.

Så vil jeg lige kigge lidt på de supplerende dagpenge. Jeg vil faktisk benytte mig af muligheden til at komme med en opfordring til min kollega fra Liberal Alliance og måske også til Konservative. Der er i hvert fald tre punkter, som jeg ikke lige har forståelse for kan være i Liberal Alliances interesse at blokere for op til efter et folketingsvalg. Det er den løbende genoptjening af retten til supplerende dagpenge, indførelse af fleksibel genoptjening op til 12 uger med ret til supplerende dagpenge og hjemsendelse og arbejdsfordeling samt undtagelse for varighedsbegrænsningen på supplerende dagpenge. I sidste ende er det faktisk arbejdsgiverne, det kan komme til at gå ud over, fordi de kan komme til at skulle afskedige deres medarbejdere, hvis de supplerende dagpenge udløber og medarbejderne f.eks. ikke kan blive undtaget fra varighedsbegrænsning på grund af hjemsendelse og den slags.

Jeg vil opfordre min kollega hr. Joachim B. Olsen til at kigge nærmere på det og se, om ikke der kunne lempes lidt, og sige o.k. til at gennemføre nu; man behøver ikke vente til efter et valg. Jeg ved godt, at hr. Joachim B. Olsen selvfølgelig er i sin fulde ret, fordi man er bundet af et andet forlig, men man kan altid komme med en opfordring. Det ville hjælpe gevaldigt for både lønmodtagere og arbejdsgivere, hvis man kunne få løsnet det lidt op allerede her fra juli 2017.

Når man kigger på den aftale, der er lavet, synes jeg, at med det samarbejde, vi har haft partierne imellem, med ministeren, men også med det gode samarbejde med embedsmændene, er det lykkedes at få en langtidsholdbar løsning til dagpengesystemet. Jeg vil også takke Dagpengekommissionen og LO og DA for det arbejde, de har lavet i den forbindelse. Jeg tror, vi skal være glade for, at vi har fået det brede samarbejde her. Det kan være med til at berolige både lønmodtagere og arbejdsgivere, at nu sker der ikke de store omvæltninger i lang tid fremover. Vi ser frem til, at loven bliver udmøntet. Selvfølgelig kan der hen ad vejen godt komme nogle enkelte ting, som vi måske ikke lige har været opmærksomme på at vi skal have rettet, men så sætter vi os selvfølgelig ned og ser på, hvordan det kan lade sig gøre.

Men Dansk Folkeparti støtter selvfølgelig den aftale, som vi selv har været med til at lave.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak. I sidste valgperiode, sågar helt frem til valgkampen, lovede Dansk Folkeparti jo, at man nok skulle hjælpe de ledige, sådan at man i hvert fald fik ændret på genoptjeningsreglerne, så man fik halveret arbejdskravet for at genoptjene retten til dagpenge eller noget, der var bedre. Hvor blev det af?

Ordføreren.

Jamen det er så enkelt, at når man sidder og forhandler og der bliver nedsat en dagpengekommission, som den tidligere regering nedsatte, og de kommer med et input, så respekterer vi selvfølgelig også det input, der kommer. Så er spørgsmålet, hvad vi gør i forhandlingerne, og hvad der kan komme igennem. Vi har prioriteret, at vi skulle have et bredt forlig på det område her, og det har vi fået. Så vil det altid være sådan, at der er nogle ønsker fra de forskellige partier, som ikke kan gennemføres. Sådan er det altid under forhandlinger.

Spørgeren.

Det er jo så en klar indrømmelse af, at løfter bare er sådan noget, man kommer med, fordi der nu er valg, og så er det en god idé, hvis man vil have nogle flere stemmer. Så kan man love noget, men bagefter er det ikke så vigtigt. Så tak for – hvad kan man sige? – den erkendelse af, at man ikke har levet op til et valgløfte.

Ordføreren.

Det må hr. Finn Sørensen have lov til at tage, som han vil. Det, Dansk Folkeparti har levet op til, er, at vi har været med til at sikre, at der kommer en stabil dagpengereform, som er langtidsholdbar. Det var i hvert fald en af de ting, som vi også sagde forud, nemlig at vi skulle have et dagpengesystem, som der ikke i tide og utide skulle laves om på.

Så er det rigtigt, at man har rigtig mange ønsker, som man gerne vil have opfyldt, og jeg ved da også godt, at hr. Finn Sørensen har haft rigtig mange beslutningsforslag med ønsker om, hvad de gerne ville have haft igennem, men som de ikke kunne få igennem under den tidligere regering.

Så er det hr. Henning Hyllested.

Det var lige hr. Bent Bøgsteds bemærkning om genoptjeningsretten, jeg har en kommentar til, for som hr. Finn Sørensen sagde, var det jo et valgløfte, som Dansk Folkeparti gik ud med. Hr. Bent Bøgsted siger, at i forhandlinger giver man og tager man, og at de ikke kunne komme igennem med en halvering af genoptjeningsperioden. Sådan hørte jeg det.

Betyder det, at Socialdemokraterne f.eks. ikke har rejst kravet i de forhandlinger? For jeg vil da mene, at Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne jo udgør et pænt flertal i forhold til Venstre. Så det vil jeg da gerne lige have vi kommer på det rene med: Sidder Dansk Folkeparti alene i forhandlingerne med det krav om en halvering af genoptjeningsperioden?

Ordføreren.

Nu er det sådan, at jeg ikke lige refererer, hvad der foregår i forhandlinger. Hr. Henning Hyllested må sådan set spørge Socialdemokraterne, om de vil fortælle, hvad der foregår under forhandlingerne. Jeg skal ikke sidde og fortælle, hvad andre har sagt under forhandlinger.

Spørgeren.

Men det er bare, fordi både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti jo var ude at sige – både i valgkampen og også tidligere, og i høj grad fra Socialdemokraternes side – at vi skal have halveret genoptjeningsperioden igen. Vi må bare konstatere ud fra det, hr. Bent Bøgsted siger, at det krav ikke er blevet rejst af andre end Dansk Folkeparti.

Jeg kan godt forstå, at Dansk Folkeparti er glade i dag, for det er i virkeligheden de dagpengeforringelser, som Dansk Folkeparti i sin tid foreslog, som stadig væk står ved magt. Nu kan hr. Bent Bøgsted så endda konstatere, at det forlig, der er indgået, er holdbart i mange, mange år, for det består jo af Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Så det kan jeg godt forstå. Det er i virkeligheden det, man i sin tid fik forringet dagpengesystemet med, som står ved magt. Det er ret utroligt – og det er så ikke hr. Bent Bøgsteds skyld – at Socialdemokraterne er med på den her vogn.

