Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 180:

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. (Nedlæggelse af den sociale særtilskudspulje).

Af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 27.04.2016).

Forhandlingen er åbnet. Det er hr. Magnus Heunicke, Socialdemokratiet.

Tak for det. Det her lovforslag, som vi nu giver os i kast med at forhandle her i Folketingssalen, er en ændring af det tiltag, som den tidligere regering gennemførte og vedtog. Det var et tiltag, som helt målrettet gik ind og prioriterede midler til det her samfunds mest udsatte. Der står direkte om fordelingen af midlerne, at de kan gå til kommuner, hvor man simpelt hen kan se i statistikkerne – og jeg læser nu op – at de i en del af kommunen har en stor andel af borgere uden bolig, altså hjemløse med psykisk sygdom, problemer med misbrug m.v., lav indkomst, høj arbejdsløshed, mange på førtidspension og kriminalitetsproblemer. Der er desværre en række af vores kommuner, store som små kommuner, som har bydele, hvor det her gør sig gældende. Derfor var det i sandhed fornuftigt og rettidig omhu at sætte den pulje af tilbage i 2013.

Grunden til, at vi så skal tale om den nu her, er, at den nuværende regering har tænkt sig at lukke puljen og har tænkt sig at stoppe den fordeling og stoppe den prioritering af de her borgere.

Jeg har været i dialog med kommunerne for at finde ud af, hvad der egentlig er sket med de ca. 400 mio. kr., som på årsbasis bliver fordelt. Og det, vi får af svar fra f.eks. Aarhus Kommune – også af svar officielt sendt til Folketinget – er, at Aarhus Kommune har lavet konkrete projekter, som giver friplads i daginstitution eller i SFO; en indsats, som skal sikre, at 90 pct. af de særligt socialt udsatte på forsorgsinstitutioner kun opholder sig der i 120 dage og derefter får en mere permanent løsning; at andelen af de kriminalitetssigtede unge reduceres år for år. Derfor er der et bredt politisk flertal i byrådet i Aarhus, som fra stort set alle partiers side advarer, og som skriver til Folketinget, at det vil »blive oplevet som et særdeles alvorligt tilbageslag i forhold til udviklingen i Gellerup, Bispehaven og byens andre udsatte boligområder, hvis den sociale særtilskudspulje afskaffes, uden at det er et led i en mere generel omlægning af udligningssystemet.«

Det var altså fra Aarhus. Odense arbejder også med det. Vi ved, at Odense også er en af de byer, som slås med de her problemer, og konkret er det de unge mellem 15 og 30 år, som Odense har brugt den her pulje til; bekæmpe misbrug og sætte ind i forhold til hjemløse; det, der hedder housing first; og udsatte børn og unge. Hertil kommer indsatser i Vollsmose, altså et arbejde for at få et højere uddannelsesniveau, flere i arbejde, større tryghed og en mere blandet beboersammensætning.

Jeg må sige, at jeg synes, at de eksempler taler helt for sig selv, nemlig at det er en pulje, som går den rigtige vej, og som sikrer et mere retfærdigt Danmark, og som sikrer de steder, hvor vi ved, at der er problemer. Vi læser i avisen hver uge, at her er der problemer. Men her er der faktisk en pulje, som gør noget ved det, og som specifikt beskriver, at hvis man har boligområder, som har den her beboersammensætning, så kan man gå ind og gøre noget ved det. Derfor er jeg uforstående over for, at regeringen finder det nødvendigt og en god idé at lukke kassen her.

Jeg har så set, at man regner med, at der i forbindelse med finansloven kan være nogle forhandlinger, men hvor mange, hvilke midler og hvor de skal hen er fuldstændig usikkert for mig at se. Derfor er jeg meget spændt på at se, om der overhovedet er et flertal bag regeringen for det her konkrete forslag. Jeg må sige, at som det ser ud nu her, og som det er beskrevet i det lovforslag, kan vi Socialdemokrater ikke støtte, at man smækker kassen i og lukker den her sociale særtilskudspulje, uden at vi har nogen som helst idé om, hvad der skal komme i stedet for for at hjælpe de her befolkningsgrupper og de her bydele, som altså virkelig har brug for hjælp.

Der er en kort bemærkning fra hr. René Christensen.

Jeg tror, at ordføreren gør klogt i at holde fast i, hvad det er, der er sket i Aarhus og i Odense, for det er jo der, pengene falder. Man kan kigge på, hvor pengene kommer ind. Det her er jo et omprioriteringsbidrag, som den tidligere regering lavede. Alle kommuner skulle indbetale til kassen, og så fordelte man det efterfølgende. Det var efter Enhedslistens ønske. Og hvis man så kigger på, hvad det er for byer, der modtager de her penge, kan man se, at det er de byer, der har det bedste skattegrundlag; de byer, der har det største anlægsbudget; de byer, der har den bedste økonomi.

Lad mig bare tage Region Nordjylland som eksempel. Der er 11 kommuner i Region Nordjylland, der tilsammen giver over 60 mio. kr. til det her. Den eneste by i Region Nordjylland, der modtager penge, er Aalborg, nemlig 10,5 mio. kr. Resten går så ud af regionen, bl.a. til København, som får langt over 100 mio. kr. Synes Socialdemokratiet virkelig, at det er rimeligt, at kommuner, som har det rigtig svært med det sociale indeks, skal være med til at betale for festen i de større byer?

Ordføreren.

Jeg havde egentlig regnet med, at man fra Dansk Folkepartis side kunne have sympati for sådan en pulje her. Det er en pulje – nu citerer jeg igen – som giver penge til kommuner, der har statistikker, hvori man simpelt hen kan se, at der er problemer, hvad angår andelen af borgere uden bolig og med psykisk sygdom, problemer med misbrug, lav indkomst, høj arbejdsløshed, mange på førtidspension og mange kriminalitetsproblemer. Der vil man sætte ind.

Det er da om noget god socialpolitik. Jeg synes sådan set også, at man tidligere har hørt det fra Dansk Folkeparti, nemlig at det præcis er der, man også vil kende Dansk Folkeparti, altså at de vil sætte ind, hvor der virkelig dokumenterbart er sociale problemer.

Jeg vil da gerne spørge ordføreren for Dansk Folkeparti: Hvilken garanti har man fra Dansk Folkepartis side fået fra regeringen om, at de her penge rent faktisk vil blive brugt til noget andet, altså at de rent faktisk går tilbage til kommunerne? Har man fået en garanti fra regeringen om, at de her penge kommer til at gå til kommunerne?

Spørgeren.

Det, der er interessant, er, at man sådan står og oplæser alt det gode, puljen kan. Det er jo sådan set rigtigt. De kommuner har også udfordringer, men de kan også løfte dem selv. Man kan kigge på det. Det er Rebild, det er Lolland, det er Vordingborg; det er de kommuner, der skal finansiere de sociale udfordringer, der er i København, Aalborg og Odense.

Ordføreren ved vist godt, hvad der er sket de førstnævnte steder, og hvad det er for nogle sociale udfordringer, de har. Det kan godt være, at de ikke har det i et socialt boligområde, men de har et generelt socialt underskud, hvis man kan sige det sådan, i forhold til borgerne, som jo tit og ofte bliver udstødt fra de store byer, for de har svært ved at bo der, fordi boligudgifterne stiger. Og så gør man det altså her sådan, at de kommuner, som har den ringeste økonomi, og som har sværest ved at løfte det sociale arbejde, er dem, der skal betale til de kommuner, som vi hvert år fra KL hører klage over, at loftet over kommunernes økonomi er en kæmpe udfordring, fordi de ikke kan bruge alle de penge, som de har.

Så er det ordføreren.

Så var der altså intet som helst svar på, hvad Dansk Folkeparti har af garanti for, at de her penge, som går fra de mennesker og grupper, som har det allersværest i vores samfund, så bliver brugt på at sikre velfærden i vores kommuner hos dem, som altså har det sværest. Man kan sagtens nævne mange kommuner, som har det svært. Jeg er fuldkommen enig i, at der er mange, der har det svært.

Her er udelukkende en hensigtserklæring om, at det er hensigten – det står der endda i lovforslaget – at lave en forhandling i forbindelse med finansloven, og så må vi jo se, hvad der kommer ud af det; det må man så konkludere. Man må i hvert fald sige, at der intet som helst er givet, sådan at de her penge, som gik til noget godt, kommer til at gå til noget, der bare tilnærmelsesvis er lige så godt.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken med hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Og så får jeg også lov til at svare på spørgsmål heroppefra.

Dansk Folkeparti synes jo også, det er vigtigt, at man gør et stykke socialt arbejde i alle kommuner, både i Odense, Aalborg og København og for den sags skyld i alle 98 kommuner. Det, man gjorde i forbindelse med finansloven for 2013, var, at man lavede den her særlige pulje, der skulle anvendes til det sociale arbejde. Det er sådan set egentlig positivt og fair nok, men finansieringen er bestemt ikke fair. Man kan sige, at vores nuværende finansminister jo er rejsende i, at vi skal have et omprioriteringsbidrag, og det har han jo nærmest taget æren for at have fundet ud af. Men det passer slet ikke. For omprioriteringsbidraget er Enhedslistens opfindelse, og omprioriteringsbidraget har vi jo her.

Her kan vi jo se, at alle landets 98 kommuner skal betale ind, og så har man siddet i en finanslovsforhandling og fundet ud af, hvordan de her penge så skal deles ud igen. Det er så tydeligt at se – og det er fair nok, det er politik – at det her skulle gå til de store byer, og det er også der, Enhedslisten får sine stemmer. Det er sådan set fair nok, og det gør man. Det laver vi så om på nu.

Vi synes simpelt hen ikke, det er fair. Man kan kigge på listen over de 98 kommuner og altså se, hvem det er, der bidrager, og så hvem der får. Man kan bare kigge på København. Københavns Kommune får altså 100 mio. kr. ud af de her 400 mio. kr., som der er. Når man kommer længere om, kan man også se – bare for igen at tage Region Nordjylland – at der ud af 11 kommuner kun er 1 kommune, der får noget i Region Nordjylland, og det er Aalborg. Sådan kan man blive ved. Når man kommer til Aarhus, kan man se, at Aarhus modtager 60 mio. kr. om året fra den her pulje. Så det er en pulje, der går direkte til de store byer.

