Odense Kommune, Flakhaven 2, 5000 Odense C
Borgmesterforvaltningen
Social- og Indenrigsministeriet
Økonomi & Effekt BMF
Budget & Finans
Flakhaven 2
5000 Odense C
www.odense.dk
Tlf. +4565511113
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner (Nedlæggelse af den
sociale særtilskudspulje)
Odense Kommune vil gerne bemærke følgende til lovforslaget.
Odense Kommune har årligt siden 2013 fået tilskud fra puljen ud fra
ansøgninger der går på de sociale indsatser i de socialt belastede
boligområder. Det drejer sig om bydækkende indsatser såsom
Ungeinnovation og ungeenhed (15-30 år), Misbrug, hjemløse og Housing
First samt Udsatte børn og unge. Hertil kommer indsatser i Vollsmose
heriblandt Højere uddannelsesniveau, Flere i arbejde, Større tryghed og
Mere blandet beboersammensætning
Primo 2015 inviterede det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium
Odense Kommune til dialog om et udviklingspartnerskab om indsatser for
byens boligområder med sociale udfordringer. Odense Kommune valgte
derfor at ansøge om et udviklingspartnerskab. Udviklingspartnerskabet
blev administrativt godkendt af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
godkendt af Odense Byråd, men grundet udskrivning af folketingsvalg blev
der aldrig indgået en endelig samarbejdsaftale med ministergodkendelse.
I Odense Kommune har vi budgetteret med at modtage støtte fra den
sociale særtilskudspulje i 2017. Denne forventning og budgettering bygger
ikke mindst på, at det igangværende arbejde i Finansieringsudvalget, hvor
der ses på hele udligningssystemet, således at ændringer kan indgå i
budgettet for 2018. Det er for os meget overraskende, at der nu allerede
kommer ændringer i 2017. Hvis puljen fjernes, skal vi i Odense ud at finde
alternative besparelser, som skal lægges oven i det, vi i forvejen skal
bidrage med til omprioriteringsbidraget.
Med lovforslaget får Odense og en lang række andre kommuner ændret
deres økonomiske grundvilkår væsentligt. Det virker, som manglende
respekt over for den kommunale opgave med at holde styr på økonomien.
Særtilskudspuljen blev indført samtidig med beskæftigelsestilskuddet, som
siden indførelsen er blevet kritiseret for at have en indbygget systemfejl. Vi
vil derfor opfordre til, at man ser på kommunernes økonomi under et og
ikke laver enkelte ændringer, hvor beregningsmodellen bag
DATO
14. april 2016
REF.
SAG
EKSPEDITIONSTID
mandag-onsdag 8.00-15.30
torsdag 8.00-17.00
fredag 8.00-12.30
1/2