Ordføreren.

Jeg synes lige, at hr. Henning Hyllested skulle lægge mærke til – som jeg sagde i min ordførertale – at med den aftale her er det faktisk sikret, at man kan genoptjene retten til dagpenge, så man har 1 års længere dagpengeperiode. Så i stedet for 2 år kan man egentlig komme op på at have 3 års dagpengeperiode. Det synes jeg også at hr. Henning Hyllested skal lægge mærke til er det, partierne har fået igennem og aftalt.

Så er det hr. Leif Lahn Jensen.

Jeg vil lige komme med den bemærkning, at i valgkampen og derefter gik Socialdemokratiet ud og sagde, at man ville have forbedret genoptjeningstiden og ikke halveret den. Kan ordføreren bekræfte, at med den her aftale er genoptjeningstiden blevet forbedret?

Ordføreren.

Det kan jeg bekræfte. Det var det, jeg lige prøvede at fortælle Enhedslisten at den er. I samarbejde er den blevet forbedret, ja.

Der var ikke brug for et opfølgende spørgsmål her, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for det. Lovforslaget, som vi behandler i dag, er en udmøntning af aftalen om et tryggere dagpengesystem, som regeringen i efteråret indgik med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. Og så glæder jeg mig over, at Radikale Venstre siden hen også har tilsluttet sig aftalen.

I juni 2014 nedsatte den daværende regering bestående af Socialdemokraterne og Radikale Venstre en kommission, som skulle komme med samlede anbefalinger til et moderniseret dagpengesystem, og i efteråret 2015 fremlagde Dagpengekommissionen så sine samlede anbefalinger til et bedre dagpengesystem. 3 dage senere, den 22. oktober, kunne aftalepartierne fremlægge aftalen om et tryggere dagpengesystem, som hovedsagelig bygger på anbefalingerne fra Dagpengekommissionen.

Med lovforslaget i dag stiller vi klare beskæftigelseskrav, hvor vi styrker incitamentet til at tage et arbejde. Trygheden skaber vi bl.a. ved at forbedre vilkårene for folk, der har svært ved at finde et længerevarende job, og det gør vi, ved at det også bliver attraktivt at tage de kortvarige job, også til en lavere løn. Lovforslaget, som udmønter aftalen, indeholder en række ændringer i dagpengesystemet, som har været nødvendige, for at vi igen kan få ro om dagpengesystemet. Ændringerne er derudover med til at sikre den mobilitet og tryghed, som vi har brug for på det danske arbejdsmarked.

Det sker bl.a. ved at ændre reglerne for genoptjening. Fremover vil retten til dagpenge blive behandlet i timer frem for uger, og således skaber vi en nødvendig fleksibilitet i systemet, da man hurtigt kan genoptjene retten til dagpenge ved også at tage kortvarige job til en lavere løn. Dermed kan beskæftigelse være med til at sikre, at ikke så mange mister dagpengene, efter at den ordinære dagpengeperiode på 2 år er afsluttet.

Ydermere skal en ny satsberegning, en ændret dimittendsats og en række andre ændringer i dagpengesystemet være med til at forbedre og skabe ro om dagpengesystemet igen. Så med det her lovforslag i dag skaber vi et nyt dagpengesystem, hvor mobilitet og ro på arbejdsmarkedet sikres gennem nødvendige ændringer. Og på den baggrund kan jeg kun sige, at Venstre varmt støtter dette lovforslag.

Så skal jeg hilse fra Radikale Venstre og sige, at de også støtter op om dette lovforslag. Den radikale ordfører kunne desværre ikke være til stede under lovbehandlingen i dag, bl.a. fordi den er blevet flyttet med meget kort varsel.

Der er en, der har bedt om en kort bemærkning. Hr. Finn Sørensen.

Tak. Vil ordføreren godt lige bekræfte, at der ikke er ændret på reglerne for genoptjening af dagpengeretten? Hvis man mister sin dagpengeret, skal man fremvise 1.924 timers ordinært arbejde inden for de seneste 3 år. Sådan var det, før det her lovforslag blev fremsat, og sådan vil det være efter. Det vil jeg gerne have at ordføreren bekræfter, for der er nogle, der ligesom giver indtryk af, at man nu har forbedret genoptjeningsreglerne. Det har man ikke med det her.

Vil ordføreren så ikke også gerne bekræfte, at med sin tilslutning til det her forlig har Socialdemokraterne bundet sig til grundelementerne i VKO's dagpengereform, nemlig en nedskæring af dagpengeperioden fra 4 til 2 år og en fordobling af genoptjeningstiden, og at Socialdemokraterne kun kan komme ud af det ved at opsige forliget op til et folketingsvalg?

Ordføreren.

Det kunne blive et meget, meget kort svar, ved at jeg bare svarer ja til samtlige de spørgsmål, som Enhedslistens ordfører her stiller.

Grundlæggende synes jeg, at vi har fået skabt en tryghed om det dagpengesystem, som nu ligger. Det er jo korrekt, at det bygger på dagpengereformen fra 2010, hvor vi nu har en dagpengeperiode på 2 år og en genoptjeningstid, der blev fordoblet fra 2010. Men det er også korrekt, når partierne Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne siger, at når man er i dagpengesystemet, kan man sådan set med arbejde få forlænget sin mulighed for at være på dagpenge. Det er jo, synes jeg, hvis man ser det gennem en ledigs briller, en klar forbedring.

Spørgeren.

Tak for de klare svar. Der er ingen, der har bestridt, at der er bedre muligheder for at forlænge dagpengeperioden. Det er helt indlysende, og der er ingen, der har påstået noget andet. Det, vi diskuterer her, er, hvem der skal betale for det, og faktum er, at langt det meste af finansieringen af det betaler lønmodtagerne selv. Det betaler de arbejdsløse selv gennem lavere satser og karensdage, og hu hej, hvor det går. Så det er forskellen.

Men tak for præciseringen, og tak for de klare svar på mine spørgsmål.

Ordføreren.