Vi anerkender i Dansk Folkeparti fuldt ud, at der er sociale problemer i de store byer, ingen tvivl om det. Der er heller ingen tvivl om, at man i de store byer også har en særlig udfordring i forhold til hjemløse. Vi kan også se, at mange af dem tiltrækkes af de store byer. Men når man ser de kommuner, der finansierer det, skal man altså ikke underkende, at de kommuner står med absolut lige så store udfordringer, måske endda større. Man kan bare kigge på uddannelsesniveauet i nogle af de kommuner, der her bidrager, og så ser vi altså, at næsten 50 pct. af de unge ikke får en kompetencegivende uddannelse efter 9. og 10. klasse. Og så skal de være med til at finansiere sociale udgifter i de stor centerbyer; de byer, som har uddannelserne; dem, som har infrastrukturen; dem, som har et løft i øjeblikket; dem, som oplever væksten. Det skal vi glæde os over, men jeg synes ikke, det er fair, at de borgmestre, som har muligheden for at gøre noget, siger, at nu skal de mindre kommuner, dem, som har de sociale problemer på en anden måde, være med til at betale for de udfordringer, som de store byer har.

Derfor er vi glade for, at der bliver taget initiativ til at få den her pulje nedlagt. Og er der så en garanti for, at pengene kommer tilbage? Jeg kan i hvert fald garantere, at Dansk Folkeparti vil sørge for det. Det bliver jo et mindre beløb. Det bliver ikke de 400 mio. kr., der kommer ind. Det bliver et lidt mindre beløb. Det vil vi selvfølgelig sørge for kommer ud til kommunerne igen der, hvor der er behov for pengene, og ikke til de kommuner, som har det bedste skattegrundlag, og som har den bedste økonomi. Det er ikke der, pengene skal føres hen.

Vi hører hvert eneste år, at de kommuner, som modtager pengene her, spørger: Hvorfor skal der være loft over vores økonomi. Og hvorfor siger de det? Det er, fordi de har flere penge, end de får lov til at bruge. Og alligevel er det de små kommuner, der skal være med til at betale.

Så Dansk Folkeparti synes, det er en rigtig god dag i dag, fordi vi får nedlagt det her første forsøg på at lave et omprioriteringsbidrag. Det var så Enhedslistens model. Den synes vi bestemt ikke er i orden. Vi vil hellere fra Dansk Folkepartis side arbejde med en anden model.

Så er der et par korte bemærkninger. Først er det hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Først vil jeg gerne lige sige, at Enhedslistens generelle holdning til udligning er, at alle kommuner skal have økonomisk mulighed for at tilbyde den samme service til borgerne. Derfor vil vi også gerne se på, hvordan rige kommuner i forbindelse med en revision af den udligningsreform, der er, kan bidrage mere til fattige kommuner. Det, som vi har problemer med i forhold til det her lovforslag, er jo det, som jeg også hører ordføreren sige, nemlig at man faktisk er ude at tage penge fra kommunerne, og at kommunerne ikke samlet set vil få alle pengene tilbage igen. Det er det ene.

Det andet er, at det er fuldstændig useriøst at tage den her diskussion om den sociale særtilskudspulje uden for en generel diskussion af, hvordan vi laver en fornuftig udligningsreform. For når man tager pengene fra de her kommuner – og de penge går til de mest socialt udsatte, der findes i det her land – så undgår man jo behændigt at se på, om der er nogle kommuner i f.eks. Nordsjælland, som har rigtig mange penge, og som kan bidrage til festen. Og det bidrager Dansk Folkeparti til.

Så jeg synes, det er pinligt, at man på den her måde tager penge fra nogle af landets mest udsatte grupper og vil bruge dem til et eller andet, som endnu ikke er helt afklaret, uden at tage det som en del af en større diskussion, hvor man jo kunne se på, om det var nogle andre, f.eks. nogle velhavere i Nordsjælland, som kunne bidrage noget mere til festen.

Ordføreren.

Jamen jeg vil bare sige, at hvad angår den pulje, som ligger, så var det jo Enhedslisten, der fik den igennem. Det er jo lige nøjagtig det omvendte, man har fået. Det er dem, der har de største sociale udfordringer ude i kommunerne, der betaler. Det er meget tydeligt. Der findes faktisk en oversigt over det, så man kan gå ind og se, hvad hver enkelt kommune betaler, altså hvad 98 kommuner giver til puljen. Man kan se, hvem det er, der modtager pengene. Det er de absolut største byer, altså dem med det bedste skattegrundlag, der modtager pengene.

I forhold til at beløbet, der skal udmøntes efterfølgende, er mindre, er det ikke et udtryk for, at hele beløbet ikke skal tilbage, men et udtryk for, at der bliver taget færre penge ind.

Spørgeren.

Det står dermed fuldstændig uklart, hvad det er for en ordning, som vil erstatte den her ordning, som jo går til nogle af de mest socialt udsatte. Men de penge, der bliver tildelt ud fra den her pulje, bliver jo tildelt ud fra objektive kriterier: Andelen af arbejdsstyrken, som er ledig, og som bor til leje; andelen af 18-64-årige, som er personer med lav indkomst; andelen af førtidspensionister; andelen af folk, der er kriminelle; andelen af indbyggere, der er psykisk syge; andelen af indbyggere, der bor i alment boligbyggeri. Alle dens slags kriterier ligger jo objektivt til grund for, hvordan man fordeler de her penge.

Jeg synes, det ville være klædeligt, hvis Dansk Folkeparti, når der kommer sådan et forslag her, hvor man siger, at man vil afskaffe det, at de her midler går til nogle af landets mest udsatte borgere, f.eks. så havde en meget klar model for, hvordan tildelingen i stedet skulle foregå. Det ville jo gøre en lidt mere tryg, i forhold til at det her ikke igen skal ende med at gå til skattelettelser eller til dyre luksusbiler, sådan som Dansk Folkeparti gerne vil have.

Undskyld! Nu bliver spørgeren nødt til at stoppe! Det er sådan, at jeg er meget large her, og når jeg så har rejst mig op, bør man runde af.

Så nu er det ordføreren.

Jeg skal bare i flæng nævne nogle kommuner, som betaler for det her, altså til bl.a. Københavns Kommune. Det er Morsø, det er Thisted, det er Brønderslev, det er Frederikshavn, det er Læsø, det er Rebild, det er Mariager Fjord, det er Lolland, det er Vordingborg. Det er altså nogle kommuner, som har rigtig svært ved at løfte den kommunal kerneopgave. Det er ikke, fordi det er dårlige politikere, der sidder derude. Det er, fordi de har en udfordring i forhold til deres skattegrundlag. Når det går godt i Aarhus og huspriserne stiger, så bliver folk på en førtidspension ikke skubbet ud af Aarhus, men når de står og kigger op på en etværelseslejlighed, så siger de, at nu kan jeg flytte et andet sted hen, til Rebild, og få et godt hus der og få et godt liv. Så gør de det. Og så er det den kommune, der står med det. Men det er dem, man tager pengene fra med puljen, og det stopper vi.

Så er det hr. Magnus Heunicke.

Tak. Jeg tror, der er behov for lige at få klarlagt, hvad det egentlig er, Dansk Folkeparti siger ja til her, ikke mindst af hensyn til partiet selv. Der står to linjer i lovforslaget om, at i stedet for ordningen for hjemløse, psykisk syge osv. er hensigten at prioritere midler til kommuner i en svær økonomisk situation. Det skal ske i finansloven. Er det det eneste, man har at klynge sig til? For så forstår jeg godt, at man svarer i øst og vest, svævende. Er det det eneste? Bliver det mindre, bliver det mere? Ordføreren mente, at det bliver lidt mindre. Så det har man altså en aftale om. Man tager en ordning og erstatter den med noget, vi faktisk ingenting ved om. I forvejen er der meget, meget hårdt pres på de kommunale budgetter.

Man har vel fået et eller andet for at stemme for den her massive nedskæring i støtten til samfundets allerallermest udsatte psykisk syge, kriminalitetshærgede boligområder, folk uden bolig osv.?

Ordføreren.

De findes åbenbart kun i meget få byer. De findes ikke i provinskommunerne. Det er det, Magnus Heunicke står og siger. Han siger, at socialt arbejde skal nedprioriteres ude i provinskommunerne, og så skal det opprioriteres i de store byer. Vi anerkender fuldt ud, at det her problem er alle steder, både i provinskommunerne og i de store byer.

Så tror jeg, man skal kigge meget på, at det er kommuner, der er i en svær økonomisk situation. De penge her, 400 mio. kr., er gået til de kommuner i Danmark, der har den absolut bedste økonomi i hele kongeriget. De har modtaget penge fra de kommuner, der har den absolut ringeste økonomi i hele kongeriget. Det her er det mest asociale, der nogen sinde er foregået i den her Folketingssal. Det får vi heldigvis stoppet, og det håber jeg vi får gjort i dag.

Spørgeren.

Jeg tror, vi er i gang med at nydefinere begrebet at være asocial. Det handler om folk med psykisk sygdom, misbrug, lav indkomst, høj arbejdsløshed, mange på førtidspension og kriminalitetsproblemer. Det er dem, det handler om. Det kan vel dårligt være asocialt at sørge for, at der er en pulje til deres boliger.

Jeg vil gerne spørge om noget konkret. Jeg har fået det her brev – det har vi alle sammen fået i Folketinget – fra Aarhus Kommune, hvor ordførerens egen rådmand, partifælle, Jette Skive skriver, at hvis man gør det her, vil det være et særdeles alvorligt tilbageslag for udviklingen i Gellerup, Bispehaven og andre udsatte boligområder. Det er altså i det tilfælde, at man afskaffer det, som DF vil. Hvad svarer ordføreren sin egen partifælle, som siger, at det vil være et alvorligt tilbageslag?

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at når man har fået 56,5 mio. kr. foræret årligt, så er det selvfølgelig en udfordring at miste dem. Men man skal bare lige huske på, hvor de her penge kommer fra. Hvor er det så, de kommer fra? De kommer fra Samsø. Samsø har skullet betale regningen i Aarhus. Og jeg tror ikke, at ordføreren skal tænke sig ret meget om, før han forstår, hvor økonomien er bedst, om det er i Aarhus eller på Samsø.

Vi anerkender fuldt ud, af de her mennesker har behov for hjælp, men hele problematikken her er jo, at de altså findes i hele Danmark. Her siger man så, at man finder finansieringen ved at tage det fra provinskommunerne og give til de store byer. Det er fair nok ud fra en politisk holdning om, at det er der, man har sine vælgere, og det er nok også derfor, Enhedslisten har valgt den her asociale fordelingsmodel.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Carl Holst, Venstre.

