Carsten Berger
Til
Skatteminister
Karsten Lauritzen
Frederiksberg den 04.11.2015.
Samt Skatteudvalget
Sendt pr. mail.:
Bidrag til behandling af L 18 – Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Kære Karsten Lauritzen
Jeg har modtaget dit svar på mit indlæg af 02.11.2015.
Min formulering har måske være uklar.
Men lad os tage nogle eksempler, der kan illustrerer nogle senarier, som helt sikkert vil forekomme,
begrundet i det opkrævningssystem, hvor det har været kendt i mange år, at det ikke har virket.
Eksempel 1.
Hansen og Olsen er helt ukendt for hinanden – ingen relationer.
Hansen bliver opkrævet kr. 10.000 i gæld, som han ikke kender noget til, men det modregnes pludselig i
overskydende skat. Hansen protesterer men til ingen nyttet, ingen svar kommer og/eller intetsigende svar.
Tiden går.
Olsen bliver pludselig opkrævet kr. 10.000 - 5 år efter, ukendt med fordringen, og beder om aktindsigt. Den
fremgår nu af aktindsigten, at kravet oprindelig er krævet hos Hansen, hvorfor Olsen kontakter Hansen og
spørger ind til det.
Det viser sig at kravet er korrekt overfor Olsen, men ikke overfor Hansen.
Olsen betaler (er det nu rimeligt at Olsen skal betale renter i 5 år ?, eller skal der ske forældelse for renter
efter 3 år ?)
Hansen kræver nu sine penge tilbage, som der er modregnet. Idet Hansen’s modregning er mere end 3 år
gammel, har han nu ikke noget retskrav – det offentlig nægter korrekt at tilbagebetale, da retskravet er ikke
længere er eksisterende, og Hansen lider derfor et tab.
For at bruge dine egne ord (overstegninger har jeg indsat, og med
rød
tilføjet ny tekst)
”Jeg
mener ikke, at det vil være hverken ret eller rimeligt, at de borgere og virksomheder, der ikke har betalt,
hvad de skylder det offentlige, skal slippe for at betale
ekstra,
fordi SKAT’s it-systemer ikke fungerede. Hvis
forældelsen ikke standses
er ens,
vil der være borgere, der betaler deres gæld til det offentlige, der vil
som
ikke
skulle betale regningen.”