Hvis jeg må svare, vil jeg blot sige, at jeg ikke synes – og det må Enhedslisten jo overveje med sig selv – at man skal negligere de forbedringer, der er i dagpengesystemet, og sådan tale dem ned. Altså her står vi med et forbedret dagpengesystem, og vi er i øvrigt også i partierne, der står bag det her, enige om at finde yderligere 300 mio. kr. til at føre ind i dagpengesystemet. Det er da en klar række af forbedringer, som skaber et tryggere dagpengesystem, og det vil jeg sådan set gerne stå ved.

Så er der ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak for det. Sandheden om det lovforslag, vi behandler her, er, at VK-regeringen og Dansk Folkepartis forringelser fra 2010 står ved magt. De er mejslet i granit og støbt i beton. Der er stadig væk kun en 2-årig dagpengeperiode. Hvis du har mistet din dagpengeret, skal du stadig væk skaffe dig 1.924 timers ordinært arbejde for at genoptjene retten til dagpenge. Genoptjeningskravet er ikke blevet mildnet.

Det er jo lige nøjagtig de to ting, der er årsag til, at mere end 70.000 har mistet deres dagpengeret. Sidste år mistede 16.500 deres dagpengeret. Der er intet, der tyder på, at beskæftigelsessituationen vil ændre sig afgørende i de kommende år. Derfor maler jeg desværre ikke fanden på væggen, når jeg siger, at mindst 10.000 årligt vil miste deres dagpengeret som følge af det her lovforslag. Det er i virkeligheden et forsigtigt skøn, for dem, der fremsætter lovforslaget, tror ikke selv på, at der vil være mere end 2.000, der kan undgå at miste deres dagpengeret.

Er det så blevet et mere trygt system for dem, der mister dagpengeretten? Nej, tværtimod. De midlertidige lappeløsninger, arbejdsmarkeds- og kontantydelsen, udløber, og det betyder, at endnu flere af dem, der mister deres dagpengeret, også vil miste deres forsørgelse. Ovenikøbet bliver de så lige ramt af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Man kalder det trygt, det er det ikke, det er et utrygt system, man har skabt for mere end 10.000 mennesker. Solidarisk er det heller ikke. Der er forbedringer, og det har vi aldrig bestridt. Der er mulighed for forlængelse af dagpengeperioden, hvis du kan skaffe dig tilstrækkelig mange timer og du har den rigtige indtægt. Der er forbrug af dagpengeret, som opgøres i timer, hvilket er et klart fremskridt.

Men det er jo altså de ledige selv, der først og fremmest betaler for de her forbedringer, og det gør de gennem lavere dagpengesatser til enlige dimittender. Det er helt op til 22.500 kr. om året, man kan miste. Det gør de gennem indførelse af karensdage, som kan koste op til 2.500 kr. om året. Det sker ved at straffe langtidsledige ekstra hårdt ved at fratage dem 1 måneds dagpenge. Den form for ansvarlighed vil vi gerne være fri for i Enhedslisten, det beskæftiger vi os ikke med, især ikke i en situation, hvor der ifølge finanslovsforslaget for i år spares 3,5 mia. kr. på dagpengekontoen. De penge skal selvfølgelig tilbage til de ledige, så vi kan få det trygge dagpengesystem.

I hele sin indretning rammer det her lovforslag de timelønnede med den lave løn og de kortvarige ansættelsesforhold. Det sandsynlige er, at de nye regler vil føre til, at færre lavtlønnede får mulighed for at optjene dagpengeret, men det er jo også en måde at spare penge på. For at føje spot til skade er der i lovforslaget indført lavere satser for endnu flere grupper end beskrevet i forliget, unge ufaglærte under 25 år, ledige i løntilskudsjob og værnepligtige uden børn, for nu at nævne nogle af striben af nye forringelser, der ligger ud over det, man har aftalt. Helt absurd er det for dem på supplerende dagpenge. Når de har opbrugt retten til supplerende understøttelse efter maks. 42 uger, mister de en hel måneds dagpenge, hvis de har blot 1 dags arbejde. Det er en ringe trøst, at det først træder i kraft efter næste folketingsvalg.

Vi skal jo nok få tudet ørerne fulde af, at nu har vi et langt mere fleksibelt og gennemskueligt system, der forbedrer mulighederne, og blablabla. Prøv at læse A-kassernes Samvirkes høringssvar. De mener tværtimod, at der er tale om endnu mere bureaukrati, at det bliver endnu mere uigennemskueligt, at de ledige får meget vanskeligere ved at gennemskue, om de egentlig får det, de har ret til. A-kassernes Samvirke frygter ovenikøbet, at den nye månedsbaserede model kan føre til en væsentlig lavere dagpengesats for de lavtlønnede, hvis de i perioder ikke er i stand til at finde fuldtidsarbejde. I forvejen er det jo sværere for denne gruppe at optjene dagpengeret end for andre, som ligger over det loft, man skal nå.

Konklusionen er, at vi må fortsætte kampen for et trygt og solidarisk dagpengesystem. Konklusionen er desværre også, at den kamp er blevet meget sværere. Bundlinjen er jo, at Socialdemokraterne har bundet sig til kerneelementerne i VKO's såkaldte dagpengereform. Så hvis Socialdemokraterne skal kæmpe for noget bedre, skal de opsige forliget inden næste folketingsvalg, men vil de det? Det er der ikke noget der tyder på efter dagens debat. Det er jo utroligt, når man tænker på, hvor markante Socialdemokraterne var, dengang vi kæmpede sammen imod VKO's forslag. Glemt er også Dansk Folkepartis løfter om en halvering af genoptjeningskravet. Der er ikke meget hjælp at hente hos de to partier.

Hvorfor er denne kamp så vigtig for lønmodtagerne? Det handler jo ikke kun om de mange tusinde, der bliver ramt. Det handler om trygheden for alle lønmodtagere, og vi ved godt, hvordan det går, hvis alle lønmodtagere er bange for at blive fyret. Konklusionen er, at fagbevægelsen forhåbentlig vil presse på fremover for at få nogle grundlæggende forbedringer, som må bestå i en 2-årig job- og uddannelsesgaranti. Vi vil gøre vores. Vi starter med at stemme imod dette lovforslag, så vi har friheden til at kritisere det, hver eneste gang vi får eksempler på, hvordan det rammer lønmodtagerne.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tusind tak for det. Dagpengesystemet er i sandhed noget, vi har brugt mange timer på at diskutere, og egentlig er det jo sjovt, når vi nu vedtager det nye dagpengesystem, at der egentlig er så lidt interesse for selve lovbehandlingen – når man tænker på, hvor mange timer vi har brugt på det.