Venstre kan bakke forslaget op. Vi gør det på grund af de samme argumenter, som den forrige ordfører var inde på. Det er vigtigt at understrege set fra Venstres side, at det her ikke er et forslag om, at man ikke ønsker at føre socialpolitik. Det her drejer sig for Venstre om at omfordele de penge, hvis kriterium for fordeling, da man fordelte dem, ikke var, hvem der økonomisk har mest behov. Kriteriet var et andet, der har givet en skævhed. Derfor er det, der står i bemærkningerne til lovforslaget, ikke uvæsentligt: »Hensigten er i stedet at prioritere midler til kommuner i en svær økonomisk situation.« Derfor bakker Venstre op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra Rune Lund.

Kan ordføreren forklare mig, hvad de her 400 mio. kr., som regeringen har tænkt sig at tage fra indsatsen over for socialt udsatte borgere, helt præcis skal bruges til? Når man læser lovforslaget, som det ligger her, ser man, at der står, at det skal udmøntes i en eller anden pulje og et beløb kommer til at indgå, men det står totalt uklart, hvordan pengene præcis skal fordeles. Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er: Er det ikke lidt mærkeligt, at det er nogle af de socialt udsatte i byer – det kunne være Ballerup, det er også København; det er forskellige byer, der modtager de her penge – der skal betale, frem for at man måske i forbindelse med en større diskussion om ny udligningsreform kiggede på, hvordan nogle af f.eks. Venstres vælgere i Nordsjælland kunne bidrage noget mere til festen her?

Ordføreren.

Pengene skal tages tilbage og omprioriteres. Derfor vil pengene krone til krone fortsat gå til de socialt udsatte, men kriteriet for, hvem der skal have midlerne, skal også være omfattet af, hvilke økonomiske muligheder de enkelte kommuner har. Som den forrige ordfører så fint illustrerede, er der kommuner, der får, som ikke har behov, og i dag er der kommuner, som ikke får, og som måske har behovet. Den fordeling bliver fastlagt som en del af finanslovsforhandlingerne.

Så spørger hr. Rune Lund, hvem der skal have. Svaret er: nøjagtig de samme som i dag. Det her er ikke et spørgsmål om, at man vil tage nogle penge. Det er et spørgsmål om, at man vil give det kommunale selvstyre penge efter behov og ikke efter tilfældighed og størrelse.

Spørgeren.

Det bliver de socialt udsatte i nogle byer, som kommer til at betale for, at nogle socialt udsatte kan få noget hjælp et andet sted. Nu kommer jeg så fra Enhedslisten, og så vil jeg sige, at hvis jeg skulle hjælpe de socialt udsatte i Danmark, ville jeg gøre det ved at tilføre velfærden flere midler, og jeg ville tage de midler f.eks. ved at annullere billiggørelsen af luksusbiler, som regeringen indførte sammen med Dansk Folkeparti i forbindelse med finansloven for 2016. På den måde kan vi gøre velfærdskagen større og tage pengene de rigtige steder i stedet for at tage dem fra nogle socialt udsatte i nogle byer og give dem til nogle andre.

Ordføreren.

Jeg synes, at spørgeren taler det kommunale selvstyre ned. Respekten for socialt udsatte ude i kommunerne er ikke afhængig af, om der er en pulje eller ej. Det er et spørgsmål om, hvad det er for et økonomisk råderum, der er, og det økonomiske råderum bruger vi nu til at give til de kommuner, der mangler, i stedet for at give til kommuner, der i forvejen har et godt økonomisk råderum.

Så er der en kort bemærkning fra fru Pernille Schnoor.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om jeg skulle forstå det, som ordføreren sagde før, som en garanti for, at der kommer samme pulje i finanslovsforhandlingerne. For ordføreren sagde, at pengene ikke bliver omfordelt. Det bliver de samme penge, der bliver givet til socialt udsatte.

Ordføreren.

Pengene skal bruges på finansloven, hvor man vil leve op til den hensigt, der er i bemærkningerne til lovforslaget, med henblik på at fordele pengene til kommunerne, efter hvor kommunerne har det største behov. Det er noget andet end den fordeling, der i dag.

Spørgeren.

Der er en stor usikkerhed i det her lovforslag om, hvad der kommer til at ske. Der er en periode, hvor man ikke ved, hvordan kommunerne skal budgetlægge. Er det ikke korrekt? Skal jeg forstå det sådan, at kommunerne godt kan regne med, at det er det samme beløb, der kommer ud til kommunerne til socialt udsatte, men at det måske bliver fordelt på en lidt anden måde mellem kommunerne?

Ordføreren.

Det er korrekt. Jeg anerkender, at der selvfølgelig er en problemstilling i, at man nu fjerner tilskuddet, og så kommer det på finansloven. Alternativet var bare værre, nemlig at man ikke kunne gøre opmærksom på den uretfærdighed, der er i dag, ved fordeling af midler til kommuner, der har et godt økonomisk råderum, på bekostning af kommuner, der har det svært med det økonomiske råderum. Det er defor, det er så vigtigt for mig at understrege, at det her ikke drejer sig om socialpolitik, som er relevant. Lige her drejer det sig om omprioritering.

Så er det hr. Magnus Heunicke.

Det handler også om socialpolitik. Det er jo den sociale særtilskudspulje defineret ud fra nogle socialpolitiske parametre. Så man kan ikke helt frasige sig, at det også handler om det. Som sagt er det altså formuleret meget svævende her i lovforslaget. Derfor er det interessant at høre, hvad ordførerne siger. Ifølge DF lige før vil der fortsat være en pulje. Det er jo kommunernes egne penge, kan man sige, som man tager op af lommerne på dem. Der vil være en pulje. Den vil være mindre, hørte vi lige før fra DF. Hvad siger Venstres ordfører egentlig til det? Jeg synes, jeg hørte, at det vil være den samme pulje, fordelingen vil bare være en anden. Er det DF, der har ret i, at der vil være en mindre pulje? Eller hvordan vil ordføreren beskrive den lov, vi behandler nu?

Ordføreren.

Jeg oplevede faktisk ikke, at DF-ordføreren og jeg sagde noget forskelligt. Han gjorde bare nøgternt opmærksom på, at det kan være, at det beløb på 400 mio. kr., som indgår i debatten, kan blive mindre, afhængigt af hvordan man ændrer puljen. Men beløbet er et beløb, der skal gå tilbage til socialt udsatte. Det kan være i en pulje, det kan være på en anden måde. Det kan være en pulje til trængende kommuner. Det er ikke det væsentligste. Det væsentligste er ikke, hvordan man får det fordelt, for det kommer jo som en del af finanslovsforhandlingerne.

For mig er det væsentligste, at vi her i dag får sagt: Nej, vi synes ikke, det er fair, at kommuner, der er velpolstrede, har en god økonomi, skal have penge fra en pulje til socialt udsatte, som de burde have råd til i forvejen. Det, vi vil, er at sørge for, at pengene går til kommuner, der som økonomisk vanskeligt stillede har svært ved at tilgodese den gruppe. For det er altså faktisk sådan, at socialt udsatte findes i alle kommuner, også i mindre.

Spørgeren.

Lad os lige komme tilbage til det. Ordføreren siger, at det ikke er socialpolitik. Alligevel siger han, at det skal til gå til socialt udsatte. Så handler det om den kommunale frihed. Men hvis du har øremærkede puljer, så er det vel ikke ligefrem det? Der var rigtig mange ting her.

Lad os prøve at zoome ind på, hvad mit spørgsmål egentlig var. Er det sådan, at den pulje, der går til socialt udsatte, og måske bliver omdefineret til noget helt andet, vil være mindre, eller er det sådan, at den vil have det samme, eller vil den måske endda blive større? Der sagde DF, at den vil være mindre.

Hvad siger Venstre?

Ordføreren.

Venstre siger det, der står i bemærkningerne til lovforslaget: »Hensigten er i stedet at prioritere midler til kommuner i en svær økonomisk situation.«

Så må jeg bare lige stilfærdigt kommentere: Jeg tror ikke, det er helt fair, at man, som spørgeren gør, forsøger at gøre det her til et spørgsmål om at sige noget i øst og vest. Det, vi siger, er ganske klart. Det er ikke fair, at man laver en pulje, som skal gå til socialt udsatte, og så går pengene fra den pulje til ganske få kommuner – en del af de kommuner, der får penge, har i forvejen en god økonomi – på bekostning af andre kommuner, der også har sociale udfordringer, men som ikke får penge fra puljen.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Det her lovforslag er drønende asocialt. Lovforslaget vil betyde, at midler, som i dag går til hjemløse, narkomaner, voldsramte kvinder og andre udsatte, nu bliver taget fra kommunerne. Det er et slag mod de kommuner, som har særlige udfordringer med udsatte borgere. Det her lovforslag viser også, hvorfor det er helt nødvendigt at lægge et maksimalt pres på kommunerne og ikke mindst regeringen for at sikre, at der ikke kommer milliardnedskæringer til næste år, i 2017.

Det her lovforslag understreger vigtigheden af, at vi alle sammen som borgere tager affære og engagerer os og f.eks. deltager i de demonstrationer, som er planlagt over hele landet den 12. maj foreløbig foran mindst 70 rådhuse i over 70 byer. På torsdag den 12. maj kl. 17.00 vil det være sådan, at der i hele landet vil være demonstrationer foran rådhuse, hvor mennesker vil dukke op og sige, at de har brug for mere og ikke mindre velfærd.

Vores holdning i Enhedslisten er helt klar. Der er råd til velfærd. Vi kan sagtens udvide den kommunale velfærd. Vi kan godt få flere børnehaver. Vi kan godt få bedre normeringer i børnehaverne. Vi kan få bedre rammer for den gode undervisning i folkeskolen. Vi kan få flere hænder i hjemmeplejen, og vi kan få flere ansatte på landets plejehjem. Vi kan f.eks. sætte kommunernes bloktilskud i vejret, og pengene kan vi jo finde ved bl.a at rulle nogle af de topskattesænkninger tilbage, som også Dansk Folkeparti har været med til at vedtage.

Pengene kan vi få ved at lade være med at købe milliarddyre kampfly, som koster 1 mia. kr. stykket. De penge kunne vi også bruge til velfærd. Så er vi fri for at skulle vurdere, om der er socialt udsatte, der skal betale for, at andre socialt udsatte kan få det bedre. Vi kan også lade være med at gøre dyre luksusbiler billigere, sådan som Dansk Folkeparti har været med til. De penge kunne vi også bruge på landets socialt udsatte. Så hvis det var sådan, at man fra regeringens og Dansk Folkepartis side virkelig syntes, at det var så utrolig vigtigt med de fattige kommuner og de socialt udsatte, kunne man jo starte med at tage pengene der, hvor det er nemmest at tage dem, nemlig fra de rigeste, herunder kommuner i Nordsjælland, og give dem til de fattigste i stedet for at lade de fattige så at sige spise af deres egen hale.

