Skatteudvalget 2015-16
L 18 Bilag 8
Offentligt
1562252_0001.png
Bidrag til behandlingen af L 18 - Forslag til lov om ændring af
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
Dette bidrag til behandlingen af L 18 – Forslag til lov om ændring af lov om
inddrivelse af gæld til de offentlige har fokus på, at forældelsesfristen for
gæld til offentlige forsyningsvirksomheder også skal forlænges tilsvarende
som for SKAT.
Aarhus Kommune kan tilslutte sig, at forældelsesfristen for gæld til det of-
fentlige udskydes som følge af suspenderingen af EFI. Dog må vi opfordre
til, at forældelsesfristen for fordringer også kommer til at omfatte fordringer
fra offentligt (kommunalt) ejede forsyningsvirksomheder som f.eks. Affald-
Varme Aarhus.
Lovforslaget skal udvides til også at omfatte de offentligt ejede forsynings-
virksomheder á la AffaldVarme Aarhus, som i dag står uden mulighed for at
få inddrevet fordringerne. Ligesom SKAT har brug for at få forældelsesfristen
forlænget, har forsyningsvirksomhederne tilsvarende behov.
Fordringerne er en vigtig del af Aarhus Kommunes økonomi, og bør foræl-
delsesmæssigt ikke stilles ringere end andre krav fra Aarhus Kommune.
Ifølge en udtalelse fra skatteminister Karsten Lauritzen i TV-avisen den 25.
oktober 2015 bliver det langt vanskeligere for SKAT end antaget at få be-
mandet en ny inddrivelsesafdeling med 350 nye medarbejdere. Udsigten til
at få en effektiv offentlig inddrivelse via SKAT har således lange udsigter.
En manglende forlængelse af forældelsesfristen for offentligt ejede forsy-
ningsvirksomheder vil øge risikoen for at restancer falder for forældelsesfri-
sten. Dette kan medføre anseelige økonomiske tab for Aarhus Kommune og
dermed højere takster for AffaldVarme Aarhus’ kunder.
30. oktober 2015
Side 1 af 2
TEKNIK OG MILJØ
AffaldVarme Aarhus
Aarhus Kommune
Staben
Bautavej 1
8210 Aarhus V
Telefon: 89 40 15 00
Direkte telefon: 89 40 19 34
Telefax: 89 40 15 05
E-mail:
[email protected]
Direkte e-mail:
[email protected]
www.affaldvarme.dk
Sagsbehandler:
Lars Gjørtz Hougaard
L 18 - 2015-16 - Bilag 8: Henvendelse af 30/10-15 fra Aarhus Kommune
1562252_0002.png
SKAT har i et styresignal, SKM2010.86.SKAT, præciseret, at kommunale
forsyningsvirksomheder er forpligtet til at gøre brug af SKAT som restance-
inddrivelsesmyndighed jf. Lov om inddrivelse af restancer til det offentlige §
1. Dette gælder også 100 % ejede kommunale forsyningsvirksomheder.
Det vil derfor være stærkt urimeligt med den forskelsbehandling, som det
nuværende lovforslag vil medføre. I praksis vil det betyde, at visse kunder
opnår økonomiske fordele på bekostning af de øvrige kunder.
AffaldVarme Aarhus står meget gerne til rådighed for yderligere dialog i be-
stræbelserne på at samarbejde om en løsning på problemet.
30. oktober 2015
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Bjarne Munk Jensen
AffaldVarme Chef
[email protected]
Telefon +45 2920 9274