Jeg vil starte med det positive. Vi får på mange måder et mere logisk og gennemskueligt dagpengesystem, og Dagpengekommissionen fortjener stor ros for det arbejde, de leverede. Så der er bestemt gode ting i det, der er mange ting i det, som jeg ikke vil komme ind på nu, men der er bestemt gode ting ved det nye dagpengesystem. Men vi kan ikke støtte det. Det skyldes, at det her helt overordnet strider mod det, der er behov for – desperat behov for – i Danmark lige nu, nemlig at vi laver reformer, som øger beskæftigelsen i Danmark, og det gør det her lovforslag ikke. Det vil mindske beskæftigelsen, vurderer Beskæftigelsesministeriet selv med 800, og det vil øge de offentlige udgifter strukturelt med 300 mio. kr. om året. Vi har brug for det modsatte. Vi har haft meget lav økonomisk vækst i Danmark de sidste 20 år. Vi er en lavvækstnation på et lavvækstkontinent. Det er vores allerstørste udfordring i Danmark, at vi ikke er i stand til at skabe velstand i noget nævneværdigt omfang. Det var det, der burde være blevet prioriteret som nummer et, når man skulle lave et nyt dagpengesystem.

Man har efter vores opfattelse derfor misset en historisk mulighed for at lave et dagpengesystem, hvor man på den ene side bevarer en sikkerhed for lønmodtagerne, men på den anden side også øger beskæftigelsen, og der var masser, man kunne have taget fat på. Man kunne f.eks. have afskaffet dimittendsatsen i dagpengesystemet. Vi er det eneste land af alle højtudviklede velfærdssamfund, som har en dimittendsats. Altså, dagpengesystemet er en forsikring mod tab af lønindkomst, og alligevel har vi et system, hvor studerende kan gå direkte fra deres studier og ind i dagpengesystemet – i øvrigt uden at have været med til at betale til det. Det giver ikke nogen mening, det her er jo friske unge mennesker, som lige er blevet uddannet. De skal selvfølgelig ikke ind i overførselsindkomstsystemet som det første, når de er færdige med deres uddannelse. Det er helt tåbeligt, at vi har indrettet os på den måde. Havde man nu afskaffet den, havde det øget beskæftigelsen med 6.000 personer, og det havde forbedret de offentlige finanser med 3 mia. kr., som vi hvert eneste år – det er strukturelt – kunne have brugt på andre gode ting.

Vi kunne også have forkortet dagpengeperioden til 1 år. Det lyder måske ekstremt i dansk kontekst, men så havde vi haft en dagpengeperiode, der havde været på længde med dagpengeperioden i de højtudviklede velfærdssamfund, der ligger omkring os. Det havde øget beskæftigelsen med 22.000 personer og forbedret de offentlige finanser med 6,5 mia. kr. Vi kunne også have reduceret den højeste dagpengesats i verden, også når man korrigerer for købekraft. Vi kunne have reduceret den med 10 pct., det havde øget beskæftigelsen med 13.000.

De her tiltag ville have gjort Danmark til et rigere og mere velstående land. Det havde betydet, at der var færre på offentlig forsørgelse og flere i beskæftigelse, og det er det, vi har så desperat brug for i Danmark. Havde vi været ansvarlige i det her Folketing, var det det, vi først og fremmest havde adresseret, men i stedet gik der kamp i det her mellem Venstre og Socialdemokratiet og DF – en intern kamp, som kom til at overskygge det, som er det rigtige at gøre for Danmark, nemlig at lave reformer, der øger beskæftigelsen.

Vi kan ikke støtte det her lovforslag.

En kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg kan forstå på hr. Joachim B. Olsen, at han er af den opfattelse, at jo mindre tryghed, de arbejdsløse har, f.eks. jo kortere dagpengeperioden er, jo flere kommer der i arbejde. Der er, kan jeg forstå, en eller anden fuldstændig logisk matematisk sammenhæng mellem det.

Så spørger jeg bare hr. Joachim B. Olsen: Hvorfor så gå ned på en 1-årig dagpengeperiode? Hvorfor ikke fjerne den helt? Hvorfor ikke helt fjerne muligheden for at være arbejdsløshedsforsikret? For det vil jo, ifølge hr. Joachim B. Olsens regnemaskine, medføre, at 125.000 mennesker kommer i arbejde. Så jeg forstår ikke den der underlige tilbageholdende tilgang til problemerne.

Ordføreren.

Alle herinde er jo enige om, at der skal være en eller anden balance mellem, at man har et overførselsindkomstsystem, som holder hånden under en, hvis man f.eks. mister beskæftigelse og dermed indkomst, og samtidig skal man sørge for, at overførselssystemet ikke bliver noget, der fastholder folk i unødig lang tid.

Har vi ramt den balance i Danmark i vores overførselsindkomstsystem? Nej, det vil jeg ikke mene at vi har, og der synes jeg, tallene taler deres tydelige sprog. Vi har en højere andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder på overførsel, end man har i de omkringliggende velfærdssamfund, Sverige, Norge, Tyskland, England, Holland osv. De er alle sammen højt udviklede velfærdssamfund. Det er ikke samfund, hvor folk lider nød. Det er samfund, hvor der er sikkerhedsnet, og de har altså valgt kortere dagpengeperioder og lavere kompensationsgrad. De har sjovt nok også alle sammen udsigt til en højere økonomisk vækst end os, bl.a. fordi de har en højere beskæftigelse.

Spørgeren.

Tak. Undskyld mig, jeg kan ikke rigtig få det til at hænge sammen. Nu står ordføreren pludselig og argumenterer for, at der skal være en eller anden form for sikkerhedsnet. Det skal være med meget større masker, end det vi har nu. Jamen det hænger da ikke sammen. Ordføreren har lige stået og sagt i sit første indlæg, at hvis vi forringer trygheden for lønmodtagerne, når de bliver arbejdsløse, kommer der flere i arbejde. Hvorfor så ikke fjerne det helt? Så kommer alle sammen jo i arbejde, så er det 125.000, der kommer i arbejde. Nu må ordføreren vælge, hvilken af teorierne ordføreren tror på. Eller kan ordføreren ikke bare indrømme, at det er fuldstændig fantasisnak at påstå, at der kommer flere i arbejde, fordi man forringer trygheden for lønmodtagerne?

Så er det ordføreren.