Det er et politisk valg, om et flertal i Folketinget vil vælge skattesænkninger eller milliarddyre kampfly, eller om man vil vælge at prioritere mere velfærd. Fra Enhedslistens side kan jeg i hvert fald sige, at det er fuldstændig klart for os: Vi vælger velfærden.

Så er der den her pulje. Formålet med den pulje, som regeringen nu foreslår at afskaffe, er netop at styrke kommunernes økonomiske muligheder for at yde en særlig indsats, når det gælder sociale problemer, de steder, hvor der er overrepræsentation af borgere med sociale problemer. De kriterier, som ligger til grund for at modtage penge fra puljen, er jo, at man har mange ledige, der bor til leje, og at der er en høj andel af 18-64-årige personer med lav indkomst, herunder førtidspensionister, kriminelle, psykisk syge, beboere i alment boligbyggeri, personer i behandling for stofmisbrug eller i offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug. Det er objektive kriterier for tildeling af de her penge de steder, hvor der er mest behov for dem.

Så vil jeg også gå lidt i rette med den historieforfalskning, som jeg synes der er under debatten i dag. Man siger, at det er nogle kommuner, der tager pengene fra nogle fattige kommuner. Den her særtilskudspulje skal ses i forbindelse med de forhandlinger, der var om udligningsreformen tilbage i 2012, hvor en række rigere kommuner på retfærdig vis betalte mere til fattige kommuner. Det var en god ordning. Det var et plaster på såret, fordi nogle af de kommuner, der var med til at betale, samtidig har en række sociale problemer og har mange udsatte borgere. Man valgte at sige, at de kommuner får et lille plaster på såret, så nogle penge går den anden vej. Det var mekanikken i det.

Fra Enhedslistens side vil jeg også godt sige, at vi klart vil sige, at vi går ind for en udligningsreform, som betyder, at alle kommuner skal have økonomisk mulighed for at give borgere den samme service, uanset hvor man bor i landet. Og vi vil gerne ændre de mellemkommunale udligningsordninger på en sådan måde, at den nødvendige omfordeling bliver sikret, så f.eks. rige kommuner som også København i den sammenhæng kan bidrage noget mere til festen i forbindelse med de udfordringer, der er mange steder i landet. Det er steder, som f.eks. kontanthjælpsmodtagere flytter til, fordi det er billigere at bo der. Den udfordring er vi helt klar over eksisterer.

Men vi synes, det er dybt useriøst, at man tager den sociale særtilskudspulje og vil finansiere noget af det her uden at tage det som en del af en samlet diskussion om en ny udligningsreform, hvor man siger: Hvordan kan vi sikre os, at dem, der har allermest i det her samfund, kan bidrage til, at fattige kommuner og kommuner, som har det svært, kan få et løft her? Det vælger man jo bevidst ikke at gøre ved kun at nedlægge den her pulje, som går til udsatte mennesker, i stedet for at tage en bredere diskussion om, hvordan vi f.eks. kan få nogle af de kommuner, hvor der tilfældigvis bor en hel masse vælgere fra blå blok, nord for København til at bidrage til fællesskabet her og sikre, at de udsatte får bedre forhold.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det var godt, at ordføreren sådan kom lidt ned, som jeg plejer at kende ordføreren, her til sidst, også hvor der er nogle ting, der selvfølgelig også samler.

I forhold til det første vil jeg høre: Kan ordføreren ikke bekræfte, at det, der ikke lykkedes under en rød regering med Enhedslisten som støtteparti, faktisk er lykkedes under en blå regering, nemlig at kommunerne i dag faktisk har oplevet en vækst? Kommunerne har faktisk flere penge i dag, end de havde, da Helle Thorning-Schmidt sad ved magten med Enhedslistens stemmer. Det er jo sådan, det er, det er et faktum. Kan ordføreren ikke bekræfte det? Og det er jo på Folketingets talerstol.

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at kommunernes budget i 2016 er 500 mio. kr. større, end det var i 2015. Jeg kan bekræfte, at kommunerne under den socialdemokratisk ledede regering hvert år måtte skære, og at den socialdemokratisk ledede regering sammen med de borgerlige – for det var sammen med de borgerlige og også Dansk Folkeparti – hvert år skar i kommunernes budgetter. Det var beslutninger, der blev taget uden Enhedslistens stemmer. Vi kunne ikke forhindre en socialdemokratisk regering i at lave ulykker sammen med Dansk Folkeparti og blå blok. Det beklager jeg meget, men vi har ikke 90 mandater i det her Folketing. Vi gør vores indflydelse gældende, vi siger, hvad vi mener, og vi gør også, hvad vi siger.

Hvis Dansk Folkeparti går så meget op i, at kommunerne skal have flere penge, hvorfor stemte Dansk Folkeparti så sammen med den S-ledede regering, da den tidligere regering var der, for, at kommunerne hvert år skulle have færre penge? Det forstår jeg ganske enkelt ikke.

Spørgeren.

Jeg er glad for, at ordføreren kan bekræfte, at efter der er kommet en borgerlig regering, er der kommet flere penge ude i kommunerne. Det skal ordføreren i hvert fald have ros for at sige her, for det er nemlig et faktum. Når man kigger på det her, er jeg sådan set enig i, at man skal se det i sammenhæng med noget andet – det er sådan set rigtig nok, det vil jeg gerne anerkende. Det her var en aftale, man lavede på kanten af, at man havde lavet en meget, meget lille kommunal udligning, altså så lavede man den der på kanten. Men når man står og kigger på det i dag, er ordføreren så ikke enig i, at det her er en pulje, som kun går til de større bysamfund? Og er ordføreren ikke også enig i, at vi de sidste år – og de sidste år er ikke de sidste 2, men de sidste 3-4-5 år – har oplevet en vækst netop i de byer, og de har et bedre grundlag også for at lave social service ude i kommunerne?

Ordføreren.

Jeg er enig i, at nogle af de byer, som får penge fra den her pulje, er byer, hvor man generelt økonomisk set kan sige, at det går godt. Det er et faktum. Det, som jeg bare opponerer mod, er, at man så lige pludselig tager den her diskussion af den sociale tilskudspulje fuldstændig løsrevet fra en diskussion af, hvordan vi laver et fornuftigt udligningssystem.

Vores holdning er fuldstændig klar, når det kommer til udligning: Vi synes, at de rige kommuner skal betale mere til de fattige kommuner. Vi mener, at alle kommuner skal økonomisk sidestilles, i forhold til at man skal kunne modtage den samme service, uanset om man bor i Guldborgsund, eller om man bor i Aarhus. Vi synes bare, det er uærligt, at man så hiver det her element ud uden samtidig at kunne diskutere, hvem der ellers skal betale til det her. For vi kan finde på mange andre, der bør betale, end de socialt udsatte i København.

Så er det hr. Søren Pape Poulsen.

Tak for en brændende socialistisk tale. Man kan høre, hvor ordføreren hører til, og det synes jeg er fremragende.

Når det så handler om, hvordan al den her velfærd, jeg hørte om i det første indlæg, skulle finansieres, så kunne vi lade være med at købe kampfly. Jeg mener, at vi skal være en suveræn nation, der skal kunne være med ude i verden på missioner og kæmpe for en fri verden. Ordføreren synes ikke, vi skal have så mange kampfly. Når de der kampfly er købt og midlerne er brugt op der, hvor er det så, pengene skal komme fra? Det er jo ikke sådan et årligt køb af kampfly de næste mange, mange år. Det er en anlægsinvestering. Det er den ene ting.

Så vil jeg høre, om ordføreren virkelig mener, at kommuner – nu nævnte han nogle nord for København – ikke rigtig bidrager. Hvornår er det lige, en borger i f.eks. Gentofte begynder at betale skat til Gentofte Kommune i stedet for til udligningsordningen?

Ordføreren.

Jeg er utrolig glad for det første spørgsmål – også det andet, men jeg starter med det første, fordi jeg så får lov til at redegøre for, at i det her land er der faktisk råd til velfærd, og at det handler om politisk prioritering. Kampflyene koster 1 mia. kr. stykket. Det er rigtigt, at det er en indkøbsinvestering. Køber vi 30 kampfly, bliver det 30 mia. kr., det er et engangsbeløb. Men det vil jo også være sådan, at der vil være en vedligeholdelses- og driftsudgift af de fly de næste 20-30 år, som ligger i størrelsesordenen 80-100 mia. kr.

Vi kan tage skattesænkningerne, som den tidligere regering gennemførte. Alene sænkningen af topskatten koster 2 mia. kr. i 2016. Sænkningen af selskabsskatten, som den tidligere regering også gennemførte, koster 3 mia. kr. i 2016. Jeg har allerede her redegjort for, hvordan vi kan skaffe milliarder af kroner til velfærd, hvis bare vi foretager den rigtige prioritering.

Det er rigtigt, at der også foregår en udligning i dag. Det er fornuftigt. Jeg synes, de rige kommuner skal bidrage mere til fattige kommuner. Jeg synes, det er uærligt at tage den diskussion isoleret set i forhold til en social særtilskudspulje, som går til nogle af de mest udsatte. Jeg synes, det skulle tages som en samlet diskussion. Det er derfor, vi er så inderligt imod det her lovforslag og synes, det er en helt forkert måde at starte diskussionen på.

Spørgeren.

Den med kampflyene får vi jo rig lejlighed til at tage på et senere tidspunkt, går jeg ud fra.

Men når vi taler om solidaritet, som der vel skal være mellem kommuner, vil jeg bare spørge, om ordføreren mener, at det er Københavns Kommune, der trænger til et plaster på såret. I forlængelse af den her lille ændring af udligningsordningen, der skete, fik man ligesom den her sociale særtilskudspulje, hvor København jo får sin andel. Altså, hvis man nu skulle være rigtig solidarisk, skulle man så ikke sige: Lad os nu give til dem, der har behov, og ikke til dem, der har kassen fyldt? For det er faktisk det, vi gør her. Altså, der kunne vel være nogle steder rundtom i landet, hvor Enhedslisten ikke har 20 pct. af vælgerne, og som måske havde mere brug for det her end lige København, som skal have i pose og sæk.

Ordføreren.

