Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
24. maj 2016
J nr. 2016 - 429
Orientering af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget om høring af forslag til
ændring af tre bekendtgørelser som opfølgning på forslag til lov om ændring
af lov om Energinet.dk, lov om naturgasforsyning og lov om etablering og
benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat (L 173)
Forslag til lov om ændring af lov om Energinet.dk, lov om naturgasforsyning og lov
om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat (L
173) blev fremsat i Folketinget den 13. april 2016. Lovforslaget har som
hovedformål at sikre de lovgivningsmæssige rammer for, at Energinet.dk vil kunne
overtage og drive DONG Energy A/S’ naturgasinfrastruktur samt olierørledningen
fra Nordsøen til Fredericia. Dette er forudsat i aftalen af 18. september 2015 om
børsnoteringen af DONG.
Som opfølgning på lovforslaget skal der foretages følgende ændringer i
nedennævnte tre bekendtgørelser:
1. Bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for
gasdistributionsselskaber
Bekendtgørelsen ændres som følge af, at det med L 173 forventes vedtaget, at den
af DONG Energy ejede gasdistributionsvirksomhed, der forventes afhændet til
Energinet.dk, skal forblive under den samme økonomiske regulering som
virksomheden aktuelt er underlagt.
2. Bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet.dk
Ved de foreslåede ændringer af bekendtgørelsen er der dels tale om ændringer,
som har til formål at sikre overensstemmelse med lovforslaget, dels er der tale om
ophævelse af nogle bestemmelser, der ikke længere anses for relevante.
3. Bekendtgørelse om betaling for transport af råolie og kondensat
L 173 foreslår rørledningsloven ændret fra, at det eksplicit fremgår af loven, at det
er DONG Oil Pipe A/S, som forestår driften af rørledningen til, at det fremover
fremgår, at det er ejeren (dvs. den til enhver tid værende ejer af rørledningen og
separationsfaciliteterne), som forestår driften. Betalingsbekendtgørelsen skal derfor
ændres tilsvarende, således at navnet "DONG Oil Pipe A/S" erstattes med "ejeren".
Det forventes, at bekendtgørelserne skal træde i kraft samtidig med ovennævnte
lovforslag, dvs. den 1. juli 2016.
Med venlig hilsen
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Lars Chr. Lilleholt
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/1
www.efkm.dk