Til lovforslag nr.
L 173
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 19. maj 2016
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om Energinet.dk, lov om naturgasforsyning
og lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og
kondensat
(Energinet.dk�½s varetagelse af gasopstrømssystem-, olierørlednings- og separationsvirksomhed samt økonomisk regulering af
naturgasdistributionsvirksomhed varetaget af Energinet.dk m.v.)
[af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 13. april 2016 og var til 1.
behandling den 21. april 2016. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Energi-, Forsynings- og
Klimaudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og energi-, forsynings- og klimaministeren
sendte den 17. februar 2016 dette udkast til udvalget, jf.
EFK alm. del – bilag 188. Den 13. april 2016 sendte energi-,
forsynings- og klimaministeren de indkomne høringssvar og
et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 13 spørgsmål til energi-, forsynings-
og klimaministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Socialdemokratiets, Enhedslistens, Alternativets, Radika-
le Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udval-
get lægger i tråd med den politiske aftale afgørende vægt på,
at det ikke må blive dyrere for gaskunderne i de berørte om-
råder, når gasdistributionsnettet bliver solgt fra DONG
Energy til Energinet.dk. For at afklare, hvorledes et salg og
en fortjeneste til DONG kunne realiseres uden ekstraregning
til gaskunderne, har der været stillet en række spørgsmål i
udvalgsbehandlingen. Vi henviser til svarene på spørgsmål
1-13 og noterer med tilfredshed, at ministeren har bekræftet,
at det ikke vil blive dyrere for de 122.000 gaskunder tilkob-
let DONG Energys gasdistributionsnet på Sjælland og i Syd-
jylland. Vi noterer særligt ministerens forsikring om, at
Energinet.dk overtager DONG’s indtægtsramme og de hi-
storiske forhold, der ligger til grund for denne, herunder
fastholdelse af den eksisterende restgæld og dennes afvik-
lingsperiode.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
Mikkel Dencker (DF) Jan Erik Messmann (DF) Ib Poulsen (DF) Pia Adelsteen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF)
Claus Kvist Hansen (DF) Thomas Danielsen (V)
fmd.
Jacob Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Marcus Knuth (V) Carl Holst (V) Carsten Bach (LA) Villum Christensen (LA)
DokumentId
Journalnummer