Jeg synes faktisk ikke, jeg står og lefler for nogen, heller ikke for de 20 pct. af københavnerne, som jeg er meget taknemlig for vælger at gå ned og stemme på Enhedslisten, når der er kommunalvalg i Danmark. Jeg står faktisk her på Folketingets talerstol og siger, at de byer, de kommuner, der er rige, skal bidrage noget mere til dem, der er fattige.

Men jeg står også og siger, at jeg synes, det er mærkeligt, at nogle af de kommuner, som f.eks. slet ikke får tilskud fra den her sociale særtilskudspulje, og som ikke har særlig store problemer med socialt udsatte borgere, f.eks. er nogle af de kommuner, der er i Nordsjælland, hvor hr. Søren Pape Poulsen har en væsentlig større opbakning i visse kommuner, end Enhedslisten har. De kommuner kommer jo nu overhovedet ikke til at bidrage til, at socialt udsatte i kommuner rundtomkring i landet skal få det bedre, og det synes jeg er helt skævt.

Så er det hr. Carl Holst.

Jeg hæfter mig ved, at ordføreren anerkender, at der er nogle kommuner, der i dag med den nuværende pulje får penge, som de ikke har så stort behov for som andre kommuner, der ikke får penge. Jeg tror, det var sådan nogenlunde korrekt citeret.

Er ordføreren så ikke enig i det, der er hensigten med lovforslaget? Jeg anerkender, der kan være noget proces, man kan være uenig om, men er ordføreren ikke enig i hensigten, nemlig at man laver en omfordeling, i forhold til at puljen ikke skal gå til kommuner, der har det økonomisk godt, men skal omfordeles til, at man sikrer, at hjælpen til den sociale indsats skal gå til kommuner, der har det økonomisk svært?

Så er det ordføreren.

Jeg er fuldstændig uenig med spørgeren i, at der ikke er et stort behov her. Den her pulje bliver tildelt ud fra nogle objektive kriterier – jeg har selv stået og læst dem op – bl.a. andelen af stofmisbrugere, andelen af førtidspensionister, andelen af folk, der er i behandling for alkoholmisbrug, andelen af indbyggere, der bor i alment boligbyggeri, osv. Puljen bliver tildelt ud fra objektive kriterier, i forhold til hvor behovet er størst.

Så er det rigtigt, at der er nogle kommuner – det kan være København, det kan også være Aarhus eller andre steder – som er større byer, og som har større problemer med socialt udsatte end andre kommuner, men som også har en solid økonomi. Er det så ikke rimeligt, at de bidrager noget mere til de fattige kommuner? Der sagde jeg også i mit ordførerindlæg: Jo, jeg synes generelt, at de kommuner, som har mest, skal bidrage noget mere til de kommuner, der har mindst. Det er et godt socialistisk princip, som vi står for i Enhedslisten.

Jeg synes bare, det er utrolig ærgerligt – og det spørgsmål vil jeg gerne stille spørgeren – at det ikke f.eks. bliver nogle af de kommuner, som har allermest i det her land, og som stort set ikke har nogen sociale problemer i form af socialt udsatte, der kommer til at betale her. For det er jo lige præcis konsekvensen af kun at afskaffe den sociale særtilskudspulje uden at tage det som en bredere diskussion af, hvordan vi laver en fornuftig udligningsreform.

Spørgeren.

Hvad angår ordførerens spørgsmål til mig: Det er bare ikke det, det drejer sig om, for uanset puljen, som den er i fremtiden, eller som den er nu, så er det ikke noget med fordeling i forhold til kommunal udligning. Det, det drejer sig om, er, at der er skabt en pulje, som få kommuner får noget fra. Det er et kendetegn for mange af de kommuner, at de økonomisk har det godt. Det, man ønsker, og det, som er hensigten, er, at den pulje skal fordeles på en anden måde, så den ikke går til store kommuner, hvoraf nogle har det godt, men til de kommuner, som har det økonomisk svært, og som stadig væk har sociale udfordringer. Det er det, der er hensigten med lovforslaget.

Ordføreren.

Ja, men den her pulje – og nu gentager jeg mig selv – kom til i forlængelse af en udligningsreform, hvor man tog en bredere diskussion, og hvor nogle af de kommuner, der havde mest, på retfærdig vis kom til at betale noget mere. Samtidig oprettede man den her pulje, hvor man sagde, at nogle af de kommuner, der har betalt penge, har nogle ekstra problemer med socialt udsatte, som andre kommuner ikke har, så de får et plaster på såret. Derfor hænger den her diskussion om den sociale særtilskudspulje for mig sammen med den bredere diskussion om en udligningsreform.

Jeg synes egentlig, det er lidt uærligt at sige fra Venstres side, at nu tager man nogle penge nogle steder fra, hvor Venstre ikke har særlig mange vælgere, og giver til nogle socialt udsatte, i stedet for at tage den mere ærlige diskussion: Hvordan sikrer vi, at de kommuner, der har mest – også de kommuner, hvor Venstre har stor opbakning – bidrager noget mere til landets socialt udsatte? For den tilkendegivelse har jeg nemlig ikke hørt fra nogen i Venstre i dag. Jeg har til gengæld hørt mig selv stå heroppe og sige, at jeg synes, det er rimeligt, at f.eks. en kommune som Københavns Kommune betaler noget mere.

Tak til hr. Rune Lund. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og vi tager den næste ordfører, som er fru Laura Lindahl fra Liberal Alliance.

Det er ikke sådan, når den laveste kommer efter den allerhøjeste, for så tager det lige lidt tid at få talerstolens mikrofon på plads.

Liberal Alliance støtter regeringen i at nedlægge den sociale særtilskudspulje, og som flere ordførere har været inde på, er det jo ikke mindst, fordi vi kan se, at de kommuner, som primært nyder godt af puljen, er storbykommuner, som ganske rigtigt har en stor koncentration af borgere med sociale udfordringer, men altså også er de kommuner, som prioriterer bycykler, lysende bænke, cyklende julemænd og kommunalt betalte bybusser.

Der er ikke nogen tvivl om, at vi i Liberal Alliance ønsker at komme social udsathed til livs. Men det er altså også noget med, at kommunerne selv skal tage ansvar og have fokus på kerneopgaverne. Og det her med social udsathed er en kerneopgave ude i kommunerne, så hvis de prioriterede kerneopgaverne, ville økonomien også række.

Derudover ved man jo – for det har vi brugt rigtig meget tid på i Socialudvalget – at hvis der investeres tidligt og massivt i at undgå social udsathed, så giver det faktisk en økonomisk gevinst for kommunerne. Nogle kommuner har helt tydeligt vist, at udover alle de menneskelige gevinster, der er ved at investere massivt for at forhindre social udsathed, så gavner det sådan set også økonomien. Så allerede uden en særpulje har kommunerne altså økonomiske incitamenter til at prioritere social udsathed.

Sidst, men ikke mindst, mener vi i Liberal Alliance sådan set også, at man på tværs af partierne her i Folketinget bør genoverveje og drøfte, hvordan socialpolitikken skal skrues sammen. Jeg tror ikke på, at det der fokus på at have en pulje, som laves herinde i Folketinget, og som kommunerne så kan søge tilskud fra og få tildelt en bid af, er en god løsning i forhold til at komme social udsathed til livs.

Når man taler med nogle af dem, som arbejder med de socialt udsatte, f.eks. Gadejuristen, så siger de, at det ikke er et spørgsmål om flere penge, men et spørgsmål om at bruge pengene rigtigt. Det hører man hele vejen rundt: Pengene skal bruges rigtigt. Og det gør vi ikke i dag. Eksempelvis bliver der jo peget på et initiativ, som Liberal Alliance og Radikale Venstre har taget sammen, idet vi har stillet forslag om at indføre et socialt frikort, så man i højere grad kan give de her socialt udsatte nogle muligheder for at komme tilbage til livet; så man kan bruge nogle værktøjer, som ikke bare er en pose penge fra Folketinget, men noget, som er tænkt lidt anderledes og lidt bredere, i forhold til hvordan man reelt kommer socialt udsathed til livs frem for bare at tænke i økonomi.

Derudover er Liberal Alliance ikke særlig stor tilhænger af puljestyring. Det er bureaukratisk og tungt, og vi synes ikke, at man skal gå den vej. Vi synes sådan set, at kommunerne skal have frihed til at bruge og prioritere deres egne penge, men med den frihed følger der jo også et ansvar, som netop handler om at prioritere kerneopgaverne og ikke alt muligt andet tant og fjas.

Liberal Alliance støtter derfor regeringens lovforslag her.

Når det så er sagt, kan vi jo læse, at hensigten er at etablere en ny satstilskudspulje i forlængelse af finansloven for 2017, og der må vi i Liberal Alliance bare klart og tydeligt sige, at det ikke er sikkert, at vi ønsker det. Så det skal der selvfølgelig være en drøftelse af, når vi når til finanslovsforhandlingerne, og det, vi alene tager stilling til nu, er nedlæggelse af den her pulje og altså ikke, hvad der fremadrettet skal ske med de her 400 mio. kr.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rune Lund fra Enhedslisten.

Jeg vil bare i forlængelse af det, som ordføreren lige sagde her til sidst, have ordføreren til at bekræfte, at hun vil stemme for at nedlægge den sociale særtilskudspulje, hvor 400 mio. kr. hvert år går til nogle af landets mest udsatte borgere, og at hun ikke på nogen måde vil garantere, at Liberal Alliance vil stemme for en ny pulje, hvis Liberal Alliance bliver en del af finanslovsforhandlingerne i forhold til finansloven for 2017. Skal det forstås sådan?

Ordføreren.

Det, jeg kan bekræfte, er, at vi ønsker at nedlægge den her pulje, som vi synes er dybt urimelig. Og ja, det er fuldstændig korrekt: Vi står ikke her og garanterer, at vi stemmer for en ny særtilskudspulje på 400 mio. kr., men det bliver et led i nogle finanslovsdrøftelser, som kommer til at foregå til efteråret.

Spørgeren.

Dermed står det også fuldstændig klart, at der er total usikkerhed om, hvorvidt der overhovedet kommer en ny pulje efter den her, så tak for det klare svar. Jeg vil så stille et spørgsmål, og det er, om ordføreren for Liberal Alliance ikke mener, det er en god idé, at nogle af de kommuner, som er allerrigest i det her land, men som ikke har særlig store problemer med socialt udsatte borgere, i højere grad betaler for, at de kommuner, som har en dårlig økonomi eller svær økonomi, men som også har mange socialt udsatte borgere, får tilført flere midler.

Ordføreren.

