15-04-2016
Til Social- og Indenrigsministeriet
Sagsnr.
2016-0008487
Høringssvar fra Københavns Kommune vedrørende Forslag til
Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner (Nedlæggelse af den sociale
særtilskudspulje)
Københavns Kommunes Økonomiforvaltning afgiver høringssvar på
vegne af Københavns Kommune.
Det fremgår af lovforslaget, at regeringen vurderer, at midlerne i den
nuværende sociale særtilskudspulje ikke i tilstrækkeligt omfang ydes
til de kommuner, som har mest behov for et ekstra økonomisk tilskud.
Københavns Kommune mener, at puljen anvendes efter formålet, som
er at styrke kommunernes muligheder for at yde en særlig indsats over
for sociale problemer i områder, hvor der er en overrepræsentation af
borgere med sociale problemer.
København er en storby i vækst med et stigende befolkningstal. Men
København er samtidig en by med en væsentlig overrepræsentation og
koncentration af sociale problemer. Eksempelvis lever 28 pct. af
landets hjemløse, 25 pct. af landets stofmisbrugere og 17 pct. af
landets langtidsledige i København. Desuden sker 19 pct. af
narkorelaterede dødsfald og 15 pct. af boligudsættelserne i
København.
Samtidigt er byen udfordret af en særlig hovedstadsproblematik, idet
København som storby tiltrækker socialt udsatte grupper fra andre
byer, der søger den anonymitet, stofscene mv. som følger med en
storby. Københavns Kommune løser derfor en række sociale
problemer for en stor gruppe udsatte borgere, der er flyttet til
København.
Udfordringerne koncentrerer sig særligt i visse udsatte områder af
byen. Således ville Nørrebro, hvis det var en selvstændig kommune,
være landets fattigste. Særligt oplever seks byområder i Københavns
Kommune væsentlige udfordringer med koncentration af sociale
problemer. I disse bydele er indkomsterne, sundhedstilstanden,
uddannelsesniveauet, beskæftigelses- og tryghedsgraden lavere og
antallet af hjemløse, kriminelle og kriminalitetstruede, hjemløse,
sindslidende og misbrugere højere end gennemsnittet for København
og resten af landet.
Økonomi- og Indenrigsministeriet indgik i 2012 et 3-årigt
udviklingspartnerskab med Københavns Kommune for årene 2013-
Dokumentnr.
2016-0008487-11