Bidrag til behandlingen af L 18 - Forslag til lov om ændring af
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
Dette bidrag til behandlingen af L 18 – Forslag til lov om ændring af lov om
inddrivelse af gæld til de offentlige har to budskaber.
1. Forældelsesfristen for gæld til offentlige forsyningsvirksomheder skal også
forlænges tilsvarende som for SKAT.
2. Offentlige forsyningsvirksomheder skal have hjemmel til at opkræve fordringer
uden om SKAT og det suspenderede EFI system, minimum indtil SKAT kan
løse opgaven tilfredsstillende igen.
Dansk Fjernvarme kan tilslutte sig, at forældelsesfristen for gæld til det offentlige
udskydes som følge af suspenderingen af EFI. Dog må vi opfordre til, at
forældelsesfristen for fordringer også kommer til at omfatte fordringer fra offentligt
ejede forsyningsvirksomheder, herunder offentligt (kommunalt) ejet
varmeforsyningsvirksomheder.
Lovforslaget skal udvides til også at omfatte de offentligt ejede
forsyningsvirksomheder, som i dag står uden mulighed for at få inddrevet deres
fordringer. Lige som SKAT har brug for at få forældelsesfristen forlænget, har
forsyningsvirksomhederne tilsvarende behov.
Ifølge en udtalelse fra skatteminister Karsten Lauritzen i TV-avisen den 25. oktober
2015 bliver det langt vanskeligere for SKAT end antaget at få bemandet en ny
inddrivelsesafdeling med 350 nye medarbejdere. Udsigten til at få en effektiv
offentlig inddrivelse via SKAT har således lange udsigter.
Dansk Fjernvarme det endvidere nødvendigt, at offentligt ejede varmeforsynings-
virksomheder får mulighed for at anvende andre instanser end SKAT ved
inddrivelse af deres restancer. Allerede nu oplever forsyningsselskaberne at
inddrivelsen hos SKAT fungere trægt, hvilket øger risikoen for at restancer falder
for forældelsesfristen. Dette medfører økonomiske tab for selskaberne og dermed
højere takster for de øvrige kunder.
29. oktober 2015
Side 1/2