Som jeg også nævnte i min ordførertale, er vi meget optaget af, at kommunerne også selv tager et ansvar. Hvis man kigger i tallene, kan man se, at rigtig mange af de kommuner, som har store økonomiske udfordringer, rent faktisk kunne konkurrenceudsætte meget mere, og at de på den måde kunne skabe en bedre økonomi for sig selv, og det ønsker vi at man starter med. Vi ønsker også en reform af udligningssystemet, som er mere gennemsigtig, og derfor mener vi jo netop, at det at gå ind og fjerne nogle af de her puljer, som gør det rigtig svært gennemsigtigt, vil være en fordel.

Tak til fru Laura Lindahl. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så går vi over til den næste ordfører, og det er fru Pernille Schnoor, der repræsenterer Alternativet.

Tak. I København bliver de rige rigere, mens de fattige desværre bliver fattigere. I København oplever man en større ulighed, som ikke vil blive mindre med beslutningen om en lav integrationsydelse og et kontanthjælpsloft. Der er blevet talt meget om København i dag. 28 pct. af landets hjemløse bor i København, 25 pct. af landets stofmisbrugere bor i København, og 17 pct. af landets langtidsledige bor i København. De store byer i Danmark har desværre stadig væk flere boligområder med alvorlige sociale problemer.

L 180 vil gøre indsatsen for at bekæmpe uligheden meget sværere for disse kommuner. L 180 indebærer nemlig, at regeringen vil nedlægge den sociale særtilskudspulje, som blev oprettet for netop at give særtilskud til de områder med en stor koncentration af sociale problemer, og det er i høj grad i storbyerne. Alternativet frygter, ligesom Københavns Kommune også angiver i sit høringssvar, at en afskaffelse af den sociale særtilskudspulje vil betyde, at opgaven med at løfte de allersvageste borgere i samfundet bliver væsentlig sværere. Også Odense Kommune finder afskaffelsen af den sociale særtilskudspulje stærkt problematisk. Her har de, som det er blevet nævnt tidligere i dag, f.eks. brugt midlerne fra puljen til indsatser i Vollsmose, indsatser, der handler om at få et højere uddannelsesniveau, få flere i arbejde, opnå større tryghed og skabe en mere blandet beboersammensætning, altså rigtig gode tiltag, som kan være med til at skabe større social mobilitet, mindre ulighed og skabe social bæredygtighed.

Med lovforslaget får store byer som København, Aarhus og Odense ændret deres økonomiske vilkår væsentligt. Vi risikerer hermed, at man i de store byer ikke har økonomi til at tage sig ordentligt af de socialt udsatte. Regeringen ønsker at nedlægge puljen for muligvis at oprette en ny; regeringen vil drøfte det som et led i finanslovsforhandlingerne for 2017. Alternativet ønsker ikke at gamble med de udsatte i samfundet, hvilket vi finder at man gør ved at nedlægge puljen, uden at man med det samme opretter en ny. Men Alternativet anerkender også, at andre kommuner end Danmarks største kommuner har udfordringer med boligområder med en stor andel af socialt udsatte, og derfor anerkender vi også, at det kan være fornuftigt at prioritere kommuner i en svær økonomisk situation. Men vi finder det ikke rimeligt, at regeringen ønsker at nedlægge puljen, uden at kommunerne kender deres økonomiske situation for det kommende år i forbindelse med budgetlægningen, og vi finder det problematisk at sætte kommunerne i en situation, hvor de må vente til finanslovsforhandlingerne, før de kender deres økonomiske situation vedrørende socialt udsatte.

Vi er imod forslaget, som det foreligger her. For vi risikerer, at de socialt udsatte falder ned i et hul i den tid, der går, fra L 180 træder i kraft, og indtil finanslovsforhandlingerne er afsluttet. Lovforslaget er simpelt hen for uklart, så vi er imod.

Der er en kort bemærkning fra fru Laura Lindahl.

Tak. Ordføreren sagde i sin ordførertale, at ved at nedlægge den her pulje risikerer vi, at de store byer ikke har råd til at tage sig af de særlig socialt udsatte. Hvis nu man kigger lidt på, hvordan de store byer forvalter deres økonomi, og hvis man kigger lidt på alle de kulturprojekter, der bliver iværksat, så vil jeg gerne spørge ordføreren, om ordføreren mener, at det er kommunale kerneopgaver – man kan f.eks. tage et havnebad i Odense, eller man kan tage stadioner. Er sådan nogle kulturprojekter kommunal kernevelfærd, som skal prioriteres over de socialt udsatte?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at det her lovforslag omhandler, hvorvidt man helt skal fjerne kulturelle aktiviteter i de forskellige byer. Jeg har bemærket, at ordføreren før i forbindelse med det her lovforslag talte om tant og fjas. Det synes jeg måske er sådan en lille smule hånligt over for de kommunalbestyrelser, der faktisk sidder og prøver at skabe nogle gode helheder for de borgere, der bor der. Mener ordføreren, at det er tant og fjas, man laver i det kommunale arbejde ude i kommunalbestyrelserne i Danmark?

Spørgeren.

Ja, langt hen ad vejen synes jeg, der bliver brugt rigtig, rigtig mange skattekroner på tant og fjas ude i kommunerne. Jeg sidder selv i en kommunalbestyrelse og har jo set, hvordan man bruger penge på f.eks. kommunale bycykler. Og jeg synes sådan set, det er ret kritisabelt, at man vælger at bruge penge på kommunale bycykler, mens man så går ud og siger, at man ikke har råd til at tage sig af de socialt udsatte. Der mener jeg, at prioriteringen burde være meget klar, i forhold til at social udsathed selvfølgelig er en kerneopgave langt over kommunale bycykler, og det er sådan set det, jeg er interesseret i at høre ordføreren, om ordføreren ikke mener. Så når ordføreren siger, at man er bange for, at de i storbyerne ikke har råd til at tage sig af social udsathed, handler det så ikke om prioritering?

Ordføreren.

Jeg tror gerne, jeg vil gentage det, som jeg sagde i min ordførertale: 28 pct. af landets hjemløse bor i København, 25 pct. af landets stofmisbrugere bor i København, 17 pct. af landets langtidsledige bor i København. Nu går man så ind og laver en integrationsydelse, et moderne kontanthjælpsloft, som heller ikke gør det nemmere, og som formentlig også vil skabe flere socialt udsatte, så jeg synes egentlig, at det er ærgerligt at få den her diskussion til at handle om tant og fjas, for jeg oplever ikke, at det er tant og fjas, man beslutter i kommunerne rundtomkring i Danmark.

Tak til fru Pernille Schnoor, der er ikke flere korte bemærkninger. Og den næste ordfører er fru Marianne Jelved fra Radikale Venstre.

Inspireret af ordførerne, der kom på talerstolen før mig i den her sag, vil jeg indlede med en historie fra det virkelige liv.

Vi kender alle sammen diskussionen om Udkantsdanmark – hvilket jeg synes er et forfærdeligt begreb, der er stigmatiserende og ødelæggende på mange måder – men det blev engang for mange år siden defineret som vest for den jyske højderyg. Der var det helt galt. Så kom der nogle kloge mennesker og så på Danmark lidt oppefra og sagde, at det at se på uddannelsesniveauet måske var en forkert måde at se på Danmark på. Vi burde måske se på, hvor Underdanmark, som de kaldte dem, bor. Og dem definerede de som par på kontanthjælp igennem længere tid.

Ja, hvor boede de? Hvor bor de? I København, Odense og Aarhus. Det er altså i virkeligheden Udkantsdanmark. De tre byer har faktisk rigtig store udfordringer på mange måder – vi har hørt det fra ordførerne – og kontanthjælpsloftet gør det ikke bedre, det gør det værre. En enlig mor med to børn mister godt 30.000 kr. i rådighedsbeløb med kontanthjælpsloftet.

Med det her lovforslag taler vi om de mest udsatte mennesker i vores samfund. Det er blevet nævnt, at det er borgere uden bolig, med psykisk sygdom, problemer med misbrug, lav indkomst og en kæmpe høj arbejdsløshed. Mange er på førtidspension, og der er kriminalitetsproblemer. Det er altså helt specielle grupper, vi taler om. Hvor er de samlet henne? De er nemlig ikke samlet vest for den jyske højderyg eller i Nordjylland eller andre udmærkede steder i Danmark. De er typisk i byerne, i de større byer. Derfor var det ganske naturligt, at der blev lavet et lovforslag om en særtilskudspulje, og vi behandler nu et lovforslag om at ophæve den særtilskudspulje.

Det er trist, fordi det netop drejer sig om områder i byer og ikke bare et antal borgere, der bor spredt rundt i en kommune et eller andet sted i Danmark. Det kan være slemt nok, men det er helt anderledes udfordringer, når vi står med samlede områder med stor sårbarhed og udsathed. Det er det datagrundlag, der har været brugt for at give kommuner mulighed for at søge penge fra særtilskudspuljen. København, Odense, Aarhus og Esbjerg er jo i en helt særlig situation, for der taler vi om store boligområder, som jeg ikke behøver nævne ved navn her.

Så siges der i lovforslaget her, at det, der er uheldigt, og som er baggrunden for, at regeringen ønsker at ophæve den her lov, er, at man med den måde at give midler på til særlige områder i særlige kommuner, der har særlig mange af dem, ikke tager hensyn til kommunens økonomiske udgangspunkt. Det er klart, for det har overhovedet ikke været meningen med den lov, som gælder i dag. Det har aldrig været meningen, at man skulle tage udgangspunkt i kommunernes økonomiske udgangspunkt. Nej, man skulle tage udgangspunkt i de mennesker, der bor der, de mennesker, som har brug for en særlig håndsrækning, og som belaster særlig meget, fordi der er relativt mange med den kategori af problemstillinger, som netop findes i de byer.

Så det har været fuldstændig åbenlyst for enhver, at det er sådan, og at det var det, der var baggrunden. Der er en overrepræsentation af borgere med sociale problemer i de områder i kommunerne, og det er altså boligområder, vi taler om.

Derfor synes jeg, det er en søgt måde at skaffe midler på, for det er jo det, det handler om. Nu er finansministeren hjulpet af social- og indenrigsministeren på vej rundt i lovjunglen for at finde ud af, hvor man kan skaffe nogle midler til de blå partier til finanslovsforhandlingerne. For alle skal jo have noget, og derfor samler de penge til huse. Det er det, det handler om. Det handler overhovedet ikke om at give penge til særligt socialt udsatte. Det vil jeg i hvert fald gerne se.