Det er jo ordføreren for Enhedslisten, der skal høre efter. Jeg står netop og siger, at alle er enige om, at der skal være et forsørgelsessystem, der skal være et sikkerhedsnet. Og så er der en diskussion mellem partierne om, hvilket niveau det sikkerhedsnet skal ligge på. Der er forskellige hensyn, man skal tage, hensynet til, at der skal være et sikkerhedsnet, men også hensynet til, at det sikkerhedsnet selvfølgelig ikke skal være af et sådant omfang, at det fastholder folk i ledighed. Der konstaterer jeg så, at de omkringliggende højt udviklede velfærdssamfund, som også har dagpengesystemer, har valgt en 1-årig periode, har valgt lavere kompensationsgrad osv. Det kunne vi måske også gøre og stadig væk have et sikkerhedsnet, men samtidig få flere i beskæftigelse. Det er det, vi har brug for, fordi vi har udsigt til meget lav økonomisk vækst.

Så er det hr. Henning Hyllested.

Jeg kan forstå, at ordføreren mener, at det er forholdsvis lukrativt at befinde sig i vores dagpengesystem. Det skal jo ses, i forhold til hvor man kommer fra. Jeg tænker på, at i dag er det jo en kendsgerning, at dækningsgraden i dagpengesystemet vel for en håndværker ligger på omkring 50 pct. Det er altså noget af en økonomisk deroute, hvis man går hen og bliver arbejdsløs, hvis man har gået som tømrer eller murer, og så falder ned på det halve i indtægt. Det er de færreste, der kan klare det. Jeg ved godt, at dækningsgraden selvfølgelig er lidt højere, alt efter hvor langt nede på lønstigen man bevæger sig – det er jeg helt klar over – men det er jo en voldsom deroute. Sammenlignet med udlandet, holder det så? F.eks. i Tyskland har man jo klaret det ved, at millioner af mennesker arbejder under de såkaldte minijobs via Hartz-reformerne, og det er jo jobs, hvor man faktisk ikke kan opretholde en fuld indtægt.

Ordføreren.

Jeg fangede ikke rigtigt, hvad spørgsmålet var til mig. Jeg kan jo kun gentage det, jeg har sagt. Det er jo fuldstændig rigtigt, at dagpengesatsen og kompensationsgraden afhænger af, hvilken løn man har. Der er jo muligheder for, hvis man har en høj løn, at tegne f.eks. tillægsforsikringer, så man får en højere dækningsgrad. Det synes jeg er et fint tilbud. Men hvis man ser på en meget stor andel af dagpengemodtagerne, er kompensationsgraden meget høj. Arbejder du til de mindstelønninger, som er aftalt af arbejdsmarkedets parter, er kompensationsgraden næsten 100 pct., altså, så får du det samme udbetalt, når du er på dagpenge, som når du arbejder til mindstelønnen.

Det er da ikke hensigtsmæssigt, at vi har et dagpengesystem, som undergraver de aftaler, som er indgået af arbejdsmarkedets parter, ved at sige, at det da godt kan være, at I har aftalt en bestemt løn, men man kan få det samme, når man er på dagpenge. Hvis man kigger ud i virkeligheden, kan man også konstatere, at de grupper, som har en meget høj kompensationsgrad, altså over 80 pct., har en betydelig lavere beskæftigelsesgrad end de grupper, som har en lavere kompensationsgrad. Så det virker i den virkelige verden, uanset hvad Enhedslisten måtte mene.

Spørgeren.

Jamen igen, det tager jo udgangspunkt i, at man lever fedt og godt, hvis man har en understøttelse på 17.000-18.000 kr. – det er, hvis man har maksimum understøttelse. Som jeg siger, skal det jo ses i forhold til, hvad det er, man kommer fra, og dagpengesystemet skal ligesom prøve at dække hele spektret og skal også dække de håndværkere, som måske får halveret deres indtægt. Med det her lovforslag, hvor vi cementerer, at nu er der kun 2-årsdagpengeret, falder man jo så ud efter 2 år, hvis ikke det er lykkedes en at komme i beskæftigelse, og går altså yderligere ned i indtægt, så i løbet af 2-3-4 år kan det her være en meget, meget voldsom økonomisk deroute til helt ned omkring 10.000-12.000 kr., hvis man er på kontanthjælp, altså hvis man er så heldig at ryge på kontanthjælp og ikke ryger helt ud.

Tak til spørgeren.

Jeg har aldrig sagt, at man lever fedt og godt. Jeg har sagt det, som er sandt, nemlig, at der er nogle incitamentsproblemer i vores dagpengesystem i forhold til store dele af arbejdsmarkedet, fordi man får det samme på dagpenge, som hvis man arbejder i lavtlønsområdet til lønninger, som arbejdsmarkedets parter har aftalt sig til. Det synes jeg er enormt problematisk, fordi vi kan konstatere, at de har lavere beskæftigelsesgrad. Men ordføreren berører noget andet, som vi nok ikke har tid til, som jeg egentlig også kunne være kommet ind på i min ordførertale, nemlig at man med den her aftale jo ikke har lavet et moderne dagpengesystem, som tager højde for den udvikling, der sker på arbejdsmarkedet. Der sker jo en enorm omfordeling gennem dagpengesystemet, og dagpengesystemet vil temmelig sikkert ikke være attraktivt for særlig mange på arbejdsmarkedet i fremtiden.

Det er rigtigt, det kunne man ikke nå i en kort bemærkning.

Men vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Det er hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Mange tak. Det lovforslag, vi her behandler, har båret arbejdstitlen »Et tryggere dagpengesystem«, og der er da også blevet plads til et par justeringer, som på den ene eller den anden måde gør dagpengesystemet mere tidssvarende og fleksibelt. Genoptjeningsretten og forbruget af dagpenge på timebasis i stedet for i uger er kærkomne tiltag. Så det skal der selvfølgelig kvitteres for. Vi er også glade for, at S er med i forliget. Vi ser det som en slags garant for, at der ikke ved førstkommende lejlighed bliver åbnet for at spare penge sammen til eventuelle skattelettelser i toppen. Omvendt håber vi ikke, at det, at S er med, betyder, at det her dagpengeforlig skal vare i hundred år. Vi mener nemlig, at der er muligheder for forbedringer.

