Først og fremmest vil jeg da gerne takke for, at det er endt med – det fremgår i hvert fald, hvis man læser betænkningen – at alle partier i Folketinget kan se sig selv i det her lovforslag.
Det kommer sig jo af, at man over en årrække ikke har haft et effektivt inddrivelsessystem, og når man nu har trukket stikket til det stjernekrigs-it-projekt, som ikke har fungeret, og som man allerede har brugt alt for mange skattekroner på, er vi derfor nødt til at lave en midlertidig inddrivelsesorganisation, og som følge deraf er der jo en udfordring med, at der er en masse penge, bl.a.
skattegæld, som ikke bliver inddrevet.
Når gæld ikke bliver inddrevet, er det jo så alle dem, der betaler deres skattegæld, der skal betale det, der ikke kommer ind, og det er af hensyn til dem, der betaler deres skat og anden gæld til det offentlige, at vi altså har fremsat det her lovforslag om at afbryde forældelsen for mange af de her fordringer.
Så bliver der rejst en række spørgsmål fra Enhedslisten, og der er også blevet stillet en lang række udvalgsspørgsmål i forbindelse med lovforslaget.
Og jeg bliver nødt til at sige, at de sådan helt specifikke juridiske spørgsmål med konkrete eksempler ønsker jeg ikke at svare på her fra Folketingets talerstol, men jeg skal gerne svare efterfølgende.
Der har været rig mulighed for at spørge i udvalgsbehandlingen, og der er også blevet spurgt ind til det i et af spørgsmålene her til sidst, og der er bl.a.
det spørgsmål, der er stillet af hr.
Pelle Dragsted, der handler om, om det er korrekt forstået, at lovforslaget alene omhandler udskydelse af forældelsesfrister efter forældelsesloven, mens reglerne om bortfald af gæld efter f.eks.
lov om socialpolitik, § 95, og servicelovens § 165 stadig er gældende.
Og der svarer jeg, og det vil jeg også gøre her fra Folketingets talerstol, at det ikke er korrekt.
Forslaget om udskydelse af forældelse omfatter samtlige fordringer, der er under inddrivelse hos SKAT den 19.
november eller senere, idet forældelsesfristen for disse fordringer tidligst regnes fra den 20.
november 2018.
Det gælder, uanset om forældelsen reguleres af forældelsesloven eller anden lovgivning.
Tilbagebetalingskravet efter § 95 i lov om aktiv socialpolitik bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.
Men har kommunen sendt kravet til inddrivelse hos SKAT, fordi en fastsat tilbagebetalingsordning er misligholdt, er kravet omfattet af forældelseslovens almindelige regler, herunder regler om afbrydelse af forældelse.
Tilsvarende gælder for tilbagebetalingskrav efter § 165 i lov om social service, dog er fristen her 5 år.
Og jeg mener ikke, at der, selv om jeg kan forstå, at det er det, Enhedslisten så ønsker, er grundlag for at gøre undtagelse herfra til fordel for bestemte skyldnere eller typer af krav.
Der er i inddrivelseslovgivningen allerede taget særlige hensyn til skyldnere med lav indkomst, altså typisk i de tilfælde, hvor man regner med, at de ikke har nogen betalingsevne.