Jeg har noteret mig, at det er i størrelsesordenen 400 mio. kr., og vi vil nøje følge i finanslovsdebatten, om det er det, der på en eller anden måde bliver ført tilbage til de sårbare og udsatte mennesker i Danmark. For det er det, der er meningen med det her. Vi vil se det, før vi tror det.

Tak til fru Marianne Jelved. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går over til næste ordfører, og det er fru Trine Torp fra SF.

Tak. I SF synes vi, det er en temmelig usympatisk metode, regeringen har valgt, når den i dag foreslår nedlæggelse af den sociale særtilskudspulje. For det første, fordi vi har en tradition for, at der foreligger et større udredningsarbejde fra Finansieringsudvalget, hver gang vi ser på ændringer i tilskuds- og udligningssystemet. For det andet har regeringen i bemærkningerne til lovforslaget ikke brugt tid eller kræfter på at beskrive de kommunaløkonomiske konsekvenser for de kommuner, der i dag modtager tilskud.

Man skriver blot, »at midlerne i den nuværende sociale særtilskudspulje ikke i tilstrækkeligt omfang ydes til de kommuner, som har mest behov for et ekstra økonomisk tilskud«. Det er for upræcist, og derfor har jeg også allerede i sidste uge bedt ministeren fremsende beregninger over de kommunaløkonomiske konsekvenser for de enkelte kommuner.

Jeg vil selvfølgelig ikke afvise, at der i dag er enkelte store bykommuner, som modtager penge fra tilskuddet, hvor deres økonomi ud fra en samlet og gennemsnitlig betragtning er rimelig. Men det gælder vel ikke for alle de kommuner, der i dag modtager en del af det sociale særtilskud. Spørgsmålet er derfor, hvordan de vil blive kompenseret fremadrettet, og det er der også allerede blevet rejst spørgsmål om her i salen. Der er ikke nævnt nogen overgangsordninger i lovforslaget, så de kan blot se frem til yderligere nedskæringer ud over dem, som følger af regeringens såkaldte omprioriteringsbidrag.

Som et eksempel kan jeg oplyse, at en fattig kommune som Ishøj med mange sociale udfordringer skal ud og finde ca. 8 mio. kr. ekstra til næste år, fordi det sociale særtilskud forsvinder. Det duer ikke, og man kunne i det mindste, hvis man virkelig havde et ønske om at tilgodese de fattigste kommuner og mindske det administrative bøvl, have foreslået at udvide den almindelige særtilskudspulje, der typisk går til de allerfattigste mennesker eller de kommuner, som p.t. er mest udfordret. Det synes altså ikke at være tilfældet, så derfor må SF stemme nej til lovforslaget.

Tak til fru Trine Torp. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Søren Pape Poulsen fra Det Konservative Folkeparti.

Vi behandler i dag L 180, som handler om at nedlægge den sociale særtilskudspulje, hvilket vi fra Det Konservative Folkeparti kan bakke op om. Når man har hørt på diskussionen i dag, er det måske på tide, at vi minder os selv om, at vi diskuterer ikke hele den sociale indsats i kongeriget, men vi diskuterer puljen her.

Den sociale særtilskudspulje blev oprettet af den tidligere regering med det formål at foretage en større udligning mellem de kommuner, som har et større antal borgere med sociale problemer, og de kommuner, som har et mindre antal borgere i den gruppe. Det er et princip, som vi Konservative i princippet er enige i. Problemet med ordningen er, at den ikke virker efter hensigten, tværtimod. Fordelingen af særtilskudspuljen tager ikke hensyn til den enkelte kommunes samlede økonomiske udgangspunkt – det mener vi den burde – for at finansiere en social indsats i de pågældende områder i kommunen.

Derfor har konsekvensen af puljen været, at midlerne i væsentlig grad er gået til de større bykommuner, fordi de har en høj koncentration af borgere med sociale problemer. Havde man foretaget en helhedsvurdering af de selv samme bykommuners økonomiske situation, er der ikke nødvendigvis tale om kommuner i en svær økonomisk situation, som også ministeriet skriver i bemærkningerne. Med andre ord har man med særtilskudspuljen skabt en omvendt Robin Hood, hvor økonomisk vanskeligt stillede kommuner finansierer bykommuner med en ellers mere robust økonomi. Vi bakker op om forslaget også af den grund, at vi får gjort op med det.

Endvidere står der i bemærkningerne, at ministeren lægger op til en drøftelse af, hvordan vi på anden måde kan sikre kommuner med en gruppe med sociale problemer. Den drøftelse deltager vi meget gerne i, for det her handler jo ikke om, at vi ikke skal have indsatser over for folk, der i visse situationer er på samfundets kant. Vi er meget optagede af at skabe de bedst mulige rammer for at sikre vores svageste samfundsborgere inden for de økonomiske ressourcer, vi nu engang har til rådighed, og de bedste rammer skaber vi altså ikke ved at tage penge fra kommuner, som i forvejen er økonomisk udfordret, og hvor man så sandelig også har mennesker boende med store udfordringer, og omfordele dem til store nye kommuner.

Derfor støtter vi L 180.

Ordføreren er så heldig, at der er en kort bemærkning fra hr. Rune Lund.

Nu har vi jo hørt fru Laura Lindahl fra Liberal Alliance sige, at Liberal Alliance stemmer for det her lovforslag, fordi puljen afskaffes, men at Liberal Alliance ikke automatisk vil lægge stemmer til en ny pulje, det afhænger af de konkrete forhandlinger – det afhænger sikkert af, hvor mange topskattelettelser Liberal Alliance f.eks. kan få igennem i forbindelse med en finanslovsforhandling.

Hvad er De Konservatives holdning i den her sag? Er det også De Konservatives holdning, at man kun stemmer for afskaffelsen, og at man ikke vil garantere for, at man lægger stemmer til en ny særtilskudspulje? Og hvis man her fra Folketingets talerstol gerne vil garantere for, at man vil lægge stemmer til en ny særtilskudspulje, skal det så være en pulje, der er på præcis samme økonomiske niveau som den pulje, som lovforslaget indebærer skal afskaffes?

Ordføreren.

Jeg kan sige, at jeg er helt enig i det, der står i fremsættelsestalen, om, at vi i finanslovsforhandlingerne skal drøfte, hvordan vi så laver en social indsats, der måske gør det på en bedre måde. Jeg vil ikke stå her og garantere, at det bliver det samme med krone til krone. Det vil jeg simpelt hen ikke, for jeg tror, at forløbet af finanslovsforhandlingerne kan vise, at det nødvendigvis ikke hænger sådan sammen. Men jeg må bare sige, at vi er dybt optaget af det her.

Altså, vi var, som jeg husker det, også det eneste parti i valgkampen sidste år, der var så vanvittige at lægge et forslag frem om, hvordan vi kunne gøre endnu mere for vores hjemløse i det her samfund. Det behøver nødvendigvis ikke at være via særtilskudspuljer. Det kan være på andre måder. Men vi interesserer os for det her.

Forudsætningen for at have frihed i et samfund og for at give flest mulige mennesker frihed til at gøre, hvad de vil, handler også om, at vi så holder hånden under dem, der ikke kan selv. Det er helt afgørende med det politiske udgangspunkt, som jeg har.

Spørgeren.

Tak for det svar. Nu står det fuldstændig klart, at der i det her Folketing kun er flertal for at afskaffe den sociale særtilskudspulje, at pujlen på 400 mio. kr., når den bliver afskaffet, vil indgå i råderummet, som regeringen vil bruge i forbindelse med en finanslovsforhandling, og at de penge lige så godt kan gå til topskattelettelser, som de kan gå til landets socialt udsatte. Dermed er det totalt usikkert, hvad de her penge ender med at skulle blive brugt til, og dermed er det totalt usikkert, hvad for en pulje der i sidste ende kommer ud af det her. Det er – man skal jeg sige – et resultat af dagens debat. Tak for den klargøring.

Så vil jeg stille et enkelt spørgsmål, og det er: Når nu ordføreren siger, at man skal tage det samlede økonomiske udgangspunkt og lave en helhedsvurdering, vil det så ikke være rimeligt, at nogle af de kommuner, hvor bl.a. hr. Søren Pape Poulsen har rigtig mange vælgere, bidrog noget mere til nogle af de fattige kommuner, som f.eks. har mange socialt udsatte, i stedet for at det er kommunerne med socialt udsatte, som så, hvis det her lovforslag bliver vedtaget, skal betale til kommuner, som også har socialt udsatte?

Ordføreren.

Ja, der er jo desværre for få kommuner, hvor vi har rigtig mange vælgere, men jeg er taknemmelig og glad for, at der findes steder, hvor vi står rigtig godt. Mange af de steder er kommuner, som også er ekstremt veldrevne, og det glemmer man nogle gange, altså, en ting er skattegrundlaget, en anden ting er, at det også handler om, hvor veldrevet en kommune så er. Det er også en del af det, så nu skal vi ikke skabe et billede af, at de ikke bidrager i forvejen. Jeg synes, de bidrager så rigeligt.

Så har jeg lige noget at sige til den første bemærkning, som spørgeren kom med. Jeg synes, det var en gevaldig konklusion. Jeg tror ikke, og det står jo at læse i papirerne, at der er nogen af os, der har til hensigt at sige: Nå, men vi er så ligeglade med den her gruppe, den skal der ikke gøres noget for socialt. Men jeg vil sige, at der kommer forhandlinger med kommunerne både nu og i forbindelse med finansloven.

Tak. Der er en kort bemærkning mere, nej, der er to korte bemærkninger. Den første er fra hr. René Christensen.

Ja, meget kort vil jeg sige, at jeg er helt enig i ordførerens konklusion, så det her er bare en opfølgning på Enhedslistens konklusion. Kan ordføreren bekræfte, at det jo ikke er sådan, at vores social- og indenrigsminister overhovedet ikke kommer med forslag uden at have tænkt sig om, og at hensigten, der ligger i det her, er, at man i stedet prioriterer midler til kommuner, som er i en svær økonomisk situation? Man tager altså et andet udgangspunkt. Så i stedet for at gøre det, man gjorde tidligere, hvor man kiggede på boligmasse og arbejdsløshed, siger man nu, at man vil tage et andet sigte og kigge på den økonomiske situation, som kommunerne står i, og derved flytte fokus fra de store byer og ud til provinsen.

Ordføreren.

Det kan jeg fuldstændig bekræfte. Det, jeg bare ikke turde bekræfte 200 pct. her fra Folketingets talerstol, var, at det i kroner bliver 1:1. Det skal man nok passe på med at gøre i det øjeblik, man går ind ad døren til forhandling. Men ellers er jeg fuldstændig enig i, at det selvfølgelig sker ud fra de kriterier, og det er også det, ministeren lægger op til at vi selvfølgelig bør gøre. Fuldstændig enig!