I Alternativet havde vi ønsket, at man havde udnyttet den her mulighed til at skabe nogle nye visioner og muligheder i beskæftigelsesindsatsen. Man kunne f.eks. have brugt den her reform til at gøre livet lidt lettere for iværksættere på dagpenge. Man kunne have gjort det mere attraktivt for dagpengemodtagere at arbejde frivilligt og måske endda optjene ret til dagpenge gennem seriøst frivilligt arbejde. Og man kunne have skabt et beskæftigelsessystem, der bygger på tillid og motivation i stedet for tvang og kontrol.

I Alternativet har vi et forslag om, at ledige iværksættere skal kunne få 80 pct. af dagpengene i iværksætterydelse i 2 år. Det kunne være med til at gøre ledigheden til en slags rugekasse for nye ideer og skabe iværksættersubkulturer blandt de ledige, hvor ideer udvikles og nye virksomheder kan komme i gang. Det er mig lidt en gåde, at flertallet bag den her reform ikke er mere visionære, når det handler om at bruge dagpengereformen til at skabe yderligere innovation og iværksætteri i Danmark. Vi har muligheden for i højere grad at gøre ledige til jobskabere, og alligevel ønsker man at fastholde dem som arbejdsløse jobtagere.

I reformen savner vi også at man ser på, hvordan ledige kan få mere anerkendelse for det frivillige arbejde, de gør. Kan vi skabe et dagpengesystem, der tillægger det frivillige engagement større værdi? Kan vi belønne de mange mennesker, der vil levere et kæmpe bidrag til lokalsamfundet? Kunne vi måske frede dem i en periode, hvor de med frivilligt arbejde skaber en værdi i lokalsamfundet og samtidig tilegner sig læring og erfaring, som de kan bruge på arbejdsmarkedet? Kunne vi måske endda have drøftet, om frivillige arbejdstimer på en eller anden måde kunne bruges i genoptjeningen af dagpengeretten?

Endelig havde vi i Alternativet håbet på, at man havde brugt muligheden for med den her reform at indføre mere tillid i beskæftigelsesindsatsen. I Danmark, som er det land i verden, hvor vi har mest tillid til hinanden og til systemet, siger man til de ledige: Du gider ikke at arbejde, hvis vi ikke tvinger dig til det. Så vi har en række kontrol- og tvangsmekanismer, der sikrer, at man søger et bestemt antal jobs, deltager i møder og aktivering osv., og hvis man ikke gør det, mister man støtten. Og i stedet for at indføre et mere tillidsbaseret beskæftigelsessystem, lægger man endnu et såkaldt incitament ind i dagpengesystemet, nemlig karensdage.

Lad mig lige fremhæve et citat fra præsentationen af Dagpengekommissionen. Det er en adfærdsøkonom, der hedder Jon Kvist, der fremlægger det geniale ved de såkaldte karensdage, og jeg citerer:

Du behøver kun at give et lille puf. Det at tabe noget opleves meget voldsomt for mennesker. Citat slut.

Det er altså det fundament, vi bygger videre på – at de arbejdsløse har brug for endnu flere puf, og så skal de opleve at miste noget, og så skal de nok få et arbejde. Her sender vi en venlig tanke til de 30.000 mennesker, som kontanthjælpsloftet netop har sat ned i støtte, for at 600 kan komme i arbejde.

Man kunne undre sig over, hvem i befolkningen der egentlig støtter, at man fratager mennesker ansvaret for deres liv, fordi de mister deres arbejde. Og uanset om man som borger i Danmark støtter partier, der støtter tvang og kontrol i et system, der burde være baseret på tillid, så kan jeg garantere for, at det er de færreste, der ville bryde sig om at få frataget ansvaret for deres liv, hvis de selv blev ledige. Jeg kender ikke nogen, hverken blå eller røde eller grønne vælgere, der ville bryde sig om at komme under administration af en sagsbehandler, hvis de blev ledige. Derfor har denne dagpengereform også misset en meget stor mulighed for at give ledige danskere deres liv tilbage og lade det være op til den enkelte at lægge en god plan for at finde et arbejde, hvis man har mistet det – eller arbejde frivilligt eller blive iværksætter, hvis der ikke er noget arbejde at få. Folk vil nemlig gerne arbejde, hvis der er et arbejde at få, som er inden for deres geografiske og faglige råderum.

I 2008, da der var et opsving, var arbejdsløsheden på under 2 pct., og det var ikke, fordi man pressede de ledige ekstra hårdt, men ene og alene fordi der var jobs at få. I dag presser man de ledige endnu hårdere med tvang og kontrol. Forskellen er bare, at der ikke er jobs nok til alle i øjeblikket, og det betyder, at alt for mange jages rundt efter jobs, der ikke findes. Det kunne man have lavet om på ved at tilføre beskæftigelsessystemet noget af den tillid, som resten af det danske samfund er så kendt for at rumme. Så kunne man have sparet de mange penge, man bruger på kontrol, til at gøre kvaliteten i tilbud om opkvalificering, jobtræning og personlig udvikling så god, at mennesker ville vælge det, selv om de ikke var tvunget til det.

Det er ikke sket, og øvelsen er snarere gået den anden vej, og man taler endnu mere om incitamenter, som er sådan en slags politisk nysprog for tvang. Derfor kan Alternativet ikke stemme for reformen. Vi kan ikke sætte vores underskrift på en aftale, der sammen med f.eks. kontanthjælpsloftet kommer til at stå som en slags monument over tvang og mistillid i det land i verden, som er verdensmester i tillid.

Der er en kort bemærkning fra hr. Leif Lahn Jensen.

Jeg vil da gerne kvittere for den store tillid til Socialdemokratiet. At vi er med sætter jeg stor pris på. Så vil jeg også lige sige, at ordføreren bl.a. nævnte en del omkring hele beskæftigelsesindsatsen. Det mener jeg så hører til under beskæftigelsespolitikken. Den diskussion skal vi nok tage, for den er sådan set rigtig. Vi skal gøre endnu mere for at få folk i gang.

Jeg vil så til det der med, at man ikke giver de arbejdsløse nogen muligheder, sige: Vil ordføreren ikke give mig ret i, at den her reform faktisk er bedre end den reform fra før 2010, hvor man sådan set med hensyn til genoptjeningen siger, at de før i tiden ikke kunne bruge en genoptjening under 6 måneder til noget som helst, men at nu kan de bruge den time til time? Så det, vi siger, er, at hvis de går ud og får nogle små job, uanset om de er lavtlønnede, så har de faktisk mulighed for at få længere tid, altså op til 1 år mere, på dagpenge. Er det ikke korrekt, at det er en fordel?