Så er det fru Pernille Schnoor.

Tak. Jeg kan forstå på ordføreren, at ordføreren er positiv over for, at der skal afsættes midler på finansloven til udsatte borgere i kommunerne. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om ordføreren anerkender, at det er problematisk for kommunernes budgetlægning, at det er uklart, om der kommer en ny pulje, hvor stor puljen bliver, og hvilke kommuner der får mulighed for at modtage støtte. Der er altså en masse uklarheder i det her lovforslag.

Ordføreren.

Nu er det jo lidt fra år til år med den her pulje, og der er afsat penge for 2016. Dem har man indtil årets udgang, og her i maj og juni, hvor KL og regeringen sætter sig sammen, skal der laves aftaler med landets kommuner. Og så bliver der også finanslovsforhandlinger senere på året, hvor vi kan diskutere det.

Spørgeren kan jo så have ret i at spørge, hvad det så helt kommer til at betyde. Når man søger om en særtilskudspulje, kan det jo også være forskelligt, hvad man får, og jeg er nødt til at sige, at det er noget af det, vi må drøfte. Men der kan jo tages flere tiltag, når den sociale indsats i Danmark skal drøftes. Det er jo ikke sikkert, at det kun kan ske via en bestemt pulje i en bestemt form.

Spørgeren.

Så kunne jeg godt igen tænke mig at spørge, om ordføreren anerkender, at det er problematisk, at det her lovforslag er så uklart, at kommunerne ikke engang er sikre på, om der kommer en pulje til socialt udsatte.

Ordføreren.

I forhold til om det er problematisk: Altså, sådan er det jo på rigtig mange områder, hvor der er puljer, som man som kommune søger. Nu har jeg selv haft fornøjelsen af at være kommunalpolitiker, og der er det jo sådan, at man gerne vil være sikker på de kroner, der kommer ind, men det ændrer sig jo hver eneste år. Og det ved enhver kommunalpolitiker: Når man går til budgetforhandlinger, kommer man nok til at lave ting lidt om, for der er nogle forhandlinger med både regeringen og efterfølgende i forhold til en finanslov, der skal på plads. Så der vil altid være en usikkerhed. Jeg tror, det ville være mærkeligt, hvis jeg sagde noget andet.

Så er det fru Trine Torp.

Jeg vil gerne lige følge lidt op på det, for jeg har også siddet i en kommunalbestyrelse, og normalt er det jo sådan, at de her særtilskudspuljer bliver meldt ud, før der er finanslovsforhandlinger. De bliver nemlig meldt ud, inden kommunerne skal til at lægge budgetter. Så jeg vil høre: Kan ordføreren garantere, at kommunerne kender de beløb, inden de lægger deres kommunale budgetter? Det var det ene spørgsmål.

Det andet er: Nu er der usikkerhed om, om det krone til krone vil blive betalt tilbage til socialt udsatte, men hvis man ikke helt kan stille den garanti, kan man så i det mindste stille en garanti om, at det krone til krone kommer tilbage til kommunerne?

Ordføreren.

Til det første spørgsmål: Nej, jeg kan bestemt ikke give den garanti, at man så ved, hvad der sker det næste år, for det kommer an på de forhandlinger, der kommer efterfølgende. Det står meget klart i de papirer, vi har til rådighed.

Det hænger sammen med det andet, som spørgeren spurgte om, nemlig om vi kan garantere, at alt går tilbage til kommunerne. Jeg har konstateret, at der er et flertal her i Folketinget, der mener, at det omprioriteringsbidrag, der er, generelt skal styrke velfærden og sendes tilbage. Og så ligger der i forhold til det her forslag også intentioner om, at det nu skal diskuteres, hvordan det så er, man fordeler det, så man tager mere hensyn til den enkelte kommunes økonomiske formåen. Jeg kan jo ikke stå her og sige, hvordan det ender. Jeg kan bare konstatere, at det er det, som der står er hensigten. Og den hensigt er jeg enig i.

Jeg kan se, at hr. René Christensen har fået en åben mikrofon, men det skal han ikke have. Det er nemlig fru Trine Torp, der har ordet nu.

Så reelt ved vi ikke, om det her bliver brugt på de socialt udsatte eller på kommunerne, i hvert fald det fulde beløb, men der er en hensigtserklæring. Kan man forestille sig, at nogle af de her penge f.eks. bliver brugt til skattelettelser?

Ordføreren.

Man kan forestille sig rigtig meget, men hvilke penge der bliver brugt til hvad, kan vi jo have en diskussion af fra nu af, og til jorden går under, for hvordan gør man det op? Jeg synes sådan set, det vigtigste må være, hvilken social indsats vi gør i dette land, hvilken indsats vi gør for de svageste borgere, og der synes jeg jo at vi alle sammen har en forpligtelse til at gøre det yderste, for at flest mulige mennesker bliver trukket ud af en social tilstand, hvor man er hjemløs, eller hvor man på andre måder er udsat. Det synes jeg da at vi skal tage nogle initiativer til. Det synes jeg ikke afhænger af, hvilke puljer der har hvilke navne. Jeg synes ikke, vi sådan skal tænke i kasser i forhold til at hjælpe de mest udsatte i vores samfund.

Så tror jeg, vi kom igennem de korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Søren Pape Poulsen. Den sidste, der får ordet i denne runde, er social- og indenrigsministeren, der også hedder fru Karen Ellemann.

Tak til formanden, og tak til samtlige ordførere for en spændende debat – en debat, der sådan meget tydeligt viser, at der i hvert fald er områder, hvor vi ikke er enige. Men jeg vil da kvittere for debatten. Jeg synes, den har været livlig og fornuftig.

Så vil jeg blot sige, at det overordnede formål med det her lovforslag, som det også er sagt, er at få skabt mulighed for at få omprioriteret midler til kommuner, der er i en svær økonomisk situation. Det er en pulje, der har eksisteret siden 2013, og kriterierne for fordelingen af den her pulje betyder, at en væsentlig del af midlerne går til de større bykommuner, altså ikke kommuner, der er kendetegnet ved at være i en svær økonomisk situation.

Derfor mener jeg heller ikke, når jeg tager socialministerkasketten på, at man i den forbindelse gør det socialt fornuftige. For lige præcis kommuner, som ikke er i en vanskelig økonomisk situation, har en bedre mulighed for at løfte opgaven i forhold til at tilvejebringe den korrekte hjælp til udsatte grupper, uden at man skal modtage et særtilskud fra en social særtilskudspulje.

Det er derfor, at vi fra regeringens side – og det lyder, tak for det, som om der er et flertal for det – sådan set vil prioritere midlerne til kommuner i en svær økonomisk situation. Og det er derfor, at vi med det her lovforslag tilkendegiver, at vi vil arbejde for, at der oprettes en ny særtilskudspulje med virkning fra 2017. Det er jo korrekt, som flere ordførere har været inde på, at den her oprettelse af en ny særtilskudspulje og den konkrete fordeling af midlerne til kommunerne er noget, der kommer til at ske i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2017.

Men jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af spørgsmål. Jeg har noteret, at der allerede er stillet spørgsmål til, hvordan det egentlig er, fordelingen har været nu her i 2016, og jeg kan bekræfte – det kommer naturligvis også på skrift – det, der også er blevet sagt fra flere ordføreres side, nemlig at det er de større byer, der har fået andel i midlerne fra den her sociale særtilskudspulje.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rune Lund.

Vi kan jo her i debatten i dag at høre, at der er et flertal for at afskaffe den sociale særtilskudspulje. Men kan ministeren ikke bekræfte, at der ikke i dag her i Folketingssalen er konstateret et flertal for, at der skal oprettes en ny pulje som erstatning for den sociale særtilskudspulje, som et flertal udtrykt i Folketingssalen i dag ønsker at fjerne? Altså, kan ministeren bekræfte, at der ikke er noget flertal konstateret i Folketingssalen i dag for at oprette en ny pulje til erstatning for den sociale særtilskudspulje?

Ministeren.

Jeg kan i hvert fald bekræfte, at jeg har hørt det samme, som hr. Rune Lund har hørt. Fra Liberal Alliances side er det tydeligvis sagt, at det ikke er sikkert, at man synes, det er en god idé at lave en særtilskudspulje til kommuner i en økonomisk vanskelig situation, men omvendt, når jeg så lytter til andre ordførere fra sådan den røde blok, kunne det være, at der blandt dem ville være en interesse i at støtte et sådant forslag om at oprette en ny særtilskudspulje. Jeg tror generelt, at partier, som vitterlig mener, at det kommunale selvstyre skal bevares og skal fungere, også har en interesse i, at man ser på lige præcis kommunernes økonomiske situation, i forhold til hvilket befolkningsgrundlag de har.

Spørgeren.

Det vil så kræve, at et af de fem partier i oppositionen gik ind og lavede finanslov med regeringen, og at Liberal Alliance så ikke gjorde. Det er jo et meget interessant scenarie, som man måske ikke rigtig kan forestille sig.

Jeg takker for, at ministeren kan bekræfte, at der er flertal for at afskaffe puljen, konstateret i dag, men der er ikke noget som helst konstateret flertal for, at der skal oprettes en ny pulje. Det understreger for mig jo også bare, at de her penge kan gå til alt muligt. De kan gå til de topskattelettelser, som Liberal Alliance og regeringen gerne vil have; de kan gå til indkøb af nye kampfly; de kan gå til at gøre luksusbiler endnu billigere; de kan gå til at sænke skatterne for de rigeste, alt det, som regeringen allerede har gjort. Så er det ikke korrekt forstået, at det, der sker med de her penge, sådan set bare er, at de bliver proppet hen i det råderum, som regeringen har at lege med til de kommende finanslovsforhandlinger?

Ministeren.

Det kan jeg bekræfte ikke vil være tilfældet, for det er jo netop en pulje, der har været en omfordeling, så derfor er det jo en diskussion om den samlede kommunale økonomi, og hvordan tingene fordeles der. Det er i hvert fald at stramme den gevaldigt – det vil være min vurdering – altså den måde, hr. Rune Lund ønsker at udlægge det på, at så er det bare forsvundet så at sige. Det har jeg vanskeligt ved at forestille mig. Jeg har også vanskeligt ved at forestille mig, at en regering ikke kan opnå et flertal for, at man laver en pulje, som handler om en tildeling til de kommuner, der er i en økonomisk vanskelig situation.

Tak til social- og indenrigsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Hvis ikke der er nogen, der gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.