Så det sidste: Hele den der ting med de selvstændige er jo sådan set også det, som den arbejdsgruppe, der nu sidder og kigger på det område, arbejder med, og der kan man jo bare begynde at sige, hvad man vil, og koble sig på, bare sagt som en orientering til ordføreren. Det er jo sådan set det, de sidder og arbejder med. Lige præcis hvor det ender kan jeg jo ikke vide, men det er den del, de arbejder med.

Så er ordføreren.

Tak for spørgsmålene. Angående hr. Leif Lahn Jensens første spørgsmål, så jo, jeg medgiver for det første gerne, at der på det punkt er tale om en lille forbedring. For det andet glæder vi os rigtig meget til at komme med input til den arbejdsgruppe, som skal sikre større muligheder for iværksætteri i beskæftigelsesindsatsen.

Spørgeren? Nej, så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Karsten Hønge, SF.

Løser den her aftale noget for de mennesker, som er trukket ned i det sociale kviksand? Nej. Løser aftalen udfordringerne for et arbejdsmarked, som har brug for både tryghed og fleksibilitet? Nej, overhovedet ikke. Løser aftalen nogle politiske problemer her på Borgen? Ja, det gør den jo så til en vis grad, for nu kan partierne ihærdigt forsøge at kaste jord på debatten, så den ikke hele tiden pibler frem. Skidt for de udsatte borgere, godt for de udsatte politikere, der burde blive stillet mere til ansvar for et dagpengesystem, der lader de svageste i stikken.

Men hvad er så det vigtigste? Hensynet til udsatte politikere, der febrilsk prøver at dæmme debatten ind med det her jammerlige forlig, eller de udsatte ledige? SF mener, at mennesker, der er sparket ud af a-kasserne, har brug for en hjælpende hånd, så de ikke synker længere ned i kviksandet. 70.000 mennesker har allerede fået sparket, og hver eneste dag oplever arbejdsløse at blive spændt fast i katapultsæderne, så de kan blive skudt ud af a-kasserne, ud i usikkerhed og utryghed.

Ja, det er godt, at 2.000 færre arbejdsløse vurderes til at blive skudt ud, men det er da godt nok en fattig ambition, når der fortsat vil være tusinder, der sættes uden for døren. Der er også andre gode skridt, nemlig den fleksible optjening og en ny satsberegning. Men de fordele fordamper så hurtigt som dug for solen på en sommermorgen, for regningen betales af dimittender og karensdage og ved mere bureaukrati, et bureaukrati, der allerede i dag omfatter op mod 25.000 sider, når man skal håndtere a-kasserne.

At Socialdemokraterne har valgt at lade sig tage som gidsel, er et trist syn. At se det parti, der tidligere sammen med os andre kæmpede for et bedre dagpengesystem, nu blive lagt i benlås af de borgerlige, er trist – det er en trist skæbne for partiet. Og jeg synes, at lovforslaget er en ynk, som først og fremmest skal være det lille palmeblad, som skal skjule ulykkelighederne, men det er ikke stort nok til, at partierne kan gemme sig bag det. Danmark har brug for et dagpengesystem, der giver tryghed. Det skal kort sagt være nemmere at komme ind og sværere at blive smidt ud – et system, der sammen med massive investeringer i voksen- og efteruddannelse vil skabe den fleksibilitet, som vil give en dynamisk økonomi.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og så er det beskæftigelsesministeren.

Tak for det, og tak for behandlingen, som lovforslaget har fået her i dag. Der er jo tale om et meget omfattende lovforslag, som udmønter aftalen om et tryggere dagpengesystem samt tillægsaftalen om supplerende dagpenge og overskydende timer. Og som det fremgår, bygger aftalerne på Dagpengekommissionens store forarbejde, hvor alle centrale dele af dagpengesystemet har været analyseret grundigt. Udgangspunktet for det lovforslag, vi her behandler, er således særlig solidt og repræsenterer ikke bare et bredt politisk flertal hen over midten i dansk politik, men også anbefalinger fra førende eksperter og fra arbejdsmarkedets parter.

Med lovforslaget indfører vi bl.a. et mere fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem samt månedsudbetaling af dagpenge. Lovforslaget lægger samtidig grunden til et mere digitalt dagpengesystem, der giver mulighed for at basere systemet på registeroplysninger. Med ændringerne vil det blive mere attraktivt at tage arbejde, også i kort tid og for den sags skyld til en lavere løn, og færre mennesker vil opbruge deres ret til dagpenge.

Det er afgørende for regeringen, at incitamentet til at arbejde i løbet af perioden bliver styrket. Det sikrer vi bl.a. med muligheden for fleksibel genoptjening af op til 1 års ekstra dagpengeret. Aftalen fremmer således både mobilitet og tryghed på det danske arbejdsmarked til gavn for såvel lønmodtagere som arbejdsgivere. Med lovforslaget har aftalepartierne fundet en balanceret og langtidsholdbar løsning, der sikrer ro og stabilitet på dagpengeområdet.

Igen vil jeg takke for behandlingen af lovforslaget, og jeg ser frem til en god udvalgsbehandling. Tak.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Finn Sørensen.

Tak. Ministeren siger, at man har lavet et system, hvor det skal være mere attraktivt at tage småjob. Der er nok adskillige punkter, hvor man kan diskutere, om det reelt lever op til det. Men der er et punkt, jeg gerne vil bede ministeren forholde sig til. Det er den løsning, der er fundet med hensyn til supplerende dagpenge, hvor det jo er sådan, at det foreslås, at hvis man har mistet retten til supplerende dagpenge, men stadig væk har dagpengeret, så er man i den situation, at hvis man får 1 dags arbejde i en måned, mister man hele den måneds dagpengeret. Hvis man er så uheldig at have 2 dages arbejde, hvor den ene dag er i den ene måned og den anden dag er i den anden måned, så mister man 2 måneders dagpengeret.

Hvad er logikken i det?

Ministeren.

De ting, der ligger i forhold til de supplerende dagpenge – og altså det konkrete spørgsmål her – vil jeg godt have lov til at svare på skriftligt. For dels er det jo sådan, at noget bliver gennemført nu og noget bliver gennemført på et senere tidspunkt, og dels er det som meget andet i det her ganske komplekse regler. Så for at svare præcist på, hvad det er, man får i hvilke situationer, afhængigt af om det er inden for en måned eller der er månedsskift, vil jeg godt få lov til at svare på det præcist og skriftligt.

Spørgeren.

Tak. Det er fair nok, hr. minister. Jeg ville også nødig høres i alle de mange mærkelige finurligheder, der er i det her lovforslag – hvor finurligheder jo er et alt for sødt ord, fordi mange af dem rammer arbejdsløse mennesker utrolig hårdt.

Men når jeg stiller det her spørgsmål nu, er det, fordi den opfattelse, jeg har fået af det, er blevet bekræftet, efter jeg har læst høringsnotatet. Det eneste, der er sket, er, at man siger, at den der voldsomme opstramning, som det jo er for mennesker på supplerende dagpenge i forhold til i dag, først træder i kraft efter et folketingsvalg sammen med den forbedrede mulighed for at forlænge perioden med supplerende dagpenge. Det mener jeg er helt klart bekræftet i høringsnotatet, og det er derfor, jeg spørger. Og så er det bare, jeg spørger: Hvad pokker er logikken i det, når man samtidig siger, det skal være mere attraktivt at tage småjob? Det hænger overhovedet ikke sammen.

Ministeren.

Altså, de hensyn, vi har haft under forhandlingerne, har faktisk været hensyn om at fjerne de barrierer, der er for korttidsbeskæftigelse eller midlertidig beskæftigelse, og her har vi også haft fokus på de hensyn, der er på området for supplerende dagpenge, for de mennesker, der bliver tvunget ud i hyppige jobskift eller har meget varierende beskæftigelsesmuligheder. På grund af nogle af de her fristomlægninger er det ganske kompliceret, men der har ikke været noget ønske om at forringe mulighederne for de mennesker, som er afhængige af de supplerende dagpenge på grund af varierende beskæftigelse.

Så er det hr. Karsten Hønge.

Jeg hørte ministeren sige, at man med det her lovforslag vil gøre det mere attraktivt at tage et arbejde, og det kunne for den sags skyld være til en lavere løn, som ministeren sagde. Stod det virkelig i manuskriptet, eller var det det liberalistiske hjerte, der lige løb af med ministeren?

Ministeren.

Nej, det mener jeg af et ærligt hjerte. Jeg mener, at det, vi kommer med her, er et meget mere sundt og dynamisk dagpengesystem end det, vi har i dag. Og det hænger sammen med, at man jo, hvis man tager et job – et korttidsjob eller et job af enhver karakter, som man er i stand til at tage, når man bliver ledig – så bliver man præmieret for det, ikke bare ved, at man får den løn, man nu tjener, men man bliver også præmieret for det med den øgede genoptjeningsret eller forlængelsesmulighed, der ligger i dagpengesystemet. Og jeg tror på, at den dynamik kommer til at virke.

I dag er det jo sådan, at mennesker i en række situationer mister dagpengemuligheder eller dagpengeniveauer ved at tage job af en bestemt karakter. Det fjerner vi.

Hr. Karsten Hønge, værsgo.

Det er sådan set spændende nok at få bekræftet den dynamik, som ministeren tror på, altså at det skal kunne betale sig at arbejde – for den sags skyld til en lavere løn, som ministeren siger. Som jeg hører det, handler dynamikken om, at dagpengene skal ned, kontanthjælpen skal ned, og så får vi også lønningerne nedad. Var det ikke lige det, ministeren bekræftede?

Ministeren.

Nej. Der er altså ikke nogen lønpolitiske dagsordener i det her. Der er faktisk et respektfuldt hensyn til de ledige. Hvis det er sådan, at man som ledig tager et job, og det viser sig, at lønnen i det job er mindre end i det job, man havde tidligere, så vil der med det her lovforslag ske en neutralisering af de negative virkninger for den fremtidige dagpengeudbetaling, der er i det eksisterende system. Og det er jeg glad for. Altså, det er mere overskueligt, og det er et mere fair forsikringssystem.

Tak for det. Så er det hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Det var hr. Finn Sørensens spørgsmål og ministerens svar på det, som lige fik mig til at reagere. Hvis det er sådan, som hr. Finn Sørensen udlægger det, bl.a. i henhold til høringsnotatet, er det vel rigtigt, at der er noget fuldstændig selvmodsigende i, at man på den ene side prøver at fremme kortere ansættelser, småjobs, og hvad ved jeg, men på den anden side hamrer nogle gevaldige barrierer i for supplerende dagpenge, som jo også er kortere ansættelser, småjobs, hvad det nu kan være. Er der ikke noget vildt selvmodsigende i det?

Hvis det er rigtigt, hvis hr. Finn Sørensens opfattelse er rigtig, vil ministeren så være med til at lave det om?

Ministeren.

Hvis der er noget, vi som aftalepartier mener at vi har overset, eller hvis der er lavet fejl, vil vi selvfølgelig korrigere det. Vi vil kigge på det her. Der ligger i det, at jeg vil svare på det skriftligt, men hvad de mulige effekter af det skriftlige svar er på nuværende tidspunkt, tør jeg ikke sige noget om.

Hr. Henning Hyllested.

Problemet er vel et eller andet sted, at arbejdsmarkedet ændrer sig voldsomt i disse år. Det er jo en kendsgerning, at det netop er vikaransættelser, kortere ansættelser, deltidsansættelselser, hvad ved jeg, som breder sig mere og mere på det danske arbejdsmarked. Det kan man mene om, hvad man vil. Men hvis man så laver lovgivning, som i virkeligheden stiller barrierer og for den slags ansættelser, er det jo ikke hensigtsmæssigt, velsagtens heller ikke for den arbejdsmarkedsudvikling, der finder sted?

Så er det ministeren.

Det er jeg faktisk enig i. Som jeg også har nævnt i et tidligere svar, havde vi et ønske om under forhandlingerne at understøtte de mennesker, der har brug for supplerende dagpenge på grund af hyppige jobskifter eller barriererne for beskæftigelsesmuligheder. Her har vi ikke ønsket at forringe deres situation. Men der sker omlægning af uger til måneder osv., så derfor vil jeg ikke afvise, at der kan være en situation, hvor der indtræder en ændring. Vi kigger på det, og vi svarer skriftligt på det. Men der er ikke noget ønske om at forringe situationen for mennesker, der er afhængige af det på grund af disse hyppige jobskifter eller varierende beskæftigelse.

Tak for det. Tak til ministeren.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.